32-2009 Vindmølleplan - Kommuneplan - Haderslev Kommune

32-2009 Vindmølleplan 

Status Vedtaget 

Plannavn 32-2009 Vindmølleplan 

Dato for 

offentliggørelse af 

forslag 

Startdato, 

Offentlighedsperiode 

Slutdato, 

Offentlighedsperiode 

6. september 2012 

6. september 2012 

1. november 2012 

Dato for vedtagelse 18. december 2012 

Baggrund og formål I Haderslev Kommune er det besluttet at udarbejde en 

vindmølleplan som et tillæg til kommuneplanen for udpegning 

af områder, hvor der kan planlægges nærmere for opstilling af 

vindmøller. 

Det gældende plangrundlag for vindmøller skal ajourføres for at 

opfylde de aktuelle behov og ønsker for opstilling af 

tidssvarende vindmøller, og for at nå regeringens 

klimamålsætninger. 

Vindmølleplanen omhandler alene store vindmøller med en 

totalhøjde fra 120 til 150 meter, som kræver særskilt 

planlægning. 

Planområdets 

beliggenhed og 

eksisterende forhold 

Billede 

Kommuneplantillægget omfatter 3 områder. Områdernes 

afgrænsninger og beliggenhed er vist på kortet herunder. De 

eksisterende forhold for hver enkelt område er nærmere 

forklaret i vedhæftede vindmølleplan. 

Indhold Kommuneplantillægget udpeger 3 nye vindmølleområder og 

fastsætter rammebestemmelser for dem. 

Tillægget aflyser 12.40.TA.01 Kastrup Enge. 

I tillægget fastsættes nye retningslinjer for vindmøller 3.1.1 - 

3.1.6. 

1/9

Kommuneplan 2009 Med dette tillæg erstattes retningslinjerne 3.1.1 - 3.1.6 og 

tilhørende redegørelser for vindmøller, og der fastsættes 

rammer for lokalplanlægning af de nye vindmølleområder. 

Ændringer og tilføjelser til retningslinjerne, som følge af 

vindmøllecirkulæret, består af en præcisering af kravene 

til vindmøllernes harmoniforhold, afstand til naboer, veje, baner 

og andre vindmøller, maksimal totalhøjde på 150 meter, samt 

hensynet til landskabet mm. 

Desuden fastlægges en mindste totalhøjde på 120 meter. 

Der er udpeget følgende nye vindmølleområder i Haderslev 

Kommune: 

Kastrup Enge - rammeområde 12.40.TA.02. 

Krejsel - rammeområde 10.40.TA.03. 

Nybøl - rammeområde 12.40.TA.03. 

I forbindelse med de nye udpegninger aflyses 12.40.TA.01 idet 

den fremover vil indgå i de nyudpegede vindmølleområder. 

Der fastlægges følgende nye retningslinjer for vindmøller: 

3.1.1. Opstilling og udskiftning af vindmøller. 

Der kan kun opstilles vindmøller indenfor de udpegede 

vindmølleområder. Vindmøller skal altid opstilles i grupper i et 

let opfatteligt geometrisk mønster. Ved delvis realisering af et 

vindmølleområde skal vindmøllerne opsættes i ubrudt 

rækkefølge, så der skabes et sammenhængende og ensartet 

mønster. Vindmøllerne indenfor det enkelte område skal have 

samme udseende (størrelse, farvevalg), og vingerne den 

samme omdrejningssretning og hastighed. Vindmøllernes 

navhøjde og vingediameter skal have et harmonisk forhold på 

mellem 1:1,1 og 1:1,3. Dog gælder der for rammeområde 

12.40.TA.02 Kastrup Enge, at der forud for opstilling af 

vindmøller i området skal foretages en analyse af møllernes 

indflydelse på Forsvarets flyvekontrolradar i Skrydstrup. Der 

kan desuden, efter en samlet vurdering og efter en visualisering 

af det konkrete projekt, tillades en fravigelse på op til 1:1,4 

indenfor rammeområde 12.40.TA.02. Den landskabelige 

påvirkning må dog ikke forringes. Vindmøller må ikke opstilles 

før det ved nærmere undersøgelse er godtgjort, at placering og 

højde af vindmøller ikke giver anledning til luftfartshindringer. 

Skyggekast skal begrænses til maksimalt 10 timer/år beregnet 

som reel skyggetid. Reklamer må ikke placeres på møllerne. 

Dog kan et mindre logo placeres på rotorhuset. Forudsætning 

for opsætning af vindmøller er at de eksisterende vindmøller 

indenfor den nære landskabelige påvirkningszone fjernes. Den 

nære landskabelige påvirkningszone skal fastlægges i VVMen 

for de konkrete projekter. Der kan ikke opstilles vindmøller eller 

genopstilles eksisterende vindmøller udenfor 

kommuneplanlagte vindmølleområder. Undtagelsesvis gælder, 

2/9

at der ved havari af nyere (under 6 år fra idriftsættelsen) 

vindmøller (ikke mini og husstandsvindmøller) uden for 

kommuneplanlagte vindmølleområder, undtagelsesvis kan 

gives tilladelse til udskiftning (genopstilling), hvis der ikke er 

andre væsentlige kommuneplanmæssige interesser, der taler 

imod. 

De eksisterende vindmølleområder: 10.40.TA.01 - Område til 

tekniske anlæg Oluskærvej nord, 11.40.TA.01 - område til 

tekniske anlæg Kastrupvej, 22.40.TA.01 - område til tekniske 

anlæg Øsby Næsvej og 23.40.TA.01 - område til tekniske 

anlæg Oluskærvej syd, fortsætter med samme 

rammebestemmelser, men er dog underlagt de nye 

retningslinjer. 

3.1.2 Forhold til flysikkerhed. 

Af flysikkerhedsmæssige grunde skal Forsvarets Bygnings- og 

Etablissementstjeneste høres forud for udpegning af 

vindmølleområder nærmere end 12 km fra forsvarets 

flyvestationer og nærmere end 5 km fra forsvarets skyde- og 

øvelsesterræner og øvelsespladser. Statens Lufthavnsvæsen 

skal høres hvis vindmølleområder placeres nærmere end 12 

km fra civile flyvepladser. 

I det område der anvendes til radarindflyvning i 1500 fod, skal 

tekniske anlæg (husstandsvindmøller, radiomaster mv.) med en 

maksimalhøjde over havet på 500 fod - svarende til 152 meter 

over havet forelægges FBE. 

3.1.3 Forhold til overordnede veje. 

Ved overordndede veje forståes veje i trafikklasse 1 og 2. 

Placeringen af alle typer vindmøller skal tage hensyn til 

trafikken og trafiksikkerheden på overordnede og vigtige veje. 

Vindmøller må ikke placeres nærmere vejen end 1,7 gange 

møllens totalhøjde, og vindmøller må ikke placeres i vejens 

sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes 

opmærksomhed fra vejen og dens forløb. Dog kan vindmøller 

opstilles i en afstand i en zone mellem 1 og 1,7 gange møllens 

totalhøjde, såfremt der ikke er hensyn der taler imod, herunder 

trafikale som landskabelige hensyn. 

3.1.4 Forebyggelse af miljøkonflikter. 

Støjkonsekvensområder skal fastlægges i forbindelse med den 

konkrete planlægning for de enkelte vindmølleområder og 

respekteres. Ved opstilling af nye vindmøller herunder 

husstandsvindmøller skal der lægges afgørende vægt på, at 

der ikke herved skabes miljøproblemer på nabogrunde eller 

nabobeboelser. Ved opførelse af ny bolig bebyggelse eller 

udlægning af arealer til støjfølsom arealvendelse, nærmere end 

6 gange den maksimale totalhøjde for vindmøllerne i området, 

regnet fra områdegrænsen skal der lægges afgørende vægt 

3/9

på, at der ikke herved skabes miljøproblemer. 

3.1.5 Radiokædeforbindelser. 

Vindmøller må ikke opstilles, så de forstyrrer overordnede 

radiokædeforbindelser eller maritime anlæg. 

3.1.6 Vindmøller ude af drift. 

Vindmøller, som har været ude af drift i over et år, skal fjernes 

uden udgift for det offentlige. Der skal i lokalplanen eller 

landzonetilladelsen optages bestemmelser om at tinglyse krav 

om tilbageførsel til landbrugsformål såfremt dette er et krav. 

Anden planlægning Statslige interesser: 

De statslige målsætninger og statslige krav til den kommunale 

planlægning for vindmøller fremgår af pkt. 5.3 i "Oversigt over 

statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013". Der er 

redegjort for målsætningerne i planen. Kommunens 

vindmølleudpegninger bidrager positivt til statens 

målsætninger. Indeholdt i vindmølleplanens retningslinjer og 

redegørelse er: 

- Vindmøllecirkulærets krav til placering af vindmøller. 

- Overholdelse af støjgrænserne i bekendtgørelsen om støj fra 

vindmøller. 

- Vindmølleprojekter skal sendes til Trafikstyrelsen mht. 

lufttrafikkens sikkerhed. 

Vindmølleplanen afstemmes med nabokommunerne. 

Landsplandirektiver, Statslige Sektorplaner (§ 11 e, stk. 1, nr. 

3), Regional Udviklingsplan (§ 11 e, stk. 1, nr. 2), Regional 

Råstofplan (§ 11 e, stk. 1, nr. 6), Kommuneplanlægning i 

nabokommuner (§ 11 e, stk. 1, nr. 8) 

Miljøvurdering Idet der er udarbejdet en miljøvurdering for hver af de 3 nye 

vindmølleområder fremgår miljøvurderingerne af den 

vedhæftede pdf. 

Følgende rammeområder bliver aflyst ved tillæggets endelige vedtagelse: 

12.40.TA.01 

Nye rammeområder bliver udlagt i tillægget: 

12.40.TA.03 

10.40.TA.03 

12.40.TA.02 

4/9

Teknisk anlæg ved Krejsel, Haderslev 

Plannummer 10.40.TA.03 

Plannavn Teknisk anlæg ved Krejsel, Haderslev 

Fremtidig 

anvendelse 

Zonestatus 

Etageantal og 

bygningshøjde 

Miljøklasse 

Områdets 

anvendelse 

Bebyggelsens 

omfang og 

udformning 

Særlige 

bestemmelser 

Tekniske anlæg 

Vindmølleanlæg 

Eksisterende: Landzone 

Fremtidig: Landzone 

Min: 5 

Max: 7 

Område til teknisk anlæg. Vindmølleområde 

til mindst 4 og maksimalt 12 vindmøller 

mellem 120 m og 150 m højde, samt 

teknikhuse. 

Vindmøllerne skal opstilles i et let opfatteligt 

geometrisk mønster, have samme 

udseende og opstilles som et samlet 

projekt, vingerne skal have samme 

omdrejningsretning og hastighed. Navhøjde 

og vingediameter skal have et forhold på 

mellem 1:1,1 og 1:1,3. 

Skyggekast skal begrænses til maksimalt 

10 timer/år. Min- max afstand mellem møller 

ift. rotordiameter x (3-4). Ved delvis 

realisering af vindmølleområdet skal 

vindmøllerne opsættes i ubrudt rækkefølge, 

så der skabes et sammenhængende og 

ensartet mønster. Forsvaret skal høres idet 

området mod syd er afgrænset af 

radarindflyvningszonen. 

Generelle rammer 

Status 

Vedtaget 

Dette rammeområde er 

oprettet ved: 


5/9

Teknisk anlæg ved Kastrup Enge, Gram 


Plannavn Teknisk anlæg ved Kastrup Enge, Gram 

Fremtidig 

anvendelse 

Zonestatus 

Etageantal og 


Miljøklasse 

Områdets 

anvendelse 

Bebyggelsens 

omfang og 

udformning 

Særlige 

bestemmelser 





Min: 5 

Max: 7 

Område til teknisk anlæg. Vindmølleområde 

til mindst 25 og maksimalt 96 vindmøller 

mellem 120 m over terræn og 152 m over 

havets overflade DVR i højden, samt 

teknikhuse. 

Vindmøllerne skal opstilles i et let opfatteligt 

geometrisk mønster, have samme udseende 

og opstilles som et samlet projekt, vingerne 

skal have samme omdrejningsretning og 

hastighed. Navhøjde og vingediameter skal 

have et forhold på mellem 1:1,1 og 1:1,3. 

Skyggekast skal begrænses til maksimalt 10 

timer/år. Min- max afstand mellem møller ift. 

rotordiameter x (3-5). Ved delvis realisering 

af vindmølleområdet skal vindmøllerne 

opsættes i ubrudt rækkefølge, så der skabes 

et sammenhængende og ensartet mønster. 

Ved delvis realisering skal udbygningen ske 

fra øst mod vest. Forud for opstilling af 

vindmøller i området skal foretages analyse 

af møllernes indflydelse på Forsvarets 

flyvekontrolradar i Skrydstrup. Der kan efter 

en samlet vurdering og efter en 


Lokalplaner inden for 

området: 

0.5-01 

Listen over lokalplaner er 

vejledende. 

Status 

Vedtaget 


oprettet ved: 


6/9

visuallisering af det konkrete projekt kan der 

tillades en fravigelse op til 1.1,4. Dog ikke 

hvis det er en negativpåvirkning af 

landskabet. 

7/9

Teknisk anlæg ved Nybøl, Gram 


Plannavn Teknisk anlæg ved Nybøl, Gram 

Fremtidig 

anvendelse 

Zonestatus 

Etageantal og 


Miljøklasse 

Områdets 

anvendelse 

Bebyggelsens 

omfang og 

udformning 

Særlige 

bestemmelser 





Min: 5 

Max: 7 

Område til teknisk anlæg. 

Vindmølleområde til 4 og maksimalt 8 

vindmøller mellem 120 m over terræn og 

152 m (DVR) over havets overfalde i 

højden, samt teknikhuse. 

Vindmøllerne skal opstilles i et let 

opfatteligt geometrisk mønster, have 

samme udseende og opstilles som et 

samlet projekt, vingerne skal have samme 

omdrejningsretning og hastighed. 

Navhøjde og vingediameter skal have et 

forhold på mellem 1:1,1 og 1:1,3. 

Skyggekast skal begrænses til maksimalt 

10 timer/år. Min- max afstand mellem 

møller ift. rotordiameter x (3-4). Ved delvis 

realisering af vindmølleområdet skal 

vindmøllerne opsættes i ubrudt 

rækkefølge, så der skabes et 

sammenhængende og ensartet mønster. 


Status 

Vedtaget 


oprettet ved: 


8/9

Område til tekniske anlæg Kastrupvej 


Plannavn 

Område til tekniske anlæg 

Kastrupvej 

Fremtidig anvendelse 



Zonestatus 



Områdets anvendelse 

Område til tekniske anlæg. 

Vindmølleklynge. 

Bebyggelsens omfang og 

udformning 

Vindmøller. Der kan maksimalt 

opføres 8 vindmøller. 


Lokalplaner inden for 

området: 

0.5-01 

Listen over lokalplaner er 

vejledende. 

Status 

Aflyst 

For dette område er der et 

tillæg i høring: 


9/9

Vindmølleplan 

kommuneplantillæg 32-2009

Indhold 

Forord 3 

Indledning 4 

Baggrund og forudsætninger 5 

Målsætninger 5 

Status - vindmøller 5 

Plangrundlag 5 

VE-loven 6 

Øvrig lovgivning 7 

Forhold til øvrig planlægning 9 

Ikke-teknisk resumé af miljøvurderingen 10 

Planlægningsproces 11 

Vind- og størrelsesforhold 12 

Retningslinjer 15 

Redegørelse 19 

Landskab, natur og vindkraft 19 

Afgrænsning af vindmølleområderne 19 

Særlige hensyn 20 

Særlig redegørelse for landskab og vindmøller 21 

Beskrivelse af rammeområder 26 

12.40.TA.02 ved Kastrup Enge 28 

10.40.TA.03 ved Krejsel 30 

12.40.TA.03 ved Nybøl 32 

Bilag 1 Miljørapport 

Bilag 2 Sammenfattende redegørelse - Miljøvurderingslovens § 9 stk. 2

Forord 

En plan for vindmøller 

Haderslev Byråd ønsker at leve op til regeringens og Folketingets 

mål om og krav til, at Danmark på sigt gennem en omlægning til vedvarende 

Energikilder (VE) skal gøre vores energiforsyning fri af fossile 

brændstoffer. 

Vi ønsker her i Haderslev Kommune, at være på forkant med denne 

udvikling ved at vise rettidig omhu og sikre vores andel, i en vedvarende 

energiforsyning. 

I Haderslev kommune har vi allerede etableret nogle af Danmarks 

største solvarmeanlæg. Herudover er der mange private solcelleanlæg. 

Kraftvarmeværket ved Knokbjerg ombygges, så der kan fyres med flis 

og nord for Bevtoft er vi ved, at planlægge et biogasanlæg. 

På trods af disse tiltag skal vi stadig finde plads til nye energianlæg. 

