Hold kontakten - Polarfronten

More documents

Recommendations

Info

Kristendom, åndetro og New Age i Grønland Globale religiøse strømninger er nået til Grønland. Det blev slået fast med fjernhealingen af Hjemmestyreadministrationens bygninger i januar. Men der var også politiske undertoner. Af Jane Tolstrup I begyndelsen af det nye år formåede det grønlandske Hjemmestyres administrerende direktør Jens Lyberth at tiltrække sig selv og Grønland den ganske verdens opmærksomhed. Han havde bestilt sin personlige healer Manguaq Berthelsen til at fjerne såkaldt negative energier fra Hjemmestyreadministrationens bygninger med det formål at skabe et nyt og mere positivt arbejdsklima. Furoren bredte sig hastigt. Flere officielle repræsentanter, herunder kirkens, opponerede imod det ukonventionelle forehavende, alt imens landsstyreformand Hans Enoksen manede til forståelse for seancen med henvisning til, at den slags ’er blevet mere og mere almindeligt her i landet’. Et synspunkt som næres af, at de mest højlydte protester netop ikke syntes at komme fra den brede befolkning i Grønland. Mellem kristendom og åndetro I kølvandet på affæren har mange forskellige røster i den grønlandske offentlighed kæmpet om hhv. at fordømme og Foto: Magnus Elander 16 • <strong>Polarfronten</strong> 1 / 03 forsvare handlingen. Men hvad var det egentlig, der gjorde, at mange grønlændere ikke fandt sagen så kontroversiel? Og hvilke politiske undertoner kan iværksættelsen af healingen siges at have haft? Ifølge religionssociologen Birgitte Sonne, der i en lang årrække har arbejdet med grønlandsk religion, kan healingaffæren ses som en udløber af de politiske idéer om øget selvstændighed og grønlandisering, der i øjeblikket præger det grønlandske samfund. – Ritualet må ses som en etnopolitisk handling, der kan findes tilsvarende blandt mange folkeslag, som søger at finde tilbage til deres oprindelige, etniske identitet. Endvidere afspejler hændelsen tendensen til at vægte åndelige frem for materielle værdier i det grønlandske samfund. Kirsten Thisted, der er minoritetsforsker og senest har arbejdet med fortællemateriale indsamlet i Grønlands yderdistrikter, har et bud på, hvorfor healingen ikke nødvendigvis faldt den brede grønlandske befolkning for brystet. - Særligt i bygderne og blandt den ældre generation lever åndetroen videre side om side med kristendommen som en naturlig del af tilværelsen. I byerne og blandt de unge er der endda en tendens til en mere bevidst flirten med New Age-inspirerede, alternative trosforestillinger og ritualer. Asien i Grønland Det hører netop med til historien, at Manguaq Berthelsen i den rituelle akt ikke trak på ældgamle, grønlandske måder at blive af med ødelæggende kræfter på, men i stedet benyttede sig af en såkaldt ’Silva-metode’, hentet i junglen af primært asiatisk inspirerede New Agemetoder. Kirsten Thisted mener, at grønlænderne som så mange andre er blevet mere åbne over for alternative religiøse strømninger. En tendens, der kan sammenlignes med den udvikling, der i disse år udspiller sig i Danmark. Her strømmer folk i stort tal til New Age-messer og kaster sig over tv-programmer som ’Åndernes Magt’ og ’Klarsyn’. Samtidigt understreger hun dog, at den brede interesse i Grønland for at søge alternativer til kristendommen nødvendigvis må ses i sammenhæng med det stadigt stigende ønske om at genfinde en oprindelig, grønlandsk identitet: - For mange grønlændere associeres kristendommen med den danske påvirkning, som man søger at gøre sig fri af. Den traditionelle religion eller moderne New Age-forestillinger, der påberåber sig at være autentiske og mere i tråd med den grønlandske åndetro, bliver redskaber, der kan bruges til at distancere sig fra al dansk og signalere tilslutning til grønlandiseringskampen. En fanger fra thuleområdet hilser den første sol velkommen.
