Hold kontakten - Polarfronten

polarfronten.dk

Hold kontakten - Polarfronten

LØSSALGSPRIS 25 kr. UDGIVET AF DANSK POLARCENTER • NR. 1/MARTS 2003 Polar fronten Hjerte-kar-sygdomme lige så udbredt i Grønland som i Danmark, s. 9 Børnedødelighed på vej ned i Grønland, s. 12 UV-B-stråling hæmmer produktionen af plankton, s. 6


Dansk Polarcenter er en institution under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og har til opgave at støtte og koordinere dansk polarforskning. Polarfronten udgives af: Dansk Polarcenter Strandgade 100H 1401 København K Tlf.: 32 88 01 00 Fax: 32 88 01 01 E-mail: polarfronten@dpc.dk Internet: www.dpc.dk Udkommer 4 gange årligt Oplag: 6400 Deadline for bidrag til næste nummer: 19. maj 2003. Abonnement er gratis og tegnes gennem Dansk Polarcenter. Redaktionen: Hanne Petersen ansvarshavende redaktør Poul-Erik Philbert, redaktør, DJ Irene Seiten, layout, DJ Kirsten Caning Henrik Elling Jens Jørgen Kjærgaard, DJ Gabrielle Stockmann Henning Thing Produktion og tryk: Datagraf Auning AS Forsidefoto: Magnus Elander: Thulefanger flænser sæl Artikler i Polarfronten giver ikke nødvendigvis udtryk for Dansk Polarcenters holdning. Eftertryk er tilladt i uddrag med kildeangivelse. NORDISK MILJØMÆRKNING 541 Tryksag 166 Indhold Levevilkårsprojekt med lommesmerter Grønlands del af den arktiske levevilkårsundersøgelse mangler en mio. kr. . . . . . . . . 3 Mens vi venter på det store gennembrud Diamantefterforskningen koncentrerer sig især om de små, runde søer i Vestgrønland . 4 UV-B-stråling hæmmer plankton Det er nu dokumenteret, at øget UV-B-stråling hæmmer produktionen af plankton i havet omkring Grønland . . . . . . . . . . . . . . . 6 Grønlandsk elite under dansk indflydelse Magtudredningen kaster lys over demokratiet i Grønland og magtfordelingen mellem grønlændere og danskere . . . . . . . . . . . . . . 7 Dialog om bæredygtighed Ny kampagne skal bringe diskussionen om en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer ud i den grønlandske befolkning . . 8 En myte står for fald Hjerte-kar-sygdomme er ligeså udbredt i Grønland som i Danmark . . . . . . . . . . . . . . 9 Havternen stadig på vingerne Havternen er i tilbagegang i Grønland, men situationen er måske ikke helt så kritisk som frygtet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Børnedødeligheden på vej ned Børnedødeligheden er stadig skyhøj i Grønland. Men alt tyder på, at den er på vej ned . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Klædt på til grønlandskursus Danmarks Tekniske Universitet arrangerer igen i år et kursus i arktisk teknologi . . . . 14 Kommentar De tekniske uddannelser opruster i Grønland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Kristendom, åndetro og New Age i Grønland Fjernhealingen i Hjemmestyrets lokaler i januar viser, at globale, religiøse strømninger er nået til Grønland . . . . . . . . . . . . 16 På rystetur i Antarktis DPC’s medarbejder Áka Lynge om sit møde med de store bæltekøretøjer, som klarer transportopgaverne i Antarktis . . . 24


Levevilkårsprojekt med lommesmerter Grønlands del af den omfattende, arktiske levevilkårsundersøgelse er trængt. Der mangler en mio. kr. for at kunne gennemføre den planlagte interviewundersøgelse. Af Poul-Erik Philbert Den cirkumpolare, arktiske levevilkårsundersøgelse er gået ind i den afgørende fase, hvor de syv deltagende lande skal i gang med dataindsamlingen. Faktisk er de mange tusinde interviews allerede i hus i Canada og Alaska, mens finansieringen er på plads i Norge og Sverige, hvor indsamlingen forventes gennemført i 2003. I Grønland, Finland og Rusland går det imidlertid mere trægt med at komme ud af starthullerne. Godt begyndt Det er Grønlands Statistik, der er ansvarlig for den grønlandske del af levevilkårsundersøgelsen, og som siden starten i 1997 har stået i spidsen som koordinator på det omfattende, internationale projekt. Statistikchef Birger Poppel beskriver situationen på følgende måde: - Vi er godt i gang med at finde de interviewere, som skal gennemføre de 2000 interviews i Grønland, men er stærkt hæmmet af, at vi stadig mangler omkring en mio. kr. for at kunne finansiere dataindsamlingen, den efterfølgende analyse og publiceringen af resultaterne. Hvis Grønlands Statistik ikke finder pengene, vil det ikke være muligt at gennemføre den grønlandske undersøgelse som en integreret del af det store projekt. I første omgang har man forsøgt at minimere udgifterne ved at lade grønlandske studerende gennemføre interviewene, når de er hjemme på sommerferie. - Det er vanskeligt at få øje på andre besparelser, siger Birger Poppel. Vi er bundet af aftaler med de øvrige deltagere i undersøgelsen, og hvis vi alligevel ændrer metoden, vil det gå ud over mulighederne for at sammenligne vores resultater med de andre landes. Og dermed vil en stor del af idéen med undersøgelsen være gået fløjten. Det duer f.eks. ikke at erstatte personlige interviews med telefoninterviews el- ler reducere antallet af interviewede væsentligt. Begge dele vil gå ud over sammenligneligheden. Supplerende viden Der er bred politisk støtte til den cirkumpolare levevilkårsundersøgelsen. Både blandt nationale politikere og i Arktisk Råd er der enighed om, at det er vigtigt at øge vores viden om de arktiske folks levevilkår. Erfaringer fra tidligere undersøgelser i bl.a. Grønland tyder på, at de traditionelle, vesteuropæiske spørgeskemaundersøgelser med deres økonomiske og materielle tilgang ikke i tilfredsstillende grad kan afdække virkeligheden i Arktis. Der er derfor brugt mange ressourcer på at udvikle et fælles spørgeskema, som er tilpasset de materielle vilkår og levevis og kultur i Arktis. - Med levevilkårsundersøgelsen vil vi komme et spadestik dybere end de stati- stikker, vi har til rådighed i dag, siger Birger Poppel. Vi vil f.eks. få informationer om befolkningens holdning til vores forvaltning af naturen og de levende ressourcer, til subsistensøkonomien, til sundhedsproblemer og sundhedsvæsnet, til uddannelse, arbejde, ledighed og fritid. Så selvom Grønlands Statistik allerede i dag ligger inde med et godt, statistisk materiale, vil den store levevilkårsundersøgelse give ny viden, som vil være værdifuld for politikere og planlæggere, når de i fremtiden skal finde en farbar kurs i den igangværende omstilling af det grønlandske samfund. Projektet har tidligere fået støtte fra bl.a. Nordisk Ministerråd, Grønlands Hjemmestyre og en række nationale forskningsråd. Kontakt: Statistikchef Birger Poppel, Grønlands Statistik, tlf. + 299 34 55 64, birger@gh.gl En omfattende spørgeskemaundersøgelse vil give vigtig viden om levevilkårene i de arktiske lande, også om livet i de små, isolerede samfund som f.eks. Kaktovik i det nordlige Alaska, hvor der bor 256 mennesker. 3 • Polarfronten 1 / 03


Diamantefterforskning i Grønland: Mens vi venter på det store gennembrud Grønland har det sidste årti været skueplads for intensiv diamantef- terforskning. Interessen koncen- trerer sig især om de små, runde søer, hvor geologerne mener, at chancerne er størst. Indtil videre er det dog kun blevet til små, værdiløse diamanter. Af Gabrielle Stockmann Jagten på diamanter i Grønland tog sin begyndelse i midten af 90’erne, efter at der havde vist sig store forekomster i Lac de Gras-området i nabolandet Canada. Grønland og Canada har i Jordens tidlige, geologiske historie stødt op til hinanden, og undergrunden er med stor sandsynlighed så ens, at når man finder diamanter i Canada, så er potentialet også til stede i Grønland. Oven på diamantfeberen i Canada gjorde Råstofdirektoratet i Nuuk og GEUS Diamanter dannes 150-200 kilometer nede i jordskorpen i bunden af de urgamle kontinenter og bjergkæder. Under vulkansk aktivitet vil lava bestående af bjergarten kimberlit rive diamanter og andre mineraler med sig fra dybet på sin vej op gennem jordskorpen. En del af lavaen kan nå helt op til jordoverfladen, hvor den eksploderer og skaber et gulerodsformet kimberlitrør. Toppen af røret bliver til lavninger i landskabet, og i Canada er der fundet flere diamantførende kimberlitrør under små runde søer. 4 • Polarfronten 1 / 03 (Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse) en ihærdig indsats for at promovere Grønland som potentielt diamantland. Det lykkedes, og i 1995-96 så Grønland sit hidtil største boom i antallet af tilladelser til mineselskaber, der ville efterforske diamanter i Grønland. Op fra dybet med elevator Råstofdirektoratet og GEUS følger mineselskabernes arbejde og resultater tæt, men har tavshedspligt over for offentligheden, så længe mineralefterforskning er i gang. GEUS er med i den geologiske kortlægning, der kan give mineselskaberne et vink om, hvor det er værd at lede efter diamanter. En af de geologer, der har været involveret i diamantefterforskningen, er post.doc. Henriette Hansen fra Afdeling for Geologisk Kortlægning på GEUS. Hun sidder med et stykke af bjergarten kimberlit og en lille bitte mikro-diamant foran sig og fortæller, at kimberlit er den bjergart, man først og fremmest sætter i forbindelse med diamanter. Kimberlit bliver populært kaldt for en ’elevator’, fordi den via vulkansk aktivitet kan bringe diamanter og andre mine- Figur: GEUS raler fra 150-200 kilometers dybde op til Jordens overflade. Det forgår ofte med ufattelig høj hastighed, omkring 30 dage, og på sin eksplosive vej op igennem jordskorpen river kimberlit-lavamassen små stykker med af de bjergarter, den passerer på sin vej. Dette er til stor glæde for geologerne, for det giver dem en enestående mulighed for at se hvilke bjergarter og mineraler, der findes i de allerdybeste dele af jordskorpen. Tudsegamle diamanter Diamanter findes primært i de allerældste områder på jorden og kan være op til 3,3 milliarder år gamle, hvilket er en betydelig alder i betragtning af, at jorden er 4,6 milliarder år gammel. Langt de fleste, naturligt dannede diamanter er ca. 1 milliard år gamle eller ældre, og det vidner om, at dannelsen af diamanter er en meget langsommelig proces. Foruden rigeligt med tid kræves der de helt rigtige tryk og temperaturer for at danne diamanter. De perfekte betingelser findes i bunden af de gamle kontinenter og bjergkæder. Her finder vi det, man populært kalder kontinenternes ’kolde rødder’, nemlig kombinationen af enorme tryk og moderate temperaturer. Det fortælles, at man i det sydafrikanske diamantselskab De Beers satte sig med et verdenskort og indtegnede alle de ældste områder på Jorden for at indkredse, hvor der potentielt kunne være diamanter. Herefter gik man i gang med at undersøge bl.a. aflejringer i elve fra de mest lovende diamantområder. Og med stor succes. De Beers menes stadig at have næsten monopol på verdens diamanthandel. Toppen af guleroden Et af de urgamle, kontinentale områder findes i Vestgrønland fra Sisimiut i nord til området lige nord for Ivittuut i syd. De fleste diamanter i Grønland er da også fundet i trekantsområdet mellem Maniitsoq, Sisimiut og Kangerlussuaq. Indtil videre har høsten primært bestået af mikrodiamanter samt nogle en-


