ØLD af 10. juni 2011 - Natur- og Miljøklagenævnet

B031S01Y - KUH
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
DOM
Afsagt den 10. juni 2011 af0stre Landsrets 22. afdeling
(landsdommerne Jens Kruse Mikkelsen, Louise Saul og Kåre Mønsted (kst.)).
22. afd. nr. B-3 l 5-09:
Topdanmark Forsikring AIS
(advokat Line Marie Pedersen)
mod
Natur- og Miljøklagenævnet (tidligere Miljøklagenævnet)
(Kammeradvokaten v/advokat Jakob Kamby, prøve)
Denne sag, der er anlagt ved Københavns Byret den ll. december 2008 og af denne i
medfør af retsplejelovens § 226, stk. l, henvist til behandling ved landsretten, drejer sig om
gyldigheden af Miljøklagenævnets (nu Natur- og Miljøklagenævnets) afgørelse af
henholdsvis 25. juli 2008 og 18. november 2009 om meddelelse af påbud i medfør af
jordforureningslovens § 48, stk. l, om yderligere oprensningsforanstaltninger i anledning
af en efterladt restforurening med olie fra en villaolietank på ej endommen beliggende
Esbjergvej 109, Holsted, herunder om der var en høj grad af sikkerhed for, at
restforureningen hverken aktuelt eller i fremtiden ville indebære en miljø- eller
sundhedsmæssig risiko.
Parternes påstande
Topdanmark Forsikring AIS (herefter Topdanmark) har nedlagt påstand om, at Natur- og
Miljøklagenævnet tilpligtes at anerkende, at det af Natur- og Miljøklagenævnet meddelte
påbud af 2S. juli 2008 om at udarbejde et projekt for en mere omfattende oprensning af

- 2-
forureningen på ej endommen matr.nr. 14t Nr. Holsted By, Holsted, beliggende Esbjergvej
109, 6670 Holsted, er ugyldigt. Endvidere har Topdanmark nedlagt påstand om, at Natur­
og Miljøklagenævnet tilpligtes at anerkende, at det af Natur- og Miljøklagenævnet
meddelte påbud af 18. november 2009, hvorved Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede
Vejen Kommunes afgørelse af 25. juni 2009 om oprensning af jordforurening med olie på
ej endommen matr.nr. 14t Nr. Holsted By, Holsted, beliggende Esbjergvej 109, 6670
Holsted, er ugyldigt. Endelig har Topdanmark nedlagt påstand om, at Natur- og
Miljøklagenævnet tilpligtes at betale 695.342,69 kr. ekskl. moms eller et mindre beløb
fastsat efter rettens skøn med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg af 39 0410
kr., af 21.208,88 kr. fra den 5. maj 2009 og af 634.723,81 kr. fra den 4. juni 20 l O til
betaling sker.
Natur- og Miljøklagenævnet har påstået frifindelse.
Sagsfremstilling
Den l. februar 2002 overtog Charlotte Søgaard Sørensen og Per Wiekhorst Hansen
ej endommen Esbjergvej 9 (nu Esbjergvej 109), Holsted. I forbindelse med indflytningen
blev det konstateret, at gulvet i fyrrummet i kælderen var mørkfarvet af olie, og at et rør fra
olietanken til fyret havde en utæt samling. Gulvet i fyrrummet blev brækket op i februar
2003, og olieforurenet jord umiddelbart under gulvet blev bortskaffet. Olieforureningen
blev anmeldt til Holsted Kommune (nu Vejen Kommune) den 25. februar 2003.
Topdanmark, der er forsikringsselskab i henhold til den lovpligtige forsikringsordning efter
jordforureningslovens § 49, lod herefter via Oliebranchens Miljøpulje yderligere
undersøgelser foretage af rådgivningsfinnaet DGE, der foretog yderligere afgravning af
forurenet jord under kældergulvet. Der blev efterladt en restforurening på anslået 89 liter
olie. Holsted Kommune afgav på det grundlag den 4. februar 2004 påbud om yderligere
afværgeforanstaltninger. Denne afgørelse blev af Topdanmark den 2. marts 2004 påklaget
til Miljøstyrelsen, der efterfølgende videresendte sagen til Miljøklagenævnet.
Miljøklagenævnets afgørelse af 25. juli 2008
Miljøklagenævnet traf den 25. juli 2008 afgørelse i sagen. Af afgørelsen fremgår blandt
andet følgende:

- 3 -
"Miljøklagenævnet ændrer Holsted Kommunes afgørelse af 4. februar 2004 om
afhjælpende foranstaltninger overfor en olieforurening på Esbjergvej 109
(tidligere Esbjergvej 9), Holsted, til et påbud om at udarbejde et projekt for
oprensning med bemærkninger, som fremgår af det følgende.
Redegørelse for sagen
Ved tilsyn den 28. februar 2003 konstaterede Sydjysk Miljøfællesskab I/S for
Holsted Kommune, at der fortsat var olielugt fra jorden i udgravningen under
kældergulvet. Den 19. marts 2003 skrev Sydjysk Miljøfællesskab på vegne af
Holsted Kommune til grundejer Per Wiekhorst Hansen blandt andet:
"Med hjemmel i lov om jordforurening § 48 meddeles påbud om udførelse af
undersøgelser til kortlægning af forureningens omfang, samt at fjerne den
konstaterede forurening og genoprette den hidtidige tilstand inden den 01.06.2003."
Undersøgelsen blev afrapporteret afDGE den 19. juni 2003. Ifølge rapporten
blev der fundet jordforurening ned til ca. 2 m under kældergulvsniveau og
inden for en cirkel med diameter ca. 3 m. Der fandtes lokal forurening i det
sekundære grundvand, som blev truffet ca. 2 m under kældergulvet.
Topdanmark Forsikring AJS lod derpå foretage en afgravning af forurenet jord
under kældergulvet. Da der ikke var fast sokkel under kældervæggene, og der
ikke blev foretaget understøbning, blev der under fyret kun bortgravet ca. 1 m
og tættere på væggen bortgravet mindre end l m. Gulvet blev retableret med
underliggende passivt dræn.
DGE foretog undersøgelser i forbindelse med afgravningen og skønnede i
rapport af 12. januar 2004, at der var efterladt en restforurening under
kældergulvsniveau på ca. 89 l olie.
Den 4. februar 2004 meddelte Sydjysk Miljøfællesskab på vegne af Holsted
Kommune grundejeren, at påbudet ikke ansås for efterkommet. Brevet, der var
formuleret som en indskærpelse, lød således:
"D en 15.01.2004 modtog Holsted Kommune tilsynsrapporten "Oprensning af
forurenet jord, Esbjergvej 9, 6670 Holsted" udarbejdet afDGE.
Af rapportens sammenfatning fremgår, at der er fjernet i alt 9,52 t kulbrinteforurenet
jord fra ejendommen, og der under kældergulvet i en dybde på 2-3 m U.t. er efterladt
en restforurening på 89 I olie.
Restforureningen befinder sig inden for et areal på 7 m2 og kildestyrken er oplyst til
7200 mg/kg. Der er truffet foranstaltninger til sikring af indeklimaet i ejendommens
beboelse.
Af rapporten fremgår, at oprensning af restforureningen ville have kostet 165.000 kr.
+ omkostninger til tilsyn med arbejdets udførelse.
Kommunen meddelte den 19. marts 2003 påbud efter jordforureningslovens § 48 om
udførelse af undersøgelser til kortlægning af forureningens omfang, samt fjernelse af

- 4-
den konstaterede forurening og genoprettelse af den hidtidige tilstand inden den
01.06.2003.
DGE's rapport tilgodeser den del af påbudet der vedr. kortlægning af forureningen,
mens den udførte oprensning ikke har medført en genopretning af den hidtidige
tilstand.
Det indskærpes, at det meddelte påbud af den 19. marts 2003 efterkommes hurtigst
muligt, og at der inden den I. maj 2004 fremsendes tidsplan for fjernelse af den i
rapporten anførte restforurening."
Beskrivelse af forureningen og udførte afværgetiltag
Udførte foranstaltninger
I 2003 blev der udført følgende foranstaltninger, rapporteret (sammen med
undersøgelsesresultaterne fra rapport af 19. juni 2003) af DGE den 12. januar
2004:
Der blev i alt oprenset 9,52 tons kulbrinteforurenet jord under gulvet i
kælderen.
Til sikring af indeklimaet blev gulvet i hele det tidligere kælderareal med
fyrrum, vaskerum og gang udført i 120 mm anneret beton. Under
betongulvet blev der etableret isoleringslag og dampspærre.
Isoleringslaget blev placeret på 150 mm singels, hvori der blev etableret
luftdræn til passiv ventilation under bygningen. I toppen af drænlaget
blev der etableret 3 stationære moniteringssonder.
Ved fyret var forureningen trukket ca. 0,5 m op i ydervæggen i en bredde
på ca. 2 m, hvorfor de forurenede mursten i væggen· blev udskiftet.
DGE's rapport indeholder ikke nogen vurdering af det samlede olieindhold i
den jord, der er fjernet. Det højest fundne olieindhold i jorden er 9.000
mg/kgTS, hvorfor der maksimalt er fjernet 9.000 mglkgTS * 9,52 t, hvilket
udgør maksimalt 86 kg olie.
DGE vurderede i rapporten af 12. januar 2004 effekten af de udførte passive
dræn:
"Udover at hindre ophobning af eventuelle forureningsdampe under betongulvet
stimulerer den kontinuerlige udskiftning / tilføring af luft i ventilationslaget den
biologiske nedbrydning af restforureningen".
I sommeren 2004 konstateredes igen olieforurening i murværk i kælderen. Som
følge heraf blev der i 2005 udført følgende foranstaltninger:
Udskiftning af olieforurenet murværk i kælderen ...
Bortgravning af 2,68 ton jord i et område lige nord for og op ad
kældervæggen. Jorden havde et gennemsnitligt olieindhold på 200
mg/kgTS.
Fjernelsen af olie med den bortgravede jord i 2005 udgjorde omkring 200
mg/kgTS * 2,68 t svarende til mindre end l kg olie.
Undersøgelser
De foretagne undersøgelser har samlet set omfattet følgende målinger m.v. :

- 5 -
Jordforureningen er undersøgt med 14 boringer, heraf 2 udført skråt, og 4
jordprøver udtaget fra bund af afgravningen i kælderen samt 4 jordprøver
udtaget fra bund og sider af afgravningen lige nord for kældervæggen.
Der er udført 85 PID-målinger, og 6 jordprøver (4 prøver fra boringer, l
prøve fra bund af afgravningen i kælderen og l prøve fra side af
afgravningen lige nord for kældervæggen, se tabel 1) er analyseret for
indhold af oliekomponenter.
4 af boringerne er filtersat, og der er udtaget grundvandsprøver fra 3 af
boringerne til analyse, se tabel 2.
Der er udført 3 porel uftmålinger under kælder gulv inden afgravning, P 1-
P3, og for de 3 sonder, som er anbragt efter afgravning, MI-M3, se tabel
3. I situationen før og situationen efter afgravning er der foretaget
beregning efter Miljøstyrelsens JAGG-model for det totale bidrag til
indeklimaet i kælderrummet, se tabel 4.
I undersøgelsesboringerne, som har boredybde indtil 4Y2 m u.t., blev der
konstateret usorteret smeltevandssand og -grus.
Ifølge DGE's rapport er der i området fra terræn til ca. 15 m U.t.
smeltevandssand, der underlejres af et lerlag med en mægtighed på ca. 20 m.
Herunder er en aflejring, hvortil knytter sig et primært grundvandsmagasin
med trykniveau på ca. 10m U.t.
I forbindelse med undersøgelserne er der på ejendommen truffet et frit,
sekundært, øvre grundvandsmagasin med trykniveau ca. 3 m U.t. Ej endommen
ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OS D), men uden for
indvindingsopland.
Ca. 300 m syd for lokaliteten ligger Holsted Å. Det sekundære grundvand har
ifølge DGE en sydlig strømningsretning.
Afboringsdatabasen Jupiter fremgår, at de to nærmeste indvindingsboringer
ligger godt 500 m (DGV 132.831) hhv. godt 600 m (DGV 132.1738) øst for
lokaliteten. Der er tale om enkeltindvindere, som tilsyneladende indvinder fra
det øvre, sekundære magasin (filtersat 9-13 m u.t.), hvilket også er tilfældet for
boring DGV 132.593, som ligger ca. 900 m syd-sydvest for lokaliteten.
Boreprofiler for de to førstnævnte boringer viser, i lighed med DGV 131.2001
vest for lokaliteten, sand ned til mindst 13 m U.t. De nærmeste
vandværksboringer ligger mere end 600 m væk og er filtersat i det primære
magasin, ca. 30-40 m U.t. Det primære magasin forekommer ligeledes i
sandlag.
I tabel 1, 2 og 3 nedenfor gengives analyseresultater for jordprøver, vandprøver
og pore luft-prøver, sammenholdt med Miljøstyrelsens kvalitetskriterier. I bilag
1 [indsat på side 8 i dommen] er gengivet et udsnit af tegning fra rapport fra
DGE af 12. januar 2004. Heraf fremgår også placering af boresteder.

- 6 -
Tabel I. Resume af analyseresultater for jordprøver samt jordkvalitetskriterium.
Boring/m U.t. HB II2, HB2/2, RB 110, HB4/I,
O' O 5 O
Totalkulbrinter '" mg/kgTS 7.900 52 5.400 7.200
C6H6-CIO mg/kgTS 210 CIO-C2S mglkgTS 7.400 52 5.100 6.900
>C2S-C3S mglkgTS 230

- 7 -
Tabel 3. Resume af poreluftanalyser samt luftkvalitetskriterium for bidrag til indeklima.
Før afværgeforanstaltninger Efter afværge foranstaltninger
PI P2 P3 MI M2
6/5-03 6/5-03 6/5-03 14/11-03 14/11-03
Totalkulbrinter & Jlglm3 590.000* 19.000 i.p. 4.600* 2.500 #
C6H6-CJO Jlglm3 220.000 6.200 CW-C2S Jlglm3 370.000 13 .000

N
t S1IJEP
BAD
(klinker)
.
... Bl 0l
Tnoo - ___ "-
. .".
HB7,n
fI\O:2.3 W
4104
" . Erlet1Qdl restforurenin9
\( 2-3 m.u.l
\
\
J 1021'" I
J HB3
// GJ._.-
bortng
105
-Elf03
o
SIGNA lURfOfM.AAlNG:
-$- Boring ucMn udb)\J1lng
... Bomg med 63mm PEI-I-filt .......
VandAl p.-Iognng
I--- -;r-"i Pctoluftaonde
I ndUgr pr-w. nu af9l"owt
PIl: 2.0 Q PIO-r .... ll.t
"...,. ..- Pr.-o lb.nr.
PIO-pr ....
" - '-. PIO-r .... ltat
•• 2lIII
Ol.
o.tI 1.'
"'- Pr.-. d)t>de l m.u.gulv
PID- og cc-pr ....
"" '-. Anolyacnaultal I mg/k9 lS
P",-" d)t>de I m.u.gulv
.... Gr .. ftd)t>dl i m.u.gulv
pi GrCMIfTant
. •

- 9-
DGE vurderede inden afgravningen, at jordforureningen lå inden for et omtrent
cirkulært område med en diameter på ca. 3 m i jordlagene umiddelbart under
kældergulvets niveau (jf. cirklen indtegnet i bilag l). I hotspot blev der
konstateret forurenet jord ned til grundvandsspejlet. Efter afgravningen
vurderede DGE, at der inden for et område på ca. 7 m2 under
kældergulvsniveau, fra ca. 2-3 m u.t., var efterladt olieforurening. DGE
skønnede koncentrationen af denne som middelværdien af prøverne RB 1/0,5
og HB4/I ,0, hvilket er 6.300 mglkgTS. Den efterladte forurenede jordmængde
vurderedes til ca. 7 ml svarende til 12,6 tons jord. Med en densitet af jorden på
1,8 tlm3 og et tørstofindhold bedømt til 96 % og med en densitet af olien på
0,85 glml gav det et skønnet samlet indhold af olie i restforureningen på ca. 89
liter.
Risikovurdering, indeklima og anden arealanvendelse
Ud fra undersøgelserne konkluderede DGE i rapporten af 12. januar 2004 på
baggrund af JAGG-beregninger, at der efter afgravning og etablering af passiv
luftdræning ikke var risiko for indeklimaet i kælderplanet ...
Der foreligger i undersøgelsesrapporterne ingen oplysninger om mulige
indeklimarisici i stuen, som en halv etage oppe støder umiddelbart op til
kælderen tæt på den afgrænsning, som ifølge bilag l viser restforureningens
skønnede beliggenhed.
For anden arealanvendelse er der ikke foretaget nogen særskilt vurdering.
Risikovurdering, grundvand og recipienter
I rapport af 19. juni 2003 vurderede DGE risiko for grundvand og recipienter
som følger:
"I undersøgelsesboringerne HB 1 og BI 02 er der konstateret forurenet grundvand.
Begge boringer er placeret tæt på hotspot. I B I 02 er desuden konstateret et let forhøjet
PIO-udslag på jordprøven fra toppen af grundvandszonen.
Forhøjede PIO-udslag er ikke konstateret i grundvandszonen ved de øvrige boringer,
og vandprøven fra BI 04, som er placeret ca. 6 m nedstrøms hotspot, viser ikke
indhold af kulbrinter. Det vurderes derfor, at forureningen af grundvandet er meget
lokal og ikke udgør en trussel over for hverken vandindvinding eller recipient.
Ved beregninger med JAGG-modellen er det fundet, at strømningshastigheden i det
sekundære magasin er fra 12 til 38 mlår - afhængig af, om der i modellen opereres
med hhv. mellemkomet eller grovkornet sand ....
Utætheden på sugeledningen er opdaget af nuværende grundejer i januar 2002.
Forureningen er dermed mindst 15 måneder gammel og sandsynligvis endnu ældre.
Det kan derfor konstateres, at dispersion, sorption og nedbrydning bevirker, at
forureningen ikke er spredt med det sekundære grundvand uden for l års
afstrømning. "
Klagen til nævnet
Den 2. marts 2004 indgav advokat Vivi Bruhn Knudsen, advokatfirmaet Lett,
Vilstrup & Partnere, klage til Miljøstyrelsen på vegne af Topdanmark
F orsikring AIS:

- 10-
"Under henvisning til Sydjysk Miljøfællesskab I/S' brev af 4. februar 2004 til Per
Wiekhorst Hansen skal jeg hermed som advokat for Topdanmark Forsikring A/S
påklage Sydjysk Miljøfællesskab I/S' afgørelse af 4. februar 2004 til Miljøstyrelsen,
idet det er min opfattelse, at jordforureningslovens § 48 ikke indeholder hjemmel til
den trufne afgørelse.
Til støtte for klagen gøres følgende hovedsynspunkter navnlig gældende:
!!!. .
jordforureningsloven ikke giver hjemmel til udstedelse af påbud, da dette ikke
er miljø- eller sundhedsmæssigt begrundet,
genopretningsprincippet skal fortolkes i overensstemmelse hermed, og
proportionalitetsprincippet konkret indebærer, at der ikke er hjemmel i
jordforureningslovens § 48 til Sydjysk Miljøfællesskab I/S' afgørelse af 4.
februar 2004.
Genopretningsprincippet
Sydjysk Miljøfællesskab I/S anfører i sit brev af 4. februar 2004, at i og med, at der er
efterladt en restforurening på Ejendommen, har oprensningen ikke medført en
genopretning af den hidtidige tilstand, hvorfor det meddelte påbud af 19. marts 2003
ikke er efterkommet.
Det er således min opfattelse, at anvendelse af begrebet "genopretning" i
jordforureningslovens § 48, stk. I, og forarbejderne indebærer, at det er den miljø- og
sundhedsmæssige eksponering og risici for jorden, der skal genetableres, for så vidt
dette er muligt inden for proportionalitetsprincippet.
Genopretningsprincippet kan derimod ikke fortolkes således, at der skal skabes eller
genskabes en given jordsammensætning med en bestemt flora eller fauna, eller at
berørte jordlag skal retableres eller tilsvarende.
Arealanvendelse og grundvand
Den efterladte restforurening vil således ikke medføre nogen risiko for den nuværende
arealanvendelse, da den dels befinder sig under huset, dels findes i en dybde på
mellem 2 og 3 meter under terræn. Restforureningen er således ikke terrænnær,
hvorfor der hverken er en sundheds- eller miljømæssig risiko forbundet med den i
forhold til den fremtidige arealanvendelse.
Med henblik på at afklare, om den efterladte restforurening udgør en trussel for
grundvandet, er der taget tre vandprøver.
I vandprøven taget direkte i hotspot og den vandprøve, der er taget ca. I meter øst for
fyrrummet, er der konstateret et indhold af total kulbrinter på 8.100 og 1.400 g pr.
liter. Den tredje vandprøve, som var placeret nedenstrøms hotspot, viste imidlertid
ikke tegn på forurening. Der er således ikke en forureningsfane af opløste
komponenter på vej mod recipienten.
På denne baggrund har Topdanmark Forsikring AIS' tekniske rådgivere vurderet, at
den konstaterede forurening af grundvandet er meget lokal og ikke udgør en trussel
over for hverken vandindvindingen eller recipienten.
Man har ved denne vurdering lagt vægt på, at utætheden ved sugeledningen blev
opdaget i januar 2002, og at forureningen dermed mindst var 15 måneder gammel og
formentlig endnu ældre, da vandprøverne blev udtaget. Selv om forureningen således
er forholdsvis gammel, har man konstateret, at forureningen ikke er spredt til det
sekundære grundvand.

- 11 -
Topdanmark Forsikring A/S' tekniske rådgiver har endvidere vurderet, at
forureningen er immobil.
Indeklima
DGE har foretaget en række beregninger af det potentielle indeklimabidrag fra den
efterladte restforurening. Nævnte beregninger har alle været under Miljøstyrelsens
afdampningskriterier.
På baggrund af ovenstående er det vores vurdering, at de foretagne afværgetiltag er
egnet til at afhjælpe de sundhedsmæssige risici forbundet med at efterlade
restforureningen under Ejendommen.
Proportionalitetsprincippet
Det er min klients opfattelse, at omkostningerne forbundet med en yderligere
oprensning i overensstemmelse med Sydjysk Miljøfællesskab l/S' afgørelse af 4.
februar 2004 ikke vil stå i rimeligt forhold til den dermed forbundne miljøforbedring.
Hidtil har de foretagne afværgeforanstaltninger på Ejendommen beløbet sig til kr.
350.000 ekskl. moms og indeholder således både de nødvendige og tilstrækkelige
tiltag for at afhjælpe de sundheds- og miljømæssige risici forbundet med
forureningen.
En fuldstændig oprensning af forureningen på Ejendommen er vurderet til yderligere
at beløbe sig til kr. 165.000 ekskl. moms."
Nye oplysninger under klagesagens behandling
Den 3. marts 2004 skrev Sydjysk MiliøfæIIesskab på vegne af Holsted
Kommune til Miljøstyrelsen i en udtalelse over klagen blandt andet:
"DGE har for Topdanmark Forsikring udarbejdet rapporten "Oprensning af forurenet
jord Esbjergvej 9, 6670 Holsted", der viser, at der er efterladt en væsentlig
restforurening, og at grundvandsressourcen er påvirket negativt (der er påvist højt
indhold at total kulbrinter i grundvandet ved det forurenede område).
Ejendommen er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser, og Ribe
Amtsråd har til sagen oplyst, at drikkevandsressourcen er sårbar.
Der er således en væsentlig risiko for, at en del af indvindingsornrådet kan blive
uegnet til indvinding af drikkevand.
"
Sydjysk Miljøfællesskab modtog den 30. januar 2004 svar dateret 28. januar
2004 fra Ribe Amt på miljøfællesskabets forespørgsel om, hvorvidt det
pågældende grundvandsmagasin var sårbart. Svaret bestod i følgende
påtegning: "Frit grundvandsmagasin - altså sårbart!"
Den 2. februar 2006 fremsendte Embedslægeinstitutionen for Ribe Amt til
Miljøstyrelsen et notat vedrørende boligbesigtigelse på ejendommen, udført
den l. juli 2005. Under besigtigelsen var embedslægen, en medarbejder fra
Holsted Kommune og en medarbejder fra Sydjysk Miljøfællesskab til stede. De
pågældende kunne ikke identificere diesellugt i boligens indeklima.
Embedslægen konkluderede:

- 12 -
"På den ovenfor nævnte baggrund må det konstateres, at der ved besigtigelsen ikke
har kunnet identificeres forurening af indeklimaet af diesellugt, og at der ikke
umiddelbart har kunnet påvises faktorer i boligen, som vil kunne medføre
sundhedsskade for beboerne".
Ved brev af 7. marts 2006 udtalte Ribe Amt, der af Miljøstyrelsen var blevet
anmodet om en udtalelse:
"Som grundvandsmyndighed har amtet følgende bemærkninger i sagen. Ej endommen
er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser. Vi vurderer, at
restforureningen kun delvis er beskyttet mod udvaskning, idet en del af
restforureningen findes uden for husets sokkel. Der er efterladt en kraftig forurening
2-3 m under terræn. Grundvandet er i undersøgelsesboringerne pejlet 2 - 3 m.u.t.
Der er påvist olieforurening i grundvandet uden for bygningen vinkelret på
grundvandets strømningsretning.
Amtet kan ikke på det foreliggende grundlag afvise, at forureningen kan påvirke
grundvandet.
Som myndighed i forhold til jordforureningsloven gør vi opmærksom på, at den
efterladte forurening har en koncentration og et omfang, der betyder, at arealet vil
blive kortlagt på vidensniveau 2. De udførte ventilationsdræn under gulvet vil
sandsynligvis sikre indeklimaet. Der er dog ingen dokumentation for at drænene har
en væsentlig betydning for nedbrydningen af restforureningen, som hævdet i
rapporten.
Amtet kortlægger restforureningen på V2 af hensyn til en eventuel fremtidig
jordflytning eller ændring af arealanvendelsen."
Grundejeren Per Wiekhorst har telefonisk givet følgende oplysninger til
Milj øklagenævnet:
Huset er opført i 1952. Huset har forskudte planer, og der er ikke kælder under
stuen. Stuen ligger ca. Y2 etage højere end kælderen og umiddelbart op ad den
konstaterede forurening. Konstruktionen med forskudte etager indebærer, at
den kældervæg, hvor der er trængt olie ind, er en mur, der er fælles for
stuesektionen og værelsessektionen (den del af huset, hvor der er kælder
under). Efter den delvise oprensning i 2003 blev en del af denne mur udskiftet,
og kældergulvet blev retableret med ekstra armering for at styrke bygningen,
der havde vist tendens til at sætte sig. Der er gulvvarme i kælderen.
Der skete på ny indtrængning af olie i den del af muren, der var blevet skiftet
ud i 2003. Forsikringsselskabet Alm. Brand (ejerskifteforsikringen) sørgede for
ny udskiftning af sten i sommeren 2005, efter at der var udtaget en prøve af
stenene, som ved en laboratorieanalyse havde vist sig at have et højt indhold af
olie. Han kan ikke konstatere, om der i dag skulle være sket fornyet
indtrængning af olie i kældervæggen, da der er opsat skabe det pågældende
sted.
Per Wiekhorst oplever stadig olielugt i huset, både i kælderen og oppe i huset.
Han føler sig sikker i sig sag, når han hævder, det er olie. Som mekaniker
kender han lugten af olie, både når den er frisk, og som her, når der er sket
afdampning efter et stykke tid. Han finder det betænkeligt, at der ved
afværgeprojektet i 2003 ikke blev foretaget nogen indkapsling af forureningen

- 13 -
under stuen, sådan som der blev under kælderen. Der er trægulv i stuen. Han
bemærker, at der ikke er foretaget målinger af indeklimaet og ham bekendt
heller ikke af luften i de etablerede dræn under kældergulvet.
Han har gravet i jorden og er tæt på huset stødt på olielugt fra den sandede jord
ca. -l meter under terræn.
Per Wiekhorst købte Charlotte Søgaard Wollesen ud pr. 15. august 2003.
Efter aftale har Per Wiekhorst fremsendt en kopi af rapporten fra den omtalte
laboratorieanalyse af olieindholdet i murstenene. Rapporten, som er modtaget i
Miljøklagenævnet den 29. januar 2008, er udarbejdet den 6. april 2005 af
laboratoriet AnalyCen for konsulentfirmaet DGE. Prøven viser et højt indhold,
12.000 mglkgTS, af kulbrinter svarende til gasolie. Der er desuden konstateret
BTEX'er (toluen og xylener) på i alt 0,33 mglkgTS.
Med skrivelse af 12. februar 2008 tilsendte Miljøklagenævnet berørte parter og
myndigheder et udkast til nævnets afgørelse i sagen med anmodning om
bemærkninger inden for en nærmere angivet frist.
Advokat Vivi Bruhn Knudsen gav i skrivelse af 13. marts 2008 følgende
bemærkninger til nævnets udkast til afgørelse:
"Topdanmark Forsikring NS kan ikke tiltræde Miljøklagenævnets udkast til
afgørelse.
Baggrunden herfor er, at Topdanmark Forsikring NS har en række bemærkninger til
Miljøklagenævnets fremstilling af sagens faktiske omstændigheder.
Dertil kommer, at Topdanmark Forsikring NS mener, at den risikovurdering, som
Miljøklagenævnet anvender i udkastet til afgørelse til vurdering af de miljø- og
sundhedsmæssige risici, ikke er teknisk velfunderet og er uforenelig med
Miljøstyrelsens vejledninger m.v. om risikovurderingsmodeller. Dertil kommer, at
afgørelsen dels er baseret på usaglige forvaltningsretIige kriterier, dels principper
hvorefter forvaltningens frie skøn er sat under en regel. Endvidere er den anvendte
risikovurdering og dermed det endelige oprensningsniveau ikke i overensstemmelse
med det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip.
Supplerende sagsfremstilling
I udkastet fremgår følgende på side 13:
"I 2005 var der på ny sket indtrængning af olie i den del af muren, der var blevet
skiftet ud i 2003. Forsikringsselskabet Alm. Brand (ejerskifteforsikring) sørgede for
ny udskiftning af sten i sommeren 2005, efter at der var udtaget en prøve af stenene,
som ved en laboratorieanalyse havde vist sig at indeholde et højt indhold af olie."
Dette er ikke korrekt gengivelse af begivenhederne i 2004/2005.
I juli 2004 klagede grundejer via dennes advokat over, at grundejeren efter sin ferie
havde konstateret olielugt i kælderen samt misfarvning på kældervæggen ved
skorstenen, hvor det gamle oliefyr stod.
På denne baggrund iværksatte Topdanmark Forsikring NS ved DGE en besigtigelse
af ejendommen den 6. juli 2004. DGE konkluderede, at udtrækningerne af olie på
væggene stammede fra den tidligere olieforurening på ejendommen, idet der i
forbindelse med oprensningen i 2003 alene blev udskiftet mursten til umiddelbart

- 14 -
under, hvor misfarvningen optrådte, dvs. at misfarvningerne kun kunne ses på de
gamle mursten. Det blev på denne baggrund vurderet, at udtrækningen skyldtes olie i
byggematerialer ....
I forbindelse med Alm. Brands udskiftning af de berørte bygningsdele foretog
Murerfirmaet Bent Sørensen ApS på vegne af Alm. Brand en afgravning af jord på
nordsiden af kældervæggen for at f! mulighed for at udskifte de forurenede murdele.
Alm. Brand fjernede i 2005 i alt 2,68 tons jord i området lige nord for kældervæggen.
Gennemsnitskoncentrationerne i det bortgravede jord var ifølge RGS 90 på 200
mglkgTS. Kulbrinteindholdet blev identificeret som kraftigt nedbrudt gasolie.
I forbindelse med at kældervæggen var blotlagt på ydersiden, anbefalede DGE Alm.
Brands entreprenør, Murerfirmaet Bent Sørensen ApS, at ydersiden blev behandlet
med en specialmørtel af typen Maxit Deitermann DS. Specialmørtlen er bestandig
overfor fyringsolie og vedvarende vandtryk . ...
Topdanmark Forsikring AJS afholdte omkostningerne til behandlingen af ydervæggen
ind til kælderen ud fra den betragtning, at eventuel fortsat udtrængning af fyringsolie
fra bygningsmaterialerne ikke skulle forværre den efterladte restforurening i jorden,
men også for at forhindre evt. indtrængning af olie fra den efterladte restforurening i
jorden uden for bygningen . ...
Vej ledning 6/1998 - risikovurderinger
I udkastet til afgørelse anfører Miljøklagenævnet endvidere, at:
"Ved vurdering af, om der foreligger en risiko, der kan begrunde et
genopretningspåbud, kan der tages udgangspunkt i den risikoberegningsmodel, der er
indeholdt i Miljøstyrelsens vejledning 6/1998 om oprydning på forurenede lokaliteter.
En forurening antages ifølge vejledningen at udgøre en uacceptabel risiko, såfremt
forureningen efter risikoberegningerne må vurderes at overskride de i vejledningens
kapitel 6 fastlagte kvalitetskriterier."
Topdanmark Forsikring AJS har med tilfredshed noteret sig, at Miljøklagenævnet
angiveligt har forladt sin hidtidige antagelse af, at risikoberegninger i forhold til
grundvandet efter vejledning 6/1998 i påbudssager alene kunne anvendes til og med
trin 1...
Anvendelsestid for bygninger
I udkastet til afgørelse anfører Miljøklagenævnet, at
"Ved vurderingen af risikoen i forbindelse med forurening under almindelig
beboelsesejendomme finder nævnet i denne forbindelse som udgangspunkt, at det
ikke ved beregningen kan forudsættes, at sådanne ej endomme består uændret på
stedet i mere end 20-30 år.
Nævnet skal også understrege, at det tilkendegivne tidsrum alene repræsenterer et
udgangspunkt for den nødvendige vurdering, og at konkrete forhold kan begrunde et
andet resultat."
Miljøklagenævnet anfører ingen nærmere begrundelse for, at anvendelsestiden for
almindelig beboelsesbygninger kun kan fastsættes til 20-30 år, dvs. tidskriteriet på 20-
30 år er fastsat ganske arbitrært af Miljøklagenævnet.

