Information om planteavl og plantebeskyttelse 2008 DuPont Agro

DuPont Agro
Information om planteavl og plantebeskyttelse 2008
Klimaforandringer
Hvad betyder klimaændringerne for ukrudt, sygdomme
og og skadedyr skadedyr i afgrøderne?
Picoxystobin
Det bedste strobiliurin til korn.
Kender du risikoen?
Kun 17% af kopi sulfonylurea produkterne på markedet
er sikre at anvende ...

2 DUPONT AGRO Indhold og WEB
9
4
6
12
10
10
14
16
18
Indhold
2 WEB-nyt
3 Leder og kontaktinfo
4 Klimaændringer
6 Kender du risikoen?
9 Erfaringer fra efteråret
10 Det bedste strobiliurin
12 En dag i kartoffelmarken
14 Overgaard Gods
16 Regnskabets time
18 En norsk landmand
produktion: DuPont Danmark
redaktion: Bjarne Møller Petersen,
Inge Fiil Poulsen, Erling Falch Petersen,
Nina Jørgensen
foto: DuPont Int., AgroFoto, Colour Box,
Lau Stender
layout: Aistrup & Co. ApS
WEB-nyt
I efteråret blev vores hjemmeside
tilpasset DuPonts internationale
design primært for at gøre siden
mere brugervenlig.
Hjemmesiden er en vigtig informationskilde
i vort arbejde med at
formidle nyheder og anden vigtig
information så hurtigt som muligt.
Vi håber derfor, at du vil benytte
www.dupontagro.dk siden fl ittigt i
det nye år og følge med i sæsonens
tips og nyheder.
Vi vil også meget gerne høre din
mening og lægger derfor løbende
nye mini-undersøgelser ud på
hjemmesiden. Hver gang du hjælper
os med information, deltager
du automatisk i lodtrækningen om
fi ne gevinster. Vi starter året med
spørgsmål om kopiprodukter.
Læs artiklen side 6.
Du kan blive den heldige vinder
af et weekend ophold for to på
kro. Herudover vil de første 100
besvarelser modtage en T-shirt med
den fornemme titel:
En rigtig original!
Deadline for svar er 1.4.2008.
På gensyn på www.dupontagro.dk

Forandringer
Velkommen til et nyt nummer af
DuPont Agro.
Her følger vi efteråret op med de
indhentede erfaringer på vores nye
ukrudtsmiddel Absolute ® 5. Et andet
sted i bladet viser vi resultater med den
nyeste strobilurin, picoxystrobin, en
vigtig del af fungicidet Acanto Prima ® .
Endvidere præsenteres Curzate ® M, et
nyt middel mod kartoffelskimmel.
Vi er startet på et nyt og spændende
år for landbruget. I magasinet tager vi
relevante emner op, som er en del af
den udvikling, der konstant sker i landbruget.
Nogle forandringer udspringer
i den enkeltes egen lyst til ændringer
– ønsket om at optimere arbejdet på
egen bedrift, hvor anderledes rådgiv–
ning kan hjælpe til at se opgaverne på
en ny måde.
Andre forandringer har vi ikke bedt om,
og har ej heller den store indflydelse på.
Der bliver talt meget om klimaforandringerne,
men hvordan kommer de til at
påvirke bestande af ukrudt, sygdomme
og skadedyr i afgrøderne? – Og dermed
Kontaktpersoner
Konsulent/Salg Jylland
Torben Jensen
Telefon 8684 7053, 4030 1624
Fax 8684 8807
torben.jensen@dnk.dupont.com
Konsulent/Salg Fyn, Sjælland,
Lolland Falster og Bornholm
Erling Falch Petersen
Telefon 5918 3165
Fax 5918 3164
erling-falch.petersen@dnk.dupont.com
Konsulent/Miljø og kartofler
Lars Byberg
Telefon 7525 0425
Mobil 2448 9955
lars.byberg@dnk.dupont.com
påvirke behovet for at sprøjte eller på
anden måde at kontrollere disse problemer
i marken – læs nærmere på side 4,
hvor en forskningsleder indenfor
plantebeskyttelse belyser emnet.
En anden udvikling som ses i disse år
er større mængder af kopi (generiske)
produkter som introduceres på markedet.
Der er endnu ikke i Danmark set
godkendte kopi produkter indenfor
mini-midlerne, men vi ser det rundt
i Europa og i resten af verden. Som
udgangspunkt burde det være en fordel
for landbruget, men vi ser fortsat
mange kopi mini-midler markedsført
af store globale firmaer, som end ikke
overholder de internationalt anerkendte
FAO specifikationer, hvor kvaliteten
er klart defineret. Vi har de seneste tal
fra 2007 med i den bragte artikel. Hvis
man vil være sikker, er vores anbefaling
at holde sig til tabletterne, da det er de
rigtige originaler.
Sidst, men ikke mindst synes vi i
DuPont, at det er vigtigt at bringe
reportager med erfaringer fra landbruget
Leder og kontaktpersoner DUPONT AGRO 3
Udvikling
Hanne Søndenbroe
Telefon 3247 9800, 2323 8012
Fax 3247 9806
hanne.soendenbroe@dnk.dupont.com
Registrering
Nina Jørgensen
Telefon 3247 9839
Fax 3247 9806
nina.joergensen@dnk.dupont.com
Salgschef
Inge Fiil Poulsen
Telefon 3247 9836
Fax 3247 9806
inge.f.poulsen@dnk.dupont.com
og fra personer, som arbejder i landbruget,
og dermed ER landbruget.
I år har vi været på Overgaard Gods, en
tur i en kartoffelmark i Vestjylland samt
et smut i Norge.
God læselyst.
Inge Fiil Poulsen
Ny salgschef
Inge Fiil Poulsen tiltrådte som
salgschef i DuPont Agro d. 1. juni
2007. Hun afløser Bjarne Møller
Petersen, som gik på pension ved
årsskiftet. Inge har været ansat i
DuPont i 9 år. Hun er kandidat
fra Landbohøjskolen og har siden
fulgt kurser i økonomi på Handelshøjskolen
(CBS). Hun startede
som registreringsmedarbejder med
ansvar i de nordiske lande, og
sidenhen er fulgt arbejdsopgaver
indenfor produktansvar, specielt
herbiciderne.
I januar 2007 blev hun certificeret
som DuPont Six Sigma Black Belt
i salg og marketing, og har i hele
forløbet arbejdet tæt sammen med
det danske salgsteam.

4 DUPONT AGRO Klimaændringer
Hvad betyder klimaændringerne
for ukrudt, sygdomme og
skadedyr i afgrøderne?
Af forskningsleder Per Kudsk, Århus Universitet, DJF,
Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr
Der er ikke længere tvivl om, at vi i
de kommende år vil opleve markante
ændringer i klimaet forårsaget af det
stigende indhold af kuldioxid i atmosfæren.
For Danmarks vedkommende siger
prognoserne, at middeltemperaturen
vil stige, og at nedbørsmønstret vil
ændre sig, således at vi får mere regn
om vinteren og mindre regn i sommerperioden.
Det stigende kuldioxidindhold og den
stigende temperatur betyder, at vi kan
forvente stigende udbytter i mange
afgrøder bl.a. vinterhvede.
Klimaændringerne vil imidlertid også
betyde stigende problemer med skadegørere.
Muligheden for at realisere de
stigende udbytter forudsætter, der bliver
taget hånd om disse nye problemer.
Coloradobillen, som nyder godt af de
stigende temperaturer, kan blive et problem
i Skandinavien.
Hvad er det for nye problemer vi kan
vente os?
Skadedyr
Mange skadedyr er meget mobile, og de
vil derfor meget hurtigt tilpasse sig de
ændrede klimaforhold. Vi kan forvente
stigende problemer med bladlus både i
efteråret, hvor de vil overleve i længere
tid, og i sommerperioden, hvor de vil
opformeres hurtigere. Mest alvorligt
er de fl ere bladlus i efteråret, som vil
betyde stigende problemer med havrerødsot.
Sen såning vil kunne mindske
problemet.
Et andet skadedyr, som vil nyde godt af
de stigende temperaturer, er coloradobillen,
som vil kunne invadere områder
i Skandinavien, hvor den i dag ikke
er et problem. Stigende temperaturer
betyder endvidere, at den måske kan
nå at gennemføre to generationer mod
én i dag, hvilket vil øge bekæmpelsesbehovet.
Glimmerbøsser og rapsjordlopper
er andre skadedyr, som kan
forventes at blive et større problem som
følge af klimaændringerne.
Flere bladlus i efteråret vil betyde stigende
problemer med havrerødsot.
Sygdomme
Klimaændringernes indfl ydelse på
sygdommene er mindre entydigt end
tilfældet er med skadedyrene.
Nogle sygdomme såsom fusarium og
kartoffelskimmel vil fremmes af klimaændringerne.
Førstnævnte på grund
af de stigende temperaturer i vækstsæsonen,
mens sidstnævnte vil nyde
godt af, at skimmel på knoldene kan
overleve i milde vintre, hvilket betyder
tidligere angreb. Jo tidligere angrebet
starter jo fl ere gange er det som regel
nødvendigt at behandle. Mindre nedbør

