udarbejdet for Vækstforum Region Syddanmark af Blue ... - KOMP-AD

Analyse af
Automationspotentiale
Hos produktionsvirksomheder i Region Syddanmark
Udarbejdet for vækstforum Region Syddanmark
Af
Blue Ocean Robotics 2013
Passionate Robotics Business Entrepreneurs

0 Intro ........................................................................................................................................................... 5
0.1 Perspektiver for rationel og strategisk automation .......................................................................... 5
0.1.1 Strategisk automation ............................................................................................................... 5
0.1.2 Drivkræfter ................................................................................................................................ 6
0.1.3 Robotteknologisk udvikling ....................................................................................................... 7
0.2 Produktivitetskontekst for automatisering ....................................................................................... 7
0.2.1 Om produktivitet i Region Syddanmark .................................................................................... 8
0.2.2 Drivere for at fastholde effektiv produktion i Danmark ............................................................ 9
0.2.3 Produktivitetsanalyser fra DI ................................................................................................... 10
0.3 Eksempler på produktionsvirksomheder med automatisering i Region Syddanmark .................... 11
0.3.1 Amatek ..................................................................................................................................... 12
0.4 Metode og definitioner ................................................................................................................... 13
0.5 Rapportens skruktur og indhold ...................................................................................................... 13
1 Status på automationsgrad i Region Syddanmark i dag .......................................................................... 14
1.1 Statistiske undersøgelser ................................................................................................................. 14
1.1.1 Danmark i forhold til udlandet ................................................................................................ 15
1.1.2 Region Syddanmark i forhold til resten af Danmark ............................................................... 17
1.2 Input fra brancheforeninger ............................................................................................................ 20
1.2.1 Status ....................................................................................................................................... 20
1.2.2 Vidensniveau omkring automation ......................................................................................... 20
1.2.3 Vurdering af engagement i indførsel af automation ............................................................... 20
1.2.4 Beslutningsprocesser ............................................................................................................... 21
1.3 Input fra produktionsvirksomheder ................................................................................................ 21
1.3.1 Hvor automatiseret er virksomhederne .................................................................................. 21
1.3.2 Virksomhedernes syn på automatisering ................................................................................ 22
1.4 Input fra Integratorer og komponentleverandører ......................................................................... 24
1.4.1 Status ....................................................................................................................................... 24
1.4.2 Vurdering af viden omkring automation ................................................................................. 25
1.4.3 Produktionsvirksomhedernes beslutningsprocesser og tidskrav ............................................ 26
2 Vurderinger af uudnyttet automationspotentiale i Region Syddanmark ............................................... 28
2.1 Summary .......................................................................................................................................... 28
2.2 Statistiske undersøgelser ................................................................................................................. 29
2.2.1 Branchernes omsætning i Danmark 2007-2011 ...................................................................... 30

2.2.2 Estimat af branchernes regionale omsætning......................................................................... 30
2.2.3 Branchernes estimerede omsætningsfremgang ved øget automatisering ............................. 31
2.3 Input fra brancheforeninger ............................................................................................................ 34
2.3.1 Overordnet vurdering af automationspotentialet I udvalgte brancher .................................. 34
2.3.2 Processer med særligt potentiale ............................................................................................ 35
2.3.3 Strategiske tilgange til automation ......................................................................................... 35
2.4 Input fra produktionsvirksomheder ................................................................................................ 35
2.4.1 Strategiske tilgange til automation ......................................................................................... 35
2.5 Input fra integratorer ...................................................................................................................... 35
2.5.1 Overordnet vurdering af automationspotentialet i udvalgte brancher .................................. 36
2.5.2 Processer med særligt potentiale ............................................................................................ 36
2.5.3 Strategiske tilgange til automation ......................................................................................... 37
3 Barriere for øget automation i Region Syddanmark ............................................................................... 38
3.1 Summary .......................................................................................................................................... 38
3.2 Statistiske undersøgelser ................................................................................................................. 40
3.2.1 Udvikling i uddannelsesniveau i de regionale industri-brancher ............................................ 40
3.2.2 Virksomhedernes demografi i Region Syddanmark sammenlignet med Danmark ................ 42
3.3 Input fra brancheforeninger ............................................................................................................ 45
3.3.1 Barrierer for automation ......................................................................................................... 45
3.3.2 Branchernes forslag til initiativer ............................................................................................ 45
3.4 Input fra produktionsvirksomheder ................................................................................................ 46
3.4.1 Hvad holder virksomhederne tilbage – afgørende barrierer? ................................................ 46
3.4.2 Produktionsvirksomhedernes forslag til initiativer ................................................................. 48
3.5 Input fra integratorer og leverandører ............................................................................................ 49
3.5.1 Integratorer og komponentleverandørers vurdering af barrierer for øget automation ........ 49
3.5.2 Integratorer og komponentleverandørers forslag til initiativer .............................................. 51
4 Rammebetingelser og forslag til indsatsområder for øget automation i Region Syddanmark ............... 53
4.1 Rammebetingelser for automation ................................................................................................. 53
4.2 Forslag til indsatsområder ............................................................................................................... 54
Appendix .......................................................................................................................................................... 55
App. R1-1 Begreber, metode og organisationer der indgår i undersøgelsen.................................................. 55
1 Begreber .................................................................................................................................................. 55
1.1 Produktivitet .................................................................................................................................... 55

1.2 Automatisering ................................................................................................................................ 56
1.3 Brancheorganisationer .................................................................................................................... 57
1.4 Produktionsvirksomheder ............................................................................................................... 57
1.5 Integratorer og komponentleverandører ........................................................................................ 57
2 Metode .................................................................................................................................................... 58
2.1 Statistisk analyse ............................................................................................................................. 58
2.1.1 Anvendte statistiske data ........................................................................................................ 58
2.2 Kvalitativ analyse ............................................................................................................................. 59
2.2.1 Spørgeskema ........................................................................................................................... 59
2.2.2 Interviewlister og indsamling af data ...................................................................................... 60
2.3 Analyse af kvalitative spørgeskemaer og analyser .......................................................................... 63

0 Intro
I dette afsnit sættes scenen for analyserapporten gennem en perspektivering af rationel og strategisk
automation samt drivkræfterne for herfor. Den igangværende og rivende udvikling inden for automation og
robotteknologi i Danmark og udlandet skitseres. Herefter laves en gennemgang af en række undersøgelser
fra de seneste år for at beskrive den kontekst, som nærværende analyse laves i. Der præsenteres et
eksempel på en meget lille virksomhed, der trods sin størrelse har valgt at automatisere en del af sin
produktion. Afsnittet afsluttes med en gennemgang af metoder brugt i analysen og en kort gennemgang af
rapportens struktur.
0.1 Perspektiver for rationel og strategisk automation
0.1.1 Strategisk automation
Ifølge Kromann 1 (http://www.aim-projekt.dk/files/automation-og-arbejdsproduktivitet.pdf) og Jacobsen 2
(http://www.aim-projekt.dk/files/digitalization-skilled-labor-and-the-productivity-of-firms.pdf) rapporterne
fra CBS, AAU og SDU kan danske virksomheder i gennemsnit opnå 15.2 % stigning i produktivitet og en
vækst i beskæftigelsen på 5.1 % på lang sigt (5 år). Dette kan opnås ved at identificere, hjemtage og indføre
den internationale state-of-the-art industrielle robotteknologi, som allerede findes og bruges i de bedst
automatiserede lande og regioner. Samtidig viser det sig, at evnen til at realisere potentialet direkte er
koblet til de medarbejderkompetencer, som produktionsvirksomhederne besidder, således at kun det rette
match mellem teknologien og medarbejderne medfører signifikante produktivitetsstigninger. Hvis dette
match imidlertid er dårligt, så vil virksomhederne omvendt opleve en markant produktivitetsnedgang!
Kortlægning af automationspotentialer, identificering, hjemtagning og ibrugtagning af de globale
teknologier og industriløsninger rummer således enorme muligheder for vækst og beskæftigelse. Men altså
også en tilsvarende stor risiko for problemer, hvis det ikke gribes korrekt an. En forudsætning for succes er
således et meget omhyggeligt match mellem teknologi og medarbejderkompetencer eller et godt forberedt
kompetenceudviklingsforløb forud for og under en teknologiimplementeringsproces.
Evnen til at bruge automation i produktionen som et grundlag for at skabe vækst i virksomhedernes
omsætning og beskæftigelse er endvidere afhængig af, at virksomhederne evner at skelne mellem og
arbejde med både en rationel form for automation og en strategisk form.
Rationel automation er kendetegnet ved at fokusere på besparelser på løn, transport,
lagerbindinger med videre og er således ofte indadrettet, omkostnings- og driftsfokuseret.
Strategisk automation er kendetegnet ved at skabe en ny position i markedet, der giver kunderne
et andet og bedre produkt, for eksempel på leveringstid, variantmuligheder, design, materialer,
leveranceform, emballering, hygiejne, kvalitet, sikkerhed med videre – faktorer kunderne kan
respondere på og i højere grad vælge til på, sådan at produktet kan distancere sig fra
konkurrenterne og skabe vækst og større omsætning for virksomheden. Faktorerne er lige så
1
Automation og arbejdsproduktivitet – en analyse baseret på branche- og landeforskelle, Lene Kromann, Jan Rose
Skaksen og Anders Sørensen, CEBR, Copenhagen Business School
2
Digitalization, Skilled labor and the Productivity of Firms, Jóannes Jacobsen, Jan Rose Skaksen and Anders
Sørensen, CEBR, Copenhagen Business School

elevante for B2B som for B2C, så det er også yderst relevant for de mange syddanske
underleverandører.
Et eksempel på en virksomhed, der med succes har gennemført en strategisk automation er Vola. I 2009-
2010 gennemførte Vola et projekt, hvor de sammen med en robot-integrator (leverandør af industrielle
robot-løsninger) udviklede en robotcelle til færdigmontage af deres designarmaturer. Robotten kan
håndtere mere end 650 produkter og varianter, den reducerer tunge løft i produktionen med 75 % og
nedbringer færdigvarelageret med 90 %, og vigtigst af alt, så er leveringstiden til kunderne reduceret fra 42
til 1-2 dage. Konsekvensen af den drastisk reducerede leveringstid er kolossal, idet det samlede produkt nu
er et stærkt konkurrencevåben mod masseproducerede standardprodukter fra lavtlønslande, og Vola
producerer nu kun, hvad der er solgt. Dette har haft afgørende betydning for Volas position i markedet i
forhold til konkurrenterne og ifølge administrerende direktør Carsten Overgaard, så er denne robotcelle
grunden til, at Vola i dag har produktion i Danmark.
(http://www.vola.com/Dk/Nyheder/Automatiseringsprisen_2010).
Da Kromann rapporten dokumenterer, at vi i Danmark kan hente 15.2 % produktivitetsgevinst alene ved at
indføre allerede udviklede robotløsninger fra udlandet, så må det samtidigt betyde, at markedet og
markedskræfterne i sig selv tilsyneladende ikke er i stand til at realisere dette potentiale. Og dette til trods
for, at der ellers er markante økonomiske gevinster ved at hente 15.2 % produktivitet hjem til de danske
virksomheder. Der kan tænkes at være flere grunde til eller barrierer for, at denne automation ikke i
tilstrækkelig grad finder sted i markedet. Det kan for eksempel være:
Produktionsvirksomhederne kan være presset på afsætning, økonomi, finansiering til investeringer,
travlhed, nedskæringer og mangel på tid og overskud til at tage store og rigtige skridt. De har
måske generelt en mangel på indsigt i, 1) hvordan de mestrer strategisk automation, 2) hvordan de
kompetenceudvikler medarbejdere til at matche teknologien, og 3) interaktion og partnerskaber
med robot-integratorerne omkring strategisk automatisering.
Robot-integratorerne har nok mest fokus på et lokalt marked og mangler derfor ressourcer til at
bygge forretningsmæssige relationer op internationalt.
Formålet med analysen og potentialevurderingen i rapporten her er dels at søge at finde svaret på, hvad de
væsentligste barrierer i markedet er, dels at bringe Kromann rapportens konklusioner ind i en
perspektivering i forhold til industrien i Region Syddanmark for at vurdere på de industrisegmenter med
særligt store potentialer eller forudsætninger for at skabe produktivitetsstigning og vækst gennem
strategisk og rationel automation.
0.1.2 Drivkræfter
Der er særligt to markante drivkræfter, som skaber den fornyelse og transformation, som i øjeblikket er i
færd med at ske. Og fornyelsen sker ikke kun i Danmark, det sker i hele den vestlige verden og især i USA.
Den ene drivkraft er et resultat af det store underskud i USA og de mange produktionsjobs, som er
forsvundet ud af landet de sidste 10-15 år især til Kina. USA har politisk sat sig for at få hjemtaget en stor
del af den produktion, som forsvandt. Men de kan og vil ikke bare tage den hjem i uændret form. Under
Obama regeringen har der især været fokuseret på, at de moderne industrirobotter skulle ind og skabe en

entabel og effektiv fornyet amerikansk produktion med deraf følgende øgede velstand, beskæftigelse og
vækst i samfundet. Derfor ses nu rigtigt mange steder i USA en betydelig hjemtagning af produktion og
vækst i produktionsaktiviteten i USA, og antallet af industrirobotter her er også kraftigt stigende. For os i
Danmark er det især den markante ændring i politisk fokus i USA, som over de seneste 2-3 år også har
smittet af på danske virksomhedsledere og politikere, så der nu er et tilsvarende fokus.
Den anden drivkræft handler om de nye IT- og robotteknologier, som muliggør lang bedre performance,
langt billigere og med en meget mere alsidig anvendelsesmulighed end tidligere. Det betyder, at der i dag
er en kraftfuld vækst i robotmarkedet, der er verdens hurtigst voksende marked med dobbelteksponentielle
vækstrater. Segmentet for industrirobotter er også i kraftig vækst, og i 2011 steg salget af
industrirobotter alene med 50 %
0.1.3 Robotteknologisk udvikling
Og så er der kommet en lang række nye teknologier på banen, som muliggør helt nye løsninger for
industrien. Vi taler om Co-Worker robotter, Cloud Robotics, kraft-/momentstyrede robotter, AGV
logistikrobotter, 3D print af robotkomponenter, lavpris 3D sensorer til robotter, lavpris laser-scannere til
mobile robotter, ROS (Robot Operating System) software platforme og udviklingsværktøjer og meget mere.
I den vestlige industri er det især håndteringsopgaver, montage, pakning og logistiske opgaver, som er løn-
og omkostningstunge, og hvor der er et særligt behov for at indføre helt eller delvist automatiserede
robotløsninger. Co-Worker robotterne er små, lette, sikre og indhegningsfrie robotter, der er lette at flytte
rundt i produktionen, og som er intuitivt lette at programmere så produktionsvirksomhedens
medarbejdere selv kan gøre det. Netop Co-Worker robotterne er en ny generation og adresserer især
håndtering, montage og delvist også pakning, samtidigt med at det er relativt billige løsninger. Så disse
robotter trænger i dag ind og automatiserer en lang række af processer, hvor det ikke tidligere kunne lade
sig gøre rentabelt at automatisere. Det muliggør en udvikling og fastholdelse af produktionen og
beskæftigelsen i Danmark og andre højtlønslande.
AGV (Autonomous Guided Vehicle) er en selvkørende robot, der kan finde vej rundt i en produktion og kan
således fungere som transportør mellem maskiner og lagre, og kan i visse tilfælde også arbejde sammen
med maskinerne så man helt kan automatisere flytningen og håndteringen af produkterne mellem
maskinerne. AGV teknologien er i dag en fuldt udviklet teknologi med en perlerække af producenter og
mulige AGV robotter at vælge imellem til forskellige formål. Der sker også en kraftig reduktion på prisen
som effekt af dette mere modne marked. Dette til trods er der kun ganske få danske virksomheder, der har
valgt at indføre AGV robotterne.
De kraft-/momentstyrede impedans-baserede robotter er især brugbare når robottens arbejde skal
kontrolleres af den kraft, som robotten udøver mod sine omgivelser. Det er eksempelvis opgaver som
montage, pakning og ved polering, fræsning og lignende, at den slags funktionalitet er efterspurgt. Der er i
dag mange robotter af den art på markedet at vælge imellem, men ikke mange danske virksomheder har
endnu gjort brug af teknologien
0.2 Produktivitetskontekst for automatisering
I forhold til denne analyse er der en række forskellige undersøgelser fra de seneste år, der er relevante for
at beskrive den kontekst, som nærværende analyse laves i. Det drejer sig om:

- Fremtidens Industri i Danmark, September 2012, RegLab
- OECD (2012), OECD Reviews of Regional Innovation: Central and Southern Denmark 2012, OECD
Publishing.
- DI’s produktivitetspanel, Januar 2013, Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?
- DI’s produktivitetspanel, November 2011, De tolv temaer på produktivitet
- Region Syddanmark, Det gode liv, Kontur 2011 Region Syddanmark
- Region Syddanmark, Det gode liv, Overvågningsnotat 2012 Region Syddanmark
- Data fra Erhvervsstyrelsens Regionale Statistikbank
0.2.1 Om produktivitet i Region Syddanmark
Produktivitetsbegrebet anvendes i flere sammenhænge og den gængse definition af produktivitet, også
kaldet arbejdsproduktivitet Y, er værdiskabelse (VA) i produktionen per lønmodtager (L), således Y = VA/L =
(omsætning - køb)/L, hvor der fra omsætningen fraregnes de indkøb, som gøres i produktionen af f.eks.
råvarer og forbrugsvarer. Der er således ikke i denne definition indregnet omkostninger til investering og
kapitalbindinger. Ud fra denne simple sammenhæng kan den regionalt opdelte danske produktivitet
vurderes med data fra Erhvervsstyrelsen
(EBSTS105 og EBSTS107) for
fremstillingsindustrien (gruppe C):
Som det ses har produktivitetsudviklingen i
industrien i Region Syddanmark udviklet sig lidt
over middel for hele Danmark over en 5-årig
periode. Men i det samlede billede har
Danmark som helhed haft en forholdsvis stor
tilbagegang i fremstillingsindustriens andel af
den samlede indtjening i Danmark relativt til
lande omkring os, som vi traditionelt
sammenligner os med (Data fra Eurostat:
område t_nama_nace kode tec00004) opgjort
som bruttoværdi-tilvækst (Gross value add -
GVA 3 ) opgjort i procent af det pågældende
lands samlede bruttonationalprodukt:
Det kan dermed konkluderes:
Selvom produktiviteten i Region Syddanmark pr. beskæftigede i de seneste år har udviklet sig
lidt over middel, så er Danmark generelt præget af en stor tilbagegang i bidraget fra
fremstillingsindustrien til den samlede danske økonomi relativt i forhold til flere andre
europæiske lande, som vi sammenligner os med. Et stærkt middel til at vende denne udvikling vil
være øget konkurrenceevne i form af bedre produktivitet.
3 A productivity metric that measures the difference between output and intermediate consumption. Gross value
added provides a dollar value for the amount of goods and services that have been produced, less the cost of all inputs and
raw materials that are directly attributable to that production.

