PÅ SPORET AF DANMARKS KOMMENDE POLITIKERE - SUF

PÅ SPORET AF DANMARKS KOMMENDE
POLITIKERE
- EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE BLANDT MEDLEMMERNE AF
DE 8 STØRSTE UNGDOMSPOLTISKE FORENINGER I DANMARK
Louise Eriksen & Ditte Reinhold Pedersen
Sociologiuddannelsen Aalborg Universitet
Aalborg 2006
1

På sporet af Danmarks kommende politikere
© 2006 Louise Eriksen & Ditte Reinhold Pedersen
Tryk: UNI.PRINT, Aalborg Universitet, Aalborg
Layout: UNI.PRINT, Aalborg Universitet, Aalborg
Trykt oplag: 10
Forsideillustration: Digital fremstilling af originalt maleri ved
Kirsten Langbo Eriksen, 2006.
2

Forord
Dette speciale er udarbejdet på sociologiuddannelsens 10. semester ved Aalborg
Universitet i perioden april – december 2006. Specialet er udarbejdet som en
landsdækkende kvantitativ undersøgelse blandt medlemmerne af otte ungdomspolitiske
foreninger i Danmark. Undersøgelsen har fokus på disse unges socioøkonomiske
sammensætning og motiverne for deres medlemskab.
Vi vil gerne takke Radikal Ungdom, Konservativ Ungdom, Danmarks
Socialdemokratiske Ungdom, Dansk Folkepartis Ungdom, Venstres Ungdom,
Kristendemokratisk Ungdom, Socialistisk Folkepartis Ungdom samt Socialistisk
UngdomsFront, for deres interesse og velvillige deltagelse i undersøgelsen. Disse
foreninger har alle udvist et stort engagement, og har stillet ressourcer til rådighed i
forbindelse med udsendingen af undersøgelsen. En særlig stor tak skal rettes til alle de
medlemmer, der har taget sig tid til at deltage i undersøgelsen, og som har været med til
at gøre denne undersøgelse mulig.
Slutteligt vil vi gerne rette en særdeles stor tak til vores vejleder Lars Skov Henriksen
for kyndig og konstruktiv vejledning gennem hele forløbet. Han har både støttet og
udfordret os, og været medvirkende til at gøre denne proces god og inspirerende.
Aalborg d. 9. november 2006
Louise Langbo Breum Eriksen Ditte Reinhold Pedersen
3

Abstract
This Master Thesis consists of a nationwide study concerning members of youth political
organisations in Denmark. The study is based on a quantitative Internet survey
involving 2679 young people from the 8 largest youth political organisations.
An overwhelming number of politicians in the Danish Parliament began their political
career in a youth political organisation, and consequently these organisations might be
defined as central recruiting bases for a future political career. However, only a small
number of young people choose joining a youth political organisation these days, and
therefore a study like this seems decisive in connection with the possibility of
characterising the political recruiting base.
The purpose of the study is:
- to give a socio-economic characteristic of the young having chosen to join a youth
political organisation and thus be able to describe the current recruiting
foundation of a possible prospective political elite.
- to explain the motive in joining a youth political organisation, and in this way
examine whether the young join the organisations with a decided wish to move on
within the political system or whether their motives derives from other
motivational factors
The main conclusion of the study is that the members of youth political organisations
seem to constitute a rather homogenous group across party affiliations. Expected
differences with regards to e.g. the level of education and occupation have turned out to
exist in less degree than for example among the present politicians in the Danish
Parliament. Neither the primary motives in signing a membership have proven marked
differences between the organisations. All in all the young are quite similar both
concerning their socio-economic background and their motivation for being members of a
political organisation. This alone is a remarkable conclusion since a greater number of
differences and more significant differences between the young were possible initial
expectations. Hence the future politicians are expected to make up an even more elitist
group as regards the educational level than is the case today and to come from
backgrounds that are remarkably similar.
5

Indholdsfortegnelse
1. PROBLEMFORMULERING ................................................................................................................... 9
1.1 POLITISK KULTUR I DANMARK .............................................................................................................. 10
1.2 POLITISK DELTAGELSE I FORENINGER.................................................................................................. 11
1.3 UNGES MEDLEMSKAB AF UNGDOMSPOLITISKE FORENINGER............................................................ 12
1.4 PROBLEMSTILLING .................................................................................................................................. 16
1.5 UDDYBNING AF PROBLEMSTILLINGEN.................................................................................................. 18
1.6 AFGRÆNSNING......................................................................................................................................... 21
2. TEORETISK DISKUSSION................................................................................................................... 23
2.1 MODERNITETENS FORANDRINGER ........................................................................................................ 24
2.2 HVEM ER MEDLEMMERNE?..................................................................................................................... 31
2.3 MOTIVER FOR MEDLEMSKAB.................................................................................................................. 37
2.4 AFRUNDING.............................................................................................................................................. 39
3. OPERATIONALISERING ...................................................................................................................... 41
4. METODISKE OVERVEJELSER.......................................................................................................... 51
4.2 SPØRGESKEMAKONSTRUKTION.............................................................................................................. 54
4.3 UNDERSØGELSENS UDFØRSEL I PRAKSIS ............................................................................................. 57
4.4 BORTFALDSANALYSE............................................................................................................................... 59
4.5 METODE TIL ANALYSE............................................................................................................................. 61
5. ANALYSE ..................................................................................................................................................... 65
5.1. PRÆSENTATION AF EMPIRI.................................................................................................................... 65
5.2 HVEM ER MEDLEMMER AF UNGDOMSPOLITISKE FORENINGER?........................................................ 67
5.2.1 Uddannelse og beskæftigelse ....................................................................................................... 67
5.2.2 Køn.................................................................................................................................................... 72
5.2.3 Alder................................................................................................................................................. 75
5.2.4 Etnicitet ........................................................................................................................................... 77
5.2.5 Urbaniseringsgrad ........................................................................................................................ 78
5.3 POLITISK SOCIALISERING ....................................................................................................................... 80
5.3.1 Forældrenes uddannelsesniveau ................................................................................................ 81
5.3.2 Politiske tilhørsforhold – et selvstændigt valg? ....................................................................... 83
5.3.3 Socialiseringskanaler ................................................................................................................... 86
5.4 OMFANGET AF MEDLEMSKABET ............................................................................................................ 89
5.4.1 Deltagelsesgrad.............................................................................................................................. 89
5.4.2 Deltagelsesform.............................................................................................................................. 93
5.4.3 De unges tilknytning til foreningen ........................................................................................... 96
5.4.4 Opsummering................................................................................................................................. 98
5.5 HVORFOR ER DE UNGE MEDLEMMER?................................................................................................... 99
5.5.1 Anledningen til medlemskab....................................................................................................... 99
5.5.2 Kollektive motiver........................................................................................................................ 102
5.5.3 Individualistiske motiver........................................................................................................... 107
5.5.4 Altruistiske motiver..................................................................................................................... 112
5.5.5 Affektive motiver .......................................................................................................................... 113
5.5.6 Sociale normer.............................................................................................................................. 115
5.5.7 Opsummering............................................................................................................................... 116
5.6 MØNSTRE I DE UNGES MOTIVER FOR MEDLEMSKAB.......................................................................... 117
5.6.1 De fællesskabsorienterede unge ................................................................................................ 120
5.6.2 Regressionsanalyse...................................................................................................................... 123
5.6.3 De karriereorienterede unge ...................................................................................................... 124
5.6.4 Regressionsanalyse...................................................................................................................... 127
7

5.6.5 De politisk socialiserede unge ................................................................................................... 128
5.6.6 Regressionsanalyse...................................................................................................................... 131
5.6.7 Opsummering............................................................................................................................... 131
6. PERSPEKTIVERING ............................................................................................................................ 135
6.1 CATCH-ALL PERSPEKTIVET................................................................................................................... 135
6.2 REPRÆSENTATIVITET............................................................................................................................ 137
6.3 LIVSCYKLUS ELLER GENERATIONSEFFEKTER?.................................................................................. 139
7. KONKLUSION.......................................................................................................................................... 143
8. LITTERATURLISTE.............................................................................................................................. 147
APPENDIKS .................................................................................................................................................. 153
BILAG 1 – INTRODUCERENDE BREV TIL FORENINGERNE........................................................................ 154
BILAG 2 - KODEBOG TIL UNGEPOLITIK DATABASEN................................................................................ 156
BILAG 3 – SPØRGESKEMA ANVENDT I UNDERSØGELSEN ........................................................................ 158
BILAG 4 – MAILS UDSENDT FRA DE RESPEKTIVE FORENINGER IFM. UNDERSØGELSEN...................... 176
BILAG 5 – DETALJERET BORTFALDSOVERSIGT......................................................................................... 184
BILAG 6 – INDEKSKONSTRUKTION AF KOLL1 ........................................................................................... 185
BILAG 7 – INDEKSKONSTRUKTION AF INDIND2........................................................................................ 187
BILAG 8 – INDEKSKONSTRUKTION AF POLSOC......................................................................................... 189
BILAG 9 – KONSTRUKTION AF VARIABLE I FORBINDELSE MED REGRESSIONSANALYSE...................... 191
8

1. Problemformulering
At det moderne samfund, dets institutioner og dets borgere er udsat for voldsomme
forandringsprocesser, er af mange sociologiske tænkere blevet belyst og problematiseret.
Samfundsudviklingen fra det traditionelle over det moderne til det senmoderne samfund
har dannet udgangspunktet for belysningen af de forandringer og brud, samfundet har
gennemgået. Også den politiske scene har mærket modernitetens stærke
forandringsdynamik og den fremskredene opløsning af overleverede visheder. Med
begrebsliggørelsen af overgangen fra emancipatorisk politik til livspolitik, forsøger
Giddens bl.a. at indfange de forskydninger, som den politiske scene har været udsat for,
og som har åbnet op for en afpolitisering af det politiske og en politisering af tidligere
ikke-politiske sfærer. En stærk indikation på at disse politiske forandringer finder sted,
kan bl.a. findes i de markant dalende medlemstal, som de politiske partier har været
vidne til siden midten af 1900-tallet. Det er dog især medlemstallene i de
ungdomspolitiske partiforeninger, der er styrt-dykket i en sådan grad, at det har skabt
en mærkbar demokratisk bekymring. Men hvem er de unge mennesker, der
tilsyneladende strider mod tidens tendenser og organiserer sig i de traditionelle politiske
institutioner? Hvad motiverer dem til at engagere sig på denne måde, og hvilken
indflydelse får det på de politiske processor i fremtiden?
Formålet med denne undersøgelse er således at karakterisere de unge medlemmers
socioøkonomiske sammensætning, for herigennem at give et billede af det nuværende
rekrutteringsgrundlag for den kommende politiske magtelite i Danmark 1 . Ved ligeledes
at undersøge de unges motiver for medlemskab, vil det kunne belyses, hvorvidt de unge
rent faktisk indtræder i partiforeningerne med et formuleret ønske om at blive
rekrutteret videre i det politiske system, eller om medlemskabet er baseret på helt andre
ønsker og behov.
Interessen for den unge generations politiske deltagelse skal først og fremmest ses som
en naturlig reaktion på de forandringer, der er sket i samfundet, og som de unge er et
produkt af. Derudover skal interessen for ungdomsgenerationen ses i forhold til, at
tendenserne i ungdomsårene ofte føres med videre i livet, samtidig med at de videregives
til den kommende generation. Således udgør ungdomsgenerationen en vigtig nøgle til
fremtidens samfund, med dertilhørende konsekvenser for det demokratiske system. Som
1 Den politiske magtelite defineres her relativt snævert, da det udelukkende dækker over de danske
folketingspolitikere. Det skal påpeges, at magten også her kan inddeles i flere niveauer, idet der er
almindelige medlemmer af Folketinget, medlemmer af regeringen, ministre samt statsministeren. Denne
niveaudeling i den politiske magtelite ses der dog bort fra i nærværende undersøgelse.
9

professor i international politik Mark Franklin udtaler: The future lies in the hands of
young people. Young people hold the key to the future because they are the ones who react
to new conditions. Older people are, on the whole, too set in their ways to be responsible
for social or political change, so most long-term change comes about by way of
generational replacement (Franklin 2004: 216). Som det vil blive vist i det følgende, har
den unge generation en anden tilknytning til de politiske partier end de ældre
generationer, og såfremt disse forskelle består som generationen vokser op, kan der tales
om en forandring i den politiske kultur (Wollebæk & Selle 2003:164).
Hverken dansk eller international forskning har imidlertid udvist stor interesse for at
studere de ungdomspolitiske foreninger som selvstændige enheder. Mange
forskningsprojekter har blot nøjedes med at kommentere på de dalende medlemstal og
den faldne stemmeprocent hos de unge (Hooghe 2004a, Hooghe 2004b, Andersen 2003b,
Torpe 2000, Levinsen 2003, Kristiansen 2001). Således foreligger der kun begrænset
videnskabelig viden på dette område. Denne undersøgelse tager derfor sit udgangspunkt
i de ungdomspolitiske foreninger, hvori nogle unge mennesker, stik imod tidens tendens,
har valgt at engagere sig. Undersøgelsen kaster således lys over et område af det
politiske felt, som hidtil har været nærmest uberørt.
I den følgende problemformulering konkretiseres og problematiseres undersøgelsens
kontekst. Indledningsvist gives et kort rids af den politiske kultur og deltagelse i
Danmark. Herefter følger en redegørelse og problematisering af de unges politiske
engagement i dag, hvilket leder op til undersøgelsens problemstilling. Slutteligt vil
problemstillingen blive uddybet og problemfeltet afgrænset.
1.1 Politisk kultur i Danmark
Det politiske system i Danmark opretholdes og reproduceres gennem befolkningens
deltagelse (Andersen 2003b:6). Det er af helt afgørende betydning, at borgerne i landet
både accepterer, og deltager i det demokratiske system gennem politisk deltagelse, for at
et sådan system kan fungere. Det er gennem deltagelse, at befolkningen har mulighed
for at udfylde de politiske rammer, skabe nogle nye, eller forandre de allerede
eksisterende. Politisk deltagelse er befolkningens mulighed for at udvise tilslutning til et
politisk parti eller til en regering, og det er gennem deltagelse, at borgerne har mulighed
for at stille de politiske krav, der i fremtiden skal være med til at skabe og bære
samfundet (Andersen 2003b:5). Selvom de demokratiske værdier ligger dybt forankret i
det danske politiske system, så eksisterer der stor variation i, hvor meget befolkningen
deltager i de demokratiske processer. Disse variationer udspringer bl.a. af, hvor godt
10

forankrede de demokratiske værdier er i befolkningen, hvilken motivation den enkelte
borger har for at deltage både personligt og politisk, hvilke aktuelle politiske emner der
rører sig i samfundet, samt hvilke ressourcer den enkelte har til rådighed i forhold til at
kunne engagere sig i det politiske liv (Andersen 2003b:6-7). På baggrund heraf bliver
politisk deltagelse et begreb, der rummer mange niveauer og dimensioner. Der kan være
tale om et kryds på valgdagen, politisk motiverede forbrugsvaner eller et medlemskab af
en politisk forening. Selvom disse deltagelsesformer udformer sig i hver sin sfære og
kræver hver sit engagement, så har de det til fælles, at handlingerne ikke kun er med til
at afgøre deltagelsesgraden for den respektive borger, men også skabe den politiske
kultur i Danmark, og gøre den til hvad den er på ethvert givent tidspunkt.
Begrebet politisk kultur er således et stadig foranderligt fænomen, som ændrer sig i takt
med den generelle samfundsudvikling. Den politiske kultur består grundlæggende af
forskellige kombinationer af, hvilke demokratiske værdier og normer der betyder mest
for den enkelte eller for befolkningen som helhed, og hvilke deltagelsesmønstre disse
værdier og normer udmønter sig i (Andersen 2003b:7). Det er dog vigtigt at pointere, at
den politiske kultur ikke skal betragtes som et udtryk for en ensretning eller en generel
enighed i hverken de politiske problemstillinger, eller i den måde hvorpå den enkelte
vælger at deltage. Det er snarere en form for konsensus omkring, indenfor hvilke
rammer borgerne kan udfolde deres politiske liv og deltagelse – hvor modsætningsfyldt
det end måtte være.
En del af den politiske kultur og den politiske deltagelse finder sted i de politiske
partiforeninger. Her kan medlemmerne på demokratisk vis få mulighed for at diskutere
og påvirke den offentlige meningsdannelse og debat, og foreningerne kommer dermed til
spille en central rolle i forhold til samfundets organisering og politiske liv.
1.2 Politisk deltagelse i foreninger
Foreningslivet har siden 1800-tallet udgjort en betydelig del af det danske samfund. Fra
slutningen af 1800-tallet og frem til 1940 kunne Danmark betegnes som et
foreningsstyret samfund, idet foreningerne spillede en central rolle i forbindelse med
borgernes organisering og aktivitet i samfundet. Var der fællesanliggender, der skulle
ordnes, interesser der skulle varetages, sager der trængte til opbakning, eller aktiviteter
man ville dyrke, foregik det i foreningerne. Fritiden og arbejdslivet blev på den måde
organiseret gennem de lokale foreninger, og de fik dermed afgørende betydning for
medlemmernes syn på omverdenen og på den enkeltes rolle heri - både i forhold til den
personlige og den sociale identitet. Foreningsdannelse var op igennem 1930’erne
11

primært knyttet til samfundets klassebaserede skel, og blev dermed en del af
klassekampen ved at fungere som talerør for medlemmernes synspunkter og interesser
ud i offentligheden og ind i de politiske systemer (Torpe 2000:88-89).
I dag ser foreningslivet stadig ud til at trives i Danmark. Af forskningsprojektet
Demokrati fra neden fremgår det, at befolkningens generelle organiseringsgennemsnit er
steget fra 2,9% i år 1979 til 3,5% i år 1998. Dvs. at befolkningen i gennemsnit var
medlem af 3,5 foreninger i år 1998 (Torpe 2000:93). Stigningen i befolkningens
organiseringsniveau underbygges af en nyere undersøgelse Frivilligt arbejde 2 fra år
2005. Her fremgår det, at deltagelsen i frivilligt arbejde i foreningslivet generelt er
steget indenfor de sidste 10 år, og at en stor del af de frivillige har udført dette arbejde
som medlemmer af en forening eller organisation (Fridberg 2005:53, Koch-Nielsen
2005c:148). Det er dog især indenfor idrætsområdet, at deltagelsen er størst, hvorimod
deltagelsen indenfor politik og partiforeninger kun omfatter ca. 1% af befolkningen
(Koch-Nielsen 2005b:27). I relation hertil fastslår undersøgelsen, at alderen har en
afgørende betydning for at påtage sig frivilligt arbejde i foreningslivet – især når det
drejer sig om frivilligt arbejde i partipolitisk regi. Her tegner der sig et billede af de unge
som værende mindst aktive, mens forældregenerationen (30-65 år) er mest aktive (Koch-
Nielsen 2005b:30). På baggrund af denne undersøgelse kan det således sluttes, at
foreningslivet generelt trives i dag, men at de unges foreningsdeltagelse er lav set i
forhold til andre generationer – især når det drejer sig om deltagelse i de politiske
foreninger.
1.3 Unges medlemskab af ungdomspolitiske foreninger
En af de få danske undersøgelser der er foretaget af de danske partiers medlemmer, blev
foretaget i år 2000 i forbindelse med Magtudredningen 3 . Af denne undersøgelse fremgår
det bl.a., at partierne fra begyndelsen af 1960’erne måtte konstatere et massivt og
konstant fald i medlemstallet. Hvor de gamle partiers 4 samlede medlemstal var knap
600.000 medlemmer i 1960’erne, så var medlemstallet faldet til omkring 185.000 i år
2000, hvilket svarer til et fald på ca. 70%. Efter valget i 2001 og dannelsen af VK-
regeringen steg medlemstallet lidt i de fleste partier, således at der i 2003 kunne
berettes om knap 190.000 medlemmer. Selvom der i løbet af perioden fra 1960 til 2003 er
dannet en række nye partier; SF (1959), Kristeligt Folkeparti (1970), Fremskridtpartiet
2 Undersøgelsen indgår i den danske del af det internationale Johns Hopkins University Comparative
Nonprofit Sector Project.
3 Magtudredningen er et forskningsprojekt, der blev sat i gang på foranledning af Folketinget og som havde
til formål at analysere det danske folkestyres situation ved overgangen til det 21. århundrede.
4 Der er her tale om Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Venstre og Det Konservative Folkeparti.
12

(1972), Centrum-Demokraterne (1973) og senest Dansk Folkeparti (1995), så betyder det
dog ikke, at der er kommet flere partimedlemmer. De nye partier har kun fået
forholdsvis få medlemmer, og ingen af dem har på noget tidspunkt formået at opbygge et
medlemstal, som bare tilnærmelsesvis har kunnet kompensere for den
medlemstilbagegang, som de gamle partier har oplevet fra 1960’erne og frem til år 2000
(Bille 2003:9-10). Det lave medlemstal i de danske politiske partier bliver også bemærket
i forskningsprojektet Demokrati fra neden, hvor det bliver pointeret, at kun 5% af de
danske borgere i alderen 18-70 år er medlemmer af en politisk partiforening (Torpe
2000:86-87). Begge undersøgelser antyder dog, at det lave medlemstal især gør sig
gældende for de unge, og i 2005 var der kun 1% af de 15-29-årige unge i Danmark, der
var medlemmer af et ungdomspolitisk parti 5 (Torpe 2000:86-87, Bille 2003:34-35).
I 1960’erne kunne store ungdomspolitiske partiforeninger som Danmarks
Socialdemokratisk Ungdom og Venstres Ungdom rapporterer om medlemstal på op imod
50.000 6 (Holst 1996:132-134). Medlemstallet for de to foreninger er siden faldet drastisk,
så der i 2005 kunne berettes om ca. 1900 medlemmer pr. forening. Denne tilbagegang i
medlemstallet gør sig ikke kun gældende for disse to foreninger, men også for andre
ungdomspolitiske organisationer 7 . Denne udvikling er illustreret i nedenstående tabel.
Tabel 1 – Andelen af medlemmer fordelt på foreninger pr. år fra 1996-2005.
1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005
DSU 1.869 1.817 1.923 2.136 1.776 2.049 2.144 2.620 1.938 1.823
VU 3.489 3.155 3.118 2.888 2.444 2.349 2.194 1.987 1.848 1.944
KU 1.518 1.378 1.572 1.274 1.358 1.084 1.013 963 834 796
RU 415 246 261 325 334 361 403 451 495 572
DFU 250 265 303 375 501 488 583 516 433
SFU 897 850 1.155 1.108 1.104 1.055 1.224 1.291 1.330 1.640
KDU 749 773 813 905 769 751 748 658 662 433
SUF 376 427 375 379 341
Samlet 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005
8.937 8.469 9.107 8.939 8.160 8.150 8.214 8.553 7.623 7.641
Kilde: Dansk Ungdoms Fællesråd 8
5 Tallene stammer fra: www.statistikbanken.dk - variabel: BEF1A og er beregnet ud fra befolkningstallet for
de 15-29-årige i 2005 = 942.837 og tallet for unge medlemmer af en politisk ungdomsforening = 7641.
7641/942837*100 = 0,81%. Det skal dog pointeres, at det udelukkende gælder politisk deltagelse i form af
medlemskab af en organiseret forening – i dette tilfælde medlemmer af DSU, VU, KU, RU, DFU, SFU,
KDU.
6 Kilde: www.dsu.net
7 Disse tal er beregnet på baggrund af partiernes egen rapportering af medlemstallene i forbindelse med
ansøgningen om at få del i tipsmidlerne, håndteret af Dansk Ungdoms Fællesråd (www.duf.dk). Her findes
dog kun tal tilbage til 1996, og kan dermed ikke give et ret godt perspektiv på den historiske udvikling.
8 DUF’s medlemstal er baseret på de medlemmer, som opfylder kravene om tilskud. De skal være under 30
år, de skal betale kontingent hos den respektive forening, og de skal have afgivet en individuel erklæring om
medlemskab (www.duf.dk). På baggrund af dette, må det forventes at DUF’s tal ligger noget lavere, end de
13

Som det fremgår af tabel 1, er det især DSU, VU og KU der har oplevet et markant fald i
medlemstallene de sidste 10 år. DFU, RU og SFU har i modsætning hertil oplevet en
lille fremgang i deres medlemstal på hhv. 183, 743 og 157 medlemmer siden 1996/1997.
Fremgangen i DFU kan ses som et udtryk for den nyhedsværdi partiforeningen må siges
at have, idet den først er blevet etableret i 1997. Foreningen har dermed ikke fundet et
naturligt medlemsleje endnu, og det kan således være vanskeligt på nuværende
tidspunkt at afgøre, hvorvidt stigningen vil fortsætte i fremtiden. I forhold til RU og SFU
kan deres fremgang ses i lyset af, at de begge er partier, der politisk appellerer direkte
til universitetsstuderende, og derfor kan forventes at have nemmere ved at hverve nye
medlemmer blandt de unge. En anden forklaring på de tre partiers medlemsfremgang
kan muligvis findes i den udvikling dansk politik har undergået de sidste årtier, og som
Giddens har teoretiseret med overgangen fra emancipatorisk politik til livspolitik (jf.
afsnit 2). Hvor fokus før var rettet mod fordelingspolitikken, så er der i dag langt mere
fokus på værdipolitikken – en politik som kan siges at appellere mere til modernitetens
vælgere (Goul Andersen & Borre 2003:36). Dette kan være med til at forklarer hvorfor
”gamle” partier som Vestre og Socialdemokraterne, der traditionelt er koncentreret om
fordelingspolitikken, i form af fordelingen af velfærdsgoderne, oplever en tilbagegang, og
hvorfor nyere partier som f.eks. Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det
Radikale Venstre, der står for en mere værdiorienteret politik, oplever en fremgang.
På trods af ovenstående fluktuationer, så viser det sig dog, at det samlede medlemstal
for alle foreningerne er faldet støt gennem de sidste 10 år, således at det samlede antal
medlemmer af ungdomspolitiske foreninger, i dag udgør lige knap 7700 9 . Der er således
sket en tilbagegang i de unges samlede medlemskab på ca. 15% over 10 år.
Der findes imidlertid flere forklaringer på, hvorfor medlemstallet blandt unge er faldet
så drastisk igennem de sidste 10 år. Adjunkt i politisk sociologi, Klaus Levinsen,
begrunder bl.a. udviklingen med det, han kalder politisk individualisering (Levinsen
2003:68ff). I en undersøgelse af danskernes værdier fra 1981-1999 10 , finder han tegn på,
at de unge i modsætning til forældregenerationen, har en øget prioritering af
individualistiske værdier og at de er mindre lighedsorienterede, hvilket gør sig gældende
for såvel de højre- som venstreorienterede unge. Dette menes at være forklaringen på et
fald i deres politiske engagement. Undersøgelsen viser også, at hvor involveringen i de
traditionelle politiske foreninger og institutioner er faldende, så er medlemstallene
egentlige medlemstal i foreningerne. Dette er dog det bedste sammenligningsgrundlag, da de enkelte
ungdomspolitiske foreninger definerer ”medlemmer” meget forskelligt.
9 Her er kun medregnet medlemmer fra DSU, VU, KU, RU, DFU, SFU, samt KDU.
10 Der refereres her til den danske del af en international værdiundersøgelse: Danskernes værdier 1981-
1999.
14

stigende for de politiske deltagelsesformer, der kan kategoriseres som værende mindre
forpligtende. Der kan her være tale om demonstrationer, underskrifts-indsamlinger o.l.
Fælles for disse deltagelsesformer er, at det i mange tilfælde, kun drejer sig om
kortvarige og relativt løse relationer til en forening eller en sag (Levinsen 2003:70). En
undersøgelse foretaget af ph.d. studerende Jens Nielsen ved Roskilde Universitetscenter
underbygger Levinsens pointer, idet den påviser, at unge er mindre villige til at påtage
sig de ansvarsfulde poster og tillidshverv i foreningslivet. Således fremgår det, at meget
få unge i dag vælger at påtage sig posten som f.eks. formand eller kasserer, og meget få
vælger ligeledes at sidde i forskellige udvalg inden for foreningen (Nielsen 2004:19).
Samlet mener Levinsen, at de unges engagement har karakter af at være afhængig af
tid, sted og sag, mere end det drejer sig om en foreningsmentalitet, der kræver et mere
langvarigt medlemskab, og som binder dem til bestemte politisk synspunkter. Ifølge
Levinsen vil det sige, at den politiske bevidsthed hos de unge, ikke er forsvundet, men
blot kommer til udtryk på andre måder og gennem et mindre forpligtende engagement
end i det politiske foreningsliv (Levinsen 2003: 72).
Disse betragtninger bakkes op af Birgitte Simonsen der er leder af Center for
ungdomsforskning. I tråd med Levinsen pointerer hun, at de unge deltager mindre i det
politiske liv, og hvis de vælger at deltage, så er det på måde, der kræver mindst muligt
af dem (Simonsen 2000:9). Hun fremhæver dog at forklaringen skal findes i de unges
manglede identifikation med de aktiviteter, der finder sted indenfor de traditionelle
politiske institutioner. De finder dem hverken rimelige eller vigtige, fordi de er født ind i
et samfund, hvor demokratiet er en naturlig del af samfundsstrukturen. Demokratiet
kommer dermed til at stå som noget, der er givet på forhånd, og ikke som noget der skal
reproduceres og værnes om, hvilket står i skærende kontrast til eksempelvis
efterkrigstidsgenerationens forhold til den demokratiske udvikling (Andersen 2001:67).
Simonsen mener, at de unge anser demokratiet som en personlig stillingstagen – en
indre proces, der kan være meget svær at forene med traditionelt politisk
foreningsarbejde, eller sågar det repræsentative demokrati, hvor politikere skal
udtrykke denne proces på andre menneskers vegne. Simonsen argumenterer endvidere
for, at det identitetsarbejde de unge konstant lever med i det moderne samfund, står i
direkte modstrid med foreningsarbejdet, hvor det i en vis udstrækning handler om
indordning og mindre om udfordring (Simonsen 2000:10-11). I en tid hvor alt er til debat,
og hvor samfundet har karakter af at være flygtigt og fuld af valgmuligheder, som den
enkelte selv skal navigere imellem, kan det være svært for de unge at identificere sig
med langsigtede interessefællesskaber. Deres politiske aktivitet kommer derfor til
udtryk i mindre stabile og mere varierede former for netværk. Således kan de unges
15

politiske deltagelse ses som et udtryk for en lystbetonet forbrugeradfærd, hvor de vælger
de aktiviteter, de har lyst til at deltage i lige nu og her, og som fænger deres umiddelbare
interesse (Nielsen 2004:17-18).
En tredje forklaring på de unges dalende medlemskab, fremsættes af Lars Torpe, der
udtaler at forklaringen kan findes i den almindelige samfundsudvikling. Den har
betydet, at vi ikke er så afhængige af foreningerne som tidligere, ligesom foreningerne
heller ikke spiller den samme centrale rolle for identitetsdannelsen, som da foreningerne
var en integreret del af de folkelige bevægelser (jf. afsnit 1.2). Når det drejer sig om
afhængigheden af foreningerne, er det velkendt, at det offentlige på en lang række
områder har afløst den frivillige indsats fra foreningerne, men også private
virksomheder spiller en stigende rolle, navnlig når det drejer sig om at organisere
fritiden. Der er således mange andre muligheder og steder at tilbringe fritiden end i de
politiske partiforeninger, og foreningsdeltagelsen er således ikke længere en
nødvendighed for borgerne, men en del af et katalog af muligheder og tilbud som man
kan vælge imellem (Torpe 2000:89).
1.4 Problemstilling
De unges rekordlave medlemstilslutning i de ungdomspolitiske foreninger bør give
anledning til bekymring. Dette skyldes primært at mindst halvdelen 11 af de politikere
der sidder i Folketinget i dag, har påbegyndt deres politiske karriere i en
ungdomspolitisk forening 12 . Selvom der i de fleste tilfælde ikke er tale om en direkte
rekruttering fra ungdomsforeningerne til Folketinget, så lader det til at de
ungdomspolitiske foreninger udgør et vigtigt grundlag for en politisk karriere generelt,
og eksempelvis en senere plads i Folketinget. Denne tendens gør sig ikke kun gældende i
Danmark men også i udlandet. I en belgisk undersøgelse fremgår det, at
ungdomsforeningerne ligesom i Danmark udgør et vigtigt rekrutteringsgrundlag for
kommende politikere, idet ca. 41% af by- og regionalrådsmedlemmerne i Flandern har en
baggrund i de respektive partiers ungdomsafdelinger (Hooghe 2004a:193). En af de
primære grunde til at de ungdomspolitiske foreninger udgør et vigtigt
11 Denne vurdering er funderet i en gennemgang af de 179 folketingsmedlemmers CV, som de er beskrevet på
www.folketinget.dk. CV’erne er gennemgået én for én, og det er noteret, hvorvidt folketingsmedlemmet har
påført et medlemskab af en ungdomspolitisk forening eller ej.
12 De resterende folketingsmedlemmer har, for de flestes vedkommende, en del foreningsarbejde bag sig. Der
er dog tale om meget forskellige foreninger; humanitære foreninger, fagforeninger, arbejdsgiverforeninger og
græsrodsforeninger. Det er ligeledes værd at bemærke, at det især er de yngre medlemmer af Folketinget,
som har påført et tidligere medlemskab af en ungdomspolitisk forening på deres CV. Dette kan dog skyldes,
at de ældre medlemmer i højere grad end de yngre, undlader at påføre dette, da de muligvis finder det
mindre vigtigt, i forhold til det de ellers har foretaget sig. Det kan derfor tænkes, at antallet af
folketingspolitikere med en fortid i en ungdomspolitisk forening er endnu højere end det anførte.
16

ekrutteringsgrundlag for kommende politikere, kan ses i relation til de kompetencer,
som medlemmerne tilegner sig i partiforeningerne. De bliver ikke kun skolet i partiets
ideologiske udgangspunkt, men får også skabt sig et netværk inden for partiet og den
politiske sfære, som kan være med til at bane vejen frem i partiet. Denne
netværksdannelse kan anses for at være helt afgørende, når partiet skal nominere
kandidater til valg (Hooghe 2004a:196,202, Christiansen 2001:44). De ungdomspolitiske
foreninger kan således siges at danne et vigtigt udgangspunkt og grundlag for den
rekruttering af politikere, der på sigt skal repræsentere den danske befolkning politisk.
Da flere og flere unge imidlertid fravælger medlemskab af de ungdomspolitiske
foreninger, betyder det, at rekrutteringsgrundlaget bliver stadig mindre – også selvom
institutionen som rekrutteringsgrundlag ikke lader til at være blevet devalueret i takt
med de dalende medlemstal. Således har en stor del af de nuværende
folketingspolitikere stadig en baggrund her, selvom det samlede medlemstal er faldet
meget siden 1950’erne. Det må derfor kunne antages, at de ungdomspolitiske foreninger
også fremover, vil danne et betydningsfuldt rekrutteringsgrundlag for den politiske
magtelite, hvorfor institutionen som sådan ikke umiddelbart kan siges at have mistet
sin magt og indflydelse.
Bekymringen for de dalende medlemstal skal også ses i relation til det danske
demokratis fremtid. Et levedygtigt demokrati kræver ikke kun, at der eksisterer
deltagelsesmuligheder for borgerne, men også at borgerne er motiverede for at deltage
aktivt. Hvis det imidlertid forholder sig sådan, at kun få unge ønsker at deltage indenfor
de traditionelle politiske rammer, eller hvis spørgsmålet om, hvorvidt de unge deltager
eller ej, er systematisk skævt fordelt i forhold til deres socioøkonomiske ressourcer,
opstår der et demokratisk problem som relaterer sig til repræsentationsprincippet.
Udgangspunktet for dette princip er, at borgernes politiske ønsker, forventninger, og
interesser bæres ind i det politiske system af de folkevalgte repræsentanter, hvormed
parlamentet og parlamentarikerne tildeles en helt afgørende repræsentationsfunktion.
Repræsentationsbegrebet er imidlertid ikke et entydigt begreb, idet der kan herske
forskellige opfattelser af, hvem der skal repræsenteres, hvad der skal repræsenteres og
hvordan der repræsenteres på bedst mulig vis. Overordnet gælder dog som
grundsætning for den politiske repræsentation, at vælgerne vælger repræsentanter, som
repræsenterer repræsenterede vælgere (Kjær 2004:21-22). Dette betyder, at der i
repræsentationsbegrebet ligger et implicit krav om, at repræsentanterne skal afspejle
befolkningen – om ikke helt, så i hvert fald tilnærmelsesvist. Flere forskere og politikere
er i relation til denne tankegang enige om, at den parlamentariske elite som minimum
bør afspejle befolkningen holdningsmæssigt. Dette sikres i almindelighed ved, at
17

partierne er repræsenteret i Folketinget i forhold til de afgivne stemmer. Der hersker
imidlertid mere uenighed om, hvorvidt politikerne også demografisk og socioøkonomisk
skal afspejle befolkningen. Argumentet for dette krav er, at kun hvis repræsentanterne
også i denne henseende ligner befolkningen, vil de være i stand til at repræsentere
befolkningens holdninger (Christiansen 2001:34). Hvis det er en bestemt type unge, der
vælger at blive medlemmer af de ungdomspolitiske foreninger, så kan der herske
bekymring for, om visse gruppers interesser, grundet en underrepræsentation i
rekrutteringsgrundlaget, i fremtiden ikke vil blive repræsenteret godt nok i den politiske
proces. Det bliver på den baggrund væsentligt at undersøge hvilke unge mennesker, der
i dag vælger at være medlemmer af de ungdomspolitiske foreninger, for herigennem at
kunne give et billede af rekrutteringsgrundlaget for Danmarks potentielle kommende
politiske magtelite.
På baggrund af ovenstående er hensigten med denne undersøgelse:
- at give en socioøkonomisk karakteristik af de unge, der har valgt at være medlem
af en ungdomspolitisk forening, for derigennem at kunne give et billede af det
nuværende rekrutteringsgrundlag for en mulig kommende politisk magtelite.
- at klarlægge de unges anledning til og motivation for, at blive medlemmer af et
ungdomspolitisk forening, for herigennem at belyse, hvorvidt de unge indtræder i
foreningerne, med et formuleret ønske om at blive rekrutteret videre i det
politiske system, eller om deres motiver for deltagelse, udspringer af andre
ønsker eller behov. I relation hertil foretages en sondring mellem
individualistiske og kollektive motiver for deltagelse, for at undersøge det
værdimæssige grundlag for medlemskabet.
1.5 Uddybning af problemstillingen
Ovenstående problemstilling er belyst gennem en landsdækkende spørgeskema-
undersøgelse blandt medlemmer af otte ungdomspolitiske foreninger i Danmark.
Distribueringen af undersøgelsen er foregået vha. Internettet via foreningernes
maildatabaser, og er foretaget i perioden august - september måned 2006.
Som det fremgår af ovenstående, er hensigten med denne undersøgelse todelt. I første
del af problemstillingen ønskes medlemmernes socioøkonomiske sammensætning belyst.
Interessen for at undersøge denne socioøkonomiske sammensætning udspringer i
ovenstående diskussionen om grupperepræsentation, dvs. bekymringen for, om visse
gruppers interesser, grundet en underrepræsentation i Folketinget, i fremtiden ikke vil
18

live repræsenteret godt nok i den politiske proces. I dette afspejlingsprincip antages
det, at holdninger og værdier udspringer af hvem man er, og hvor man kommer fra. Da
ungdomsforeningerne lader til at danne det væsentligste rekrutteringsgrundlaget for
kommende politikere, bliver det essentielt, at undersøge deres socioøkonomiske forhold,
da det herigennem kan spores, hvorledes den fremtidige politiske repræsentation vil
tegne sig.
Socioøkonomiske faktorer vil i denne undersøgelse både dække over de kulturelle og
sociale ressourcer det enkelte medlem er i besiddelse af, men også over ressourcer af
mere demografisk karakter. I undersøgelsen vil medlemmernes socioøkonomiske
ressourcer således bl.a. dække over deres køn, alder, uddannelse, urbaniseringsgraden
af hjembyen, etnisk oprindelse og partitilhørsforhold. Hertil kommer forældrenes
uddannelse samt forældrenes partitilhørsforhold. Som det fremgår af disse variable, er
der både tale om nogle der relaterer sig til medlemmerne selv, men også til deres
forældre. Forældrenes baggrund er medtaget, da det formodes, at medlemmernes
opvækstmiljø og sociale baggrund kan have betydning for deres nuværende
socioøkonomiske situation og engagement i politik.
I henhold til anden del af problemstillingen vil de unges motiver for deltagelse blive
belyst. Som det tidligere er nævnt, må det bl.a. undersøges, hvorvidt der kan findes
kongruens mellem det, at de ungdomspolitiske foreninger tjener som rekrutteringsbase
for kommende politikere, og hvorvidt de unge selv har dette som formål med deres
deltagelse. Hvis dette ikke er tilfældet, kan det være udtryk for, at partierne på sigt bør
se sig om efter alternative måder at rekruttere nye politikere på. Dette kan være en
vanskelig opgave, da medlemmerne af de ungdomspolitiske foreninger i høj grad kan
siges at være de mest oplagte og mest kompetente at rekruttere fra, idet de igennem
foreningen bliver skolet til at kunne begå sig i politiske sammenhænge (Nielsen
2004:21). Omvendt kan det også betragtes som et demokratisk problem, såfremt
medlemskabet udelukkende er motiveret af et ønske om en politisk karriere. Hvis dette
er tilfældet, vil partiernes politiske linier miste deres betydning i det politiske spil. Et
medlemskab der udelukkende knytter an til ønsket om en politisk karriere, kan
formodes at skubbe partiets politik i baggrunden, således at medlemskabet af en
bestemt forening, mere bliver et udtryk for, at en politisk karriere er lettest at opnå
gennem netop denne ungdomspolitiske forening, frem for en identificering med
foreningens politiske linie.
19

I forsøget på at afdække medlemmernes motivation for deltagelse, gøres der brug af to
forskellige begreber; motiv og anledning. Motiv skal i denne undersøgelse sidestilles med
hensigt, og har til formål at indfange de bagvedliggende årsager til de unges
medlemskab. Der er således tale om at undersøge, hvad de unge ønsker at opnå eller få
ud af deres deltagelse i foreningerne.
Et motivstudie er dog ikke uproblematisk, idet tidligere undersøgelser har påvist, at der
er flere begrænsninger og faldgruber ved disse (Habermann 2001, Koch-Nielsen 2005).
Problematikken er specielt forbundet til, de typer af motiver man kan, få afdækket, idet
nogle typer motiver kan være vanskelige at afdække empirisk. For det første kan der
være tale om irrationelle motiver – dvs. motiver som er uforklarlige. For det andet kan
der være tale om ubevidste motiver – dvs. motiver som den enkelte ikke selv kan sætte
ord på. Der kan i den forbindelse være tale om tiltrækning, frastødning eller påvirkning
fra omgivelserne, som den enkelte ikke selv er bevidst om, og dermed ikke kan sætte ord
på. For det tredje kan der være tale om at en person udfører en handling eller giver
udtryk for en holdning, fordi vedkommende er under pres af andre personer eller
omstændigheder. Denne person er med andre ord domineret af andre forhold, der kan
gøre det vanskeligt at opfatte det pågældendes valg og prioriteringer som
vedkommendes egne. Der er således tale et dominansforhold, der analytisk kan være
vanskeligt at indfange. For det fjerde kan der tales om bevidste motiver, hvor en given
handling eller holdning ses som udtryk for et bevidst og rationelt valg i forhold til et
givent mål (Andersen 1993b:5-6). Med ovenstående overvejelser in mente er det disse
bevidste motiver, der primært ønskes analyseret i denne del af problemstillingen.
Når man ønsker at undersøge motivationsfaktorer, viser det sig ofte at ideelle
begrundelser generelt scorer højt. Der kan f.eks. være tale om at ville gøre noget godt for
samfundet eller andre mennesker (Henriksen 2005:93). Disse ideelle begrundelser
hænger ofte sammen med, at respondenten ud fra den offentlige diskurs om deltagelse,
forsøger at fremstille sig selv i et godt lys. Respondentens svar kan således ses ud fra
hvad man, forbinder med at være medlem af en ungdomspolitisk forening, og hvad folk i
almindelighed finder attraktivt ved sådan et medlemskab. Således bliver den subjektive
begrundelse sammenkædet med en objektiv meningsdannelse, hvilket kan give et
forvrænget billede af de reelle motiver, den enkelte måtte have for sit medlemskab
(Henriksen 2005:95). Det kan derfor være svært at vide, om de egentlige motiver
indfanges, eller om der er tale om efterrationaliseringer og en selvforherligelse, hvor der
er særlige interesser på spil m.m. (Habermann 2001:87). De motiver der bliver angivet
20

som årsager til medlemskabet, er således et resultat af, hvem den unge er, og hvordan
den unge fortolker det at være medlem af en politisk forening (Henriksen 2005:96).
Der findes imidlertid ikke kun denne subjektive side af motivation, men også en objektiv
side, hvor de unge reagerer på krav eller forventninger udefra. Dette ønskes indfanget
ved at undersøge den konkrete anledning til deltagelse. Anledningen skal ses som den
konkrete hændelse, der får de unge til at melde sig ind i en ungdomspolitisk forening.
Den kan således betegnes som en trigger, eller en udløser for deltagelsen, og kan være en
mere konkret størrelse end eksempelvis et bagvedliggende motiv. Således kan en
anledning f.eks. være en direkte opfordring, en samfundsmæssig politisk hændelse eller
en debat i pressen, hvorved den er tættere på en operationaliserbar variabel (Henriksen
2005:97).
1.6 Afgrænsning
Denne undersøgelses population omfatter medlemmerne af otte danske
ungdomspolitiske foreninger. Der er tale om: Venstres Ungdom (VU), Konservativ
Ungdom (KU), Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), Radikal Ungdom (RU),
Dansk Folkepartis Ungdom (DFU), Socialistisk Folkepartis Ungdom (SFU),
Kristendemokratisk Ungdom (KDU) og Socialistisk UngdomsFront (SUF). For alle
foreningernes vedkommende er deres moderpartier repræsenteret i Folketinget. SUF er
dog en undtagelse, men er valgt som repræsentant for den yderste venstrefløj, da
Enhedslisten ikke som sådan har nogen ungdomsafdeling. Af Enhedslistens hjemmeside
fremgår det dog, at de har etableret et tæt samarbejde med SUF, idet ”(…) Enhedslisten
og Socialistisk UngdomsFront (SUF) tilhører samme politiske strømning og har samme
mål…” 13 . Da denne undersøgelse er landsdækkende, indbefatter den dermed alle
foreningernes afdelinger i Danmark.
Centrum Demokratisk Ungdom er blevet kontaktet, men valgte at takke nej til at
deltage i undersøgelsen, da de på undersøgelsestidspunktet var i tvivl om foreningens
fortsatte eksistens. Fremskridtspartiets Ungdom blev fra undersøgelsens begyndelse
udeladt, da foreningen ikke optræder som veletableret, og samtidig skønnes at have så
få medlemmer, at en analyse på besvarelserne vil være vanskelig.
13 Kilde: www.enhedslisten.dk
21

1.6.1 Alder
Aldersmæssigt trækker hovedparten af de ungdomspolitiske foreninger selv en øvre
grænse på 30 år 14 . For medlemmer over 30 år er det således ikke muligt at være aktivt
medlem i ungdomsforeningerne, og såfremt det stadig ønskes at være medlem af en
politisk forening eller parti, er det muligt at melde sig ind i moderpartiet eller at blive
støttemedlem. Denne undersøgelse afgrænser sig fra at medtage støttemedlemmer, og
trækker dermed en øvre aldersgrænse på 30 år, da det for de fleste foreningers
vedkommende, er grænsen for at fungere som aktivt medlem. En nedre aldersgrænse
svinger meget hos de forskellige foreninger. Nogle foreninger har slet ingen nedre
grænse 15 , mens andre foreninger har fastsat en nedre aldersgrænse på 12-14 år 16 . I
denne undersøgelse er der ikke fastsat en nedre aldersgrænse, idet de unge ikke er
blevet bedt om at angive deres nøjagtige alder, såfremt de er under 14 år.
1.6.2 Deltagelsesgrad
Som tidligere beskrevet, så kan politisk aktivitet, komme til udtryk på mange måder.
Den rangerer på en aktivitetsskala fra et minimum af aktivitet, som f.eks. et kryds på
valgdagen, eller et politiskmotiveret forbrug, til et større engagement som f.eks. at have
en tillidspost i en politisk forening eller stille op til folketingsvalg. I denne undersøgelse,
vil der udelukkende blive fokuseret på politisk aktivitet i form af medlemskab af en
ungdomspolitisk forening. Undersøgelsen inkluderer alle de unge der er medlemmer af
de respektive ungdomspolitiske foreninger - uanset deres aktivitetsniveau. Det betyder
dog ikke, at deltagelsesgraden ikke udgør en vigtig faktor for undersøgelsen, og der
skelnes derfor også mellem passive og aktive medlemmer i analysen.
14 KU har dog en øvre grænse på 36 år: www.konservativungdom.dk
15 F.eks. DSU, KU, DFU og SFU
16 RU har sat grænsen ved 12 år.
22

2. Teoretisk diskussion
Følgende afsnit vil have karakter af en teoretisk diskussion, hvori en eklektisk brug af
flere forskellige teorier og begreber vil indgå. Der er således ikke tale om en slavisk
gennemgang af de valgte teoriers helhed, men derimod en belysning af, de for
problemstillingen, centrale begreber. Denne diskussion vil danne grundlag for det
begrebsapparat, som den senere operationalisering og spørgeskemakonstruktion bygger
på. Sideløbende med teoridiskussionen vil der på baggrund af de teoretiske begreber og
synspunkter blive udledt en række hypotetiske antagelser, som vil danne udgangspunkt
for den senere analyse.
I det følgende optræder flere forskellige teoretikere, der alle supplerer hinanden på en
måde, så mange forskellige aspekter af de unges politiske deltagelse bliver belyst. For at
opnå en helhedsforståelse af de unges medlemskab af de ungdomspolitiske foreninger, er
det således valget at anvende teoretiske bidrag på flere forskellige planer, hvor både
struktur- og aktørperspektivet er repræsenteret.
Indledningsvist vil der primært blive sat fokus på de samfundsmæssige forhold og
forandringer, som de unge kan siges at være påvirket af. Her tages udgangspunkt i dele
af Anthony Giddens’ teori om modernitetens forandringer og konsekvenser. Med sin
modernitetsanalyse indfanger han nogle væsentlige samfundsmæssige tendenser, som
menes at kunne kaste et afklarende lys over de unges politiske engagement. Som
supplement til Giddens vil begreber fra Thomas Ziehe og Ulrich Beck blive bragt i spil. I
modsætning til Giddens er Ziehes teoretiske refleksioner direkte forbundet til
ungdommen i moderniteten, hvilket gør, at han supplerer Giddens modernitetsanalyse
fordelagtigt i forhold til denne undersøgelse. Som pendant til Giddens, Ziehe og Becks
teoretiske perspektiver anvendes Pierre Bourdieu, der i modsætning til de førnævnte
teoretikere, fokuserer overvejende på strukturernes påvirkning af individet, frem for det
omvendte. Hans teoretiske bidrag skal hovedsageligt ses i relation til første del af
problemstillingen, idet hans teori primært omhandler agentens socioøkonomiske
sammensætning og ressourcer. Som supplement til Bourdieu vil begreber fra Willy
Martinussens ressourceteori blive implementeret. I lighed med Bourdieu arbejder han
med ressourcebesiddelse – dog specifikt i forhold til at forklare forskelle i politisk
deltagelse.
Yderligere er der valgt at gøre brug af såvel teoriansatser som forskningsresultater, der
relaterer sig direkte til nærværende undersøgelsesområde på et mikroorienteret niveau.
23