Besøg fra Patagonien Den færøske fiskeskipper Olaf Sólsker gjorde den 23. november 2000 store øjne, da han tog et kig på dagens fangst ud for Grønlands vestkyst. I hans net lå en usædvanligt udseende fisk, der var 180 cm lang og vejede 70 kg. Sólsker besluttede sig snarrådigt til at nedfryse fisken, der efter undersøgelser på Zoologisk Museum i København nu har vist sig at være en patagonisk tandfisk, som normalt lever i de kolde, antarktiske vande omkring det sydlige Argentina. Efter at den færøske fiskeskipper forgæves havde forsøgt af afhænde fisken til Grønlands Naturinstitut, blev den overtaget af Naturhistorisk Museum i Den grønlandske blisgås er i tilbagegang, og den nuværende bestand på omkring 27.000 fugle kan på længere sigt være truet. Det viser en ny undersøgelse, som fastslår, at bestanden er faldet med 25% gennem de seneste tre år. Den grønlandske blisgås yngler i Vestgrønland og trækker via Island til overvintringsområder i Storbritannien og Irland. En fredning i vinterkvartererne fik ellers antallet af blisgæs til at stige fra ca. 15.000 i 1970’erne til mellem 30.000 og 35.000 i 1990’erne. Men seniorforsker Tony Fox fra Danmarks Miljøundersøgelser viser nu i sin doktorafhand- Thorshavn. Her lå den imidlertid længe, uden at biologer fik lejlighed til at se nærmere på den. I april sidste år fik zoologerne Peter Rask Møller og Jørgen G. Nielsen fra Zoologisk Museum nys om sagen, og fisken blev bragt til Danmark for nærmere udforskning. Forskerne har bl.a. undersøgt fiskens maveindhold med det formål at dokumentere, at den rent faktisk har bevæget sig den lange vej fra den sydlige del af oceanerne til de grønlandske farvande. Herudover er såvel en DNA-undersøgelse som en isotopundersøgelse af fiskens øresten planlagt. Sidstnævnte kan kaste lys over, hvor fisken har opholdt sig på bestemte tidspunkter. Biologerne bruger så mange kræfter på at fastslå fiskens fangststed, fordi det er første gang, den er fanget på den nordlige halvkugle. Hidtil er det nordligste en patagonisk tandfisk er gået i nettet ud for Uruguays kyst. Men Jørgen G. Nielsen og Peter Rask Møller er overbeviste om, at fisken har foretaget den lange tur til Grønland, og mener, at den sandsynligvis er drevet med en dybtliggende, kold understrøm, der har ført den bort fra dens normale opholdssted i det sydlige Atlanterhav. Kontakt: Peter Rask Møller, pdrmoller@zmuc.ku.dk Den grønlandske blisgås er truet ling, at den positive udvikling er vendt, og han forklarer ændringen med, at gæssene får for få unger på vingerne, og at der bliver skudt et stigende antal gæs i Island under efterårstrækket. Det er endnu uklart, hvorfor blisgåsens ynglesucces er faldet. Men det kan have været afgørende, at sommertemperaturerne er faldet i Vestgrønland, og at blisgåsen har fået konkurrence fra canadagåsen, som for nylig har etableret kolonier i Vestgrønland. Kontakt: seniorforsker Tony Fox, DMU, tlf. 8920 1505, tfo@dmu.dk Foto: Alyn Walsh 17 • <strong>Polarfronten</strong> 1 / 03
Page 1 and 2: LØSSALGSPRIS 25 kr. UDGIVET AF DAN
Page 3 and 4: Levevilkårsprojekt med lommesmerte
Page 5 and 6: Svend Monrad Jensen kommer tirsdag
Page 7 and 8: Grønlandsk elite under dansk indfl
Page 9 and 10: En myte står for fald Det er meget
Page 11 and 12: De tre forskere vurderede ud fra gr
Page 13 and 14: grønland, hvor der er langt til de
Page 15: Arktis bliver i stigende grad afhæ
Page 19 and 20: www.reklame.gl Air Greenland - arkt
Page 21 and 22: For varmt til isbjørne Dr. Andrew
Page 23 and 24: Foto: Peter Freuchen Nye bøger Jø

Hold kontakten - Polarfronten

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?