Vindmøller vil også i fremtiden udgøre en væsentlig del af elforsyningen, 

der med omlægningen fra fossile brændstoffer forventes at tredoble 

elforbruget i Danmark. 

I Haderslev kommune gennemfører vi derfor en planlægningsproces, 

der skal afdække, hvor vi kan placere de nye store vindmøller under 

hensyn til de omkring boende og miljøet. 

I dette kommuneplantillæg for vindmølleplan er der udpeget en række 

mulige vindmølleområder - HVOR der kan opstilles møller med rammer 

for den videre planlægning - HVORLEDES - og angivet overordnede 

retningslinier for HVORDAN vindmøllerne kan opstilles. 

Ved udpegningen af få områder til opstilling af møller i grupper eller 

parker, kan de nuværende møller i kommunen over en årrække blive 

fjernet til fordel for større og mere effektive møller. Det vil således over 

tid resultere i, at møllerne vil komme til at stå samlet og på væsentlig 

færre lokaliteter end i dag. 

Vindmølleplanen indeholder information om grundlaget for planlægningsarbejdet. 

Jens Christian Gjesing 

Borgmester.

Indledning 

Om dette forslag til en vindmølleplan 

I Haderslev Kommune, er det besluttet at udarbejde en vindmølleplan 

- et tillæg til kommuneplanen for udpegning af områder, hvor der kan 

planlægges nærmere for opstilling af vindmøller. 

Det gældende plangrundlag for vindmøller skal ajourføres for at opfylde 

de aktuelle behov og ønsker for opstilling af tidssvarende vindmøller og 

for at nå regeringens klimamålsætninger. 

En vindmølleplan giver en overordnet koordinering af kommunens 

fremtidige vindmølleopstillinger. Planen udpeger egnede lokaliteter og 

fastsætter overordnede rammer og retningslinjer for områdernes udnyttelse 

og nærmere planlægning. 

Som en del af planlægningsarbejdet er der udarbejdet en miljørapport, 

hvor planens væsentlige miljømæssige konsekvenser er vurderet. 

Vindmølleplanen giver ikke i sig selv lov til at opstille vindmøller. For 

hvert enkelt rammeområde som udpeges, skal der efterfølgende gennemføres 

en vurdering af virkningen på miljøet kaldet VVM og et 

konkret planlægnings- og analysearbejde, som med visualiseringer, 

støj- og skyggeberegninger mv. redegør for den præcise opstilling af 

vindmøller i området, som ender i en lokalplan. I den forbindelse vil 

der blive gennemført endnu en offentlig høring. 

Vindmølleplanen omhandler alene store vindmøller med en totalhøjde 

fra 120 til 150 meter, som kræver særskilt planlægning. Husstandsmøller 

og alle andre møller under 25 meter kræver ikke særskilt planlægning 

og er derfor ikke medtaget i denne plan, udover at de også er 

omfattet af retningslinjerne. 

Strategi for vindmølleplanlægningen 

De aktuelt mest efterspurgte møller har en totalhøjde på mindst 125 

meter og kommunerne kan planlægge for vindmøller på op til 150 meter. 

Møller af denne størrelse er meget effektive, men har også en stor 

indvirkning på omgivelserne. Gennem planlægningsprocessen skal der 

således findes en balance mellem landskabshensyn, hensynet til klimamålsætninger 

og hensynet til naboer. 

For at undgå unødige gener, har planlægningsprocessen sigtet efter, at 

samle vindmølleudbygningen på nogle få hensigtsmæssige lokaliteter 

og sikre en effektiv udnyttelse af de valgte områder. Af samme årsag 

er vindmøller under 100 meter fravalgt, da de ikke giver den bedste 

udnyttelse af vindmølleområderne, og har for lille udbytte i forhold til 

møllernes indvirkning på landskabet. 

Gennem planlægningsprocessen er vindmølleområderne valgt blandt 

samtlige kommunens potentielle lokaliteter. 

4

Eksempel 

Hvis kommunens nuværende 

64 små og mellemstore vindmøller 

på sigt erstattes eksempelvis 

af 13 nye, store vindmøller 

giver det forventeligt et 

udbytte på mindst samme antal 

MWh/år. 

Hvis vi halvverer antallet af 

vindmøller fra de 64 til 32 nye 

store vindmøller vil Haderslev 

ca. kunne tredoble sit nuværende 

udbytte af vindkraft. 

Kapacitet 

Elektricitet måles typisk i watt 

(W), kilowatt (kW) megawatt 

(MW) osv., hvor 1 MW svarer 

til 1.000 kW eller 1 mio. W. 

En vindmøllekapacitet på f.eks. 

2 MW betyder at møllen vil 

producere 2 MW pr. time ved 

maximal drift. 

Produktion 

Vi har set på de nye store vindmøller 

med en totalhøjde på 

125-150 meter og med en kapacitet 

på henholdsvis 2,3 MW 

og 3,0 MW (se skema under 

miljøvurdering.) 

I forhold til de eksisterende 

vindmøller i kommunen, kan 

der med de nye, højere vindmøller 

forventes en væsentlig 

højere udnyttelsesgrad. 

Baggrund og 

forudsætninger 

Målsætninger 

Haderslev Kommune ønsker at være med til at sikre en reduktion af 

CO 2 -emission. Dette skal blandt andet ske igennem fokus på ved- 

varende energikilder. 

I forbindelse med energiforliget marts 2012, indgået i folketinget, er 

der sat et mål om, at el over en årrække skal erstatte fossile brændstoffer 

og der forventes derfor en tredobling af elforbruget over de 

kommende år. 

Derfor ønsker vi i Haderslev Kommune at sætte et mål om, at størstedelen 

af kommunens samlede elforbrug skal dækkes af vedvarende 

energi i 2021, samt at vi er gearet til også at kunne være selvforsynende 

i fremtiden, ved at vise rettidig omhu. 

For at opnå dette mål er det afgørende at indtænke vindmøller. 

Med kommuneplantillægget åbnes der mulighed for at stille vindmøller 

op, i op til 3 områder og med en mulig samlet kapacitet på op til ca. 

150 MW. 

Status - vindmøller 

Der findes i dag ca. 64 vindmøller i kommunen. Møllerne er spredt ud 

på mange lokaliteter. Nogle står enkeltvis, nogle i nærheden af andre, 

og andre i samlede formationer. Størstedelen af vindmøllerne forventes 

at være udtjente inden for de næste 10-15 år. 

Vindmøllerne varierer i størrelse fra 0,15 til 1,3 MW med en samlet kapacitet 

på cirka 42 MW. 

Kommunens største vindmøller står ved Knokbjerg, syd for Marstrup. 

Opstillingen er fra 2001 og består af to vindmøller på 1,3 MW. Møllerne 

har en navhøjde på 46 meter, rotordiameter på 60 meter og dermed en 

totalhøjde på 76 meter. 

Plangrundlag 

Den gældende vindmølleplanlægning for Haderslev Kommune er indeholdt 

i Kommuneplan 2009 (www.kommuneplan.haderslev.dk). 

De hidtidige retningslinjer for opstilling af vindmøller forhindrer ikke i 

sig selv nærmere planlægning for nye vindmøller. Der er dog behov for 

at supplere med nye retningslinjer, for at tage højde for de seneste års 

udvikling af vindmøllernes teknologi og især størrelse, samt for de løbende 

revideringer af lovgivning mv. 

Der er 4 områder der ligger kommuneplanrammer for: 

Området ved Hyrup/Sode, område ved Jegerup/Sommersted, område 

ved Olufkær og område på Katrup Enge. 

5

VE-loven 

VE-loven (Lov om fremme af vedvarende energi), blev vedtaget i 2008, 

og indeholder fire ordninger, der skal fremme produktionen af vedvarende 

energi fra vindmøller. 

Den grønne ordning 

Kommunen kan søge om tilskud fra den grønne ordning til fremme af 

anlægsarbejder, der styrker landskabelige eller rekreative værdier samt 

kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. 

Den grønne fond består af puljemidler, som alle elforbrugere bidrager 

til. Et beløb fra puljen, svarende til 88.000 kr. pr. installeret MW, øremærkes 

kommunen, hvor vindmøllen opstilles. 

Køberetsordningen 

Køberetsordningen sikrer, at mindst 20 % af vindmølleprojekters værdi 

udbydes som ejerandele i nærområdet. 

Borgere, som er fyldt 18 år med enten fast bopæl inden for 4,5 km fra 

opstillingsstedet eller som bor i den kommune vindmøllen opstilles i, 

kan købe andele. 

Værditabsordningen 

Værditabsordningen giver mulighed for erstatning af værditabet på naboejendomme 

til de nye vindmøller, hvis værdiforringelsen er på mere 

end én procent af ejendommens værdi. 

Den pågældende vindmølleejer er forpligtet til at annoncere og afholde 

et offentligt møde om vindmølleprojektet. På mødet skal det blandt 

andet gennemgås, hvilke ejendomme, der er omfattet af værditabsordningen. 

Garantiordningen 

Ordningen giver mulighed for garantistilling på op til 500.000 kr. til lokale 

vindmøllelaug og vindmølleinitiativer (mindst 10 personer), som 

ønsker at optage lån til forundersøgelser til vindmølleprojekter. 

6 

Den grønne ordning 

(VE-loven) 

En typisk vindmølleopstilling på 

f.eks. 4 stk. 2,3 MV vindmøller 

udløser et engangsbeløb på 

809.600 kr. til initiativer i kommunen 

og nærområdet. 

Puljen administreres af 

Energinet.dk. 

På www.energinet.dk kan findes 

eksempler på, hvad puljemidlerne 

kan anvendes til.

Links - lovgivning mv. 

Links til lovgivning og øvrig information 

om planlægning for 

vindmøller kan findes på Naturstyrelsens 

hjemmeside: 

www.naturstyrelsen.dk 

(Vindmøllesekretariatet) 

Vindmøllecirkulæret i 

kommuneplanen 

I vindmøllecirkulæret er bestemmelser 

for hensynet til 

såvel udnyttelsen af vindressourcen, 

som hensynet til 

nabobeboelse, natur, landskab, 

kulturhistoriske værdier og 

jordbrugsmæssige interesser. 

Cirkulæret fastsætter eksempelvis, 

at kommunerne kan 

planlægge for møller op til 150 

meters totalhøjde og ikke nærmere 

boliger end 4 gange vindmøllens 

totalhøjde. 

I denne vindmølleplan sikres 

vindmøllecirkulærets bestemmelser 

i retningslinjen 3.1.1 

”Opstilling og udskiftning af 

vindmøller.” 

Øvrig lovgivning 

Planlægningen for vindmøller sker efter en række lovtekster mv. De vigtigste 

beskrives herunder. 

Planloven 

Bekendtgørelse om lov om planlægning, nr. 937 af 24. september 2009. 

Efter Planloven skal kommuneplanen bl.a. indeholde retningslinjer for beliggenheden 

af tekniske anlæg og arealanvendelsen m.v. jf. § 11a. 

For vindmøller skal dette ske i henhold til Vindmøllecirkulæret. 

Vindmøllecirkulæret 

Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller, 

nr. 1592 af 22. maj 2009 

Vindmøllecirkulæret er målrettet kommunernes planlægning for store 

vindmøller, og fastsætter efter Planlovens § 3 de overordnede regler, som 

skal sikres i kommuneplanens retningslinjedel. 

Cirkulæret skal ses i sammenhæng med rapporterne ”Rapport fra regeringens 

planlægningsudvalg for vindmøller på land” fra foråret 2007, og 

”Store vindmøller i det åbne land - en vurdering af vindmøller i det åbne 

land”. Rapporterne gennemgår og illustrerer bl.a. konsekvenserne af opstilling 

af 100-150 meter høje møller i forskellige landskabstyper. 

Lov om miljøvurdering af planer og programmer 

Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, nr. 

936 af 24. september 2009. 

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer, skal vindmølleplanen 

vurderes og samles i en miljørapport. Miljørapporten er 

sammen med miljøscreeninger vedlagt vindmølleplanen. 

Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller 

Bekendtgørelse om støj fra vindmøller, nr. 1284 af 15. december 2011. 

Støjbekendtgørelsen fastlægger de gældende grænseværdier for støjbelastningen 

for de nærmeste naboer, herunder også grænseværdien for 

lavfrekvent støj fra vindmøller. 

VVM-bekendtgørelsen 

Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs påvirkning 

på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, nr. 1510 af 

15. december 2010. 

I forbindelse med den videre planlægning for de enkelte vindmølleområder 

skal der udarbejdes en VVM-redegørelse for det konkrete projekt, 

herunder visualiseringer, støj- og skyggeberegninger mv. 

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 

2013 

Liste over Miljøministeriets/Naturstyrelsens aktuelle statslige initiativer 

samt mål og krav til kommunernes overordnede planlægning for byudvikling, 

åbent land, tekniske anlæg mv. Se på næste side. 

7

Vindmøller 

Statslige mål 

Det er et mål, at Danmark på sigt skal gøre sin energiforsyning fri af fossile brændstoffer og det forventes, 

at vindmøller også i fremtiden skal udgøre en væsentlig del af elforsyningen. 

Det er derfor et statsligt mål at fremme opstillingen af vindmøller i Danmark, både til havs og til lands, så 

der fortsat er mulighed for udbygning med vindmøller. Kommunerne er med vedtagelsen af retningslinjer og 

ved udpegningen af vindmølleområder i kommuneplanerne med til at sikre opfyldelsen af disse mål. 

Der er regeringens mål, at Danmark i 2020 skal være blandt de tre mest energieffektive lande i OECD. 

Samtidig skal Danmark være blandt de tre lande i verden, der løfter sin vedvarende energiandel mest frem 

mod 2020. Målsætningerne frem mod 2020 er dog kun et skridt på vejen mod målet om uafhængighed af 

fossile brændstoffer. Den fremadrettede proces vil indebære en langsigtet omstilling på en række områder: 

• Både den centrale og den decentrale energiproduktion vil skulle omstilles til VE (vind, biomasse og andre 

effektive energikilder) i et tæt, internationalt samarbejde. 

• Det danske samfund vil i langt højere grad end hidtil, skulle baseres på elektricitet frem for andre typer 

energi Danmark har forpligtet sig til et mål om 30 % vedvarende energi i år 2020. 

Det er regeringens mål, at Danmark i 2050 er uafhængigt af olie, gas og kul. Dette skal nås ved bl.a. at 

udbygge den vedvarende energi markant og bruge mere vind, mere biomasse og flere elbiler. 

Krav til den kommunale planlægning 

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for placering af vindmøller i overensstemmelse 

med vindmøllecirkulæret. 

Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller (Vindmøllecirkulæret) har til 

formål, at udpegningen af vindmølleområder skal ske i den overordnede planlægning og indeholder en 

række bestemmelser, der bl.a. skal sikre varetagelse af hensynet til naboer samt landskabelige hensyn i 

planlægningsarbejdet for vindmøller. 

Vindmøller skal opstilles i overensstemmelse med bestemmelserne i Miljøministeriets 

bekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006 om støj fra vindmøller. 

Ved opstilling af vindmøller skal støjkravene i ovennævnte bekendtgørelse overholdes. 

Vindmøller med en totalhøjde på 100 m eller mere skal anmeldes til Trafikstyrelsen. 

Opførelsen af anlægget må ikke påbegyndes, før sagen er behandlet og der af Trafikstyrelsen er udstedt en 

attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. 

Vindmøller må ikke placeres således, at de er i konflikt med de højdebegrænsninger, 

der fremgår af indflyvningsplanerne for de godkendte flyvepladser. 

Trafikstyrelsen kan nedlægge forbud eller stille krav om afmærkning af høje genstande. 

De højdebegrænsende servitutter omkring luftfartsradionavigationsanlæg skal respekteres, og der kan ikke 

anbringes indretninger i nærheden af disse anlæg, som kan udsætte luftfartens sikkerhed for fare, uden at 

sådanne projekter har været forelagt Trafikstyrelsen. 

Af flysikkerhedsmæssige grunde høres Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste 

forud for udpegning af vindmølleområder nærmere end 12 km fra Forsvarets flyvestationer 

og nærmere 5 km fra Forsvarsministeriets øvelsespladser, skyde- og øvelsesterræner. 

Krav til planlægningen i kystnærhedszonen 

Planlægning for vindmøller i kystnærhedszonen kræver en særlig planlægningsmæssig 

eller funktionel begrundelse. 

Vindforhold er en funktionel begrundelse. Lokalisering af vindmøller på baggrund af en funktionel begrundelse 

om vindgode forhold forudsætter en nærmere afvejning over for natur- og landskabsinteresserne i kystnærhedszonen. 

Vindmøller i kystnærhedszonen lokaliseres efter hovedprincipperne for planlægning i kystnærhedszonen. 

Se afsnit 8.8. 

8

Forhold til øvrig planlægning 

Statslige interesser 

De statslige målsætninger og statslige krav til den kommunale planlægning for vindmøller fremgår af pkt. 5.3 

i ”Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013”. 

