ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG - DLF-TRIFOLIUM Denmark

More documents

Recommendations

Info

Produktions- DATA Kvælstof og vækstregulering i alm. rajgræs Vækstregulering i alm. rajgræs er i dag ikke så almindeligt som i de andre afgrøder. Ifølge ProduktionsDATA var der i 2003 så godt som ingen der vækstregulerede, mens der i 2004 var 3% af markerne, der blev vækstreguleret. I 2005 har vi indtryk af, at der nok er en lille stigning, men stadig på et lavt niveau. I Figur 1 er vist resultaterne fra 3 forsøg. Ved anvendelse af Moddus uden ekstra tilførsel af gødning er merudbytterne størst for anvendelse af 0,4 l/ha Moddus, mens øget dosering er negativt. I led 5 er det prøvet at undlade tilsætning af Agropol, hvilket har givet en dårligere virkning af Moddus i forhold til de øvrige led, hvor der er tilsat Agropol. (Ses af lejesædskaraktererne.) I led 6 er der tilsat Folicur, idet blandingen i 2004 viste en betydelig synergieffekt, således at Moddus virkede hårdere. Dette ser ikke ud til at være tilfældet i år. Endelig ses et betydeligt merudbytte i led 7, hvor der er tilført ekstra 50 kg N/ha og med 0,8 l/ha Moddus. kg/ha 1500 1300 1100 900 Kg/ha brutto Kg/ha netto 700 af 0,8 l/ha Moddus fås et mindreudbytte på 158 kg/ha, mens der 500 ved 0,8 l/ha Moddus + 50 kg N fås et merudbytte på 234 kg/ha. Led 1 Led 2 Led 3 Led 4 Led 5 Led 6 Led 7 Forskellen på 392 kg ligger delvist i frøspild forud for høst ved 0,8 Figur 1. Vækstregulering i alm. rajgræs. I figur 1 ses, at der i disse 3 forsøg ikke har været merudbytte for l/ha Moddus pr. ha uden ekstra kvælstof. Moddus, når der gødes normalt. I disse 3 forsøg er der i gennemsnit Stort udbytte-potentiale i alm. rajgræs gødet med 134 kg N/ha. Hvis der gødes med 50 kg N/ha ekstra og I et forsøg på Fyn blev også afprøvet N og vækstregulering, men vækstreguleres med 0,8 l/ha Moddus, er der et signifikant merud- efter en anden plan, og resultatet ses i tabel. 2. Her ses, at kvælbytte på 211 kg frø/ha. Når kemikalier og ekstra gødning er betalt, stof alene har givet et lille merudbytte, kvælstof og Moddus 30% er der et nettomerudbytte på 119 kg frø/ha, svarende til 10%. merudbytte, mens topudbyttet blev opnået med ekstra kvælstof, Moddus og bekæmpelse af svampe og skadedyr. Der var dog ikke Sammenholder vi led 3 og led 7 ses, at der er et merudbytte på merudbytte for bekæmpelse af svampe alene. Det er bemærkelses- 224 kg frø for 50 N/ha, hvis der er vækstreguleret med 0,8 l/ha værdigt, at pyrethroidbehandlingen på toppen af de andre hjælpe- Tabel 1. Alm. rajgræs vækstregulering. 3 forsøg. Dosering: (kg)l/ha stoffer, har givet et markant merudbytte. Det er ikke Udbytte og merudbytte (kg/ha) noteret, hvilke skadedyr der har været tale om, men fra Forsøg 1 Forsøg 2 Forsøg 3 Gns. tidligere forsøg ved vi, at det kan være mider eller lus. 1. Ubehandlet 830 1431 1201 1154 Der har været ubetydelige angreb af rust og bladplet, 2. 0,4 l Moddus 52 -71 78 20 som er bekæmpet. 3. 0,8 l Moddus 125 -158 -9 -14 4. 1,2 l Moddus 5. 0,8 l Moddus - Agropol 6. 0,8 l Moddus + Folicur 86 105 94 -150 -72 -121 -92 36 98 -52 23 24 Dette forsøg blev høstet med en vandprocent på ca. 25%, og der har ikke været frøspild i nogen af parcellerne. 7. 0,8 l Moddus +50N* 147 234 251 211 LSD 67 128 42 133 Med et nettomerudbytte på 511 kg/ha er det klart, at * Kvælstof tildelt ca. 1. april. Vækstregulering og svampebekæmpelse foretaget ved et sådant forsøg giver stof til eftertanke. Det der giver skridning. merudbyttet er kvælstof og vækstregulering i kombina- 6 Kar. 10 8 6 4 2 0 DLF-TRIFOLIUM PRODUKTIONSDATA Moddus. Forklaringen skal findes i lejesædskaraktererne. (Figur 2). Ved anvendelse af Moddus i marker, der ikke har fået tilstrækkelig med kvælstof, vil afgrøden være stående ved høst med stor risiko for frøspild. I led 7 ses, at afgrøden er gået i leje ved høst, men har været mere stående ved blomstring. Her er der sat ekstra frø af, og disse er ikke spildt ved høst. Det er specielt det ene forsøg (nr. 2), der har bidraget meget til det negative resultat, idet det var stående i 7-10 dage, hvor det skulle have været høstet, men ikke blev det på grund af dårligt vejr. Spildet blev efter høst vurderet til 400-600 kg/ha i de behandlede parceller. Her ses, at der ved anvendelse Lejesæd Led 1 Led 2 Led 3 Led 4 Led 5 Led 6 Led 7 Blomstring Figur 2. Lejesæd ved blomstring og høst. Gns. 3 forsøg. 0: ingen lejesæd, 10: helt i leje . Høst