Svend Monrad Jensen kommer tirsdag den 6. maj 2003 kl. 15 i Polar Caféen i DPC, hvor han under overskriften ’Diamanter varer evigt’ holder foredrag om diamanter og diamantjagt i Grønland. kelte makrodiamanter (se boks). Henriette Hansen breder et stort kort ud over Vestgrønland, hvor en masse firkanter viser, hvor der er eller har været efterforskning i gang. Mange af firkanterne koncentrerer sig omkring små, runde søer, og det har en meget naturlig forklaring. Henriette forklarer, at kimberlitlava på vej op gennem jordskorpen kan få en nærmest gulerodsformet struktur. Det sker, fordi der frigives et stort indhold af gasser, efterhånden som lavaen arbejder sig op mod jordoverfladen, og trykket falder. Det får lavaen til at eksplodere i den sidste fase, inden det når jordoverfladen. Kimberlitbjergarten bliver pga. eksplosionen meget porøs, og vil danne naturlige lavninger og søer i landskabet. De små runde søer kan således være toppen af guleroden, hvorunder der gemmer sig diamantrigdomme (se figur). Nål i en høstak Kun ganske få kimberlit-forekomster på Jorden er diamantførende, og under 1% af dem er økonomisk rentable for minedrift. Og selv i de forekomster udgør diamanter kun en meget lille brøkdel. I det store og hele svarer jagten på diamanter til at finde nålen i høstakken. Derfor leder geologerne i første omgang efter andre mineraler som f.eks. krom-rige granater, der kan indikere, at der er diamanter tilstede. Disse indikatormineraler dannes under samme tryk og temperatur som diamanter, men findes i meget større mængde og er derfor lettere at finde end diamanter. Men de giver ingen garanti for, at der findes diamanter – kun et tegn. Mineselskaberne undersøger i første omgang aflejringer fra elve, jordprøver, isprøver og borekerner for disse mineraler ofte kombineret med geofysiske målinger fra luften, der kan afsløre tilstedeværelsen af kimberlit. Først derefter går diamantjagten i gang. Selvom verdensmarkedet i øjeblikket er inde i en økonomisk lavkonjunktur, fortsætter jagten på diamanter i Grønland, om end på noget nedsat kraft. Mineselskaberne tror stadig på, at der nede under en af de utallige, små, runde søer i Vestgrønland gemmer sig et kimberlitrør, der måske bærer diamanter. Det er kun et spørgsmål om tid inden det lykkes, siger mineselskaberne optimistisk. Mikro og makro Sisimiut Maniitsoq Nuuk De fleste diamanter i Grønland er fundet i trekantområdet mellem Sisimiut, Kangerlussuaq og Maniitsoq, som rummer nogle af Jordens ældste områder. Diamant er opbygget af grundstoffet kulstof, C. Det har en meget kompakt struktur og er verdens hårdeste, kendte mineral. Diamanter findes i klare varianter og mere sjældent i farverne blå, rød og grøn. Størrelsen for diamanter angives som under 0,5 mm for mikrodiamanter og over 0,5 mm for makrodiamanter. Mikrodiamanter er i det store hele værdiløse. Diamanters værdi angives med enheden karat, en vægtenhed (1 karat = 0,2 gram). Kangerlussuaq Foto: Svend Monrad Jensen En geolog studerer randzonen mellem den mørke kimberlit, som kan indeholde diamanter, og de omgivende lyse bjergarter. Området ligger sydvest for Kangerlussuaq, hvor en af de største kimberlitforekomster i verden findes. Ivittuut 5 • Polarfronten 1 / 03


UV-B-stråling hæmmer plankton Ozonlaget over Arktis svækkes i disse år og øger derved risikoen for mere ultraviolet stråling fra So- len. Et forskerhold har nu doku- menteret, at den øgede UV-B-strå- ling hæmmer produktionen af plankton i havet omkring Grønland. Af Poul-Erik Philbert De seneste 20-30 år har forskerne observeret, at der er sket en udtynding af det beskyttende ozonlag omkring Jorden, og at det har øget risikoen for mere ultraviolet stråling (UV-B) fra solen. Det har skabt bekymring, fordi man ved, at en større UV-B-stråling kan skade både mennesker og dyre- og planteliv. Vand på poser Udtyndingen i ozonlaget er størst i polarområderne, og nu har et forskerhold fra DHI Institut for Vand og Miljø, DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) og Foto: Institut for Vand og Miljø 6 • Polarfronten 1 / 03 ASIAQ (Grønlandske Forundersøgelser) på feltkampagner i Qeqertarsuaq (Disko) og Nuuk undersøgt, hvordan UV-B-strålingen påvirker produktionen af plankton i havet. Det er sket med midler fra Miljøstyrelsens arktiske program Dancea. Kim Gustavson og Kristine Garde fra DHI fortæller, at målingerne er sket vha. et specialfremstillet udstyr, som består af nogle stålstænger, der fastholdes i forskellige dybder og bliver holdt oppe af to bøjer. På stængerne har forskerne fastgjort plastposer med vandprøver, hvoraf halvdelen er præpareret med en film, som holder UV-B-strålingen ude. Efter fire timer i vandet bliver plastposerne taget op, og i laboratoriet kan forskerne så beregne UV-B-strålingens indflydelse på produktionen af plankton ved at sammenligne vandprøver med og uden stråling og sammenholde resultaterne med UVB-strålingen i det pågældende tidsrum. Et fald i planktonproduktionen Målingerne har vist, at UVB-strålingen kan påvirke produktionen af planktonalger i havet ved Grønland helt ned til 4-6 meters dybde på dage, hvor strålingen er høj. Ved de højeste UV-B-doser, bliver planktonproduktionen reduceret med ca. 20%, men i ekstreme tilfælde falder produktionen med helt op til 60%. En reduktion af planktonproduktionen vil forringe hele fødegrundlaget i havet, og forskerne har lavet et regnestykke, der viser, at en 40% hæmning vil betyde en samlet reduktion på 9% for algeproduktionen i hele vandsøjlen. - Det vigtigste er egentlig, at vi har fundet en sammenhæng mellem UV-Bstrålingen og planktonproduktionen, så vi nu kan kortlægge, hvor store effekterne er f.eks. i de grønlandske have. I princippet kan vi ud fra UV-B-strålingen på en given dag beregne hvor stor effekt, det samlet vil have på produktionen i havet, siger Kim Gustavson. Strålingen svinger fra dag til dag Det har hidtil været et problem ved UV- B-målingerne i Grønland, at DMI’s og Asiaqs stationer bruger forskellige måleinstrumenter, hvis resultater ikke umiddelbart har været sammenlignelige. En vigtig del af projektet har derfor været at få gjort de to datasæt sammenlignelige og sikre fremtidige UVB-målinger i Grønland. DMI’s og Asiaqs UV-B-målinger i 2001 viser, at strålingen var på samme niveau i Nuuk og Qeqertarsuaq. Samtidig viser målingerne, at intensiteten svinger kraftigt fra dag til dag. Det skyldes bl.a. det skiftende skydække og viser ifølge Kim Gustavson og Kristine Garde, at det er vigtigt at foretage målinger ved jordoverfladen, fordi de i modsætning til satellitmålinger registrerer hvor meget UV-B, der trænger igennem skyerne. En anden forklaring på de store udsving i koncentrationen af UV-B er, at mens man kan beskrive udtyndingen over Antarktis som et hul i ozonlaget, så er udtyndingen over Arktis mere som en si, hvilket får UV-B-intensiteten til at variere stærkt fra dag til dag. Kontakt: Kristine Garde, DHI, krg@dhi.dk UV-B-strålingens effekt på plankton måles vha. vandprøver i plastposer, som er ophængt på metalstænger ned gennem vandspejlet.


Grønlandsk elite under dansk indflydelse Den grønlandske del af Magtudredningen er afsluttet med en antologi, som bl.a. kaster lys over demokrati- ets trivsel og magtens fordeling mellem grønlændere og danskere i det grønlandske samfund. Af Jane Tolstrup Er det sandt, som kritikerne hævder, at det grønlandske samfund er domineret af en snævert sammenvævet elite, der rekrutterer fra egne rækker og således vedvarende sikrer sig magtfulde positioner i såvel erhvervsliv som forvaltning og politik? Sidder danskerne stadig på magten i den grønlandske administration på bekostning af grønlænderne selv? Og hvordan står det til med de unge grønlænderes mulighed for at opnå en placering i samfundets top? Det er blot nogle af de spørgsmål, som en række forskere søger at besvare i bogen ’Demokrati og magt i Grønland’. Bogen sætter også fokus på de igangværende tendenser til grønlandisering og de konsekvenser, som denne kulturelle og politiske strømning kan få for demokratiets trivsel i fremtiden. Bæredygtigt demokrati, men…. I artiklen ’Grønlands elite’ konkluderer Lise Togeby og Peter Munk Christiansen, at det grønlandske demokrati i det store og hele trives og har det godt. Men et indbyggertal på små 56.000, en udstrakt geografisk spredning, og manglende uddannelse i befolkningen virker hæmmende på en bred rekruttering til samfundets ledende poster og grønlændernes mulighed for at erobre herredømmet i eget hus. Togeby og Christiansens undersøgelse viser, at mens den politiske magt i Grønland nærmest ubetinget er på grønlandske hænder, sidder danskerne fortsat på magten i administration og erhvervsliv. Samtidig påvises det, at den grønlandske elite er mere sammenspist end f.eks. den danske. Togeby og Christiansen vurderer dog, at problemet ikke er så stort, som det kunne frygtes. De forklarer sammenvævetheden med, at eliten i Grønland på grund af befolkningens størrelse nødvendigvis må rekrutteres fra en meget lille gruppe. Samtidig gør de dog opmærksom på, at et sådant sammenfald mellem samfundets magtgrupper betyder, at befolkningens mulighed for at udøve kontrol svækkes. Ikke mindst i en situation, hvor den igangværende grønlandisering øger risikoen for en koncentrering af magten hos en endnu mindre del af befolkningen, nemlig den grønlandsk-talende. Ikke overraskende vurderer Togeby og Christiansen, at sprogkundskaber,familierelationer og social baggrund spiller en vigtig rolle for grønlændernes mulighed for at nå til tops i samfundets magtelite. Den danske dominans inden for forvaltningen forklares samtidig med, at der stadig ikke uddannes tilstrækkeligt mange grønlændere til at varetage alle elitepositioner i samfundet. Kvalificeret grønlandisering Netop uddannelse og sprog fremhæves ofte i den grønlandske debat som de mest lyksaliggørende midler til at opnå selvstændighed. Sprogforskeren Karen Langgård slår imidlertid fast, at det ikke vil bringe grønlandsk uafhængighed, hvis man lader det danske sprog vige for det grønlandske. Snarere tværtimod! I sin artikel ’Magt og demokrati – og sprog’ har hun undersøgt, hvorledes den enkeltes sproglige formåen bestemmer graden af den indflydelse og status, det er muligt at opnå i det grønlandske samfund. Hun efterlyser i denne sammenhæng en politisk vilje til at erkende, at det ikke blot drejer sig om at fastholde grønlandsk som hovedsprog, men at en kvalificeret grønlandisering kræver befolkningens kendskab til fremmedsprog, herunder dansk. Ellers vil Grønland fortsat være afhængig af de udefra kommende eksperter, som man så brændende ønsker at slippe af med. Gorm Winther (red.): Demokrati og magt i Grønland, Aarhus Universitetsforlag 2003, 258 sider, 248 kr. Frederik Lange fra IA spiller op til valgkamp i Narsaq ved det seneste valg. Magtudredningen konkluderer, at det grønlandske demokrati i det store og hele trives godt. Foto: John Rasmussen, Narsaq Foto 7 • Polarfronten 1 / 03