0.2.2 Drivere for at fastholde effektiv produktion i Danmark
Som det præsenteres i ovennævnte rapport fra RegLab (side 76), er der en generel trend, der skaber større
rum for øget produktion i Danmark. Som illustreret ovenfor (figur fra RegLab, 2012), er der en generel
sammenhæng, som viser at udviklingen i produktionen af et givent produkt, følger en kurve som vist.
Når små styktal, hvor produktet er nyt og det er
produktionsteknisk ”svært” at producere,
repræsenterer denne kompleksitet en forholdsvis
stor andel af en produktionsomkostning (vist i
orange) i forhold til en lønomkostning i et
lavtlønsland (løngab imellem lavtlønsland og
Danmark vist i gråt). Over tid vil der dermed være et
større og større incitament for at udflytte en
produktion i takt med, at produktionen modnes og
produktvoluminet stiger. Når det orange bidrag A er
lig løngab B vil det rent indtjeningsmæssigt være
fornuftigt at overveje outsourcing. Men i denne
generelle sammenhæng, der har styret meget
outsourcing af produktion over de seneste 10-15 år, er der nu en ny trend, som ændrer dette billede i
retning af at bevare produktion i Danmark:
Øget kompleksitet i produkterne f.eks. i form af intelligens, mere teknologi og ikke mindst
anvendelse af nye ”funktionelle” materialer. Dermed øges denne andel (den orange) i ovenstående
figur, hvilket skaber større incitament for at fastholde produktion i Danmark.
Kortere levetider og mindre produktserier skabes efter øget efterspørgsel af mere individuelt
tilpassede produkter og produkter med højere teknologiindhold. Dermed afkortes et produkts
samlede levetid i ovenstående figur og dermed fastholdes incitament for produktion i Danmark.
Øget lønniveau i lavtlønsland skaber helt naturligt et incitament for at fastholde produktion i
Danmark, idet det tager længere tid før fordelen ved outsourcing (A=B i ovenstående figur) kan
opnås.
Dette er i tråd med RegLab-rapportens konklusion (p. 12):
”Analysen bidrager med et meget vigtigt resultat omkring
de fremtidige vilkår for produktion i Danmark. Vores
konklusion er, at den tilbageværende produktion i Danmark
ser radikalt anderledes ud end den produktion, som i de
senere år er flyttet ud af landet eller tabt på grund af
konkurrence fra virksomheder i lavomkostningslande. Vi
kan med andre ord ikke bruge de historiske tal til at
forudsige den fremtidige udvikling i
produktionsarbejdspladser.”
Det kan dermed
konkluderes:
Efter en lang periode med
stærk outsourcing fra
Danmark til lavtlønslande
er der nu nye trends, der
taler for at øge fokus på
fastholdelse af produktion
i Danmark blandt andet
ved hjælp af øget
automation.

0.2.3 Produktivitetsanalyser fra DI
Dansk Industri har som arbejdsgiver- og erhvervsorganisation ca. 10.000 medlemsvirksomheder rundt
omkring i hele Danmark. DI’s arbejde skal understøtte de bedste rammer for dansk erhvervsliv og bidrage
til at gøre Danmark et attraktivt land at arbejde i, herunder at øge vores konkurrenceevne ved hjælp af
øget produktivitet. DI har lavet nogle en artikel i januar 2013 med titlen ”Hvorfor er nogle brancher mere
produktive end andre?”, som refereret ovenfor. Denne artikel tager udgangspunkt i, at produktiviteten i
Danmark er stagneret, men når der kigges på specifikke brancher, er der nævneværdige forskelle i
branchernes udvikling.
”Nogle af de mest produktive brancher kan findes inden for industri og engroshandel. Det skyldes
eksempelvis en høj andel af medarbejdere med en lang videregående uddannelse, øgede investeringer i itkapital
samt en regulering, der i mindre grad hæmmer konkurrencen, end det f.eks. er tilfældet indenfor
detailhandel og byggeri.” 4
Dette er interessant, da industrien er hovedpunktet i denne analyse. Når der kigges på nedenstående graf
ses det, at industrien har den tredje største
produktivitetsændring i forhold til de andre
hovedbrancher. Dette indebærer dog ikke, at
alle underbrancherne i industrien har en
positiv produktivitetsændring, som det
analyseres nærmere i denne undersøgelse i
perspektiv af Region Syddanmark.
Når der kigges på industrien fra 1995, varierer
produktivitetsvæksten betydeligt indenfor
forskellige underbrancher. Nogle
underbrancher har haft en negativ fremgang,
mens andre underbrancher har kunnet
udviklet sig positivt med fremgang. Denne
fremgang skyldes mange grunde. En af disse grunde er, at nogle virksomheder er blevet bedre til at
dedikere sig og nyttiggøre sig af ny viden. Viden
handler også om at ansætte velkvalificeret
personale, og dette viser sig også, at
bestanddelen af ansatte, der har en lang
videregående uddannelse og
produktivitetsvæksten har en positiv
sammenhæng med hinanden. Dette fremgår af
nedenstående figur, hvor medicinalindustrien
ligger i toppen med højere produktivitetsvækst
og en større bestand af ansatte med
videregående uddannelse.
4 http://di.dk/SiteCollectionDocuments/Opinion/Konjunktur/Analyse%20vedr%20branchforskelle.pdf

Det kan dermed konkluderes:
Der er behov for at analysere i større
detalje, hvorledes underbrancher i
Regionens fremstillings-industri har
udviklet sig i de seneste år for så vidt
angår produktivitet og bidrag hertil
fra investeringer i automation, IT og
arbejdsstyrkens uddannelsesniveau.
I forhold til den simple definition af
produktivitet givet i starten af dette afsnit er
der altså her tre yderligere bidrag, som
nærværende rapport forholder sig til og som
det gennemgås mere grundlæggende i metode
afsnittet. Det skal pointeres, at der også er
andre forhold, der kan bidrage til øget
produktivitet. DI har beskrevet 12 vigtige
temaer, når det handler om produktivitet, som
er: ejerforhold, eksport og konkurrenceintensitet,
ledelse og organisation, lønpolitik og
lønsystemer, effekten af fleksibel arbejdstid,
ændringer i erhvervsstrukturen, investeringer,
forskning og innovation, uddannelse,
administrative byrder og erhvervsrettet regulering, infrastruktur samt skatteniveau og skattestruktur. Disse
12 elementer har indflydelse på produktiviteten. Fx har virksomhedernes produktivitet og udenlandsk
ejerskab en positiv sammenhæng mellem hinanden. Internationale virksomheder opnår mange fordele,
således at der fås international erfaring, viden og know-how, som kan bruges i Danmark. Eksporten til
udlandet og konkurrence derfra presser virksomhederne til at være mere og bedre produktive.
Danmark Statistiks vækstregnskaber viser, at ikke engang halvdelen af væksten i arbejdsproduktivitet kan
begrundes af investeringer i nye produktionsapparater (se analyser i denne rapport). Men disse
investeringer har givet nogle bedre forudsætninger for de ansatte til at skabe meget mere værdi pr.
arbejdstime. Disse investeringer er såsom i nye maskiner, bygninger, transportmidler og IT. Investeringer i
IT-infrastruktur vil ifølge OECD også øge væksten, da den vil fremme bedre arbejdsdeling, sprede teknologi
og styrke konkurrencen samt kunne give bedre muligheder for at komme ind på nye markeder. I
nærværende analyse vil der blive fokuseret på forhold omkring arbejdsproduktivitet, investering i
produktionsapparatet (automation), IT og arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, se under metodeafsnit.
0.3 Eksempler på produktionsvirksomheder med automatisering i Region
Syddanmark
Der er i dette afsnit beskrevet en case om virksomheden Amatek. Amatek er en lille virksomhed som på
trods af deres størrelse har stor fokus på automation.
Det har hele tiden været planlagt at bringe en case om en større virksomhed, som også har stor fokus på
automation, men denne virksomhed har ikke kunne nå at vende tilbage med materiale og casen vil derfor
blive eftersendt så snart den er udarbejdet.

0.3.1 Amatek
Beskrivelse af virksomheden
Amatek er en lille virksomhed med 3 ansatte, hvor
halvanden mand er placeret i produktionen.
Virksomheden er beliggende i Vejle og ejes af
Flemming Buch (billedet). Amatek producerer skilte
og laver mærkning, prægning og gravering, bl.a. af
metalskiver til producenter af designmøbler.
Derudover forhandler Amatek også
graveringsmaskiner.
Hvad har Amatek automatiseret?
Flemming Buch fra Amatek har bygget sin egen
robotcelle til gravering af metalskiver. Før
robotcellen kom til, stod der er mand på fuld tid og placerede metalskiverne i maskinen og fjernede dem
efter endt gravering. Graveringen tager ca. 40 sekunder, hvilket betød at medarbejderen ikke kunne nå at
lave andre opgaver end at passe maskinen. Arbejdet var ensartet og meget larmende. Flemming Buch har
både bygget robotten og klaret opsætningen af den, ved at vise den hvad den skal gøre.
Kort sagt er robotarmen blevet vist, hvor de ugraverede skiver ligger og den kan derfor samle dem op en
efter en, placere dem i maskinen, fjerne dem igen og lægge dem klar til kvalitetskontrol.
Hvorfor automatiserer Amatek?
”Den overordnede grund til at automatisere er, som for mange andre virksomheder, at tjene penge. Hvis vi
ikke tjente penge på det, ville vi naturligvis ikke gøre det. Vores mål med at automatisere er at forøge vores
produktivitet og spare nogle mandetimer. Det er billigere at have vores robot til at gøre arbejdet end at
have en mand til det, og hvis vi ikke havde vores robot ville lande med lavere lønninger have overtaget en
stor del af de ordrer vi får, så vi automatiserer også for at beholde produktionen i Danmark”, siger
Flemming Buch og fortsætter: ”Selvfølgelig er der mange der automatiserer for at spare medarbejdere,
men det betyder ikke at disse medarbejdere skal fyres så snart der kommer robotter. Tværtimod!
Automatisering skaber flere arbejdspladser i danske produktions-virksomheder. Forklaringen er, at de
medarbejdere som førhen gjorde robottens job bliver flyttet til andre funktioner. Robotterne kan jo ikke
bare køre af sig selv døgnet rundt. De skal opsættes af mennesker, tilses af mennesker og vedligeholdes af
mennesker for at de kan fungere. Det er ikke de automatiserede virksomheder, som mister medarbejdere –
det er tværtimod de virksomheder, som ikke tager automationsskridtet og derfor bliver nødt til at flytte
deres produktion til udlandet. Jeg vil hellere investere i en ekstra robot end at vende blikket mod
udlandet”.
Hvilke erfaringer har virksomheden fået med automatisering?
”Vi anskaffede os robotten udelukkende til at gravere metalskiver, men vi har hurtigt fundet ud af, at vi har
flere områder i virksomheden, hvor robotten kan bruges. F.eks. overvejer vi meget at anskaffe os endnu en
robot, som skal bruges i vores produktion af skilte. Den største erfaring vi kan tage med fra anskaffelsen er,

at vi har fundet ud af hvor nemme robotter er. Nu hvor vi er kommet over det første store skridt med at
anskaffe os en robot, er jeg slet ikke bange for at tage det næste skridt og anskaffe flere. Den har indfriet
mine forventninger og den gør hvad den skal”, siger Flemming.
Hvilke barrierer er der for automatisering?
”Den største barriere for automatisering er helt klart det finansielle aspekt. Det er svært for mindre
virksomheder at finde kapitalen til at købe en robot, hvilket også er en af grundene til, at jeg ikke har købt
robot nr. 2 endnu. Vores robotcelle har haft en relativ kort tilbagebetalingstid, men det er fordi at jeg selv
har bygget den og vist den hvad den skulle gøre. Jeg har bygget maskiner i over 20 år, så på det punkt
havde vi naturligvis en fordel. Hvis vi skulle have haft et firma til at lave tegningerne, sikre sig at
konstruktionen var i orden og lave en vejledning til brug af robotten, havde robotten haft en meget højere
pris. Hvilket er et stort problem – Vi er begyndt at sætte for store krav i Maskindirektivet, hvilket betyder at
det bliver for dyrt at automatisere fordi der skal så omfattende dokumentation til. Selvfølgelig skal der
være sikkerhed omkring brugen af maskiner og robotter, men det kan også blive så meget at vi skyder os
selv i foden. Det kan sammenlignes med hastighedsgrænserne på motorvejen: Hvis vi satte grænsen ned til
30 km/t ville der ske markant færre uheld, men det ville samtidigt betyde at trafikken næsten står stille, og
at ingen har mulighed for at rykke hurtigt fremad. Det samme sker for automation – hvis vi laver
begrænsningerne for strikse sker der ingen udvikling.
0.4 Metode og definitioner
Denne rapport er udarbejdet ved brug af statistisk data og kvalitative interviews med brancheforeninger,
produktionsvirksomheder og integratorer og komponentleverandører. I Appendix R1 er både den
statistiske og kvalitative analyse beskrevet og i samme appendix findes definitioner på de begreber, der er
vigtige for analysen og rapporten. Disse begreber er Produktivitet, Automatisering, Brancheorganisationer,
Produktionsvirksomheder samt Integratorer og Komponentleverandører.
0.5 Rapportens skruktur og indhold
Rapporten er delt op i tre hovedsektioner. Den første sektion omhandler status på automationsgraden i
Region Syddanmark i dag. Anden sektion omhandler en vurdering af det uudnyttede automationspotentiale
i Region Syddanmark. Tredje sektion omhandler de barrierer for øget automation, der eksisterer i Region
Syddanmark. De tre sektioner er delt op i 4 overordnede underpunkter. Første del er en statistisk del.
Anden del er en analyse foretaget på baggrund af interviews med brancheforeninger. Tredje del er en
analyse foretaget på baggrund af interviews med produktionsvirksomheder og den fjerde del er en analyse
foretaget på baggrund af interviews med integratorer og komponentleverandører. Det vil sige at hver af de
tre hovedsektioner (1,2,3) dækkes af både statistisk og kvalitativ analyse. Analyserapporten afsluttes med
et afsnit om rammebetingelser og opsamling af initiativer.

