ORIENTERING 2010 - Tidsskriftet SFINX

Tyrkiet
Fund og udgravninger: Uden tvivl vil 2010 i
mange år fremover
Sortehavet
blive husket som
det år, da en rov-
Tyrkiet
gravning midt i Milas
by i Karien i det
Kelainai
sydvestlige Tyrkiet
Milas
afslørede en for-
Halikarnassos
nem herskergrav i
fundamentet af et
senere romersk tempel. Graven tilhører sandsynligvis
et af de tidligste medlemmer af det hekatomnidiske
satrapi, der optrådte som persiske lydkonger
i 300-tallet f.Kr. Det kendteste medlem af slægten
var Maussollos, der selv blev gravlagt i Maussollæet
i Halikarnassos. På mange måder er graven i Milas
og dens omkringliggende anlæg en direkte forløber
for netop Maussollæet. Det gælder både dens
Fundamentet af et romersk tempel i Milas under
hvilket et spektakulært fund dukkede op i 2010: Et
gravkammer fra 300-tallet f.Kr. Foto: Anne Marie
Carstens.
placering i centrum af byen, og det terrasseanlæg
graven er indbygget i. Der er bevaret rester af vægmalerier
i gravkammeret, som bl.a. indeholdt en
skulpturdekoreret sarkofag, der gengiver den gravlagte
i færd med passende aristokratiske beskæftigelser,
f.eks. som hovedperson i en banket. Graven
er p.t. genstand for yderligere arkæologiske undersøgelser
og vil derefter blive publiceret. Der er
ikke frigivet billeder af selve graven, så læserne må
væbne sig med tålmodighed. Men der er noget at
glæde sig til.
I 2008 lød startskuddet på et ambitiøst samarbejde
mellem franske, tyske og tyrkiske arkæologer,
som i fællesskab har sat sig for at undersøge
den persiske residensby Kelainai ved den moderne
by Dinar i det vestlige Tyrkiet. Kelainai lå centralt
på den vestlige del af den anatolske højslette, hvor
hovedfærdselsårer både nord-syd og øst-vest (bl.a.
Mæander-floden) mødtes i antikken. Byen nævnes
i flere skriftlige kilder, især fordi den var persisk residensby.
Således beskriver den græske historiker
Xenofon (ca. 425-354 f.Kr.), at storkongen Xerxes
(død i 465 f.Kr.) lod opføre et palads nær Marsyas
kilde. Marsyas, som ifølge sagnet udfordrede
Athena i spil på dobbeltfløjte gengives på Kelainais
mønter. Xenofon fortæller også, at Kyros den Yngre
byggede endnu et palads nær Mæander-floden,
der løber igennem Kelainai, og at Kyros’ palads også
rummede et paradeisos, en kongelig jagthave.
Det er nærliggende at forestille sig, at Kelainai
også spillede en stor rolle i den frygiske periode,
før persernes indtog i Anatolien. De arkæologiske
undersøgelser af Kelainai er blevet indledt med
en landskabsundersøgelse, et survey, dels i den
moderne by Dinar og dels i Kelainais opland. Alle
fund og resultater registreres via GIS (Geografisk
Informations System), der har satellitbilleder som
udgangspunkt. Det kan synes som en spidsfindig
teknikalitet, men ved at basere al fundregistrering
på GIS kommer landskabsundersøgelser og urba-
nisering i langt større fokus, fordi der hele tiden refereres
til den geografiske distribution af fund og
forekomster. Især hvad angår byarkæologi giver
GIS-registreringen et godt og hurtigt overblik over,
hvad man kan sige om den antikke by vha. genanvendte
antikke bygningsdele i bybilledet
Forskerteamet håber naturligvis at finde rester
af paladserne i Kelainai. Vi mangler endnu at
finde ud af hvordan et akæmenidisk palads i den
vestlige del af Perserriget så ud. Og så er mødet
mellem græsk og persisk, frygisk og lydisk naturligvis
af interesse! Læs mere på projektets hjemmeside:
www-ausonius.u-bordeaux3.fr/axes/Kelainai/
projet_eng.htm
Ægypten
Fund og udgravninger: Ægyptiske forskere under
ledelse af Zahi
Hawass, generalsekretær
for the
Cairo
Saqqara
Supreme Council
of Antiquities, har
ved DNA- og rønt-
Kongernes Dal Luxor genundersøgelser
Ægypten
studeret Tutankhamons
og andre
kongelige mumier i Cairo. Hensigten har været at
opklare familieforbindelser. Hawass antager nu, at
Tutankhamons mor var en datter af Amenophis 3.
og således en søster til farao Akhenaton, som man
fortsat mener, er far til Tutankhamon.
Det store arbejde med at frilægge den 2 km
lange processionsvej mellem Karnak- og Luxortemplerne
er kommet nær sin afslutning.
Ægyptiske arkæologer har ved Saqqara opdaget
en embedsmandsgrav (såkaldt mastaba)
tilhørende skriveren Shendwas fra 5. dynasti, ca.
2300 f.Kr. Specielt farverne på den såkaldte falske
dør, gravens offersted, var særdeles velbevarede.
Museumsnyt: Zahi Hawass planlægger at lade
udføre kopier af visse af de mest besøgte grave i
Kongernes Dal. De originale kongegrave er nemlig
truet af forfald på grund af de mange besøgende
turister.
Mellemøsten
Fund og udgravninger: Efter mange år med
Golf-krige og andet
uvæsen er der atter
ved at komme
Erbil
Irak
gang i arkæolo-
Homs
Failaka gien i Irak. I første
Jerash
omgang dog mest i
Qatar
den nordøstlige del
Mellemøsten
af landet, hvor der
længe har været roligere
forhold. Flere projekter er startet eller undervejs,
og det er et spændende perspektiv, for der er
tale om et af de rigeste områder af oldtidens Mesopotamien,
som i årtier har været lukket land for
udenlandske arkæologer. F.eks har et hold fra universitetet
i Leiden, Holland, i 2010 startet udgravning
af byhøjen Satu Qala nær Erbil, hvor man har
fundet indskrifter, som røber, at byen i 1000-tallet
f.Kr. hed Idu, og var hovedstad i et lille lokalt kongerige,
som var underlagt Assyrien. Det er nok ikke
for meget sagt, at det er fra dette område, man de
næste år kan vente sig nogle af de mest opsigtsvækkende
arkæologiske nyheder i Mellemøsten!
Ellers er megen arkæologisk aktivitet stadig
rettet mod Syrien, hvor mange års stabile forhold og
myndighedernes liberale holdning har gjort landet
til vært for snesevis af projekter. Blandt årets mange,
mange fund kan nævnes nye spektakulære opdagelser
i en palads-krypt fra 1500-tallet f.Kr., der er
under udgravning af tyske og syriske arkæologer
i den gamle hovedstad Qatna nær Homs. Krypten
indeholder mere end 100 skeletter anbragt i dekorerede
trækister, mange med kostbare gravgaver. Et
interessant eksempel er et segl med en indskrift, der
172 · S F I N X 3 3 · 4 , 2 0 1 0 O r i e n t e r i n g 2 0 1 0 · 173