- 15 -
Miljøklagenævnets tidskriterier vil nemlig indebære, at der ikke - eller kun i ganske
begrænset omfang - vil blive taget hensyn til konkrete forhold vedrørende den
pågældende bygning så som bygningens alder og tilstand, planforhold,
sandsynligheden for renoveringsproj ekter, der vil medføre kontakt med forureningen
mv. Disse forhold har Miljøklagenævnet nemlig allerede inddraget ved fastsættelsen
af hovedreglen, dvs. at ejendommen ikke består uændret på stedet i mere end 20- 30
år. Miljøklagenævnets tidskriterium medfører en ikke lovlig praksis ved et
administrativt skøn sat under regel.
Sammenfattende må det altså konkluderes, at det i forureningssager som nærværende
må lægges til grund, at hovedbygningens rest levetid ikke er under 50 år. Denned er
kriteriet, om at der ikke bør efterlades større mængder restforurening, der medfører en
risiko for mennesker og miljø, end dette kan antages at ville blive nedbrudt ved
naturlige processer i bygningens restlevetid, opfyldt i den konkrete sag.
Arealanvendelse / kontaktrisiko
Miljøklagenævnet anfører følgende i udkastet:
"Grundejer har oplyst, at der kommer olielugt, når han graver i jorden nær
uhe Idsstedet.
Nævnet vurderer på den baggrund, at der uden for huset er en forurening, som udgør
en risiko for arealanvendelsen."
Som redegjort for oven for under den supplerende sagsfremstilling er der bortgravet
2,68 tons jord fra netop dette område ved nordsiden af kældervæggen, hvor grundejer
hævder at kunne lugte olie, når han graver i jorden ...
Henset til at grundejer tidligere har hævdet at kunne lugte olie inden døre, jf.
embedslægens brev af I. juli 2005, er det fonnentligt ikke korrekt, når grundejer
tilkendegiver, at der lugter af olie, når han graver i jorden uden for huset, og
bemærkelsesværdigt at Miljøklagenævnet lægger en sådan udtalelse fuldstændigt
uprøvet til grund. Ved besigtigelsen den I. juli 2005 konstaterede repræsentanter fra
Holsted Kommune, Sydjysk Miljø og Embedslægeinstitutionen for Ribe Amt, at de
ikke kunne identificere diesellugt i boligens indeklima, selvom grundejer hævdede at
kunne lugte en let diesellugt.
Indeklima
DGE udtog poreluft både før og efter afværgeforanstaltningerne. M I, M2 og M3 er
alle udtaget den 14. november 2003 dvs. efter afværgeforanstaltningerne er
gennemført. Prøverne er ifølge OMl - både Karup og Skrydstrup - udtaget efter 6
dage med faldende lufttryk. Prøverne er ydermere taget efter en periode på 10 - II
dage uden nedbør og i en periode med en gennemsnitstemperatur på 5 til 7 grader C.
Det må på denne baggrund afvises, at den foreliggende dokumentation for
indeklimaet er spinkelt, særligt henset til at Miljøklagenævnet i sin afgørelse af20.
august 2007 fandt, at den foreliggende dokumentation for indeklimapåvirkningen var
tilstrækkeligt begrundet med undersøgelser i flere omgange, relativ stor tæthed af
målepunkter og kun påvist lave niveauer. I den pågældende sag var der udtaget
poreluftsprøver en gang fra 4 målepunkter fra den ene af ejendommene.
Grundvand og Recipient
Miljøklagenævnet anfører følgende i udkastet til afgørelse:

- 16 -
"Der er ikke medtaget resultater af pejlinger og nivellementer i
undersøgelsesrapporten."
Dette er ikke korrekt.
I undersøgelsesrapporten af 19. juni 2003 . .. fremgår pejlinger, dato for pejlinger
samt kote for grundvandsspejlet. I tilsyns rapporten af 12. januar 2004 er pejlinger,
dato og koter genoptaget som ...
Topdanmark Forsikring AIS er endvidere ikke enig i, at årsagen til at den kildenære B
102 kan være berørt af opløste komponenter af fyringsolie i grundvandet, skyldes en
antagelse fra Miljøklagenævnet om, at strømningsretningen er usikker, og at
forureningen i denne boring indikerer en østlig strømningsretning.
Det skal derfor fastholdes, at den terrænnære grundvandsstrømning i området er
sydlig i retning mod åen og har en strømningshastighed mellem 12 til 38 m/år. Henset
til at forureningen var mindst 15 måneder gammel og formentlig ældre, da
grundvandsprøverne blev taget, kan det konkluderes, at dispertion, sorption og
nedbrydning vil medføre, at forureningen ikke er spredt til det sekundære grundvand
inden for l års afstrømning.
På baggrund af forureningens art, koncentration og placering må forureningen anses
for at være immobil og hverken udgør en trussel mod arealanvendelsen eller
drikkevandsinteresser.
Det er endvidere Topdanmark Forsikring AIS' opfattelse, at det er fuldstændig
unødvendigt at udføre yderligere risikovurdering over for Holsted A, henset til at
strømningsretninger er bestemt til syd, se ovenfor, og der nedstrøms i en afstand fra
nedsivningsområdet er sat en boring, hvorfra der er udtaget prøver uden kulbrinte
indhold. I denne forbindelse erindres, at Holsted A er beliggende mere end 300 meter
væk.
Afsluttende bemærkninger
Afslutningsvis bemærkes endeligt, at Miljøklagenævnets udkast til afgørelse bærer
præg af, at Miljøklagenævnet tilsyneladende ikke finder, at de foretagne
undersøgelser, herunder risikovurderinger, er tilstrækkelige.
Hvis dette er tilfældet, skal Miljøklagenævnet under henvisning til officialprincippet
og kravene om, at sagerne skal være fuldt oplyste, før der kan træffes en afgørelse i
sagen, hjemvise sagen til fornyet behandling i Vejen Kommune med henblik på
yderligere undersøgelser og opstilling af reviderede afværgescenarier.
"
Foranlediget af advokatens supplerende sagsfremstilling rettede
Miljøklagenævnet den 31. marts 2008 henvendelse til Alm. Brand og bad
selskabet så vidt muligt give yderligere oplysninger om de udskiftninger af
olieforurenet murværk, som Alm. Brand lod foretage på ejendommen i 2003 og
igen i 2005. Nævnet bad også Alm. Brand om at give yderligere oplysninger
om bortgravningen af forurenet jord foretaget i forbindelse med arbejdet med
murværket. ...
På vegne af Per Wiekhorst gav advokat Joan Vollertsen, advokatfirmaet Fink, i
skrivelse af 29. april 2008 bemærkninger til advokat Vivi Bruhn Knudsens
skrivelse af 13. marts 2008. Advokat Joan Vollertsen gav herunder supplerende

- 17 -
oplysninger om den senest foretagne udskiftning af olieforurenet murværk på
ejendommen. Advokaten anførte følgende:
"Indledningsvis kan jeg oplyse, at min klient fastholder, at der er olielugt i huset, både
i kælderen og oppe i huset, ligesom han fastholder, at der kan graves i jorden tæt på
huset med deraf følgende olie lugt.
I relation til bemærkningerne omkring udskiftning af sten i en væg i kælderen kan jeg
supplerende oplyse fø lgende: I sommeren 2004 meddelte min klient såvel
Topdanmark som Alm. Brand, at der fortsat var olielugt i kælderen samt konstateret
misfarvning på kældervæggen på skorstenen, hvor det gamle oliefyr stod.
I relation til omfanget af den i 2005 gennemførte opgravning for udskiftning af
mursten kan min klient oplyse at der langs væggen til fyrrummet blev gravet i ca. 1
meters dybde og i en bredde fra kældervæggen på ca. 80 cm.
I relation hertil bemærker min klient, at han og hans far Svend Age Hansen i 2003
protesterede i mod, at der blev efterladt restforurening. Det blev overfor min klient
oplyst, at årsagen til restforureningen var, at der ikke kunne graves yderligere ud som
følge af grundvandet. Der blev ikke på daværende tidspunkt på saglig vis redegjort for
baggrunden for, at der blev efterladt en restforurening.
"
I skrivelse af 30. april 2008 oplyste advokat Vivi Bruhn Knudsen følgende til
nævnet:
"Med henvisning til Miljøklagenævnets brev af 31. marts 2908, skal det oplyses, at
Oliebranchens Miljøpulje ikke har foretaget yderligere undersøgelser af den
genåbnede konstruktion, udover de beskrevne undersøgelser i mit brev til
Miljøklagenævnet af 13. marts 2008."
I Miljøklagenævnets henvendelse til Alm. Brand af 31. marts 2008 bad nævnet
selskabet så vidt muligt belyse følgende 4 punkter:
Placering af det udskiftede murværk / de olieforurenede mursten (for såvel
den foretagne udskiftning i 2003 som den foretagne udskiftning i 2005).
Placering og omfang af det område, hvor der, jf. det af advokat Vivi Bruhn
Knudsen oplyste, blev foretaget afgravning af jord for at få mulighed for at
udskifte forurenet murværk.
Eventuel dokumentation i fonn af analyser af olieindhold i jorden i
afgravningens sider og bund.
Eventuelle andre oplysninger med relation til olieforureningen på
ej endommen, som Alm. Brand måtte have.
Alm. Brand besvarede nævnets henvendelse ved skrivelse af 15. maj 2008.
Selskabet anførte følgende i besvarelsen:
"
Herunder følger de oplysninger, som vi har om olieforureningens placering.
l. pind .
For så vidt angår udskiftning af forurenede bygningsdele i 2003, kan vi ikke bidrage
med oplysninger om placeringen at det udskiftede murværk/de olieforurenede
mursten ud over, hvad der fremgår af rapport med resultat af miljøtekniske

- 18 -
undersøgelse udført af DGE a/s for Oliebranchens Miljøpulje dateret den 16.
september 2003.
Med hensyn til det udførte arbejde i 2005 oplyser vores skadekonsulent, at
udskiftningen omfattede murværk i bryggers/fyrrum begrænset til dele af murvinge
ved skorsten og dele afselve skorstenen. Herudover blev der udskiftet murværk og
betonfundament i gennemgående væg mellem kælder og stueplan, .. ,
2. pind
Udskiftning af det forurenede murværk forudsatte, at trappesten ved entredør samt
fundament under entredør blev fjernet. Disse bygningsdele var ellers ikke berørt af
forureningen . ...
Omfanget af det nødvendige gravearbejde for fjernelse af trappesten og fundament
har vi ingen oplysninger om. Vi kan således ikke bidrage med oplysninger om det
berørte areal hverken i tal eller på skitse.
3. pind
Alm. Brand har ikke iværksat undersøgelser af det opgravede jord eller af det
tilbageblevne.
Vores skade konsulent Ole Lønborg oplyser, at murermesteren holdt ham orienteret
som arbejdet med udskiftning at de forurenede bygningsdele skred frem herunder
forekomst at olielugt.
Murermesteren ringede bl.a. den 10. maj 2005, hvor han orienterede om, at der efter
åbning af murværket i kælderen umiddelbart ikke kunne konstateres olielugt. Dette
meddelte vores skadekonsulent samme dag til Ernst Lassen fra Oliebranchens
Miljøpulje. I samme moment gjorde skadekonsulenten opmærksom på, at
murermesteren var instrueret i at give besked, hvis der blev observeret den mindste
mistanke om olielugt fra arbejdsstedet.
Dette blev aktuelt den 15. maj 2005, hvor murermesteren rettede henvendelse til vores
skadekonsulent, idet de under gravearbejdet ved trappestenen havde observeret
olielugt fra opgravningen. I umiddelbar forlængelse af denne oplysning rettede
skadekonsulenten henvendelse til ingeniør Morten Rueskov Nielsen fra DGE a/s og
advokat Søren Simonsen, som blev orienteret om murermesterens observation.
Skadekonsulenten opfordrede naturligvis DGE a/s om at besigtige opgravningen på
vegne at Oliebranchens Miljøpulje og Topdanmark inden konstruktionen blev lukket
igen.
Skadekonsulentens opfordring blev fulgt, hvorefter vi fik besked på, at arbejdet med
retableringen kunne fortsætte, uden at der skulle foretages yderligere bortfjernelse af
jord under bygningen eller uden for bygningen.
4. pind
Supplerende oplysninger fra ejeren af ejendommen
For så vidt angår de supplerende oplysninger fra ejeren af ejendommen med angivelse
af omfanget af opgravningen uden for huset, skal vi blot henvise til vores
bemærkninger under 2. pind. Det vil med andre ord sige, at vi hverken kan be- eller
afkræfte oplysningen."
Med skrivelse af l l. juni 2008 gav advokat Vivi Bruhn Knudsen
bemærkninger til skrivelsen fra Alm. Brand af 15. maj 2008 samt til skrivelsen

- 19 -
fra advokat Joan VolIertsen af 29. april 2008. Advokaten fremkom endvidere
med yderligere oplysninger om den bortgravning af forurenet jord, som blev
foretaget i forbindelse med udskiftningen af olieforurenet murværk i 2005.
Advokat Vivi Bruhn Knudsen anførte følgende i skrivelsen:
"Indledningsvis bemærkes, at det anførte i mit brev af 30. april 2008 om, at
Topdanmark Forsikring AJS ikke havde foretaget undersøgelser af den genåbnede
konstruktion i 2005 desværre ikke var korrekt.
Det har efterfølgende vist sig, at DGE den 3. juni 2005 foretog en besigtigelse af
udgravningen og udarbejdede i den forbindelse en skitse over udgravningen samt tog
billeder af den åbne udgravning .. ..
DGE udtog endvidere 4 jordprøver (PR 1,2, 3 og 4) fra udgravningen . ...
PR I blev udtaget i bunden af udgravningen og viste et PIO-udslag på 24 1. PR2 blev
udtaget i den vestlige del afudgravningen, og PIO-målingen viste ingen tegn på
forurening. PR3 blev udtaget i den østlige del af udgravningen og viste et PIO-udslag
på 88. PIO-målingerne fra PR I og PR3 var på niveau med de tidligere udtagne
prøver/målinger og dermed restforureningen, som var blevet beskrevet i DGE's
rapporter fra henholdsvis 19. juni 2003 og 12. januar 2004. Disse 2 prøver blev derfor
ikke sendt til analyse.
Endelig blev PR4 udtaget som en prøve i fronten af udgravningen mod vest. PIOprøven
fra PR4 viste et udslag på 1 14 og blev sendt til analyse . .. . Heraf ses at der i
PR4 blev påvist et indhold af lettere nedbrudt gasolie på 260 mg pr. kg TS.
Med henvisning til Joan Vollertsens brev af29. april 2008 skal jeg i forhold til mit
brev af 13. marts 2008 supplerende bemærke, at Topdanmark Forsikring AJS bestemt
ikke mener, at misfarvningen af murstenene i 2005 skyldtes utilstrækkelig oprensning
af jordforureningen.
Endelig bedes advokat Joan Vollertsen oplyse præcist, hvor hendes klient mener, at
han kan lugte olie, når han graver i jorden."
Advokat Joan Vollertsen gav herefter med henvisning til skrivelsen fra Alm.
Brand af 15. maj 2008 samt til skrivelsen fra advokat Vivi Bruhn Knudsen af
11. juni 2008 følgende bemærkninger i en skrivelse af 25. juni 2008:
"Som anført af Alm. Brand blev der ved udskiftning af murværk i maj 2005
observeret olielugt fra opgravningen.
DGE AJS og advokatfuldmægtig Søren Nørgaard Simonsen blev kontaktet af
skades konsulenten og den 20. maj 2005 fremsendte advokatfuldmægtig Søren
Nørgaard Simonsen en telefaxskrivelse herom til Topdanmarks advokat.
Til belysning af klage over olielugt fremsender jeg endvidere kopi aftelefaxskrivelse
af 15. juni 2005 fra advokatfuldmægtig Søren Nørgaard Simonsen til Topdanmarks
advokat vedrørende indeklimaproblemer i stue, gang og køkken.
Som anført i miljøklagenævnets udkast til afgørelse mener min klient at kunne lugte
olie, når han graver i jorden nær uheldsstedet."
I den ovenfor nævnte telefaxskrivelse af 20. maj 2005 til Topdanmark
Forsikring AIS' advokat anførte advokatfuldmægtig Søren Nørgaard Simonsen
blandt andet følgende:

- 20 -
"Alm. Brand har påbegyndt udskiftningen af de bygningsdele, der er forurenet med
gasolie.
Jeg er den 18. maj 2005 blevet kontaktet af skadeskonsulent Ole Lønborg fra Alm.
Brand, der oplyste, at der i forbindelse med udskiftning af de forurenede bygningsdele
på ejendommen er blevet konstateret forurenet jord ved en udvendig opgravning ved
trappen.
Der er efter Ole Lønborgs vurdering risiko for, at den olieforurenede jord på sigt kan
forurene de bygningsdele, der nu udskiftes af Alm. Brand."
I den ovenfor nævnte telefaxskrivelse af 15. juni 2005 til Topdanmark
Forsikring AIS' advokat anførte advokatfuldmægtig Søren Nørgaard Simonsen
blandt andet følgende:
"I forlængelse af min skrivelse 20. maj 2005 kan jeg oplyse, at der nu er konstateret
kraftige olielugtgener i den høje del afhuset (stue, gang og køkken). Oliebranchens
Miljøpulje har ikke foretaget udskiftning af jorden under denne del afhuset.
Foranlediget af disse lugtgener har Morten Nielsen fra Dansk Geoservex på vegne af
Oliebranchens Miljøpulje udtaget jordprøver ca. I meter ind under denne del af huset.
Disse jordprøver viser en koncentration af olie på 260 mikrogramlkilo. Det bemærkes,
at grænseværdien er IOO mikrogramlkilo.
Trægulvet i denne del af huset (stue, gang, køkken) ligger opklodset direkte ovenpå
jorden. Da jorden under huset består af løs sand, der efter oplysninger fra Alm. Brand
er diffusionsåbent for lugtgener fra olie, er det min opfattelse, at
TopdanmarklOliebranchens Miljøpulje ikke har sikret indeklimaet i min klients
ejendom.
"
Miljøklagenævnets bemærkninger
Principper for sagens afgørelse
Ved vurderingen af omfanget af den forureningsfjerneise, der kan påbydes i
medfør af jordforureningslovens § 48, må Miljøklagenævnet lægge vægt på, at
det af forarbejderne til loven fremgår, at en genopretning efter § 48 (og § 41)
som udgangspunkt rækker videre end den forureningsfjerneise, der finder sted
som led i den offentlige oprydningsindsats. Der henvises til redegørelse herfor i
nævnets afgørelse af 14. juli 2006 i sag nr. 43-2: Påbud om udarbejdelse af
projekt til oprensning af olieforurening fra villaolietank på ej endommen
Stenkær 15, Smørum.
Det fremgår af forarbejderne til jordforureningsloven, herunder lovforslagets
bemærkninger til bestemmelserne i §§ 41 og 48, at genopretningsprincippet
begrænses af det almindelige fo rvaltningsretlige proportionalitetsprincip. Dette
betyder efter nævnets opfattelse ikke, at den principielle forskel på
oprydningsomfanget i forhold til offentligt foranstaltede oprydninger ikke kan
opretholdes, men alene, at omkostningerne ved beskyttelsesforanstaltningerne i
henhold til et eventuelt påbud i visse konkrete tilfælde vil kunne overstige,
hvad der må anses for rimeligt set i forhold til den opnåede miljøgevinst.
Sådanne påbud vil ikke kunne meddeles.

- 21 -
Højesteret har i dom af 30. juni 2005 bemærket fø lgende om forholdet mellem
genopretnings- og proportionalitetsprincippet:
"Efter jordforureningslovens § 48, stk. I, kan en olieforurening påbydes fjernet,
således at tilstanden forud for forureningen genoprettes. Det fremgår imidlertid af de
af landsretten citerede bemærkninger til lovens § 41, hvortil der henvises i
bemærkningerne til § 48, at genopretningsprincippet skal administreres under hensyn
til og dermed modificeres af det almindelige forvaltningsretlige
proportionalitetsprincip. I denne forbindelse udtales bl.a.:
"For at der kan gives et påbud om oprydning, skal der være en miljø- eller
sundhedsmæssig begrundelse for foranstaltningen. Ved en forurening, som ikke
er særlig mobil, og som ligger dybt nede i jorden, må det vurderes, hvorvidt
forureningen nu eller i fremtiden vil kunne udgøre noget problem."
Højesteret finder, at proportionalitetsprincippet bl.a. må føre til, at en forurening eller
restforurening med olie - uafhængigt af omkostningernes størrelse - som
udgangspunkt ikke kan påbydes fjernet, hvis der foreligger en høj grad af sikkerhed
for, at den hverken aktuelt eller i fremtiden indebærer en miljø- eller sundhedsmæssig
risiko."
En forudsætning for, at der kan meddeles påbud om oprydning efter
jordforureningslovens §§ 41 og 48, er således, at forureningen udgør en risiko
- aktuel eller fremtidig - for miljø eller sundhed.
Ved vurderingen af, om der foreligger en risiko, som kan begrunde et
genopretningspåbud, kan der i mange tilfælde tages udgangspunkt i den
risikoberegningsmodel°(JAGG), der er indeholdt i Miljøstyrelsens vejledning
6/1998 om oprydning på forurenede lokaliteter. En forurening antages ifølge
vejledningen at udgøre en uacceptabel risiko, såfremt forureningen efter
risikoberegningerne må vurderes at kunne overskride de i vejledningens kapitel
6 fastlagte kvalitetskriterier.
Specielt for så vidt angår opfyldelse af kvalitetskriterierne for grundvand
anføres det i vejledningen, at "Risikovurderingen tager udgangspunkt i, at
grundvandskvalitetskriterierne skal være opfyldt overalt i
grundvandsressourcen." Dette uddybes i vejledningen (side 90) ved følgende:
"K valitetskravene skal være opfYldt i de primære grundvandsmagasiner.
Kvalitetskravene skal ligeledes være opfYldt i det øverstliggende grundvandsmagasin,
der kan forårsage en betydende forureningsspredning eller som kan være anvendeligt
til vandforsyningsformål."
Vejledning 6/1998 giver anvisning på en risikovurdering bestående af tre trin.
V ed hjælp af en beregningsmodel for forureningsudbredelsen beregnes i trin l
fo rureningen af grundvandet umiddelbart under den pågældende
forureningskilde. I trin 2 foretages en beregning af forureningen i en afstand fra
forureningskilden, som svarer til grundvandets transportafstand på l år, dog
maksimalt 100 m. I trin 3 foretages en beregning i samme punkt, idet tillige
sorption og nedbrydning af forureningen inddrages i vurderingen.
En vurdering baseret på beregningsmodellens trin 2 eller 3 indebærer, at der
ikke tages hensyn til en eventuel forurening af grundvandet i zonen mellem
forureningskilden og det fastlagte l års grundvandstransportpunkt for disse to

- 22 -
trin. Miljøklagenævnet finder det ikke velbegrundet, at der i påbudssituationer
skulle gælde en generel retningslinje om at se bort fra hensynet til
grundvandsbeskyttelsen inden for en sådan afstand fra en jordforureningskilde.
Efter nævnets opfattelse forekommer det bedst stemmende med
forudsætningerne i jordforureningslovens forarbejder om indholdet af
genopretnings- og forureneren betaler-princippet, såfremt vejledningens
grundvandskvalitetskriterier i påbudssager kræves overholdt umiddelbart under
forureningskilden. Det er således vejledningens trin 1, der som udgangspunkt
bør anvendes ved vurderingen af, om påbud skal meddeles.
Det fremgår endvidere af vejledningen, at "( ... ) De gennemførte
foranstaltninger skal eliminere den aktuelle arealanvendelseskontlikt." Ved
vurderingen af, om påbud skal meddeles, må myndighederne imidlertid, som
det fremgår af det ovenfor anførte, tillige tage stilling til, om forureningen
udgør en fremtidig risiko for miljø eller sundhed.
I forlængelse heraf bemærker nævnet, at der ved risikovurderingen ikke uden
videre kan gås ud fra, at en forurening under eksempelvis bygningsanlæg vil
være beskyttet af disse i ubegrænset tid. Nævnet finder, at der i sådanne
situationer bør foretages en konkret vurdering, hvori blandt andet bygningernes
tilstand og alder, områdets planlægningsmæssige karakter og eventuelle
konkrete planer om bygningsmæssige forandringer må indgå. Ved vurderingen
af risikoen i forbindelse med forureninger under almindelige
beboelsesejendomme finder nævnet i denne forbindelse som udgangspunkt, at
det ikke kan forudsættes, at sådanne ej endomme består uændrede på stedet i
mere end 20-30 år frem. Med en tidsperiode af en sådan varighed tilgodeses
efter nævnets opfattelse dels hensynet til at undgå krav om gennemførelse af
unødigt omfattende afværgeforanstaltninger, dels hensynet til grundejerens
behov for inden for en overskuelig tidshorisont at kunne foretage
bygningsmæssige forandringer, der blotlægger eller på anden vis berører
forureningen.
Det bemærkes i denne forbindelse, at risikoen for en eventuel senere
blotlægning af forureningen i forbindelse med byggearbejder på ej endommen
efter påbudets meddelelse og opfyldelse i almindelighed må antages at påhvile
grundejeren, hvorfor påbudet så vidt muligt må gøre endeligt op med alle
påbudsadressatens forpligtelser. Endvidere bemærkes, at det tilkende givne
tidsrum alene repræsenterer et udgangspunkt for den nødvendige vurdering.
Konkrete forhold kan begrunde et andet resultat.
Garager, udhuse og udestuer bør efter nævnets opfattelse - ligeledes som
udgangspunkt - anses som midlertidige. Tilsvarende bør belægninger anses
som midlertidige.
Det følger af det ovenfor nævnte, at der som udgangspunkt ikke bør efterlades
en større mængde forurening under en beboelsesbygning, end der efter en
konkret beregning kan antages at ville blive nedbrudt ved naturlige processer i
jordmiljøet i løbet af den periode, hvor bygningen i overensstemmelse med det
af nævnet forudsatte må forventes at bestå i sin nuværende skikkelse, og
forureningen må ikke udgøre risiko for grundvand, recipienter eller indeklima i
bygningen i denne periode.

- 23 -
I tilknytning til sidstnævnte bemærker nævnet, at model simuleringer og
undersøgelsesresultater fra andre lignende sager i øvrigt viser, at der også kan
pågå infiltration af nedbør fra ubefæstede arealer ind under og gennem jorden
under et hus. Denne infiltration vil yderligere - afhængigt af de konkrete
forhold på ej endommen - kunne forøges ved eksempelvis afledning af tagvand
til faskine nær huset eller til utæt nedløbsbrønd og afløb.
Nævnets ovenstående bemærkninger er uddybet i nævnets ovennævnte
afgørelse af 14. juli 2006 i sag nr. 43-2 samt i andre tidligere afgørelser truffet i
sager om forurening fra villaolietanke, j f. jordforureningslovens § 48.
Den resterende forureningsmængde
I afsnittet "Beskrivelse af forureningen og udførte afværgetiltag" ovenfor er der
givet en oversigt over de data om restforureningen i den foreliggende sag, der
er tilvejebragt ved de foretagne undersøgelser samt i forbindelse med den
gennemførte delvise oprensning. Nævnet har følgende bemærkninger til de
skøn over forureningen, der er foretaget på grundlag heraf.
DGE har skønnet indholdet af olie i den forurenede jord til 89 I på grundlag af
gennemsnit afprøveme RB lIO,5 og HB4/1,0. Nævnet bemærker, at HB 1I2,0
ligeledes repræsenterer den efterladte forurening, og at denne prøve derfor også
bør indgå i skønnet. Olieindholdet bliver derved 6.800 mglkgTS, svarende til
96 I efterladt olie i restforureningen.
DGE har beregnet mængden af den forurenede jord som cirklen, der ses i bilag
l, og i en lagtykkelse på l m (fra 2 til 3 m u.t.). Prøven HB4/1,0 er udtaget fra
en boring, som er oplyst at gå vandret gennem kældervæggen bag fyret, altså i
en dybde mellem O og l m u.t. Forureningen er endvidere konstateret ca. l m
u.t. i bunden af udgravningen lige nord for kældervæggen samt i den vestlige
side af denne udgravning under huset. Lagtykkelsen af forureningen i dette
område må således skønnes til mere end l m. Endelig har forureningen, jf.
påvisningen i den vestlige side af udgravningen under huset, en større
udbredelse ind under huset end angivet ved cirklen i bilag l. Forureningen er
ikke afgrænset i denne retning.
I skrivelse af 13. marts 2008 har advokat Vivi Bruhn Knudsen redegjort for
muligheden for, at den oprindelige fri fase olieforurening kan have spredt sig
mod øst til boring B l 02, og således være årsag til den her påviste
grundvandsforurening. I givet fald vil jorden ved denne boring også være
fo rurenet, hvorfor afgrænsningen af forureningen her er usikker. Boring B l 02
ligger også uden for cirklen i bilag l.
På grund af det begrænsede prøveantal og en usikker afgrænsning af
restforureningen både horisontalt og vertikalt finder nævnet, at der er en
betydelig usikkerhed på vurderingen af den efterladte forureningsmængde.
Efter nævnets vurdering repræsenterer skønnet på 96 I olie derfor et
minimumsestimat af den efterladte oliemængde.
Vurdering af risiko fo r arealanvendelse

- 24 -
En af de kraftigst forurenede prøver, som er analyseret, er HB4/l,O, som er
udtaget uden for huset i en dybde mellem O og l m U.t. Der er foretaget
udgravning uden for huset i forbindelse med udskiftningen af forurenet
murværk udført i 2005. Forureningen er også konstateret ved udgravningen,
som må antages ikke at have omfattet udtagningsstedet for prøven HB4/1,O.
Grundejer har oplyst, at der kommer olielugt, når han graver i jorden nær
uheldsstedet.
Nævnet vurderer på den baggrund, at der uden for huset er en forurening, som
udgør en risiko for arealanvendelsen.
Vurdering af risiko for indeklima
Nævnet bemærker, at forureningen er påvist men ikke er afgrænset ved
undersøgelsesboringer i retning mod stuen. DGE har ved optegning af den
efterladte forurenings skønnede udbredelse i jorden tegnet en cirkel, som ikke
berører stuen (se bilag l). Det bemærkes, at forureningen er påvist under stuen
uden for denne cirkel. Det er oplyst, at gulvet i denne del af huset er trægulv
opklodset direkte over jorden. Denne del af huset er således særlig sårbar for
indeklimapåvirkning fra forurening under huset.
Der blev i 2003 konstateret en indtrængning af olie i kældervæggen. Ved de
analyser, som blev foretaget i forbindelse med afgravningen, blev det
konstateret, at der var efterladt en kraftig restforurening i området lige op ad
denne væg. Der var derfor i 2003 ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at
de foretagne foranstaltninger kunne sikre imod en fornyet indtrængning. DGE
har ikke foretaget en vurdering af indeklimabelastningen via indtrængning i
væggen.
I sommeren 2004 konstateredes igen olieforurening i murværk i kælderen, og
der blev i 2005 foretaget ny udskiftning af olieforurenet murværk i kælderen.
Et højt indhold af olie i murværket blev dokumenteret ved analyserapport af 6.
april 2005 til DGE.
Alm. Brand forestod udskiftningen af olieforurenet murværk. Det var
nødvendigt at fri grave muren udvendigt, og der blev som nævnt ovenfor
konstateret olieforurening i jorden ved udgravningen. Alm. Brands
skadekonsulent oplyste i den forbindelse, at der efter hans vurdering var risiko
for, at olie fra den forurenede jord på sigt igen kunne trænge ind i
kældervæggen. Det må antages, at dette var årsagen til, at væggens yderside
efterfølgende blev behandlet med en specialmørtel, som er bestandig over for
fyringsolie, og at denne behandling sigtede mod at forhindre eventuel fornyet
indtrængning af olie fra den efterladte restforurening i jorden uden for
bygningen. Nævnet bemærker, at muren står ned i olieforurenet jord, og at den
udførte behandling med specialmørtlen ikke kan afskære en eventuel
optrængning af olie nedefra.
Grundejer har oplyst, at fornyet indtrængning af olie ikke kan ses, da der er
opsat skabe det pågældende sted i kælderen. Han oplever dog stadig olielugt i
huset. Dette gælder både i kælderen og oppe i huset.

- 25 -
Ud fra de foreliggende analyseresultater og det i sagen oplyste vurderer
nævnet, at det ikke kan afvises, at der kan ske fornyet indtrængning af olie i
væggen, og at en sådan indtrængning kan bevirke en uacceptabel påvirkning af
indeklimaet i ej endommen. Nævnet finder, at risikovurdering af den efterladte
restforurening må inddrage bygningsdelenes funktion som spredningsveje for
forureningen.
DGE har i en målerunde udtaget 3 poreluftprøver under kælderen efter de
gennemførte afværgetiltag og udført risikovurdering ud fra resultater af
kemiske analyser af prøverne. Der er ikke udtaget referenceprøve af udeluft i
området, og resultaterne er afrapporteret uden oplysninger om meteorologiske
forhold på prøvetagningsdagen. Resultaterne må derfor vurderes med en
betydelig sikkerhedsmargin. Det bemærkes, at der ikke er udtaget
poreluftprøver under trægulvet i husets stuesektion, hvor forureningen også er
påvist.
Der er som grundlag for risikovurdering af forureningen gennemført
beregninger af bidrag fra forureningen til indeklimaet i huset. Nævnet
bemærker, at det af beregningerne fremgår, at risikovurderingen beror på, at
gulvene i huset bevirker en stor dæmpning af forureningsbidraget fra
poreluften under gulvene forstået som indholdet af forurenende stoffer i
poreluften i forhold til de beregnede bidrag til indhold i indeluften. I
afgravningsområdet i fyrrummet er det retablerede gulv udført i armeret beton,
og under betongulvet er der lagt dampspærre. For det retablerede gulv i
fyrrummet forudsætter DGE's beregninger en dæmpning på i gennemsnit cirka
350 gange, mens der for bad og værelse forudsættes en dæmpning på i
gennemsnit cirka 140 gange. Det bemærkes hertil, at det af Miljøstyrelsens
vej ledning 6/1998 fremgår, at alene dæmpning af størrelsesorden 100 gange
fordrer en gulvkonstruktion af god kvalitet opbygget som armeret betongulv
med en tykkelse på mindst 80 mm og uden synlige revner samt fordrer et godt
luftskifte i de påvirkede rum. Vejledningen tager efter sit indhold sigte på
offentlige oprydninger og kan ikke anvendes direkte i påbudssituationer, jf.
indledningen til vej ledningen. En restforurening kan i påbudssager efterlades,
hvis den hverken aktuelt eller fremtidigt indebærer en miljø- eller
sundhedsmæssig risiko, og dette kan godtgøres med høj grad af sikkerhed.
Betingelserne for en dæmpning efter opfyldelsen af et påbud skal altså være
opretholdt i hele den periode, hvor en forurening kan udgøre en risiko for
påvirkning af indeklima. Derfor finder nævnet, at selv en dæmpning af
størrelsesorden 100 gange ikke bør forudsættes uden en sikkerhedsmargin. Det
bemærkes i den forbindelse, at Miljøstyrelsen har udmeldt, at en dæmpning på
100 ikke generelt kan siges at være konservativ (se f.eks. artiklen
"Risikovurdering efter oprydningsvejledningen - er metoden konservativ?"
præsenteret på A TV s vintermøde om jord- og grundvandsforurening afholdt
den 4.-5. marts 2003).
Nævnet finder i øvrigt, at den foreliggende dokumentation i sagen for omfanget
af indeklimapåvirkningen er spinkel. Nævnet er bekendt med, at der ved
konkrete projekter er observeret tidslige variationer i stofkoncentrationer
fundet ved poreluftmålinger på flere størrelsesordner afhængig af
barometertryk, temperatur, nedbørsforhold med mere på måledagene (se f.eks.
Miljøstyrelsens poreluftprojekt afrapporteret som Miljøprojekt nr. 1094/2006,
hvor såvel tidlig som rumlig variation af poreluftmålinger blev undersøgt).

- 26 -
Dokumentation for indeklimapåvirkning fra en jordforurening fordrer således
et udbygget undersøgelsesgrundlag i forhold til det, der er gennemført i
nærværende sag.
Advokat Vivi Bruhn Knudsen har i sin skrivelse af 13. marts 2008 blandt andet
bemærket, at resultater af en undersøgelse afrapporteret som projekt nr. 112008
fra Videncenter for Jordforurening viser, at alene den geografiske variation
mellem målepunkter og ikke den tidslige variation har betydning for
poreluftmålinger. Nævnet bemærker hertil, at det i den af advokaten nævnte
projektrapport blandt andet konkluderes, at resultaterne af den gennemførte
undersøgelse er for spinkle til at drage konklusioner om den tidslige variation,
og for en videre belysning og diskussion heraf henvises der i stedet til en
kommende videreførelse af Miljøstyrelsens poreluftprojekt. Nævnet finder
således ikke, at den nævnte projektrapport kan tillægges væsentlig betydning
for nærværende afgørelse.
Nævnet finder på denne baggrund, at det ved risikovurderingen ikke er
godtgjort, at de udførte foranstaltninger giver høj grad af sikkerhed for, at den
efterladte forurening hverken aktuelt eller i fremtiden vil forårsage en
uacceptabel påvirkning af indeklimaet i huset.
Vurdering af risiko for grundvand og recipient
Lokaliteten ligger i et område, der er klassificeret som OSD (Område med
Særlige Drikkevandsinteresser). øst og syd for lokaliteten ligger flere boringer,
som indvinder vand fra et øvre, sekundært sandmagasin. Der er ikke i
boreprofilerne fra disse boringer nmdet tegn på lerlag over sandet, hvorfor det
må antages, at grundvand under lokaliteten, som er fundet kraftigt forurenet,
kan være sammenhængende med det pågældende magasin.
Der er tale om et grundvands magasin, som er anvendeligt til
vandindvindingsformål, hvilket betyder, at Miljøstyrelsens kvalitetskriterier for
grundvand skal være opfyldt i dette magasin.
Forureningen i grundvandet under lokaliteten er målt til 8.100 Ilgll, 900 gange
større end kvalitetskriteriet for grundvand.
DGE oplyser, at de tre udførte filtersatte boringer er nivelleret og pejlet, og at
grundvandets strømningsretning i området er sydlig. Vurderingen af
strømningsretningen er alene baseret på pejling af grundvandsspejl ved
udførelsen af boringerne. Der foreligger ikke data fra nogen egentlig
pejlerunde, og grundlaget for vurdering af grundvandets strømningsretning er
således spinkelt. Nævnet bemærker i øvrigt, at en analyse af de foreliggende
pejleresultater viser, at grundvandets strømningsretning er sydvestlig.
Ifølge topografiske kort ligger lokaliteten i et område, der er relativt fladt, men
med en overordnet hældning mod sydøst mod åløbet for Holsted Å.
Der er undersøgt en vandprøve i B 104, beliggende 5,8 m stik syd for HB1, i
hvilken der ikke blev fundet forurening. Ifølge sagens historie er prøven i Bl 04
udtaget mere end l år efter forureningshændelsen. DGE har på baggrund af en
anslået sydlig strømningsretning, en strømningshastighed på anslået mellem 12

- 27 -
og 38 m årligt og prøven i 8104 vurderet, at forureningen er afgrænset og
nedbrudt, inden den når denne boring. Nævnet finder, at denne vurdering er
usikker med udgangspunkt i de foreliggende data for grundvandets
strømningsretning og strømningshastighed.
Samlet finder nævnet, at grundvandets strømningsretning og
strømningshastighed under lokaliteten er usikkert bestemt, og at
grundvandsforureningen ikke med sikkerhed er afgrænset.
Idet det vurderes, at det sekundære grundvand er med til at føde Holsted A, 300
m sydøst for lokaliteten, er der ikke foretaget en tilstrækkelig vurdering af
risiko for forurening af recipienten.
Nævnet finder på den baggrund, at de foretagne undersøgelser ikke med høj
grad af sikkerhed dokumenterer, at restforureningen kan efterlades uden risiko
for forurening af grundvand og recipient.
Samlet risikovurdering
Sammenfattende finder nævnet ikke, at der er sikkerhed for, at den efterladte
restforurening med olie på ejendommen Esbjergvej 109 hverken aktuelt eller i
fremtiden indebærer en miIjø- eller sundhedsmæssig risiko.
Proportionalite tsvurdering
I rapport af 12. januar 2004 anfører DGE på baggrund af et indhentet
prisoverslag fra entreprenør, at fjernelse af restforureningen under
kældergulvet med tillæg af rådgiverydelser m.v. vil koste ca. 200.000 kr. ekskl.
moms.
Miljøklagenævnet bemærker, at der også findes forurening uden for huset, og
at fjernelsen af dette ikke er prissat af DGE. Nævnet vurderer, at fjernelse af
forureningen uden for huset ikke vil beløbe sig til større omkostninger end
fjernelsen af den resterende forurening under huset. Udgiften til fjernelse af
restforureningen må dermed skønnes næppe at overstige 500.000 kr. ekskl.
moms.
Nævnet finder ikke, at omkostninger til oprydnings foranstaltninger i denne
størrelsesorden i det konkrete tilfælde strider mod det almindelige
forvaltningsretlige proportionalitetsprincip.
Der er herved ikke taget stilling til eventuelle udgifter til oprensning under
stue sektionen, i det omfang det viser sig nødvendigt at oprense forurening
herunder.
Samlet vurdering
Det er på det ovenfor anførte grundlag nævnets opfattelse, at den påklagede
afgørelse bør ændres til et påbud om udarbejdelse af et projekt for en mere
omfattende oprensning af forureningen på ej endommen, således at den miljøog
sundhedsmæssige risiko herfra fjernes. Ved vurderingen af denne risiko skal
Miljøklagenævnets bemærkninger ovenfor lægges til grund, herunder med

- 28 -
hensyn til betydningen af den eksisterende bebyggelse på ej endommen.
Nævnet kan i øvrigt med hensyn til eksempler på risikovurderinger henvise til
de risikovurderinger, nævnet har foretaget i tidligere afgørelser i lignende sager
om forurening fra villaolietanke.
Krav til risikovurdering af en eventuel efterladt restforurening
I det omfang projektet ikke betyder en fuld oprensning af forureningen, skal
projektet omfatte en risikovurdering af restforureningen, som med høj grad af
sikkerhed godtgør, at restforureningen hverken aktuelt eller i fremtiden
indebærer en miljø- eller sundhedsmæssig risiko. I givet fald skal projektet
også omfatte dokumentation af, at en eventuel restforurening holder sig inden
for rammerne af risikovurderingen.
Med hensyn til en eventuel restforurening skal nævnet supplerende bemærke,
at det efter nævnets opfattelse må antages, at en forurening med gasolie som i
nærværende sag i et vist omfang vil være udsat for en naturlig nedbrydning i
jordmiljøet. Nedbrydningen begrænses dog af nedbrydningsraterne for oliens
enkeltstoffer samt af tilførsel af oxidationsmiddel så-som ilt (02) og
tilstedeværelse af næringssalte. Nævnet finder, at dette begrænser den naturlige
nedbrydning til et omfang, som betyder, at den nuværende restforurening på
ej endommen - skønnet til minimum 96 l olie - ikke kan påregnes nedbrudt
inden for den tidsperiode, hvor ejendommen med rimelighed kan forventes at
bestå uændret.
En risikovurdering af en eventuel restforurening efterladt efter oprensningen
skal for så vidt angår grundvand, recipienter og kontaktrisiko udføres under
hensyntagen til muligheden for, at forureningen på et tidspunkt blotlægges og
dermed bliver åben for en forøget gennemsivning af infiltrerende nedbør,
henholdsvis bliver umiddelbart tilgængelig for kontakt. Med hensyn til
grundvand og recipienter skal risikovurderingen også baseres på forsigtige
parametervalg for forureningens fysisk/kemiske egenskaber, for jordens
egenskaber på lokaliteten og ved valg af de mest kritiske stoffer i forureningen,
og der skal tages højde for den infiltration af nedbør gennem forureningen, som
påregnes under de nuværende forhold. Afhængigt af de konkrete forhold belyst
ved undersøgelserne på lokaliteten kan det vise sig nødvendigt at lade
risikovurderingen omfatte scenarier under aktuelle forhold, henholdsvis med en
fremtidig blotlægning af forureningen, hvorefter det mest kritiske scenario vil
være udslagsgivende for den samlede risikovurdering.
For så vidt angår indeklima skal en risikovurdering af en eventuel
restforurening udføres under antagelse af følsom arealanvendelse med bolig
over forureningen. Også her skal risikovurderingen baseres på forsigtige
parametervalg med hensyn til stoffer, jordegenskaber og husets opbygning.
Eventuel monitering af påvirkning af indeklima fra en restforurening skal
tilrettelægges under behørig hensyntagen til de tidslige variationer, som kan
observeres i stofkoncentrationer i poreluft grundet barometertryk, temperatur,
nedbørsforhold med mere på måledagene. En monitering skal herunder også
belyse de arealmæssigt højeste og dermed i forhold til påvirkning af indeklima
mest kritiske koncentrationer.