i vækstsæsonen kan dog være med til at
dæmpe kartoffelskimmelens udvikling.
Rustsygdomme fremmes ligeledes af
høje temperaturer. F.eks. er brunrust
mere almindelig i det centrale Europa
end på vore breddegrader.
Modsat vil udviklingen af kornsygdommene
bladplet, skoldplet og hvedegråplet
hæmmes af den mindre nedbør i
sommerperioden.
Nogle sygdomme såsom fusarium (billedet)
og kartoffelskimmel vil fremmes af klimaændringerne.
Ukrudt
Ukrudtet er den skadegører, som langsomst
vil tilpasse sig de ændrede klima
forhold, da ukrudt er mindre mobilt end
både skadedyr og sygdomme.
Stigende temperaturer vil fremme de
mere varmekrævende ukrudtsarter. To
eksempler på disse arter er hanespore
og grøn skærmaks, som er forholdsvis
nye ukrudtsarter i Danmark. For
begge arter gælder, at de i dag kun er
et problem i åbne og konkurrencesvage
afgrøder, fordi de kræver en høj jordtemperatur
for at spire. I tætte, tidligt
såede afgrøder, bliver de udkonkurreret
af afgrøden. Begge ukrudtsarter
De stigende temperaturer vil fremme de
mere varmekrævende ukrudtsarter som for
eksempel grøn skærmaks.
kan forårsage store udbyttetab under
optimale vækstforhold.
Det stigende kuldioxidindhold i luften
kan forskubbe konkurrencen imellem
afgrøde og ukrudt. Kuldioxid er
planternes føde, men ikke alle planter
er lige gode til at drage fordel af et stigende
kuldioxidindhold. Specielt i majs
kan man forvente, at ukrudt vil blive
et større problem. Det skyldes netop,
at majs er dårligere til at udnytte det
stigende kuldioxidindhold end flertallet
af de dominerende ukrudtsarter.
En højere temperatur i efteråret og vinteren
vil øge nedbrydningshastigheden
af jordherbicider som Boxer og Stomp.
Det betyder, at doseringen skal øges for
at opnå samme langtidseffekt som nu.
Hvad betyder disse ændringer for
pesticidforbruget?
For skadedyrenes vedkommende peger
pilen entydigt imod større problemer
og dermed en situation, hvor behovet
for bekæmpelse vil stige. Da der i dag
hverken er effektive alternative bekæmpelsesmetoder
eller resistente sorter
til rådighed, må der forventes, at det
betyder et stigende insekticidforbrug.
For sygdommenes vedkommende er
billedet mere broget, da nogle sygdomme
fremmes og andre hæmmes af
klimaændringerne. Vurderet afgrøde for
afgrøde peger pilen enten mod uændret
eller et stigende behov for bekæmpelse.
Klimaændringer DUPONT AGRO 5
Hanespore, som er en forholdsvis ny
ukrudtsart i Danmark vil få bedre betingelser
på grund af temperaturstigningerne.
Modsat skadedyrene er det for sygdommenes
vedkommende muligt gennem
valg af bl.a. resistente sorter at afbøde
nogle af effekterne af klimaændringerne
og dermed også stigningen i fungicidforbruget.
Erfaringer fra forsøg og praksis har
vist, at mulighederne for at få en god
ukrudtseffekt med lave doseringer
er bedre i vores del af Europa end i
landene syd for os. En medvirkende
årsag til dette synes at være, at klimaforholdene
på vores breddegrader er
gunstige både for afgrødens konkurrenceevne
overfor ukrudtet og herbicidernes
effekt. Prognoserne viser, at
klimaet i Danmark om 30 til 40 år vil
være, som det er i dag i det sydlige
Tyskland. Holder det stik, vil forholdene
være mindre gunstige for at anvende
lave herbiciddoseringer.
Samlet set kan der altså forventes et
stigende bekæmpelsesbehov. Hvis der
i mellemtiden ikke udvikles alternative
bekæmpelsesmetoder, fremavles
resistente sorter osv., betyder det et
stigende pesticidforbrug. Af mange
årsager bl.a. risikoen for pesticidresistens,
er det ikke ønskværdigt med en
større afhængighed af pesticider, end
tilfældet er i dag. Derfor er der behov
for at forske i nye bekæmpelsesmetoder
for at imødegå de udfordringer, som
klimaændringer vil føre med sig.

6 DUPONT AGRO Kopi sulfonylurea
Sulfonylurea kopiprodukter ...
Kender du risikoen?
Majsplanterne til venstre er behandlet med det originale DuPont Titus® mens majsplanterne til højre, der har lidt alvorlige skader, er
behandlet med et falsk Titus produkt. (Eksempel fra Asti, Italien).
Måske har du gode erfaringer med kopi plantebeskyttelsesmidler, men
før du afviser at der skulle være en forskel imellem originale minimidler
(f.eks. Ally ® ST, Express ® ST, Harmony ® Plus, Titus ® WSB og Safari ® ) og
tilsvarende kopiprodukter så læs følgende artikel.
DuPont har gennem de seneste 15 år
moniteret kvaliteten af kopi sulfonylurea
produkter fra hele verden.
Ifølge vores undersøgelse overholder
83% af kopi sulfonylurea produkter
ikke de internationale minimumskrav
for kvalitet også kendt som FAO’s
specifikationer (figur 1 næste side).
Mange af disse kopiprodukter var
forurenet med andre sulfonylurea aktiv
stoffer, indeholdt giftige urenheder eller
uidentificeret urenheder eller indeholdt
ikke den korrekte mængde aktiv stof.
Da urenhederne i disse kopiprodukter
aldrig er blevet testet og bevist sikre at
anvende, udgør de en betydelig risiko
overfor brugerens sikkerhed, miljøet
Kun 17% af kopi sulfonylurea
produkterne på markedet er
sikre at anvende.
og forbrugere. Sagt på en anden måde
- kun 17% af kopi sulfonylurea produkterne
på markedet er sikre at anvende.
Af Nina Jørgensen
Problemet med kopiprodukter af dårlig
kvalitet er aktuelt som aldrig før.
Alene i sæsonnerne 2006 og 2007
blev der, ud af 51 testede produkter på
markedet, i DuPont’s analyse program
ikke fundet et eneste metsulfuron
methyl kopiprodukt der levede op til
de internationale minimumskrav for
kvalitet (figur 2 næste side).
Af de testede metsulfuron methyl
(Ally) produkter var 37% forurenet
med et andet sulfonylurea.

Sulfonylurea midler kan generelt ikke
grupperes med andre plantebeskyttelsesmidler
såsom glyphosat, phenoxysyre
eller trifluralin, da de er effektive
i meget lave doseringer. Med en typisk
anvendelse af ganske få gram, typisk
3,75-7,5 g metsulfuron methyl (svarer
til 1–2 tabletter Ally ST) skal der ikke
mange milligram urenheder af andre
sulfunylurea stoffer til at skade afgrøden
eller den efterfølgende afgrøde.
F.eks. kan en forurening af nogle få
miligram rimsulfuron (aktiv stoffet i
Titus WSB) i korn skade afgrøden og få
effekt på udbyttet.
År for år rykker risikoen for kopiprodukter
af dårlig kvalitet nærmere
Danmark. Netop nu undersøges flere
metsulfuron methyl kopiprodukter
af myndighederne i Storbritannien,
Polen, Tyskland, Bulgarien og Belgien
på grund af mistanke om snyd med
kvaliteten af de registrerede produkter.
Fælles for alle sagerne er, at metsulfuron
methyl kopiprodukterne er
År for år rykker risikoen
for kopiprodukter af
dårlig kvalitet nærmere.
godkendt på basis af dokumentation,
som overholder de internationale
minimumskrav for kvalitet, men når de
markedsførte produkter efterfølgende
er blevet undersøgt, har det vist sig, at
de ikke overholder de gældende krav
til kvalitet. Årsagen hertil kan skyldes,
at producenten har anvendt et alternativt
aktiv stof, som varierer i renhed i
forhold til det aktiv stof, der blev an-
vendt i myndighedernes risikovurdering.
I figur 3 ses et eksempel på metsulfuron
methyl kopiprodukter fra en global
producent. Prøverne er fra henholdsvis
Storbritannien og Belgien, hvor produkterne
var at finde på markedet i sæson
2006. Ingen af de to produkter overholder
de internationale minimumskrav
til kvalitet, da begge produkter
indeholder ukendte urenheder.
fortsættes næste side
mAU
70
60
50
40
30
20
10
0
DAD1 A, Sig=230,4 Ref=400,80 (OCT05LF\013-1401.D)
B5528
A4098
IN581
D5803
Kopi sulfonylurea DUPONT AGRO 7
17%
Møder FAO
specifikationer
83%
Udenfor FAO
specifikationer
Figur 1: 83% af generiske sulfunylurea produkter lever ikke op til de internationale
minimumskrav (FAO specifikationer). Da urenhederne i disse kopiprodukter aldrig er
blevet testet sikre at anvende udgør de en risiko overfor sprøjtefører, miljøet og forbrugere.
Materialet bygger på prøver af 322 produkter analyseret i DuPont’s generiske analyse
program 1994 - 2007.
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
T6376
37%
Udenfor FAO
specifikationer
+ SU forurening
63%
Udenfor FAO
specifikationer
Ingen SU
forurening
Figur 2: 51 prøver af generiske metsulfuron methyl blev analyseret i perioden 2006 -2007.
Af disse prøver opfyldte ingen af de generiske produkter de internationale minimumskrav
til kvalitet (FAO specifikationer). Desuden var 37% af prøverne forurenet med andre
sulfonylureaer, hvilket udgør en betydelig risiko for uacceptable skader på afgrøden eller
problemer med efterfølgende afgrøder.
Kilde: DuPont’s generiske analyse program 1994-2007.
Metsulfuron methyl produkt fra Belgien
mAU
70
60
50
40
30
20
10
0
*DAD1 A, Sig=230,4 Ref=400,80 (MAY16LF\027-0301.D - MAY16LF\021-0201.D)
B5528
A4098
IN581
*
*
*
0 5 10 15 20 25 30 35 40
Metsulfuron methyl produkt fra Storbritanien
D5803
*
*
*
*
*
???
*
*
*
*
*
*
T6376
0 5 10 15 20 25 30 35 40
T6377
T6377
T6371
T6371 A
Ukendte urenheder
B7960
B7960
JJ824
JJ822
JJ824
JJ822
A
DHF82
DHF82
B
*
C
B
*
*
EMA-BEL-MSM-07/04-00077
*---Formulation Ingredient
???
* *
*
Formulerings ingredienser
EMA-GRE-MSM-06/08-00052
*---Formulation Ingredient
Figur 3: Svingende kvalitet af metsulfuron methyl 20DF formuleringer hos en større
generisk producent. Produkterne sælges som værende identiske på markedet.
Kilde: DuPont’s generiske analyse program 2007.
*
*
min
min