Der er redegjort for målsætningerne i planen. Kommunens vindmølleudpegninger bidrager positivt til statens 

målsætninger. 

Indeholdt i vindmølleplanens retningslinjer og redegørelse er: 

• Vindmøllecirkulærets krav til placering af vindmøller 

• Overholdelse af støjgrænserne i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller 

• Vindmølleprojekter skal sendes til Trafikstyrelsen mht. lufttrafikkens sikkerhed 

Kommuneplan 2009 

Med ”Vindmølleplan - Tillæg 32-2009 til Kommuneplan 2009” erstattes retningslinjerne 3.1.1 til og med 3.1.6 

og tilhørende redegørelser for vindmøller. De hidtidige retningslinjer og redegørelse er del af kommuneplan for 

Haderslev 2009. 

Ændringer og tilføjelser til retningslinjerne, som følge af vindmøllecirkulæret, består af en præcisering af 

kravene til vindmøllernes harmoniforhold, afstand til naboer, veje, baner og andre vindmøller, maksimal totalhøjde 

på 150 meter eller 152 meter over havets overfalde i radarindflyvningsområdet, samt hensynet til 

landskabet mm. 

Desuden fastlægges en mindste totalhøjde på 120 meter. 

9

Ikke-teknisk resumé af miljøvurderingen 

Vindmøller er en af de vigtigste teknologier til rådighed for at nå Kommunes og Danmarks målsætninger om 

reduktion af CO 2 -emission. 

Uden planlægning for nye vindmøller, vil vindmøllernes bidrag med vedvarende energi inden for en kort årrække 

forsvinde. 

Nye moderne vindmøller er store og effektive, men størrelsen gør dem også meget synlige i landskabet. 

Ved screeninger af landskabet for særlige hensyn og bindinger i forhold til boliger, natur, kulturmiljøer, værdifulde 

landskaber mv. kan udpeges områder til opstilling af vindmøller der er hensigtsmæssige til formålet. 

I hvert af vindmølleplanens 3 rammeområder kan der potentielt opstilles mellem 4 og 96 vindmøller. Da de 

eksisterende vindmøller i Kommunen af forskellige årsager vil blive nedtaget i takt med at der sættes nye 

møller op, vil det i praksis sige, at der ikke vil blive flere møller, men formentlig lidt færre. Samtidig vil der ske 

en oprydning i landskabet således at møllerne vil stå færre steder. 

Ud over de landskabelige påvirkninger, er visuelle gener, skyggekast og støj de væsentligste gener ved vindmøller. 

I vindmølleplanens udlæg af vindmølleområder tages der indledningsvist højde for disse gener, men 

påvirkningsgraden er afhængig af møllernes konkrete størrelse og den eksakte placering. En mere detaljeret 

miljøvurdering kan derfor først foretages på enkeltprojektniveau i den senere planlægning. 

Til miljørapporten og den videre planlægning er fastlagt afværgende foranstaltninger for de miljømæssige 

konfliktsituationer, som udpegningen af vindmølleområderne forårsager. 

Fremadrettet skal der ske en overvågning af planlægningen, opstillingen, driften og nedtagningen af vindmøller. 

Dette sker gennem VVM-processen og kommunens tilsyn. 

10

Planlægningsproces 

Planlægningen hidtil - indkaldelse af forslag og ideer 

Forud for forslaget har der i 2010 været en debatfase med indkaldelse af forslag og ideer. Debatoplæget indeholdt 

bl.a. en bruttoliste over 24 mulige vindmølleområder. Der har også været afholdt borgermøde d.25.maj 

2011 med stor deltagelse. 

Der indkom 127 debatindlæg i debatperioden, herunder 5 forslag til nye områder og i alt 10 konkrete vindmølleprojekter. 

I projektforslagene indgår primært møller på 2,3 eller 3,0 MW og en totalhøjde på 125 - 150 

meter. 

De indkomne ideer og forslag er vurderet af Byrådet og indgår som en del af baggrunden for forslaget til 

vindmølleplanen. 

Høring af forslag 

Vindmølleplanen har været i offentlig høring i 8 uger efter Byrådets godkendelse af forslaget. 

Herefter gennemgår og vurderer Byrådet alle de indkomne høringssvar, hvorefter indholdet i den endelige 

vindmølleplan kan fastlægges. 

Der forventes en endelig politisk vedtagelse af vindmølleplanen, som et tillæg til kommuneplanen, i slutningen 

af 2012. 

I forslag til kommuneplantillæg 32-2009 og forslag til Vindmølleplan var der udlagt 8 mulige vindmølleområder. 

Under høringsfasen indkom der en række bemærkninger og indsigelser fra naboer, organisationer og offentlige 

myndigheder. Resultatet blev at 5 områder udgik og at møllehøjden i 2 områder blev reduceret. 

Det videre forløb 

Da planlægningen er foretaget som en frasorteringsproces med udgangspunkt i hele kommunen, forventes 

det ikke, at der til vindmølleplanen tilføjes flere vindmølleområder end indeholdt i dette forslag. Listen over 

vindmølleområder kan til gengæld nå at blive reduceret. 

Det kan ikke udelukkes, at der senere vil blive planlagt for andre/yderligere vindmølleområder end dem i 

denne vindmølleplan. 

Vindmølleplanen giver ikke i sig selv mulighed for at opstille vindmøller, men der kan søges tilladelse til at opsætte 

vindmøller efter planen. 

Der skal dertil først udarbejdes et kommuneplantillæg for den konkrete udnyttelse af det enkelte vindmølleområde, 

som nærmere redegør for møllernes præcise antal og placering, opstilling og påvirkning på omgivelserne. 

Der skal herudover udarbejdes en VVM-redegørelse for projektet og en lokalplan for området. Der vil 

ligeledes blive gennemført endnu en offentlig høring, før de kan udnyttes. 

Endelig vil opstilling af vindmøller kræve en særskilt VVM-tilladelse og en byggetilladelse. 

11

Vind- og størrelsesforhold 

Vindenergikort (100 m højde) 

12 

Vindenergi Middelvind 

W/m^2 m/sec

Figur 1. Indbyrdes afstand. Vindmøllerne i det enkelte vindmølleområde skal fremstå som en klart sammenhængende 

enhed. En indbyrdes afstand mellem vindmøllerne på 3-4 x rotordiameteren virker mest harmonisk. Ved 

afstande over 5 x rotordiameteren fremstår møllerne ikke længere som en enhed. 

1:0,9 1:1,2 

1:1,5 

Figur 2. Harmoniforhold. Forholdet mellem vindmøllernes tårnhøjde og vingefang er afgørende for, hvordan møllerne 

opfattes i landskabet. Moderne, høje vindmøller på op til 150 meter totalhøjde har mere rolige bevægelser og 

en mere slank karakter end ældre modeller, og kan bære længere ”arme”. 

Det mest harmoniske forhold opnås omkring 1:1,1 eller 1:1,2, hvor rotordiameteren er 10-20 % større end tårnhøjden. 

Ved forhold større end 1:1,3 kan vingerne virke overdimensionerede, særligt i landskaber, hvor mølletårnet 

er delvist skjult af landskabselementer (terrænforhold, skove mv.). 

Kilde: Miljøministeriets rapport ”Store vindmøller i det åbne land” fra 2007. 

2 x 

3 x 

4 x 

5 x 

13

Retningslinjer 

3.1.1 Opstilling og udskiftning af vindmøller 

Nye vindmølleområder 

Der er i Haderslev Kommune udpeget følgende nye vindmølleområder: 

Nybøl 

Gram 

Kastrup Enge 

Vindmølleområder i planen. 

Der er udlagt følgende nye rammerområder i Haderslev Kommune: 

Ramme Nr. Navn Max antal 

møller 150 

m 

Vojens 

effekt 

(3MW pr 

mølle) 

Krejsel 

Haderslev 

Bemærkninger 

12.40.TA.02 Kastrup Enge 28 84 Nærhed af Nybøl 

10.40.TA.03 Krejsel 5 15 Nærhed af Bramdrup 

12.40.TA.03 Nybøl 5 15 Nærhed af Kastrup enge 

Vindmøller skal altid opstilles i grupper, i et let opfatteligt geometrisk mønster. 

Ved delvis realisering af et vindmølleområde, skal vindmøllerne opsættes i ubrudt rækkefølge, så der skabes 

et sammenhængende og ensartet mønster. 

Vindmøllerne inden for det enkelte område skal have samme udseende (størrelse, farvevalg), og vingerne 

den samme omdrejningsretning og hastighed. Vindmøllernes navhøjde og vingediameter skal have et harmonisk 

forhold på mellem 1:1,1 og 1:1,3. Dog gælder det for 12.40.TA.02 Kastrup Enge, at der forud for opstilling 

af vindmøller i området skal foretages analyse af møllernes indflydelse på Forsvares flyvekontrolradar i 

Skrydstrup. Der kan dog efter en samlet vurdering og efter en visualisering muligvis tillades en fravigelse op 

til 1:1,4. Dog må det ikke påvirke landskabet negativt. 

Vindmøller må ikke opstilles før det ved nærmere undersøgelse er godtgjort, at placering og højde af vindmøller 

ikke giver anledning til luftfartshindringer. 

Skyggekast skal begrænses til maksismalt 10 timer /år beregnet som reel skyggetid. 

15

Reklamer må ikke placeres på møllerne. Dog kan et mindre logo (x m2) placeres på rotorhuset. 

Den nære landskabelige påvirkningszone skal fastlægges i VVM’en for de konkrete projekter. 

Eksisterende vindmølleområder som fortsætter uændret : 

a: Ved Olufkær sydøst for Haderslev by med 3 vindmøller med en maksimal totalhøjde på cirka 80 meter. 

Rammeområde 23.40.TA.01 - 10.40.TA.01 

b: Nord for Jegerup i en gruppe på 4 vindmøller med en maksimal navhøjde på 46 m og en maksimal totalhøjde 

på 75 meter. Rammeområde 11.40.TA.01 

Disse møller vil kunne fortsætte på uændrede vilkår: 

Vindmøller skal altid opstilles i grupper i et let opfatteligt geometrisk mønster. Vindmøller skal opstilles på en 

lige linje eller i 2 eller flere parallelle linjer. En gruppe skal fremstå samlet og klart afgrænset i forhold til 

andre vindmøller. 

Vindmøllerne skal have samme udseende, og vingerne den samme omdrejningsretning og hastighed. Vindmøllernes 

navhøjde og vingediameter skal have et harmonisk forhold på mellem 1:1 og 1:1,2. 

Vindmøller må ikke placeres, før det ved nærmere undersøgelse er godtgjort, at placering og højde af vindmøller 

ikke giver anledning til luftfartshindringer. 

I den øvrige del af kommunen (uden for både gamle og nye vindmølleområder): 

Der kan ikke opstilles vindmøller eller genopstilles eksisterende vindmøller uden for kommuneplanlagte vindmølleområder. 

Undtagelsesvis gælder, at der ved havari af nyere (under 6 år fra idriftsættelsen) vindmøller (ikke mini og 

husstandsvindmøller) uden for kommuneplanlagte vindmølleområder, kan gives tilladelse til udskiftning (genopstilling), 

hvis der ikke er andre væsentlige kommuneplanmæssige interesser, der taler imod. 

16

3.1.2 Forhold til flysikkerhed 

Af flysikkerhedsmæssige grunde, skal Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste høres forud for udpegning 

af vindmølleområder nærmere end 12 km fra forsvarets flyvestationer og nærmere end 5 km fra forsvarets 

skyde- og øvelsesterræner og øvelsespladser. 

Statens Lufthavnsvæsen skal høres, hvis vindmølleområder placeres nærmere end 12 km fra civile flyvepladser. 

I det område der anvendes til radarindflyvning i 1500 fod, skal tekniske anlæg (husstandsvindmøller, radiomaster 

mv.) med en maksimal højde over havet på 500 fod - svarende til 152 meter over havet - forelægges 

FBE. 

3.1.3 Forhold til overordnede veje 

Ved overordndede veje forståes veje i trafikklasse 1 og 2, Placeringen af alle typer vindmøller skal tage hensyn 

til trafikken og trafiksikkerheden på overordnede og vigtige veje. Vindmøller må ikke placeres nærmere 

vejen end 1,7 x møllens totalhøjde, og vindmøller må ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes, at 

kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. 

Dog kan vindmøller opstilles i en afstand, i en zone mellem 1 og 1,7 x møllens totalhøjde, såfremt der ikke er 

hensyn der taler imod, herunder trafikale som landskabelige hensyn. 

3.1.4 Forebyggelse af miljøkonflikter 

Støjkonsekvensområder skal fastlægges i forbindelse med den konkrete planlægning for de enkelte vindmølleområder 

og respekteres. Ved opstilling af nye vindmøller, skal der lægges afgørende vægt på, at der 

ikke herved skabes miljøproblemer på nabogrunde eller nabobeboelser. 

Ved opførelse af ny bolig bebyggelse eller udlægning af arealer til støjfølsom arealvendelse, nærmere end 

6 gange den maksimale totalhøjde for vindmøllerne i området, regnet fra områdegrænsen, skal der lægges 

afgørende vægt på, at der ikke herved skabes miljøproblemer. 

Opsætning af nye husstandsvindmøller må ikke give anledning til at den samlede miljøpåvirkning fra disse og 

de øvrige (planlagte) vindmøller overskrider støjgrænserne. 

3.1.5 Radiokædeforbindelser 

Vindmøller må ikke opstilles, så de forstyrrer overordnede radiokædeforbindelser eller maritime anlæg. 

3.1.6 Vindmøller ude af drift 

Vindmøller, som har været ude af drift i over et år, skal fjernes uden udgift for det offentlige. 

Der skal i lokalplanen eller landzonetilladelsen optages bestemmelser om, at tinglyse krav om tilbageførsel til 

landbrugsformål såfremt dette er et krav. 

17

Redegørelse 

Landskab, natur og vindkraft 

Opstilling af vindmøller kan kun ske indenfor et vindmølleområde udpeget 

i kommuneplanen. Opstilling uden for kommuneplanens vindmølleområder 

kræver supplerende planlægning. Vindmølleområder skal udpeges 

så alle væsentlige hensyn efter kommuneplanens øvrige temaer 

for det åbne land respekteres. 

Opstilling af vindmøller skal desuden ske på baggrund af en lokalplan 

og VVM-redegørelse, der redegør for de konkrete landskabelige, naturmæssige, 

kulturhistoriske og jordbrugsmæssige interesser, samt redegør 

for påvirkninger med støj og skyggekast på nabobeboelser. 

Vindmøller skal enkeltvis og sammen gives et harmonisk udseende. 

Vindmøllergrupperne skal koordineres med øvrige møller, tekniske anlæg 

mv., så grupperne optræder tydeligt adskilte i landskabet. 

For at opnå en stor andel vindkraft og samtidig undgå unødig indvirkning 

fra vindmøllerne på landskab og natur, må vindmøller ikke opstilles 

enkeltvis, men skal samles i grupper med mindst 3 møller, og helst 

flere. Desuden er fastsat en mindste totalhøjde på vindmøllerne på 

120 meter, så områderne ikke udbygges med møller med relativt lavt 

udbytte af vindkraft i forhold til den landskabelige påvirkning som alle 

vindmøller har. Den maksimale totalhøjde på 150 meter er den største 

kommunen kan planlægge for. 

Afgrænsning af vindmølleområderne 

Retningslinjer 

Retningslinjerne udgør en del 

af kommunens bindende administrationsgrundlag. 

I sagsbehandlingen skal dog altid 

indgå en konkret vurdering. 

Redegørelse 

Til retningslinjerne er der 

tilknyttet en redegørelse. I 

redegørelsesdelen uddybes 

retningslinjernes baggrund og 

hensigt. 

Denne redegørelsestekst erstatter 

redegørelsen i kommuneplan 

for haderslev kommune 

2009. 

www.haderslev.kommuneplan. 

dk 

Visuelle gener 

Afstand til naboer reguleres af vindmøllecirulæret og herunder at afstanden til nærmeste nabos udendørs opholdsarealer 

altid skal være mindst 4 x møllens totalhøjde. Undtaget herfra er kun ejere af vindmøllen, hvor 

ejerskabet har et omfang, som giver væsentlig indflydelse på møllens drift. 

Støj 

Der skal altid tages udgangspunkt i en afstand på 4 x møllens totalhøjde til overholdelse af grænseværdierne 

for støj ved boligbebyggelser og anden støjfølsom anvendelse (jfr. cirkulæret). Den præcise afstand påkrævet 

fastsættes på baggrund af det konkrete projekt ved den videre planlægning (VVM). Støjgrænserne i forhold til 

fritliggende boliger er oftest varetaget i afstandskravet på 4 x møllens totalhøjde. 

Skov 

Der er efter praksis for vindmølleplanlægning taget udgangspunkt i en afstand på 30 meter til fredskov, hvilket 

er mindre end naturbeskyttelseslovens 300-meter skovbyggelinje. Afstandskravet fastsættes mere præcist 

i forbindelse med en eventuel dispensation på baggrund af det konkrete projekt ved den videre planlægning 

for det enkelte vindmølleområde (VVM). 