- 29 -
Med hensyn til husets opbygning kan der afhængigt af det konkrete projekt for
oprensning af forureningen muligvis indgå en renoveret gulvkonstruktion. Dog
bør risikovurderingen i givet fald alene tage udgangspunkt i en almindelig
gulvkonstruktion og dermed ikke i en konstruktion, som fordrer specielle
forholdsregler eller særligt vedligehold for at opretholde en reduceret
påvirkning af indeklima fra en restforurening.
Det videre forløb
Projektet for en mere omfattende oprensning af forureningen vurderes at kunne
udarbejdes og fremsendes til Vejen Kommune inden for 3 måneder fra datoen
for Miljøklagenævnets afgørelse.
Vejen Kommune træffer herefter afgørelse om oprensningspåbud efter
jordforureningslovens § 48, stk. l. I det omfang projektet omfatter en
risikovurdering med avancerede beregninger, som ligger ud over de
foreskrevne beregningsmetoder i Miljøstyrelsens vejledning 6/1998, bør
kommunen rådføre sig om beregningerne hos Miljøstyrelsen, inden kommunen
træffer sin afgørelse. Kommunens afgørelse vil kunne påklages efter reglerne i
jordforureningsloven.
Jordforureningslovens § 48 må forstås sådan, at påbud skal rettes til den, der
ej ede olietanken på det tidspunkt, hvor forureningen blev konstateret.
Miljøklagenævnets ændrede påbud er derfor rettet til Charlotte Søgaard
Wollesen og Per Wiekhorst, der ej ede olietanken og ej endommen Esbjergvej 9
(nu Esbjergvej 109) i forening, da forureningen blev konstateret. Kommunens
oprensningspåbud skal ligeledes rettes til begge de daværende ejere.
Miljøklagenævnets afgørelse
Afgørelsen af 4. februar 2004, udstedt af Sydjysk Miljøfællesskab I/S på vegne
af Holsted Kommune, ændres, idet Charlotte Søgaard Wollesen og Per
Wiekhorst i forening meddeles påbud i medfør af jordforureningslovens § 48,
stk. l, om at udarbejde et projekt for en mere omfattende oprensning af
forureningen på ejendommen, således at den miljø- og sundhedsmæssige risiko
fra forureningen herved fjernes, jf. nævnets bemærkninger i afsnittet
"Miljøklagenævnets bemærkninger" ovenfor. Proj ektet skal mindst indeholde
følgende:
- En beskrivelse af metode og tidsplan for oprensningen samt angivelse af
økonomisk overslag over oprensningsomkostningerne.
- I det omfang, projektet ikke betyder en fuld oprensning af forureningen,
skal projektet omfatte en risikovurdering af restforureningen, som med høj
grad af sikkerhed godtgør, at restforureningen hverken aktuelt eller i
fremtiden indebærer en miljø- eller sundheds-mæssig risiko.
- Der kan kun efterlades restforurening i en mængde, hvor det med høj grad
af sikkerhed kan godtgøres, at forureningen vil blive nedbrudt til et
acceptabelt niveau ved naturlige processer i jordmiljøet i løbet af den
periode, hvor ejendommen med rimelighed kan forventes at bestå uændret. I
denne periode må restforureningen ikke udgøre risiko for grundvand,
recipienter eller indeklima i bygninger på ej endommen.

- 30 -
Såfremt restforurening efterlades, skal projektet tillige omfatte
efterfølgende dokumentation af, at en sådan restforurening ikke går ud over,
hvad der er forudsat i risikovurderingen.
Projektet skal fremsendes til Vejen Kommune senest 3 måneder efter datoen
for nævnets afgørelse."
Miljøklagenævnets afgørelse af 18. november 2009
Ved brev af 21. oktober 2008 fremsendte DGE et projekt dateret 9. september 2008 for en
mere omfattende oprensning af forureningen på ejendommen til Vejen Kommune. Vejen
Kommune meddelte på grundlag heraf ved afgørelse af 25. juni 2009 påbud om oprensning
af fo rureningen på ejendommen i overensstemmelse med det fremsendte projekt. Ved brev
af 30. juni 2009 påklagede Topdanmark kommunens afgørelse til Miljøklagenævnet.
Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen den 18. november 2009. Af afgørelsen fremgår
blandt andet følgende:
"Miljøklagenævnet stadfæster Vejen Kommunes afgørelse af 25. juni 2009 om
oprensning af en jordforurening med olie på ej endommen Esbjergvej 109, 6670
Holsted (matr.nr. 14t, Nr. Holsted By, Holsted).
Redegørelse for sagen
Notatet af 9. september 2008 fra DGE rummede en redegørelse for og
resultater af forundersøgelser gennemført forud for DGE's udarbejdelse af
projektet for en mere omfattende oprensning af forureningen på ej endommen.
Forundersøgelserne omfattede pejling af grundvandsstand og udtagning og
analyse af vandprøve fra undersøgelsesboring BI 04, som er en af de filtersatte
undersøgelsesboringer på ej endommen. Der blev fundet indhold af kulbrinterne
toluen og xylener i vandprøven.
Forundersøgelserne omfattede endvidere udtagning og analyse af 3 prøver af
poreluft (benævnt PLI, PL2 og PL3) fra eksisterende moniteringssonder under
husets gulv. Der blev fundet indhold af kulbrinter (herunder TEX'er og C9-
C 1 O-aromater) i alle 3 prøver.
Notatet af 9. september 2008 fra DGE omfattede endvidere følgende forslag til
et projekt for en mere omfattende oprensning af forureningen på ejendommen:
Forslag til projekt for en mere omfattende oprensning
Til udførelse af en mere omfattende oprensning på ejendommen anbefales det at
foretage opgravning af den efterladte restforurening i intervallet fra ca. 0,5-0,9 meter
under gulv ned til grundvandsspejlet, der pt. er beliggende ca. 2,2 meter under
kældergulvet.

- 31 -
Der stiles hermed efter at bortgrave hele den efterladte restforurening . ...
Der udføres indledningsvist en lokal grundvandssænkning, hvorefter der udføres en
understøbning af fundamenterne til den maksimale gravedybde. Understøbningen
udføres i etaper, og udføres primært fra ydersiden af bygningen. Den opgravede jord,
der produceres i forbindelse med understøbningen, bortskaffes som forurenet jord.
Der udtages kontrolprøver til dokumentation af rene fronter uden for ejendommen.
Herefter opskæres/opbrydes ca. 13 m 2 kældergulv, ... Understøbning af fundamenter
mod bad og værelse samt mod stueplan udføres efterfølgende fra indersiden.
I forbindelse med understøbning af fundamentet i nordlig retning, mod stueplan,
udføres fuldtids miljøtilsyn med henblik på belysning af eventuel tidligere overset
restforurening i denne retning, I denne forbindelse fjernes eksisterende trappe til
stueplanet, hvorefter der udføres gennembrydning af murværk og understøtning af
trægulvet i stueetagen.
Efter afhærdning af de understøbte fundamenter afgraves restforureningen til ca. 2,2
meter under kældergulv. Der udtages bundprøver til kontrol af oprensningen,
hvorefter der indbygges rent fyldsand, og kældergulvet retableres.
Der udføres efterfølgende 3-4 filtersatte boringer i umiddelbar nærhed af
kælderlokalet. Dette udføres med henblik på en mere detaljeret kortlægning af
grundvandspotentialet i det terrænnære magasin. Eventuelt indhold af opløste
komponenter i grundvandet vil i den forbindelse blive risikovurderet.
Økonomisk overslag
Som det fremgår af bilag I, kan den mere omfattende oprensning udføres for kr.
424.200,-.
Fra projektstart til dato er der afholdt for ca. kr. 473.260,-, svarende til at projektet i
alt vil beløbe sig til ca. kr. 897.460,- eksklusiv moms.
Med skrivelse af 9. januar 2009 oplyste Vejen Kommune, at kommunen ville
anse Miljøklagenævnets påbud for opfyldt, såfremt der inden yderligere
oprensning igangsættes udføres en måling afporeluft under gulv i husets stue
og forstue. Målingen skulle ifølge kommunen dokumentere afdampningen af
kulbrinter fra jord og murværk før yderligere oprensning, og resultatet af
målingen skulle benyttes, såfremt det ved oprensningen skulle blive nødvendigt
at efterlade en restforening.
Poreluftmålingen blev udført og med brev af 4. marts 2009 fremsendte DGE
resultatet af målingen. Der blev målt i et punkt benævnt PL.UE.l under gulv i
husets entre. Der blev fundet indhold af kulbrinter (herunder BTEX'er og C9-
C l O-aromater) i prøven.
Med skrivelse af 12. maj 2009 varslede Vejen Kommune det efterfølgende
påklagede påbud om oprensning af forureningen på ejendommen i
overensstemmelse med det fremsendte projekt fra DGE af 9. september 2008.
Med skrivelse af26. maj 2009 gav advokat Vivi Bruhn Knudsen bemærkninger
til det varslede påbud. Bemærkningerne var sålydende:
I forbindelse med udarbejdelsen af notatet af9. september 2008 blev der udtaget
supplerende vandprøver fra B 104, der er placeret ca. 4,5 meter nedenstrøms den

- 32 -
efterladte restforurening og ca. 3 meter nedenstrøms ej endommen. Der blev ikke
konstateret overskridelser af Miljøstyrelsens grundvandskriterier i vandprøve BI 04.
DGE udførte den 19. februar 2009 den supplerende poreluftsondring under gulvet i
stueplan. Sonden blev ført fra øverste trin i kældertrappen og skråt ind under entreen i
stueplan. Der blev ikke konstateret indhold aftotalkulbrinter over detektionsgrænsen
på 50 glm3. Der blev således ikke i poreluften under entreen konstateret indhold af
totalkulbrinter, der overskred Miljøstyrelsens afdampningskriterier på 100 mikrogram
pr. kubikmeter.
Den eneste enkeltkomponent, der overskrider afdampningskriteriet, var benzen, hvor
der blev konstateret et mindre indhold på 0,46 glm3. DGE udarbejdede derfor en
beregning afindeklimabidraget i henhold til vejledning 6/1998. JAGG-beregningen
viste et potentielt benzenbidrag til indeklimaet på 0,02 glm3. Bidraget til
indeklimaet i forhold til benzen overskred denned ikke Miljøstyrelsens
afdampningskriterium på O, 13 glm3.
Det er vores opfattelse, at den efterladte restforurening hverken udgør en risiko i
forhold til arealanvendelsen, grundvand, indeklima eller recipienten. Der henvises i
denne forbindelse til de af DG E udførte rapporter i forbindelse med den oprindelige
oprensning afforureningen samt de supplerende vandprøver og poreluftundersøgelser,
der er foretaget efter Miljøklagenævnets afgørelse samt den vedlagte JAGGberegning
aO I. marts 2009.
Der kom ikke yderligere bemærkninger til forvarslet.
Derefter meddelte Vejen Kommune med enslydende skrivelser af2S. juni 2009
til Per Wiekhorst og Charlotte Wollesen følgende oprensningspåbud:
Påbud om oprensning af olieforurening på ej endommen Esbjergvej 109, 6670
Holsted
Matr. nr. 14t Nr. Holsted By, Holsted
Vejen Kommune meddeler hermed påbud efter jordforureningslovens § 48, stk. I om
følgende:
I. Der skal foretages en oprensning af den efterladte restforurening i
overensstemmelse med det fremsendte projekt af 09-09 2008 for en mere
omfattende oprensning. Det vil sige, der stiles efter at bortgrave hele den
efterladte restforurening.
2. Hvis der efterlades en restforurening, skal der udarbejdes en risikovurdering af
restforureningen, som med høj grad af sikkerhed godtgør, at restforureningen
hverken aktuelt eller i fremtiden indebærer en miljø eller sundhedsmæssig risiko.
Der kan kun efterlades restforurening i en mængde, hvor det med høj grad af
sikkerhed kan godtgøres, at forureningen vil blive nedbrudt til et acceptabelt
niveau ved naturlige processer i jordmiljøet i løbet af den periode, hvor
ejendommen med rimelighed kan forventes at bestå uændret. l denne periode må
restforureningen ikke udgøre en risiko for grundvand, recipienter eller indeklima
i bygninger på ejendommen.
Efterlades en restforurening skal der redegøres for de økonomiske konsekvenser
ved total oprensning af forureningen.
Vejen Kommune beslutter derefter, om der kan efterlades en restforurening.

- 33 -
3. Der skal udarbejdes en rapport, der dokumenterer oprydningen.
Dokumentationen skal ske ved prøvetagning og analyser udført af et akkrediteret
laboratorium.
4. Rapporten skal fremsendes til Vejen Kommune.
5. Oprensningen skal påbegyndes senest 6 uger efter påbuddet er givet.
Vejen Kommune kommenterede og begrundede påbuddet ved følgende:
Miljøklagenævnet har i sin afgørelse redegjort for de miljø- og sundhedsmæssige
risici ved at efterlade den resterende forurening. Det er Vejen Kommunes opfattelse,
at de efterfølgende målinger ikke ændrer afgørende på Miljøklagenævnets
konklusioner.
Vejen Kommune fastholder derfor, at der skal foretages en mere omfattede
oprensning i overensstemmelse med det fremsendte projekt af 09-09 2008.
Klagen til nævnet
På vegne af Topdanmark Forsikring NS klagede advokat Vivi Bruhn Knudsen
med brev af 30. juni 2009 over Vejen Kommunes påbud af25. juni 2009.
Klagen var sålydende:
DGE har udarbejdet en JAGG-beregning for at vurdere den efterladte restforurenings
risiko over for det primære og sekundære grundvandsmagasin.
Det fremgår heraf, at den efterladte restforurening ved anvendelsen af lovlige og
sædvanlige risikovurderingsprincipper ikke vil kunne indebære en risiko for
grundvandet i området, ikke mindst når det tages i betragtning, at ejendommen ikke er
beliggende i et område med særlige grundvandsinteresser.
Grundvandsforureningen i det sekundære grundvandsmagasin udgør heller ikke en
risiko i relation til Holsted A. I denne forbindelse henvises til den seneste vandprøve
udtaget fra B I 04, der som nævnt ikke indeholdte spor af kulbrinter.
Nye oplysninger under nævnsbehandlingen
I nævnets kvittering for klagens modtagelse af 22. september 2009 til advokat
Vivi Bruhn Knudsen anførte nævnet bl.a. følgende:
Miljøklagenævnets afgørelse af25. juli 2008 i sag MKN-11 3-000 19 angik samme
olieforurening, som nærværende klagesag. Nævnet påbød ved sin afgørelse
udarbejdelse af et projekt for en mere omfattende oprensning af forureningen på
ejendommen, end den som på daværende tidspunkt var udført. En mere omfattende
oprensning skulle tilrettelægges, således at den miljø- og sundhedsmæssige risiko fra
forureningen fjernes.
Efterfølgende udarbejdede og fremsendte firmaet DGE - på vegne afTopdanmark
Forsikring AIS - et projekt dateret 9. september 2008 til Vejen Kommune. Ved
projektet stiles der mod at bortgrave hele restforureningen. Vejen Kommune har ved
sin afgørelse af25. juni 2009 påbudt, at der skal foretages en oprensning af
forureningen i overensstemmelse med DGE's projekt af 9. september 2008. Nævnet
bemærker umiddelbart, at det ikke af projektet fremgår, hvorvidt der er overvejet
andre muligheder for oprensning, som kunne sikre, at den miljø- og sundhedsmæssige
risiko fra forureningen fjernes (se nævnets afgørelse af 25. juli 2008).

- 34 -
I det omfang De måtte have yderligere bemærkninger til sagen, bedes disse
fremsendt, så de er Miljøklagenævnet i hænde senest den 26. oktober 2009.
Med henvisning til nævnets kvitteringsskrivelse af 22. september 2009 oplyste
advokat Vivi Bruhn Knudsen i skrivelse af 9. oktober 2009, at hun ikke havde
yderligere bemærkninger til sagen.
Svend Aage Hansen har på vegne af Per Wiekhorst bl.a. den 28. september
2009 telefonisk over for nævnet oplyst, at familien navnlig i forhold til deres
lille barn er meget utrygge ved forureningen og den påvirkning af husets
indeklima, som kan forårsages af forureningen. Utrygheden har ført til, at
familien har valgt midlertidigt at fraflytte huset.
Per Wiekhorst har bl.a. på møde den 9. november 2009 oplyst, at familien har
konkrete planer om bygningsmæssige forandringer på ejendommen i form af
udbygning af huset, som i dag er for lille til familien. Han har videre oplyst, at
planerne indtil videre ikke har kunnet realiseres på grund af den efterladte
restforurening på ej endommen.
Beskrivelse af efterladt restforurening på ejendommen
Indeklima
DGE har efter nævnets afgørelse af25. juli 2008 udarbejdet et notat dateret 9.
september 2008 med beskrivelse af et projekt for en mere omfattende
oprensning af forureningen på ejendommen. Forud herfor har DGE den 14.
august 2008 udført nye poreluftmålinger via sonderne MI-M3. Mærkningen af
sonderne fandtes ikke ved de nye prøvetagninger, og de nye poreluftmålinger
kan således ikke relateres konkret til de enkelte sonder MI-M3. De nye
målinger er i stedet benævnt PL 1-PL3, og resultaterne heraf er gengivet i tabel
3 nedenfor.
Endelig har DGE efter anmodning fra Vejen Kommune i skrivelse af 9. januar
2009 udtaget en poreluftprøve benævnt PL.UE.l via en ny sonde under gulvet i
husets stuesektion (del af huset uden kælder og med trægulve ). Der er ikke
tidligere udtaget poreluftprøver under denne del af huset. Prøvetagningen og
resultaterne er afrapporteret i brev fra DGE af 4. marts 2009. Resultaterne for
PL.UE.l er ligeledes gengivet i tabel 3. Det bemærkes, at der er påvist et
fo rholdsvist højt indhold af benzen i prøven.
Tabel 3. Resume afporeluftanalyser udført senere end nævnets afgørelse af25. juli 2008.

- 35 -
PL I PL2 PL3 PL.UE. I
14/8-08 14/8-08 14/8-08 19/2-09
Kriterium
Totalkulbrinter & Jlgl m3 620 1.000 570

- 36 -
På grund af det begrænsede prøveantal og en usikker afgrænsning af restforureningen
både horisontalt og vertikalt finder nævnet, at der er en betydelig usikkerhed på
vurderingen af den efterladte forureningsmængde. Efter nævnets vurdering
repræsenterer skønnet på 96 I olie derfor et minimumsestimat af den efterladte
oliemængde.
Der er ikke siden udført yderligere undersøgelser af omfanget af den efterladte
restforurening, hvorfor skønnet på 96 l olie efter nævnets vurdering fortsat
repræsenterer et minimumsestimat af den efterladte oliemængde. Nævnet
bemærker, at usikkerheden på afgrænsning af den efterladte restforurening især
er knyttet til følgende:
- Prøven HB4/1 ,O, som er kraftigt forurenet, er horisontalt udtaget i
udkanten af (eller lige uden for) det område, hvor restforureningen ifølge
DGE er efterladt. Vertikalt er prøven udtaget i en dybde mellem O og l
m u.t., hvor restforureningen ifølge DGE alene skulle være efterladt i en
dybde mellem 2 og 3 m U.t.
- Forureningen er konstateret ca. l m U.t. i bunden af den udgravning
lige nord for kældervæggen, som blev udført i forbindelse med
udskiftningen af forurenet murværk ... , hvilket er over den dybde, hvor
restforureningen ifølge DGE er efterladt.
- Forureningen er også konstateret under husets stuesektion i prøven Pr4 i
udgravningen lige nord for kældervæggen. Dette prøvetagningspunkt
ligger såvel vertikalt som horisontalt uden for det område, hvor
restforureningen ifølge DGE er efterladt.
- Forureningen er, jf. advokat Vivi Bruhn Knudsens skrivelse af 13. marts
2008 i den første klagesag, muligvis spredt mod øst til boring B l 02, som
ligger uden for det område, hvor restforureningen ifølge DGE er
efterladt.
Med hensyn til risiko over for arealanvendelsen og mulighed for kontakt med
forurenet jord på ej endommen bemærker nævnet, at der er efterladt kraftigt
forurenet jord uden for huset i en dybde mellem O og l m u.t., som udgør en
risiko for arealanvendelsen. Dette er dokumenteret ved de tidligere
gennemførte undersøgelser og synes endvidere afspejlet ved grundejers
oplysninger. Hertil kommer dokumenteret kraftigt forurenet jord efterladt
dybere, som ved bygningsforandringer kan udgøre risiko for arealanvendelsen.
Det bemærkes i den forbindelse, at grundejer, jf. det oplyste i sagen, har
konkrete planer om bygningsmæssige forandringer på ejendommen. Der er
ikke siden nævnets afgørelse af 25. juli 2008 udført yderligere undersøgelser af
risikoen over for arealanvendelsen og muligheden for kontakt med forurenet
jord på ej endommen. Det bemærkes i øvrigt, at restforureningen på
ej endommen er kortlagt på vidensniveau 2 med kortlægningsnr. 569.72003
bl.a. af hensyn til risiko ved eventuel fremtidig jordflytning eller ændring af
arealanvendelsen.
I forhold til påvirkning af indeklima i huset på ejendommen er
undersøgelsesgrundlaget efter nævnets afgørelse af 25. juli 2008 udbygget med
2 nye runder med målinger af oliekomponenter i poreluft i jorden under huset
(se tabel 3 ovenfor). Det bemærkes, at der ved disse målinger ikke er tilført nye
oplysninger, som kan belyse spredning af olieforureningen til indeklimaet i
huset via indtrængning i kældervæggen. Nævnet vurderer således fortsat, at det
ud fra de foreliggende analyseresultater og det i sagen oplyste ikke kan afvises,

- 37 -
at der kan ske fornyet indtrængning af olie i væggen, og at en sådan
indtrængning kan bevirke en uacceptabel påvirkning af indeklimaet i huset.
Hertil kommer, at der ved en måling under gulvet i husets stuesektion er fimdet
et forholdsvist højt indhold af benzen. Det bemærkes, at den beregning af
indeklimabidrag, DGE her har udført, jf. DGE's brev af 4. marts 2009, ikke
følger Miljøstyrelsens vej ledning 6/1998, idet der alene er medregnet et
diffusivt - men ikke også et konvektivt - indeklimabidrag. Endvidere
foreligger der ikke nærmere oplysninger om gulvkonstruktionen for denne del
af huset.
Nævnet finder således, at de udførte målinger og beregninger ikke kan føre til,
at der foreligger en høj grad af sikkerhed for, at den efterladte forurening
hverken aktuelt eller i fremtiden vil forårsage en uacceptabel påvirkning af
indeklimaet i huset.
Nævnets afgørelse 25. juli 2008 rummede ikke beregning - med f.eks.
Miljøstyrelsens JAGG beregningsværktøj - af påvirkning af grundvandet i
området forårsaget af den efterladte restforurening på ejendommen. Det
skyldes, at forureningen allerede ved de da udførte undersøgelser var påvist i
grundvandet under ej endommen (i en koncentration op til 8.100 ).lg/l).
Advokat Vivi Bruhn Knudsen har med sine bemærkninger af 26. maj 2009 til
Vejen kommunes påbudsvarsel fremlagt JAGG-beregninger fra DGE dateret
31. marts 2009. Advokaten har også refereret til disse beregninger i klagen til
nævnet. Det bemærkes, at der ved beregningerne på JAGG trin l (samt også på
JAGG trin 2) beregnes markante overskridelser af Miljøstyrelsens
grundvandskvalitetskriterier for såvel sekundært som primært magasin. Selv
ved beregning på JAGG trin 3 med inddragelse af sorption og nedbrydning af
de forurenende stoffer - hvis forløb og omfang i øvrigt ikke i sagen er
dokumenteret i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning 6/1998 -
leder beregningerne til, at der kan forventes overskridelser af
grundvandskvalitetskriterierne.
Nettonedbøren i området er ca. 650 mm/år, jf. Miljøstyrelsens vejledning
6/1998. Med en grundvandsdannelse i denne størrelsesorden og givet at det
forurenede areal er 7 m 2 , og at oliestoffeme udvaskes med den målte
koncentration på 8.100 ).lg/l, kan en olieflux fra den forurenede jord beregnes
til 36.855 mg/år. Der er efterladt en betydelig forureningsmængde på
ej endommen med et skønnet indhold af olie på mere end 96 l (mere end 82 kg).
Med en olieflux på 36.855 mg/år vil en fuldstændig fjernelse af den efterladte
restforurening ved udvaskning til grundvandet alene vare mere end 2.200 år, og
forureningen vil således i mange år kunne udgøre en kilde til forurening af
grundvandsmagasinet.
Ej endommen ligger i dag udenfor OSD område, men i et område med
drikkevands interesser. Der foretages vandindvinding fra flere kildepladser i
området. Omkring ej endommen ligger der således indvindingsoplande til 4
almene vandforsyningsanlæg: Esbjerg Vandforsyning (Sekær kildeplads),
Bj øvlund Vandværk, Holsted By Vandværk og Holsted Stationsby Vandværk.
Blandt disse ligger ej endommen blot 250 m fra indvindingsoplandet til
Bjøvlund Vandværk, ... Hertil kommer et stort antal mindre indvindingsanlæg,

- 38 -
hvoriblandt flere indvinder vand fra det øverstliggende sandmagasin, hvortil
forureningen på ej endommen har spredt sig.
Nævnet finder således efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, at der er
betydelig risiko for, at den efterladte restforurening på ej endommen vil
fortsætte med at forårsage en uacceptabel forurening af grundvandsmagasinet i
området.
DGE anførte i undersøgelsesrapporten af 19. juni 2003, at "dispersion, sorption
og nedbrydning bevirker, at forureningen ikke er spredt med det sekundære
grundvand uden for l års afstrømning." Det anførte var baseret på DGEs
antagelse af, at grundvandets strømningsretning var stik syd, og at der ikke var
påvist indhold af oliekomponenter i den således antagne nedstrøms beliggende
boring BI04. Pejlingen af en enkelt boring (boring BI04) udført afDGE 14.
august 2008 og analyseresultatet for en vandprøve udtaget samme dag (også
boring Bl 04), hvor der modsat tidligere kunne påvises indhold af
oliekomponenter, giver ikke et forbedret grundlag til at vurdere grundvandets
strømningsretning.
N ævnet finder således fortsat, at grundvandets strømningsretning under
lokaliteten er usikkert bestemt, hvorfor grundlaget for det af DGE anførte er
spinkelt. ... Det fremgår ... , at såfremt det lægges til grund, at grundvandets
strømningsretning følger terrænfaldet mod Holsted Å, har grundvandet en
sydøstlig strømningsretning.
Det må på denne baggrund fastholdes, at grundvandets strømningsretning
under lokaliteten er usikkert bestemt, og at det således er meget usikkert,
hvorvidt boring B l 04 er placeret nedstrøms den efterladte restforurening på
ej endommen.
Endvidere finder nævnet, at usikkerhederne om grundvandets
strømningsretning og forureningens spredning må føre til, at en påstand om, at
restforureningen på ej endommen kan efterlades uden risiko for recipient,
savner dokumentation. Det bemærkes, at nærmeste recipient er Holsted Å, som
udgør en del af EF-habitatområde 79, Sneum Å og Holsted Ådal , ...
Sammenfatning af risikoforhold
Ud fra ovenstående sammenfattes følgende vurderinger:
- Resterende forureningsmængde: Den efterladte forureningsmængde er
usikkert bestemt, men må ud fra det oplyste skønnes til minimum 96 L
- Arealanvendelse: Der er efterladt kraftigt forurenet jord uden for huset i
en dybde mellem O og l m u.t., som udgør en risiko for
arealanvendelsen. Hertil kommer kraftigt forurenet jord efterladt dybere
under og uden for huset, som ved bygningsforandringer kan udgøre
risiko for arealanvendelsen.
- Indeklima: Der er fundet markante indhold af oliekomponenter i
poreluften i jorden under huset. Der er endvidere set indtrængning af olie
i kældervæggen med mulig påvirkning af indeklimaet til følge. Der er

- 39 -
således ikke sikkerhed for, at den efterladte forurening hverken aktuelt
eller i fremtiden vil kunne forårsage uacceptabel påvirkning af
indeklimaet i huset.
- Grundvand og recipient: Forureningen er påvist med indhold over
Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterier i grundvandet under
ej endommen, og forureningens udbredelse i grundvandsmagasinet er
ikke med sikkerhed afgrænset. Forureningspåvirkningen fra den
efterladte jordforurening vil fortsætte i mange år fremover. Der er tale
om et grundvandsmagasin, hvor Miljøstyrelsens kvalitetskriterier skal
være opfyldt. Klagerens påstand om, at restforureningen på ej endommen
kan efterlades uden risiko for recipienten Holsted Å (EF-habitatområde
79), savner endvidere dokumentation.
Nævnet finder herefter, at resultaterne af de undersøgelser af forureningen på
ej endommen, der er gennemført siden nævnet traf sin afgørelse af 25. juli
2008, må lede til, at nævnet tilslutter sig Vejen Kommunes opfattelse af, at der
ikke er tilvejebragt sikkerhed for, at den efterladte restforurening med olie på
ej endommen Esbjergvej 109 hverken aktuelt eller i fremtiden indebærer en
miljø- eller sundhedsmæssig risiko.
Oprensnings/ors/ag og proportionalitet
Nævnet fandt ved sin afgørelse af 25. juli 2008, at omkostninger til
oprydnings foranstaltninger af størrelsesorden 500.000 kr. ekskl. moms ikke i
det konkrete tilfælde stred mod det almindelige forvaltningsretlige
proportionalitetsprincip. Det fremlagte projekt fra DGE af 9. september 2008
for oprensning af forureningen påregnes at kunne gennemføres for 424.200 kr.
ekskl. moms, og holder sig således, som også bemærket af Vejen Kommune,
indenfor førnævnte størrelsesorden.
Med hensyn til det fremlagte oprensningsprojekt forstår nævnet - også efter
nævnets bemærkninger givet i forbindelse med kvittering for klagens
modtagelse af 22. september 2009 - at Topdanrnark Forsikring AIS har valgt at
stile efter at bortgrave hele den efterladte restforurening i jorden frem for at gå
ind i nærmere overvejelser og undersøgelser af andre muligheder for
oprensning, som kunne sikre, at den miljø- og sundhedsmæssige risiko fra
forureningen fjernes, jf. nævnets tidligere afgørelse af 25. juli 2008. Nævnet
har ikke bemærkninger hertil, idet det konkrete valg af metode, der opfylder
kravet om at fjerne risikoen fra forureningen, tilkommer påbudsadressaten, i
dette tilfælde Topdanmark Forsikring AIS i henhold til den lovpligtige
forsikringsordning.
Det må i øvrigt for god ordens skyld bemærkes, at det forudsættes, at det
fremlagte projekt også omfatter oprensning af den forurening på ej endommen,
som findes uden for huset, jf. nævnets afgørelse af 25. juli 2008.
Miljøklagenævnet kan herefter stadfæste Vejen Kommunes påbud af 25.juni
2009 om oprensning af den efterladte restforurening med fyringsolie på
ej endommen på Esbjergvej 109. Nævnet kan i den forbindelse tiltræde, at
fristen for påbegyndelse af oprensningen er fastsat til 6 uger fra afgørelsesdato,
det vil sige nu fra datoen for nævnets afgørelse. Oprensningen gennemføres i

- 40 -
øvrigt efter den tidsplan, der er indeholdt i det fremlagte projekt fra DGE af 9.
september 2008.
Miljøklagenævnets afgørelse
Vejen Kommunes påbud af 25. juni 2009 om oprensning af jordforureningen
med olie på ejendommen Esbjergvej 109, 6670 Holsted, stadfæstes."
Topdanmark gennemførte herefter i januar og februar 2010 oprensning af restforureningen
med henblik på at opfylde påbuddet.
Syn og skøn
Den udmeldte syns- og skønsmand, civilingeniør Thomas H. Larsen, har afgivet
skønserklæring den 12. januar 2010 og supplerende skønserklæringer den 17. april 2010 og
6. december 2010.
Af skønserklæringen af 12. januar 20 l O fremgår blandt andet følgende:
"Tema 1:
Skønsmanden bedes redegøre for den horisontale og vertikale placering af
restforureningen, ... Skønsmanden bedes redegøre for, hvilke usikkerheder, der
knytter sig til denne vurdering.
Besvarelse:
I forhold til besvarelsen af dette spørgsmål og en del af de følgende er det
forsøgt at opstille en forståelsesmodel af forureningsspredningen, der bygger
på de indsamlede data og den generelle viden der foreligger på området
omkring olies opførsel i jord. I det følgende er denne forståelsesmodel
beskrevet forud for den konkrete besvarelse af tema 1.
Forståelsesmodel :
Geologi og hydrogeologi:
Terrænkoten på lokaliteten er beliggende i ca. kote 28,3 (Den digitale
højdemodel, KMS) i et relativt fladt område vest for israndslinien. Syd for
ejendommen i afstanden 3-500 m gennemskæres terrænet af Holsted å, der har
en vandspejlskote på ca. 21-22 jf. KMS umiddelbart syd for ej endommen.
Holsted å er et tilløb til Sneum å, der udmunder i Vadehavet. Holsted ådal er
udlagt til Natura 2000 område umiddelbart syd for ej endommen.
Geologien på lokaliteten kan overordnet beskrives med en kvartær lagserie på
mere end 100 meters tykkelse. Dette er baseret på boringer knyttet til Holsted
vandværk beliggende ca. 1.000 m øst for ej endommen. Den overordnede
geologi kan beskrives ved, at der øverst er et tyndt muldlag/fyldlag der

- 41 -
underlejres af et 3-15 m tykt lag af glacialt smeltevandssand, nogle steder mere
leret. Under det øverste sandlag træffes et smeltevandsIerlag af varierende
tykkelse, helt op til 60 m nogle steder. Der er indlejret mindre sandlag i
lerlaget i en del af de nærliggende boringer. Under lerlaget træffes et nyt
smeltevandssandlag, der strækker sig minimum 20 m nedefter. Der træffes
herunder vekslende lag af sand og ler som observeret i boring 132.1573.
Der er knyttet forskellige grundvandsmagasiner til sandlagene. I det øverste lag
er der et magasin der i 132.83 1 blev pejlet til kote ca. 22,4 i 1984. Bundkoten
af dette filter er ca. 15. 132.831 er beliggende tæt på Holsted å ca. 900 m syd
for ej endommen.
I det underliggende sandlag er potentialet pejlet til omkring kote 27-29. Der er
således en indikation af, at der kan være en opadrettet gradient mellem det
dybe og det øvre magasin i nærheden af Holsted å. Begge magasiner anvendes
til forsyningsformål, det øvre formentlig primært til mark- og kreaturvanding.
Nærmeste vandforsyningsboring er 132.83 1 beliggende ved Holsted kirkegård
ca. 450 m ret øst for lokaliteten. Denne boring er filtersat i det terrænnære
magasin.
Lokalt kan geologien ud fra de udførte boringer beskrives ved et muldlag på ca.
30 cm tykkelse, hvorunder der træffes mellemgrovkornet sand ned til bunden
af boringerne, der er afsluttet i maksimalt 5 m.u.t. I de fleste boringer er
sedimenterne grovere i de nederste dele af det gennemborede materiale.
Grundvandsspejlet i de filtersatte boringer er pejlet til ca. 3 m.u.t. svarende til
ca. kote 25. Strømningsretningen er baseret på den udførte pejling afDGE
193 o, dvs. SSV med en gradient på 1,6 %0, ...
Forurening og spredning
Forureningen er jf. det oplyste på skønsforretningen forårsaget af et brud på
forbindelsen mellem fremføringsrøret fra tanken og selve fyret, ...
Fremføringsrøret var ført ind igennem kældervæggen (østlig side af bygningen)
over gulvniveau, ... Selve spildet er således primært sket ved udsivning på
kældergulvet.
Spildets størrelse er usikker. Jeg har kontaktet den tidligere ejer af Esbjergvej
109, Jan Vendelbjerg Nielsen (JVN), for at høre om han kunne huske om der
var fyldt olie på tanken inden salget, ligesom jeg forespurgte om dette på
skønsforretningen. JVN mente ikke der var fyldt olie på i hans ej erperiode, der
efter eget udsagn var ca. Y2 år. Der er således ingen grund til at tro, at tanken
har indeholdt det fulde volumen på 1.200 l, så spildet har sandsynligvis været
langt mindre. Spildet er ... sandsynligvis sket hen over en periode på ca. 2
mdr., i det der ikke blev observeret olie i starten af december, hvor Per
Wiekhorst besigtigede huset i forbindelse med et eventuelt køb og frem til
ultimo januar, hvor Per Wiekhorst overtager ejendommen og konstaterer
oliespild.
Ved udslip på gulvet vil olien som følge af tyngdekraften søge mod det laveste
punkt på gulvet og ophobes der i en "sø". Det er usikkert, hvor dette punkt har
været i det, der ikke er målt op inden gulvet har været brækket op.

