STATUS 2006 hp.qxd - Institut for Menneskerettigheder

Institut for Menneskerettigheder
Menneskeret i Danmark
Status 2006
1
Nationale kontrolorganer

2
Menneskeret i Danmark Status 2006
Institut for Menneskerettigheder, 2006
Mekanisk, fotografisk eller anden form for gengivelse af Status 2006 eller
dele heraf kan ske med fuldstændig kildeangivelse.
Tilrettelæggelse: Birgitte Kofod Olsen og Christoffer Ulrik Badse
Redaktion: Birgitte Kofod Olsen, Christoffer Ulrik Badse og Morten
Kjærum (ansv.)
Forlagsredaktion: Klaus Slavensky
Layout: Carsten Schiøler
Produktion: HandyPrint A/S, Skive
Følgende har udarbejdet de i rapporten refererede høringssvar og udredninger:
Cand.jur. Anne-Marie Træholt
Cand. jur., Ph.D. Birgitte Kofod Olsen
Cand. jur. Christoffer Ulrik Badse
Cand. jur., Eddie O.R. Khawaja
Cand.jur., Eva Ersbøl
Mag.art. Ph.D. i historie Eva Maria Lassen
Cand. jur., Ph.d. Kim Ulrich Kjær
Cand. jur., Lisbet Ilkjær
Cand. jur., Lisbeth Arne Pedersen
MA i globalisering og integration Mandana Zarrehparvar
Cand. jur. Maria Ventegodt Liisberg
Cand. mag, E.MA Rikke Frank Jørgensen
Cand.jur. Rikke Skåning
Cand.mag, Ph.D i historie Peter Scharff Smith
Cand. jur. Peter Vedel Kessing
Cand. jur., Thomas Trier Hansen
Indsamling og bearbejdning af materiale:
BA. Ant. Rikke Enggaard Olsen
Bibliographic Information according to the Huridocs Standard Format:
Title: Menneskeret i Danmark. Status 2006.
Corporate Author: The Danish Institute for Human Rights
Personal Author:
Index Terms: Human Rights / International Law / National Law /
Administration of justice / Courts / Torture / Discrimination / Women /
Refugees / Antiterror
Printed in Denmark 2006 by
HandyPrint A/S, miljøcertificeret trykkeri, Skive
ISBN 8790744934

FORORD....................................................................................................... 5
INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
EN NATIONAL MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION .............. 12
LÆSEVEJLEDNING ................................................................................... 13
NATIONALE DOMSTOLE........................................................................ 15
NATIONALE TILSYNS OG KLAGEORGANER.................................. 17
INTERNATIONALE DOMSTOLE ........................................................... 20
INTERNATIONALE KONTROLORGANER ........................................ 22
STATUS FOR MENNESKERETTIGHEDSKONVENTIONERNES
GENNEMFØRELSE I DANSK RET ...................................................... 30
MANGLENDE UNDERTEGNELSE, RATIFIKATION,
SAMT FORBEHOLD .................................................................................. 31
GENERELLE RETTIGHEDER
Retten til livet ....................................................................................... 37
Forbud mod tortur, umenneskelig
eller nedværdigende behandling eller straf ................................... 44
Forbud mod slaveri og tvangsarbejde ............................................ 52
Retten til personlig frihed .................................................................. 56
Retten til retfærdig rettergang........................................................... 68
Ingen straf uden retsregel .................................................................. 75
Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og
korrespondance ..................................................................................... 77
Retten til at tænke frit, religionsfrihed
og samvittighedsfrihed ........................................................................ 105
Retten til ytringsfrihed og informationsfrihed .............................. 108
Retten til forenings og forsamlingsfrihed....................................... 126
Retten til effektive retsmidler ............................................................ 132
Forbud mod diskrimination ............................................................... 136
Generelt.................................................................................................... 136
Kønsligestilling....................................................................................... 145
Etnicitet og race ...................................................................................... 148
Seksuel orientering................................................................................. 169
Religion og tro ........................................................................................ 171
Personer med funktionsnedsættelse ................................................... 171
Politisk overbevisning ........................................................................... 172
Social oprindelse..................................................................................... 172
Retten til respekt for ejendom .......................................................... 173
Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.............................. 176
3
Indhold

Forord
4
RETTIGHEDER VEDRØRENDE SÆRLIGE GRUPPER.................... 185
Kvinders rettigheder............................................................................. 185
Barnets rettigheder................................................................................ 190
Rettigheder for personer med funktionsnedsættelse.................... 201
Etniske minoriteters og nationale mindretals rettigheder........... 206
Flygtninges og migranters rettigheder............................................... 210
UDVALGT LITTERATUR OM MENNESKERETTIGHEDER 2006. 219
MENNESKERETLIG INFORMATION.................................................... 222
Institut for Menneskerettigheder ......................................................... 222
Udvalgte klagemuligheder.................................................................. 223
Rådgivning og retshjælpsorganisationer.......................................... 226
OVERSIGT OVER DOMME OG AFGØRELSER ............................... 228
OVERSIGT OVER LOVFORSLAG ......................................................... 230
OVERSIGT OVER ANDRE UDKAST OG DOKUMENTER........... 232
OVERSIGT OVER MODTAGNE HØRINGSANMODNINGER ....... 232
STIKORDSREGISTER................................................................................. 240

FORORD
Menneskerettigheder handler om at begrænse magtudøvelse over for det enkelte
menneske, herunder om at værne mod vilkårlig magtanvendelse. Beskyttelsen
hviler på den grundidé, at den enkelte borger har en række rettigheder,
der ikke må gribes ind i, med mindre særlige forhold gør sig
gældende, og som faktisk skal kunne nydes og udøves. Derudover er staten
forpligtet til aktivt at iværksætte tiltag, der sikrer borgerens rettigheder.
I omsættelsen af den internationale menneskeret til dansk beskyttelse er
det derfor et afgørende element, at borgerne betragtes som individuelle rettighedshavere.
Rettighedsperspektivet skal som konsekvens heraf være styrende
for både udformningen af den retlige beskyttelse og den praktiske anvendelse
af menneskerettighederne.
Rettighedsperspektivet fordrer blik og forståelse for individet som rettighedshaver,
og for at det er via den individuelle beskyttelse og ligebehandling
af alle borgere, at grundlaget skabes for et samfund der med ordene fra
FN’s Verdenserklæring er karakteriseret ved frihed, retfærdighed og fred.
Dette blik er i en dansk kontekst ofte præget af manglende klarhed og opmærksomhed,
ligesom forståelsen for, at den enkelte borgers friheder og rettigheder
er i spil, er utilstrækkelig. I 2006 var det bl.a. tilfældet i forhold til
beskyttelsen mod terrorisme, i forhold til bekæmpelse af kvindehandel, i forhold
til udsendelsesproceduren for udlændinge, i relation til familiesammenføring
og i behandlingen af børn og voksne i asylcentrene. Diskriminations-
og ligebehandlingsområdet er ligeledes præget af manglende
forståelse for princippet om den individuelle ret til ligebehandling og lige
muligheder. Dette på trods af, at regeringen i efteråret har taget skridt til at
fremme ligebehandlingen af personer med funktionsnedsættelser og til at
oprette klageadgang for alle diskriminationsgrunde.
Når rettighedsperspektivet ikke står ganske klart for politikere og beslutningstagere,
retsanvendere og andre praktikere, der har til opgave at udmønte
den menneskeretlige beskyttelse i Danmark, er manglende forståelse
for kritik, der rejses i forhold til gennemførelsen af rettighederne, en naturlig
følge.
Årets eksempler på modtagelsen af den kritik, som er fremsat af især Europarådets
komitéer er måske udtryk for, at rettighedstænkningen ikke er tilstrækkeligt
forankret i Danmark. Det er ærgerligt, fordi kritikken netop er
tænkt som invitation til en konstruktiv dialog, der vil kunne fremme både
5
Forord

Forord
6
forståelse for rettighedernes karakter og indhold, og for den danske sammenhæng,
som de skal udmøntes i. Og taberne i den sammenhæng er hverken
kontrolorganerne, de danske politikere eller retsanvendere ved domstolene
og i forvaltningen – det er desværre rettighedshaverne: de danske
borgere.
I det følgende gives eksempler på områder, som både indeholder positive
tiltag til effektiv sikring af menneskerettighederne i Danmark, samt eksempler
som tyder på manglende forståelse for menneskerettighedernes individuelle
rettighedsperspektiv.
Fagforeningsfrihed
Danmark tabte en sag ved Menneskerettighedsdomstolen i en sag om eksklusivaftaler,
idet eksklusivaftaler ifølge Domstolen ikke længere er nødvendigt
i et demokratisk samfund for en effektiv udøvelse af fagforeningsfriheden.
Folketinget har hurtigt taget dommen til efterretning og ændret
dansk lovgivning. Beskyttelsen af den negative foreningsfrihed er et resultat
af og eksempel på den dynamiske fortolkningsstil ved Domstolen, hvor udviklingen
i Europa og vurderinger og forpligtelser fra andre internationale
organer, konventioner og andre dokumenter inddrages i afvejningen. Med
andre ord begrænses statens spillerum, hvis der er udviklet en høj grad af
europæisk enighed på et givent retsområde.
Ytringsfrihed
At Danmark er en del af en globaliseret verden på godt og ondt, oplevede
danskerne for alvor under karikaturkrisen, da landet i begyndelsen af året
blev kastet ud i en af de værste udenrigspolitiske kriser i nyere tid. Massedemonstrationer,
forbrugerboycot, trusler, angreb og afbrænding af danske
ambassader og flag blev for en stund hverdagskost i nyhedsstrømmen. At
være dansker i visse dele af verden betød pludselig en øget sikkerhedsrisiko.
At 12 tegninger kunne udløse disse reaktioner overraskede nok de fleste,
og at sagen er blevet anvendt som påskud for uroligheder, er der formodentlig
ingen tvivl om. Der har dog været en mærkbar forskel på udenrigspolitiske
og indenrigspolitiske reaktioner. Sidstnævnte har altovervejende
været afdæmpede med fredelige demonstrationer og klager til politiet, samt
sagsanlæg i overensstemmelse med de almindelige demokratiske muligheder
for at udtrykke sin utilfredshed. I sin afgørelse fandt Rigsadvokaten, at
de konkrete tegninger ikke havde overtrådt forbudet mod blasfemi. Derudover
konkluderede Rigsadvokaten, at tegningerne forestillede en religiøs figur,
eller i visse tilfælde andre personer, og at de ikke indeholdt tilkendegivelser,
der vedrører muslimer generelt. Ifølge afgørelsen var der endvidere
ikke noget holdepunkt for at antage, at det havde været hensigten at frem-