Tabel 2. Kvælstof, vækstregulering, svampe og skadedyr i alm. rajgræs. Dosering: (kg)l/ha DLF-TRIFOLIUM 7 PRODUKTIONSDATA Produktions- DATA Alm. rajgræs, Herbus Gødet med 127 kg N/ha, JB 6 Udbytte og merudbytte Brutto Brutto Netto Netto Lejesæd Lejesæd kg/ha rel. kg/ha rel blomstr. høst Led 1 Ubehandlet 1582 100 1582 100 10 8 Led 2 1 + 40 kg N 105 107 72 105 10 9 Led 3 2 + 0,8 l Moddus 468 130 378 124 7 7 Led 4 3 + 0,25 l Folicur + 0,25 l Amistar 451 129 336 121 6 7 Led 5 4 + 0,25 kg Karate 633 140 511 132 7 7 LSD 167 Gødet d. 23 marts, og sprøjtet d. 26 maj. tion. Marken er gødet med 127 kg N/ha, i alt er der gødet med 167 kg N/ha i led 2-5. Ejendommen er en planteavlsejendom, hvor der ikke har været tilført husdyrgødning i mange år. Disse 4 forsøg viser, at det er muligt at hæve udbyttet ved at vækstregulere i alm. rajgræs. Forøgelsen af udbyttet sker ved at afgrøden er stående ved blomstring, og derved er i stand til at udnytte mere kvælstof. De viser også faren ved at vækstregulere marker, der ikke er gødet tilstrækkeligt, eller på anden måde ikke er helt i orden. Faren for frøspild ved høst skal ikke undervurderes, idet dårligt vejr kan gøre det umuligt at høste ved de 20-25% vand, som er nødvendigt, hvis der er vækstreguleret. Der er tilsyneladende stort potentiale i vækstregulering i alm. rajgræs, forudsat at der er gødet med tilstrækkelige mængder kvælstof. Vækstregulering med Moddus skal ske lige inden skridning, hvilket giver mulighed for en vurdering af afgrødens tilstand og ud fra denne samt klima og kvælstofniveau, kan der så tages stilling til evt. vækstregulering. Moddus er off label godkendt i frøgræsser med 0,4 l/ha. Etablering af alm. rajgræs i vårbyg Enårig rapgræs er et problem for frøkvaliteten i dansk produceret frø. I figur 1 ses antallet af marker med indhold af enårig rapgræs i almindelig rajgræs i de sidste 4 år. Vi kan se, at enårig rapgræs er et meget udbredt ukrudt, og at vi desværre har haft en stigning i de senere år. I figur 2 ses indholdet af enårig rapgræs i alle analyser. Nu kan man hævde, at et niveau på 0,1 til 0,2% ikke er alarmerende, da grænsen for certificering er 1%. Man skal imidlertid huske på, at inden vi når frem til denne analyse, har rapgræsset ydet en betydelig konkurrence i marken, og der er renset en betydelig mængde fra på renserierne. Dette betyder, at det økonomiske tab er langt større, end det tab avle- ren kan se på sin afregning i form af fradrag ved beregning af normalkvalitet. Et andet problem vi står med, er at finde kvaliteter, der kan sælges til de kunder, der efterspørger den bedste kvalitet til specielle formål. Det kan være rullegræsproduktion eller græs anvendt til specielle formål eller markeder, f.eks. USA. I disse tilfælde er det ikke et spørgsmål, om der findes 0,1% i frøet i en almindelig prøve, men om det er fri for enårig rapgræs i en prøve, der i størrelse er 10 gange standardprøven. Af figur 1 ses, at det ikke er nemt at finde sådanne partier. For at undersøge ››› Figur 1.ProduktionsDATA: Marker med indhold af enårig rapgræs (%) Figur 2. ProduktionsDATA: % enårig rapgræs i alm. rajgræs.
Page 1 and 2: Produktions- DATA S E E D S & S C
Page 3 and 4: Rødsvingel havde i 2005 optimale b
Page 5: DLF-TRIFOLIUMs FrøavlsFORSØG 2005
Page 9 and 10: DLF-TRIFOLIUM 9 PRODUKTIONSDATA
Page 11 and 12: Vækstregulering med Moddus er en s
Page 13 and 14: Væselhale er blevet et alvorligt p
Page 15 and 16: Vækstregulering med Moddus er i de
Page 17 and 18: I 2004 havde vi mange partier af al
Page 19 and 20: Skårløftning af hvidkløver ”De
Page 21 and 22: fr ø/ ha) g k ( d l i p S 250 200
Page 23 and 24: Boxer er IKKE godkendt til alm. raj
Page 25 and 26: Udvikling i udbytte og kvalitet I n
Page 27 and 28: Normer for certificeret frø Minimu

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG - DLF-TRIFOLIUM Denmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?