Dantes verona - Tidsskriftet SFINX

Dantes verona
a F H a n n e r o e r
Alt hvad du elsker mest, skal du forlade,
og det er blot den første af de pile
landflygtigheden snart skal sende mod dig.
At fremmed brød er salt, skal du snart erfare,
og du vil finde vejen hård at vandre
der fører op og ned ad andres trapper.
(Paradiset xvii, vers 55-57)
Disse profetiske ord stammer fra Paradiset, tredje
del af Dantes Guddommelige Komedie. Dante
er både forfatter og hovedperson i det store digt
om rejsen i de tre dødsriger, Helvedet, Purgatoriet
(Skærsilden) og Paradiset, og det giver ham mulighed
for at fremstille sit eget liv i det lys, han
ønsker. Komedien er skrevet i perioden ca. 1307-
1321, men den fiktive rejse i dødsrigerne foregår
i påsken 1300.
På v ej moD ekSilet
Dante var i det virkelige liv involveret i det turbulente
politiske liv i Firenze, hvor han var prior
i sommeren 1300. Da de pavevenlige kræfter kaldet
de sorte guelfer kort efter fik magten, sendte de
deres modstandere – de kejservenlige hvide guelfer
– i eksil. Dante, der ønskede et kejserdømme uafhængigt
af kirken, var en af de eksilerede, sågar
med en dødsdom oveni, og han genså aldrig Firenze.
kærligheden til byen og hadet til de politiske
modstandere går som en rød tråd gennem alle
de værker, han skrev frem til sin død i 1321.
Citatet ovenfor er del af en længere tale, som
Dante har lagt i munden på Cacciaguida, der udover
at være en agtværdig korstogsridder fra
1100-tallet også var hans forfader: et symbol på de
gode gamle dage før verden og især Firenze gik af
lave! Cacciaguida profeterer – som det just var tilfældet
på Komediens tilblivelsestidspunkt – at Dante
ville komme til at leve af andres nåde, en bitter
62 · S F I N X 3 4 · 2 , 2 0 1 1 – G a r d a s ø e n o g V e r o n a
pille at sluge for den stolte digter. Dantes sidste tyve
år var en vandring fra mæcen til mæcen, hvor han
opholdt sig i flere midt- og norditalienske byer. vi
kender ikke ruten i detaljer, men han boede flere
år i verona, hvor den generøse hersker, Cangrande
1. della Scala, støttede ham og formodentlig også
brugte ham som diplomat eller sekretær.
Den g æStFr ie lomba r Der
i årene lige efter eksilet var Dante sammen med
andre fordrevne, bl.a. i byen Forlí, men dem blev
den kompromisløse digter hurtigt uvenner med.
Cacciaguida giver dem et ordentligt fur i samme
tale (vers 61-69, hvor de kaldes fjolser, tåber og
dyr!) og fortsætter:
Din første tilflugt og dit første herberg
finder du hos den gæstfrie lombarder,
han på hvis stige ørnen troner øverst.
Og han vil sætte dig så højt i venskab
at det at gi og det at be, hos jer to
bliver omvendt af hvordan det er hos andre.
(Paradiset xvii, vers 70-75)
Cacciaguida fortæller her, at Dantes første ophold
er i lombardiet hos Scala-familen, også kaldet
Scaliger-slægten, hvis våbenskjold bestod af en
stige kronet med den kejserlige ørn. Dette første
ophold må have været omkring 1303-1304, og den
”gæstfrie lombarder” er formodentlig bartolomeo
della Scala, der døde 1304. Han var bror til Cangrande
della Scala, der på dette tidspunkt kun var
ni år. Det fortæller Cacciaguida i de følgende vers,
der er en ubetinget lovprisning af den kære mæcen
og slutter således:
Hans ry skal vokse så endog hans fjender,
hvor gerne de end ville, ikke helt kan

Statuen af Dante på Piazza dei Signori blev afsløret 14. maj 1865. Den står foran Loggia del Consiglio (t.h.),
som blev indviet i 1476 og som husede byens råd under den venetianske periode. Dante var selv gæst i Cangrandes
palads, der indrammer pladsens østside. Foto: Darren & Brad.
fortie hvad han udretter dernede.