stille muslimer i almindelighed som voldsudøvere eller på anden vis nedværdigende.
Ligeledes fandt byretten i en sag anlagt om tegningernes ærekrænkende
natur, at der ikke var grundlag for at antage, at tegningerne var
tænkt eller egnet som fornærmelige, eller at formålet med tegningerne havde
været at fremsætte meningstilkendegivelser, der kunne nedsætte muslimer
i medborgeres agtelse.
I årets løb er der fremkommet forskellige internationale menneskeretlige reaktioner
på tegningerne, og selvom ingen har krævet et indgreb i ytringsfriheden
mod tegninger som disse, har de fleste stillet spørgsmålstegn ved det
konstruktive i offentliggørelsen af sådanne ytringer i en tid, hvor den interkulturelle
og interreligiøse dialog står over for store udfordringer.
I et samfund, der som det danske har en tradition for pluralisme og er sammensat
af en homogen majoritet og en række etniske og religiøse minoriteter,
er der imidlertid grund til at pege på, at respektfuld og fredelig sameksistens
kræver, at man overvejer, hvordan man giver udtryk for sine negative
fordomme eller meninger. Dette hensyn bør aldrig udvikle sig i en atmosfære
af selvcensur på grund af frygt eller intimidering. Det skal være muligt
i et demokratisk samfund i vid udstrækning at udfordre religiøse og politiske
dogmer og autoriteter. Menneskerettighederne skelner som udgangspunkt
her mellem minoritetsbeskyttelse og beskyttelsen af religiøse følelser.
Udøvelsen af ytringsfriheden bør dog altid praktiseres med respekt for andres
værdighed, især når det gælder forhold, der berører allerede udsatte
minoriteter.
Seksuel Orientering
I det forgangne år har enlige og lesbiske kvinder fået samme adgang til kunstig
befrugtning som kvinder i heteroseksuelle forhold, hvorefter der nu er
ligestilling af kvinders adgang til kunstig befrugtning uanset civil stand og
seksuel orientering. I efteråret har der været en debat om forholdene for homoseksuelle
på Færøerne, hvor der i modsætning til den danske straffelov
ikke er noget forbud mod nedværdigende udtalelser.
Lang sagsbehandlingstid
Danmark tabte yderligere en sag ved Menneskerettighedsdomstolen i en civil
sag om en retfærdig rettergang inden for en rimelig tid. Tidsperioden, fra
klager indbragte sin klage for Byretten indtil Højesterets afgørelse, udgjorde
i alt næsten otte år og ni måneder. Domstolen fandt, at dette var en krænkelse.
7
Forord

Forord
8
Retten til personlig frihed, herunder tilbageholdte børns vilkår
Betænkningen om varetægtsfængsling i isolation fra i år angiver den nedslående
udvikling, at der er indtrådt en stigning i den gennemsnitlige varighed
af isolationsfængsling, således at den gennemsnitlige varighed af isolation
i 2004 svarer til niveauet før lovændringen i 2000. Det anerkendes at
isolationsfængsling er et særligt belastende indgreb, og flere positive initiativer
foreslås for at begrænse anvendelsen. Betænkningen gengiver FN’s
Børnekomités seneste kritik af Danmark, der anbefaler, at den nuværende
praksis for isolationsfængsling af unge under 18 år bør genovervejes. Desværre
var der ikke flertal i udvalget for at sænke den maksimale tidsgrænse
på 8 uger. Det blev dog foreslået, at der administrativt fastsættes regler om
særlig personkontakt til unge under 18 år, der isoleres ud over 4 uger, hvilket
er en øget anerkendelse af problematikken, men det er stadigt utilstrækkeligt.
Der har i årets løb været flere eksempler på anbringelse af børn i arresthuse,
i stedet for surrogatfængsel, hvilket rejser flere problemer i forhold
til de menneskeretlige forpligtelser.
Klageadgang for alle diskriminationsgrunde
Regeringen tog med sit forslag om at oprette et fælles klageorgan, der kan
modtage klager over diskrimination på grund alder, etnicitet og race, handicap,
køn, politisk anskuelse, seksuel orientering, social oprindelse, tro og
religion, et vigtigt skridt i retning af at sikre den faktiske ligebehandling. Instituttet
fremlagde et lignende forslag i 2005, der havde opbakning fra de relevante
NGO’er på området, se herom i Udredning om Dansk strategi for ligebehandling
– status og perspektiver.
Forbudet mod usaglig forskelsbehandling, som findes i lov om forbud
mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet og lov om etnisk ligebehandling,
er grundelementer i indsatsen mod diskrimination i det danske samfund.
Med sikringen af muligheden for, at ofre for diskrimination kan indbringe
en klage og få den behandlet af et uafhængigt organ, er afgørende for,
at forbudet får praktisk betydning. Valget af et administrativt klageorgan sikrer
derudover, at klageadgangen er let og omkostningsfri, hvorved den bidrager
til øget retssikkerhed for borgerne.
At behandlingen af de forskellige former for diskrimination kan ske i samme
klageorgan er et væsentligt bidrag til at fremme selve princippet om ligebehandling.
Dette kan ske ved, at den viden og erfaring, der er opbygget på
kønsligestillingsområdet og området for etnisk ligebehandling, kan anvendes
på de øvrige områder. Derudover giver det mulighed for at behandle
dobbelt eller multidiskrimination i samme sag, og på den måde opnå en helhedsforståelse
af diskrimination og af dens omfang og årsag.

Diskriminationsområdernes særlige karakteristika og problemstillinger
kræver imidlertid særlig indsigt for at forstå diskriminationens karakter. Det
vil derfor bidrage til det fælles klageorgans gennemslagskraft, hvis der ved
organet sammensætning sikres repræsentation af lægpersoner eller fagpersoner
med særlig ekspertise inden for det diskriminationsområde, som klagen
angår.
Etnisk diskrimination
Blandt de områder, der i 2006 har givet anledning til bekymring i menneskeretlig
henseende, er forekomsten af etnisk diskrimination samt risikoen
for øget racisme og racistisk vold på grund af terrorfrygt og anti-muslimske
følelser efter karrikatur-krisen.
Både Europarådskomitéer og FN’s Racediskriminationskomité har udtalt
sig kritisk i forhold til forbudet imod diskrimination og den nuværende retsstilling
og praksis i Danmark, særligt nævnes, at der ved ændringer i Lov om
dansk indfødsret, integrationsloven, og udlændingeloven er uforholdsmæssigt
store hindringer i vejen for, at medlemmer af mindretalsgrupper
kan opnå dansk statsborgerskab, blive forenet med deres ægtefælle, opnå familiesammenføring
og få adgang til det sociale sikringssystem på lige fod
med resten af befolkningen. Der henstilles til, at politikere og medier fremover
forholder sig mere ansvarligt i forhold til den måde, hvorpå mindretalsgrupper
i almindelighed og muslimer i særdeleshed bliver fremstillet.
Menneskehandel
Der er taget en del skridt i Danmark for at bekæmpe handel med kvinder til
prostitution her i landet. Indsatsen har imidlertid mest koncentreret sig om
politiets efterforskning og efterforskningsmidler.
Derimod er der ikke i tilstrækkelig grad taget fat i forebyggelse og opfølgning
i forhold til de handlede kvinder, herunder tildeling af psykologisk, social,
juridisk og økonomisk bistand samt planlægning af hjemrejse og modtagelse
i oprindelseslandet.
Regeringen har bl.a. taget initiativ til, at kvindernes refleksionsperiode udvides
fra 15 til 30 dage efter deres registrering som ofre for kvindehandel.
Dette er imidlertid blot er en tilpasning til det minimumskrav, der er fastsat
i Europarådets konvention om menneskehandel.
Det er dog ikke hensynet til de handlede kvinder, der er afgørende for, hvordan
de behandles, men derimod i højere grad hensynet til den effektive efterforskning,
der bestemmer, om kvindernes opholdstilladelse kan forlænges.
9
Forord

Forord
10
Børnekomitéen har i år anbefalet, at børn, der har været ofre for menneskehandel,
og hvis sikkerhed ikke kan garanteres ved hjemsendelse, får beskyttelse
og midlertidig tilladelse til at opholde sig i Danmark i efterforskningsperioden.
Udsendelse og retten til familieliv
Efterårets medieomtalte sager, hvor mødre til herboende børn har fået afslag
på familiesammenføring og må rejse tilbage til henholdsvis Kosovo og Tyrkiet,
er eksempler på, at rettighedstænkningen ikke har vundet indpas hos
udlændingemyndighederne. Sagerne skal ikke kun vurderes i lyset af kvindernes
ret til familieliv med deres ægtefæller, men i lige så høj grad som sager
om børn, der får krænket deres ret til familieliv, barnets bedste interesse,
og deres ret til at blive hørt i sager, der angår dem selv. På den anden side
valgte myndighederne at efterkomme en anmodning fra FN’s Flygtningehøjkommissariat
om ikke at udsende en forældreløs dreng, da der var en ny
vurdering på vej af forholdene på Sri Lanka.
FN’s Komitéer har i årets løb udtrykt bekymring over forekomsten af vold
mod kvinder, herunder etniske minoritetskvinder, og anbefaler, at dette skal
identificeres som en menneskerettigheds-krænkelse, og at kvindehjem og
krisecentre får tilstrækkelige ressourcer. FN’s Komitéer har derudover henstillet
til, at Danmark i højere grad tager hensyn til kvinder, der befinder sig
i et voldeligt forhold, men som af frygt for udvisning ikke tør indblande
myndighederne.
Børn og voksne i asylcentrene
Behandlingen af børn og voksne i asylcentrene er tilrettelagt på en måde, så
deres liv og udfoldelsesmuligheder er begrænsede og kun i snævert omfang
giver mulighed for at interagere med det omgivende samfund. Det blev tydeliggjort
i 2006, efter politikeres besøg i asylcentre og med mediernes
dækning heraf, herunder især omtalen af børnenes tanker om deres ophold,
udtrykt i breve til integrationsministeren.
Asylansøgere er ligesom alle andre borgere, der opholder sig i Danmark,
rettighedshavere og skal som sådan have adgang til at udøve disse rettigheder
med de begrænsninger, der følger af deres særlige status.
Et rettighedsperspektiv kunne i denne sammenhæng betyde, at man så på
asylansøgere og deres børn som mennesker med ressourcer og kompetencer,
med sociale behov, med behov for både frihed og privatliv, og med behov for
udfordringer og udvikling og som mennesker, der kan bidrage til det danske
samfund, mens de er her. I stedet indrettes behandlingen af dem med
udsendelse for øje. Det betyder, at asylansøgende familier flyttes fra center