Dialog om bæredygtighed Foto: Knud Josefsen Foto: Knud Josefsen Ny kampagne skal bringe diskussionen om bæredygtighed ud i den grønlandske befolkning og styrke ansvarsfølelsen over for naturen og dens ressourcer. Af Poul-Erik Philbert Ti ud af de ca. 40 dyrearter, Grønland udnytter, er for øjeblikket enten i tilbagegang pga. overudnyttelse eller har brug for beskyttelse. Behovet for en bæredygtig udnyttelse af Grønlands levende ressourcer har derfor i stigende omfang presset sig ind på den politiske dagsorden. Senest skabte Kjeld Hansens bog om grønlændernes forhold til naturen og de levende ressourcer en meget negativ, international omtale af Grønland. Frem i lyset Nu har Grønlands Hjemmestyre sat gang i en kampagne, som skal sprede viden og skabe debat om de levende ressourcer. Den har fået navnet Tulugaq, som er det grønlandske ord for ravn. Kampagneleder er Tine Pars, og hun begrunder valget af navnet således: - Ravnen larmer og er meget synlig. Den er fræk og er ikke bange for at trække ting frem i lyset. Og så kom den ifølge et gammelt grønlandsk sagn med lyset. 8 • Polarfronten 1 / 03 Meget tyder på, at symbolet er velvalgt. Det bliver ikke nogen let sag at få en kampagne om bæredygtighed til at slå igennem. Tine Pars havde i kampagnens spæde start i maj sidste år møder med flere interesseorganisationer og direktorater og deltog i borgermøder i Uummannaq og Ilulissat. Møderne viste, at der langtfra er enighed om, hvad der forstås ved bæredygtig udnyttelse, og at en kampagne uundgåeligt bevæger sig ind i et minefelt af interessekonflikter, som ikke kan løses bare ved at oplyse. - Vi fandt hurtigt ud af, at vi måtte bruge kampagnen til at få sat gang i en mere konstruktiv dialog med befolkningen om, hvordan vi sikrer en ansvarlig udnyttelse af de levende ressourcer, siger Tine Pars. Der er i dag lovmæssige begrænsninger i fangsten, men politikerne har erkendt, at lovgivning ikke er nok. Der er brug for en dybere forståelse for, at det er nødvendigt at følge lovene, fordi naturens ressourcer ikke er ubegrænsede. Tine Pars står i spidsen for Hjemmestyrets nye kampagne om grønlændernes forhold til de levende ressourcer. Mange aktiviteter på vej De næste par år får Tine Pars og miljøjournalist Jonna Odgaard, som er tilknyttet kampagnen, deres at se til. Kampagnen skal ud til alle 18 grønlandske kommuner. Der er planlagt dialogmøder, hvor den lokale befolkning bliver informeret om først og fremmest de ti arter, der er problemer med, og hvor der bliver mulighed for kritik og en diskussion af, hvorfor det er vigtigt at regulere fangsten. Det første dialogmøde har allerede været afholdt i Nuuk i oktober. - Vores foreløbige erfaringer er, at der dukker mange spørgsmål og uklarheder op på borgermøderne, og at det er vigtigt, at de bliver besvaret på stedet, siger Tine Pars. Derfor er det afgørende, at der både er biologer og repræsentanter for hjemmestyreforvaltningen til stede. Under besøgene i kommunerne, vil der også blive arrangeret møder med de lokale politikere, fangerorganisationer og eventuelle miljøorganisationer. Der er også planlagt ti tv-programmer a 55 minutter, som vil blive sendt på det grønlandske tv, KNR, og vil indeholde faktuelle oplysninger og fortælle om Naturinstituttets rådgivning. Også her håber kampagneledelsen, at det vil være muligt at få biologer og embedsmænd med i studiet til at besvare spørgsmål fra seerne. Endelig er der oplysningsmateriale om nogle af de ti problemarter på vej, og en plakatkonkurrence er under stor bevågenhed gået i gang i de grønlandske skoler. Kampagnen har et budget på 5,5 mio kr. Den er finansieret af Grønlands Hjemmestyre og Miljøstyrelsen, ligesom der er kommer 600.000 kr. ind fra en række interessenter. Kontakt: Tine Pars, Tulugaq, +299 34 51 64, tulugaq@gh.gl


En myte står for fald Det er meget længe blevet opfattet som en indiskutabel sandhed, at hjerte-kar-sygdomme er mindre udbredt i de arktiske områder end i de vestlige samfund. Nu viser en undersøgelse, at den samlede dødelighed på området er større i Grønland end i Danmark. Af Poul-Erik Philbert I mere end en menneskealder er det gang på gang blevet slået fast, at den traditionelle kost i de arktiske samfund forebygger hjerte-kar-sygdomme, og at det er forklaringen på, at blodpropper og hjertesygdomme er mindre udbredt i Arktis end i den vestlige verden. Muligvis er den traditionelle kost sund, men det er ikke rigtigt, at grønlændere og andre oprindelige folk i Arktis er mindre udsat for hjerte-kar-sygdomme. Højere samlet dødelighed Professor Peter Bjerregaard fra Statens Institut for Folkesundhed og hans kolleger T. Kue Young fra University of Toronto og Robert A. Hegele fra Robarts Research Institute har arbejdet sig igennem dødelighedsstatistikker fra Nordcanada, Alaska og Grønland og den tilgængelige litteratur på området. Resultatet var klart, også for Grønlands vedkommende: - Vi kan med sikkerhed sige, at den samlede dødelighed af hjerte-kar-syg- Foto: Magnus Elander domme i Grønland er højere end i Danmark, siger Peter Bjerregaard. Det er straks vanskeligere at konkludere, hvordan fordelingen er mellem blodprop i hjertet, andre hjertesygdomme og blodprop i hjernen. Men meget tyder på, at forekomsten af blodpropper i hjernen ligger betydeligt over det danske niveau. Problemet er, at dødelighedsstatistikkerne ikke er gode. Samtidig mangler der videnskabelige undersøgelser af de konkrete årsager til dødsfald pga. hjerte-karsygdomme. Men vi ved fra undersøgelser med røntgen og ultralyd, at åreforkalkning er udbredt blandt grønlændere. En sandhed opstår Det er ikke umiddelbart indlysende, hvordan myten om færre hjerte-kar-sygdomme blandt de arktiske folk er opstået. Dødelighedsstatistikkerne giver ikke belæg for påstanden, og de relativt få, videnskabelige undersøgelser har af samme grund svært ved at nå frem til en sikker konklusion. Peter Bjerregaard fortæller, at epidemiologiens fader i Grønland, Alfred Bertelsen, mente, at hjerte-kar-sygdomme var lige så udbredt i Grønland som i Danmark, og at det bliver bakket op i tidlige canadiske artikler. - Men der bredte sig på et tidspunkt den opfattelse i Alaska, at hjerte-kar-sygdomme ikke var så udbredte. Det byggede mest på kliniske indtryk fra hverdagen, men gav i 1970’erne anledning til artikler i autoritative, amerikanske tidsskrifter, og herfra har opfattelsen bredt sig internationalt, lyder Peter Bjerregaards forklaring på mysteriet. De grønlandske dødelighedsstatistikker viser, at der netop på dette tidspunkt pludselig skete et markant fald i antallet af de indberettede dødsfald af hjerte-karsygdomme. - Det er vel sandsynligt, at lægerne i Grønland har læst de amerikanske artikler og derfor er blevet mindre tilbøjelige til at bruge hjertesygdomme som diagnose, siger Peter Bjerregaard. Fiskeolier og dødelighed Det var også i midten af 1970’erne, at de danske læger H.O. Bang og Jørn Dyerberg indledte deres banebrydende forskning i fiskeolier, hvor de forklarede den lave forekomst af hjerte-kar-sygdomme blandt grønlændere med de såkaldte n- 3-fedtsyrers forebyggende virkning. Deres hypotese er senere uddybet og har ført til udvikling af et enormt marked for marint fedt som kosttilskud. Der har været gennemført kontrollerede undersøgelser, men der er endnu ikke ført et endeligt bevis for, at fiskeolie reducerer dødeligheden af hjerte-kar-sygdomme. - Den gunstige virkning af fiskeolier kan godt være rigtig, den kan bare ikke bevises med henvisning til en lav dødelighed af hjerte-kar-sygdomme i Grønland, slutter Peter Bjerregaard. Kontakt: Peter Bjerregaard, Statens Institut for Folkesundhed, tlf. 30 27 12 22, p.bjerregaard@dadlnet.dk Den traditionelle, grønlandske kost forebygger øjensynlig ikke hjerte-kar-sygdomme. 9 • Polarfronten 1 / 03


Af Tom Christensen Grønne Ejland, der er en mindre gruppe af øer i den sydlige del af Disko Bugt, er det yngleområde i Grønland, der huser flest havterner. - Øerne er lave, med flere småsøer, damme og kær, ligesom der på to af øerne findes kystlaguner med store mudderflader. Og så har øerne en stor artsrigdom af ynglefugle, fortæller biolog Carsten Egevang fra Grønlands Naturinstitut. Sammen med kollegerne David Boertmann og Anders Tøttrup fra Danmarks 10 • Polarfronten 1 / 03 Havternen stadig på vingerne Havternen er i tilbagegang i Grønland, og på et tidspunkt frygtede man, at den var ved helt at forsvinde som ynglefugl i den største koloni i Diskobugten. En ny undersøgelse viser, at havternens situation måske ikke er helt så kritisk, og giver derudover ny viden om dens ynglebiologi. Miljøundersøgelser tilbragte han næsten to måneder af sommeren 2002 på øerne. Formålet med opholdet var, at de som de første nogensinde skulle foretage en detaljeret undersøgelse af havternens ynglebiologi i Grønland. Mindre dramatisk end ventet Tilbage i 1946 besøgte ornitologen Finn Salomonsen øerne og skønnede, at de husede omkring 100.000 ynglepar. Kolonien var dengang formodentlig verdens største havternekoloni. Siden har ternerne her og andre steder i Vestgrønland vist tegn på tilbagegang, og i sommeren 2000 ynglede havternen formodentlig slet ikke på Grønne Ejland. Da forskerholdet ankom til Grønne Ejland i 2002 var situationen heldigvis ikke så dramatisk som frygtet: - Foråret var tidligt i området, og allerede få dage efter vi ankom d. 18. juni, klækkede de første unger, oplyser Carsten Egevang.