Veje og baner 

Vindmøller må som udgangspunkt ikke placeres nærmere veje og baner end 1,7 x møllens totale højde. En 

arbejdsgruppe nedsat af Transportministeriet, Klima- og Energiministeriet og Miljøministeriet har præciseret, 

at dette ikke er en forbudszone, men en planlægningszone hvor møller kan opstilles, hvis en række trafikale 

og planlægningsmæssige forhold tages i betragtning. 

19

Særlige hensyn 

Skyggegener 

Nabobeboelser bør ikke udsættes for skyggekast fra vindmøller i mere end 10 timer om året, beregnet som 

reel skyggetid. 

Luftfart mv. 

Vindmølleprojekter skal sendes til Trafikstyrelsen. Vindmøller må ikke placeres så de er i konflikt med luftfartsradionavigationsanlæg 

eller indflyvningsplanerne for godkendte flyvepladser. Trafikstyrelsen kan nedlægge 

forbud eller stille krav om afmærkning af vindmøllerne (lovbekendtgørelse nr. 731 af 21/06/07 om luftfart, 

§§ 61, 63, 67 og 68). 

Derudover gælder særlige regler omkring Flyvestation Skrydstrup. 

Landbrug 

Vindmøller og tilhørende adgangsvej skal så vidt muligt placeres langs hegn mv. så de ikke optager unødigt 

meget landbrugsjord. 

Udskiftning eller fjernelse 

Vindmøller og tilhørende adgangsvej mv. som ikke er i brug, skal ikke optage landbrugsjord eller skæmme 

unødigt i landskabet. Derfor fastsættes en grænse på et år for hvor længe vindmøller må være ude af drift før 

de skal skal fjernes eller udskiftes. 

Eksisterende vindmøller inden for de udpegede vindmølleområder kan, med respekt for retningslinjerne, udskiftes 

til nye vindmøller. 

Udskiftning af tårnet anses for nedtagning af møllen. 

Genopførelse medfører, at der på ny skal søges om byggetilladelse og evt. udarbejdes VVM og lokalplan. 

Planlægningszoner 

Støjkonsekvenszonen for støj, der som udgangspunkt for nye uudnyttede vindmølleområder er på 900 meter 

(6 x møllernes maksimale totalhøjde på 150 meter) er i de fleste tilfælde større end der i praksis vil være 

behov for. Dette vil dog kun i meget sjældne tilfælde have praktisk betydning. Planlægningszonerne, både for 

eksisterende vindmøller og nye vindmølleområder fremgår af kortbilag 1. 

Støjkonsekvenszonerne tilrettes efter de konkrete projekter når der planlægges nærmere for de enkelte områder. 

20

Særlig redegørelse for landskab og vindmøller. 

Den visuelle påvirkning ml. vindmøller og landskab har betydning for planlægning af mølleopstillinger. 

Derfor fik Regeringens udvalg om planlægning af vindmøller på land i 2007, i forlængelse af tidligere rapporter 

fra 1994 om opstilling af op til 65 m høje vindmøller og fra 1996 om opstilling af op til 90 m høje vindmøller, 

sat et firma til at undersøge de problemstillinger der har betydning for de landskabelige konsekvenser og 

anbefalinger for vindmøller op til 150 m. 

Undersøgelsen tager udgangspunkt i de tidligere rapporter, men reviderer konklusioner og anbefalinger i forhold 

til de 150 m høje vindmøller som følger: 

Landskabets egnethed 

Det danske landskab er meget varieret i form og indhold og kan inddeles i mange forskellige landskabstyper, 

rapporten tager udgangspunkt i fire hovedtyper og landskabet inddeles i kystlandskaber, slettelandskaber, 

morænelandskaber og overgangslandskaber og der ses på hovedtypernes egnethed i forbindelse med opstilling 

af vindmøller ml. 100 og 150 meter. 

Alle landskaber kan i nogle sammenhænge være egnede, men kyst- og morænelandskaber der ofte er mere 

komplekse end slette- og overgangslandskaber er de mindst egnede. 

Derudover indeholder næsten alle landskabssituationer kulturhistoriske elementer, som er potentielt sårbare 

overfor opstilling af store vindmøller. 

Endelig har landskabets skala stor betydning for dets egnethed. Jo større skala, jo bedre egnet. 

Kystlandskabet 

De åbne kyster inddeles i to typer, en med en flad overgang hvor selve fladen kan variere i flere kilometers 

bredde, hvor de brede flade kystområder med en stor skala kan være velegnet til opstilling af vindmøller og 

en med klintkyster hvor der ofte er markante og dramatiske overgange ml. land og vand hvor de store vindmøller, 

kan risikere at reducere eller udviske kystens markante karakter. 

Ved fjord, bælt og sundkyster indrammes udsigten henover vandet af modstående kyster og her vil vindmøller 

virke forstyrrende på disse som regel specielle landskabelige kvaliteter. Som ved de åbne kyster har opdelingen 

ml. de flade jævne kyster i forhold til klintkysterne også her væsentlig betydning. 

Slettelandskabet 

Slettelandskabet er karakteriseret ved et langstrakt og fladt eller jævnt faldende terræn, store arealenheder 

og landskabs rum, og en meget ensartet topografi. Der er således som regel tale om et storskalalandskab, 

der er velegnet til opstilling af store vindmøller, idet de giver vindmøllerne et skalamæssigt modspil. Dog skal 

der altid ses på, om der er tale om særligt værdifulde landskaber. 

Morænelandskaber 

Morænelandskaberne er i denne sammenhæng en fællesbetegnelse for en række vidt forskellige landskaber, 

som varierer meget i egnethed og derfor må underopdeles i: 

1. Småskala landskaber, der generelt vurderes som mindre egnede til opstilling af store vindmøller findes ofte 

i småbakkede til jævnt bakkede landskaber og kendes typisk fra dødislandskaber. 

2. Storskala landskaber, der generelt vurderes som egnede eller velegnede til opstilling af store vindmøller, 

21

findes både i meget storbakkede landskaber og på jævnt bakkede til flade landskaber som for eksempel 

bundmorænelandskaber. 

3. Derudover skal der ses på markante enkeltelementer som for eksempel åse eller hatbakker. 

Overgangslandskaber 

Overgangslandskaber er landskaber på grænsen ml. to forskellige landskabstyper. Det er således karakteristisk 

at landskabet i nærzonen adskiller sig fra landskabet i mellemzonen, ligesom der kan optræde 

flere landskabstyper i både nær- og mellemzonen. Det kan være uheldigt , hvis der i nærzonen optræder 

mere end én landskabstype, mens et skift i landskabstypen fra nærzone til mellemzone ikke nødvendigvis 

frembyder et problem. 

Tekniske landskaber 

Større tekniske anlæg som Forbrændingsanlægget ved Knokbjerg eller hallerne ved Bestseller skaber en 

særlig landskabsæstetik, hvor de store tekniske anlæg vil præge landskabet markant. Store vindmøller 

kan med fordel indgå som en del af det tekniske landskab. Dels kan vindmøllerne visuelt supplere allerede 

eksisterende anlæg dels kan man derved friholde andre mere følsomme landskabstyper for vindmøller. 

Det er herunder vigtigt at eksisterende teknisk anlæg kan spille sammen med de store vindmøller 

i proportioner mm. Ved højspændingsledninger er det for eksempel vigtigt at vingernes underkant ligger 

over højspændingsledningerne. 

Landskabstyperne i Sønderjylland 

Landskabet i Haderslev kommune overordnet set. 

Haderslev kommune strækker sig på langs over ca. 56 km fra Aarø og østkysten med morænelandskab over 

højderyggen og bakkeøerne og til hedesletterne 5,5 km øst for Ribe mod vest. Haderslev er således den 

eneste kommune i det sydlige Jylland, der strækker sig fra østkysten og helt ud til vestkystlandskabet med 

indlandsklitter. 

Som konsekvens heraf, rummer Haderslev mange forskellige landskabsformer og derfor har vi mulighed for at 

udvælge de landskabstyper, der egner sig bedst til opstilling af vindmøller under hensyn til, at de skal placeres 

i de områder, hvor der er færrest naboer der bliver berørt. 

22

Højdeforhold i Haderslev Kommune 

Områderne er i nogle sammenhænge landskabelige interessante, mens andre dele ikke er klassificerede som 

værdifulde og de vurderes samlet set til at være de mest velegnede arealer til opsætning af vindmøller i 

kommunen, når lige undtages flyvestation Skrydstrup og indflyvningsområderne hertil. 

Nordøst for Vojens danner højderyggen et stor og letbølget plateau som også har potentiale til opsætning af 

vindmøller, mens området på den sydjyske højderyg sydøst for Vojens og ned forbi Skovby er mere bakket 

og dramatisk med mange mindre smeltevandskløfter og Hoptrup Vedsted tunneldalen som i istiden har haft 

forbindelse med Haderslev tunneldal. Det er et område der er sværere at indplacere vindmøller i og som vi 

har valgt at friholde. 

Landskabet på langs af kommunen - dvs. øst/vest 

Fra østkysten trækker havet sig dybt ind i kommunen langs den lange smalle fjord til Haderslev og vandelementet 

fortsætter vest over med de opstemmede søer i den vestlige del af tunneldalen der strækker sig 

helt ud til Vojens ved højderyggen. Her går landskabet over i Nustrup -og Gram Bakkeøer. 

Denne akse søges friholdt for møller. 

Syd- og nordøst for Vojens har henholdsvis Gelså og Gram å deres udspring , hvor åerne her afleder vandet 

helt ud til vadehavet på hver sin side af Vojens/Gram højderyggen inden de mødes ude ved kommunegrænsen 

lige før Ribe. Her er der set på muligheden for at placere vindmøller på de mest flade å- og slettedalslandskaber. 

Landskabet på tværs af kommunen – dvs. nord/syd. 

Ude ved Gram ligger Gram Bakkeø markant i landskabet med de to ådale på hver sin side, der mod henholdsvis 

syd og nord afgrænses af henholdsvis Toftlund Bakkeø og Rødding Bakkeø. 

Vojens er placeret ovenpå højderyggen som kulminerer ud ved motorvejen mod øst og især er præget af 

skovbeplantninger og en del moser. Området kan karakteriseres som fladt til let bølget nordøst for Vojens og 

er umiddelbart egnet til vindmøller. 

Fra Haderslev og mod øst går landskabet over i et kystlandskab der falder ud mod Lillebælt. Nord for Haderslev 

med mange lavvandede områder og syd for Haderslev med ret dybvandede områder. 

Hele området er præget af klintkyster og med bugtlukninger ind i mellem, der har dannet lave flade kyster. 

23

Markante bakketoppe og højdedrag. 

I forbindelse med placering af vindmøllerne er det politisk tilkendegivet, at de mest markante og scenariske 

højdedrag i Haderslev kommune skal friholdes for vindmøller begrundet i, at hvis vindmøllerne placeres her 

vil de kunne ses fra store afstande og de vil kunne dominere og skæmme nogle unikke landskabstræk. 

Som udgangspunkt er de unikke natur- og landskabsscenarier derfor søgt bevaret og istedet er mulighederne 

for at indplacere vindmøllerne bl.a. ude på de lave arealer samt inde ved de fladere arealer nordvest for 

Haderslev langs motorvejen blevet afdækket. 

Her har vi søgt at skåne randmorænetoppene som eksempelvis Åstrup bakke lige nordøst for Haderslev og 

Knivsbjerg syd for Haderslev ned til den dybe Genner bugt. 

Motorvejen ligger også højt i landskabet og dette kombineret med dalstrøg og kløfter der går helt op til motorvejen 

kan i nogle områder bevirke at enkelte strøg, især syd for Haderslev vil syne højt beliggende, mens 

andre områder nord for Haderslev kan være mere velegnede, da de ligger højt i landskabet, er omgivet af 

store relativt flade flader. 

De højere dele af bakkeøerne ud til ådalene omkring Gram er også væsentlige landskabselementer og er derfor 

friholdt for nye vindmøller. 

Kirkelandskaber og hensyn til kirkernes placering 

Endelig er der taget hensyn til kirkernes placering i landskabet. Kirkerne har fra gammel tid af ofte haft en 

meget markant placering i landskabet i udkanten af byer og landsbyer. Nu er kirkerne i mange tilfælde sløret 

af byernes vækst ud omkring kirkerne, men stadig er der mange enkeltstående og markant beliggende kirker 

i Haderslev kommune. Derfor er der set på hvorledes vindmøllerne kan indplaceres i landskabet under størst 

mulig hensyntagen til kirkerne. Således at kirkerne fortsat - hvor de stadig er det i dag - kan vedblive med at 

være markante landemærker i landskabet. 

Generel vurdering 

Den maksimale synlighed af vindmøller er ikke kun betinget af jordens krumning, men også af terrænforhold 

og landskabselementer, betragtningspunktets og vindmøllens indbyrdes højde i terræn, af sigtbarheden, vindmøllens 

farve, proportioner og udseende samt af den maksimale synsevne under optimale betingelser. 

På havet vurderes en 150 m høj vindmølle, at kunne identificeres på op til 55 km i meget klart vejr og altså 

den samme længde som fra østsiden af Årø og ud til Enderupskov i vest. Men på land er der helt andre 

24

sigtbarheder. Eksempelvis kan lyset fra Rangstrupsenderen ses om natten i klart vejr fra store dele af 

Haderslev Kommune, mens den i dagslys sløres så man skal ofte helt ind i nærområdet for at opfatte den. 

Derfor er der i rapporten om kæmpevindmøller slået fast at fjernzone for vindmøllen kun er fra 10 og op til 16 

km. 

Undersøgelsen omkring vindmøller indikerer at vindmøller opsat i grupper med en individuel afstand ml. grupperne 

på omkring 4 km vil medføre at der dannes et teknisk vindmøllelandskab. Sammenholdt med at nærområdet 

for en vindmøllepark med 150 m høje vindmøller defineres som op til 4,5 km og at mellemzonearealet 

går op til 10 km gør, at kommunen generelt har planlagt for en god afstand ml. møllerne således at 

det fremtidigt stadig vil være muligt at opleve større værdifulde landskabs- og naturscenarier i kommunen 

uden dominerende store vindmøller. 

Med dette i mente har vi bl.a. set på, hvor de geologisk og landskabeligt mest velegnede områder ligger og 

herefter har vi (undtagen omkring motorvejen) udvalgt områderne, så der er stor indbyrdes afstand. Ved motorvejen 

vil det ved vægtningen af hvilket område der i forbindelse med to nærtliggende egnede områder, vil 

blive udvalgt også blive set på hvor mange mennesker der potentielt kan blive berørt indenfor nærområdet. 

Nærheds-, mellem- og fjernzoner. 

Med udgangspunkt i vejledningen defineres de tre følgende zoner som: 

Nærhedszone til en radius op til 4,5 km, 

mellemzone med en radius fra 4,5 km til 10 km og 

fjernzone som 10 km og op til 16 km. 

Den helt lokale påvirkning. 

Planlægningsmæssigt har vi i den overordnede udpegning set på de overordnede værdier, mens vi i den videre 

planlægning i forbindelse med VVM- og lokalplanproces skal se på de helt specielle lokale landskabsværdier 

og det forventes at der skal ske mere detaljerede og lokale tilpasninger som f. eks. omkring højder 

og opstillingsmønstre. 

25

Beskrivelse af rammeområder 

Vindmølleområder 

Der udlægges i alt 3 områder til vindmøller i Haderslev Kommune. (Se kortet på næste side). 

Læsevejledning 

Rammeområderne er navngivet efter deres konkrete landskabelige lokalitet. 

Områderne er afgrænset på baggrund af afstandskravene i retningslinjerne, og delvist tilrettet på baggrund af 

miljøscreeningerne. 

De vigtigste parametre for afgrænsning er: 

1000 meter til støjfølsom anvendelse (f.eks. boligområder) 

600 meter til fritliggende beboelser 

Signaturforklaring til kortene kan på bilag 1 bagerst i planen. 

De enkelte afgrænsende faktorer er beskrevet nærmere i retningslinjerne, redegørelsen og miljørapporten. 

Undtagelser er nævnt i forbindelse med rammebestemmelserne. 

Antal potentielle vindmøller. 

Antallet af møller, der fremgår af rammebestemmelserne for de enkelte områder, er en overordnet vurdering 

ud fra vindforhold, landskab, veje og ledningstrachéer og skal endelig fastlægges i den efterfølgende detailplanlægning. 

Det præcise antal møller og disses placering i det enkelte område, kan derfor først bestemmes/afstemmes i 

den videre planlægning for konkrete projekter på baggrund af en VVM-redegørelse. 