Sæt blot din lid til ham og til hans yndest,
for gennem ham vil manges vilkår ændres,
og tiggere og rigmænd skifte pladser.
(Paradiset xvii, vers 85-90)
Cangrande 1. della Scala (1291-1329) var hersker i
verona fra 1308 (indtil 1311 sammen med broderen
alboino) og fra 1310 med titlen kejserlig generalvikar.
Dante havde store forhåbninger til ham, fordi
han støttede den nykårede kejser Henrik 7. af luxembourg.
i årene 1308-13 satte Dante al sin lid til,
at Henrik 7. kunne bringe en afslutning på stridighederne
i italien, men Henrik døde uventet i 1313.
ProFetier ne i komeDien
Komedien indledes med en mystisk profeti om en
frelsende mynde, der skal komme og redde italien,
hvilket kan være en hentydning til Henrik 7. (Helvedet
i, vers 100-111). men det kan også være en
hentydning til Cangrande della Scala, hvis fornavn
synes at betyde ”stor hund”, selvom ordets egentlige
oprindelse er khan, hersker. Denne flertydighed
er typisk for Komedien, der har sat sine læsere
på arbejde fra dag ét! Selv hans samtidige havde
brug for kommentarer for at forstå Dantes nybrydende
værk med dets mange selvopfundne ord
og intense historier om personer fra fortid, nutid
og fremtid. Dertil kommer den gådefuldhed, der
karakteriserer profetierne i Komedien; mynden siges
således at herske ”fra Feltro til Feltro”. en ud af
mange forklaringer på disse dybest set uforståelige
ord kunne være, at frelseren kommer fra et sted
mellem to ”Feltro”, f.eks. byerne Feltre og montrefeltro.
Da verona ligger midt imellem de to byer,
kunne det pege på Cangrande som den fremtidige
redningsmand.
Da nte og Ca ngr a nDe
Dante boede med sikkerhed i verona fra 1315
til 1317 og sandsynligvis i det meste af perioden
1312-1318. Dermed er Helvedet og Purgatoriet
63

Detalje af gitterværket om en af Scaliger-familiens gravmæler foran Santa Maria Antica med gengivelse af
stigen fra scagliernes våbenskjold. Foto: Darren & Brad.
blevet færdige og det meste af Paradiset skrevet
under opholdet i verona, hvor Cangrande støttede
Dante i det store arbejde. Cacciaguidas tale
er blevet udlagt som Dantes afskedshilsen til Cangrande.
Senest 1318 vælger Dante nemlig at flytte
til ravenna, hvor den litterært interesserede hersker
guido novello da Polenta tilbyder den nu
berømte digter husly. Her lever han frem til sin
død i 1321. vi ved, at han var tilbage i verona i
1320, hvor han i kirken Sant’elena oplæste sin lille
naturfilosofiske afhandling Quaestio de aqua et
terra (Spørgsmål om vand og jord).
Dantes taknemmelighed mod Cangrande
kommer også til udtryk i det 13. brev, hvor han
dedicerer Paradiset til sin ven og beskytter. i indledningen
udtrykker Dante sin taknemmelighed
i en retorisk tour de force, hvor Cangrande sammenlignes
med de største herskere. Faktisk var
Cangrande den, der for alvor gjorde verona til en
mægtig by med sejre over vicenza og Padova. Han
satte også gang i nybyggeri i verona, hvor middelalderpaladser
brød med det antikke gadenet og
64 · S F I N X 3 4 · 2 , 2 0 1 1 – G a r d a s ø e n o g V e r o n a
sprængte byens rammer. Dermed var grunden lagt
til den kulturelle blomstring i midten af århundredet,
hvor de første humanister genopdagede vigtige
antikke håndskrifter i Biblioteca Capitolare, veronas
berømte bibliotek for antikke håndskrifter,
og påskønnede byens romerske levn. Dante havde
ikke den slags arkæologiske interesser; han var et
middelaldermenneske, der først og fremmest søgte
efter spor af guds store plan i denne verden.