til center, helt op til tolv gange indenfor en 5-7 årig periode, alene med det
formål at forberede dem på udsendelse.
Det er ikke bare udtryk for uværdig behandling, men for et menneskesyn,
som er problematisk i forhold til menneskerettighedernes grundprincipper
og værdier.
Det er vanskeligt at se, hvorfor den asylansøger, der får mulighed for at
søge arbejde, deltage i lokalsamfundet, sender sine børn i den lokale kommuneskole
og til fritidstilbud uden for centret og ad denne vej får etableret
en midlertidig normaltilværelse, er mindre egent til at returnere til hjemlandet
end syge og nedbrudte individer. Tværtimod har den velfungerende
asylansøger, der får afvist sit asylansøgning, måske opbygget overskud til at
rejse hjem og dér gøre brug af sine kompetencer og erfaringer fra Danmark.
Anti-terrorisme indsatsen
Årets nye tiltag til at forbedre forebyggelses- og efterforskningsindsatsen i
forhold til terrorisme bød endnu engang på forslag der bidrager til en væsentlig
forringelse af borgernes privatlivsbeskyttelse og retssikkerhed.
Adgangen for politiet til rejsebureauers og flyselskabers passageroplysninger
og til teleselskabernes trafikoplysninger uden retskendelse eller konkret
vurdering af, om oplysningerne er nødvendige for efterforskningen, og
om indgrebet står i rimeligt forhold til formålet med at indhente oplysninger,
er ligeledes udtryk for vilje til at begrænse borgernes rettigheder i en hidtil
uset udstrækning.
Opgivelse af judiciel kontrol med politiets indgreb i grundlæggende rettigheder
i et demokrati fordrer, at kontrollen gennemføres på andre måder,
for eksempel ved parlamentarisk kontrol eller ved et af efterretningstjenesten
uafhængigt, administrativt kontrolorgan. Et sådant kontrolsystem er
imidlertid ikke indeholdt i forslaget til nye efterforskningsmidler, som dermed
bidrager til tilsidesættelse af et af retsstatens mest basale principper.
Flere sager om medvirken til terrorisme er undervejs ved de danske domstole,
og hvordan disse afgøres vil have stor betydning for vurderingen og
fortolkningen af stramningerne i anti-terrorisme lovgivningen.
Samlet set har 2006 budt på en række spørgsmål og problemstillinger af
menneskeretlig relevans. Det er svært at se en konsekvent linje, da det menneskeretlige
udgangspunkt i visse tilfælde har været styrende for udformningen
af den retlige regulering og handlingsplaner og i andre tilfælde i påfaldende
grad har været fraværende. Instittutet håber, at udgangspunktet i
beskyttelsen af det enkelte menneske i fremtiden vil være det dominerende
træk.
Claus Haagen Jensen Morten Kjærum Birgitte Kofod Olsen
Bestyrelsesformand Direktør Afdelingsleder
11
Institut for Menneskerettiigheder – en National Menneskerettighedsorganisation

Institut for Menneskerettiigheder – en National Menneskerettighedsorganisation
12
INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
EN NATIONAL MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION
Institut for Menneskerettigheder blev oprettet ved Lov om etablering af
Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder af 6. juni
2002. Instituttet er etableret som national menneskerettighedsinstitution i
henhold til FN’s Paris Principper. Instituttet viderefører de aktiviteter, der
siden 1987 er blevet varetaget af Det Danske Center for Menneskerettigheder.
Institut for Menneskerettigheder er det ene af to institutter under
Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder (DCISM);
Dansk Institut for Internationale Studier er det andet. Det fremgår af
etableringsloven, at formålet med Institut for Menneskerettigheder er at
styrke forsknings-, udrednings- og informationsvirksomheden i Danmark
om menneskerettigheder i ind- og udland. Det fremgår endvidere af loven,
at Institut for Menneskerettigheder skal tage udgangspunkt i de af det internationale
samfund til enhver tid anerkendte menneskerettigheder, samt
de i grundloven indeholdte frihedsrettigheder.
Særligt er det Instituttets opgave at fremme ligebehandling af alle uden forskelsbehandling
på grund af race eller etnisk oprindelse, herunder ved at
bistå ofre for forskelsbehandling med at få behandlet deres klager over forskelsbehandling
under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes
og andre juridiske personers rettigheder, indlede uafhængige undersøgelser
af forskelsbehandling og offentliggøre rapporter og fremsætte
henstillinger om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling.
Institut for Menneskerettigheder kan endvidere behandle klager over overtrædelse
af forbudet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk
oprindelse. Se nærmere om Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling på
side xx.

LÆSEVEJLEDNING
Statusrapporten er inddelt efter de grundlæggende rettigheder, der er beskyttet
i Danmarks Grundlov, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,
og EU Chartret om Grundlæggende Rettigheder. Under hver enkelt
rettighed er udvalgte lovforslag, afgørelser, udtalelser og initiativer med
menneskeretlig relevans, der er fremkommet i statusperioden, nævnt og refereret.
I den første del af rapporten er der gjort status over de rettigheder, som vi
traditionelt betegner som frihedsrettigheder. Disse rettigheder er relevante
for alle borgere og kan påberåbes af enhver over for myndigheder og domstole.
Det samme gælder for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.
Andre typer af rettigheder har kun relevans for personer, der hører til en
gruppe af borgere, der har et særligt beskyttelsesbehov. Der er gjort status
over sådanne særlige rettigheder i anden del af rapporten. De omfatter kvinders
rettigheder, børns rettigheder, rettigheder for personer med funktionsnedsættelse
samt etniske minoriteters rettigheder og flygtninges rettigheder
og er særskilt reguleret i relevante retlige instrumenter fra både
Europarådet, EU og FN. Sidst i Statusrapport 2006 findes kapitlet: Menneskeretlig
Information, herunder en oversigt over klage- og rådgivningsmuligheder.
Det materiale, som udgør grundlaget for Status 2006, omfatter udelukkende
lovforslag, domme og initiativer fremsat fra oktober 2005 til oktober 2006,
Rapporten kan derfor ikke ses som en komplet evaluering af hele den danske
lovgivnings overensstemmelse med menneskerettighedskonventionerne,
men alene som en status over periodens aktiviteter.
Lovforslag af menneskeretlig relevans fremsat i perioden primo oktober 2005
til den 1. oktober 2006 udgør som nævnt en hovedbestanddel i Status 2006.
De danske ministerier gør i stigende omfang brug af muligheden for at inddrage
fagkyndige parter i det lovforberedende arbejde via høringsrunder. Institut
for Menneskerettigheder modtager således som fast høringspart i menneskeretlige
spørgsmål et større antal høringsanmodninger fra ministerierne
årligt. Høringsanmodningerne er typisk knyttet til udkast til lovforslag, der
ændrer gældende dansk ret, men også til retsakter fra EU, der skal implementeres
i dansk ret. Institut for Menneskerettigheder besvarer sådanne
forespørgsler med høringssvar vedrørende menneskeretlige problemstillinger,
som et foreslået lovforslag eller en retsakt giver anledning til. Disse udtalelser
er kortfattet refereret under hver enkelt rettighed. Instituttets svar på
13
Læsevejledning

Læsevejledning
14
høringsanmodninger kan i deres fulde længde læses på
www.humanrights.dk.
Endvidere behandles relevante afgørelser, udtalelser og domme vedrørende
Danmark fra nationale og internationale domstole og kontrolorganer. Internationale
domme, afgørelser og anbefalinger er oversat fra engelsk og refereret
under de relevante kapitler. Dokumenterne kan læses i deres fulde længde
på www.humanrights.dk.
I Status 2006 er også medtaget en række udvalgte regeringsinitiativer. Initiativerne
dækker bl.a. udvalgsarbejde og handlingsplaner på områder, hvor
påtænkt lovgivning eller anden regulering må forventes at have menneskeretlige
konsekvenser. Under punktet om andet materiale findes afgørelser,
oplysninger og statistik fra nævn, råd og tilsyn, samt uafhængige undersøgelser
og initiativer fra ikke-statslige organisationer. Der henvises i øvrigt
til materiale på de pågældende ministerier, institutioner og organisationers
hjemmeside. Se listen over hjemmesider i kapitlet: Menneskeretlig Information.

NATIONALE DOMSTOLE
De danske domstole
Alle instanser af de danske domstole, dvs. byretterne, Østre og Vestre landsret
samt Højesteret, prøver sager, hvori der indgår spørgsmål om forenelighed
med menneskerettigheder i internationale konventioner. I Status
2006 er primært medtaget domme, der er offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen
(UfR), og hvori EMRK og FN’s menneskerettighedskonventioner er
blevet anvendt af domstolene. Angående domme, der berører forbudet mod
diskrimination, er domsafgørelser dog medtaget, hvor kun national lovgivning
er anvendt. Domme derudover er medtaget i enkelte tilfælde. Dommene
er udvalgt ved en gennemgang af UfR fra den 1. oktober 2005 frem til
den 1. oktober 2006. Det resumé, der gives af dommene, er en direkte gengivelse
af det domsresumé, som findes i UfR. Domsresuméerne er gengivet
med tilladelse fra Forlaget Thomson.
Retsvæsenet i Grønland og på Færøerne
Retsvæsenet i Grønland består af Grønlands Landsret og et antal kredsretter.
Grønlands Landsret er ankeinstans for kredsretternes afgørelser. Retten
for Færøerne behandler de samme sager som byretterne i den øvrige del af
landet. Østre Landsret er ankeinstans for Færøerne og Grønland. Det foreslås
i Betænkning nr. 1442/2004 om Det Grønlandske Retsvæsen, at ankedomme
fra Grønlands Landsret i særlige tilfælde, med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet,
skal kunne indbringes for Højesteret.
Implementering af menneskerettigheder i Grønland og på Færøerne
Færøernes hjemmestyre blev etableret i 1948 og Grønlands hjemmestyre i
1978. For Grønlands vedkommende er visse sagsområder ikke overtaget af
hjemmestyret, herunder: retsvæsenet, politiet, kriminalforsorgen, kriminalretten,
samt udlændingeområdet. For Færøernes vedkommende er det
blandt andet undtaget retsvæsenet, politiet, kriminalforsorgen og strafferetten.
Færøerne og Grønland er dele af kongeriget Danmark. Regeringen har efter
grundloven (§ 19) kompetencen til at indgå folkeretlige forpligtelser (traktatkompetencen)
samt ansvaret for udenrigspolitikkens førelse. På nærmere
afgrænsede områder er der indgået fuldmagtslov med Grønland og
Færøerne om indgåelse af folkeretlige aftaler. Ordningen omfatter ikke folkeretlige
aftaler, som skal gælde for Danmark, eller som forhandles inden for
en mellemfolkelig organisation, hvoraf Danmark er medlem. Menneskerettighedsområdet
er specifikt undtaget fra aftalerne.
15
Nationale domstole

Nationale domstole
16
Lov nr. 285 af 29. april 1992 om inkorporering af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
er sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 814 af
18. september 2001 og for Færøerne ved Anordning nr. 136 af 25. februar
2000. Hverken Færøerne eller Grønland er medlem af EU.