8 DUPONT AGRO Kopi sulfonylurea
Det betyder at de markedsførte produkter
ikke kan være identiske med de
produkter, der er evalueret af de
belgiske og engelske myndigheder, da
ukendte urenheder ikke er tilladt ifølge
FAO. På baggrund af disse resultater
har myndighederne i både Belgien og
Storbritannien bedt den globale producent
at trække produkterne fra markedet
og er på nuværende tidspunkt ved at
undersøge om der er mulighed for at
forfølge sagen yderligere.
Metsulfuron methyl kopiprodukterne
i figur 3 er endvidere registreret som
identiske produkter, men som det ses på
figuren har de to prøver forskellige
urenhedsprofiler og indeholder forskellige
formuleringsstoffer. Det kan derfor
tænkes at de to ens produkter kommer
fra to forskellige kilder og at de solgte
produkter ikke er identisk med det
produkt der oprindeligt var genstand
for en risikovurdering i begge lande.
Praktiske erfaringer med metsulfuron
methyl kopiprodukterne viser, at der
ofte er problemer med de fysiske
egenskaber samtidig med risiko for
afgrøder, sundhed og miljøet.
I Storbritannien har landmændene
udover skader på afgrøder og efterfølgende
afgrøder oplevet at metsulfuron
methyl kopiprodukterne har opløselighedsproblemer
og er vanskeligere at
vaske ud af sprøjten på grund af dårlig
fysisk kvalitet af kopiprodukterne
(tabel 1 nedenfor).
I DuPont synes vi disse informationer
om sulfonylurea kopiprodukter taler for
sig selv – Hvad synes du?
Rapporterede problemer med generisk
metsulfuron methyl produkter inkluderer:
Begrænset blandbarhed med andre produkter
Sedimentation i sprøjtetanken
Dysser stopper
Problemer med rester i sprøjten efter vask
Skader på afgrøder (hør)
Problemer med efterfølgende afgrøder (vinterraps)
Tabel 1: Praktiske erfaringer fra Storbritannien med generisk metsulfuron methyl
produkter der ikke opfylder FAO specifikationerne. (Kilde: Landmænd, uafhængige
planteavlskonsultenter og distributører).
Det håber vi du vil fortælle os ved at
svare på nogle få spørgsmål på vores
nye hjemmeside www.dupontagro.dk.
Når du svarer deltager du samtidig i
konkurrencen om - traditionen tro -
et weekend ophold for to på kro.
Herudover vil de første 100 besvarelser
modtage en T-shirt med den fornemme
titel En rigtig original!
Deadline for besvarelser er 1. april 08.
Yderligere information
Hvis du vil vide mere om de risici
der er forbundet med anvendelsen af
kopiprodukter af dårlig kvalitet er du
velkommen til at kontakte DuPont
på telefon 32 97 48 00 eller mail til
info@dupontagro.dk og bed om at få
tilsendt brochuren Sikker anvendelse
af minimidler i dansk planteavl.
Du kan også læse brochuren direkte på
nettet på følgende link:
http://www2.dupont.com/Crop_Protection/da_DK/assets/downloads/pdfs/
Kopiboglav.pdf

Absolute 5, som består af Lexus og
DDF, blev markedsført og anvendt
første gang i efteråret 2007, mens
Lexus har været på markedet i nogle år.
Lexus blev hurtigt kendt for at være
specialisten til bekæmpelse af agerrævehale,
storkenæb eller kornblomst, og
hovedsageligt anvendt til bekæmpelse
af disse arter i vinterhvede om efteråret.
Fra efteråret 2007 blev først Absolute 5, 5
og derefter Lexus godkendt til ukrudtsbekæmpelse
i al vintersæd inklusiv
vinterbyg om efteråret.
Absolute 5, Lexus og Curzate M DUPONT AGRO 9
Erfaringer med Absolute ® 5 og
Lexus ® fra efteråret 2007
Denne bredere godkendelse giver en
meget større anvendelse, idet de to
produkter til sammen er anvendt på ca.
100.000 ha i efteråret 2007, i de fl este
tilfælde i blanding med Boxer® SC og
Stomp® Pentagon.
Anbefalingerne har ikke kun været til
bekæmpelse af agerrævehale og bredbladet
ukrudt, men også til bekæmpelse
af vindaks, enårig rapgræs, samt stedmoder
og ærenprisarter.
Resultaterne indtil nu (midt i januar)
viser at de begge har givet den ønskede
virkning på de forskellige ukrudtsarter,
herunder de forskellige græsser.
Samtidig har de været skånsomme
overfor afgrøder, idet der kun har været
få tilbagemeldinger om lysfarvning af
afgrøden, hvilket vil være forbigående.
Har man brugt Absolute 5 eller Lexus
til bekæmpelse af agerrævehale, og der
er behov for at følge op i foråret, anbefales
det at anvende Topik i vinterhvede
til opfølgende behandling, når væksten
lige er begyndt.
Forventet registrering af
Curzate M har de seneste 25 år været et
af de mest anvendte produkter i vores
nabolande Holland og England.
Årsagen er, at Curzarte M beskytter
kartoffelplanten effektivt imod skimmel
samt har en kurativ effekt på linje med
de bedste produkter på markedet, samtidig
virker Curzate M effektivt imod
stængelskimmel og altanaria.
Doseringen er 2-2,2 kg Curzate M pr.
ha. Det anvendes fra 1. sprøjtning, med
Curzate ® M til sæsonen
7-10 dages interval, frem til de afsluttende
knoldskimmel-sprøjtninger med
Ranman eller Shirlan.
Curzate M består af aktiv stofferne
cymoxanil og mancozeb.
Tilsammen har de tre forskellige virkningsmåder
overfor skimmel. Det er
sandsynligvis en af årsagerne til, at der
ikke er set resistens i de 25 år
Curzate M har været anvendt.
Cymoxanil virker lokal systemisk og
transporteres translaminært gennem
kartoffelbladet, hvormed det beskytter
kartoffelplanten imod skimmel på
undersiden af bladet. Mancozeb er et
velkendt kontaktmiddel.
Læs mere på vores hjemmeside:
dupontagro.dk