Det drejer sig mere om specifikke deltagelses-, og ungdomsteorier. Disse er medtaget i
forsøget på at forbinde de makroorienterede modernitetsteorier til et mere
individorienteret niveau, der knytter sig direkte den politiske deltagelse. På denne måde
menes den todelte problemstilling bedst tilgodeset teoretisk.
I det følgende skitseres først den samfundsmæssige ramme, der anvendes som
udgangspunkt for denne undersøgelse. Der er her tale om modernitetsteorier, der
omhandler overordnede samfundsmæssige ændringer og disse ændringers betydning for
relationsformer og det politiske liv. Dernæst vil de teorier der relaterer sig til første del
af problemstillingen, blive bragt i spil, hvorefter teorier i forbindelse med anden del af
problemstillingen vil blive præsenteret. Der er i begge tilfælde tale om et miks af teorier,
teoriansatser og specifikke undersøgelsesresultater.
2.1 Modernitetens forandringer
En af hovedantagelserne bag denne undersøgelse er, at der mellem generationer hersker
forskelligheder, der kan have afgørende indvirkning på den politiske deltagelse. Således
antages det, at den nuværende ungdomsgeneration er influeret af nogle andre
samfundsmæssige omstændigheder end eksempelvis deres forældres generation. Dette
er en antagelse, der bakkes op af adskillige sociologiske modernitetsteoretikere, om end
deres perspektiver er forskellige (Giddens 2000, Beck 1997, Ziehe 1995/1999, Bauman
2006)
Blandt de mest fremtrædende modernitetsteoretikere er Anthony Giddens, Thomas
Ziehe og Ulrich Beck. De er alle tre overvejende enige om, at vi nu træder ind i en ny
modernitetsperiode. Men hvor Beck’s Det refleksive moderne betyder en modernisering af
moderniteten selv – en proces hvor moderniteten selv bliver problematisk, så refererer
Giddens og Ziehe til det refleksive moderne, som en periode der er kendetegnet ved et
tiltagende refleksionsniveau. Det senmoderne er et posttraditionelt samfund, der ikke
kun er karakteriseret ved dets dynamiske og hurtigt foranderlige karakter (Giddens
2000:27). Det er også et samfund, hvor traditionen ikke længere uproblematisk
strukturerer livsforløbet. Ifølge Giddens og Ziehe er der således sket en
aftraditionalisering af samfundet, der har medført, at de traditionelle sociale- og
kulturelle mønstre, herunder klassetilhørsforhold og slægtskabsrelationer, har mistet
deres værdi og gyldighed (Giddens 2000:32-33, Ziehe 1999:25). Denne
aftraditionalisering har med Ziehes ord frisat individet, og skabt en udvidelse af de
muligheder, den enkelte har til disposition. Det betyder også, at identiteten ikke længere
erfares som noget, der overtages fra slægtsmæssige relationer og at livet ikke på forhånd
24

er fastlagt ud fra den enkelte biografis afstukne bane (Ziehe 1999:36). Identitet i det
senmoderne samfund er ifølge Giddens og Ziehe således noget, individet selv skal skabe
ud fra de mange valgmuligheder, som det er stillet overfor. Som følge af adskillelsen af
tid og rum og de sociale systemers udlejring, åbnes dørene for en stor mængde viden og
information, som ifølge Giddens giver det enkelte individ mulighed for at kende andre
handlingsalternativer, end dem traditionerne umiddelbart dikterer. I det senmoderne
samfund har individet således mulighed for at forholde sig refleksivt til omverdenen og
foretage refleksive valg, hvorved refleksiviteten kan siges at have overtaget
traditionernes rolle (Giddens 2000:28-33).
Skabelsen af selvet bliver ifølge Giddens og Ziehe det moderne menneskes refleksive
livsprojekt og et spørgsmål om både tilvalg og fravalg – valg der skal kunne begrundes,
idet mulighederne for at have valgt anderledes altid er til stede. Selvidentiteten bliver
således individets eget ansvar og et spørgsmål om at træffe de rigtige beslutninger, så
individet kan holde en kontinuerlig selvfortælling i gang og på succesfuld vis skabe sig
selv (Ziehe 1999:31,45, Ziehe 1995:13, Giddens 2000:26,94). Ifølge Ziehe har denne
kulturelle frisættelse af individet fra de objektive præstruktureringer, og i særdeleshed
frisættelse fra traditionernes symbolske grundlag, først og fremmest medført en
opskrivning af subjektivitetens betydning. Aldrig har individets ønsker, krav og
forventninger til udfoldelsen af dets egen subjektivitet, været så omfattende og ambitiøs
som nu. Den samfundsmæssiggjorte viden og drøm om en lykke, der rækker ud over den
umiddelbare reproduktion af livet, er, ifølge Ziehe, i massiv grad trængt ind i individet
og har gjort subjektiviteten til livets omdrejningspunkt (Ziehe 1999:11-12).
Lesley Hustinx og Frans Lammertyn har i en teoretisk analyse forsøgt at koble
ovenstående modernitetsbetragtninger direkte til de forandringer, det frivillige arbejde
har undergået. Skiftet fra kollektivitet til individualisme har betydet et skift i
frivilligheden fra at være institutionaliseret og medlemskabsbaseret, til i dag at være
selv-organiseret og projekt-baseret. På baggrund af det værdiskifte der påvises i
modernitetsteorierne, har de, som udgangspunkt for deres analyse, opstillet to
idealtyper for frivillighed; den kollektive frivillighed og den refleksive frivillighed
(Hustinx 2003:167-169). Hustinx og Lammertyn påpeger at frivilligheden har ændret sig
pga. det ydre og indre pres, som modernitetens forandringer har pålagt det frivillige
arbejde (Hustinx 2003:183). Fra at være bundet op på kollektive dyder, fælles behov og
ønsker, en gruppebaseret identitetsfølelse og frivillighed som en naturlig del af
samfundet, så er frivillighed i dag knyttet til individuelle og personlige hensyn og
interesser. Frivillighed kan dermed ikke længere anses for at være en naturlig del af den
25

kollektive adfærd (Hustinx 2003:171-173). Førhen var de frivillige aktiviteter ifølge
Hustinx baseret på en selvindlysende samhørighed, der udsprang af fælles værdier og
holdninger og baseret på en fælles kultur og måde at leve på (Hustinx 2003:177).
Frivilligheden var på den måde betinget af en høj moralfølelse og drevet af idealet om at
være en god samfundsborger (Hustinx 2003:177). Hvilke områder frivilligheden skulle
rettes mod, var ikke styret af personlige præferencer men af samfundets karismatiske
ledere. I dag har individualiseringen ifølge Hustinx og Lammertyn medvirket til, at det
frivillige arbejde vælges ud fra, hvad individet selv finder interessant og relevant. Den
refleksive frivillighed skaber dermed en forbindelse til andre med samme livserfaringer,
samme bekymringer og samme interesser. Hustinx og Lammertyn mener at denne
udvikling skal ses i relation til et større værdiskifte mod en mere post-materiel
værdiorientering. Fra tidligere at være klasseorienteret er individet ifølge Hustinx og
Lammertyn i dag langt mere optaget af kulturelle og hverdagsrelaterede bekymringer,
og fra at være lokalt engageret er man i dag i takt med globaliseringen langt mere
engageret på et internationalt plan (Hustinx 2003:178).
I relation til ovenstående betragtninger om det senmoderne samfund, kan medlemskabet
af en ungdomspolitisk forening ses som et led i et subjektivt selvidentitetsarbejde. Det
kan antages, at medlemskabet bunder i et individualistisk ønske om at skabe sig selv og
fremme sine egne muligheder for at skabe en succesfuld selvfortælling. I det senmoderne
samfund er det ikke en tvingende nødvendighed, at individet er medlem af et politisk
parti, og individets tilknytning til en bestemt ideologi, som følge af slægtens
klassetilhørsforhold, er ikke længere til stede. Medlemskab af en ungdomspolitisk
forening og valget af et bestemt ideologisk tilhørsforhold kan derfor betragtes som et
refleksivt tilvalg – et valg ud af mange forskellige andre valgmuligheder.
Selvom Giddens betoner det frie valg uden relation til traditionerne, er der dog en vis
sandsynlighed for, at de unges medlemskab kan ses som en følge af den politiske
socialiseringsproces, der er fundet sted fra forældre til barn. Med Schütz’ begreb om det
forhåndenværende videnslager (Schütz 2005), hvor individet er stærkt influeret både af
dets historie, og af den sociokulturelle kontekst som det befinder sig i, og Berger &
Luckmanns teori om den samfundsskabte virkelighed (Berger & Luckmann 1996), hvor
kimen til institutionernes opretholdelse ligger i socialiseringen mellem generationer, vil
det således forekomme sandsynligt, at de unge i nogen grad adopterer forældrenes
politiske tilhørsforhold og engagement, og dermed bidrager til opretholdelsen af de
demokratiske institutioner. I undersøgelsen Den danske elite bliver denne antagelse
yderligere underbygget, idet undersøgelsen påviser, at en stadigt større del af
26

folketingspolitikernes forældre, selv har tilhørt den politiske magtelite. I 1999 kom 10%
af folketingsmedlemmerne fra familier, hvor en af forældrene havde været
fuldtidspolitiker, og det samme gjorde ikke mindre end 15% af regeringens medlemmer
og 20% af toppolitikerne. Medtages også ægtefæller og søskende var det op mod 17% af
alle folketingspolitikere, der kom fra familier, hvor der var andre fuldtidspolitikere.
Undersøgelsen påviser dermed klare tegn på, at der er sket, en betydelig reproduktion
indenfor den danske politiske elite. Undersøgelsen påpeger i den sammenhæng, at der
kun i enkelte tilfælde var tale om familier, hvor ægtefællerne havde fundet hinanden
gennem politik. I langt de fleste tilfælde var der tale om familier, hvor det politiske
engagement var gået i arv fra forældre til børn. Selvom det slås fast, at det altid har
været sådan i dansk politik så påpeges det, at andelen er betydeligt større i 1999 end i
f.eks. 1932 og 1963 (Christiansen 2001:51-54). Dette giver anledning til at forvente en
stor sandsynlighed for, at medlemmerne af de ungdomspolitiske foreninger også har
forældre, der i et eller andet omfang er, eller har været politisk aktive. Da undersøgelsen
yderligere påpeger, at en forholdsvis stor andel af Venstres repræsentanter har forældre,
der er landmænd, og at en forholdsvis stor andel af Socialdemokratiets repræsentanter
har forældre, der har været arbejdere, giver det anledning til flere antagelser
(Christiansen 2001:53). Det kan således forventes, at de unge medlemmers forældre har
en arbejdsmæssig eller uddannelsesmæssig baggrund, der matcher partiets gamle
kernevælgere, og at de unge har adopteret deres forældres ideologiske standpunkt.
2.1.1 Ad hoc-relationer
Det senmoderne samfunds gennemgribende og hastige forandringer har frisat selvet,
således at det i dag ikke er en given størrelse men et refleksivt projekt. For at skabe en
selvidentitet må der kontinuerligt foretages valg – også når det gælder livets intime
relationer. Nedbrydelsen af traditionernes bånd har skabt en åbning, som betyder at den
enkelte aktivt kan vælge og forme sine intime relationer efter eget ønske. Denne form for
relation benævner Giddens det rene forhold, hvilket skal ses som en idealtype på det
personlige livs nye sfærer. Et rent forhold er kendetegnet ved, at de eksterne kriterier er
blevet opløst, således at det kun eksisterer med henblik på de fordele, forholdet som
sådan kan tilbyde. Forholdet bygger dermed udelukkende på den tilfredsstillelse eller
det udbytte, individet selv kan få af forholdet (Giddens 2000:15). Hvis individet ikke
opnår den ønskede tilfredsstillelse i relationen, er det altid en mulighed at forlade
forholdet og prøve noget andet. Forholdet besidder dermed sin egen form for intern
referentialitet, der bevirker at det bliver både skrøbeligt og usikkert. Giddens tanker om
det rene forholds flygtige karakter lader til at være ført videre af Klaus Levinsen - om
end i en anden kontekst. Hvor Giddens relaterer sit begreb om det rene forhold til
27

seksuelle-, ægteskabelige- og venskabelige forhold, så overfører Levinsen tankerne til de
unges politiske deltagelse, hvilket er med til at gøre begrebet om det rene forhold
nærværende for denne undersøgelse. Levinsen beskriver et forhold, hvor de unge i højere
grad end tidligere har taget friheden til at: (…) koble sig til eller fra en politisk
manifestation, afhængig af tid, sted, sag og indhold (Levinsen 2003:70). De unge er ikke
entydigt mindre politisk aktive end deres forældres generation, men de vælger i højere
grad at deltage i de mindre forpligtende og ressourcekrævende aktiviteter (jf. afsnit 1.3).
Dette bakkes ligeledes op af Hustinx og Lammertyn som mener at den uforudsigelighed,
og den ofte usammenhængende individualistiske biografi som moderniteten medfører,
kommer til udtryk i et flygtigt, spontant og midlertidigt frivilligt engagement, hvor
indmeldelsen og udmeldelsen afhænger af individuelle behov og omstændigheder. Ifølge
Hustinx foretrækker de frivillige i dag derfor projekt-baserede ad hoc-opgaver, som kun
fordrer et kortvarigt engagement, og hvor opgaverne giver hurtige og håndgribelige
resultater (Hustinx 2003:168,175). For at bevare de frivilliges engagement arbejdet
mener Hustinx, at aktiviteterne er nødt til at være underholdende og interessante,
hvilket hun underbygger med, at de frivillige i dag ofte vælger at engagere sig i de
områder, som pt. er populære emner, der enten berører dem selv personligt, eller som
har en vis form for nyhedsværdi (Hustinx 2003:168). Også Wollebæk og Selle er inde på
denne tendens, og benævner den frivillighed á la carte. Wollebæk og Selle betragter
denne tilknytningsform til frivillig deltagelse som tegn på en modernisering af det
foreningsorganiserede samfund (Wollebæk & Selle 2003:162).
Det kan på baggrund af ovenstående teoretiske antagelser udledes, at de unge i dag i
langt højere grad end tidligere, må være præget af en ad hoc-tilgang til livet. De unges
medlemskab af de ungdomspolitiske foreninger kan således antages at være et udtryk
for et midlertidigt engagement, som bygger på en foreløbig og umiddelbar
tilfredsstillelse. Dog kan et medlemskab af en ungdomspolitisk forening umiddelbart ses
som et bindende, mere krævende og længerevarende engagement – et engagement der
strider mod bl.a. Giddens og Levinsens forestillinger om de unges zapper-tilværelse. At
være medlem af et parti betyder, at man i mere eller mindre grad accepterer én bestemt
politisk ideologi, og derved ikke flakker mellem politiske holdninger og ideologier alt
afhængig af tid, sted og sag. Selvom medlemmerne af de ungdomspolitiske foreninger
således kan siges at gå imod tidens trend, så kan begrebet om det rene forhold alligevel
være med til at afdække forskelle i medlemmernes aktivitetsniveau. Af undersøgelsen
Partiernes medlemmer fremgår det, at det generelle deltagelsesniveau, målt ved antal
timer anvendt på partiarbejde, varierer kraftigt blandt medlemmerne. En relativ stor
andel af partimedlemmerne er passive, og der kan generelt tales om et faldende
28

aktivitetsniveau blandt medlemmerne siden 1990’erne (Bille 2003:76,100-101). Dvs., at
selvom man vælger at være medlem af en fast ideologisk organisation, er det ikke
ensbetydende med, at man også er aktiv og deltagende i alle henseender. Dette giver
anledning til at antage, at der også inden for det bindende medlemskab kan være tale
om en ad hoc -deltagelse, til de arrangementer og aktiviteter der foregår. Det kan
således tænkes, at nogle medlemmer vælger at deltage i alle arrangementer og
aktiviteter, mens andre kun vælger at deltage i de aktiviteter, som de synes de får noget
konkret ud af – f.eks. valgmøder, demonstrationer, happenings o.l.
2.1.2 Politiske forandringer
I forbindelse med modernitetens forandringer sker der ifølge Giddens også en udvikling i
den politiske dagsorden. Han taler i den sammenhæng om en bevægelse væk fra den
frigørende emancipatoriske politik og hen imod livspolitik, hvilket skaber en ny og
anderledes politisk kultur.
Siden modernitetens indtog har den vestlige politiske dagsorden været præget af det,
Giddens kalder emancipatorisk politik, hvor hovedfokus var på den politiske kamp om
ressourcer og et ønske om menneskelig frigørelse. Den politiske dagorden var domineret
af et forsøg på at bortkaste fortidens begrænsende bånd, idet de stod i vejen for
individets frihed og mulighed for at forandre fremtiden. Emancipatorisk politik bliver
dermed en politisk kamp mod de barrierer, der forhindrer et autonomt individ. Giddens
definerer emancipatorisk politik som ”(…) en generel livsanskuelse, der frem for alt
forsøger at befri individer og grupper fra den tvang, som påvirker deres livsmuligheder i
en uønsket retning (Giddens 2000:244-245). Der er således stor fokus på ulighed,
udbytning, og undertrykkelse. Grundideen med den emancipatoriske politik bliver, at
man ved hjælp af politisk deltagelse, kan påvirke disse fænomener i retning af mere
lighed, retfærdighed og frihed (Giddens 2000:246).
Selvom den politiske kultur stadig langt hen af vejen er domineret af emancipatorisk
politik, så bliver den i større og større grad påvirket af det, Giddens benævner
livspolitik. Livspolitik drejer sig i modsætning til den emancipatoriske politik ikke om de
betingelser, der befrier individet, og sætter det i stand til at træffe valg. Det er derimod
en politik bestående af og betinget af valg. Hvor emancipatorisk politik er en
livsmulighedernes politik, så er livspolitik livsstilens politik, og dermed politikken om de
beslutninger, der angår udviklingen af selvidentiteten. Selvet konfronteres hele tiden
med eksistentielle valg, og derfor bliver alle felter åbne for livspolitiske afgørelser, da
alle livets forhold inddrages som en del af selvets refleksive projekt. Livspolitik er
29

dermed en selvrealiserende politik, der gennem livsstilsvalg bringer politiske spørgsmål
på dagsordenen.
Giddens begreb om livspolitik minder i den forbindelse meget om Beck’s begreb om
subpolitik. Beck og Giddens er først og fremmest enige om, at den nye modernitet
medfører fundamental usikkerhed og kontingens. De er også enige om, at overgangen til
det andet moderne, eller det senmoderne, nødvendiggør et bredere politikbegreb, der kan
omfatte blandingen af private valg med politiske – og dermed også offentlige – kriterier.
Som et led i Becks teori om risikosamfundet nævner han derfor, hvordan der i
risikosamfundet sker en forskydning af det politiske, således at der sket en afpolitisering
af det politiske (partier, parlamenter, regeringer mv.), men samtidig en politisering af
det tidligere ikke-politiske (hverdagslivet og markedet). En væsentlig forskel mellem den
traditionelle politik og subpolitikken er, at mens der i den traditionelle politik er fokus
på et forsvar for og en legitimation af herredømme, magt og interesse, så har
subpolitikken derimod et helt andet fokus i retning af politik som skabelsen og
forandringen af livsomstændigheder (Holzer 2002:64). I lighed med livspolitik giver
subpolitikken dermed mulighed for, at nye aktører kan deltage aktivt i prægningen af
den politiske debat, hvorigennem der opstår nye politiske deltagelsesformer. I den
sammenhæng bliver subpolitik og livspolitik til individuelle beslutninger, som enten har
en direkte politisk referenceramme, eller som opnår politisk indflydelse igennem
beslutningernes kollektivitet.
I forbindelse med både Giddens og Beck kan de ungdomspolitiske foreninger som
udgangspunkt betragtes som værende præget af emancipatorisk politik og som udtryk
for den traditionelle politik. Der er nemlig tale om en institutionaliseret del af
nationalstaten, med en fast ideologisk horisont, hvorimod sub- og livspolitik kan
betragtes som en politik, der ligger hinsides nationalstaten og dermed lader til at være
mindre institutionaliseret. Forskellen mellem Giddens og Becks begreber skal imidlertid
ses i relation til det, de dækker over. Giddens begreb om livspolitik dækker således over
alle de valg individet træffer i hverdagen, og på den baggrund kan det siges, at alle
individer vil føre livspolitik på et eller andet plan i det senmoderne samfund. I
modsætning hertil står Beck, der lancerede sit begreb om subpolitik, som en protest mod
risikosamfundets institutioners håndtering af risici. Subpolitik bliver dermed et oprør
mod institutionerne, som individet kan vælge at tage del i – det bliver et valg mellem
engagement i traditionel politik eller subpolitik. I relation til denne undersøgelse er der
således fokus på nogle unge mennesker, som går stik i mod Becks antagelse om politisk
deltagelse i risikosamfundet. Der er tale om nogle unge mennesker, der har valgt et
30

politisk tilhørsforhold, der i klassisk forstand er bundet op på traditioner og ideologier.
Der kan i den forbindelse dog stilles spørgsmålstegn ved, om de unge rent faktisk
adopterer disse rammer, eller om de netop melder sig ind i ønsket om at ændre disse
ideologiske og traditionelle rammer, så de kan rumme mere moderne måder at deltage
på. Dog skal det nævnes, at hverken Beck eller Giddens ser den nye politiske kultur
uafhængigt af den traditionelle emancipatoriske politik. Giddens hævder i den
sammenhæng, at livsstilspolitik forudsætter et vist niveau af emancipation, idet de
emancipatoriske grundideer om bekæmpelse af traditionernes fastlåshed og det
præmoderne samfunds skæve magtfordeling er forudsætningen for at kunne træffe valg
og dermed tænke i livspolitiske termer (Kaspersen 2001:157).
2.2 Hvem er medlemmerne?
Giddens modernitetsanalyse er imidlertid blevet problematiseret af flere kritikere. De
har bl.a. påpeget, at Giddens ikke får specificeret de begrænsende aspekter ved
strukturerne, men blot fremstiller individet som en aktiv reflekterende deltager, der
skaber, og genererer strukturerne ved at træffe valg ud fra ubegrænsede muligheder.
Giddens er således stærkt fokuseret på de processer, hvorunder strukturerne bliver
genereret, men han undlader at specificere de betingelser, hvorunder processerne finder
sted (Kaspersen 2001:243-244). Selvom Ziehe og Giddens overvejende er enige i deres
teoretiske syn på moderniteten, så påpeger Ziehe i modsætning til Giddens,
strukturernes betydning for det handlende individ. Den større frihed individet oplever
som følge af den kulturelle frisættelse, eksisterer imidlertid ikke reelt set. Ifølge Ziehe
skyldes dette, at der udelukkende er tale om en kulturel og bevidsthedsmæssig
frisættelse, der ikke har ændret på de materielle uligheder og lovmæssigheder, som
individet reelt set er underlagt. Ziehe mener således, at den kulturelle frisættelse blot
har medført en udvidelse af det, individet forventer, drømmer og længes efter i sit liv,
også selvom det ikke kan opnås i det virkelige liv (Ziehe 1999:30). Dette syn på den
menneskelige frisættelse, bakkes op af Birgitte Simonsen. Hun påpeger i forlængelse af
Ziehe, at de sociale klasser, kønnet og etniciteten sammen med adgangsbegrænsninger
til f.eks. uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedet, fortsat eksisterer som reelle
barrierer for den menneskelige valgfrihed. Disse begrænsninger er ifølge Birgitte
Simonsen med til at understrege, at der i realiteten ikke er frie valgmuligheder for alle.
Men da de unges bevidsthed tror det modsatte, så oplever de unge, at det er deres egen
skyld, hvis de ikke når de mål de har sat sig (Simonsen 1999:10-11).
Pierre Bourdieu er en teoretiker, der med sin korrespondanceanalyse, især fremhæver
strukturernes betydning for individets handlinger. I sin teori om Distinktionen, arbejder
31

Bourdieu således med en opfattelse af, at der i den sociale verden eksisterer nogle
objektive strukturer, som er uafhængige af agenternes bevidsthed, og at disse strukturer
er i stand til at lede individernes praktikker (Bourdieu 1998:52). I sit arbejde viser han
bl.a., hvordan de valg som normalt opleves som individuelle og bestemt af personlige
præferencer, har en stærk sammenhæng med agentens sociale baggrund og dermed
sociale position i samfundet (Prieur 2001:516). Ifølge Bourdieu fødes agenten ind i en
bestemt position i samfundet – eller med Bourdieus ord det sociale rum. Denne position
arver individet af sine forældre, og den er med til at konstruere agentens særlige
opfattelse af verden (Bourdieu 1995:33-36). Positionen er imidlertid påvirket af
fordelingen af hhv. økonomisk- og kulturel kapital, således at jo mere økonomisk- og
kulturel kapital individet besidder, desto mere privilegeret er agenten ressourcemæssigt.
Bourdieus teori underbygger både Ziehe og Simonsens pointer om, at alle individer ikke
har lige muligheder, idet de via deres position i det sociale rum, er underkastet nogle
forskellige objektive livsbetingelser, og dermed har nogle forskellige ressourcer at
trække på. Den dominerende klasse der er placeret øverst i det sociale rum, har dermed
andre ressourcer at trække på end arbejderklassen, der er placeret nederst i det sociale
rum (Bourdieu 1995:33-36).
Gennem Bourdieus begreb om kapital forsøger han at begrebsliggøre de ressourcer og
egenskaber, som de enkelte agenter er i besiddelse af, og som de drager nytte af i det
sociale liv. Kapital har dermed en afgørende betydning for individets placering i det
sociale rum, og optræder i tre primære hovedformer: Økonomisk, kulturel og social 17.
Hvor den økonomiske kapital vedrører agentens indkomst og pengeressourcer, og
dermed materielle ressourcer (Järvinen 2000:349), så omfatter den kulturelle kapital
agentens mængde af viden, uddannelse, information, dannelse og æstetiske
dispositioner. Den sociale kapital vedrører derimod agentens slægtskabsrelationer,
forbindelser og andre former for socialt netværk, der kan have betydning for en aktørs
placering og magtposition. Dvs. at begrebet social kapital dækker over de ressourcer,
agenten har i kraft af, at det er medlem af en specifik gruppe, eller har mere eller
mindre officielt anerkendte forbindelser (Bourdieu 1995:105). Sammensætningen af
disse tre kapitalformer varierer imidlertid alt efter hvor i det sociale rum agenten er
positioneret. Kapitalmængden vil dog være højest for den dominerende klasse, mens den
vil være lavest for den dominerede klasse – arbejderklassen (Järvinen 2000:348-349).
17 Det skal nævnes, at Bourdieu også arbejder med en fjerde kapitalform, som han benævner symbolsk
kapital, men denne kapitalform ønsker vi ikke at komme nærmere ind på i denne undersøgelse.
32

Robert D. Putnam arbejder også med social kapital som begreb. Hvor Bourdieus begreb
om social kapital har karakter af at være instrumentelt, idet den hos Bourdieu anvendes
til at positionere sig i forhold til de andre agenter i det sociale rum, så er Putnams
begreb om social kapital mere fællesskabsrelateret og forbindes i modsætning til
Bourdieu direkte sammen med et velfungerende demokrati. I første omgang definerer
Putnam social kapital som ”Connections among individuals – social networks and the
norms of reciprocity and trustworthiness that arise from them”, hvorefter han tilføjer: “In
that sense social capital is closely related to what some have called “civic virtue” (Putnam
2000:19). Det lader således til, at Putnam inkorporerer slægtskabet med en demokratisk
kultur i selve definitionen af social kapital. Putnam argumenterer for, at deltagelsen i
det civile samfunds forskellige former for netværk skaber fælles normer og større tillid
mellem borgerne, som gør det lettere for dem at indgå i et forpligtigende samarbejde og
træffe effektive politiske beslutninger. I den forstand bliver foreningernes evne til at
generere social kapital et centralt aspekt af foreningernes demokratiske rolle (Putnam
1993:177). I forbindelse med foreningslivets sociale kapital, taler Putnam bl.a. om
bonding social kapital (Putnam 2000) 18 . I dette begreb indfanger han den sociale kapital
der dannes i fællesskaber, der er indadvendte, og som bindes sammen med en stærk vi-
følelse eller en indre solidaritet på baggrund af en personlig-, interessemæssig- eller
kulturel identifikation (Putnam 2000). Det kan således antages, at der i de
ungdomspolitiske foreninger vil være en høj grad af bonding social kapital, idet
medlemskabet bygger på en fælles ideologisk og dermed interessemæssig identifikation.
Bourdieus teoretiske perspektiver om fordelingen af ressourcer/kapital går igen i Willy
Martinussens ressourceteori. Han er af den overbevisning, at den politiske deltagelses
omfang er afhængig af, hvor mange politiske og sociale ressourcer individet besidder.
Martinussen definerer de politiske ressourcer som de retlige, økonomiske, sociale og
kulturelle egenskaber, der er nødvendige forudsætninger for at kunne engagere sig og
deltage aktivt i politik (Martinussen 1973:54-55). Mere konkret taler han om ressourcer
som viden, tid, penge, sociale kontakter og psykisk overskud, hvilket er ressourcer der i
overvejende grad stemmer overens med Bourdieus tre primære kapitalformer
(Martinussen 1973:60-64). Da mange af disse egenskaber er betingede af uddannelse, så
betegner Martinussen skoleuddannelse, som den primære ressource, individet besidder.
Jo højere uddannelse - desto flere politiske og sociale ressourcer har individet. Denne
antagelse bygger på en forestilling om, at individet igennem uddannelsen erhverver sig
18 I forbindelse med Putnams begreb om bonding social kapital lancerer han begrebet bridging social
kapital, der er kendetegnet ved at bygge på social interaktion med omverdenen. Foreningen åbner således
op for et samarbejde udadtil, hvilket virker stimulerende på dannelsen af en bredere identitet (Torpe &
Kjeldgaard 2003:24).
33

nogle afgørende sociale kompetencer, samt en indsigt i og forståelse for, at man bør
deltage aktivt i det politiske liv, for at få indflydelse på beslutningsprocesserne
(Martinussen 1973:61-62). For at være politisk aktiv er det imidlertid ikke en
tilstrækkelig forudsætning, at individet kun besidder mange politiske ressourcer.
Martinussen pointerer ligeledes, at det er en forudsætning, at individet har et reelt
ønske om at være aktiv i politik. Martinussen taler i denne forbindelse om, at der er
brug for motivationsressourcer, hvorved han forstår politisk interesse og tro på, at man
har en mulighed for at øve indflydelse på de politiske beslutninger (Martinussen
1973:54-55). Da ikke alle politiske aktiviteter imidlertid er lige ressourcekrævende, så
pointerer Martinussen i sin ressourceteori, at de ressourcesvage grupper, f.eks. grupper
med en kort uddannelse vil være særligt dårligt repræsenterede i forbindelse med de
aktiviteter, der er meget ressourcekrævende (Svensson 1986:112-113).
Martinussens teori er blevet stærkt kritiseret for at have for meget fokus på de
ressourcestærkes politiske engagement, og for lidt fokus på hvorfor ressourcesvage
grupper også er at finde i de politiske deltagelsesformer (Svensson 1986:113-114). I
forhold til nærværende undersøgelse, lader teorien dog til at have en relevant
forklaringskraft, idet flere undersøgelser peger på, at det i høj grad er de
ressourcestærke grupper, der dominerer den politiske aktivitet i partipolitisk regi. Dette
understreges blandt andet i undersøgelsen Frivilligt arbejde, hvor det konkluderes at de
individuelle ressourcer spiller en væsentlig rolle for deltagelsen i frivilligt arbejde
generelt. En af hovedkonklusionerne i undersøgelsen er således, at det er de mest
privilegerede grupper – dem med de længste uddannelser, de højeste indkomster, den
stærkeste integration på arbejdsmarkedet og med en vestlig baggrund, som er de mest
aktive, ligesom det særligt er disse personer, der sidder i de frivillige foreningers
bestyrelser og udvalg. Omvendt er det i højere grad dem med de korteste eller ingen
uddannelse, lav indkomst, svag tilknytning til arbejdsmarkedet og en ikke-vestlig
baggrund, der ikke er aktive (Koch-Nielsen 2005a:10-11) 19 . I forbindelse med den
kønsmæssige fordeling, påviser denne undersøgelse også, at mændene er mere aktive i
frivilligt arbejde end kvinderne, og at dette især gør sig gældende inden for politisk- og
lokalsamfundsområdet (Koch-Nielsen 2005b/c:28,150).
I undersøgelsen Partiernes medlemmer understreges tendensen yderligere idet
antagelsen om, at jo længere uddannelse des større tilbøjelighed til at engagere sig
politisk bliver bekræftet. I år 2000 havde 37% af partimedlemmerne således en
19 Det er væsentligt at bemærke, at disse konklusioner dog ikke er et udtryk for, hvem hovedparten af de
frivillige er, men mere et udtryk for forskelle i befolkningen (Kock-Nielsen 2005b:28).
34

studentereksamen. Hertil kommer, at 83% af medlemmerne havde taget en uddannelse
efter endt skolegang, mens det kun gjorde sig gældende for 75% af vælgerne. Forskellen
viser sig imidlertid endnu tydeligere ved en sammenligning af andelen med en lang
videregående uddannelse. Denne andel var blandt medlemmerne næsten dobbelt så stor
som blandt vælgerne. Dette mønster gjorde sig i store træk gældende i alle partier, på
nær Kristeligt Folkeparti, hvor det modsatte viste sig at være aktuelt. De med den
korteste uddannelse, f.eks. specialarbejdere, udgjorde kun 3% af medlemmerne i år
2000, mens de udgjorde 15% af hele vælgerkorpset. Af undersøgelsen fremgår det
ligeledes, at medlemmerne hovedsageligt var mænd, idet kvinderne kun udgjorde 33% af
partimedlemmerne i år 2000. Til trods for at kvinderne i dag indtager en markant
ændret rolle i samfundet, er de således stadig stærkt underrepræsenteret i de politiske
partiforeninger (Bille 2003:32-33,36-39).
Dette er også tendenser, der gør sig gældende blandt Folketingets medlemmer. I
undersøgelsen De folkevalgte påvises det, at selvom kvindeandelen i Folketinget er
steget med 30% siden 1950, så var kun ca. 40% af Folketingsmedlemmerne kvinder i
2001. Den politiske magtelite kan dermed stadig siges at være domineret og præget af
mænd (Jensen 2004:36-37,241). Uddannelsesmæssigt afspejler Folketingets medlemmer
også partiernes medlemmer. Af undersøgelsen fremgår det således, at
Folketingsmedlemmerne er langt bedre uddannede end befolkningen i almindelighed.
Over halvdelen af befolkningen havde ingen erhvervsuddannelse i 2001, mens det kun
gjaldt knap 3% af Folketingsmedlemmerne, hvormed det konkluderes, at den kortest
uddannede halvdel af befolkningen næsten ikke er repræsenteret som social kategori i
Folketinget. I den anden ende af uddannelsesskalaen havde 60% af ministrene og over
40% af Folketingsmedlemmerne en akademisk uddannelse, mens det kun gjaldt for
omkring 5% af befolkningen 20 . Det fremgår ydermere, at andelen af de lavt uddannede er
faldet med 10% over en 20 års periode, mens andelen af akademisk uddannede er steget
med 4%. Efter valget i 2001 lå andelen af akademikere på 50-60% for fire partier i
Folketinget, mens andelen var 100% for de Radikales vedkommende. For
Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti var andelen imidlertid kun hhv. 27 og 18
procent, og det er da også værd at bemærke, at det kun er Socialdemokratiet og Dansk
Folkeparti der har faglærte arbejdere i deres folketingsgrupper (Jensen 2004:241).
I forhold til de Folketingsmedlemmer der har en akademisk uddannelse, påviser
undersøgelsen at naturvidenskabelige lange videregående uddannelser er svagt
20 Kilde: www.statistikbanken.dk. Variabel: BEF1 og HFU1. Der er her tale om andelen af de 25-78-årige
med en lang videregående uddannelse i 2001.
35

epræsenteret på både, højre- og venstrefløjen samt i midterpartierne. Således havde
under 2% af Folketingsmedlemmerne i 2001 en sådan uddannelsesmæssig baggrund.
Det er først og fremmest de samfundsvidenskabelige lange videregående uddannelser,
der er dominerende, idet en femtedel af Folketingets medlemmer har en sådan
baggrund. Undersøgelsen konkluderer dermed, at Folketingets medlemmer er særdeles
veluddannede og kan i forhold til befolkningen betegnes som en uddannelsesmæssig elite
(Jensen 2004:40-43,241).
Det kan på ovenstående baggrund konstateres, at partiarbejde i tråd med Martinussens
ressourceteori må anses for at være en ressourcekrævende politisk aktivitet, idet
medlemmerne hovedsageligt udgøres af den ressourcestærke del af befolkningen. Det
kan derfor forventes, at medlemmerne af de ungdomspolitiske foreninger generelt
udgøres af ressourcestærke unge fra den dominerende klasse i Bourdieusk forstand, og
at der er en sammenhæng mellem ressourcebesiddelse og aktivitetsniveau i foreningen.
Det forventes i relation hertil, at de mest aktive i foreningens arbejde også er de mest
ressourcestærke unge. Det forventes, at de unge medlemmer er i gang med en
uddannelse – typisk en samfundsvidenskabelig længerevarende uddannelse, som er med
til at give dem en stor mængde kulturel kapital, så de kan begå sig i samfundets
politiske magtfelt. Da mange af de unge medlemmer derfor kan forventes at være på SU,
kan det dog ikke forventes, at de har en høj økonomisk kapital. I modsætning til
Martinussens ressourceteori forventes det således ikke at deres økonomiske situation
har indflydelse på deres politiske deltagelse og det forventes heller ikke, at de generelt
har en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet. Det forventes dog at medlemmerne
hovedsageligt er mænd, og at de overvejende har en vestlig baggrund.
I forhold til det kønsmæssige aspekt af den politiske sfære så placerer kvinder og mænd
sig imidlertid forskelligt. I en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne af de
partier, der var repræsenteret i Folketinget i maj 2000 bliver dette bekræftet.
Undersøgelsen påviste, at de kvindelige medlemmer generelt placerede sig mere til
venstre for midten end de mandlige medlemmer. Kvinderne er således i højere grad en
mændene medlem af de partier der ligger til venstre for midten. Denne forskel i mænds
og kvinders partivalg, blev i undersøgelsen forklaret ved deres forskellige holdning til
velfærdsstaten. Undersøgelsen påviste at kvinderne på tværs af partierne trækker i en
bestemt retning, idet de f.eks. er mere positive overfor en større offentlig sektor og går
ind for en mere human behandling af f.eks. kriminelle og flygtninge. Undersøgelsen
konkluderer dermed, at kvinder har mere ”bløde” eller humanistiske holdninger end
mændene, idet mændene på tværs af partierne generelt går ind for en mindre offentlig
36

sektor og strengere straffe for kriminelle handlinger (Pedersen 2002:142-143,145). I
forhold til denne undersøgelse kan det således forventes, at der er flere kvindelige end
mandlige medlemmer i de partier, der ligger til venstre for midten, og at der i forhold til
den ressourcemæssige dimension vil være forskelle at spore mellem mænd og kvinder.
2.3 Motiver for medlemskab
De motiver der kan ligge bag et medlemskab af en ungdomspolitisk forening, kan bl.a.
anskues ud fra Mancur Olsons teori om grupper og organisationer. I sin banebrydende
bog The logic of collective action (Olson 1965), påpeger han bl.a. det såkaldte kollektive
handlingsproblem. Kernen i dette problem er, hvorfor nogen vælger at melde sig ind i
politiske partier, hvis det også er muligt at nyde godt af organisationens eller gruppens
resultater uden at være medlem (Olson 1965:50-51). For at afklare dette bliver
sondringen mellem såkaldte kollektive og selektive incitamenter for medlemskab af
disse organisationer helt central i Olsons teori. Kollektive incitamenter knytter han til de
kollektive goder, som organisationen arbejder på at tilvejebringe. Disse goder har to
afgørende karakteristika. For det første har alle i en socialgruppe adgang til dem, også
selvom de ikke har bidraget til godernes frembringelse, og for det andet reducerer et
gruppemedlems forbrug af et kollektivt gode ikke andres muligheder for at forbruge af
det (Olson 1965:14-16). Hvis den enkelte således tror, at medlemskab af en bestemt
ungdomspolitisk forening, kan bidrage til at øge chancerne for, at nogle af de politiske
holdninger, foreningen står for, også kan blive gennemført, kan der tales om et kollektivt
incitament til partimedlemskab. Der er på den måde tale om et medlemskab, der bygger
på et ønske om at få en bestemt politik gennemført, og hvis resultater kollektivet drager
fordelene af. Olson stiller sig imidlertid kritisk overfor denne type af incitamenter for
medlemskab, idet han undrer sig over den irrationalitet, der ligger i at ville påtage sig
omkostningerne ved medlemskab, hvis det er muligt at få udbytte af fordelene uden at
være medlem (Olson 1965:50). Forklaringen finder han i de selektive incitamenter, hvor
han trækker på Rational Choice teorierne. Disse teorier handler grundlæggende om, at
aktørerne foretager rationelle valg, og derigennem forventer at opnå en maksimering af
egeninteresser. Det forudsættes dermed, at aktøren, ud over at skaffe sig et overblik over
mulige handlingsalternativer, også beregner fordele og ulemper ved de forskellige
handlingsmuligheder, og på baggrund heraf vælger det mest lønsomme alternativ
(Hagen 2000:219-222). I lyset heraf dækker de selektive incitamenter således over de
goder, som man kun kan få del i som medlem i f.eks. de ungdomspolitiske foreninger.
Der kan her være tale om f.eks. karrieremæssige muligheder inden for politik, særlige
netværksmuligheder m.m. (Olson 1965:50-51).
37

Hvis sondringen mellem kollektive og selektive incitamenter imidlertid kombineres med
Clark og Wilsons sondring mellem materielle, fællesskabsrelaterede og målrettede
fordele ved organisationsmedlemskab, kan der udledes i to forskellige former for
selektive incitamenter; - de materielle, som knytter sig til det, man selv får ud af
partimedlemskabet, og de fællesskabsrelaterede som knytter sig til, deltagelsen i de
sociale politiske processer i partiforeningen. Om de målrettede fordele, som primært
knytter sig til den tilfredsstillelse, medlemmerne kan føle, når de har bidraget til, at det
parti de sympatiserer med, når sit mål, primært relaterer sig til de kollektive eller
selektive karakter kan diskuteres (Bille 2001:53).
I undersøgelsen Partiernes medlemmer er der draget erfaringer om andre relevante
motiver for medlemskab af politiske foreninger (Bille 2001:51-58). I undersøgelsen
refereres til en undersøgelse af de engelske partimedlemmer, hvor der arbejdes med fem
forskellige motiver – to instrumentelle og tre ikke-instrumentelle. De to instrumentelle
refererer dels til de kollektive incitamenter – som primært vedrører gennemførelsen af
partiets politik på bestemte politiske områder, og dels de selektive incitamenter – som
forklarer indmeldelsen i et parti, med at medlemmet får opfyldt nogle egennyttige behov.
De ikke-instrumentelle motiver deler sig i tre typer. For det første er der tale om et
altruistisk motiv, hvor den enkelte føler, at det er en form for demokratisk moralsk
forpligtigelse at være medlem af et politisk parti. For det andet er der tale om et affektivt
motiv, der relaterer til medlemmernes følelsesmæssige tilknytning til selve partiet eller
til ledelsen af partiet. Denne form for motiver kan især forventes blandt medlemmer af
de partier, der har en høj profileret leder (f.eks. Venstres Anders Fogh, Dansk
Folkepartis Pia Kjærsgaard m.fl.). Det tredje og sidste motiv der refereres til, er
relateret til de sociale normer, der i nogle familier, arbejdsmæssige eller
forretningsmæssige sammenhænge tilsigter, at man skal være medlem af et bestemt
politisk parti. Der er således tale om et medlemskab, der er baseret på efterlevelse af
normer, der er forankret i konkrete sociale sammenhænge. På ovenstående baggrund
kan vi således forvente, at alle disse motiver vil være at finde blandt medlemmerne af de
ungdomspolitiske foreninger. Set i relation til Giddens og Ziehes modernitetsanalyse,
kan det dog forventes, at det især er de materielle og selektive instrumentelle motiver,
der vil spille den største rolle i forbindelse med de unges motiv for medlemskab. Dette
skyldes at medlemskabet i relation til Giddens, skal ses i lyset af en tid med tiltagende
aftraditionalisering, stigende individualisering, samt øget fokus på skabelsen af selvet.
Dette underbygges af Hustinx og Lammertyn. Hvor frivilligheden ifølge Hustinx og
Lammertyn førhen var motiveret af en pligtfølelse over for lokalsamfundet eller overfor
kollektivet generelt, så er frivillighed i dag blandt de unge langt mere præget af
38

instrumentelle og selv-styrende motiver, som sigter mod opfyldelse af egne behov og
interesser (Hustinx 2003:174).
Vi kan således forvente, at de unge hovedsageligt er medlem af en ungdomspolitisk
forening, fordi de oplever at få nogle fordele, som de kun får gennem netop denne
deltagelsesform. I relation til de undersøgelsesresultater der tidligere blev præsenteret
omkring kvinder og mænds partimæssige placering, kan det også forventes at mænd og
kvinder har forskellige motiver for deltagelse. Da kvinder som vist, i højere grad end
mændene kan siges at have humanistiske eller såkaldte ”bløde” holdninger i forhold til
deres medmennesker, forventes de generelt at angive flest kollektive motiver for deres
medlemskab, hvorimod det forventes, at mænd generelt angiver flest selektive motiver
for deres medlemskab.
2.4 Afrunding
Som det fremgår af den teoretiske diskussion, kan der anlægges flere forskellige
perspektiver på de samfundsmæssige faktorer, som påvirker de unges deltagelse i de
ungdomspolitiske partier. Både den strukturorienterede del af diskussionen, såvel som
den mere aktørorienterede del, kan give værdifulde ledetråde, i forhold til hvilken
retninger samt hvilke begreber, som må sættes i fokus i undersøgelsen design, for at
opnå den mest dækkende besvarelse af problemstillingen. De begreber og antagelser som
er fremkommet i det ovenstående afsnit, vil blive ført med videre i den herpå følgende
operationalisering, hvori de vil blive søgt omformet til målbare variable. Heri vil de for
undersøgelsen relevante hypoteser ligeledes blive gennemgået og forklaret, i forhold til
den teoretiske kontekst, som de er funderet i.
39

3. Operationalisering
Formålet med denne operationalisering vil være at omforme de mest centrale teoretiske
begreber til operationelle målbare variable, som dog stadig er tro mod essensen i den
teoretiske definition. Herigennem opstår et vigtigt bindeled mellem teori og empiri, som
er afgørende for en dækkende analyse af undersøgelsens problemstilling. Det skal dog
pointeres, at enkelte begreber rummer adskillige dimensioner, hvor kun enkelte er
relevante for nærværende undersøgelse. Disse relevante dimensioner vil udelukkende
blive selekteret i den operationelle variabel. Som det vil fremgå senere, er det bl.a. kun
uddannelsesdimensionen af Bourdieus begreb om kulturelkapital, der vil blive anvendt i
denne undersøgelse, selvom begrebet dækker over en lang række andre dimensioner
såsom information, dannelse og æstetiske dispositioner
Det helt centrale begreb i denne undersøgelse er politisk deltagelse, da det er dette
begreb, der søges undersøgt gennem problemstillingens todeling. Politisk deltagelse
rummer imidlertid to væsentlige elementer, som der i undersøgelsen vil blive målt på.
Det ene element dækker over, hvilken form deltagelsen har. Der kan her være tale om
deltagelse i forskellige partipolitiske aktiviteter eller om at besidde en tillidspost inden
for foreningen. Det andet element er rettet mod graden af deltagelse, hvilket dækker
over deltagelsens omfang. Der kan i den sammenhæng være tale om, hvor meget tid den
enkelte bruger på partiarbejde, og på de aktiviteter der foregår i foreningen. I den
teoretiske diskussion blev det gjort klart, at det i forhold til graden af deltagelse er
relevant at skelne mellem hhv. passive og aktive medlemmer. På baggrund af de
undersøgelsesresultater der blev præsenteret i teoridiskussionen, kan det således
forventes, at langt de fleste medlemmer er passive, og dermed ikke besidder en
tillidspost, og kun sjældent eller aldrig deltager i foreningens aktiviteter.
Den politiske deltagelse er imidlertid ikke en isoleret variabel, idet deltagelsen både
påvirker, og påvirkes af, en lang række andre variable. Den politiske deltagelse udgør
dermed både en afhængig og en uafhængig variabel i denne undersøgelse. Dog vil den
politiske deltagelse i langt de fleste tilfælde optræde som en afhængig variabel, hvilket
også vil fremgå af den nedenstående operationaliseringsmodel. I denne model er det
illustreret, hvordan de forskellige variable korresponderer, og hvordan de indvirker på
den politiske deltagelse. Enkelte sammenhænge er ikke inkorporeret i modellen, men vil
blive medtaget i den efterfølgende forklaring.
41

Figur 1 – Operationaliseringsmodel
Uddannelse
Socioøkonomiske ressourcer Forældre påvirkning
Anledning
Alder
Køn
Kollektive
Nationalitet
Bopæl
Politisk
standpunkt/
Politisk aktivitet
Individualis
-tiske
42
Uddannelse
Motiver for deltagelse
Altruistiske
Deltagelse i ungdomspolitisk forening
Politisk
socialisering
Affektive
Politisk
aktivitet
Sociale
normer
Politisk
Standpunkt