NATIONALE TILSYNS- OG KLAGEORGANER
Nationale klageorganer
Ombudsmanden behandler sager, hvor der klages over menneskerettighedskrænkelser
i forbindelse med klager over administrative afgørelser eller
behandling af borgerne. Vedrører klagen forskelsbehandling, kan der
endvidere klages til Ligestillingsnævnet eller til den af Institut for Menneskerettigheder
oprettede Klagekomité for Etnisk Ligebehandling. Se neden
for, for en nærmere gennemgang. En række andre klagemuligheder er
også til stede, såsom Datatilsynet, Pressenævnet og Forbrugerombudsmanden.
Se side xxx for en oversigt over udvalgte klage- og rådgivningsmuligheder.
Status 2006 indeholder udvalgte afgørelser fra nationale klageorganer,
hvor menneskerettigheder er inddraget i retsanvendelsen, samt hvor
der er taget stilling til spørgsmål om diskrimination.
Folketingets Ombudsmand
Det er en betingelse for at kunne klage til Ombudsmanden, at klageren har
benyttet en eksisterende klageadgang. Ombudsmanden kan af egen drift
behandle sager om spørgsmål om anvendelse af bestemmelser i internationale
og regionale menneskeretlige konventioner. Ombudsmandens virke
er reguleret ved Lov om Folketingets Ombudsmand (Lov nr. 473 af 12. juni
1996 med de ændringer, som følger af Lov nr. 556 af 24. juni 2005). Ombudsmanden
kan behandle klager over forvaltningsmyndighedernes afgørelser
og deres behandling af borgerne og sagerne. Herudover kan ombudsmanden
tage sager op på eget initiativ og iværksætte generelle undersøgelser
af en myndigheds behandling af sager.
Ombudsmanden kan inspicere enhver institution og ethvert tjenestested
der hører under ombudsmandens virksomhed, herunder i Grønland og i
Færøerne. Inspektionerne foretages på steder, hvor borgerne er berøvet deres
frihed, dvs. fængsler, arresthuse, detentioner, psykiatriske hospitaler og
lignende; men også offentlige bygninger inspiceres, blandt andet med henblik
på at undersøge bygningernes tilgængelighed og faciliteternes anvendelighed
for personer med funktionsnedsættelse. Som et led i inspektionerne
undersøger Ombudsmanden også, hvor vidt der ved behandlingen
af frihedsberøvede personer sker overtrædelser af FN’s konvention
om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling.
Ved folketingsbeslutning B129 af 14. maj 2004 om ratifikation af Tillægsprotokollen
til konventionen, blev det af Folketinget lagt til grund, at
Ombudsmanden ved sin inspektionsvirksomhed opfylder protokollens bestemmelse
om et uafhængigt nationalt organ.
17
Nationale tilsyns- og klageorganer

Nationale tilsyns- og klageorganer
18
Forvaltningsmyndighedernes forpligtelse
Ud over domstolene er der en række institutioner, der bør være opmærksomme
på menneskeretlige problemstillinger. Folketingets Ombudsmand
har udtalt, at det er forvaltningsmyndighedernes almindelige forpligtelse
at medvirke til opfyldelse af de internationale forpligtelser, som staten har
påtaget sig. Forvaltningen skal derfor af egen drift, ved retsanvendelsen i
konkrete sager, inddrage de menneskeretlige forpligtelser, der er relevante
for sagen
Inspektionerne offentliggøres løbende på Ombudsmandens hjemmeside.
http://www.ombudsmanden.dk
Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling
Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling blev oprettet af Institut for Menneskerettigheder
efter vedtagelse af lov om etnisk ligebehandling, lov nr.
374 af 28. maj 2003 som led i implementering af beskæftigelsesdirektivet
(2000/78/EF) og ligebehandlingsdirektivet (2000/43/EF). Instituttet fik
udvidet mandatet ved ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling
på arbejdsmarkedet (Lov nr. 253 af 7. april 2004, nu Lovbekendtgørelse nr.
756 af 30. juni 2004). Komitéen behandler konkrete klager over forskelsbehandling
på grund af race eller etnisk oprindelse såvel inden som uden for
arbejdsmarkedet. Klagekomitéen kan behandle klager over, at en person er
blevet udsat for urimelig behandling som følge af, at vedkommende har
klaget over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.
Endvidere kan Klagekomitéen af egen drift indlede uafhængige undersøgelser
af forskelsbehandling, offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger.
Det er gratis at klage til Klagekomitéen, og enhver borger kan klage. Formålet
med Klagekomitéen er at give let adgang til at klage over usaglig forskelsbehandling
på grund af race eller etnisk oprindelse.
Klagekomitéen kan dog ikke behandle en sag, hvis den kan behandles i
henhold til kollektiv overenskomst, og hvis man kan få hjælp i sagen fra sin
fagforening. Hvis sagen kan behandles efter kollektiv overenskomst, kan
komitéen derfor kun behandle klagen over forskelsbehandling på arbejdsmarkedet,
hvis ens fagforening ikke hjælper én i sagen. Er man ikke
medlem af en fagforening, kan man klage direkte til Klagekomitéen.

Se udvalgte afgørelser fra Klagekomitéen under afsnittet om Forbud mod
diskrimination side xxx og på Klagekomitéens hjemmeside
http://www.klagekomite.dk/ .
Ligestillingsnævnet
Ligestillingsnævnets opgave er at behandle konkrete klager over forskelsbehandling
på grund af køn. Alle borgere kan gratis rejse en sag for nævnet
for eksempel ved stillingsopslag, der efterlyser ansøgere af et bestemt køn,
ved ulighed i løn, eller afskedigelse begrundet i den ansattes køn. Den gratis
klageadgang har til hensigt at give borgeren en let adgang til at få behandlet
en klage over kønsdiskrimination. En afgørelse vil for eksempel
kunne medføre, at der tilkendes klager en godtgørelse, eller at en afskedigelse
underkendes. Se udvalgte afgørelser fra Ligestillingsnævnet under
afsnittet om Forbud mod diskrimination side xxx og på nævnets hjemmeside:
http://www.ligenaevn.dk
Nyt Klagenævn på vej: Det Fælles Klagenævn for Ligebehandling
Ifølge et kommende lovforslag er det planlagt at samle alle klager om forskelsbehandling
i ét nævn – Det Fælles Klagenævn for Ligebehandling.
Forslaget er en forbedring for bl.a. ældre, homoseksuelle og personer med
handicap. Fremover kan man klage til Det Fælles Klagenævn for Ligebehandling,
hvis man mener at være blevet forskelsbehandlet. Det gælder
uanset om det er på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, alder,
handicap, national, social eller etnisk oprindelse, politisk anskuelse eller
seksuel orientering. Når Det Fælles Klagenævn for Ligebehandling oprettes,
nedlægges både Ligestillingsnævnet under Socialministeriet og Klagekomiteen
for Etnisk Ligebehandling under Institut for Menneskerettigheder.
Instituttet skal fortsat fremme ligebehandling generelt og kan i den forbindelse
bistå ofre for forskelsbehandling med at få behandlet deres klager.
Lovforslaget forventes fremsat i februar 2007.
Notat af 2. oktober 2006, Beskrivelse af regeringens forslag om oprettelse af
et Fælles Klagenævn for Ligebehandling, tilgængelig på:
http://www.bm.dk/graphics/Dokumenter/Presse%20og%20nyheder/
Pressemeddelelser/2006/061003_notat.pdf
19
Nationale tilsyns- og klageorganer

Internationale domstole
20
INTERNATIONALE DOMSTOLE
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (herefter: Domstolen) er oprettet
i medfør af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (herefter
EMRK) fra 1950. Konventionens fulde navn er: Konventionen til beskyttelse
af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. En
klage indgives direkte til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,
som herefter tager stilling til, om klagen skal antages til realitetsbehandling
(admitteres).
Europarådets medlemslande er forpligtet til at rette sig efter Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols endelige afgørelse i enhver sag, som
de er part i.
Hvis en menneskerettighedskrænkelse er forekommet inden for dansk jurisdiktion,
kan klager forsøge at indbringe Danmark for Domstolen i Strasbourg.
Det forudsætter dog blandt andet, at den krænkelse, der klages
over, har været behandlet ved en dansk domstol eller et administrativt organ,
som har truffet en endelig afgørelse og at klagen indgives inden for en
frist på 6 måneder efter den endelige afgørelse. Det er kun et begrænset antal
danske sager, der årligt bliver indbragt for domstolen. Flere af disse bliver
afvist eller forligt. To sager i indeværende statusperiode (krænkelse i
begge sager) er blevet afgjort ved dom. Den ene omhandlede foreningsfrihed
og den anden retten til retfærdig rettergang inden for en rimelig frist.
Afviste og forligte sager er også medtaget i Status 2006.
Justitsministeriet har udgivet en Klagevejledning: Sådan klager du til Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som er tilgængelig fra ministeriets
hjemmeside på http://www.jm.dk/image.asp?page=image&objno=
72897. Institut for Menneskerettigheder fremsender klagevejledningen efter
anmodning.
EF-Domstolen
EF-Domstolens formål er at sikre en ensartet fortolkning og anvendelse af
fællesskabsretten. Virksomheder eller personer skal være umiddelbart og
individuelt berørt af retsakter udstedt af en EU-institution. Mener man, at
en dansk myndighed eller virksomhed handler i strid med en EU-regel,
kan man bringe sagen for en dansk domstol. Den danske domstol kan anmode
EF-Domstolen om at svare på såkaldte præjudicielle spørgsmål. Fællesskabsretten
har direkte virkning i medlemsstaterne og forrang for nati-

onal ret. Det betyder, at borgere i EU kan henvise til bestemmelser i traktater,
forordninger og direktiver under sager ved nationale domstole og
stille krav om, at nationale bestemmelser ikke bruges mod dem, hvis de nationale
bestemmelser strider mod fællesskabsretten.
21
Internationale domstole