De tre forskere vurderede ud fra grundige optællinger ynglebestanden på Grønne Ejland i 2002 til 18.000 par. Tid til to æglægninger I de fleste arktiske områder er terneæg en delikatesse, og i Alaska, Canada og Island er indsamling af æg tilladt. Indsamling af terneæg i Grønland har siden 2002 været forbudt, men var - og er måske stadig - meget intensiv på Grønne Ejland og i andre havternekolonier. Der er ingen tvivl om, at den ulovlige ægindsamling nedsætter ternens ynglesucces væsentligt. Det er da også den mest nærliggende forklaring på havternens tilbagegang i Grønland, selvom andre trusler som for eksempel ræve og ændring i adgangen til føde også kan have en betydning. Fra andre dele af verden ved man, at indsamling af havternens æg kan foregå bæredygtigt, hvis det gøres meget tidligt på sæsonen og samtidig gøres med omtanke. Man ved også, at havternen i sydligere egne kan lægge nye æg, hvis det første går tabt. Men der er aldrig tidligere foretaget undersøgelser af havternens ynglebiologi i Grønland. Sommerens undersøgelser afslørede, at op mod en tredjedel af de terner, der mister æg meget tidligt i ynglesæsonen kan nå at lægge nye æg og tilmed få en relativt stor procentdel af disse unger på vingerne. Faktisk tydede undersøgelserne på, at unger, der udklækkes sent på sommeren, kan klare sig lige så godt som de unger, der udklækkes tidligt, så længe fødebetingelserne er optimale. Undersøgelserne viste også, at unger fra det omlagte kuld sandsynligvis vil være i stand til at blive flyvefærdige, inden ternerne trækker bort. Store udsving i bestanden Ternernes antal i Grønland kan variere stærkt fra år til år. Man regner med, at svingningerne skyldes naturlige variationer i adgangen til føden. Havternen er på dette område mere sårbar end de fleste andre havfugle. For det første når havternen med sit styrtdyk næppe mere end en halv meter ned i havet og er derfor afhængig af småfisk i de øverste vandlag. For det andet har arten en begrænset fourageringsadfærd og kommer kun sjælden længere væk end 10 km fra ynglekolonien. Derfor kan havternen i dårlige år springe en hel ynglesæson over, hvilket blandt andet er set i nogle kolonier i somre, hvor havisen først er forsvundet sent. - Variationer fra år til år er sammen med den generelle nedgang i bestanden efter al sandsynlighed årsagen til, at der i enkelte år slet ikke er observeret terner på Grønne Ejland. Men denne kombination gør også overvågningen af bestanden langt vanskeligere, og vores viden om, hvad der betinger ternens bestandssvingninger, er yderst begrænset, siger Carsten Egevang. - Derfor vil Grønlands Naturinstitut i 2003 fortsætte undersøgelserne og samtidig med støtte fra den danske Miljøbistand for Arktis udarbejde en moniteringsplan for havternen, således at der i fremtiden skabes et bedre grundlag for at overvåge og rådgive om bestanden i Grønland, slutter Carsten Egevang. Hvidbogen og resultaterne af forskernes undersøgelser af den grønlandske havterne offentliggøres i en rapport fra DMU i løbet af foråret. På langfart Biologernes undersøgelser viser, at op mod en tredjedel af de terner, som mister æg tidligt i ynglesæsonen, når at lægge nye æg, og at en relativt stor del af ungerne kommer på vingerne. Fotos: Carsten Egevang Kontakt: Carsten Egevang, Grønlands Naturinstitut, tlf. +299 32 10 95, egevang@natur.gl Havternen er vidt udbredt i hele Arktis, Nordamerika og Nordvesteuropa og yngler primært i kolonier, selvom enlige par også kan forekomme. I Grønland finder vi hovedsagelig havternen i området omkring Diskobugten og i Upernavik-området. Men der er også fundet havterner i det allernordligste Grønland, og meget tyder på, at havternen er den fugleart i verden, der yngler nordligst. Forskerne fra Grønlands Naturinstitut og Danmarks Miljøundersøgelser anslår, at der i år med mange ynglende terner findes mindst 65.000 par havterner i Grønland, men siger samtidig, at det er meget vanskeligt at opgøre bestanden. For det første er det kun meget få kolonier, der er optalt, for det andet varierer ternens antal i Grønland meget fra år til år. Havternen er nok det mest ekstreme eksempel på fugle med en lang trækrute. I Grønland forlader den yngleområdet i løbet af september måned. Ringmærkningsundersøgelser viser, at den grønlandske havterne på sin vej sydover flyver langs den europæiske og afrikanske vestkyst. Den ankommer til Sydafrika omkring novemberdecember, og herfra fortsætter sandsynligvis størstedelen af fuglene sydover for at overvintre i Antarktis pakisbælte. Hvor havternens efterårstræk er veldokumenteret, er returtrækket til yngleområderne praktisk taget ukendt. Flyveturen Arktis-Antarktis turretur løber samlet op på omkring 40.000 km. 11 • Polarfronten 1 / 03


Børnedødeligheden på vej ned Børnedødeligheden i Grønland er stadig skyhøj, især i yderdistrikter- ne i Nord- og Østgrønland. Men alt tyder på, at tallet er på vej ned. Af Poul-Erik Philbert Børnedødeligheden i Grønland er stadig alarmerende høj. Det viser en undersøgelse af dødeligheden fra 1987 til 1999, som læge Birger Aaen-Larsen har gennemført. I runde tal er spædbarnsdødeligheden i Grønland 3-4 gange så stor som i Danmark, 18,3 i forhold til 5,5 pr. 1000 levendefødte. Blandt de 1-14-årige er dødeligheden 4 gange så stor. Og det er ikke kun i forhold til f.eks. de skandinaviske lande, at Grønland falder i øjnene. Også i sammenligning med f.eks. de oprindelige befolkninger i Alaska og Nordvestterritoriet i Canada er den grønlandske børnedødelighed ekstremt høj. Den gode nyhed i Birger Aaen-Larsens undersøgelse er, at børnedødeligheden som helhed er på vej ned i Grønland. Hvis man sammenligner perioden 1987-1991 med 1992-1999 er dødfødsler og dødsfald inden for de første seks dage faldet med 21%, spædbarnsdødeligheden det første leveår med 27%, og dødeligheden Foto: Poul-Erik Philbert, PolarPhotos 12 • Polarfronten 1 / 03 blandt de 1-14-årige med 34%. Det er en tendens, som bliver bekræftet, hvis man konsulterer Grønlands Statistiks seneste tal fra 2000 og 2001 (se figur 1). Et mål for sundheden Birger Aaen-Larsen har gennemført sin undersøgelse som et Master of Public Health-projekt ved Nordiska Hälsovårdshögskolan i Göteborg. Men han har også en fortid som distriktslæge i Maniitsoq og Qaqortoq og har det seneste års tid været helt tæt på problemerne som cheflæge i Kystledelsen, der står med det lægefaglige ansvar i de 16 sundhedsdistrikter uden for Nuuk. Spørger man cheflægen om en forklaring på de mange dødsfald, peger han i første række på problemer som dårlige boliger, alkoholmisbrug, rygning og lille viden om sundhed: - Der er ikke tvivl om, at mange af dødsfaldene sker på baggrund af de sociale og sundhedsmæssige forhold. Spædbarnsdødeligheden tager man generelt som et mål for sundhedstilstanden i et samfund. Jo højere spædbarnsdødelighed jo dårligere sundhedstilstand. Birger Aaen-Larsen mener også, at de sociale forhold spiller afgørende ind, når man skal forklare, hvorfor børnedødeligheden stiger, jo længere væk man kom- mer fra Nuuk. I Øst- og Nordgrønland er børnedødeligheden fire gange så stor som i Nuuk og ligger på omkring 60 døde spædbørn pr. 1000 fødte. I bygderne i Østgrønland når den helt oppe på næsten 90 (se figur 2). Sundhedssystemets begrænsninger Det grønlandske sundhedssystem er relativt godt udbygget med 17 sundhedsdistrikter svarende til kommuneinddelingen og et landssygehus, Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Alligevel må en del af den høje børnedødelighed tilskrives sundhedsvæsnet. I undersøgelsen ’Toppen af isfjeldet’, som analyserede børnedødeligheden i perioden 1987-1991, gennemgik forfatterne systematisk dødfødsler og dødsfald op til 14-års-alderen og fandt, at 40% kunne være undgået, hvis fødslerne var sket på et provinshospital i Danmark. En af forskerne bag undersøgelsen, professor Peter Bjerregaard fra Afdeling for Grønlandsforskning på Statens Institut for Folkesundhed, siger, at den store geografiske spredning af den grønlandske befolkning er en af forklaringerne på den høje børnedødelighed: - Det er klart, at hvis der opstår komplikationer, så er det vanskeligt at gribe ind, når det sker i en by i Øst- eller Nord-