v erona i Da nteS vær k
lokalpatrioter fra verona – og dem har der altid
været mange af – har foreslået, at Dantes klippefyldte
Helvedestragt beskrevet i Komedien kunne
være inspireret af byens romerske arena og de
mange romanske kirker. en fri fantasi som hverken
kan af- eller bekræftes. Det samme gælder forslaget
om, at det store rosevindue i kirken San Zeno,
med form som et lykkehjul og tilskrevet en vis
briolato, skulle have inspireret digteren til lignelser,
hvor Fortuna indgår. Det har også pirret fantasien,
at Dante nævner fire store familier i byen:

Kom se, du sten sjæl, se dog Cappelletti,
Montecchi, Filippeschi og Monaldi:
De første er i nød, de sidste ængstes!
(Purgatoriet vi, vers 106-108)
Dante vil sikkert sige, at slægtsfejder ødelægger alt,
men man kunne jo også udlægge familierne Cappelletti
og montecchis sorg som et resultat af den
ulykkelige historie med romeo og giulietta! De to
familier er nemlig blevet identificeret med Shakespeares
Capulet og montague – og nok er historien
ikke sand, men den er god! angiveligt skulle de
to ulykkelige elskende have giftet sig i krypten under
San Zeno.
Den nationa le Da nte
byen var på Dantes tid centreret omkring klostret
San Zeno, hvoraf kun et tårn er tilbage, kirken
Sant’elena og della Scala-familiens residens
ved Santa maria antica. ved siden af Santa maria
antica findes gravmonumenterne for Scala-familien,
Arche Scaligere, de fleste i en særegen, gotisk
stil (se s. 56). Cangrande troner til hest øverst
på det monument, der indeholder hans kiste. Den
originale rytterstatue befinder sig nu i museet i
borgen Castelvecchio. Dante giver os et glimt af
Rosevinduet i San Zeno kirken, der efter sigende inspirerede
Dante (se artikel s. 64). Foto: Sebastiá Giralt.
Maleri fra 1465 af Domenico de Michelino (1417-
91). Dante står med sin bog Den guddommelige
komedie i hånden uden for sin fødeby Firenze, der
er kendetegnet ved dens karakteristiske domkirkekuppel.
Til venstre for Dante vandrer de forpinte
syndere til Helvedet. I baggrunden ses Purgatoriebjerget
ovenpå hvilket Paradis ligger og øverst de ti
himmelsfærer. Maleriet befinder sig i Domkirken i
Firenze.
Dantes gudommelige komedie
Dante Alighieri (1265-1329) skrev flere vidunderlige
værker, men Komedien er hovedværket. Den skildrer
en levendes rejse i dødsrigerne, altså en umulig
rejse, og ender med en storslået vision af det guddommelige
lys og den treenige Gud. Den romerske
digter Vergil leder hovedpersonen Dante ned gennem
Helvedestragten med de forpinte syndere, hvor
Lucifer tårner dybt nede i jordens indre. Sammen
med Vergil møder han de angrende syndere på Purgatoriebjerget,
der ligger på den sydlige og ubeboede
side af jordkloden. På toppen af det mægtige
Purgatoriebjerg ligger det jordiske paradis, Edens
have, hvor Dante endelig møder sin ungdomselskede
Beatrice, der døde i 1290, 10 år før Komediens
fiktive tid. Hun leder ham op gennem de ti
himmelsfærer, hvor de møder de lyksalige sjæle. Komedien
slutter brat med hovedpersonens vision af
det guddommelige lys, Treenigheden, der viser sig
for Dantes næsten blændede øjne som tre cirkler.