Som det fremgår af figuren, udgør de socioøkonomiske ressourcer og forældrenes
påvirkning to bagvedliggende elementer af den politiske deltagelse. Disse to elementer
påvirker imidlertid ikke den politiske deltagelse direkte, idet påvirkningen sker gennem
de unges politiske standpunkt, de motiver og den anledning som den unge måtte have
for sit medlemskab af en ungdomspolitisk forening. De to elementer kan således siges at
have en indirekte indvirkning på den politiske deltagelse.
Af teoridiskussionen fremgik det, at de socioøkonomiske ressourcer bl.a. dækker over
medlemmernes kulturelle og sociale kapitalsammensætning, og at disse to parametre
ifølge Martinussen, især lader til at have afgørende indflydelse på den politiske
deltagelse. I denne undersøgelse bliver disse to kapitalformer således afgørende
parametre for, hvorledes der er tale om et ressourcestærkt eller ressourcesvagt medlem.
Det skal i den sammenhæng pointeres, at de unge der her vil blive betragtet som
ressourcestærke ud fra deres mængde af de to kapitalformer, ikke nødvendigvis vil
kunne anses som ressourcestærke i andre sammenhænge. Således kan det tænkes, at de
individer der kan karakteriseres som politik ressourcestærke ud fra Martinussens teori,
ikke nødvendigvis er ressourcestærke i f.eks. sociale sammenhænge. I denne
undersøgelse tales der således udelukkende om ressourcekapacitet i forhold til politisk
deltagelse.
I teoridiskussionen blev det gjort klart, at den kulturelle kapital udgør en af de
væsentligste ressourcer i forhold til politisk deltagelse. Selvom den kulturelle kapital i
Bourdieusk forstand dækker over en lang række faktorer såsom viden, uddannelse,
information, dannelse og æstetiske dispositioner, så lader det især til, ifølge Martinussen
og de undersøgelser der blev præsenteret i teoridiskussionen, at være den
uddannelsesmæssige baggrund som har størst betydning for politiske deltagelse.
Uddannelse som måleparameter kan imidlertid være tvetydig, idet denne variabel både
kan ses som en afhængig og en uafhængig variabel. En måde at anskue forholdet mellem
uddannelse og politisk deltagelse på, er ved at se uddannelse, som det der fører til
politisk deltagelse. Gennem uddannelse erhverver individet sig en mængde kulturel
kapital, eksempelvis en viden om de demokratiske processer, og dermed om vejen til
politisk indflydelse. I relation til de undersøgelsesresultater der blev præsenteret i
teoridiskussionen, må det antages, at en akademisk uddannelse generelt og en
samfundsvidenskabelig uddannelse i særdeleshed, er politisk socialiserende og fordrende
for medlemskab af en ungdomspolitisk forening. Det kan derfor forventes at langt de
fleste medlemmer af de ungdomspolitiske foreninger, er i gang med en akademisk
43

samfundsvidenskabelig uddannelse. Da undersøgelserne i teoridiskussionen imidlertid
kunne påvise at det kun er Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti der har faglærte
arbejdere i deres folketingsgrupper, og at folketingets medlemmer afspejler partiernes
medlemmer, kan det forventes, at disse to partier har flere lavt uddannede medlemmer
end de øvrige partier – her tænkes især på medlemmerne af de Radikale, der
hovedsageligt henvender sig til akademikere og andre højtuddannede.
Dog kan dette forhold mellem uddannelse og politisk deltagelse ikke siges at være
præget af kausalitet, da det også kan tænkes, at nogle unge melder sig ind i de
ungdomspolitiske foreninger på et tidspunkt i deres liv, hvor de endnu ikke har
påbegyndt en videregående uddannelse. Det kan ikke afvises, at den politiske deltagelse
i disse tilfælde kan have betydning for et senere uddannelsesvalg. For at afdække
hvorvidt der kan være tale om den ene eller den anden sammenhæng, er der i
spørgeskemaet således spurgt ind til, hvornår respondenten meldte sig ind i
partiforeningen og hvornår medlemmerne påbegyndte deres uddannelse.
Uddannelse lader dog ikke kun til at have en indvirkning på deltagelsen generelt. I den
teoretiske diskussion blev det påvist, at uddannelse også kan indvirke mere specifik på
hhv. deltagelsesgraden og deltagelsesformen. Således kan det forventes, at de bedst
uddannede også er de mest aktive, og dermed dem der bestrider foreningens tillidsposter
eller det medsatte; at en tillidspost i foreningen eller en stærk involvering i paritets
aktiviteter, kan være med til at præge medlemmernes senere uddannelsesvalg. Set i
dette lys kan uddannelsesvariablen udgøre den afhængige variabel og den politiske
deltagelse den uafhængige. Udover at medlemmernes uddannelsesmæssige baggrund
kan have betydning for medlemmernes deltagelsesgrad, så kan der også tænkes at
forekomme variationer i deltagelsesgraden i forhold til partitilhørsforhold. Således kan
det tænkes, at de medlemmer der er tilknyttet de foreninger på højrefløjen, hvis
moderpartier pt. danner regering, er mere aktive end de medlemmer, der er tilknyttet
foreninger på venstrefløjen, og som i øjeblikket sidder uden for regeringsmagten. Denne
antagelse bygger på en formodning om, at de ungdomspolitiske foreninger hvis
moderpartier danner regering, har langt flere opgaver at varetage i kraft af deres
politiske position på landsplan. Dog skal det ikke glemmes, at der også hviler en stor
opgave på venstrefløjspartierne, da de naturligvis forsøger at genvinde regeringsmagten.
Uddannelse og uddannelsesgraden kan på ovenstående baggrund bl.a. ses som én af de
parametre, der er med til at afgøre, om man kan kategoriseres som ressourcestærk eller
ressourcesvag i forhold til politisk deltagelse. Et andet parameter i den sammenhæng er
44

medlemmernes sociale kapital. Denne kapitalform dækker ifølge Bourdieu over de
ressourcer agenten har i kraft af, at det er medlem af en specifik gruppe og har nogle
værdifulde relationer og forbindelser. Disse kontakter kan bl.a. være etableret i
forbindelse med forældrenes politiske deltagelse, hvorfor der i spørgeskemaet bl.a. er
spurgt ind til, hvorvidt forældrene har haft respondenten med til politiske møder og/eller
arrangementer.
Af teoridiskussionen blev det klart, at det især er den politiske socialisering fra forældre
til barn, der har betydning for den unges politiske deltagelse. Teoretisk kan det således
forventes, at de unge medlemmer har forældre, der selv har været politisk aktive, eller
kommer fra hjem, hvor man har fulgt med i - og diskuteret - det politiske liv.
Herigennem kan det forventes, at de unge er blevet påvirket til at deltage aktivt i det
politiske liv – måske endda i samme traditionelle form som deres forældre har været
aktive.
I operationaliseringsmodellen er der påvist en sammenhæng mellem forældrepåvirkning
og medlemmernes socioøkonomiske ressourcer. Denne sammenhæng illustrerer
udelukkende, at forældrenes uddannelsesmæssige baggrund kan have en vigtig
socialiserende effekt på de unges politiske deltagelse. I tråd med ovenstående og
Martinussens teori kan det forventes, at en forælder med en lang videregående
uddannelse har en større viden og indsigt i det politiske liv, end en forælder der har en
kort eller slet ingen erhvervsuddannelse, og dermed har en større mulighed for at
socialisere barnet i det politiske liv. Forældrenes kulturelle kapitalsammensætning
forventes således at spille en rolle for de unges politiske deltagelse. Samlet kan det nu
opsummeres, at det at være politisk ressourcestærk i denne undersøgelse dækker over at
have en høj kulturel kapital i form af at være i gang eller færdig med en lang
videregående uddannelse og at have en høj social kapital ved at have etableret et
netværk og nogle forbindelser f.eks. gennem forældrenes politiske liv samt at have nogle
forældre, der qua et højt uddannelsesniveau, har formået at socialisere den unge til at
deltage i det politiske liv.
I operationaliseringsmodellen optræder der udover uddannelsesvariablen yderligere fire
socioøkonomiske variable; køn, nationalitet, alder, og bopæl. Hvor uddannelse både kan
udgøre en afhængig og uafhængig variabel, så optræder de sidste fire variable kun som
uafhængige i forhold til deltagelsen. I forhold til køn og nationalitet kan det på baggrund
af de undersøgelsesresultater, som blev præsenteret i teoridiskussionen, forventes, at
der findes en overrepræsentation af mænd i de ungdomspolitiske foreninger, at
45

kvinderne i modsætning til mændene hovedsageligt er medlemmer af de foreninger, der
ligger til venstre for midten, og at de unge hovedsageligt har en vestlig baggrund, der
primært er dansk. Da foreningsmedlemskab og politisk deltagelse generelt kan forventes
at forudsætte en vis form for modenhed og viden om de politiske deltagelsesmuligheder,
forventes det, at aldersgennemsnittet blandt medlemmerne er forholdsvist højt. Dermed
også sagt at der forventes relativt få helt unge medlemmer - dvs. unge, som endnu ikke
har forladt folkeskolen. Urbaniseringsgraden af de byer som medlemmerne bor i,
forventes ligeledes at have indflydelse på den politiske deltagelse, idet unge der kommer
fra storbyer, hvor udvalget af fritidsaktiviteter må formodes at være større end i de
mindre byer, kan forventes at have andre motiver for deres medlemskab end unge fra
provinsen. Således kan det formodes, at de unge der er bosiddende i de større byer, hvor
udbuddet af fritidsaktiviteter er mange, har større tilbøjelighed til at have ideologiske
motiver for deltagelsen frem for eksempelvis sociale behov, som kan opnås ved at
organisere sig på mange andre måder. Da ungdomspolitisk aktivitet forventes at have en
stærk sammenhæng med unge på videregående uddannelser, og da de største
uddannelsesinstitutioner er placeret i storbyerne, kan det forventes, at det
ungdomspolitiske engagement vil optræde som et storbyfænomen. Det bliver således
interessant at undersøge, hvorvidt urbaniseringsgraden i sig selv er betydningsfuld for
den politiske aktivitet, eller om det er uddannelse der er afgørende.
Som det fremgår af operationaliseringsmodellen, så bliver de unges politiske standpunkt
både påvirket af de unges socioøkonomiske baggrund og af forældrenes påvirkning. De
unges ideologiske standpunkt skal således her betragtes som et produkt af de unges
samlede socioøkonomiske ressourcer, og den påvirkning deres forældre har haft på dem.
Som det er fremgået af undersøgelsesresultaterne i teoridiskussionen, så kan der her
forventes en sammenhæng mellem forældrenes og den unges politiske
partitilhørsforhold og ideologiske standpunkt, idet mange vælger at tilhøre samme parti
som deres forældre. Det skal her bemærkes, at der bag det politiske standpunkt befinder
sig en række faktorer, som ikke er medtaget i denne undersøgelse. Der er her tale om
holdningsmæssige præferencer, og den politiske identitet som er styrende for
partitilhørsforholdet. Det skal derfor bemærkes, at det politiske standpunkt er en
forsimplet fremstilling af disse faktorer, som de udmønter sig i praksis og i yderste led.
Som det fremgår af operationaliseringsmodellen, så påvirker de socioøkonomiske
ressourcer og forældrenes påvirkning ikke den politiske deltagelse direkte, idet der bag
den politiske deltagelse befinder sig en række forskellige motiver og anledninger, der til
sammen danner det fundament, som den politiske deltagelse bygger på. Af
46

operationaliseringsmodellen fremgår det ligeledes, at både motiverne og anledningerne
for deltagelsen ikke kan ses som isolerede størrelser, men er påvirket af de
socioøkonomiske faktorer. Det kan således forventes, at der kan spores en række
forskelle i, hvilket motiv og anledning den unge angiver, alt efter hvilket køn
vedkommende har, hvilken alder, uddannelse og nationalitet vedkommende har, hvor
vedkommende er bosat, samt hvilken politisk socialisering vedkommende har været
påvirket af under sin opvækst. Det skal pointeres, at der kan foretages en tidsmæssig
distinktion mellem motiver og anledninger. Motivet kan i de fleste tilfælde ses som
noget, der går forud for anledningen, idet motivet kan betragtes som et formål, man kan
have formuleret, længe før den konkrete anledning finder sted, og som medvirker til, at
den unge melder sig ind i en ungdomspolitisk forening. Dog kan der opstilles scenarier,
hvor anledningen går forud for et formuleret motiv, men dette forventes at forekomme
sjældent.
Med inspiration fra undersøgelsen Partiernes medlemmer og Mancur Olsons
motivationsteori kan motiverne for deltagelse siges at være delt op i to grupper; de
kollektive og de individualistiske motiver 21 . De kollektive motiver kan siges at bygge på
en solidaritetsfølelse. Der kan her være tale om en motivation rettet mod partiets
ideologi og gennemførsel af partiets konkrete lands- eller lokalpolitik som alle individer
kan få gavn af. Der kan også være tale om, at deltagelsen er baseret på et ønske om at
indgå i et kollektivt fællesskab med andre unge. En ungdomspolitisk forening kan ifølge
Putnam være et godt sted at finde et stærkt sammenhold, da det kan være et
definerende fællesskab udadtil, med en høj grad af bonding – dvs. vi-følelse, gensidighed
og accept indadtil. I modsætning til de kollektive motiver, så dækker de individualistiske
motiver over noget, som individet selv ønsker at få ud af medlemskabet. Der kan her
være tale om, at deltagelsen er påvirket af et ønske om at opnå mere information om
politik, et ønske om at opnå en politisk karriere, et ønske om at opnå personlig
indflydelse på foreningens politik. Disse kollektive og individualistiske motiver kan alle
siges at udgør instrumentelle begrundelser for medlemskab, idet de alle er funderet i at
medlemskabet tjener som redskab til at opnå et bestemt mål (Bille 2003:58,60).
Udover de to instrumentelle motiver arbejdes der også med tre ikke-instrumentelle
motiver, hvor deltagelsen udgør målet i sig selv. For det første er der tale om det
altruistiske motiv, hvor deltagelsen er påvirket af et ønske om at støtte folkestyret og det
danske politiske system. Medlemskabet er i den forbindelse knyttet til den demokratiske
21 Det som i teorien blev kaldt ”selektive” motiver, vil i denne undersøgelse fremover blive benævnt
individualistiske motiver, idet dette begreb bedre indfanger de i modernitetsanalysen beskrevne
værdimæssige forandringer.
47

forpligtigelse, og skal ses som en anerkendelse af, at man som samfundsborger bør
deltage i den demokratiske proces. For det andet er der tale om affektive motiver, hvor
deltagelsen og medlemskabet er begrundet i en passion for eller tiltrækning af partiets
leder. Der kan også være tale om at medlemskabet er knyttet til ønsket om at støtte
partiet fordi medlemmerne besidder en forkærlighed for netop dette parti. For det tredje
kan der være tale om, at deltagelsen er funderet i sociale normer. Disse motiver dækker
over påvirkning fra familie, kollegaer/medstuderende, organisationer, venner mv., og
relaterer sig til et medlemskab baseret på efterlevelse af de normer, der er forankret i
konkrete sociale sammenhænge (Bille 2003:56-57).
Der arbejdes således med fem forskellige typer af motiver: Kollektive, individualistiske,
altruistiske, affektive og sociale normer. Det forventes, at alle disse motiver er med til at
påvirke deltagelsen generelt, hvorfor den politiske deltagelse i denne sammenhæng
kommer til at udgøre den afhængige variabel. Ud fra den teoretiske diskussion og
Giddens, Ziehe og Hustinx betragtninger om moderniteten, kan det dog her forventes, at
det især er de individualistiske motiver, der præger de unges medlemskab. Det forventes
således, at de unge hovedsageligt er medlem af en ungdomspolitisk forening, fordi de
oplever, at de her får nogle fordele, som de kun får gennem netop denne deltagelsesform.
Som følge af den generelle politiske udvikling, hvor partivalg og klasse ikke længere
betinger hinanden, men hvor det snarere er værdipolitiske emner der afgør, hvor
vælgerne sætter deres stemmer, så kan det forventes, at de enkelte foreninger ikke i sig
selv er afgørende for, hvad der motiverer de unges medlemskab (Andersen & Goul
Andersen 2003: 207).
I relation til de metodiske problemer der kan være forbundet med motivstudier (jf. afsnit
1.5), kan det være problematisk at spørge direkte til medlemmernes primære
motivationsfaktor for medlemskab. Faren for at det kan afføde idealistiske svar, er stor,
hvorfor der er risiko for, at spørgsmålet ikke diskriminerer optimalt. Spørgsmålet kan
dog ikke udelades i denne undersøgelse, men vil blive suppleret med en række udsagn,
der har til formål at uddybe respondentens motivation for deltagelse.
Anledningen skal i denne undersøgelse betragtes som den konkrete begivenhed eller
situation, som udløser medlemskabet af en ungdomspolitisk forening. Spørgsmålet om
anledning til politisk deltagelse operationaliseres således i denne undersøgelse til: Hvad
var den konkrete anledning til, at du meldte dig ind i en ungdomspolitisk forening?
Anledning kan imidlertid dække over en lang række svarmuligheder. Bl.a. kan der være
tale om, at vedkommende blev opfordret af venner, familie og/eller kolleger, eller fik
48

udleveret en indmeldingsblanket. Der kan også være tale om, at vedkommende følte sig
nødsaget til at reagere på uretfærdighed eller urimelighed i egen eller pårørendes
situation. Medlemskabet kan også være udsprunget af uddannelse/job, af medlemskab i
en anden forening, af en samfundsmæssig politisk hændelse, eller en debat i pressen. En
helt anden mulighed er, at vedkommende blot fik tid til overs. Det skal pointeres, at der
for den unge kan være flere anledninger til medlemskab, men da det kun er den
udløsende anledning der søges indfanget, vil respondenten kun have mulighed for at
angive ét svar.
For at præcisere hele tankegangen i de forskellige led i operationaliseringen,
præsenteres i figur 2 en oversigt over de variable og items, gennem hvilke
problemstillingen søges belyst. Figuren viser, hvilke specifikke items, som hører under
de enkelte variable der ønskes målt på. Enkelte items optræder under flere variable, idet
de er udformet som konfronterende holdningsspørgsmål. Et eksempel herpå er item 35g,
som både kan måle den kollektive variabel og den individualistiske pendant.
49

Figur 2 - Oversigt over begreber, dimensioner og items
Begreber Variable Items
Socioøkonomiske Uddannelse Igangværende uddannelse/beskæftigelse, afsluttet uddannelse
ressourcer Spm. 7,8,9,10, 11, 12, 13, 14.
Alder Respondentens alder
Spm. 2.
Køn Respondentens køn
Spm. 1.
Nationalitet Respondentens nationalitet
Spm. 3, 4, 5.
Bystørrelse Bystørrelse
Spm. 6.
Forældrenes ressourcer Forældrenes uddannelse
i form af uddannelse og Spm. 27, 28, 29, 30.
politisksocialisering
Forældrenes politiske baggrund og interesser
Spm. 23, 24, 25, 26.
Politisk standpunkt og Forening Respondentens politiske tilhørsforhold
engagement i partiet Spm. 15, 16.
Tilknytning Varighed af medlemskab, vedvarenhed, tillidsposter, overvejelser omkring
udmeldelse, opfyldelse af forventninger til medlemskab
Spm. 17, 18, 19, 21, 36, 37, 38.
Aktivitet Selvoplevet aktivitet og faktisk aktivitet
Spm. 20, 22.
Motiver for deltagelse Prioritering af de 3 vigtigste motivationsfaktorer
for indmeldelse
Spm. 32, 33, 34.
-Instrumentielle motiver Kollektive Gennemførsel af partiets konkrete politik
Spm. 35a, 35g.
Det ideologiske aspekt
Spm. 35b, 35m.
Det sociale samvær
Spm. 35c, 35k, 35o.
Individualistiske Information om politik
Spm. 35d.
Politisk karriere
Spm. 35f, 35j, 35q.
Indflydelse på partiets politik
Spm. 35i.
-Ikke-instrumentielle Altruisme Demokratisk forpligtelse og demokratiets fremtid
motiver Spm. 35e, 35h.
Affektion Tradition, partilederen/partiledelsens betydning
Spm. 35n, 35r, 35l.
Sociale normer Medlemskab som social nødvendighed
Spm. 35p.
Anledning til deltagelse Den konkrete anledning
Spm. 31.
Repræsentation Repræsentations- Holdningsspørgsmål vedrørende syn på vigtigheden af foketingets
problemet repræsentation på en række områder
Spm. 39, 40.
50

4. Metodiske overvejelser
Som det er fremgået af den teoretiske diskussion og den efterfølgende operationalisering,
er denne undersøgelse funderet på en række antagelser, hvis holdbarhed vil blive
afprøvet i den empiriske analyse. Denne hypotetisk deduktive tilgang afspejles også i
undersøgelsens metodiske valg. I det følgende redegøres således for, hvilke overvejelser,
der ligger til grund for tilvejebringelsen af undersøgelsens datamateriale, samt
hvorledes dataindsamlingen er forløbet i praksis.
Undersøgelse er udarbejdet som en landsdækkende kvantitativ internetbaseret
spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne af otte forskellige ungdomspolitiske
partiforeninger i Danmark; SFU, DSU, DFU, SUF, RU, VU, KU og KDU. Kontakten til
feltet er sket gennem de respektive ungdomsforeningers landsorganisationer, hvor vi
efter udsendelsen af et introducerende brev til landsformændene, kontaktede dem
telefonisk (bilag 1). I det introducerende brev gjorde vi undersøgelsens formål klart, og
fik fremhævet med hvilken hensigt, og i hvilket omfang vi ønskede at inddrage
foreningens medlemmer. Brevet dannede således fundamentet for den efterfølgende
telefoniske henvendelse, hvor uddybende spørgsmål blev afklaret, og den endelig
tilbagemelding vedrørende deltagelse i undersøgelsen blev aftalt. Alle de kontaktede
partiforeninger udviste stor interesse for undersøgelsen, hvilket muliggjorde en
ukompliceret adgang til feltet. Da størstedelen af partiforeningernes landsorganisationer
på forhånd lå inde med omfattende maildatabaser på alle deres medlemmer i Danmark,
simplificerede det den logistiske koordinering med foreningernes mange afdelinger rundt
omkring i Danmark. Styringen og koordineringen af dataindsamlingen er således sket i
samarbejde med foreningernes landsledelser og sekretariater.
Spørgeskemaundersøgelsen er blevet gennemført over en 14 dages periode fra d. 18.
august 2006 – 5. september 2006. Valget af denne dataindsamlingsperiode skal ses i
lyset af, at august måned udgør en del af sommerferieperioden for de medlemmer, der er
studerende på videregående uddannelser. Ved at lade indsamlingsperioden strække sig
ind i september måned, formodes det at kunne indfange de medlemmer, som er på ferie i
august og dermed højne svarprocenten.
4.1 Indsamlingsmetode
Nogle af nøgleelementerne ved valg af indsamlingsmetode er, hvorledes et
undersøgelsesdesign kan udformes, så den kun indfanger de personer der er relevante
51

for undersøgelsen, men samtidig ikke udelukker personer, som ellers ville være
naturlige respondenter. I kvantitative undersøgelser er svarprocenter og
repræsentativitet altid en meget væsentlig del af disse overvejelser. Da populationen i
denne undersøgelse skal findes blandt en relativ lille gruppe unge, som til gengæld er
geografisk spredt over hele landet, har overvejelserne omkring indsamlingsmetoden,
bl.a. koncentreret sig omkring dette faktum.
Derudover har der været flere elementer, som har måttet inddrages i diskussionen
omkring indsamlingsmetoden. Efter at have kontaktet de enkelte foreninger, stod det
klart, at der var et stort skel mellem de aktive og passive medlemmer. Erfaringer fra
undersøgelsen Partiernes medlemmer har bl.a. vist, at det kun er meget få medlemmer,
der kan kategoriseres som værende aktive medlemmer, og som dermed dukker op til
møder og arrangementer. Dette har vanskeliggjort muligheden for at foretage en
stikprøve, ved at udvælge nogle forskellige lokalafdelinger, og personligt uddele
spørgeskemaerne til medlemmerne. Denne fremgangsmåde havde ellers været at
foretrække, da det oftest giver en meget høj svarprocent blandt de deltagende. Da dette
imidlertid ville afstedkomme en meget lille og også meget skæv fordelt
analysepopulation, blev dette fravalgt 22 .
Valget synes således begrænset til en postomdelt undersøgelse eller en internetsurvey.
Da svarprocenten kan forventes at blive væsentligt lavere pga. den manglende
personlige kontakt til respondenterne, påkræves det at undersøgelsen med disse to
indsamlingsmetoder udsendes til et relativt stort antal unge. Fordelen ved en postomdelt
undersøgelse er, at den kan nå ud til alle i populationen, forudsat at postadressen er
tilgængelig. Ulemperne er knyttet til en forholdsvis lang indsamlingsperiode og de
relativt store omkostninger, der måtte blive i forbindelse med forsendelse o.l. Det
forholder sig dog sådan, at selvom organisationerne ligger inde med postadresser på
langt de fleste af deres medlemmer, så er disse oplysninger beskyttet af
persondataloven 23 , og må ikke udleveres til tredje part. Dette ville medføre et stort
arbejde for de respektive foreninger, da de ville være nødsaget til at påtage sig ansvaret
for pakning og distribuering af spørgeskemaerne og det ville uomtvisteligt medføre, at
mange foreninger ikke ville deltage i undersøgelsen. Der er således flere grunde til, at
valget af indsamlingsmetode er endt med en internetsurvey.
22 Undersøgelsen vil således kun indfange den aktive del af de unge medlemmer i foreningen.
23 Lov om behandling af personoplysninger nr. 429 af 31. maj 2000.
Kilde: www.datatilsynet.dk/publikationer/pjece/persondataloven.htm#Kap4
52

4.1.1 Internetsurvey som indsamlingsmetode
Internetsurveys er en forholdsvis ny dataindsamlingsmetode, som dog hurtigt er blevet
en meget anvendt metode af mange årsager. Først og fremmest giver denne
indsamlingsmetode mulighed for, at nå ud til nogle mennesker, der ellers ville have
været svære at nå. Dernæst er det en meget lidt omkostningsfuld metode, idet der ikke
skal pålægges udgifter til eksempelvis trykning og forsendelse (Couper 2002:149). Det er
et uomstrideligt faktum, at Internettet i dag er en udbredt kilde til kommunikation
generelt, hvilket understreges af at mindst 80% af alle danskere i dag har adgang til
Internettet 24 . Langt de fleste af de otte ungdomspolitiske foreninger som har deltaget i
denne undersøgelse, kommunikerer også med deres medlemmer via Internettet. De
fleste foreninger har derfor omfattende maildatabaser på alle deres medlemmer i
Danmark, hvilket samlet betyder, at undersøgelsen i gennemsnit er nået ud til ca. 60%
af medlemmerne af alle otte foreninger 25 .
Internetsurvey som indsamlingsmetode blev således primært valgt pga. mulighederne
for at nå ud til både aktive og passive medlemmer og pga. udsigterne til en relativ kort
indsamlingsproces, der bebyrdede de respektive foreninger mindst muligt. Foreningerne
har således kun stået for at videresende en e-mail med opfordring om at deltage i
undersøgelsen og med et link til spørgeskemaet 26 . Herudover er indsamlingsmetoden
valgt, fordi det er relativt nemt for respondenten at besvare spørgeskemaet, og fordi
svarene automatisk bliver lagt ind i en forkodet database, hvilket eliminerer eventuelle
indtastningsfejl 27 .
Indsamlingsmetoden er dog langt fra uproblematisk, idet medlemmer, som enten ikke
har en e-mail-konto, eller som ikke har oplyst denne til foreningen, på forhånd bliver
afskåret fra at deltage i undersøgelsen. Derudover ligger der en indbygget skævhed i det
faktum, at det i høj grad er de unge som er uden for uddannelsessystemet, som ikke har
24 Ifølge Danmarks statistik havde 81% af befolkningen adgang til Internettet enten via arbejde eller i
hjemmet i sidste halvår af 2003. For den yngre del af befolkningen (16-39 år) var der tale om ca. 90%, og for
de studerendes vedkommende var der tale om helt op til 95% - hvilket er den gruppe som udgør en meget
stor del af denne undersøgelses analysepopulation. Det kan forekomme en skævhed i forhold til
repræsentativiteten i undersøgelsen, da personer, som ikke er studerende, men som eksempelvis er i arbejde
eller helt udenfor erhverv, udgør de to grupper, hvori færrest personer har adgang til Internettet (hhv. 75%
og 51%) Det skal dog siges, at disse tal ikke er beregnet efter alder, hvorfor en større andel af de arbejdsløse
unge godt kan have adgang til Internettet, end de føromtalte 51% (www.statistikbanken.dk. Variable:
BEBRIT11).
25 Tallet for hvor mange medlemmer der er nået, er usikkert, fordi det som tidligere omtalt er forskelligt,
hvilke medlemstal foreningerne opgiver. Nogle opgør medlemstallet ift. DUFs betingelser for tilskud, og
andre har opgivet et medlemstal, som også inkluderer medlemmer i restance (som ikke falder ind under
DUF betingelser for tilskud).
26 Aalborg Universitet har købt licens til SurveyXact, som udbyder online surveys, og det er således deres
program, som ligger til grund for denne undersøgelse konkrete dataindsamling.
27 Kodebog (bilag 2).
53

adgang til Internettet og dermed elektronisk post. Denne skævhed må erkendes, og
medtages i overvejelserne omkring analysens repræsentativitet. Dog er der ikke truffet
andre foranstaltninger, idet det trods alt, er en meget stor del af foreningernes
medlemmer, som bliver nået på denne måde.
Ved at foretage en internetsurvey øges risikoen desværre for, at der vil blive mange
påbegyndte, men ufærdige besvarelser, hvis de tekniske foranstaltninger
problematiserer besvarelsen. Dette får således stor indvirkning på svarprocenten og
dermed analysens grundlag. Selvom mange af disse elementer ikke kan sikres på
forhånd, så er der alligevel en række metodiske overvejelser forbundet hermed (Couper
2002:158-159). Hastigheden på respondenternes pc’er kan spille en rolle for hvorvidt
vedkommende færdiggør spørgeskemaet. Dvs. at meget lang ventetid mellem hver
”vindue” i undersøgelsen, øger risikoen for mange ufærdige besvarelser. For at
imødekomme og minimere dette problem er spørgeskemaet holdt i en længde, som ikke
forekommer for uoverskuelig på respondenten og ved at placere flere spørgsmål i et
”vindue”, er antallet af vindue-skift søgt mindsket. Derudover kan respondenten hele
tiden følge med i processen, idet en tidsindikator viser hvor langt respondenten er nået i
skemaet.
Generelt må det siges, at denne indsamlingsmetode både har sine begrænsninger og
muligheder. Den største begrænsning er naturligvis den indbyggede bias i forhold til at
afskære medlemmer uden mail-adresser, hvilket giver en repræsentativitetsskævhed.
Men givet de konkrete omstændigheder, ved selve udførelsen af undersøgelsen, har det
vist sig at være en løsning, som trods alt har mange muligheder.
4.2 Spørgeskemakonstruktion
Operationaliseringsmodellen har som udgangspunkt dannet grundlaget for det
udarbejdede spørgeskema (bilag 3) og spørgeskemaets opbygning følger dermed
tilnærmelsesvist den struktur, som er at finde i operationaliseringen. Opbygningen af
spørgeskemaet er således inddelt i spørgsmålsserier, hvor respondenten først skal
besvare en række spørgsmål om deres socioøkonomiske baggrund, herunder
respondentens politiske socialisering, samt tidsforbrug og engagement i foreningen.
Dernæst følger en række spørgsmål, der relaterer sig til anden del af problemstillingen,
hvor respondenten skal besvare en række spørgsmål, der knytter sig til deres anledning
og motiv for deltagelse i en ungdomspolitisk organisation. Spørgsmåls- og
emnerækkefølgen er primært tilsigtet en naturlig og logisk opbygning, hvor
abstraktionsniveauet er stigende. Således er det valgt at placere de faktuelle spørgsmål
54

først i spørgeskemaet, og derefter de spørgsmål der kræver mere eftertanke og
overvejelse. Denne opbygning er valgt ud fra en erkendelse af, at de faktuelle spørgsmål
er lettere at svare på, og at respondenten gennem denne opbygning langsomt bliver
præsenteret for spørgsmål, der kræver et øget abstraktionsniveau.
Hver spørgsmålsserie indledes med en kort introducerende tekst, der forbereder
respondenten på indholdet af de følgende spørgsmål. Disse tekster er formuleret
neutralt, og skal udover at fungere som informerende og forbindende tekster i forhold til
spørgeskemaets emnespring, betragtes som en del af den samlede standardiserede
stimulus (Hansen & Andersen 2000:135). Hertil kommer, at der er anvendt filtre ved
enkelte spørgsmål, således at respondenterne ikke udsættes for unødige spørgsmål, som
kan påvirke deres motivation for at gennemføre undersøgelsen 28 .
I forbindelse med holdningsspørgsmålene i spørgeskemaet, har der været særlig stor
fokus på eventuelle konteksteffekter 29 . Spørgsmålene i forbindelse med målingen af de
enkelte motiver (jf. spm.29a-s) er derfor blandet på en måde, så svaret på det ene
spørgsmål ikke automatisk leder til svaret på det næste. Derudover har blandingen af
disse spørgsmål haft til hensigt at sløre tankerne bag denne række af spørgsmål, således
at ideelle besvarelser mindskes, og reelle besvarelser fremmes (Hansen & Andersen
2000:133).
4.2.1 Spørgsmålskonstruktion
I forbindelse med spørgsmålskonstruktionerne har det været væsentligt at vurdere,
hvilken type respondenter undersøgelsen henvender sig til. Spørgsmålenes konstruktion
er derfor søgt målrettet til den population, som undersøgelsen fokuserer på. Da
aldersspredningen kan forventes at være forholdsvis stor, og da der dermed også kan
forventes en stor spredning i respondenternes vidensniveau, er spørgsmålene formuleret
i et klart og ligefremt sprog, uden unødvendig brug af fremmedord. Det er således også
søgt at undgå spørgsmål, hvor der har hersket tvivl om, hvorvidt hele
respondentgruppen kunne svare på det respektive spørgsmål.
28 Se eksempelvis spm.6: Hvad er din nuværende beskæftigelse? Svarer respondenten at vedkommende er
under uddannelse, bliver vedkommende ledt videre til nogle spørgsmål vedrørende uddannelsens
beskaffenhed, som de øvrige ikke-studerende respondenter, ikke skal svare på.
29 ”Konteksteffekt” dækker over det fænomen, hvor spørgeskemaets hidtidige forløb påvirker den videre
besvarelse af spørgeskemaet. Det er især et problem, der må forsøges kontrolleret i forbindelse med
holdningsspørgsmål (Hansen & Andersen 2000:133).
55

I spørgeskemaet optræder en række spørgsmål, der knytter sig til respondenternes
forældre. Der er altid en risiko forbundet med at stille spørgsmål, der ikke direkte
relaterer sig til respondenten selv, da disse spørgsmål ofte vil give et større partielt
bortfald, end spørgsmål der vedrører respondenten selv. I dette tilfælde er det dog valgt
alligevel, da det er vurderet at disse spørgsmål er meget værdifulde for undersøgelsens
problemstilling. Det er dog ikke ukompliceret at stille spørgsmål omkring
familierelationer, da en ”familie” i dag kan antage flere forskellige former end tidligere.
Det er dog i denne sammenhæng ikke vigtigt, hvem respondenten anser som hhv. sin
mor eller far, idet denne undersøgelse søger at afklare nogle socialiseringsfaktorer, som
ikke nødvendigvis er afhængige af, hvordan ”familien” defineres af respondenten selv (jf.
spm. 19 og 21).
I spørgsmål 23 er der også stillet spørgsmål til respondentens nære familie, hvor det er
helt op til respondenten selv at afgøre, hvilke personer, der for vedkommende anses som
”nær familie”. Dette kan umiddelbart anses for at være et reliabilitetsproblem, idet
respondenterne utvivlsomt vil fortolke spørgsmålet forskelligt. I denne forbindelse anses
det dog ikke for at være væsentligt, at afgøre præcist hvem respondenterne inkluderer i
deres definition, da det må forventes, at der fra et nært familiemedlem kan forventes at
finde en vis form for socialisering sted.
Spørgsmålenes karakter deler sig i høj grad omkring problemstillingens todeling.
Spørgsmål som knytter sig til første del af problemstillingen, som vedrører
respondenternes socioøkonomiske sammensætning og deres forældres politiske og
uddannelsesmæssige baggrund, består således i høj grad af lukkede faktuelle spørgsmål.
I modsætning hertil, består spørgsmålene, som knytter dig til anden del af
problemstillingen, i høj grad af holdningsspørgsmål. I konstruktionen af spørgsmål er
der draget erfaring fra andre undersøgelser og deres spørgsmålskonstruktioner 30 .
Således er formuleringen af spørgsmålene redigeret og modificeret i forhold til de
erfaringer, som andre undersøgelser har gjort sig i forbindelse med anlednings- og
motivstudier, hvilket formodes at have højnet spørgeskemaets reliabilitet.
4.2.2 Svarkategorier
Til spørgsmålene hører konstruktionen af svarkategorier, hvor der skelnes mellem åbne
og lukkede svarkategorier. Som nævnt i det ovenstående, er der i denne undersøgelse
primært anvendt lukkede svarkategorier, da spørgeskemaet dermed kan forkodes og
30 Der er bl.a. hentet inspiration fra spørgeskemaerne til undersøgelserne: Partiernes medlemmer og
Frivilligt arbejde (Bille 2003, Koch-Nielsen 2005).
56

datamaterialet struktureres automatisk. Ulempen ved primært at benytte lukkede
svarkategorier er, at respondenten udsættes for en høj grad af styring, idet
vedkommende kun præsenteres for de svarmuligheder, som er præsenteret i
spørgeskemaet. Denne styring vil naturligvis være strukturerende for de svar, der
indsamles, og kun gennem spørgeskemaets ”andet”-kategorier er der åbnet op for
angivelsen af alternative svar. Svarmulighederne er derfor bl.a. gennem
pilotundersøgelsen, søgt udtømmende og fyldestgørende, således at langt de fleste
besvarelser vil kunne indplaceres i de forkodede svarkategorier (De Vaus 2002:147-148).
Udover at svarkategorierne er søgt udtømmende, er de også søgt gensidigt udelukkende,
således at respondentens svar ikke kan indplaceres i to forskellige svarkategorier. Dette
er tilstræbt for at mindske upålidelige målinger af variablene (Hansen & Andersen
2000:112).
En anden overvejelse ved konstruktionen af svarkategorier er diskussionen om neutral-
og ved ikke-kategorier, og hvorvidt disse skal medtages eller ej. Ved
holdningsspørgsmålene i spørgeskemaet består svarkategorierne af en endimensional og
entydig rækkefølge, hvor muligheden for at kunne forholde sig neutralt til et udsagn er
medtaget. Således har respondenten i disse spørgsmål mulighed for at vælge fem
forskellige svarmuligheder. Et lige antal svarmuligheder ville have tvunget
respondenten til at tage stilling enten nærmere minimum eller nærmere maksimum
(Hansen & Andersen 2000:112-113, De Vaus 2002:105-106). På samme måde kan ved
ikke-kategorien udelades fra svarmulighederne, således at respondenten afkræves et
svar. I spørgeskemaet er det dog valgt at inkludere neutral og ved ikke-kategorier, da
respondenten i modsat fald presses unødvendigt til at have holdninger, der måske ikke
er i overensstemmelse med virkeligheden. Dermed kan brugen af ved ikke og neutrale
svarkategorier være med til at højne svarenes validitet.
4.3 Undersøgelsens udførsel i praksis
Inden udsendelsen af spørgeskemaet, blev der foretaget en pilottest af undersøgelsen.
Denne pilottest dannede grundlag for en evaluering af spørgeskemaets design og
konstruktion samt en testning af spørgsmålsformuleringerne, svarkategorierne og
spørgeskemaets længde (De Vaus 2002:116-117). Pilottesten blev foretaget blandt
personer der tilnærmelsesvist matcher undersøgelsens population, hvorfor den blev
testet blandt 15 unge mennesker i alderen 12 - 30 år. Der har været tale om personer der
enten selv er politisk aktive eller unge som pt. befinder sig på forskellige niveauer i
uddannelsessystemet (De Vaus 2002:116).
57

I forbindelse med udsendelsen af spørgeskemaet blev der i samarbejde med de otte
partiforeninger udarbejdet et forslag til et følgebrev, der dels havde til hensigt at
informere respondenterne om undersøgelsens formål og samarbejdet med foreningen, og
dels havde til formål at motivere respondenterne til at medvirke i undersøgelsen. Dette
brev blev af nogle foreninger ændret, så det sprogligt henvendte sig mere til deres
specifikke medlemsskare (bilag 4). Undersøgelsen blev udsendt til partiforeningerne
d.18. august 2006, hvorefter de distribuerede undersøgelsen ud til medlemmerne via
deres maildatabase.
Ifølge persondataloven er foreningernes medlemskartoteker fortrolige, og personlige
oplysninger såsom mailadresser videregives ikke til tredjepart. Dette har sikret
respondenternes anonymitet overfor begge parter, idet foreningen ikke har haft adgang
til det specifikke medlems svar på spørgeskemaet, og undertegnede ikke har været i
berøring med oplysninger, der kan identificere det enkelte medlem. Programmet Survey
X-act har indbygget visse foranstaltninger som gør, at det i øvrigt ikke er muligt at
kunne spore respondenterne via eksempelvis IP-adresser. Disse lagres ikke, og alle
indkomne svar krypteres, i det øjeblik de bliver lagret på udbyderens server 31 .
Yderligere er anonymiteten sikret, ved at alle medlemmerne har benyttet et universelt
link til undersøgelsen. Det har haft den konsekvens, at det ikke har været muligt at
udsende en rykker, til de medlemmer, som endnu ikke har besvaret spørgeskemaet.
Dette ville ellers have været muligt, hvis mailadressen havde været kendt, og kunne
have højnet svarprocenten væsentligt (De Vaus 2002:136). Hertil kommer, at et
universelt link åbner for den risiko, at respondenterne har mulighed for at svare på
spørgeskemaet flere gange, hvilket udgør en alvorlig bias. Det anses dog for at være
relativt usandsynligt, at dette er forekommet, og som det fremgår af det følgende afsnit,
er alle besvarelserne blevet gennemgået og filtreret for useriøse besvarelser og åbenlyse
gengangere. Det er for så vidt, den eneste mulighed der er, for at tjekke oprigtigheden af
respondentens svar 32 .
31 Det har dog vist sig, at selvom Survey X-act garanterer datasikkerhed, så findes der et problem ved netop
denne garanti. Respondentens besvarelse bliver først krypteret, idet de ligger på udbyderens server, men er
ikke krypterede, når de sendes fra respondenten til udbyderen. Persondataloven kræver kryptering i både
forsendelse og lagring af personfølsomme data, og dette lever udbyderen pt. ikke op til. Dette faktum er
videregivet AAU, som pt. arbejder på en løsning. Det skal understreges at den reelle risiko for, at dette
problem udgør en alvorlig fare for respondenterne, er temmelig lille.
32 RU oplevede i forbindelse med udsendelse af undersøgelsen en fejl, som gjorde, at de var nødsaget til at
sende mailen ud igen. I mellemtiden havde medlemmerne haft mulighed for at besvare spørgeskemaet, og de
blev derfor direkte opfordret til ikke at deltage igen, såfremt de allerede havde besvaret spørgeskemaet.
58

Der er igennem planlægningen og udførelsen af undersøgelsen i praksis, opstået en
række problematikker, der har haft afgørende indflydelse på undersøgelsens
repræsentativitet, og generaliserbarhed.
Efter den indledende kontakt med foreningerne om deres involvering i undersøgelsen,
blev der udsendt en opfølgende mail, med ønsket om at få oplyst, antallet af medlemmer
og antallet af indeværende mailadresser på medlemmerne. Disse oplysninger har dannet
grundlag for en vurdering af undersøgelsens repræsentativitet og beregning af bortfald.
For at sikre undersøgelsens repræsentativitet, er der arbejdet med det kriterium, at
foreningerne minimum skulle have en mail-ratio på 60%. For hhv. DFU og KDU har
dette været et problem, da de kun har mails på hhv. 47% og 42% af deres medlemmer.
Dette anses som yderst problematisk for undersøgelsens repræsentativitet, idet
undersøgelsens dermed kun ville nå ud til en relativ lille andel af disse foreningers
medlemsskare. For at imødekomme dette problem, blev mulighederne for at skaffe
økonomiske midler til at foretage en postomdelt spørgeskemaundersøgelse blandt disse
to foreningers medlemmer, undersøgt. Det har dog ikke været muligt at rejse den form
for økonomiske midler, som en sådan omdeling ville kræve, og ud fra en vurdering af at
begge foreningernes repræsentation i undersøgelsen var essentiel, er de, til trods for
deres lille mail-til-medlem-ratio alligevel inddraget i undersøgelsen. Det betyder dog at
generaliserbarheden for disse foreninger er væsentlig svækket.
4.4 Bortfaldsanalyse
Den vigtigste årsag til at undersøge bortfaldet i en undersøgelse som denne, er
naturligvis faren for, at bortfaldet er fordelt skævt, således at analysepopulationen ikke
har de samme karakteristika som undersøgelsespopulationen (Andersen og Hansen
2000:88-ff).
Denne undersøgelses oprindelige målgruppe var alle medlemmer af otte
ungdomspolitiske foreninger i Danmark. I forbindelse med det valgte
undersøgelsesdesign, er der imidlertid allerede fundet et stort objektbortfald sted inden
undersøgelsens påbegyndelse, idet medlemmer uden e-mailkonti automatisk bortfalder.
Således er det udelukkende medlemmer, som har opgivet en gyldig mailadresse til
foreningen, som er blevet kontaktet, og som dermed har haft mulighed for at deltage i
undersøgelsen. Det er ud fra denne population, at svarprocenten og det yderligere
bortfald er beregnet.
59

Samlet har 8363 personer fået tilsendt en mail med link til undersøgelsen. Af dem har
2479 personer afgivet gyldige besvarelser, hvilket giver en svarprocent på 30 33 .
Der er i undersøgelsen også forekommet et partielt bortfald. Selvom respondenten ikke
har mulighed for at springe enkelte spørgsmål over i denne undersøgelse, da alle
spørgsmål skal besvares, før respondenten kan fortsætte til næste spørgsmål 34 , er der
alligevel forekommet et sådant bortfald. Hvis en respondent ikke har ønsket at besvare
et spørgsmål, har det i realiteten været den eneste mulighed at afbryde spørgeskemaet.
Det partielle bortfald, dækker således over de respondenter, der har påbegyndt men ikke
afsluttet spørgeskemaet. Survey X-act er dog indrettet således, at respondentens svar
gemmes løbende under besvarelsen, uanset om respondenten gennemfører hele
undersøgelsen eller ej. Således har det været muligt at inkludere alle respondenternes
svar, selvom de ikke har gennemført hele spørgeskemaet. Der er dog foretaget en
afgrænsning, således at de respondenter der ikke har besværet variablen: Hvilken
ungdomspolitisk forening er du medlem af? er blevet frasorteret i den endelige analyse.
Denne afgrænsning har været nødvendig, da det i princippet er en mulighed, at
foreningerne ligger inde med mailadresser på tidligere medlemmer. Denne oplysning
bliver først tilvejebragt i angivelsen af foreningstilhørsforhold, hvorfor besvarelsen af
denne variabel udgør en naturlig selektion.
Derudover er medlemmer på 30 år eller derover fjernet fra databasen, da langt de fleste
af disse udelukkende er støttemedlemmer. I denne egenskab har de ikke mulighed for at
være aktive, selvom de gerne ville. Denne grænse er sat af de fleste ungdomspolitiske
foreninger selv (jf. afsnit 1.6). Der er renset for åbenlyse useriøse besvarelser, hvilket
udgjorde under en halv procent af det oprindelige datasæt, og der blev dermed slettet 9
af sådanne besvarelser.
Således består den endelig analysepopulation af 2495 unge medlemmer. Svar
procenterne for de enkelte foreninger ser således ud:
33 Den nøjagtige svarprocent er afrundet til to decimaler = 29,64.
34 Der er dog en enkelt undtagelse, idet respondenten ikke tvinges til at svare på spørgsmål 33 og 34 (Vælg
den anden vigtigste motivationsfaktor, som var styrende for dit medlemskab og Vælg den tredje vigtigste
motivationsfaktor, som var styrende for dit medlemskab). Dette spørgsmål var oprindeligt tænkt som ét
prioriteringsspørgsmål, men denne udformning var ikke teknisk mulig i Survey Xact, hvorfor det blev
splittet op i tre forskellige variable, hvor det kun er obligatorisk at svare på spørgsmål 32 (Vælg den
vigtigste motivationsfaktor, som var styrende for dit medlemskab).
60

Figur 3 – Oversigt over svarprocenter fordelt på foreninger.
60,00
50,00
40,00
30,00
20,00
10,00
0,00
48,92
Note: N = 2495 (bilag 5).
34,73
36,95
31,42
61
32,75
35,46
13,91
29,33
DFU VU SUF DSU KU RU SFU KDU
Foreninger
Som det fremgår af figuren, fordeler de fleste foreningers svarprocenter sig nogenlunde
omkring den gennemsnitlige svarprocent på 30. Der er dog to foreninger, der skiller sig
ud. Således har DFU en svarprocent der ligger væsentligt højere end de øvriges –
formentlig fordi DFU efter eget udsagn hovedsageligt har mailadresser på de mest
aktive i foreningen, og SFUs svarprocent ligger væsentligt lavere.
4.5 Metode til analyse
Undersøgelsens analyse er primært bygget op om problemstillingens todelte karakter.
Løbende i analysen vil de udledte hypoteser fra teoridiskussionen bliver testet og enten
verificeret, falsificeret eller modificeret. Den statistiske analyse af datamaterialet er
foretaget i databehandlingsprogrammet SPSS.
Datamaterialet og analysens resultater vil løbende blive holdt op imod en række data om
de ordinære partiforeningers medlemssammensætninger, folketingets nuværende
sammensætning og Danmarks befolkningsmæssige sammensætning. Dette har været
nødvendigt for at kunne vurdere datamaterialet og analysens resultater i et større
perspektiv. Derudover har en sammenligning mellem befolkningen som helhed og
undersøgelsens population været fordrende for en vurdering af, hvorvidt der i fremtiden
vil ske mærkbar ændring i forholdet mellem den generelle befolkning og den politiske
magtelite – såfremt analysepopulationen bliver valgt ind i Folketinget. Det skal her
bemærkes at der kun er anvendt sekundær data på den del af den danske befolkning der
aldersmæssigt matcher undersøgelsens population.