grønland, hvor der er langt til det store hospital i Nuuk. Det er for mig at se indlysende, at en decentral bosætning med et decentralt sundhedssystem er uforeneligt med en minimering af risikoen. En anden forklaring er, at det grønlandske sundhedssystem mangler ekspertviden. Der er ingen børneafdeling i Grønland, heller ikke på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. - Mange af de komplikationer, som i Danmark kan løses på de velbemandede og moderne børneafdelinger, kan derfor i Grønland ende med dødsfald, siger Peter Bjerregaard. Og det er vanskeligt at forestille sig, at Grønland kan komme op på dansk niveau. Det vil koste uforholdsmæssigt store investeringer, og det er også spørgsmålet, om det overhovedet vil være muligt at tiltrække de nødvendige eksperter. En kuldsejlet indsats I kølvandet på, at undersøgelsen ’Toppen af isfjeldet’ i begyndelsen af 1990’erne afdækkede den helt uacceptabelt høje børnedødelighed, besluttede Direktoratet for Sundhed i Grønland at sætte en række forebyggende foranstaltninger i gang, som skulle bringe tallet ned på et mere rimeligt niveau. Det blev besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe til at overvåge børnedødeligheden, at igangsætte efteruddannelse af sundhedspersonalet, at indkøbe nyt udstyr og at sammenlægge fødsels- og dødsårsagsregister. Birger Aaen-Larsen har i sin undersøgelse evalueret indsatsen og er nået frem til, at projektet aldrig blev gennemført på grund af manglende projektledelse og manglende økonomiske ressourcer. - Det eneste punkt, som rigtig blev ført ud i livet, var efteruddannelsen af læger, sygeplejersker, sundhedsmedhjælpere. Men det blev ved den ene gang, og med det store gennemtræk i sundhedssektoren forsvandt effekten af efteruddannelsen hurtigt, fortæller Birger Aaen-Larsen. Hans undersøgelse viser, at der få år efter kun var omkring 30% af det efteruddannede personale tilbage i det grønlandske sundhedsvæsen. - Man kan selvfølgelig ikke afvise, at efteruddannelsesforløbet har haft en vis 40 35 30 25 20 15 10 5 0 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Udviklingen i dødeligheden blandt spædbørn i Grønland 1985-2001. Pr. 1000 levendefødte. Kilde: Grønlands Statistik effekt, siger Birger Aaen-Larsen, men vi kan ikke se, at kurven er knækket nogen steder, så min konklusion er, at projektet ikke har haft nogen synlig effekt på børnedødeligheden. Faldet fortsætter Alligevel er børnedødeligheden i Grønland på vej ned, og det er en udvikling, som vil fortsætte de kommende år, mener både Birger Aaen-Larsen og Peter Bjerregaard. Et fortsat fald forudsætter dog, at der også fremover sættes fokus på problemet. Når de to forskere skal forklare faldet, finder de den store pensel frem og henviser til den almindelige samfundsudvikling og generelle forbedringer i sundhedsvæsnet. Og de finder en figur frem, 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Figur 2 Nuuk Sydvest Nordvest Øst Nord Byer Bygder Figur 1 som viser, at udviklingen i spædbarnsdødeligheden i Grønland fra 1980-1999 i store træk følger udviklingen i Danmark 30 år tidligere. Konklusionen er klar: Faldet vil fortsætte i nogenlunde samme takt, som vi har oplevet i Danmark blot med 30 års forskydning. Men der bliver også taget initiativer fra Hjemmestyrets side, som kan være med til at bringe dødeligheden ned. Efter de to undersøgelser er der blevet lavet nye retningslinjer for graviditetsundersøgelser og fødsler, som betyder hyppigere kontrol igennem graviditeten, og at alle med risiko for fødselskomplikationer i fremtiden skal føde på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Kontakt: Birger Aaen-Larsen, Kystledelsen, tlf. +299 34 52 56, aaen@gh.gl Regional fordeling af dødfødte og døde spædbørn i Grønland 1992-99. Dødsfald pr. 1.000 fødte. Kilde: Grønlands Statistik 13 • Polarfronten 1 / 03


Klædt på til grønlandskursus Danmarks Tekniske Universitet arrangerer igen i år et kursus i arktisk teknologi. Kurset blev indledt med en introduktionsdag om Grønland, som skal ruste de studerende til sommerens feltarbejde. Af Poul-Erik Philbert På en grå januardag tidligt om formiddagen kan det godt kræve et gedigent underholdningstalent, hvis man skal holde en gruppe studerende fanget. Men for Nanna Knudsen fra Sisimiut Sprogcenter var det øjensynlig ikke noget problem, da hun for nylig stod over for en gruppe DTU-studerende på Center for Arktisk Teknologi. Hun fortalte afdæmpet, men levende og åbent om Sisimiut og sisimiutterne, om unge, om klimaet og om problemer i det grønlandske samfund og den grønlandske kultur. Og de 38 DTU-studerende spidsede ører, for de var netop startet på årets kursus i arktisk teknologi og skal i august på tre ugers feltarbejde i netop Sisimiut-området. Introduktion til Grønland Det er første gang, at kurset er blevet indledt med et skud grønlandsk viden og kultur. Men for professor Arne Villumsen er det en både naturlig og nyttig start: - Det er vigtigt, at de studerende får en grønlandsk vinkel på deres arbejde i Grønland, og at de får en fornemmelse for de regler og holdninger, som findes i landet. Det drejer sig ikke blot om tre ugers indsamling af tekniske data, men om at begå sig og samarbejde i en fremmed kultur. Det er syvende gang Center for Arktisk Teknologi arrangerer et kursus i arktisk teknologi. Kurset er skruet sammen i dialog med centrets grønlandske samarbejdspartnere, som er kommet med ideer til relevante projekter. Det strækker sig over hele 2003, svarer til 1/3 årsværk og afsluttes omkring juletid med aflevering af en rapport. En lang vej Højdepunktet bliver som de tidligere år tre ugers feltarbejde omkring Sisimiut i 14 • Polarfronten 1 / 03 Foto: Center for Arktisk Teknologi Også i år vil en gruppe studerende fra DTU på årets feltkursus i arktisk teknologi arbejde med planerne om en 170 km lang vej mellem Kangerlussuaq og Sisimiut. august måned. De studerende har allerede fra kursets start fordelt sig på de 15 projekter, som sommerens feltarbejde tager udgangspunkt i. Tolv af de studerende har kastet sig over projekter, som går ud på at undersøge mulighederne for at anlægge en 170 km lang vej mellem Kangerlussuaq og Sisimiut. Der er ganske vist ikke tale om en ny idé, for det amerikanske militær har tidligere haft projektet på tegnebrættet. De senere år har Sisimiut kommune vist interesse for at blive forbundet med Grønlands vigtigste lufthavn i Kangerlussuaq, og Center for Arktisk Teknologi tog derfor hul på arbejdet allerede på sidste års kursus, hvor en af projektgrupperne gik i gang med at udvikle idéen. I år vil de studerende tage fat, hvor sidste års hold slap. Der skal tages luftfotos og udvikles terrænmodeller. Og der skal gennemføres en miljøvurdering, en såkaldt VVM-redegørelse (Vurdering af Virkning på Miljøet), som skal give et overblik over, hvor meget klippe, der skal sprænges bort og flyttes, og hvilke skader på luft- og vandmiljøet, der kan blive tale om. De studerende vil bl.a. vurdere, hvordan det vil påvirke vandkvaliteten i en drikkesø, hvis man anlægger en vej. På kurset vil en gruppe studerende også undersøge slammet i Sisimiut havn for bl.a. at få målt, hvor meget malingsrester fra skibsbunde forurener havbunden. Et tredje hold vil undersøge, hvordan det er muligt at nedbryde olie i det kolde, arktiske klima. Kontakt: Arne Villumsen, Center for Arktisk Teknologi, DTU, tlf. 45 25 21 65, av@byg.dtu.dk


Arktis bliver i stigende grad afhængig af udviklingen på det teknologiske område. Moderniseringen af samfundene stiller krav om etablering, vedligeholdelse, drift og videreudvikling af de mange tekniske installationer, som i dag præger hele området. Og hvis det skal fungere, er der brug for en arbejdskraft, som har de nødvendige, tekniske kvalifikationer. Hvis ikke de arktiske samfund møder denne udfordring, vil det på længere sigt være umuligt at opretholde den høje levestandard og få erstattet den tilkaldte arbejdskraft med lokale teknikere. Når man overhovedet kan tale om arktisk teknologi som noget særligt, må man tage udgangspunkt i den elementære kendsgerning, at jorden i det arktiske område altid er frosset i en bestemt dybde. Der er det, vi kalder permafrost. Jordlagene ovenover permafrosten kan ikke slippe af med vandet ved nedsivning, og når jorden fryser igen, giver dette nogle udfordringer for bl.a. bygge- og anlægsvirksomhed. Når man dertil lægger, at det arktiske klima er barsk, er der dækket op til en særlig udfordring for de tekniske discipliner. De senere år er der kommet gang i udviklingen af de tekniske uddannelser i Grønland. For 2,5 år siden blev der søsat et samarbejde mellem Grønland og Danmark på det nyetablerede Center for Arktisk Teknologi. Centret, som kendes under forkortelsen ARTEK, har flere forskellige opgaver: uddannelse, vidensopsamling, forskningsarbejde og støtte til det grønlandske erhvervsliv. Her er der kommet gang i en række uddannelsesaktiviteter: ingeniøruddannelse, diplomkurser, efteruddannelseskurser, suppleringskurser, feltkurser og lign. Ingeniøruddannelsen på ARTEK er en diplomingeniøruddannelse , hvis to første år foregår i Grønland. For øjeblikket har vi to hold i gang. Det første er netop sendt i praktik, og studieplanerne siger, at når de to første år er afsluttet i Grønland, fortsætter man på DTU (Danmarks Tekniske Universitet) i Kgs. Lyngby med de sidste to år. I de udmeldinger, vi hører fra de studerende, der har deltaget i uddannelsen, er der mange positive signaler. Desuden er det væsentligt at hæfte sig ved, at frafaldet til uddannelsen ikke er nær så stort som det, man ellers oplever, når grønlandske studerende starter på en uddannelse i Danmark. Ingeniørmæssigt er det arktiske en lille smule mere kompliceret end andre områder. Det betyder kort og godt, at tager man en uddannelse som ingeniør med specialisering i arktisk teknologi, kan man sagtens komme til at arbejde også uden for det arktiske. Men de kvalifikationer, man har opnået igennem uddannelsen, er bare lidt bredere end dem, normale ingeniører har haft anledning til at samle til sig. Ingeniøruddannelsen foregår i Sisimiut, som gennem de sidste par år har fået status som den tekniske uddannelsesby i Grønland. Her er der nu både en HTXuddannelse og et suppleringskursus for folk, der mangler nogle kvalifikationer for at komme ind på en videregående uddannelse. Og her kommer en gang om året et betydeligt antal studerende, der skal gennemføre feltarbejde i forbindelse med kurserne i arktisk teknologi på DTU. Centeret tilbyder også efteruddannelse til rådgivende ingeniører, tekniske assistenter og andre, som har behov for at få deres kvalifikationer opgraderet. Det er blevet til en lang række kurser allerede, og det eneste problem har været, at enkelte af holdene har været ret små, så det har været underskudsgivende. Forklaringen er efter alt at dømme, at det pga. de lange afstande er dyrt at sende medarbejdere på kursus i Grønland, og at de mange små arbejdspladser har svært ved at undvære personalet 1-2 uger. Der ar- Kommentar De tekniske uddannelser opruster i Grønland De tekniske uddannelser har fået et løft i Grønland de seneste 2-3 år. En af initiativtagerne til satsningen, professor Arne Villumsen fra Danmarks Tekniske Universitet, giver her nogle af de foreløbige erfaringer videre. Af Arne Villumsen Foto: DTU Arne Villumsen er leder af Center for Arktisk Teknologi og professor på BYG DTU, hvor han især arbejder med ingeniørgeologi og miljøspørgsmål. bejdes derfor på at udvikle fjernundervisning over Internettet for at give flere adgang til den tekniske efteruddannelse. Der har også været afholdt kurser for folkeskolens lærere, og sammen med Århus Dag- og Aftenseminarium har ARTEK igangsat en treårig liniefagsuddannelse i natur og teknik, som skal styrke folkeskolens undervisning på det tekniske og naturvidenskabelige felt. Ved at sætte ind her håber vi, at den grønlandske ungdom får øjnene op for, hvor spændende de tekniske fag er, og at det på længere sigt vil gøre det nemmere at tiltrække studerende til de tekniske uddannelser. ARTEK har også den opgave at opsamle viden og bidrage til at frembringe nye forskningsresultater inden for det tekniske område. GTO-tiden og de erfaringer, som siden er indhøstet af grønlandske firmaer, er særdeles nyttige at støtte sig til, når vi skal forsøge at løse denne opgave. Betydelig fondsstøtte til forskning eksempelvis i solenergi og lavenergibyggeri har virkelig givet os et løft. Undervisning, erfaringsopsamling og forskning i kombination giver ARTEK gode muligheder for at støtte det grønlandske erhvervsliv. Ambitionen er, at vellykkede, arktiske teknologiprojekter afprøvet i Grønland kan eksporteres til hele den øvrige del af Arktis. Ganske vist er det ikke så mange mennesker, der bor her, men når man tænker på, at det er op imod 1 /3 af jordkloden, som har disse klimaforhold, er det en kæmpeopgave, som teknikerne fra det grønlandske erhvervsliv bør stå i første række til at løse i fremtiden. 15 • Polarfronten 1 / 03