På baggrund af VVM-redegørelsen og/eller særlige ejerforhold, kan et område og det mulige antal vindmøller 

blive enten udvidet eller helt eller delvist indskrænket. Ligeledes skal områdernes afgrænsning præciseres i 

forbindelse med den videre kommune- og lokalplanlægning, så områderne og planlægningszonerne for støj 

ikke bliver større end der er behov for til den konkrete udnyttelse. 

26

Nybøl 

Gram 

Kastrup Enge 

De nye rammeområder. 

Ramme Nr. Navn Max antal 

møller 150 

m 

Vojens 

effekt 

(3MW pr 

mølle) 

Krejsel 

Bemærkninger 


12.40.TA.02 Kastrup Enge 28 84 Nærhed af Nybøl 

10.40.TA.03 Krejsel 5 15 Nærhed af Bramdrup 

12.40.TA.03 Nybøl 5 15 Nærhed af Kastrup enge 

27

Kastrup enge 

Rammebestemmelser for Kastrup enge 

Anvendelse Særlige planlægningsforhold Status 

Vindmølleområde til 66- Å-beskyttelseslinjer, beskyttede vandløb og § 3 (eng og sø), Ændret vindmølleområde. 

96 vindmøller. 

KP09 område med naturinteresser, delvist lavbund 

Landzone. 

28

Slettedal landskabet Kastrup Enge 

Landskabsbeskrivelse 

Vindmølleområdet ved Kastrup Enge ligger i et fladt slettelandskab med flere mindre vandløb og afvandingsgrøfter 

op til Gelsåen der løber lige syd om vindmølleområdet. 

Området er præget af mange nord-syd vendte læhegn. Med den lave beplantning og det store flade landskabs 

rum afgrænset af bakkeøranden mod Højrup samt bakkeøranden mod Gram og Kastrup ligger der et homogent 

storskala landskabs rum, der rent landskabeligt er meget velegnet til opstilling af vindmøller. I forhold til 

den eksisterende park vurderes det, at det vil øge den samlede synlighed, omvendt vurderes det at vindmøllerne 

vil stå med en god afstand til bakkerandene og møllevingerne vil komme op i en højde så de vil rotere 

ovenover bakkekammene rent visuelt. 

Landskabelig konsekvens 

Parken vurderes, at ville ændre området til et teknisk landskab, men idet det er et storskalalandskab og der 

er langt til bakkerandene mod nord og mod syd vurderes det, at parken vil kunne indpasses i dette flade storskala 

landskabs rum uden, at dominere de omkringliggende bakker. 

Kastrup Enge 101 

29

Krejsel 

Rammebestemmelser for Krejsel 


Vindmølleområde til 6-12 § 3 sø og vandhuller, skovbyggelinjer, KP09 område med Ændret vindmølleområde. 

vindmøller. 

naturinteresser, beskyttede vandløb 

Landzone. 

30

Morænelandskab Krejsel 

Vindmølleområdet ved Krejsel ligger i et fladt morænelandskab lige ved siden af motorvejen. 

Området er præget af store markflader mellem små løvskove der danner et sammen hængende net rundt 

om det potentielle vindmølleområde. Det mindre landskabsrum omkring selve mølleområdet er afgrænset af 

skov mod øst og nord, danner et homogent mellemskala landskabs rum der er velegnet til opstilling af kæmpevindmøller 

idet områderne udenom skovene mod vest og syd er flade storskala rum. 


En stor vindmøllepark her, vil ændre det omkringliggende landskabs karakter til et teknisk landskab, hvilket 

også påvirker naboarealerne. Nærmeste nabo mod vest er motorvejen og i forhold til landskabets skala, og 

det faktum at vindmøllerotorerne vil rotere ovenover skovbrynet gør, at landskabet vurderes at kunne rumme 

vindmøllerne, omvendt kan landskabet øst for vindmølleområdet karakteriseres som et småskalalandskab 

hvor der vil være en vis negativ visuel påvirkning. 

Fra større afstande vurderes det, at en park her vil fremtræde tydeligt som et samlet landskabselement og 

det skal selvfølgelig afstemmes med det potentielle område syd for, ved Bestseller og ved Styding, men umiddelbart 

vurderes at der kan sættes vindmøller op i begge områder da arealerne ligger på samme plateau og 

højde i landskabet og at de omkransende løvskove til dels vil sløre indblikket til parkerne i nærområderne. 

Krejsel 

31

Nybøl 

Rammebestemmelser for Nybøl 


Vindmølleområde til 6-8 Skovbygglinje, beskyttede vandløb, § 3 sø Nyt vindmølleområde. 

vindmøller. 

Landzone. 

32

Overgangslandskab Nybøl 

Vindmølleområdet ved Nybøl Gods ligger på kanten af en morænebakke der falder jævnt ned til de flade engarealer 

og plantagerne omkring åen. 

Med den lave beplantning og den store flade skråning, der går op til bakkeø randen vest for Gram, danner det 

et mellemstort landskabs rum, som en del af det større landskabs rum, hvor der højere oppe fra bakkeø toppen 

er meget lange udsigter mod nordvest. 

Det er et muligt vindmølleområde, der landskabeligt set umiddelbart er et velegnet område til opstilling af 

kæmpevindmøller, som vil passe ind til området skalamæssigt. Der skal vurderes om det støre uforstyrrede 

landskab ml. Gram og Ribe skal fastholdes. 


En stor vindmøllepark her vurderes, at ville ændre det omkringliggende landskabs karakter til et teknisk landskab. 

Vindmøllearealet er i udstrækning ikke betydeligt i forhold til landskabets skala. Der skal vurderes om 

det uforstyrrede landskab ml. Gram og Ribe skal inddrages til vindmøller. En park her vil fremtræde tydeligt 

som et samlet landskabselement. 

Nybøl 402 

33

Miljørapport 

Temaplan for vindmøller 

Tillæg 32-2009 Kommuneplan for Haderslev Kommune 

Indhold 

Miljørapport 

Indledning 2 

Indhold og formål med vindmølleplanen 2 

Miljørapportens indhold - scoping 5 

Miljøpåvirkninger 5 

Høring 6 

Nul-alternativet 7 

Afværgende foranstaltninger 7 

Behandling af undersøgte alternativer 8 

Overvågning 8 

Miljøscreening 

Oversigt 9 

Screeningens indhold 10 

Gennerel signaturforklaring 11 

Vindmølleområde 0101 Kastrup Enge 12 

Vindmølleområde 0201 Styding 16 

Vindmølleområde 0202 Bramdrup 20 

Vindmølleområde 0203 Krejsel 24 

Vindmølleområde 0301 Strandelhjørn 28 

Vindmølleområde 0302 Nustrup Bæk 32 

Vindmølleområde 0401 Sode 36 

Vindmølleområde 0402 Nybøl 40 

1

Indledning 

Denne rapport er resultatet af miljøvurderingen af ”Forslag til vind- 

mølleplan, tillæg 32-2009 til Haderslev Kommuneplan 2009”, og er 

gennemført efter lov om miljøvurdering. 

I miljørapporten belyses planens væsentlige miljømæssige effekter, 

både de positive og de negative. 

Haderslev Kommune ønsker med vindmølleplanen, at revidere de overordnede 

opstillingsmuligheder for vindmøller i kommunen. En nærmere 

miljøvurdering af de enkelte vindmølleområders udnyttelse, skal foretages 

ved den efterfølgende og mere detaljerede planlægning for denne. 

Miljøvurderingen er foretaget på det detaljeringsniveau, som vind- 

mølleplanen repræsenterer, og er derfor ligeledes på et overordnet niveau. 

Indhold og formål med vindmølleplanen 

Historik 

Inden denne vindmølleplan er blevet udsendt, har der været et debatoplæg 

om vindmøller i Haderslev kommune. I dette debatoplæg var 

der 18 områder: 

2 

Debatoplæggets forslag til områder 

Lov om miljøvurdering af 

planer og programmer 

(Bekendtgørelse af lov om 

miljøvurdering af planer og 

programmer, lovbekendtgørelse 

1398 af 22. oktober 2007 

med ændringer i lov nr. 250 af 

marts 2009). 

Den kommunale planlægning 

for vindmøllerne skal miljøvurderes 

i henhold til Lov om 

miljøvurdering af planer og 

programmer og miljøvurderingen 

skal beskrives i en miljørapport. 

Miljørapporten skal bl.a beskrive 

planlægningens konsekvenser 

for bl.a. jord, luft, vand, 

flora, fauna, landskabet såvel 

fysisk som visuelt, samt menneskers 

sundhed. 

På baggrund indput fra debatten har Udvalget for Plan og Miljøe d. 6. juni 2011 vedtaget følgende: 

Igangsætning af undersøgelse af hvilke områder der udover at opfylde de eksisterende landskabs, miljø/nabo 

og naturhensyn også kan imødekomme de indkomne bemærkninger fra idéhøringen og borgermøde, herunder 

særlig:

• Afstanden i læsiden i forhold til vindretningen på baggrund af en vindrose til beregning af støjbelastningen 

medtages 

• Der tages hensyn til markante bakketoppe 

• Områder med særlige naturværdier skånes 

• Skovrejsningsområder vurderes i sammenhæng med et helhedssyn 

• En lille MW effekt med stor belastning tages ud 

Denne plan 

Ud fra dette er der udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg (vindmølleplanen) og en miljøvurdering. Vindmølleplanen 

udpeger 8 vindmølleområder i Haderslev Kommune, og angiver i hvilket omfang, der forventes 

at kunne opstilles møller i områderne og fastlægger retningslinjer for opstilling af vindmøller. I planlægningen 

har der indgået tre perspektivområder, der ligger ved kommunegrænsen mod henholdsvis Kolding, Aabenraa 

og Esbjerg kommune. Disse er ikke medtaget i denne plan. Hvis et område skal realiseres, skal det ske i et 

koordineret samarbejde med den pågældende nabokommune og med tilhørende offentlighed. Vindmølle- 

planen danner grundlag for den videre, konkrete kommune-og lokalplanlægning for de enkelte vindmølle- 

områder i planen. 

Nr. Navn Max antal 

møller 150 m 

Effekt 

(3MW pr mølle) 

Bemærkninger 

101 Kastrup Enge 28 84 Afgrænsning kan ændres 

201 Styding 4(1) 12 (2) (1)Ved opkøb af en ejendom kan der 

stå ca 8 møller 

(2)Der kan opstilles 11 125 m møller ’a 

2,3 MW ~ 25,5 MW 

202 Bramdrup 4 12 

203 Krejsel 5 15 

301 Strandelhjørn 4 12 Afgrænsning kan ændres 

302 Nustrup Bæk 4 12 Afgrænsning kan ændres 

401 Sode 4 12 Afgrænsning kan ændres 

402 Nybøl 5 15 Afgrænsning kan ændres 

Max antal vil i den konkrete VVM proces blive endeligt fastlagt. Det forventelige antal vil være lavere. 

3

Oversigt over antal personer der bor inden for henholdsvis 1 ½ og 4 ½ km fra vindmølleområderne, set i for- 

hold til den afslåede effekt produceret i de respektive områder. 

Afstandskriterierne er valgt ud fra at de også bruges i landskabsvurderingen. 

Udvalget fra Plan og Miljø, har som en af deres kriterier for udpegning og prioritering af vindmølleområderne, 

at effekten pr indbygger skal være så høj som mulig. Det vil sige, at hvis der er to områder, der kan producere 

den samme mængde støm, prioriteres det område, hvor færest bliver berørt. 

Det ses at Kastrup Enge (101) da den ligger i et område, der er tyndt befolket og da det producerer megen 

strøm, kommer ud med den bedste placering i begge samligninger. 

Stydings (201) lave placering - på trods af den næsthøjste produktion (beregnet ud fra 125 m møller) - skyldes 

nærheden til Styding og Hammelev. 

4 

Nr. Navn møller 

150 m 

Effekt 

(3MW pr 

mølle) 

Antal 

beboere 

1,5 

Antal beboere 

4,5 

kW effekt/antal 

1,5 

101 Kastrup Enge 28 84 206 3571 407,8 23,5 

201 Styding 4 12 432 9103 27,8 1,3 

202 Bramdrup 4 12 192 2065 62,5 5,8 

203 Krejsel 5 15 342 3827 43,9 3,9 

301 Strandelhjørn 4 12 151 642 79,5 18,7 

302 Nustrup Bæk 4 12 386 1290 31,1 9,3 

401 Sode 4 12 568 3215 21,1 3,7 

402 Nybøl 5 15 98 3306 153,1 4,5 

201 Styding (125 m) 11 25 432 9103 57,9 2,7 

450 

400 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

Kastrup Enge 

Styding 

kW Effekt/antal 1,5 km 

Bramdrup 

Krejsel 

Strandelhjørn 

Nustrup Bæk 

Sode 

Nybøl 

Styding (125 m) 

101 201 202 203 301 302 401 402 201 


25,0 

20,0 

15,0 

10,0 

5,0 

0,0 

Kastrup Enge 

Styding 

Bramdrup 


Krejsel 

Strandelhjørn 

Nustrup Bæk 

Sode 

Nybøl 

Styding (125 m) 

101 201 202 203 301 302 401 402 201 

kW effekt/antal 

4,5 

kW Effekt/antal 4,5 km

Miljørapportens indhold - scoping 

Miljøvurderingens indhold er primært fastlagt på baggrund af en miljø-screening af vindmølleplanens rammeområder. 

Screeningerne er vedlagt miljørapporten. Desuden er der tilføjet indhold efter høringssvar fra berørte 

myndigheder, og en samlet vurdering af planen. Heraf er fremkommet planens sandsynlige, væsentlige 

indvirkning på miljøet. 

Generelle miljøpåvirkninger 

På baggrund af miljøscreeningerne, er fremkommet en række generelle miljøpåvirkninger, som gælder alle 

vindmølleområderne. Disse er: 

• Befolkning – levevilkår: Vindmøller kan give visuelle gener i omgivelserne. Nærheden til store vindmøller 

kan give værdiforringelse af ejendomme. 

• Folkesundhed: Vindmøller kan give støj- og skyggegener i omgivelserne. 

• Landskab: Landskabsbilledet kan blive negativt påvirket af vindmøller på forskellig vis, afhængigt af afstand 

og indvirkningen på landskabet kan forstærkes af den samlede påvirkning fra flere vindmøllegrupper. 

Værdiforringelserne af naboejendomme varetages via Værditabsordningen, en af VE-lovens fire ordninger til 

fremme af vedvarende energi, og giver mulighed for erstatning for værditab af naboejendomme til nye vindmøller. 

Værditabet vurderes, ved overholdelse af afstandskravene for vindmøller, ikke at forhindre selve udpegningen 

af de pågældende vindmølleområder, men kan alene påvirke omfanget af områdernes udnyttelse. 

Emnet vurderes at være tilstrækkeligt varetaget i forhold til miljøvurdering af en (overordnet) vindmølleplan. 

VE-loven er beskrevet i et særskilt afsnit i vindmølleplanen. 

Enkelte væsentlige miljøpåvirkninger 

Miljøscreeningen viser desuden, at udlæg af enkelte vindmølleområder kan give væsentlig negativ påvirkning 

på følgende emner: 

101 Kastrup Enge – § 3 områder, Uforstyret landskab, 

201 Styding § 3 områder 

202 Bramdrup § 3 områder 

203 Krejsel § 3 områder, biologisk kooridor, landskabspåvirkning 

301 Strandelhjørn § 3 områder 

302 Nustrup Bæk § 3 område 

401 Sode § 3 område, landskabspåvirkning, biologisk kooridor 

402 Nybøl § 3 område, landskabspåvirkning 

Ved miljøscreeningerne fremkommer det desuden, at der i de fleste områder ligger § 3-beskyttede vandhuller 

(Natur). 

De tre nævnte naturforhold vurderes ikke at forhindre selve udpegningen af de pågældende vindmølleområder, 

men alene omfanget af områdernes udnyttelse. Emnerne behandles derfor ikke i denne miljørapport, 

men indgår som særligt planforhold i rammebestemmelserne for den videre (lokal-) planlægning for området. 

5

Resultat af høring 

Tønder kommune vil gerne i dialog med Haderslev Kommune og ønsker en (mere) fælles planlægning for 

vindmølleområder på arealer, der ligger tæt op ad kommunegrænsen. Det drejer sig konkret om 101 Kastrup 

enge og 301 Strandelhjørn. 

Kolding kommune har udtalt følgende: Kolding Kommune ingen bemærkninger til indholdet af miljøvurderingen 

af Haderslev Kommunes overordnede vindmølleplan. 

Ligeledes har Kolding Kommune ingen bemærkninger til udpegningen af de foreslåede ”Potentielle vindmølleområder 

til debat” (specifikt områderne 9 (er udgået), 16 (203 Krejsel) og 18 (udgået i forslaget) som har 

dele af Kolding Kommune indenfor en nærzone på 4,5 km). 

Det bemærkes til den konkrete planlægning for de enkelte områder (VVM), at 

• område 16 (203 Krejsel) er en del af et økologisk forbindelsesområde med direkte forbindelse til Kolding 

Kommune. 

