2 Sammenfatning. ............................................................

Recommendations

Info

Figur 3.3 Advektionen i en sprække vil blive påvirket af dispersion langs sprækkens vægge. Da disse ikke er planare, vil der forekomme hastighedsforskelle på lille skala, hvilket vil medføre dispersion. I opsprækkede medier vil et netværk af sprækker øge den hydrodynamiske dispersion yderligere. Dette skyldes at strømningen i sprækkerne ikke nødvendigvis følger den overordnede gradient men gradienten i den enkelte sprække. Således er strømningsretningen betinget af sprækkens orientering. Derfor vil stoftransporten ske i den retning, den enkelte sprække er orienteret i og en opblanding vil ske, der hvor transportvejene igen mødes. Da strømningsvejene efter al sandsynlighed ikke er lige lange og hastigheden ikke er den samme, vil sporstoffronten blive spredt (figur 3.4). Figur 3.4 Dispersion som følge af et sprækkenetværk. Sporstoffet vil følge forskellige sprækker med forskellige retninger og hastigheder. Dette vil sprede stoffronten og medvirke til hydrodynamisk dispersion. Figur modificeret fra [Seiler et al, 1988]. Dispersionen anvendes som et udtryk for, hvor detaljeret strømningsforholdene kan beskrives. Jo mere viden der er til rådighed om strømningsvejene, jo mindre tilskrives dispersionen. Eksempelvis kan et opsprækket porøst medie beskrives ved, at de større sprækker defineres i detaljer, mens mindre sprækker udelades og i stedet øges dispersiviteten i matrix. Således indikerer dispersionens størrelse skalaen et medie er beskrevet på. I et tredimensionalt system beskrives dispersionen med tre retningsbestemte værdier. αL er den longitudinale mekaniske dispersion i strømningsretningen. αT er den transversale mekaniske dispersion horisontalt og vinkelret på strømningsretningen. αTV er den vertikale transverse mekaniske dispersion, vertikalt vinkelret på strømningsretningen. Generelt gælder det at αL > αT > αTV [Anderson et al, 1992]. Molekylær diffusion sker som en opblanding af stof i en fluid på grund af molekylernes tilfældige bevægelser i fluiden. I et stillestående fluid vil den molekylære diffusion søge at udligne koncentrationsgradienten for at opnå ligevægt. Molekylerne vil 25
således gå mod en ligevægt ved transport mod den lave koncentration. Da molekylernes vibration er temperaturafhængig vil den molekylære diffusionskoefficient afhænge af temperaturen. Fick´s første lov beskriver den molekylære diffusions flux ved [Singhal et al, 1999]: dC = −D (3.10) dx F 0 hvor F er massefluxen [M L -2 T -1 ], D0 er diffusionskoefficienten i fri opløsning [ L 2 T -1 dC ], dx er koncentrationsgradienten. Den molekylære diffusionskoefficient vil i et porøst medie være mindre end koefficienten i et åbent volumen. Det skyldes at tortuositeten begrænser det volumen hvori molekylerne/ionerne kan diffundere. Tortousiteten er det forhold mellem den tilbagelagte distance mellem to punkter i et porøst medie og den virkelige strømmede vej, som ofte er mere eller mindre direkte. På den måde er tortuositeten altid mindre end 1, men ligger som regel mellem 0,56 og 0,88 [Rausch et al, 2004]. Derfor indarbejdes tortuositeten i Fick´s første lov [Singhal et al, 1999]: dC = −nTD (3.11) dx F o hvor n er porøsiteten og T er tortuositeten. Herved opnås en effektiv diffusionskoefficient. Sker diffusionen over tid beskrives den med Fick´s anden lov [Singhal et al, 1999]: D d 2 dC 0 = (3.12) 2 dt dx dC Hvor er ændringen af koncentrationen over tiden, D0 er diffusionskoefficienten i fri dt opløsning [ L 2 T -1 ]. C Den hydrauliske ledningsevne kan beregnes ud fra en kendt kornstørrelse eller kornstørrelsesfordeling. I et isotropt porøst medies, beregnes den på baggrund af Kozeny- Carmen ligningen [Freeze et al, 1979]: K ⎛ pg ⎞⎡ = ⎜ ⎟⎢ ⎝ µ ⎠⎣ n 3 ⎤⎛ d ⎜ ⎦⎝ ⎞ ( ) ⎟ m 2 ⎥ 1− n ⎜180 2 ⎠ (3.14) 26