10 DUPONT AGRO Picoxystrobin
Picoxystrobin
Det bedste strobilurin til
svampebekæmpelse i korn
Picoxystrobin blev introduceret på det
danske marked i 2006, som strobilurin
delen i Acanto Prima ® . Picoxystrobin
har meget god virkning på rust i korn,
skoldplet og bladplet i byg, samt god
virkning på bygmeldug. Strobilurin kan
med fordel stadig anvendes i hvede til
bekæmpelse af rust og for at opnå en
forgrønnende effekt.
En netop afsluttet brugerundersøgelse*)
for Acanto Prima viser, at
72% af de adspurgte landmænd var
tilfredse med effekten af Acanto Prima
i 2007.
Til den kommende sæson vil Acanto
Prima igen være det førende middel til
brug i byg. Desuden markedsføres det
rene picoxystrobin (Acanto ® ) i
5 liter forpakninger.
Picoxystrobin
– selv små doser virker aktivt
Nye forsøg viser, at picoxystrobin er
mere fleksibel i lavere doseringer end
andre strobiluriner.
Forebyggende behandling
I figurene 1A og 1B er effekten af
forebyggende behandling med picoxystrobin
(Acanto) på bekæmpelse af
henholdsvis bygbladplet og skoldplet
sammenlignet med to andre strobiluriner:
Amistar ® og Comet ® , samt
Proline ® og Opus ® (ej skoldplet). Bygplanterne
er inficeret med bygbladplet
og skoldplet én dag efter behandlingen
med de forskellige midler for at
simulere en forebyggende behandling.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
100
80
60
40
20
0
-20
AC
X/16
AC
X/2
CO
X/16
CO
X/2
Bekæmpelsen af bygbladplet med de tre
strobiluriner og Proline har ens god
virkning ved ½ dosering, mens virkningen
af Opus er utilstrækkelig.
Reduceres dosis til 1/16 dosering har
kun Acanto en tilstrækkelig virkning på
> 90%, mens virkningen af Comet og
Amistar er utilstrækkelig med ca. 70%
effekt, og Proline har meget lav virkning
ved 1/16 dosering.
Et lignende mønster ses for bekæmpelse
af skoldplet i figur 1B, hvor
Acanto og Comet begge har god
AM
X/16
X =250 gai/ha X =250 gai/ha X =250 gai/ha X =200 gai/ha X =125 gai/ha
AC
X/16
AC
X/2
CO
X/16
CO
X/2
AM
X/16
AM
X/2
AM
X/2
PRO
X/16
PRO
X/16
PRO
X/2
PRO
X/2
OP
X/16
OP
X/2
Figur 1 A
(øverst) og
1 B.
Lodret akse
står for procent
kontrol.
Figur 1A og B: Bekæmpelse af bygbladplet og skoldplet med 2 forskellige doseringer af
picoxystrobin (Acanto) (AC), Comet (CO), Amistar (AM), Proline (PO) og Opus (OP)
(Opus kun mod bygbladplet). Behandlet én dag før smitte med bygbladplet eller skoldplet.
Evaluering foretaget 15 dage efter smitte. Angreb af bygbladplet og skoldplet i ubehandlet
er henholdsvis 77% og 87%. Forsøg udført af DuPont ERDC 2007.
effekt ved ½ dosering, mens virkningen
af Amistar og Proline var
utilstrækkelig. Ved 1/16 dosering
var det kun Acanto som gav tilstrækkelig
effekt med > 80 % bekæmpelse.
Disse laboratoriedata bekræftes af
flere markforsøg rundt om i Europa,
hvor picoxystrobin opleves som
fleksibel at arbejde med og giver en
sikker bekæmpelse af bygbladplet og
skoldplet selv ved lave doseringer.
*) Brugerundersøgelse for Acanto Prima, DLG og DuPont oktober/november 2007. I alt 111 besvarelser fra landmænd der har
anvendt Acanto Prima i sæson 2007 er grundlag for statistikken i artiklen.

Anbefalinger
Vår- og vinterbyg:
Strategi med 2 svampesprøjtninger:
Stadie 29 - 31:
0,2 l Opus Team eller Zenit
Stadie 37 - 45:
0,6 - 0,8 kg/ha Acanto Prima
Strategi med 1 svampesprøjtning:
Behandling foretages i stadie 37 – 45:
A. 0,6 - 0,8 kg/ha Acanto Prima.
Ved kraftigt angreb af bygrust:
0,5 kg/ha Acanto Prima +
0,2 l/ha Folicur ®
B. 0,2 l/ha Acanto + 0,2 l/ha Proline
eller 0,375 l/ha Bell ® .
Vinterhvede:
Acanto medtages i behandlingen på
stadie 37 - 55:
0,2 l/ha Acanto + 0,2 - 0,3 l/ha Opus
eller 0,3 l/ha Proline eller 0,5 l/ha Bell
til bekæmpelse af brun eller gulrust, og
for at give forgrønnende effekt.
Kurativ behandling
Kurativ behandling af bygbladplet eller
skoldplet (behandling 2 - 3 dage efter
infektion) er ligeledes blevet undersøgt
i laboratoriet. Resultaterne giver samme
billede som for de viste figurer med
forebyggende behandling. Picoxystrobin
vil også i kurative situationer være
mere fleksibel i dosis i forhold til andre
strobiluriner, dog kan det forventes, at
effekten af alle produkter nedsættes i
forhold til præventive behandlinger,
da de viste produkter virker optimalt
forbyggende og ikke kan bekæmpe
fremskredne angreb af bygbladplet og
skoldplet.
Bygmeldug
Bygbladplet
Skoldplet
Bygrust
Hv. meldug
Gulrust
Brunrust
picoxystrob
in / Acanto ®
***(*) 1)
*****
***
****(*)
* 1)
***(*)
***(*)
Acanto
Prima ®
**** 1)
*****
****
***
** 1)
***
***
**(*) 1)
Amistar
®
*****
**(*)
*****
* 1)
***(*)
***(*)
Acanto + Proline 0,125 + 0,1
Amistar + Proline 0,125 + 0,1
Proline 0,2
Bell 0,375
Amistar + Folicur 0,125+ 0,125
Acanto + Stereo 0,125 +0,2
Amistar + Stereo 0,125 + 0,2
Acanto Prima 0,35
Rust
I 2007 var der nogen tvivl om effekten
af Acanto Prima mod rust da man
havde set en utilstrækkelig virking ved
brug af lave doseringer i forsøg. Den
tidligere omtalte brugerundersøgelse
for Acanto Prima viser at kun 4,5 % af
de adspurgte landmænd oplevede en
utilfredsstillende effekt af produktet
på bygrust i et år med fokus på netop
denne sygdom. Primære årsager til
utilstrækkelig bekæmpelse af rust i de
negative svar synes at være meget lav
dosering (0,2 – 0,3 kg/ha Acanto Prima)
eller forventning om kurativ virkning
af produktet. Netop ved lave doseringer
af Acanto Prima kan der ikke forventes
tilstrækkelig effekt på rust, da kun picoxystrobin
har effekt på bygrust, mens
det andet aktive stof cyprodinil kun har
meget begrænset virkning på sygdommen.
Opera ®
***(*) 1)
*****
****
****(*)
** 1)
****(*)
****(*)
Opus ®
***
***(*)
***(*)
****(*)
**
*****
****(*)
Proline ®
***
***(*)
****
****
**
***
***
Bell ®
**(*)
****
***(*)
****(*)
*(*)
*****
****(*)
1) På grund af resistens mod hvedemeldug og mod bygmeldug, kan nu også forventes tilfælde af nedsat effekt.
Virkning: *= svag (< 40 %), ** = Nogen (40 -50 %), *** = middel - god (51 - 70 %), ****= meget
god (71 - 90 %), *****= specialmiddel (91 - 100 %), (*) = ½ stjerne.
Picoxystrobin DUPONT AGRO 11
0 2 4 6 8 10 12 14
Folicur
****
***
***
*****
***
****(*)
*****(*)
®
EC250
Netto merudbytte hkg/ha
Figur 2: Netto merudbytte af svampemidler i 1/4 dosering ved forekomst af meget bygrust
(55%) i vårbyg (Power). Uddrag af tabel 19 i oversigten over Landsforsøgene 2007.
Udbytte i ubehandlet var 36,6 hkg/ha. Netto merudbytte er beregnet af Landskontoret for
planteavl.
Forsøg viser at picoxystrobin har god
virkning på bygrust, hvilket bl.a. kan
ses i figur 3, hvor picoxystrobin i
form af Acanto Prima og Acanto samt
blandingspartnere er testet mod bygrust
og sammenlignet med andre relevante
midler. På figuren ses, at løsninger
med picoxystrobin bekæmper bygrust
svarende til andre standardløsninger i
¼ dosering og eventuelt har tendens til
at give højere nettomerudbytte end de
andre behandlinger. Flere informationer
kan findes i Oversigt over Landsforsøgene
2007.
Konklusion af samlet effekt
afprøvninger.
En samlet konklusion af de mange
forsøg med bekæmpelse af forskellige
svampesygdomme er givet i tabel 1.
Af tabellen ses det at Acanto Prima og
Acanto har god virkning på de vigtigste
sygdomme i byg. Acanto bør altid
blandes med et svampemiddel med en
anden virkemekanisme for at undgå
udvikling af resistens.
Tabel 1. Relativ virkning af udvalgte
svampemidler i korn. Uddrag af Tabel 46
og 47 i Oversigt over Landsforsøgene 2007.
Artikel af Nina Jørgensen og
Erling Falch Petersen