Internationale kontrolorganer
22
INTERNATIONALE KONTROLORGANER
Internationale komitéer
I tilknytning til visse af FN’s og Europarådets konventioner om menneskerettigheder
er der etableret komitéer, som har til opgave at overvåge,
om medlemsstaterne lever op til de forpligtelser, de har påtaget sig i medfør
af de enkelte konventioner, herunder gennemførelsen af menneskerettighederne
i de enkelte stater, såvel som i nogle tilfælde at behandle klager
over krænkelser i konkrete tilfælde. Fælles for komitéerne er, at de består
af eksperter med sagkundskab inden for det område, som den enkelte
komité dækker. Yderligere har man forsøgt at sammensætte komitéerne, så
de både har repræsentanter for de forskellige lande eller verdensdele og
fagkyndige fra de forskellige typer af retssystemer. Det er som regel i første
omgang de enkelte deltagerstater, der udpeger komitémedlemmerne, som
så endelig udvælges af det relevante Europaråds- eller FN-organ. Det er
dog et krav, at et komitémedlem er uafhængigt af den stat, som udpeger
den pågældende.
Statens periodiske rapporter og Komitéernes anbefalinger
Når en stat har ratificeret en konvention, har staten som regel pligt til at aflægge
rapport (Ofte benævnt: State Report eller Report submitted by the Danish
Government) om menneskerettighedssituationen på konventionens
område til den pågældende komité med jævne mellemrum. Det pågældende
land, der bliver undersøgt, får lejlighed til mundtligt eller skriftligt
at uddybe de beskrevne forhold for komitéen, ligesom de ikke-statslige aktører
og nationale menneskerettighedsinstitutioner har mulighed for at
bidrage med oplysninger via supplerende rapporter og indlæg (Ofte benævnt
supplementary reports, alternative reports, parallel reports eller shadow
reports). Enkelte komitéer aflægger desuden besøg hos medlemsstaterne
for at undersøge forholdene. Komitéerne offentliggør efterfølgende rapporter
(Ofte benævnt Concluding Observations, Recommendations, Report to
the Government eller Country Reports) med kritik og/eller ros af de pågældende
landes lovgivning og praksis mv., og de kan anbefale eller opfordre
medlemsstaterne til at forbedre bestemte forhold. Kritik, anbefalinger eller
vejledende udtalelser fra internationale organer, som ikke indeholder
egentlig juridiske forpligtelser, må give ethvert medlemsland anledning til
overvejelser, herunder om behovet for ændring af lovgivning eller administrativ
praksis. Dette kaldes princippet om den konstruktive dialog.

Anbefalinger og bemærkninger fra komitéerne
Følgende Komitéer har i indeværende statusperiode afgivet bemærkninger
vedrørende Danmark i indeværende periode:
Europarådets Sociale Komité; Komitéen vedrørende Afskaffelse af Racediskrimination
(CERD); Den Europæiske Kommission mod Racisme og
Intolerance (ECRI); Komitéen til Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder
(CEDAW), samt FN’s Komité om Barnets Rettigheder vedrørende
Tillægsprotokollen om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi.
På Institut for Menneskerettigheders hjemmeside www.humanrights.dk
findes under punktet afgørelser og rapportering vedrørende Danmark en
liste over afgivne og modtagne rapporter, udtalelser og afgørelser. Referater
af domme, afgørelser, bemærkninger og anbefalinger er at finde i Status
2006 i kapitlerne for de relevante rettigheder.
Generelle Henstillinger og Generelle Anbefalinger
De internationale komitéer udarbejder en række dokumenter, kaldet General
Comments eller General Recommendations, som beskriver en særlig relevant
problemstilling og komitéens fortolkning af de i konventionen angivne
forpligtelser. Dokumenterne er ikke landespecifikke og ikke juridisk
bindende, men giver eksperternes vejledning til en mere effektiv gennemførelse
af konventionen eller analyserer en bestemt problemstilling. Se i
oversigten i Status 2006 side xxx om Generelle Henstillinger og Anbefalinger
publiceret i 2006 .
Individuel klageadgang
Visse komitéer kan også behandle klager fra enkeltpersoner eller andre private
parter over medlemsstaterne. En sådan individuel klageadgang er en
styrkelse af en komité og samtidig udtryk for en politisk opprioritering på
det pågældende område. Danmark har accepteret individuel klageadgang
i forhold til FN’s Menneskerettighedskomité, FN’s Racediskriminationskomité,
FN’s Torturkomité og FN’s Kvindekomité. Komitéerne adskiller sig
fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og EF-domstolen blandt
andet ved ikke at kunne afsige retligt bindende afgørelser over medlemsstaterne.
Afgørelserne er ofte benævnt opinions, decisions eller views. Komitéernes
fortolkning af konventionsbestemmelser er dog autoritativ og bør
derfor lægges til grund ved national retsanvendelse. Danmark har haft én
individuel klagesag ved det internationale komitésystem i indeværende
statusperiode. Komitéen vedrørende Afskaffelse af Racediskrimination
23
Internationale kontrolorganer

Internationale kontrolorganer
24
(CERD) har afgjort én sag (krænkelse).
Justitsministeriet har udgivet en Klagevejledning: Sådan klager du til FN,
som er tilgængelig fra ministeriets hjemmeside på
http://www.jm.dk/pdf/fnklage.pdf. Institut for Menneskerettigheder
fremsender klagevejledningen efter anmodning.
FN’s Overvågningskomitéer
Komitéen for Menneskerettigheder (HRC)
FN’s Menneskerettighedskomité blev oprettet i 1977 i medfør af FN’s Konvention
om Civile og Politiske Rettigheder (ICCPR1966) art. 28. Staterne er
forpligtet til at indsende rapporter, hvori de redegør for de foranstaltninger,
de har truffet for at gennemføre konventionen, og hvilke fremskridt,
der er gjort. På baggrund af disse rapporter fremsætter komitéen kommentarer
og anbefalinger. Endelig har komitéen i medfør af en tillægsprotokol
til konventionen kompetence til at behandle individuelle klagesager.
Der kan kun klages til komitéen, såfremt der ikke klages til andre komitéer
inden for det internationale system. Komitéen består af 18 medlemmer.
Komitéen for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (CESCR)
Komitéen blev nedsat af Det Økonomiske og Sociale Råd i 1987 for at overvåge
overholdelsen af FN’s Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle
Rettigheder (ICESCR1966). Komitéen indgår i en konstruktiv dialog
med deltagerstaterne for at sikre, at konventionen efterleves, og at rettighederne
i konventionen faktisk kan udnyttes af dem, de vedrører. Komitéen
overvåger og assisterer desuden deltagerstaterne, når de udarbejder nye
retsregler. Deltagerstaterne indsender periodiske rapporter til Komitéen,
der på baggrund af rapporterne fremsætter sine bemærkninger og
anbefalinger. Komitéen behandler endnu ikke individuelle klagesager, men
der arbejdes på en tillægsprotokol, der skal etablere en sådan klageadgang.
Komitéen består af 18 eksperter.
Komitéen vedrørende Afskaffelse af Racediskrimination (CERD)
Komitéen er nedsat i medfør af FN’s Konvention om Afskaffelse af Alle
Former for Racediskrimination (ICERD1965). Komitéen behandler klager
fra enkeltpersoner over en medlemsstat, ligesom den modtager rapporter
fra staterne, hvori de redegør for de lovgivningsmæssige, administrative
eller andre foranstaltninger, de har foretaget for at leve op til konventionen.
På baggrund af disse rapporter fremsætter Komitéen sine bemærkninger
og anbefalinger. Komitéen består af 18 medlemmer, heriblandt direktør for
Institut for Menneskerettigheder, Morten Kjærum.

Komitéen mod Tortur (CAT)
Komitéen er nedsat i medfør af FN’s Konvention om Tortur og anden Grusom,
Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf (ICAT-
1984). Komitéen behandler dels klager fra en medlemsstat, der mener, at en
anden medlemsstat har overtrådt konventionen, dels klager fra enkeltpersoner
over en medlemsstat. Derudover modtager komitéen også rapporter
fra deltagerstaterne, hvori der redegøres for de foranstaltninger, de enkelte
stater har taget for at gennemføre konventionen, og andre beretninger, som
komitéen måtte bede om. På baggrund af rapporterne fremsætter komitéen
sine bemærkninger og anbefalinger. Komitéen består af ti medlemmer. I år
trådte Tillægsprotokollen (OP-CAT) til FN’s Konvention om Tortur mv. i
kraft (se nedenfor)
Komitéen til Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder (CEDAW)
Komitéen er nedsat i 1982 i medfør af FN’s Konvention om Afskaffelse af
Alle Former for Diskrimination mod Kvinder (ICEDAW1979). Komitéen
modtager rapporter fra deltagerstaterne, hvori der redegøres for de foranstaltninger,
der er taget for at overholde konventionen. Rapporterne medvirker
til, at de nationale lovgivninger gennemgås med jævne mellemrum
med særlig opmærksomhed på regler, der kan medvirke til direkte eller indirekte
diskrimination af kvinder. Visse lande, herunder Danmark, inkluderer
også interesseorganisationers bidrag i rapporterne. På baggrund af
rapporterne fremsætter komitéen sine bemærkninger og anbefalinger. Komitéen
har siden december 2000 haft kompetence til at modtage og behandle
individuelle klager over krænkelse af konventionens rettigheder.
Komitéen består af 23 medlemmer.
Komitéen vedrørende Barnets Rettigheder (CRC)
Komitéen er nedsat i medfør af FN’s Konvention om Barnets Rettigheder
fra (ICRC1989). Komitéen modtager løbende rapporter fra medlemsstaterne,
der er forpligtet til hvert femte år at indlevere rapporter, der redegør
for børns vilkår i landet og for de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre
konventionens bestemmelser. Der er ikke individuel klageadgang,
men komitéen har kompetence til at påtale forhold i medlemsstaterne, som
den finder i uoverensstemmelse med konventionen, og komme med forslag
og anbefalinger. Både Tillægsprotokollen om børns rettigheder i væbnede
konflikter (CRC-OPAC 2000) og Tillægsprotokollen om salg af børn, børneprostitution
og børnepornografi (CRC-OPSC 2000) indeholder rapporteringsforpligtelser
for Danmark. Komitéen består af 18 medlemmer.
25
Internationale kontrolorganer

Internationale kontrolorganer
26
Komiteen vedrørende Vandrende Arbejdstageres Rettigheder (CMW)
Komitéen er nedsat i medfør af FN’s Konvention om Beskyttelse af Vandrende
Arbejdstageres og deres Familiemedlemmers Rettigheder fra 1990.
Komitéen overvåger implementeringen af konventionen. Komitéen består
for øjeblikket af ti uafhængige eksperter. Medlemslandene forpligter sig til
at aflevere periodiske rapporter om status for implementeringen af konventionen.
Konventionen åbner også mulighed for, at Komitéen kan behandle
individuelle klager fra de medlemsstater, der har anerkendt Komitéens
kompetence på dette område. Danmark har ikke undertegnet eller
ratificeret konventionen.
Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO)
Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) er et FN-organ, der blev oprettet
i 1919 under det daværende Folkeforbund. ILO har til formål at fastsætte
og fremme internationale standarder for arbejde, såvel som at overvåge,
at sådanne standarder opretholdes i de enkelte medlemsstater. Dette
sikres ved, at de enkelte medlemsstater forpligtes til jævnligt at indlevere
rapporter, der skildrer de tiltag, der er taget i de enkelte medlemsstater på
området. Inden for ILO er der oprettet følgende kontrolorganer:
Komitéen for Foreningsfrihed (CFA)
I 1951 blev Komitéen for Foreningsfrihed oprettet. Komiteen er et organ
under Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO). Komitéen er ikke et
decideret kontrolorgan, men nærmere et klageorgan, der har til formål at
sikre foreningsfriheden.
Ekspertkomitéen for Konventioners og Anbefalingers Anvendelse (CEACR)
I 1926 blev Ekspertkomitéen for Konventioners og Anbefalingers Anvendelse
(CEACR) oprettet. Komitéens opgave er bl.a. at undersøge i hvilken
grad love og praksis i de enkelte medlemsstater er i overensstemmelse med
samtlige ratificerede ILO konventioner. Komitéen er altså det overordnede
kontrolorgan i ILO-regi. Medlemsstaterne skal rapportere til Komitéen periodisk.
Ekspertkomitéen er kommet med bemærkninger vedrørende danske
forhold i perioden.
Relevante ILO-konventioner på menneskerettighedsområdet som Danmark har
ratificeret:
Afskaffelse af tvangs- og slavearbejde
C 29 Forced Labour Convention 1930; C 105 Abolition of Forced Labour
Convention 1957