1 Status på automationsgrad i Region Syddanmark i dag
1.1 Statistiske undersøgelser
I denne del behandles statistisk først Danmarks automationsgrad i forhold til resten af verden og derefter
en analyse af produktionsvirksomhedernes produktivitet og beskæftigelse i Region Syddanmark i forhold til
resten af Danmark, som udgangspunkt for vurderinger af uudnyttet potentiale (afsnit 2) og barriere for
øget automation (afsnit 3).
Udgangspunktet for denne sektion er den årlige analyse fra World Robotics 2012 (International Federation
of Robotics). Et indledende citat fra denne analyse går på robotters muligheder for at skabe nye jobs (in
english):
”Robots save jobs and create jobs because:
robots carry out work that would otherwise not be economically viable and save and increase
manufacturing jobs by increasing the competitiveness of a manufacturing company
robots save and increase jobs throughout the community in general. This means that restaurants,
shops and the service economy also benefit from this valuable ripple effect
robots carry out work which is dangerous, tedious and dirty for humans
robots carry out work that would be impossible for humans.”
Et par eksempler på industrielle robotter er (pick-and-place, svejsning, samt palletering):
Som mål for en automationsgrad anvendes følgende to betragtninger. 1. Det er teoretisk naturligt, at
antallet af robotter i en produktion øger produktiviteten. Automationsgraden må derfor være proportional
med antal installerede robotter. 2. Når et stykke arbejde kan udføres med færrest antal forbrugte
mandetimer, vil produktivitet være størst. Automationsgraden er derfor omvendt proportional med antal
beskæftigede eller antal forbrugte mandetimer. World Robotics analysen anvender typisk antal robotter pr.
10.000 beskæftigede i en industri, medens f.eks. Kromann rapporten anvender antal robotter pr. 1 mio.
arbejdstimer. Det vil være naturligt at konvertere fra den ene enhed til den anden ved anvendelse af et
mandeår på f.eks. 1.648 timer som i Danmark.

1.1.1 Danmark i forhold til udlandet
Langt den størst automatiserede industri i verden er bilbranchen, som er stor i lande som Japan, Tyskland
og USA m.fl. Der skelnes derfor i automationsstatistikker imellem fremstillings-industrien og bilindustrien.
Nedenstående graf viser landebeholdningen af robotter i fremstillingsindustrien (fraregnet bilindustrien)
for en række lande (WR analyse p. 52):
Status for robotter i Danmark i industrien 2011 er:
Installeret 4.400 stk., 4 % mere end i 2010.
Fordelingen af robotter er:
Håndteringsrobotter: 69%
Svejserobotter: 13%
Metal industri: 37 %
Kemi/gummi/plast: 15%
Grafen viser, at der i Danmark er installeret
145 robotter pr. 10.000 beskæftige bredt
indenfor industrien, som er næsten 3 gange
større end gennemsnittet på verdensplan,
som ligger på 55.
Hvis man vil konvertere til enheden antal
robotter pr. 1 mio. arbejdstimer fås for
Danmark: 8,8.
Det kan dermed konkluderes:
Danmark har installeret et antal
industrirobotter 2011 (145), der
placerer os på en 6te plads globalt
set, når bilindustrien ikke indregnes.
Vi har dermed et stærkt
udgangspunkt for yderligere
automatisering i DK.
Trenden for installation af robotter i DK i de seneste år er vist nedenfor (WR analyse p. 248):
Figuren viser en trend, at der (korrigeret for
finanskrisens påvirkning) er en stigning i den årlige
robotinstallation i DK over den seneste årti.

I forhold til ovennævnte processer ser fordelingen således ud i DK:
Der er således et meget stor overtal af håndteringsrobotter i DK p.t. Indutrirobotterne fordeler sig på de
industrielle brancher som vist ovenfor til højre.
Det kan dermed konkluderes:
Danmark har en udbredt anvendelse af
automatisering bredt i industri-segmentet,
hvilket gør det attraktivt at se på fornyede
automationsmuligheder bredt i industrien og
også hvilke løsninger, der kan anvendes på
tværs af brancherne.
Imellem brancher er der mindre forskelle og hvor
de tre dominerende brancher i DK er:
Metalindustrien, kemi/gummi/plast industrien
samt fødevare-industrien. Det er interessant at
bemærke, at der er en forholdsvis bred fordeling af
robotter i Danmark, som viser at automation
generelt er ret udbredt, hvilket ikke er tilfældet for
en række andre lande (se WR analyserapport).

1.1.2 Region Syddanmark i forhold til resten af Danmark
I denne sektion diskuteres produktivitetstal for industriens brancher samt deres beskæftigelses tal for hhv.
Regions Syddanmark og Danmark. Øvrigt tal materiale for de andre regioner kan findes i rapportens del 2 –
appendiks. Den nationale produktivitet i industrien (Danmarks Statistik NATP23) ser således ud:
Det bemærkes, at over den seneste 5 årige periode har arbejdsproduktiviteten svinget meget både positivt
og negativt. For udvalgte brancher af særlig relevans (se nedenfor under beskæftigelse, de 6 mest
dominerede i Regions Syddanmark relativt til hele Danmark) i Region Syddanmark er der følgende
bemærkninger:
For disse brancher opgøres
produktivitet i forhold til bidrag fra
investering og arbejdsstyrkens
kvalitet (det bemærkes at tallene
ikke kan fås efter 2008 og at de
ikke kan fås regionalt opdelt –
NATP25):

Det kan dermed konkluderes:
Der er i perioden 2006-2008 ikke investeret ret betydeligt i 6 af de mest betydende
industribrancher i Region Syddanmark. Det kan dog ses af tal for produktivitetsudvikling at
brancherne indenfor fødevarer, fremstilling af elektronisk udstyr, samt
transportmiddelindustrien har vist vækstevne.

Industriens beskæftigelse ser således ud:
Det kan dermed konkluderes:
At industrien er repræsenteret med 26.8 % i Region Syddanmark og at 6 brancher er repræsenteret
med ca. 30 % eller mere. Produktivitetsanalysen ovenfor viser, at der tilsyneladende er et særligt
potentiale i Region Syddanmark omkring fødevarebranchen, fremstilling af elektroniske udstyr
samt transportmiddel industrien.
1.2 Input fra brancheforeninger
1.2.1 Status
Brancheforeninger udtaler, at mange af deres virksomheder har imellem 11-50 ansatte, som karakteriseres
som mindre og ikke så industritunge virksomheder. Der er ikke nogen regionale forskelle imellem
produktionsvirksomheder i Danmark i forhold til automatisering og forhold herom, ifølge
Brancheforeningerne, dog peges der på, at indenfor industri og håndværk kan Sjælland være lidt foran i
forhold til automatisering. For mange branchers vedkommende peges der på, at mange virksomheder er
ejerledet og (måske) af samme grund ikke stærke på den teknologiske side som udgangspunkt. Dette kan
påvirke deres tilgang til automatisering, der som udgangspunkt er teknisk.

1.2.2 Vidensniveau omkring automation
Det er generelt en opfattelse i industrien, at automatisering i dag er et eksistensgrundlag. Selvom de
mindre virksomheder ikke selv har viden på området eller er særligt opsøgende hos professionelle
automatiseringsfolk, så taler virksomheder
en del sammen indbyrdes .
Fødevarevirksomheder, karakteriseres dog
som værende godt vidende og engagerede i
automatiseringsmuligheder. De lidt større
virksomheder har mere generel
automationsviden, mens de store
virksomheder har state-of-the-art viden. Der
peges også på et par andre forhold omkring
automation: 1. At virksomhederne, som er
ejerledet, eksisterer i en “fabrikant” verden,
hvor der ofte ikke er budgetteret med store
investeringer i automation og der er stor
driftsorientering på den eksisterende
produktion. Konsekvensen kan blive, at det
alene er integratorerne, der bliver
virksomhedens vidensbank på
automationsområdet. 2. At der i forhold til muligheder indenfor automation er andre forhold som f.eks.
virksomhedens dokumentation på processer og dens systematisering af papirgange, eller mangel på
samme, der kan være en hæmmende faktor for at kunne automatisere.
1.2.3 Vurdering af engagement i indførsel af automation
Det er generelt opfattelsen, at det kræver specialviden i virksomheden at indføre automation. Omvendt har
virksomhedernes PTA 5 funktion været nedprioriteret i en årrække med større fokus på LEAN (som
strategisk værktøj) og mindre på produktivitet baseret på automation. Dermed er virksomhedernes
engagement i automation aftagende og deres vidensniveau på området dalende. Der peges derfor bl.a. på
at der er behov for mere efteruddannelse.
1.2.4 Beslutningsprocesser
Der er forskellige opfattelser af virksomhedernes beslutningsprocesser ift. automation. På den ene side
peges der på, at ejerledede virksomheder kan træffes hurtige beslutninger, når der er behov for det, f.eks.
når man ser muligheder for at automatisere i produktionen. Omvendt så får ledelsen af netop disse
virksomheder ofte deres inspiration til automation fra kollegaer i branchen, og dermed bliver en
beslutningsproces, eller intervaller imellem automationstiltag, en 1½ - 3 årig proces. Fødevareproducenter
angives hurtigere at træffe beslutninger om automation indenfor 6 - 12 måneder.
5 Almen brugt udtryk for "Produktionsteknisk afdeling". Afdelingens funktion varierer fra virksomhed til
virksomhed men vil ofte omfatte følgende processer: når et produkt er færdigdesignet, leveres tegninger og
styklister til PTA som herefter forbereder og implementerer alle data, som danner basis for styringen af
komponentflow og ressourcer. PTA er samtidig ansvarlig for, at de enkelte produkter, som produceres, opfylder
de krav, som lovgivningsmæssigt er gyldige på de markeder, hvor produkterne markedsføre

1.3 Input fra produktionsvirksomheder
I forbindelse med undersøgelsen blev der aftalt og afholdt telefonmøder med 16 produktionsvirksomheder
lokaliseret i Syddanmark. Udbyttet af disse telefoninterviews angående det nuværende automationsniveau
udforskes i følgende afsnit.
1.3.1 Hvor automatiseret er virksomhederne
Status
Produktionsvirksomhederne blev bedt om at give et
bud på, hvor langt de selv synes de er med mht.
automatiseringen. Følgende er en fordeling over de
svar, der blev genereret fra de 16 virksomheder.
Som grafen til højre viser, er der en stor spredning i
tallene (fra 10-90 %). Størstedelen af virksomhederne
mener dog, at de er ret godt med når det kommer til
automationsniveauet.
Virksomhederne blev også bedt om at sammenligne
deres egen automatiseringsgrad i forhold til den
branche de opererer indenfor. Halvdelen er af den
overbevisning, at automatiseringsgraden i deres
virksomhed kan forbedres. Den anden halvdel ligger
over middel og mener, at deres automatiseringsgrad
er som den skal være, bedre end de fleste eller
blandt de allerbedste. Se nedenstående graf.
Det overordnede billede, der tegner sig er, at de interviewede produktionsvirksomheder har en
opfattelse af, at de er relativt langt fremme når det angår automatisering, men også at der er
stor plads til yderligere automatisering. De interviewede virksomheder udtrykker en tydelig
villighed til at give automatisering opmærksomhed nu og i fremtiden.
Produktionssetup
Størstedelen af de adspurgte virksomheder har indenfor de seneste år ændret deres produktionssetup, og
flere af ændringerne er forbundet med ny automation. En enkelt virksomhed har automatiseret hele deres
produktion, hvor andre har indført enkelte robotter til ubemandet at klare specifikke processer.
Eksempelvis er en af virksomhederne, på grund af automatisering, gået fra at have 18 medarbejdere på
svejseholdet til nu at have tre.

1.3.2 Virksomhedernes syn på automatise ring
De forandringer i virksomhedernes produktionssetup, der
har med automatisering at gøre er sket med hjælp fra
eksterne konsulenter (integratorer). Mange af
virksomhederne har selv fået ideerne til automatisering,
men har fået hjælp til at udføre det i praksis.
Virksomheder der har fået lavet automatisering spænder
fra virksomheder med 15 mio. i omsætning til en 1 mia. i
omsætning.
Produktivitet og automatisering
Virksomhederne blev bedt om at karakterisere deres produktivitet, hvor halvdelen svarer, at den kan
forbedres. Den anden halvdel svarer, ligesom i vurderingen af deres automatiseringsgrad, at den er som
den skal være, bedre end de fleste eller blandt de allerbedste. 15 ud af 16 virksomheder siger i
undersøgelsen, at de har fokus på at øge deres produktivitet, og en stor del at den kan forbedres. 15 ud af
16 virksomheder siger, at øget automatisering kan øge virksomhedens produktivitet, hvilket er
bemærkelsesværdigt, når mere end halvdelen af virksomhederne som minimum mener deres produktivitet
er som den skal være.
Nedenstående er et udpluk af virksomhedernes udsagn
angående automatisering i forhold til produktivitet.
”Vi laver ikke andet (red. end at forsøge på at øge
produktiviteten). Det er det allervigtigste for os” –
Managing Director
”Vi kan øge produktiviteten ved at tænke smartere og
prøve at automatisere nogle processer” – Projektleder
Dann Andersen, Kverneland Group A/S
”Vi er ved at kigge på en robot med henblik på at afskaffe
ensidig gentaget arbejde” – Indkøber Vinni Skov, Nito A/S
”Vi vil øge vores produktivitet ved at øge automatiseringen
og anskaffe flere robotter” – Teknisk leder Henrik Kelm
Polysan A/S
.
Langt hovedparten af de
automatiseringer der laves hos de
adspurgte virksomheder ved sker ved
hjælp fra integratorer eller andre
konsulenter. Det gælder både for
store og små virksomheder.
Det er en tydelig tendens hos de
adspurgte produktionsvirksomheder
at de er opmærksomme på, at
automatisering kan hjælpe dem mht.
produktiviteten, og da mange af de
adspurgte virksomheder føler et pres
fra konkurrenter, kunder og det
generelle marked er fokusset på øget
produktivitet gennem
automatisering naturlig.
Processer
Vi har spurgt til hvilke processer, der er automatiseret i deres produktion i dag. Der er ikke noget entydigt
billede af hvilke processer der er mest automatiseret hos virksomhederne, hvilket ikke er overraskende

med virksomheder fra forskellige brancher. Håndtering og bearbejdning er dog de arbejdsprocesser der
nævnes oftest på tværs af virksomhederne. Dette svarer godt overens med statistiker fra World Robotics,
der opregner ca. 70 % af alle solgte robotter i 2011 til at høre under kategorien ”Handling operations and
Machine tending”.
Hvordan har automatisering hjulpet virksomhederne?
14 ud af de 16 adspurgte virksomheder har enten fået det forventede eller mere end det forventede ud af
deres automatisering. Som tidligere nævnt er virksomhederne opsatte på at øge fokus på automatisering
nu og i fremtiden, hvilket kombineret med det forventede udbytte af automatiseringen danner et godt
grundlag for, at virksomhederne i fremtiden vil satse på automatisering.
Det konkrete udbytte af virksomhedernes automatiseringstiltag er fordelt på adskillige områder. Den
største benefice, der går igen hos virksomhederne er øget produktivitet og effektivitet.
Virksomhederne påpeger desuden, at grundet automatiseringen, er de blevet bedre i stand til at
konkurrere på pris og kvalitet, hvilket har øget deres antal af ordrer. Derudover viser det sig, at
automatisering har hjulpet virksomhederne til at skabe et bedre arbejdsmiljø for deres ansatte, da mange
af de tunge og hårde opgaver er blevet automatiseret. Det nævnes af flere virksomheder, at de har sparet
et antal medarbejdere ved at automatisere. Nedenstående er udsagn fra virksomhederne som fortæller
hvad det har betydet for dem at automatisere nogle af deres processer.
”Øget automatisering har betydet, at vi har fået ordrer, som
ellers ville være sendt til Polen. Rent prismæssigt kan vi
være med og kvalitetsmæssigt laver vi et bedre produkt end
Polen” – Produktionsassistent Claus Bojsen, OTV Plast
”Produkterne er blevet meget mere kvalitetsrige” –
Produktionschef Manfred Hinz, H.C. Petersens
Maskinfabrik ApS
”Det har betydet ergonomiske fordele for ansatte” – Chief
Operating Officer Peer Jespersen, Easyfood A/S
1.4 Input fra integratorer og komponentleverandører
I følgende afsnit diskuteres de adspurgte integratorer og komponentleverandørers holdninger til, hvordan
automatiseringsniveauet hos de Syddanske produktionsvirksomheder forholder sig.
1.4.1 Status
De adspurgte virksomheder har
generelt fået det forventede eller
bedre udbytte af de investeringer de
har lavet i automatisering, samtidig
er virksomhederne opsatte på at øge
fokus på automatisering nu og i
fremtiden. Dette kombineret tyder
på et godt grundlag for, at
virksomhederne i fremtiden vil satse
på automatisering.