12 DUPONT AGRO Kartofl er
„I kartoffelavl er der ingen
kompromiser, det er alt eller intet”
En dag i kartoffelmarken med konsulent Kim Madsen og
kartoffelavler Hans Bindesbøl fra Lyne i Vestjylland.
Kim Madsen
Kim Madsen er nu forhenværende
kartoffelkonsulent i Heden og Fjorden og
nuværende produktionschef i DANESPO.
Han rådgiver 100 kartoffelavlere, der
dyrker fra ca. 35 ha til 550 ha kartofl er.
Følger økonomien i kartoffelavl med
udviklingen i kornpriserne?
- Nej, det er ikke økonomisk godt, vi
mangler 35 % på bundlinjen i forhold
til kornpriserne. Stivelseskartofl erne er
OK så længe der er afkoblingsstøtte,
men i de kommende år aftrappes støtten.
Vi håber dog på, at melproduktionen
fortsætter.
- Vi kan se at korn- og majsstivelse
kommer stærkt specielt til medicinindustrien.
- Men der er altså ikke noget bedre end
sol over en blomstrende kartoffelmark,
der lige er sprøjtet for skimmel og hvor
der bare er styr på det hele!
Hvordan er sæson 2007 gået?
- Der fi ndes ikke standardår, men denne
sæson har været noget af en udfordring.
- Det startede med, at vi pumpede vand
væk fra markerne. Derefter var der
tørkelignende tilstande i store dele af
Jylland, hvilket betød et mindre udbytte
i de tidlige kartofl er og en dårligere
knoldsætning i fl ere kartoffelsorter.
Vi frygtede skurven på grund af tørken,
men skurven udeblev.
I uge 28 kom regnen, så det næsten var
umuligt at køre i marken uden at sidde
fast. Alt i alt gav det, bortset fra Vildmosen
og Lammefjorden, en fornuftig
avl for de avlere, der har holdt management
med at passe sprøjtetidspunkterne
for skimmel.
Skimmel
- Der kom skimmel meget tidligt igen
i år, allerede d. 6. juni. Det er som om
angrebene er mere aggressive end vi har
set tidligere og jeg tror ikke, det alene
er spore. Skimmelstrategien er klar:
1) Start med at sprøjte allerede først i
juni på 5-10 cm planter og
2) Hold sprøjteintervaller på seks dage.
- Sæsonen blev præget af, at det var
svært at skaffe skimmelmidler nok, da
det var nødvendigt at køre med op til 16
skimmelsprøjtninger. Det lyder måske
af meget, men er nødvendigt.
Til sammenligning kører man f.eks. i
Holland op til 30 gange. Vi har set svingende
effekter af Shirlan i reducerede
doser i år, så fremover er det altså fuld
Shirlan dosis, og det betyder at
Dithane bliver relativt billigere pr. ha.
Man skal stadig holde sig for øje at den
rette manganmængde kommer med ud.
Bejdsning af kartofl er
- I år har vi set det største stor skala
forsøg i Danmark nogensinde.
Markedet er totalt forandret efter at
Prestige er registreret, det er utroligt!
Prestige virker på cikader og har klart
sin berettigelse i avlen af stivelses-kartofl
er. Men med en effekt på 70 % på
bladlus, kan der komme meget virussmitte
i læggekartoffel-marken fra de
Jordb
Mark
Afgr
Gød
Gød
Plø
Læ
U
U

lus, der ikke bekæmpes.
Derfor er Prestige ikke den endegyldige
løsning, men et hjælpemiddel for
læggekartoffelavlere.
- I 2007 har vi lavet nogle demoforsøg,
hvor vi blandede Prestige og Rizolex
for at komme ned i pris. Det så godt ud,
der var ingen umiddelbar forskel at se.
Det er meget vigtigt ved reducerede
doser af Prestige, at man øger mængden
af aktiv stof imod rodfi ltsvamp ved at
iblande eksempelvis Rizolex.
Kartoffelavl er alt eller intet
- Er en avler ikke 160 % fokuseret og
undlader han bare en enkelt sprøjtning
kan hele avlen være ødelagt. Derfor
sker det, at jeg som rådgiver siger:
”Det er nu du skal i marken ellers
risikerer du årets høst!”.
- Vi er meget opmærksomme på at
sprøjte så lidt som muligt, men hvor vi
ikke kan gå på kompromis, er vi pisket
til at bruge så meget som nødvendigt.
Kartofl er er en højværdi afgrøde, og
investeringen kan være op til 40.000
kr./ha, så selvfølgelig afvejes hver
enkelt skimmelsprøjtning nøje både
økonomisk og miljømæssigt, men er
der risiko for hele avlen, er der ikke
noget kompromis, så er det nødvendigt
Mark data 2007
6, 6, 6, 6,4 4 4 pt. pt. 3,3 3 3 kt. kt. 9,5 mgt. 6, 6, 6, 6, 6,4
du du du ddu du du du du d m______ Areal ha___
Fa Fa Fa Fa Fa F bri ri rii ri rik ikk ik iks kks
ks ks k ka ka ka ka ka ka ka ka k rt rt rtt rt rtt rt r of of offl fl fl fl fll fl fle le le ler_____Sort____ le le le le le l va a a ________ ________
kg kgg kg kgg kg kgg kg k 14-3-15 pla la la la la la la la l sere re re re ree re r t _______
8/ 8//0 /0 /0 /0 / 6 - 280 kg kg kgg kg kgg kg kg kg kgg kg k N2 N2 N2 N2 N2 N2 N 4___________
6/ 6/ 6/ 6/0 /0 /00 /0 / 3_____ Stenstrenglagt __ 9/ 9//0 /0 /00 /0 / 3_______
0/ 0/0 /0 /0 /0 / 4_ planteantal _
Ri Ri Ri Ri Ri Riz izz iz izole le le le le le lex exx exx
undstal rt. 6,
nr / navn __27 - Medum______
m______ Areal Areal ha___ ha___10, 0,33___
øde ___Fa r_____Sort____
r_____Sort____ Ole
ning, dato og mængde _1100 kg
ning, dato og mængde _18/
jning ______16/ 3_____ 3_____ Stenstrenglagt Stenstrenglagt __29/ __
ggedato _10/ 4_ 4_ planteantal planteantal _41200_ _ 0_ 0_ bejsem. bejsem. bejsem. _Ri _ ex_ x_ x_
Hyppet ______Ne Ne Ne Ne Ne Ne Ne Ne Nej ej_______ jj_______
j
krudtssprøjtning / middel _03/ Ro Ro Ro Ro Ro R undu du ddu du du du du dup up upp + 1,25 Fe Fe Fe Fe Fe Fe F nix ix ixx ix ix ix ix_
krudtssprøjtning / middel _16/ Ti Tii Ti T tus_____________
Ukrudtssprøjtning / middel _20/ Ti Ti Ti T tus_____________
Vandet Vandet Vandet ___ ___ 28/ 8/ 8//0 /0 /00 /0 / 5 + 05/ 5/ 5//0 /0 /0 /0 / 6 + 21/ 1/ 1/0 /0 /0 /0 / 6 __ __ ___ __ ___ __ ___ __ ____ __ ___ __ ___ __ _____ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ _____ __ ___ __ ___ __ _____ __ __
1. Skimm. / middel 11/ 1/ 1/0 /0 /0 /0 / 6 – 2 kg kg kg kg kg kg kg kg k tri ri rii ri rid id id idd id idde de de de de deex ex ex ex x + 2 kg kg kgg kg kgg kg kgg kg k MN MN MN MN M + 0, 0, 0,15 IT IT ITT IT IT IT IT Cy Cy Cyp yp yp yp ypperb rb rb rb rb rb r
2. Skimm. / middel 14/ 4/ 4/0 /0 /00 /0 / 6 – 0, 0, 0,15 l Ra Ra Ra Ra Ra Ra Ra Ra R nmann__ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ __
3. Skimm. / middel 25/ 5/ 5//0 /0 /00 /0 / 6 – 0, 0, 0,3 l Shir ir ir ir irl rl rl rl rl rlla la la la la la la lan + 1 kg kg kgg kg kgg kg kgg kg k Tr Tr Tr Tr Tr Tr Tri ri ri riid id id idd id idde de de deex exx ex ex x + 0, 0, 0,15 IT IT IT IT IT IT IT Cy Cy Cyyp yp yp yp yp.
4. Skimm. / middel 30/ 0/ 0//0 /0 /0 /0 / 6 – 0, 0, 0,3 l Shir ir ir ir irl rl rl rll rl rlla la la la la lan + 1 kg kg kg kg kg kg kg kg kg kg k Tr Tr Tr Tr Tr Tr Tri ri ri riid id id idd id idde de de deex exx ex ex x + 0, 0, 0,2 Amis is is is i tar_
5. Skimm. / middel 04/ 4/ 4//0 /0 /00 /0 / 7 – 2, 2, 2,0 kg kg kg kg kg kg kg kg kg kg k Ri Ri Ri Ri Rid id id id id iddo do do do do domil il ill il i + 0, 0, 0,1 l Shir ir ir ir irl rl rl rll rl rlla la la la la la la la la lan___ __ ______ __ _____ __ __
6. Skimm. / middel 13/ 3/ 3//0 /0 /00 /0 / 7 – 0, 0, 0,3 l Shir ir ir ir irl rl rl rll rl rlla la la la la lan + 0, 0, 0,3 lll AA
AAmis is is is i tar_________ __ _____ __ ___ __ __
7. Skimm. / middel 20/ 0/ 0/0 /0 /00 /0 / 7 – 0, 0, 0,12 l Ra Ra Ra Ra Ra Ra Ra Ra R nmann + 1 kg kg kgg kg kgg kg kg kg kgg kg k Tr Tr Tr Tr Tr Tr Tri rii ri riid id id idd id idde de de deex exx ex ex ex ex_ xx_
x__ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ __
8. Skimm. / middel 25/ 5/ 5//0 /0 /00 /0 / 7 – 0, 0, 0,4 l Shir ir ir ir irl rl rl rl rl rlla la la la la la la lan__ __ _____ __ _____ __ _____ __ ____ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ __
9. Skimm. / middel 02/ 2/ 2//0 /0 /00 /0 / 8 – 2 kg kg kg kg kg kg kg kg kg kg k Tr Tr Tr Tr Tr Tr Tri rii ri riid id id id id idde de de deex exx ex ex_ xx_
x__ __ ___ __ ___ __ ___ __ ______ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ _____ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ __
10. Skimm. / middel10/ 0/ 0/0 /0 /00 /0 / 8 – 0, 0, 0,3 l Shir ir ir ir irl rl rl rl rl rlla la la la la la la lan + 1 kg kg kg kg kg kg kg kg k tri ri rii ri rid id id id id idde de de deex exx ex ex ex ex_ xx_
x__ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ _____ __ ___ __ ___ __ ___ __ __
11.Skimm. / middel 18/ 8/ 8//0 /0 /0 /0 / 8 – 0, 0, 0,4 l Shir ir ir ir irl rl rl rl rl rlla la la la la la la la la lan__ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ _____ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ____ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ _____ __ ___ __ __
12.Skimm. / middel 28/ 8/ 8/0 /0 /00 /0 / 8 – 2 kg kg kgg kg kgg kg kg kg kgg kg k Tr Tr Tr Tr Tr Tr Tri rii ri riid id id id id idde de de deex ex ex ex_ xx_
x____ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ _______ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ _____ __ ___ __ ___ __ ___ __ __
13.Skimm. / middel 04/ 4/ 4//0 /0 /00 /0 / 9 – 0, 0, 0,3 l Shir ir ir ir irl rl rl rll rl rlla la la la la lan__ __ _____ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ______ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ____ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ __
14.Skimm. / middel 13/ 3/ 3//0 /0 /0 /0 / 9 – 0, 0, 0,3 l Shir ir ir ir irl rl rl rll rl rlla la la la la la la la la lan__ __ ___ __ ___ __ _____ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ _____ __ ___ __ ___ __ _____ __ ___ __ ___ __ ___ __ __
imm. / middel 23/ 3/ 3//0 /0 /0 /0 / 9 – 0, 0, 0,15 Ra Ra Ra Ra Ra Ra Ra Ra R nmann__ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ____ __ ___ __ _____ __ _____ __ ___ __ _____ __ ___ __ ___ __ __
l 30/ 0/ 0/0 /0 /00 /0 / 9 – 1,2 l Re Re Re Re Re Re Reg egglo glo
lo lo lo lo l ne__ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ ___ __ __
____________________
ggggen_____
3/ 3//0 /0 /00 /0 / 5 - 1,5 l Ro
6/ 6/ 6/ 6//0 /0 /0 /0 / 5 - 15 g Ti
0/ 0/0 /0 /00 /0 / 5 - 10 g Ti
0,
Hans Bindesbøl
at sprøjte. Det er selvfølgelig ikke godt
for behandlingsindekset, men i kartoffelavl
er det alt eller intet.
Hans Bindesbøl, kartoffelavler Lyne
dyrker 68 ha kartofl er:
16 ha med melkartofl er – Canasta,
Oleva og Kuras
27 ha med spisekartofl er – Fontane,
Bintje, Sava, Fakse og
2 ha med tidlige kartofl er såsom Folva
og Solist
7 ha opformering.
Er det godt at være kartoffelavler?
- Vi tjener ikke så meget som andre, der
arbejder tilsvarende, men vi er frie, og
så er det rigtig dejligt at have avlen i
hus og gå og vente på den store dag, når
det er forår nok til at putte kartofl erne i
jorden. Det er helt ubeskriveligt!
Sæsonen har været præget af, at det var
vådt, tørt, vådt og vådt igen. Vi mistede
1½ ha, der stod under vand så vi er
sluppet rimeligt igennem. Det har været
problematisk med skimmelangreb i år.
Kartofl er DUPONT AGRO 13
- Vi har været over spisekartofl erne 10
gange og melkartofl erne 16 gange og
det er ikke for sjov, at jeg sprøjter. Jeg
vil da meget hellere sidde hjemme og
nyde aftensolen på terrassen sammen
med Kirsten end at køre og sprøjte en
sen sommeraften, men kartofl er giver
kun udbytte, hvis de bliver passet
ordentligt og man er der til tiden.
Har det givet godt?
- Kvaliteten uden skimmel og råd er
bedre i år end sidste år. Vi har avlet
500-650 tønder/ha i mel og omkring
450 tønder/ha i spisekartofl er.
Flensted siger, vi skal bejdse med
Monceren i spisekartofl erne fordi
Rizolex giver afsmag. Det er et gammelt
levn og kan allerhøjest gælde
dem, der tages op før grundlovsdag. Så
bortset fra dem bruger jeg Rizolex, det
er jeg godt tilfreds med.
Hvad er dine største udfordringer?
- Vi har haft lidt problemer med ukrudtet,
vi mangler Sencor og har kun 30 g
Titus pr. ha, så jeg er nød til at spare på
Titus til 2. og 3. ukrudtssprøjtning.
Men den største udfordring er helt klart,
at fi nde mandskab i sæsonen til at stå på
optageren. Jeg har været meget heldig
med dygtige folk, og så har vi et rigtig
godt samarbejde med Jens Peter som vi
lejer til at tage op for os.
Interview af Lars Byberg

