ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG - DLF-TRIFOLIUM Denmark

More documents

Recommendations

Info

Produktions- DATA Tabel 1: Nedbør og optalte dage med under 1 mm nedbør i juni og juli 2005 Juni 2005 Normal Dage u. 1 mm Juli 2005 Normal Dage u. 1 mm nedbør mm mm hele juni mm mm 1/7 - 15/7 16/7 - 31/7 1/8 - 10/8 Bornholm 24 42 (20) 62 55 (13) (10) (7) Lolland-Falster 55 49 (21) 73 62 (12) (5) (2) Sjælland 52 52 (19) 88 68 (11) (7) (3) Fyn 57 53 (23) 108 62 (10) (4) (3) Jylland: Syd 51 62 (21) 116 72 (8) (5) (4) Øst 50 55 (21) 110 67 (7) (6) (3) Vest 48 57 (19) 83 65 (10) (8) (5) Nord 65 54 (19) 80 64 (8) (11) (3) Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) ikke de helt store udsving, og antallet af gode høstdage har været næsten ens. Nedbørsmængderne har naturligvis indflydelse på, hvor hurtigt efter en regnbyge det er muligt at genoptage høsten uden stort høstbesvær og spild. Vækstforhold og høstforløb i de største arter: I alm. rajgræs blev der i 2005 i gennemsnit høstet tæt ved en middelhøst. Der er store udsving fra egn til egn, men også en sortsvis variation afhængig af, om modningen er indtruffet i netop den regnfulde periode i sidste halvdel af juli. Specielt i den sydlige del af Jylland, på Fyn og på Sjælland havde man store problemer med at få høstet rajgræsset rettidigt, og i de ellers yderst lovende alm. rajgræsmarker blev der konstateret et stort spild. Dette skyldtes både, at afgrøden var meget moden og drysningen var begyndt, men også at langt den overvejende del blev høstet mellem regnbygerne og derved var det næsten umuligt at ryste alt frøet ud af Direkte tærskning af tidlig hvidkløver på Bornholm. DLF-TRIFOLIUM 4 PRODUKTIONSDATA halmen. Kun enkelte marker af de tidligste sorter var høsttjenlige i midten af juli, og disse blev høstet med gode resultater. De sildigste sorter var først modne ind i august, hvor vejret stabiliserede sig, og i disse sorter er der i mange tilfælde høstet gode udbytter. I rødsvingel blev der i 2005 høstet rekordudbytter, mens rødsvingel i 2004 var en af de arter, der skuffede mest. Det er almindelig kendt, at nedbørsforholdene i juni er altafgørende for en god bestøvning af rødsvinglen. Som det fremgår af figur 1., har der i de områder af landet, hvor det meste rødsvingel dyrkes, været målt et nedbørsunderskud på ca. 40 – 50 mm i gennemsnit af juni måned. I tabel 1 ses de målte nedbørsmængder, der ligger tæt på normal, men vigtigst er de store antal dage, hvor der ikke er faldet nedbør. I engrapgræs blev der i 2005 også høstet gode udbytter. Engrapgræs er ikke afhængig af bestøvning, men er engrapgræsset velforsynet med vand frem til ca. 1. juni, er en tør og solrig juni måned at foretrække, så der ikke opstår kraftig lejesæd og gennemgroning. Frøet kan derved udvikles optimalt, med gode kvaliteter til følge. Engrapgræsset blev for de fleste sorters vedkommende høstet inden regnen satte ind i midten af juli, og her er der høstet gode udbytter. Strandsvingelhøsten blev i 2005 præget af det ustabile vejr i høstperioden og i mange marker blev der konstateret et forholdsvist stort spild, og høsten blev derfor middel til trods for en ellers særdeles lovende afgrøde forud for høst. Bestøvningsforholdene i hvidkløver var i 2005 tæt på det optimale, og optimismen var stor forud for høsten. Selve høstfasen blev en oplevelse på godt og ondt, idet visse egne fik bjerget høsten optimalt med gode udbytter, mens andre havde store høstproblemer. Store nedbørsmængder fik frøene til at spire i hovederne i de marker, det ikke havde været muligt at bjerge. Generelt dyrkes hvidkløveren i de syd-østlige egne af Danmark, og som det ses i tabel 1, er det også i de egne, hvor der faldt forholdsvis mindst nedbør, og derved var der flest høstdage. Det gennemsnitlige udbytte i hvidkløver blev i 2005 pænt over middel.