Retten til at organisere sig og Retten til at kunne forhandle kollektive aftaler, samt
beskyttelse mod arbejdsløshed
C 87 Freedom of Association and Protection of the Right to Organise Convention
1948; C 98 Right to Organise and Collective Bargaining Convention
1949; C 122 Employment Policy Convention 1971
Afskaffelse af diskrimination, hvad angår ansættelse og beskæftigelse
C 100 Equal Remuneration Convention 1951; C 111 Discrimination (Employment
and Occupation) Convention 1958
Forbud mod børnearbejde
C 138 Minimum Age Convention 1973; C 182 Worst Forms of Child Labour
Convention 1999
Oprindelige folks rettigheder
C 169 Indigenous and Tribal Peoples Convention 1989
Europarådskomitéer
Europarådets Sociale Komité
Komitéen er en ekspertkomité nedsat i medfør af Den Europæiske Socialpagt
fra 1961, som Danmark ratificerede i 1965. Europarådets Sociale Komité
har til opgave at undersøge, om medlemsstaternes nationale retsorden
er i overensstemmelse med Den Europæiske Socialpagt, bl.a. ved at
undersøge landenes rapporter til komitéen. Komitéen fremsætter hvert år
konklusioner og anbefalinger baseret på de rapporter, som medlemsstaterne
indleverer. Der er ikke individuel klageadgang i forhold til Socialpagten,
men den anden tillægsprotokol fra 1995 giver adgang til, at organisationer
kan indgive klager. Danmark har undertegnet, men ikke ratificeret
protokollen.
Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Nedværdigende
Behandling eller Straf (CPT)
Komitéen er nedsat i medfør af Den Europæiske Konvention til Forebyggelse
af Tortur og Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller
Straf fra 1987. Komitéens formål er at undersøge, hvordan tilbageholdte
personer – typisk anholdte, varetægtsfængslede og indsatte i fængsler – behandles,
for derved at styrke beskyttelsen mod tortur og umenneskelig
eller nedværdigende behandling eller straf. Komitéen består af et antal
medlemmer svarende til antallet af lande, der har tiltrådt konventionen.
Komitéen fremsætter officielle udtalelser på grundlag af regelmæssige
besøg i deltagerlandenes institutioner. Der er ikke individuel klageadgang.
27
Internationale kontrolorganer

Internationale kontrolorganer
28
Den Europæiske Komité mod Racisme og Intolerance (ECRI)
ECRI blev nedsat i 1994 på det første topmøde med stats- og regeringscheferne
fra medlemsstaterne i Europarådet med henblik på at bekæmpe racisme,
fremmedhad, antisemitisme og intolerance. Komitéen har til formål
at overvåge medlemsstaternes lovgivning og andre tiltag i kampen mod racisme
og intolerance og at foreslå yderligere initiativer på lokalt, regionalt
og europæisk niveau. Komitéen indsamler oplysninger både fra staternes
myndigheder og fra relevante institutter og interesseorganisationer. Der er
ikke individuel klageadgang. Komitéens seneste besøg i Danmark var i oktober
2005. Komitéens offentliggjorte i maj 2006 sin seneste evaluering af
Danmark, som kan læses i Status 2006, s. xx.
Den Europæiske Komité til Beskyttelse af Nationale Mindretal
Komitéen er nedsat i medfør af Europarådets Rammekonvention om Beskyttelse
af Nationale Mindretal fra 1994. Komitéens formål er at undersøge,
hvorvidt deltagerstaternes lovgivning er i overensstemmelse med
konventionen. Komitéen modtager til dette formål periodiske rapporter fra
medlemsstaterne, men har også mulighed for at indsamle oplysninger fra
andre, for eksempel interesseorganisationer og private. Komitéen fremsætter
sine konklusioner på baggrund af disse rapporter. Der er ikke individuel
klageadgang.
Ekspertkomitéen vedrørende Den Europæiske Pagt om Regionale Sprog eller
Mindretalssprog
Komitéen er nedsat i medfør af Den Europæiske Pagt om Regionale Sprog
eller Mindretalssprog fra 1992. Danmark undertegnede pagten den 5. november
1992 og ratificerede den 8. september 2000. Pagten trådte i kraft
den 1. januar 2001. Komitéen består af et medlem fra hver deltagerstat. Deltagerstaterne
er forpligtet til at fremsende periodiske rapporter til ekspertkomitéen
om de foranstaltninger, de har taget for at gennemføre pagten.
Ekspertkomitéen vil også i forbindelse med gennemgangen af de omhandlede
rapporter kunne modtage oplysninger fra ikke-statslige aktører.
På baggrund af rapporterne og staternes kommentarer udarbejder komitéen
evalueringsrapporter og aflægger beretning vedrørende disse til Ministerkomitéen,
som på ad hoc basis beslutter, om rapporterne skal offentliggøres
og kommer med eventuelle henstillinger til staterne. Herudover
aflægger komitéen besøg i staterne efter indgivelse af deres periodiske rapporter.
Der er ikke individuel klageadgang.

Europarådets Menneskerettighedskommissær
Den 7. maj 1999 vedtog Europarådets Ministerkomité Resolution (99) 50
om Europarådets Menneskerettighedskommissær, hvoraf det fremgår, at
kommissæren skal være en institution til fremme af viden om og respekt
for menneskerettigheder, som de kommer til udtryk i Europarådets menneskerettighedsinstrumenter.
Kommissæren skal respektere kompetencen
for andre overvågende organer etableret i medfør af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
eller andre af Europarådets menneskerettighedsinstrumenter
og skal udføre andre funktioner end disse organer.
Kommissæren skal ikke behandle konkrete klager. Kommissæren skal udføre
sine opgaver uafhængigt og upartisk og kan udfærdige anbefalinger,
udtrykke holdninger og udfærdige rapporter. Menneskerettighedskommissærens
anbefalinger er ikke folkeretligt bindende. En række menneskeretlige
kritikpunkter blev rejst af Europarådets Menneskerettighedskommissær
i 2004 i kommissærens rapport, Report by Mr. Alvaro Gil-Robles,
Commissioner for Human Rights, on his visit to Denmark 13th-16th april
2004.
29
Internationale kontrolorganer

Status for menneskerettighedernes gennemførelse i dansk ret
30
STATUS FOR
MENNESKERETTIGHEDERNES GENNEMFØRELSE
I DANSK RET
Grundloven
Danmarks Riges Grundlov blev vedtaget i den 5. juni 1849, og den seneste
ændring blev gennemført i 1953. Grundloven indeholder en række menneskerettigheder
og relaterede rettigheder såsom: § 77 – Ytringsfrihed; § 78 –
Foreningsfrihed; § 79 – Forsamlingsfrihed; § 67 – Religionsfrihed; § 73 –
Ejendomsrettens Ukrænkelighed; § 74 og § 75, stk. 1 – Ret til arbejde og Erhverv;
§ 71 – Personlig Frihed (kun for danske statsborgere); § 72 – Boligens
Ukrænkelighed; § 76 – Undervisning; § 75, stk. 2 – Forsørgelse; § 63 –
Prøvelsesretten; § 64 – Dommeres Uafhængighed, samt § 70 – Ligebehandling
uanset trosbekendelse.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) blev underskrevet
i Rom den 4. november 1950 af 12 europæiske lande, heriblandt Danmark.
Dens fulde navn er: “Konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder
og grundlæggende frihedsrettigheder”. Konventionen trådte i
kraft den 3. september 1953. EMRK er det hidtil eneste menneskeretlige dokument,
som er inkorporeret i dansk ret, ved lov nr. 285 af 29. april 1992, og
er således en del af gældende dansk lovgrundlag.
Konventionen omhandler følgende rettigheder: Artikel 2 – ret til livet; Artikel
3 – forbud mod tortur og anden umenneskelig eller nedværdigende
behandling eller straf; Artikel 4 – forbud mod slaveri og tvangsarbejde;
Artikel 5 – ret til frihed og sikkerhed; Artikel 6 – ret til retfærdig rettergang;
Artikel 7 – ingen straf uden retsregel; Artikel 8 – ret til respekt for privatliv
og familieliv; Artikel 9 – ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed;
Artikel 10 – ytringsfrihed; Artikel 11 – forsamlings- og foreningsfrihed;
Artikel 12 – ret til at indgå ægteskab; Artikel 13 – adgang til
effektive retsmidler; Artikel 14 – forbud mod diskriminering.
Der er tillige blevet vedtaget tillægsprotokoller til konventionen, der blandt
andet omhandler følgende rettigheder:
1. tillægsprotokol: Artikel 1 – beskyttelse af ejendom; Artikel 2 – ret til uddannelse;
Artikel 3 – ret til frie valg.