Det er en generel opfattelse blandt integratorer og komponentleverandører, at der ikke er betydelige
forskelle på automationsniveauet i Danmark på landsplan.
Det er en oplevelse af, at store virksomheder trækker en del i Region Syddanmark. Virksomheder som
Danfoss Power Electronics, Linak og Vestfrost.
Underleverandører i regionen er ikke så hårdt truet af udsving i vindmøllebranchen, som f.eks. Region Midt,
hvor der er rigtig mange underleverandører til
Automationsniveauet i Region
Syddanmark er på højde med resten af
landet i sammenlignelige brancher.
vindmølleindustrien. Til gengæld er der en fornemmelse
af, at Syddanske produktionsvirksomheder sammenlignet
med produktionsvirksomheder fra f.eks. Region
Midtjylland og Region Sjælland, ikke har helt så strategisk
en tilgang til automation.
Baseret på integratorenes og komponent-leverandørenes oplevelse er der automationsmæssigt ikke nogen
specielle brancher i RSD. Set fra integratorer har dette dog
Der er ikke noget der tyder på, at der
er en tæt geografisk kobling mellem
integratorer og produktionsvirksomheder,
der automatiserer.
heller ikke så stor betydning da de ikke kategoriserer
deres kunder branchemæssigt, men mere i en opgave- og
projektorienteret kontekst, da mange opgaver jo kan ligne
hinanden på tværs af brancher som f.eks. slutpakning eller
håndtering af emne på produktionslinjerne.
I forhold til levering af automationsudstyr til de regionale
virksomheder tyder det ikke på, at det er en fordel for adspurgte at være lokalt placeret. De adspurgte
integratorer nævner, at en forholdsvis lille andel af deres kunder kommer fra regionen, selv om regionen jo
ellers kan opfattes som et “lokalt” marked.
Få automationsleverandører har store
udenlandske kunder. Dette betyder at
udenlandske automationserfaringer og
viden ikke automatisk importeres til
Regionen og Danmark.
1.4.2 Vurdering af viden omkring automation
Der er ikke mange danske leverandører/integratorer,
der har store kunder i udlandet, da de sammenlignet
med udenlandske konkurrenter er for små til at begå
sig. Dette betyder omvendt, at evt. udenlandske
automationserfaringer ikke automatisk importeres til
Regionen og Danmark.
Integratorer og leverandører blev bedt om at vurdere, hvorvidt produktionsvirksomhedernes egen viden
omkring automationsmuligheder er afgørende for virksomhedens positive udvikling (hvor 1 er slet ikke og 5
er i meget høj grad).
Det kan ses på grafen nedenfor, at integratorer og komponentleverandører mener, at det er betydelig
vigtigt, at virksomhederne selv har stor viden omkring automatiseringsmulighederne for at der i sidste ende
kommer en udbytterig udvikling for virksomheden igang.

Det er vigtigt, at virksomhederne selv har viden
omkring alternativer, så de på den måde har en bedre
forestilling om hvordan automation af deres egen
produktion kan udvikle sig.
Produktionsvirksomhedernes egen viden gør det
nemmere at få lavet de skræddersyede
automationsløsninger, der passer bedst til hver enkelt
virksomhed. Integratorerne siger bl.a. at:
”Det er viden det drejer sig om, så det er vigtigt at
produktionsvirksomhederne har kvalificeret viden, hvis
der skal automatiseres smart eller strategisk” –
Direktør Henrik Anker, Gibotech
Det er tydeligt, at integratorer og komponentleverandører er enige om, at det er uhyre vigtigt, at
virksomhederne har denne viden, men hvordan vurderes virksomhedernes viden inden for de forskellige
brancher?
Når man brancheopdeler virksomhederne peger de adspurgte integratorer og komponentleverandører på
at, det især er metal- og
maskinindustrien, der har et
overblik over state-of-the-art
løsninger for automatisering.
Også den grafiske industri bliver
udpeget som brancher, hvor
overblikket over automationsløsninger
er høj.
Generelt er indtrykket på tværs af
alle brancher (af alle integratorer
og komponentleverandører), at
virksomhederne enten ikke har
søgt viden selv eller kun har et
generelt kendskab til automation.
Opdeles virksomhederne efter størrelse har de store virksomheder dog en del mere viden end de mindre,
og bruger professionelle leverandører og konsulenter til at supportere denne viden, hvorimod de små
Set på tværs af brancher har produktionsvirksomheder normalt kun et generelt overblik over
deres automationsmuligheder. Det tyder dog på, at virksomheder i Metal og Maskinindustrien
har et højere niveau af viden omkring deres automatiseringsmuligheder.
virksomheder ikke gør stor brug af konsulenter, da de mener det er for dyrt. I stedet laver mange små
virksomheder deres egne løsninger, hvor de også selv kan stå for service og omstilling og derigennem

undgå løbende udgifter til f.eks. service. Dette er dog ikke en farbar vej, hvis ønsket er en state-of-the-art
løsning, der kan skabe en konkurrencedygtig og effektiv produktion. Det er især disse små virksomheder
med fokus på drift, der ikke får kigget på fremtidens produktion eller samlet viden ind om mulighederne for
smart automation.
Små virksomheder har generelt et
mindre niveau af viden omkring
automationsløsninger end store
virksomheder, og de gør i mindre
grad brug af professionelle
konsulenter til at kompensere for
dette. Opsamling af viden og
anvendelse af denne viden igennem
opbyggelse af business cases i
produktionen er afgørende for
virksomheders udvikling, men det
kræver en vis modenhedsgrad af
virksomheden og/eller hjælp udefra.
Det kan konkluderes, at produktionsvirksomhederne
sjældent har samlet nok viden om
automationsmulighederne til deres produktion. Når der
tales om at anskaffe viden, så afhænger dette i høj grad af
virksomhedernes modenhed, og om de 1) har råd til at
fremskaffe den nødvendige viden og 2) om de har evnen
til at lave den nødvendige business case for at gøre brug
af denne viden. Det er den interne viden og evnerne, der
er afgørende for virksomhedernes produktionsudvikling.
Men det er ikke kun viden, der er den afgørende faktor
for virksomhedernes succes med automation - der skal
også en strategi til.
Et øget engagement fra produktionsvirksomhedernes
side, hvor de aktivt skal gå ind i processen for at samle
den nødvendige viden op og udforske
automatiseringsmulighederne i deres produktion
efterlyses.
1.4.3 Produktionsvirksomhedernes beslutningsprocesser og tidskrav
I følgende afsnit udforskes karakteristika for virksomheders beslutningsproces samt tilbagebetalingstid når
det handler om investeringer indenfor automation.
Beslutningsproces
Interviewene tegner et billede af at, de virksomheder, der selv har penge til automation er hurtige til at
beslutte sig, men den typiske beslutningstid er omkring 6 mdr. med en efterfølgende leveringsperiode på 6
mdr., så alt i alt ca. et år fra reel salg/køb snak til levering. Om beslutningsprocessen, siger integratorerne
bl.a. at:
”De firmaer, der har kort beslutningsproces, er ofte dem der allerede har gennemført flere automationsprojekter.
For de har allerede lavet et teknologiløft hvor de har tillid til en integrator og hvor løsningen ikke
er noget nyt teknologi, som de ikke kan bruge, men strategisk. Det er erfarne kunder vi har at gøre med.” –
Adm. Direktør Claus Gulbech, Danrob
Typisk er de virksomheder, der allerede strategisk har taget en
overordnet beslutning om, at automation er det rigtige for dem,
virksomheder med mere end 100 ansatte.
Integratorerer og komponentleverandører tegner et billede af,
at når virksomhederne beslutter, at de vil foretage en
Virksomheder, der har kapital er
hurtige til at beslutte sig til
investeringer i nye
automationsløsninger, ligeledes
er virksomheder, der allerede
har taget en strategisk
beslutning om generelt at ville
automatisere hurtigere til at
tage en beslutning i den
aktuelle sag.

investering, spørger de normalt to leverandører, hvor det tidligere kunne være helt op til fem, der skulle
give pris og oplæg til kunden. Det kan konkluderes, at købsbeslutninger ligger omkring 6 til 12 mdr. Når
beslutningsprocessen er kort er det fordi virksomheden er rutineret mht. investeringerne, og hvis den er
meget lang, er det typisk fordi virksomhederne ikke har foretaget paradigmeskiftet, og der er mange
beslutninger, der skal tages i perioden. Andre gange er processen lang fordi virksomheden allerede er i
gang med et budgetår og først skal igennem bevillingsprocessen frem til næste års budget.
Tilbagebetalingstid
Der er ikke nogen specielle og gennemgående træk for virksomheder i RSD, når man kigger på, hvor lang
tilbagebetalingstid virksomhederne tillader sig selv at kalkulere med. Det er typisk de store virksomheder
med formelle systemer, der har krav til korte tilbagebetalingstider, til gengæld er de oftest godt forberedte
med beskrevet specifikation og business case beregninger, hvilket giver leverandørerne mulighed for
hurtigt at vurdere opgaven og mulighederne for at løse inden for investeringsrammen. Tilbagebetalingskrav
til automatiseringsinvesteringer i disse virksomheder er ofte nede på 1-1½ år.
Når man ser på tværs af brancher og geografiske forskelle er gennemsnitskravet til tilbagebetalingstiden for
de adspurgte integratorer og leverandørers kunder ca. 1½- til 2 år (sammendrag af de fire virksomheders
svar).
“Det er naturligt, at de virksomheder, der kræver alt for korte tilbagebetalingstider, også risikerer, at det
ikke er de rigtige løsninger de får“.
Karakteristiske træk hos virksomheder, der tillader en lang
tilbagebetalingstid på automations-investeringer er
”virksomheder, hvor man laver investeringen med hjertet,
set på den måde, at investeringen ses som et
udviklingsprojekt af virksomheden”. Det er virksomheder,
som ønsker at gøre tingene på en helt ny måde, og her
tales der ikke om at erstatte nuværende produktion, men
om at gå ind og skabe noget nyt.
2 Vurderinger af uudnyttet automationspotentiale i Region Syddanmark
2.1 Summary
Virksomheder der investerer med
baggrund i en overbevisning om at
automatisering af deres produktion er
den rette vej frem har typisk en
længere tilbagebetalingstid, og har
derfor bedre mulighed for at få de
“rigtige” løsninger.
I dette afsnit gøres status på uudnyttet automationspotentiale i Region Syddanmark ved at:
Beskrive statistiske forhold som industriens brancheopdelte omsætning, såvel nationalt som
regionalt, samt estimere et automationspotentiale for industriens brancher i Region Syddanmark
ud fra disse omsætningstal og koefficienter for produktivitetsforbedringer ved automation.

Beskrive input fra brancheforeninger, fremstillingsvirksomheder og integratorer vedr.
automationspotentiale i udvalgte brancher, virksomhedernes strategiske tilgang til automation,
samt automationsmuligheder indenfor specifikke processer.
Vi kan på baggrund af disse analyser og beskrivelser konkludere følgende:
At industriens samlede omsætning i Danmark er reduceret de senest 5 år med ca. 12 % (fra 586
mia. kr. i 2007 til 514 mia. kr. i 2011) og at de mest betydende industrier i Danmark 2011 er
fødevarebranchen (127 mia. kr.), medicinalindustrien (54 mia. kr.), metalindustrien (42 mia. kr.),
maskinindustrien (92 mia. kr.) samt møbel og anden (33 mia. kr.).
Ved at estimere de regionale omsætningstal (2011) for industriens brancher ses det, at de
industritunge regioner er Region Midtjylland (135 mia. kr.) og Region Syddanmark (130 mia. kr.),
samt at de to regioner har forholdsvis store omsætningstal bredt indenfor industriens brancher til
forskel fra f.eks. Region Hovedstaden, hvor medicinalindustrien tegner sig for mere end en 1/3 af
omsætningen. I Region Syddanmark 2011 er de dominerende brancher fødevarebranchen (37 mia.
kr.), metalindustrien (13 mia. kr.), maskinindustrien (27 mia. kr.) samt møbel og anden (12 mia. kr.).
Ud fra disse regionale omsætningstal og koefficienter for produktivitetsforbedringer ved
automation (kilde: AIM-projektet) estimeres følgende automationspotentialer i form af forbedret
primært dækningsbidrag ved øget automation til et niveau svarende til det bedst implementerede i
dag internationalt og dermed med eksisterende automationsløsninger:
Branche/Region (2011) RSD Hovedstad Sjælland Midtjylland Nordjylland
CA Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 2.772 1.269 1.238 2.484 1.632
CB Tekstil- og læderindustri 0 0 0 0 0
CC Træ- og papirindustri, trykkerier 0 0 0 0 0
CD Olieraffinaderier mv. 0 0 0 0 0
CE Kemisk industri 1.097 2.539 838 952 200
CF Medicinalindustri 36 8.978 2.046 12 215
CG Plast-, glas- og betonindustri 309 177 201 355 200
CH Metalindustri 0 0 0 0 0
CI Elektronikindustri 345 1.947 236 1.494 366
CJ Fremst. af elektrisk udstyr 1.057 393 280 440 280
CK Maskinindustri 0 0 0 0 0
CL Transportmiddelindustri 5.227 325 403 3.956 1.328
CM Møbel og anden industri mv. 4.611 2.019 1.426 3.822 1.632
Sum (mio. kr.) 15.454 17.649 6.667 13.513 5.853
Bemærk: ”0” betyder at branchens automationsniveau er på højde med det internationalt bedste.
Det bemærkes, at Region Syddanmark har det største automationspotentiale, hvis medicinalindustrien
ikke medregnes, samt at der i Region Syddanmark er et stort potentiale fordelt på mange
af industriens brancher.
Fra brancheorganisationernes side gøres der opmærksom på, at en del af de
produktionsudflytninger, der er sket i de senere år, kunne være ”undgået” med et større fokus på

automation. De påpeger desuden, at der er rigtig mange processer (særligt håndtering, men også
flytning, bearbejdning, skæring, dosering m.m.), som kan automatiseres meget mere end i dag og
at der dermed er et stort uudnyttet potentiale. I forhold til dette kræver det for langt de fleste
virksomheders vedkommende en mere strategisk tilgang til automation.
Produktionsvirksomhederne peger meget entydigt på behovet for at øge deres produktivitet, og at
dette kan ske ved hjælp af øget automation i forhold til deres nuværende niveau. For at øge
automationsniveau skal virksomhederne arbejde mere strategisk med automation bl.a. ved at få
bedre business cases for beslutning om og indførsel af nye automationsløsninger.
Integratorerne og komponentleverandørerne påpeger, at der på tværs af industriens brancher er et
stort uudnyttet potentiale for automation og at Region Syddanmark på dette punkt ligner resten af
Danmark. I flere brancher som f.eks. i metal- og maskinindustrien er der stort potentiale for at
automatisere mere fleksibelt mindre produktionsserier, idet disse samlet set udgør et stort
produktionsvoluminen. Integratorerne og komponentleverandørerne er enige med såvel
virksomhederne som brancheforeninger, at der dels er rigtig mange processer, der kan
automatiseret væsentligt bedre, og dels at den strategiske tilgang til automation i virksomhederne i
dag ikke er god nok.
Samlet set kan det konkluderes, at Region Syddanmark har et stort uudnyttet automationspotentiale på
tværs af industriens brancher, hvilket understøttes af såvel analysens statistiske undersøgelser som de
kvalitative interview af brancheorganisationer, virksomheder og integratorer og komponentleverandører.
Der er samtidig behov for en bedre strategisk tilgang til automation hos den enkelte virksomhed
understøttet af bedre gennemarbejdet business cases for beslutningsprocessen og implementeringen af
nye automationsløsninger.
2.2 Statistiske undersøgelser
I denne sektion undersøges følgende tre områder:
Branchernes omsætning i Danmark og udvikling 2007-2011
Ud fra beskæftigelsestal regionalt og nationalt estimeres branchernes regionale omsætninger
Ud fra en branchens regionale omsætning og et procentvis automationspotentiale for en given
branche, estimeres en vækst i dækningsbidrag ved automatisering for de enkelte industribrancher i
regionerne, herunder Region Syddanmark.