• område 18 (udgået i forslaget) ligger indenfor et udpeget Uforstyrret Landskab (fælles med bl.a. Kolding 

Kommune). 

Esbjerg kommune har svaret at de gerne ser, at der i forbindelse med miljøvurderingen af det kommende 

kommuneplantillæg for vindmøller i Haderslev kommune bliver opmærksomhed på, at man søger at friholde 

en kile fra Vadehavet indover Ribe langs Gelså mod Gram, hvor landskaberne er særligt unikke. Esbjerg Kommune 

har selv dels i dialog med Naturstyrelsen om placeringen af serie-vindmøller og dels i det debatoplæg 

der er på vej, friholdt disse kiler. 

Punktet er behandlet under 402 Nybøl som indsigtsområdet mod Ribe. 

Haderslev Stift har svaret, at der ved placering af vindmøllerne ikke kun skal sikres, at disse placeres udenfor 

de udlagte kirkelandskaber. En stor mølle placeret udenfor en kirkes kirkelandskab kan også være problematisk 

set i relation til kirkernes fremtræden. 

Haderslev stift forbeholder sig yderligere bemærkninger, når der er lavet et mere udførligt materiale, hvor 

relationerne mellem kirkerne og vindmøllerne er belyst mere detaljeret. 

Forholdet til kirkerne er medtaget i hver områdevurdering. 

Erhvervsstyrelsen har ikke haft bemærkninger. 

Museum Sønderjylland ønsker at følgende generelle kommentar indarbejdes: 

”Ved anlægsarbejdet til de planlagte vindmøller vil der generelt være en risiko for at træffe på arkæologiske 

levn, der er beskyttede i henhold til museumslovens §27. Denne risiko gælder i forbindelse med både 

møllerejsningen og anlæggelse af adgangsveje til møllerne. 

Da screeningsmaterialet kun er af generel karakter, kan museet endnu ikke foretage en konkret risikovurdering. 

Museet anbefaler derfor, at bygherre for de enkelte projekter sender konkret kortmateriale, når anlægsområderne 

er fastlagt. Herudfra vil museet kunne foretage en arkæologisk vurdering og derudfra rådgive 

bygherre om, hvorvidt der bør foretages en arkæologisk forundersøgelse. 

6

Museet vil anbefale, at der foretages en prøvegravning på de steder, hvor der er risiko for påtræffe arkæologiske 

levn med henblik på at konstatere, om disse har en karakter og bevaringsgrad, der nødvendiggør en 

egentlig udgravning inden anlægsarbejdet påbegyndes. 

I henhold til museumsloven skal bygherre finansiere en sådan prøvegravning, anlægsområde er over 5000 

m2. En eventuel efterfølgende udgravning vil skulle betales af bygherre. Museum Sønderjylland - Arkæologi 

Haderslev udarbejder gerne på bygherres opfordring budget og tidsplan for en sådan prøvegravning. 

Nulalternativ 

Såfremt ingen af de områder, der i denne plan udlægges, realiseres vil de eksisterende møller kunne fortsætte. 

Dermed vil der ikke ske nogen ændringen ud over dem, der følger af at de ældste møller opgives, fordi de 

ikke er økonomisk rentable. 

Pr. 1. 5 2012 var der jfr. Energiministrerets hjemmeside 59 møller i Haderslev kommune. Møllerne har en 

kapacitet fra 11kW til 1300kW (1,3MW). 

Den konstaterede effekt i W har været: 

2009 2011 2012 

70.760.512 69.220.440 78.544.343 

(70,7 MW) 69,2 MW 78,5 MW 

Ved nul-altenativet vil der være 3.086 husstand der ligger inden for 1½ km og 17.018 (svarende til 63 % af 

samtlige i haderslev kommune), der ligger inden for 4½ km. 

Da møllerne ligger spredt over det meste af kommunen betyder det at den geografiske påvirkning er stor. 

Afværge foranstaltninger 

For at mindske de negative miljøpåvirkninger af nye møller, kan en række af tiltag overvejes: 

• Udpege andre egnede landskaber, således at det samlede areal af værdifulde landskaber bevares 

• Opstille møllerne så den landskabelige påvirkning mindskes (og vælge de områder fra hvor landskabsforringelsen 

er størst) 

• Udlægge erstatningsbiotoper, hvis der er § 3 områder der påvirkes/ mindskes 

• Opkøbe/nedlægge de beboelsesejendomme, der er mest støjbelastet 

De konkrete tiltag beskrives i lokalplanlægningen og VVM’erne for de respektive områder/projekter. 

7

Behandling af undersøgte alternativer 

Forud for udpegningen af vindmølleområder er der foretaget en overordnet screening af hele kommunen i 

samarbejde med Miljøministeriet vindmøllesekretariat. Herefter blev særlige konfliktområder fravalgt, sammen 

med arealer, der var for små til mere end tre mindre vindmøller. 

Den tilbageværende bruttoliste 18 stk. indgik i debatoplægget til indkaldelse af forslag og ideer – herunder 

debatmødet i maj 2011. Debatoplægget indeholdt ikke de eksisterende områder. 

Med dette forslag fortsætter 2 af de 4 oprindelige områder uændret, mens 2 (101 Kastrup Enge) og (402 

Sode) indgår i de nye områder. 

Forslaget indeholder 8 områder. 

De øvrige områder fra debatoplægget samt en række foreslåede områder fra debatfasen er således frasorteret 

frem mod forslaget. Fra sorteringen skyldes landskabeligt særligt uheldige sammenhænge ved bl.a. småbakkede 

landskaber, højtbeliggende bakker, nærhed af Natura 2000 områder/Ramsar områder, fjord- og ådals 

landskaber samt Flyvestationen. 

Desuden er der foretaget en vis afvejning i forhold til en nødvendig indbyrdes prioritering. Denne prioritering 

er kommet til udtryk i navngivningen, hvor hundredetallet angiver rangfølgen, mens ener tallet blot angiver 

en identifikation. 

Overvågning 

Overvågning sker i VVM-processen (VVM står for Væsentlige Virkninger på Miljøet - se vindmølleplanens afsnit 

om øvrig lovgivning). Ved udarbejdelse af efterfølgende lokalplan for et vindmølleområde, skal der udarbejdes 

en VVM/ Miljørapport, som vurderer det konkrete projekts/planens konsekvenser for jord, luft, vand, flora, 

fauna, landskabet såvel fysisk som visuelt samt for menneskers sundhed. 

Kommunen skal udarbejde en plan (VVM-tilladelse) for overvågning af, at mølleejeren overholder miljø- 

kravene, herunder for skyggekast og støj. Heri kan indgå måling ved idriftsættelse og målinger ved almindeligt 

tilsyn, dog højst en gang årligt. 

Kommunens miljøtilsyn sikrer, at kravene i VVM-tilladelsen overholdes. 

En klage fra en nabo kan medføre, at kommunen pålægger ejeren af vindmøllen at få foretaget en støjmåling 

eller en måling af skyggekast. Får klageren medhold, pålægges ejeren at bringe forholdene i orden, evt. ved 

påbud om at standse møllen. 

8

Miljøscreening 

Oversigt 

Der er udlagt følgende nye rammeområder i Haderslev Kommune: 

Ramme Nr. Nr. Navn Max antal 

møller 150 

m 

effekt 

(3MW pr 

mølle) 

Bemærkninger 

12.40.TA.02 101 Kastrup Enge 28 84 Nærhed af Nybøl 

15.40.TA.01 201 Styding 4(1) 12 (2) Nærhed af Bramdrup 

10.40.TA.02 202 Bramdrup 4 12 Nærhed af Krejsel og Styding 

10.40.TA.03 203 Krejsel 5 15 Nærhed af Bramdrup 

13.40.TA.01 301 Strandelhjørn 4 12 

20.40.TA.01 302 Nustrup Bæk 4 12 

22.40.TA.03 401 Sode 4 12 

12.40.TA.03 402 Nybøl 5 15 Nærhed af Kastrup enge 

(1)Ved opkøb af en ejendom kan der stå ca 8 møller 

(2)Der kan opstilles 11 125 m møller ’a 2,3 MW ~ 25,5 MW 

Max antal vil i den konkrete VVM proces blive endeligt fastlagt. Det forventelige antal vil være lavere. 

I den videre planlægning vil der kunne indgå arealer, der strækker sig over kommunegrænserne til henholdsvis 

Aabenraa og Kolding kommuner. Disse områder vil blive behandlet særskilt, når de bliver aktuelle. 

9

Screeningens indhold 

På de næste sider er udpegningerne af vindmølleområder blevet miljøscreenet. Der er screenet for alle kendte, 

relevante temaer fra Haderslev Kommunes kommuneplan og naturbeskyttelsesloven samt kendte, relevante 

landskabsforhold. 

Screeningerne ligger til grund for afgrænsningen af indholdet i miljø-rapporten. Hver screening består af: 

• Screenings-skema og konsekvensvurdering 

• Afværgeforanstaltninger 

• Kortbilag 

• Konklusion 

Hvert område beskrives skematisk på den ene side, mens kortene på den anden side viser henholdsvis de 

”konkrete” (bygninger, fredninger, tekniske anlæg mv.) og de ”bløde” forhold (landskab) 

Af hensyn til kortenes læsbarhed er det ikke alle temaer, som fremgår af kortene. Der er desuden screenet for 

en række forhold, hvor der ikke er sammenfald med områderne (eller relevant nærhed hertil). 

Områderne er afgrænset på baggrund af afstandskravene i retningslinjerne og tildels på baggrund af screeningerne. 

Afgrænsningen forklares nærmere i forbindelse med vindmølleplanens udpegning af rammeområderne 

(retningslinjer og redegørelse), samt i miljørapporten. 

Parametre og temaer 

Ved en miljøscreening vurderes miljøbelastningen for disse parametre/ temaer (eksempler): 

Natur 

• Biologisk mangfoldighed 

• Flora og fauna 

• Særlige 

beskyttelsesområder 

• Beskyttelseslinjer 

• Lavbundsarealer 

• Potentielle vådområder 

• Økologiske 

forbindelseslinjer 

Jordbund 

• Jordforurening 

• Geologiske særpræg 

Vand 

• Grundvand og drikkevand 

• Søer, vandløb og kystvande 

• Spildevand 

Screeningsskemaerne 

I skemaerne konkluderes hvor væsentlige de enkelte parametres/ temaers miljøpåvirkning af områdeudpegningen 

vurderes at være. 

Miljøpåvirkningen sammenfattes til: 

• Rød 

Væsentlig negativ påvirkning 

• Gul 

Påvirkning afhængig af udførelse 

• Grøn 

Positiv/ neutral påvirkning 

10 

Luft 

• Emissioner og lugt 

Klima 

• Energiforbrug 

• Trafikmængde 

Befolkning - levevilkår 

• Materielle goder 

• Trafikal tilgængelighed 

• Socioøkonomiske effekter 

• Svage grupper 

Folkesundhed 

• Støj 

• Lys- skyggegener 

• Trafiktilgængelighed og – 

sikkerhed 

• Rekreative muligheder 

• Risiko 

Landskab 

• Landskabspåvirkning 

• Særlige beskyttelsesinteresser 

(kystnærhedszone, 

fredninger m.m.) 

Kulturarv 

• Fortidsminder 

• Kirkeomgivelser 

• Kulturmiljøer 

• Sten- og jorddiger 

• Arkæologisk arv 

Ressourcer 

• Arealforbrug 

• Produkter, materialer, råstoffer 

• Affald

SØNDERJYSKE MOTORVEJ 



 

STEPPINGVEJ 

67 

mindre møller 200 - 600 kW 

større møller 600 - 900 kW 

større møller 600 - 900 kW 

store møller over 900 kw 

store møller over 900 kw 

Skydebane buffer 5 km 

Skydebane buffer 5 km 

Flyvepladsbane buffer 12 67 km 

Flyvepladsbane buffer 12 km 

ramme 

buffer 

BEM 

 

p 202 

Esbjerg kilen 

Esbjerg kilen 

Luftledning 400, 220 og 150 kv 

Luftledning 400, 220 og 150 kv 

Luftledning 60kv 

Luftledning 60kv 

Jordkabel 150 og 60 Kv 

Jordkabel 150 og 60 Kv 

200 m planlægningsbælte 

200 Fordeling m planlægningsbælte 

(stål) 

Fordeling Transmission (stål) 

Transmission 

Vandreruter 

Vandreruter 

Cykelruter 

 

Skovrejsningsområder 

Cykelruter 

 

 

 

Særligt værdifulde landbrugsområder 

Skovrejsningsområder 

Indvinding fra Ribeformationen 

Særligt værdifulde landbrugsområder 

Indvindingsoplande 

Indvinding fra Ribeformationen 

Arealudlæg fritidsformål 

LOKALITET Indvindingsoplande 

00 750 1.000 1.250 1.500 meter 

Arealudlæg Anholm fiskesø fritidsformål 

LOKALITET Dyrehaven 

Anholm Fritidsaktiviteter fiskesøved 

Knavvej 

Gram slot 

Dyrehaven 

Haderslev Golfklub 

Fritidsaktiviteter ved Knavvej 

Kolonihaver Odinsvej Vojens 

Gram slot 

Tørning Mølle 


ramme 

Golfklub 

Kolonihaver Odinsvej Vojens 

ORRETGÅRDVEJ 

TGÅRDVEJ 

 

STEPPINGVEJ 

Signaturforklaring 

Teknik 


Andre Kirker 


Halk Andre Kirker 

Kirke Kirker 

Kirkebyggelinjer Halk Kirke DAI (WFS) 

radiokaedetrace 

Kirkebyggelinjer DAI (WFS) 

radiokaedetrace 

effekt_kw Vindmøller i Haderslev kommune 

effekt_kw husstandsvindmøller 

små husstandsvindmøller 

møller < 200 kW 

mindre små møller møller < 200 200 kW- 

600 kW 

Vindmøller i Haderslev kommune 

Tørning Mølle 

ramme 

Landskab 



buffer 

BEM 

Fredede fortidminder KUAS (WFS) 

Beskyttede vandløb DAI (WFS) 

Beskyttede sten og jorddiger DAI (WFS) 

Fortidsmindeområder i Haderslev Kommune 

Fortidsmindeområder i nabokommuner 

Ramsar DAI (WFS) 

EF habitatområder DAI (WFS) 

EF fuglebeskyttelsesområder DAI (WFS) 

EF habitatområder DAI (WFS) 

Eng 

Hede 

Mose 

Overdrev 

Strandeng 

Sø 

Biologiske korridorer 

Særlig Næringsfattige og biologisk mangfoldige naturarealer 

Naturområder 

Områder med naturinteresser 

Kirkelandskaber i Haderslev Kommune 

Kirkelandskaber i nabokommuner 

Kulturarvsarealer KUAS (WFS) 

Kulturmiljøer 

 

Esbjerg kilen 

ramme 

Kystnærhedsafgrænsning 

Værdifulde kystlandskaber 

Værdifulde landskaber 

Uforstyrede landskaber 

Forhistorisk 

Middelalder 

Nyere tid 

Fortidminder beskyttelseslinjer 110m KUAS (WFS) 

11

Vindmølleområde 0101 Kastrup Enge 

12 

Parameter Særlige forhold 

Natur rød Å-beskyttelseslinjer, beskyttede vandløb og § 3 (eng og sø), 

KP09 område med naturinteresser, delvist lavbund 

Jordbund gul Okker 

Vand gul Vandindvindingsanlæg, VP11 terrænnærre grund- og drikkevandsforekomster 

Luft grøn 

Befolkning- levevilkår gul Mulighed for visuelle gener og værdiforringelse af ejendomme 

Folkesundhed gul Mulighed for støj- og skyggegener 

Landskab gul Et fladt slettelandskab med flere mindre vandløb og afvandingsgrøfter 

op til Gelsåen, der løber lige syd om vindmølleområdet. 