Kristendom, åndetro og New Age i Grønland Globale religiøse strømninger er nået til Grønland. Det blev slået fast med fjernhealingen af Hjemmestyreadministrationens bygninger i januar. Men der var også politiske undertoner. Af Jane Tolstrup I begyndelsen af det nye år formåede det grønlandske Hjemmestyres administrerende direktør Jens Lyberth at tiltrække sig selv og Grønland den ganske verdens opmærksomhed. Han havde bestilt sin personlige healer Manguaq Berthelsen til at fjerne såkaldt negative energier fra Hjemmestyreadministrationens bygninger med det formål at skabe et nyt og mere positivt arbejdsklima. Furoren bredte sig hastigt. Flere officielle repræsentanter, herunder kirkens, opponerede imod det ukonventionelle forehavende, alt imens landsstyreformand Hans Enoksen manede til forståelse for seancen med henvisning til, at den slags ’er blevet mere og mere almindeligt her i landet’. Et synspunkt som næres af, at de mest højlydte protester netop ikke syntes at komme fra den brede befolkning i Grønland. Mellem kristendom og åndetro I kølvandet på affæren har mange forskellige røster i den grønlandske offentlighed kæmpet om hhv. at fordømme og Foto: Magnus Elander 16 • Polarfronten 1 / 03 forsvare handlingen. Men hvad var det egentlig, der gjorde, at mange grønlændere ikke fandt sagen så kontroversiel? Og hvilke politiske undertoner kan iværksættelsen af healingen siges at have haft? Ifølge religionssociologen Birgitte Sonne, der i en lang årrække har arbejdet med grønlandsk religion, kan healingaffæren ses som en udløber af de politiske idéer om øget selvstændighed og grønlandisering, der i øjeblikket præger det grønlandske samfund. – Ritualet må ses som en etnopolitisk handling, der kan findes tilsvarende blandt mange folkeslag, som søger at finde tilbage til deres oprindelige, etniske identitet. Endvidere afspejler hændelsen tendensen til at vægte åndelige frem for materielle værdier i det grønlandske samfund. Kirsten Thisted, der er minoritetsforsker og senest har arbejdet med fortællemateriale indsamlet i Grønlands yderdistrikter, har et bud på, hvorfor healingen ikke nødvendigvis faldt den brede grønlandske befolkning for brystet. - Særligt i bygderne og blandt den ældre generation lever åndetroen videre side om side med kristendommen som en naturlig del af tilværelsen. I byerne og blandt de unge er der endda en tendens til en mere bevidst flirten med New Age-inspirerede, alternative trosforestillinger og ritualer. Asien i Grønland Det hører netop med til historien, at Manguaq Berthelsen i den rituelle akt ikke trak på ældgamle, grønlandske måder at blive af med ødelæggende kræfter på, men i stedet benyttede sig af en såkaldt ’Silva-metode’, hentet i junglen af primært asiatisk inspirerede New Agemetoder. Kirsten Thisted mener, at grønlænderne som så mange andre er blevet mere åbne over for alternative religiøse strømninger. En tendens, der kan sammenlignes med den udvikling, der i disse år udspiller sig i Danmark. Her strømmer folk i stort tal til New Age-messer og kaster sig over tv-programmer som ’Åndernes Magt’ og ’Klarsyn’. Samtidigt understreger hun dog, at den brede interesse i Grønland for at søge alternativer til kristendommen nødvendigvis må ses i sammenhæng med det stadigt stigende ønske om at genfinde en oprindelig, grønlandsk identitet: - For mange grønlændere associeres kristendommen med den danske påvirkning, som man søger at gøre sig fri af. Den traditionelle religion eller moderne New Age-forestillinger, der påberåber sig at være autentiske og mere i tråd med den grønlandske åndetro, bliver redskaber, der kan bruges til at distancere sig fra al dansk og signalere tilslutning til grønlandiseringskampen. En fanger fra thuleområdet hilser den første sol velkommen.


Besøg fra Patagonien Den færøske fiskeskipper Olaf Sólsker gjorde den 23. november 2000 store øjne, da han tog et kig på dagens fangst ud for Grønlands vestkyst. I hans net lå en usædvanligt udseende fisk, der var 180 cm lang og vejede 70 kg. Sólsker besluttede sig snarrådigt til at nedfryse fisken, der efter undersøgelser på Zoologisk Museum i København nu har vist sig at være en patagonisk tandfisk, som normalt lever i de kolde, antarktiske vande omkring det sydlige Argentina. Efter at den færøske fiskeskipper forgæves havde forsøgt af afhænde fisken til Grønlands Naturinstitut, blev den overtaget af Naturhistorisk Museum i Den grønlandske blisgås er i tilbagegang, og den nuværende bestand på omkring 27.000 fugle kan på længere sigt være truet. Det viser en ny undersøgelse, som fastslår, at bestanden er faldet med 25% gennem de seneste tre år. Den grønlandske blisgås yngler i Vestgrønland og trækker via Island til overvintringsområder i Storbritannien og Irland. En fredning i vinterkvartererne fik ellers antallet af blisgæs til at stige fra ca. 15.000 i 1970’erne til mellem 30.000 og 35.000 i 1990’erne. Men seniorforsker Tony Fox fra Danmarks Miljøundersøgelser viser nu i sin doktorafhand- Thorshavn. Her lå den imidlertid længe, uden at biologer fik lejlighed til at se nærmere på den. I april sidste år fik zoologerne Peter Rask Møller og Jørgen G. Nielsen fra Zoologisk Museum nys om sagen, og fisken blev bragt til Danmark for nærmere udforskning. Forskerne har bl.a. undersøgt fiskens maveindhold med det formål at dokumentere, at den rent faktisk har bevæget sig den lange vej fra den sydlige del af oceanerne til de grønlandske farvande. Herudover er såvel en DNA-undersøgelse som en isotopundersøgelse af fiskens øresten planlagt. Sidstnævnte kan kaste lys over, hvor fisken har opholdt sig på bestemte tidspunkter. Biologerne bruger så mange kræfter på at fastslå fiskens fangststed, fordi det er første gang, den er fanget på den nordlige halvkugle. Hidtil er det nordligste en patagonisk tandfisk er gået i nettet ud for Uruguays kyst. Men Jørgen G. Nielsen og Peter Rask Møller er overbeviste om, at fisken har foretaget den lange tur til Grønland, og mener, at den sandsynligvis er drevet med en dybtliggende, kold understrøm, der har ført den bort fra dens normale opholdssted i det sydlige Atlanterhav. Kontakt: Peter Rask Møller, pdrmoller@zmuc.ku.dk Den grønlandske blisgås er truet ling, at den positive udvikling er vendt, og han forklarer ændringen med, at gæssene får for få unger på vingerne, og at der bliver skudt et stigende antal gæs i Island under efterårstrækket. Det er endnu uklart, hvorfor blisgåsens ynglesucces er faldet. Men det kan have været afgørende, at sommertemperaturerne er faldet i Vestgrønland, og at blisgåsen har fået konkurrence fra canadagåsen, som for nylig har etableret kolonier i Vestgrønland. Kontakt: seniorforsker Tony Fox, DMU, tlf. 8920 1505, tfo@dmu.dk Foto: Alyn Walsh 17 • Polarfronten 1 / 03


KVUG fylder 125 år I 1878 blev Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland (KVUG) grundlagt. I år kan kommissionen således fejres, at den i 125 år har stået i spidsen for arbejdet med at fremme forskning i Grønland. Festligheden fejres i Nuuk den 13. maj med deltagelse af blandt andre Kronprins Frederik, landsstyreformand Hans Enoksen og videnskabsminister Helge Sander. Arrangementet byder på forskellige jubilæumsforedrag i Nuuks kulturhus Katuaq samt festmiddag i Grønlands Naturinstitut for særligt indbudte gæster. Siden KVUG i 2000 fik en ligelig dansk og grønlandsk sammensætning, har dens formål været at rådgive den danske forskningsminister og det grønlandske landsstyremedlem for forskning i spørgsmål om grønlandsforskning og dansk-grønlandsk forskningssamarbejde. Som grundlag herfor udarbejder kommissio- Smeltende gletschere afdækker fortiden For de fleste forskere er den globale opvarmning et foruroligende fænomen, der betragtes som en trussel mod miljøet. I Yukon i Canada er bekymringen dog for en stund afløst af begejstring. Her har de stigende temperaturer nemlig været den indirekte årsag til, at arkæologerne uden brug af skovl og spade har fået adgang til en rigdom af ældgamle arkæologiske skatte, som kan kaste nyt lys over Nordamerikas historie. Det er de smeltende gletschere, der direkte forårsager, at buer, pile, spyd og andre historiske genstande åbenbarer sig i nærmest perfekt stand. Stykke for stykke fortæller de nye historier om de tu- 18 • Polarfronten 1 / 03 nen jævnligt strategier for fremtidens polarforskning. Aktuelt er KVUG klar med en ny strategi for dansk-grønlandsk polarforskning 2003-2007, der vil blive præsenteret på jubilæumsdagen. Heri lægges der op til at sikre forskning inden for områderne miljø og klima, naturressourcer, kulturmøder og globalisering samt samfundsudvikling, teknologi, levevilkår og helbred. Ud over generelt at arbejde for at sikre omfanget og kvaliteten af forskning i Grønland og de øvrige polarområder søger KVUG at medvirke til at styrke det dansk-grønlandske forskningssamarbejde med henblik på at frembringe ny viden, der kan forbedre livsbetingelser og livskvalitet i Arktis i almindelighed og Grønland i særdeleshed. Læs mere på www.kvug.dk sinder af år, der er gået siden den sidste istid. Antropologen og arkæologen Greg Hare fra Yukon Heritage Branch har indsamlet mere end 130 genstande inden for de seneste fem år. Fundene varierer fra 90 år gamle hestesko til 7000 år gamle jagtpile. Også fjer fra ænder og ørne, der er dukket op i forbindelse med jagtredskaberne, er blandt de mere interessante fund. Disse analyseres i øjeblikket af forskere i verdens eneste laboratorium for fjerforskning på Smithsonian Institute i Washington. At det ikke kun er redskaber fra fortiden, som arkæologerne får fingre i, vidner de mange fund af dyr og fossiler i- Foto: Gert Mulvad midlertid om. Biologen Rick Farnell, der koordinerer den arkæologiske indsamling i isområderne, fortæller, at der er fundet tusind år gamle, mumificerede bisonokser, bjerggeder, får og fugle samt efterladenskaber fra de mange rensdyr, som fortidens mennesker jagede. Dette giver både biologer og arkæologer en sjælden mulighed for at udforske knogler og bløddele, der stadig besidder intakt DNA. Ifølge Farnell er dyrene så godt bevaret, at det kan være svært at se, om de er døde inden for en uge eller for 4000 år siden.


