DKP og Frihedskampen Bind 37

65
hovedtrappen i gestapos hus - for ikke under tortur at komme til
at røbe noget. En række illegale bladredaktører dræbtes eller de-
porteredes. Af ~5bladfolk, som samarbejdede med Information 1
maj· 1944, var inden l.november 13 ~æbt, 11 deporteret, lo i fan-
genskab i durnnark, og 7 flygtet til Sverige. Kun 4 var tilbage i
arbejdot. Men nye mænd var altid parat til at rykke ind 1 ræ~terne,
og gestapo n~ede aldrig at knuse den illegale danske prosse eller
dens nyhedstjenesto.
Den illegale danske presse var særpræget ved sit ret høje
tekniske standard. tiDe frie Dansket! havde således farvef'orsider i
firefarvetryk, og en række af bladene udkom trykt og med billeder.
Flertallet var dog duplikerede, som det kendtcs ogsA i Norge og i
de andre besatte lande, og det blev snart sådan, at det duplikerede
ord vejede tungere i offentlighedens bevidsthed ond de trykto ord i
do legal o aviser.
En faktor i.don danske modstand var kirkLn. Den kunde som
officiel institution betragtet gennemleve besættelsen ret uanfægtet.
Det kom 'ikke til kirkekamp, eg selvom kiI'ken i adskillige tilfæl ...
de offentligt gennem skarpe hyrdebrove, der tog afstand fra tyske
overgreb, kastede tyskerne handB~en, vovede de aldrig at tage en
Aben kamp mod kirken op, dertil var deres erfaringer fra Norge alt-
for dårlige. Men tyskerne var klare over, at kirken repræsente-
rode an fara for dom. Derom vidner de mange arrestationer af præ-
ster og adskillige clearingmord på kirkefolk. Præsternes prædiken
var ikke under Qensur i samme grad som pressen. Ganske vist modtog
præsterne fra kirkeministeriet (på opfordring af'udenrigsministe-
riet) adskillige henstillinger om ikke at omtale bestemte ting,
blandt andet den norske kirkekamp. Karakteristisk er digterpræsten
Kaj Munks svar på en s~dan'henstilling, hvor det blev fremhævet
at præsterne ved deres prædiken skadede Danmarks forhold til Tysk-
land: tf •• Det er bedre at skade Danmark i forholdet til Tyskland
end til den Herre JOBUS tl • Gennemg&ende rettede præsterne eig da
heller ikke oft~r d1s80 henstillingor, og de prædikede af tor dores
samvittighed. I radioon var prædikcntranam1ssioncrnc do enesto ud-o
sondolsor, dor ikke var oensureret af tyskorno.
I