- 42 -
For at komme ud i jorden har olien skulle sive igennem dels klinker/fuger, dels
den underliggende beton. Betonens kvalitet er ikke kendt, men det må antages,
at der er anvendt beton i passiv miljøklasse ud fra betonnonnen. Fra det
udleverede billedmateriale ... ser det ikke ud til at det oprindelige gulv var
anneret.
Hydraulisk ledningsevne af beton er atbængig af styrkeklassen, men forventes
at ligge i intervallet 10- 7 _10- 9 mis, for den anvendte betontype. Fyringsolies
fysiske egenskaber (densitet og viskositet) gør, at ledningsevnen for fyringsolie
er ca. så stor som for vand.
Gradienten henover betonen svarer i princippet ved starten af spildet til højden
af oliesøen på gulvet delt med betontykkelsen. Ved en opbygning på 1 cm olie
over 10 cm beton er gradienten ca. 0, 1 mim svarende til, at der ved de angivne
ledningsevner kan strømme ca. 0,01-1 l olie/dg m2 igennem selve betongulvet.
Tilstedeværelse af svindrevner vil yderligere kunne lede olien igennem.
Hvis man anvender JAGGs betonrevne model vil sprækkevidden være ca. 0,1
mm, hvilket sandsynligvis er et lavt mål i det konkrete tilfælde, da gulvet ikke
var armeret. Den samlede længde af revnerne atbænger svagt af arealet, men
varierer ved nonnale rumstørrelser i intervallet 2,5-3 mlm2 gulv. Hvis man
regner på et gulv på 25 m2 vil mere end 90 % af olien finde vej igennem
revnerne, svarende til en strømningsrate på ca. 10 l /m2 dg. Et udslip på nogle
hundrede liter vil således kunne være passeret igennem gulvet på de påvirkede
ca. 5-10 m2 indenfor en periode på ca. 60 dg. Hovedparten af olien vil være
strømmet igennem naturlige revner i betonen_
Olien vil efter indtrængen i betonen i det omfang, der er tilstrækkelig olie
fortsætte med at bevæge sig ned igennem det underliggende sand. Horisontal
spredning kan forekomme, hvis der er lag med lav ledningsevne, hvilket dog
ikke er beskrevet i boreprofilerne i bilag 5 og 8, undtagen for boring Bl 04
placeret syd for ej endommen. Generelt ser det ud til at kornstørreisen øges med
dybden ud fra boringsprofilerne ... Såfremt der ikke er lavpenneable lag vil
olien fortsætte til den når det kapillære grundvandsspejl og her begynde at
udbrede sig horisontalt. På Esbjergvej 109 sker dette ca. 3 m.u.t.
Da olien sandsynligvis er trængt igennem sprækker i betonen med lille
udbredelse er det forventeligt, at arealet i det umættede sand, der er påvirket
ligeledes er relativt beskedent. Til gengæld forventes høje koncentrationer i
området, hvor olien har bevæget sig lodret. Dette ses eksempelvis i det
konkrete tilfælde omkring boring HB l . ...
Udover spredning som fø lge af tyngdekræften vil der i materialer med små
porer, som eksempelvis beton og mursten ske en kapillær opsugning, hvis
oliemængden er tilstrækkelig høj lige omkring disse strukturer. I forbindelse
med selve spildet har både bunden af murværk og selve gulvkonstruktionen
haft mulighed for at opsuge olie over en længere periode, hvilket har betydet at
dele af disse bygningsdele sandsynligvis har haft så stor mætningsgrad at det
tørre murværk højere oppe har kunnet "suge" olie op på grund af de kapillære
kræfter. Den primære årsag til den efterfølgende konstatering af olie i
murværket vurderes derfor primært at være forårsaget af det oprindelige spild
ud på gulvet.

- 43 -
Olien er efter en periode af nogle uger/måneder efter udslippet i jorden fordelt i
dels nogle vertikale strukturer i jorden med høj mætning, dels i mindre
pandekager lokaliseret omkring grundvandsspejlet, ... I princippet sker der
herefter kun mindre vertikale forskydninger af olien som følge af eventuelle
grundvandsspejlsfluktuationer, strømningen af olien som fri olie er herefter
stoppet.
Den residuale olie i sandet undergår herefter forvitringsproccesser som
fordampning, opløsning med nedstrømmende nedbør/gennemstrømmende
grundvand. Sammensætningen af olien ændres som følge af disse processer,
hvor de mest flygtige og vandopløselige stoffer reduceres fra den residuale olie
og efterlader et produkt der til sidst vil være creme/voksagtigt i konsistens.
I forhold til den konkrete vurdering af restforureningen tages således
udgangspunkt i den ovenfor opstillede forståelsesmodel.
På denne baggrund vurderes at flg. boringer afgrænser den residuale forurening
lige omkring det kapillære vandspejl: BI01, B 102, HB7, HB8 . ... Som det
fremgår ... betyder det, at der er en relativt stor usikkerhed i afgrænsningen af
en eventuel olie nær vandspejlet i sø retning. Yderligere er der konstateret
høje koncentrationer umiddelbart under gulvniveau lige nord for væggen ind til
fyret i HB4, hvilket indikerer at olien har bredt sig lidt i denne retning i
forbindelse med spildet. Afstanden mellem HB4 og B l O l er i størrelsen 0,5 m.
Højere oppe i j ordsøj len er RB2 og RB3, HB6 og i begrænset omfang HB2
afgrænsende.
Usikkerheden på placeringen af restforureningen er særligt knyttet til om der er
residual olieforurening, der har udbredt sig ovenpå vandspejlet i Sø retning og
hvordan den præcise vertikale transport har været omkring selve spildstedet.
Tynde mindre permeable horisonter kan have øget arealet udover selve
gulvkonstruktionen for nedsivningen, hvilket understøttes af observationerne af
jordforurening i HB4 og grundvandsforurening i Bl 02.
Tema 2:
Skønsmanden bedes redegøre for den mængde restforurening, der skønnes
efterladt på ej endommen, ... Skønsmanden bedes redegøre for, hvilke
usikkerheder, der knytter sig til denne vurdering.
Besvarelse:
Arealet der er angivet påvirket ... er ca. 12 m2• Det vurderes således, at det
samlede areal påvirket med residual olie er i størrelsen 10-15 m 2 i selve
nedsivningsområdet. De udførte målinger indikerer, at den residuale kapacitet i
sandet er i størrelsen 5.000-8.000 mg/kg TS.
Ved et tørstofindhold på 1.700 kg/ml jord svarer dette til ca. 10 kg olie/ml i
den umættede zone. Fra det udgravede område ned til grundvandsspejlet er der
ca. 1,3 meter, svarende til at det forventede påvirkede efterladte volumen
omkring nedsivningsområdet er i størrelsen 15 ml. Dette kan ved de fundne
koncentrationer indeholde en efterladt maksimalt oliemængde i størrelse 150-
200 kg i nedsivningsområdet. Hertil kommer, hvad der eventuelt kan have

- 44 -
bredt sig i en mindre tyndere horisont omkring selve vandspejlet. Det samlede
efterladte volumen vurderes på denne baggrund næppe at overstige 200-300 kg
olie. Som det kan ses af betragtningerne er der store usikkerheder knyttet til
vurderingen, i det arealet af de vertikale transportkorridorer næppe udgør det
fulde påvirkedes areal, ligesom der er usikkerhed på udbredelse af eventuel olie
i den kapillære zone lige over grundvandet. Restforureningen kan derfor
sagtens være væsentligt mindre end angivet, sandsynligvis helt op til en
størrelsesorden lavere, hvilket ikke med sikkerhed kan afgøres på det
foreliggende datagrundlag.
Tema 3:
Skønsmanden bedes på baggrund af besvarelsen af spørgsmål 2 redegøre for
den skønnede mængde jord, der er forurenet over grænseværdierne, og den
mængde ren olie, restforureningen kan omregnes til. Skønsmanden bedes
angive de valgte beregningsforudsætninger, herunder tørstofprocent,
udbredelse og gennemsnitskoncentration, samt hvilken usikkerhed, der er
knyttet til beregningerne.
Besvarelse:
Hovedparten af den ikke oprensede olie ligger som residual fri olie i de
områder, hvor den vertikale transport og den efterfølgende/sideløbende
horisontale transport er foregået. I disse områder forventes stort set alle steder
koncentrationer over 100 mg totalkulbrinter/kg TS. I områder hvor olien
efterfølgende er opløst i vand eller luft og transporteret og en ny ligevægt har
indstillet sig, vil koncentrationen i jorden med de givne jordbundsforhold være
lavere end 100 mglkg for totalkulbrinterne.
Af dette følger, at den forventede maksimale jordmængde, der vil indeholde
koncentrationer over kvalitetskriteriet estimeres til at være i størrelsen 20 ml jf.
besvarelsen af tema 2 og 3. Det bemærkes, at dette volumen er meget usikkert
og den faktiske værdi måske derfor kan være op til en størrelsesorden mindre.
Usikkerheden på bestemmelsen er ikke, eller kun i ubetydelig grad knyttet til
forudsætningerne omkring tørstofindholdet, men helt overordnet knyttet til
usikkerheden udbredelsen og gennemsnitskoncentrationen i de påvirkede
områder.
Tema 4:
Skønsmanden bedes redegøre for om forureningsundersøgelsen, særligt i
forhold til boring HB l og HB 4 er udført i overensstemmelse med almindelig
praksis for fremgangsmåden for sådanne undersøgelser på
undersøgelsestidspunktet. Skønsmanden bedes i denne forbindelse redegøre
for, om det var i overensstemmelse med sædvanlig, faglig standard i 2003/2004
at oplyse om risikoen for krydskontaminering i afrapporteringen fra en
undersøgelse, hvor det ud fra boringen var relevant. Skønsmanden bedes
redegøre for, om krydskontaminerede jordprøver normalt uden anmærkning e.l.
vil indgå i vurderingerne og konklusionerne fra en forureningsundersøgelse.
Besvarelse:
Efter min bedste vurdering er der ikke tale om en undersøgelse, der er
væsentligt forskelligt fra den standard, der har været anvendt i forbindelse med
villaolietanksager i al almindelighed på daværende tidspunkt (og som i høj
grad stadig anvendes). Både i forhoI,d til omfang og teknik er der anvendt, hvad

- 45 -
der må betragtes som gængs praksis, til trods for at det i Miljøstyrelsens
vejledning 6,7 og 13 fra 1998 og AVJs håndbog om prøvetagning af jord fra
2003 er beskrevet, at i jordarter der ikke er sammenhængende (som
eksempelvis sand) bør der anvendes forede boringer for at undgå
krydskontaminering.
Jeg vurderer, at det er en mangel ved det udførte arbejde, at det ikke fremgår
om boringer er udført foret eller uforet, hvilket efter min bedste vurdering
burde have været en del af god praksis for afrapporteringen både nu og på
tidspunktet for udførslen af arbejdet.
Med hensyn til den generelle anvendelse af uforede boringer, som ikke er
kommenteret i forhold krydskontaminering, hverken for de udførte
håndboringer eller maskinboringerne, vurderer jeg at det i stort omfang vil
være muligt at finde rapporter på andre lignende sager, hvor det heller ikke er
kommenteret. Dette er på trods af beskrivelser mv. i diverse vejledninger
omkring emnet, der beskriver at dette er en kritisabellrisikobetonet
prøveudtagningsprocedure. Det er dog efter min vurdering ikke et udtryk for
god praksis, idet denne information bør kunne findes i rapporten og indgå i
vurderingen af de frembragte resultater.
I princippet har der været risiko for krydskontaminering af samtlige udførte
boringer, men særligt for de horisontale boringer har risikoen for
krydskontaminering været stor, ligesom de vertikale boringer omkring og
under vandspejlet har særlig stor risiko for krydskontaminering.
Tema 5:
Skønsmanden bedes på baggrund af oplysningerne, der fremkommer ved
besvarelsen af spørgsmål l, 2 og 3, redegøre for, om den efterladte
restforurening ud fra sædvanlige principper for undersøgelsesmetodik og
risikovurdering, herunder Miljøstyrelsens vejledning 6/1998 om oprydning på
forurenede lokaliteter må forventes at udgøre en miljø- og sundhedsmæssig
risiko i forhold recipienten, det primære grundvandsmagasin og/eller det
sekundære grundvandsmagasin.
Besvarelse:
Som udgangspunkt for risikovurdering anvendes Miljøstyrelsens vejledning nr.
6/1998 som udgangspunkt. I vej ledningen er beskrevet, at der skal udføres en
vurdering i forhold til eksponering fra selve jorden, en vurdering af
afdampning fra forureningen til eventuelle bygninger og udeklimaet, en
vurdering af påvirkning af grundvand og en vurdering af påvirkning af
recipienter.
Miljøstyrelsen har udarbejdet beregningsværktøjet JAGG, der kan anvendes til
en del af vurderingerne. I det følgende er der for de 4 individuelle risici forsøgt
at give en evaluering af risikoen for den efterladte jordforurening baseret på
dels min overordnede vurdering af restforureningen og dels de konkret udførte
målinger i jord/vand og luft.
Eksponeringfra direkte jordforurening.
I Miljøstyrelsens vejledning 6 opereres med begrebet anvendelsesdybde for
alm. aktiviteter. I vejledningen er denne defineret som l m i parcelhushaver. I

- 46 -
forbindelse med regionernes oprensning på værditabsordningen oprenses nu til
0,5 m og ikke til 1 m, hvorfor jeg vurderer at denne må karakteriseres som
anvendelsesdybden efter nuværende praksis. For den konkrete forurening er
hovedparten af jordforureningen beliggende fra 1 m under terræn og nedefter.
Der er derfor i dette tilfælde ingen praktisk forskel. Ud fra forståelsesrnodellen
af spredningen vil der ikke være jordforurening over jordkvalitetskriteriet fra
terræn og ned til ca. 1 m.u.t terræn som følge spildet.
Der er derfor stor sikkerhed for at der ingen risiko ved forureningen ved
almindelig anvendelse af grunden til parcelhus have med det nuværende
dæklag.
I forbindelse med ledningsarbejder mv. vil der være mulighed for at komme i
kontakt med forurenet jord over kvalitetskriterierne, hvorfor der skal tages
hensyn til dette i forbindelse med denne type af arbejde.
Eksponeringfra afdampning
I forhold til udeklimaet er der ikke i de udførte rapporter, ... , udført en
evaluering af påvirkningen af udeklimaet. Umiddelbart forventer jeg, at den
største eksponering afudeklimaet vil komme frajordforurening beliggende N
og NØ for fyrrummet uden for bygningsaftrykket. Der er ikke udført
poreluftmålinger i dette område, men målingen i P 1 vurderes at være rimelig
repræsentativ for det niveau der forventes i området i ca. 1 m under terræn ved
udslippets start. Ved anvendelse af JAGGs standardparametre for 1 m sand
som jordtype er udeklimakoncentrationen af benzen og totalkulbrinter
beregnet. Da totalkulbrinter er en blanding af en lang række stoffer er
diffusionskoefficienten antaget at være som for benzen. I tabel ler resultatet af
beregningen vist.
Tabel l. Beregnet udeklimabidrag af benzen og totalkulbrinter. Koncentrationer i
mg/m3Iuft·
Stof Poreluftkoncentration Beregnet Afdampningskriterie
udeklimabidrag
Benzen 0,0013 1 4·1O- 1S
, 0,000125
Total 590 0,006 0, 1
kulbrinter
Det ses, at fortynding i udeluft er så høj , at afdampningen med stor sikkerhed
ikke udgør en risiko for udeklimaet.

- 47 -
I forhold til påvirkning af indeklimaet er der udført en række målinger af
koncentrationer under gulv forskellige steder under ejendommen. Der er dels
udført målinger i forbindelse med afgravningen og den indledende
undersøgelse dvs. relativt tæt på spildtidspunktet ... og efterfølgende i
forbindelse med monitering af effekterne af afværgen ...
Der udtaget poreluftprøver 4 steder efter at afgravning er foretaget. Der er i
2003 foretaget en runde afmålinger i de udlagte dræn/sonder (MI -M3) med
koncentrationer af totalkulbrinter i størrelsen 1.700-4.600 J.1g/m3 svarende til en
faktor 20-50 gange afdampningskriteriet. For enkelt komponenter var der også
koncentrationer i størrelsen 10-20 gange afdampningskriteriet. I 2008 viste en
målerunde i de samme målepunkter indhold aftotalkulbrinter på 10-20 gange
afdampningskriteriet, hvorimod ingen af de målte enkeltkomponenter
overskrider afdampningskriteriet. Runden i 2008 kunne ikke stedfæstes
entydigt pga. manglende mærkning. I 2009 blev der udført en ekstra
poreluftmåling benævnt PL.UE. 1. Der blev ved denne prøvetagningsrunde ikke
målt koncentrationer aftotalkulbrinter over afdampnings kriteriet.
Benzenindholdet var i denne prøve ca. 5 gange afdampningskriteriet.
Udover disse målinger blev der udtaget 3 poreluftprøver forud for
opgravningen benævnt PI-P3. PI var placeret, hvor der var residual fri fase, P2
og P3 uden for det afgravede område. P3 var ikke påvirket, hvorimod P2 havde
et indhold af totalkulbrinter på 19 mg/m3• P 1 prøven, udtaget i jord hvor der
var fri fase tilstede havde et indhold på 590 mg/m3•
I Miljøstyrelsens vejledning nr. 6 er angivet at for et betongulv uden væsentlige
revner kan man som udgangspunkt vurdere om poreluftkoncentrationen under
gulv overskrider afdampningskriteriet med en faktor 100 eller derover.
I Radon 95 projektet blev sammenhængen mellem radon i jordluften og
indeklimaet målt på 19 ejendomme. Disse målinger viste en gennemsnitlig
reduktion der varierede mellem ca. en faktor 20 og en faktor 4.000. Det er ikke
nærmere belyst hvordan gulvkonstruktionen var i de konkrete boliger, men kun
i enkelte tilfælde var reduktionen mindre end en faktor 100.
På Esbjergvej 109 er kælderen bestående af en betonkonstruktion i bunden,
med murede vægge fra umiddelbart over kældergulvniveau. Kælderen dækker
50 % af arealet af bygningen. Den resterende del af bygningen har en
konstruktion bestående af en krybekælder med udluftningsventiler, ... , hvorpå
der ligger et opklodset trægulv på strøer.
Hverken kælderkonstruktionen eller konstruktion under stuegulvet opfylder
dermed vej ledning 6' s forudsætning om en "revne fri " betonkonstruktion som
afgrænsning ud mod jorden. Der er således ikke mulighed for at beregne
indeklimabidraget direkte ud fra JAGGs almindelige formelapparat.
Bidraget til indeklimaet består af et diffusivt bidrag og et bidrag forårsaget af
den trykdrevne transport. Det trykdrevne bidrag vil normalt være det største,
generelt vil det være mere og mere dominerende jo flere revnerlhuller, der er
ud mod jorden.

- 48 -
Risøs modellering af gas indtrængning i forbindelse med Radon eksponering
viser, at luftindtrængning fra jord til bygninger meget sjældent vil overstige
0,01 m3/ m2 h. Dette er fint i overensstemmelse med JAGGs model for
sprækker i beton, der giver et bidrag af jordluft på ca. 0,005 m3/m2 h.
Tages der udgangspunkt i et jordluftbidrag på 0,0 l m3/m2 h fås på Esbjergvej
109 et bidrag på ca. l m3/h. Koncentrationen i luften vil være en blanding af
forurenet og uforurenet luft. Tages der ligeledes udgangspunkt i de højeste
målte koncentrationer, svarende til situationen i 2003 i de højest målte punkter
fås således en samlet flux ind i boligen i størrelsen 4,6 mg/m3 • l m3/h = 4,6
mglh.
Det vurderes, at luften i boligen stort set er totalopblandet over etagerne på
grund af åbne gennemgange. Det samlede luftvolumen i huset vurderes derfor
at være ca. 50 m2 • 2 m + 100 m2 • 2,3 m = 330 m3• Efter bygningsreglementet
skal der være et minimumluftskifte på 0,5 gang pr. time. JAGGs
standardluftskifte er 0,3 gange/h. Tages der udgangspunkt i JAGGs luftskifte
fås et luftflow igennem huset på ca. 100 m3/h, hvilket resulterer i et beregnet
indeklimabidrag på 0,05 mg/m3• Ved anvendelse af et sæt relativt konservative
parametervalg ses, at indeklimabidraget ikke overskrides. I dette tilfælde
beregnes altså en faktor 99 mellem inde- og poreluftkoncentrationen.
Jeg vurderer derfor på baggrund af de udførte poreluftmålinger, den forventede
forureningsudbredelse, og de byggetekniske forhold, at den efterladte
olieforurening med stor sikkerhed ikke udgør en risiko for indeklimaet i
boligen.
Grundvand
Der er i forbindelse med undersøgelsen ... udtaget grundvandsprøver fra det
centrale filter i HB 1, i B l 02 og i B l 04. I B l 04 blev der ikke fundet olie,
hvorimod der både i B 102 og HB l blev fundet signifikante indhold. B 102
ligger jf. den udførte pejling sideværts i forhold til spildet. Med mindre, at den
gennemgående kloakledning fra værksted/garage har været utæt lige i
nærheden af B l 02 vurderer jeg, at har foregået en transport af fri olie i retning
mod denne boring over grundvandsspejlet eller opstrøms denne, hvilket kan
have givet anledning til fundene.
Den højeste koncentration af olie er fundet i filteret i HB l i et niveau svarende
til ca. 8 mg total kulbrinter/l. Dette vurderes, at være tæt på den maksimale
opløselighed af fyringsolie, hvilket stemmer godt med de fundne
jordkoncentrationer.
Der tages udgangspunkt i Vejledning 6s definitioner af risiko overfor
grundvand. På side 90 i vejledningen står at grundvandkvalitetskriterierne skal
være opfyldt i primære magasiner og i andre magasiner der kan anvendes til
vandforsyningsformål eller som kan forårsage betydende forureningsspredning.
Det øvre magasin anvendes p.t. til forsyningsformål, ligesom det er
sammenhængende over større afstande og derfor, ud fra denne betragtning, kan
bevirke en større forureningsspredning.
Den fundne forurening udgør ud fra denne definition en risiko lokalt for det
øvre magasin.

- 49 -
Der er ikke udført målinger af den hydrauliske ledningsevne, så denne må
estimeres ud fra den geologiske beskrivelse. I de udførte boringer er det
vandførende filtersatte lag beskrevet som grovkornet sand til gruset sand
svarende til en forventet ledningsevne på 1.10 -4 -1•10- 3 m/s.
Med den beregnede gradient fra boringerne svarer dette til en
strømningshastighed af vandet på 40-250 m/år ved anvendelse af JAGGs
parametre for de to sedimenttyper.
En spredning af forureningen kan beregnes ud fra JAGGs trin 2 og 3, i det der
allerede er påvist olie i magasinet. JAGGs beregning er en simpel l
dimensional model der kan tage høj de for vertikal spredning og sorption og
nedbrydning indenfor et nærfelt. Den mindste fortynding tas ved anvendelse af
den laveste hastighed. Ved anvendelse af denne sker der en fortynding inden
for l års afstrømning svarende til ca. 40 meters afstand på 2,5-3 gange. Den
resulterende koncentration reduceres alene ud fra fortynding til ca. 3 mg/l,
svarende til trin U i JAGG. Dette er væsentligt over kvalitetskriteriet på 0,009
mg/l.
I trin Ul inddrages nedbrydning og sorption i beregningen. I vejledningen er
eksplicit udtrykt, at der skal anvendes lokalspecifikke parametre, hvilket ikke
foreligger i sagen. Hvis der på trods af dette tages udgangspunkt i JAGGs
standardparametre, vil der kunne kunne beregnes et groft estimat på en
resulterende koncentration. Der er ikke målt, hvilke redoxforhold der er til
stede på lokaliteten, og de udførte boringer indikerer ikke entydige forhold, i
det der både er boringer, der er beskrevet svagt reducerede (gråt/gult sand) og
oxiderede (gult/ rødligt sand). Redoxforholdene kan sandsynligvis også variere
henover året, da området generelt anvendes til landbrug, hvor bl.a. udbringning
af husdyrgødning kan influere på redoxforholdene i terrænnære magasiner.
Ved anvendelse af nedbrydningsrater for anaerobe magasiner fås et relativt
konservativt estimat på betydningen af nedbrydningen. Tages der
udgangspunkt i en rate på 0,00 l d- l vil koncentrationen i 40 meters afstand
blive nedbragt til ca. 2 mg total kulbrinter/l, hvis man bruger benzens
fysisklkemiske parametre i forhold til sorption. Hvis nedbrydningsraten er 10
gange større (0,01 d- l ) vil koncentrationen blive reduceret til ca. 60 Ilg/l. Begge
dele overskrider grundvandskvalitetskriteriet.
Der er efter min vurdering ikke udført en egentlig dokumentation på Esbjergvej
109, der med tilstrækkelig sikkerhed kan understøtte, at der foregår
nedbrydning, og hvilken hastighed en eventuel nedbrydning sker med.
Betragtninger omkring nedbrydning må derfor bære på generelle erfaringer.
Resultater fra både danske undersøgelser (Erfaringsopsamling på udbredelse af
forureningsfaner i grundvand på villaolietanke, Miljøstyrelsen 2009, mfl.) og
udenlandske undersøgelser viser, at forurening med mindre fyringsoliespild har
typiske fanelængder på mindre end 40-50 m, ofte endda væsentligt kortere.
Dette hænger sammen med, at opløseligheden af fyringsolie er lav, og
nedbrydningskapaciteten i jorden overfor oliestofferne er høj .
Ud fra dette er den sammenfattende konklusion i forhold til grundvandet,
baseret på den nuværende viden og praksis, at den efterladte olieforurening

- 50 -
vurderes at udgøre en risiko i nærområdet for spildet. Det samlede areal, der er
påvirket over kvalitetskriterierne er sandsynligvis næppe mere end 6-8 m bredt
og maksimalt 40-50 m langt svarende til ca. 300-400 m2, og sandsynligvis
mindre end dette. Uden for dette område vil grundvandet ikke være
uacceptabelt påvirket af forureningen. Det endelige omfang er dog ikke
dokumenteret med de udførte målinger.
Baseret på de gradienter der er mellem de dybere magasiner og det øvre
vurderes vandet i det påvirkede magasin helt overordnet at afledes til Holsted å
og af strømme den vej . Der vurderes derfor ikke at være en risiko for de
underliggende magasiner.
Recipient
Vandet af strømmer jf. ovenstående betragtninger til Holsted å. Denne er
beliggende ca. 4-500 m syd for ej endommen, hvilket med den forventede
strømningshastighed svarer til en opholdstid på 2-10 år.
Den samlede stofflux der udvaskes fra oliespildet kan beregnes fra en
gennemsnitskoncentration på 5 mg/l i et tværsnit på 8 m bredt • l m i højden.
Den højeste porevandshastighed, der er beregnet er 250 mlår svarende til en
Darcy hastighed på 50 m3/m2 år. Dette svarer til en årlig vandmængde på 400
m3/år igennem tværsnittet og en flux af kulbrinter på 2.000 g/år. Dette vurderes
at være et rimeligt konservativt estimat på grund af kombination af høj
vandmængde og høj gennemsnitskoncentration. Det forventes jf.
betragtningerne på risikoen for grundvand, at olien omsættes inden den når ned
til åen. Vandføringsdata er ikke indhentet men det forventes, baseret på en
besigtigelse af vandløbet i forbindelse med skønsforretningen, at selv
sommervandflowet er 100 l/s eller større, svarende til en årsvandføring på
minimum 3 mill. m3• Ren fortynding vil da kunne reducere koncentrationen til
under l I-lg/l, hvilket er langt fra et toksisk niveau.
Restforureningen med olie vurderes på denne baggrund med stor sikkerhed
ikke at udgøre en risiko for recipienten Holsted å.
Tema 6:
Skønsmanden bedes på baggrund af oplysningerne/vurderingerne i spørgsmål
l, 2 og 3, og under hensyn til de eventuelle usikkerheder, der er forbundet
hermed, foretage og redegøre for beregninger efter JAGG modellens trin l, 2
og 3 ifølge retningslinjerne herfor i Miljøstyrelsens vejledning 6/1998 og
7/1998. Skønsmanden bedes endvidere redegøre for, hvorvidt beregningerne
indikerer at grundvandskvalitetskriterierne er overskredet i de primære og/eller
sekundære grundvandsmagasiner. Skønsmanden bedes tillige angive, hvilke
forudsætninger og usikkerheder der er knyttet til beregningerne, herunder i
hvilket omfang JAGGmodellens respektive trin l, 2 og 3 (beregninger af
forureningsspredning i grundvand) kan anses for at være konservative i forhold
til risikovurderinger overfor olieforureningen på den konkrete lokalitet.
Besvarelse:
Jf. besvarelsen af tema 5 vurderes grundvandskvalitetskriterierne at skulle være
overholdt i det terrænnære magasin. Det vurderes ligeledes, at der på baggrund
af den opstillede forståelsesmodel lokalt er en opadrettet gradient fra de nedre

- 54 -
Tema 9:
Skønsmanden bedes oplyse om, der er en høj grd af sikkerhed for, at
restforureningen på baggrund af oplysningerne, der fremkommer ved
besvarelsen af spørgsmål 1, 2 og 3 ud fra sædvanlige principper for
undersøgelsesmetodik og risikovurdering, herunder Miljøstyrelsens vejledning
6/1998 om oprydning på forurenede lokaliteter, hverken aktuelt eller i
fremtiden indebærer en risiko for menneskers sundhed ved følsom
arealanvendelse eller i forhold til indeklimaet.
Besvarelse:
Den efterladte restforurening i jorden vil undergå en langsom forvitring, hvor
de stoffer i olien der kan fordampe langsomt vil blive frigivet til poreluften, og
de vandopløselige komponenter langsomt vil blive udvasket fra den del af
olien, der kan blive eksponeret for enten gennemstrømmende
grunvand/regnvand. Koncentrationen vil således langsomt blive reduceret
samtidig med, at der efterlades et restprodukt der bliver mindre og mindre
mobilt med tiden.
I forhold til arealanvendelsen vurderer jeg, jf. besvarelsen af tema 5, at
forureningen i dag er beliggende fra ca. l m.u.t. og ned til omkring
grundvandsspejlet. Denne placering vil i princippet ikke ændre sig for den
residualt bundne olie. Den eneste måde hvorpå man ved almindelig anvendelse
af grunden skulle kunne komme i kontakt med jorden er så vidt jeg kan
vurdere, hvis der blev udført en større terrænregulering, så en del af dæklaget
blev fjernet og den underliggende jord efterfølgende kunne komme i arbejde.
Da restforureningen er beliggende dels op ad huset og dels under dette,
vurderer jeg ikke dette som sandsynligt. Jeg vurderer derfor, at der heller ikke i
fremtiden vil være risiko for at komme i kontakt med den forurenede jord ved
almindelig aktivitet knyttet til anvendelse af ejendommen som parcelhus.
I forhold til påvirkning af indeklimaet vurderer jeg jf. besvarelsen af tema 5, at
der på nuværende tidspunkt er en stor grad af sikkerhed for, at restforureningen
ikke udgør en risiko for uacceptabel påvirkning af indeklimaet. I takt med at
tiden går reduceres indholdet af flygtige komponenter i restolien. Det må
således overordnet forventes at koncentrationen i poreluften reduceres
langsomt, hvilket også er observeret i den ene målerunde der blev udført i
2008. For at der skal opstå en risiko skal der derfor enten i fremtiden være et
væsentligt lavere luftskifte end forudsat i bygningsreglementet, alternativt at
mængden af jordluft der trænger ind forøges væsentligt.
Mængden af indtrængende jordluft er allerede i den udførte beregning i
besvarelsen af tema 5 sat højt, så det vurderes ikke umiddelbart sandsynligt at
denne bliver større i fremtiden. Tværtimod vil jeg forvente, at den byggeteknik
der anvendes i dag vil reducere mængden af jordluft der transporteres ind som
fø lge af krav om radonsikring, armering af beton etc.
En reduktion af luftskiftet i forhold til eksisterende forhold kan ikke helt
udelukkes. Som fø lge af stigende energipriser etc. er der jo et generelt ønske
om at tætne sin bolig så meget som muligt. I den udførte beregning på de
eksisterende forhold er der brugt et luftskifte, der er 60 % af kravet i
bygningsreglementet for huse opført tidligere.

- 55 -
Ved den seneste målerunde i 2008 var koncentrationen i poreluften i de 3
prøvetagningspunkter ca. 4 gange lavere end i 2003. Hvis der anvendes en
koncentration på 1.000 Ilg kulbrinter/m3 til beregning fås en samlet stofflux ind
på l mg/h. Det nødvendige luftskifte der er påkrævet for at reducere en sådan
stof-flux til under kriteriet vil være 10 m3/h, svarende til 0,03 gange/time. Jeg
vurderer umiddelbart, at der vil være så mange andre indeklima gener ved et så
lavt luftskifte, at det ikke er realistisk at man nogensinde vil komme så langt
ned.
På den baggrund vurderer jeg, at der med stor grad af sikkerhed hverken nu
eller i fremtiden vil være en uacceptabel påvirkning af indeklimaet fra den
efterladte restforurening i jorden.
Tema 10:
I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål l, 2, og 9 bedes skønsmanden
redegøre for risikoen for, at der kan ske indtrængning/optrængning af olie i
muren fra den efterladte restforurening på ej endommen, herunder om
indeklimaet i givet fald vil kunne påvirkes. Skønsmanden bedes i forlængelse
heraf redegøre for, om indeklimaet i kælderen vil kunne påvirkes af den
efterladte restforurening via indtrængning/optrængning af olie i muren.
Endelig bedes skønsmanden redegøre for, hvorvidt der i sagen er gennemført
undersøgelse af indtrængning/optrængning af olie i muren fra den efterladte
restforurening og hertil knyttet påvirkning af indeklimaet.
Besvarelse:
Jf. besvarelsen i tema 1 og 2 er olien ved spildet dels løbet ud over betongulvet,
hvor den har stået som en fri væske. Fra denne frie væske har kapillarkræfterne
i mursten og beton kunne opsuge olie. Olie er herudover løbet ud i jorden,
primært via sprækker i betonen.
Når først olien er i jorden, bliver den drevet af gravitation indtil jordens
kapillære kræfter er i ligevægt med tyngdekraften, der påvirker væsken. På
denne måde dannes den residuale oliefase i jorden.
Grovkornede materialer som sand har små kapillære kræfter, hvilket er årsagen
til, at man normalt lægger et sandlag under bygningsgulve for at lave et
kapillarbrydende lag til underliggende fugtig ler el. lign. Det vil være samme
mekanisme der gør sig gældende for den restforurening, der er nu er i jorden.
Kun fuldt mættede porer i jorden, der er i umiddelbar kontakt med murværket,
er potentielt set i stand til at afgive olie til dette, hvilket i praksis vurderes at
være en meget lille oliemængde.
Olie der derimod er trængt ind i murværket og betonen i forbindelse med
spildet vil kunne brede sig indtil ligevægt mellem kapillar- og tyngdekræfter er
indstillet i væg/beton. Selve den kapillære udbredelse foregår relativt langsomt,
men kan trække olie/vand op til flere meters højde, hvis der er væske nok at
suge af. Den kapillære bevægelse kan ske både vertikalt og horisontalt.
En eventuel restforurening der er efterladt i murværket vil kunne påvirke
indeklimaet. Som det blev observeret på Esbjergvej 109 kan olien træde frem

- 56 -
igennem murværket, hvor den så kan fordampe og herved påvirke indeklimaet.
Påvirkningen vurderes som beskrevet ovenfor ikke at skyldes den efterladte
restforurening i jorden, men restforurening i murværkJbeton opstået i direkte
forbindelse med spildet.
Sidste spørgsmål i temaet kan besvares med, at der så vidt jeg kan vurdere, kun
er sket en delvis undersøgelse, som primært er relateret til området lige
omkring skorstenen. Jeg har ikke i det udleverede materiale fundet en
rapportering af en systematisk gennemgang af indhold i murværk og efterladt
beton i den resterende del af bygningskonstruktionen.
Tema 11:
Skønsmanden bedes redegøre for, hvor længe bygningen på ejendommen ud
fra dennes alder, vedligeholdstilstand og tilsvarende konkrete fysiske forhold
må forventes at bestå uændret i forhold til ændringer, der vil kunne påvirke
risikovurderingerne i forhold til indeklimaet, arealanvendelsen, det sekundære,
primære grundvandsmagasin og/eller recipienter.
Besvarelse:
Jeg har til dette spørgsmål bedt Lars Plauborg Pedersen, Arkitekterne Vejen
om at udføre en bygningsgennemgang . ... Som det fremgår afrapporten er der
en række mindre fej l/skader på bygningen, heraf to K3 skader. Disse er
relateret til en utæt roset på et badeværelse og tagkonstruktionen, hvor der er
utætte tagplader, hvorigennem der kan ske sne/vand indtrængning. Herudover
er der konstateret en UN, i form af farveforskel på fugerne i gulvfliserne i
kælderrumet. Det er usikkert hvad årsagen er til dette. Den sagkyndige skriver:
"Boligen fremtræder generelt i god stand i forhold til bygningens alder. Jeg
skønner at boligen med løbende vedligehold vil kunne holde de næste 50 år"
Løbende vedligehold tolkes af undertegnede som skift af tag, vinduer,
reparation af sokkel, reparation/udskiftning af eventuelle stikledninger etc.
Disse tiltag vurderes ikke at påvirke risikovurderingerne udover, hvad der
allerede er redegjort for ved besvarelsen af tema 9, såfremt arbejde i forurenet
jord foregår under iagttagelse af relevante regler, herunder at eventuel opgravet
forurenet jord bortskaffes og der efterfyldes med rene materialer, og udføres
opstøbning af gulv mv. efter gældende regler.
Tema 12:
Skønsmanden bedes redegøre for, hvilke eventuelle renoveringsarbejder, der
vil kunne medføre kontakt med den efterladte restforurening.
Besvarelse:
Arbejder der umiddelbart vil kunne forårsage mulig kontakt med
restforureningen vil så vidt jeg kan vurdere udelukkende være relateret til
ledningsarbejde i jorden og eventuel renovering af beton/væg med eventuelt
olieindhold. De fleste stikledninger, undtaget vand og kloak vil normalt ikke
være ført dybere end 0,9 m, hvorimod kloak og vandledninger oftest ligger
dybere. Udskiftning af disse ledninger vil derfor medføre størst risiko for
kontakt.

