birgitte rahbek og mogens bähncke tro og skæbne i jerusalem

ørnene en smule, formentlig mest i bibelkundskab. Men da de
mange svenske <strong>og</strong> lokale børn kommer til, indser man, at det er
nødvendigt at gøre mere ud af lærdommen, <strong>og</strong> så indretter man en
skole i koloniens gamle hus ved bymuren. I 1898 modtager kolonien
to nye medlemmer, John and Mary Dinsmore fra USA, som har været
på bryllupsrejse i Grækenland n<strong>og</strong>le år forinden <strong>og</strong> i den
forbindelse t<strong>og</strong> en tur til kolonien i Jerusalem. Nu kommer de
tilbage. De er begge uddannede lærere fra Maine i det nordøstlige
USA, hvor John har været rektor på Lincoln Academy med speciale i
botanik. Han bliver den vigtigste lærerkraft i kolonien i disse
år.
Klokken 7.30 blæser John Dinsmore afgang til skolen, <strong>og</strong> så går
de - før morgenandagten - to <strong>og</strong> to afsted til det gamle hus.
Den 3. april 1899 skriver Maria Matsson hjem til sin kusine
Kristina <strong>og</strong> fortæller om skolen:
Jeg går i skole om dagen. Vi er omkring 40 børn i dette hus, <strong>og</strong>
vi går alle til et andet hus, som ligger i den gamle by, <strong>og</strong> har
timer, bortset fra tre som er meget små. Omkring otte arabiske
børn kommer <strong>og</strong>så til vores skole. Vi er delt i fem klasser, den
mindste klasse består af kun små børn. De mindste børn er kun tre
år gamle. De har blot en lille øvelse om formiddagen. Når vi går
til skolen ser vi mange ting, som er forskellige fra Sverige,
såsom æsler, kameler, store gedeflokke <strong>og</strong> fåreflokke. Folket er
meget anderledes end andre folk i påklædning. Om fredagen har vi
ingen skole, så undertiden tager vi til forskellige steder, såsom
Mispah, Oliebjerget <strong>og</strong> mange andre steder.
Omkring 1903 er der etableret en rigtig skole, som efterhånden
tager mange børn ind udefra; ofte overstiger antallet af lokale
børn koloniens. Antallet af børn i kolonien begrænses af cølibat-
kravet, selvom der løbende kommer nye medlemmer med børn til
kolonien.
Kolonien har altså skiftet syn på spørgsmålet om undervisning.
Måske har Messias' udeblivelse hjulpet til holdningsændringen; i
hvert fald bliver det nu ikke blot koloniens egne børn, der får
undervisning, men man påtager sig <strong>og</strong>så at uddanne andre børn.
Niveauet må ligge højt, for den arabiske direktør for Jerusalems
100