2.2.1 Branchernes omsætning i Danmark 2007 -2011
Danmarks Statistik NAT07N: Produktion mv (mio. kr.) efter branche anvendelsesident og prisenhed
Det ses, at Danmarks industriproduktion i perioden 2007 til 2011 er faldet fra ca. 586 mia. kr. til 514 mia. kr.
(reduktion på ca. 12 %).
2.2.2 Estimat af branchernes regionale omsætning
Fra beskæftigelsestal nævnt i sektion 1.2 estimerer vi branchernes regionale omsætning ud fra:
hvor der tages beskæftigelsen i en given region og branche og dividerer med Danmarks andel af
beskæftigede i en given branche og ganger med omsætningen i en given branche for hele Danmark.
Disse tal er blevet fundet for alle fem regioner:

Som det ses er Region Syddanmark og Region Midtjylland Danmark to industri-tunge regioner.
Omsætningsmæssigt er det især fødevarebranchen, metal- og maskine-brancherne, fremstilling af
elektronisk udstyr samt transportmiddelindustrien, der dominerer i Region Syddanmark i forhold til de
øvrige regioner. Møbelbranchen er også stærkest repræsentere i Syddanmark, dog tæt fuldt af Midtjylland.
Det kan dermed konkluderes:
Der er i Region Syddanmark en forholdsvis stor repræsentation af industri-brancher og hvor flere
af brancherne er stærkest repræsenteret her. En indsats i disse brancher i forhold til automation
vil kunne fastholde og udbygge denne position som en af Danmarks stærkeste industri-regioner.
2.2.3 Branchernes estimerede omsætningsfremgang ved øget
automatisering
Udgangspunktet i denne statistiske analyse er at finde frem til den stigning i dækningsbidrag (DB) inden for
industriens underbrancher, nemlig alle ovenstående nævnte brancher, hvis der bliver automatiseret. Der
bruges denne formel:
hvor der ganges med omsætningen i en given region og branche med alfa. Alfa er fra Kromann rapporten,
som er et udtryk for produktivitetsændringen, hvis en branche automatiserer sin produktion, ligesom det
land, som er mest automatiseret inden for den givne branche.
Det er ikke alle industriens brancher, der er interessant at kigge på, da der for nogle brancher enten ikke er
blevet beregnet et alfa tal for eller også er alfa tallet 0, idet Danmark for denne branche er automatiseret
bedst. Det skal pointeres, at selv for disse brancher vil der være mange fremtidige automatiserings-
muligheder og omsætningsfremgangen vil gerne ikke være nul, det er blot vanskeligt at give et estimat
ud fra ovenstående vurdering af et automatiseringspotentiale.

Og når der bruges nedenstående formel, hvis en omsætning ganges et alfa tal, som er 0, vil det
dækningsbidraget give 0. I forhold til undersøgelse af dækningsbidrag anvendes derfor nedenstående alfaværdier
for de industribrancher, der findes hos Danmarks Statistik.
- CA Føde-, drikke- og tobaksindustri med alfa 7,4 %
- CB Tekstil branchen med alfa 0 %
- CC Træ-og papir industri med alfa 1,9 %
- CD Olieraffinaderier med alfa 0 %
- CE Kemisk industri med alfa 20,7 %
- CF Medicinalindustri 20,7 %
- CG Plast-, glas- og betonindustri med alfa 4 %
- CH Metal industri med alfa 0 %
- CI Elektronikindustri med alfa 16,8 %
- CJ Fremst. af elektroniske udstyr med alfa 16,8 %
- CK Maskinindustri med alfa 0 %
- CL Transportmiddelindustri med alfa 81,4 %
- CM Møbelbranchen med alfa 39,6 %
Med denne formel ganger vi alfaerne med ovenstående omsætningstal for hver branche og region, og
således fås tabellen for oven
Det er værd at bemærke, at i Hovedstadsområdet er det langt overvejende medicinalindustrien, der har et
stort automationspotentiale, medens det er bredt i de to industritunge regioner, Syddanmark og
Midtjylland, der er et stort automationspotentiale i industrien.

Det kan dermed konkluderes:
Ved denne estimering af branchernes regionale vækst i dækningsbidrag ved øget
automatisering er Region Syddanmark den region, der har det største samlede
automationspotentiale med over 15 mia. kr., hvis der ses bort fra medicinalindustrien. Ud over
branchernes generelle vækstpotentiale ved automatisering, er det brancherne fødevarer,
fremstilling af elektronisk udstyr samt transport-middelindustrien foruden møbel og anden
industri, der topper i Region Syddanmark.
Såfremt der tages som eksempel branchen fremstilling af elektroniske udstyr kan det desuden ses, hvis der
kigges på udviklingen af uddannelsesniveauet i denne branche, at der har været i stigning på 5,25 % på de
mellemlange videregående uddannelser fra 2007 til
2011. 6 Dette er også den anden største stigning i
forhold til alle brancherne. Branchens produktion har
været stigende fra 2007 til 2001, dog med et fald i
2009. 7 Når der kigges på virksomhedernes størrelse i
Region Syddanmark i forhold til hele Danmark, ligger
der i denne branche også de flest større
virksomheder i region Syddanmark end i hele
Danmark 8 , og tilsvarende i fødevarebranchen og
fremstilling af elektronisk udstyr:
6 Se bilag mht. uddannelse i region Syddanmark vs. Danmark
7 Se bilag mht. produktionen 2007-2011, branchefordelt
8 Se bilag mht. virksomhedernes størrelse

2.3 Input fra brancheforeninger
2.3.1 Overordnet vurdering af automationspotentialet i udvalgte brancher
Der peges generelt på et stort automationspotentiale i industrien, og hvor holdningen er, at en større del af
de produktionsudflytninger, der er foretaget f.eks. til Polen, i lige så høj grad kunne være fastholdt i
Danmark, hvis der var fokuseret på automatisering. Der peges også på, at virksomhederne er kendt med
det store uudnyttede automationspotentiale, som de har. Nogle virksomheder har måske behov for at
kunne trække på nogle services i forhold til papirgange og dokumentation af enkelt processer som grundlag
for at indføre mere automation.
2.3.2 Processer med særligt potentiale
Det er interessant, at hver enkelt branche kan pege på flere processer, som kunne automatiseres langt
bedre end det er gjort idag. Håndterings- og flytningsprocesser for emner, bearbejdningsprocesser,
svejsning og skæring, automatisering af maling, online analysemetoder til overvågning, m.m.. En
systematisk gennemgang af dette indenfor forskellige brancher vil kunne identificere en række
gennemgående automationsprocesser, som virksomhederne på tværs vil have gavn af.
2.3.3 Strategiske tilgange til automation
Som udgangspunkt peges der på, at der er et stort uudnyttet potentiale ved at tænke produktedesign ind
så det matcher til virksomhedens produktionsapparat (design for production) herunder med
automatiserede processer. Det er forventningen, at dette i tæt samspil med kunder og underleverandører,
bl.a. vil kunne reducere leverancetider på nye produkter, reducere behov for mellemlagre, og dermed øge
produktiviteten og indtjeningsevnen. Som udgangspunkt kræver dette og automatisering i det hele taget,
at virksomhederne har en vis systematik omkring dokumentation m.m. Der peges også på, at især de
mindre virksomheder har “gang i mange ting” og det derfor kan være svært at have en strategisk tilgang til
automatisering. F.eks. kan må stå i et dilemma imellem at fokusere på en markedsføringsindsat for nye
ordre i f.eks. Tyskland eller en mere langsigtet indsat med modifikation og automatisering af
produktionssetup.
2.4 Input fra produktionsvirksomheder
I følgende afsnit udforskes produktionsvirksomhedernes syn på det uudnyttede potentiale hos
produktionsvirksomhederne i Region Syddanmark.
2.4.1 Strategiske tilgange til automation
Langt de fleste produktionsvirksomheder er enige i, at øget automatisering også vil øge deres produktivitet,
og set i lyset af at 15 ud af 16 virksomheder ligeledes har fokus på at øge deres produktivitet, bemærkes
det, at der er et potentiale her for øget automatisering. Størstedelen af virksomhederne er desuden enige i,
at deres automatiseringsgrad i forhold til deres branche kan forbedres, og det er dette potentiale, der skal
udforskes.
Mange virksomheder peger på, at der skal en strategisk tilgang til automatiseringen. Dette skal foregå
gennem analyser af automatiseringsmuligheder og virksomhedstilpassede business cases, der kan
klarlægge potentialet af den enkelte investering, og generelt på virksomhedsniveau. Denne tilgang mangler
i mange virksomheder, men der er et stort potential ved at få det til at ske.

Strategisk tilgang til udvikling af virksomhedens produktionsapparat vil udløse et uudnyttet
potentiale.
2.5 Input fra integratorer og komponentleverandører
Dette afsnit fokuserer på de adspurgte integratorer og komponentleverandørers syn og holdninger til, om
der er et uudnyttet potentiale, og hvor det kommer til udtryk.
2.5.1 Overordnet vurdering af automationspotentialet i udvalgte brancher
De adspurgte integratorer og komponentleverandører er enige i, at der generelt er et meget stort
uudnyttet potentiale på tværs af alle brancher, og at RSD ikke skiller sig ud i den sammenhæng.
Fødevareindustrien og metal- og maskinindustrien har mange uudnyttede muligheder for indførelse af
automation.
Specielt i metal- og maskinindustrien er der et stort uudnyttet potentiale for produktionsvirksomheder, der
producerer små serier da disse kun er automatiseret i en lav grad. Potentialet i denne branche kan med de
rette teknologier og den rette pris på løsninger blive udnyttet. Der er mange af denne type virksomheder i
RSD. Spørgsmålet er naturligvis om de rette automationsteknologier til at udløse dette potentiale eksisterer
til den rette pris, og om virksomhederne er klar til at
automatisere. Underleverandører (red.
Der er et stort uudnyttet
automatiseringspotentiale på tværs af
alle brancher. Fødevarevirksomheder
og underleverandører i metal- og
maskinindustrien bliver fremhævet.
2.5.2 Processer med særligt potentiale
produktionsvirksomhederne) i denne branche er meget
motiverede for at automatisere, da deres
konkurrenceparameter er pris pr. produceret emne. Dvs.
at stk. pris skal ned, og dette kan ske via automatisering.
Mange underleverandører laver små serier, så nem
omstilling af automationsudstyr mellem forskellige
serier/opgaver er afgørende, hvilket naturligvis er en
udfordring og stiller store krav til de løsninger der laves.
Der er enighed om, at det er automatisering af især håndterings- og fikseringsprocesser, der har et særligt
potentiale. Som eksempel nævnes, at loading og unloadning af CNC maskiner, hvor kun en ud af ti CNC
maskiner i dag er udstyret med robotter til at loade og unloade. Der er et meget stort potentiale, da det
kan øge produktionskapaciteten. Pris og fleksibilitet på disse operationer er dog afgørende for succes. I
mange tilfælde kan semiautomatiske interne gribere i dyre bearbejdningsmaskiner gøres selvbetjente, og
betale sig hjem på 3-9 mdr.
Etablering af de Syddanske teknologivirksomheder Scape Technologies med automatisk bin-picking
(plukning af uordnede emner fra transportkasser) og Universal Robots (med billige og nemt omstillelige

obotter) er gode eksempler på denne interesse. Disse robotter kan bruges til at fylde paletter/fiksturer til
bearbejdningsmaskiner eller direkte loadning af drejemaskiner.
Håndtering er et meget bredt område, og der er mange muligheder for automatisering på på tværs af alle
brancher. Et eksempel er håndtering i forbindelse med sampak på mejerier eller pakning af forskellige
juicetyper i samme forsendelse til distributionscentre eller detailbutikker. I dag er det ofte manuel
håndkraft der benyttes, fordi automationsudstyret endnu ikke er fleksibelt nok eller endnu bare ikke har
fundet vej til området.
Robotbaseret håndtering og fiksering
samt dosering/coating/maling har et
stort potentiale for øget automation og
forbedret produktivitet.
2.5.3 Strategiske tilgange til automation
En af de interviewede personer peger også på
dosering/coating/maling, som et område, hvor
produktionsvirksomhederne sagtens kan være mere
automatiserede end de er i dag. Der forventes allerede nu
vækst i automationsleverancer på disse områder.
Integratorer og komponentleverandører påpeger, at der ofte er mangel på strategisk tilgang til automation
hos virksomhedsledere, og at det specielt er i de små og mellemstore virksomheder denne udfordring
findes.
På trods af, at der ikke er markante og specielle karakteristika omkring produktionsvirksomheder i RSD, er
det dog oplevelsen, at virksomhederne i f.eks. Region Midtjylland ofte er mere driftige og bedre til at få
gang i forretningen og ikke mindst har en mere strategisk tilgang til automation.
Hvis man kan frigøre en øget strategisk tilgang til automation og øge engagementet omkring
automation hos produktionsvirksomhederne er der et stort potentiale.

3 Barriere for øget automation i Region Syddanmark
3.1 Summary
I dette afsnit beskrives barriere samt forslag til initiativer for øget automatisering i Region Syddanmark ved
at:
Beskrive statistiske forhold vedr. de regionale industribranchers udvikling i arbejdsstyrkens
uddannelsessammensætning i de seneste år samt omkring virksomhedernes demografi indenfor
industriens brancher i Region Syddanmark og i Danmark.
Beskrive input fra brancheforeninger, fremstillingsvirksomheder og integratorer og
komponentleverandører vedr. barriere for øget automation samt forslag til initiativer, der kan
understøtte øget automation i Region Syddanmark.
Vi kan på baggrund af disse analyser og beskrivelser konkludere følgende:
Med statistiske undersøgelser kan det påvises at få industribrancher har udviklet sig i de seneste år
på deres uddannelsessammensætning i arbejdsstyrken:
Neutral – ingen udvikling Lille eller marginal udviklingn(< 1%) Udvikling i uddannelsessammensætningen
CA Føde-, drikke- og tobaksvareindustri
CB Tekstil- og læderindustri
CC Træ- og papirindustri, trykkerier
CE Kemisk industri
CH Metalindustri
CL Transportmiddelindustri
CD Olieraffinaderier mv.
CG Plast-, glas- og betonindustri
CM Møbel og anden industri mv.
CF Medicinalindustri
CI Elektronikindustri
CJ Fremst. af elektrisk udstyr
CK Maskinindustri
Således observeres en positiv udvikling i uddannelsessammensætningen i medicinalindustrien,
elektronikindustrien, fremstilling af elektrisk udstyr samt maskinindustrien. Som det er påpeget i
afsnit 1, er dette en væsentlig faktor for at kunne øge automatiseringen i Region Syddanmark og
det er altså kun sket i et forholdsvis begrænset antal brancher.
Det er ligeledes statistisk undersøgt, hvorledes virksomhedernes demografi (primært størrelses
fordeling) varierer i regionens industribrancher i forhold til tilsvarende tal på landsplan.
Konklusionen er sammenfattet i nedenstående:
Flere mindre virksomheder i RSD
( 200) i 8 ud af industriens 13 brancher i forhold til
landsgennemsnittet. Dette er væsentligt for dels at kunne skabe vækst med automation, men også

for at kunne drive en automationsudvikling sammen med integratorerne, som kan være til gavn
også for de mindre regionale virksomheder.
Fra brancheorganisationerne peges der på, at der er ved at ske et paradigmeskift i retning af øget
fokus på at fastholde produktionen i Danmark og at øget automatisering er et middel til dette. For
de mindre virksomheder er dette dog en udfordring, da indførsel af automation er komplekst, og
kræver tværgående viden. Der peges også på en række andre barriere, og angives forslag til
initiativer, der kan afhjælpe disse, så som: hjælp fra uvildige ”brokers”, der kan analysere og opstille
en konkret business case, mere efteruddannelse i automation på flere niveauer, samt adgang til
viden om mulige løsninger.
For produktionsvirksomhedernes vedkommende er der to hovedudfordringer i forhold til øget
automation, nemlig bedre adgang til finansiering og bedre adgang til viden om muligheder og
løsninger. I tråd med brancheorganisationerne peges der her også på, at der mangles assistance til
opstilling af business cases omkring konkrete løsninger som en driver for mere automation. Det er
dermed ikke viljen til og ønsket om mere automation i de regionale produktionsvirksomheder, der
mangler! Af andre forslag til initiativer peger virksomhederne selv på, at deres indbyrdes
samarbejde på dette område er alt for dårligt, og kunne styrkes i meget fokuserede netværk
indenfor automation.
Integratorerne og komponentleverandørerne peger på en række forhold, som de mener, hindrer en
større udbredelse af automation i produktionsvirksomhederne. Det er forhold som mangel på
tilstrækkelig strategisk tilgang til automation, for mange udflytninger af produktion væk fra
Danmark, bedre adgang til viden om internationale automationsløsninger, bedre
kompetenceniveau og uddannelse indenfor automation hos beslutningstagere og personale i
virksomhederne. Integratorerne og komponentleverandørerne mener, at der bl.a. kan sættes ind
med en langt bedre politisk agenda på området og initiativer på nationalt niveau herunder
støtteordninger, bedre involvering af brancheorganisationer og fagforeninger, og desuden bedre
udnyttelse af praktik og løntilskudsordninger i samarbejdet med integratorer og
produktionsvirksomhederne.
Sammenfattende kan det konkluderes fra det statistiske arbejde:
at der tilsyneladende ikke er en barriere i den demografiske sammensætning af virksomhederne i
Regionen, idet især antallet af de mellemstore industrivirksomheder ligger over landsgennemsnittet.
at der i en række af de regionale industribrancher har været en forsvindende eller meget lille
udvikling i uddannelsesniveauet i virksomheder.
De kvalitative interview har påpeget et antal barriere for øget automation i Region Syddanmark, men også
forslag til en række initiativer, der kan afhjælpe disse. Der er således mulighed for at igangsætte initiativer,
som efterspørges af produktionsvirksomhederne, brancheorganisationerne og integratorerne, og som vil
have effekt på udbredelsen af mere automation og dermed på den regionale produktivitet, som beskrevet
nærmere i dette afsnit og det næste.