- 57 -
Såfremt grundejer ønsker at lægge gulvvarme, vil den normale
afgravningsdybde være ca. 0,5 m, hvilket i stueplan ikke bevirker at man
kommer i kontakt med forurenet jord.
Ved opbrækning af gulv i kælder vil der være potentiel mulighed for at komme
i kontakt med restforurening.
Tema 13:
Skønsmanden bedes på baggrund af besvarelsen af spørgsmål Il og 12
endvidere redegøre for, om den efterladte restforurening ud fra sædvanlige
principper for undersøgelsesmetodik og risikovurdering, herunder
Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1998 om oprydning på forurenede lokaliteter,
må antages at indebære en risiko for mennesker og miljøet i den periode,
bygningen må forventes at bestå.
Besvarelse:
Den bygningssagkyndige har vurderet, at restlevetiden på bygningen er ca. 50
år. I tema 9 er redegjort for den forventede fremtidige risiko for indeklima og
arealanvendelse.
For grundvandet forventes det jf. de generelle betragtninger, at der gradvis vil
ske en udvaskning af de mere mobile stoffer, således at opløseligheden gradvis
reduceres af restforureningen. Udvaskningen er afhængig af kontaktareal,
strømningshastighed, nedbrydningrater mm. og herudover stofspecifik for de
flere hundrede enkeltkomponenter, der er til stede i olien. Det er således
forventeligt, at det påvirkede område i grundvand s zonen ganske langsomt vil
blive mindre, men det er meget usikkert om den vandopløselige del er
reduceret så meget, at der intet sted i grundvandet er koncentrationer over 9
Jlg/I selv efter en opholdstid i jorden på 50-60 år.
Resultater fra tidsserier i USA på l 0- 15 år, har vist fjernelsesrater på i
størrelsesordenen 0,1-1 % af massen pr. år, men dette er meget afhængig af de
lokale forhold. Der er ligeledes store kendte diesel spild med 50 år i jorden
med høje jordkoncentrationer , der til stadighed udvaskes stof fra. Generelt er
det dog svært at finde måleserier fra spild, der er sikkert daterede, ligesom en
del af måleserieme stammer fra steder, hvor der har været pågående spild over
en årrække
Det er således meget usikkert om koncentrationen i grundvandet vil være
reduceret til under grundvandskvalitetskriteriet i et felt omkring den residuale
forurening. Det kan således på ingen måde udelukkes at den lokale risiko som
er beskrevet i besvarelsen af tema 5 også vil eksistere om 50 år, dog forventes
det at det påvirkede område vil være reduceret i størrelse i forhold til i dag."
Af den supplerende skønserklæring af 17. april 20 l O fremgår blandt andet følgende:
"Tema 14a
I fortsættelse af besvarelsen af spørgsmål 5,6 og 7 bedes skønsmanden
nærmere redegøre for valget af benzen som modelstof ved skønsmandens
beregning efter Miljøstyrelsens JAGG modellens tredje trin. Dette under

- 58 -
iagttagelse af, at den målte koncentration af benzen kun overskrider
grundvandskriteriet for benzen på l JlglI med en faktor 2,3. I modsætning hertil
overskrider fraktionerne ClO (decan)-C35 grundvandskriteriet på 9 JlglI med
ca. en faktor 1000.
Besvarelse
I trin 3 indgår sorption og nedbrydningshastigheden for stoffet.
Sorptionsegenskaberne af stoffet er styrende for beregning af tiden der er til
rådighed for nedbrydning. I det tilfælde, hvor der regnes med at punktet, hvor
kriteriet skal være overholdt svarer til et års strømning, er tiden i JAGGs model
der er til rådighed fo r nedbrydning (opholdstiden) givet ved t = 1+ Koc·foc·p/€,
hvor foc er jordens organiske indhold, p er jordens massefylde, € er jordens
porøsitet og Koc en stofparameter, der primært er styret af opløseligheden af det
stof der betragtes. Som det ses af udtrykket vil opholdstiden øges ved stigende
Koc. Koc øges med faldende opløselighed. Opløseligheden for de organiske
kemikaliers, herunder forskellige oliekomponenters vedkommende, er i stort
omfang relateret til størrelsen af molekylet, desto større molekyle, jo mindre
opløselighed. Udover molekylestørrelsen influererer strukturen af molekylet
også på opløseligheden. Aromatiske stoffer som benzen, toluen, ethylbenzen,
xylen, C9-ClO aromater, naftalen, metylnaftalener osv. har højere
vandopløselighed end stoffer med en tilsvarende størrelse, der ikke indeholder
en aromatisk ring struktur. Det er derfor typisk stoffer af denne art, der
dominerer den vandopløste fraktion.
Det bemærkes at ingen af de betydende parametre for opholdstiden ... er
bestemt på Holstedvej 109.
Ud fra en konservativ betragtning, svarende til et lavt vidensniveau om
sammensætningen har jeg derfor valgt benzen som modelstof, uagtet at, det
kun er forekommende i lave koncentrationer i forhold til den samlede mængde
oliekomponenter. Valget er foretaget så opholdstiden i systemet bliver lav
samtidig med at nedbrydingsraten også er lav, da begge disse parametre ikke er
bestemt.. Nedbrydningsraten er varieret i spørgsmål 5 med en faktor 10, hvilket
illustrerer vigtigheden af bestemmelsen af denne idet en forskel på en faktor 10
på raten (0,001--0,01 d- I ) reducerer koncentrationen med ca. en faktor 30-35
(2000--60 JlglI). Bemærk i øvrigt venligst at de beregnede koncentrationer for
olie er sammenholdt med grundvandskriteriet på 9 Jlgll.
Tema 14b
Skønsmanden bedes til supplerende belysning af anvendelse af modelstof i
risikovurdering beskrive mængden af kemiske enkeltstoffer, der indgår i
fyringsolie, og den problemstilling, som hertil knytter sig ved udvælgelse af
modelstoffer. Skønsmanden bedes også redegøre for, i hvilket omfang der
foreligger viden om fyringsoliens enkeltstoffers opførsel i jord og grundvand,
herunder deres bionedbrydelighed.
Besvarelse
Fyringsolie produceres ud fra en destillation af råolie typisk i
temperaturintervallet 180-380° C. Sammensætningen er på nær tilsætning af
additiver som for dieselolie (i USA Diesel #2). Hovedindholdet består dermed
af en kompleks blanding af forskellige organiske stoffer med 10-25

- 59 -
kulstof atomer. Udover dette er der lave indhold af stoffer med både færre og
flere kulstofatomer. Kemisk set indeholder fyringsolien forskellige alifater,
olefiner, naphthener, mono- og polyaromatiske forbindelser og meget små
mængder af forbindelser der indeholder kvælstof, svovl og ilt. Den præcise
sammensætning af en given fyringsolie afspejler både råoliens
sammensætning, der varierer afhængig af både det udgangsmateriale hvorfra
olien stammer, de forhold den er produceret under dybt nede i jorden, samt den
destillationsproces der har ledt til selve produktet. I forbindelse med spild ud i
jord og grundvand undergår olien ligeledes fysisk/kemiske og biologiske
processer, der ændrer sammensætningen i takt med at tiden går. Af den grund
er det vanskeligt at tale om fyringsolie i forbindelse med forureningssager som
et entydigt begreb.
I Miljøprojekt 1120 fra 2008 samlede DHI informationer ind fra et bredt udsnit
af litteraturen for at beskrive sammensætninger af forskellige typer af
olieprodukter. I den gennemgåede litteratur er der identificeret 41 navngivne
komponenter for fyringsolie og 77 for diesel. Dette afspejler dog mere den
anvendte analyseteknik og det fokus, der har været ved undersøgelserne, end
det reelle antal komponenter. Det nøjagtige antal enkeltkomponenter i frisk
fyringsolie/diesel er afhængig af udgangspunktet og processen, der har ledt til
produktet, men skal formentlig tælles i mange hundrede enkeltstoffer.
Fysisk-kemiske egenskaber kendes formentlig for hovedparten af de
enkeltstoffer der er konstateret, og er med sikkerhed fastlagt for de mest
dominerende stoffer i fyringsolie/diesel. Mange af stoffernes fysisk-kemiske
egenskaber kan ligeledes estimeres med rimelig sikkerhed i det omfang de ikke
er målt ud fra deres molekylære sammensætning.
Da stofferne optræder i en blanding interagerer de med hinanden i forhold til
opløsning og fordampning. Dette kan forsimplet beskrives ud fra Raoults lov,
der gælder for ideale blandinger, men som ofte bruges i denne sammenhæng
som estimation for blandingseffekterne i forhold til opløsning/fordampning.
Mere avancerede værktøjer som UNIFAC kan give mere præcise estimater af
forholdene, men anvendes normalt ikke indenfor det forureningsrnæssige
fagområde.
Nedbrydningsdata foreligger i forhold til grundvandsopløste stoffer i stort
omfang for benzen, toluen og xylenerne (BTEX), da de er de mest opløselige
komponenter i olieprodukter. Herudover har særligt benzen været vurderet, da
dette stof har høj toksicitet/er carcinogent. For de mange resterende stoffer er
der lavet studier, der angiver nedbrydningsrater mere overordnet, eksempelvis
målt som totalt indhold af kulbrinter, eller i kogepunktsinterval opdelte
fraktioner, men oplysninger på enkeltkomponentniveau er i et stort omfang
ikke eksisterende, ligesom mere omfattende viden under forskellige redox- og
geokemiske forhold kun er sparsomme. I umættet zone er data endnu mere
begrænsende, her er der pålidelige data for BTEX fra en række studier, men
der foreligger kun meget få data fra andre stoffer ud fra deres
poreluftkoncentration. Nedbrydningsdata på jord eksisterer også på
totalkoncentrationer, og BTEX mv., men mange af disse data er genereret i
forbindelse med, at man har lavet indgreb, der har skulle øge nedbrydningen,
og således ikke umiddelbart er anvendelige i en risikovurderingssammenhæng.

- 60 -
Disse forhold omkring antallet af komponenter og manglende information om
en lang række af enkeltstofferne gør, at det kan være nødvendigt at anvende
modelstoffer til at beskrive påvirkningen aftotalkoncentrationen.
Modelstofferne der anvendes, bør vælges ud fra forsigtighedsprincippet jf.
vejledning 6. Eksempelvis har jeg jf. besvarelsen af spørgsmål 5 og 14a
anvendt benzens parametre i forhold til en vurdering af nedbrydningen af
opløst dieselolie, ligesom jeg ved vurdering af indeklimapåvirkningen med
totalkulbrinter har anvendt diffusionskoefficienten for benzen ud fra en
konservativ betragtning. Metoden kan forfines således, at der eksempelvis
udvælges en række modelstoffer eller udarbejdes et decideret profil, hvor
enkeltkomponenter beskriver forskellige fraktioner af olien.
I forhold til fugacitetsberegninger fra total indhold i jord til opløste vand- og
jordkoncentrationer er det også nødvendigt at anvende modelstoffer. Der bør
her igen tages udgangspunkt i modelstoffer, der er henholdsvis
vandopløselige/har højt damptryk for at anvende en konservativ tilgang i det
omfang, der ikke er foretaget direkte målinger på vand og luftfasen.
Tema 14c
Skønsmanden bedes i forlængelse heraf vurdere hvilket modelstof, der bedst
beskriver restforureningens udbredelse i grundvandet, herunder den reelle
risiko for, at restforureningen udgør et grundvandsproblem.
Besvarelse
I forhold til grundvandsproblematikken tages der som minimum udgangspunkt
i en evaluering af opløst benzen (de faktisk målte koncentrationer) og
totalindholdet af oliestoffer. På den konkrete lokalitet er indholdet af benzen så
lavt, at det bliver totalindholdet, der er udslagsgivende, hvorfor resultaterne
ikke er præsenteret.
I forhold til beregning på trin l og 2 i JAG G er det betydningsløst rent
matematisk, hvilket stof der vælges som modelstof for totalindholdet, alle valg
vil lede til samme resultat, da der udelukkende er tale om fortynding i de to
tilfælde.
Såfremt der anvendes trin 3 for totalindholdet som en evaluering af, hvad man
kan forvente (og baseret på vejledning 6 efterfølgende skal dokumentere) vil
det efter mit skøn ligge i forlængelse af forsigtighedsprincippet at vælge et
modelstof, der er karakteriseret ved høj vandopløselighed, og dermed kort
opholdstid i systemet til beskrivelsen. I forhold til dette vil benzens parametre
kunne anvendes, blot skal der selvfølgelig ikke sammenlignes med
grundvandskriteriet for benzen, men kriteriet for totalolie. Det er dette princip
der ligger til grund for min bevarelse af tema 5 og 6 og 14a.
Tema 14d
Skønsmanden bedes endvidere redegøre for, hvilken betydning det har for
risikovurderingen ved anvendelse af JAGG modellen, om benzen eller decan
anvendes som modelstof.
Besvarelse
Til besvarelse af dette spørgsmål har jeg udført sammenlignelige beregninger
på trin 3 med parametrene for hhv. benzen og n-dekan med et udgangspunkt på

- 61 -
en hydraulisk ledningsevne på 2-10 -4 mis (sand), en gradient på 1,6 %0,
porøsitet på 0,25, massefylde 1,7 kg/l, filterlængde 0,25 m,
udgangskoncentration på 8,1 mg/l og med to rater (0,001 og 0,01 d- I ). Bemærk
i øvrigt at n-dekan ikke indgår i JAGGs stofdatabase. Data for stoffet er derfor
indhentet via EPISUITE og indsat i JAGG. Der er ikke søgt efter specifikke
nedbrydningsrater af n-dekan i vand. Beregningens resultater er vist i tabel 3.
Tabel 3. Beregnede koncentrationer i JAGG på trin l (Cl), 2 (C2) og 3 (C3)
ved anvendelse af hhv. benzen og n-dekan som modelstof for indholdet af
totalkulbrinter opløst i grundvandet. Koncentrationerne er i mg/l.
Stof Cl C2 C3 (0,001 d- l ) C3 (0,01 d- l )
Benzen 8,1 2,97 1,95 0,04
n-dekan 8,1 2,97 l_IO- l'
Forskellen i beregnede C3 koncentrationer skyldes opholdstiden. For benzen er
opholdstiden beregnet til 1,2 år og for n-dekan er den 160 år. Bemærk i øvrigt,
at maksimal opløseligheden for n-dekan er 0,05 mg/l, hvilket indikerer at
stoffet ikke tilnænnelsesvis har en opløselighed, der svarer til det konstaterede
indhold i grundvandet. Som det ses af beregningen vil den forøgede opholdstid
ved valg af dekan som modelstof, selv med den lave omsætningsrate, rate lede
til at stoffet omsættes fuldstændigt og således baseret på beregningen ikke
udgør en risiko.
Tema 15
Under henvisning til skønsmandens besvarelse af spørgsmål S, 6 og 7 bedes
skønsmanden redegøre for, om Miljøstyrelsen har anvist en praktisk metode
og/eller opstillet modeller med henblik på fastlæggelsen af den specifikke
nedbrydningskonstant (K) i forhold til konkret konstaterede forureninger med
fyringsolie på en ej endom, således som Miljøstyrelsens vejledning 6/1998
forudsætter for anvendelse af trin 3 i JAGG modellen. Skønsmanden bedes
angive, om Miljøstyrelsens anvisninger i givet fald forelå, da
Miljøklagenævnet traf den omhandlede afgørelse ...
Besvarelse
I vejledning 6, 1998 er i overordnede tenner beskrevet en metode på side 78-
81, og der er gennemgået et beregningsværktøj i vejledningens appendix 5.6 og
5.7 til bestemmelse af specifikke rater. Dette gælder ikke specifikt for
olieforureninger, men helt generelt.
I praksis baserer metoden sig på placering af et antal boringer, der er
lokalitetsatbængig, i vejledningens beskrivelse på figur 5.31 i alt 5 stk. på en
central strømlinie i fanen. Boringerne prøvetages og analyseres for
oliekomponenter. For at kunne beregne de specifikke nedbrydningsrater,
korrigeret for sorption og fortynding kræves tilstedeværelsen af et konservativt
stof, der udledes fra kilden. Såfremt man vil bestemme den "totale"
fjernelsesrate, baseret på vandets opholdstid kan dette gøres direkte uden
tilstedeværelsen af en konservativ tracer.
l-lO- l"

- 62 -
Disse beskrivelser forelå på det tidspunkt da klagenævnet traf sin afgørelse.
I praksis er den anviste metode dog vanskelig at udføre, da der i
olieforureninger typisk ikke er ægte konservative stoffer tilstede. Herudover
kræver metoden, at der er tale om homogene forhold og konstant
stofudvaskning, ligesom boringerne skal være placeret på en strømningslinie,
hvilket i praksis er så godt som umuligt., Den beskrevne metode kan derfor kun
bruges til at finde tilnærmede værdier i langt de fleste tilfælde.
Tema 16
Såfremt spørgsmål 15 besvares benægtende, bedes skønsmanden redegøre for,
om han har kendskab til, hvilke fremgangsmåder man i praksis har anvendt til
bestemmelse af nedbrydningskonstanten i forhold til en konkret konstateret
forurening med fyringsolie på en ejendom, når JAGG modellens trin 3, er
blevet anvendt. Skønsmanden bedes i givet fald redegøre for usikkerhederne
ved de anvendte fremgangsmåder.
Besvarelse
Skønsmanden har ikke svaret benægtende, men vil alligevel pege på den
såkaldte Radsted sag (bIa. beskrevet i Miljøprojekt nr. 752, 2003), hvor bl.a.
den i vejledning 6 beskrevne metode blev afprøvet uden succes på en nedlagt
tidligere opgravet tankstation. I denne sag kunne man ikke beregne den
korrigerede nedbrydningsrate, men dog give et estimat på den overordnede
fjernelsesrate. Skønsmanden er ikke vidende om, at der har været anvendt
andre metoder til vurdering af den samlede nedbrydningsrate for olie på
villaolietanksordningen, men er bekendt med, at der på forurening med andre
typer af olieprodukter, udover den ovenfornævnte metode har været anvendt
såkaldt stabile isotoper til beskrivning af nedbrydningsrater.
Tema 17
Såfremt spørgsmål 16 ligeledes besvares benægtende, bedes skønsmanden
redegøre for, om der findes andre metoder til at eftervise nedbrydning
affyringsolie (kulbrinter) i grundvandet.
Besvarelse
Som beskrevet i besvarelsen af Tema 16 er der i løbet af det sidste ca. 10 år
udviklet metoder, der udnytter tilstedeværelsen af stabile isotoper i olie og
andre forureninger til måling af nedbrydningsraten. Stoffer der indeholder C 13
isotopen nedbrydes langsommere end stoffer med C 12 isotopen, hvilket kan
udnyttes både til direkte dokumentation af nedbrydning hvis forholdet
forskubbes ud igennem fanen og direkte bruges til beregning af selve raten.
Herudover er der i større projekter anvendt at placere 2 traceer i fanen hvor der
tages prøver i et netværk over både bredde og dybde af fanen. Hvis den
hydrauliske ledningsevne ligeledes er målt kan stoffluxen igennem de to
tværsnit bestemmes og forskellen mellem stoffluxen, under stabile forhold,
relateres til nedbrydningen. Herudaf kan ligeledes beregnes specifikke
nedbrydningsrater for de opløste komponenter.
I forhold til mere kvalitative metoder er der beskrevet en række i bl.a. de
amerikanske og danske vej ledninger/retningslinier omkring overvåget naturlig
nedbrydning. Disse baserer sig på observation af en stabil eller reducerende

- 63 -
fane sammenholdt med observationer af ændring i de geokemiske forhold, der
indikerer at der foregår en omsætning. Fælles for disse metoder er at deres
formål primært er at eftervise, at forureningen ikke spredes yderligere, og at
der foregår en nedbrydning, men ikke at danne grundlag fo r fastlæggelse af
specifikke rater.
Tema 18
Skønsmanden har ved besvarelsen af spørgsmal 5 antaget, at afdampning fra
forureningen til indeluften i hust opblandes i husets samlede luftvolumen.
Husets samlede luftvolumen er beregnet til 330 m3 på basis af et samlet
beboelsesareal i huset pa 50 m2 + 100 m2 = 150 m2. Afbygningsbeskrivelsen
... fremgår, at husets samlede beboelsesareal er 1 16 m2. Samtidig har
skønsmanden tilsyneladende ikke indregnet luftvolumet i krybekælderen under
den nordligste del af huset.
Tema 18a
Skønsmanden bedes angive husets samlede beboelsesareal og herefter redegøre
for, om dette giver anledning til at en ændret besvarelse af den del af
besvarelsen af spørgsmål 5, som angår eksponering fra afdampning.
Besvarelse
Jeg beklager anvendelse af de forkerte arealer. Forklaringen er, at jeg har
anvendt data fra BBR meddelelsen til beregningen, hvor det samlede boligareal
(beboelse) er angivet til 116 m2 (de ca. 100 m2), heraf ° m2 beboelse i
kælderen. Da denne dækker ca. delen af bygningsafsnittet, har jeg skønnet
arealet af kælderen til 50 m2, hvilket var en fej l, da kælderen åbenbart indgår i
beregningen af beboelsesarealet, til trods for den står opført som ikke
beboelsesareal på attesten.
Ved anvendelse af de faktisk målte arealer fra bygningstegningen fås et
kælderareal på ca. 32 m2 og et areal af stueplan på ca. 84 m2• Med et antaget
bidrag på i størrelsesordenen 0,01 m3/m2 h som i besvarelse af tema 5 fås en
indflux af luft på 0,84 m3/m2 h. Med samme koncentration som anvendt i tema
5 svarer dette til en stofflux på 3,9 mg total kulbrinter/h.
Det samlede volumen i huset skønnes med de reviderede arealer til 32-2 +
84-2,3 m3 = 257 m3• Med et luftskifte på 0,3 ganglh svarer dette til et luftflow
på 77 m3/h. Den resulterende koncentration bliver derfor 0,05 mg/m3, som er
identisk med det beregnede i Tema 5. Ændringen af arealerne ændrer således
kun helt marginalt koncentrationen, så længe forholdet mellem kælder og
stueareal er nogenlunde ens.
Mht. indregning af krybekælderen, vil det give et større luftskifte i
beregningerne og dermed en lidt lavere koncentration.
Tema 18b
Forudsat at der foretages en aflukning af henholdsvis husets stue og kælder
mod husets øvrige rum, bedes skønsmanden endvidere redegøre for
eksponering fra afdampning:
- separat i stuen og under hensyntagen til, at der er trægulv uden
underliggende beton i denne del af huset,
- separat i kælderen,

- separat i kælder og gangareal.
- 64 -
Besvarelse
I praksis vurderer jeg at en aflukning mellem etagerne stort set er umulig. Dette
begrundes i at etageadskillelsen ikke som udgangspunkt er konstrueret lufttæt.
Selv i etageejendomme med separate husstande ved man fra bl.a.
renseri undersøgelser, at dæmpningen henover disse er meget begrænset.
Beregningerne skal derfor efter mit bedste skøn derfor betragtes som rent
teoretiske, i forhold til en tætning, og således ikke afspej ler de faktiske forhold
på lokaliteten.
En beregning af bidraget til stuen må igen baseres på en række antagelser. Et
konservativt scenarie kunne værre, at der var koncentrationer på 4,6 mg/m3 ca.
2 m under hele stuegulvet (dybdernæssigt svarende til under kældergulv), hvor
forureningen er beliggende. Dampene vil ved diffusion kunne transporteres op
under krybekælderen. Luftskiftet i denne er ikke målt. Der eksisterer
skønsmanden bekendt ikke voldsomt meget dokumentation for luftskiftet i
krybekældre, men en enkelt undersøgelse angiver ved nogle rækkehuse i tæt
lav bebyggelse i Ballerup et målt luftskifte på 0,5 gang/time. Det er næppe
mindre her, eftersom huset sandsynligvis er mere vindeksponeret. Højden af
krybekælderen er ikke bestemt, men er sandsynligvis ca. 30-40 cm. I
beregningerne er 30 cm anvendt. Areal af stue og køkken, der hænger sammen,
er ca. 30 ml. Luftskiftet i krybekælderen kan således anslåes til 0,3-30-0,5 m3/h
= 4,5 m3/h. Den maksimale stofflux kan beregnes ud fra Ficks lov, der er en
integreret del af JAGG. Ved anvendelse af JAGGs standardparametre for sand i
indeklimamodulet fås en materialekonstant (turtousitet) på 0,09. Den
maksimale stofflux kan da beregnes til 30 ml-O,033 ml/h-O,09-4,6 mg/m3 / 2 m
= 0,2 1 mglh. Den maksimale koncentration i krybekælderen kan da beregnes til
0,05 mg/m3 total kulbrinter. Efterfølgende vil der ske en dæmpning henover
gulvet ind mod bygningen. Det er usikkert, hvor stor en andel af luften der
kommer gennem gulvet, men selv hvis al luftskifte gik denne vej ville
koncentrationen ikke overskride afdampningskriteriet.
Hvis man betragter kælderplanet for sig, og antager at der ikke er
totalopblanding i bygningen vil man med de samme antagelser omkring den
konvektive transport som anvendt i besvarelsen af tema 5 og 18 a få et
indeklimabidrag på 32 ml-O, ° 1 m3/ml h-4,6 mg/m3 = 1,5 mg/h. Ved
anvendelsen af standardluftskiftet på de 0,3 gang pr. time og ved anvendelse af
en rumhøjde på 2 m fås et samlet luftskifte på 19 m3/h. Dette giver anledning
til et konvektivt bidrag på knap 0,08 mg/m3, hvis man betragter kælderen
isoleret. Dette overskrider ikke afdampningskriteriet.
En tilsvarende betragtning kan gøres i forhold til gangarealet, der efter
skønsmandens erindring og tegningsmaterialet er beliggende i plan med stuen,
dog med åben trappe både ned mod kælderen og op mod værelserne i stueplan
Tema 19
Skønsmanden har ved besvarelsen af spørgsmål 5 beregnet eksponering fra
afdampning forårsaget af luftindtrængning fra jorden til huset (trykdreven
transport). Skønsmanden bedes redegøre for, om der i tillæg til denne
eksponering sker et bidrag til indeklimaet i form af et diffusivt bidrag. Såfremt

- 65 -
spørgsmålet besvares bekræftende, bedes skønsmanden redegøre for, om dette
giver anledning til en ændret besvarelse af den del af besvarelsen af spørgsmål
5, som angår eksponering fra afdampning.
Besvarelse
I besvarelsen af tema 5 er det korrekt, at der tillige kommer et diffusivt bidrag
udover det konvektive der er beregnet. I besvarelsen af tema 5 er der regnet
med en poreluftkoncentration på 4,6 mg/ml, hvilket giver anledning til et
konvektivt bidrag på 3,9 mglh med de korrigerede arealer anvendt i tema I8a.
Det diffusive bidrag kan estimeres ud fra Ficks lov. Under kælderen er der
betongulv af ældre karakter, der kun delvist er armeret. I JAGG er
materialekonstanten for et betongulv sat til 0,002. I Miljøprojekt 652, 2001, der
omhandler transport fra renserier ind i ovenliggende lejligheder er beton i
etageadskillelser tillagt en materialekonstant på 0,008 og trælindskudsler på
0,02.
Benyttes der en materialekonstant på for hele arealet 0,002 (hvilket er en
tilnærmelse, da hele gulvet ikke er betondækket) og en tykkelse af
betonkonstruktionen på 0,08 m (JAGG standard) ras en samlet diffusiv flux på
84 m2-O,033 m2/h2-0,002-4,6 mg/ml/0,08 m = 0,3 mglh svarende til knap ca. IO
% af den flux, der kommer via den konvektive transport, når hele arealet
betragtes under et. Dette tillæg ændrer ikke på konklusionen i besvarelsen i
tema 5 og I8a og skønnes at ligge inden for usikkerhederne i beregningerne
generelt.
Til sammenligning vil en beregning i JAGG med standardparametrene med
benzen som modelstof give et bidrag på ca. 15 % fra diffusion og ca. 85 % fra
konvektion. Da der i beregningen udført i besvarelsen af tema 5 og I8a er valgt
en større luftmængde der indstrømmer, end ved JAGGs standardparametre, vil
det diffusive bidrags relative betydning blive tilsvarende reduceret.
Tema 20
Skønsmanden har ved besvarelsen af den del af spørgsmål 5, som angår
eksponering fra afdampning, inddraget resultater af undersøgelser af
forureningen pa ejendommen udført såvel før som efter, nævnet traf sin
afgørelse af25. juli 2008. Skønsmanden bedes besvare denne del af spørgsmål
5 udelukkende på grundlag af de undersøgelsesresultater, som forelå, da
nævnet traf sin afgørelse af 25. juli 2008.
Besvarelse
Det er korrekt at jeg i min besvarelse af tema 5 har refereret til målinger udført
i 2008 og 2009 som supplement de målinger, der er tidligere var udført i 2003.
I alle beregningerne, der er det primære argumentationsmateriale i forhold til
vurderingen af påvirkningen af indeklimaet, er anvendt målingerne fra 2003,
der forelå da nævnet traf sin beslutning. Overordnet ville konklusionen derfor
være den samme, hvis der udelukkende havde været anvendt data fra 2003. Når
jeg alligevel inddrager de efterfølgende data er der fordi, de efter mit bedste
skøn øger sikkerheden i risikovurderingen betragteligt. Datagrundlaget for
beregningerne er i sig selv relativt spinkelt, da der kun er udført en målerunde
efter opgravningen med 3 datapunkter. Sammenfattende ville min samlede
konklusion på spørgsmålet i tema 5 under hensyntagen til, at det kun var data

- 66 -
fra før nævnets afgørelse tilstede kunne sammenfattes til: Der er baseret på de
tilgængelige data sandsynligvis ingen eller kun meget lille risiko for
indeklimaet. Datagrundlaget er dog meget spinkelt, hvorfor det anbefales at
udføre supplerende poreluflmålinger til afklaring af forholdene.
Tema 21
I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 10 bedes skønsmanden redegøre for,
om stigninger i grundvandsspejlet på ej endommen - f.eks. efter kraftige
nedbørshændelser - kan medføre, at residual fri fase i jorden skubbes opad og
herved kan trænge op i muren.
Skønsmanden bedes også redegøre for, om vand f.eks. fra infiltrerende nedbør
efter passage af den kraftige jordforurening efterladt i kontakt med
kældermuren og fundamentet herunder kan trænge op i muren og herved føre
til, at oliestoffer opløst i vandet også trænger op i muren.
Skønsmanden bedes i endelig forlængelse heraf redegøre for, om indeklimaet i
kælderen vil kunne påvirkes af den efterladte restforurening via sådan
optrængning af olie eller af vand med opløste oliestoffer i muren.
Besvarelse
Første del af spørgsmålet er relateret til grundvandsstigninger. Helt overordnet
er grundvandsspejlet beliggende ca. 2 m under laveste del af bygningsværket.
Nedbørshændelser og generelle årstidsvariationer genererer typiske udsving i
grundvandsspejlet på 0,5-1 m, mindst i grovkornede materialer, hvor vandet
hurtigt kan strømme væk. Sandsynligheden for at vandet stiger så, det når
bunden af bygningsværket er derfor meget lille. Herudover gælder overordnet,
at residualmætningen af olie er større under vandspejlet end over. Såfremt
vandspejlet stiger vil olien der sidder i jorden, derfor sandsynligvis bare blive
indkapslet under grundvandsspejlet og ikke blive ført med op som fri olie.
Disse to fænomener gør, at det er meget lidt sandsynligt, at murværket bliver
yderligere eksponeret for fri olie.
Anden del af spørgsmålet er relateret til nedbør. I det omfang j orden er
vandmættet vil der være mulighed for at murværket kan opsuge vand. Såfremt
der er opløste oliekomponenter i vandet, vil disse også blive opsuget i
murværket og kunne påvirke indeklimaet. Imidlertid er langt hovedparten af
olien beliggende under kældergulvniveau jf. den konceptuelle model beskrevet
i besvarelsen af tema l, ligesom en total opmætning af porene med vand ikke
er videre sandsynlig pga. jordens relativt grovkornede struktur. Efter mit bedste
skøn er der derfor kun minimal risiko for at nedsivende nedbør giver anledning
til forurening af murværket i dette tilfælde.
Tredje del af spørgsmålet er af mere generel karakter. Sådan som jeg forstår
spørgsmålet ønskes en generel vurdering af om den efterladte residuale
forurening vil kunne overføres til murværket og herfra forurene indeklimaet. Jf.
besvarelsen af de to tidligere spørgsmål, vurderer jeg, at sandsynligheden for at
restforureningen bringes i kontakt med murværket i en form, hvor der kan
opsuges olie og/eller olieforurenet vand via kapillære kræfter som meget lille.
Helt ekstreme ændringer i grundvandsspej let vil kunne ændre dette,
eksempelvis hvis man opdæmmede Holsted å eller lignende.

