PÅ SPORET AF DANMARKS KOMMENDE POLITIKERE - SUF

Som det fremgår af figuren, udgør de socioøkonomiske ressourcer og forældrenes
påvirkning to bagvedliggende elementer af den politiske deltagelse. Disse to elementer
påvirker imidlertid ikke den politiske deltagelse direkte, idet påvirkningen sker gennem
de unges politiske standpunkt, de motiver og den anledning som den unge måtte have
for sit medlemskab af en ungdomspolitisk forening. De to elementer kan således siges at
have en indirekte indvirkning på den politiske deltagelse.
Af teoridiskussionen fremgik det, at de socioøkonomiske ressourcer bl.a. dækker over
medlemmernes kulturelle og sociale kapitalsammensætning, og at disse to parametre
ifølge Martinussen, især lader til at have afgørende indflydelse på den politiske
deltagelse. I denne undersøgelse bliver disse to kapitalformer således afgørende
parametre for, hvorledes der er tale om et ressourcestærkt eller ressourcesvagt medlem.
Det skal i den sammenhæng pointeres, at de unge der her vil blive betragtet som
ressourcestærke ud fra deres mængde af de to kapitalformer, ikke nødvendigvis vil
kunne anses som ressourcestærke i andre sammenhænge. Således kan det tænkes, at de
individer der kan karakteriseres som politik ressourcestærke ud fra Martinussens teori,
ikke nødvendigvis er ressourcestærke i f.eks. sociale sammenhænge. I denne
undersøgelse tales der således udelukkende om ressourcekapacitet i forhold til politisk
deltagelse.
I teoridiskussionen blev det gjort klart, at den kulturelle kapital udgør en af de
væsentligste ressourcer i forhold til politisk deltagelse. Selvom den kulturelle kapital i
Bourdieusk forstand dækker over en lang række faktorer såsom viden, uddannelse,
information, dannelse og æstetiske dispositioner, så lader det især til, ifølge Martinussen
og de undersøgelser der blev præsenteret i teoridiskussionen, at være den
uddannelsesmæssige baggrund som har størst betydning for politiske deltagelse.
Uddannelse som måleparameter kan imidlertid være tvetydig, idet denne variabel både
kan ses som en afhængig og en uafhængig variabel. En måde at anskue forholdet mellem
uddannelse og politisk deltagelse på, er ved at se uddannelse, som det der fører til
politisk deltagelse. Gennem uddannelse erhverver individet sig en mængde kulturel
kapital, eksempelvis en viden om de demokratiske processer, og dermed om vejen til
politisk indflydelse. I relation til de undersøgelsesresultater der blev præsenteret i
teoridiskussionen, må det antages, at en akademisk uddannelse generelt og en
samfundsvidenskabelig uddannelse i særdeleshed, er politisk socialiserende og fordrende
for medlemskab af en ungdomspolitisk forening. Det kan derfor forventes at langt de
fleste medlemmer af de ungdomspolitiske foreninger, er i gang med en akademisk
43