3.2 Statistiske undersøgelser
I denne sektion behandles to forhold omkring automatisering:
Det er en del af produktivitetsanalysen at vurdere forbedringer i arbejdskraftens kvalitet, herunder
uddannelsesniveau. Derfor analyseres i Region Syddanmark de industrielle brancher
uddannelsesniveau og procentvise forandring over de seneste 5 år.
Som en generel forudsætning for udvikling, også indenfor automation, er det velkendt at
virksomhedernes demografi (størrelse og beliggenhed) spiller en rolle. Det er efterhånden en
gængs opfattelse, at der i Region Syddanmark er en overvægt af SMV’er iblandt virksomhederne.
Denne opfattelse testes statistisk ved at gennemgå de industrielle brancher i Region Syddanmark
og findes den procentvise virksomheds fordeling og sammenligne med den nationale.
3.2.1 Udvikling i uddannelsesniveau i de re gionale industri-brancher
Til analysen er anvendt data fra Danmarks Statistik:
KRHFU2: Befolkningens højeste fuldførte uddannelse (15-69 år) efter område, alder, køn og
arbejdsmarkedstilknytning (tidl UDD3)
Der fokuseres her på antal medarbejdere indenfor følgende tre uddannelseskategorier:
For at kigge nærmere på tallene, og se om der har været en udvikling eller skift mellem de tre uddannelser,
nemlig erhvervsuddannelser, korte- og mellemlange videregående uddannelser, kigges der på den
procentvise andel, som der beregnes ud fra tallene fra Danmarks statistik.
For at beregne de procentvise andeler bruges denne formel:
For eksempel for erhvervsuddannelser
Dette gøres for alle uddannelserne og for hvert år i perioden 2007-2011, hvorved følgende skemaer opnås
for alle de industrielle brancher i Region Syddanmark, her fødevarebranchen:

Som det ses har uddannelsessammensætningen i fødevarebranchen ikke forandret sig (overhovedet) i den
undersøgte periode på 5 år. Tilsvarende skemaer for øvrige industrier er vedlagt i bilagsmaterialet –
Rapport del 2. Undersøgelsens hovedkonklusioner gengives nedenfor:
For udviklingen i uddannelsessammensætningen i de industrielle brancher i Region Syddanmark er der
dermed følgende konklusion:

Fra de kvalitative interviews ved vi, at vidensniveau i en virksomhed er afgørende for at kunne realisere
automationsløsninger. Undersøgelse her har påpeget de brancher, hvor der indtil nu er sket en udvikling i
uddannelsessammensætning, som altså peget i retning af at være gunstig for øget automation.
3.2.2 Virksomhedernes demografi i Region Syddanmark sammenlignet
med Danmark
Det er velkendt, at større virksomheder i en branche ofte fungerer som drivere for udviklingen i branchen
herunder indenfor automation. I forhold til automation er det vigtigt, at de lidt større virksomheder i
samarbejde med integratorerne kan udvikle løsninger, som også kan komme de mindre virksomheder til
gavn. Vi undersøger derfor virksomhedsfordelingen hos industrien i Region Syddanmark for at belyse de
regionale brancher, som kan have en fordel i forhold til resten af Danmark.
Alle virksomhederne i region Syddanmark og hele Danmark bliver inddelt i 5 kategorier, nemlig mikro
(mindre end 9), små (10-49), mellemstore (50-199) og store virksomheder (større end 200 ansatte).
Opdelingen af virksomheder vil være på brancheniveau, så der overskueligt kan ses, hvilke
virksomhedsstørrelser er størst inden for hver af industriens underbrancher. Med denne opdeling kan
region Syddanmarks virksomhedsstørrelser sammenlignes med hele Danmark.
Tallene er hentet fra CD Direct. Overordnet er der følgende fordeling indenfor produktionsvirksomheder på
tværs af brancher i hhv. Region Syddanmark og Danmark:
Dermed fås sæt af følgende tabeller for
fødevarebranchen, vist til højre.
Tilsvarende tabeller er udarbejdet for de øvrige
brancher og kan findes i bilagsmateriale i
Rapport del 2.
I relation til at vurdere automationspotentiale

er det relevant at se bort fra de helt små virksomheder, som kan engagerer sig i automation ved at indkøbe
eksisterende løsninger, men sjældent er en drivkraft for at skabe stort volumen og udvikling i samspil med
integratorer indenfor automation. Derfor udregnes den procentvise virksomhedsfordeling i Region
Syddanmark nedenfor og sammenlignes med den nationale fordeling for alle industrierne:

Med udgangspunkt i ovenstående kategoriseres industri brancher i Region Syddanmark efter deres
fordeling sammenlignet med den nationale:

Det kan dermed konkluderes:
Region Syddanmark har en større andel i de mellemstore virksomheder end hele Danmark i hele 7 ud
af de 13 industribrancher. Desuden er der flest store virksomheder i Region Syddanmark indenfor
transportmiddelindustrien (CL), fremstilling af elektronisk udstyr (CJ) samt møbelindustrien (CM).
Maskinindustrien har marginalt en virksomhedsfordeling i retning af de mindre virksomheder i forhold
til den nationale, men repræsenterer dog en branche som demografisk vil have et godt
automationspotentiale på grund af sin størrelse.
3.3 Input fra brancheforeninger
3.3.1 Barrierer for automation
Der er en generel opfattelse af et paradigmeskift i retning af øget fokus på at fastholde produktionen i
Danmark og at øget automatisering er et middel til dette. For de mindre virksomheder er dette dog en
udfordring af forskellige grunde: 1. indførsel af automation er komplekst, og kræver tværgående viden. 2.
det er svært at få finansieret en automatisering. 3. Det kan være forstyrrende for den eksisterende
produktion at lave om. 4. mangel på reel strategi for dette arbejde. 5. der mangler reel efteruddannelse på
dette område. 6. I processen er det vanskeligt at få beskrevet den rigtige business case for
automatiseringen. Der peges desuden på, at automatisering sjældent er drevet fra ordresiden, hvor et (tæt)
samarbejde med en større kunde kunne give en ordre eller mulighed for at øge en leveranceevne med øget
automatisering.
3.3.2 Branchernes forslag til initiativer
Der er undervejs fremkommet flere forslag til at øge automationen i Region Syddanmark:
Der mangler mere push på automationsområdet i form af integratorer, “brokers” eller andre, der
kan drive en udvikling på automationsområdet.
Der skal mere iscenesættelse til, idet de mange ejerledede virksomheder ofte har en lidt forsigtig
tilgang til nye muligheder med automation.
Mere efteruddannelse vil også være gavnligt (“3 ugers basis!”)

Kompetencer der kan understøtte udvikling af en konkret business case vedr. automatisering i en
virksomhed.
Sætte fokus på virksomhedsbesøg med relevante automations-installationer, hvor der vises
eksempler på vellykkede løsninger og på hvordan andre virksomheder griber processen med at
komme i gang an.
Automatiseringsunderleverandører m.fl. skal leve op til specifikke krav, kodeks eller gennemgå en
akkrediteringsproces, der dokumenterer leverandørens evne til på en række væsentlige punkter at
bidrage til en god forretningsudvikling hos produktionsvirksomheden.
Der er et stort behov for langt bedre at italesætte indførsel af mere automation i Danmark. Vi skal
have en bedre tro på at dette er vejen frem og kæmpe for at fastholde produktion i Danmark.
Det er også afgørende for at kunne produktudvikle og designe produkter “for manufacturing”!
Der skal være bedre viden om hvad der er muligt. Mere samspil med universiteterne - der skal
direkte stilles krav om dette!
3.4 Input fra produktionsvirksomheder
Følgende afsnit udforsker produktionsvirksomheders syn på mulige barrierer for øget automatisering, samt
hvad RSD kan gøre ved disse barrierer.
3.4.1 Hvad holder virksomhederne tilbage – afgørende barrierer?
Langt størstedelen af produktionsvirksomhederne mener, at en øget automation også vil øge deres
produktivitet, så spørgsmålet er, hvorfor der ikke er flere, der automatiserer, og/eller hvorfor netop disse
16 virksomheder ikke har automatiseret mere.
Interviewene tegner et billede af, at to vigtige
faktorer spiller ind, hvor den primære er mangel
på finansiering og den sekundære er mangel på
viden, hvor viden dog nok skal fortolkes lidt bredt
og derfor ikke er en kategori for sig selv (se graf til
venstre).
Figur 4.1.1: Hvad holder os tilbage med automatisering?
1) Konkurrence, 2) Finansiering, 3) Viden, 4) Let adgang til
automatiseringsteknologier, 5) Hjælp til at analysere min
virksomhed og planlægge et automatiseringsforløb, 6)
Bedre samarbejde i værdikæde, imellem underleverandør,
mig og mine kunder, 7) Øget kundeefterspørgsel efter
mine produkter, der underbygger mere automatisering
Finansiering
Det er tydeligt, at virksomhederne peger på
bedre finansieringsmuligheder som de største
forhindringer. En stor del af virksomhederne
mener ikke de har råd til at finansiere relativt
dyre automationsløsninger – til gengæld er de
fleste indstillet på (hvis business case tillader det)
at have en relativ lang tilbagebetalingstid ,
hvilket jo er en kraftig indikation på at
virksomhederne gerne vil automatisere, hvis de
kan overkomme barriererne.

”Robotterne på markedet er hammergode, men de er simpelthen bare for dyre.” – Claus Bojsen, OTV Plast
”Vi har finanskrise. Det er svært at få penge til de ting jeg skal have for at komme videre. Der skal være
attraktive måder at implementere automatisering på som f.eks. leasingløsninger” – Claus Bojsen, OTV Plast
”Generelt er penge et stort problem. Vi investerer generelt ikke så meget her i Sønderjylland for vi har ikke
viljen, og det er en barriere” – Produktionschef Ejnar Hansen, DSG Industri
“Vi I DS Smith investerer I ny teknologi når det rigtige udstyr er til rådighed på markedet. Vi ved at
automatisering er vejen ud af krisen med de høje lønninger som er i Danmark, er der kun denne vej ud af
krisen for danske virksomhder” Lars Hornemann, DS Smith Packaging DK
Mangel på viden og hjælp til at analysere min virksomhed og planlægge et
automatiseringsforløb
Størstedelen af de adspurgte virksomheder mener at mangel på viden er en af de største barrierer indenfor
øget automatisering. Mange af virksomhederne efterspørger de gode business cases og mange af dem er i
tvivl om hvad der kan lade sig gøre, hvilke produkter der er på markedet og hvor de kan fås.
Der efterspørges, at den eksterne hjælp ikke samtidig skal sælge et produkt. Det skal være en objektiv
ekstern hjælp, som kan finde den bedste, skræddersyede løsning ved at kombinere de produkter og
metoder der er på markedet. De adspurgte virksomheder har brug for viden om hvad der reelt set er muligt
med de midler de har til rådighed. De fleste virksomheder anerkender, at der er store muligheder for
automationsløsninger, men har stor fokus på at løsningen skal være rentabel. Blandt andet fortæller en af
virksomhederne, at de har arbejdet på en løsning i 7-8 år uden at finde en rentabel løsning.
”Vi har ikke de store midler til at betale dyre konsulenter. Det skal være billigere at få input til
forbedringer” - Peer Jespersen, Easyfood
"De større virksomheder kunne måske hjælpe de små underleveradører/samarbejdspartner, ved at give
deres produktion, der ikke er rentabel for dem selv, til de små. De små kunne måske opkøbe/overtage
de anlæg, der bliver nedlagt så man derved opretholder produktionen i Danmark, eller skaber noget
mere." - Bryggeriet Vestfyen A/S
Uddannelse
Angående vidensbarrieren udtrykker flere af virksomhederne, at de mangler den rette arbejdskraft for
at komme videre med automatisering. Holdningen er, at der ikke er mangel på god arbejdskraft, men
at der er mangel på den rigtige arbejdskraft. Flere virksomheder har brug for personer med
mellemlange uddannelser, som vidensmæssigt og praktisk kan håndtere maskinerne.

”Et af de problemer vi har, er at de nyuddannede medarbejdere vi ansætter ikke har nok praktisk
erfaring. De er godt uddannet, men de mangler den viden vi efterspørger, som kunne være kommet
med mere praktisk erfaring under uddannelsen” - Manfred Hinz, H.C. Petersen Maskinfabrik A/S
Lukkethed
Nogle peger dog også på, at samarbejdet mellem virksomhederne ikke er godt nok. Blandt flere af
virksomhederne bliver problemet omkring lukkethed set som en barriere. Mange virksomheder
besidder viden om hvordan automatisering bedst kan udnyttes, men er bange for at dele pga.
konkurrence. Flere af de interviewede virksomheder efterspørger netværk mellem virksomheder i
egen branche og også på tværs af industrielle skel, hvor viden om automation kan deles. Netværk som
DIRA, Robocluster og de forskellige initiativer fra brancheforeningerne findes allerede, men der er
tilsyneladende behov for en yderligere fokusering eller øget aktivitet. Måske mere forretningsmæssigt
målrettede initiativer, hvor der deles grundlæggende økonomisk og strategisk viden?
”Der skal være et bedre samarbejde, hvor man hjælper virksomheder, i stedet for at se hinanden som
konkurrenter.” – Søren Engstrøm, Bryggeriet Vestfyens A/S
3.4.2 Produktionsvirksomhedernes forslag til initiativer
Hvad RSDs rolle kunne være i forhold til at understøtte en øget automatisering og frigøre et uudnyttet
potentiale er der delte meninger om. Nogle mener at RSD ikke kan gøre noget, mens andre give forslag
til, hvad de kan hjælpe med.
”Selvfølgelig kan de (red. RSD) hjælpe. Virksomhederne har behov for rammevilkår, der gør det
nemmere og bedre at få det (red. automatisering) indført, så virksomhederne kan tjene penge på det
hurtigt. Der skal desuden være en bedre uddeling af den viden, der er” – Karsten Lund, KEN
Maskinfabrik A/S
Rammevilkår omfatter bl.a.
struktur for bedre deling af viden omkring automation - facilitere en proces, hvor der kan
skabes kontakt mellem industrielle skæl for at skabe inspiration.
økonomiske incitamenter til automatisering, herunder nedsættelse af afgifter på robotter og
bedre afskrivningsregler.
hjælp til ansøgninger om tilskud til nye automatiseringsløsninger (der er kompleks for mange
virksomheder)
hjælp til udarbejdelse af analyser (business case), og til implementering af automation i de
virksomheder, hvor der ikke er den fornødne erfaring til at man selvstændigt kan gå igang.
uddannelse af flere teknikere og procesoperatører, der kan finde ud af at håndtere udstyret, da
der ofte er virksomheder der får maskiner installeret, men derefter ikke kan finde ud af at
bruge den rigtigt eller optimalt.