- 67 -
Tema 22
Skønsmanden har i sin besvarelse angivet to rent faktuelle forhold, der giver
anledning til følgende opklarende spørgsmål:
Tema 22a
Ved besvarelsen af spørgsmål 5 har skønsmanden lagt til grund, at recipienten
Holsted A ligger ca. 4-500 m syd for ej endommen, hvilket ikke er foreneligt
med kortbilag 5 til nævnets afgørelse i sagen af 18. november 2009 ...
Skønsmanden bedes angive den korteste afstand og linje mellem ejendommen
og Holsted A. Skønsmanden bedes herefter i fornødent omfang revurdere den
del af besvarelsen af spørgsmål 5, som angår Holsted A.
Besvarelse
Den korteste afstand, der er mellem ej endommen og åen er jf. indsatte Google
Earth billede 275 m.
I forhold til den rent faktiske (dog usikkert bestemte) strømningsretning (193°)
er afstanden til åen i denne retning 535 m.
Den digitale højdemodel angiver en kote på ca. 21,9 i den korteste afstand og
en kote på ca. 20,8 i den lidt længere afstand(193°). Normalt afbøjer
potentialelinjerne lidt langs vandløbet, hvilket gør, at strømningsvejen ikke vil
følge den korteste linj e. Den præcise strømningsvej kendes ikke, men skønnes
at ligge i det tidligere angivne interval. I forhold til konklusion betyder det i
øvrigt ingenting om afstanden er 300 eller 500 m.
Tema 22b
Ved skønsmandens besvarelse af spørgsmål l er der angivet to forskellige
placeringer af vandindvindingsboringen DGU nr. 132.83 1 - henholdsvis ca.
900 m syd for ejendommen og ca. 450 m ret øst for lokaliteten. Skønsmanden
bedes angive den pågældende borings rette placering.
Besvarelse
Boringen 132.83 1 er beliggende 450 m øst for ej endommen. Boringen der også
omtales i tredje blok i afsnittet geologi og hydrogeologi har nummeret 132.593.
Den korrekte tredje blok i bevarelsen af tema 5 lyder således:
"Der er knyttet forskellige grundvandsmagasiner til sandi ag ene. I det øverste
lag er der et magasin der i 132.83 1, 450 m øst for lokaliteten blev pejlet til kote
ca. 22,4 i 1984. Bundkoten af dette filter er ca. 15. 132.593 er beliggende tæt
på Holsted å ca. 900 m syd for ej endommen, dette filter er tidligere pejlet til
knap kote 19 svarende til potentialet i vandløbet.""
Af den supplerende skønserklæring af 6. december 2010 fremgår blandt andet følgende:
"Tema 23
På baggrund af oplysningerne om forureningsudbredelsen ... , de oprindelige
prisoverslag '" og ... afregninger for de udførte oprensningsarbejder ... bedes

- 68 -
skønsmanden komme med sin vurdering af en rimelig pris for det udførte
oprensningsarbejde, henset til jordbunds og forureningsforholdene mv.
Besvarelse
Samlet set vurderer skønsmanden, at de afholdte udgifter til oprensningen
under hensyntagen til det eksisterende vidensgrundlag om forureningens
nøjagtige placering under bygningen forud for oprensningen, samt sagens
forhold som klagesag med skærpede krav til dokumentation, er rimelige . ...
Der er ... bortkørt ca. 114 tons jord. Den samlede omkostning kan således
opgøres til ca. 5.300 kr./tonjord ekskl. omkostningerne til genhusning (9.500
kr/m3 jord). Til sammenligning har Oliebranchens Miljøpulje haft
gennemsnits omkostninger i intervallet 500-1 .000 kr/ton på de tankstationer, der
er oprenset via ordningen, baseret på data præsenteret af OM på A TV s
vintennøde 2010. Der er således tale om en relativt omkostningskrævende
oprensning sammenlignet med dette.
Den samlede oliemængde, der er vurderet fjernet ... er 144 kg olie.
Omkostningen kan på baggrund af dette opgøres til ca. 4.200 kr./kg olie når
genhusningsomkostningerne holdes ude.
Miljøklagenævnet har bl.a. i 2007 vurderet proportionalitetsbegrebet og i den
forbindelse evalueret omkostninger til fjernelse af olie på en mindre række af
lignende sager. På 8 sager indbragt for nævnet er omkostningerne opgjort til
mellem knap 1.000 kr./kg fjernet olie til knap 19.000 kr./kg fjernet olie, hvilket
viser at spændet er mere end en faktor 10, helt afhængig af de forhold
forureningen fjernes under. Ud af de 8 sager som nævnet vurderede, havde 3 af
dem enhedsomkostninger pr. kg fjernet olie større end i den konkrete sag. Set
med denne målestok falder den konkrete sag således indenfor allerede
indhøstede erfaringer i forhold til sager, der tidligere er indbragt for nævnet.
Det konkret udførte arbej de har på entreprenørsiden været underlagt et helt
traditionelt forløb, hvor rådgiveren (DGE) har udarbejdet et detailproj ekt, der
er udbudt efter AB92. Selve projektet med udbudsbetingelser udgør ikke et
bilag i sagen, og er derfor ikke evalueret. Udfyldte tilbudslister fra de 3
bydende entreprenører ... viser et spænd på de indkomne priser fra kr. 274.220
til kr. 348.800. Opgaven er tildelt entreprenøren Frisesdahl, fonnentlig ud fra
laveste pris som evalueringsmodel. Tilbudslisten ... er udarbejdet som en helt
traditionel tilbudsliste, hvori det samlede arbejde er brudt op i en række
underopgaver, hvor DGE har skønnet en mængde/antal ved hver underopgave
og entreprenøren på baggrund af dette, sammen med de indgående beskrivelser
i projektet, har givet en enhedspris. Typisk kan det baseret på skønsmandens
erfaring være vanskeligt at vurdere de indgående enhedspriser og sammenligne
disse på tværs af tilbudsgiverne. Dette hænger sammen med taktiske
overvejelser hos byderne, idet fortjeneste mv. kan placeres på forskellige poster
afhængig af, hvor den bydende vurderer, der er størst chancer for
ekstraarbejder ved større mængder ell. lignende, ligesom poster der måske ikke
kommer i anvendelse, ofte prissættes unaturligt lavt. Det er således ikke forsøgt
at evaluere de enkelte elementer i tilbudslisten entreprenørerne imellem.
Skønsmanden har ikke fundet et egentligt bygherreoverslag i de fremsendte
bilag, der har kunne anvendes til en sammenligning mellem de indkomne
tilbud og den forud forventede pris.

- 69 -
Den samlede entreprenørregning er ... ca. 406.000 kr. svarende til en
overskridelse af tilbudssummen på 46 %. Ekstraomkostningerne består af en
lang række delelementer, primært forårsaget af større mængder jord håndteret
både ud og indvendig ved opgravningen, herunder også ekstra op støbning, og
sekundært en række mindre arbejder udenfor tilbudslisten (56.017 kr.). Dette
beløb er det eneste af entreprenørarbejderne, der ikke har været direkte
konkurrenceunderlagt. DGE har i forbindelse med sit tilsyn med sagen
formentlig evalueret disse omkostninger og givet sin anbefaling/godkendelse af
ekstraarbejderne i forhold til betaling til bygherren. De anførte enhedspriser i
ekstraarbejdet vurderes herudover også af skønsmanden at være rimelige.
Rådgivningsydelsen for oprensningen udgør ... knap 200.000 kr., hvilket
svarer til ca. 30 % af de samlede omkostninger. I modsætning til
entreprenørydelsen har rådgivningsydelsen på den konkrete sag ikke været
underlagt en direkte konkurrence i form af en udbudsrunde. De rådgivere som
bruges på forsikringssager, såvel som OM's almindelige sager evalueres dog
løbende med henblik på at benchmarke disse og på den måde sikre et optimalt
indkøb af rådgivningsydelser til OM og forsikringsordningen.
Samlet set har der været anvendt lige knap 280 timer af DGE på sagen ... I
forhold til et helt almindeligt afværgeprojekt vurderes dette at være i den høje
ende, hvilket også afspejler sig i, at rådgivningen udgør 30 % af de samlede
omkostninger. I Miljøstyrelsens projekt om "Fjernelse af jordforurening ved og
under huse - Priskatalog" fra 2006 (baseret på 2004 priser) er det vurderet at
rådgivningen normalt vil ligge på 15-20 % af omkostningerne, højeste andel
ved mindre og komplicerede projekter. Der skal her tages i betragtning, at
både undertegnede og sagens parter, har ønsket en særlig høj grad af
dokumentation i forbindelse med projektet, hvilket har krævet en del ekstra
tilsyn ud over det normalt forventelige, ligesom der har skullet udarbejdes
ekstra svar fra DGE til myndighederne, ud over hvad en normal sag ville
kræve. På den baggrund vurderer jeg, at den anførte omkostning til rådgivning
ligger indenfor, hvad der kan forventes i en lignende sag.
Omkostningerne til genhusning har udgjort 5 % af de samlede omkostninger.
Der er afholdt godt 40.000 kr. inkl. moms for ca. 5 mdr. De præsenterede bilag
for husleje, varme, strøm og flytning af vaskemaskine mv. skønnes alle at være
rimelige.
Tema 24
Skønsmanden bedes beskrive eventuelle andre muligheder for at opfylde
Miljøklagenævnets påbud af 25. juli 2008, jf. bilag l, end det fremkomne
projekt for bortgravning af al den forurenede jord, herunder fx delvis
oprensning af den forurenede jord eller in-situ oprensning med behørig
risikovurdering. Skønmanden bedes herefter nærmere redegøre for hvilke
undersøgelser, samt hvilke in-situ test dette ville have påkrævet.
Besvarelse
Forureningen viste sig at være lokaliseret primært under bygningen, særligt
omkring skorstens fundamentet og ned til ca. 4 meters dybde. Overkanten af

- 70 -
forureningen svarer til kældergulvets niveau, ca. 1,5 m.u.t., der hvor der ikke er
gravet tidligere og ca. 2,5 m.u.t. i den tidligere udgravede del af kælderen. De
højeste koncentrationer er fundet lige omkring grundvandsspejlet med indhold
på 10-15.000 mgikg ca. 3-3,5 m.u.t. Dette er i overensstemmelse med den
konceptuelle model for spredningen beskrevet i den tidligere besvarelse.
Analyselaboratoriet beskriver sammensætningen af olien som "delvis nedbrudt
gasolie", hvilket bl.a. understøttes af et lavt indhold af aromater. Herudover
blev der konstateret et olieindhold umiddelbart nord for kælderen i dybder
under ca. 3 m.u.t., dvs lige omkring grundvandsspejlet. I . .. omtales også et
gytjelag, der ikke er erkendt i forbindelse med de tidligere udførte boringer på
ej endommen. Dette er konstateret fra ca. 5-5,5 m.u.t., svarende til lige under
den tidligere maksimale boredybde. Lagets horisontale udstrækning er ikke
kendt.
Metode A - Afskæring af forurening i forhold til indeklimaet
En typisk anvendt metode til reduktion af indeklimapåvirkningen (i det omfang
den eksisterer jf. besvarelsen af spørgsmål S) er etablering af et system af rør
under gulvkonstruktionen, der kan påtrykkes et vakuum. I princippet er det
allerede installerede system med passiv ventilation en variation af dette tema.
Omkostninger til etablering vil skønsmæssigt for en relativt simpel løsning
beløbe sig til 150-200.000 kr. inkl. rådgivning, etablering, inkl. måleprober,
afprøvning for ventilatorvalg, endelig opstilling, dokumentation og en simpel
fonn for driftsmanual. Det vurderes, at en ventilator med en ydelse på ca. 0,5
k W kan være tilstrækkelig til at opnå det ønskede resultat. Ved denne løsning
er den årlige elomkostning ca. 9.000 kr. Tilsyn og monitering forventes at
kunne udføres for ca. 25.000 kr./år svarende til en samlet årlig omkostning på
ca. 35.000 kr.
Metode B - Afskæring i forhold til grundvandet
Med de aktuelle takster er afledningsbidraget 34 kr/m3 for spildevand i Vejen
Kommune svarende til en årlig omkostning på ca. 30.000 kr. til afledningen
ved den beskrevne ydelse. Hertil kommer omkostninger til strøm og
vedligehold afpumper (skønsmæssigt 10.000 kr./år), tilsyn og monitering ca.
25.000 kr, i alt 65.000 kr./år. Den forventede driftstid inden indholdet i vandet
er under grundvandskvalitetskriteriet forventes at være lang (> 10 år).
Samlet set vil en samlet afskæringsløsning (A+B) have en anlægsomkostning
på ca. 200-250.000 kr. og en årlig driftsomkostning på ca. 80-90.000 hvis
tingene udføres samlet. Driftstiden må forventes at være meget lang, dvs. 10 år
eller mere.
Metode F - Delvis opgravning
Skønsmanden er blevet bedt om en vurdering af om en delvis afgravning ville
kunne imødekomme påbuddets krav om fjernelse af risikoen over for
indeklima og miljø.

- 71 -
Den helt konkrete dybde og afgrænsning er løbende evalueret i felten baseret
på syns- og lugteindtryk ... Herudover er der udtaget et antal prøver løbende i
forbindelse med afgravningen og som dokumentation af den endelige
afgravning. Af de 19 udførte renbundsprøver ... har 17 et indhold under
detektionsgrænsen, og de to resterende prøver et indhold på hhv. 10 og 45
mg/kg jord . ...
Jeg har tidligere i besvarelse af spørgsmål S vurderet, at den konstaterede
restforurening ikke udgør en risiko for indeklimaet ud fra en samlet
betragtning. Hvis der ses bort fra det, kan der gøres nogle teoretiske
overvejelser i forhold til olieindholdet i jorden og den deraf følgende
indeklimapåvirkning.
Hvis man tager udgangspunkt i koncentrationer af gasolie, der ligger over den
residuale mætningskapacitet på ca. 100 mg gasolie/kg jord vil man i teorien
have mættede forhold i poreluften, svarende til damptrykket af gasolien.
Sådanne jordkoncentrationer er konstateret i 3 meters dybde i RB 15, RB 16,
RB20, RB25, RB27 og i dybere niveauer i RB28 og RB30. Damptrykket af
diesel ved 20° C er ca. 100 Pa svarende til en poreluftkoncentration på ca.
5.000 mg/m3•
Med en afstand på eksempelvis 3 m til gulvet fra forureningen, giver dette
anledning til en indeklimakoncentration afTVOC på ca. 5 mg/m3 eller ca. 50
gange over kriteriet ved anvendelse af JAGGs standardparametre, ogjordtypen
sand for de 3 m umættet zone. Ud fra dette vil det således være nødvendigt at
bortgrave al olieforurenet jord med koncentration over residualmætningen for
at imødekomme kriteriet, såfremt en fuldstændig stringent fortolkning af JAG G
benyttes. Det vil således være vanskeligt at foretage eksempelvis en afgravning
til en væsentlig mindre dybde, end den udførte til lidt under grundvandsspejlet,
hvor den residuale olie er truffet, ud fra dette perspektiv.
I forhold til grundvandet vil der ved jordkoncentrationer tæt på
residualmætning være porevandlgrundvandskoncentrationer, som svarer til den
maksimale opløselighed af olien. Dette svarer jf. besvarelse af de tidligere
spørgsmål til 5-10 mg/l, hvilket giver en overskridelse af
grundvandskvalitetskriteriet på op imod 1.000 gange. Dette kan således
forventes overalt, hvor den residuale olie er i kontakt med grundvandet. Til
illustration af hvilke jordkoncentrationer man skal ned på, for at beregne en
ligevægtskoncentration svarende til grundvandskvalitetskriteriet, vil det for de
mest opløselige monoaromater være helt nede omkring 0,050-0, l mg/kg og for
de lidt mindre opløselige stoffer i olien op til en 10-100 mglkg. I praksis
betyder det derfor, at der stort set ikke må være kontakt mellem olieforurenet
jord og grundvandet, hvis grundvandskriteriet skal være overholdt overalt, jf.
ønsket om overholdelse på trin l i JAGG vurderingen.
Jeg vurderer derfor samlet, at det ud fra perspektivet om overholdelse af
kriterierne overalt i grundvandet vil være vanskeligt at opnå uden at have
afgravet det volumen, (eller tilnærmelsesvis dette) der er fjernet ved den
foretagne afgravning."
Forklaringer

- 72 -
Der er under sagen afgivet forklaring af Anders Riiber Høj , Lars Baltzer Overgaard, Ellen
Jakobsen, Jens Nonbo Andersen og skønsmanden Thomas H. Larsen.
Anders Riiber Høj har forklaret blandt andet, at han er uddannet geolog og efterfølgende
har taget en master i miljøledelse. Han blev i august 2002 ansat i Oliebranchens Miljøpulje
(OM). Pr. 1. maj 2010 skiftede han organisatorisk stilling til Energi og Olieforum, der er
brancheorganisation for energibranchen og søsterorganisation til OM, men han beskæftiger
sig med de samme opgaver, idet han fortsat er ansvarlig for den tekniske løsning af sager
om forurening fra villaolietanke. OM har været involveret i ca. 700 sager af denne
karakter. Den foreliggende sag overtog han fra en kollega i oktober 20 l O. Han kender
sagen fra sagsakterne og drøftelser med den tidligere sagsbehandler. Han har ikke
besigtiget ej endommen. DGE står for den faktiske opfyldelse af påbud, mens OM har det
overordnede tekniske ansvar. Topdanmark tager stilling til, om der er forsikringsdækning.
En risikovurdering forudsætter en indsamling af data, før forureningsrisikoen kan
bedømmes.
I denne sag var det største problem indeklimaet, som også havde højest prioritet. Problemet
på ej endommen var, at fundamentet under kælderen ikke var godt. Der blev fjernet så
meget jord som muligt henset til, at huset ikke havde nogen sokkel. Herefter blev der lagt
nyt gulv i kælderen med et 120 mm armeret betondække. Der blev ikke oprindeligt lavet en
JAGG-beregning, da boringen BI04, der stod nedstrøms, ikke viste forurening. BI04
skulle netop afgrænse forureningen. Dengang i modsætning til i dag var det normalt med
kun en afgrænsende prøve, dog altid efter en konkret vurdering. Han er enig i, at der er
usikkerhed om strømningsretningen, men henset til den korte afstand må B l 04 stå i
forureningsfeltet og ikke kun i udkanten af dette. Han ved ikke, hvorfor der ikke blev
foretaget flere afgrænsende boringer.
JAGG-beregninger er meget konservative beregninger, og de er ofte usikre. Princippet bag
JAGG-beregninger er, at man i trin 1 "flytter" forurenings koncentrationen fra hot spot til
grundvandsspejlet, hvor der sker opblanding. Når man som i denne sag har konkrete data
på grundvandsforureningen under hot spot anvendes disse data på trin 1. I trin 2 spredes
forureningen med grundvandet, og der opereres som følge deraf med en fortynding
svarende til ca. faktor 7. I trin 3 tages der højde for sorption og nedbrydning. At man
"flytter" forureningskoncentrationen fra hot spot til grundvandsspejlet er problematisk og

- 73 -
indebærer reelt, at ingen forurening kan opfylde kravene på trin l. Det samme gør sig
gældende på trin 2, hvor der blot divideres med 7. Nedbrydningskonstanten, der opereres
med i trin 3, er vanskelig og nærmest umulig at bestemme. Derfor er det ikke i praksis
muligt at lave en beregning på trin 3. Det er vanskeligt at have 5 boringer på stribe inden
for det forurenede område, når der, som i denne sag, ligger et hus. Han er enig med
skønsmanden i, at der i praksis ikke må være kontakt mellem olieforurenet jord og
grundvandet, hvis grundvandskriteriet også skal være overholdt på trin l i JAGG­
beregningen. Valg af modelstof skal overordnet tilgodese ønsket om en retvisende
risikovurdering. I benzinsager er det naturligt at anvende benzen som modelstof. I
fyringsoliesager, hvor langt det meste af olien udgøres af C 10-C25, og hvor der ikke er
målt høje værdier af benzen, er det mere naturligt at anvende n-decan som modelstof frem
for benzen.
Erfaringsopsamlingen fra 2009 blev lavet i samarbejde mellem OM og Natur- og
Miljøklagenævnet. Han sad i følgegruppen. Sagerne medtaget i erfaringsopsamlingen blev
udskilt efter objektive kriterier, herunder antal boringer og forureningens alder. Denne sag
ville på grund af antallet af boringer ikke have været blandt de udskilte sager. De udskilte
sager viste en median forureningsfane på 13 meter. Den længste forureningsfane var på 48
meter. Ved forureninger på under 500 kg, som i denne sag, var median forureningsfanen på
11 meter og den længste forureningsfane på 22 meter.
Han finder det ikke realistisk, at der på noget tidspunkt vil blive indvundet vand fra det
forurenede, sekundære grundvandsmagasin. Det skyldes blandt andet den nærliggende
landevej og ejendommens eget nedsivningsanlæg. Han er ikke enig med skønsmanden på
dette punkt. En nærmere afgrænsning af forureningen af grundvandet ville have kostet ca.
25.000 kr. Han er enig med skønsmanden i, at der ikke var indeklimaproblemer, men at der
burde være foretaget en ny målerunde. Han skønner, at ca. 25 % af sagerne af denne type
har et omkostningsniveau som i denne sag. OM vurderede, at det udførte arbejde var både
nødvendigt og tilstrækkeligt.
Lars Baltzer Overgaard har forklaret blandt andet, at han er uddannet laborant,
miljøtekniker og kemiingeniør. Han har været ansat i DGE siden 1996, hvor han er
koordinator til OM. Han har været involveret i SO-55 olietanksager. Det var en kollega, der
startede denne sag op, men han kom ind i sagen primo 2003 som projektleder. Da han kom
ind sagen, var dele af ej endommens kældergulv borthugget, og jorden under fyret var

- 74 -
forurenet som følge af en utæthed ved et væghængt oliefyr. Kældergulvet var ca. 1-1,2
meter under terræn. Boringen HB l lå midt i hotspot og ca. l meter vest for østvæggen,
mens B l 02 lå ca. l meter øst for væggen. Hovedproblemet var indeklimaet. Der lugtede af
olie. Skillevæggene i kælderen blev fjernet, gulvet hugget op og jord ned til ca. 1,5 meter
under terræn, i hot spot dog ned til ca. 1,9 meter under terræn, blev fjernet. Husets
fundament var i ringe stand. Det var skrøbeligt og bestod kun af 3-4 skifter almindelige
mursten med en højde på ca. 0,3-0,5 meter. Der blev derfor lavet understøbninger i
forbindelse med udgravningen.
Boringen HB4 1,0 er ikke taget af ham, men af en kollega. Han mener, at den må være
taget skråt nedad fra kældergulvets niveau, muligvis også under fundament. Længden var
ca. l borerneter, hvoraf kældervæggen udgjorde ca. 30 cm. Han vurderede, at olien ikke
ville løbe opad fra kældergulvniveau. Han ved ikke, hvorfor det ikke står anført, at prøven
var eller kunne være krydskontamineret. Det burde have været oplyst, for der er stor risiko
for krydskontaminering ved horisontale boringer. Han kan godt forstå, at ordvalget
"kældervæggen bag fyret" i DGEs rapport af 12. januar 2004 kan give anledning til tvivl.
Boringen B l ° l lå ca. l meter fra huset. Han vurderede, at der ikke var behov for en
yderligere boring mellem huset og B l Ol. Forureningsudbredelsen var ca. 1,5 meter i radius
og ned til grundvandet ca. 3 meter under terræn. Forureningsudbredelsen fremstod typisk
for forureninger med kun en forureningskilde. Han kan ikke erindre, at han dengang var i
dialog med Holsted Kommune om placeringen af boringerne. Strømningsretningen blev
bestemt på grundlag af de filtersatte boringer B l 02, HB l og B l 04. Han kan ikke afvise
årstidsbestemte variationer i strømningsretningen. Han mener, at B l 04 stod nedstrøms og
dermed afgrænsede forureningsudbredelsen. Konklusionen i rapporten af 12. januar 2004
om forureningsspredningen i grundvandet er baseret på feltobservationer.
Indeklimaproblemet blev løst med det armerede betongulv i kælderen. Der blev foretaget
poreluftmålinger og udført JAGG-beregninger under anvendelse af standardværdier. Disse
dokumenterede, at indeklimaproblemet var løst. I 2005 blev der fjernet olieopfugtede
mursten på ca. 2 m2, der var placeret fra bunden af fundamentet og således meget tæt på
HB4 1,0. De yderligere poreluftmålinger fra 14. august 2008 (PLI-PL3) gav ikke grundlag
for en ændret risikovurdering af indeklimaet.

-75 -
I 2008 kunne der alene tages en vandprøve fra Bl 04. Det ville have været hensigtsmæssigt
med flere afgrænsende boringer for at bestemme strømningsretningen. Han ved ikke,
hvorfor det ikke blev gjort. Den supplerende poreluftmåling PL.UE.I blev taget på
kommunens anmodning. Der blev sat et spyd gennem en revne i et trappetrin i entreen og
ned i jorden. Hvis prøven var blevet taget i krybekælderen, ville den være blevet påvirket
af bidrag fra omgivelserne. Der blev ikke taget nogen måling til bestemmelse af
baggrundsbidraget. I JAGG-beregningerne over det sekundære grundvand i rapporten af
31. marts 2009 blev der taget udgangspunkt i de "værste" tal. Decan blev valgt som
modelstof, da den dominerende fraktion i fyringsolie er CIO-C25. Han har ikke beregnet
den specifikke nedbrydningskonstant, da dette er meget vanskeligt. I forbindelse med den
fuldstændige oprensning blev der foretaget en grundvandssænkning på godt 1 meter. I den
forbindelse blev der observeret olieperler på grundvandsspejlet, der så ud til at følge med
ned i takt med grundvandssænkningen til et gytjelag. Han har ikke observeret fri olie andre
steder. Han mener ikke, at det sekundære grundvandsmagasin kan anvendes til
drikkevandsindvinding på grund af ej endommens eget nedsivningsanlæg og den
nærliggende landevej . Både boring Pr 1 og Pr4 er over kvalitetskriteriet. Der blev ikke
foretaget boringer til afgrænsning af forureningen i entreen. Han havde ikke forestillet sig,
at der ville være forurening under entreen. Observationerne mv. i forbindelse med den
fuldstændige oprensning har ikke givet ham grundlag for en ændret risikovurdering.
Ellen Jakobsen har forklaret blandt andet, at hun har været ansat i Topdanmark i 27 år.
Frem til l. januar 2009 var hun daglig leder af afdelingen for villaolietanke. Siden har hun
været sagsbehandler i samme afdeling. Efter jordforureningsloven har ejeren af en
villaolietank pligt til at være omfattet af en forsikring. Denne lovpligtige
forsikringsordning administreres af Topdanmark, mens OM står for den tekniske del. Der
har gennemsnitligt været 200 villaolietanksager om året med en faldende tendens. 1 2010
var der således kun 100 sager. Den gennemsnitlige omkostning pr. sag er på 460.000 kr.
Der ligger for tiden 20 sager til behandling i Natur- og Miljøklagenævnet. Siden
Højesterets dom om hj emvisning i Koldingsagen [Højesterets dom af 30. juni 2005
refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 2005, side 2923] er der ikke sket noget i sagen, og den
er nu blevet lukket administrativt. Topdanmark har efter Koldingsagen gjort meget ud af at
kommentere på udkast til afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet i relation til
proportionalitet, men uden held.

-76 -
Jens Nonbo Andersen har forklaret blandt andet, at han er uddannet civilingeniør i kemi og
miljøteknilogi. Fra 1988 har han arbejdet med jordforureningssager først som ansat i
rådgivende ingeniørvirksomheder og siden l. januar 2006 som ansat i Miljøklagenævnets
,
sekretariat. Sekretariatet har ansvaret for sagsforberedelse og sagsoplysning, herunder
tekniske bedømmelser og beskrivelser. Nævnet træffer afgørelse på dette grundlag.
Sagkyndige medlemmer deltager i nævnsbehandlingen i principielle sager. Nævnets
praksis i jordforureningssager er baseret på 5 sager indbragt fra Miljøstyrelsen. I disse
sager deltog der sagkyndige nævnsmedlemmer. Der ligger aktuelt ca. 20 sager på dette
område til afgørelse i nævnet.
En olieforureningen som i denne sag spredes i første omgang vandret efter
gennemtrængning af gulv og derefter i det væsentlige lodret gennem jorden. Dog vil
forskellige mere tætte jordlag give mulighed for en også vandret spredning. Forureningens
udbredelse vil typisk være kegleformet. Når olien når grundvandsspejlet, vil den brede sig
oven på grundvandsspejlet. Det skyldes, at olie er lettere end vand og ikke blandbar med
vand. Der bør foretages prøve boringer både inden for forureningsområdet med henblik på
at estimere forureningsmængden og uden for forureningsområdet for at kunne afgrænse
dette. Han mener, at antallet af boringer og jordprøver på ejendommen i nærværende sag
gav usikkerhed om både mængden af restforureningen og dennes udbredelse. Mellem
Miljøklagenævnets to afgørelser i sagen blev der ikke foretaget yderligere boringer.
Poreluftprøver giver et vist input til vurderingen af forureningsomfang og udbredelse,
ligesom visuelle iagttagelser og PID-målinger bidrager, men boreprøver er bedst.
Restforureningens mængde har generelt betydning for, hvor lang tid der er risiko for
indeklima og grundvand.
Ved olieforureninger af denne type er der stor fokus på indeklimaet. Det skyldes, at
fyringsolie indeholder en stor mængde forskellige stoffer, hvoraf nogle, herunder benzen,
er kræftfremkaldende. Som grundlag for vurderingen af, om kvalitetskriterieme er
overskredet, tages poreluftprøver i jorden, der kan bestemme mængden af skadelige stoffer
i den luft, der som følge af trykforholdene (konvektion), vil trænge op fra jorden og ind i
huset. Man beregner også det diffusive bidrag, men det konvektive bidrag er det styrende.
Der er tale om et merbidrag i forhold til baggrundsniveauet. I DGEs tilsynsrapport af 12.
januar 2004 beregnes alene det diffusive bidrag. Der foretages en beregning af den
dæmpning, som gulv, loftshøjde og luftskifte i huset medfører. I vejledning 6/ 1998 er der
et beregningsværktøj. Den maksimale dæmpning er angivet til faktor 100, hvilket

- 77 -
forudsætter et godt gulv udført i beton med armeringsjern. DGE anvendte en
dæmpningsfaktor på 350 i tilsynsrapporten af 12. januar 2004, men selv med en dæmpning
på 100 ville der ikke være en overskridelse af kvalitetskriteriet på denne måling.
Poreluftprøver er undergivet betydelig usikkerhed på grund af de atmosfæriske og
klimatiske forhold. Det er derfor nødvendigt at have oplysninger herom for at kunne
vurdere poreluftprøver nærmere, lige som der er behov for flere målinger, så der er
grundlag for at beregne et gennemsnit. Med tiden vil afdampningen fra jorden aftage, og
problemet mindskes. Mellem Miljøklagenævnets to afgørelser tog DGE en yderligere
poreluftprøve (PL. UE 1), hvor der var en overskridelse i relation til benzen. Overskridelsen
var ikke større end det sædvanlige baggrundsniveau på eksempelvis Bredgade i
København. Det var således ikke nogen større overskridelse, men det var kritisk, at der var
en overskridelse med hensyn til netop benzen. Målingen viste, at der kunne være et
problem.
Muligheden for genindtrængning i murværket skyldes de kapillære kræfter, der gør, at
muren kan fungere som en svamp eller væge, hvis muren ikke er forseglet i bunden, hvor
den anvendte specialmørtel ikke skærmer. Muren bag fyret i kælderen stod i det kraftigst
forurenede område. Han vil ikke afvise, at skønsmanden kan have ret i, at genindtrængning
i murværket ikke er sandsynligt, men han mener fortsat, at der var en risiko.
I relation til arealanvendelsen er der tre overordnede beskyttelseshensyn; indånding af
jordstøv, hudkontakt ogjordspisende børn. 0-1 meter under terræn er den sædvanlige
anvendelsesdybde for parcelhuse, men anvendelse ned til 3 meter under terræn er ikke
usædvanligt. Dette fremgår også af både den nye og gamle vejledning. Hvis bygningen på
grunden fjernes, vil det dels give lettere tilgang til restforureningen, dels ofte indebære en
øget vandgennemstrømning fra nedbør. Forskellen på det primære og sekundære
grundvandsmagasin er ikke kvalitetsbestemt, men bestemt af vandmængden. Der sker både
vandindvinding i områder med drikkevandsinteresser og i områder med særlige
drikkevandsinteresser. Grundvand bevæger sig både vandret og lodret bestemt af de
underliggende vandmagasiner. Forurening i grundvand bevæger sig nedstrøms.
Strømningsretningen bestemmes ved hj ælp af en række filtersatte boringer. Det er
nødvendigt at have bestemt strømningsretningen både for at afdække, om forureningsfanen
bevæger sig, og for at fastlægge forureningens udbredelse. JAGG-modellen er et
beregningsværktøj til brug for opstilling af en prognose over en forureningsfanes
udbredelse. Valg af modelstof er kun aktuelt på beregningens trin 3. Valg af benzen som

- 78 -
modelstof er et forsigtigt valg. Nedbrydningskonstanten, der opereres med på trin 3, har
han ikke set beskrevet specifikt. Der lugtede ikke af olie på ej endommen ved besigtigelsen
i forbindelse med syn og skøn, ligesom der ikke var tegn på, at flisegangen ved huset
havde været opbrudt for nylig.
Skønsmand Thomas H. Larsen har forklaret blandt andet, at han er uddannet civilingeniør
og har en ph.d.-grad. Han har arbejdet med j ord- og grundvandsforurening siden 1987. Han
er for tiden ansat som udviklingsleder i Orbicon, der er et rådgivende ingeniørselskab med
ca. 500 ansatte. Han vurderer, at olien er spredt fra spildet på kældergulvet over mod
skorstensfundamentet, hvor det i smalle bånd er løbet gennem revner ud i jorden. Herfra er
forureningen fortsat vertikalt med enkelte horisontale spredninger som følge af et gytjelag.
Den vertikale spredning stopper først, idet olien når grundvandet, hvorpå det vil lægge sig
som en pandekage, da olie er lettere end vand.
Størrelsen af den efterladte restforurening var usikker, men var næppe over 200-300 kg og
muligvis helt ned til 20-30 kg. Usikkerheden om størrelsen betyder ikke så meget ud over,
hvor lang tid kilden kan vedblive med at forurene. JAGG-modellen baserer sig på
koncentrationer og ikke mængder. Usikkerheden i sagen gik på arealudbredelsen af
forureningen og på koncentrationerne. Det var en fejl, at DGE ikke angav, at boringerne
var uforede, og at boring HB4 1,0 kunne være krydskontamineret. Dette kvalitetsniveau er
ikke usædvanligt, men det kunne være bedre. Han vil tro, at HB4 1,0 blev gravet væk i
forbindelse med udskiftningen afmurværk i 2005. HB4 1,0 er beskrevet som en
håndboring skråt ned fra væggen bag fyret. Han tror, at prøven er taget lige under
gulvniveau. Der er ingen boringer, der afgrænser forureningen i højden.
Hans konklusion om risikoen for arealanvendelsen er baseret på, at forureningen skete l
meter under terræn, der er undergrænsen for den sædvanlige anvendelsesdybde i henhold
til vejledning 6/1998, ligesom regionerne opererer med en anvendelsesdybde på 0,5 meter i
forbindelse med værditabsordningen. Det er helt unormalt at grave jord væk ned til 3 meter
under terræn bortset fra meget dybe ledningsarbejder.
JAGG-modellen indeholder en beregningsmodel for luften inde i huset dels som følge af
trykforskellen (det konvektive bidrag), dels som følge af koncentrationsforskelle (det
diffusive bidrag). For så vidt angår beregningen af det konvektive bidrag, er han gået ud
over JAGG-modellen og har inddraget en Risøundersøgelse fra 1995 vedrørende radon.

- 79 -
Poreluftprøven PL.VE. 1 viser umiddelbart et højt benzenniveau, men der er ikke udført en
baggrundsmåling, og det kan ikke udelukkes, at der blot er tale om det almindelige
baggrundsbidrag og ikke et merbidrag. Forureningen er ikke nænnere afgrænset i retningen
mod entre/stue, men det tyder på, at olien er løbet af nordvæggen. Også prøven Pr4 er
,
forhøjet, hvilket kunne indikere forurening dette sted. Det ville derfor have været relevant
at tage yderligere prøver.
Den overordnede hydrologi i området er styret af Holsted å, der er en nedbørs født å.
Transporten af vand sker horisontalt mod åen og ikke vertikalt mod de dybereliggende lag.
Vandet i de dybereliggende lag løber opad på grund af trykforholdene. Det sekundære
grundvandsmagasin bruges aktuelt til kreatur- og markvanding. Det er ikke sandsynligt, at
der vil blive etableret en drikkevandsboring i det sekundære magasin, da det er meget
terrænnært. Han er ikke bekendt med en nedsivningsbrønd på ej endommen. JAGG­
modellen er et regneværktøj, der ud fra enkle informationer giver mulighed for at udtale
sig om en forurenings karakter. Med viden om forureningskoncentrationen kan man regne
sig frem til påvirkningen af indeklima, luft og grundvand. Der er tale om en tretrinsraket.
På trin l "flyttes" den målte koncentration direkte ned i grundvandet under kilden, hvor der
beregnes en fortynding. I denne sag, hvor der var målt fri olie på grundvandsspejlet, er der
ikke behov for en beregning på trin l, men man kan godt efter en omberegning bruge de
målte data om grundvandsforureningen på de efterfølgende trin 2 og 3. Der skal næsten
ingen olie til for at nå over kvalitetskriteriet på trin l. Det er meget vanskeligt at
gennemføre beregningen på trin 3, da det blandt kræver brug af et kontrolstof, der kan
opløses og ikke omsættes. Der er stor forskel på, hvilket modelstof, der anvendes på trin 3.
Benzen er ud fra forsigtighedsprincippet en udmærket repræsentant for
forureningssituationen.
Han er bekendt med erfaringsopsamlingen fra 2009. Forureningsfanens udbredelse er ikke
særlig godt dokumenteret af prøver i denne sag. Han vurderer, at fanen er 6-8 meter bred
og maksimalt 40-50 meter lang. Han er ret sikker på, at fanen er kortere end det, men han
kan ikke sige hvor meget kortere. Efter den første opgravning var der fortsat en
grundvandspåvirkning fra forureningen. Baseret på den ene pejlerunde, der er udført på
ejendommen, er der ikke nogen fonnodning for, at boring B l 04 ville være forurenet med
den skønnede forureningsfane. Det skyldes usikkerheden om strømningsretningen. Der
burde have været lavet 3-4 yderligere boringer ned til 5 meter under terræn. Prøverne
RB 15 og RB20, der er taget lige over grundvandspejlet, viser så høje koncentrationer, at

- 80 -
det er lige på grænsen til en sammenhængende væskefase og dermed mobilitet.
Oprensningsrapporten er i meget god overensstemmelse med det vurderede i forbindelse
med skønserklæringerne, både for så vidt angår mængde og udbredelse. Der var ikke andre
billigere måder at opfylde påbuddet fra Miljøklagenævnet end den skete, fuldstændige
fjernelse af forureningen.
Procedure
Topdanmark har procederet i overensstemmelse med sammenfattende processkrift af 28.
marts 20 Il, hvori er anført blandt andet følgende:
"1. Generelt
Hovedtvistpunktet i denne sag vedrører ... fortolkningen af
genopretningsprincippet i jordforureningslovens § 48, og dermed hvilke krav
myndighederne med hj emmel i jordforureningslovens § 48, stk. l, lovligt kan
stille over for ejere af en villaolietank som følge af en olieforurening fra en
villaolietank.
Efter jordforureningslovens § 48, stk. l, kan en jordforurening påbyde s fjernet,
således at tilstanden forud for forureningen genoprettes. Det fremgår imidlertid
af bemærkningerne til jordforureningslovens § 41, hvortil bemærkningerne til
jordforureningslovens § 48 henviser, at genopretningsprincippet skal
administreres under hensyn til og dermed modificeres af det almindelige
proportionalitetsprincip.
Højesteret fandt i UfR 2005.2923 H, at proportionalitetsprincippet bl.a. førte
til, at en forurening eller en restforurening med olie - uafhængigt af
omkostningernes størrelse - ikke kan påbydes fjernet, hvis der foreligger en høj
grad af sikkerhed for, at den hverken aktuelt eller i fremtiden indebærer en
miljø- eller sundhedsmæssig risiko.
Hvis en forurening eller en restforurening ikke indebærer en miljø- eller
sundhedsmæssig risiko, er der således ikke hjemmel i jordforureningslovens §
48 til at kræve den fjernet.
Det er Topdanmarks opfattelse, at den oprensning, der blev gennemført på
ej endommen Esbjergvej 109 i 2003 og 2005 forud for Natur- og
Miljøklagenævnets afgørelse af 25. juli 2008, ... , udgjorde både de nødvendige
og tilstrækkelige tiltag for at sikre, at den på ej endommen konstaterede
forurening, hverken aktuelt eller potentielt udgjorde en risiko i forhold til
indeklimaet, arealanvendelsen, grundvandet eller recipienten - Holsted Å.
Hvis der var en lille teoretisk risiko for enten indeklimaet, arealanvendelsen,
grundvandet eller recipienten, ville det være i strid med det forvaltningsretlige
proportionalitetsprincip at påbyde restforureningen oprenset ...