Indledningsvist vil analysen af både første og anden del af problemstillingen primært
tage udgangspunkt i en deskriptiv statistisk analyse. I den forbindelse vil der
hovedsageligt blive anvendt univariate analyser i form af frekvenstabeller og bivariate
analyser i form af krydstabeller 35 . Da den bivariate analyse har visse begrænsninger,
idet de fundne sammenhænge kan skyldes bagvedliggende variable, er der foretaget
elaboreringer af disse sammenhænge. Således er der kontrolleret for eventuelle spuriøse
sammenhænge.
Analysen af anden del af problemformuleringen vil blive yderligere suppleret med en
faktoranalyse, for at undersøge om det er muligt at identificere nogle få generelle
faktorer, der grupperer sig som mønstre i forhold til besvarelserne på en række
spørgsmål. Denne faktoranalyse vil danne baggrund for udarbejdelsen af indeks.
Indekskonstruktioners styrke er funderet i muligheden for at måle et abstrakt begreb ud
fra den samlede besvarelse på en række forskellige variable (De Vaus 2002:180-185).
Indeksene består således af en række spørgsmål, hvor respondenterne har mulighed for
at score point alt efter, hvilket svar, de har angivet. Respondenternes samlede ”score”
indikerer således vedkommendes position i forhold det specifikke begreb, som indekset
er konstrueret på baggrund af. Afslutningsvist vil der blive foretaget en multivariat
logistisk regressions analyse, hvor det ville kunne vurderes hvilke variable, som kan
forklare de respektive begreber eller fænomener bedst (De Vaus 2002:281-282).
For at påvise i hvor høj grad to variable samvarierer, er der i analysen anvendt
forskellige korrelationstests. Valget af disse korrelationstests er foretaget på baggrund
af variablenes måleniveau, og der er indledningsvist fastsat grænser for
korrelationsværdiernes karakter. Således benævnes korrelationsværdier mellem 0,1 og

stikprøve, men nærmere er en populationsundersøgelse, er disse statistiske redskaber og
tests, mere en indikator for, hvor følsomme resultaterne er overfor eventuelle simple
målefejl eller tilfældige naturlige variationer blandt respondenterne. I de fleste tilfælde,
vil en høj P-værdi i denne undersøgelse, altså oftest være et udtryk for, at den specifikke
test, er baseret på for få observationer e.l. Signifikansniveauet er i undersøgelsen sat til
95%, hvilket betyder, at der accepteres en fejlmargin på 5% i forhold til
respondentvarians. Det betyder ligeledes, at en acceptabel P-værdi ligger på eller under
0,05.
63

5. Analyse
Hensigten med analysen er primært at teste de hypoteser, som er blevet fremsat på
baggrund af denne undersøgelses teoretiske fundament. Gennem analysen af disse
hypoteser vil alle variable blive gennemgået, krydset og elaboreret, for at undersøge
hvorvidt der i datamaterialet kan findes tendenser og mønstre, som kan afklare og kaste
lys over undersøgelsens problemstilling.
Analysen indledes med en kort præsentation af det empiriske materiale og
respondenternes fordeling på de otte foreninger. Dernæst følger første analysedel, hvor
det primære mål er at give en socioøkonomisk karakteristisk af de unge medlemmer og
deres forældre. I denne analysedel vil der også blive sat fokus på medlemmernes
politiske socialisering og på deres aktivitetsniveau i foreningerne. Dernæst følger anden
analysedel, som primært vil fokusere på de unge medlemmers anledning og motiver for
medlemskab. I forlængelse af analysen vil en perspektivering, sammenkæde de to
analysedele i forhold til de repræsentativitets og rekrutteringsproblematikker der blev
skitseret indledningsvist (jf. afsnit 1.4).
5.1. Præsentation af empiri
Formålet med denne indledende præsentation af det empiriske materiale er at give et
kort overblik over populationens fordeling på de ungdomspolitiske foreninger i forhold til
alder og køn. Denne fordeling er illustreret i tabel 2. Populationen består af i alt 2479
respondenter, der fordeler sig på otte ungdomspolitiske foreninger. Som det fremgår af
tabellen så udgøres populationen af flest medlemmer fra DSU og VU og færrest
medlemmer fra KDU. Aldersmæssigt er populationen spredt over 16 årgange (

Tabel 2 – Oversigt over populationssammensætningen i forhold til variablene; forening,
alder og køn.
Køn
Forening Aldersgruppe Mand Kvinde Total
N Pct N Pct N
Radikal Ungdom 14-19 årige 45 55,6 36 44,4 81
20-24 årige 85 58,6 60 41,4 145
25-29 årige 31 60,8 20 39,2 52
Total 161 58,1 116 41,9 278
Konservativ Ungdom 14-19 årige 89 65 48 35 137
20-24 årige 122 75,8 39 24,2 161
25-29 årige 56 75,7 18 24,3 74
Total 267 71,8 105 28,2 372
Danmarks Socialdemokratiske 14-19 årige 117 46,2 136 53,8 253
Ungdom 20-24 årige 135 51,3 128 48,7 263
25-29 årige 101 63,9 57 36,1 158
Total 353 52,4 321 47,6 674
Socialistisk Folkepartis 14-19 årige 60 45,8 71 54,2 131
Ungdom 20-24 årige 51 56 40 44 91
25-29 årige 18 75 6 25 24
Total 129 52,4 117 47,6 246
Venstres Ungdom 14-19 årige 129 64,2 72 35,8 201
20-24 årige 130 66,7 65 33,3 195
25-29 årige 79 73,1 29 26,9 108
Total 338 67,1 166 32,9 504
Dansk Folkepartis Ungdom 14-19 årige 14 60,9 9 39,1 23
20-24 årige 18 62,1 11 37,9 29
25-29 årige 30 76,9 9 23,1 39
Total 62 68,1 29 31,9 91
Kristendemokratisk Ungdom 14-19 årige 7 35 13 65 20
20-24 årige 6 33,3 12 66,7 18
25-29 årige 12 52,2 11 47,8 23
Total 25 41 36 59 61
Socialistisk UngdomsFront 14-19 årige 59 45 72 55 131
20-24 årige 42 56 33 44 75
25-29 årige 30 65,2 16 34,8 46
Total 131 52 121 48 252
Note: N = 2478. I tabellen er der anvendt en rekodning af aldersvariablen (bilag 11).
Der er imidlertid ikke nogen grund til at mistænke bortfaldet for de forskelle der her ses
i populationen. Dette skyldes, at undersøgelsen tilnærmelsesvist har karakter af en
totalundersøgelse, og at objektbortfaldet ikke med sikkerhed kan siges at være skævt
fordelt i forhold til medlemmerne generelt. Det må formodes, at det bortfald der er sket
inden påbegyndelsen af undersøgelsen, f.eks. i forbindelse med de unge, som enten ikke
har en mailadresse, eller ikke har opgivet den til foreningen, er fordelt ligeligt på unge
66

mænd og kvinder i alle aldersgrupper. Det antages derfor, at disse tendenser til over- og
underrepræsentation, afspejler den faktiske situation blandt de unge medlemmer af
ungdomspolitiske foreninger i Danmark.
5.2 Hvem er medlemmer af ungdomspolitiske foreninger?
Denne første analysedel tager sit afsæt i, hvorvidt medlemsskaren er sammensat
således, at den på sigt repræsenterer den danske befolkningssammensætning
socioøkonomisk, og dermed kan give et dækkende og fyldestgørende billede af de
forskellige politiske holdninger, der måtte være. Til at vurdere dette vil der her blive
fokuseret på variablene uddannelse, køn, alder, nationalitet og bopæl. Hertil kommer en
vurdering af de unges forældres uddannelsesmæssige baggrund og medlemmernes
politiske socialisering i relation hertil.
5.2.1 Uddannelse og beskæftigelse
Som det tidligere er påvist i denne undersøgelse, så udgør uddannelse én af de mest
indflydelsesrige faktorer på politisk deltagelse. På baggrund af Martinussens teori må
det forventes, at der kan findes en overvægt af unge, som enten har en lang
videregående samfundsvidenskabelig uddannelse, eller er i gang med at tage en sådan.
Det kan også forventes, at der ikke er meget markante forskelle på uddannelsesniveauet
foreningerne imellem. Undersøgelsen Folkets repræsentanter (Jensen 2004) har bl.a.
påvist, at faglærte arbejdere er en meget svagt repræsenteret gruppe i Folketinget, og
det er forventningen, at denne tendens også slår igennem på ungdomspolitisk niveau,
selvom tendensen kun forstærkes yderligere af, at der i Folkets repræsentanter måles på
det højeste politiske niveau. Med det menes, at der finder en yderligere
uddannelsesmæssig selektion sted, når en person skal gå fra at være medlem, til at være
folkevalgt.
Ses der i første omgang på, hvilken nuværende beskæftigelse de unge er i, er det da også
udannelse, der er langt den mest repræsenterede beskæftigelse. Ca. 73% af de unge er
under uddannelse (bilag 13), hvilket ikke er så overraskende, med den aldersmæssige
fordeling af respondenterne in mente. Af de unge som er under uddannelse, er det ca. en
tredjedel, som går på en gymnasial uddannelse (gymnasiet, handelsskole eller HF), og
det er omkring halvdelen af alle unge under uddannelse, som er i gang med en
mellemlang eller lang videregående uddannelse (bilag 14). Af de unge, der er i gang med
en lang videregående uddannelse, er det omkring 64%, som går på en
samfundsvidenskabelig uddannelse, hvilket også er en tendens der gør sig gældende for
67

de ordinære partiorganisationer (bilag 14). Her havde 83% af medlemmerne i år 2000
taget en uddannelse efter endt skolegang, og de langvarige uddannelser er stærkt
overrepræsenteret i alle partierne (Bille 2000: 37-38).
Qua det ovenstående er det heller ikke overraskende, at det stort set er alle de unge, der
har afsluttet en skoleuddannelse (bilag 15). Denne variabel hænger naturligvis uløseligt
sammen med alderen, og der er da også en meget stærk sammenhæng mellem afsluttet
skoleuddannelse og alder 37 . Det er en relativ lille del af medlemmerne der aldersmæssigt
er under 16 år, og af dem har de fleste naturligvis ikke afsluttet en skoleuddannelse.
Udvælges de 21-årige, er det ca. 9%, som har påført 9. eller 10. klasse som senest
afsluttede skoleuddannelse, resten har gennemført en gymnasial uddannelse (bilag 11).
Ifølge Danmarks statistik, var det tilsvarende tal for 21-årige i den generelle befolkning
på 37%, dvs. at 37% af de 21-årige i Danmark har grundskolen som højest fuldførte
uddannelse, mens ca. 45% har gennemført en gymnasial uddannelse 38 .
Hvad angår de unges senest afsluttede erhvervsuddannelse, så er der ligeledes en
naturlig stor gruppe af unge, som ikke har afsluttet en erhvervsuddannelse på
undersøgelsestidspunktet. Således udgør denne gruppe omkring 78% (bilag 16). Også
dette er i høj grad aldersbetinget, og den tendens der ses er ikke overraskende i sig selv.
Som figur 4 viser, er der dog væsentlige forskelle iblandt analysepopulationen og den
generelle population. Blandt de 29-årige i analysepopulationen er der godt 78% som har
afsluttet en erhvervsuddannelse, mens den tilsvarende andel for den generelle
population er 67% 39 . Derudover findes der også interesserente forskelle i udviklingen
over årgangene.
De unge i den generelle population har en højere uddannelsesmæssig
færdiggørelsesprocent helt indtil de 26-årige, hvorefter kurven flader ud. For
analysepopulationen stiger andelen af unge med en fuldført erhvervsuddannelse dog
fortsat markant, også for de +27-årige. Dette er både et tegn på, at der er flere blandt
analysepopulationen, som fuldfører en erhvervsuddannelse, men også at de uddannelser
de gennemfører, generelt tager længere tid end deres jævnaldrende i den generelle
population. Respondenterne i analysepopulationen er dermed ældre, når de færdiggør
deres uddannelse.
37 Cramers V = 0, 527, P-værdi = 0,000.
38 Kilde: www.statistikbanken.dk, variable HFU3.
39 Kilde: www.statistikbanken.dk, variable HFU3. Der figurerer en kategori i statistikken som er benævnt
”uoplyst”, hvilket ikke er medtaget i disse tal.
68

Figur 4 – Oversigt over andelen af unge med afsluttede erhvervsuddannelser fordelt på
årgange i analysepopulationen og den generelle population.
100
80
60
40
20
0
15
år
16
år
17
år
Note: N = 2462 (bilag 16).
18
år
19
år
20
år
21
år
22
år
Årgange
23
år
24
år
69
25
år
26
år
27
år
28
år
29
år
Analysepopulation
Generelt
Ses der på analysepopulationens uddannelseslængde i forhold til den øvrige befolkning,
tegner der sig et mere entydigt billede. Opgøres andelen af unge mellem 25 og 29 år 40 ,
som har afsluttet en mellemlang eller lang videregående uddannelse (3 år eller derover),
ser fordelingen ud som i figur 5.
Figur 5 – Andel af 25-29-årige med fuldført mellemlang eller lang videregående
uddannelse i hhv. analysepopulation og den generelle population i pct.
50
40
30
20
10
0
42,9
21,0
Analysepopulation Generel population
Note: Analysepopulation: N = 552. Generel population: N = 345 714 (bilag 17-18).
40 Dette aldersinterval er valgt, idet det ifølge Danmarks statistik er heri, at ca. 91% af alle unge til og med
29 år, afslutter en mellemlang eller lang uddannelse (bilag 13).

I denne aldersgruppe er der altså knap 43% af analysepopulationen, som har fuldført en
mellemlang eller lang videregående uddannelse, mod 21% i den generelle population.
Der er således tale om en markant forskel i uddannelsesniveauet mellem de unge som er
medlem af en ungdomspolitisk forening, og alle unge i den valgte aldersgruppe. Det kan
således konkluderes at medlemmerne af de ungdomspolitiske foreninger er langt bedre
uddannede end deres jævnaldrende i den generelle population.
Der findes en svag sammenhæng mellem køn og afsluttet erhvervsuddannelse. Således
er det 13% af mændene, som har fuldført en mellemlang eller lang uddannelse, mens den
tilsvarende andel for kvinder er 11% (bilag 19) 41 . Der er omkring 10% færre kvinder, som
har afsluttet en erhvervsuddannelse end mændene, men ses der på hvilken nuværende
beskæftigelse de unge har, så er omkring 78% af kvinderne i gang med en uddannelse,
mens det er 69% af mændene (bilag 20). Der er altså en mulighed for, at kvinderne
delvis indhenter denne forskel. Derudover er kvinderne yngre end mændene, hvilket
yderligere forstærker denne tendens (bilag 21).
Det er kun 2% af de unge, der er i gang med en faglig uddannelse, og det er kun 3%, der
har fuldført en sådan uddannelse (bilag 14 og 16). Det er således de boglige uddannelser,
der dominerer det uddannelsesmæssige billede, og denne tendens lader ikke til at være
påvirket af, hvilke foreninger de unge er medlem af, og hvilke erhvervsuddannelser de
har afsluttet 42 . At der skulle være en overvægt af unge med en faglig uddannelse på
venstrefløjen, kan således falsificeres. Derimod skal forskellene snarere findes i, at der
er flere unge fra foreninger der ligger i midten og til højre på den politiske akse, som har
fuldført en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Der er dog generelt flere af
de unge på venstrefløjen, som endnu ikke har afsluttet en erhvervsuddannelse, og disse
er også yngre, end de unge fra midter-foreninger og højrefløjs-foreninger (bilag 23) 43 .
Denne underrepræsentation af unge med en faglig erhvervsuddannelse kan ifølge
Martinussens ressourceteori tyde på, at medlemskab af en ungdomspolitisk forening er
en meget ressourcekrævende politisk aktivitet, der tiltrækker unge med et højt
uddannelsesniveau.
41 Phi = 0,131, P-værdi = 0,000 (bilag 19). Udregnes sikkerhedsintervallerne for disse to procentdele, der de
for mænd: [12,99-13,21] og for kvinder [10,59-10,81]. Der kan således tales om en reel kønsforskel for de
unge med mellemlange og lange uddannelser.
42 Phi = 0,161, P-værdi = 0,000 (bilag 22).
43 Her er anvendt en rekodning af variabel 15: Hvilken ungdomspolitisk forening er du medlem af?. I den
rekodede variabel er partierne inddelt i følgende kategorier: Højrefløj (DFU,KU,VU), Midten (KDU,RU) og
Venstrefløj (DSU,SFU, SUF).
70

Et spørgsmål kan være, hvorvidt en variabel som lang videregående uddannelse fører til
medlemskab af en ungdomspolitisk forening, eller om medlemskabet af foreningen fører
til en bestemt type uddannelse. Billedet er ikke umiddelbart entydigt. Sammenlignes
hvornår de unge har påbegyndt deres lange videregående uddannelse, med året for deres
indmeldelse i foreningen, ses der ikke umiddelbart en tendens for de to variable alene.
Selvom der kan findes en meget stærk korrelationsværdi, så forsvinder meget af
sammenhængen, når der elaboreres for alder 44 . Det lader dog til, at alderen ikke er
udslagsgivende for de ældste medlemmer, idet den lokale sammenhæng her forstærkes,
når der elaboreres for alder. Udregnes det, hvor mange unge, som har påbegyndt en lang
videregående uddannelse i eksempelvis år 1999, og udregnes derefter hvor mange af
dem, som har meldt sig ind i deres respektive foreninger før år 1999, så er det omkring
38%, hvor de resterende 62% har meldt sig ind i foreningen efter år 1999. Her kunne det
altså tyde på, at foreningsindmeldelse er noget som først sker efter at den unge har
påbegyndt en lang videregående uddannelse (bilag 24). Omvendt er tendensen for de
yngre medlemmer, altså dem der har påbegyndt en uddannelse inden for de sidste 2 år,
nærmest omvendt. Således har 73% af dem, der påbegyndte en lang videregående
uddannelse i år 2005, meldt sig ind i deres respektive foreninger før år 2005. Denne
tendens bliver forstærket yderligere i år 2006.
Afslutningsvist må det konkluderes, at de unge som er medlemmer af en
ungdomspolitisk forening, er kendetegnede ved, at de er meget veluddannede i forhold til
deres jævnaldrende i den generelle population. I analysepopulationen er der således
både flere unge, som har fuldført en erhvervsuddannelse, og flere unge der har en
længere uddannelse, set i forhold til den generelle population. I forhold til Martinussens
ressourceteori og Bourdieus begreb om kulturel kapital må de unge medlemmer
betragtes som yderst ressourcestærke i form af et højt uddannelsesniveau der primært
forstærker muligheden for at erhverve sig andre væsentlige politiske ressourcer såsom
viden, tid, penge og sociale kontakter. De unge medlemmer besidder således langt flere
ressourcer til at deltage politiske i forhold til deres jævnaldrende generelt. Umiddelbart
tyder noget på at rekrutteringsgrundlaget hovedsageligt består af unge med en
samfundsvidenskabelig uddannelsesbaggrund, og at der dermed kan være en
sandsynlighed for, at den kommende politiske magtelite stadig vil være domineret af
medlemmer med denne uddannelsesmæssige baggrund. Dermed lader det til at en lang
række grupper i samfundet er underrepræsenteret i rekrutteringsgrundlagt for den
kommende politiske magtelite.
44 Global sammenhæng: Phi = 0,725, P-værdi = 0,000. Lokale sammenhænge: 14-19-årige: Phi = 0,344, Pværdi
= 0,000; 20-24-årige: Phi = 0,513, P-værdi = 0,000; 25-29-årige: Phi = 0,863, P-værdi= 0,000.
71

5.2.2 Køn
Udviklingen i Folketingets kønsmæssige sammensætning har igennem årene undergået
en ganske betragtelig transformation. Hvor Folketinget fra 1849 og frem til slutningen
af det 19. århundrede kun blev udgjort af mænd, så udgør kvinderne i dag ca. 38% af de
indvalgte. Denne ændring af Folketingets profil har været fulgt af en normativ
diskussion, idet køn kan siges at være den mest inddragede dimension i
inklusionsdebatten. En af grundene hertil er, at debatten om kvinder i politik har fundet
støtte og opbakning blandt en række lobbyorganisationer såsom Ligestillingsrådet,
Dansk Kvindesamfund mv. Hertil kommer, at den forholdsvise homogene
befolkningssammensætning i Danmark har gjort debatten betydningsfuld og været
medvirkende til, at kønsdimensionen i dag indtager en position som inklusionsdebattens
vigtigste variabel (Kjær 2004:95).
Som påpeget i teoridiskussionen har den markante ændring i kønssammensætningen, og
Folketingets høje andel af kvindelige parlamentarikere set i et komparativt perspektiv,
ikke ligestillet mænd og kvinder i dansk politisk. 89 år efter, at kvinderne blev valgbare
til Folketinget, er der således fortsat en systematisk repræsentativitetsbias, da det
stadig er mændene der udgør den største andel af Folketingets medlemmer (Kjær
2004:95). Dette gør sig også gældende i de ordinære partiforeninger, hvor kvinderne i
alle partier er underrepræsenteret. Således udgøres f.eks. Dansk Folkeparti af 70%
mænd og 30% kvinder, Venstre af 71% mænd og 29% kvinder og Socialdemokraterne af
65% mænd og 35% kvinder (Bille 2003:32-33). Disse tendenser til en overrepræsentation
af mænd i dansk politik, gør sig imidlertid også gældende for medlemmerne af de
ungdomspolitiske foreninger, hvilket fremgår af nedenstående figur.
Figur 6 – Kønsfordeling i pct.
70
60
50
40
30
20
10
0
Note: N = 2478 (bilag 25).
59
72
41
Mand Kvinde

Af tabellen fremgår det, at medlemsskaren udgøres af 1467 mænd svarende til 59% af
populationen og at kvinderne kun udgøres af 1011 personer svarende til 41% af
analysepopulationen. Dette kan ikke siges at være en markant forskel, men det lader
dog stadig til, at det er mændene, der er bedst repræsenteret i de politiske
ungdomsorganisationer 45 . Set i forhold til kønsfordelingen i den generelle population, ses
det tydeligt at mændene er bedre repræsenteret end kvinderne. I den generelle
population udgør mændene 51% af befolkningen i den valgte aldersgruppe, mens de
udgør hele 59% i analysepopulationen. Kvinderne udgør derimod 49% af den generelle
population i den valgte aldersgruppe, mens de kun udgør 41% af medlemmerne i de
ungdomspolitiske foreninger 46 . Mændene repræsenterer dermed deres køn langt bedre
end kvinderne.
En socioøkonomisk forklaring på denne kønsmæssige skævhed kan bl.a. findes i mænds
og kvinders forskellige uddannelses- og erhvervsvalg. Selvom der ikke forefindes et
formelt krav til politikerne om en bestemt uddannelsesmæssig baggrund eller en fortid i
et bestemt erhverv, så kan disse faktorer alligevel spille en væsentlig rolle i forbindelse
med rekrutteringsprocessen. Som påpeget i teoridiskussionen så har Folketingets
medlemmer hovedsageligt en akademisk uddannelse – oftest af samfundsvidenskabelig
karakter bag sig. Da kvinderne generelt udgør en lidt mindre andel af de studerende på
disse samfundsvidenskabelige uddannelser, er de således samtidig også placeret uden
for de traditionelle veje ind i de ungdomspolitiske partiforeninger og dermed ind i
Folketinget 47 . Selvom der tidligere ikke er blevet påvist en markant forskel mellem
mænd og kvinders uddannelsesmæssige baggrund i analysepopulationen, så
underbygger datamaterialet alligevel denne tendens. Ud fra datamaterialet fremgår det
nemlig at der er en procentmæssig overvægt af mandlige medlemmer på de
naturvidenskabelige og samfundsmæssige uddannelser, mens de kvindelige medlemmer
toppe på de humanistiske uddannelser (bilag 26).
Det kan således konstateres, at mændene stadig udgør den største andel af
rekrutteringsgrundlaget for den kommende politiske magtelite, og såfremt de unge
foreningsmedlemmer på sigt bliver valgt ind i Folketinget, så vil kønsfordelingen fortsat
forblive skæv. Da det dog ikke er muligt at sige, hvem af de nuværende medlemmer der
45 Denne beregning er draget på baggrund af beregningen for sikkerhedsintervallerne for begge køn.
Sikkerhedsinterval for mænd: [57,03-60,97] for kvinder: [39,03-42,97]. Med 95% sikkerhed vil
kønsfordelingen i den faktiske population falde indenfor disse to intervaller. Da sikkerhedsintervallerne
ikke overlapper, kan der tales om en reel kønsforskel i populationen.
46 Kilde: www.statistikbanken.dk Variabel: BEFA107.
47 Kilde: www.statistikbanken.dk. Variabel: U18. I gang med lang samfundsvidenskabelig uddannelse pr. 1.
okt. 2004: Mænd = 7365 (≈52%), kvinder = 6778 (≈48%).
73

liver valgt ind i Folketinget, er det derfor ikke muligt at vurdere, hvorvidt
kønsforskellen i den politiske magtelite bliver større eller mindre i fremtiden. Dog skal
det påpeges, at kvindernes vej til Folketinget ikke kun kompliceres af et mindre politisk
engagement i ungdomspolitisk regi, men også af mere livsstilsorienterede faktorer. En
kulturel tese om kvindernes omsorgsorientering argumenterer bl.a. for, at kvindernes
rolle i politik er præget af deres moderrolle. Denne rolle gør at kvinden er mere
familieorienteret og at de i højere grad end manden socialiseres til at varetage den
sociale reproduktion (Siim 1994:127). Således kan børn og familieliv anses som en
selektionsfaktor, som kvinderne af de ungdomspolitiske foreninger også kan siges at
være underlagte på deres vej til den politiske magtelite. Denne kulturelle tese
understøttes også i datamaterialet, hvor det viser sig, at kvinderne udgør en stadig
mindre del af analysepopulationen jo ældre de bliver. Fra de er 23 år, sker der et
markant fald i andelen af kvinder på de forskellige årgange set i forhold til mænd,
således at de kun udgør 19% af de 29-årige, men hele 41% af de 23-årige (bilag 27).
Den skæve kønsfordeling i det politiske liv er af flere teoretikere blevet problematiseret.
Norske Helga Hernes er en af disse, og formulerede i relation hertil tre argumenter for
en øget inddragelse af kvinder i det politiske liv. Det første argument relaterer sig til
retfærdighed, idet hun mener at kvinder skal have samme muligheder for at deltage og
få indflydelse som mænd. Det andet argument relaterer sig til ressourcer, idet hun
mener at kvinders ressourcer komplementerer mænds ressourcer, idet de to køn trækker
på forskellige erfaringer og livsvilkår. For partierne betyder dette, at de får en bredere
vifte af ressourcer, hvis de også formår at engagere kvinderne. Det tredje og sidste
argument relaterer sig direkte til denne undersøgelses problematik, idet der her er tale
om et repræsentativitetsargument. Hovedpointen i dette argument er, at mænd og
kvinder har forskellige interesser at varetage, og at det derfor er vigtigt, at både kvinder
og mænd er repræsenteret i den politiske debat og deltager i udformningen af politikken.
Den kønsmæssige fordeling menes således at have en afgørende indflydelse på
prioriteringen af og indholdet i de politiske beslutninger (Hernes 1987:22-23). Om dette
sidste argument gør sig gældende for medlemmerne af de ungdomspolitiske foreninger,
undersøges her ved at se på den kønsmæssige fordeling i forhold til højre og
venstrefløjspartierne. Her tegner der sig ikke umiddelbart et entydigt billede for begge
køn og sammenhængen forekommer også at være relativ svag 48 .
48 Phi = 0,160, P-værdi = 0,000.
74

Tabel 3 – Køn fordelt på højre-, midter- og venstrefløjspartier
Venstrefløj Midten Højrefløj Total
Mand Frekvens 613 187 667 1467
Procent 42 13 45 100
Kvinde Frekvens 559 152 300 1011
Procent 55 15 30 100
Total Frekvens 1172 339 967 2478
Note: N = 2478. I tabellen er der anvendt en rekodning af foreningsvariablen 49 (bilag 28).
Som det ses, fordeler mændene sig stort set jævnt på de to fløje. Således er 42% af
mændene medlemmer af partier der ligger til venstre for midten og 45% er medlemmer
af partier der ligger til højre for midten. I modsætning hertil tegner der sig et mere klart
mønster i kvindernes medlemskab. Som det fremgår af tabellen er kvindernes
medlemskab langt mere knyttet til de partier der kan placeres til venstre for midten,
hvor 55% af kvinderne i populationen er medlemmer. Det er især DSU der har mange
kvindelige medlemmer, idet 31% af kvinderne i analysepopulationen er medlemmer af
denne forening (bilag 29). Betragtes kønsfordelingen på midterpartierne er der ikke
nogen udpræget forskel. Her er begge køn stort set repræsenteret lige godt.
Ovenstående kønsmæssige fordeling på partier stemmer tilnærmelsesvist overens med
den undersøgelse der blev foretaget blandt medlemmerne af de partier, der var
repræsenteret i Folketinget i maj år 2000. Den påviste at de kvindelige medlemmer
generelt placerede sig mere til venstre for midten end de mandlige medlemmer (jf. afsnit
2.3). Dermed kan der i forlængelse af undersøgelsen fra år 2000, formentlig stadig tales
om at kvinder hovedsageligt er præget af en humanistisk værdiorientering. Dog kan
undersøgelsesresultaterne fra år 2000 modificeres i forhold til mændenes partivalg, idet
de unge mænds medlemskab ikke entydigt er knyttet til de partier der ligger til højre for
midten. Samlet kan det således konstateres at kvinderepræsentationen i dag og måske i
fremtiden stadig må siges at være forbundet til den politiske venstrefløj, og at mændene
er langt bedre repræsenteret i politik, idet de ikke kun udgør størstedelen af
medlemmerne, men også fordeler sig bredere partimæssigt end kvinderne.
5.2.3 Alder
I operationaliseringen blev der fremsat en hypotese om, at populationen hovedsageligt
ville bestå af unge der aldersmæssigt var i gang med en videregående uddannelse.
49 Højrefløj (DFU,KU,VU), Midten (KDU,RU) og Venstrefløj (DSU,SFU, SUF).
75

Aldersgennemsnittet forventedes dermed at være relativt højt, idet ræsonnementet gik
på, at jo længere de unge er kommet i uddannelsesforløbet og i deres livsforløb, desto
mere politisk bevidste er de. Denne hypotese lader dog til at kunne falsificeres, hvilket
nedenstående figur påviser.
Figur 7: Aldersfordelingen i populationen fordelt på aldersgrupper i pct.
50
40
30
20
10
0
39 39
14-19 årige 20-24 årige 25-29 årige
Note: N = 2479. I figuren er der anvendt en rekodning af aldersvariablen (bilag 30).
Af tabellen fremgår det, at den største andel af medlemmerne findes blandt unge i
alderen 14-19 år og 20-24 år. Kun 21% af populationen er i alderen 25-29 år. I forhold til
den generelle population er det gruppen af 20-24 årige, der er bedst repræsenteret i de
ungdomspolitiske foreninger. I den generelle population udgør de 29% af en valgte
aldersgruppe, mens de i analysepopulationen udgør hele 39%. Omvendt er det
medlemmerne i aldersgruppen 25 -29 år, der er dårligst repræsenteret, idet de udgør
33% af den generelle population, mens de kun udgør 21% af analysepopulationen 50 .
Denne aldersmæssige skævhed i analysepopulationen kan der imidlertid være flere
grunde til. For det første kan det skyldes, at mange 25-29 årige befinder sig i en
opbrydningsperiode, hvor uddannelsesforløbet slutter og stiftelse af familie og mere
permanent bolig, gør det vanskeligt at få tid til at engagere sig politisk. Da langt
størstedelen af de 25-29 årige har meldt sig ind i deres politiske ungdomsforening i 2005,
kan der ikke tales om, at alderen udgør et udskillelsesforløb, hvor de der udgør den
hårde politiske kerne, også er dem der forbliver medlemmer selvom de runder de 25 år
(bilag 31). Derimod kan det formodes, at de der vælger at melde sig ind på det tidspunkt
i deres liv, måske er dem der qua deres videregående uddannelse er blevet politisk
interesseret. Om medlemmerne i aldersgruppen 25-29 år på denne baggrund er mere
50 Kilde: www.statistikbanken.dk. Variabel: BEFA107.
76
21

engageret og aktive end medlemmerne i de andre aldersgrupper vil bliver behandlet i
afsnit 5.4.1. Her skal det blot konstateres at populationens aldersgennemsnit er 21 år og
dermed ikke nær så højt som forventet. En anden forklaring på det lave
aldersgennemsnit kan findes i variabel 37 51 . Her har flere respondenter angivet at
alderen spiller en væsentlig rolle for medlemskabet og at flere i alderen 25-29 år
overvejer at melde sig ind i moderpartiet - måske fordi de oplever at de aldersmæssigt
matcher moderpartiets medlemmer bedre (bilag 32). Således forekommer der en tendens
til, at de politiske ungdomsforeninger hovedsageligt består af unge mellem 14-24 år, og
at medlemskab af moderpartiet virker mere oplagt for de 25-29 årige, hvorfor de udgør
en mindre andel af medlemsskaren.
5.2.4 Etnicitet
De etniske minoriteter har været ét af de hedeste debatemner i de sidste års valgkampe.
Meget tyder dog på, at de selv står ude på sidelinjen, idet de kun er svagt repræsenteret
i det politiske landskab. Til trods for at der i Danmark er 12% 52 unge i alderen 14-29 år,
der har en anden etnisk baggrund, så har kun 4% af medlemmerne af en
ungdomspolitisk forening en anden etnisk baggrund end dansk 53 (bilag 33). Dermed
udgør de kun 0,07% af deres generelle population, hvorimod medlemmerne med dansk
baggrund udgør 0,27% af deres generelle population. Danskerne er således bedre
repræsenteret, end unge der har en anden etnisk baggrund.
Af medlemmer med en anden etnisk baggrund er der tydeligvis flest, der har en
mellemøstlig baggrund, og disse grupperer sig hovedsageligt som medlemmer af DSU,
hvor de udgør 2,4% af medlemmerne (bilag 34-35). Selvom der i datamaterialet også er
registret medlemmer med hhv. afrikansk og asiatisk oprindelse, så er der tale om så få
medlemmer, at det må konstateres at medlemskab af en ungdomspolitisk forening, stort
set er et vestligt fænomen, der hovedsageligt dyrkes af unge med dansk baggrund.
Således udgør unge med en anden etnisk baggrund en klar minoritetsgruppe i dansk
politik og grundet den dårlige repræsentation i de ungdomspolitiske partiforeninger, så
vil de formentlig også have sværere ved at blive rekrutteret videre til eksempelvis
Folketinget. Dog kan det undre, at politiske profiler som Det Radikale Venstre’s Naser
Khader og SF’s Kamal Qureshi, ikke har kunnet tiltrække flere unge med en anden
etnisk baggrund til dansk politik. Med reference til Martinussens ressourceteori, er det
51 Variabel 37: Hvad var årsagen til at du overvejede at melde dig ud?
52 Kilde: www.statistikbanken.dk. Variabel: BEF3.
53 Her er anvendt en rekodning af andet-kategorien i variabel 5. De angivet etniske oprindelser er grupperet
i følgende seks kategorier: Dansk, Nordisk, Asiatisk, Mellemøsten, Europæisk og Afrikansk.
77

dog væsentligt at påpege at den lave repræsentation af unge med anden etnisk
baggrund, kan skyldes at de ofte er tynget af få uddannelsesmæssige ressourcer og en
dårlig arbejdsmarkedstilknytning 54 . Disse ressourcer betragtes af Martinussen som
afgørende for politisk deltagelse og engagement, idet de er med til at mobilisere et
overskud, og en forståelse for den verden der omgiver det enkelte individ. En anden
forklaring på den lave repræsentation af unge med en anden etnisk baggrund, kan
muligvis findes i, at traditionen for at deltage aktivt i politik, ikke er så udbredt i ikke-
vestlige lande, og at de demokratiske værdier forekommer dem fremmede eller
utilnærmelige. Og så skal det ikke forglemmes at politisk deltagelse i yderste instans
påkræver at man har erhvervet dansk statsborgerskab – hvilket 99% af de unge
medlemmer da også har (bilag 36). Generelt må det derfor konkluderes, at et typisk
medlem af en ungdomspolitisk forening er dansk statsborger og har en dansk baggrund.
Det skal dog pointeres, at de socioøkonomiske faktorer også udgør en forklaringskraft i
forhold til de etniske grupper lave repræsentativitet. Disse må formodes ikke kun at
kunne forklare danskernes lave medlemstilslutning, men må også gøre sig gældende for
unge, med anden etnisk baggrund. Forklaringerne ovenfor kan derfor ikke stå alene.
Problematikken i forbindelse med denne underrepræsentation, skal specielt ses i forhold
til Lise Togebys pointering af, at folk med en anden etnisk baggrund ofte stemmer på
politikere, der også selv har en anden etnisk oprindelse (Togeby 2003:180-181). Dermed
kan en underrepræsentation af unge med en anden etnisk baggrund, ses som en
ekskluderende faktor i forbindelse med at engagere nydanskerne i dansk politik. Gå man
ud fra devisen om, at holdninger og værdier udspringer af hvem man er, og hvor man
kommer fra, så kan det blive vanskeligt for folk med anden etnisk baggrund at finde
nogle politiske repræsentanter som varetager deres politiske interesser, hvis den
politiske scene hovedsageligt består af danskfødte politikere.
5.2.5 Urbaniseringsgrad
I afsnit 5.2.1 blev det påvist at størstedelen af medlemmerne af de ungdomspolitiske
foreninger er i gang med en videregående uddannelse. Dette influerer ikke kun på
medlemmernes kulturelle kapital, men er også med til at præge det fysiske miljø som
omgiver medlemmerne. Da størstedelen af Danmarks højeste læreanstalter og
uddannelsesinstitutioner er koncentreret i store byer som København, Århus, Odense og
Aalborg, er det også forventeligt, at mange studerende er bosat her.
54 Kilde: www.arbejderen.dk.
78

I tråd med denne antagelse fremgår det, at 45% af medlemmerne er bosat i storbyer med
over 100.000 indbyggere (bilag 37). Selvom næsten halvdelen af medlemmerne således er
bosat i storbyen, så er der stadig en forholdsvis stor andel, der er bosat i mindre byer og
landsbyer, idet hele 27% af medlemmerne er bosat her (bilag 37). En forklaring herpå
kan findes i den moderate sammenhæng, der eksisterer mellem medlemmernes alder og
størrelsen på den by de bor i. Denne sammenhæng påviser, at jo ældre medlemmerne er,
desto flere er bosiddende i storbyerne og desto yngre medlemmerne er, desto flere er
bosiddende i mindre byer på under 19.999 indbyggere 55 (bilag 38). Grunden til den
forholdsvise store andel af unge der er bosat i mindre byer og landsbyer, kan betragtes
som et udtryk for, at de stadig er hjemmeboende og befinder sig et sted i
uddannelsessystemet, der kan varetages af lokalsamfundene – her tænkes på folkeskoler
og gymnasier. Først senere i deres uddannelsesforløb bliver det en nødvendighed at
flytte til storbyerne, da de videregående uddannelser i langt de fleste tilfælde er placeret
her. Dette bekræftes endvidere ved at sammenkæde medlemmernes igangværende
uddannelse og størrelsen på den by de er bosiddende i (bilag 39). Her viser der sig en
meget stærk korrelation 56 . Noget kan således tyde på, at medlemskab af en
ungdomspolitisk forening er et storbyfænomen, som i allerhøjeste grad må siges at være
betinget af medlemmernes generelle uddannelsesmæssige profil som
universitetsstuderende.
Det er dog ikke helt uvæsentligt at bemærke denne geografiske fordeling i
medlemsskaren. I forhold til repræsentativitetsprincippet stilles der ofte spørgsmål til
Folketingsmedlemmernes geografiske placering. Da der i Danmark, ikke ligesom i eks.
USA, er bopælspligt for kandidaterne til parlamentet, spørges der tit om, hvorvidt der
forekommer repræsentativitet mellem Folketingsmedlemmernes og vælgerbefolknings
bopæl som helhed (Kjær 2004:38). I forhold til befolkningen, bor en lidt større andel af
Folketingets medlemmer i dag i hovedstadsområdet. Da det ikke kan vides, hvor
medlemmerne af de ungdomspolitisk foreninger bosætter sig efter endt uddannelse, og
da det heller ikke vides, hvem af dem der bliver rekrutteret videre i det politiske system,
er det svært at sige, hvorvidt denne skævhed vil blive forstærket. Dog er det essentielt at
påpege, at de politiske hovedkontorer oftest er placeret i storbyerne, og at en tæt
tilknytning hertil måske kan gøre det nemmere at blive rekrutteret videre i det politiske
system.
55 Phi = 0,431, P-værdi = 0,000.
56 Phi = 0,608, P-værdi = 0,000.
79

På ovenstående baggrund er der en klar tendens til at alle partierne henter langt de
fleste medlemmer i storbyerne. Sammenholdes medlemmernes foreningstilknytning med
størrelsen på den by de er bosat i, er det dog muligt at identificere nogle andre
væsentlige sammenhænge. Selvom sammenhængen mellem disse variable kun er svag,
så tegner der sig alligevel et noget traditionelt billede af partierne og deres
medlemmer 57 .
Tabel 4 – Forholdet mellem partitilhørsforhold og størrelsen på medlemmernes hjemby.
Forening RU KU DSU SFU VU DFU KDU SUF Total
Bystørreslse
Land/lille by
(under 5000 indb.)
Mindre by
Pct. 7,2 15,3 23,7 10,4 25,4 5,8 4,0 8,1 100,0
(5000-19.999 indb.)
Mellemstor by
Pct. 6,1 14,3 27,7 11,2 26,4 5,2 2,1 7,0 100,0
(20000-49999 indb.)
Større by
Pct. 8,2 14,3 31,2 10,3 23,8 3,7 0,8 7,7 100,0
(50000-100000 indb.) Pct.
Stor by
8,5 16,6 30,5 7,8 20,7 4,1 1,0 10,8 100,0
(over 100000 indb.) Pct. 15,8 15,1 25,4 9,9 15,8 2,5 3,0 12,5 100,0
Total Gns. Pct. 11,2 15,1 27,0 9,9 20,4 3,7 2,4 10,2 100,0
Note: N = 2464.
Af de medlemmer der er bosat på landet eller i en lille by med under 5000 indbyggere, er
25% af dem medlemmer af VU. I modsætning hertil er kun 16% af storbyboerne medlem
af denne forening. Således kan det konstateres at Venstre stadig kan betragtes som et
land-parti. SUF kan i modsætning til VU betragtes som et storby-parti, da kun 8% af de
medlemmer der er bosat på landet er medlem af denne forening, mens det gør sig
gældende for hele 12% af de medlemmer der er bosat i storbyen. Også DSU og RU kan
siges at være storby-partier, da hhv. 25% og 16% af de medlemmer der er bosat i
storbyen er medlemmer af disse foreninger (bilag 40). Dette forekommer ikke at være
nogen overraskelse, da partiernes politik henvender sig til studerende og da de
studerende som påvist hovedsageligt er bosiddende i storbyen. Således kan det
konstateres at medlemmerne af de ungdomspolitiske foreninger i nogle tilfælde stadig
matcher partiernes traditionelle kernevælgere – i hvert fald hvad angår geografisk
placering.
5.3 Politisk socialisering
Spørgsmålet om hvordan og i hvilket omfang forældres partivalg påvirker de unge
medlemmers, kan betragtes som en del af begrebet om politisk socialisering. Politisk
57 Phi = 0,208, P-værdi = 0,000.
80

socialisering er bl.a. blevet defineret som (…) en udvikling, hvorigennem børn og unge
erhverver sig orienteringspunkter, holdninger og adfærdsmønstre, der gør det muligt for
dem at begå sig i forhold til deres politiske omgivelser (Buckingham 2000:10). I
forlængelse heraf har undersøgelser om politisk socialisering ofte været koncentreret om
at belyse, hvordan børn tilegner sig demokratiske værdier, hvordan de gør dem til deres
egne, og i hvor høj grad de overtager deres forældres værdier og holdninger (Andersen &
Borre 2003:223). I denne undersøgelse drejes fokus imidlertid over på, hvorvidt de unge
medlemmers partivalg er præget af deres forældres politiske tilhørsforhold, og om
forældrenes politiske aktivitet har betydning for deres børns politiske engagement i en
ungdomspolitisk forening.
I relation til Giddens og Ziehes modernitetsanalyser vil der i et samfund præget af
traditionelle værdier og med en stærk vægtning af et stabilt tilhørsforhold til en given
gruppe, ikke være tvivl om, at mange børn og unge i stor udstrækning har overtaget
deres forældres politiske tilhørsforhold. I det moderne samfund præget af en øget
refleksivitet og hvor det er op til individet selv at navigere mellem et hav af
valgmuligheder, må det forventes, at børnene i mindre grad vælger som deres forældre.
Socialisering i det moderne samfund kan dermed betragtes som en proces med en særlig
dynamisk karakter. Det individualiserende perspektiv betyder, at holdninger og
adfærdsformer hele tiden udsættes for kritisk selvrefleksion – samtidig med, at den
enkelte kontinuerligt indtager nye og skiftende positioner i forhold til egne tidligere
standpunkter. Selvom socialiseringsprocessen på baggrund af Giddens og Ziehes
modernitetsbetragtninger, må anses som en form for frigørelse fra forældrene, og at det
dermed kan forventes, at de unge i dag træffer deres egne valg – mere eller mindre
uafhængigt af deres forældre, så har undersøgelsen Den danske elite påvist, at mange
folketingspolitikere har forældre, der selv har tilhørt den politiske magtelite, og at langt
de fleste kommer fra familier, hvor det politiske engagement var gået i arv fra forældre
til børn. Der er således tale om to modsatrettede tendenser, som her ønskes nærmere
undersøgt.
5.3.1 Forældrenes uddannelsesniveau
Ud fra datamaterialet kan det slås fast, at de unge medlemmer generelt kommer fra
yderst veluddannede hjem, hvor forældrene er væsentligt bedre uddannede end i resten
af befolkningen. 45% af medlemmernes mødre har således en studentereksamen og 19%
en realeksamen. Kun 0,6% har ingen afsluttet skoleuddannelse (bilag 41). For fædrenes
vedkommende tegner der sig det samme billede, idet 36% har en studentereksamen og
81

17% en real eksamen. Ligesom for mødrene, er det kun 0,6% af fædrene der ikke har
afsluttet en skoleuddannelse (bilag 42).
Et endnu mere sigende og entydigt billede gør sig gældende for forældrenes
erhvervsuddannelser, hvilket fremgår af nedenstående figur. Her ses det hvordan
medlemmernes forældre i langt højere grad end den generelle befolkning har gennemført
en mellemlang- eller lang videregående uddannelse.
Figur 8 – Mors og fars senest afsluttede erhvervsuddannelse i pct. For mellemlange- og
lange videregående uddannelser er den generelle population medtaget.
40
30
20
10
0
810
Ingen afsluttet
erhvervsudd.
2 1
Specialarbejderudd.
18
21
18 17
8
14 14 14
7
11
8
5
Lærlige- eller EFGudd.
Anden faglig udd.
82
Kort videregående
udd.
33
Mellemlang
vidergående udd.
27
Lang videregående
udd.
Fædre
Mødre
Mænd
generelt
Kvinder
generelt
Note: Mors senest afsluttede erhvervsuddannelse N = 2219. Fars senest afsluttede erhvervsuddannelse N =
2190. Ca. 3,5 % af respondenterne har angivet andet-kategorien, og disse er ikke medtaget i figuren (bilag
43-44).
Af tabellen fremgår det, at 17% af medlemmernes mødre har en lang videregående
uddannelse, mens 33% har en mellemlang uddannelse. For fædrenes vedkommende
gælder det, at 27% har en lang videregående uddannelse, mens 21% har en mellemlang
videregående uddannelse. Sammenholdt med forældregenerationen i den generelle
population er der næsten dobbelt så mange af medlemmernes forældre, der har en lang
eller mellemlang videregående uddannelse bag sig. I den generelle population er det kun
8% af mændene og 5% af kvinderne i alderen 35-69 år, der har en lang videregående
uddannelse, og kun 11% af mændene og 18% af kvinderne der har en mellemlang
videregående uddannelse 58 . Ud fra datamaterialet viser det sig ligeledes, at det kun er
10% af mødrene og 8% af fædrene, der ikke har nogen form for erhvervsuddannelse
58 Kilde: www.statistikbanken.dk. Variabel: HFU1.

(bilag 43-44). Det kan på den baggrund udledes, at medlemmerne ikke kun selv er
veluddannede, men også kommer fra hjem, hvor en længere videregående uddannelse
lader til at være dominerende hos begge forældre. I forhold til Bourdieu begreb om
trajectory kan det siges at de unge på ovenstående baggrund, har fulgt en relativ normal
og forudsigelige livsbane, i forhold til deres position i samfundet og at den
uddannelsesmæssige lighed mellem medlemmerne og deres forældre vidner om, at de
unge er blevet socialiseret til feltets doxa (Jørgensen 1996:75-76).
Der er imidlertid en stærk positiv sammenhæng mellem medlemmernes forældres
erhvervsuddannelsesniveau 59 (bilag 45). Af de medlemmer der har fædre med en lang
videregående uddannelse, har 43% også en mor med en lang videregående uddannelse og
36% med en mellemlang uddannelse. Af de medlemmer der har fædre uden
erhvervsuddannelse, har 35% også en mor der ikke har nogen erhvervsuddannelse. På
den baggrund kan det slås fast, at hvis medlemmerne har en veluddannet far, så er der
stor sandsynlighed for, at de også har en veluddannet mor og omvendt. Der er ikke
nogen nævneværdig sammenhæng mellem medlemmernes partitilhørsforhold og
forældrenes uddannelsesmæssige baggrund, hvorfor medlemmerne uanset politik
tilhørsforhold generelt må siges at være vokset op i veluddannede hjem (bilag 46-47).
Medlemmerne komme på den baggrund til at udgøre en forholdsvis homogen gruppe.
Denne omstændighed er ikke kun med til at forværre problematikken omkring
grupperepræsentativiteten, da ovenstående klart indikerer, at der er tale om unge fra
ressourcestærke familie, men er også med til at understrege nogle tendenser for
fremtidens politiske scene. Da medlemmerne ikke længere kan siges at være knyttet til
forskellige sociale klasser, hvilket førhen udgjorde de traditionelle politiske skel, og da
antagelsen i denne undersøgelse er at holdninger og værdier udspringer af hvem man er
og hvor man kommer fra, så kan politikken i fremtiden også antages at blive mere ens. I
takt med mere ensartede repræsentanter, kan det tænkes at blive sværere for nogle af
samfundets svageste grupper at finde repræsentanter der varetager deres interesser.
Skelet mellem eliten og samfundets svageste grupper vil dermed blive øget i politisk
sammenhæng og dermed kan der ske en politisk eksklusion af visse grupper.
5.3.2 Politiske tilhørsforhold – et selvstændigt valg?
I analysen af forholdet mellem medlemmerne og deres forældres politiske tilhørsforhold
er der taget udgangspunkt i variabel 28 og 29. Her spørges til, hvilket parti
medlemmernes mødre og fædre stemte på ved folketingsvalget i 2005. Det skal ved brug
59 Phi = 0,696, P-værdi = 0,000.
83

af disse variable bemærkes, at vi således ikke har uafhængige målinger af forældrenes
partivalg, men må forlade os på medlemmernes information herom. Det er givet, at
denne omstændighed vil være forbundet med en vis usikkerhed, da der kan være tale om
erindringsforskydninger, forglemmelser og deciderede gæt. Andre kan måske have
tilbøjelighed til at projicere deres egen politiske overbevisning over på forældrenes,
hvorfor sammenhængenes styrke bør tolkes i lyset heraf.
Helt grundlæggende kan det forkastes, at medlemmerne vælger en ungdomspolitisk
forening, der er forskellig fra det moderparti deres forældre stemte på ved
Folketingsvalget i 2005. Af datamaterialet er der således en klar positiv sammenhæng
mellem både mors og fars partivalg ved folketingsvalget i 2005 og medlemmernes
partitilhørsforhold 60 . Det er især medlemmerne af KDU, der følger deres forældres
partivalg, idet hele 90% af deres mødre stemte på Kristendemokraterne, og 80% af deres
fædre. Medlemmerne af SUF har primært forældre, der stemmer på Enhedslisten, idet
45% af deres mødre og 44% af deres fædre stemte på dette parti. Der ses en tydelig
tendens til, at spredningen i forældrenes stemmer er meget lille, hvis forældrene
stemmer på partier til venstre for midten. Dette ses blandt andet for DSU’s medlemmer,
hvor 64% af deres mødre stemte på Socialdemokraterne og kun 12% stemte SF. I
modsætning hertil står regeringspartierne til højre for midten. Her er spredningen i
forholdet mellem de unges foreningstilhørsforhold og forældrenes stemmeafgivning
større, således at 32% af mødrene til medlemmer i KU stemte på Det Konservative
Folkeparti ved folketingsvalget i 2005 og hele 27% stemte på Venstre. Det samme
mønster gør sig imidlertid også gældende for fædrene til foreningsmedlemmerne. De
forældre der stemmer på partier, der ligger til højre for midten, lader altså til at fordele
sig mere jævnt på højrefløjspartierne end forældre der stemmer på partier til venstre for
midten (bilag 48-49). Denne større homogenitet mellem medlemmernes og forældrenes
partitilhørsforhold på venstrefløjen, kan indikere, at den politiske socialisering har en
større gennemslagskraft på unge, hvis forældre stemmer på venstrefløjspartier end på
unge hvis forældre stemmer på højrefløjspartier.
Ses der på sammenhængen mellem medlemmernes partitilhørsforhold opdelt på højre-
og venstrefløjspartier og på mors og fars stemme ved sidste folketingsvalg, viser der sig
en meget stærk sammenhæng 61 (bilag 50-51). Således kan det nu antages, at
medlemmerne af de ungdomspolitiske foreninger ofte vælger at være medlem af det
60 Mors partivalg: Cramer’s V = 0,498, P-værdi = 0,000.
Fars partivalg: Cramer’s V= 0,470, P-værdi = 0,000.
61 Mors stemme: Phi = 0,799, P-værdi = 0,000.
Fars stemme: Phi = 0,773, P-værdi = 0,000.
84

parti, som deres forældre stemmer på. I de tilfælde hvor deres medlemskab ikke matcher
det parti, deres forældre stemte på ved folketingsvalget i 2005, er de ofte medlemmer af
et parti på samme politiske fløj, som det parti deres forældre stemte på i 2005. Dette
vidner om at familien som politisk socialiseringsfaktor spiller en væsentlig rolle. Dette
strider imidlertid mod diskursen om familiens svækkede betydning i et
socialiseringsøjemed. To udearbejdende forældre og dermed en forlængelse af
institutionslivet for børnene, har i en lang række sammenhænge medført at den
moderne socialisering i høj grad er placeret uden for familien i form af både skole,
fritidsinstitutioner og kulturbærende institutioner (Jerlang 1997:247-262). Flere
rusmiddelundersøgelser, har imidlertid opponeret imod denne forståelse af den moderne
socialisering og svækkelsen af familiens betydning. Flere af de senere års undersøgelser
på dette område påpeger, at de unge i høj grad handler i overensstemmelse med de
normer som forældrene opstiller i familien (MULD-rapporten 2002, Emerek 2001,
Kouvonen 2000). Flere påpeger samtidig, at de unge ofte benægter denne sammenhæng,
hvis de spørges direkte til deres forældres indflydelse på deres handlinger – hvilket er et
mønster der også genfindes senere i denne undersøgelse.
Ved at elaborere sammenhængen mellem medlemmernes partitilhørsforhold og
forældrenes stemme ved sidste valg med køn, opnås der et indblik i, om kvinder og
mænd påvirkes forskelligt af deres forældre politiske standpunkt. Dette lader der dog
ikke at være en tendens til, idet sammenhængenes styrke forbliver stærke for begge
køn 62 (bilag 52-53). Begge forældres politiske overbevisning spiller således stort set lige
meget ind på begge køns partitilhørsforhold. Alder lader heller ikke til at spille en
afgørende rolle, idet sammenhængene også her forbliver stærke efter elaboreringen
(bilag 54-55). Der kan således heller ikke tales om, at de yngre medlemmer er markant
mere påvirkelige i forhold til deres forældres politisk standpunkt end de ældre
aldersgrupper, selvom de er hjemmeboende og dermed må formodes at være udsat for en
mere massiv forældrekontakt.
Set i forhold til gængse teorier om socialisering og refleksivitet er ovenstående
sammenhænge meget påfaldende blandt medlemmerne. Der tegner sig på ovenstående
baggrund en klar tendens til, at den gamle kliche om, at æblet ikke falder langt fra
stammen, passer, når det drejer sig om partivalg. Dette skrider imidlertid mod Giddens
antagelser om individets refleksive valg, og forklaringen af overensstemmelsen mellem
forældrene og de unges partivalg må i stedet for findes et andet sted. En forklaring kan
62 Forældres stemmer elaboreret for køn: Mors stemme: Mænd: Cramers V = 0,484, P-værdi = 0,000. Mors
stemme: Kvinder: Cramers V= 0,526, P-værdi = 0,000. Fars stemme: Mænd: Cramers V = 0,470, P-værdi =
0,000. Fars stemme: Kvinder: Cramers V = 0,489, P-værdi = 0,000
85

hentes i Bourdieus habitusbegreb, hvor de unge qua deres position i det sociale rum, har
overtaget et bestemt holdnings- og værdisystem. Disse systemer definerer bl.a. hvordan
individet opfatter, bedømmer og handler i verden. Således kan de unges habitus danne
grundlag for deres orientering mod et bestemt parti. I habitus vejer agentens tidligere
oplevelser tungere end deres oplevelser senere i livet, og den er sikret en vis stabilitet i
kraft af sin selekterende funktion. Således skriver Bourdieu at individet er tilbøjelig til
at orientere sig mod personer der har samme overbevisning som sig selv, frem for det
modsatte (Bourdieu 1995:36-37).
5.3.3 Socialiseringskanaler
På baggrund af undersøgelsen Den danske elite blev der i operationaliseringen fremsat
en hypotese om, at medlemmerne af de ungdomspolitiske foreninger hovedsageligt
kunne forventes at komme fra politisk aktive familier. Denne hypotese kan ud fra denne
undersøgelse verificeres, idet 54% af medlemmerne kommer fra familier hvor en eller
flere i familien er eller har været politisk aktive (bilag 56). Dette er en relativ høj politisk
aktivitetsprocent, set i lyset af det generelle niveau for politisk aktivitet i Danmark. I
forbindelse med Demokratiprojektet, der blev foretaget af Institut for Statskundskab,
blev respondenterne spurgt om, hvorvidt de var eller havde været aktive i et politisk
parti, hvortil 16 % svarede ja. Det er ikke umiddelbart helt sammenligneligt, da
nærværende undersøgelse også har inddraget f.eks. fagforeningspolitik i definitionen af
politisk aktivitet, men det kan alligevel illustrere det leje, som den politiske aktivitet har
i den generelle befolkning (Torpe & Goul Andersen 2000:157).
Da der i variablen ikke kun refereres til politisk aktivitet i forhold til medlemskab af en
politisk forening, men også til medlemskab af andre politiske organisationer, kan det
ikke vides hvilken form for politisk aktivitet der er tale om. Dog kan det konstateres, at
over halvdelen af medlemmerne kommer fra familier, hvor politisk deltagelse og
engagement har været en del af deres opvækst, og hvor de med Martinussens ord, kan
formodes at have erhvervet sig nogle motivationsressourcer. Disse ressourcer kan i tråd
med det teoretiske afsæt, have været med til at øge medlemmernes politiske interesse og
tro på, at man gennem et politisk engagement har en mulighed for at øve indflydelse på
de politiske beslutninger.
Ovenstående indikerer dog ikke kun, at det politiske engagement går i arv fra forældre
til barn, men også at der kan være tale om en reproduktion inden for den politiske sfære.
I lighed med resultaterne fra undersøgelsen Den Danske Elite, så kan det være udtryk
86

for at den politiske felt rekrutterer sig selv. Tendensen skal dog ikke tolkes således, at
der er tale om at visse grupper forsøger at monopolisere den politiske magt i deres egen
og families hænder, men at der er tale om at ungdomspolitisk foreningsarbejde
tiltrækker en bestemt type unge mennesker, der er socialiseret til at være aktive i
politisk sammenhæng. Dette kan danne grundlag for en antagelse om, at politisk
socialisering i sig selv udgør en form for selektionsfaktor ind i politik, og at denne
selektionsfaktor er med til at vedligeholde en politisk reproduktion, hvor børn af politisk
aktive forældre også selv bliver politisk engagerede.
Det lader dog ikke til, at forældrene har påvirket medlemmerne ved direkte at have
opfordret dem til at blive medlemmer af en ungdomspolitisk forening. Kun 10% af
medlemmerne mener, at deres medlemskab udspringer af en direkte opfordring fra deres
forældre, mens hele 69% ikke mener at deres forældre har haft indflydelse herpå (bilag
57). Selvom medlemskabet således, i tråd med Giddens modernitetsteori, kan udtrykker
en form for refleksivt tilvalg, så kan de unges opfattelse af, at forældrene ikke har haft
indflydelse på deres medlemskab, også ses som et udtryk for at det er illegitimt at følge
sine forældre, i en tid der er præget af forventningen om, at de unge træffer deres egne
valg, og skaber deres eget liv. De er vokset op i en tid, hvor selvrealisering og ansvar for
eget liv er dominerende, og hvor det at følge sine forældre bliver udtryk for
uselvstændighed.
Der lader hverken til at være nogle aldersmæssige eller kønsmæssige forskelle i, om
man er blevet opfordret til at blive politisk aktiv i en ungdomspolitiskforening (bilag 58-
59). Dette vidner bl.a. om at den kønsmæssige skævhed der generelt hersker i de
ungdomspolitiske foreninger, ikke lader til at stamme fra de unges politiske socialisering
på dette område.
46% af medlemmerne mener derimod, at deres forældre har opfordret dem direkte til at
følge med i den politiske debat i medierne (bilag 60). Denne opfordring lader ikke til at
være påvirket af medlemmernes partitilhørsforhold, og det ser heller ikke ud til, at der
er tale om en kønsmæssig forskel i den forbindelse (bilag 61-62). 66% af medlemmerne
mener, at de ofte har diskuteret politik med deres forældre og der er en meget stærk
sammenhæng mellem at blive opfordret til at følge med i den politiske debat og det at
diskutere politik i hjemmet 63 (bilag 63). Dette kan vidne om, at information og viden om
politik kan være med til at fremme den politiske debat i hjemmet og omvendt. Under
alle omstændigheder er det i hvert fald med til at gøre politik nærværende i familien.
63 Gamma = 0,670, P-værdi = 0,000.
87