www.reklame.gl Air Greenland - arktisk specialist • Taxi-flyvning • Medicinske evakueringer • Efterforskning – support til videnskabelige efterforskningsprojekter • Redningsoperationer • Specielle transporter – herunder flyvning med underhængende last (slingflyvning) Fly- og helikopterflåde: 1 Airbus 330-200 1 Boeing 757 6 De Havilland DASH 7 2 De Havilland 6-300 (Twin Otter) 1 Beech Super King Air 200 2 Sikorsky S-61N 4 Bell 212 4 AS 350 B2 Air Greenland Charter & Cargo P.O.Box 1012 3900 Nuuk www.airgreenland.com Charter: Telefon +299 34 34 34 Fax +299 32 08 98 E-mail: glcharter@airgreenland.gl Cargo: Telefon +299 34 34 34 Fax +299 32 61 48 E-mail: gohfb@airgreenland.gl


TMA030228-doo ISBN 87-558-1696-7 Kr. 122,50 (incl. moms) GRØNLAND ? Vandrekort og guider til Grønland. Også fantastiske rejsebeskrivelser om landet finder du hos Nordisk Korthandel i Studiestræde 26-30, 1455 Kbh.K. Tlf: 33 38 26 38 eller se vores store udvalg på www.scanmaps.dk/grønland Billeder fra Grønland før og nu - Fangeren Jakob Danielsens fantastiske billedserier og beretninger fra svundne tiders Nordgrønland. Den nye udgave er redigeret af Birger Rosendahl, søn af tidligere landsfoged Ph. Rosendahl. Tekst på grønlandsk, dansk og engelsk og med tilhørende arbejdshæfte til skolebrug. Naturen er Kîstat Lunds store inspirationskilde, og alligevel er hun bestemt ikke nogen traditionel landskabsmaler. Endnu en smuk kunstbog føjer sig til serien om personligheder i grønlandsk billedkunst. Tekst på grønlandsk, dansk og engelsk. ISBN 87-558-1741-6 Kr. 247,50 (incl. moms) Atuakkiorfik Grønlands Forlag Telefon +299 32 21 22 Fax +299 32 25 00 Postboks 840 3900 Nuuk www.atuakkiorfik.gl Hold kontakten – brug Tusass Tusass er et taletidskort uden abonnement til din mobil. Perfekt for folk som kun er i Grønland i kortere tid, men som samtidig gerne vil være i kontakt med omverdenen. Køb det i TELE-POST butikkerne.


For varmt til isbjørne Dr. Andrew Derocher fra University of Alberta i Edmonton, Canada, forudser, at isbjørnen kan være udryddet om 100 år. I takt med den øgede globale opvarmning smelter isen nemlig med foruroligende fart i de polare områder, og det vil gå ud over isbjørnens muligheder for at jage sæler. Forskerne anslår, at der hvert årti smelter ni procent af isen i Arktis. Varmerekord i Nuuk Nuuks indbyggere oplevede i januar sommerlignende temperaturer, da fønvinden bragte temperaturen op i nærheden af 16º C. Der var tale om en drastisk temperaturstigning på 15º, og alene inden for en time steg temperaturen 6º. Selvom et tocifret temperaturhop ses relativt ofte i Grønland, er de 15,3º i januar alligevel ny rekord. Gennemsnitstemperaturen for Nuuk i januar er –7,4º. Mylius-Erichsens papirer på auktion Den danske polarforsker Ludvig Mylius-Erichsens hidtil ukendte dagbogsnotater er på Bruun Rasmussens Auktioner i København blevet solgt til en privat samler for 60.000 kr. Notaterne afslører bl.a., at Mylius-Erichsen var deprimeret, kort tid før han i 1906 begav sig ud på den fatale Danmark Ekspedition, hvor han omkom sammen med Høeg Hagen og Jørgen Brønlund og aldrig er blevet fundet. Endvidere indeholder papirerne interessante breve og telegrammer fra verdenskendte polarforskere som Knud Rasmussen og Fridtjof Nansen. Uddannelse af byggeteknikere lukker På grund af lærermangel vil der ikke blive uddannet flere byggeteknikere på Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut. Siden uddannelsen blev oprettet for to år siden, har der pga. lønniveauet været problemer med at tiltrække lærere, og på baggrund af den nuværende situation har det ikke været muligt at udbyde undervisning til et nyt hold efter sommerferien. Kaj Kleist ny topchef i Hjemmestyret Kaj Kleist er udnævnt til ny administrerende direktør i Hjemmestyret. Den 59-årige Kleist har tidligere siddet på posten i syv år fra 1992-1999. I de mellemliggende år har han bl.a. været direktør for udenrigskontoret, inden han satte sig i stolen som direktør for Landstingets Bureau i 2001. Kleist stammer fra Qaqortoq, hvor han en tid var ledende skoleinspektør. KORT NYT Hvidbog om grønlændere i Danmark Socialministeriet har offentliggjort en hvidbog om socialt udsatte grønlændere i Danmark. Den konkluderer, at selvom grønlændere er danske statsborgere, har de mest udsatte behov for samme tilbud som etniske minoriteter i landet. Især kan der være behov for sprogundervisning og tolkebistand. Hvidbogen foreslår også, at kommunale sagsbehandlere informeres bedre om den grønlandske kultur og mentalitet, således at de er bedre rustede til at forstå grønlændernes behov og problemer. Ørsted-DTU deltager i projekt SPICE Ørsted-DTU deltager i perioden 2003-2005 i det EUfinansierede SPICE-projekt. Hovedformålet med SPICE – som står for Space Borne Measurements of Arctic Glaciers and Implications for Sea Level – er at udvikle metoder til at kombinere forskellige typer af satellitdata, der kan give oplysninger om gletscheres og iskappers massebalance. Målinger af afsmeltning på gletschere og iskapper udføres traditionelt ved gentagne, meget arbejdskrævende registreringer af stager nedboret i isen. Den nye fjernmålingsmetode bestemmer ishastigheder ved hjælp af Syntetisk Apertur Radar-målinger (SAR) fra satellit, målinger af istykkelser fra fly med EMI’s 60 MHz isradar og flymålinger af overfladehøjder med laser-altimetri. Flere sexpiloter ønskes Trods talrige oplysningskampagner er aborttallet i Grønland stadig alt for højt. Det konkluderer embedslægen i sin seneste rapport, der anbefaler øget brug af unge såkaldte sexpiloter for at nedbringe antallet af aborter. Sexpiloter er unge, som uddannes til at oplyse andre unge om sikker sex. De seneste tal fra 2001 viser, at der blev foretaget 812 aborter, og det er næsten lige så højt som fødselstallet på 939 børn. Udover sexpiloter lægger embedslægen også vægt på, at der fortsat er adgang til gratis prævention i hele landet. Fortsat HIV-vækst i Grønland At HIV stadig er et problem i Grønland, afslører den seneste rapport fra Embedslægen. Her fremgår det, at Grønland i dag tæller 113 hiv-smittede, heraf 40 med AIDS. 36 er døde af sygdommen. Embedslægen advarer om, at HIV-epidemien kan fortsætte med at brede sig i Grønland. Til gengæld er der tegn på, at antallet af kønssygdomme er svagt faldende. Syfilis er næsten udryddet, antallet af gonore-tilfælde er steget lidt, mens antallet af clamydia-tilfælde er faldet, oplyser embedslægen. 21 • Polarfronten 1 / 03


Meddelelse fra Institut for Eskimologi Nye tilvalgskurser ’Det moderne Grønland’ og ’Arktisk naturforvaltning’ i efteråret 2003. Check www.hum.ku.dk/eskimo. Institut for Eskimologi har fået nyt telefonnummer: 3532 9660. KORT NYT 22 • Polarfronten 1 / 03 Kulde over Sydvestgrønland Det bliver koldere i Sydgrønland. John Cappelen fra DMI og Edward Hanna fra Universitetet i Plymouth har analyseret klimadata for de seneste 40 år og fundet frem til, at mens temperaturerne globalt er steget med 0,53º C, har der samtidig været tale om et fald på 1,29º i Sydvestgrønland. I Nuuk og Paamiut har afkølingen været på ca. 1,5º. Klimaforskerne mener, at temperaturfaldet kan skyldes fænomenet den nordatlantiske oscillation, som vi beskrev i Polarfronten nr. 1/2001. Se www.dpc.dk/PolarfrontenDPC/- 1_01/trykpaaklimaet.html 800.000 års klimahistorie i iskerne Iskerneprojektet EPICA har boret en stang is op af Antarktis’ iskappe, som kan give informationer om Jordens klima 800.000 år tilbage i tiden. Det er dobbelt så lang tid, som den hidtil længst dækkende iskerne, og det gør det muligt at dække otte istider og mellemistider. Nu skal forskere fra ti lande i gang med at analysere den 3.201 m lange iskerne, og blandt dem vil være glaciologerne på Niels Bohr Instituttet i København, som i forvejen er i gang med iskerneboringer på Indlandsisen. Forskerne søger deres oplysninger i små luftbobler, som ligger fanget inde i isen, og analyserne kan bl.a. kaste lys over, hvordan temperaturer og atmosfærens sammensætning har udviklet sig, og hvordan en tidligere polvending har påvirket Jorden. Glaciologer modtager rejselegat Glaciologerne Jørgen Peder Steffensen og Katrine Krogh Andersen fra Niels Bohr Instituttet i København har hver fået tildelt et rejselegat på 10.000 kr. Det er Allan Macintosh-fonden, der står bag uddelingen, som gives for hhv. god naturvidenskabelig formidling og god naturvidenskabelig forskning. De to forskere har endnu ikke besluttet, hvor de vil rejse hen for pengene. Flere penge til miljøovervågning Miljøovervågningen ved Zackenberg i Nordøstgrønland har fået en økonomisk indsprøjtning fra Miljøstyrelsens pulje til støtte for projekter med relation til AMAP’s (Arctic Monotoring and Assesment Programme) Climate Change Effects Programme. Det betyder, at der i 2003 vil være 3,1 mio. kr. mere til driften af de faste aktiviteter ved Zackenberg, som nu samlet råder over 6,4 mio. kr. De mange penge bliver fordelt med 1,1 mio. kr. ekstra til den geologiske del, GeoBasis, og 2 mio. til den marine del, MarinBasis. Fra top til top Den grønlandske avis AG har i marts måned under overskriften ’Fra top til bund’ bragt et sensationelt skud, som viser et isbjerg i fuld størrelse inklusiv den del, som indtil i dag altid har været skjult under vandoverfladen for de mange fotografer. Avisen henviser til en “marineekspert” fra St. Johns i Newfoundland, som skulle have taget billedet i det øjeblik, solen stod lige over isbjerget. AG skulle hellere have valgt Polarfrontens overskrift, for i virkeligheden er der tale om et computermanipuleret billede, og ikke om en fotograf, som har taget naturlovene på sengen. Ifølge fotografen bag spøgen, Ralph A. Clevenger, består det sælsomme isbjerg af løsdele fra fire forskellige fotos, heriblandt af to isbjerge fra hhv. Alaska og Antarktis. Skulle nogen – måske på AG – tvivle på Polarfrontens kedelige korrektion, henviser vi til internetsidenwww.users.bigpond.com/rdoolan/dinocamiceberg.html