- 81 -
Topdanmark mener, at grundejers eventuelle værditab som følge af en eventuel
efterfølgende kortlægning af ej endommen som forurenet ikke kan indgå,
hverken direkte eller indirekte, som et lovligt og sagligt kriterium ved
risikovurderingen i forhold til arealanvendelsen, recipienter, grundvand
og/eller indeklima, og dermed heller ikke ved fastlæggelsen af
oprensningsniveauet.
Natur- og Miljøklagenævnet var derfor uberettiget til ved afgørelsen af 25. juli
2008 ... at pålægge Per Wiekhorst, og dermed Topdanmark, at udarbejde et
projekt for en mere omfattende oprensning end den allerede foretagne.
Natur- og Miljøklagenævnet var endvidere uberettiget til ved afgørelsen af 18.
november 2009 ... at pålægge Per Wiekhorst at foretage en fuldstændig
oprensning af forureningen på ej endommen.
Såfremt Natur- og Miljøklagenævnet i forbindelse med udstedelse af
afgørelserne den 25. juli 2008 og den 18. november 2009 mente, at der ikke
forelå en tilstrækkelig dokumentation til vurdering af, om restforureningen
udgjorde en risiko i forhold til indeklimaet, arealanvendelsen, grundvandet og
recipienten, ville den korrekte reaktion have været at hj emvise sagen til fornyet
behandling i Vejen Kommune. Ikke at udstede påbud om, at forureningen
skulle fjernes.
Under hensyn til, at Natur- og Miljøklagenævnet har valgt at fravige vejledning
6/1998 i forhold til risikovurdering i forhold til grundvandet, er det Natur- og
Miljøklagenævnet, der har bevisbyrden for, at Natur- og Miljøklagenævnets
afgørelser er rigtige, og således skal dokumentere, at den i 200312005
gennemførte oprensning ikke afhjalp den miljø- og sundhedsmæssige risiko,
der var forbundet med den på ejendommen konstaterede forurening. Natur- og
Miljøklagenævnet har ikke løftet denne bevisbyrde, og har således ikke
dokumenteret, at restforureningen på ejendommen aktuelt eller i fremtiden ville
indebære en miljø- og sundhedsmæssig risiko i forhold til arealanvendelsen,
grundvandet, indeklimaet eller recipienten.
Sammenfattende har Natur- og Miljøklagenævnet dermed ikke haft hj emmel til
at udstede påbud om udarbejdelse af et projekt for en mere omfattende
oprensning end den allerede udførte oprensning ... og slet ikke til at kræve
fuldstændig bortfjernelse af forureningen, når de foreliggende oplysninger i
sagen viser, at der ikke ved anvendelse af korrekte risikovurderingsprincipper
har været en miljø- eller sundhedsmæssig begrundelse herfor, ligesom de
udstedte påbud var i strid med det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip.
2. Arealanvendelse
Topdanmark tilkendegav i forbindelse med påklagen af Holsted Kommunes
oprindelige påbud af 4. februar 2004 ... at den efterladte restforurening ikke
udgjorde nogen risiko for arealanvendelse, da restforureningen dels befandt sig
under huset, dels alene fandtes fra mellem 2 og 3 meter under terræn.
Natur- og Miljøklagenævnet har heroverfor ... anført, at der var en risiko for
arealanvendelsen ...

- 82 -
Natur- og Miljøklagenævnet har uden nogen nærmere begrundelse, og uden at
der er nogen holdepunkter herfor i hverken forarbejderne til
jordforureningsloven eller vejledning 6/1998, anført, at der ved vurderingen af,
om en forurening udgør en risiko for miljø og sundhed i form af risiko for
fremtidig kontakt med forureningen, skal lægges til grund, at en
beboelsesej endom ikke kan forventes at bestå uændret i mere end 20 til 30 år.
Tidskriteriet er i øvrigt fastsat ganske arbitrært af Natur- og Miljøklagenævnet.
Topdanmark mener, at der er tale om et ulovligt kriterium, og at Natur- og
Miljøklagenævnet har indført en regel, hvor de kommunale myndigheders skøn
er sat under regel, og at de kommunale myndigheder er blevet frataget
muligheden for konkret at tage hensyn til den pågældende bygningsalder,
tilstand, planforhold og sandsynligheden for renoveringsprojekter, der vil
medføre kontakt med forureningen. Disse konkrete omstændigheder er nemlig
efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse allerede inddraget ved
fastlæggelsen af hovedreglen på 20 til 30 år.
Natur- og Miljøklagenævnet har bevisbyrden for, at Natur- og
Miljøklagenævnets antagelse om, at ejendommen ikke kan bestå uændret i
mere end 20 til 30 år, ikke har været tillagt betydning i denne sag. Denne
bevisbyrde har Natur- og Miljøklagenævnet ikke løftet.
Alene af disse hensyn, bør både Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 25.
juli 2008 ... og 18. november 2009 ... tilsidesættes som ugyldige.
Dertil kommer, at skønsmanden ved besvarelsen af spørgsmål 5 og 9 ... har
anført, at anvendelsesdybden i Miljøstyrelsens vejledning 6/1998 er defineret
som 1 meter i parcelhushaver.
Skønsmanden bemærkede endvidere, at regionerne i forbindelse med
oprensning efter værditabsordningen oprenser til 0,5 meter og ikke 1 meter.
På baggrund af den forståelsesmodel for spredningen af forureningen, som
skønsmanden har opstillet i skønsrapporten, konkluderede skønsmanden, at der
ikke vil være jordforurening over jordkvalitetskriteriet fra terræn og ned til ca.
1 meter under terræn som følge af spildet, og at der derfor med stor sikkerhed
ikke er nogen risiko forbundet med restforureningen ved almindelig anvendelse
af parcelhusets have med det nuværende dæklag.
Ved besvarelsen af spørgsmål 9 vurderede skønsmanden, at den eneste måde,
man ved en almindelig anvendelse af grunden skulle kunne komme i kontakt
med restforureningen, var ved udførelsen af en større terrænændring, så en del
af dæklaget blev fjernet, og den underliggende jord efterfølgende kunne
berøres. Da restforureningen imidlertid er beliggende dels op ad huset og dels
under dette, vurderede skønsmanden det dog ikke som sandsynligt.
Skønsmanden konkluderer derfor, at der heller ikke i fremtiden vil være risiko
for at komme i kontakt med den forurenede jord ved almindelig aktivitet
knyttet til anvendelse af ejendommen som parcelhus, og at ejendommens
restlevetid ved almindelig vedligeholdelse var mindst 50 år.

- 83 -
Topdanmark mener derfor, at den i 200312005 efterladte restforurening med en
høj grad af sikkerhed ikke udgjorde, hverken en aktuel eller potentiel risiko for
arealanvendelsen, og at ej endommens restlevetid ved almindelig
vedligeholdelse er mindst 50 år.
Natur- og Miljøklagenævnet mener tilsyneladende, at der alene var en risiko
for arealanvendelse med henvisning til resultatet af HB 4/1 ,O. Henset til, at
Natur- og Miljøklagenævnet har tilsidesat de omfattende faktiske
bemærkninger, som Topdanmark kom med i sine høringssvar til afgørelsen af
25. juli 2008, bærer Natur- og Miljøklagenævnet alene ansvaret for, at de
oplysninger, som Natur- og Miljøklagenævnet har baseret sine afgørelser på,
var korrekte. Særligt henset til, at afgørelsen af 18. november 2009 ikke blev
sendt i partshøring.
Skønsmanden har således bekræftet både, at Topdanmarks dokumentation
forud for både afgørelsen af25.juli 2008 ... og afgørelsen af 18. november
2009 ... om, at restforureningen ikke udgjorde en risiko i forhold til
arealanvendelsen, var korrekt, og at husets restlevetid langt oversteg 20 til 30
år.
Da Natur- og Miljøklagenævnet dermed var uberettiget til at kræve, at der
skulle udarbejdes et projekt for en mere omfattende oprensning, og
efterfølgende en fuldstændig fjernelse af forureningen under henvisning til, at
restforureningen udgjorde en risiko i forhold til arealanvendelsen, er Natur- og
Miljøklagenævnets påbud ugyldige.
3. Indeklima
Topdanmark påpegede i klagen over Holsted Kommunes påbud af 4. februar
2004, at DGE havde foretaget en række beregninger af det potentielle
indeklimabidrag fra den efterladte restforurening, der alle var under
Miljøstyrelsens afdampningskriterium på 1 00 g!m3.
Efter Natur- og Miljøklagenævnets første afgørelse af25. juli 2008 ... udførte
DGE den 19. februar 2009 en supplerende poreluftsondering under gulvet i
stueplan, hvor der ikke blev konstateret totalkulbrinter over detektionsgrænsen
på 50 g!m3. Der blev således heller ikke ved den supplerende undersøgelse
under entreen konstateret indhold aftotalkulbrinter, der overskred
Miljøstyrelsens afdampningskriterium.
Den eneste enkeltkomponent, der overskred afdampningskriteriet, var benzen,
hvor der blev konstateret et mindre indhold på 0,46 g!m3. DGE udførte derfor
en beregning af indeklimabidraget i henhold til vejledning 6/1998. JAGG
beregningen viste et potentielt benzenbidrag til indeklimaet på 0,02 g!m3.
Bidraget til indeklimaet i forhold til benzen overskred dermed ikke
Miljøstyrelsens afdampningskriterium på O, 13 g!m3 ...
Topdanmark anførte endvidere, at de i 2004/2005 konstaterede misfarvninger
på kældervæggen ved skorstenen stammende fra den oprindelige olieforurening
på ej endommen, idet der i forbindelse med oprensningen i 2003 alene var
blevet udskiftet mursten til umiddelbart under, hvor misfarvningen optrådte.

- 84 -
Misfarvningen kunne således alene ses på de gamle mursten. På denne
baggrund blev det vurderet, at udtrækningen konstateret i 2004 skyldtes olie i
muren, der ikke var blevet skiftet i forbindelse med oprensningen i 2003 ... -
ikke optrængende olie fra olieforureningen.
Natur- og Miljøklagenævnet bemærkede i afgørelsen af 2S.juli 2008 ... at der
var en risiko for indeklimaet ...
Ved afgørelsen af 18. november 2009 ... anførte Natur- og Miljøklagenævnet,
at der var en risiko for indeklimaet ...
Skønsmanden konkluderede ved bevarelsen af spørgsmål S ... og ved
besvarelsen af spørgsmål 18, 19 og 20 ... med henvisning til de udførte
poreluftsmålinger, den forventede forureningsudbredelse og de byggetekniske
forhold, at den efterladte olieforurening med stor sikkerhed ikke udgjorde en
risiko for indeklimaet i boligen.
Skønsmanden konkluderede endvidere ved besvarelsen af spørgsmål 10 ... at
den olieforurening, der var konstateret i murværk/beton i 2004, ikke skyldtes
den efterladte restforurening i jorden, men en restforurening i murværk/beton
opstået i direkte forbindelse med spildet.
Ved besvarelsen af spørgsmål 21 ... fastslog skønsmanden endvidere, at det
var meget lidt sandsynligt,
• at stigninger i grundvandsspejlet på ej endommen ville betyde, at
murværket ville blive yderligere eksponeret for olie
• at nedsivende nedbør gav anledning til fo rurening af murværket
• at restforureningen generelt kunne komme i kontakt med murværket i en
form, hvor der kan opsuges olie og/eIler olieforurenet vand.
Skønsmanden bekræftede således DGE's risikovurdering over for indeklimaet,
og dermed Topdanmarks fastholdte argument under klagesagerne.
Natur- og Miljøklagenævnet var dermed ikke berettiget til med henvisning til,
at den efterladte restforurening udgjorde en risiko i forhold til indeklimaet,
først at kræve, at der skuIle udarbejdes et projekt for en mere omfattende
oprensning ... og derefter kræve restforureningen fuldstændigt bortgravet ...
Natur- og Miljøklagenævnet har efterfølgende under retssagen anerkendt, at
den efterladte restforurening ikke udgjorde en risiko for indeklimaet, men ikke
at påbuddene er ugyldige.
4. Grundvand og recipient
I forbindelse med Topdanmarks klage over Holsted Kommunes påbud af 4.
februar 2004 blev det anført, at det var miljømæssigt forsvarligt at efterlade
restforureningen på ej endommen, da forureningen var immobil, og ikke
udgjorde en risiko for grundvandet ...
Igen ved brev af 13. marts 2008 ... og ved brev af 30. juni 2009 ... fastholdt
Topdanmark, at restforureningen på baggrund af forureningens art,

- 85 -
koncentration og placering var immobil, og ikke udgjorde en trussel mod
drikkevandsinteresser i området.
Topdanmark har baseret denne vurdering på følgende faktiske
omstændigheder:
Ej endommen er ikke længere beliggende i et område med særlige
drikkevandsinteresser. Nærmeste vandindvinding fra det terrænnære magasin
er beliggende ca. 500 meter øst for ej endommen. Ved vandværket beliggende
ca. 1.000 meter øst for ejendommen bliver der indvundet fra det primære
magasin, der er beliggende ca. 22 meter under terræn.
Vandspejlet i det sekundære grundvandsmagasin er beliggende ca. 3 meter
under terræn. Ifølge oplysninger fra det daværende Ribe Amt var der ikke
direkte hydraulisk kontakt mellem de to grundvandsmagasiner, dvs. der ikke er
forbindelse mellem de to grundvandsmagasiner.
Trykniveauet er endvidere på samme niveau, så der er ikke nogen risiko for, at
forurenet grundvand fra det sekundære magasin strømmer til/trænger ned til det
primære magasin.
Topdanmark har endvidere anført ... at man ved risikovurdering over for det
terrænnære magasin efter JAGG modellen ved anvendelse af decan (C 1 O) som
modelstoffor fyringsolie i JAGG får en koncentration (C3) efter 1 års
afstrømning på langt under Miljøstyrelsens grundvandskriterium på 9 flgll.
Ved anvendelse af benzen og xylen som modelstoffor fyringsolie i JAGG
modellen fås en benzen- og xylenkoncentration efter 1 års afstrømning i
intervaller på henholdsvis 2-5 flgll og 25-63 flgll, jf. bilag 34, hvilket er mindre
overskridelser af Miljøstyrelsens kvalitetskriterium på henholdsvis 1 og 5 flgll.
Samtidig har DGE beregnet den maksimale stofflux, dvs. den faktiske mængde
forurening målt i gram i en afstand af 1 års afstrømning, for benzen og xylener
til henholdsvis 0,09 gram pr. år og 1,1 gram pr. år.
Topdanmark anførte endvidere i brevet af 13. marts 2008 til Natur- og
Miljøklagenævnet ... at det var fuldstændig unødvendigt at udføre yderligere
risikovurdering over for Holsted A, henset til, at Holsted A var beliggende
mere end 300 meter væk, og at B 104, der var placeret nedstrøms
restforureningen, ikke indeholdte spor af kulbrinter.
Ved afgørelsen af25. juli 2008 ... anførte Natur- og Miljøklagenævnet, at der
ikke med de foretagne undersøgelser var dokumenteret, at restforureningen
kunne efterlades uden risiko for grundvand og recipienten ...
Topdanmark mener, at en konkret risikovurdering i forhold til
grundvandsressourcen skal udføres under anvendelsen af alle tre trin i den i
vejledning 6/1998 indeholdte JAGG model, således som det også var tilfældet i
VfR 2005.2923 H.
Hertil kommer, at JAG G beregningen bør kombineres med det almindelige
kendskab til fyringsolieforureningers udbredelse på grundvandet, således som

- 86 -
afrapporteret i den Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i
grundvand på villatankssager, der er indeholdt i Miljøstyrelsens Miljøprojekt
1309 2009.
JAGG modellen er en risikovurderingsmodel, som Miljøstyrelsen har fastsat i
vej ledning 6/1998 om oprydning på forurenede lokaliteter. Vej ledning
6/1998's risikovurdering i forhold til grundvandet består af tre trin. En
forurening antages i henhold til nævnte vejledning at udgøre en risiko for
grundvandet, såfremt forureningen efter risikoberegningen må vurderes at
kunne overskride de i vejledningens kapitel 6 fastsatte kvalitetskriterier. ...
Topdanmark mener, at Natur- og Miljøklagenævnets kriterium om, at kun trin
1 skal anvendes i påbudssager, er uforenelig med dels vejledning 6/1998 og
jordforureningslovens forarbejder, dels Højesterets dom i UiR 2005.2923.
Natur- og Miljøklagenævnets standpunkt om, at risikoberegningen kun skal
foretages på trin 1 er dermed både et usagligt argument og kriterium, og
indebærer, at Natur- og Miljøklagenævnet ulovligt har sat de kommunale
myndigheders skøn under regel, når de konkret skal vurdere, om en forurening
udgør en risiko i forhold til grundvandet.
Uanset om Natur- og Miljøklagenævnet fastholder, at JAG G beregningen ikke
har været inddraget i Natur- og Miljøklagenævnets risikovurdering i forhold til
grundevandet i denne sag, så har Natur- og Miljøklagenævnet bevisbyrden
herfor, og denne bevisbyrde har Natur- og Miljøklagenævnet ikke løftet. Dertil
kommer, at synspunktet direkte er i modstrid med afgørelsen af 25. juli 2008
... og må reelt betyde, at Natur- og Miljøklagenævnet ikke i afgørelsen har
angivet den korrekte begrundelse, og hvad der har været bærende for
afgørelsen. Dette medfører i sig selv ugyldighed.
Alene af disse grunde mener Topdanmark, at Natur- og Miljøklagenævnets
afgørelse af 25. juli 2008 er ugyldig.
Hertil kommer, at skønsmanden ved besvarelsen af spørgsmål 5, 6, 7, 14, 15,
16 og 17 ... har vurderet restforureningens risiko over for grundvandet og
recipienten, og har her konkluderet, at der ikke var risiko for forurening af
recipient eller grundvandsressourcen, men kun af det sekundære grundvand på
selve ejendommen.
Baseret på gradienten, dvs. en ikke nedadgående gradient mellem de dybere
grundvandsmagasiner og det terrænnære grundvandsmagasin, har
skønsmanden ved besvarelsen af spørgsmål 5 vurderet, at der ikke er nogen
risiko for de dybere grundvandsmagasiner (det primære magasin) som følge af
den efterladte restforurening.
Skønsmanden har endvidere vurderet ved besvarelsen af spørgsmål 6, at
restforureningen med stor sikkerhed heller ikke udgør en risiko for recipienten
Holsted A.
I forhold til restforureningens risiko over for det terrænnære magasin, der alene
anvendes til mark- og kreaturvanding, hvis det anvendes, har skønsmanden
udtalt, at ved anvendelse af benzen som modelstof vil

- 87 -
grundvandskvalitetskriteriet være overskredet på trin 3 (C3), jf. besvarelsen af
spørgsmål 6 og spørgsmål 14 d.
Skønsmanden har endvidere udtalt, at såfremt decan (C IO) anvendes som
modelstof, vil den målte kulbrinteforurening i det terrænnære magasin ikke
udgøre en risiko efter JAGG modellen.
Som det imidlertid fremgår ... blev der ikke konstateret indhold af hverken
benzen eller toluen i den bortgravede restforurening. JAGG beregningen med
benzen som modelstof afspejler således ikke de konkrete forhold, da der ikke
blev konstateret benzen i restforureningen.
Dertil kommer, at skønsmanden ved besvarelsen af spørgsmål 16 og 17
bekræftede, at JAGG modellen indeholder den åbenbare svaghed, at
anvendelsen af JAGG modellens trin 3 forudsætter fastlæggelsen af specifikke
lokale nedbrydningsrater korrigeret for sorption og fortynding for den
konstaterede forurening, hvilket er så godt som umuligt at fastlægge lokalt.
Skønsmanden udtalte endvidere ved besvarelsen af spørgsmål 6, at både
danske undersøgelser, jf. miljøprojekt nr. 1309 2009, og udenlandske
undersøgelser viser, at forurening med mindre fyringsoliespild typisk har en
fanelængde på mindre end 40 til 50 meter, ofte endda væsentligt kortere på
grund af den lave opløselighed af fyringsolie, og da nedbrydningskapaciteten i
jorden over for oliestoffer er høj.
Når JAGG modellens trin 3 viser en forureningsfane og en overskridelse af
grundvandskriteriet et års afstrømning, dog maksimalt 100 meter fra kilden, er
der altså tale om en ganske betydelig overestimering af forureningsfanen og
beregningen bør derfor korrigeres i forhold til miljøprojekt 1309 2009.
På denne baggrund vurderede skønsmanden, at den efterladte olieforurening
vurderes at udgøre en risiko i nærområdet for spildet.
Skønsmanden vurderede, at det samlede areal, der var påvirket over
kvalitetskriterieme, sandsynligvis næppe var mere end 6 til 8 meter bredt og
maksimalt 40 til 50 meter langt, og sandsynligvis mindre end dette. Uden for
dette område skønnede skønsmanden, at der ikke vil være en uacceptabel
påvirkning af grundvandet.
Det bemærkes hertil, at resultatet af ovennævnte miljøprojekt 1309 2009 viste
en medianlængde på forureningsfanen på 13 meter, og den største fanelængde
blev målt til 48 meter ved olieforureninger fra villaolietanke. Ved
restforureninger på under 500 kg olie, som i nærværende sag, er den maksimale
fanelængde, man har konstateret, derimod 22 meter, mens medianlængden er
Il meter.
Ved samme miljøprojekt er der endvidere udført en sammenligning mellem
fanelængde på opmålte forureningsfaner og fanelængder fra forureningsfaner
beregnet med Miljøstyrelsens JAG G model.
Sammenligningen viser, at når der ses bort fra nedbrydning og absorption,
bliver de beregnede faner med indhold over Miljøstyrelsens

- 88 -
grundvandskriterier mere end en faktor 20 længere end de reelt opmålte faner.
Inkluderes adsorption og aerob nedbrydning (JAGG trin 3) via standardværdier
for benzen som modelstof, resulterer det ligeledes i konservative estimater
(dvs. længere fanelængder) for de beregnede fanelængder i forhold til de reelt
opmålte fanelængder.
Det vil med andre ord side, at skønsmandens vurdering af den faktiske
forurening i det terrænnære grundvand er både dokumenteret i' og understøttet
af ovennævnte miljøprojekt.
Endeligt bemærkes, at der i forbindelse med gennemførelsen af den
nødvendige grundvandssænkning ved oprensningen af restforureningen blev
konstateret et gytjelag fra 5,5 til 6,0 meter under terræn, der ikke blev
gennemboret ...
Det vurderes derfor som helhed, at det terrænnære grundvandsmagasin på
ej endommen er meget lavt ydende og ikke er indvindingsbart til almen
anvendelse, idet grundvandsspej let relativt let sænkes ned til gytjelaget.
Henset hertil er det således, i overensstemmelse med skønsmandens udtalelser,
fortsat Topdanmarks opfattelse, at der er tale om en meget lille lokal forurening
af det terrænnære grundvand, der på ingen måde udgør en risiko for
grundvandsressourcen endsige drikkevandsforsyningen i området.
Topdanmark er endvidere af den opfattelse, at en risikovurdering baseret på
alle JAG G modellens tre trin med anvendelse af decan som modelstof, de
foretagne fluxberegninger sammenholdt med den omstændighed, at
erfaringerne, jf. miljøprojekt 1309 2009, viser, at forureninger med fyringsolie
er meget lokale, udgjorde en fuldt tilstrækkelig dokumentation for, at den i
2003/2005 efterladte restforurening med høj grad af sikkerhed ikke udgjorde
hverken en aktuel eller potentiel risiko over for drikkevandsforsyningen i
området.
Ved anvendelse af lovlige og sædvanlige risikovurderingsprincipper udgjorde
restforureningen således ikke en risiko for grundvandet i området, ikke mindst
når det tages i betragtning, at ej endommen ikke er beliggende i et område med
særlige drikkevands interesser. Det erindres, at de nærmeste indvindingsanlæg
for det terrænnære/sekundære grundvand ligger ca. 500 meter øst for
ej endommen, og alene bruges til mark- og kreaturvanding.
Topdanmark foretog derfor en fuldt tilstrækkelig risikovurdering over for
grundvandet forud for både afgørelsen af 25. juli 2008 ... og afgørelsen af 18.
november 2009 ... hvor det blev dokumenteret, at restforureningen ikke
udgjorde en risiko over for grundvandet.
Topdanmark fastholder, at restforureningen ikke udgjorde en risiko hverken i
forhold til det primære magasin eller i forhold til Holsted Å.
Natur- og Miljøklagenævnet var derfor uberettiget til med henvisning til, at der
forelå en risiko for grundvandet, at påbyde, at der blev udarbejdet et projekt for
en mere omfattende oprensning ... og efterfølgende kræve en fuldstændig
bortfjernelse af forureningen ...

5. Proportionalitetsprincippet
- 89 -
Selv hvis der skulle være en lille risiko for menneskers sundhed eller miljøet
som fø lge af den efterladte restforurening, følger det dog af det
forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, at de yderligere foranstaltninger
vedrørende restforureningen, dels skal være nødvendige, dels skal stå i rimeligt
forhold til risikoen forbundet med den efterladte restforurening.
Det gøres gældende, at det er i strid med proportionalitetsprincippet at kræve
yderligere tiltag i forhold den efterladte restforurening, herunder påbuddet om
udarbejdelse af oplæg til en mere omfattende oprensning, og denned implicit
pålæg til den kommunale myndighed om at udstede påbud om yderligere
oprensning, uanset udfaldet af efterfølgende yderligere undersøgelser og
indholdet af det mere omfattende oprensningsoplæg.
Natur- og Miljøklagenævnet har ikke sikret sig, at de omkostninger, der
medgik til opfyldelse af dels påbuddet af 25. juli 2008, dels påbuddet af 18.
november 2009, stod i rimeligt forhold til den miljømæssige gevinst, der var
forbundet med påbuddets opfyldelse.
Det gøres gældende, at det er Natur- og Miljøklagenævnet, der har bevisbyrden
for, at det var i overensstemmelse med det forvaltningsretlige
proportionalitetsprincip at stille krav om udarbejdelse af projekt om en mere
omfattende oprensning.
Natur- og Miljøklagenævnet har ikke løftet denne bevisbyrde, og har således
ikke dokumenteret, at de yderligere foranstaltninger vedrørende
restforureningen, dels er nødvendige, dels rimelig i forhold til risikoen
forbundet med den efterladte restforurening.
Topdanmark mener, at en restforurening, som ikke ifølge skønsmanden udgør
en risiko for det primære grundvandsmagasin, i det terrænnære grundvand med
en fane længde på maksimalt 40-50 meter, og angiveligt langt mindre, som
alene anvendes til mark og kreaturvanding, og som aldrig vil kunne danne
grundlag for vandindvinding til drikkevandsfonnål, ikke kan udgøre en sådan
miljørisiko - om nogen - at dette kan begrunde afholdelse af yderligere kr.
695.342,69 til gennemførelse af en fuldstændig oprensning. Dette er der
hverken belæg for i jordforureningsloven eller dennes forarbejder.
6. Særligt i forhold til påstand 3
Natur- og Miljøklagenævnet bærer som påbudsudstedende myndighed risikoen
for et manglende hj emmelsgrundlag i jordforureningslovens § 48, og den
påbudsudstedende myndighed er endvidere erstatningsansvarlig i tilfælde af
udstedelse af et ugyldigt påbud.
I henhold til fast retspraksis er den påbuds udstedende myndighed pålagt at
erstatte de omkostninger, som er afholdt som følge af et udstedt, ugyldigt
påbud.

- 90 -
Topdanmarks krav mod Natur- og Miljøklagenævnet indtalt under påstand 3
omfatte de omkostninger, der var forbundet med udarbejdelse af et mere
omfattende projekt for oprensning af forureningen på ej endommen som følge
af Natur- og Miljøklagenævnets påbud af henholdsvis 25. juli 2008 ... og 18.
november 2009 ...
Topdanmarks omkostninger til opfyldelse af Natur- og Miljøklagenævnets
afgørelse af henholdsvis 25. juli 2008 og 18. november 2009 kan opgøres til kr.
695.342,69 eksklusive moms.
Det bemærkes, at Natur- og Miljøklagenævnet ikke har indsigelser i forhold til
selve erstatningskravets størrelse."
I et hj ælpebilag 2 til det sammenfattende processkrift har Topdanmark oplyst, at
omkostningerne forbundet med opfyldelsen af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af
25. juli 2008 kan opgøres til 60.219 kr. ekskl. moms.
Natur- og Miljøklagenævnet har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med
sammenfattende processkrift af 28. marts 201 1, hvori er anført blandt andet følgende:
"1. OVERORDNEDE ANBRINGENDER
Til støtte for frifindelsespåstanden over for Topdanmark Forsikring AIS
påstand 1 og 2 gøres overordnet gældende, at Miljøklagenævnets afgørelser af
25. juli 2008 og 19. november 2009 er lovlige og gyldige.
Der henvises til Miljøklagenævnets udførlige begrundelse for afgørelserne ...
Afgørelserne har hjemmel i jordforureningslovens § 48, stk. l, og Topdanmark
Forsikring AIS har ikke godtgjort, at afgørelserne lider af mangler, som enten
enkeltvis eller samlet bevirker, at afgørelserne er ugyldige.
Topdanmark Forsikring AIS har bevisbyrden for, at nævnets afgørelser er
urigtige, herunder at der den 25. juli 2008, hvor nævnet traf sin første
afgørelse, forelå en høj grad af sikkerhed for, at den omhandlede restforurening
ikke ville indebære en miljø- eller sundhedsmæssig risiko, hverken aktuelt eller
i fremtiden. Denne bevisbyrde har Topdanmark Forsikring AIS ikke løftet.
Miljøklagenævnet har således med rette vurderet, at den restforurening, der
bestod på ej endommen i juli 2008 indebar en miljø- eller sundhedsmæssig
risiko, og at der derfor skulle gennemføres en yderligere oprensning ...
Afgørelserne om yderligere oprensning var ikke i strid med
proportionalitetsprincippet ...
2. VURDERING AF RISIKOEN FRA FORURENINGEN PÅ
EJENDOMMEN (RISIKOVURDERING EN)

2.1 Indledning og retsgrundlaget
- 91 -
Miljøklagenævnets afgørelser .. , som skal prøves under denne sag, udgør
begge et påbud efter jordforureningslovens § 48, stk. 1, om oprensning af en
olieforurening fra en villaolietank på en ej endom ved Holsted i Vejen
Kommune.
Ved påbud efter jordforureningslovens § 48, stk. l, i anledning af en forurening
fra en villaolietank er det lovens klare udgangspunkt, at der skal foretages en
fuldstændig oprensning af forureningen og retablering af den hidtidige
miljømæssige tilstand (genopretningsprincippet). Udgangspunktet skyldes, at
olieforureninger, hvis de efterlades, i almindelighed vil være skadelige både for
miljøet og menneskers sundhed, herunder i forhold til grundvandsressourcer,
ved kontakt med mennesker (arealanvendelse) og ved afdampning fra jorden til
bygninger (indeklima).
Udgangspunktet om, at der skal ske fuldstændig oprensning (genopretning),
skal dog efter jordforureningslovens forarbejder og retspraksis fraviges, hvis
der i en sag foreligger en høj grad af sikkerhed for, at en (rest)forurening
hverken aktuelt eller i fremtiden vil kunne udgøre en risiko for miljøet eller
sundheden, jf. Højesterets dom gengivet i UfR 2005, side 2923 (Koldingsagen).
Vurderingen af, om det er tilfældet, betegnes som "risikovurderingen", og
denne kan systematisk opdeles i en vurdering af risikoen i forhold til de tre
ovennævnte parallelle typer af beskyttelseshensyn: Grundvand,
arealanvendelse og indeklima.
Da Miljøklagenævnet traf sin første afgørelse i sagen den 25. juli 2008 om
yderligere oprensning ... forelå der ikke vejledninger, der direkte normerede
risikovurderingen i påbudssager vedrørende forurening fra villaolietanke
("villaolietankssager"). I Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1998 om oprydning
på forurenede lokaliteter, der er udarbejdet før jordforureningslovens
vedtagelse, fandtes retningslinjer for vurdering af risikoen ved en
olieforurening, men vejledningen tog primært sigte på vurderingen af risiciene
i forhold til den offentlige prioritering og oprydningsindsats.
Selv om Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1998 ikke er umiddelbart anvendelig i
sager om oprydning af forureninger fra villaolietanke, jf. også Højesterets dom
i Kolding-sagen, indgår de relevante dele af de tekniske principper og metoder
i vejledningen (f.eks. dele af den såkaldte JAG G-model og Miljøstyrelsens
kvalitetskriterier for jord og grundvand) i Natur- og Miljøklagenævnets
risikovurderinger også i villaolietankssager. Miljøstyrelsen har herudover efter
nævnets afgørelser udstedt en vej ledning (nr. 2/2009 om undersøgelse og
oprensning af forurening fra villaolietanke ), der direkte er møntet på
påbudssager efter jordforureningslovens § 48, som den i sagen omhandlede.
Miljøklagenævnet fandt ved sin første afgørelse i sagen af 25. juli 2008 ... at
der ikke forelå den fornødne høje grad af sikkerhed for, at en af Topdanmark
Forsikring AJS nærmere afgrænset restforurening på den omhandlede ejendom
hverken aktuelt eller i fremtiden ville udgøre en risiko for miljøet eller

- 92 -
menneskers sundhed. Der er ikke - heller ikke med det udmeldte syn- og skøn
påvist et grundlag for at tilsidesætte denne vurdering.
Det bemærkes i den forbindelse, at landsretten principielt ikke skal tage stilling
til, om restforureningen, som Topdanmark Forsikring NS ønskede at efterlade
på daværende tidspunkt, retrospektivt set rent faktisk indebar en risiko. Retten
skal derimod tage stilling til, om der for Miljøklagenævnet den 25. juli 2008
forelå den høje grad af sikkerhed, som kræves efter jordforureningslovens
forarbejder og Højesterets dom i Kolding-sagen, som betingelse for at kunne
efterlade en olieforurening i jorden.
De oplysninger, der er fremkommet i forbindelse med bortgravning af
restforureningen på ej endommen efter Miljøklagenævnets afgørelser og ved
skønsmandens erklæringer, understøtter og dokumenterer imidlertid, at der den
25. juli 2008, da nævnet traf afgørelse om yderligere oprensning, fortsat bestod
en kraftig olieforurening på ej endommen.
Oplysningerne dokumenterer endvidere, at der faktisk .Yill: en betydelig risiko
knyttet til at efterlade en restforurening på ej endommen af den størrelse og
udbredelse, som Topdanmark Forsikring NS og dennes rådgiver, DGE, lagde
op til inden Miljøklagenævnets afgørelse af25. juli 2008. Faktisk var der
allerede sket en skade, inden Miljøklagenævnet traf sin første afgørelse, da
olieforureningen på ejendommen allerede havde forårsaget en forurening af en
grund vandsressource.
2.2 Miljøklagenævnets risikovurdering i forhold til grundvandet
Den undtagelse, der gælder til udgangspunktet om fuldstændig oprensning,
hvorefter et påbud om oprensning af en olieforurening er udelukket, hvis der
foreligger en høj grad af sikkerhed for, at den hverken aktuelt eller i fremtiden
indebærer en miljø- eller sundhedsmæssig risiko, kan kun betragtes som
opfyldt i forhold til grundvandet, hvis:
1) det kan konstateres, at forureningen ikke rent faktisk allerede har spredt sig
til grundvandet umiddelbart under forureningens kerne (hot spot) i et
sådant omfang, at Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterier er
overskredet,
2) det vurderes, at forureningen med høj grad af sikkerhed heller ikke vil gøre
det.
Dette udgangspunkt følger - ud over af retspraksis - bl.a. også af forarbejderne
til loven, hvorefter en restforurening efter omstændighederne vil kunne
efterlades, hvis den ikke er mobil.
Hvis en restforurening skal anses for risikofri i forhold til grundvandet, skal det
derfor kunne godtgøres, at Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterier som
minimum kan forventes at være overholdt i grundvandsmagasinet umiddelbart
under forureningens kerne (hot spot), ... Denne opfattelse har skønsmanden
tiltrådt, ...