Det lader til, at den politiske aktivitet i familien også spiller en rolle i forbindelse med,
om de unge har følt sig opfordret til at følge med i den politiske debat i medierne. 70% af
de medlemmer der føler sig opfordret hertil, har forældre, der selv er, eller har været
politisk aktive, mens 31% har forældre der ikke selv er eller har været politisk aktive 64
(bilag 64). Det samme gør sig gældende i forhold til at diskutere politik i familien, hvor
67% af de medlemmer der gør det, har forældre der selv er eller har været politisk
aktive, mens 33% har forældre der ikke selv er eller har været politisk aktive 65 (bilag
65). Det lader imidlertid ikke til, at forældrenes uddannelsesmæssige eller
erhvervsmæssige baggrund spiller ind på disse to socialiseringskanaler (bilag 66-72).
Således kan der ikke tales om, at hjem med veluddannede forældre også er hjem, der
diskuterer og følger mest med i politik. Det er dog ikke muligt at vurdere, om der
omfangsmæssigt kan være forskelle. Selvom der i formuleringen af spørgsmålet
anvendes en hyppighedsfaktor som ofte, så har det været op til respondenten selv at
vurdere, hvad ofte dækker over.
Det er kun meget få medlemmer, der gennem deres opvækst er blevet taget med til
politiske møder og arrangementer af deres forældre. Således kan kun 17% af
medlemmerne nikke genkendende hertil (bilag 73). Der er dog en moderat sammenhæng
mellem forældre, der selv er eller har været politisk aktive, og denne
socialiseringskanal 66 . Af de medlemmer som har været med deres forældre til politiske
arrangementer, er det 93% som har forældre, der selv er eller har været politisk aktive,
mens 7% kommer fra familier der ikke er politisk engageret (bilag 74). Hermed kan det
konstateres at den politiske aktivitet i familien lader til at smitte af på børnene, idet
forældrene trækker børnene med ind i deres politiske aktiviteter – dog skal det
understreges at det kun gældende for få medlemmer.
Da det imidlertid kun er 17% af medlemmerne, der gennem deres opvækst er blevet
taget med til politiske møder og arrangementer af deres forældre, betyder det, at
medlemmernes politiske socialisering oftest sker gennem opfordringen til at følge med i
den politiske debat og gennem politiske diskussioner i hjemmet. Selvom det kun lader til
at være disse to variable, der påvirker de unges politiske engagement, kan der samlet
tales om, at det politiske engagement medlemmerne har, er noget der videregives fra
deres forældre og den politiske socialisering i hjemmet spiller en stor og afgørende rolle
for medlemmernes politiske engagement. I forhold til Bourdieu bliver feltets doxa
64 Phi = 0,216, P-værdi = 0,000.
65 Phi = 0,243, P-værdi = 0,000.
66 Phi = 0,362, P-værdi = 0,000.
88

fastholdet, idet forældrene tilsyneladende formår at socialiserer og indvie de unge
nytilkommende i feltets politiske normer.
5.4 Omfanget af medlemskabet
I dette afsnit vil der blive sat fokus på de unges deltagelsesform og – grad. Ud fra det
teoretiske afsæt må det forventes, at der findes forskelle i graden af aktivitet i
foreningen, og forskelle i hvilke aktiviteter de enkelte medlemmer deltager i. I
operationaliseringsafsnittet blev det bl.a. antaget, at de unges uddannelsesniveau kunne
have indflydelse på såvel deltagelsesgraden som deltagelsesformen. Således kan det
forventes, at de mest ressourcestærke unge, også er de mest aktive i foreningerne, og
derudover vil være overrepræsenteret i gruppen af medlemmer der f.eks. påtager sig
tillidsposter. Udover at medlemmernes uddannelsesmæssige baggrund kan have
betydning for medlemmernes deltagelse, kan medlemmernes partitilhørsforhold også
antages at have en betydning. Således forventes det, at der blandt medlemmerne i de
foreninger, hvis moderpartier ikke er repræsenterede i regeringen pt., vil kunne ses et
højere aktivitetsniveau end hos medlemmerne af de foreninger hvis moderpartier har
regeringsmagten. Det forventes således at medlemmerne af foreningerne på
venstrefløjen og partierne i den politiske midte, er mere aktive, end medlemmerne af
DFU 67 , KU og VU. Dette antages bl.a. ud fra en vurdering af, at oppositionspartierne og
deres ungdomsforeninger kan tænkes at være nødt til at arbejde hårdere, for at sætte
fokus på deres egen politik, i forsøget på at genvinde regeringsmagten. Derudover er
eksempelvis SUF og SFU kendt som mere reaktionære foreninger, hvor foreningen
fokuserer meget eksplicit på aktioner og aktivitet, hvorfor deres aktivitetsniveau også
kan forventes at være relativt højt i forhold til de andre foreninger.
5.4.1 Deltagelsesgrad
I undersøgelsen af medlemmernes deltagelsesgrad er der taget udgangspunkt i variable
omkring, hvor mange møder de unge har deltaget i inden for de sidste 3 måneder, hvor
meget tid de generelt bruger på og i deres respektive foreninger, samt deres selvoplevede
aktivitet i foreningen. Det skal dog bemærkes at denne undersøgelse er foretaget i
september måned, og at der derfor er blevet spurgt ind til en periode, hvor de fleste har
afholdt deres sommerferie. Da dette med stor sandsynlighed har påvirket
respondenternes svar på denne variabel, sammenholdes det med spørgsmålet om, hvor
67 Det skal her bemærkes at Dansk Folkeparti ikke er et regeringsparti, men er støtteparti for de to
regeringspartier.
89

mange timer de unge bruger på en typisk måned på foreningsaktiviteter. Således
forventes det at kunne få et mere realistisk billede af de unges tidsforbrug på
foreningsarbejde.
Som udgangspunkt kan de unge opdeles i to dikotome kategorier – aktive medlemmer
vs. passive medlemmer 68 . Her kan det ses, at det er størstedelen af de unge – ca. 63% -
som er aktive i foreningen på den ene eller anden måde (bilag 75). Der er dog unægtelig
forskel på gennemsnitligt at bruge 1 time om måneden på foreningsaktiviteter, i forhold
til at brug 11 timer eller derover. Derfor er det fundet relevant at inddele de unge i tre
aktivitetsgrupper – de passive, de aktive og de meget aktive 69 . Det viser sig at 37% af de
unge grupperer sig som passive medlemmer, der slet ikke bruger tid på foreningsarbejde
og af de 63% som er aktive, er det kun 24% der kan kategoriseres som meget aktive
(bilag 76). Af de unge medlemmer er det således, 37% der er passive medlemmer, 48%
som er aktive medlemmer, og 15% som er meget aktive i foreningerne. Sammenholdes
disse tre aktivitetsniveauer med respondenternes køn, tegner der sig imidlertid et
interessant mønster, hvilket er illustreret i nedenstående figur.
Figur 9 – Passive og aktive medlemmer fordelt på køn i pct.
60
50
40
30
20
10
0
34,98
41,23
Note: N = 2304 (bilag 77).
48,15
47,07
90
16,87
11,73
Passive Aktive Meget aktive
Mænd
Kvinder
68 Her anvendes en rekodning af spm.22 ”Hvor mange timer bruger du gennemsnitligt på
foreningsaktiviteter i løbet af en typisk måned?” 0 timer = passive, mere end 0 timer = aktive.
69 Her anvendes en rekodning af spm.22 ”Hvor mange timer bruger du gennemsnitligt på
foreningsaktiviteter i løbet af en typisk måned?” 0 timer = passive, 1-5 timer og 6-10 timer = aktive, mere
end 10 timer = meget aktive.

Som det fremgår af figuren er det omtrent lige mange mænd og kvinder, som kan
kategoriseres som værende aktive medlemmer, men der findes en lille overvægt af
kvinder som er passive, mens der er en større andel af mændene, som kan betegnes som
værende meget aktive 70 . Således tegner der sig her en klar tendens til, at mændene er de
mest aktive, og af den grund kan de også forventes at være det køn, der dominerer
foreningerne mest. Da det har vist sig, at mange folketingspolitikere tidligere har
bestredet en tillidspost i de ungdomspolitiske foreningerne, og derfor kan forventes at
have brugt mange timer på foreningsarbejde, så kan kvindernes lavere aktivitetsniveau
anses som en selektionsbarriere i rekrutteringsøjemed. Ovenstående kan dermed ses
som endnu en indikation på, at mændene i højere grad end kvinderne dominerer den
politiske scene.
Ses der i stedet på aktivitetsniveauet i forhold til de unges alder, viser der sig ligeledes
en interessant tendens. Som vist i figur 10 skal den største gruppe af passive
medlemmer findes blandt de ældste medlemmer mellem 25 og 29 år.
Figur 10 – Passive og aktive medlemmer fordelt på aldersgrupper i pct.
70
60
50
40
30
20
10
0
31,12
38,36
Note: N = 2305 (bilag 78).
47,55
57,5
42,03 40,61
91
11,39
19,61
11,84
Passive Aktive Meget aktive
14-19 årige
20-24 årige
25-29 årige
Det er også denne gruppe, som sammen med de 14-19-årige er dårligst repræsenterede i
gruppen af meget aktive (bilag 78). De yngste medlemmer er derimod bedst
70 Der er dog kun tale om en svag sammenhæng: Gamma = -0,140, P-værdi= 0,000. Sikkerhedsintervaller:
Passive mænd: [33,40-36,56] og passive kvinder: [39,64-42,81] Der kan altså tales om en reel kønsforskel i
forhold til de passive medlemmer, da sikkerhedsintervallerne ikke overlapper. Aktive mænd: [46,16-50,13]
for aktive kvinder: [45,06-49,02] Der kan altså ikke tales om en reel kønsforskel mellem de aktive
medlemmer. Meget aktive mænd: [16,28-17,45] og meget aktive kvinder [12,31-11,15]. Der kan siges at være
en reel kønsforskel i forhold til de meget aktive medlemmer.

epræsenterede i gruppen af aktive, mens de samtidig udgør den aldersgruppe med
færrest passive medlemmer. Generelt er det de 20-24-årige, som er mest aktive. Her er
det omkring 20% af de unge, som bruger mere end 10 timer på foreningsaktiviteter i løbe
af en typisk måned.
At det er medlemmerne af partierne på venstrefløjen som er de mest aktive, idet de har
en større opgave i at gøre opmærksom på deres politik i forbindelse med at genvinde
regeringsmagten, lader umiddelbart til at være en hypotese der kan falsificeres.
Aktivitetsniveauet er stort set det sammen i alle foreningerne. Den eneste forening der
springer en smule i øjnene er SUF. Denne forening udgør en af de foreninger der har den
mindste andel af passive medlemmer (31%) og er samtidig den forening, som har den
største andel af meget aktive medlemmer – nemlig hele 23% (bilag 79). Det kan bl.a.
hænge sammen med, at SUF definerer sig selv som værende aktivister 71 , og hele deres
profil er bygget op omkring en ”hands-on” tilgang til politik, hvor aktioner,
demonstrationer o.l. er en stor del af foreningens ansigt ud af til. Derfor ville det være
nærliggende at tro, at de tiltrækker unge medlemmer, der er enige i denne tilgang til
politik, og som derfor vil være relativt aktive, set i forhold til andre foreninger.
En anden hypotese fremsat i forbindelse med aktivitetsniveauet er, at de højest
uddannede unge, er de mest aktive. Dette viser sig dog ikke entydigt at være tilfældet.
De unge, som har afsluttet en lang videregående uddannelse, er samtidig også dem, der
er dårligst repræsenterede i gruppen af meget aktive medlemmer (bilag 80). Dette skal
ses i relation til den tidligere belysning af, at det primært er de ældste medlemmer, som
er dårligst repræsenterede i denne gruppe – alderen har således meget med dette
faktum at gøre. Derudover må det formodes, at de ældste medlemmer, som også er dem,
der har haft mulighed for at nå at afslutte en lang videregående uddannelse, kan være
på vej videre i det politiske system. De nærmer sig en alder, hvor de som tidligere vist
overvejer at melde sig ind i moderpartiet frem for at være aktive i ungdomsforeningen.
Det skal dog også nævnes, at langt de fleste unge (78%) endnu ikke har afsluttet en
erhvervsuddannelse, hvorfor det naturligvis påvirker resultatet, idet de ofte vil være
ældre, når de afslutter deres uddannelse, og som derfor muligvis vil blive ”sluset” over i
moderpartiet, såfremt deres politiske engagement består.
Ses der på de unges nuværende beskæftigelse i forhold til aktivitetsniveauet, så ser det
faktisk ud til, at det er de unge, som arbejder som ufaglærte arbejdere eller som lavere
funktionærer, der er bedst repræsenterede i gruppen af meget aktive medlemmer (bilag
71 Se bl.a. programerklæring: www.ungdomsfront.dk.
92

81). Det hænger bl.a. sammen med, at medlemmerne af SUF og DFU er
overrepræsenterede i grupperne af ufaglærte arbejdere og lavere funktionærer, og disse
foreningers medlemmer generelt, er blandt de mest aktive 72 (bilag 82).
Ses der udelukkende på, hvem af de unge, der er mest aktive og som pt. er under
uddannelse, så fremkommer der dog en tendens, som til dels understøtter den fremsatte
hypotese. Det er således 20% af de unge der studerer på lange videregående
uddannelser, som er meget aktive i forbindelse med foreningsaktiviteter (bilag 83).
Dermed er medlemmerne i denne uddannelsesgruppe de mest aktive, og dette stemmer
overens med hypotesen. Der er dog ikke tale om en lineær sammenhæng, idet det ikke er
gruppen af unge, der er i gang med en mellemlang videregående uddannelse, som er
næstmest aktive. Det er derimod de unge som er i gang med en kort videregående
uddannelse. Her er det 17% som er meget aktive, i forhold til 11% af de unge på
mellemlange videregående uddannelser. Noget kunne dermed indikere at medlemskabet
ikke i sig selv kræver ressourcer, men det at være aktivt medlem betinger en vis
mængde ressourcer. Denne konklusion skal dog ses i relation til den familiesocialisering
som tidligere blev påvist, at udgøre en vigtig selektionsfaktor allerede inden de unge
indtræder som medlemmer. Alle medlemmerne kan således betragtes som
ressourcestærke, men det kan ud fra ovenstående formodes, at det kræver endnu flere
ressourcer at være aktivt medlem.
5.4.2 Deltagelsesform
Det skal ligeledes undersøges, hvordan de unge deltager i foreningens aktiviteter. Det er
således 31% af de unge, som har en tillidspost i foreningen, såsom eksempelvis
lokalforeningsformand, kasserer, udvalgsmedlem e.l. (bilag 84). Der er en mindre
overrepræsentation af mænd som har tillidsposter, da det er 35% af mændene, som har
en tillidspost, mod 27% af kvinderne (bilag 85).
Sammenholdt med kønnenes timeforbrug på foreningsarbejde er det ikke overraskende
at der er flest mænd, der bestrider en tillidspost, da de også anvender flest timer på
foreningsarbejde. Dette giver en klar indikation af, at mændene qua deres andel af
tillidsposter og større timeforbrug, får en større mulighed for at præge
beslutningsprocesserne i foreningen og partiets politiske linie end kvinderne. Hertil
kommer at eksempelvis en formandspost skaber mulighed for en større personlig
72 Det skal her siges, at respondentgruppen der udgøres af DFU’s medlemmer, er relativt lille (91 personer),
og det er en mulighed, at de relativt få personer der har besvaret spørgeskemaet, er de medlemmer, der
generelt, er mest aktive i foreningen.
93

profilering udadtil, som kan være med til at øge genkendeligheden og dermed gøre
rekrutteringsvejen ind i Folketinget lettere. Mændene har her et forspring, i forhold til
kvinderne.
Det er ikke overraskende, at der er en meget stærk sammenhæng mellem
aktivitetsniveau og det at bestride en tillidspost, og det er da også hele 83% af de unge,
som er meget aktive i foreningen, som også bestrider en tillidspost 73 (bilag 86). Derfor er
det også lidt overraskende, at det er de yngste medlemmer mellem 14 og 19 år, der er
den bedst repræsenterede aldersgruppe i forbindelse med at bestride en tillidspost (bilag
87). De er nemlig ikke den aldersgruppe, der er bedst repræsenterede i gruppen af meget
aktive.
Ses der mere specifikt på, hvilke konkrete aktiviteter i foreningen de unge deltager i,
tegner der sig i tråd med Wollebæk og Selle’s begreb om frivillighed á la carte, et billede
af, at det er de sociale og såkaldt mindre krævende aktiviteter der er de mest udbredte 74 .
Figur 11 – Andel af unge, der har deltaget i én af de respektive aktiviteter i pct.
70
60
50
40
30
20
10
0
65
Social og kulturel
arrangement
57
Partimateriale
Note: N = 1748 (bilag 88).
55
Generalforsamling
42
Hvervning
Det at deltage i foreningens sociale og kulturelle arrangementer er den mest udbredte
aktivitet blandt de unge, sammen med uddeling af partimateriale og deltagelse i
foreningens årlige generalforsamling. Derimod er deltagelse i udvalgsarbejde på
landsplan, naturligt nok ikke så udbredt, idet der er et begrænset antal udvalgsposter
73 Gamma = -0,906, P-værdi = 0,000.
74 Her er alle de unge, som har angivet at de ikke har deltaget i nogen former for aktiviteter i foreningen,
sorteret fra.
94
41
Tillidspost
35
Formulere politik
30
Lokalt
udvalgsarbejde
23
Læserbrev (-e)
18
Udvalgsarbejde på
landsplan

o.l.. Heller ikke det at skrive læserbreve om foreningens politik lader til at være en
særlig udbredt aktivitet blandt medlemmerne. I tråd med Hustinx og Lammertyn
betragtninger er der meget der tyder på, at de unge medlemmers tilknytning til
foreningen har en flygtig og spontan karakter. Deres deltagelsesform bærer tydeligvis
præg af ad hoc opgaver som kun fordrer et kortvarigt engagement. At det er de sociale og
kulturelle arrangementer som topper som den mest udbredte deltagelsesform, kan i
forbindelse med Hustinx og Lammertyn vinde om, at aktiviteterne er nødt til at være
underholdende og interessante, for at kunne engagere medlemmerne. Såfremt de ikke er
det, vil de ifølge Giddens, miste medlemmernes engagement, og de vil højest sandsynligt
søge mod andre måder at engagere sig i politisk på. Det skal dog påpeges at hele 41% af
dem, der er aktive i foreningen, har været opstillet til en tillidspost og dermed udvist en
vilje til at påtage sig et ansvarshverv i foreningen. Dette vidner om at interessen for at
påtage sig en tillidspost er at finde i foreningen, men at antallet af tillidsposter er med
til at begrænse antallet af de medlemmer, der kan bestride en sådan post. Dermed
indikerer det at nogle medlemmer måske bliver bremset i deres engagement, da der kun
er et bestemt antal tillidsposter til rådighed.
Der kan i visse tilfælde findes signifikante sammenhænge mellem deltagelsesformen og
køn. Eksempelvis er der en meget stor forskel mellem kønnene, når det drejer sig om at
have skrevet læserbreve om foreningens politik 75 . Således er det 28% af mændene som
har gjort dette, mens det kun er 15% af kvinderne (bilag 89). Samlet er det da også
mændene der hovedsageligt deltager i aktiviteterne - især når det kommer de til mere
krævende aktiviteter, mens der ingen kønsforskel er i at deltage i de sociale
arrangementer og i at uddele partimateriale. Det kunne tyde på, at mændene i højere
grad end kvinderne er villige til at påtage sig ansvarshverv, eller opgaver hvorved der
ligger et større pres og/eller offentlig bevågenhed. Det kunne tyde på, at mændene i
højere grad end kvinderne, lægger an til en karriere indenfor politik, hvor det at påtage
sig tillidsposter i ungdomsforeningen, kan være en måde, hvorpå den enkelte kan gøre
opmærksom på sin person. Om dette imidlertid er tilfældet, vil blive undersøgt nærmere
i afsnit 5.5.3.
Der findes ikke umiddelbart nogle sammenhæng mellem den politiske socialisering de
unge har oplevet hjemmefra, og hvorvidt man påtager sig en tillidspost (bilag 90). I hvert
fald ikke i forhold til de socialiseringsspørgsmål der er stillet i denne undersøgelse 76 ,
hvilket umiddelbart kan undre en smule. Heller ikke når der ses på, hvorvidt nogle i den
75 Phi = -0,152, P-værdi = 0,000.
76 Spørgsmål 30a, b, c og d.
95

nære familie er eller har været politisk aktive, kan der findes en sammenhæng (bilag
91). Således lader varetagelsen af en tillidspost til at være noget de unge enten selv
vælger at påtage sig som en del af deres medlemskab, eller som noget de bliver opfordret
til i andre sammenhænge end i familien.
5.4.3 De unges tilknytning til foreningen
Udover at tale om deltagelsesgrad og deltagelsesform, findes der også interessante
perspektiver vedrørende de unges tilknytning til deres respektive foreninger.
Generelt har de fleste unge ikke været medlem af deres ungdomspolitiske forening i
mere end et par år. Omkring 60% har således meldt sig ind i 2004 eller derefter (bilag
92). Det er naturligvis stærkt afhængigt af de unges alder 77 . De yngste medlemmer på
mellem 14 og 18 år har primært været medlem siden 2005, mens at det for de ældre
medlemmer, går flere år tilbage. Det er dog eksempelvis kun 4% af de unge generelt,
som har været medlem i 10 år eller derudover (bilag 93), mens det er ca. 25% af alle de
unge, som har været medlem i 5 år eller derover. Det tyder ikke umiddelbart på, at de
politiske ungdomsforeninger fordrer mangeårige medlemskaber, men derimod
afgrænsede medlemskaber af ca. 2-3 års varighed. Dette kan ses som et udtryk for det
senmoderne samfunds flygtige og hastigt foranderlige karakter. Den uforudsigelighed og
den ofte usammenhængende individualistiske biografi som moderniteten medfører på
baggrund heraf, kommer til udtryk i et midlertidigt frivilligt engagement, hvor
indmeldelsen og udmeldelsen ifølge Hustinx og Lammertyn, afhænger af en umiddelbar
tilfredsstillelse af individuelle behov og omstændigheder. Selvom politisk deltagelse
gennem en ungdomspolitisk forening kan betegnes som en traditionel deltagelsesform,
så tyder de relativt korte medlemskaber på, at denne form for deltagelse også mærker
konsekvenserne af moderniteten.
90% af de unge har angivet, at de har været medlem af deres ungdomspolitiske forening
uafbrudt, siden de meldte sig ind (bilag 94). Det er således 10% som på et tidspunkt har
meldt sig ud, men siden har meldt sig ind igen. Det er dog hele 36% af de unge, som har
overvejet at melde sig ud (bilag 95). De hyppigste grunde til overvejelser omkring
udmeldelse er mangel på tid og utilfredshed med landspolitikken. Begge disse årsager er
valgt af ca. 11% og kan vidne om at medlemskabet betragtes som værende tidskrævende,
samt at foreningens samlede landspolitik, betyder meget for de unge. Dette er også en
indikator på, at de unge tager det politiske aspekt meget seriøst. Også grunde som
77 Gamma = -0,509, P-værdi = 0,000 (bilag 26).
96

elaterer sig til manglende opfyldelse af forventninger, og at det simpelthen ikke vækker
den unges interesse, kan betragtes som hyppige årsager til at ville melde sig ud af
foreningen 78 . Der findes ikke nogle interessante sammenhænge mellem de unges
partitilhørsforhold og de angivende årsager til udmeldelse, men alt i alt er der primært
tale om nogle årsager der i tråd med Hustinx og Lammertyn, knytter sig til den unges
individuelle behovstilfredsstillelse og for at kunne bevare de unges engagement, så er
aktiviteterne nødt til at være underholdende og interessante (bilag 96).
Der findes ikke umiddelbart nogen sammenhæng mellem det at have overvejet at melde
sig ud, og hvilken forening de unge er medlem af. Ej heller med variable som
eksempelvis køn, alder eller uddannelse (bilag 97). Selve overvejelsen er altså ikke styret
af socioøkonomiske faktorer som sådan. Derimod er der sammenhæng mellem hvor
aktive de unge er, og hvorvidt de har overvejet at melde sig ud af foreningen 79 . 27% af de
meget aktive unge har overvejet at melde sig ud, mod 46% af de passive unge (bilag 98).
Dette kan umiddelbart virke paradoksalt, idet den hyppigste årsag til at overveje
udmeldelse, er manglende tid. I forhold til de aktive og meget aktive medlemmer er det
således gruppen af passive medlemmer der hyppigst har angivet denne årsag, hvilket
kan overraske en del, da de kun anvender 0 timer på foreningsarbejdet på en typisk
måned. Dog er det ikke manglende tid gruppen af passive medlemmer nævner oftest,
men derimod deres alder og utilfredshed med landsledelsen. Kun 4% af de meget aktive
medlemmer har angivet manglende tid som årsag til at overveje udmeldelse, mens hele
13% har valgt utilfredshed med landpolitikken, hvilket gør denne årsag til den hyppigst
valgte blandt denne gruppe (bilag 99). De landspolitiske omstændigheder lader således
at have afgørende betydning for at fastholde medlemmerne i foreningerne generelt.
Spørges der derimod til, hvad de unge ville savne mest 80 , hvis de ikke længere var
medlem af deres respektive ungdomspolitiske foreninger, svarer en stor del af de unge –
omkring 40% - at de ville savne den indsigt medlemskabet giver dem omkring politik og
det politiske liv (bilag 100). 23% ville savne de aktiviteter/møder og/eller happenings der
er i foreningen og 16% ville mest savne det sociale samvær der er i foreningen. Der
findes nogle interessante sammenhænge i forbindelse med køn på dette område. Det er
eksempelvis hele 48% af kvinderne, som mest ville savne den politiske indsigt, deres
medlemskab giver dem, mod 35% af mændene (bilag 101) 81 . Derimod er der flere mænd
78 Denne variabel er rekodet, da det ved gennemgangen af svarerne var evident, at de opstillede
svarkategorier ikke var dækkende i forhold til respondenternes markeringer i andet-kategorien.
12 Gamma = 0,259, P-værdi = 0,000.
80 Det har kun været muligt at vælge én svarkategori i denne variabel. Der er tilføjet en svarkategori
efterfølgende – det drejer sig om kategorien ”ingenting”.
81 Phi = 0,150, P-værdi = 0,000.
97

(19%) end kvinder (13%) 82 , som har angivet det sociale samvær i foreningen, som det
største tab, hvis de ikke længere skulle være medlem. Denne sammenhæng kan bl.a.
være styret af, at flere mænd end kvinder har påtaget sig tillidsposter i foreningen, at de
generelt er mere aktive end kvinderne, og at de i højere grad end kvinderne engagerer
sig, i de mere krævende aktiviteter i foreningen. Disse tendenser indikere at mændene
investerer mere af dem selv, deres tid og deres liv i foreningen, hvorfor det kan formodes
at de på grund heraf automatisk bliver en del af det sociale samvær og får en
omgangskreds i foreningen.
5.4.4 Opsummering
Helt generelt kan det siges, at et typisk medlem af en ungdomspolitisk forening er
studerende på en mellemlang- eller lang videregående samfundsvidenskabelig
uddannelse og er derfor bosat i storbyen. Et typisk medlem er en mand på omkring 21
år, med et dansk statsborgerskab og med en dansk baggrund.
Et typisk medlem kommer fra veluddannede hjem, hvor der ofte er blevet diskuteret
politik, og hvor de er blevet opfordret til at følge med i den politiske debat i medierne. De
er ofte medlemmer af de ungdomspolitiske foreninger, der knytter an til det moderparti,
som deres forældre stemte på ved sidste folketingsvalg i 2005 og de fleste har nær
familie som også selv er eller har været politisk aktive.
Et typisk medlem er aktiv i foreningen, og bruger mellem 1 og 10 timer på
foreningsarbejde om måneden. Medlemmerne deltager primært i foreningens sociale og
kulturelle arrangementer, men er også aktive i forhold til uddeling af partimateriale. De
fleste ville dog primært savne de sociale arrangementer og den politiske indsigt deres
medlemskab giver dem, hvis de ikke længere var medlem.
Ovenstående indikerer, at der generelt er tale om ressourcestærke unge mennesker, som
udgør en relativ homogen gruppe til trods for forskellige partitilhørsforhold. De er stærkt
prægede af den politiske socialisering som langt de fleste har oplevet i deres opvækst, og
udgør en vis form for elitær gruppe set i forhold til deres jævnaldrende i den generelle
population.
82 Sikkerhedsinterval for mænd: [17,99-19,41] og for kvinder: [12,49-13,91], hvilket indikerer at
kønsforskellen er signifikant.
98

5.5 Hvorfor er de unge medlemmer?
Denne del af analysen relaterer sig specifikt til anden del af problemstillingen. Det er
således i denne del, at det vil blive undersøgt, hvad den konkrete anledning til
medlemskab er, samt hvilke motiver de unge har for deres medlemskab. Som vist i afsnit
1.5, så er det ikke uproblematisk at foretage et motivstudie som dette, og de specifikke
problematikker i den forbindelse vil blive diskuteret undervejs. Afsnittet er opbygget
således, at de fem forskellige typer af motiver: kollektive, individualistiske, affektive,
altruistiske og sociale normer, først vil blive behandlet særskilt, i den rækkefølge som de
er blevet præsenteret i operationaliseringsafsnittet. Herefter vil de alle indgå i en mere
sofistikeret analyse i form af faktoranalyse, hvorefter der vil blive lavet
indekskonstruktioner og regressionsanalyser, over de faktorer, som viser sig at have
forklaringskraft.
5.5.1 Anledningen til medlemskab
Der kan naturligvis være mange grunde til, at man som ungt menneske i moderniteten
vælger at melde sig ind i en ungdomspolitisk forening. I dette tilfælde er der spurgt ind
til den konkrete hændelse, som udløste – eller triggede – medlemskabet 83 .
De fleste medlemmer svarer, at de måtte reagere på en uretfærdighed eller urimelighed.
Det kan være i den førte politik i lokalsamfundet, på landsplan eller i andre forbindelser.
Hele 21% har angivet dette som værende udløsende for deres medlemskab af deres
respektive foreninger (bilag 102). Næsten ligeså mange (20%) har svaret, at anledningen
var en opfordring fra venner, familie og/eller kolleger. Det må i denne forbindelse kunne
udledes, at netværk tæt på den unge, har stor betydning i forhold til, at få den unge fra
det punkt, hvor de muligvis overvejer at melde sig ind, til det punkt, hvor de rent faktisk
gør det. Det må også formodes, at nogle i dette netværk har udført en form for lobby-
arbejde, for at få respondenterne til at melde sig ind, hvilket åbenbart virker for en
femtedel af disse unge 84 . Disse formodninger skal især ses i forhold til den tidligere
analyse af den politiske socialisering som medlemmerne har været udsat for i hjemmet.
Af denne analyse fremgik det bl.a. at mange unge medlemmer er stærkt præget af deres
83 Det kan være svært for respondenterne at forstå distinktionen mellem et motiv og en anledning – hvilket
også fremgår af respondenternes svar i andet-kategorierne. I spørgeskemaet var der dog indsat følgende
forklaring: ”Hvad var den konkrete anledning til, at du meldte dig ind i en ungdomspolitisk forening? (Angiv
den primære hændelse som gjorde, at du besluttede dig for at melde dig ind” (spm.31, bilag 4).
84 Det kan naturligvis også være afhængigt af, hvorvidt respondenternes kender nogen, som allerede er
medlem. Der er imidlertid ikke spurgt til deres venners eller kollegers politiske aktivitet, men til deres
families. Undersøges det hvorvidt der er sammenhæng mellem, hvorvidt anledningen er en opfordring fra en
person i respondentens netværk, med hvorvidt nogle i deres nære familie har været politisk aktive, findes
dog ingen nævneværdig sammenhæng (bilag 103).
99

forældres politiske engagement og at mange er blevet opfodret til at engagere sig i
politik på den ene eller anden måde.
Tabel 5 viser forskelle i anledningen til medlemskab, i forhold til hvilken forening de
unge er medlemmer af. Og her viser der sig nogle interessant tendenser 85 . Selvom det er
ca. 20% af medlemmerne generelt, der angiver, at deres medlemskab udspringer af en
opfordring fra venner, familie og/eller kolleger, så er der meget store udsving fra
forening til forening. Eksempelvis er det hele 45% af de unge fra KDU som har reageret
på en opfordring, mod kun 9% af de unge fra DFU. Det kunne tyde på, at anledningen i
høj grad er givet af det miljø, de unge befinder sig i. Man kunne godt tolke, at de unges
medlemskab af KDU eksempelvis er et led i en generel kristen livsstilsførelse, hvorfor
deres netværk måske i højere grad end andres, peger i retning af én bestemt forening
frem for de øvrige.
Tabel 5 – Anledning til medlemskab fordelt på foreninger i pct.
Opfordring fra Direkte henven-Fik udleveret Efter politisk Efter en Reaktion på Læste om Udsprang af job
venner, familie delse fra et en indmeldel- debat i samfundsmæssiguretfærdighed/ foreningen på /uddannelse
og/eller kollegaer partimedlem sesblanket medierne begivenhed urimelighed nettet
Radikal Ungdom 11,8 3,4 0,8 21,5 3,8 16,9 13,9 10,1
Konservativ Ungdom 22,0 7,5 1,6 21,7 4,3 11,2 10,6 10,9
Socialdemokratisk Ungdom 23,6 6,3 1,3 16,8 5,9 22,3 3,8 7,9
Socialistisk Folkepartis Ungdom 13,1 5,9 4,5 12,6 5,0 38,3 4,5 5,0
Venstres Ungdom 23,1 7,9 1,1 20,7 5,4 11,0 7,2 10,6
Dansk Folkepartis Ungdom 8,6 3,7 23,5 14,8 27,2 4,9 3,7
Kristendemokratisk Ungdom 44,6 21,4 3,6 8,9 1,8 5,4 5,4 5,4
Socialistisk UngdomsFront 11,6 4,3 3,0 5,6 1,7 42,9 6,4 2,1
I alt 19,7 6,5 1,8 17,3 5,0 21,3 7,0 8,0
Note: N = 2202 (bilag 104). Det er ikke alle svarkategorier som er repræsenteret i figuren.
Det er allerede blevet slået fast, hvor meget den politiske socialisering betyder for de
unge, og især for de unge fra KDU (jf. afsnit 5.3.2), hvilket også lader til at slå igennem
ved anledningen til medlemskab. Det er eksempelvis også hele 21% af KDU’s
medlemmer, hvis medlemskab udspringer af en direkte henvendelse fra et partimedlem,
hvilket ellers kun er anledningen for omkring 7% af de resterende unge. Der er
tilsvarende store udsving hos de unge, hvor deres medlemskab udspringer af en reaktion
på en uretfærdighed eller urimelighed. Her er det især venstrefløjen der markerer sig,
idet hele 43% af de unge fra SUF og 38% fra SFU, har angivet denne anledning. Det
bekræfter på sin vis opfattelsen af disse foreninger, som værende reaktionære og kanaler
for protestaktioner i forbindelse med f.eks. social uretfærdighed og urimelighed.
85 Phi = 0,473, P-værdi = 0,000.
100

For omkring 5% af de unge, er indmeldelsen udsprunget af en samfundsmæssig
begivenhed 86 , - en anledning der især er slået igennem for medlemmerne af DFU, hvor
15% har angivet denne anledning, mod f.eks. 2% af SUF’s medlemmer. En baggrund for
denne relativt store forskel kan muligvis findes i, at den såkaldte Muhammed-krise er
blevet betragtet som en samfundsmæssig begivenhed. Det kan tænkes at denne krise
har haft indvirkning på medlemmernes indmeldelse i DFU.
Der findes imidlertid ingen nævneværdige forskelle i kønnenes anledning til
medlemskab (bilag 105), - ej heller for de forskellige aldersgrupper (bilag 106). Til
gengæld kan der findes nogle interessante sammenhænge, når der ses på de unge, der
studerer, og hvilken konkret anledning der var til deres medlemskab 87 . Det er
eksempelvis 36% af de unge, som er i gang med en faglig uddannelse, som har meldt sig
ind efter en opfordring fra venner, familie og/eller kolleger, mod 20% generelt (bilag 107).
11% af de unge som går på lange videregående uddannelser, har angivet, at anledningen
har været job eller uddannelse, mens det gælder for 5% af de unge, der endnu går i skole
(til og med 10. klasse). Det kan således tyde på, at uddannelse som anledning til
indmeldelse er mere udslagsgivende senere i uddannelsesforløbet. De unge skoleelevers
medlemskab ser derimod ud til at være påvirket mere af direkte opfordringer fra
nærmiljøet.
Blandt de tre anledninger som er valgt af flest medlemmer, findes således to
anledninger, som har med samfundsmæssige udefrakommende begivenheder at gøre.
Heriblandt findes begivenheder som behandles i medierne, eksempelvis valgudsendelser,
velfærdsdebatter o.l. Det er altså en mere indirekte påvirkning end eksempelvis en
direkte opfordring eller henvendelse. Dette indikerer ikke kun, at der er tale om unge
mennesker der lader til at følge med i den politiske samfundsdebat og er oplyste herom,
men også at rekrutteringen af nye medlemmer sker gennem faktorer, som foreningerne
ikke har direkte indflydelse på. Da mange bliver medlemmer på grund af
samfundsmæssige begivenheder og ikke foreningernes hverve kampagner, vanskeliggør
det foreningernes mulighed for direkte at hverve af nye medlemmer.
86 I spørgeskemaet er dette spørgsmål uddybet med eksempler såsom: en naturkatastrofe, en terrorhandling,
en krigshandling e.l.
87 Phi = 0,274, P-værdi = 0,000. Her er anvendt en rekodet variabel, hvor enkelte kategorier fra den
oprindelige variabel ”Hvad studerer du?” er kollapset.
101

5.5.2 Kollektive motiver
Der skelnes overordnet mellem to typer af motiver – de instrumentelle og de ikke
instrumentelle motiver for medlemskab. De kollektive motiver er en del af de
instrumentelle motiver for medlemskab, og dækker over de typer af motiver, der kan
siges at være fællesskabsorienterede/solidariske, eller orienteret mod ”det fælles bedste”.
Der er i denne forbindelse spurgt til tre forskellige typer af kollektive motiver:
Gennemførsel af partiets konkrete politik, det ideologiske aspekt samt det sociale
samvær. Det er tidligere blevet påvist, bl.a. ved brug af Putnams teori om bonding, at en
ungdomspolitisk forening kan være et sted, hvor man finder et særligt stærkt
sammenhold, da det kan være et definerende fællesskab udadtil, med en høj grad af
bonding – dvs. vi-følelse, og en stor grad af gensidighed og accept indadtil, idet de unge
er fælles om en sag, som de er relativt enige om. Det faktum at deres fælles sag vedrører
den måde, hvorpå hele samfundet fungerer, eller burde fungere, og at de unge i vid
udstrækning er enige om dette, antages at gøre fællesskabsfølelsen endnu større.
Ses der i første omgang på, hvorvidt de unge er motiveret af at få sat fokus på de
mærkesager, der vedrører deres eget liv eller situation, eller hvorvidt de er villige til at
skubbe egne interesser i baggrunden, for at gennemføre foreningens politisk generelt,
viser der sig ikke et entydigt billede. De unge er i besvarelsen af disse to spørgsmål,
temmelig inkonsekvente 88 . Omkring 30% af de unge angiver nemlig, at de interesserer
sig mest for de mærkesager, som vedrører deres eget liv og situation, men det er kun 4%,
som erklærer sig direkte uenige i, at det er vigtigere for dem, at foreningens generelle
politik bliver gennemført, frem for deres egne (bilag 108). Selvom disse to udsagn ikke er
fuldstændigt gensidigt udelukkende, så forekommer det dog stadig at være paradoksalt.
Det er eksempelvis 26% af de unge som erklærer sig enige i, at de interesserer sig mest
for deres egne mærkesager, som også har erklæret sig enige i, at deres mærkesager ikke
betyder så meget, som det at få gennemført partiets generelle politik 89 (bilag 109). Dette
kan betyde to ting. Enten har de unge foretaget en bevidst distinktion mellem det at
interessere sig for noget, og så det at få gennemført noget. Eller også er en stor del af de
unge ærlige omkring, at det bare er de ting der vedrører dem, som interesserer dem
mest, men har ment, at de også bør lade partiets generelle politik komme før deres egne
interesser, og derfor har afgivet dette senere i spørgeskemaet.
88 Der er stillet to modsatrettede holdningsspørgsmål i denne forbindelse – 35a: ” Jeg interesserer mig mest
for de politiske mærkesager, som vedrører mit eget liv og min egen situation” og 35g: ” For mig er det
vigtigere, at vi får gennemført partiets politik generelt, så det kommer andre til gode, end at mine egne
mærkesager bliver gennemført”. Dette er bl.a. gjort i et forsøg på, at fange eventuelle ideelle besvarelser.
89 Gamma = -0,162, P-værdi = 0,000.
102

Der findes ingen nævneværdige forskelle mellem kønnene i forbindelse med disse
udsagn (bilag 110). Ej heller i forbindelse med alder (bilag 111). Der sker dog lidt, når
der ses på aktivitetsniveau, og hvor enige eller uenige de unge er i de to udsagn. Således
skiller de mest aktive sig lidt ud fra mængden, idet der er flest fra denne
aktivitetsgruppe, der er uenige i, at de interesserer sig mest for de politiske mærkesager,
som vedrører deres eget liv eller situation (bilag 112). Endnu stærkere sammenhænge
findes, når der ses på, hvordan de unge fra de forskellige foreninger, forholder sig til de
to udsagn 90 . I en opdeling af foreninger på hhv. venstre-, midter- og højrefløjen, viser der
sig nogle interessante sammenhænge. 80% af de unge som tilhører foreninger på
venstrefløjen, erklærer sig enige eller helt enige i, at gennemførslen af foreningens
politik er vigtigere, end deres egne mærkesager (bilag 113). Tilsvarende er det 64% af
foreningerne på højrefløjen. Ydermere er det 27% af de unge på venstrefløjen, som
interesserer sig mest for deres egne mærkesager, mod 41% på højrefløjen (bilag 113).
Umiddelbart kunne det lægge op til, at de unge på højrefløjen er lidt mere fokuseret på
deres egne politiske mærkesager, end på foreningens politik i sin helhed. Der skal dog
ikke drages nogle endegyldige konklusioner herom, udelukkende på denne baggrund.
Udover gennemførslen af foreningens konkrete politik, er der også udarbejdet udsagn
der relaterer sig til et ideologisk aspekt. Tanken bag de to variable som er knyttet hertil
er, at få identificeret de unge, som i højere grad end andre, er motiveret af ideologi.
Generelt må det siges, at de to anvendte variable ikke diskriminerer særlig godt, da
langt de fleste unge er enige i de to udsagn og kun meget få, er direkte uenige i disse
(bilag 114). Hele 67% af de unge, er enige i, at den politiske debat i dag er blevet for
sagsorienteret, og at de hellere så partiernes ideologiske fundament, blive trukket frem
som en del af den politiske debat. Det er også halvdelen af alle de unge, der angiver, at
de arbejder aktivt for, at deres forening holder fokus på sine ideologiske værdier. Noget
kunne således tyde på, at de unge generelt ikke er tilfredse med det fokus, den politiske
debat har pt. Hvorvidt det er et spørgsmål om, at medierne har anlagt et fokus, som
trækker debatten bort fra de mere detaljerede ideologiske diskussioner, eller hvorvidt
det er politikerne selv, som, i de unges øjne, er blevet for sagsorienterede, er det ikke til
at sige. Faktum er dog, at det lader til, at de unge ønsker en ændring i debattens fokus,
og at 85% af de unge, som er helt enige eller blot enige i dette, er villige til at arbejde for,
at få det ændret (bilag 115).
Det forholder sig sådan, at kønnene generelt er enige om, at den politiske debat er blevet
for sagsorienteret, men der er en lille tendens til, at mændene er mest villige til at
90 Gamma = 0,278, P-værdi = 0,000.
103

arbejde for at holde fokus på foreningernes ideologiske fundament 91 (bilag 116). Meget
tyder på, at denne sammenhæng i høj grad er betinget at aktivitetsgraden. 33% af de
meget aktive unge er helt enige i, at de personligt arbejder for at foreningen holder fokus
på sine ideologiske værdier, mod 17% af de aktive og kun 9% af de passive 92 (bilag 117).
Som det blev vist i afsnit 5.4.1, er der en overrepræsentation af mænd, som er meget
aktive, hvorfor den lille kønsforskel vi finder her, delvist kan forklares heraf.
Var der forventet en meget markant forskel mellem de to politiske fløje, kan dette ikke
verificeres. Der findes ingen nævneværdige forskelle fløjene imellem (bilag 118), kun
hvis der krydses med de enkelte foreninger, træder nogle enkelte forskelle frem.
Umiddelbart kunne det forventes, at især foreningerne KDU, SUF og SFU, ville være
stærkt repræsenteret i forbindelse med det ideologiske motiv. Ikke mindst fordi netop
deres moderpartier, Kristendemokraterne, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti, ofte
efterlyser de mere dybdegående ideologiske debatter i medierne. Ses der på de enkelte
foreninger kan nogle af disse antagelser verificeres. Det er således hele 82% af de unge
fra SUF, som er enige eller helt enige i, at foreningernes ideologiske fundament er blevet
skubbet i baggrunden i debatten, til fordel for de mere sagsorienterede emner (bilag
113). KDU følger trop med 76% af unge, som er enige heri. Hvor 65% af de øvrige
foreningers medlemmer er enig heri, så er det kun 36% af de unge DFU’ere der deler
denne opfattelse. Dette virker ikke overraskende, da DFU er en forholdsvis ung forening,
hvis politik primært er funderet på et værdipolitisk grundlag med dertilhørende fokus på
enkeltsager. Hvad angår villigheden til at arbejde for at bevare fokus på ideologien, er
forskellene ikke så fremtrædende. SUF’erne er sammen med KU’erne de unge, hvoraf
flest medlemmer arbejder personligt for at sætte fokus på ideologien (bilag 118).
På ovenstående baggrund virker de unge til at være meget optaget af, hvorhen den
politiske debat bevæger sig i det offentlige forum, og for de flestes vedkommende bryder
de sig ikke om, hvad de ser. Det er dog ikke for alles vedkommende, at denne bekymring
udmønter sig i aktivt at tage del i at ændre udviklingen. Generelt er de mest aktive også
dem, der er villige til at tage del i arbejdet med at holde deres respektive foreningers
ideologiske fokus.
Den tredje og sidste dimension af de kollektive motiver omhandler det sociale samvær,
der findes i foreningerne. Til denne del af de kollektive motiver knytter sig tre variable,
91 Gamma = 0,142, P-værdi = 0,000.
92 Gamma = -0,437, P-værdi = 0,000.
104

der handler om foreningens sociale samvær, venskaber og foreningens sammenhold
udadtil.
I variabel 35c er respondenterne blevet bedt om at vurdere, hvorvidt det sociale samvær
i deres politiske forening betyder lige så meget som det politiske. Til dette svarer ca.
33%, at det gør det, og 30% at det gør det ikke (bilag 119). Der findes ingen kønsmæssige
forskelle i forhold til dette udsagn (bilag 120). Der er dog en svag tendens til, at de
yngste medlemmer, er mest enige i, at det sociale betyder ligeså meget for dem som det
politiske aspekt 93 (bilag 121). Det kunne betyde, at de yngste medlemmer måske i højere
grad end de ældste, søger samværet, men tendensen er for svag til at kunne konkludere
noget endegyldigt på. Der findes til gengæld en moderat sammenhæng mellem
aktivitetsniveauet og hvor meget det sociale samvær betyder for de unge. Det er måske
ikke overraskende, at de unge, som er mest aktive, også værdsætter det sociale samvær
højt 94 (bilag 122). Som tidligere nævnt er det ofte en lille kerne af unge i en
lokalforening, som er meget aktive. Det betyder også, at disse mennesker bruger meget
tid sammen, og det må formodes, at der udvikles venskaber, som er forankret i, at de
unge i bund og grund er enige om, hvordan samfundet bør indrettes. Sådanne
interessefællesskaber kan være meget stærke, og vil derfor også betyde meget for de
unge. Det er dog stadig kun halvdelen af de meget aktive unge, som mener, at det sociale
samvær betyder ligeså meget som det politiske - der er altså stadigvæk en stor del, som
ikke deler denne holdning. Det er de unge, fra de to største ungdomspolitiske foreninger
(DSU og VU), som generelt er mest enige i, at det sociale betyder ligeså meget som det
politiske for dem og det er de unge fra RU og KDU som er mest uenig i dette (bilag 123).
Forklaringen på dette skal muligvis findes i diskussionen, omkring partier med en mere
fordelingspolitisk orientering kontra partier, der fokuserer mere på værdipolitik. Det
værdipolitiske fokus fordrer givetvis et mere stramt fokus på policy-aspektet frem for det
sociale i foreningen.
Den anden variabel (35k) relaterer til Putnams begreb om bonding. Udsagnet knytter
sig til, hvorvidt de unge mener, at der finder en form for afstandstagen sted, mellem
medlemmerne af de forskellige ungdomspolitiske foreninger i deres lokalområde. Altså
hvorvidt det at være medlem af en ungdomspolitisk forening, både kan være med at
definere et internt fællesskab indadtil, men også være med til at definere, hvad
fællesskabet står i opposition til. Dette har 39% erklæret sig helt enige eller blot enige i,
mens 22% har erklæret sig direkte uenige i dette (bilag 124). Heller ikke her kan der
13 Gamma = 0,102, P-værdi = 0,000.
94 Gamma = -0,344, P-værdi = 0,000.
105