14 DUPONT AGRO Overgaard Gods
Overgaard Gods
Godsforvalter Stig Andersson byder
velkommen med kaffe på godskontoret
en formiddag i november.
Man fornemmer straks at stedet har
historie, men også, at det den dag i dag
er et spændende sted med moderne
landbrug i stordrift, inklusiv en bred
vifte af relaterede aktiviteter.
Niels Haaning Libergreen, driftsleder
på markbrug og godsfuldmægtig
Karsten Roslev støder til selskabet.
I alt er der 38 ansatte på godset, beskæftiget
indenfor godsets mange
driftsområder: Planteavl, skovbrug,
svineproduktion, biogas, kornhandel og
transportvirksomhed.
Arbejdet i marken er dette efterår
forløbet godt, hvor såning blev afsluttet
d. 18. september lige med undtagelse af
arealerne, hvor der i sæsonen har været
hestebønner.
Overgaard Gods
Vi besøgte Overgaard Gods for at få en snak om pløjefri dyrkning
og optimering i planteavlen, men samtalen kom også til at handle
om anvendelse af bio-affald til produktion af strøm og til kompost.
Pløjefri dyrkning med undtagelser
På Overgaard Gods har man praktiseret
pløjefri dyrkning siden 1986. Historisk
set var formålet at undgå sandfl ugt,
da hovedparten af jorderne er inddæmmede
arealer med boniteten 1.
I stedet foretages en let stubharvning i
øverste jordlag. Efter 2-3 uger sprøjtes
med 1 l/ha Round Up og der foretages
en dybere harvning 1-2 dage inden
såning.
Godset har dog også en plov, som
bliver anvendt, hvor det passer ind. Det
er primært efter frøgræs. Desuden kan
der også være marker hvor problemer
med gold hejre og enårigt rapgræs
kan afhjælpes med en pløjning. Med
de eksisterende græsproblemer er det
afgørende at få behandlet i efteråret. På
marker hvor der desuden er spildfrø fra
kulturgræs (alm. rajgræs og italiensk
rajgræs) og væselhale, testes dette
efterår løsninger med Absolute 5 +
Boxer og Lexus + Flight.
Disse behandlinger har også god effekt
på en lang række bredbladet ukrudtsarter.
Generelt er væselhale også her på
stedet et stigende problem, som dette
efterår desuden er forsøgt imødekommet
med 3 l/ha Stomp. Endvidere
anvendes ploven ofte i forbindelse med
vinterraps og vinterbyg. Der er dermed
ikke noget som er sort eller hvidt i
forbindelse med dyrkningssystemer,
men der tages bestik af situationen.
Overgaard i tal Hektar
Markbrug 1633
Skov 364
Strandenge og øer 66
Andet 313
Overgaard Gods 2376
Dronninglund Storskov 944
IALT 3320