ylivet i Helvedet, hvor verona nævnes flere gange.
vi får et glimt af et fastelavnsløb, der fandt sted
uden for byen, men endte på Piazza delle erbe.
Præmien var et grønt klæde, som vi hører i denne
lignelse:
...og han [Brunetto Latini, hovedpersonen i denne
sang] lignede én af dem der i kappelyst på marken i
Verona løber Det Grønne Klæde
(Helvedet xv, vers 121-123)
løbet fandt sted første søndag i fasten, hvor der
også var et hestevæddeløb med et rødt klæde til
præmie. veroneserne er i dag stolte af at have opfundet
et væddeløb til fods, for ikke siden antikken
havde man brugt tid på sådan noget, og de
har genoptaget traditionen for få år siden. veroneserne
dyrker i dag Dante og det med rette, for
verona er en af de vigtigste byer i Dantes liv, sammen
med Firenze og ravenna. Dante blev en national
samlingsfigur under italiens samling, hvor
hver større by fik en Piazza Dante. i verona smykkes
denne centrale plads, også kaldet Piazza dei
Signori, naturligvis af en statue af digteren.
en af Dantes sønner Pietro alighieri, en
ihærdig udbreder af faderens værk og forfatter til
en vigtig kommentar til Komedien, slog sig ned
i verona, hvor slægtens mandlige linje uddør i
1558, mens den kvindelige fortsætter med slægten
Serego alighieri. i dag har slægten en vingård
i gargagnano i valpolicella-området, hvor Pietro
ganske rigtigt købte ejendomme. Skeptiske historikere
påstår, at linjen slet ikke er ubrudt, som familien
markedsfører sig med. men mon ikke det
også er en af de gode historier, der ikke vil dø?
Forslag til videre læsning
Dante Alighieri, Dantes Guddommelige Kome-
die. På danske vers af Ole Meyer, Viborg 2000 (alle
oversættelser i artiklen er taget fra denne bog).
Hanne Roer og Christian Høgel, Dante om sprog
og poesi. Odense 2008.
Hanne Roer, Beatrice i Paradiset. Aarhus 2010.
66 · S F I N X 3 4 · 2 , 2 0 1 1
Boks om Romeo og Julie
Romeo og Julies Verona
I Via Capello nr. 23 i Verona skal den udødelige
historie om Romeo og Julie og deres ulykkelige
kærlighed have taget sin begyndelse. Den version
af historien, vi kender bedst i dag, er William
Shakespeares tragedie Romeo and Juliet, der blev
opført første gang omkring 1595. Men allerede
fra det tidlige 1500-tal kendes italienske versioner
af legenden på skrift, og Shakespeare har ladet
sig inspirere af adskillige andre forfattere.
Verona lever i dag højt på den historie,
som byen efter sigende dannede ramme om for
godt 700 år siden. I Via Capello findes et palazzo,
som i den folkelige tradition antages at
være Julies families hus ikke alene på baggrund
af bygningens datering til 1200-tallet, men også
pga. den smukke balkon, fra hvilken man levende
kan forestille sig Julie kalde:
O Romeo, Romeo! wherefore art thou Romeo?
Deny thy father and refuse thy name;
Or, if thou wilt not, be but sworn my love,
And I'll no longer be a Capulet.
Går man til klosteret San Francesco al Corso
kan man i krypten se en ofte blomstersmykket
stensarkofag, der angiveligt skulle være Julies
grav. Også de unge elskendes bryllup skal have
fundet sted i klosterets krypt. San Zeno gør dog
også krav på dette bryllup, som nævnt i artiklen.
Verdens mest berømte kærlighedshistorie tiltrækker
hvert år turister i massevis til Verona, ikke
mindst elskende, der i håbet om evig kærlighed
skriver deres navne på muren eller på små sedler
ved Julies hus. Også adskillige kommercielle vielsesfirmaer
har forstået at udnytte Veronas ry som
kærlighedens by og lokker med tilbud om romantiske
vielser under balkonen eller ved Julies grav.