Området er præget af mange nord-syd vendte 

læhegn. Lav beplantning og et stort fladt landskabs rum, 

afgrænset af bakkeøranden mod Højrup samt bakkeøranden 

mod Gram og Kastrup. Er et homogent storskala landskabs 

rum. Udpeget som værdifuldt landskab 

Kulturarv og kirker gul Højrup Kirke, et enkelte ikke fredet fortidsminde 

Ressourcer gul Landbrugsjord af begrænset dyrkningsmæssig værdi (jordart 

er blødbund og sand) Radiokædetrace sydvestligst del

Konsekvensvurdering 

Afhængig af den videre planlægning, kan vindmølleområdet medføre konsekvenser for: 

• Natur: Området indeholder en biologisk korridor, område af naturinteresser, beskyttede vandløb, § 3 

vandhul og eng, delvis lavbundsområde 

• Jordbund: Okkerområde 

• Vand: De teriærre drikkevandsforekomster har en samlet tilstandvurdering som ringe, mens de dybe/ 

Ribeformationen er gode 

• Befolkning – levevilkår: Vindmøller kan give visuelle gener og værdiforringelse af ejendomme 

• Folkesundhed: Vindmøller kan give støj- og skyggegener 

• Landskab: Parken vurderes at ville ændre området til et teknisk landskab, men idet det er et storskalalandskab 

og der er langt til bakkerandene mod nord og mod syd, vurderes det, at parken vil kunne indpasses 

i dette flade storskala landskabs rum, uden at dominere de omkringliggende bakker 

• Kulturarv: Højrup Kirke ligger ca 2,5 km SV for området. Visuelt vil den kunne påvirkes fra Gram bakkeø 

Fra landsbyen Højrup der ligger øst for kirken vil der ikke være ændrede forhold 

• Ressourcer: Der vil ske inddragelse af jordbrugsareal – anlæg, adgang og opstilling 

Afværgeforanstaltning 

Ovennævnte miljømæssige konsekvenser kan afbødes/afværges ved at sikre: 

• At anlæggene ikke foretager tilstandsændringer i de beskyttede § 3 områder 

• At vindmøllerne og anlægsvejene ikke hindrer oprettelsen af nye naturområder eller hindrer sammenhænge 

mellem eksisterende naturområder 

• At vindmøllerne og adgangsvejen i lavbundsområderne kan tåle vandstandsstigninger og ikke hindrer, at 

det naturlige vandstandsniveau kan genskabes, samt at det vilde dyre- og planteliv fortsat kan styrkes 

• At overholdelse af afstands- og støjkrav samt følge anbefalingerne for minimering af visuelle gener, støjog 

skyggegener i omgivelserne. 

• At eventuelle værditab på naboejendomme godtgøres efter reglerne i VE-loven. 

• Tilpasning af mølleopstillingen til landskabsbilledet i nær-, mellem- og fjernzone, herunder indsigt til Højrup 

Kirke 

• Anlægget af vindmøller samt veje optager mindst muligt landbrugsjord. 

Konklussion 

Vindmølleområdet har følgende væsentlige miljøpåvirkninger, der skal indgå i den videre miljøvurdering: 

• Bevarelse af de beskyttede § 3 områder, bevarelse af den biologiske korridor 

• At vindmøllerne og adgangsvejen i lavbundsområderne kan tåle vandstandsstigninger og ikke hindrer at 

det naturlige vandstandsniveau kan genskabes 

• Opstillingsmønster reducerer den visuelle påvirkning af området 

14

Eksempel på opstillingsmønster 

15

Vindmølleområde 0201 Styding 


Natur rød § 3 sø og vandhuller, skovbyggelinjer 

Jordbund grøn 

Vand gul Indvindingsopland, VP11 dybe og terrænnærre grund- og 

drikkevandsforekomster 

Luft grøn 



Landskab gul Vindmølleområdet ved Styding ligger i et fladt morænelandskab 

på højderyggen med flere mindre småskove og omkring 

et nord syd gående højspændings tracé. 

Området er præget af større markflader og enkelte levende 

hegn og gl. mergelgrave. Grundet lav beplantning og store 

relativt flade landskabs rum afgrænset af løvskove mod øst 

er området et homogent mellemskala til storskala landskabs 

rum. 

Sammenhæng med Bramdrup 

Kulturarv og kirker gul Maugstrup Kirke, flere beskyttede diger 

Ressourcer gul KP09 særligt værdifulde landbrugsområde. Højspænding 

ledninger 

16


Afhængig af den videre planlægning kan vindmølleområdet medføre konsekvenser for: 

• Natur: Beskyttede stendiger, § 3 vandhul, småskove. Det vurderes pga. møllernes størrelse vil påvirkningen 

af den visuelle mulighed for at se skovbrynet være begrænset. 

• Vand: De tertiære drikkevandsforekomster har en samlet tilstand vurdering som ringe, mens de dybe 

(Vojens- Christiansfeld- Rødekro formationen) er gode. Det vurderes derfor at der ikke vil ske en væsentlig 

ændring. 

• Befolkning – levevilkår: Vindmøllerne kan give mulighed for visuelle gener og værdiforringelse af ejendomme 

• Folkesundhed: Vindmøllerne kan give mulighed for støj- og skyggegener 

• Landskab: En stor vindmøllepark her vil cementere områdets karakter som et teknisk landskab, hvilket også 

påvirker naboarealerne mod især syd og vest. De store vindmøller vurderes dog, at ville passe bedre ind i 

området end de mange 1 MW møller der i højde ikke harmonerer med højspændings tracéet, mens de store 

vindmøllers vinger vil rotere oppe over højspændings ledningerne og således visuelt være fri af ledningerne. 

Det vurderes at vindmøllerne vil underordne sig landskabets skala og landskabet derfor kan rumme vindmøllerne. 

Fra større afstande vurderes det at en park her vil fremtræde tydeligt, som et samlet landskabselement 

og at den større højde på møllerne i forhold til den eksisterende park ikke vil øge den samlede visuelle 

påvirkning af omgivelserne væsentligt. I forhold til synlighed og dominans skal det vurderes hvorledes 

møllerne vil fremstå i sammenhæng med de øvrige ansøgte placeringer i området nord for ved Bramdrup og 

Krejsel. 

• Kulturarv: Maugstrup Kirke, der ligger ca. 2 km nord for området, ligger midt i landsbyen. Der er pga. den 

omkringliggende bebyggelse, kun ringe udsigt mod syd, hvorfor opstilling af vindmøllerne vurderes ikke at 

påvirke udblikket væsentligt. På grund af stjerneudstykningen ved Maugstrup, hvor den nære hegn radiært 

peger ind mod kirken, vil kirken visuelt stadig fremtræde tydeligt. 

• Ressourcer: Der vil ske inddragelse af landbrugsareal – anlæg, adgang og opstilling. 

Afværgeforanstaltninger 


• At anlæggene ikke foretager tilstandsændringer i de beskyttede § 3 områder 

• At overholdelse af afstands- og støjkrav samt følge anbefalingerne for minimering af visuelle gener, støj og 

skyggegener i omgivelserne 

• At eventuelle værditab på naboejendomme godtgøres efter reglerne i VE loven 

• Tilpasning af mølleopstilling til landskabsbilledet i nær-, mellem- og fjernzone – herunder indsigt til Maugstrup 

Kirke 

• Anlægget af vindmøller, samt veje optager mindst mulig landbrugsjord. 

Konklussion 


• Bevarelse af de beskyttede § 3 områder 


18


19

Vindmølleområde 202 Bramdrup 


Natur Rød Beskyttede § 3 søer, småskove. Engområde støder op til 

området 

Jordbund Grøn 

Vand Gul VP 11 dybe og terrænnære grund- og drikkevandsforekomster 

Luft Grøn 

Befolkning- levevilkår Gul Mulighed for visuelle gener og værdiforringelse af ejendomme 

Folkesundhed Gul Mulighed for støj- og skyggegener 

Landskab Gul Vindmølleområdet, der ligger Vest for Bestseller, ligger i et 

fladt morænelandskab tæt op til motorvejen i cirka samme 

kote som mølleområdet ved Styding og ved Krejsel. 

Området er præget af store markflader op til små løvskove, 

der danner et sammen hængende net mod vest, syd og nord 

omkring det potentielle vindmølleområde. Det store flade 

landskabs rum er afgrænset af skovene og Bestsellers bygninger 

mod øst og danner et homogent mellemskala landskabs 

rum. Områderne udenom skovene er flade storskala 

rum mod syd, nord og vest, mens området mod Bramdrup 

og Moltrup mere kan opfattes som et mellemskalalandskab, 

som syd for landsbyerne går over i et mere kuperet terræn. 

Sammenhæmh med Krejsel og Styding 

Kulturarv og kirker Gul Beskyttet stendige i områdekanten, Maugstrup kirke ligger 

ca. 4 km vest for området, Moltrup Kirke ca. 2 km øst for 

Ressourcer Gul KP09 særligt værdifulde landbrugsområde, radiokæde trace 

20



• Natur: beskyttede stendiger, § 3 vandhul, småskove. Det vurderes pga. møllernes størrelse vil påvirkningen 


• Vand: De tertiære drikkevandsforekomster har en samlet tilstand vurdering som ringe, mens de dybe (Vojens- 

Christiansfeld- Rødekro formationen) er gode. Det vurderes derfor at der ikke vil ske en væsentlig ændring. 



• Det er væsentligt, at afgrænse landskabsområdet syd for Bestseller, så møllerne kommer til at stå samlet, 

tæt på og bag ved bygningerne for at skabe balance ml. bygningerne og eventuelt kommende møller. 

En vindmøllepark her vil ændre det omkringliggende landskabs karakter til et teknisk landskab, hvilket også 

vurderes at ville påvirke naboarealerne. Bestseller fremstår allerede som et erhvervsareal med store og kommende 

store bygningsklodser og idet motorvejen i sig selv allerede udgør et større teknisk anlæg, vurderes 

vindmøllerne, at ville kunne passe ind i området, og også i forhold til l landskabets skala, og landskabet vurderes 

derfor at kunne rumme vindmøllerne. 

Fra større afstande vurderes det at en park her vil fremtræde tydeligt som et samlet landskabselement og 

grundet det flade terræn og skovene rundt omkring grunden vil synligheden i nærområdet sløres. 

På afstand vurderes det, at vindmøllerne vil kunne ses idet området er højt beliggende. 

Området skal også afvejes i forhold til de 2 nærliggende områder ved Styding og ved Krejsel. 

• Kulturarv: Maugstrup Kirke ligger midt i landsbyen. Der er pga. den omkringliggende bebyggelse kun ringe 

udsigt mod øst, hvorfor opstilling af vindmøllerne vurderes ikke at påvirke udblikket væsentligt. På grund af 

stjerneudstykningen ved Maugstrup, hvor den nære hegn radiært peger ind mod kirken, vil kirken visuelt stadig 

fremtræde tydeligt. 

I mellem Moltrup Kirke og vindmølleområder er der et højspændingstrace, og Bestsellers bygninger vil ligge i 

samme retning. Udsynet fra kirkegården er primært mod syd, da de levende hegn langs vejen nord for kirken 

dækker for udsynet i den retning. 

• Ressourcer: Der vil ske inddragelse af landbrugsareal – anlæg, adgang og opstilling 



• At anlæggene ikke foretager tilstandsændringer i de beskyttede § 3 områder. 



• Påvirkning af radiokæden afbødes/afværges ved tilpasning af mølleopstilling. 

• At eventuelle værditab på naboejendomme godtgøres efter reglerne i VE loven. 

• Tilpasning af mølleopstilling til landskabsbilledet i nær-, mellem- og fjernzone – herunder indsigt til kirkerne. 

• Anlægget af vindmøller samt veje optager mindst mulig landbrugsjord. 

Konklussion 


• Bevarelse af de beskyttede § 3 områder. 

• Opstillingsmønster reducerer den visuelle påvirkning af området. 

22


23

Vindmølleområde 0203 Krejsel 


Natur rød § 3 sø og vandhuller, skovbyggelinjer, KP09 område med 

naturinteresser, beskyttede vandløb 

Jordbund grøn 

Vand gul Indvindingsopland for Fjelstrup vandværk, VP11 dybe og 

terrænnærre grund- og drikkevandsforekomster 

Luft gul Indflyvning til Skovbølling flyveplads skal vurderes 



Landskab gul Vindmølleområdet ved Krejsel ligger i et fladt morænelandskab 

lige ved siden af motorvejen. 

Området er præget af store markflader mellem små løvskove, 

der danner et sammen hængende net rundt om vindmølleområdet. 

Det mindre landskabsrum omkring vindmølleområdet 

er afgrænset af skov mod øst, og nord, danner et 

homogent mellemskala landskabs rum . Områderne udenom 

skovene mod vest og syd er flade storskala rum. 

Sammenhæng med Bramdrup 

Kulturarv og kirker gul Beskyttede naturdiger. Moltrup Kirke ligger ca. 2,5 km syd 

for området. Hjerndrup Kirke ca. 2 km NV for området. Brejning 

kirke ca. 3 km øst for 

Ressourcer gul KP09 særligt værdifulde landbrugsområde, radiokæde trace 

24



• Natur: Beskyttede stendiger, § 3 vandhul, småskove. Det vurderes pga. møllernes størrelse vil påvirkningen 

af den visuelle mulighed for, at se skovbrynet være begrænset. 

• Vand: De tertiære drikkevandsforekomster har en samlet tilstand vurdering som ringe, mens de dybe 

(Vojens- Christiansfeld- Rødekro formationen) er gode. Det vurderes derfor at der ikke vil ske en væsentlig 

ændring. 



• En stor vindmøllepark her, vil ændre det omkringliggende landskabs karakter til et teknisk landskab, hvilket 

også påvirker naboarealerne. Nærmeste nabo mod vest er motorvejen og i forhold til landskabets skala, 

og det faktum, at vindmøllerotorerne vil rotere ovenover skovbrynet, gør at landskabet vurderes, at kunne 

rumme vindmøllerne, omvendt kan landskabet øst for vindmølleområdet karakteriseres som et småskalalandskab 

hvor der vil være en vis negativ visuel påvirkning. 

• Fra større afstande vurderes det, at en park her vil fremtræde tydeligt, som et samlet landskabselement og 

det skal selvfølgelig afstemmes med det potentielle område syd for, ved Bestseller og ved Styding samt eventuelle 

sammenhænge med vindmølleområder i Kolding kommune. 

Umiddelbart vurderes det, at der kan sættes vindmøller op i alle tre områder, da arealerne ligger på samme 

plateau og højde i landskabet og at de omkransende løvskove til dels vil sløre indblikket til parkerne i nærområderne. 

• Kulturarv: Fra Moltrup Kirke er der udsyn mod vindmølleområdet, der ligger lidt lavere end kirken. Udsynet 

fra kirkegården er primært mod syd, da de levende hegn langs vejen nord for kirken dækker for udsynet i den 

retning. 

Fra Bjerring Kirke vil de småskove der ligger mellem kirken og vindmølleområdet enten dække for indblikket 

eller dække den nederste del af møllerne. 

I mellem Hjerndrup Kirke og vindmølleområdet løber der to højspændingstracer og motorvejen. Den nordlige 

del af vindmølleområdet ligger bag et skovområde, som vil kunne dække den nederste del af møllerne. 




• At anlæggene ikke foretager tilstandsændringer i de beskyttede § 3 områder, vandløb og diger. 

• At naturinteresserne i området tilgodeses. 

• At overholdelse af afstands- og støjkrav, samt følge anbefalingerne for minimering af visuelle gener, støj og 


• Påvirkning af radiokæden afbødes/afværges ved tilpasning af mølleopstilling. 


• Tilpasning af mølleopstilling til landskabsbilledet i nær-, mellem- og fjernzone – herunder indsigt til kirkerne 

samt eventulle vindmølle områder i Kolding kommune. 


Konklussion 




26


27

Vindmølleområde 0301 Strandelhjørn 


Natur Rød § 3 sø, lavbundsareal (mose), støder op til skov 


Vand gul VP 11 dybe og terrænnære grund- og drikkevandsforekomster 

Luft Grøn 



Landskab gul Vindmølleområdet ved Strandelhjørn ligger i et fladt slettelandskab 

øst for vandløbet, som senere løber ud i Gelså. 

Området er et åbent område der skråner let mod sydvest 

ud mod hedesletten. Området er her fladt og harmonisk 

med åbne markflader som danner rammen om et homogent 

storskala landskabs rum. 

Der står i forvejen en mindre park på 3 små vindmøller 2 

km sydvest for området i Tønder kommune. 

Kulturarv og kirker gul Der er et enkelt beskyttet dige, der ender ved områdeafgrænsningen 

Ressourcer gul Landbrugsjord 

28



• Natur: Beskyttede stendiger, § 3 vandhul, småskove. Det vurderes pga. møllernes størrelse, vil påvirkningen 


• Vand: De tertiære drikkevandsforekomster har en samlet tilstand vurdering som ringe, mens de dybe (Ribe- 

Vojens- Løgumkloster formationen) er gode. Det vurderes derfor at der ikke vil ske en væsentlig ændring. 

• Befolkning – levevilkår: Vindmøllerne kan give mulighed for visuelle gener og værdiforringelse af ejendomme. 

• Folkesundhed: Vindmøllerne kan give mulighed for støj- og skyggegener. 

• En stor vindmøllepark her vurderes, at ville ændre områdets landskabs karakter til et teknisk landskab, 

hvilket også vil påvirke naboarealerne. 

Vindmøllearealet er i udstrækning ikke betydeligt i forhold til landskabets store skala, og landskabet vurderes 

derfor at ville kunne rumme vindmøllerne. Fra større afstande vurderes det, at en park her vil fremtræde 

tydeligt som et samlet landskabselement. 








• Tilpasning af mølleopstilling til landskabsbilledet i nær-, mellem- og fjernzone – herunder eventuelle anlæg i 

Tønder og Aabenraa kommuner. 