DLF-TRIFOLIUMs FrøavlsFORSØG 2005 I vækståret 2005 har vi i DLF-TRIFOLIUM iværksat 19 forsøg, som er blevet udført af lokale landboforeninger, og databehandlet af Landscentret. Når vi har valgt at gå mere direkte ind og selv finansiere forsøgsplaner, er det på baggrund af ønsker fra vore avlere. Vi opnår også som firma, at vi kan fokusere på de områder, som vi ser som de vigtigste i dyrkningen i disse år. Endelig har vi på sommerens markvandringer haft glæde af at kunne fremvise disse forsøg for vore avlere. Vi syntes, vi har fået et godt samarbejde op at stå med Landboforeningerne, og planlægger at fortsætte dette i 2006. Forsøgene i 2005 har specielt omhandlet kvælstofgødskning og vækstregulering. Vi dyrker i dag planteavl under nogle meget restriktive betingelser. Gødskning med kvælstof skal ske med mængder, der i gennemsnit er 14,5% under det økonomisk optimale niveau. Anvendelse af kemikalier skal minimeres, og målsætningen er et behandlingsindeks på 1,7. Avlere kunne med rette spørge, hvorfor overhovedet bruge penge og tid på disse forsøg, når vi alligevel ikke får lov til at anvende de nødvendige hjælpestoffer. Vi finder det imidlertid nødvendigt at dokumentere, hvilke merudbytter der evt. kan være ved anvendelse af mere kvælstof eller ved anvendelse af kemikalier, som f. eks vækstreguleringsmidler. Vi er på frøområdet i direkte konkurrence med andre dyrkningsområder i verden, hvor restriktionerne er meget mindre eller ikke eksisterende, og hvis vi fortsat skal være i stand til at møde denne konkurrence, er På sommerens markvandringer blev DLF-TRIFOLIUMs FrøavlsFORSØG grundigt studeret. DLF-TRIFOLIUM 5 PRODUKTIONSDATA det tvingende nødvendigt, at vi også må bruge de midler, der er nødvendige. De normer, der gælder for kvælstof, er for en dels vedkommende baseret på gamle forsøg, der er udført, mens der ikke var kvoter. Kvælstofreserverne i jorden er i dag meget lave, og for frøgræs udlagt i en dækafgrøde, er der ikke meget kvælstof til rådighed efter høst af dæksæden. Derfor mener vi, det er nødvendigt løbende at se på kvælstofbehovet til vore frøgræsser. Heldigvis blev normerne reguleret op for 2 år siden efter et godt samarbejde i branchen, men desværre blev samtlige afgrøder reduceret igen til 2006, idet man nu skal gøde med 14,5% under det optimale i stedet for 10%, som var gældende før. Samtidig blev den økonomisk optimale norm for hvede sat op. Den mængde kvælstof, der er til rådighed totalt, er ikke ændret, men fordelingen mellem afgrøderne er ændret. Heldigvis kan man dog endnu flytte kvælstoffet på bedriftsniveau, hvilket i mange tilfælde er nødvendigt. Et andet fokusområde, vi har i frøavlen, er rent frø. Vi afsætter frø til mange forskellige formål i mange forskellige områder af verden. Kravene er forskellige i forskellige områder, men vi har f. eks. svært ved at tilfredsstille ønsker om frø fri for enårig rapgræs. Derfor vil vi i forsøg også prøve at fokusere på dette, ligesom vi i vore renseprocesser gør en udviklingsmæssig indsats, således at vi ikke mister ordrer, der betinger frø fri for enårig rapgræs.
Page 1 and 2: Produktions- DATA S E E D S & S C
Page 3: Rødsvingel havde i 2005 optimale b
Page 7 and 8: Tabel 2. Kvælstof, vækstregulerin
Page 9 and 10: DLF-TRIFOLIUM 9 PRODUKTIONSDATA
Page 11 and 12: Vækstregulering med Moddus er en s
Page 13 and 14: Væselhale er blevet et alvorligt p
Page 15 and 16: Vækstregulering med Moddus er i de
Page 17 and 18: I 2004 havde vi mange partier af al
Page 19 and 20: Skårløftning af hvidkløver ”De
Page 21 and 22: fr ø/ ha) g k ( d l i p S 250 200
Page 23 and 24: Boxer er IKKE godkendt til alm. raj
Page 25 and 26: Udvikling i udbytte og kvalitet I n
Page 27 and 28: Normer for certificeret frø Minimu

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG - DLF-TRIFOLIUM Denmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?