birgitte rahbek og mogens bähncke tro og skæbne i jerusalem

sig i tilhængere <strong>og</strong> modstandere af det nye. I 1863 dannes Nås
Missionsforening af en folkeskolelærer Falk, som mest ser det som
sin opgave at omdele opbyggelige skrifter. Missionsforeningen
kommer i konflikt med den etablerede statskirke, en strid der
kulminerer, da der kort efter tiltræder en præst, som er stærk
tilhænger af tidens strengt kirkelige schartauanske bevægelse <strong>og</strong>
derfor modstander af alle frikirkelige ideer. Han sætter sig imod
missionens udbredelse <strong>og</strong> prøver at hindre alle møder. Hans forsøg
får modsatrettet effekt: befolkningens interesse for det nye
øges, <strong>og</strong> man søger i stedet sammen <strong>og</strong> holder mission i hjemmene
<strong>og</strong> på gårdene. I 1874 bygges der et missionshus i Nås, <strong>og</strong> så
optrappes stridighederne.
Et vigtigt punkt for vækkelsesbevægelsen er at få lov til at
uddele nadveren under missionsmøderne. Det er kirken selvsagt
imod. Det er <strong>og</strong>så forbudt efter svensk kirkelov. Med bekymring må
kirken se på, at "druk, hor <strong>og</strong> løgn trives i s<strong>og</strong>net, <strong>og</strong> at
s<strong>og</strong>nebørnene går direkte fra usædelighed til nadver <strong>og</strong> tilbage
igen". Umoralen er høj i disse år, rapporterer s<strong>og</strong>nepræsterne
mellem 1860 <strong>og</strong> 1880.
Parallelt med den religiøse mobilisering går emigrationsbølgen
over Skandinavien. Fra midten af 1800tallet <strong>og</strong> århundredet ud
udvandrer 40% af Nås' befolkning. I midten af 1880erne emigrerer
flere unge piger til Chicago, blandt dem Mathilda Helgsten. Hun
knytter forbindelsen mellem Chicago <strong>og</strong> Nås, som får et afgørende
udslag, da Olof Henrik Larsson, som Mathilda gifter sig med i
Chicago i 1888, dukker op i Nås i efteråret 1889 <strong>og</strong> begynder sine
fordømmende forkyndelser.
Olof Henrik Larsson prædiker parusien, dvs. overbevisningen om,
at Jesus vender tilbage til jorden. Det tror Spaffords <strong>og</strong>så på.
Begges tillid til, at dette vil ske, kan komme fra de samme
kilder, nemlig fra Dwight L. Moody i Chicago <strong>og</strong> fra en på den tid
kendt svensk eskatol<strong>og</strong>isk missionær, Fredrik Fransson.
Fransson er født i Nora i Bergslagsområdet i 1852. Han udvan-
drer som 17årig til Amerika <strong>og</strong> bliver i løbet af 1870erne elev af
Moody. Her lærer han vækkelsesprædikanternes metoder, <strong>og</strong> han får
snart et navn flere steder i verden. Fransson rejser flittigt i
61