Optimering
I forhold til græsproblemer foregår
pløjefri dyrkning bedst med vårsæd i
markplanen, men på Overgaards inddæmmede
arealer er der begrænsede
muligheder for vårafgrøder, hvilket
giver en ekstra udfordring i planlægning
af sædskiftet. En undtagelser er
dog hestebønner som Overgaard Gods
dyrker med stor succes. Meget er blevet
forsøgt. I årene 1985-88 blev der i samarbejde
med Landbohøjskolen udført
forsøg med ca. 70 forskellige afgrøder,
hvor det viste sig at specielt afgrøder
som hvede, hestebønner og ærter klarer
sig godt i den specielle jordtype.
I forbindelse med markplanen for
2007/8 er det afgørende for optimering
af planteavlen de forventede afregningspriser,
da omkostninger til
maskiner, samt til gødning og kemi
stort set forventes at være den samme
uafhængigt af afgrøde. På nuværende
tidspunkt er det svært at finde noget der
kan måle sig med afregningsprisen på
hvede. Endvidere er der i markplanen
ca. 140 ha med maltbyg som placeres
på højtliggende marker, hvor der kan
avles byg af høj kvalitet.
I forbindelse med udnyttelse af de
tidligere brakarealer, forventes det at
arealerne bevares med græs. De vil
blive sprøjtet mod ukrudt til foråret og
der tages slæt til godsets biogasanlæg.
Godset producerer juletræer, pyntegrønt
og nobilisfrø som er eftertragtet på
grund af høj kvalitet, fortæller
Stig Andersson.
Bio-kompost og grøn energi
Et af de mange interessante områder
ved Overgaard Gods er udnyttelse af
organisk affald fra flere forskellige
kilder og til meget forskellige formål på
og udenfor driften.
Godset modtager hvert år ca. 30.000
tons have- og parkaffald fra Århus
kommune. Ved modtagelse placeres affaldet
i miler som herefter vendes et par
gange for at sikre iltning og ens kompostering.
Hele processen tager ca. 1 år,
og inden det er klart til at blive spredt
på markerne bliver store genstande soldet
fra. Der er en del arbejde forbundet
med anvendelsen, men resultatet er en
forbedret jordstruktur.
Overgaard Gods har også stor erfaring
med andre former for organisk affald.
Tidligere modtog godset slam fra flere
rensningsanlæg i Århus kommune.
Aftaler herom er ved at blive genetableret.
Kompostering af dette slam skal
i fremtiden foregå i lukkede containere
for at undgå kvælstof-emission til omkringliggende
naturområder under selve
komposteringen. Herefter hygiejniseres
materialet ved opvarmning til 70
grader. Den færdige kompost anvendes
til blandt andet haver, parker, legepladser
og fodboldstadions.
I en årrække er der også blevet arbejdet
målrettet på optimal udnyttelse af egen
Overgaard Gods DUPONT AGRO 15
Afgrøde 2007/8 Hektar
3 slæt + afgrøder 158,74
Alm rajgræs sild frø 104,35
Miljøgræs (grøn afg) 6,65
Silomajs 114,28
Vinterbyg 80,44
Vinterhvede, foder 347,68
Vinterraps 146,36
Vinterrug 207,27
Vårbyg malt 146,33
Hestebønner, vår 288,47
I alt 1600,57
Maskinpark
Mejetærskere: 2 stk. New Holland R980
Traktorer: 1 stk. New Holland TM190 TG
1 stk. New Holland 8560
2 stk. Ford 7610 til skoven
1 stk. Ford 4610 m/slåmaskine
2 stk. John Deere 8530
3 stk. John Deere 7800
Halmnedmuldere: 1 stk. Horsch Terrano 10 FG
1 stk. Gregoire Besson
1 stk. Lemken
Såmaskiner: 1 stk. 12 m Lemken Solitair
1 stk. Väderstad
Intern korntransport: 2 stk. Man 8x8
Gummigede: 3 stk. Volvo
Rendegraver: 1 stk. New Holland LB115
Bæltegravemaskine: Volvo EC210
gylle. Som led i opbygning af en
miljøvenlig svineproduktion stod det
første biogasanlæg på Overgaard Gods
klar i 2003. De følgende år blev anlægget
ramt af opstartsproblemer, men
i januar 2007 begyndte et ændret anlæg
at producere grøn energi i form af strøm
til det offentlige forsyningsnet.
Kapaciteten på anlægget er dog langt
større end den nuværende produktion,
da den næsten alene anvender gylle
fra godsets egen svineproduktion og
visse energi-afgrøder. I fremtiden når
produktionen bliver tilstrækkelig stor
forventes, at man i praksis skal separere
næringsstofferne fra, for at få størst
mulig udbytte af gyllens indhold.
Interview af Inge Fiil Poulsen og
Torben Jensen

16 DUPONT AGRO Optimalt markbrug
Regnskabets time ude i marken
Henning Hansen og planteavlskonsulent Torben Keiser kigger hveden efter.
Får du det optimale ud af af dit markbrug?
Et højt høstudbytte er ikke nødvendigvis
ensbetydende med et højt økonomisk
udbytte. Har du styr på, om dit tidsforbrug
står mål med indtjeningen?
Og hvad med maskinomkostningerne
– hvordan ligger du dér i forhold til
dine kolleger?
De første erfaringer
Landboforeningen Gefion var blandt de
første centre, som indførte produktionsrådgivning.
Gårdejer Henning Hansen,
Svendsholm, Harrested, har været med
siden 2006 og har dermed gjort sig de
første erfaringer med konceptet – og er
generelt tilfreds.
- Det er fint, at vi også har de økonomiske
resultater og ikke kun udbyttetallene
med, når vi mødes for at vurdere
det forgangne år og planlægge den
kommende sæson. Vi kan se, hvor jeg
har behov for at sætte ind, og ud fra
afgrødekalkulerne kan vi også beregne,
hvad det bedst kan svare sig at dyrke
næste år, siger Henning Hansen.
Tal i stedet for fornemmelser
Henning Hansen går efter det økonomisk
optimale. Derfor vil han i 2008
have et betydeligt større areal med
maltbyg, fordi det p.t. er økonomisk
bedst. Han ved endnu ikke, om han vil
benytte sig af muligheden for at prissikre
maltbyggen allerede nu eller satse
på, at prisen bliver endnu bedre.
Til gengæld ved han, at arealet med
hvede skal reduceres – især 2. års
hveden halter økonomisk bagefter.
Han er dog nødt til at have et vist
hvedeareal for at komme af med gyllen
fra sin sobesætning på en hensigtsmæssig
måde.
Tekst og foto: Journalist Ulrik Larsen
Uddrag fra artikel, som blev bragt i
Magasinet LandboSjælland i september 2007.
FAKTABOX
Produktionsrådgivning
Produktionsrådgivning udføres
af planteavlskonsulenterne og
indbefatter en grovanalyse af de
seneste regnskabstal og beregning
af dækningsbidrag pr. afgrøde og
pr. ha.
Grovanalysen bruges til at påpege,
hvor der er behov for at sætte ind
og til at optimere markplanen
(lægge en foreløbig markplan for
næste år).
Landmanden og konsulenten aftaler
hvilke fokusområder, der skal
arbejdes videre med.
Erfaringerne hidtil viser, at udgifterne
til rådgivningen hurtigt tjener
sig hjem igen i kraft af en bedre
økonomi i markbruget.

- Om tallene har overrasket mig?
Ja, men på den positive måde. I den
grovanalyse, som jeg får, er mine tal
sammenlignet med landets bedste
tredjedel, og der kan jeg se, at vi faktisk
ligger ganske pænt. Jeg har altid
troet, at vi høstede lavt, og så går man
jo og tænker over, hvad det er, man gør
forkert. Her får jeg nogle reelle tal at
sammenligne med, i stedet for fornemmelser.
Og så er det jo rart at se, at det
ikke er så galt alligevel ...
Brug dit regnskab
Jens Ole Pedersen, leder af planteavlsafdelingen
i Landboforeningen Gefion,
opfordrer planteavlerne til i endnu
højere grad at bruge regnskabstallene
til at se, hvor de kan forbedre sig. Det
råd er Henning Hansen helt enig i – og
følger det selv:
- Jeg gør en del ud af at lægge budget
og lave budgetkontrol. I relation til
markbruget er jeg meget opmærksom
på maskinomkostningerne. Sidste år fik
jeg ny mejetærsker.
En så stor investering hænger ikke
sammen, når jeg ”kun” driver 200 ha,
men heldigvis er vi to om den, så vi
kører på 500 ha og får dermed enhedsomkostningerne
ned.
Den nye mejetærsker gør det i øvrigt
meget nemmere for Henning Hansen at
følge et andet af Jens Ole Pedersens
råd: Få styr på udbyttet pr. mark.
Mejetærskeren er nemlig udstyret med
GPS og måleudstyr, så den automatisk
kan registrere udbyttet pr. mark – og i
mindre dele af marken.
Produktionsrådgivning med sammenligning
af økonomiske og faglige
resultater kan forbedre indtjeningen
i markbruget.
- Det er et godt værktøj, fastslår
Henning Hansen. Sidste år lærte jeg, at
der var områder af bygmarken, som det
slet ikke var værd at dyrke med byg.
I samme mark kunne udbyttet svinge
over 50 procent. Måske er det slet ikke
umagen være at dyrke forpløjningerne,
men i stedet lade dem ligge brak, for
generelt var udbyttet ringe dér. Det er
den slags informationer, du kan bruge
til noget. Det er en værdifuld viden,
fordi du præcist kan se, hvad der er
godt og skidt rundt om på markerne.
Konsulenten med i marken
Ifølge Henning Hansen er det også et
stort plus ved produktionsrådgivning, at
konceptet indebærer besøg af planteavlskonsulenten
og ikke kun telefonrådgivning.
- For mig er det vigtigt at få konsulenten
med ud i marken. Så kan vi bedre
se, hvad problemet er og drøfte mulige
løsninger. Konsulenten får en langt
bedre føling med bedriften, og det vil i
sig selv betyde, at han kan rådgive langt
mere målrettet ud fra mine driftsmæssige
betingelser, siger Henning Hansen.
Et årligt serviceeftersyn
Landboforeningen Gefion har indtil nu
haft ti planteavls- og økologikonsulenter
på kursus i produktionsrådgivning.
På kurset lærer de bl.a., hvordan de kan
bruge regnskabstallene til at rådgive om
markbruget.
Planteavlschef Jens Ole Pedersen:
- Konsulenten skal sammen med landmanden
give bedriften et serviceeftersyn,
hvor de billedligt talt tager en tur
i helikopteren og får det store overblik
over, hvad der går godt, og hvad der går
knap så godt.
- Vi laver en gennemgang af nøgletallene
for markbruget – udbytter, salgspriser,
omkostninger, arbejdstid osv.
Optimalt markbrug DUPONT AGRO 17
- Du skal ikke kun fokusere på udbyttet,
men på det samlede økonomiske resultat
for markdriften, lyder budskabet fra
planteavlschef Jens Ole Pedersen.
– og sammenligner med landets bedste
tredjedel. Nogle får sig lidt af en overraskelse,
når de ser, hvordan de ligger.
Udbyttet pr. ha kan svinge med 3.000
kr. fra de bedste til de ringeste.
- Mange tror, at bare udbyttet er i
top, så er alt i orden. Udbyttet er
selvfølgelig vigtigt, men sådan noget
som maskinomkostninger betyder
meget og kan nemt være det, der gør
forskellen på bundlinjen.
De med de højeste DB inden maskinomkostninger,
er ikke altid dem, der har
højeste DBII. Denne grovanalyse kan
vise, om der er problemer, som måske
bør udsættes for en nøjere maskinanalyse,
bemærker Jens Ole Pedersen.
Planteavlskonsulenterne fra Landboforeningen Gefion har været på skolebænken for at
få styrket den økonomiske indsigt.

