Din nabo fortæller - Tingbjerg Forum

44
Fat i traditionerne
– til fest i Tingbjerg
Der blev holdt mange fester og arrangementer i Tingbjerg. Både for børn og voksne.
Fastelavn, sankthansaften, bankospil, jule-, efterårs- og sommerfester – samt private fester.
De fl este beboere i det ’gamle’ Tingbjerg husker, hvordan sankthansaften løb af stablen her. Den blev
fejret med maner og var et stort tilløbsstykke i mange år. Det startede om eftermiddagen for børnene.
”Man kunne købe pølser, is og mad og kaff e. Der var også mulighed for at grille og lave snobrød.
Vi havde et kæmpe bål midt i folden og et stort fyrværkeri bagefter”, fortæller Helga. Og selv om
folk var fl yttet fra Tingbjerg, tog mange derud, når det var sankthans.
Birgit er en af dem, der var med fra starten og i fl ere årtier frem.
”Jeg var der med mine egne børn i 70’erne, og senere – i 90’erne – gik jeg derover med mine
børnebørn. Der var også tombolaer, og børnene havde mulighed for at ride på heste. Det var meget
hyggeligt, og der var altid mange mennesker”, siger Birgit, som også har været til blandt andet juletræsfest
og fastelavn med sit ældste barnebarn.
Juletræsfest og fastelavn for børn
”Fastelavnsfesterne blev holdt i enkelte gårde”, erindrer Jesper. ”Det var ikke så arrangeret, at man
skulle melde sig til eller købe billet, derfor var det mere tilgængeligt. Der var altid rigtig mange
voksne og børn med til tøndeslagning, også selv om det var en lille gård, vi havde. Der var et stort
fællesskab om det.”
Fremmødet var også stort til juletræsfesterne i Tingbjerg, der blandt andet blev holdt i selskabslokalerne
på Ruten, og hvor der var stort juletræ, godteposer til børnene, og man dansede om træet
og sang julesange.
Højtider og mærkedage var i det hele taget i højsædet i 60’ernes og 70’ernes Tingbjerg.
”Jørgen Andersen (forstander for SBBU, Socialt Boligbyggeris Ungdomsklubber, red.) gik meget op
i traditioner. Og det lå ham på sinde, at vi altid pyntede op – os der boede herude. Til jul, påske og
fastelavn. Vi havde fat i traditionerne”, siger Helga.
”Vi skulle pynte op i vinduerne. Det var også et signal til nye beboere om, at sådan gør vi herude.
At det er vores tradition.