16.07.2013 Views

PÅ SPORET AF DANMARKS KOMMENDE POLITIKERE - SUF

PÅ SPORET AF DANMARKS KOMMENDE POLITIKERE - SUF

PÅ SPORET AF DANMARKS KOMMENDE POLITIKERE - SUF

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Bourdieu således med en opfattelse af, at der i den sociale verden eksisterer nogle

objektive strukturer, som er uafhængige af agenternes bevidsthed, og at disse strukturer

er i stand til at lede individernes praktikker (Bourdieu 1998:52). I sit arbejde viser han

bl.a., hvordan de valg som normalt opleves som individuelle og bestemt af personlige

præferencer, har en stærk sammenhæng med agentens sociale baggrund og dermed

sociale position i samfundet (Prieur 2001:516). Ifølge Bourdieu fødes agenten ind i en

bestemt position i samfundet – eller med Bourdieus ord det sociale rum. Denne position

arver individet af sine forældre, og den er med til at konstruere agentens særlige

opfattelse af verden (Bourdieu 1995:33-36). Positionen er imidlertid påvirket af

fordelingen af hhv. økonomisk- og kulturel kapital, således at jo mere økonomisk- og

kulturel kapital individet besidder, desto mere privilegeret er agenten ressourcemæssigt.

Bourdieus teori underbygger både Ziehe og Simonsens pointer om, at alle individer ikke

har lige muligheder, idet de via deres position i det sociale rum, er underkastet nogle

forskellige objektive livsbetingelser, og dermed har nogle forskellige ressourcer at

trække på. Den dominerende klasse der er placeret øverst i det sociale rum, har dermed

andre ressourcer at trække på end arbejderklassen, der er placeret nederst i det sociale

rum (Bourdieu 1995:33-36).

Gennem Bourdieus begreb om kapital forsøger han at begrebsliggøre de ressourcer og

egenskaber, som de enkelte agenter er i besiddelse af, og som de drager nytte af i det

sociale liv. Kapital har dermed en afgørende betydning for individets placering i det

sociale rum, og optræder i tre primære hovedformer: Økonomisk, kulturel og social 17.

Hvor den økonomiske kapital vedrører agentens indkomst og pengeressourcer, og

dermed materielle ressourcer (Järvinen 2000:349), så omfatter den kulturelle kapital

agentens mængde af viden, uddannelse, information, dannelse og æstetiske

dispositioner. Den sociale kapital vedrører derimod agentens slægtskabsrelationer,

forbindelser og andre former for socialt netværk, der kan have betydning for en aktørs

placering og magtposition. Dvs. at begrebet social kapital dækker over de ressourcer,

agenten har i kraft af, at det er medlem af en specifik gruppe, eller har mere eller

mindre officielt anerkendte forbindelser (Bourdieu 1995:105). Sammensætningen af

disse tre kapitalformer varierer imidlertid alt efter hvor i det sociale rum agenten er

positioneret. Kapitalmængden vil dog være højest for den dominerende klasse, mens den

vil være lavest for den dominerede klasse – arbejderklassen (Järvinen 2000:348-349).

17 Det skal nævnes, at Bourdieu også arbejder med en fjerde kapitalform, som han benævner symbolsk

kapital, men denne kapitalform ønsker vi ikke at komme nærmere ind på i denne undersøgelse.

32

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!