Foto: Peter Freuchen Nye bøger Jørn Riel: Avigtat: Eskimoliv. Fotos ved Ib Tøpfer. Høst & Søn 2002. 95 sider, 325 kr. Folkene i det højeste nord har fascineret Jørn Riel, siden han i 1951-53 var med på Lauge Koch-ekspeditionen. I denne bog viser han i en række øjebliksbilleder fra det eskimoiske hverdagsliv, hvordan eskimoerne opfatter tilværelsen med alle dens tildragelser og mysterier. Læs anmeldelse på Polarfrontens hjemmeside: www.dpc.dk/polarfronten. David Boertmann: Fugle i Grønland. Tegninger Jon Fjeldså. Ilinniusiorfik 2003. 80 sider, 135 kr. I bogen beskrives de grønlandske fugle og deres forekomst. Endvidere indeholder den en række afsnit om fuglenes biologi og fugleforvaltning. Teksten er omskrevet af David Boertmann, der skrev teksten til den ’gamle fuglebog’, hvor også Jon Fjeldsås akvareller oprindelig figurerede. Endvidere prydes bogen af en række fotografier af fugle og naturområder. Elisabeth Lyneborg: Den sidste nordbo. Forlaget Hovedland 2002. 157 sider, 198 kr. Bogen skildrer i korte, stemningsmættede historier nordboernes liv de sydgrønlandske dale fra 900-tallet og frem til kulturens undergang i 1400-tallet. Lyneborg giver et dokumentarisk billede af det lille folks liv og levned, der trues af både de barske naturforhold og de indfødte ’skrællinger’, som til sidst viser sig at være mest tilpasningsdygtige. Læs anmeldelse på Polarfrontens hjemmeside: www.dpc.dk/polarfronten. Finn Lynge: Den vanskelige tango. Atuagkat 2002. 70 sider, 248 kr. Bogen, som er med både dansk og grønlandsk tekst, er et indlæg i debatten om forholdet mellem Grønland og Danmark og om rigsfællesskabets fremtid. Lynges pointe er, at selvom grønlænderne har ret til selvstændighed, gør de af økonomiske, demografiske og uddannelsesmæssige årsager klogt i at fortsætte ’den vanskelige tango’ med danskerne. Læs anmeldelse på Polarfrontens hjemmeside: www.dpc.dk/polarfronten. Frank Sejersen: Grønlands Naturforvaltning – Ressourcer og fangstrettigheder. Akademisk Forlag 2003. 192 sider, 188 kr. Ved at vende tingene på hovedet puster bogen nyt liv i debatten om naturforvaltning i Grønland. Forfatteren opfordrer til, at man i stedet for kun at fokusere på miljømæssig bæredygtighed begynder at tage højde for social bæredygtighed. Bogen argumenterer således for, at lokal viden bør være et vigtigt element i naturforvaltning. Læs anmeldelse på Polarfrontens hjemmeside: www.dpc.dk/polarfronten. Katastrofen i Ishavet 1777: Beretninger fra hval- og sælfangsten ved Grønland. Redigeret og kommenteret af Søren Mulvad. Fiskeri- og Søfartsmuseet 2002. 190 sider, 165 kr. Søren Mulvad har bearbejdet Lorens Hanssens tekst fra 1806 om hvalfangerskibene og de hollandske, tyske og danske søfolk, der blev fanget i isen og forliste øst for Grønland i 1777. Mulvad har tilføjet flere kilder og beskrivelser af hval- og sælfangsten ved Grønland i slutningen af 1700-tallet. Jørgen Brønlund: Optegnelser fra en ekspedition 1902-1904. Det grønlandske Selskab 2002. 114 sider, 150 kr. Det grønlandske Selskab har i samarbejde med Arktisk Institut udgivet Jørgen Brønlunds optegnelser fra Den Litterære Grønlandsekspedition 1902-04. Optegnelserne er gengivet på gammel grønlandsk retskrivning. Det er hensigten med bogen at bidrage til øget kendskab om mennesket Jørgen Brønlund samt at markere, at det er 100 år siden, ekspeditionen blev indledt. Tidsskriftet Grønland nr. 1 – Januar 2003. Det grønlandske Selskab. Oplysninger om abonnement og løssalg på www.groenlandselskab.dk. Dette nummer byder på landsstyreformand Hans Enoksens nytårstale samt artiklen ’Landstingsvalget 2002’ af Torben Lodberg. Derudover bringes artiklen ’Nuuk: Fremmedgørelse i storbyen’ af Bo Wagner Sørensen, Hans Lange og Hulda Zober Holm. DPC-udgivelser Hunting, fishing and animal husbandry at The Farm Beneath The Sand, Western Greenland. Af Inge Bødker Enghoff. Meddelelser om Grønland, Man & Society 28. 104 sider. Kr. 260. Bogen fortæller om dyr, der blev spist på Gården Under Sandet i den norrøne Vesterbygd. Gården var beboet fra ca. 1000- 1400 og blev udgravet af danske og grønlandske arkæologer i 1990’erne. Den var forladt i største hast og rummede mange overraskelser. Denne bog er den første i en serie, som fortæller om fundene. Om DPC DPC fortsætter i foråret sin møderække i Polar Caféen, hvor polarforskere, studerende og andre med interesse for polarforskning mødes til et populærvidenskabeligt foredrag. Programmet ser sådan ud: - Tirsdag 1. april: ’Som spæk og vand’ – om det dansk-grønlandske kulturmøde ved Kirsten Thisted, Center for Minoritetsstudier. - Tirsdag 6. maj: ’Diamanter varer evigt’ - om diamanter og diamantjagt i Grønland ved Svend Monrad Jensen, GEUS. - Tirsdag 3. juni: ’Center for Arktisk Teknologi’ - en ny vej for det unge Grønland ved Arne Villumsen, DTU. Polar Caféen er åben den første tirsdag i hver måned kl. 15 - 16.30 i Dansk Polarcenters mødesal, Strandgade 100 H, 1401 K. 23 • Polarfronten 1 / 03


På rystetur i Antarktis DPC’s logistikmedarbejder Áka Lynge har været udlånt til en svensk antarktisekspedition. Her fortæller han om sit møde med de store bæl- tekøretøjer, som klarer de omfattende transportopgaver i den uvejsom- me isverden. Af Áka Lynge Ved 20-tiden den 19. december 2002 ankom vi til den svenske forskningsstation Wasa i Dronning Maud Land efter 150 km og 26 timer med tre Hägglunds TL4 bæltekøretøjer fra isbryderen Akademik Fedorovs anløbssted Rampen i Riiser- Larsen Isen. Som deltagere i den svenske antarktis-ekspedition SWEDARP 2002- 2003 skulle vi ti mand arbejde på Wasa 470 m over havet. Det antarktiske trækdyr Bæltekøretøjerne er med for- og bagvogn knap otte m lange og er uundværlige, når man skal transportere store godsmængder i Antarktis. Med last på 3800 kg er deres totalvægt 9200 kg. To af de svenske køretøjer er til to mand med køje i kabinen. Det tredje har dobbeltkabine med plads til seks mand. Til tunge løft er de udstyret med en kran, og to har snesmeltningsanlæg med vandtanke tilsluttet kølersystemet. GPS, radio til kommunikation, elektrisk pumpe til Wasa Svea Antarktis 24 • Polarfronten 1 / 03 brændstofpåfyldning, musikanlæg, gardiner og kaffemaskine er standardudstyr. Bag bæltekøretøjerne kobles to slæder. Den ene til en 20 fods container eller 40 tromler brændstof og den anden til 40 fods container. Samlet vægt med vogne, slæder og last er mere end 30 t. Antarktis er gennemskåret af gletscherspalter, så for at undgå at havarere i en spalte var der med GPS lagt en rute, som var inddelt i 16 afsnit, der zig-zaggede af sted gennem landskabet. Hastigheden var med to slæder og fuld last ca. 10 km/t. Det lyder ikke af meget, men i betragtning af at sneen er hård som beton og tit ujævn, blev kørslen alligevel ofte en ubehagelig affære. Selv med god affjedring blev vi kastet noget rundt inde i kabinen. Ensformigt, men spændende Et par dage senere kørte vi atter mod Akademik Fedorovs anløbssted for at hente det sidste gods og fragte affald tilbage til isbryderen. Der er strenge regler for af- faldshåndtering i Antarktis, og efter Miljøtraktaten fra 1991 må der end ikke brændes affald af. Det blev en lang tur med 300 km i ét træk. Da køretøjerne er forsynet med en stang, der holder gaspedalen på faste omdrejninger, skulle vi blot koncentrere os om selve kørslen. Efter nogle timer og efter et par skift kunne det knibe med at holde sig vågen i denne monotone ørken af is og sne. Mere spændende var turene til forskningsstationen Svea i begyndelsen af januar. To bæltekøretøjer trak hver en slæde med overnatnings- og køkkenmodul. Den tredje havde en slæde med snescootere og andet grej. Bestemmelsesstederne lå mere end 300 km fra vores station Wasa i 1550 ms højde. Da vi kørte med ’let oppakning’ kunne vi holde en god fart på over 20 km/t visse strækninger, men det betød endnu flere rystelser, da sneen og isen blev hårdere i de lavere temperaturer oppe i højderne. Atter kørte vi efter GPS og måtte i visse områder holde en sikkerhedsafstand mellem køretøjerne på 4-500 m, så ikke alle køretøjer skulle forulykke samtidig, hvis det gik galt. Takket være grundig ruteplanlægning gik turen helt uden problemer og uheld af nogen art. Jeg har kørt omkring 1200 km i Hägglunds TL4 og tilbragt omkring 100 timer bag rattet. Og jeg kan bare stadig sige, at jeg er vild med disse bæltekøretøjer! Foto: Áka Lynge / Polar Photos

More magazines by this user
Similar magazines