4. tillægsprotokol: Artikel 1 – forbud mod frihedsberøvelse på grund af
gæld; Artikel 2 – frihed til valg af opholdssted; Artikel 3 – forbud mod udvisning
af egne statsborgere; Artikel 4 – forbud mod kollektiv udvisning af
udlændinge.
6. tillægsprotokol: Artikel 1 – afskaffelse af dødsstraf
7. tillægsprotokol: Artikel 1 – proceduremæssig sikring vedrørende udvisning
af udlændinge; Artikel 2 – ret til appel i straffesager; Artikel 3 – erstatning
ved fejlagtig domfældelse; Artikel 4 – ret til ikke at blive retsforfulgt
eller straffet to gange; Artikel 5 – ægtefællers lige rettigheder.
FN-Konventionerne
Inkorporeringsudvalget anbefalede i betænkning 1407/2001 inkorporering
af en række af FN’s Konventioner. Konventionen om Civile og Politiske
Rettigheder, Konventionen om Afskaffelse af Alle Former for Racediskrimination
og Konvention mod Tortur mv. blev alle anbefalet inkorporeret.
FN’s Konvention om Barnets Rettigheder, FN’s Konvention om Afskaffelse
af Alle Former for Diskrimination af Kvinder, samt FN’s Konvention om
Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder kunne udvalget ikke på daværende
tidspunkt anbefale inkorporeret.
Regeringens holdning til inkorporeringsspørgsmålet er, at Danmark er juridisk
forpligtet til at efterleve konventionerne ved ratificeringen, og at ikkeinkorporerede
konventioner påberåbes og anvendes ved danske domstole
og andre retsanvendende myndigheder. Ikke-inkorporerede konventioner
anses for at være relevante retskilder, uanset implementeringsmetoden, og
regeringen er derfor ikke af den opfattelse, at inkorporering er retligt nødvendig.
Tillægsprotokollen til FN’s Konvention om Tortur mv. (OP-CAT)
I februar 2004 gav Folketinget sit samtykke til regeringens ratifikation af Tillægsprotokollen
til FN’s Konvention om Tortur mv. af 18. december 2002, der
bl.a. pålægger deltagerstaterne at oprette, eller opretholde, en eller flere nationale
besøgsinstitutioner, som skal have adgang til at besøge steder, hvor
personer er frihedsberøvet. Tillægsprotokollen trådte i kraft den 22. juni
2006.
FN’s handicapkonvention vedtaget
FN’s Konvention om Rettigheder for personer med funktionsnedsættelse
blev den 27. august 2006 vedtaget af FN Ad Hoc Komitéen. Den vil blive
31
Status for menneskerettighedernes gennemførelse i dansk ret

Status for menneskerettighedernes gennemførelse i dansk ret
32
formelt vedtaget af Generalforsamlingen dette efterår og åbnet for ratifikation
den 1. januar 2007. Se nærmere herom i kapitlet om Funktionsnedsatte
Personers Rettigheder side xx.

MANGLENDE UNDERTEGNELSE, RATIFIKATION,
SAMT FORBEHOLD
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention tillægsprotokol 7
Danmark har taget et forbehold, der betyder, at protokollens regel om at
straffesager skal kunne appelleres (artikel 2), ikke gælder for Danmark i de
sager, der er omfattet af retsplejelovens § 962, stk. 2, 2. pkt., og derfor ikke
kan appelleres.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention tillægsprotokol 12
Protokollen forbyder enhver form for diskrimination og trådte i kraft 1.
april 2005. Danmark har endnu ikke undertegnet protokollen.
Europarådets sociale pagt og Europarådets reviderede sociale pagt
Danmark har undertegnet og ratificeret Europarådets sociale pagt (CETS
No.: 35) fra 1961, samt tillægsprotokollen (arbejdstagers rettigheder) af
1988. Danmark har taget forbehold i forhold til Europarådets sociale pagt
artikel 2, stk. 1 og artikel 2, stk. 4; artikel 4, stk. 4-5; artikel 7; artikel 8, stk.2-
4 og artikel 19. Danmark har ikke accepteret den kollektive klageprocedure
ved tillægsprotokollen af 1995. Endvidere har Danmark undertegnet Den
reviderede sociale pagt fra 1996 (CETS No.: 163 European Social Charter,
Revised) i maj 1996, men har endnu ikke ratificeret pagten. I forhold til Den
reviderede sociale pagt har Danmark taget forbehold for artikel 2, stk.7, artikel
24, artikel 27, artikel 28, artikel 29 og Del V, artikel E.
Europarådets konvention om menneskehandel (CETS No.: 197 Convention on Action
against Trafficking in Human Beings)
Konventionen blev åbnet for undertegnelse den 16. maj 2005. Danmark undertegnede
konventionen den 5. september 2006. Konventionen er endnu
ikke trådt i kraft.
Europarådets rammekonvention om Beskyttelse af Nationale mindretal CETS No.:
157
Konventionen trådte i kraft i Danmark den 1. februar 1998. Ved ratificeringen
afgav Danmark en erklæring, der præciserede, at konventionen alene
vil finde anvendelse i forhold til det tyske mindretal i Sønderjylland.
Europarådets Pagt for Regional- og Mindretals-sprog CETS No.: 148
Konventionen trådte i kraft i Danmark den 1. januar 2001. Ved ratificeringen
afgav Danmark en erklæring, der præciserede, at konventionen alene
vil finde anvendelse i forhold til det tyske mindretalsprog i Sønderjylland.
33
Manglende undertegnelse, ratifikation, samt forbehold

Manglende undertegnelse, ratifikation, samt forbehold
34
Yderligere erklærede Danmark, at artikel 9 stk. 1 b iii, og 1 c iii, ikke udelukker,
at dokumenter på et fremmed sprog præsenteret ved en dansk
domstol som udgangspunkt skal ledsages af en oversættelse.
Europarådets Tillægsprotokol til Konventionen om IT-kriminalitet (CETS No.:
189 Cyber Crime) vedrørende kriminalisering af racistiske og xenofobiske handlinger
begået via computersystemer
Danmark undertegnede tillægsprotokollen den 11. februar 2004 og ratificerede
den 21. juni 2005 med forbehold i forhold til artikel 3, 5, 6 og 14. Forbeholdene
angår primært tilbageholdenhed i forhold til forpligtelsen til
kriminalisering af de i konventionen angivne områder.
FN-konventionerne
FN’s Konvention om Civile og Politiske Rettigheder
Konventionen trådte i kraft i 1976. Dansk forbehold angående adskillelse af
børn og voksne under afsoning (art. 10, stk. 82) samt offentlighed i retsplejen
(art. 14, stk. 1, 5 og 7) samt artikel 20, stk. 1 vedrørende forbudet mod
krigspropaganda, og artikel 5, stk. 2 (a) i den valgfri protokol til konventionen.
FN’s Børnekonvention
Danmark ratificerede konventionen i 1991 og har taget forbehold i forhold
til artikel 40, stk. 2 (b) (v) over for kravet om, at et barn har mulighed for at
anke skyldsspørgsmålet i sager, der er blevet afgjort ved et nævningeting.
Tillægsprotokollen om Inddragelse af Børn i Væbnede Konflikter
Den 27. august 2002 ratificerede Danmark protokollen og afgav i forbindelse
med ratifikationen en erklæring i henhold til artikel 3, stk. 2, der
præciserer, at dansk ret forbyder rekruttering af personer under 18 år i
væbnede styrker.
FN’s internationale Konvention om Beskyttelse af Vandrende Arbejdstageres og
deres Familiemedlemmers Rettigheder
Konventionen trådte i kraft den 1. juli 2003. Konventionen, som har til formål
at forebygge og afskaffe udnyttelsen af migrantarbejdere under hele
immigrationsprocessen, blev åbnet for undertegnelse og ratifikation på et
møde i FN’s Generalforsamling i december 1990. Danmark har indtil videre
ikke undertegnet konventionen.

Ikke-ratificerede konventioner fra
Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO)
Vandrende Arbejdstagere
C 97 Migration for Employment Convention 1949 (Danmark har ikke ratificeret
konventionen); C 143 – Migrant Workers (Supplementary Provisions)
Convention 1975 (Danmark har ikke ratificeret konventionen).
Kollektive Forhandlinger og Beskyttelse mod Arbejdsløshed
C 154 Promotion of Collective Bargaining Convention 1981 (Danmark har
ikke ratificeret konventionen); C 168 Employment Promotion and Protection
against Unemployment Convention 1988 (Danmark har ikke ratificeret
konventionen)
Forfatningstraktaten og EU-Charteret om Grundlæggende Rettigheder
Den europæiske forfatning indeholder et “charter om grundlæggende rettigheder”.
Charteret omfatter ikke kun de civile og politiske rettigheder, men også andre
områder, så som arbejdstagernes sociale rettigheder, miljøbeskyttelse
eller retten til god forvaltning.
Teksten til forfatningen blev vedtaget enstemmigt på Det Europæiske Råds
møde, og stats- og regeringscheferne undertegnede forfatningstraktaten
den 29. oktober 2004 i Rom. Traktaten skal ratificeres i hvert enkelt land efter
forskellige fremgangsmåder (f.eks. folkeafstemning eller ratifikation i
det nationale parlament), afhængigt af medlemsstaternes historiske og juridiske
traditioner. Forfatningstraktaten er ikke trådt i kraft endnu, idet ikke
alle medlemslande, herunder Danmark, har ratificeret traktaten. I mellemtiden
er Nice-traktaten gældende. Efter den franske og nederlandske folkeafstemning
og den deraf følgende afvisning af forfatningstraktaten var der
på Det Europæiske Råds møde i juni 2005 enighed om at indlede en foreløbig
pause i bestræbelserne.
Oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder
I europæisk kontekst diskuteres for øjeblikket etableringen af Den Europæiske
Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, der styrker
mandatet for Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad
(EUMC) ved at udvide arbejdsområdet fra racisme og fremmedhad
til samtlige de i Charteret angivne rettigheder. Det antages, at det
kommende Agentur vil få en helt ny struktur, og at der formodentlig skal
35
Manglende undertegnelse, ratifikation, samt forbehold

Manglende undertegnelse, ratifikation, samt forbehold
36
etableres et ekspertpanel, som kan støtte Agenturet i udførelsen af opgaverne.
Se nærmere herom i Institut for Menneskerettigheders høringssvar:
Reference: Udkast til rammenotat om forslag til Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske
Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og om forslag til Rådets afgørelse om
bemyndigelse af agenturet til at udføre opgaver på de områder, der er nævnt i Afsnit VI i Traktaten
om Den Europæiske Union, fremsendt ved Justitsministeriets høringsanmodning d. 9.
januar 2006. Instituttets høringssvar af 19. januar 2006, udarbejdet af Anne-Marie Træholt.
Reference: Forslag til forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende
Rettigheder, fremsendt ved Justitsministeriets høringsanmodning af 5. september
2005. Instituttets høringssvar af 18. oktober 2005 udarbejdet af Mandana Zarrehparvar.

