DKP og Frihedskampen Bind 37

'~
:l
34
..... Ub.t=-····
--... ",'
'';:':-~ .• -~-t..-_~_-:..':''':'':''';':.:..J1fb'.;.
-4 -
Frihedsraadets Arrestationsudvalg maatte derfor endnu en Tid have Ledelsen
af Interneringerne I,andet over; dette præciseredes ved Udsendelser
til Regionsscheferne og Frihedsraadets Lokalkomiteer den 11. og 13.~aj.
(Bilag A og B) Først den 13.Maj var Politiet saa vidt etableret, at man
kunde fastslaa, at Ansvaret fra den TIato overgik til Politiet. TIe Arrestationerne
stadig foregik under Frihedskæmpernes Medvirken, var Forholdet altsaa
næsten' byttet om, idet Arrestationerne før den Tid fandt St",d IJnder Fri··
hedsbevægelsens Ansvar, men med Politiets N.edvirken.
Efter den 13.Maj har Frihedsb:emperne . paa Linie med alle ane.re Borgere··
alene haft Beføjelse til at anholde l hvor ."Øjemedet" - som I.etsloven
siger . ellers vilde forspildes, og der ingen Tvivl er om Forbrydeleen og
Identiteten. Ogsaa uden for disse Tilfælde har Frihedskæmpere enl,elte steder
foretaget Anholdelser. m.v. paa egen l:aand; dette har v[;ret uneføjet
og er som saadant paa det skarpeste blevet paatalt og disciplinært straffet
af de respektive Ledelser.
Et Forhold, der forklarer, men nat~rligvis ikke undskylder Frihedskæmpernes
Disciplinbrud i disse Tilfældf>, er, at Politiet mange Steder ikke
havde tilstrækkeligt ~~andskab til at videreføre Arrestationerne i et tilfredsstillend~
Tempo; enkelte Steder havde man Indtryk af, at det ogsaa
skortede paa god Vilje hos Politimyndighederne. Dette var dog Undtagelser;
stort set var og er Samarbejdet med Politiet godt, takket være navnlig de
'Politifolk, der allerede inden Kapitulaticnen gjorde et fortrinliGt Arbejde
inden for den aktive Frihedsbevægelse, og som fik Lov til at gøre ~jeneste
hos os efter 13.Maj.
Medens alle Arrestationer efter den 13.Maj er sket paa Justitsæinisterens
Ansvar, - bortset .fra dem, der er foretaget af de Allierede uden
Ansvar for nogen dansk W~ndighed - er Interneringen af de Personer, der var
sat fast før denne Dato, opretholdt paa mit Ansvar. Forholdet var det, at
da Politiet maa· overholde Grundlovens Bestemmelse om Fremstillir.g for Dom-·
mel' inden 24 Timer, havde man Valget mellem 1) at lade de internerede løbe
igen, hvad der var en Umulighed, 2) at lade lolitiet foretage qrundlovsbrud,
!Lll~r 3) at lade Modstand~bevægelsen beholde de internerede som en
Art Krigsfanger, indtil Politi og Domstole var parate til at overtage dem.
(Udtrykket "Krigsfanger l! maa dog ikke tages for bogstaveligt, idet heller
ikke dette dækker Begrebet; man maa siges at staa over for en i vor hidtidige
Retsorden uforudset, af Krigsforholdene nødvendiggjort Sikringsforanstaltning)
•
•!..
'", .