facilitere en proces, hvor virksomhederne hjælpe hinanden i automatiseringstiltag i stedet for
at se hinanden som konkurrenter. Det vil nok hovedsagligt være de store virksomheder der skal
hjælpe de mindre
En proaktiv tilgang fra regionen til at hjælpe virksomhederne.
3.5 Input fra integratorer og leverandører
I følgende afsnit udforskes de adspurgte integratorer og leverandørers holdninger til, hvilke barrierer der
eksisterer som sænker automationsudviklingen i RSD. Ligeledes listes de initiativer virksomhederne har
peget på som interessante, hvis der skulle satses på området fra regionen.
3.5.1 Integratorer og komponentleverandørers vurdering af barrierer for
øget automation
Finansieringsmuligheder
Generelt peges der på, at de største
barrierer er dårlige finansieringsmuligheder
for produktionsvirksomhederne (og til dels
for leverandørerne) og, at der er for lidt
strategisk tilgang til udnyttelsen af
automationsteknologierne hos
produktionsvirksomhederne.
Manglende mulighed for at skaffe likviditet
til at gennemføre
automatiseringsinvesteringer stopper
engagementet og udskyder en større
produktivitet hos virksomhederne. Der
udtrykkes skepsis i forhold til lån hos f.eks.
Vækstfonden. “Det er alt for involverende
for de mindre virksomheder, da de jo
næsten skal være villig til at skulle afstå
forretningen for at kunne låne”
Strategisk tilgang
Manglende strategisk tilgang. Det ser ofte at, når der er efterspørgsel hos produktionsvirksomhederne, så
ansætter virksomhederne hellere ekstra personale i produktionen end de kigger på muligheder for
automation og lavere produktionsomkostninger. Det er en barriere for øget automation, at strategiske valg
om anvendelse af automationsteknologier og implementeringer ikke bliver gjort med rettidig omhu - når
først produktionsvirksomhedernes ordrebøger er fulde er der ikke tid til ændringer i produktionssetup’et -
det skal ske, når der ikke er travlt.
Udflytning
Det ofte kan være mere økonomisk fordelagtigt at flytte produktionsfaciliteter til EU-lavtløns lande, hvis
der er etableringstilskud til opstart af ny produktion. En leverandør siger, at der kommer store udfordringer

på nationalt niveau, hvis f.eks. Siemens eller Vestas vælger at flytte produktionen ud af landet, som LEGO
for nyligt har gjort. Usikkerhed hos underleverandører om hvorvidt en stor kunde vil flytte sænker
automatiseringsaktiviteten. Der er dog en god modsat trend i gang, hvor virksomheder fokuserer på at
holde arbejdspladser i landet.
Integratorerne og leverandørerne mener desuden, at der er for lidt viden omkring
automatiseringsløsninger internationalt både hos produktionsvirksomheder og hos leverandørerne, og
generelt er der manglende vidensspredning omkring de løsninger, der allerede er lavet i markedet.
Integratorer og leverandører oplever, at virksomhederne ikke er villige til at dele de business cases, der
bliver lavet omkring produktivitetsinvesteringer. Hvis der var mere åbenhed, ville det have en meget positiv
effekt på virksomhedernes inspiration, og mulighed for benchmarking på tværs af virksomheder og
brancher. Der er dog sandsynligvis en åbning for dette gennem AIM projektet, der har fokus på netop
benchmarking.
Videndeling & hjælp til analyser og beslutningsprocesser
Der er stor enighed om, at virksomheder mangler eller ikke har adgang til den internationale viden omkring
automationsløsninger indenfor deres branche og dermed svækker deres muligheder for at vælge den
rigtige løsning eller rette strategiske tilgang til en hel produktion.
Der peges meget på at mange virksomheder ikke har den nødvendige kompetence i huset til at analysere
produktionen, udarbejde business cases og vælge de rigtige automationsløsninger. Dette er en stor
barrierer, da der af den vej åbenlyst findes en meget stor pulje at gode automatiseringsmuligheder, der
ikke udnyttes.
Uddannelse
Det er bemærket er uddannelsesniveauet i produktionsvirksomhederne er alt for lavt. Det er oplevelsen, at
kompetenceniveauet hos virksomhederne ofte er på for lavt på et håndværkerniveau. Teknikere med
elektrikeruddannede kan skrue skruer i, trække ledninger og programmere installations PLC’ere, men de
kan ikke programmere en robot. På den anden side er der de akademisk uddannede, som ofte stræber
efter et skrivebord-job og ikke har interesse i eller har lært den praktiske implementering af komplekse
automatiseringssystemer. De akademikere, der har en teknisk og praktisk interesse ansættes ofte i de store
virksomheder, hvor der er masser af tekniske udfordring. Der er altså en kløft mellem den lange
akademiske uddannelse og håndværkerne med teknikeruddannelsen. Dette gør det svært at indføre de
første avancerede automationsløsninger som f.eks. robotter, da medarbejdere med de nødvendige
kompetencer ofte ikke findes i virksomhederne. På samme måde har mange ejerledere i de mindre
virksomheder selv et utilstrækkeligt uddannelsesniveau, og har derfor svært ved at forholde sig til eller
overskue udfordringerne ved indførelse af nye teknologier.
Det ukendte
En integrator pointerer, at det ofte også handler om "frygten for det ukendte", når man ikke automatiserer,
da skal man give slip på det der var før, hvis man skal lave en automatiseringsopgave, og det kan være
svært for nogle virksomheder. Det handler om at foretage ”paradigmeskiftet”, og det er i sig selv en
omfattende proces. Det er i dag også sværere at se længere ud i fremtiden end det var engang, og derfor
tør virksomhederne ikke begive sig ud i dyre investeringer.

Leverandørerne
Der er for få leverandører af automationssystemer, der har de rigtige erfaringer, kompetencer og størrelse
til at kunne levere de ”rigtige” systemer til kunderne.
Volumen på leverancer er for lav pr. integrator i Danmark til at holde kompetencen hos leverandørerne
tilstrækkelig høj -- til at lave de rigtige løsninger. De integratorer, der laver avancerede løsninger kan
tiltrække unge dygtige ingeniører, og derigennem opbygge endnu højere og tidssvarende kompetencer. For
at kunne levere de avancerede løsninger skal man dog modsat have de rigtige kompetencer i huset, hvilket
kræver et stort projektvolumen. Samtidig er der et naturligt fokus på genbrug af dele af allerede leverede
systemer for at øge dækningsgraden på nye leverancer. Genbrug der ikke nødvendigvis leder til de bedste
løsninger.
Udfordringerne omkring markedets størrelse og tilsvarende leverandørernes størrelse gør at kun få danske
leverandører har størrelse og kompetencer til at agere systemhuse på det internationale marked, og
derigennem trække international viden til det danske marked.
3.5.2 Integratorer og komponentleverandørers forslag til initiativer
I nedenstående forslag, er initiativer der fokuserer på håndtering af barriererne (ovenstående) ikke
medtaget, men er dog diskuteret i denne ånd i interviewene og taget med i betragtning i opsamlingen.
Politisk automatiseringsagenda
Der skal støttes op omkring initiativer, der holder gang i den igangværende politiske agenda omkring
produktionsvirksomheder og automatisering. Hvis man ikke hører om de gode cases eller snakker om
automatiseringsmulighederne, så bliver det ikke til noget!
Initiativer på statsniveau
Det skal være fordelagtigt for produktionsvirksomhederne at lade produktionen blive i Danmark. Den
danske beskatningsproblematik driver virksomhederne ud af landet. Det er noget Regionens politikere bør
tage op i regeringen, for regionerne er dem der er tættest på til at kunne påvirke landspolitikkerne.
Staten og/eller kommunerne burde gøre mere for at hjælpe arbejdsløse ressourcer med gode kompetencer
ind hos integratorer og produktionsvirksomheder. Som virksomhed skal man selv gøre en stor indsats for at
finde dem selv, og der er jo gode folk og muligheder for begge parter at hente. De adspurgte mener at disse
ordninger, som f.eks. praktik og løntilskud, bliver brugt, men at de skal gøres mere tilgængelige og mere
kendte. Desuden mener de, at ordningerne skal være af mindst 6 mdr. varighed for et reelt udbytte. Der
tilbydes i dag en række kortere forløb hvilket ikke er brugbart, hvis det skal give mening i en teknisk
kompleks sammenhæng.
Involvering af fagforeninger
Fagforeninger skal involveres i automatiseringsagendaen, så der kan skabes en fælles strategi i
virksomhederne, der er proaktiv på tværs af virksomheden og langsigtet.
Støtteordninger
Etablering af støtteordninger eller en generel indsats, der kan hjælpe de små virksomheder med at
udarbejde grundlaget for fremtidige rationaliserings- og strategiske automatiseringsprojekter. F.eks. er

videnskuponordningen en god model, dog kan leverandører uden for vidensinstitutiongruppen ikke deltage
i ordningen selv om de kunne være relevante konsulenter.
For førstegangsvirksomhederne er det utroligt vigtigt, at ydelserne retter sig mod noget lavpraktisk, så
virksomhederne kan prøvesmage det første projekt, for det første robotprojekt er som oftes det sværeste
da det kan sammenlignes med et paradigmeskifte. Virksomhederne skal have hjælp og støtte med udvikling
af businesscases m.m., og det er et initiativ, der skal ledes/gennemføres af personer med professionelle
erfaringer og stor viden på området.
Yderligere kommentarer
Integratorer og komponentleverandører lægger vægt på, at de initiativer der eventuelt skal laves, skal være
meget forretningsorienterede og opperationelt anlagt. Der skal fokuseres på den anvendte teknologi, og
det skal være noget som virksomhederne let kan adaptere. F.eks. siger en integrator, at robotter og
automationsteknologi er afskrækkende hos medarbejderne i virksomheder, der endnu ikke er kommet i
gang med automatisering. Så hvad der menes med den anvendte teknologi, afhænger selvfølgelig af den
enkelte virksomheds modenhedsgrad.
En integrator påpeger, at det ville være ideelt, hvis leverandørerne (integratorerne m.fl.) til
produktionsvirksomhederne selv kunne hjælpe produktionsvirksomhederne, men det er ikke deres
kerneforretning at levere konsulentydelser, men derimod systemer. Produktionsvirksomhederne kommer
på den måde også til at opleve at ydelsen er koblet for tæt med den endelige leverance. Endnu et forbehold
er, at integratoren i denne model, i sagens natur jo sagtens kunne komme til at lave arbejde for
konkurrenterne.

4 Rammebetingelser og forslag til indsatsområder for øget automation i
Region Syddanmark
4.1 Rammebetingelser for automation
Uddannelse og efteruddannelse
I forhold til mere indførsel af automatisering er det afgørende at have det fornødne vidensniveau og
efteruddannelsesmuligheder for en virksomhed. Den interne viden skaber grundlaget for at udnytte
højteknologiske løsninger bedre.
Kapital og finansiering
En klar rammebetingelse for mere automatisering er dels at virksomhederne har behov for at få beskrevet
og vurderet deres muligheder som en egentlig business case (investeringsbehov, proces og
tilbagebetalingstid) og dels på denne basis mulighed for at få finansiering til at realisere en automationsbusiness
case.
Adgang til løsninger via integratorer eller en “automations -broker”.
At få beskrevet muligheder indenfor automation og ikke mindst en proces for at gennemføre en
automatisering er en afgørende faktor. Virksomheden skal have egen viden for at drive sin automatisering,
men adgang til viden om muligheder og opstilling f.eks. af business case er ligeså afgørende. Hertil er
integratorer vigtig, men det er for virksomheden også vigtigt at få flere muligheder beskrevet uvildigt. Hertil
ville en form for automations-broker være gavnlig, idet denne vil kunne samarbejde med virksomheden om
automationsløsninger på tværs af integratorerne.
Videndeling (Klynger, netværk)
Der er indenfor de fleste fremstillings-industrier stor spredning på de enkelte virksomheders
automationsniveau samt viden herom. Det er derfor også en klar rammebetingelse at skabe langt bedre
vilkår for vidensudveksling indenfor automation. Mange virksomheder, f.eks. i forhold til deres egne
underleverandører, vil kunne have en interesse i at fungere som “mentorer” i en proces eller vise, hvad der
f.eks. kan lade sig gøre.
Udnyttelse af automationsviden i geografisk nærhed
Det kan være en barriere for at dele automationsviden imellem virksomheder og f.eks. integratorer over for
store afstande, selv indenfor en region som Region Syddanmark. Det vil derfor være en rammebetingelse at
skabe mere lokal udveksling af automationsviden ved at identificere virksomheder med et behov og
potentiale og virksomheder, måske indenfor beslægtede brancher, der allerede har automations-systemer i

drift, der kan fungere som referencer. Hvis dette kan ske i en geografisk nærhed, vil det klart være en
fordel.
Italesættelse af branchers automationspotentiale
Der peges også på, at de fleste brancher har et forholdsvist stort automationspotentiale sammenlignet med
de bedste internationalt. Det er derfor en rammebetingelse at påpege muligheder, at italesætte vores
potentiale samt at kunne anvise muligheder for at realisere disse. Ved at italesætte disse processer kan der
skabes en langt bedre og gennemgribende udvikling på automatiseringsområdet.
Bevægelse for at udnytte vores automationspotentiale langt bedre
Dette er en meget stærk rammebetingelse med udgangspunkt i, at undersøgelsen viser, at
virksomhedssammensætningen i RSD er lige så god som i resten af DK for dette, samt at udvalgte brancher i
RSD faktisk har det bedste nationale automationspotentiale. Der er dermed rigtig mange gode muligheder i
RSD for at skabe langt bedre udnyttelse af automation
4.2 Forslag til indsatsområder
Nedenfor en konkret opsamling og forslag til de indsatsområder som vurderes som særligt relevante i lyset
af den samlede analyse:
Forøget italesættelse af rationel og strategisk automation
Nem adgang til nyeste relevante viden om robot- og automationsteknologi,
automationsløsninger og automationsstrategier, herunder også internationalt
Konkret (selv)hjælp til produktionsvirksomheder til praktiske implementerbare strategisk
planer for virksomhedens automationssystemer
Konkret uvildig hjælp til udvikling af business cases, til processen omkring valg af løsning ved
investering og implementering af de første robotter m.m. i virksomheden
”Virksomhedsuddannelse” i Strategiske Automation
Finansiering – styring af politiske afgifter, afskrivninger og tilskud som kan understøtte øget
strategisk automatisering
Målrettede grunduddannelser mod den nye automationsdagsorden
Indsats skal bygges med kommerciel bæredygtighed for øje og gennemføres af erfarne folk fra
branchen.

Appendix
App. R1-1 Begreber, metode og organisationer, der indgår i undersøgelsen
1 Begreber
Nedenfor beskrives rapportens brug af begreberne produktivitet og automatisering samt organisationstyperne
produktionsvirksomhed, brancheorganisation, automationsintegrator (automationshuse) og
komponentleverandør. Den kvalitative del af rapporten er baseret på samtaler med personer fra disse
organisationstyper og er dermed med til at forklare, hvorfor netop disse grupper har været vigtige for
undersøgelsen.
1.1 Produktivitet
Produktivitetsbegrebet anvendes i flere sammenhænge og det er derfor nødvendigt at definere brugen af
dette i denne sammenhæng.
Den gængse definition af produktivitet, også kaldet arbejdsproduktivitet Y, er værdiskabelse (VA) i
produktionen per lønmodtager (L), således Y = VA/L = (omsætning - køb)/L, hvor der fra omsætningen
fraregnes de indkøb, som gøres i produktionen af f.eks. råvarer og forbrugsvarer. Der er således ikke i
denne definition indregnet omkostninger til investering og kapitalbindinger Brugen af denne simple
sammenhæng er meget udbredt i industrien og i det offentlige rum. Begrebet var især kraftig anvendt i
80’erne under Schlüter regeringen, som afsatte mange midler til produktivitetsforbedringer i industrien.
Disse tiltag blev senere overhalet af den store diskussion om indførsel af LEAN. Hvor produktivitetsbegrebet
er forankret hos hver enkelt medarbejder som en rationel størrelse, der kan arbejdes med, så har skiftet til
en LEAN diskussion, som er langt mere strategisk i sin tilgang til produktivitetsforbedringer, nok haft den
konsekvens at den enkelte medarbejder kan have sværere ved at arbejde med sin “egen” produktivitet. En
lignende skelnen er relevant for automatisering, idet automatisering kan diskuteres enten på det rationelle
niveau for enkelt processer og arbejdsgange eller på det strategiske niveau, hvor automatisering medfører
helt nye eller omlagte arbejdsgange i virksomheden. I forbindelse med automatisering indgår der altid en
overvejelse omkring investering og tilbagebetalingstider. Dette influerer på produktivitetsbegrebet, idet
disse investeringer og omlægninger ikke er negligible i forhold til en kørende (mere manuel) produktion.
Man taler derfor også om totalfaktorproduktivitet, hvor totalfaktorproduktiviteten angiver det bidrag til
produktionen, der ikke kan forklares ved ændringer i arbejdskraft, kapitalapparat eller andre inputs. For at
identificere dette bidrag er det nødvendigt at gøre en række antagelser.
Antag at en privat enhed benytter arbejdskraften L, kapitalen K samt andre inputs X, til at producere et
output Y ud fra følgende sammenhæng:
Y=G(A,K,L,X)=A•F(K,L,x)
F(•)angiver den grundlæggende produktionsfunktion, mens A kan betragtes som en parameter for den
stigning i produktionen, der ikke kan tilskrives K, L eller X, dvs. totalfaktorproduktiviteten.
Totalfaktorproduktiviteten kan således opgøres som:

Da produktionsfunktionen F i praksis ikke vil være kendt, er det nødvendigt at anvende en approksimation.
Det antages således ofte, at produktionsfunktionen er homogen af første grad, dvs. at en fordobling af
inputfaktorerne fordobler output. Antagelsen implicerer at
F(K,L)=F'KK+F'LL+F'XX,
hvor F'K angiver marginalproduktet af F mht. K.“
(Uddrag fra:
http://www.fm.dk/publikationer/2005/budgetredegoerelse-2005/3-produktivitet-ogproduktivitetsudvikling-i-den-offentlige-og-private-sektor/)
Man må derfor indregne bidrag fra investeringer f.eks. i automation og arbejdsstyrkens uddannelsesniveau
til produktiviteten. En opgørelse af dette for perioden 1990-2003 er gengivet fra samme kilde nedenfor:
Det ses derfor, at den simple definition af produktivitet (totalfaktorproduktivitet med
produktionsfunktionen F=1) ovenfor kan variere ganske betydeligt imellem forskellige brancher og således
fortolkes forkert, hvis der ikke tages højde for kapitalbindinger og uddannelsesniveau.
I denne analyserapport om automation er der undersøgt iblandt produktionsvirksomheder,
brancheorganisationer og integratorer i hvor høj grad uddannelsesniveau og finansieringsmuligheder
understøtter automatisering. Der er således indenfor automation flere rammebetingelser, som må belyses.
1.2 Automatisering
Produktionsvirksomheder kan automatisere deres produktion på mange niveauer. Automatisering er derfor
et generelt begreb, der dækker over anvendelse af en lang række processer og teknologier, der anvendt i
produktionen samlet set øger produktionsoutput og sænker omkostningen pr. produceret enhed set i
forhold til manuelt producerede enheder ved brug af produktionsmedarbejdere. Automatisering indføres
også ofte for at øge kvalitet og ensartethed af de producerede enheder samt forbedret udnyttelse af
kapitalinvesteringer i et dyrt produktionsapparat. Automatiseringsgraden for en produktion er derfor en

vigtig parameter i en virksomheds produktivitet, kvalitetsniveau og kapacitetsudnyttelse - alle vigtige
strategiske parametre for en virksomheds udviklingsmuligheder.
Det er svært at måle den absolutte automatiseringsgrad på tværs af virksomheder og brancher, da valget af
automatiseringsindsats og metode i forskellige virksomheder variere meget. Brugen af industrirobotter er i
produktionsvirksomheder den mest avancerede form for fleksibel automatisering, og udbredelsen af
robotter kan derfor med rimelighed bruges som indikator for hvor høj automatiseringsgraden er i en given
branche. Denne indikator er god, da der findes en international statistik på det årlige salg og det
installerede antal robotter på tværs af lande, brancher og anvendelsesområder. Vi har i denne rapport valgt
at bruge udbredelsen af robotter i forhold til antal produktionsmedarbejdere som en indikator for
automationsgrad.
1.3 Brancheorganisationer
Brancheorganisationer er ikke en entydig størrelse, men bruges i denne sammenhæng til at betegne en
organisation, der har et tilknytningsforhold til en række produktionsvirksomheder. Dette kan være
arbejdsgiverorganisationer eller interesseorganisationer med fokus på kerneområder for en given
virksomhedsgruppe. Dette kan f.eks. være bearbejdning og produktion af aluminiumsdele,
fødevareproduktion eller levering af udstyr til fødevarevirksomheder, der er omdrejningspunktet for en
brancheorganisation. Brancheorganisationer har sjældent alle virksomhederne inden for den bestemte
branche eller interessefelt som medlemmer.
De til denne rapport interviewede brancheorganisationer har forskellig grad af interaktion med deres
medlemmer og har med forskellige indsatsområder som fokus. Fælles for dem er dog, at de via deres
interaktion med medlemmerne kender en del til de rammebetingelserne, udfordringer og muligheder
virksomhederne arbejder med og under. Brancheforeningerne har derfor generelt et godt overblik og
dermed interessante udsagn og synspunkter i relation til denne rapport.
1.4 Produktionsvirksomheder
Produktionsvirksomheder omtalt i denne rapport er virksomheder, der producere egne produkter eller er
underleverandør af komponenter og delkomponenter til produktproducerende virksomheder eller
underleverandører til underleverandører. Dvs. der kan være en hel kæde af underleverandører til den
egentlige produktproducerende virksomhed. f.eks. opererer den tyske bilindustri med begreber som "Tier
1", "Tier 2", "Tier 3" alt efter hvor langt nede i leverancetræet en virksomhed befinder sig. "Tier 1" leverer
direkte til f.eks. Ford, "Tier 2" leverer til en "Tier 1" etc. Alle niveauer i denne kæde betragtes som
produktionsvirksomheder og er dermed relevante i forhold til muligheder for automatisering. I Danmark
har vi den samme struktur af underleverandører i f.eks. fødevareindustrien.
1.5 Integratorer og komponentleverandører
Næsten alle produktionsvirksomheder har i en eller anden grad maskiner og automationsudstyr i deres
produktion. Disse maskiner skal udvikles, leveres, installeres, serviceres og fornys. Der findes en hel række
forskellige virksomhedstyper, der tager sig af disse opgaver, og det er denne gruppe der her fokuseres på.
Det skal dog siges, at nogle virksomheder selv påtager sig denne opgave internt via virksomhedens
produktionstekniske afdeling (PTA) eller en dygtig teknikker i huset.
Begreberne Integrator, systemhus, automationshus m.fl. dækker over nogenlunde samme
virksomhedstype, der alle har deres virke omkring udvikling og levering af automatiseringssystemer til

produktionsvirksomheder. Leverancernes omfang og kompleksitet kan variere meget såvel fra leverandør
til leverandør, som fra opgave til opgave, ligesom det geografiske og branchemæssige fokus for den enkelte
virksomhed kan være meget forskelligartet. Vi benævner denne gruppe virksomheder under et som
Integratorer. Disse virksomheder har en meget direkte kontakt til produktionsvirksomhederne gennem salg
og projektsamarbejde, og i særdeleshed har de kendskab til produktionsvirksomhedernes viden og
overvejelser omkring investering i automatisering af deres produktion.
Begreber som teknikgrossist, komponent- og produktleverandør dækker over virksomheder, der sælger
produkter og komponenter enten direkte til produktionsvirksomheder eller gennem integratorerne, når det
drejer sig om automationskomponenter eller produkter. Vi benævner denne gruppe virksomheder for
Komponentleverandører. Disse virksomheder har på samme måde som integratorerne et særdeles godt
indblik i produktionsvirksomhedernes tilgang til automatisering og også et godt overblik, da de møder en
meget stor gruppe af produktionsvirksomheder i forretningsmæssig sammenhæng. Integratorer og
Komponentleverandører behandles som én gruppe i denne rapport.
2 Metode
2.1 Statistisk analyse
2.1.1 Anvendte statistiske data
Nedenfor kort redegørelse for brug af forskellige statistiske kilder i forbindelse med denne analyserapport.
Internationale data og statistikker
World Robotics, International Federation of Robotics
World Robotics er en årlig udgivelser fra International Federation of Robotics, der estimerer antallet af
solgte robotter for det forgangne år samt estimerer på det samlede antal robotter, der er i operation i den
globale industri. Opgørelserne baseres på nationale indmeldelser fra nationale robotforeninger eller andre
organisationer med en tæt tilknytning til markedet. Opgørelserne er opdelt på geografi (nationalt niveau),
sektion (industri, service, …), arbejdsprocesser (håndtering, svejsning, ..) og branche (automobilindustrien,
fødevarer,..).
I Danmark er det DIRA (Dansk Robotforening), der indsamler data til den årlige udgivelse. DIRA er via
foreningens formand blevet adspurgt til, hvorvidt det er muligt at få de danske opgørelser fordelt på
regionalt niveau, hvilket ville være et godt dansk grundlag for at vurdere den relative automatiseringsgrad
mellem regionerne i Danmark. Det er dog ikke muligt at få adgang til disse data, da de er indsamlet under
fuldstændig fortrolighed for at få at kunne indsamle så præcise data som muligt.
Danske statistiske data på virksomheds - og brancheniveau
Danmarks Statistik
Til informationssøgningen er Danmarks Statistik blevet kontaktet for at udtrække statistiske tabeller
omkring produktionsindekset fordelt på regionerne. Disse data findes desværre ikke, da
produktionsindekset ikke findes uddelt på regionalt niveau.

Danmarks Statistik er ligeledes blevet brugt til at finde statistiske analyser frem omkring beskæftigelsen
inden for de forskellige brancher, som er udgangspunktet for de analyser der ligger til grund for World
Robotics.
De informationer, der er søgt viden om, er produktionen for de seneste par år i hele Danmark.
Produktionen deles op i de forskellige brancher, hvoraf det fremgår, hvor meget hver branche producere,
altså hvor store og produktive de er. Det har desværre ikke været muligt at få produktionen for industriens
brancher regionsopdelte. Disse tal findes ikke på Danmarks Statistik, og derfor er der kun været muligt at
finde tallene nationalt.
Antal beskæftigede findes fordelt på brancherne både på regionalt og nationalt niveau. Disse tal er blevet
brugttil at scalere det nationale af omsætningspotentiale
CD Direct 9
CD Direct databasen indeholder informationer om dansk erhvervsliv. De fleste tilgængelige
virksomhedsdata findes i databasen på virksomhedsniveau Dette gælder tal som omsætning, bruttoavance,
grunde og bygninger, gæld, antal ansatte, telefon nummer m.m..
CD Direct er blevet brugt til at inddele virksomhederne i mikro, små, mellem store og større virksomheder
på regionalt niveau. Denne inddeling blev også branchefordelt, så der kan ses for hver branche, hvor mange
virksomheder, der er i hver størrelseskategori. For at kunne sammenligne region Syddanmark med hele
Danmark, blev alle tallene også fundet for de øvrige regioner og Danmark. Ligeledes er virksomhedslister
med de største virksomheder inden for brancherne udarbejdet.
Det skal noteres at det ikke har været muligt selv af vælge grænserne for virksomhedsstørrelserne ved
trækninger i CD Direct.
2.2 Kvalitativ analyse
Indsamling af data til den kvalitative analyse er gennemført via en kombination af et
spørgeskema/spørgeguide og interviews.
2.2.1 Spørgeskema
Spørgeskema til både brancheorganisationerne, produktionsvirksomheder og
integratorer/komponentleverandører er udarbejdet med henblik på at få belyst de tre overordnede
områder i rapporten; 1) nuværende automationsniveau, 2) uudnyttet automatiseringspotentiale og 3)
barrierer for at udnytte det uudnyttede automatiseringspotentiale i Region Syddanmark.
Spørgeskemaerne til de tre virksomhedsgrupper har nogenlunde samme udformning og fokus, dog tilpasset
til de interviewede organisationers forskellig udgangspunkt for at kunne forholde sig til de overordnede
områder i rapporten. Skemaerne omfatter flere data end de der er brugt direkte i rapporten. Det har vist
sig, at der er grupper af de specifikke spørgsmål de adspurgte personer ikke har kunnet svare på i de
9 https://www.kob.dk/upload/quickguidecd.pdf

gennemførte interviews. F.eks. har brancheinterviewene ikke givet meget information om hvilke
automationsprocesser der har stort fremtidig potentiale. Spørgeskemaerne forefindes i den ikkeoffentliggjorte
del af rapporten - Appendiks R2-2.
Spørgeskemaerne er blevet udfyldt ved gennemførsel af interview enten foretaget pr. telefon eller ved et
fysisk møde. Et enkelt spørgeskema er udfyldt alene på e-mail.
2.2.2 Interviewlister og indsamling af data
Brancheorganisationer
Der er kontaktet og gennemført interview med 6 brancheorganisationer. Ingen brancheorganisation afslog
deltagelse. De 6 brancheorganisationerne er fra starten udvalgt med henblik på god spredning i forhold til
de produktionsvirksomheder de repræsenterer i industrien.
Interviews blev gennemført via telefoniske møder (3), fysisk fremmøde (2) og elektronisk besvarelse af
spørgeskemaet (1). 5 af deltagerne fik før mødet fremsendt spørgeskema til forberedelse. De gennemførte
Interviews har taget mellem en og to timer pr. møde.
Brancheorganisationerne, der blev interviewet er:
Erhvervsudviklingschef Steen Hoeck fra DS Håndværk og Industri
Branchedirektør Ole Storm Jeppesen fra Metal og Maskinindustrien, DI
Chefkonsulent Anders Harbo fra Provinsens Arbejdsgiverforening, DI
Branchedirektør Ole Linnet Juul fra, Fødevarer, DI
Forretningsfører Jon J. Kold fra Stålcentrum
Projektkoordinator Tommy Petersen fra Offshore Center Danmark
Produktionsvirksomheder
Målet var at interviewe 15 relevante produktionsvirksomheder til undersøgelsen. Der blev ringet til 93 10
produktionsvirksomheder, og gennemført telefoninterview med 16 af disse. 46 af de kontaktede
virksomheder var ikke interesserede i at deltagelse, oftest grundet tidsmangel. For de resterende 31
virksomheder, var det ikke muligt at få fat på produktionschefen eller anden kvalificeret person, og igen
oftest grundet travlhed eller ferie. Den korte tidsramme for gennemførsel af denne undersøgelse har derfor
sandsynligvis været medvirkende egentlige årsag til, at det var nødvendigt at kontakte forholdsvis mange
virksomheder for at gennemføre et tilstrækkeligt antal interview.
Processen for gennemførelse af interviews var, at der blev aftalt tidspunkt for telefonmøde med de
interesserede, hvorefter de fik tilsendt det udarbejdede spørgeskema via e-mail som forberedelse til
interviewet til når de blev ringet op på det aftalte tidspunkt. De gennemførte Interviews har i gennemsnit
taget omkring en halv time pr. møde.
De personer og produktionsvirksomheder, der deltager i undersøgelsen er:
Chief Operating Officer Peer Jespersen, Easyfood A/S
10 Den fulde liste af kontaktede virksomheder findes i Appendiks R2-1

Produktionsassistent Claus Boysen, OTV Plast A/S
Managing Director Arne Terp Nielsen, Abena A/S
Indkøber Vinni Skov, Nito A/S
Projekleder Dann Andersen, Kverneland Group Kerteminde A/S
Office Manager Mette Aagaard, JE Electronic A/S
Diplombrygger Søren Engstrøm, Bryggeriet Vestfyen A/S
Produktionsleder Kristian Andersen, Micro Matic A/S
Produktionsleder Lars Hornemann, DS Smith Packaging Denmark A/S
Teknisk leder Henrik Kelm, Polysan A/S
Leder af CNC og Engineering afdelingen Christian Lagoni, Finsø Maskinfabrik A/S
Produktionschef Thomas Abilgaard Jacobsen, Daloon A/S
Supply Chain Manager Karsten Lund, KEN Maskinfabrik A/S
Produktionschef Ejnar Hansen, DSG Industri A/S
Produktionschef Carsten Petersen, Nassau Door A/S
Produktionschef Manfred Hinz, H.C. Petersens Maskinfabrik ApS
Præsentation af virksomhederne
Der blev foretaget interview af 16 produktionsvirksomheder. Nedenunder ses en graf over, hvilke brancher
der er repræsenteret, og som det ses er størstedelen af de interviewede produktionsvirksomheder fra
metal- og maskinindustrien.

For at give et overblik over, hvilke produktionsvirksomheder der præcist er tale om, opdeles de ovenfor i
størrelse og brancher.
Integratorer og leverandører
8 integratorer og komponentleverandører, der sælger til og er i tæt kontakt med produktionsvirksomheder
i industrien, herunder i Region Syddanmark blev kontaktet. Der blev afholdt telefonmøde eller fysisk møde
med fire af disse.
To ville ikke deltage grundet tidsmangel, og to ville gerne deltage, men grundet denne rapports deadline
kunne et møde ikke planlægges i tide. Som tidligere beskrevet er denne gruppe af virksomheder meget
divers, så de interviewede virksomheder blev udvalgt med udgangspunkt i, at de skulle have en vis størrelse
og en meget stort kontaktflade til industrien. Tre interviews er foretaget pr. telefonen og et ved fysisk
møde.
De integratorer og leverandører, der deltog i undersøgelsen er:
Direktør Henrik Anker, Gibotech A/S
Adm. direktør Claus Gulbech, DanRob A/S
Sales Manager Henrik Lykke Lilleholt, Lemvigh-Müller A/S
Area Sales Manager Ole Kjær Simonsen, SCHUNK Intec A/S

2.3 Analyse af kvalitative spørgeskemaer og analyser
Interviewene blev efterfølgende enkeltvis analyseret med et fokus på at udtrække specifikke og
interessante udsagn. Ligeledes er der i de enkelte grupper lavet en sammenskrivning af generelle
konklusioner og tendenser baseret på gruppens svar. Det er hovedsaglig de sammenskrevne og direkte
citater, der er skrevet ind i rapportens hovedafsnit. Det er vigtigt at understrege, at antallet af interviewede
virksomheder ikke berettiger statistiske konklusioner, men derimod danner et godt grundlag for en
kvalitativ vurdering af området.