Hold kontakten - Polarfronten

More documents

Recommendations

Info

UV-B-stråling hæmmer plankton Ozonlaget over Arktis svækkes i disse år og øger derved risikoen for mere ultraviolet stråling fra So- len. Et forskerhold har nu doku- menteret, at den øgede UV-B-strå- ling hæmmer produktionen af plankton i havet omkring Grønland. Af Poul-Erik Philbert De seneste 20-30 år har forskerne observeret, at der er sket en udtynding af det beskyttende ozonlag omkring Jorden, og at det har øget risikoen for mere ultraviolet stråling (UV-B) fra solen. Det har skabt bekymring, fordi man ved, at en større UV-B-stråling kan skade både mennesker og dyre- og planteliv. Vand på poser Udtyndingen i ozonlaget er størst i polarområderne, og nu har et forskerhold fra DHI Institut for Vand og Miljø, DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) og Foto: Institut for Vand og Miljø 6 • <strong>Polarfronten</strong> 1 / 03 ASIAQ (Grønlandske Forundersøgelser) på feltkampagner i Qeqertarsuaq (Disko) og Nuuk undersøgt, hvordan UV-B-strålingen påvirker produktionen af plankton i havet. Det er sket med midler fra Miljøstyrelsens arktiske program Dancea. Kim Gustavson og Kristine Garde fra DHI fortæller, at målingerne er sket vha. et specialfremstillet udstyr, som består af nogle stålstænger, der fastholdes i forskellige dybder og bliver holdt oppe af to bøjer. På stængerne har forskerne fastgjort plastposer med vandprøver, hvoraf halvdelen er præpareret med en film, som holder UV-B-strålingen ude. Efter fire timer i vandet bliver plastposerne taget op, og i laboratoriet kan forskerne så beregne UV-B-strålingens indflydelse på produktionen af plankton ved at sammenligne vandprøver med og uden stråling og sammenholde resultaterne med UVB-strålingen i det pågældende tidsrum. Et fald i planktonproduktionen Målingerne har vist, at UVB-strålingen kan påvirke produktionen af planktonalger i havet ved Grønland helt ned til 4-6 meters dybde på dage, hvor strålingen er høj. Ved de højeste UV-B-doser, bliver planktonproduktionen reduceret med ca. 20%, men i ekstreme tilfælde falder produktionen med helt op til 60%. En reduktion af planktonproduktionen vil forringe hele fødegrundlaget i havet, og forskerne har lavet et regnestykke, der viser, at en 40% hæmning vil betyde en samlet reduktion på 9% for algeproduktionen i hele vandsøjlen. - Det vigtigste er egentlig, at vi har fundet en sammenhæng mellem UV-Bstrålingen og planktonproduktionen, så vi nu kan kortlægge, hvor store effekterne er f.eks. i de grønlandske have. I princippet kan vi ud fra UV-B-strålingen på en given dag beregne hvor stor effekt, det samlet vil have på produktionen i havet, siger Kim Gustavson. Strålingen svinger fra dag til dag Det har hidtil været et problem ved UV- B-målingerne i Grønland, at DMI’s og Asiaqs stationer bruger forskellige måleinstrumenter, hvis resultater ikke umiddelbart har været sammenlignelige. En vigtig del af projektet har derfor været at få gjort de to datasæt sammenlignelige og sikre fremtidige UVB-målinger i Grønland. DMI’s og Asiaqs UV-B-målinger i 2001 viser, at strålingen var på samme niveau i Nuuk og Qeqertarsuaq. Samtidig viser målingerne, at intensiteten svinger kraftigt fra dag til dag. Det skyldes bl.a. det skiftende skydække og viser ifølge Kim Gustavson og Kristine Garde, at det er vigtigt at foretage målinger ved jordoverfladen, fordi de i modsætning til satellitmålinger registrerer hvor meget UV-B, der trænger igennem skyerne. En anden forklaring på de store udsving i koncentrationen af UV-B er, at mens man kan beskrive udtyndingen over Antarktis som et hul i ozonlaget, så er udtyndingen over Arktis mere som en si, hvilket får UV-B-intensiteten til at variere stærkt fra dag til dag. Kontakt: Kristine Garde, DHI, krg@dhi.dk UV-B-strålingens effekt på plankton måles vha. vandprøver i plastposer, som er ophængt på metalstænger ned gennem vandspejlet.