Page 1 and 2: Sammenfatning. ....................
Page 3 and 4: Sammenfatning. En tredjedel af de d
Page 5 and 6: A breccieret layer of limestone was
Page 7 and 8: Til forskel fra tidligere modelleri
Page 9 and 10: Figur 1.1 Undersøgelseområdet er
Page 11 and 12: Aflejringerne fra Danien er tolket
Page 13 and 14: Nordsøen, hvor materiale eroderet
Page 15 and 16: 2001a]. Et eksempel på en sprække
Page 17 and 18: Figur 2.4.1 konceptet i et A) dobbe
Page 19 and 20: Figur 2.5.1 den hydrauliske ledning
Page 21 and 22: Hvor v er fluidens hastighed [L/T],
Page 23: matrix. Dette medfører en hurtiger
Page 27 and 28: 4.0 Numerisk modellering af strømn
Page 29 and 30: Alle typer kan kombineres i samme m
Page 31 and 32: et tilfredsstillende resultat. Hvis
Page 33 and 34: 5.0 Metodevalg og forsøgsresultate
Page 35 and 36: Mens udgravningen var åben blev de
Page 37 and 38: 5.2. Laboratorieforsøg med intakt
Page 39 and 40: ligeledes en udvaskningsperiode sam
Page 41 and 42: ved forsøget er plottet på figur
Page 43 and 44: I forbindelse med autosamplingen af
Page 45 and 46: aperturer der fremgår af tablel 5.
Page 47 and 48: Figur 5.3.1.1 Skitsering af forsøg
Page 49 and 50: Ydermere blev der fra tanken med sp
Page 51 and 52: hurtigt indtil 22 dag efter injekti
Page 53 and 54: Figur 5.4.1.3 Flintehorisonterne, m
Page 55 and 56: midlertidige stabile betingelser. D
Page 57 and 58: med sikkerhed repræsentere den str
Page 59 and 60: Kernen er som beskrevet i kapitel 5
Page 61 and 62: • Peclet tallet skal være mindre
Page 63 and 64: 3 0,5 - 1 mm 0,06 mm 4 0,5 - 1 mm 0
Page 65 and 66: Tidsdiskretiseringen forventes ikke
Page 67 and 68: For at undersøge modellens følsom
Page 69 and 70: Matrixens hydrauliske ledningsevnes
Page 71 and 72: For at teste følsomheden for spræ
Page 73 and 74: Figur 6.2.8 En øgning af den enkel
Page 75 and 76:
Figur 6.3.1. Simuleret gennembrudsk
Page 77 and 78:
elativt langsomt modtager masse fra
Page 79 and 80:
På den baggrund er RMS-værdien ik
Page 81 and 82:
den simulerede gennembrudskurve for
Page 83 and 84:
Figur 6.4.1 Simpel geologisk model
Page 85 and 86:
grænse. Dette blev simuleret ved h
Page 87 and 88:
Zone 10, repræsenterer injektionsb
Page 89 and 90:
Diskretiseringens indflydelse på P
Page 91 and 92:
For at belyse flintehorisonters ind
Page 93 and 94:
Figur 6.2.4.2 Den geometriske usikk
Page 95 and 96:
6.2.5 Resultater af numerisk modell
Page 97 and 98:
estående i en mindre maksimal konc
Page 99 and 100:
Figur 6.2.5.2 B Simulerede sporstof
Page 101 and 102:
Til tiden 32 dage er der ingen kuns
Page 103 and 104:
den øgede pumperate kan fortynde s
Page 105 and 106:
Det udførte transportforsøg på k
Page 107 and 108:
Der blev i følsomhedsanalysen af m
Page 109 and 110:
9.0 Forslag til videre arbejder ind
Page 111 and 112:
Jakobsen, P. R.; Klitten, K. (1999)
Page 113:
. . 114
show all

2 Sammenfatning. ............................................................

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?