findes nævneværdige forskelle kønnene imellem (bilag 125), men der er dog en tendens
til, at det er de yngste medlemmer, som især mærker dette interne fællesskab, og denne
afstandstagen til de andre foreninger (bilag 126). Der er ikke megen forskel på, hvor
enige de unge er i udsagnet, set i forhold til hvor aktive de er. Der er dog en forholdsvis
stor andel af de meget aktive (30%), der er uenige i, at dette fænomen er noget, de kan
genkend (bilag 127). Det kan muligvis være fordi, at de mest aktive i foreningerne også
er dem, der besidder tillidsposterne i foreningerne, og som ofte samarbejder på tværs af
foreningerne i forbindelse med debatter, events o.l. Sammenholder man besvarelserne på
udsagnet med medlemmernes partitilhørsforhold, fremkommer der nogle meget
interessante udsving. Det er således de unge fra DFU, som i højere grad end de øvrige er
enige i, at der findes en afstand foreningerne imellem (bilag 128). Her er 55% enige i
udsagnet, hvor det eksempelvis kun er 19% af KDU’erne der deler denne opfattelse. SUF
følger trop med DFU, således er det 49% af de unge fra SUF, der er enige i udsagnet. Set
i lyset af de problematikker som DFU selv har valgt at trække frem i medierne de sidste
måneder, virker ovenstående ikke overraskende. DFU har især sat fokus på den dårlige
behandling, de mener deres medlemmer er udsatte for i uddannelsessystemet, hvor de
føler sig diskrimineret. pga. deres politiske tilhørsforhold 95 . Dette kan både være
medvirkende til at styrke fællesskabet i foreningen indadtil og udadtil. Da det imidlertid
både er SUF og DFU som oplever en afstandstagen til de andre foreninger, kan det også
hænge sammen med disse partiers placering på den politiske akse. Der er således tale
om to fløjpartier med markante holdninger, der i forhold til andre partiers politiske linie,
både kan virke provokerende og ansporende.
Den tredje variabel omhandler venskaber, og hvorvidt en ungdomspolitisk forening kan
udgør rammen for dannelse af unikke venskaber – venskaber som de unge ikke ville
kunne opbygge andre steder end i foreningerne. 43% af alle unge er enige i, at de har
knyttet nogle unikke venskaber i deres respektive ungdomspolitiske forening (bilag 129).
Som ved variabel 35k, kan der findes en sammenhæng mellem udsagnet og de unges
aktivitetsniveau generelt 96 (bilag 130). Således er 79% af de meget aktive unge enige i, at
de har knyttet nogle venskaber i deres ungdomspolitiske foreninger, som de ikke ville
have kunnet knytte andre steder. Til sammenligning er det 51% af de aktive unge, der
deler denne opfattelse. Som tidligere må det kunne tolkes, at de meget aktive unge har
skabt et netværk i og omkring deres ungdomspolitiske forening, som også har resulteret
i, at de har knyttet tætte venskaber med andre unge i foreningen. Forskellene
foreningerne imellem er ikke så udtalte i denne forbindelse, som ved nogle af de øvrige
95 www.marleneharpsoe.dk/Vi_finder_os_ikke_i_mere.htm.
96 Gamma = -0,567, P-værdi = 0,000.
106

variable. SUF skiller sig lidt ud fra mængden, idet 52% af medlemmerne herfra er enige
i, at de har knyttet venskaber i foreningen, som de ikke ville have kunnet knytte andre
steder (bilag 131). KDU og RU er de to foreninger, hvori flest er direkte uenige i
udsagnet, idet 42% er uenige eller helt uenige. Det er allerede slået fast, at
aktivitetsniveauet betyder meget for, hvorvidt de unge er enige i dette udsagn eller ej, så
det er heller ikke overraskende, at SUF er den forening, hvori flest er enige, da det er
dén forening, der har flest meget aktive medlemmer.
Opsummerende kan det siges, at det ikke er alle de opstillede hypotetiske antagelser om
de kollektive motiver, som kan verificeres. I relation til Hernes teoretiske overvejelser
kunne det forventes at kvinderne var langt bedre repræsenteret i forhold til angivelsen
af de kollektive motiver for medlemskab end mændene. Det lader dog ikke til at være
tilfældet her, idet mændene i flere tilfælde konsekvent har vist sig at være mere
kollektivt orienterede end kvinderne. Oftest er der dog ingen kønsforskelle overhovedet,
hvilket i sig selv er temmelig overraskende. Det er også blevet vist, hvordan det i høj
grad er aktivitetsniveauet, som korrelerer bedst med udsagnene. De mest aktive unge i
alle foreningerne, er generelt mere kollektivt orienterede, end både deres aktive og deres
passive jævnaldrende. De er mere uegennyttige i forhold til at få foreningens politik
gennemført frem for at fokusere mest på deres egne mærkesager, de arbejder mere end
de øvrige på at bevare fokus på foreningens ideologiske værdier, de værdsætter det
sociale samvær i højere grad end de øvrige, og de knytter stærke unikke venskaber i
foreningen
5.5.3 Individualistiske motiver
I lyset af Olsons motivationsteori, dækker de individualistiske motiver her over de goder,
som man kun kan få del i som medlem af en ungdomspolitisk forening. Der er således
tale om en række motiver for medlemskab, der baserer sig på at opnå en maksimering af
egne interesser. Et af de motiver som er knyttet til denne tanke, er, at medlemskabet er
motiveret af et individuelt ønske om, at få en bedre indsigt i og viden om politik.
Der er ingen tvivl om, at foreningsmedlemmerne oplever, at de får en helt unik indsigt i
den politiske sfære gennem deres medlemskab 97 . Således er 69% af de unge enige i, at de
gennem deres politiske medlemskab opnår en viden og indsigt i politik, som de ikke ville
97 Denne variabel er rekodet således at svarkategorierne ”helt enig” og ”enig” er kollapset til kategorien ”enig”.
Det samme gør sig gældende for svarkategorierne ”helt uenig” og ”uenig”. De er kollapset til kategorien
”uenig”, mens svarkategorien ”hverken enig eller uenig” er bibeholdt.
107

kunne få andre steder (bilag 132). Denne oplevelse understøtter langt hen af vejen den
politologiske opfattelse af foreningerne som skoler i demokrati. Gennem et medlemskab
af en ungdomspolitisk forening kommer medlemmerne i berøring med politiske
spørgsmål og beslutningsprocesser. De bliver konfronteret med andre værdier,
holdninger og synspunkter samt lærer at argumentere for deres egne. På den måde
oparbejder de en viden om de politiske spilleregler, som kan være vanskelige at tilegne
sig andre steder i samfundet, idet tilegnelsen sker direkte i politisk regi i
ungdomsforeningerne. Dette underbygges bl.a. også af, at 40% af de unge ville savne den
indsigt medlemskabet giver dem omkring politik og det politiske liv, hvis de meldte sig
ud (jf. afsnit 5.4.3). Dermed lader dette udsagn til at være en afgørende årsag til, at de
unge er og vedbliver med at være medlemmer.
Der er ikke nogen nævneværdig sammenhæng mellem køn og udsagnet om opnåelsen af
en unik politisk viden og indsigt (bilag 133). Ej heller ses der nogle nævneværdige
sammenhænge mellem alder og udsagnet (bilag 134), og det samme gør sig gældende,
når det drejer sig om sammenhængen mellem medlemmernes politiske tilhørsforhold og
udsagnet (bilag 135-136). Således kan størstedelen af medlemmerne uanset
partitilhørsforhold nikke genkendende til, at de gennem deres medlemskab opnår en
unik indsigt i og viden om politik. Der er imidlertid en moderat sammenhæng med
medlemmernes aktivitetsniveau 98 . Af de medlemmer som kan kategoriseres som
værende meget aktive, er 93% enig i, at medlemskabet giver dem en unik indsigt i og
viden om politik, som de ikke kan få andre steder. Det samme gør sig gældende for 78%
af de aktive medlemmer og 48% af de passive (bilag 137). Der ses således en tendens til,
at jo mere aktiv man er i foreningen, desto flere er enig i udsagnet, hvilket kan ses som
en selvforstærkende effekt i foreningerne. Om en øget politiske viden er med til at øge
medlemmernes aktivitetsniveau, eller om det er omvendt, er dog ikke muligt at fastslå
her. Noget kan blot tyde på indsigten i politik, er noget som foreningerne kan anse som
deres styrke.
Et andet individualistisk udsagn er knyttet til, hvorvidt medlemskabet er baseret på et
ønske om at opnå en politisk karriere i fremtiden. Umiddelbart lader det ikke til, at
være udsigten til en politisk karriere der motivere de unge medlemmer. Kun 20% er
enige i, at det er målet med deres medlemskab, mens 55% er helt uenige heri (bilag 138).
Dog mener langt de fleste medlemmer at vejen til en politisk karriere går gennem en
ungdomspolitisk forening, og at deres medlemskab dermed øger mulighederne for på sigt
at kunne skabe sig en sådan. 46% af de unge er således enige heri, mens kun 17% er
98 Phi = 0,376, P-værdi = 0,000.
108

uenige (bilag 139). Selvom der umiddelbart ikke er nogen sammenhæng mellem køn og
ønsket om, at medlemskabet på sigt skal munde ud i en politisk karriere, så er der en
procentvis overvægt af mænd, der ønsker dette 99 (bilag 140). Der er ingen sammenhæng
mellem alder og ønsket om en politisk karriere (bilag 141), men der ses en svag
sammenhæng mellem medlemmernes uddannelse og ønsket om en karriere. Her fremgår
det, at langt de fleste medlemmer som ønsker dette, er i gang med en gymnasial eller
lang videregående uddannelse. 45% er således i gang med en gymnasial uddannelse, og
35% i gang med en videregående uddannelse (bilag 142). Af de medlemmer som er i gang
med en videregående uddannelse, ses det ikke overraskende, at langt de fleste af de
medlemmer, der ønsker en politisk karriere, er tilknyttet det samfundsvidenskabelige
fakultet (bilag 143). Ses der på medlemmernes etniske baggrund, er der langt flere med
danske baggrund, der ønsker en politisk karriere. Således har 94% af de medlemmer der
ønsker en politisk karriere en dansk oprindelse, mens kun 6% har en anden etnisk
baggrund (bilag 144). Det skal her tages i betragtning, at medlemmer med en anden
etnisk baggrund i forvejen udgør en meget lille del af medlemsskaren, men at
procentsatserne underbygger, hvorfor de i fremtiden også kan forventes at udgøre en
minoritetsgruppe i politisk sammenhæng.
I forhold til aktivitetsniveauet lader der til at være en svag sammenhæng 100 , således kan
53% af de medlemmer der ønsker en politisk karriere, kategoriseres som aktive
medlemmer, mens kun 22% kan kategoriseres som meget aktive medlemmer (bilag 145).
Dette forekommer at være en smule paradoksalt, da det kunne formodes, at de
medlemmer der bruger længst tid på foreningsarbejde, også er dem, der hovedsageligt
ønsker at gøre politisk karriere på sigt. Dog kan ovenstående være udtryk for, at der
blandt medlemmerne hersker en negativ indstilling til at benytte medlemskabet som et
springbræt til en politisk karriere – især hvis man i forvejen har en fremtrædende rolle i
form af en tillidspost i forening.
Selvom der kun kan tales om en svag sammenhæng mellem medlemmernes
partitilhørsforhold og ønsket om en politisk karriere, så tegner der sig alligevel en
interessant tendens 101 (bilag 146). Det lader til, at de unge der ønsker en politisk
karriere, hovedsageligt er medlemmer af de foreninger, hvis moderpartier pt. danner
regering. Således ønsker 50% af medlemmerne af partier på højrefløjen en politisk
karriere, men det kun gør sig gældende for 37% af medlemmerne af partier på
99 Phi = 0,088, P-værdi = 0,000.
Mænd: 67%, Kvinder: 33%.
100 Phi = 0,175, P-værdi = 0,000.
101 Phi = 0,125, P-værdi = 0,000.
109

venstrefløjen. Ses der mere specifikt på foreningerne, så kommer langt de fleste der
ønsker en politisk karriere fra VU (26%) og KU (18%) (bilag 147). Succes i moderpartiet
lader altså til at smitte af på medlemmernes ønske om en politisk karriere i fremtiden.
Det kan formodes, at moderpartiets succes er med til at skabe et håb om, og en tro på, at
det rent faktisk er muligt at opnå en politisk karriere, og at der heri ligger en afgørende
motivationsfaktor for medlemmerne af disse foreninger. En anden forklaring kan findes i
den tidligere analyse af de kollektive motiver. Her blev det bl.a. slået fast at
medlemmerne af venstrefløjspartierne i langt højere grad end medlemmerne af
højrefløjspartierne, er motiveret af at få gennemført partiets politisk frem for at få
gennemført egne mærkesager. Dermed er det ikke overraskende at det er medlemmerne
af højrefløjspartierne der i størst udstrækning ønsker en politisk karriere og dermed
vinde egne fordele.
Til udsagnet om at medlemskab af en ungdomspolitisk forening er med til at skabe et
netværk, der på sigt kan være gavnligt for en politisk karriere, lader der ikke til at være
nogen entydig tendens. Besvarelserne fordeler sig jævnt fra enig til uenig (bilag 148).
Der er derimod en stærk sammenhæng mellem at opleve sit medlemskab som et
springbræt på vejen til en politisk karriere, og oplevelsen af at man gennem
medlemskabet får et netværk, der på sigt kan være gavnligt for en politisk karriere 102
(bilag 149). Således er det 73%, af de medlemmer, som ønsker en politisk karriere, der
oplever, at de gennem deres medlemskab får oparbejdet et betydningsfuldt netværk, der
kan bringe dem videre i politik, mens kun 8% er uenig heri. Om man oplever et gavnligt
netværk lader til at have en moderat sammenhæng med aktivitetsniveauet 103 (bilag
150). De medlemmer der oplever at netværket styrker målet om en politisk karriere, er
primært aktive eller meget aktive. Således mener 56% af de aktive og 25% af de meget
aktive at de får skabt et gavnligt netværk til etablerede politikere. Dette er imidlertid
ikke overraskende, da det også er disse to grupper der hovedsageligt er interesseret i at
få en politisk karriere, og dermed også må forventes at være mere motiverede for at
skabe netværk til det mere etablerede politiske miljø. Noget kan således tyde på, at disse
medlemmer, i relation til Rational Choice teorierne, har formået at anvende deres
medlemskab på en måde, så de opnår en maksimering af egne interesser – en politisk
karriere.
Det tredje og sidste individualistiske udsagn er knyttet til, hvorvidt medlemskabet er
baseret på at øve personlig indflydelse på partiets politik. 37% af medlemmerne arbejder
102 Gamma = 0,604, P-værdi = 0,000.
103 Phi = 0,357, P-værdi = 0,000.
110

målrettet for at sætte deres personlige præg på foreningens politik, mens 30% angiver at
de ikke arbejder målrettet herfor (bilag 151). Der er en stærk sammenhæng mellem at
ville sætte sit personlige præg på foreningens politik, og have et mål om en politisk
karriere 104 . 64% af de medlemmer der ønsker en politisk karriere ønsker også at sætte
deres personlige præg på politikken, mens det kun gør sig gældende for 25% af dem, der
ikke ønsker sig en politisk karriere (bilag 152).
Selvom der kun lader til at være en svag sammenhæng mellem køn og ønsket om at
sætte et personligt præg på foreningens politik 105 , så lader den procentmæssige fordeling
til at tegne et billede af, at mændene ønsker dette i højere grad end kvinderne (bilag
153). Dette hænger imidlertid sammen med, at det hovedsageligt også er mændene, der
ønsker en politisk karriere. Medlemmernes deltagelsesgrad lader også her til at have en
stor betydning 106 . Af de medlemmer som ønsker at sætte deres personlige præg på
foreningens politik, er 56% aktive og 29% meget aktive medlemmer (bilag 154). Samme
tendens gør sig gældende, hvis man ser på medlemmer med en tillidspost. De er også
klart mere opsatte på at sætte deres personlige præg på foreningen, end de medlemmer
der ikke besidder en sådan post (bilag 155).
Set i forhold til Olsons motivationsteori kan noget tyde på, at de individuelle motiver
hovedsageligt præger de medlemmer, som engagerer sig mest i foreningen, og der ses en
svag tendens til at motiverne hovedsageligt er udbredt blandt mændene. De svage
sammenhænge i forhold til den kønsmæssige fordeling gør det tvivlsomt at bekræfte
Hernes kønsteori entydigt. Selvom mændene i højere grad end kvinderne viser sig at
have individualistiske motiver for deres medlemskab, så skal det pointeres, at en stor
del af mændene også viste sig at have kollektive motiver for deltagelse – så billedet af
mænd og kvinders politiske præferencer er ikke så entydigt, som Hernes opstiller det i
sin teori. Overvejende lader der til at være en tendens til, at de aktive medlemmer
anvender deres medlemskab, som et led på vejen til at nå et personligt mål, der ligger ud
over medlemskabet i sig selv. For disse medlemmer kan deres medlemskab således
anses som et led i deres selvrealisering og i skabelsen af selvet. Medlemskabet kan for de
aktive medlemmers vedkommende således siges at være præget af selvstyrende motiver,
der med Hustinx og Lammertyns ord, sigter mod opfyldelse af egne behov og interesser.
104 Gamma = 0,507, P-værdi = 0,000.
105 Phi = 0,150, P-værdi = 0,000.
106 Phi = 0,467, P-værdi = 0,000.
111

5.5.4 Altruistiske motiver
I 1960’erne lancerede Almond og Verba begrebet civic culture, som dækker over
holdninger til det politiske system og dets forskellige dele, samt holdninger til ens egen
rolle i dette system. I denne undersøgelse skal de altruistiske motiver især ses i forhold
til dette begrebs sidste dimension, idet disse motiver rummer medlemmernes syn på
deres egen rolle i det politiske system (Torpe 2006:3-4). I undersøgelsen er
medlemmernes syn herpå søgt indfanget gennem to variable. Den ene relaterer sig til
kimen i medborgerskabsbegrebet, hvor politisk engagement anses for at være en
samfundsborgerlig pligt (Andersen 1993). Den anden variabel relaterer sig derimod til
medlemmernes syn på medlemskabs betydning for et velfungerende demokrati, der
fortsat kan eksistere i fremtiden.
I forhold til den første variabel er der 20% af medlemmerne der erklærer sig enig i at
medlemskab af en ungdomspolitisk forening er en pligt man har som samfundsborger,
mens der er 46% der er uenig heri (bilag 156). De fleste unge er således af den
overbevisning, at medlemskab af en politisk forening er et valg og et frivilligt
engagement, som man som samfundsborger kan vælge til eller fra. Variablen korrelerer
generelt ikke særlig godt med datamaterialets andre variable, men i forhold til
uddannelse viser der sig en svag sammenhæng 107 (bilag 157). Her er det tydeligt, at det
især er medlemmer i gymnasiet og på lange videregående uddannelser, der anser
medlemskabet som en samfundsborgerlig pligt. Variablen korrelerer også svagt med
medlemmernes partitilhørsforhold, hvor det ses, at SUF’erne har den største andel af
medlemmer, der mener, at det er en samfundsmæssig pligt at være medlem af en
politisk forening 108 (bilag 158). Foreningerne VU, DSU og RU har derimod en overvægt
af medlemmer, der mener, at det ikke er en forpligtigelse, man har som samfundsborger.
Det kan overraske, at der ikke er nogen sammenhæng mellem udsagnet og forældrenes
politiske aktivitetsniveau, idet en politisk engageret familie kunne tænkes at influere på
de unges opfattelse af deres rolle som samfundsborgere, men dette er imidlertid ikke
tilfældet.
I forhold til den sidste variabel er det 45%, der mener, at demokratiet sagtens kan
bevares, selvom det kun er en meget lille brøkdel af ungdomsgenerationen, der er
medlem af en ungdomspolitisk forening. 30% er imidlertid mere bekymret for de dalene
medlemstal, og ser i fremtiden et problem for demokratiets beståen (bilag 159). Også
denne variabel korrelerer generelt dårligt med datasættets andre variable, men der er
107 Phi = 0,133, P-værdi = 0,085.
108 Phi = 0,184, P-værdi = 0,000.
112

dog også her en svag sammenhæng med uddannelsesvariablen 109 (bilag 160). Af de
medlemmer som ytrer at de er bekymret for demokratiets fortsatte eksistens, så er 47% i
gang med en lang videregående uddannelse og 35% går på gymnasiet. Det er helt klart
medlemmer, der går i 7. og 10. klasse, der er mindst bekymrede – og noget kunne i den
forbindelse tyde på, at bekymringen for de lave medlemstal i de ungdomspolitiske
foreninger, og dermed bekymring for demokratiet, øges, jo længere man kommer i
uddannelsessystemet, samt i takt med at medlemmernes vidensniveau øges.
5.5.5 Affektive motiver
De affektive motiver er med inspiration fra undersøgelsen Partiernes medlemmer, blevet
operationaliseret til at dække over medlemmernes følelsesmæssige tilknytning til det
parti, de er medlem af. Denne emotionelle motivation kan både udspringe af en
forkærlighed til et bestemt parti, fordi det er et parti, som familien har tradition for at
være tilknyttet. Der kan også være tale om, at medlemskabet er begrundet i en passion
for eller tiltrækning af en bestemt partileder.
58% af de unge medlemmer er uenige i, at deres medlemskab af foreningen bunder i en
familiemæssig tradition, mens kun 23% er enige heri (bilag 161). Der er således tale om
en opfattelse af, at partivalget generelt bygger på et refleksivt valg, der er uafhængigt af
familiens politiske traditioner. Der er dog en svag sammenhæng mellem medlemmernes
partitilhørsforhold, og om de i familien har haft en tradition for at være knyttet til
partiet 110 (bilag 162). KDU er den forening, hvor den største andel af medlemmerne har
kunnet nikke genkendende til denne form for tilknytning til partiet. Dette kan skyldes,
at KDU bygger på et kristent værdigrundlag, der ikke kun slår igennem politisk, men
også danner udgangspunkt for en bestemt livsførelse. Kristendemokraterne er det eneste
parti, der kan siges at have et partiprogram, som bygger på de værdier der findes i
Biblen og kristendommen 111 , og de varetager så at sige de kristnes værdier, hvorfor de
har en naturlig tilknytning til dette parti. Også store foreninger som DSU og VU har en
stor andel af medlemmer, der kan nikke genkendende til denne tilknytning til partiet.
Her kan en forklaring være, at det er to gamle partier, som i hvert fald tidligere
knyttede an til bestemte erhverv. Dermed kan de siges at have dannet grundlag for et
naturligt politik tilhørsforhold gennem mange generationer. På den måde kan en såkaldt
109 Phi = 0,154, P-værdi = 0,007.
110 Phi = 0,230, P-værdi = 0,000.
111 Kristendemokraternes principprogram: Kapitel 1 - ”Grundsyn”
(http://www.kd.dk/filer/kristendemokrati%202004.pdf), der deles af ungdomsorganisationen.
113

arbejderfamilie siges at have en tradition for at være knyttet til socialdemokraterne og
en landmandsfamilie siges at være knyttet til Venstre.
Selvom størstedelen af de unge mener, at der ikke er nogen tradition for at være knyttet
til et bestemt parti, så er det tidligere påvist at de unge ofte stemmer på det samme
parti som deres forældre. Dette vidner om, at der uanset de unges egen opfattelse, findes
en politisk socialisering sted i hjemmet, som har betydning for de unges valg, og at det
politiske tilhørsforhold ofte går i arv.
Vendes blikket imod, hvorvidt de unges medlemskab er motiveret af en passion for
moderpartiets ledelse, tegner der sig det samme billede som ovenfor. Heller ikke dette
motiv lader til at være noget, de unge har for deres medlemskab generelt, idet 43% er
uenig i, at det er styrende for deres medlemskab, mens kun 35% er enig heri (bilag 163).
Der er også her en svag sammenhæng mellem medlemmernes partitilhørsforhold, og om
medlemskabet er motiveret af en passion for moderpartiledelsen 112 (bilag 164). I
operationaliseringen blev der fremsat en hypotese om, at det primært måtte være
medlemmer af de partiforeninger, der har meget profilerede ledere af moderpartierne,
der kunne nikke genkendende til dette motiv. Dette lader til at kunne verificeres.
Selvom langt de fleste har angivet, at deres medlemskab ikke bunder i en passion for
moderpartiledelsen, så er det alligevel en relativ stor andel af bl.a. DFU’s medlemmer
der er enig heri (61%). Det samme gør sig gældende for VU’s og RU’s medlemmer, hvor
hhv. 43% og 45% er enig i, at passionen for ledelsen spiller en rolle for deres
medlemskab. Der er altså tale om tre partier, for hvem partiledelsen er stærkt profileret.
Der er tale om VU, der har Statsminister Anders Fogh i spidsen, DFU med Pia
Kjærsgaard i spidsen og RU med Marianne Jälvede som frontfigur. Det lader således til,
at det især er medlemmerne af ungdomsorganisationerne, der knytter an til disse
partier, som oplever at deres medlemskab, er forbundet med en passion for partiets
profilerede ledelse.
Umiddelbart er der ikke nogen sammenhæng mellem køn og oplevelsen af, at
medlemskabet er motiveret af en passion for moderpartiledelsen, men hvis ovenstående
sammenhæng elaboreres for køn, tegner der sig et meget interessant billede – idet
korrelationsværdien øges for visse partier og for bestemte køn. Helt overordnet lader det
til, at kvinderne er langt mere påvirkede af partiernes frontfigurer end mændene. Dette
lader især til at gøre sig gældende for DFU’s og for RU’s kvindelige medlemmer. Selvom
sammenhængen ikke gør sig så markant for DSU’s medlemmer, så kan ovennævnte
112 Phi = 0,212, P-værdi = 0,000.
114

sammenhæng skyldes, at både DFU og RU har en markant kvindelig partileder, der
appellerer til kvinderne, og som kan siges at danne rollemodeller for kvinderne i
foreningerne (bilag 165).
5.5.6 Sociale normer
Det er tidligere påvist at hele 58% af de unge medlemmer er uenige i, at deres
medlemskab er forbundet med, at de i familien har en tradition for at være knyttet til
det parti, de er medlem af. Selvom det også tidligere er påvist, at de unge ofte er medlem
af det ungdomsparti, som knytter sig til det moderparti, deres forældre stemmer på, så
lader det ikke til at de unge føler, at deres medlemskab er underlagt nogen
familiemæssig social norm. Der forekommer en moderat sammenhæng mellem familiens
politiske aktivitet og medlemmernes oplevelse af, at de i familien har haft en tradition
for at være knyttet til partiet 113 (bilag 166). Af de medlemmer som har forældre, der selv
har været politisk aktive, er der da også kun 31%, der er enige i, at de oplever, at deres
partimedlemskab er knyttet til en familiemæssig tradition, mens det er hele 50%, der er
uenig heri. Ses der imidlertid på andelen af de medlemmer, som enig heri, er det hele
78%, der kommer fra familier, hvor en eller flere i familien er, eller har været politisk
aktive. Dette vidner om, at medlemmer der er vokset op i politisk aktive familier, også er
de medlemmer, der oplever, at deres medlemskab er funderet i en social norm i familien.
Medlemskabet som udtryk for en social norm, kan imidlertid opleves som et socialt pres,
der gør, at medlemskabet bliver motiveret af at andre i omgangskredsen er medlem.
Medlemskabet bliver i den kontekst en nødvendighed for at kunne indgå i bestemte
sociale sammenhænge. Der er dog ikke ret mange medlemmer, der oplever dette, idet
kun 8% oplever deres medlemskab som en nødvendighed, fordi andre i deres
omgangskreds er politisk aktive (bilag 167). Det er imidlertid primært de unge på 7. og
10. klassetrin der oplever dette. Således er 33% af de medlemmer, der går i 7. klasse
enige heri, mens det gør sig gældende for 15% af medlemmerne på 10. klassetrin 114 (bilag
168). Der sker imidlertid ikke noget markant udslag ved elaborering for alder, dog stiger
korrelationsværdien fra svag til moderat for medlemmerne i alderen 14-19 år 115 (bilag
169). Alder lader for denne aldersgruppe således til at spille en lille rolle i forhold til, om
de oplever deres medlemskab som en nødvendighed. Det er dog alligevel vanskeligt at
konkludere noget endeligt, da signifikansniveauet ikke er tilfredsstillende. En forklaring
kan alligevel være, at man på disse klassetrin og i den aldersgruppe er i gang med at
113 Phi = 0,228, P-værdi = 0,000.
114 Phi = 0,143, P-værdi = 0,000.
115 14-19 årige: Phi = 0,206, P-værdi = 0,056.
115

skabe sin identitet, og dermed i højere grad bliver påvirket af de sociale sammenhænge,
man indgår i. Disse sammenhænge kommer til at udgøre en væsentlig del af den
identitetsdannelse, som finder sted i denne aldersgruppe, mens den med årene kan
forventes at aftage, jo mere bevidst man bliver om sig selv og sin identitet - eller jo mere
bevidst man bliver om, hvor meget vægt samfundet lægger på, at man er bevidst om sin
egen identitet. Der er kun 8% af medlemmerne med en lang videregående uddannelse,
der oplever, at deres medlemskab af en ungdomspolitisk forening er en nødvendighed for
at kunne indgå i bestemte sociale sammenhænge (bilag 168). Selvom der er tale om
relativt få, så er 78% af disse tilknyttet det samfundsvidenskabelige fakultet, 16%
tilknyttet det humanistiske fakultet og kun 6% tilknyttet det naturvidenskabelige
fakultet 116 (bilag 170). Dette kan måske forklares med, at studier på det
samfundsvidenskabelige fakultet alle relaterer til, og påkræver en vis samfundsmæssig
forståelse og indsigt. Dog skal det stadig fastholdes, at der er tale om relativt få
respondenter, og at det samlet, ikke lader til at spille den store rolle for medlemmerne.
5.5.7 Opsummering
I de foregående afsnit har vi beskrevet, hvorledes de unge medlemmer forholder sig til
forskellige udsagn, der relaterer sig til deres motiver for medlemskab. De to primære
motiver dækker over hhv. kollektive og individualistiske motiver, som begge betyder, at
medlemskabet tjener som et redskab til at opnå et bestemt mål. De hypotetiske
antagelser omkring de unges motiver for medlemskab gik på, at moderniteten fordrer en
højere grad af individualistiske motiver end kollektive. At de unges motiver altså er
præget af en form for egennyttighed, hvor de unge har kalkuleret med, at de netop
gennem medlemskab af et ungdomspolitisk parti, kan opnå de mål, de har sat sig.
Dermed forventes også en meget pragmatisk tilgang til medlemskabet.
Ud fra den foreløbige motivanalyse lader det dog ikke til, at de unge medlemmer af
ungdomspolitiske foreninger er så individualistiske, som mange teorier om ungdom i
moderniteten giver anledning til at forvente. De fleste unge er bl.a. uenige i, at deres
medlemskab udspringer af ønsket om at skabe sig en politisk karriere på sigt, ligesom de
fleste unge er mere optagede af at foreningens generelle politik bliver gennemført, mere
end at de fokuserer på deres egne mærkesager. Selvom nogle unge lader til at være
motiveret af individualistiske egennyttige motiver, så lader størstedelen af de unge dog
til at være præget af en vis grad af solidaritet, idet de har fokus på foreningernes
ideologiske fundament samt opfyldelse af foreningens politiske mål, mere end deres
116 Phi = 0,142, P-værdi = 0,007.
116

egne. Selvom der i forbindelse med denne type af spørgsmål, kan være fare for, at
besvarelserne er præget at ideelle holdninger mere end reelle besvarelser, så lader de
unge til at være konsistente, uanset om de besvarer holdningsspørgsmål med forskellige
retninger, eller om de bliver bedt om at foretage en prioritering af deres motiver for
medlemskab.
Således har 60% angivet partiets ideologi, som værende den vigtigste motivationsfaktor
for deres medlemskab. 19% har angivet partiets konkrete landspolitik som den anden
vigtigste motivationsfaktor, og først når de bliver bedt om at angive deres tredje
vigtigste motivationsfaktor for medlemskab, finder vi et individualistisk relateret motiv,
idet 12% er medlemmer for at få mere information om politik (bilag 171). Én ting er de
forskelle, der kan findes hos de unge i forhold til de kollektive og individualistiske
motiver, men det lader til, at der under disse forskelle, kan findes et fundament som er
gældende for langt de fleste, og som er knyttet an til politisk interesse og seriøsitet. Det
politiske aspekt lader til at være omdrejningspunkt for de unges medlemskab, de er
videbegærlige, og samtidig ivrige for at skabe resultater på foreningens vegne. De
bekymrer om deres forenings ideologiske fundament, og ser gerne at debatten i medierne
bliver mere ideologisk orienteret. Så selvom langt de fleste deltager i de sociale
arrangementer mere end de deltager i det politiske udvalgsarbejde, og selvom nogle ser
deres medlemskab som udelukkende et redskab til at bane vejen for en politisk karriere,
så ses der en fornuftig dynamik mellem de to forskellige motiver, båret af den
grundlæggende interesse for politikken. Dette kan siges at minimere det demokratiske
problem som kunne tænkes at opstå, såfremt de sociale arrangementer og skabelsen af
en politisk karriere, havde udgjort de unges motivation alene.
5.6 Mønstre i de unges motiver for medlemskab
Den foreløbige analyse af medlemmernes motiver for deltagelse har vist, at det primært
er de kollektive motiver, der er dominerende for de unges medlemskab af en
ungdomspolitisk forening. Ud fra det teoretiske fundament, var dette langt fra
forventeligt, og de unge lader på den baggrund til at udfordre de hidtidige
individualiseringsteser og modernitetsteorier. I den resterende analyse vil distinktionen
mellem kollektivister og individualister blive udfordret yderligere.
I et forsøg på at undersøge, hvorvidt der bag de unges motiver for deltagelse ligger nogle
underliggende korrelationsmønstre i form af forskellige dimensioner/faktorer, har vi
foretaget en faktoranalyse. I faktoranalysen anvendes indledningsvist variablene 35a-r.
117

Disse er alle holdningsspørgsmål med fem tilhørende ordinalskalerede svarkategorier 117 .
Som udgangspunkt lader der til at være sammenhæng mellem variablene, idet Bartlett’s
test er signifikant med en P-værdi på 0,000. KMO-målet viser en værdi på 0,758, hvilket
indikerer, at variablene er velegnede til faktoranalysen (bilag 172) 118 .
Faktoranalysen viser, at de 14 variable fordeler sig på seks faktorer 119 , hvor faktor 1-5
lader til at matche de fem teoretisk opstillede motiver for deltagelse; Kollektive,
individualistiske, affektive, altruistiske og sociale normer. Den 6. og sidste faktor i
analysen, kan umiddelbart tolkes som en dimension af det kollektive motiv, idet
variablene der knytter sig til denne faktor, oprindeligt relaterer sig til det kollektive
motiv. På den baggrund kan det antages, at motiverne overvejende er præget af
endimensionalitet, men at de kollektive motiver er præget af todimensionalitet. Det
kollektive motiv består således af en fællesskabsrelateret faktor, hvor der er fokus på det
sociale samvær i foreningen og en mere civicness orienteret faktor, der i tråd med
Almond og Verba er knyttet til foreningens politiske ideologi.
For at undersøge om korrelationerne mellem variablene generelt er høje nok, og om der
med fordel kan udtages nogle variable i de seks faktorer, foretages en reliabilitesanalyse
i form af Cronbach’s Alpha 120 . Gennem denne analyse viser det sig, at Cronbach’s Alpha
kun er acceptabel for faktorer 1 og 2 – dvs. for den kollektive fællesskabsrelateret faktor
og for den individualistiske faktor. I begge tilfælde er der tale om Cronbach’s Alpha-
værdier på hhv. 0,6930 og 0,7236, og disse stemmer begge overens med den
standardiserede Alpha. Derudover er værdierne for de enkelte variables totale
korrelation over 0,3 og skalaerne for disse to faktorer kan dermed siges at være
pålidelige. For de resterende fire motivfaktorer, kan det konstateres, at Cronbach’s
Alpha er langt under 0,7, og at det ikke er muligt at højne Alpha ved at fjerne en eller
flere variable (bilag 173). På den baggrund er disse fire motivfaktorer udeladt fra den
videre analyse.
117 Faktoranalyse stiller formelt set krav om intervalskalerede variable, da det er baseret på en række af
lineære regressioner, men i mange tilfælde vil det krav kunne fraviges, og analysen bruges således ofte på
især ordinalskalerede variable med fem eller flere kategorier, som er tilfældet her:
www.socsci.aau.dk/sociologi/Opslagstavlen/om-sociologi/5-semester/overhead-metode13-faktoranalyse-12-01-
05-hl.ppt.
118 KMO står for Kaiser-Meyer-Olkin og skal helst ligge over 0,5 - gerne omkring 0,7 (De Vaus 2002:186).
Denne værdi er opnået efter at 4 variable er taget ud af faktoranalysen, idet deres forklaringskraft på de
udtrukne faktorer ikke var tilstrækkelig (communalities = 1,0 (De Vaus 2002:188). . Som det kan
ses i figur 12, er der variable, som korrelerer på flere faktorer. I disse tilfælde er det valgt at variablen
”tilhører” den faktor, hvor den korrelerer bedst (De Vaus 2002:190).
120 Cornbach’s Alpha skal helst ligge på 0,7 eller der omkring (De Vaus 2002:184).
118

Figur 12 – Faktoranalyse.
119
Faktor
1 2 3 4 5 6
Jeg interesserer mig mest for de politiske -0,693
mærkesager, som vedrører mit eget liv og
min egen situation.
Jeg synes, at den politiske debat i dag er blevet alt 0,857
for sagsorienteret, og jeg så hellere partiernes ideologiske
fundament blive trukket frem i debatten igen.
For mig betyder det sociale samvær i foreningen lige 0,770
så meget som det politiske.
Gennem mit medlemskab af en ung.pol.for. opnår jeg 0,707
en indsigt i og viden om politik, som jeg ikke ville
kunne få andre steder.
Jeg er personligt aktiv i en pol. for., men jeg synes 0,771
ikke, at det er en forpligtigelse, man har som
samfundsborger.
For mig er det vigtigere, at vi får gennemført partiets 0,776
politik generelt, så det kommer andre til gode, end at
mine egne mærkesager bliver gennemført.
Jeg tror ikke, at demokratiet i Danmark mister sin 0,802
betydning, selvom der generelt set ikke er ret mange
unge, som er medlemmer af en ung. pol. for.
Jeg arbejder for at sætte mit personlige præg på 0,301 0,714
partiets politik.
Målet med mit medlemskab er på sigt a skabe mig 0,814
en politisk karriere.
For mig har lederen/ledelsen af det moderparti, som 0,848
min ung. pol. for. tilhører, afgørende betydning for mit
medlemskab.
Jeg arbejder personligt for, at mit parti holder fokus 0,426 0,623
på sine ideologiske værdier.
I min ung.pol.for. har jeg knyttet nogle venskaber, 0,770
som jeg ikke tror, jeg ville have kunnet knytte andre
steder.
Gennem mit medlemskab får jeg skabt et netværk til 0,407 0,681
etablerede politikere, som jeg tror, vil komme mig til
gavn senere hen.
For mig har lederen/ledelsen af min ung.pol.for. stor 0,720
betydning for mit medlemskab.
Note: Oversigt over den roterede component matrix. Rotationsmetode: Varimax with Kaiser Normalization.
Ved at se nærmere på de variable der knytter sig til faktor 1 og 2, bliver det imidlertid
tydeligt, at de to faktorer kun kan siges at måle dele eller dimensioner af hhv.
begreberne kollektivitet og individualitet. Begge disse begreber befinder sig på et højt
122 En detaljeret konstruktion af indeks kan findes i bilag 7 og 8 i appendiks.

abstraktionsniveau, og rummer derfor mange dimensioner. Faktor 1 består overvejende
af variable, der relaterer sig til fællesskabet i foreningen. Der er tale om variable der
måler på venskab og kontakter, og faktoren knytter derfor overvejende an til Putnams
begreb om bonding. Teoretisk set omfattede de kollektive motiver som udgangspunkt
også en civicness-dimension. Da disse variable ikke knytter an til faktor 1, men derimod
faktor 6, kan faktor 1 kun siges at måle én dimension af kollektivitet. Faktoren kan
dermed på et lavere abstraktionsniveau siges at måle mere på fællesskab end på
kollektivitet i sin helhed.
Det samme gør sig gældende for faktor 2. Denne faktor består overvejende af variable,
der knytter an til medlemskabet som et led i at opnå en politisk karriere.
Karriereperspektivet udgør imidlertid kun én dimension af individualitet, og faktor 2
kan dermed ikke siges at måle dette begreb i sin helhed. På et lavere abstraktionsniveau
kan der tales om, at denne faktor primært måler på ønsket om en karriere inden for
politik. Hvor faktor 1 kan siges at måle en ikke-instrumentiel dimension af kollektivitet,
så måler faktor 2 en instrumentel dimension af individualitet. Fælles for begge faktorer
er dog, at de besidder en dimension af social kapital. I den fællesskabsrelaterede faktor
kommer det til udtryk gennem variable, der måler på venskaber og kontakter i form af
Putnams bonding-begreb. I forhold til den karriereorienterede faktor kommer det til
udtryk igennem den variabel, der måler på skabelsen af betydningsfulde netværk. Der er
her tale om netværk i en Bourdieusk forståelse af socialkapital som en ressource, der
kan investeres i f.eks. en fremtidig politik karriere. Der er altså tale om, at de to faktorer
rummer en fællesdimension, som går på tværs, men som alligevel har indlejret hver
deres teoretiske forståelser af social kapital.
5.6.1 De fællesskabsorienterede unge
Ud fra faktoranalysen er der konstrueret to indeks – i form af Likert skalaer, som
relaterer sig til de to faktorer og de dertilhørende variable. De to indeks er dermed
baseret på faktor 1 og 2, og fokuserer på hhv. de fællesskabsrelaterede motiver og de
karriererelaterede motiver 122 .
Det fællesskabsorienterede indeks består af tre variable, der relaterer sig til opnåelsen
af unikke venskaber og kontakter samt opnåelsen af en unik indsigt i politik. I figur 13
gives et overblik over hvordan de unge scorer på dette indeks.
120

Figur 13 – Scores på det fællesskabsorienterede indeks – frekvensoptælling.
600
500
400
300
200
100
0
Score 0-5 Score 6-10 Score 11-15 Score 16-20 Score 21-25 Score 26-30 Score 31-35 Score 36-40
Note: N = 2277. Variablen der er anvendt, er en rekodning af det oprindelige indeks (bilag 6 - appendiks).
Oversigten viser, at de unge fordeler sig tentativt normalfordelt. De fleste unge placerer
sig i midten af indekset med middel scores, men ses der på yderpunkterne, viser det sig
at relativt mange unge, placerer sig i den høje ende af indekset, hvilket indikerer, at de
tilbøjelige til at være mere fællesskabsorienterede (bilag 174) 123 .
Ses der på, hvordan de unge placerer sig på indekset, i forhold til de socioøkonomiske
faktorer, politisk socialisering samt foreningstilhørsforhold, ses der en tendens til, at
korrelationerne bliver insignifikante, og at der ikke er mange sammenhænge at finde.
De unge fordeler sig altså i mange tilfælde meget jævnt på indekset, hvilket i sig selv er
overraskende. Der er dog enkelte områder, hvor der kan findes nogle signifikante og
relativt store forskelle de unge imellem. Eksempelvis kan der registreres en markant
tendens til, at de meget aktive unge, er mest fællesskabsorienterede. Figur 14 viser,
hvordan hhv. de passive, de aktive og de meget aktive unge fordeler sig på det
fællesskabsorienterede indeks, og illustrerer den store forskel der er i de unges
fællesskabsorienterede motivationsmønstre.
123 De unge fordeler sig procentvis således: Score 0-10= 19%; Score 11-20= 33,3%; Score 21-30= 28,9%; Score
31-40= 18,8%
121

Figur 14 – Scores på det fællesskabsorienterede indeks i forhold til aktivitetsniveau i
pct.
30
25
20
15
10
5
0
14
2
1
Score
0-5
25 24
7
2
Score
6-10
13
5
Score
11-15
15
19
15
Score
16-20
18 18
11
Score
21-25
Note: N = 2163, Gamma = 0,522, P-værdi = 0,000 (bilag 175).
122
18 18
6
Score
26-30
3
11
18
Score
31-35
2
11
23
Score
36-40
Passiv
Aktiv
Meget aktiv
Selvom der kan forventes en forskel mellem de passive og de aktive unge i forhold til,
hvorledes de placerer sig på det fællesskabsorienterede indeks, så er der alligevel et
relativt stort spring fra de aktive til de meget aktive. Det er eksempelvis 41% af de
meget aktive unge, der scorer over 30, mod 22% af de aktive unge. Selvom denne
sammenhæng både er stærk og signifikant, så er den ikke overraskende. I
gennemgangen af de enkelte motiver i afsnit 5.5.2 blev det påvist, at de meget aktive
unge generelt er mere fællesskabsorienterede end de øvrige unge, hvilket kan anses som
en naturlig følge af, at disse unge bruger meget af deres tid i deres respektive foreninger,
og må forventes at opbygge et betydningsfuldt netværk her.
Ses der på, hvorledes de unge fra de forskellige foreninger placerer sig på det
fællesskabsorienterede indeks, kan der også findes interessante sammenhænge, om end
de ikke er så stærke som i det ovenstående eksempel 124 . Der er 22% af de unge fra VU og
DSU som scorer over 30 mod 8% af de unge fra KDU og 12% af de unge fra SFU. Det
lader altså til, at de unge fra de disse to foreninger er mere fællesskabsorienterede, end
de unge fra KDU og SFU. En forklaring på dette kan være, at DSU og VU begge er to
store foreninger, der har eksisteret i lang tid. De har begge et fast forankret og
veletableret organisationsapparat, der med faste tilbagevendende aktiviteter kan
124 Phi = 0,191, P-værdi = 0,002 (bilag 176).

tænkes at tilbyde flere sociale arrangementer end små foreninger som KDU og SUF. Om
KDU og SUF imidlertid er mere karriereorienterede end VU og DSU, vil blive undersøgt
senere.
Ses der på, hvordan de studerende unge fordeler sig på det fællesskabsorienterede
indeks i forhold til studietype, ses det at de unge på gymnasiale uddannelser, scorer
højere end de øvrige unge (bilag 177) 125 . Dette kan skyldes, at det er i gymnasiet de unge
for alvor får mulighed for at stifte bekendtskab med samfundsfag og bliver bevidste om
muligheden for at man samlet kan gøre en forskel. Derudover kan det tænkes, at især de
gymnasiale uddannelser appellerer til en stærk fællesskabsorienteret ånd, hvilket
kommer til udtryk i forhold til indekset hvor de scorer højere på indekset. Af de unge der
studerer på en lang videregående uddannelser, er der flest (22%) som scorer 10 point
eller derunder. Det er tidligere blevet påvist, at aktiviteten betyder meget for hvorledes
de unge scorer på indekset, derfor er det relevant, at se på, hvilke unge på hvilke
studier, som er meget aktive. I afsnit 5.4.1 viste det sig, at de unge på lange
videregående uddannelser, også er den gruppe, som er repræsenteret bedst i gruppen af
meget aktive unge. Det lader dog ikke til at stemme overens med, hvorledes de placerer
sig på det fællesskabsorienterede indeks, idet de overvejende scorer lavest. En forklaring
på dette paradoks, kan være at gruppen af unge på lange videregående uddannelser,
udgør en stor gruppe af undersøgelsespopulationen (43%), og dermed diskriminerer
dårligt, fordi den rummer så mange respondenter.
5.6.2 Regressionsanalyse
I forhold til det fællesskabsorienterede indeks, er der foretaget en logistisk
regressionsanalyse, hvor baseline er konstrueret af de kategorier, som scorer lavest på
indekset. Således udgøres baseline i denne sammenhæng af passive kvinder, der er
medlemmer af foreninger, der tilhører midten af den politiske akse, og som studerer på
en mellemlang videregående uddannelse 126 . Da kønsvariablen imidlertid er insignifikant
i 1. step, består den endelige model kun af variablene; aktivitetsniveau, foreningsakse og
studieretning. Med en Nagelkerke R værdi på 0,258 og en insignifikant Hosmer and
Lemeshow test på 0,466, kan regressionsmodellen anses for at have et acceptabelt fit
(bilag 178).
125 Phi = 0,244, P-værdi = 0,013.
126 Rekodning af variable (bilag 9).
123