Grønlandsk elite under dansk indflydelse Den grønlandske del af Magtudredningen er afsluttet med en antologi, som bl.a. kaster lys over demokratiets trivsel og magtens fordeling mellem grønlændere og danskere i det grønlandske samfund. Af Jane Tolstrup Er det sandt, som kritikerne hævder, at det grønlandske samfund er domineret af en snævert sammenvævet elite, der rekrutterer fra egne rækker og således vedvarende sikrer sig magtfulde positioner i såvel erhvervsliv som forvaltning og politik? Sidder danskerne stadig på magten i den grønlandske administration på bekostning af grønlænderne selv? Og hvordan står det til med de unge grønlænderes mulighed for at opnå en placering i samfundets top? Det er blot nogle af de spørgsmål, som en række forskere søger at besvare i bogen ’Demokrati og magt i Grønland’. Bogen sætter også fokus på de igangværende tendenser til grønlandisering og de konsekvenser, som denne kulturelle og politiske strømning kan få for demokratiets trivsel i fremtiden. Bæredygtigt demokrati, men…. I artiklen ’Grønlands elite’ konkluderer Lise Togeby og Peter Munk Christiansen, at det grønlandske demokrati i det store og hele trives og har det godt. Men et indbyggertal på små 56.000, en udstrakt geografisk spredning, og manglende uddannelse i befolkningen virker hæmmende på en bred rekruttering til samfundets ledende poster og grønlændernes mulighed for at erobre herredømmet i eget hus. Togeby og Christiansens undersøgelse viser, at mens den politiske magt i Grønland nærmest ubetinget er på grønlandske hænder, sidder danskerne fortsat på magten i administration og erhvervsliv. Samtidig påvises det, at den grønlandske elite er mere sammenspist end f.eks. den danske. Togeby og Christiansen vurderer dog, at problemet ikke er så stort, som det kunne frygtes. De forklarer sammenvævetheden med, at eliten i Grønland på grund af befolkningens størrelse nødvendigvis må rekrutteres fra en meget lille gruppe. Samtidig gør de dog opmærksom på, at et sådant sammenfald mellem samfundets magtgrupper betyder, at befolkningens mulighed for at udøve kontrol svækkes. Ikke mindst i en situation, hvor den igangværende grønlandisering øger risikoen for en koncentrering af magten hos en endnu mindre del af befolkningen, nemlig den grønlandsk-talende. Ikke overraskende vurderer Togeby og Christiansen, at sprogkundskaber,familierelationer og social baggrund spiller en vigtig rolle for grønlændernes mulighed for at nå til tops i samfundets magtelite. Den danske dominans inden for forvaltningen forklares samtidig med, at der stadig ikke uddannes tilstrækkeligt mange grønlændere til at varetage alle elitepositioner i samfundet. Kvalificeret grønlandisering Netop uddannelse og sprog fremhæves ofte i den grønlandske debat som de mest lyksaliggørende midler til at opnå selvstændighed. Sprogforskeren Karen Langgård slår imidlertid fast, at det ikke vil bringe grønlandsk uafhængighed, hvis man lader det danske sprog vige for det grønlandske. Snarere tværtimod! I sin artikel ’Magt og demokrati – og sprog’ har hun undersøgt, hvorledes den enkeltes sproglige formåen bestemmer graden af den indflydelse og status, det er muligt at opnå i det grønlandske samfund. Hun efterlyser i denne sammenhæng en politisk vilje til at erkende, at det ikke blot drejer sig om at fastholde grønlandsk som hovedsprog, men at en kvalificeret grønlandisering kræver befolkningens kendskab til fremmedsprog, herunder dansk. Ellers vil Grønland fortsat være afhængig af de udefra kommende eksperter, som man så brændende ønsker at slippe af med. Gorm Winther (red.): Demokrati og magt i Grønland, Aarhus Universitetsforlag 2003, 258 sider, 248 kr. Frederik Lange fra IA spiller op til valgkamp i Narsaq ved det seneste valg. Magtudredningen konkluderer, at det grønlandske demokrati i det store og hele trives godt. Foto: John Rasmussen, Narsaq Foto 7 • <strong>Polarfronten</strong> 1 / 03
Page 1 and 2: LØSSALGSPRIS 25 kr. UDGIVET AF DAN
Page 3 and 4: Levevilkårsprojekt med lommesmerte
Page 5: Svend Monrad Jensen kommer tirsdag
Page 9 and 10: En myte står for fald Det er meget
Page 11 and 12: De tre forskere vurderede ud fra gr
Page 13 and 14: grønland, hvor der er langt til de
Page 15 and 16: Arktis bliver i stigende grad afhæ
Page 17 and 18: Besøg fra Patagonien Den færøske
Page 19 and 20: www.reklame.gl Air Greenland - arkt
Page 21 and 22: For varmt til isbjørne Dr. Andrew
Page 23 and 24: Foto: Peter Freuchen Nye bøger Jø

Hold kontakten - Polarfronten

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?