- 93 -
I Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2009 om undersøgelse og oprensning af
forurening fra villaolietanke, der - som nævnt ovenfor - er udstedt efter
Miljøklagenævnet traf sin første afgørelse den 2S. juli 2008, anføres tilsvarende
(side SI):
"I fo rhold til grundvandet skal grundvandskriterieme som udgangspunkt være opfyldt
umiddelbart under forureningskilden. Risikoen ved restforureningen skal derfor som
udgangspunkt kun beregnes ved brug af JAGG-modellens trin I, når denne model
anvendes. Konkrete målinger i grundvandet kan i nogle tilfælde erstatte beregninger
efter JAGG-modellens trin I, hvis man har en høj grad af sikkerhed for, at
forureningen under de fo religgende forhold burde have spredt sig til grundvandet og
nået et stabilt niveau."
Inden nævnet traf sin afgørelse om yderligere oprensning den 2S. juli 2008 var
der målt en koncentration af olie i to prøver fra grundvandet taget under og nær
kernen (hot spot) af forureningen på ejendommen, der var hhv. ISO og 900
gange større end tilladt ifølge Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterier ...
Miljøklagenævnet konkluderede bl.a. på den baggrund, at der var en
grundvandsrisiko forbundet med at efterlade restforureningen - forureningen af
grundvandsressourcen var allerede indtrådt.
Topdanrnark Forsikring NS' rådgiver DGE konkluderede i øvrigt følgende
som sin vurdering i undersøgelsesrapporterne, der forelå forud for
Miljøklagenævnets afgørelse af2S. juli 2008 ... : "Det har ikke været muligt at
afgøre, om forureningen udgør en reel trussel for områdets
grundvandsressource, men forureningen truer ikke nærmeste vandindvinding
og områdets recipient. "
Topdanrnark Forsikring NS har under retssagen gjort gældende, at nævnet
ulovligt har begrænset sin vurdering i forhold til grundvandet til at tage
udgangspunkt i den såkaldte "JAGG-models" trin l, hvorimod nævnet ikke ­
som det ifølge selskabet burde - har inddraget, at forurening opløses, spredes
og nedbrydes i jord og grundvand (JAGG-modellens trin 2 og 3).
Miljøklagenævnet har imidlertid ikke lagt afgørende vægt på beregninger efter
JAGG-modellen i sin risikovurdering - hverken beregninger efter modellens
trin 1, 2 eller 3.
JAGG-modellen er beskrevet i vejledning nr. 6/1998 og er i forhold til
grundvand en teoretisk beregningsmodel, der giver en prognose for en
olieforurenings udbredelse. Beregninger efter modellens trin l kan anvendes til
at forudsige grundvandsforureningen umiddelbart under en forurenings kerne
(hot spot). I andre sager har nævnet derfor inddraget modellens trin l, da det -
som nævnt - er nævnets principielle opfattelse, at
grundvandskvalitetskriterierne skal være overholdt umiddelbart under
forureningens kerne, og da der ikke altid foreligger empiriske (faktiske) data
for grundvandet på dette sted.
Det ville imidlertid være forkert at forlade sig på teoretiske modelberegninger
efter JAGG-modellens trin l, når der - som i denne sag - foreligger konkrete
måleresultater fra grundvandet under ej endommen, der ubestridt viser
markante overskridelser ( lS0-900 gange) af Miljøstyrelsens kvalitetskriterier.

- 94 -
Miljøklagenævnet har derfor ikke lagt vægt på JAGG-modellens trin 1 i sin
risikovurdering i denne sag.
Vedrørende inddragelse af JAGG-modellens trin 2 og 3 er det for så vidt
korrekt, at Natur- og Miljøklagenævnet normalt ikke lægger vægt på
beregninger efter disse trin i selve risikovurderingen, fordi det ville være
ensbetydende med, at nævnet derved lagde vægt på, at en given olieforurening
under bestemte forudsætninger kan opløses, spredes og nedbrydes i jorden og
grundvandet over en vis afstand fra forureningskilden, således at
grundvandskvalitetskriteriet kan være overholdt i en vis afstand fra kildestedet.
Efter nævnets opfattelse forekommer det som nævnt oven for bedst stemmende
med forudsætningerne i jordforureningslovens forarbejder om indholdet af
genopretningsprincippet og forureneren-betaler-princippet, at
grundvandskvalitetskriterierne skal være overholdt umiddelbart under
forureningskilden, hvis det skal kunne lægges til grund, at der med høj grad af
sikkerhed ikke vil være en risiko forbundet med en restforurening, som den
omhandlede. Alternativet ville være, at nævnet allerede i forbindelse med
vurderingen af risikoen fra en forurening skulle acceptere, at en del af
grundvandsressourcerne kan ødelægges ...
Det er derfor efter nævnets opfattelse sagligt, at Miljøklagenævnet har undladt
at lægge vægt på beregninger efter JAG G-modellens trin 2 og 3 i sin
risikovurdering, og dette er ikke udtryk for, at nævnet ulovligt har begrænset sit
skøn eller i øvrigt har undladt at inddrage relevante forhold i sin vurdering.
Nævnets opfattelse bygger på en fast praksis, som er fastlagt ved en række
principielle afgørelser, der blev truffet under medvirken af beskikkede,
sagkyndige medlemmer.
I Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2009, der - som nævnt ovenfor - er udstedt,
efter Miljøklagenævnet traf afgørelse den 25. juli 2008, indtager styrelsen i
øvrigt helt samme standpunkt, idet det anføres (side 51), at:
"JA GG-modellens trin 2 og 3 fo r grundvand giver mulighedfor at kalkulere med
forurening afgrundvand op til lOD m nedstrøms eller et år fraforureningskilden. Trin
2 og 3 er udarbejdet særligt med henblik på prioritering af den offentlige
oprydningsindsats. Under hensyn til lovens målsætning om genopretning bør JA GG
trin 2 og 3 som udgangspunkt derfo r ikke benyttes ".
JAGG-modellens trin 2 og 3 kan efter omstændighederne anvendes til at give
et indtryk af den forventede udbredelse af forureningen i grundvandet i
forbindelse med proportionalitetsafvejningen, jf. nærmere afsnit 3 nedenfor.
Natur- og Miljøklagenævnet bemærker i den forbindelse, at forudsætningerne
for at gennemføre beregninger efter modellens trin 3 ikke var til stede i denne
sag, idet der bl.a. manglede oplysninger om de geologiske og hydrauliske
forhold, jf. herved også skønsmandens erklæring ... Som nævnet har gjort
opmærksom på i afgørelsen af 25. juli 2008 ... er det navnlig udokumenteret,
at boringen mærket "B 1 04" var placeret nedstrøms forureningskilden i
grundvandet ... Anvendelse af JAGG trin 2 og 3 fordrer herudover, at andre
forudsætninger er opfyldt, såsom f.eks. monitering i grundvandet nedstrøms
kildestedet, jf. vejledning nr. 6/1998, side 75 og 79-80.

- 95 -
De af skønsmanden gennemførte beregninger efter JAG G-modellen viser i
øvrigt under alle omstændigheder, at der - selv hvis disse beregninger blev
foretaget på det foreliggende grundlag - ville være tale om en betydelig
overskridelse af grundvandskvalitetskriterierne på alle tre trin.
Selv, hvis nævnet lagde vægt på beregninger efter JAGG-modeIlens trin 2,
ville modellen i den aktuelle sag forudsige en klar overskridelse af
grundvandskvalitetskriterierne svarende til minimum ca. 300 gange den tilladte
værdi i et punkt, der befinder sig 40 m fra kildestedet (svarende til en
grundvandstransport i 1 år) ... Resultatet af beregningerne er i øvrigt afhængige
af jordtypen, og Natur- og Miljøklagenævnet kan konstatere, at hvis
beregningerne efter JAGG-modellens trin 2 udføres med udgangspunkt i en
mere porøs jordtype blandt de typer, som skønsmanden nævner som relevante
for ejendommen, vil JAGG-modellen forudsige klare overskridelser af
kvalitetskriterierne (dog mindre end 300 gange) selv i et punkt, der befinder sig
mere end 100 m fra kildestedet.
Den eneste beregning efter JAGG-modellen, hvor det er lykkedes Topdanmark
Forsikring A/S at vise en overholdelse af grundvandskvalitetskriterierne ved
anvendelse af JAGG-modellens trin 3 (men ikke trin 2), er ved at anvende
stoffet "dekan" som modelstof i beregningen. Olie indeholder mange
forskellige komponenter, og der er ingen holdepunkter for at gennemføre
beregninger efter JAGG-modellen med netop stoffet dekan som modelstof, jf.
skønsmandens besvarelse ... Der var således bl.a. også benzen, toluen og
xylener til stede i forureningen, jf. påvisningen af disse stoffer i forurenede
prøver fra grundvandet og poreluft-prøver udtaget på ejendommen ...
Sammenfattende fastholder Natur- og Miljøklagenævnet derfor, at
Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterier som udgangspunkt skal være
overholdt under kernen af den tilbageværende forurening, hvilket ubestridt ikke
er tilfældet i denne sag. Nævnets risikobedømmelse i forhold til grundvandet er
dog - som det også fremgår af afgørelsen af25. juli 2008 - udtryk for en
samlet helhedsbedømmelse, hvori indgår alle tilgængelige oplysninger,
herunder f.eks. resultaterne fra grundvandsprøver fra boringer nedstrøms
forureningen, i det omfang der foreligger valide data herom.
Også andre faktorer indgår i risikovurderingen. Miljøklagenævnet har f.eks.
også lagt vægt på risikoen for, at restforureningen påvirker den nærliggende
recipient - Holsted Å - ... idet nævnet har inddraget det forhold, at selv små
mængder forurening af den omhandlede type kan fa betydning for området ved
og vandmiljøet i åen. Området og åen er udpeget som Natura 2000-område
(habitatområde nr. 79), jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af l. maj
2007 om udpegning og administration af internationale
naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter
(Habitatbekendtgørelsen).
2.3 Risikovurderingen i fo rhold til arealanvendelse
Risikovurderingen i forhold til arealanvendelse vedrører, om forureningen er
placeret på en måde, hvor mennesker kan komme i kontakt med den. I givet

- 96 -
fald kan der være en sundhedsmæssig risiko forbundet med at efterlade
forureningen.
I undersøgelsesmaterialet fra Topdanmark Forsikring NS' rådgiver, DGE, som
forelå for nævnet, inden nævnet traf sin afgørelse den 25. juli 2008 om
yderligere oprensning, var det anført, at der i prøven fra boringen mærket "HB
4/ 1,0" var fundet en ganske kraftig forurening ...
På grund af beskrivelsen i undersøgelsesmaterialet af den måde og det sted,
boringen var udført, støttet af ejerens oplysninger om olielugt på arealet nord
for kælderens væg, lagde nævnet med rette til grund, at der var en betydelig
risiko for, at der henlå en restforurening i jorden nord for kældervæggen, som
kunne betyde en aktuel arealanvendelsesrisiko. Det skal i den forbindelse
erindres, at betingelsen for at kunne efterlade en restforurening på ej endommen
er, at der skal foreligge høj grad af sikkerhed for, at der hverken aktuelt eller i
fremtiden vil være en risiko for menneskers sundhed forbundet med at
efterlade forureningen.
Ud fra den konstaterede placering af den pågældende forurening nord for
kælderen på ej endommen var denne ikke uden risiko ved almindelig
arealanvendelse på ejendommen - selv ikke, hvis det må lægges til grund, at
den pågældende forurening nord for kælderen var beliggende fra 1-1 Y2 m
dybde og nedefter. Ved en forurening i disse dybder vil grundejeren ved
jordaktiviteter i forbindelse med en almindelig råden over ej endommen kunne
komme i kontakt med forureningen.
Det var derfor ikke med høj grad af sikkerhed påvist, at der ikke kunne være en
risiko for menneskers sundhed forbundet med at efterlade denne restforurening.
Topdanmark Forsikring NS havde under Miljøklagenævnets behandling af
sagen rigelig lejlighed til at kommentere indholdet i den omtvistede jordprøve
fra boringen "HB 4-1 ,0" og prøvetagningsstedet, ... , hvor selskabet har haft
nævnets udkast til afgørelse i høring, ... , inden den endelige afgørelse blev
truffet. Topdanmark Forsikring NS har under sagens behandling givet
Miljøklagenævnet skiftende forklaringer på, hvorfor prøven indeholder
forurening, og har bl.a. anført under retssagen - i øvrigt som noget helt nyt - at
prøven kan være krydskontamineret.
Skønsmanden har erklæret, at den måde prøven er dokumenteret på, har været i
strid med sædvanlig god, faglig praksis på området ... herunder bl.a. fordi der
ikke er oplyst om denne risiko for, at prøven er krydskontamineret.
Selv, hvis der ikke konkret måtte være konstateret en kraftig forurening på
stedet i forbindelse med den efterfølgende oprensning, bevirker det ikke, at
nævnets forståelse af prøveresultaterne var forkert, eller at nævnets vurdering i
afgørelsen af 2S. juli 2008 er fejlbehæftet. Miljøklagenævnet må i
jordforureningssager kunne henholde sig til, at de faktuelle oplysninger og
måleresultater, som nævnet får i undersøgelsesrapporter fra Topdanmark
Forsikring NS' professionelle rådgiver, er korrekte, medmindre der er et
objektivt grundlag for at betvivle disse.

- 97 -
Der er ikke grundlag for at tilsidesætte Miljøklagenævnets vurdering i forhold
til risikoen ved fremtidig arealanvendelse i afgørelsen af 25. juli 2008.
Det bemærkes i øvrigt, at i forhold til forureninger under bygningsanlæg er det,
som anført i afgørelsen af 25. juli 2008 ... Miljøklagenævnets faste praksis, at
bygninger i form af almindelige beboelsesejendomme ikke uden videre kan
forudsættes at bestå uændrede (og dermed afskærme forureningen) ud over ca.
20-30 år. Der er dog under alle omstændigheder tale om en
helhedsbedømmelse, hvor der f.eks. kan lægges vægt på en grundejers
konkrete ombygningsplaner e.l. ...
Den principielle diskussion om bygningers restlevetid og risikoen for, at en
ombygning vil blotlægge forureningen, har imidlertid ikke været af væsentlig
betydning for afgørelsen i den konkrete sag ... Det forhold, at en beskrivelse af
nævnets praksis indgår i afgørelsens redegørelse for retsgrundlaget og
principperne for sagens afgørelse, betyder ikke, at disse forhold har været af
væsentlig betydning for nævnets vurdering af arealanvendelsesrisikoen fra den
i denne sag omhandlede restforurening.
2.4 Indeklima
Som hovedregel er der altid en risiko for afdampning af oliekomponenter til en
bygnings indeklima forbundet med at efterlade en større restforurening af olie
under en beboelsesbygning, sådan som Topdanmark Forsikring AJS lagde op
til - i øvrigt mod forsikringstagerens klare vilje - i det foreliggende tilfælde.
Natur- og Miljøklagenævnet stiller krav om, at denne forhåndsrisiko skal
afkræftes med konkrete prøveresultater, hvis en restforurening skal efterlades,
hvilket er et almindeligt kendt og sædvanligt krav. Det skyldes bl.a., at
fyringsolie indeholder det flygtige og giftige stof benzen, der er
kræftfremkaldende selv i små mængder.
Risikovurderingen og oplysningerne fra DGE om risikoen for afdampning af
oliekomponenter til indeklimaet, der forelå forud for Miljøklagenævnets
afgørelse af25. juli 2008, afkræftede ikke i tilstrækkelig grad ovennævnte
formodning. Undersøgelserne fra DGE vedrørende indeklimaet tog således
f.eks. kun sigte på risikoen for indeklimaet i kælderplan ... og ikke i de øvrige
rum (over kælderplan), hvorunder forureningen også fandtes, ligesom der ikke
i forbindelse med prøveudtagningen var taget hensyn til variationer i
vejrforhold, temperatur, barometrisk tryk mv. - alle forhold, der influerer på
prøveresultaterne.
Miljøklagenævnet fandt derfor i afgørelsen af 2S. juli 2008 ... at det ikke i
tilstrækkelig grad var dokumenteret, at der ikke kunne være en indeklimarisiko
forbundet med at efterlade den skitserede restforurening under huset på
ejendommen, der blev brugt til beboelse. Nævnet anførte bl.a., at den
foreliggende dokumentation i sagen for omfanget af indeklimapåvirkningen var
spinkel ...
Skønsmanden bemærkede følgende ved besvarelsen af spm. 20 ... hvori
skønsmanden skulle forholde sig til indeklimarisikoen ved anvendelse af det

- 98 -
materiale, som Miljøklagenævnet havde adgang til i sin afgørelse fra 25. juli
2008:
"Datagrundlaget er relativt spinkelt, da der kun er udført en målerunde eft er
opgravningen med 3 datapunkter ... Der er baseret på de tilgængelige data
sandsynligvis ingen eller kun meget lil/e risiko for indeklimaet. Datagrundlaget er
dog meget spinkelt, hvorfor det anbefales at udføre supplerende poreluftmålinger til
afklaring afforholdene. "
Natur- og Miljøklagenævnet fastholder bl.a. på den baggrund, at det var en
sagligt korrekt vurdering, der blev gennemført i afgørelsen af 25. juli 2008. Det
er derfor også uden betydning for afgørelsens lovlighed, at det efter en række
supplerende undersøgelser og målerunder, der er gennemført efter
Miljøklagenævnets afgørelser, nu kan lægges til grund, at afdampningen fra
restforureningen under normale forhold sandsynligvis ikke ville have udgjort
en risiko for indeklimaet i huset på grunden.
Miljøklagenævnet lagde dog i forbindelse med nævnets vurdering med rette
vægt på, at der var en vis risiko for fornyet olieindtrængning i kældervæggene
på længere sigt, fordi disse vægges fundament havde kontakt med kraftigt
forurenet jord. Natur- og Miljøklagenævnet er uenig med skønsmanden i, at der
kan ses bort fra denne risiko og noterer sig, at skønsmanden erkender, at den
faglige viden på området er meget begrænset, og at risikoen ikke helt kan
udelukkes.
Det bemærkes i den forbindelse, at der ved den efterfølgende oprensning blev
konstateret en særdeles kraftig forurening umiddelbart under kældervæggenes
fundament ...
3. PROPORTIONALITET
Miljøklagenævnet har i afgørelsen ... afvejet udgiften til oprensning over for
omfanget og arten af den forurening og den forureningsfare, der konkret skulle
fjernes på ejendommen. Nævnet har på den baggrund fundet, at der skulle
foretages en yderligere oprensning ... og at proportionalitetshensyn ikke var til
hinder herfor.
Der er ikke grundlag for at tilsidesætte denne vurdering.
Det følger efter nævnets opfattelse af jordforureningslovens formål og
forarbejder, at alene i tilfælde, hvor omkostningerne til oprensning af en given
forurening er klart uforholdsmæssige i forhold til den miljømæssige ressource,
der gives afkald på ved at efterlade restforureningen, kan en sådan
restforurening efterlades på stedet - uanset at der altså kan være en risiko for
miljøet eller menneskers sundhed forbundet hermed. Denne risiko skal i så fald
vurderes at være acceptabel under de givne omstændigheder.
Dette har således undtagelsens karakter. I relation til forureninger fra
villaolietanke må det i den forbindelse erindres, at lovgiver var klar over, at
oprensning af en forurening fra en villaolietank kunne være økonomisk
særdeles byrdefuldt for den enkelte tankejer, der typisk kunne være
privatperson. Lovgiver indsatte netop derfor en obligatorisk forsikringspligt (i
jordforureningslovens § 49) for tankejerne til at tegne en forsikring med en

- 99 -
dækning på op til 2 mio. kr., der skal dække de økonomiske byrder ved
oprydningen. Resten af beløbet betales efter loven af miljømyndigheden,
således at tankejeren holdes skadesløs.
Miljøklagenævnet har vurderet i afgørelsen af 2S. juli 2008, at risikoen fra den
foreliggende restforurening på ej endommen på daværende tidspunkt både var
betydelig og var typisk for en olieforurening fra en villaolietank, som den
foreliggende.
De tilvejebragte oplysninger under sagen støtter nævnets vurdering:
Restforureningen har vist sig at være mere omfangsrig - næsten dobbelt så
meget olie ... - end antaget af DGE og Topdanmark Forsikring A/S
(maksimalt 89 l olie) under Miljøklagenævnets sagsbehandling forud for
afgørelsen af 2S. juli 2008, og DGE's og Topdanmark Forsikring A/S' skøn
under sagen har således været for optimistiske. Skønsmanden ... vurderede
restforureningen til at udgøre mellem ISO og 200 kg olie, og opgjorde den
forurenede jordmængde til ca. 20 m 3 på baggrund af samme
oplysningsgrundlag, som forelå for Milj øklagenævnet, inden nævnet traf
afgørelse den 2S. juli 2008.
Restforureningen måtte også betegnes som mobil. Ved de oprindeligt udførte
undersøgelser fra DGE var der konstateret indhold af olie i den efterladte
restforurening på op til maksimalt 7.900 mg/kg TS (tørstof). Ved
oprensningsarbejdet blev der derimod konstateret et indhold af olie i jorden på
helt op til 14.000 mg/kg TS ... eller mere end 140 gange Miljøstyrelsens
jordkvalitetskriterium, som er på 100 mg/kg.
I forhold til forureningens mobilitet har Topdanmark Forsikring A/S' rådgiver,
DGE, konstateret ... ved oprensningen af restforureningen - efter afgørelserne
blev truffet - at olieindholdet i restforureningen faktisk oversteg jordens
kapacitet til at holde på olien, som derfor - ud over at der fra olieforureningen
til stadighed ville udvaskes oliestoffer til grundvandet - kunne drænes af
jorden (som fri fase olie) og således spredes yderligere i jorden eller til
grundvandet. Natur- og Miljøklagenævnet er helt enig i denne vurdering.
Med hensyn til forureningens omfang i grundvandsmagasinet har skønsmanden
- ud over beregningerne efter JAGG-modellens trin 2 og 3, som udviste
overskridelser af kvalitetskriterierne - på baggrund af en række nye erfaringer
med andre olieforureninger anslået, at "forureningsfanen" i grundvandet ville
have været ca. 6-8 m x 40 m fra den resterende forurening under bygningen.
Herved skal forstås, at olien vil være opløst tilstrækkeligt i grundvandet og
afsat i den omkringliggende jord - således at grundvandskvalitetskriterierne vil
være opfyldt - uden for denne "fane". Skønsmanden bygger sin antagelse på
erfaringer fra andre oprydningsprojekter fra jordforureninger, herunder navnlig
på en undersøgelse (Miljøprojekt nr. 1309/2009), der dog først er dokumenteret
i december 2009, dvs. efter nævnet traf sine afgørelser.
Miljøklagenævnet har derfor ikke kunnet inddrage erfaringerne fra denne
undersøgelse. Erfaringerne herfra kan i øvrigt ikke bruges direkte i nærværende
sag, fordi forudsætningerne for at bruge disse ikke er opfyldt i sagen. Det er

- 100 -
f.eks. usikkert, hvor stor forureningsudbredelsen i grundvandet rent faktisk er,
da grundvandets strømningsretning og hastighed er ukendt, og da der ikke er
gennemført korrekte målinger nedstrøms forureningskilden.
Selv, hvis skønsmandens antagelse om udbredelsen i grundvandsmagasinet
lægges til grund, ville det, at efterlade den omhandlede restforurening,
indebære, at der skulle gives afkald på en betydelig grundvandsmængde som
forurenet i en længere årrække fremover - hvilket også er påpeget af
skønsmanden ... Teoretisk set ville den pågældende restforurening i jorden på
169 l kunne have givet anledning til forurening af grundvandsmagasinet i hen
ved 4.000 år. Der var ingen sikkerhed for, at forureningen ikke ville sprede sig
yderligere i magasinet.
Grundvandet er værnet af jordforureningslovens påbudsbestemmelser, uanset
om der aktuelt er knyttet drikkevandsinteresser til et givent magasin. Den
aktuelle anvendelse af det terrænnære grundvandsmagasin, som den
omhandlede forurening har spredt sig i, giver derfor ikke grundlag for at bortse
fra forureningen. Der er således tale om et grundvandsmagasin, som er
anvendeligt til vandindvindingsformål.
Skønsmanden anfører om magasinet, at "[d}et øvre magasin anvendes p.t. til
forsyningsformål, ligesom det er sammenhængende over større afstande og
derfor, udfra denne betragtning, kan bevirke en større forureningsspredning.
Den fundne forurening udgør udfra denne definition en risiko lokalt for det
øvre magasin", ...
I den forbindelse må det også erindres, at ejendommen kun befinder sig 2S0 m
fra indvindingsoplandet til Bjøvlund Vandværk .,. Hertil kommer et antal
mindre indvindingsanlæg tæt på ejendommen, der indvinder vand fra det øvre
grundvandsmagasin, hvortil forureningen på ej endommen som bekendt har
spredt sig. De nærmeste af disse indvindingsanlæg ligger ca. SOO m øst for
ejendommen, jf. afgørelsen af 2S. juli 2008 ...
Uanset, at det pågældende magasin ikke i øj eblikket anvendes til indvinding af
drikkevand, vil en accept af en restforurening, som den i sagen omhandlede,
derfor bevirke, at der skulle gives afkald på sådanne grundvandsressourcer i en
længere årrække, at et antal ejendomme ville blive afskåret fra at indvinde
vand fra magasinet, og at der skulle accepteres en risiko for større
forureningsspredning.
Miljøklagenævnet har bl.a. under disse omstændigheder med rette vurderet, at
de økonomiske omkostninger for forsikringsselskabet i størrelsesordenen kr.
SOO.OOO,- til oprensning af restforureningen ikke var uforholdsmæssige .. , Der
er ikke grundlag for at tilsidesætte nævnets vurdering.
Det bemærkes i den forbindelse, at en del af meromkostningerne til
oprensningen skyldes det forhold, at restforureningen for størstedelens
vedkommende var beliggende under en bygning. I sager om forurening (typisk
en læk) fra en villaolietank er dette imidlertid et sædvanligt forekommende
forhold, og dette fører bl.a. derfor ikke i sig selv til, at omkostningerne bliver
uforholdsmæssige.

- 101 -
4. MILJØKLAGENÆVNETS AFGØRELSE AF 18. NOVEMBER 2009
Miljøklagenævnet påbød i afgørelsen af 2S. juli 2008 ... tankejerne at foretage
en yderligere oprensning end den stedfundne. Afgørelsen stillede krav om, at
der skulle udarbejdes et projekt for yderligere oprensning på ej endommen, men
ikke nødvendigvis en fuldstændig oprensning.
Topdanmark Forsikring AJS valgte at foreslå fuldstændig oprensning i sit
projekt af 9. september 2008 '" Vejen Kommune tiltrådte dette ved sin
afgørelse (påbud) af2S. juni 2009, som blev stadfæstet af Miljøklagenævnet
den 18. november 2009 '"
Parterne er enige om, at påbuddet ... ikke efter sit indhold burde være opfyldt
anderledes end det efterfølgende er sket. Der er endvidere enighed mellem
parterne om, at nævnets afgørelse af 18. november 2009 ... ikke er åbenbart
mere økonomisk vidtgående end andre lige så gode alternativer til opfyldelse af
nævnets påbud af2S. juli 2008 ...
5. ANBRINGENDER VEDRØRENDE ERSTATNINGSpASTANDEN
Topdanmark Forsikring AIS' påstand 3 om erstatning bliver kun relevant, hvis
Miljøklagenævnets afgørelse annulleres af landsretten.
Til støtte for påstanden om frifindelse gøres det gældende, at Natur- og
Miljøklagenævnet i givet fald ikke er erstatningsansvarlig over for sagsøger.
Det bestrides i den forbindelse, at der foreligger et erstatningsretligt
ansvarsgrundlag.
Miljøklagenævnet har ikke indsigelser mod den beløbsrnæssige opgørelse af
sagsøgerens påstand nr. 3.
Sagsomkostninger
Ved fastsættelse af sagens omkostninger bør der lægges vægt på de
involverede værdier, sagens principielle karakter og på det betydelige arbejde
forbundet med sagens udførelse, herunder at der har været gennemført et
omkostningskrævende forløb med syn og skøn.
For så vidt angår sagens principielle karakter bemærkes, at Miljøklagenævnet -
både før og efter afgørelsen i Holsted sagen - har afgjort et betydeligt antal
sager efter samme principper, som foreligger til pådømmelse i nærværende sag,
hvor Topdanmark Forsikring AJS også er den reelle påbudsadressat.
Principperne for den omhandlede afgørelse bygger således på en fast praksis
hos nævnet, som er fastlagt i en række principielle afgørelser truffet under
medvirken af nævnets beskikkede, sagkyndige medlemmer ... "
Landsrettens begrundelse og resultat

- 102 -
Efter jordforureningslovens § 48, stk. l, kan en olieforurening påbydes fjernet, således at
tilstanden forud for forureningen genoprettes. Som fastslået i Højesterets dom af 30. juni
2005 refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 2005, side 2923, begrænses dette
genopretningsprincip af proportionalitetsprincippet, blandt andet således at en
olieforurening som udgangspunkt ikke kan påbydes fjernet, hvis der foreligger en høj grad
af sikkerhed for, at forureningen eller restforureningen hverken aktuelt eller i fremtiden
indebærr en miljø- eller sundhedsmæssig risiko.
Det beror på en konkret vurdering, om der foreligger denne høje grad af sikkerhed for, at
(rest)forureningen hverken aktuelt eller i fremtiden indebærer en risiko i forhold til
grundvand, arealanvendelse eller indeklima. Såfremt det vurderes, at der ikke foreligger
denne høje grad af sikkerhed, skal der, ligeledes i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, foretages en afvejning af på den ene side den samlede miljø­
eller sundhedsmæssige risiko og på den anden side, hvilket påbud der må anses for
nødvendigt og tilstrækkeligt også henset til de med opfyldelsen heraf forbundne
omkostninger.
Miljøklagenævnets afgørelse af 25. juli 2008
Det er ubestridt, at oliespildet på ejendommen trængte gennem jorden til det sekundære
grundvandsmagasin, hvor der blev målt betydelige overskridelser af Miljøstyrelsens
kvalitetskriterier for grundvand. Selv om ejendommen ikke længere ligger i et "Område
med Særlige Drikkevandsinteresser", er der fortsat tale om et større, sammenhængende
grundvandsmagasin, der anvendes til vandforsyningsformål, og som efter skønsmandens
forklaring aktuelt bruges til mark- og kreaturvanding. At sikre vandforsyningen er et af de
bærende hensyn bag jordforureningsloven, og landsretten finder det ikke afgørende, om det
sekundære grundvandsmagasin under ejendommen må antages på sigt at ville blive brugt
til drikkevand til mennesker. Efter skønsmandens besvarelse af spørgsmål 8 lægger
landsretten til grund, at det er meget usikkert, om boring B l 04 stod nedstrøms for
forureningen, og dermed afgrænsede denne. Landsretten finder herefter ikke grundlag for
at anfægte Miljøklagenævnets vurdering af, at der ikke forelå en høj grad af sikkerhed for,
at den efterladte forurening hverken aktuelt eller i fremtiden indebar en risiko for
grundvandet.

- 103 -
Ved sin vurdering af risikoen for arealanvendelsen lagde Miljøklagenævnet til grund, at
boring HB4 1,0 var udtaget uden for huset i en dybde mellem 0-1 meter under terræn.
Dette var baseret på DGEs rapport af 12. januar 2004, hvori det anføres, at "HB4 er en
horisontal håndboring gennem væggen bag fyret og er boret i retning mod BIOI".
Miljøklagenævnet modtog i forbindelse med, at udkast til afgørelse blev sendt i høring,
hverken oplysning om, at boring HB4 1,0 var uforet og kunne , være krydskontamineret,
eller at den muligvis blev taget lige under kældergulvsniveau og dermed mindst 1 meter
under terræn. Derimod modtog Miljøklagenævnet oplysning om, at der i forbindelse med
udgravningen i 2005 blev udtaget fire jordprøver (PRl -4) fra udgravningen, som alle,
bortset fra PR2, viste tegn på forurening, og dermed understøttede grundejerens oplysning
om, at der kom olielugt, når han gravede i området. Landsretten finder herefter ikke
grundlag for at anfægte Miljøklagenævnets vurdering af, at der ikke forelå en høj grad af
sikkerhed for, at den efterladte forurening hverken aktuelt eller i fremtiden indebar en
risiko for arealanvendelsen.
Skønsmanden har i sin forklaring og i besvarelsen af navnlig spørgsmål 5, 9, 10 og 21
oplyst, at det er meget lidt sandsynligt, at den efterladte restforurening kunne føre til
fornyet indtrængning af olie i kældervæggene eller på anden måde påvirke indeklimaet i
ejendommen. Der blev imidlertid hverken i forbindelse med poreluftprøverne før eller efter
opgravningen af jord under ejendommen som led i afværgeforanstaltningerne foretaget
referenceprøver af udeluft i området eller givet oplysninger om de meteorologiske forhold
på prøvetagningstidspunkterne, lige som der ikke blev udtaget poreluftprøver i husets
stuesektion. Skønsmanden har ved besvarelsen af spørgsmål 20 anført, at datagrundlaget
var spinkelt, hvorfor det anbefaledes at foretage supplerende poreluftmålinger. Landsretten
finder derfor, at der ikke på daværende tidspunkt var høj grad af sikkerhed for, at den
efterladte forurening hverken aktuelt eller i fremtiden indebar en risiko for indeklimaet.
Landsretten finder herefter ikke grundlag for at anfægte Miljøklagenævnets samlede
vurdering af, at der ikke forelå en høj grad af sikkerhed for, at den efterladte forurening
hverken aktuelt eller i fremtiden indebar en miljø- eller sundhedsmæssig risiko.
Ved afgørelsen blev de daværende grundejere - og dermed reelt Topdanmark - påbudt "at
udarbejde et projekt for en mere omfattende oprensning på ej endommen, således at den
miljø- og sundhedsmæssige risiko fra forureningen herved fjernes". Topdanmark har
oplyst, at omkostningerne forbundet med opfyldelsen af dette påbud androg 60.219 kr.

- 104 -
ekskl. moms. Landsretten finder, at det meddelte påbud - henset til den samlede miljø- og
sundhedsmæssige risiko og de omkostninger, som var forbundet med at opfylde påbuddet
- ikke var mere vidtgående end nødvendigt.
Landsretten frifinder af disse grunde Natur- og Miljøklagenævnet for Topdanmarks første
påstand.
Miljøklagenævnets afgørelse af 18. november 2009
Efter Miljøklagenævnets første afgørelse i sagen udarbejdede DGE på Topdanmarks vegne
beregninger efter den såkaldte JAGG-model over forureningsspredningen. Landsretten
finder, at sådanne beregninger, i hvert fald i tilfælde som det foreliggende, hvor der er
konstateret en forurening med olie af grundvandet i et område med
vandforsyningsinteresser, ikke er afgørende for den konkrete risikovurdering. Beregningen
kan dog indgå som et moment både i risikovurderingen og i den efterfølgende afvejning af
på den ene side den samlede miljø- eller sundhedsmæssige risiko og på den anden side,
hvilket påbud der må anses for nødvendigt og tilstrækkeligt også henset til de
omkostninger, der er forbundet hermed. Efter skønsmandens besvarelse af navnlig
spørgsmål 5-7 lægger landsretten til grund, at forudsætningerne i Miljøstyrelsens
vejledning nr. 6/1998 for at foretage en beregning på trin 3 i JAGG-modellen ikke var til
stede. Endvidere lægger landsretten efter skønsmandens forklaring og besvarelse af
navnlig spørgsmål 14a-1 4d til grund, at benzen ville være egnet som modelstof, og at der
ved anvendelse af benzen som modelstofi en tillempet, teoretisk beregning efter JAGG­
modellen også ville være en overskridelse af kvalitetskriterierne for grundvand på trin 3.
På denne baggrund finder landsretten ikke grundlag for at anfægte Miljøklagenævnets
vurdering af, at der fortsat ikke forelå en høj grad af sikkerhed for, at den efterladte
forurening hverken aktuelt eller i fremtiden indebar en risiko for grundvandet.
I forbindelse med skønsforretningen på ejendommen den 9. november 2009 oplyste
grundejeren, at der var konkrete planer om bygningsmæssige forandringer på ej endommen
i form af udbygning af huset. Herefter, og da der ikke var foretaget yderligere
undersøgelser af risikoen i forhold til arealanvendelsen, herunder muligheden for kontakt
med forurenet jord, finder landsretten ikke grundlag for at anfægte Miljøklagenævnets
vurdering af, at der ikke forelå en høj grad af sikkerhed for, at den efterladte forurening
hverken aktuelt eller i fremtiden indebar en risiko for arealanvendelsen.

- 105 -
Efter Miljøklagenævnets første afgørelse i sagen blev der foretaget yderligere
poreluftprøver, hvoraf den ene (PL. VE. l ) viste et indhold af benzen over kvalitetskriteriet.
Efter skønsmandens forklaring kan det ikke udelukkes, at der blot var tale om det
almindelige baggrundsbidrag og ikke et merbidrag. De øvrige tre poreluftprøver viste en
koncentration i poreluften, der var ca. fire gange lavere end poreluftprøverne fra 2003.
Skønsmanden har ved besvarelsen af spørgsmål 9 anført, at der med stor grad af sikkerhed
hverken nu eller i fremtiden vil være en uacceptabel påvirkning af indeklimaet fra den
efterladte restforurening i jorden. Herefter finder landsretten, at der var en høj grad af
sikkerhed for, at den efterladte forurening hverken aktuelt eller i fremtiden indebar en
risiko for indeklimaet.
Landsretten finder sammenfattende ikke grundlag for at anfægte Miljøklagenævnets
samlede vurdering af, at der ikke forelå en høj grad af sikkerhed for, at den efterladte
forurening hverken aktuelt eller i fremtiden indebar en miljø- eller sundhedsmæssig risiko
for så vidt angår grundvand og arealanvendelse.
Efter skønsmandens besvarelse af spørgsmål 24 lægger landsretten til grund, at det var
nødvendigt for at overholde kvalitetskriteriet for grundvandet at foretage afgravning i det
omfang, det er sket. Det lægges endvidere efter skønsmandens forklaring til grund, at der
ikke var andre og billigere måder at opfylde påbuddet fra Miljøklagenævnet på end den
fuldstændige fjernelse af forureningen, som blev foretaget. De hermed forbundne
omkostninger blev afTopdanmark anslået til 424.200 kr. ekskl. moms. Navnlig henset til
den konstaterede forurening af grundvandet og usikkerheden i relation til restforureningens
mængde, omfang og udbredelse finder landsretten, at det var nødvendigt at fjerne
forureningen fuldstændigt også henset til omkostningerne herved.
Landsretten tager derfor i det hele Natur- og Miljøklagenævnets frifindelsespåstand til
følge.
Topdanmark skal betale 250.000 kr. inkl. moms i sagsomkostninger til Natur- og
Miljøklagenævnet til dækning af udgifter til advokatbistand. Endvidere skal Topdanmark
endeligt bære omkostningerne i forbindelse med syn og skøn i sagen. Ved fastsættelsen af
beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget
hensyn til sagens omfang, varighed og betydning.

Natur- og Miljøklagenævnet frifindes.
- 106 -
Thi kendes fo r ret:
Topdanmark Forsikring AIS skal betale 250.000 kr. i sagsomkostninger til Natur- og
Miljøklagenævnet.
Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
(Sign.)
Udskriftens rigtighed bekræftes. østre Landsret, den
L
Ka ' a
kontorfuldmægtig
,
1 n JUNI 2011