38 Brækkede armen fem steder Helga blev efterhånden mere og mere involveret i nærmiljøet. ”Der var ikke noget, der hed arbejde og fritid. Det fl ød sammen”, siger Helga, som ofte talte med forældre til børn i fritidscentret, når hun mødte dem på gaden. ”Forældrene oplever, at vi ikke bare er nogen, der kører ud af området om aftenen. Vi er ganske almindelige beboere, der bare har det som arbejde. Vi er alle bare beboere i <strong>Tingbjerg</strong>, og vi handler og kommer de samme steder”. Den dag, Helga fl yttede ind – og mens fl yttebilen stadig holdt ude foran – bankede <strong>nabo</strong>konen på og spurgte, om hun kunne låne noget sukker. Så var der kontakt. At det var rart med gode <strong>nabo</strong>er, oplevede Helga blandt andet en dag i 1962, da et af hendes børn skulle begynde i skole. ”Jeg stod og strøg den kjole, hun skulle have på, da jeg hørte hende råbe ude fra fortovet: ’Jeg tager den lige hen over’. Og så lød bumpet. Hun var hoppet over gelænderet, og hendes arm lå helt forkert. Min mand havde lige sagt farvel. Så jeg ringede på hos <strong>nabo</strong>en, der tog sig af de to små, mens vi kom af sted til hospitalet med ambulance. Armen var brækket fem steder. Jeg var kommet af sted uden penge og kunne ikke låne penge til en busbillet på hospitalet. Heldigvis var der en rar kioskmand, jeg kunne sælge nogle cigaretter til – og komme hjem”, <strong>fortæller</strong> Helga. Nogle år senere fl yttede hun med familien ind på Terrasserne. Godt netværk Det var ikke kun gennem arbejdet som klubmedarbejder og godt <strong>nabo</strong>skab, at Helga skabte netværk. Hun var aktiv på mange fronter. Jørgen Andersen tog blandt andet initiativ til et fællesråd i <strong>Tingbjerg</strong>, hvor Helga var sekretær. Fællesrådet bestod af <strong>Tingbjerg</strong>s to beboerforeninger samt alle institutioner, blandt andet biblioteket, frimærkeklubben og billardklubben ”Det har også været med til at få os til at holde sammen i <strong>Tingbjerg</strong>”, siger Helga, som har siddet i beboerforeningen i <strong>Tingbjerg</strong>, i HT’s bestyrelse samt på Rådhuset som medlem af Borgerrepræsentationen i 12 år. Og da der senere kom en teaterforening i <strong>Tingbjerg</strong>, var hun også med i den. ”Skolen havde en fantastisk scene og et fl ot scenetæppe, som væveren Lise Warburg havde lavet. Det skulle bruges. Så gik vi rundt og ringede på alle dørene og fortalte om teaterforeningen og spurgte, om folk ville være med”, <strong>fortæller</strong> hun. <strong>Tingbjerg</strong> Teaterforening kunne blandt andet præsentere lystspillet Solstik med Dirch Passer og Daimi. Foreningen eksisterer ikke længere. ”Det var kun dengang, der var penge til dét”. Helga blev ”plantet” i <strong>Tingbjerg</strong>, men hun har i den grad slået rod og bor stadig på Terrasserne.i
Jeg kan godt lide at arbejde med børn og med mennesker i det hele taget. Det var rart at kunne være med til at gøre dem glade Efteråret 1961. På vej til Voldparkens Skole for at stemme. 39
Change language