18 DUPONT AGRO Norge
Erfaringer fra Norge 2007
Ca. 60 km syd for Oslo og en times kørsel fra Svinesund i Sverige bor Øivind Funderud på Skotvedt gård i Våler kommune.
Gården ligger i en typisk jord- og skovkommune i et område af Norge som har nogen af de bedste forudsætninger for landbrug.
DuPont Agro er denne gang taget en tur til Norge for at se på de
produktionsvilkår og muligheder som en norsk korn- og svineproducent
lever under.
Øivind er 41 år, gift med Kjerstin
Wøyen Funderud, har 2 børn og har
et landbrug med korn og slagtesvin.
Herudover arbejder han som landbrugskonsulent
i lokalbanken Rygge-Vaaler
Sparebank 4 dage om ugen.
Skotvedt gård er på 55 hektar agerjord,
hvilket er over det dobbelte af en
norsk gennemsnitsgård, og 75 hektar
skov. Desuden produceres der 1.750
slagtegrise om året, i hold med 500 stk.
i stalden ad gangen.
Der er ingen fastansatte, arbejdsindsatsen
på gården er udelukkende baseret
på familien. Øivinds far, Jens-Fridtjof
(75 år) er i fuld vigør og hjælper til i
den daglige drift af gården.
Morgenens opgaver klarer Øivind før
han kører på arbejde, mens hans far
tager sig af eftermiddagens arbejde.
Øivinds hustru er for nylig valgt til ordfører
i kommunen for Senterpartiet.
Året 2007 har været et helt specielt år
Foråret startede tidligt med såning fra
3.-4. april. Det var koldt men tørt, med
frodige kornmarker som udviklede sig
godt. Så kom det kraftige regnvejr 7.-8.
juni, som gav oversvømmelser. Ustabilt
vejr med regn fortsatte hele sommeren.
Først havde vi kornmarker med meget
stort udbytte-potentiale, men på grund
af vejret vendte situationen. Totalt kom
der i år 220 – 230 mm mere nedbør
inden høsten.
Funderud dyrker byg, havre og vinter-
og vårhvede. Den bygsort, som blev
dyrket i 2007 var den norske 6-radssort
Edel, som er en ret tidlig sort. Til
ukrudtssprøjtningen valgte Funderud
en tankblanding med Express + Starane
(1,3 tabl + 0,35 l / ha) i ca. 200 liter
vand/ha. Det er en bredspektret blanding,
som er enkel og sikker i brug i
relation til gårdens ukrudtsfl ora. Alle
sprøjtninger foregår med en Hardi 12m.
På grund af de hyppige regnbyger og
begyndende angreb af Septoria valgte
Øivind både at sprøjte mod svampe
og vækstregulering i det kraftige byg.
Valget faldt på det nye svampemiddel
Acanto Prima, som ifølge forsøg er det
bedste på markedet til byg.

Acanto Prima blev tankblandet med
Moddus, og udsprøjtet på fanebladsstadiet.
Doseringen var 1 kg Acanto
Prima og 0,15 l Moddus pr. ha.
Virkningen var meget tilfredsstillende
sammenlignet med et mindre ubehandlet
areal. Acanto Prima var let at håndtere,
siger Øivind. Han foretrækker
tørre præparater som tabletter og granulater
og vælger disse fremfor flydende
når valgmuligheden er tilstede.
Udbytteniveauet blev på 4,8 t/ha, og det
er Funderud rimelig tilfreds med for et
atypisk byg-år. Normalt ligger udbyttet
for gården på ca. 5,5 tons/ha.
Extra gødning med svinegylle i
vinterhvede gav merudbytte
På Skotvedt blev der dyrket 16 ha
vinterhvede i 2007, hvoraf 13 ha var
Mjølner sorten og 3 ha Olivin.
Vinterhveden blev 11. april tilført 75
kg N i form af en 25-2-6 NPK gødning.
For at få en mere rationel svinegyllehåndtering
prøvede Øivind med extra
gødskning af Olivin med ca. 20 tons
gylle pr. ha, udlagt med slæbeslanger,
da afgrøden var ca. 20 cm høj (5.maj).
Gødningstilførsel gav hurtigt synlige
forbedringer.
Efter høsten og levering af den samlede
høst, gav Mjølner 5,8 t/ha, mens Olivin
gav 6,6 t/ha. Begge arealer havde fået
samme behandling på nær forskellig
gylletilførsel.
Selv om man ikke kan udelukke at
sortsforskellene kan spille en rolle,
mener Funderud bestemt, at det var
tilførslen af gylle, der gav den afgørende
forskel. Normalt ligger udbyttet
på 6,2 – 6,5 t/ha, så Funderud er
ikke tilfreds med et udbytte, der ligger
lavere end 6 tons.
Krav om reduceret jordbehandling
Funderud’s gård ligger i et nedbørsområde
til en større indsø, som hedder
Vannsjø. Indsøen er præget af stærk
fosfor-forurening. Myndighederne har
pålagt landbruget restriktioner / forbud
mod efterårspløjning på erosions-udsatte
arealer, og man ønsker mindst mulig
jordbehandling om efteråret.
Stubarealerne er mindre udsatte for
erosion. Funderud er derfor holdt op
med at pløje om efteråret. Landbrugspolitikken
med det regionale miljøprogram
giver arealtilskud til en ændret
jordbearbejdning (stubareal) differentieret
efter erosionsrisiko (4 klasser),
varierende fra 400 – 1700 NOK/ha.
Funderud ligger i gennemsnit på 1000
NOK /ha.
For at bekæmpe kvik og græsukrudt
sprøjtes alle stubarealer systematisk
om efteråret med Roundup. Doseringen
afhænger af mængden af kvik.
Jordbehandlingen til vårsæd udføres
med en Tume spaderulle harve med
rørtromle eller med en stubkultivator
med gåsefodsskær. Derefter harves med
en Tume såbedsharv, før der sås med
en Rapid 3m såmaskine med dobbelt
slæbeplanke. Sidstnævnte var en nyanskaffelse
til 2007-sæsonen.
Til vårhvede harves umiddelbart
efter tærskningen og der harves med
såbedsharve lige inden såning. På det
tidspunkt er ukrudt og spilkorn spiret.
Økonomi
Landbruget har haft stor nedgang i lønsomheden
de sidste 15 år. Øget maskinsamarbejde
har været nødvendigt.
Funderud har foreløbig en tromle sammen
med 4 andre bønder.
På grund af det lavere udbytteniveau,
små ejendomme, et højt omkostningsniveau
og irrationelle arealer har norsk
landbrugspolitik efter krigen været
baseret på toldbeskyttelse og subsidiere
priser højere end verdensmarkedspriserne.
Ifølge den tidligere Bondelags-formand
har dette været en bevidst politik fra
myndighederne, og man har haft folkets
støtte til det, idet Norge ikke har været
selvforsynende med mad.
Indtil dette efterår har norske kornpriser
altid ligget betydelig højere end i
Sverige og Danmark. Basis-kornprisene
er politisk aftalt med regeringen fra år
til år, og er i 2007-2008 som følger:
Norge DUPONT AGRO 19
Brødhvede: 215 NOK pr. 100 kg
Foderhvede: 186 NOK pr. 100 kg
Foderbyg: 181 NOK pr. 100 kg
Havre: 165 NOK pr. 100 kg
Forventninger til 2008 sæsonen og til
fremtiden?
Blandt bønderne er der nu, ifølge
Funderud, store forventninger til højere
kornpriser i 2008. Vi har foreløbig
ikke set noget til de prisstigninger, der
har været på verdensmarkedet, hvor
priserne nu er oppe på norsk niveau,
siger Funderud. Derfor er han nu mere
optimistisk end han har været længe.
Foreløbig har han ikke ændret på dyrkningsplanen.
Når vi spørger Funderud til mulig norsk
EU-medlemsskab i fremtiden, har han
ikke tiltro til det, nu hvor priserne er
på samme niveau. Norske enheder er
for små og udbyttet for lavt til, at de
kan konkurrere. På husdyrsiden bliver
besætningerne og de 1750 svin pr. år
for små. Men som sagt er han mere
optimistisk end han har været længe!
Interview af Trond Anstensrud,
DuPont Norge