Af regressionsanalysen viser det sig, at aktivitetsniveauet ikke overraskende lader til at
spille en afgørende rolle for scorerne på indekset. Således har de meget aktive
medlemmer 15 gange så stor chance for at score højt på indekset i forhold til baseline,
mens de aktive kun har 5 gange så stor chance for dette. Det kan således antages, at jo
mere aktiv man er, desto større er chancen for at score højt på det
fællesskabsorienterede indeks. Der tegner sig dog et mere overraskende billede i forhold
til uddannelsesvariablen. Her er det især de korte videregående uddannelser, der lader
til at spille en rolle for de respektive scores på det kollektive indeks. Således har
medlemmer, der er i gang med en kort videregående uddannelse 4 gange så stor chance
for at score højt på indekset end baseline, mens chancen for medlemmerne på
gymnasiale og lange videregående uddannelser er lige så stor som for baseline. I forhold
til foreningsaksen viser det sig, at medlemmerne af foreningerne på højre og
venstrefløjen har samme chance for at score højt på indekset set i forhold til baseline.
Det er således ikke udslagsgivende, om medlemmerne tilhører højre- eller
venstrefløjsforeningerne, men der er dog lidt større chance for, at medlemmerne af disse
foreninger vil score højere på fællesskabsindekset end medlemmerne af foreningerne på
midten. Samlet kan det siges, at hvis man er meget aktiv i foreningen, er i gang med en
kort videregående uddannelse og tilhører foreninger på enten højre eller venstrefløjen,
så har man de største chancer for at score højt på det fællesskabsorienterede indeks.
5.6.3 De karriereorienterede unge
Det karriereorienterede indeks blev som udgangspunkt konstrueret med fire variable (35
i,j,q og 38). Da reliabilitetstesten påviste en mulighed for at højne Cronbach’s Alpha
markant, ved at fjerne variabel 38 fra indekset, består det endelige indeks af tre
variable. Med en Cronbach’s Alpha på 0,7185 for det endelige indeks, er korrelationerne
mellem variablene acceptable til videre analyse.
Helt overordnet viser en frekvenstabel over indekset, at der er fleste medlemmer der
scorer lavt på indekset, hvilket fremgår af figur 15. Således er der 867 medlemmer (39%)
der har scoret lavt på indekset (score 0-10), mens det er 795 medlemmer (35%) der har
scoret middel (score 11-20), og kun 588 (26%), som scorer højt på indekset (score 21-30)
(bilag 179). Selvom 26% i sig selv kan virke af mange, så kunne det ud fra det teoretiske
grundlag forventes at langt flere scorede højt på netop dette indeks. Tages det samtidig i
124

etragtning af ungdomsforeningerne udgør rekrutteringsgrundlaget for kommende
politikere, så virker 26% ikke af mange.
Figur 15 – Scores på det karriereorienterede indeks – frekvensoptælling.
600
500
400
300
200
100
0
Score 0-5 Score 6-10 Score 11-15 Score 16-20 Score 21-25 Score 26-30
Note: N = 2250. Variablen der er anvendt er en rekodning af det oprindelige indeks (bilag 7 - appendiks).
Kønsmæssigt er der en svag tendens til, at mændene scorer højere på det
karriereorienterede indeks end kvinderne 127 . F.eks. er det 9% af mændene der scorer
højest (26-30) på indekset, mens det gør sig gældende for 5% af kvinderne. Omvendt er
det 14% af mændene der scorer lavest på indekset (0-5), mens det gør sig gældende for
20% af kvinderne. Mændene kan således siges at være en smule mere
karriereorienterede i deres medlemskab end kvinderne – men det er dog ikke en
tendens, der er markant (bilag 180).
Uddannelsesmæssigt kan der tales om en moderat tendens til, at de medlemmer der
scorer højest på det individuelle indeks, primært er gymnasieelever eller studerende på
lange videregående uddannelser 128 (bilag 181). Derudover viser det sig, at det især er de
studerende på de samfundsvidenskabelige uddannelser, som scorer højt på indekset, idet
de udgør 87% af de medlemmer, der scorer højest herpå 129 (bilag 182).
Fordelt på den politiske akse, bliver det tydeligt, at det hovedsageligt er de medlemmer,
der er tilknyttet højrefløjsforeningerne, der scorer højest på indekset. F.eks. er det 11%
af medlemmerne af foreningerne på højrefløjen, der scorer højest herpå, mens det gør sig
127 Phi = 0,138, P-værdi = 0,000.
128 Phi = 0,251, P-værdi = 0,000.
129 Phi = 0,277, P-værdi = 0,000.
125

gældende for kun 5% af de medlemmer, der er tilknyttet foreningerne på venstrefløjen.
Dette indikerer, at medlemmerne af partier på højrefløjen er noget mere
karriereorienteret i deres medlemskab end medlemmerne af partierne på vestrefløjen 130
(bilag 183). At medlemmerne af KDU og SUF skulle være mere karriereorienteret end
DSU og VU, lader det ikke til. Der er færre medlemmer af både KDU og SUF, der scorer
højt på indekset, end der er medlemmer af VU og DSU der gør det. Faktisk er det DSU
og VU’s medlemmer der udgør den største andel af de medlemmer der scorer højest på
indekset med hhv. 29% og 32%. Således scorer disse foreningers medlemmer
bemærkelsesværdigt nok, både højt på det fællesskabsorienterede og karriereorienterede
indeks, mens SUF og KDU scorer lavet på begge indeks 131 (bilag 184).
Hvor ovenstående sammenhænge har været svage eller moderate, så er
sammenhængene mellem medlemmernes aktivitetsniveau i foreningen og scorerne på
det karriereorienterede indeks stærk. Helt overordnet er det tydeligt, at det er de meget
aktive, der scorer højest på indekset, mens det er de passive, der primært scorer lavest
på indekset. Således er det f.eks. kun 1% af de passive medlemmer, der scorer højest på
indekset, mens det gør sig gældende for 20% af de meget aktive medlemmer 132 (bilag
185). Ses der mere specifikt på de variable som relaterer sig til aktivitetsniveauet i
foreningen, så bliver tendensen underbygget yderligere. Af de medlemmer som ikke har
været til nogle møder og arrangementer i foreningen de sidste tre måneder, er det 28%
der scorer lavt på indekset, mens det kun er 2%, der scorer højt. Af de medlemmer der
derimod har været til mere end tre møder eller arrangementer på de sidste 3 måneder,
er det 5% der scorer lavt, og 16% der scorer højest på indekset 133 (bilag 186). Har man
været opstillet til en tillidspost 134 , eller allerede på undersøgelsestidspunktet besidder en
sådan post i foreningen, er der også en stærk og markant tendens til at score højt på
indekset 135 (bilag 187-188). Det er således tydeligt, at de mest aktive i foreningen også er
dem, der er mest karriereorienteret.
På ovenstående baggrund kan det nu konkluderes, at de karriereorienterede
medlemmer, hovedsageligt er mænd, som går i gymnasiet eller på en
samfundsvidenskabelig lang videregående uddannelse, ofte er medlemmer af partierne
på højrefløjen og primært er meget aktive i foreningsarbejdet. I forhold til det teoretiske
afsæt, var disse konklusioner at vente. Da mange folketingspolitikere i dag ikke kun har
130 Phi = 0,167, P-værdi = 0,000.
131 Phi = 0,248, P-værdi = 0,000.
132 Phi = 0,442, P-værdi = 0,000.
133 Phi = 0,424, P-værdi = 0,000.
134 Phi = 0,381, P-værdi = 0,000.
135 Phi = 0,378, P-værdi = 0,000.
126

været medlemmer af en ungdomspolitisk forening, men også har bestredet en tillidspost
og dermed været en del af den aktive kerne i foreningen, undrer det ikke, at det netop er
disse unge, der også scorer højt på det karriereorienterede indeks. Jo mere aktiv man er,
desto mere er man medlem for egen vindings skyld. Hvis det antages, at det er de unge,
som scorer højt på det karriereorienterede indeks, som også bliver rekrutteret videre i
det politiske system, så tegner der sig et billede af, at den kommende politisk magtelites
profil komme til at matche den allerede eksisterende. Selvom resultaterne ikke virker
overraskende i sig selv, så er det dog bemærkelsesværdigt, at så få scorer højt på
indekset. I forhold til Giddens, Ziehe og Becks modernitetsteorier, kunne det være
forventeligt, at langt de fleste medlemskaber var drevet af en form for karrieremæssig
individualistisk målsætning. Dette lader imidlertid ikke til at være tilfældet generelt og
modernitetsteoriernes forklaringskraft i forhold til denne gruppe af unge, må siges at
være yderst begrænset.
5.6.4 Regressionsanalyse
På baggrund af ovenstående resultater, er det også her valgt at foretage en logistisk
regressionsanalyse. Ud fra indeksanalysen er baseline konstrueret af de kategorier, som
scorer lavest på indekset, og udgøres således af; passive kvinder, der er medlemmer af
foreninger på venstrefløjen og som studerer på en mellemlang videregående uddannelse.
Alle variablene er signifikante efter 1. step, og den endelige model består således af
variablene; køn, aktivitetsniveau, foreningsakse og studieretning 136 . Med en Nagelkerke
R værdien på 0,215 og en insignifikant Hosmer and Lemeshow test på 0,864, kan
regressionsmodellen anses for at have et acceptabelt fit (bilag 189).
Som i regressionsanalysen for det fællesskabsorienterede indeks, så viser det sig også
her, at det er aktivitetsniveauet, der spiller den største rolle i forbindelse med scorerne
på indekset. Således har de meget aktive medlemmer 10 gange så stor chance for, at
score højt på det karriereorienterede indeks end baseline, og for de aktive er der tale om
3 gange så stor chance. Noget tyder altså også her på, at jo højere aktivitetsniveau, desto
større chance er der for at score højt på indekset. Kønsmæssigt er der ikke tale om de
store forskelle, da mændene kun har ca. 0,3 gange så stor chance for at scorer højt på
indekset end baseline. I forhold til studieretning, så viser det sig at skoleeleverne har 4
gange så stor chance for at score højt på det karriereorienterede indeks end baseline. De
136 Rekodning af disse variable (bilag 9).
127

esterede studieretninger har næsten samme chance som baseline og der samme gør sig
gældende for foreningstilhørsforhold, hvor der heller ikke er den store forskel af finde.
Samlet kan det således siges, at hvis medlemmerne er meget aktive, er mænd og er i
gang med en skoleuddannelse – så har de næsten 62 gange så stor chance for at score
højt på det karriereorienterede indeks end baseline.
5.6.5 De politisk socialiserede unge
I den forudgående analyse er det blevet påvist, at de unges politiske engagement i høj
grad er funderet i en stærk politisk socialisering. Stik imod de teoretiske antagelser, så
lader forældrenes politiske overbevisning og deres politiske engagement til at præge de
unges eget engagement i politik. Selvom der ikke er mange af de unge, som mener at de
er blevet direkte opfordret af deres forældre til at deltage i ungdomspolitiske foreninger,
eller mener, at de er blevet taget med til politiske møder af deres forældre, så er der
alligevel blevet påvist en meget stærk sammenhæng mellem den forening de unge
tilhører, og det parti deres forældre stemte på ved sidste folketingsvalg. Det er på denne
baggrund, at det er valgt at udforske den politiske socialiseringsfaktor yderligere ved at
konstruere et indeks.
I stil med de øvrige indeks er der lavet en faktoranalyse på de fire holdningsspørgsmål,
som knytter sig til politisk socialisering (spm. 30a-d), for at teste for endimensionalitet.
Denne viser, at alle fire spørgsmål knytter sig til en enkelt faktor og med et KMO-mål på
0,723 og en signifikant Bartlett’s test, er variablene velegnede til indekskonstruktion
(bilag 190). Reliabilitetsanalysen viser en Cronbach’s Alpha på 0,739 (bilag 191), hvilket
gør indekset pålideligt. Udover de fire holdningsspørgsmål er der inddraget yderligere
tre variable i indekset, som omhandler den nærmeste families politiske aktivitet
(spm.27) og medlemmernes forældres stemmeafgivelse ved sidste folketingsvalg i 2005
(spm.28-29).
Figur 16 viser, hvorledes de unge fordeler sig på indekset, og det ses, at omkring
halvdelen af alle unge, scorer 30 point eller derunder, hvilket er relativt lavt. 15% af de
unge, scorer over 50, og kan altså siges at være mere påvirkede af den politiske
socialisering de har oplevet i hjemmet end de øvrige unge (bilag 192).
128

Figur 16 - Scores på det politiske socialiseringsindeks – frekvensoptælling.
600
500
400
300
200
100
0
Score 0-10 Score 11-20 Score 21-30 Score 31-40 Score 41-50 Score 51-60 Score 61-70
Note: N = 2367 (bilag 190).
Ses der på, hvorledes de unge fordeler sig på indekset inddelt i forhold til forskellige
variable, er det overordnede billede, at de fundne sammenhænge ofte er svage eller
moderate. Der er altså hverken nogle af de socioøkonomiske variable eller øvrige
baggrundsvariable, som korrelerer stærkt med socialiseringsindekset. Der er dog enkelte
interessante sammenhænge at hæfte sig ved. F. eks. er der en svag tendens til, at
kvinderne scorer højere på socialiseringsindekset end mændene (bilag 193). Således
scorer 20% af kvinderne over 50 mod 11% af mændene 137 . Omvendt er der omkring 33%
af mændene som scorer 20 eller derunder mod 25% af kvinderne. Det kan tyde på, at
kvinderne i dette tilfælde lever op til de forventninger, som den generelle ungdomsteori
kan give anledning til, omkring kvindernes konformitet. Flere undersøgelser har således
påvist, at kvinderne er mere konforme end mænd, i forhold til samfundsidealer og i
forhold til de normer og regler deres forældre opstiller i hjemmet, hvorfor de også i
politisk sammenhæng kan siges at være mere påvirkede af deres forældres politiske
overbevisninger (Kouvonen 2000:389-390).
I forhold til de unges partitilhørsforhold, viser der sig ligeledes en interessant
sammenhæng. Anvendes den konstruerede venstre-højre-akse, ser det ud til, at de unge
fra venstrefløjspartierne scorer højere på indekset, end de unge fra både midten og
højrefløjspartierne 138 . 19% af de unge fra venstrefløjen scorer over 50 point på indekset,
137 Phi = 0,134, P-værdi = 0,000.
138 Phi = 0,175, P-værdi = 0,000.
129

hvor det er 10% af de unge fra midterpartierne, og 12% af de unge fra højrefløjspartierne
(bilag 194). Tilsvarende er der flere af de unge fra hhv. midterpartierne og
højrefløjspartierne, som scorer i de lave kategorier. Denne tendens understøttes ved at se
på foreningerne enkeltvis, hvor det især er SUF, DSU og KDU 139 , der skiller sig ud fra
mængden (bilag 195). Det lader altså til, at de unge på venstrefløjen har været udsat for,
eller er påvirket mere af den politiske socialisering, som de har oplevet i hjemmet. Det
kan bl.a. hænge sammen med forældrenes uddannelsesniveau, idet de unge på
vestrefløjen, har forældre som er ”bedre” uddannede end de unge på højrefløjen (bilag
196). Tesen ville her være, at der med en længerevarende videregående uddannelse ville
følge et bestemt socialiseringsmønster i forhold til politisk interesse og aktivitet.
Elaboreres sammenhængen mellem foreningsaksen og socialiseringsindekset, viser det
sig imidlertid ikke, at den oprindelige sammenhæng forsvinder (bilag 197). Forældres
uddannelse betyder ganske vist noget, idet den globale sammenhæng i langt de fleste
tilfælde forstærkes, men partifløj spiller dermed også en rolle. Det er eksempelvis
stadigvæk de unge på vestrefløjen som scorer højest på socialiseringsindekset, selvom
man kun ser på de unge, som har forældre med lange videregående uddannelser. Der
findes altså ikke en generel tendens til, at forældrenes uddannelse udvisker tendens til,
at de unge på venstrefløjen scorer højere på socialiseringsindekset.
Også i forhold til de unges uddannelsesretning, kan der findes signifikante forskelle. Det
viser sig at de unge, der går på 9. eller 10. klassetrin, scorer højere end de øvrige unge 140
(bilag 198). Dette hænger naturligvis sammen med de unges alder og elaboreres der
herfor, forstærkes de lokale sammenhænge da også for alle alderstrin. Selvom
sammenhængene er insignifikante, så udelukker det dog ikke, at alder betyder meget på
dette område, og det er da også de yngste unge, som scorer højt på
socialiseringsindekset 141 (bilag 199). Grunden til denne aldersmæssige fordeling på
socialiseringsindekset, kan være at de yngste stadig bor hjemme hos deres forældre og af
den grund er under markant påvirkning. Derudover er de stadig så unge, at de endnu
ikke har erhvervet sig en særlig stor livserfaring, som de kan danne deres egne
holdninger ud fra. En interessant sammenhæng i forbindelse med uddannelse er, at der
kunne tænkes at være en sammenhæng mellem forældrenes
erhvervsuddannelsesniveau, og hvorledes de unge placerer sig på socialiseringsindekset.
De unge, som har forældre med ingen erhvervsuddannelse eller en faglig uddannelse
scorer generelt lavere, end de unge, hvis forældre har en videregående uddannelse. Det
139 KDU er dog klassificeret som et midterparti i foreningsaksen, men som tidligere påvist, forholder de sig
komplet anderledes i forhold til politisk socialisering end eksempelvis RU.
140 Phi = 0,214, P-værdi = 0,051.
141 Phi = 0,223, P-værdi = 0,025.
130

lader altså til, at en parameter som forældreuddannelse, har indflydelse på, hvor stærk
den oplevede og den faktiske socialisering er (bilag 200).
Ses der afslutningsvist på, hvorledes socialiseringsindekset korrelerer med de to øvrige
indeks, bliver tendensen endnu engang hverken entydig eller markant 142 . Generelt er
det de unge, som scorer lavt på socialiseringsindekset, som også scorer lavt på såvel det
fællesskabsorienterede indeks som det karriereorienterede indeks. Ses der på de unge,
som scorer højt, kan det ikke entydigt siges, at de også scorer højt på de to andre indeks
(bilag 201). Det må således kunne konkluderes, at en faktor som politisk socialisering
altså ikke er afgørende for, hvorvidt man er hverken fællesskabs- eller
karriereorienteret i sit motiv for deltagelse i foreningen.
5.6.6 Regressionsanalyse
Det er på baggrund af ovenstående resultater forsøgt at foretage en logistisk
regressionsanalyse, med en baseline af de kategorier som scorer lavest på indekset.
Således udgøres baseline i denne analyse af; mænd, fra DFU på højrefløjen og som
studerer på mellemlange videregående uddannelser. Da Nagelkerke R værdien kun er
på 0,05 for den endelige model, men Hosmer and Lemeshow test viser sig at være
markant insignifikant på 0,809, er det dog valgt at se nærmere på analysen, selvom
modellen ikke i sig selv har en særlig stor forklaringskraft. Efter 1. step er to variable
frasorteret, så den endelige model bestå således kun af variablene; køn og
foreningstilhørsforhold. Det viser sig dog, at de anvendte variable alle er insignifikante i
den endelige model og at kategorierne i de medtagede variable stort set har samme
chancer for at scorer højt på indekset som baseline, hvorfor en yderligere kommentering
undlades (bilag 202).
5.6.7 Opsummering
Hvis der i første omgang ses på forholdet mellem det fællesskabsorienterede og
karriereorienterede indeks, kan det overordnet siges, at der ikke findes nogen entydige
tendenser i de to indeks. Begge indeks korrelerer meget stærkt med aktivitetsniveauet,
men paradoksalt nok, er det de samme grupper af unge, som scorer højt på både det
fællesskabsorienterede og det karriereorienterede indeks. Der kan altså ikke findes en
kausalitet mellem aktivitetsniveau og det primære motivationsmønster, men noget
kunne tyde på at der er tale om et dialektisk forhold, der forstærker hinanden. Således
142 Det fællesskabsorienterede indeks: Phi = 0,164, P-værdi = 0,030. Det karriereorienterede indeks: Phi =
0,155, P-værdi = 0,005.
131

kan karriereambitioner f.eks. føre til øget aktivitet i foreningen, men omvendt kan øget
aktivitet også føre til ønsket om en politisk karriere.
Denne selvforstærkende tendens gør sig ikke kun gældende for aktivitetsvariablen, men
kan ses generelt for alle de unge. Af tabel 6 fremgår det, at der forekommer relativ
linearitet mellem de to indeks – en linearitet der hverken teoretisk eller logisk var
forventelig.
Tabel 6 – Det fællesskabsorienterede indeks krydset med det karriereorienterede
indeks i pct.
Karriereorienteret indeks
Fællesskabsorienteret indeks
Score 0-5 Score 6-10 Score 11-15 Score 16-20 Score 21-25 Score 26-30 Score 31-35 Score 36-40 Total
Score 0-5 23 29 16 13 9 4 4 2 100
Score 6-10 5 20 23 16 11 9 9 6 100
Score 11-15 3 8 18 21 17 14 11 8 100
Score 16-20 1 6 13 19 23 18 10 11 100
Score 21-25 2 3 10 17 20 17 13 18 100
Score 26-30 1 2 8 14 17 29 9 21 100
Total 6 13 16 17 16 14 9 10 100
Note: N = 2250, Gamma = 0,399, P-værdi = 0,000 (bilag 203).
Det fremgår således, at hvis de unge scorer lavt på det fællesskabsorienterede indeks, så
scorer de generelt også lavt på det karriereorienterede indeks. Eksempelvis er det hele
23% af de unge, der både har scoret lavt (0-5 point) på det karriereorienterede indeks og
det fællesskabsorienterede indeks. Kun 2% af de medlemmer der har scoret lavt på det
karriereorienterede indeks, har scoret højt på det fællesskabsorienterede indeks – og
dermed scoret som forventet. Ligeledes er det hele 21% som har scoret højt på begge
indeks, og kun 1% der har scoret som forventet, - nemlig højt på det karriereorienterede
indeks og lavt på det fællesskabsorienterede.
Umiddelbart lader ovenstående til at være paradoksalt, men ses der nærmere på
indekskonstruktionen i sin helhed, virker resultaterne knap så paradoksale. Selvom
indeksene er testet pålidelige, kan resultatet være udtryk for, at de variable som
optræder i indeksene ikke er gensidigt udelukkende. Dette skyldes at nogle af de
variable som er blevet anvendt i konstruktionen af de to indeks, ikke kun knyttede sig til
en faktor. Enkelte variable korrelerede på begge faktorer og det har været en
vurderingssag, hvorvidt variablen blev medtaget i det ene indeks fra for det andet.
Derudover bør det påpeges at variablene i de to indeks ikke nødvendigvis udgøre
hinandens modsætninger, men langt hen af vejen lader til at have en selvforstærkende
effekt på hinanden. Således vil et fokus på karriere medføre et stort tidsforbrug i
132

foreningen, hvilket givet vil betyde, at de unge knytter venskaber internt i foreningen,
med de øvrige unge, som også bruger meget af deres tid der. Omvendt kan det også
tænkes, at en stor interesse og tidsforbrug i foreningen, kan medføre at ideen om en evt.
fremtidig karriere opstår. Så selvom nogle medlemmer f.eks. har karriererelaterede
motiver for deres medlemskab og dermed scorer højt på dette indeks, så er det ikke
ensbetydende med at de ikke også kan opleve at knytte nogle unikke venskaber og
kontakter. Variablene i de to indeks udgør altså ikke hinandens modsætninger, men er
en naturlig følge af hinanden.
En teoretisk forklaring på de to indeksanalysers resultater er umiddelbart vanskelig at
udlede, idet de tendenser indeksanalysen har vist, i princippet strider mod de gængse
modernitets- og ungdomsteorier. Medlemmerne af de ungdomspolitiske foreninger udgør
en mere kompleks gruppe af unge, der kun i begrænset omfang lader sig forklare ud fra
modernitetsteoretikernes begreber om selvrefleksion, selvrealisering og
individualisering. Selvom disse sider er at finde hos disse unge – bl.a. gennem ønsket om
en fremtidig politisk karriere, så er de langt fra dominerende, idet ovenstående indikerer
at de er noget mere fællesskabsorienteret, end de er karriereorienteret. Denne teoretiske
utilstrækkelighed understreger modernitetsteoriernes almene og unuancerede karakter,
der vanskeligt lader sig anvende på mere specifikke grupper – som f.eks. medlemmerne
af ungdomspolitiske foreninger anno 2006.
De regressionsanalyser der er foretaget, viser i begge tilfælde, at medlemmernes
aktivitetsniveau har stor betydning for medlemmernes score på de respektive indeks.
Aktivitet lader således til, at være den mest udslagsgivende variabel af alle de testede, i
forhold til om medlemmerne er hhv. fællesskabs- og/eller karriereorienterede. Derfor er
det også overraskende, at netop aktivitetsniveauet ikke lader til, at have en afgørende
betydning for medlemmernes placering på socialiseringsindekset. Således kan der slet
ingen sammenhæng mellem aktivitet og socialisering. Her er det snarere de lidt yngre
kvinder på venstrefløjen, som lader til at være mest påvirkede af den politiske
socialisering de har oplevet i hjemmet.
133

134

6. Perspektivering
Ungdomsforeningernes medlemmer er ikke som folk er flest. Den foregående analyse har
klart vist, at de er en lille og stadigt mindre gruppe borgere, at de udgør en politisk elite,
som ikke matcher befolkningens socioøkonomiske baggrund, og at de stik imod gængs
ungdoms- og modernitetsteori er mere fællesskabsorienterede og traditionsbundne, end
man kunne have forventet i en tid hvor individualisering, selvrealisering og muligheden
for at skabe sit eget liv, er fremherskende. De udgør en gruppe af unge, hvor
medlemskabet i overvejende grad er funderet på en kernepolitisk motivation og
rationalitet, der kan komme alle til gavn. Således er en overvejende del af
medlemskaberne funderet i ønsket om at bakke foreningens ideologi og politiske linie op.
Kun få medlemmer har deciderede egennyttige begrundelser for deres medlemskab. Når
det er sagt, så har undersøgelsen også påvist, at en stor del af medlemmerne kan
kategoriseres som passive, der ikke deltager i nogen former for aktiviteter i
foreningssammenhæng. Hovedparten af de øvrige medlemmer grupperer sig som aktive
medlemmer, der kun kan siges at deltage forholdsvis lidt, og relativt få medlemmer har i
undersøgelsen kunnet kategoriseres som meget aktive medlemmer. De kollektive og
fællesskabsorienterede incitamenter for at deltage bliver altså tilsyneladende kun i et
vist omfang fulgt op af aktivitet, der kan bidrage konstruktivt og direkte til at opnå de
efterstræbte politiske resultater og mål. Dette er en vigtig konklusion, når man skal
vurdere partiernes udvikling i fremtiden. Ikke nok med at de i forvejen udgør en lille og
stadigt mindre gruppe borgere, men også det faktum, at der er relativt få medlemmer,
der gør en aktiv indsats i foreningen, er med til at problematisere partiernes
fremtidsmuligheder og måske endda partiforeningernes legitimitet.
I det følgende vil enkelte af analysens hovedpointer blive taget op til overvejelse i forhold
til undersøgelsens grundproblematikker. Således vil analysens resultater danne
udgangspunkt for en nærmere diskussion af de repræsentativitets- og
rekrutteringsproblematikker, der indledningsvist blev skitseret, og som på længere sigt
kan få stor indflydelse på partiernes fremtidige eksistens og virke.
6.1 Catch-all perspektivet
Analysen har bl.a. indikeret nogle tendenser og udviklingstræk, som er yderst
interessante for den fremtidige demokratidebat i Danmark. Første og fremmest har den
vist, at der er tale om en stort set ensartet gruppe af unge. De er veluddannede, har
forældre der selv er veluddannede, og kommer fra hjem, hvor den politiske aktivitet er
135

elativ høj. Denne ensartethed i medlemsskaren, og dermed i rekrutteringsbasen får
uundgåeligt afgørende indflydelse på partiernes profiler i fremtiden. Overgangen fra
emancipatorisk politik til livspolitik og dermed kravet om at politik må bygge på værdier
snarere end materielle interesser, var bl.a. medvirkende til, at Otto Kirchheimer
lancerede begrebet Catch-All partier (Bille 1997:288-293). Med dette begreb forsøger han
at indfange en del af den problematik, der opstår, når partierne i kraft af overgangen til
værdipolitik, ikke længere appellerer til en bestemt befolkningsgruppe, men til hele det
sociale spektrum. I takt med at medlemmerne ligner hinanden mere og mere på tværs af
de politiske parter, så kan de politiske forskelle mellem partierne også forventes at blive
udviskede. På baggrund heraf sker der nemlig en afideologisering af partisystemet, og
det kan forstærke den problematik, der er forbundet med catch-all partiernes
ensartethed. Grundantagelsen i denne undersøgelse har været, at holdninger og værdier
udspringer af hvem man er, og hvor man kommer fra. Kommer den fremtidlige politiske
magtelite socioøkonomiske sammensætning til at ligne den, vi finder i denne
undersøgelses population, så kunne det forventes, at partierne kommer til at ligne
hinanden mere og mere, idet repræsentanterne i fremtiden kommer til at bestå af en
ensartet og homogen gruppe. De vil få sværere ved at udgøre et tilstrækkeligt
repræsentationsgrundlag for alle samfundsgrupperne i Danmark, og for de grupper der
ikke matcher medlemmernes socioøkonomiske profil, kan det formodes at blive
vanskeligt at finde kvalificerede repræsentanter, der kan varetage deres specifikke
interesser. Partierne vil derfor være nødsaget til at appellere til et meget bredt spektrum
af vælgere, idet der ikke ved hjælp af deres socioøkonomiske sammensætning ville kunne
identificeres en naturlig målgruppe, hvorfor det kan formodes, at de politiske partier i
fremtiden vil være præget af et større fokus på dette fænomen.
Som vist i første del af analysen, så kan de unge medlemmer siges at udgøre en form for
elite. De er mere veluddannede end deres jævnaldrene, og kommer fra hjem, der er mere
politisk engageret end gennemsnittet. Det er også blevet påvist, at der er en tendens til,
at den politiske elite reproducerer sig selv, og dermed får karakter af et lukket system.
Da politisk interesse og engagement lader til at korrelere utrolig stærkt med
socialisering, bliver der således tale om socialisering som en selektionsproces, der gør det
vanskeligt for andre samfundsgrupper at indtræde den politiske scene. Selvom den
politiske elite i Danmark ligner befolkningens socioøkonomiske sammensætning mere,
end den gør i andre lande, så lader den ikke til, at nærme sig befolkningen mere i
fremtiden (Christiansen 2001). I det hele taget lader de kommende repræsentanter til at
afspejle den allerede eksisterende politiske magtelite i Danmark. Det er dog vanskeligt
at sige nøjagtigt hvor stort skellet bliver mellem befolkningen og repræsentanterne i
fremtiden. Dette skyldes, at analysen har påvist eksistensen af en række
136

selektionsfaktorer, der spiller ind på medlemmernes chance for at nå en plads i
Folketinget. Disse bør naturligvis tages i betragtning, da de vil influere på den endelige
fremtidige sammensætning af folkevalgte repræsentanter.
6.2 Repræsentativitet
I denne undersøgelse betragtes repræsentativitet som en form for socioøkonomisk
afspejling. Hanna Pitkin kalder denne form for repræsentativitet for ”standig for”, men
finder den socioøkonomiske afspejling utilstrækkeligt i forhold til at afdække
repræsentativitet i sin helhed. Ifølge Pitkin rummer repræsentativitet også en ”acting
for”-dimension, der refererer til repræsentativitet som en aktivitet. Der er tale om, at
repræsentanterne har en pligt til at repræsentere vælgernes holdninger – og disse
repræsenteres bedst, hvis repræsentanterne ikke giver vælgerne nye holdninger, men
repræsenterer dem de allerede har (Pitkin 1967:90). Denne undersøgelse har ikke været
rettet mod at afdække denne ”acting for”-dimension af repræsentativitets-
problematikken, men det er imidlertid klart, at denne dimension rummer en form for
tillidsbånd mellem vælgerne og repræsentanterne. Vælgerne skal have tillid til, at de
indvalgte repræsentanter varetager deres interesser på bedst mulig vis, og at de er
kompetente til at kunne varetage denne opgave. I et samfund hvor den kulturelle
kapital er i høj kurs, - især i form af uddannelse, er det måske ikke så unaturligt, at det
også er de individer med et højeste uddannelsesniveau, som vi mener, kan repræsenterer
os bedst og som vi dermed udviser tillid. Det kræver imidlertid et vist vidensniveau og
en vis politisk og samfundsmæssig indsigt, at kunne varetage en plads i folketinget. Det
kan derfor virke ordinært, at de kommende repræsentanter i fremtiden også har en
veluddannet samfundsvidenskabelig profil. Dette er dog ikke ensbetydende med at de vil
varetage alle vælgeres interesser på bedst mulig vis. Om den politiske forsamling bør
sammensættes af landets mest veluddannede, eller om de skal fremstå som et
spejlbillede af befolkningens socioøkonomiske sammensætning, er imidlertid svært at
afgøre. Ifølge Pitkin er den socioøkonomiske afspejling ikke nok, og denne undersøgelse
kunne være udvidet med en analyse af medlemmernes karakteristika af mere
personligheds- og holdningsmæssig karakter. Selvom denne undersøgelse ikke har
koncentreret sig direkte om disse to aspekter, så har undersøgelsen dog strejfet et
personlighedstræk af mere politisk karakter – nemlig politisk interesse. Analysen har i
den sammenhæng antydet, at der kan tales om en socialisering til politik interesse, og
her kan det antages, at medlemmerne ikke ligner befolkningen. De personer der er
medlemmer af foreningerne, må generelt forventes at være langt mere politisk
137

interesserede end den gennemsnitlige dansker. Analysen af motivstudierne er med til at
underbygge denne antagelse, idet langt de fleste medlemmer finder deres motivation i de
kernepolitiske aspekter af foreningsarbejdet. En lignende forskel mellem medlemmerne
og befolkningen gør sig sikkert også gældende med hensyn til andre politiske variable
som f.eks. viden om politik, politisk selvtillid og tillid til det politiske system. Dette kan
naturligvis forekomme meget ordinært, men allerede her er der tale om en skævhed
mellem de to grupper. Det politiske system har, og vil højest sandsynligt altid være,
befolket af mennesker der interessere sig indædt for politik og som dermed har fortrin, i
at kunne varetage de politiske poster i systemet.
At de der interesserer sig for politik, så er socioøkonomisk skævt fordelt i forhold til
befolkningen er en anden sag, og selvom der er mange af de unge medlemmer der finder
dette bekymrende, så er der langt flere, der giver udtryk for, at Folketinget primært bør
afspejle befolkningens holdninger. Hele 90% mener, at dette er væsentligt, mens kun 3
% mener at dette er decideret uvæsentligt (bilag 204). I forhold til de mere
socioøkonomiske variable som køn, alder uddannelse og etnisk baggrund, er
holdningerne mere delte (bilag 205), selvom det stadig er over halvdelen af
medlemmerne, der finder afspejlingen af disse variable væsentlig. F.eks. finder 63% af
medlemmerne det væsentligt, at folketingets repræsentanter afspejler befolkningen
kønsmæssigt, mens 19% finder det uvæsentligt, og i forhold til uddannelse finder 53%
afspejlingen væsentlig, mens 26% finder det uvæsentligt. Alt i alt virker det til at
medlemmerne finder Folketingets afspejling af befolkningens socioøkonomiske
sammensætning væsentlig når der tales om repræsentativitet, men at det især er
afspejlingen af de politisk holdninger der vægter tungest. I forbindelse med den
forudgående diskussion af medlemskarens ensartethed, kan dette holdningsspektrum
dog forventes at blive mere ensartet, i takt med en mere homogen medlemsskare. Da
medlemmerne er vokset op i veluddannede hjem kan de forventes at komme fra
nogenlunde samme socialklasse og dette vil unægtelig præge deres holdninger i retning
af mere ensartethed. Spændvidden mellem partierne vil mindskes og den
holdningsmæssige afspejling af befolkningen kan derfor blive svær at opnå i fremtiden.
Det bliver yderligere paradoksalt, når de unges spørges til, hvorvidt de mener, at det er
et demokratisk problem, hvis Folketinget ikke afspejler befolkningen helt generelt.
Således er det over en fjerdedel af alle de unge, som mener at dette i høj grad er et
demokratisk problem (bilag 206). Det er paradoksalt, fordi Folketinget, som det tidligere
er påvist i denne undersøgelse, ikke afspejler befolkningen på de vigtigste
socioøkonomiske områder såsom køn, uddannelse og etnicitet på nuværende tidspunkt,
og at det samtidig er sandsynliggjort, at det kommer de heller ikke til i fremtiden.
138

6.3 Livscyklus eller generationseffekter?
Et andet interessant analyseresultat som kan bidrage til den demokratiske
samfundsdebat, er de unges lave deltagelse i de ungdomspolitiske foreninger. Ikke nok
med at ungdomsforeningerne kun tiltrækkes af meget få unge, men analysen har
samtidig også vist, at der er en relativ stor del af analysepopulationen, som kan
karakteriseres som passive medlemmer. De er umiddelbart udenfor betragtning, når der
tales om den gruppe, der kunne forventes at blive rekrutteret videre i det politiske
system, og rekrutteringsgrundlaget kan dermed siges at være endnu mindre end de i
forvejen lave medlemstal indikerer. På længere sigt er det interessant, hvorvidt de lave
medlemstal skyldes livscyklus – eller generationseffekter. Såfremt der er tale om
livscykluseffekter, kan de unges deltagelsesniveau forventes at stige med alderen. Flere
forskere har argumenteret for, at der til hver livsperiode er knyttet nogle bestemte
ressourcer, behov og omstændigheder, som alle påvirker den politiske deltagelse. Hvor
ungdomsårene kræver bestemte ressourcer, og er underkastet nogle bestemte
livsomstændigheder, så vil disse ressourcer og omstændigheder ændre sig i takt med, at
de bliver ældre (O’Toole 2003:48). Disse skift i ressourcer og omstændigheder sker bl.a. i
forbindelse med forskellige livstransitioner, hvor individet f.eks. bevæger sig fra at
uddanne sig til at indtræde på arbejdsmarkedet. Hovedpointen er således, at de politiske
deltagelsesmønstre som de unge udviser i ungdomsårene, ikke nødvendigvis behøver at
være dem, som de bringer med sig resten af deres liv.
Er der derimod tale om generationseffekter, og den lave deltagelse er knyttet til de
unges generation, kan dette få alvorlige konsekvenser for foreningslivet på længere sigt,
når de mere aktive generationer forsvinder. Selvom det i analysen blev påvist at de unge
forlader foreningerne med alderen, så indikerer det ikke i sig selv, at der er tale om et
livscyklusfænomen, da faldet har vist sig at være grundet i en overgang fra
ungdomsforeningerne til moderpartierne. Undersøgelsen af de danske partimedlemmer
giver imidlertid et mere retvisende billede heraf. Denne undersøgelse har påvist, at det
ikke kun er de unges politiske deltagelse, der er alarmerende lav, men at det også gør sig
gældende for andre aldersgrupper. Således kan det lave niveau, der karakteriserer de
unges partimedlemskab i 1994, nu også ses hos de 30-49-årige. Undersøgelsen
konkluderer dermed, at det ikke skal forventes, at den politiske interesse er noget, der
kommer med alderen, idet de unges lave deltagelsesniveau gradvist har forskudt sig op
ad aldersskalaen (Bille 2003:34,197). Det skal her påpeges at undersøgelsen kun
omfatter partimedlemskab og at undersøgelsesresultaterne dermed ikke udtrykker
hvorvidt den lave deltagelse i partiforeningerne opvejes af nye politiske
deltagelsesformer som f.eks. politisk forbrug. Dog kan undersøgelsesresultaterne virke
139

alarmerende i forhold til den fremtidige rekruttering fra ungdomspartierne. Selvom 26%
af de unge medlemmerne har et udtalt ønske om at blive rekrutteret videre i det
politiske system og at disse primært udgøres af de mest aktive i foreningen, så kommer
de hurtigt til at udgøre en hård politisk kerne, med relativ få personer at vælge imellem
for den kommende vælgerskarer. Hvis der er tale om deciderede generationseffekter, kan
denne politiske kerne i fremtiden tænkes at blive mindre og moderpartierne bliver
tvunget til at se sig om efter andre rekrutteringsbaser.
At der er tale om deciderede generationseffekter, bakkes op af Wollebæk og Selle, der i
en undersøgelse af generationer og organisatoriske forandringer konkluderer at; In a
situation in which traditional, value based organizations deteriorate, it is improbable
that today’s youth will develop the attitudes today’s elderly attach importance to, even if
they should become just as active (Wollebæk & Selle 2003:175). De organisationer og
strukturer som førhen formede tidligere generationers holdninger er svækkede, og i
stedet fører ungdommen, qua andre opvækstvilkår, nye organisationsformer med sig.
Ifølge Wollebæk og Selle afviger de unge fra de ældre generationer på to områder. For
det første er de løsere tilknyttet til foreningerne, idet de tillægger medlemskab en
mindre betydning, og udtrykker mindre loyalitet i forhold til foreningslivet. For det
andet bekymrer de sig i mindre grad for samfundet som helhed, og bekymrer sig mere
om deres egne mærkesager end de ældre generationer (Wollebæk & Selle 2003:170).
Disse forskelle mellem generationernes forhold til foreningslivet, vil ifølge Wollebæk og
Selle betyde, at foreningerne i fremtiden vil komme til at spille en helt anden social og
politisk rolle end i dag. I fremtiden vil foreningerne i mindre grad udgøre
institutionernes nerve, og de vil være præget af korte flygtige medlemskaber, der vil
svække loyaliteten og sympatien for ”den gode sag”.
Denne viden om foreningslivet er særligt interessant på grund af foreningernes
demokratiske potentiale. Ifølge den franske filosof Alexis De Tocqueville, så har
foreningerne stor betydning for det civile samfund, og har i den forbindelse både en
ekstern og en intern funktion. Foreningernes eksterne rolle er ifølge De Tocqueville, især
knyttet til deres funktion som bindeled mellem stat og borger, og som eksponent for
bestemte interesser og holdninger i samfundet – hvilket især kan siges at gøre sig
glædende for de politiske partiforeninger. Foreningernes interne rolle knytter sig
derimod til deres socialiserings- og integrationsfunktion. Foreningerne er på den
baggrund af mange blevet karakteriseret som skoler i demokrati, idet medlemmerne
igennem deltagelse i foreningslivet konfronteres med andre værdier, holdninger og
synspunkter samt lærer, at argumentere for deres egne holdninger og bøje sig for
140

flertallets beslutninger (Torpe 2000:82). Foreningerne er derved med til at skabe
demokratisk kompetente, engagerede og sindede borgere – dvs. udvikle medlemmernes
demokratiske bevidsthed (Nielsen 2004:21). På den baggrund kan det antages at
foreningslivet kan have en positiv effekt på demokratiet på både makro- og mikroniveau.
Såfremt de unges lave deltagelsesniveau fortsætter med at dale som udtryk for
generationseffekter, kan det på ovenstående baggrund blive vanskeligt, at rekruttere
kompetente politikere i fremtiden.
Bekymringen for den lave deltagelse i de ungdomspolitiske foreninger, skal dog ses i
relation til udviklingen i foreningslivet generelt. Som påpeget i problemformuleringen,
så trives det generelle foreningsliv godt i Danmark, og flere undersøgelser har påvist en
stærk medlemsfremgang, indenfor især det rekreative og ekspressive foreningsliv samt
inden for interesseorganisationerne (Wollebæk & Selle 2003:171, Koch-Nielsen 2005:28-
31). Hvor der kan påvises en medlemstilbagegang inden for de religiøse, humanitære og
politiske foreninger, så kan der spores markant medlemsfremgang indenfor de
kulturelle, sportslige og reaktionærere foreninger (Wollebæk & Selle 2003:171). Så
selvom de politiske ungdomsforeninger lader til at have svært ved at skaffe medlemmer
til foreningerne, så er det ikke ensbetydende med, at man ikke ønsker at organiserer sig,
og ikke er aktive i foreningslivet. Der er blot tale om, at denne organisering sker i nogle
andre typer foreninger, som desværre ikke kan siges at ændre på problematikken
omkring det rekrutteringsgrundlag, som partierne pt. trækker på. Det bliver dog
væsentligt at se på medlemsfremgangen i interesseorganisationerne. Disse har i takt
med en mere sagsorienteret politik debat, fået en større politisk betydning, og måske er
det også her, det kommende rekrutteringsgrundlag af repræsentanter skal findes? I
forhold til modernitetsteorierne, så er interesseorganisationernes måde at organiserer
sig på langt mere tidssvarende – de arbejder for specifikke mærkesager og giver dermed
den enkelte mulighed for at organiserer sig indenfor det specifikke område, der lige
netop vedrører og interesserer den enkelte. De ungdomspolitiske foreninger påkalder sig
imidlertid en stillingstagen til en lang række politiske emner, hvilket kan være svært at
forholde sig til i et hurtigt foranderligt samfund (Wollebæk & Selle 2003:170,175).
På ovenstående baggrund tegner der sig en svær fremtid for de politiske
ungdomsforeninger. Skal man følge Wollebæk og Selles samt Hustinx og Lammertyns
syn på foreningslivets udvikling, så tyder meget på at de ungdomspolitiske foreninger er
forældet i forhold til tidens trend, og at de i fremtiden vil komme til at tabe endnu flere
medlemmer på den bekostning. Da de både organisatorisk og opgavemæssigt ikke
matcher tidens trend, appellerer de heller ikke til den ungdom, der lader til at
141

organiserer sig i andre mere specialiserede og uformelle foreninger. Dette kan imidlertid
både virke bekymrende, men samtidig også opløftende. På den ene side kan disse
ændringer betyde en omvæltning af foreningslivets betydning og legitimitet. På den
anden side kan det virke meget opløftende, at nye organisationsformer formår at
bibeholde borgerne i foreningslivet, idet ny organiseringsformer måske vil medføre nyt
liv i en ellers fast politisk struktur, og fordi det er bevis på, at det stadig kan tales om et
velfungerende foreningsliv, hvori kompetente repræsentanter stadig kan formodes at
blive rekrutteret fra.
142

7. Konklusion
Denne undersøgelse er baseret på en landdækkende internetbaseret
spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne af otte ungdomspolitiske foreninger i
Danmark – det være sig; RU, KU, DSU, DFU, VU, SFU, KDU og SUF. Undersøgelsen
har haft fokus på de unge medlemmers socioøkonomiske baggrund og deres anledning
samt motiver for medlemskab. Undersøgelsen er gennemført i perioden medio august til
primo september 2006, og i den endelig database figurerer 2479 respondenter.
Hovedkonklusionen på undersøgelsen må siges at være, at de unge som er medlemmer af
ungdomspolitiske foreninger, lader til at være en meget homogen gruppe på tværs af
partitilhørsforhold. Forventede forskelle i forhold til eksempelvis uddannelsesniveau, og
beskæftigelse, har vist sig ikke at være til stede – om end i mindre grad end det ses
blandt de nuværende folketingsmedlemmer. Heller ikke i de primære
motivationsfaktorer for medlemskab, kan der findes markante forskelle foreningerne
imellem. I det store hele kan de unge således siges at være meget ens, både hvad angår
deres socioøkonomiske baggrund og deres motivation for at være medlemmer af en
ungdomspolitisk forening.
Der kan dog findes enkelte signifikante og interessante sammenhænge, som er værd at
bemærke. Der findes eksempelvis en signifikante kønsforskelle i populationen, således
at det er mændene, som er de mest aktive i foreningerne, og dem der i højere grad end
kvinderne, påtager sig en tillidspost i foreningerne. Igen må det dog nævnes, at disse
forskelle ikke er store, selvom de er signifikante. Generelt er de fleste unge aktive i deres
forening. To tredjedele af alle unge bruger mindst én time om måneden på
foreningsarbejde, og en tredjedel af alle unge, har påtaget sig et tillidshverv i foreningen.
SUF er imidlertid den eneste forening der skiller sig ud på dette område, idet foreningen
både har den største andel af meget aktive medlemmer, og den mindst andel af passive
medlemmer.
Ikke overraskende består gruppen af unge overvejende af studerende. Det var forventet,
at der ville kunne findes en signifikant overvægt af de lidt ældre universitetsstuderende
på de uddannelser, og denne grupper udgør da også en stor del af alle de medlemmer,
der er under uddannelse. Det er især unge på de samfundsvidenskabelige studier, som
tegner denne gruppe. Derudover findes der næsten en lige så stor gruppe af de lidt yngre
gymnasieelever. Det er altså disse to uddannelsestyper, som er altdominerende iblandt
de unge medlemmer og da langt de fleste videregående uddannelsesinstitutioner ligger
143

placeret i storbyen, kan medlemskab af en ungdomspolitisk forening anses som et
storbyfænomen. Ovenstående betyder samtidig også, at netop denne gruppe af unge,
generelt er højere uddannet end deres jævnaldrende i den generelle population. De er
veluddannede, og kommer samtidig fra hjem med veluddannede forældre, hvor de i høj
grad er blevet opfordret til at følge med i den politiske debat i medierne. Deres forældre
ligner i stil med de unge, heller ikke de voksne i den generelle population. De er ikke
kun mere veluddannende, men er, eller har også været, mere politisk aktive end
gennemsnittet for befolkningen i Danmark. Den politiske socialisering som de unge har
oplevet i hjemmet, lader til at være stærk og indflydelsesrig, idet de unge ofte tilhører
ungdomspolitiske foreninger, som knytter sig til det moderparti, deres forældre stemte
på ved sidste folketingsvalg i 2005. Hvor det kunne være forventet, at de unge var mere
individualiserede og frigjorte fra deres forældres politiske værdier, lader dette altså ikke
til at være tilfældet. Det er dog især de unge på venstrefløjen, som kan siges at være
påvirkede af den politiske socialisering de har oplevet i hjemmet – men denne forskel er
ikke markant.
Hvad angår de unges motiver for medlemskab, så tegner der sig et meget interessant
tendens. Hvor det var forventet, at de unge overvejende ville være præget at
individualistiske og instrumentelle motiver for medlemskab, så er billedet langt fra så
entydigt. Selvom der er en del af de unge, for hvem målet med deres medlemskab er at
skabe en politisk karriere, så er det paradoksalt nok de samme unge, der også
værdsætter det sociale fællesskab og de unikke venskaber, som de mener at have dannet
i deres respektive foreninger. Det er også disse unge, for hvem partiets ideologi, er den
vigtigste motivationsfaktor for medlemskab. Der er således ikke tale om en gruppe af
unge, der udelukkende er præget af det moderne samfunds forestillinger om
uafhængighed, individualisme samt ideen om at skabe sin helt egen biografi, men
snarere en langt mere kompleks gruppe af unge. For dem handler det i høj grad om
politikken, gennemførslen af foreningens politik, frem for at promovere deres egne
mærkesager, og de er drevet af et basalt ønske om viden om de politiske emner og det
politiske liv. De forekommer at være præget af en seriøsitet, som skaber en fornuftig
dynamik mellem interessen for det sociale og interessen for selve politikken.
Alt i alt må det konkluderes, at denne gruppe af unge på sin vis er meget unik. De lader
til at gå stik i mod mange af de forventninger, der kan opstilles på baggrund af de
gængse modernitetsteorier samt de mere specifikke ungdomsteorier. De kan altså ikke
generaliseres og kategoriseres efter de skabeloner, som ellers er udbredte inden for dette
område. De har vist sig at være meget mere komplekse end som så, hvilket såvel gør
144

dem til en ekstra interessant gruppe at studere, men også til en lidt udefinerbar
størrelse, som egentlig ikke kan rubriceres efter idealtypiske modeller. Selvom de på
mange punkter ikke kan siges at ligne deres jævnaldrende og selvom de udgør en særlig
gruppe af unge, så matcher disse undersøgelsesresultater langt hen af vejen, andre
undersøgelsers resultater på området, både i forhold til undersøgelser af
partimedlemmer og folketingsmedlemmer. Denne lighed kan dels vidne om en validering
af denne undersøgelses resultater, men kan også indikere, at der i den nære fremtid,
ikke kan forventes de store ændringer på den politiske scene.
145

146

8. Litteraturliste
Andersen, Johanns m.fl. (1993): Medborgerskab – Demokrati og politisk deltagelse.
Herning: Systime A/S
Andersen, Johannes (1996): På sporet af nutidens unge. I Social politik. Nr. 1.
Andersen, Johannes (2001): Mellem hoved og krop – om ungdomskulturer. Herning:
Systime A/S.
Andersen, Johannes (2003a): På jagt efter individuel tryghed. Om unge og politik i dag.
Arbejdspapir. Aalborg/A4
Andersen, Johannes (2003b): Politisk kultur i Danmark – et teoretisk og empirisk
omrids. Arbejdshæfte. Aalborg
Andersen, Johannes & Goul Andersen, Jørgen (2003): ”Klassernes forsvinden” I Politisk
Forandring. Værdipolitik og nye skillelinjer ved folketingsvalget 2001. Århus: Systime
Academic
Andersen, Jørgen Goul & Borre, Ole (2003): Politisk Forandring. Værdipolitik og nye
skillelinjer ved folketingsvalget 2001. Århus: Systime Academic
Bauman, Zygmunt (2006): Flydende modernitet. København: Hans Reitzels Forlag
Beck, Ulrich (1997): Risikosamfundet – på vej ny en ny modernitet. København: Hans
Reitzels forlag
Berger, Peter L. & Luckmann, Thomas (1996): Den samfundsskabte virkelighed – en
videnssociologisk afhandling. København: Lindhardt & Ringhof.
Bille, Lars (1997): Partier i forandring. I historisk tidskrift 99:1. Odense: Odense
Universitets Forlag.
Bille, Lars mfl. (2003): Partiernes medlemmer. Århus: Århus Universitetsforlag
Boudieu, Pierre (1995): Distinktionen – En sosiologisk Kritik af Dømmekraften.
Frederiksberg: Det lille forlag
Bourdieu, Pierre (1998): ”Socialt Rum og Symbolsk Magt”. I Callewaert, Staf: Pierre
Bourdieu – centrale tekster inden for sociologien og kulturteori. København: Akademisk
Forlag
147

Buckingham, David (2000): The Making of Citizens. Young People, News and Politics.
London: Routledge
Christiansen, Peter Munk mfl. (2001): Den danske elite. Magtudredningen. København:
Hans Reitzels Forlag
Couper, Mick P. (2002): “A review of issues an Approaches”. I De Vaus, David (red.)
Social surveys vol. II. London: Sage Publications Ltd.
De Vaus, David (2002): Surveys in social research.5 th Edition. Australien: Routledge
Emerek, R. et al. (2001) De unge og rusmidlerne. Aalborg: Sociologiuddannelsen Aalborg
Universitet
Franklin, Mark N. (2004): Voter turnout and the dynamics of electoral competition in
established democracies since 1945. Cambridge University Press.
Fridberg, Torben (2005): ”Foreningsmedlemskab og frivilligt arbejde”. I Koch-Nielsen,
Inger mfl.: Frivilligt arbejde. Den frivillige indsats i Danmark. København:
Socialforskningsinsituttet.
Giddens, Anthony (2000): Modernitet og selvidentitet. København: Hans Reitzels Forlag
Goul Andersen, Torpe og Andersen (2000): ”Indledning: Demokrati, magt og afmagt”. I
Jørgen Goul Andersen, Lars Torpe og Johanns Andersen: Hvad folket magter.
Demokrati, magt og afmagt. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Goul Andersen, Jørgen & Borre, Ole (2003): ”Valget i perspektiv”. I Goul Andersen,
Jørgen & Borre, Ole (Red.): Politisk Forandring. Værdipolitik og nye skillelinjer ved
folketingsvalget 2001. Århus: Systime Academic.
Gundelach, Peter og Torpe, Lars (1997): ”Social kapital og foreningernes demokratiske
rolle”. I Politica. Vol. 29, Nr.1
Habermann, Ulla (2001): ”En nordisk frivillighed? Om motiver til frivillighed i fem
nordiske lande”. I Skov Henriksen, Lars & Ibsen, Bjarne (red.): Frivillighedens
udfordringer – nordisk forskning om frivilligt arbejde og frivillige organisationer. Odense
Universitetsforlag: Center for frivilligt socialt arbejde, 2001.
Hagen, Roar (2000): ”Rational Choice”. I Andersen, Heine mfl.: Klassisk og moderne
samfundsteori. København: Hans Reitzels Forlag
Hansen, Erik Jørgen & Andersen, Bjarne Hjorth (2000): Et sociologisk værktøj.
Introduktion til den kvantitative metode. København: Hans Reitzels Forlag
148