Konklussion 


• Bevarelse af de beskyttede § 3 områder 


30


31

Vindmølleområde 0302 Nustrup Bæk 


Natur Rød § 3 sø, støder op til å beskyttelseslinje 



Luft Grøn 



Landskab Gul Vindmølleområdet ved Nustrup Bæk ligger i et fladt slettedal 

landskab ned til Nørreå, der nedstrøms bliver til Gram å og 

med Nustrup Bakkeø mod syd og Rødding bakkeø ved Øster 

Lindet mod nord. 

Kulturarv og kirker Rød 

Området er præget af mange nåletræs læhegn og flere små 

plantager. Nede i landskabsrummet kan det derfor opfattes 

som et mellemskala landskabs rum, hvor man ikke fornemmer 

eller oplever ådalen, mens landskabet set oppe fra 

Øster Lindet mod nord og Nustrup mod syd, fremtræder 

som et storskala skovklædt område domineret af nåletræer. 

De lave beplantninger og det store flade landskabs rum afgrænset 

af bakkeø-randene danner rammen om et homogent 

storskala landskabs rum. 

Lige vest for området løber Vejen Kassø højspændings tracéet 

som der udbygges. 

Øster Lindet kirke ligger ca 2,3 km Nv for området. 

Nustrup Kirke ligger ca 1,2 km S for området. 

Ressourcer Gul Landbrugs jord – afstand til højspændingsledninger. 

32



• Natur: Beskyttede stendiger, § 3 vandhul. 


Vojens- Løgumkloster formationen) er gode. Det vurderes derfor, at der ikke vil ske en væsentlig ændring. 



• En stor vindmøllepark her vil ændre det omkringliggende landskabs karakter til et teknisk landskab og vil 

påvirke det uforstyrrede landskab. Dog går Vejen Kassø højspændings-tracéet igennem området. Vindmølle 

arealets udstrækning er ubetydeligt i forhold til landskabets skala, så det vurderes, at området vil kunne 

rumme vindmøllerne. Fra større afstande vurderes det, at en park her vil fremtræde tydeligt som et samlet 

landskabselement. 

• Der er indsigt til Øster Lindet kirken fra NV og V, mens der fra S kun er indsigt langvejs fra, pga. den tætte 

beplantning ved den gamle banedæmning. Da der er ca. 4 km mellem kirken og Røddingvej ved Nustrup, er 

det svært at genkende kirken på den afstand. 

• Nustrup Kirke: Der er indblik til kirken fra alle retninger og specielt fra N og V ses kirken på lang afstand. 

Vindmølleområdet er afgrænset mod vest således at indblikket fra hovedlandevejen (rute 25) ikke forstyrres. 

Fra bebyggelsen Mojbøl er det ikke muligt at se kirken pga. gårdene der ligger nord for Røddingvej – og derfor 

vil vindmøllerne ikke påvirke indsigten herfra. 




• At anlæggene ikke foretager tilstandsændringer i de beskyttede § 3 områder og jorddiger. 




• Tilpasning af mølleopstilling til landskabsbilledet i nær-, mellem- og fjernzone – herunder indsigt til kirkerne 

samt eventulle vindmølle områder i Vejen kommune. 

• Anlægget af vindmøller samt veje, optager mindst mulig landbrugsjord. 

Konklussion 


• Bevarelse af de beskyttede § 3 områder og jorddiger 


34


35

Vindmølleområde 0401 Sode 


Natur Rød § 3 sø, lavbundsareal (mose), støder op til skov. Området 

indeholder en biologisk korridor, område af naturinteresser, 

beskyttede vandløb 


Vand 

Luft 

Gul VP 11 regionale grund- og drikkevandsforekomster. Ingen 

data om terrænnære eller dybe grund- og drikkevandsforekomster. 

I indvindingsoplandet for Aarøsund vandværk. 



Landskab Rød Vindmølleområdet ved Sode ligger i et fladt morænelandskab 

med mange mindre hegn og vandløb der falder jævnt 

ud mod Halk Nor og østkysten. 

Det er et helt fladt stort område der hænger sammen fra 

Kelstrup mod syd og op til Årøsund mod nordøst. Området 

er i kommuneplanen klassificeret som større uforstyrret 

landskab, idet eneste større tekniske anlæg på fladen er de 

eksisterende tre vindmøller. 

Der er således tale om et storskala kystlandskab der umiddelbart 

er det mest velegnede kystområde til opstilling af 

kæmpevindmøller. 

Omvendt er det også væsentligt at se på, at om det er 

muligt at friholde et større uforstyrret landskab langs hele 

Næssets kyst, ved at undlade at udpege området. 

I KP09 er området registreret som uforstyret landskab. 

Kulturarv og kirker Gul Kirkeindsigter Øsby 

Øsby Kirke ligger ca 1,7 km NØ for området. 

Grarup kirke ligger ca 1,6 km NV for området. 

Ressourcer Gul Landbrugsjord 

36





mellem eksisterende naturområder. 



• En stor vindmøllepark her, vil ændre områdets landskabs karakter til et teknisk landskab, hvilket også kan 

påvirke naboarealerne og store dele af kystlandskabet. Vindmøllearealet vurderes til, ikke at ville påvirke 

landskabet markant begrundet i landskabets skala og landskabet vurderes derfor at kunne rumme vindmøllerne. 

Fra større afstande vurderes det, at en park her vil fremtræde tydeligt som et samlet landskabselement, 

men den større højde på møllerne i forhold til den eksisterende park, vil i det åbne kystlandskab øge 

den samlede synlighed og dominans. 

• Grarup Kirke som ligger højt i landskabet omgivet af gårdbebyggelser, vil fra den lavereliggende Årøsundvej 

kun kunne ses på en meget kort strækning og her vil vindmøllerne ikke kunne ses bag kirken, men vil kunne 

ses stående øst for kirkespiret. Fra Næsvejen kan man ikke se kirken grundet terrænforhold. 

• Øsby Kirke kan i det relativt flade kystlandskab omkring Næsvejen genkendes på lang afstand. Fra kirken 

vil man ikke kunne se vindmøllerne. Møllerne vil fra Næsvejen, hvorfra kirkens spir vil kunne genkendes, ikke 

kunne ses sammen med kirken. 

• Opstillingen skal tage hensyn til højspændingsledningen. 






mellem eksisterende naturområder. 




• Tilpasning af mølleopstilling til landskabsbilledet i nær-, mellem- og fjernzone – herunder indsigt til Højrup 

Kirke. 


Konklussion 


•Bevarelse af de beskyttede § 3 områder, bevarelse af den biologiske kooridor. 

•Opstillingsmønster reducerer den visuelle påvirkning af området. 

38


39

Vindmølleområde 0402 Nybøl 


Natur Rød Skovbygglinje, beskyttede vandløb, § 3 sø 



Luft Grøn 



Landskab Rød Vindmølleområdet ved Nybøl Gods ligger på kanten af en 

morænebakke der falder jævnt ned til de flade engarealer 

og plantagerne omkring åen. 

Med den lave beplantning og den store flade skråning der 

går op til bakkeø randen vest for Gram danner det et mellemstort 

landskabs rum, som en del af det større landskabs 

rum, hvor der højere oppe fra bakkeø toppen er meget 

lange udsigter mod nordvest. 

Området er i kommuneplan09 omfattet af 3 registreringer 

som Værdifuldt landskab: Rådstofgrave (enestående værdi), 

bakkeørand samt Gram Ådal. 

Området - der i Esbjerg kommunes vindmølleplan er anført 

som Ribe Ådal – østlige afgrænsning ligger vest for vindmølleområdet. 

Der er 2 ikke fredede fortidsminder i området. 

Er en del af landskabsbåndet i Haderslev Kommune. 

Kulturarv og kirker Gul Fole og Gram kirke. Gram kirke ligger på sydsiden af Gram 

Ådal i byranden, ca 2 km øst for området. Fole kirke ligger 

ca 2,5 km NV for området. 

Ressourcer Gul Landbrugs jord og råstofindvinding. Som det eneste område 

ligger hele vindmølleområdet på en matrikel 

40





Vojens- Løgumkloster formationen) er gode. Det vurderes derfor at der ikke vil ske en væsentlig ændring. 



• En stor vindmøllepark her vurderes, at ville ændre det omkringliggende landskabs karakter til et teknisk 

landskab. Vindmøllearealet er i udstrækning ikke betydeligt i forhold til landskabets skala, men det skal vurderes 

om det uforstyrrede landskab ml. Gram og Ribe skal inddrages til vindmøller. Derudover skal det også 

tages i betragtning, at det vil kunne påvirke borgerne i den vestlige udkant af Gram, som ligger få km øst for 

området. En park her vil fremtræde tydeligt, som et samlet landskabselement. 








• Tilpasning af mølleopstilling til landskabsbilledet i nær-, mellem- og fjernzone – herunder indsigt til kirkerne. 


Konklussion 




42


43

Bilag 2 Sammenfattende redegørelse 

Den sammenfattende redegørelse er udarbejdet i henhold til Miljøvurderingslovens § 9 

stk. 2 og omhandler kommuneplantillæg 32-2009 – Vindmølleplan med tilhørende 

miljøvurdering. 

Kommuneplantillæg 32-2009 vindmøller. 

Fra idefase til forslag 

Der har været afholdt idehøring om opsætning af vindmøller i Haderslev kommune fra 

den 6. april til den 4. maj 2011, og der har efterfølgende været afholdt borgermøde den 

25. maj på Tørning Mølle. 

Idefasen omfattede følgende 21 områder: 

Vindmølleidéhøringen resulterede i over 100 henvendelser, hvor de fleste var opklarende 

spørgsmål til vindmølleplanlægning. Heraf var der ca. 50 henvendelser med ideer og 

kommentarer og ca. 10 ansøgninger om opsætning af nye vindmøller. 

Udvalget for Plan og Miljø besluttede på møde d. 6. juni 2011 at følgende skulle 

medtages i den videre planlægning, som blev besluttet igangsat:

• Afstanden i læsiden i forhold til vindretningen på baggrund af en vindrose til 

beregning af støjbelastningen medtages 

• Der tages hensyn til markante bakketoppe 

• Områder med særlige naturværdier skånes 

• Skovrejsningsområder vurderes i sammenhæng med et helhedssyn 

• En lille MW effekt med stor belastning holdes uden for planlægningen 

Haderslev Byråd godkendte den 28. august 2012 forslag til kommuneplantillæg 32-2009 

– Vindmølleplan, der var i offentlig høring i perioden fra den 6. september 2012 til den 

1. november 2012. Her var følgende 8 områder medtaget 

Fra forslag til endelig vedtagelse 

Der indkom høringssvar med bemærkninger og indsigelser fra en lang række borgere 

(167), virksomheder/projektejere (5), foreninger mv. (3) og offentlige myndigheder (5). 

Oversigt over høringssvar vedlægges redegørelsen som pdf. 

Borgenes bemærkninger går hovedsageligt på følgende hovedemner: 

Sundhed (sygdomme og gener forårsaget af støj, blink, skygger, lavfrekvent 

støj) 

Natur (påvirkning af landskab og dyr) 

Økonomi (værditab på ejendomme, salgsproblem, tab af herlighedsværdi)

Vindmøller er OK bare de ligger andetsteds (på havet, nær motorvejen, væk 

fra områder med mange berørte, ved sommerhusområder) 

Hvorfor skal Haderslev kommune rumme så mange? 

En stor del af sundhedsaspektet vedrører forhold der er reguleret i bekendtgørelser 

udstedt af staten, som Haderslev kommune er forpligtet til at følge. 

Borgergruppens bemærkninger er som helhed imod opstilling af vindmøller i Haderslev 

kommune– enten generelt eller så nær deres bopæl. 

Enkelte borgere tilbyder deres jord. 

Virksomhederne er delt i dem der er på linje med borgergruppen og dem, der ønsker 

udvidelser eller udlæg af nye områder. 

Foreningerne er på linje med borgergruppen. 

Haderslev stift ønskede nedennævnte kirker i området, hvor vindmølleområderne er 

beliggende sådan, at der bør foretages nærmere undersøgelser med hensyn til 

indsyn til kirkerne og udsyn fra kirkegårdene, samt at såfremt undersøgelserne viser, at 

mølleområderne er forstyrrende i forhold til ind- og udsynet, bør områderne udtages af 

planerne. Det drejer sig konkret om følgende områder: 

• Sode: vedrørende Øsby Kirke, Grarup Kirke og Halk Kirke. 

• Nustrup bæk: vedrørende Nustrup Kirke. 

• Nybøl: vedrørende Gram Kirke. 

Efter besigtelse blev de to sidstnævnte områder frafaldet. 

Naturstyrelsen bemærker desuden: 

Det bør i forbindelse med evt. kommende VVM udredes nærmere, om det udlagte 

område ved Styding vil få konsekvens for fuglelivet ved Hindemade. Hindemade er et 

stort lavvandet fugleområde i den østlige del af Haderslev Dam. Området omkring 

Hindemade er også Natura-2000 område. 

Indenfor rammeområdet Styding ligger der 2 fredskovpligtige arealer, hvor der ikke kan 

bygges vindmøller. 

Forsvaret ønskede at alle vindmølleområder, indenfor det område der anvendes til 

radarindflyvning i 1500 fod kun er anvendeligt til vindmøller med en maksimal højde 

over havet på 500 fod – svarende til 152 meter over havet, og at der for Kastrup Enge 

området foretages en analyse af møllerenes indflydelse på Forsvarets flyvekontrolradar i 

Skrydstrup 

Tønder kommune konstaterer at de to rammeområder Strandelhjørn og Kastrup Enge 

ligger nær den fælles kommunegrænse og opfordrer til dialog om rammeområdet 

Kastrup enge, da Tønder kommune har potentielle vindmølleinteresser nær dette 

Aabenraa Kommune opfordrer til at den videre planlægning af område Strandelhjørn 

afventer Aabenraa kommunes vindmølleplanlægning.

Som konsekvens af bemærkningerne blev områderne Styding, Nustrup Bæk, 

Strandelhjørn, Sode og Bramdrup udtaget og området Krejsel blev reduceret i størrelse. 

Højden på møllerne i Nybøl og Kastrup enge blev reduceret fra 150 m til ca 130 m. 

Den endeligt vedtagne plan har følgende 3 områder: 

I forhold til udgangspunktet vil langt færre borgere og færre landskabsområder blive 

påvirket af nye møller. Områder med eksisterende møller der kan fortsætte vil værre 

flere. 

Ud fra miljørapportens beregningseksempel vil effekten falde fra 174 til 119 MW: 

Forslag Vedtaget 

Effekt 

navn Antal Effekt Antal MW 

Kastrup Enge 28 84 28 84 

Styding 4 12 0 0 

Bramdrup 4 12 0 0 

Krejsel 5 15 4 12 

Strandelhjørn 4 12 0 0 

Nustrup Bæk 4 12 0 0 

Sode 4 12 2 8 Eksisterende møller fortsætter 

Nybøl 5 15 5 15 

174 119 

Der vil ikke kunne blive produceret så meget vindmølle-el, hvorfor CO2, SO2 og NOx 

faldet ikke er så stort som det kunne blive.

Overvågning. 

Den ændrede plan giver ingen principielle ændringer i overvågningen. Haderslev 

kommune skal ved gennemførelse af hvert projekt påse, at der bliver udarbejdet en VVM 

– redegørelse, hvor det skal påvises at regler om støj og skyggekast kan overholdes. 

Endvidere skal der udarbejdes kommuneplan-tillæg og lokalplan for de enkelte områder, 

hvor vindmøllerne vil blive placeret med størst mulig hensyn til naboer, og der vil 

samtidig blive fastlagt et støjkonsekvensområde, som skal forhindre at der opføres ny, 

støjfølsom arealanvendelse nærmere vindemøllerne end den afstand hvor støjkravene 

kan overholdes. 

Der vil samtidig blive vurderet hvilke gamle møller i nærområdet, der skal fjernes. 

Ved anmeldelse af byggeri af de enkelte anlæg, skal bygherre påvise at lovgivningen og 

krav i VVM-tilladelse og lokalplan kan overholdes. 

Hvis kommunen har begrundet mistanke om overskridelse af grænseværdier skal 

kommunen påbyde støjmålinger eller målinger af skyggekast. Målingerne kan eventuelt 

også påbydes hvis der i VVM redegørelsen er beregnet værdier tæt på grænseværdierne. 

Ud over støj og skyggekast vil kommune overvåge at eventuelle krav til 

• afstand til - eller påvirkning af § 3 områder/habitatdirektivets bilag IV arter – 

overholdes i såvel anlægs- som drift fasen 

• møllestørrelse 

• eventuelle harmonikrav

Byrådets beslutning om, at der ikke udarbejdes en miljøvurdering af planen har været 

fremlagt offentligt sammen med planforslaget, og med mulighed for at påklage 

afgørelsen til Naturklagenævnet indenfor 4 uger efter offentliggørelsen. Afgørelsen blev 

ikke påklaget.

32-2009 Vindmølleplan - Kommuneplan - Haderslev Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?