PÅ SPORET AF DANMARKS KOMMENDE POLITIKERE - SUF

Bourdieu således med en opfattelse af, at der i den sociale verden eksisterer nogle
objektive strukturer, som er uafhængige af agenternes bevidsthed, og at disse strukturer
er i stand til at lede individernes praktikker (Bourdieu 1998:52). I sit arbejde viser han
bl.a., hvordan de valg som normalt opleves som individuelle og bestemt af personlige
præferencer, har en stærk sammenhæng med agentens sociale baggrund og dermed
sociale position i samfundet (Prieur 2001:516). Ifølge Bourdieu fødes agenten ind i en
bestemt position i samfundet – eller med Bourdieus ord det sociale rum. Denne position
arver individet af sine forældre, og den er med til at konstruere agentens særlige
opfattelse af verden (Bourdieu 1995:33-36). Positionen er imidlertid påvirket af
fordelingen af hhv. økonomisk- og kulturel kapital, således at jo mere økonomisk- og
kulturel kapital individet besidder, desto mere privilegeret er agenten ressourcemæssigt.
Bourdieus teori underbygger både Ziehe og Simonsens pointer om, at alle individer ikke
har lige muligheder, idet de via deres position i det sociale rum, er underkastet nogle
forskellige objektive livsbetingelser, og dermed har nogle forskellige ressourcer at
trække på. Den dominerende klasse der er placeret øverst i det sociale rum, har dermed
andre ressourcer at trække på end arbejderklassen, der er placeret nederst i det sociale
rum (Bourdieu 1995:33-36).
Gennem Bourdieus begreb om kapital forsøger han at begrebsliggøre de ressourcer og
egenskaber, som de enkelte agenter er i besiddelse af, og som de drager nytte af i det
sociale liv. Kapital har dermed en afgørende betydning for individets placering i det
sociale rum, og optræder i tre primære hovedformer: Økonomisk, kulturel og social 17.
Hvor den økonomiske kapital vedrører agentens indkomst og pengeressourcer, og
dermed materielle ressourcer (Järvinen 2000:349), så omfatter den kulturelle kapital
agentens mængde af viden, uddannelse, information, dannelse og æstetiske
dispositioner. Den sociale kapital vedrører derimod agentens slægtskabsrelationer,
forbindelser og andre former for socialt netværk, der kan have betydning for en aktørs
placering og magtposition. Dvs. at begrebet social kapital dækker over de ressourcer,
agenten har i kraft af, at det er medlem af en specifik gruppe, eller har mere eller
mindre officielt anerkendte forbindelser (Bourdieu 1995:105). Sammensætningen af
disse tre kapitalformer varierer imidlertid alt efter hvor i det sociale rum agenten er
positioneret. Kapitalmængden vil dog være højest for den dominerende klasse, mens den
vil være lavest for den dominerede klasse – arbejderklassen (Järvinen 2000:348-349).
17 Det skal nævnes, at Bourdieu også arbejder med en fjerde kapitalform, som han benævner symbolsk
kapital, men denne kapitalform ønsker vi ikke at komme nærmere ind på i denne undersøgelse.
32