Henriksen, Lars Skov (2005): ”Rekruttering”. I Koch-Nielsen, Inger m.fl. Frivilligt
arbejde. Den frivillige indsats i Danmark. København: Socialforskningsinstituttet.
Hernes, Helga Maria (1987): Welfare State and Woman Power. Essays in State
Feminism. Oslo: Universitiesforlaget AS
Holst, Carl (1996): Drevet af ideen: Historier om venstres ungdom. København: Forlaget
Bridablik
Holzer, Boris m.fl. (2002): ”Politik i det refleksive moderne: fra livspolitik til subpolitik”.
I Salgmark – tidsskriftet for idéhistorie. Vol. 34, Århus: Modtryk
Hooghe, Marc m.fl. (2004a): Head start in politics. The Recruitment Function of Youth
Organisations of Political Parties in Belgium (Flanders) I Party Politics vol. 10, No. 2,
2004 SAGE Publications.
Hooghe, Marc ( 2004b): Political Socialization and the Future of Politics. I Acta Politica
nr. 39, 2004. Palgrave Macmillan Ldt.
Hustinx, Lesley & Lammertyn, Franc (2003): Collective and Reflexive Styles of
Volunteering: A Sociological Modernization Perspective. Voluntas. Vol. 14, nr.2
Jensen, Torben K (2004): De folkevalgte - en analyse af Folketingsmedlemmernes sociale
baggrund og repræsentationsadfærd. Århus: Aarhus Universitetsforlag
Jerlang, Espen og Jerlang, Jesper (1997): Socialisering og habitus- Individ, familie,
samfund. København: Munksgaard Rosinante
Järvinen, Margretha (2000): ”Pierre Bourdieu”. I Andersen, Heine & Kaspersen, Lars
Bo: Klassisk og Moderne Samfundsteori. København: Hans Reitzels Forlag
Jørgensen, Anja (1996): Det rette Træk – en undersøgelse af ekstrem mobilitet i det
sociale rum. Sociologiuddannelsen: Aalborg Universitet
Kaspersen, Lars Bo (2001): Anthony Giddens – introduktion til en samfundsteoretiker.
København: Hans Reitzels Forlag
Kjær, Ulrik m.fl. (2004): De danske folketingsmedlemmer. Magtudredningen. Århus:
Århus Universitetsforlag
Koch-Nielsen, Inger m.fl. (2005a): ”Resume og Indledning”. I Koch-Nielsen, Inger m.fl.:
Frivilligt arbejde. Den frivillige indsats i Danmark. København:
Socialforskningsinstituttet.
149

Koch-Nielsen, Inger m.fl. (2005b): ”Frivilligt arbejde”. I Koch-Nielsen, Inger m.fl.:
Frivilligt arbejde. Den frivillige indsats i Danmark. København:
Socialforskningsinstituttet.
Koch-Nielsen, Inger m.fl. (2005c): ”Sammenfatning”. I Kock-Nielsen, Inger m.fl.:
Frivilligt arbejde. Den frivillige indsats i Danmark. København:
Socialforskningsinstituttet.
Kouvonen, P. (2000) ”Umgängsformer och rusmedelsbruk, ny forskning om ungdomar
och vuxna i Norden” i Nordisk Alkohol- og narkotikatidsskrift vol. 17, (5-6)
Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen (2002): Unges livsstil og dagligdag
2000 – forbrug af tobak, alkohol og narkotika. MULD-rapporten. København: Kræftens
Bekæmpelse og Center for forebyggelse under Sundhedsstyrelsen.
Kristiansen, Peter Munk m.fl. (2001): Den danske elite. København: Hans Reitzels
Forlag.
Levinsen, Klaus (2003): ”Unge, individualisering og politik”. I Ungdom. Kvan 2003: 23.
Martinussen, Willy (1973): Fjerndemokratiet. Oslo: Gyldendal Norsk
Nielsen, Jens Christian (2004): Ungdom og foreningsliv. Roskilde: Roskilde
Universitetsforlag
Olson, Mancur (1965): The Logic of collective Action. Cambridge. MA: Harvard
University Press.
O’Toole, Therese et al. (2003): “Tuning out left or right? Participation and nonparticipation
among young people”. I Contemporary politics, vol. 9, nr.1 2003. Carfax
Publishing.
Pedersen, Karina (2002): “Er der kønsforskelle I de danske partier?”. I Borchorst,
Anette: Kønsmagt under forandring. København: Hans Reitzels Forlag
Pitkin, Hanna Fenichel (1967): The concept of representation. Californien: University of
California Press.
Prieur, Annick (2001): ”Pierre Bourdieu”. I Jacobsen, Michael Hviid mfl.: Tradition og
Fornyelse. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.
Putnam, Robert D. (1993): Making Democracy Work. Civic Traditions in Modern Italy.
New Jersey: Princeton University Press.
Putnam, Robert D. (2000): Bowling Alone. The Collapse and Revival of American
Community. New York: Simon&Schuster
150

Schütz, Alfred (2005): Hverdagslivets sociologi: en tekstsamling. København: Hans
Reitzels Forlag
Siim, Birthe (1994): ”Køn, medborgerskab og politisk kultur”. I Andersen, Johannes
m.fl.: Demokrati og politisk kultur – rids af et demokratisk medborgerskab. Herning:
Systime
Simonsen, Birgitte (1999): ”90'ernes krævende unge - og nogle mulige pædagogiske
konsekvenser”. I Størner, Torben: Ungdom – uddannelse og kultur. København:
Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse
Simonsen, Birgitte (2000): ”Brydninger i demokratiet”. I Gritt Brykilde: Når unge
udfordrer demokratiet – dokumentation og debat. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag
Svensson, Palle mfl. (1986): Politisk opbrud. Århus: Forlaget Politica
Togeby, Lise (2003): Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter. Århus: Aarhus
Universitetsforlag
Torpe, Lars & Goul Andersen, Jørgen (2000): ”Deltagerdemokrati eller
tilskuerdemokrati”. I Goul Andersen, Jørgen mfl.: Hvad folket magter. Demokrati, magt
og afmagt. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.
Torpe, Lars (2000): ”Foreningerne og demokratiet”. I Goul Andersen, Jørgen mfl.: Hvad
folket magter. Demokrati, magt og afmagt. København: Jurist- og Økonomforbundets
Forlag.
Torpe, Lars & Kjeldgaard, Torben K. (2003): Foreningssamfundets sociale kapital.
Danske foreninger i et europæisk perspektiv. Magtudredningen.
Torpe, Lars (2006): Kapitel 67: ”Politisk kultur – fra civic culture til social kapital”. I
Loftager, Jørn og Kaspersen, Lars Bo (Red.). To-binds værk om klassisk og moderne
politisk teori. Reitzels Forlag. Bogen er endnu ikke udkommet – kapitel venligst udlånt
af forfatter.
Wollebæk, Dag & Selle, Per (2003): ”Generations and organizational change”. I Dekker,
Paul & Halman, Loek (2003) The Values of Volunteering. Cross-Cultural Perspectives
Ziehe, Thomas (1995): Ambivalenser og mangfoldighed. København: Politisk Revy
Ziehe, Thomas mfl. (1999): Ny ungdom og usædvanlige lære-processer. København:
Politisk Revy
151

Hjemmesider:
www.arbejderen.dk
www.datatilsynet.dk
www.dsu.net
www.duf.dk.
www.enhedslisten.dk
www.folketinget.dk
www.kd.dk
www.khader.dk
www.marleneharpsoe.dk
www.statistikbanken.dk
www.ungdomsfront.dk
152

APPENDIKS
153

Bilag 1 – Introducerende brev til foreningerne.
Kære (formand/kvinde)
Vi retter henvendelse til dig, fordi vi i forbindelse med vores speciale på
sociologiuddannelsen, Aalborg Universitet, håber på at kunne indgå et samarbejde med
(foreningens navn).
Vores speciale sætter fokus på unge mennesker, der er medlemmer af et
ungdomspolitisk forening i Danmark. Der foreligger indtil videre ingen forskning på
dette område, hvilket forekommer os at være en mangel, idet alt tyder på, at de
ungdomspolitiske foreninger er et vigtigt rekrutteringsgrundlag for kommende
politikere. Specialet er udformet som en kvantitativ undersøgelse i form en
(forhåbentlig) landsdækkende internetbaseret spørgeskemaundersøgelse. I den
forbindelse håber vi at kunne få lov til at involvere Jeres medlemmer.
Målet for undersøgelsen er todelt. For det første ønsker vi at kunne give en omfattende
karakteristik af de unge medlemmer, i forhold til vigtige socioøkonomiske faktorer såsom
køn, alder, uddannelse m.m. Derudover har vi et ønske om at belyse de unges motiver for
deltagelse. Altså hvilke overvejelser de har gjort sig omkring deres medlemskab, inden
de gik ind i foreningen, hvilke tanker de gør sig nu, samt hvilken konkret anledning,
som gjorde udslaget for deres indmelding. Alt i alt håber vi, at det giver et meget
grundigt og fyldestgørende billede, af jeres og andre ungdomsforeningers medlemmer.
Udover at det naturligvis har en videnskabelig interesse for os, håber vi også, at
undersøgelsesresultaterne vil kunne give Jer nogle brugbare oplysninger om Jeres
medlemmer, som I vil kunne bruges i rekrutteringen af nye medlemmer, samt til nye
ideer internt i foreningen.
Der er naturligvis en masse logistik forbundet med en undersøgelse som denne, og vi har
en masse i forslag i den forbindelse. Vi påtager os selvfølgelig så meget af arbejdet
omkring dette som muligt, alt afhængig af hvor megen adgang I kan, og vil give os. Vi
håber at kunne påbegynde spørgeskemaundersøgelsen medio august, hvor mange
forventeligt vil være tilbage fra ferie.
Vi håber at I i (foreningens navn), vil tage denne henvendelse op til overvejelse, og vi vil
tillade os at henvende os telefonisk til Jer i næste uge (uge 30), for at drøfte muligheden
for et samarbejde.
154

Med venlig hilsen
Ditte Reinhold Pedersen & Louise Eriksen
Specialestuderende, Sociologiuddannelsen, Aalborg Universitet.
Specialevejleder,
Lars Skov Henriksen
Associate Professor i Sociologi, Aalborg Universitet.
155

Bilag 2 - Kodebog til Ungepolitik databasen
En egentlig manual indtastning forekommer for så vidt ikke, hvilket betyder at de
enkelte spørgeskemaer automatisk lagres i en forkodet database. Dette simplificerer
processen omkring kodning af data en del. Der er dog enkelte ”andet”-kategorier, som
skal efterkodes, dette er beskrevet herunder. Koderne til de enkelte spørgsmål kan ses i
bilag 3 – det anvendte spørgeskema i undersøgelsen.
Generelle retningslinier for kodningen er følgende:
Ved string-variable (andet kategorier): Der er kun plads til 40 karakterer, ikke
mere. Tjek at dette ikke er overskredet i enkelte string-variable under indtastningen.
Der skrives 0 i string-variablen, hvis respondenten ikke har tilføjelser, men har svaret
på andre dele af spørgsmålet. Der skrives 88 i string-variablen, hvis respondenten
overhovedet ikke har svaret på andre dele af spørgsmålet.
Kode 88: betyder altid ”besvarelse mangler”. Bruges endvidere hvor besvarelsen er
ubrugelig f.eks. hvis der er sat for mange eller gensidigt udelukkende kryds, eller
besvarelsen er utroværdig i et enkelt spørgsmål. Anvend koden ligeledes, hvis der er sat
2 eller flere krydser, hvor det kun er tilladt at sætte ét.
Kode 99: betyder altid ”ved ikke”. Skal være afkrydset i skema for at kunne bruges som
kode.
Sysmis – I SPSS betyder dette altid at spørgsmålet ikke er besvaret. Det eneste
spørgsmål som dette er relevant ved, er spørgsmål 33 og 34, som er de eneste spørgsmål,
hvor respondenterne kan vælge ikke at markere et svar til spørgsmålet.
Ved filterspørgsmål: Der er lavet flere filterspørgsmål i spørgeskemaet:
- I spørgsmål 4 ”Er din etniske baggrund dansk?” – ja= til spørgsmål 6, nej= til
spørgsmål 5 ”Hvad er din etniske baggrund?”.
- I spørgsmål 7 ” Hvad er din nuværende beskæftigelse?” – Skoleelev/studerende =
til spørgsmål 8, alle andre svarkategorier = til spørgsmål 11.
- I spørgsmål 8 ” Hvad studerer du?” - Lang videregående uddannelse (over 4 år) =
spørgsmål 9 ” Indenfor hvilken videnskabelig gren studerer du?” og 10 ”Hvilket
år påbegyndte du din uddannelse?”, alle andre svarkategorier = til spørgsmål 11.
156

- I spørgsmål 11 ”Hvad er din senest afsluttede skoleuddannelse?” – Ingen afsluttet
skole uddannelse = til spørgsmål 13, alle andre svarkategorier = til spørgsmål 12
”hvilket år afsluttede du din skoleuddannelse?”.
- I spørgsmål 13 ” Hvad er din seneste afsluttede erhvervsuddannelse ?” – Ingen
afsluttet erhvervsuddannelse = til spørgsmål 15, alle andre svarkategorier = til
spørgsmål 14 ”Hvilket år afsluttede du din erhvervsuddannelse?”.
- I spørgsmål 15 ”Hvilken ungdomspolitisk forening er du medlem af?” – ”Jeg er
ikke medlem af nogen ungdomspolitisk forening” = til slutskærm, alle andre
svarkategorier = til spørgsmål 16.
- I spørgsmål 36 ”Har du nogensinde overvejet at melde dig ud af din
ungdomspolitiske forening?” – Nej = til spørgsmål 38, Ja = til spørgsmål 37 ”Hvad
var årsagen til, at du overvejede at melde dig ud?”.
Ved ”andet”-kategorier: De indtastede svar i spm. Med andet-kategorier prøves så
vidt muligt indpasset i de forkodede kategorier. Hvis der derudover måtte være
væsentlige oversete kategorier, oprettes disse.
157

Bilag 3 – Spørgeskema anvendt i undersøgelsen
Tak fordi du tager dig tid til at besvare dette spørgeskema - dine svar vil indgå i en
stor landsdækkende undersøgelse omkring unge, som har valgt at være medlemmer
af ungdomspolitiske foreninger.
Dine svar vil blive behandlet fortroligt, og du vil optræde anonymt i undersøgelsen.
Skemaet består af forskellige spørgsmål omkring dig selv og dit medlemskab. Det
tager ca. 10 minutter at besvare. Du kommer videre i skemaet, ved at klikke på pilen
i nederste højre hjørne af skærmen. Du kan ligeledes bruge pilen i nederst venstre
hjørne, hvis du ønsker at gå tilbage og ændre din besvarelse.
Med venlig hilsen
Ditte Reinhold Pedersen & Louise Eriksen
Specialestuderende, sociologiuddannelsen, Aalborg Universitet
Indledningsvist vil vi gerne stille dig nogle spørgsmål om dig selv...
1. Hvad er dit køn?
(1) Mand
(2) Kvinde
2. Hvor gammel er du?
(14) 14 år eller derunder
(15) 15 år
(16) 16 år
(17) 17 år
(18) 18 år
(19) 19 år
(20) 20 år
158

(21) 21 år
(22) 22 år
(23) 23 år
(24) 24 år
(25) 25 år
(26) 26 år
(27) 27 år
(28) 28 år
(29) 29 år
(30) 30 år eller derover
3. Er du dansk statsborger?
(1) Ja
(2) Nej
4. Er din etniske baggrund dansk?
(1) Ja
(2) Nej
5. Angiv din etniske baggrund
____________________
6. Hvor stor er den by, du bor i?
(1) Land/Lille by (under 5.000 indbyggere)
(2) Mindre by (5.000-19.999 indbyggere)
(3) Mellemstor by (20.000-49.999 inbyggere)
(4) Større by (50.000-100.00 indbyggere)
(5) Storby (over 100.000 indbyggere)
(99) Ved ikke
7. Hvad er din nuværende beskæftigelse?
(1) Skoleelev/studerende
159

(2) Lærling/elev
(3) Ufaglært arbejder
(4) Faglært arbejder
(5) Lavere funktionær
(6) Højere funktionær
(7) Selvstændig
(8) På orlov
(9) Ikke i beskæftigelse
8. Hvad studerer du?
(1) 7. klasse eller derunder
(2) 8. klasse
(3) 9. klasse
(4) 10. klasse
(5) Gymnasial uddannelse (Studentereksamen, HF-eksamen, Højere
Handelseksamen (HHX) eller Højere Teknisk eksamen (HTX))
(6) Specialarbejderuddannelse
(7) HFG basisår
(8) Anden faglig uddannelse
(9) Kort videregående uddannelse (under 3 år)
(10) Mellemlang videregående uddannelse (3-4 år)
(11) Lang videregående uddannelse (over 4 år)
9. Indenfor hvilken videnskabelig gren studerer du?
(1) Humaniora
(2) Naturvidenskabelig
(3) Samfundsvidenskabelig
10. Hvilket år påbegyndte du din uddannelse ?
____
160

11. Hvad er din seneste afsluttede skoleuddannelse ?
(1) Ingen afsluttet skoleuddannelse
(2) 9. klasse
(3) 10. klasse
(4) Studentereksamen eller HF
(5) Højere Handelseksamen (HHX, HG)
(6) Højere Teknisk eksamen (HTX)
12. Hvilket år afsluttede du din skoleuddannelse ?
____
13. Hvad er din seneste afsluttede erhvervsuddannelse ?
(1) Ingen afsluttet erhvervsuddannelse
(2) Specialarbejderuddannelse/EFG-basisår
(3) Fuldført lærlinge- eller EFG-uddannelse
(4) Anden faglig uddannelse
(5) Kort videregående uddannelse (under 3 år)
(6) Mellemlang videregående uddannelse (3-4 år)
(7) Lang videregående uddannelse (over 4 år)
(88) Andet __________
14. Hvilket år afsluttede du din erhvervsuddannelse ?
____
Nu vil vi gerne stille dig nogle spørgsmål omkring din tilknytning til en
ungdomspolitisk forening...
15. Hvilken ungdomspolitisk forening er du medlem af ?
(1) Radikal Ungdom
(2) Konservativ Ungdom
161

(3) Socialdemokratisk Ungdom
(4) Socialistisk Folkepartis Ungdom
(5) Venstres Ungdom
(6) Dansk Folkepartis Ungdom
(7) Kristendemokratisk Ungdom
(8) Socialistisk UngdomsFront
(9) Jeg er ikke medlem af en ungdomspolitisk forening
16. Hvilket år meldte du dig ind i din ungdomspolitiske forening ? (Hvis du har
været medlem flere gange, skriv da årstallet for din første indmeldelse)
____
17. Har du været medlem udafbrudt, siden du meldte dig ind i din
ungdomspolitiske forening første gang ?
(1) Ja
(2) Nej
18. Hvor mange møder/arrangementer har du deltaget i inden for foreningen
de sidste 3 måneder ?
(1) Ingen møder/arrangementer
(2) 1-3 møder/arrangementer
(3) Mere end 3 møder/arrangementer
(99) Ved ikke
19. Hvilke former for aktiviteter har du deltaget i inden for foreningen i løbet
af det sidste år ?
(1) Ingen aktiviteter
(2) Uddelt foreningsmateriale
(3) Hvervet nye foreningsmedlemmer
162

(4) Opstillet til en tillidspost (f.eks. formand i lokalafdeling, kasserer, udvalgspost
e.l.)
(5) Været med til at formulere politiske forslag til vedtagelse i foreningen
(6) Deltaget i lokalforeningens årlige generalforsamling
(7) Deltaget i aktiviteter i landsforeningen
(8) Deltaget i foreningens sociale og kulturelle arrangementer
(9) Deltaget i udvalgsarbejde på lokalt plan
(10) Deltaget i udvalgsarbejde på landsplan
(11) Skrevet læserbreve om foreningens politik
(88) Andet
20. Hvor aktiv synes du selv, du er i foreningen ?
(1) Slet ikke aktiv
(2) Lidt aktiv
(3) Noget aktiv
(4) Meget aktiv
21. Besidder du en tillidspost i foreningen ? (F.eks. formand i lokalafdeling,
kasserer, udvalgspost e.l.)
(1) Ja
(2) Nej
22. Hvor mange timer bruger du gennemsnitligt på foreningens aktiviteter i
løbet af en typisk måned ?
(1) 0 timer
(2) 1-5 timer
(3) 6-10 timer
(4) 11 timer eller mere
(99) Ved ikke
Nu vil vi gerne stille dig nogle spørgsmål omkring dine forældre og deres politiske
163

engagement...
23. Hvad er din mors seneste afsluttede skoleuddannelse?
(Her tænkes på den kvindelige forældrefigur, som du har haft mest med at gøre
gennem din opvækst)
(1) Ingen afsluttet skoleuddannelse
(2) 7. klasse
(3) 9. klasse
(4) 10. klasse
(5) Realeksamen
(6) Studentereksamen eller HF
(7) Højere Handelseksamen (HHX, HG)
(8) Højere Teknisk eksamen (HTX)
(99) Ved ikke
24. Hvad er din mors seneste afsluttede erhvervsuddannelse?
(1) Ingen afsluttet erhvervsuddannelse
(2) Specialarbejderuddannelse/EFG-basisår
(3) Fuldført lærlinge- eller EFG-uddannelse
(4) Anden faglig uddannelse
(5) Kort videregående uddannelse (under 3 år)
(6) Mellemlang videregående uddannelse (3-4 år)
(7) Lang videregående uddannelse (over 4 år)
(88) Andet
(99) Ved ikke
25. Hvad er din fars seneste afsluttede skoleuddannelse?
(Her tænkes på den mandlige forældrefigur, som du har haft mest med at gøre
gennem din opvækst)
(1) Ingen afsluttet skoleuddannelse
(2) 7. klasse
(3) 9. klasse
(4) 10. klasse
164

(5) Realeksamen
(6) Studentereksamen eller HF
(7) Højere Handelseksamen (HHX, HG)
(8) Højere Teknisk eksamen (HTX)
(99) Ved ikke
26. Hvad er din fars seneste afsluttede erhvervsuddannelse?
(1) Ingen afsluttet erhvervsuddannelse
(2) Specialarbejderuddannelse/EFG-basisår
(3) Fuldført lærlinge- eller EFG-uddannelse
(4) Anden faglig uddannelse
(5) Kort videregående uddannelse (under 3 år)
(6) Mellemlang videregående uddannelse (3-4 år)
(7) Lang videregående uddannelse (over 4 år)
(88) Andet
(99) Ved ikke
27. Er der nogen i din nære familie, som er, eller har været, politisk aktive ?
(Det kan være i politiske partier, fagforeninger o.l.)
(1) Ja
(2) Nej
(99) Ved ikke
28. Hvilket parti stemte din mor på ved sidste Folketingsvalg i 2005?
(1) Socialdemokraterne
(2) Det Radikale Venstre
(3) Det Konservative Folkeparti
(4) Centrumdemokraterne
(5) Socialistisk Folkeparti
(6) Kristendemokraterne
(7) Minoritetspartiet
(8) Dansk Folkeparti
(9) Venstre
165

(10) Enhedslisten
(11) Andre opstillede partier/lister
(12) Hun stemte ikke
(13) Hun stemte blankt
(99) Ved ikke
(14) Det ønsker jeg ikke at svare på
29. Hvilket parti stemte din far på ved sidste Folketingsvalg i 2005?
(1) Socialdemokraterne
(2) Det Radikale Venstre
(3) Det Konservative Folkeparti
(4) Centrumdemokraterne
(5) Socialistisk Folkeparti
(6) Kristendemokraterne
(7) Minoritetspartiet
(8) Dansk Folkeparti
(9) Venstre
(10) Enhedslisten
(11) Andre opstillede partier/lister
(12) Han stemte ikke
(13) Han stemte blankt
(99) Ved ikke
(14) Det ønsker jeg ikke at svare på
30. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn ?
a. Mine forældre har ofte
opfordret mig til at følge
med i den politiske debat i
medierne
Helt enig enig
166
Hverken
enig eller
uenig
Uenig
Helt
uenig
(1) (2) (3) (4) (5)
b. Mine forældre opfordrede (1) (2) (3) (4) (5)

mig direkte til at melde mig
ind i en ungdomspolitisk
forening
c. Vi har ofte diskuteret
politik i mit barndomshjem
d. Mine forældre har i tidens
løb taget mig med til
politiske møder og/eller
arrangementer
Helt enig enig
167
Hverken
enig eller
uenig
Uenig
Helt
uenig
(1) (2) (3) (4) (5)
(1) (2) (3) (4) (5)
De følgende spørgsmål vil omhandle, hvilke tanker du har gjort dig, om dit
medlemskab af din ungdomspolitiske forening...
31. Hvad var den konkrete anledning til, at du meldte dig ind i en
ungdomspolitisk forening (Angiv den primære hændelse som gjorde, at du
besluttede dig for at melde dig ind)
(1) Jeg blev opfordret af venner, familie og/eller kollegaer
(2) Jeg fik en direkte henvendelse fra et partimedlem
(3) Jeg fik udleveret en indmeldingsblanket
(4) Jeg meldte mig ind efter en debat i medierne omkring et politisk emne (F.eks. en
debat om fremtidens velfærd e.l.)
(5) Jeg meldte mig ind efter en samfundsmæssig begivenhed (F.eks. en
naturkatastrofe, en terrorhandling, en krigshandling e.l.)
(6) Jeg måtte reagere på uretfærdighed/urimelighed
(7) Jeg måtte reagere på en hændelse i min egen eller mine pårørendes situation
(8) Jeg læste om foreningen på nettet
(9) Det udsprang af job/uddannelse
(10) Det udsprang af medlemskab af en anden forening
(11) Jeg fik tid tilovers
(12) Det var et tilfælde
(88) Andet __________

(99) Ved ikke
Udover at der kunne være en konkret anledning til indmeldelse, kunne der
også være en eller flere motivationsfaktorer, som var styrende for din
indmeldelse...
32. Vælg den vigtigste motivationsfaktor, som var styrende for dit medlemskab
(1) Partiets leder/ledelse
(2) Partiets ideologi
(3) Partiets konkrete landspolitik
(4) Partiets konkrete lokalpolitik
(5) Venner/familie eller kollegaer som også er medlemmer
(6) Påvirkning fra fagforening, erhvervsorganisationer e.l.
(7) For at få mere information om politik
(8) Ønske om at gøre politisk karriere
(9) Ønske om at få indflydelse på partiets politik
(10) Mulighed for at kunne deltage i foreningens sociale arrangementer
(11) For at støtte foreningen
(12) For at støtte folkestyret
(88) Andet
(99) Ved ikke
33. Vælg den anden vigtigste motivationsfaktor, som var styrende for dit medlemskab
(1) Partiets leder/ledelse
(2) Partiets ideologi
(3) Partiets konkrete landspolitik
(4) Partiets konkrete lokalpolitik
(5) Venner/familie eller kollegaer som også er medlemmer
(6) Påvirkning fra fagforening, erhvervsorganisationer e.l.
(7) For at få mere information om politik
(8) Ønske om at gøre politisk karriere
(9) Ønske om at få indflydelse på partiets politik
(10) Mulighed for at kunne deltage i foreningens sociale arrangementer
(11) For at støtte foreningen
168

(12) For at støtte folkestyret
(88) Andet
(99) Ved ikke
34. Vælg den tredje vigtigste motivationsfaktor, som var styrende for dit medlemskab
(1) Partiets leder/ledelse
(2) Partiets ideologi
(3) Partiets konkrete landspolitik
(4) Partiets konkrete lokalpolitik
(5) Venner/familie eller kollegaer som også er medlemmer
(6) Påvirkning fra fagforening, erhvervsorganisationer e.l.
(7) For at få mere information om politik
(8) Ønske om at gøre politisk karriere
(9) Ønske om at få indflydelse på partiets politik
(10) Mulighed for at kunne deltage i foreningens sociale arrangementer
(11) For at støtte foreningen
(12) For at støtte folkestyret
(88) Andet
(99) Ved ikke
35. I det nedenstående bedes du tage stilling til, hvor enig eller uenig er du i
følgende udsagn...
a. Jeg interesserer mig mest
for de politiske mærkesager,
som vedrører mit eget liv og
min egen situation
b. Jeg synes, at den politiske
debat i dag er blevet alt for
sagsorienteret, og jeg så
hellere partiernes
ideologiske fundament blive
trukket frem i debatten igen
Helt enig Enig
169
Hverken
enig eller
uenig
Uenig
Helt
uenig
(1) (2) (3) (4) (5)
(1) (2) (3) (4) (5)

c. For mig betyder det
sociale samvær i foreningen
lige så meget som det
politiske
d. Gennem mit medlemskab
af en ungdomspolitisk
forening opnår jeg en indsigt
i og viden om politik, som
jeg ikke ville kunne få andre
steder
e. Jeg er personligt aktiv i
en politisk forening, men jeg
synes ikke, at det er en
forpligtigelse, man har som
samfundsborger
Helt enig Enig
170
Hverken
enig eller
uenig
Uenig
Helt
uenig
(1) (2) (3) (4) (5)
(1) (2) (3) (4) (5)
(1) (2) (3) (4) (5)
I det nedenstående bedes du tage stilling til, hvor enig eller uenig er du i
følgende udsagn...
f. Vejen til en politisk
karriere går gennem en
ungdomspolitisk forening
g. For mig er det vigtigere,
at vi får gennemført partiets
politik generelt, så det
kommer andre til gode, end
at mine egne mærkesager
bliver gennemført
Helt enig Enig
Hverken
enig eller
uenig
Uenig
Helt
eunig
(1) (2) (3) (4) (5)
(1) (2) (3) (4) (5)

h. Jeg tror ikke, at
demokratiet i Danmark
mister sin betydning,
selvom der generelt set ikke
er ret mange unge, som er
medlemmer af en
ungdomspolitisk forening
i. Jeg arbejder for at sætte
mit personlige præg på
partiets politik
j. Målet med mit
medlemskab er på sigt at
skabe mig en politisk
karriere
Helt enig Enig
171
Hverken
enig eller
uenig
Uenig
Helt
eunig
(1) (2) (3) (4) (5)
(1) (2) (3) (4) (5)
(1) (2) (3) (4) (5)
I det nedenstående bedes du tage stilling til, hvor enig eller uenig er du i
følgende udsagn...
k. Jeg synes, at der mellem
foreningerne fra de
forskellige partier i mit
lokalområde, let kan opstå
en stemning af, at det er "os
imod de andre"
l. For mig har
lederen/ledelsen af det
moderparti, som min
ungdomspolitiske forening
Helt enig Enig
Hverken
enig eller
uenig
Uenig
Helt
uenig
(1) (2) (3) (4) (5)
(1) (2) (3) (4) (5)

tilhører, afgørende
betydning for mit
medlemskab
m. Jeg arbejder personligt
for, at mit parti holder fokus
på sine ideologiske værdier
n. I min familie har vi en
tradition for at være knyttet
til det parti, som min
ungdomspolitiske forening
repræsenterer
o. I min ungdomspolitiske
forening har jeg knyttet
nogle venskaber, som jeg
ikke tror, jeg ville have
kunnet knytte andre steder
Helt enig Enig
172
Hverken
enig eller
uenig
Uenig
Helt
uenig
(1) (2) (3) (4) (5)
(1) (2) (3) (4) (5)
(1) (2) (3) (4) (5)
I det nedenstående bedes du tage stilling til, hvor enig eller uenig er du i
følgende udsagn...
p. For mig er mit
medlemskab nærmest en
nødvendighed, da mange af
mine
medstuderende/kollegaer/ve
nner er politisk aktive
q. Gennem mit medlemskab
får jeg skabt et netværk til
Helt enig Enig
Hverken
enig eller
uenig
Uenig
Helt
uenig
(1) (2) (3) (4) (5)
(1) (2) (3) (4) (5)

etablerede politikere, som
jeg tror, vil komme mig til
gavn senere hen
r. For mig har
lederen/ledelsen af min
ungdomspolitiske forening
stor betydning for mit
medlemskab
Helt enig Enig
173
Hverken
enig eller
uenig
Uenig
Helt
uenig
(1) (2) (3) (4) (5)
36. Har du nogensinde overvejet at melde dig ud af din ungdomspolitiske
forening?
(1) Ja
(2) Nej
37. Hvad var årsagen til, at du overvejede at melde dig ud?
(1) Jeg havde ikke rigtig tid længere
(2) Det var ikke længere interessant
(3) Jeg fik ikke mine forventninger opfyldt
(4) Jeg fik ikke gjort min indflydelse gældende i samme grad som jeg havde håbet
(5) Jeg var utilfreds med ledelsen i lokalafdelingen
(6) Jeg var utilfreds med landspolitikken
(7) Jeg faldt ikke godt til i min afdeling
(8) Det blev for useriøst i afdelingen
(88) Andet __________
38. Hvad ville du savne mest, hvis du ikke længere var medlem af en
ungdomspolitisk forening?
(1) Jeg ville savne ikke længere at have indflydelse på foreningens politik
(2) Jeg ville mangle den politiske indsigt, som medlemskabet giver mig

(3) Jeg ville savne det sociale sammenhold i foreningen
(4) Jeg ville savne de politiske aktiviteter/møder/happenings
(88) Andet __________
Her til sidst har vi nogle enkelte spørgsmål omkring dit syn på Folketingets
sammensætning...
39. Hvor væsentligt mener du det er, at Folketinget som helhed afspejler
befolkningens sammensætning med hensyn til:
Meget
Helt
Væsentlig Hverken/ Uvæsentli
væsentlig
uvæsentli
t eller gt
t
gt
a. Alder (1) (2) (3) (4) (5)
b. Køn (1) (2) (3) (4) (5)
c. Politiske holdninger (1) (2) (3) (4) (5)
d. Uddannelse (1) (2) (3) (4) (5)
e. Etnisk baggrund (1) (2) (3) (4) (5)
Spørgsmål 40.
Synes du det er et
demokratisk problem, hvis
Folketingets medlemmer
ikke afspejler befolkningens
sammensætning generelt?
I høj grad
I nogen
grad
174
Hverken/
eller
I mindre
grad
Slet ikke
(1) (2) (3) (4) (5)

Dette var det sidste spørgsmål i denne undersøgelse. Dine svar er nu gemt i vores
database. Vi vil gerne sige dig mange tak, for at have taget dig tid til at besvare vores
spørgsmål.
Du kommer ud af skemaet, ved at klikke på krydset nederst i højre hjørne.
Med venlig hilsen
Ditte Reinhold Pedersen & Louise Eriksen
175

Bilag 4 – Mails udsendt fra de respektive foreninger ifm. undersøgelsen
DSU:
Kære (medlemmets for- og efternavn)
Vi har i DSU indgået et samarbejde med to specialestuderende på sociologiuddannelsen
ved Aalborg Universitet, og vi vil gerne opfordre dig til at medvirke i deres undersøgelse
vedrørende medlemskab af en ungdomspolitik forening.
Undersøgelsen handler mere konkret om, hvordan du blev medlem, og hvad der
motiverer dig i dit medlemskab. Undersøgelsen er landsdækkende, og én af de første af
sin art, hvorfor dit bidrag er uundværligt. Du vil være anonym i undersøgelsen og din
besvarelse vil blive behandlet fortroligt.
Da DSU ser dette som en stor mulighed for at få større indsigt i unge medlemmer af
politiske foreninger generelt, og i DSUs medlemmer i særdeleshed, vil vi kraftigt
opfordre dig til at deltage i undersøgelsen, ved at klikke på nedenstående link:
http://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=QSG2D7363295
Har du nogen spørgsmål er du velkommen til at kontakte Valdemar Pustelnik på DSU´s
Landsforbund på telefon 72300880.
Med venlig hilsen
DSU
176

DFU:
Kære medlem
Vi har i Dansk Folkepartis Ungdom indgået et samarbejde med to specialestuderende på
sociologiuddannelsen ved Aalborg Universitet. DFU har i dette samarbejde indvilliget i
at involvere Jer medlemmer i en undersøgelse vedrørende medlemskab af en
ungdomspolitisk forening. Vi vil derfor gerne opfordre dig til at medvirke i denne
undersøgelse.
Undersøgelsen handler mere konkret om, hvordan du blev medlem, og hvad der
motiverer dig i dit medlemskab. Undersøgelsen er landsdækkende, og én af de første af
sin art, hvorfor dit bidrag vil være af stor betydning. Du vil være fuldstændig anonym i
undersøgelsen - også i forhold til undertegnede og din besvarelse vil blive behandlet
fortroligt af de to specialestuderende.
Da DFU ser dette som en stor mulighed for at sætte større fokus på de ungdomspolitiske
foreninger, vil vi meget gerne opfordre dig til at deltage i undersøgelsen, ved at klikke på
nedenstående link:
http://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=QSG2D7363295
De venligste hilsner
På vegne af DFUs Hovedbestyrelse
Marlene Harpsøe
Politisk Næstformand
Dansk Folkepartis Ungdom
Tlf. 30 22 03 08
Mail: marlene@dfu-nettet.dk
177

SFU:
Kære medlem
Vi har i Socialistisk Folkepartis Ungdom indgået et samarbejde med to
specialestuderende på sociologiuddannelsen ved Aalborg Universitet. SFU har i dette
samarbejde indvilliget i at involvere jer medlemmer i en undersøgelse vedrørende
medlemskab af en ungdomspolitisk forening. Vi vil derfor gerne opfordre dig til at
medvirke i denne undersøgelse.
Undersøgelsen handler mere konkret om, hvordan du blev medlem, og hvad der
motiverer dig i dit medlemskab. Undersøgelsen er landsdækkende, og én af de første af
sin art, hvorfor dit bidrag vil være af stor betydning. Du vil være fuldstændig anonym i
undersøgelsen - også i forhold til undertegnede og din besvarelse vil blive behandlet
fortroligt af de to specialestuderende.
Da SFU ser dette som en stor mulighed for at sætte større fokus på de ungdomspolitiske
foreninger, vil vi meget gerne opfordre dig til at deltage i undersøgelsen, ved at klikke på
nedenstående link:
Med venlig hilsen
Ledelsen i SFU
http://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=QSG2D7363295
178

RU:
Kære medlem
Vi har i RU indgået et samarbejde med to specialestuderende på sociologiuddannelsen
ved Aalborg Universitet, og vi vil gerne opfordre dig til at medvirke i deres undersøgelse
vedrørende medlemskab af en ungdomspolitik forening.
Undersøgelsen handler mere konkret om, hvordan du blev medlem, og hvad der
motiverer dig i dit medlemskab. Undersøgelsen er landsdækkende, og én af de første af
sin art, hvorfor dit bidrag er uundværligt. Du vil være anonym i undersøgelsen og din
besvarelse vil blive behandlet fortroligt.
Da RU ser dette som en stor mulighed for at få større indsigt i unge medlemmer af
politiske foreninger generelt, og i RUs medlemmer i særdeleshed, vil vi kraftigt opfordre
dig til at deltage i undersøgelsen, ved at klikke på nedenstående link:
http://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=QSG2D7363295
Med venlig hilsen
Ledelsen i Radikal Ungdom
Nadja Christy
Sekretariatsleder for Radikal Ungdom af 1994
Radikal Ungdom
Ny Kongensgade 18, 5.tv.
1557 København V
tlf. 3313 0231
Sekretariatet har åbent mandag 16-20 og fredag 9-17
179

SUF:
Kære medlem
Vi har i SUF indgået et samarbejde med to specialestuderende på sociologiuddannelsen
ved Aalborg Universitet, og vi vil gerne opfordre dig til at medvirke i deres undersøgelse
vedrørende medlemskab af en ungdomspolitik forening.
Undersøgelsen handler mere konkret om, hvordan du blev medlem, og hvad der
motiverer dig i dit medlemskab. Undersøgelsen er landsdækkende, og én af de første af
sin art, hvorfor dit bidrag er uundværligt. Du vil være anonym i undersøgelsen og din
besvarelse vil blive behandlet fortroligt.
Da SUF ser dette som en stor mulighed for at få større indsigt i
medlemssammensætningen i politiske foreninger generelt, og i særdeleshed i SUFs
medlemssammensætning og medlemmernes sociale grupperinger, vil vi kraftigt opfordre
dig til at deltage i undersøgelsen, ved at klikke på nedenstående link:
Med venlig hilsen
SUFs ledelse
Her indsættes link
180

VU:
Kære medlem
Vi har i Venstres Ungdom indgået et samarbejde med to specialestuderende på
sociologiuddannelsen ved Aalborg Universitet, og vi vil gerne opfordre dig til at medvirke
i deres undersøgelse vedrørende medlemskab af en ungdomspolitisk forening.
Undersøgelsen handler mere konkret om, hvordan du blev medlem, og hvad der
motiverer dig i dit medlemskab. Undersøgelsen er landsdækkende, og én af de første af
sin art, hvorfor dit bidrag vil være af stor betydning. Du vil være anonym i
undersøgelsen og din besvarelse vil blive behandlet fortroligt.
Da Venstres Ungdom ser dette som en stor mulighed for at få større indsigt i unge
medlemmer af politiske foreninger generelt, og i Venstres Ungdoms medlemmer i
særdeleshed, vil vi meget gerne opfordre dig til at deltage i undersøgelsen, ved at klikke
på nedenstående link:
Med venlig hilsen
Jens Kristian Lütken
Landssekretær
http://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=QSG2D7363295
181

KU:
Hej (medlemmets fornavn),
Vi har valgt at indgå et samarbejde med to specialestuderende på sociologiuddannelsen
ved Aalborg Universitet. KU har i dette samarbejde indvilliget i at involvere dig i en
undersøgelse vedrørende medlemskab af en ungdomspolitisk forening. Vi håber du har
lyst til at bruge 5 min. på at deltage i undersøgelsen
Undersøgelsen handler mere konkret om, hvordan du blev medlem, og hvad der
motiverer dig i dit medlemskab. Undersøgelsen er landsdækkende, og én af de første af
sin art, hvorfor dit bidrag vil være af stor betydning. Du vil være fuldstændig anonym i
undersøgelsen - også i forhold til KU og din besvarelse vil blive behandlet fortroligt af de
to specialestuderende.
Da KU ser dette som en stor mulighed for at sætte større fokus på de ungdomspolitiske
foreninger, vil vi meget gerne opfordre dig til at deltage i undersøgelsen, ved at klikke på
nedenstående link:
http://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=QSG2D7363295
Hvis du har yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på
info@konservativungdom.dk
Med venlig hilsen
Konservativ Ungdom
182

KDU:
Kære medlem
Vi har i Kristendemokratisk Ungdom (KDU) indgået et samarbejde med to
specialestuderende på sociologiuddannelsen ved Aalborg Universitet, og vi vil gerne
opfordre dig til at medvirke i deres undersøgelse vedrørende medlemskab af en
ungdomspolitisk forening.
Undersøgelsen handler mere konkret om, hvordan du blev medlem, og hvad der
motiverer dig i dit medlemskab. Undersøgelsen er landsdækkende, og én af de første af
sin art, hvorfor dit bidrag er uundværligt. Du vil være anonym i undersøgelsen og din
besvarelse vil blive behandlet fortroligt.
Da KDU ser dette som en stor mulighed for at få større indsigt i unge medlemmer af
politiske foreninger generelt, og i KDU's medlemmer i særdeleshed, vil vi kraftigt
opfordre dig til at deltage i undersøgelsen, ved at klikke på nedenstående link:
http://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=QSG2D7363295
Med venlig hilsen
Kristendemokratisk Ungdom
183

Bilag 5 – Detaljeret bortfaldsoversigt
Forening Antal medemmerMailadresser %-del Retur Nået Besvaret Svarprocent
DFU Fortroligt 47,38 58 186 91 48,92
VU 1587 1476 93,01 25 1451 504 34,73
SUF 948 819 86,29 137 682 252 36,95
DSU 1990 2597 449 2148 675 31,42
KU 1489 1295 86,97 159 1136 372 32,75
RU 989 857 86,65 73 784 278 35,46
SFU 2391 2034 85,07 266 1768 246 13,91
KDU 575 239 41,57 31 208 61 29,33
Observationer fra start (urenset) 2986
Renset:
Ikke besvaret men stadig registreret 229
Frataget pga alder 126
Frafaldet før grænsevariabel 124
Useriøse besvarelser 9
Folk som eksplicit siger de kun er støttemedlemmer 3
(ikke at forveksle med passive medlemmer)
Ikke medlemmer af forening 16
I alt 2479
184

Bilag 6 – Indekskonstruktion af koll1
Til indekset omkring de fællesskabsrelaterede kollektive motiver (koll1), er følgende
variable anvendt:
35c. For mig betyder det sociale samvær i foreningen lige så meget som det politiske
Scoregivning:
- Helt enig: 10
- Enig: 8
- Hverken enig eller uenig: 5
- Uenig: 2
- Helt uenig 0
35d. Gennem mit medlemskab af en ungdomspolitisk forening opnår jeg en indsigt i og
viden om politik, som jeg ikke ville kunne få andre steder
Scoregivning:
- Helt enig: 10
- Enig: 8
- Hverken enig eller uenig: 5
- Uenig: 2
- Helt uenig 0
35o. I min ungdomspolitiske forening har jeg knyttet nogle venskaber, som jeg ikke tror,
jeg ville have kunnet knytte andre steder
Scoregivning:
- Helt enig: 10
- Enig: 8
- Hverken enig eller uenig: 5
- Uenig: 2
- Helt uenig 0
38. Hvad ville du savne mest, hvis du ikke længere var medlem af en ungdomspolitisk
forening?
Scoregivning:
- Jeg ville savne ikke længere at have indflydelse på foreningens politik: 0
- Jeg ville mangle den politiske indsigt, som medlemskabet giver mig: 0
- Jeg ville savne det sociale sammenhold i foreningen: 10
185

- Jeg ville savne de politiske aktiviteter/møder/happenings: 8
- Savne at støtte foreningen: 0
- Ingenting: 0
- Andet: SYSMIS
Derefter er indekset rekodet (til koll1_re), hvor følgende scores er kollapset til nye
kategorier:
Score 0-5: 0, 2, 4, 5
Score 6-10: 6, 7, 8, 9, 10
Score 11-15: 12, 13, 14, 15
Score 16-20: 16, 17, 18 ,19, 20
Score 21-25: 21, 22, 23, 24, 25
Score 26-30: 26, 27, 28, 29, 30
Score 31-35: 31, 32, 33, 34, 35
Score 36-40: 36, 38, 40
186

Bilag 7 – Indekskonstruktion af indind2
Til indekset omkring de individualistiske motiver (indind2), er følgende variable
anvendt:
35i. Jeg arbejder for at sætte mit personlige præg på partiets politik
Scoregivning:
- Helt enig: 10
- Enig: 8
- Hverken enig eller uenig: 5
- Uenig: 2
- Helt uenig 0
35j. Målet med mit medlemskab er på sigt at skabe mig en politisk karriere
Scoregivning:
- Helt enig: 10
- Enig: 8
- Hverken enig eller uenig: 5
- Uenig: 2
- Helt uenig 0
35q. Gennem mit medlemskab får jeg skabt et netværk til etablerede politikere, som jeg
tror, vil komme mig til gavn senere hen
Scoregivning:
- Helt enig: 10
- Enig: 8
- Hverken enig eller uenig: 5
- Uenig: 2
- Helt uenig 0
Derefter er indekset rekodet (til ind2_re), hvor følgende scores er kollapset til nye
kategorier:
Score 0-5: 0, 2, 4, 5
Score 6-10: 6, 7, 8, 9, 10
Score 11-15: 12, 13, 14, 15
Score 16-20: 16, 17, 18, 20
Score 21-25: 21, 22, 23, 24, 25
187

Score 26-30: 26, 28, 30
188

Bilag 8 – Indekskonstruktion af polsoc
Til indekset omkring politisk socialisering (polsoc1), er følgende variable anvendt:
Spm.27 Er der nogen i din nære familie, som er, eller har været, politisk aktive?
Scoregivning:
- Ja 10
- Nej 0
- Ved ikke SYSMISS
Spm.28 ”Hvilket parti stemte din mor på ved sidste Folketingsvalg i 2005?”
Spm.29 ” Hvilket parti stemte din far på ved sidste Folketingsvalg i 2005?”
Scoregivning:
Begge forældre stemmer på det moderparti, som den unges forening ”tilhører”: 20
Én af forældrene stemmer på det moderparti, som den unges forening ”tilhører”: 10
30a. a. Mine forældre har ofte opfordret mig til at følge med i den politiske debat i
medierne
Scoregivning:
- Helt enig: 10
- Enig: 8
- Hverken enig eller uenig: 5
- Uenig: 2
- Helt uenig 0
30b. Mine forældre opfordrede mig direkte til at melde mig ind i en ungdomspolitisk
forening
Scoregivning:
- Helt enig: 10
- Enig: 8
- Hverken enig eller uenig: 5
- Uenig: 2
- Helt uenig 0
30c. Vi har ofte diskuteret politik i mit barndomshjem
Scoregivning:
- Helt enig: 10
189

- Enig: 8
- Hverken enig eller uenig: 5
- Uenig: 2
- Helt uenig 0
30d. Mine forældre har i tidens løb taget mig med til politiske møder og/eller
arrangementer
Scoregivning:
- Helt enig: 10
- Enig: 8
- Hverken enig eller uenig: 5
- Uenig: 2
- Helt uenig 0
Derefter er indekset rekodet (til polsocre), hvor følgende scores er kollapset til nye
kategorier:
Score 0-10: 0, 2, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10
Score 11-20: 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20
Score 21-30: 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30
Score 31-40: 31, 32, 33, 34, 35, 36, 37, 38, 39, 40
Score 41-50: 41, 42, 43, 44, 45, 46, 47, 48, 49, 50
Score 51-60: 51, 52, 53, 54, 55, 56, 57, 58, 59, 60
Score 61-70: 61, 62, 63, 64, 65, 66, 68, 70
Scoregivningen er foretaget efter overvejelser omkring, hvor meget det skal vægte, hvad
de unge selv siger i spm.30a-d, i forhold til hvad de rent faktisk gør. Det er vist i
analysen, at de unge ikke i så høj grad mener, at de er blevet påvirket af deres forældre,
men at de til trods herfor rent faktisk tilhører de foreninger, som deres forældre
stemmer på. Derfor giver det eksempelvis 20 point, hvis begge forældre stemmer på det
moderparti, som de unges forening ”tilhører”.
190

Bilag 9 – Konstruktion af variable i forbindelse med regressionsanalyse
For at kunne bruge de enkelte variable til regressionsanalysen, er de rekodet således at
referencegruppen altid står som sidste kategori. Den afhængige variabel er derudover
rekodet til dummy. De nye variable rekodet så den sidste kategori refererer til baseline,
ser således ud:
Det fællesskabsorienterede indeks:
Køn → Køn: Mand = 1, Kvinde = 2
Akse → aksereg: Venstrefløjen = 1, Højrefløjen = 2, Midten = 3
Aktiv2 → aktivreg: Meget aktiv = 1, aktiv = 2, passiv = 3
Spm8 → studiereg: 7. klasse eller derunder = 1, 8. klasse = 2, 9. klasse = 3, 10. klasse =
4, Gymnasial uddannelse = 5, Specialarbejderuddannelse = 6, HGF basisår = 7, Anden
faglig uddannelse = 8, Kort videregående uddannelse = 9, Lang videregående
uddannelse = 10 Mellemlang videregående uddannelse = 11
Det karriereorienterede indeks:
Køn → Køn: Mand = 1, Kvinde = 2
Akse → aksereg: Midten = 1, Højrefløjen = 2, Venstrefløjen = 3
Spm8 → studiereg: Skoleuddannelse = 1, Gymnasial uddannelse = 2, Faglig
uddannelse = 3, Kort videregående uddannelse = 4, Lang videregående uddannelse = 5
Mellemlang videregående uddannelse = 6
Aktiv2 → aktivreg: Meget aktiv = 1, aktiv = 2, passiv = 3
Det politiske socialiseringsindeks:
Køn → Køn: Kvinde = 1, Mand = 2
Spm8 → studiereg: Skoleuddannelse = 1, Gymnasial uddannelse = 2, Faglig
uddannelse = 3, Kort videregående uddannelse = 4, Lang videregående uddannelse = 5
Mellemlang videregående uddannelse = 6
Forening → polfore_re_reg: RU = 1, KU = 2, DSU = 3, SFU= 4, VU = 5, Ikke medlem=
6, KDU = 7, SUF = 8, DFU = 9.
Akse → aksereg: Venstrefløjen = 1, Midten = 2, Højrefløjen = 3
191

192