GENERELLE RETTIGHEDER
RETTEN TIL LIVET
Konventionsbestemmelser: EMRK art. 2, ICCPR art. 6, stk. 1, Den Europæiske
Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder art. 2.
Tillægsprotokol nr. 6 c af 28. april 1983 til den europæiske konvention til beskyttelse
af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder
(forbud mod dødsstraf i art. 1)
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 2:
Ethvert menneskes ret til livet skal beskyttes ved lov. Ingen må forsætligt berøves
livet undtagen ved fuldbyrdelse af en dødsdom, afsagt af en domstol i tilfælde, hvor
der ved lov er fastsat dødsstraf for den pågældende forbrydelse. Stk. 2. Berøvelse af
livet betragtes ikke som sket i modstrid med denne artikel, når den er en følge af
magtanvendelse, der ikke går ud over det absolut nødvendige: a) for at forsvare nogen
mod ulovlig vold; b) for at iværksætte en lovlig anholdelse eller forhindre flugt
fra lovlig frihedsberøvelse; c) for lovligt at undertrykke optøjer eller opstand.
1. Lovforslag
Titel: Straffelovrådets betænkning om kriminalisering af generelle opfordringer
til selvmord m.v. (nr. 1462/2005).
Baggrund:
Betænkningen omhandler muligheden for at kriminalisere generelle opfordringer
til selvmord, herunder blokering eller forbud af internetsider med
selvmordsopfordringer eller ’-opskrifter’. Straffelovrådet anbefaler i sin betænkning
ikke at kriminalisere generelle opfordringer til selvmord, idet rådets
konklusion er, at der er bedre midler til at forebygge selvmord blandt
unge på.
Menneskeretten:
Instituttet er enigt i, at EMRK art. 2 om retten til livet ikke omfatter en ret til
at dø. Det er dog relevant at diskutere, hvor langt statens pligt til at beskytte
livet rækker i henhold til EMRK art. 2. Det følger af EMD’s praksis i
sagen L.C.B. at EMRK art. 2, stk. 1, skal forstås således, at staten ikke blot
skal afstå fra forsætligt og uretmæssigt at berøve menneskeliv, men at den
37
Retten til livet

Retten til livet
38
også har en positiv forpligtelse til at tage passende skridt indenfor sin jurisdiktion
til at beskytte liv. Beskyttelsespligten under art. 2 styrkes af EMRK
art. 1, som forpligter staten til at sikre enhver indenfor sin jurisdiktion de i
EMRK indeholdte rettigheder. Staten skal således i videst muligt omfang sikre retten
til livet.
Instituttets vurdering:
Instituttet er enigt med Straffelovrådet i, at en evt. kriminalisering af generelle
opfordringer til selvmord ville indebære en indskrænkning i ytringsog
informationsfriheden (jf. EMRK art. 10 og grl § 77). I lyset af Straffelovrådets
konstatering om, at der ikke er påvist en klar sammenhæng mellem
det stigende antal af selvmord blandt unge og generelle opfordringer til
selvmord på internettet, har Instituttet ingen bemærkninger i øvrigt til
Straffelovrådets konklusion om, at der er bedre måder at forebygge selvmord
på.
Note: Instituttet har bidraget til publikationen “Internetfiltre – er det bedre uden?” fra Danmarks
Biblioteksforening (2004), og her redegjort for de mange problemstillinger, der er forbundet
med brug af tekniske filtre til at frasortere ytringer på internettet.
Reference: Straffelovrådets betænkning om kriminalisering af generelle opfordringer til selvmord
m.v. (nr. 1462/2005) fremsendt ved Justitsministeriets høringsanmodning af 13.oktober
2005. Instituttets høringssvar af den 6.september 2005 udarbejdet af Anne-Marie Træholt.
Titel: Straffelovrådets betænkning om det strafferetlige værn mod terrorisme.
Baggrund:
IMR har følgende kommentarer til Straffelovrådets betænkning om det
strafferetlige værn mod terrorisme:
Vedrørende straffelovens §114, jf. straffelovrådets forslag til §114c-d:
Efter den nugældende §114 i straffeloven – som gennemfører EU’s rammeafgørelse
om bekæmpelse af terrorisme – defineres en række meget alvorlige
forbrydelser (drab, grov vold, brandstiftelse, forstyrrelse af trafiksikkerhed,
grove våbenlovsovertrædelser m.v.), som terrorforbrydelser,
såfremt de begås med et særligt ’terrorforsæt’.
Et sådant særligt forsæt kan rette sig mod:
• At skræmme en befolkning i alvorlig grad; eller
• At tvinge danske eller udenlandske offentlige myndigheder eller en international
organisation til noget; eller

• At destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations
grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige
strukturer.
Det følger endvidere af bestemmelsen, at den begåede handling skal være
egnet til at bevirke “alvorlig skade” for et land eller en international organisation.
Både i forbindelse med vedtagelsen af §114 og efterfølgende har der fra
flere sider været rejst betydelig kritik af bestemmelsen. Den er blevet kritiseret
for at være uklar og vidtgående og for at give anledning til betydelige
afgrænsningsproblemer Senest Jørn Vestergaard, Strafferetlig lovgivning om
bekæmpelse af terrorisme, TfK, 2206, s. 1-8.
Det kan på den baggrund vække bekymring, at der – som led i ratificeringen
af Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme – foreslås
indsat nye bestemmelser i straffeloven, som kriminaliserer nye forhold,
idet der henvises til straffelovens §114. Jf. herved forlagets §114c-d om at
hverve eller instruere personer til at begå forhold omfattet af §114.
Menneskeretten:
Vedrørende straffelovrådets forslag til §114a, jf. §114b-e:
FNs Specialrapportør om menneskerettigheder og terrorisme har i december
2005 afgivet sin første rapport til FNs Menneskerettighedskommission,
jf. Report of the Special Rapporteur on the promotion and protection of human
rights and fundamental freedoms while countering terrorism, E/CN.4/2006/98,
28 December 2005.
I rapporten beklages det, at det ikke har været muligt at opnå international
enighed om en generel definition af terrorisme, og der udtrykkes bekymring
over de meget brede og upræcise definitioner af terrorisme, som en
række stater har vedtaget. For at sikre, at det kun er terrorhandlinger, der
omfattes af definitionen af terrorisme, anbefaler Specialrapportøren en treledet
definition af terrorisme:
1) Handlingen skal være omfattet af en af de internationale antiterrorkonventioner.
Men blot fordi en handling er omfattet af en af disse konventioner
betyder det ikke, at der nødvendigvis er tale om en terrorhandling.
Man kan således forestille sig en række handlinger, som vil være omfattet
af en af de internationale antiterrorkonventioner, men hvor der må stilles
39
Retten til livet

Retten til livet
40
spørgsmål ved, om der i realiteten er tale om en terrorhandling. Derfor må
det yderligere kræves:
2) At handlingen er foretaget med forsæt til at begå en meget alvorlig forbrydelse,
herunder forbrydelser der resulterer i død, alvorlig personskade;
og
3) At handlingen har til formål at true og intimidere en civil befolkning eller
tvinge en regering til at gøre eller afstå fra at gøre visse ting (særligt terrorforsæt).
Definitionen af terrorisme i Europarådets konvention om forebyggelse af
terrorisme baserer sig imidlertid alene på led 1) ovenfor (jf. konventionens
art. 1 (1)). FNs konventionen mod nuklear terrorisme baserer sig alene på
led 2) eller led 3) (jf. konventionens art. 2,b).
Hverken COE konventionen eller FN konventionen lægger sig således op
af den af Specialrapportøren foreslåede tre-leddede definition af terrorisme
– og det kritiserer rapportøren (jf. bl.a. rapportens pr. 41). Særligt skal det
bemærkes, at ingen af konventionerne stiller krav om, at der skal foreligge
et særligt forsæt til at begå terrorhandlinger (led 3). Definitionen af terrorisme
i de to konventioner er således betydeligt bredere end definitionen af
terrorisme i EU rammeafgørelsen mod terrorisme og i den danske straffelovs
§114, hvor der stilles udtrykkeligt krav om, at der skal foreligge et
særligt terrorforsæt.
Et flertal i Straffelovrådet finder, at der i forbindelse med ratifikationen af
de to konventioner bør indsættes en ny særlig bestemmelse i den danske
straffelov – forslagets §114a – som indeholder en bredere definition af terrorisme
end den eksisterende i straffelovens §114, herunder at der ikke bør
stilles krav om at der foreligger et særligt terrorforsæt. Som det fremhæves
i Straffelovrådets betænkning (jf. s. 19-20) har justitsministeriet tidligere i
forbindelse med ratifikation af FNs terrorfinansieringskonvention og Sikkerhedsrådets
resolution 1373 (2001) – der begge indeholder bredere definitioner
af terrorisme end den eksisterende i straffelovens §114 – vurderet,
at det ikke var nødvendigt at udvide §114, jf. Rådets betænkning s. 19/20.
Instituttets vurdering:
IMR er bekymret over, at der med forslagets §114a lægges op til at indsætte
en bredere definition af terrorisme i den danske straffelov. En definition af
terrorisme som ikke stiller krav om, at der foreligger et særligt terrorforsæt.

IMR skal herved også henvise til mindretalsudtalelsen fra Vagn Greve i betænkningens
s. 28-30.
(om værn mod terrorisme se desuden s.XX)
Reference: Straffelovrådets betænkning om det strafferetlige værn mod terrorisme fremsat den
9. marts 2006. Instituttets høringssvar af 27. marts 2006 udarbejdet af Peter Vedel Kessing.
2. Domme fra de danske domstole
Højesteret:
Der har ikke i perioden været offentliggjort domme vedrørende retten til livet.
Østre og Vestre Landsret:
Der har ikke i perioden været offentliggjort domme vedrørende retten til livet.
3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand
Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende retten til livet.
4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Afviste sager:
Saddam Hussein mod Albanien, Bulgarien, Kroatien, Den Tjekkiske Republik,
Danmark, Estland, Ungarn, Island, Irland, Italien, Letland, Litauen,
Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tyrkiet,
Ukraine og Storbritannien nr. 23276/04
Klager anførte i klagen, der var indgivet den 29. juni 2004, i forbindelse
med invasionen af Irak den 20. marts 2003 og den deraf følgende arrestation
den 13. december 2003, tilbageholdelse, udlevering og iværksatte retssag
mod klager, at klagers rettigheder var krænket i forhold til artikel 2, 3,
5, og 6 sammen med artikel 1 i protokol 6 og 13. Klager anførte, at han risikerede
dødsstraf, og at retssagen mod ham ikke opfyldte kravet til de mest
almindelige retsprincipper. Klager argumenterede for, at han befandt sig
inden for ovennævnte landes jurisdiktion, idet disse lande, som var del af
41
Retten til livet

Retten til livet
42
koalitionen og ledet af USA, havde de facto magten i Irak også efter magtoverdragelsen
i juni 2004. Domstolen fandt at anklagerne ikke var underbygget
eller konkretiseret, idet klager ikke havde angivet, hvilke af landene
havde ansvar for hvilke dele af Irak, kommandostrukturen mellem amerikanske
og ikke-amerikanske styrker, samt hvilket land der havde været involveret
i arrestationen af klager. Endeligt anførte Domstolen at der ikke
var retspraksis for, at den blotte deltagelse i koalitionen skulle føre til, at de
pågældende lande var ansvarlige, idet den egentlige arrestation var foretaget
af amerikanske soldater, foregik i en amerikansk zone og at koalitionen
var ledet af USA. Ej heller havde klager påberåbt sig nogen internationale
anerkendte retsprincipper, der støttede klagers påstand. Der var derfor
ikke vist nogen jurisdiktionsmæssig forbindelse mellem de anførte lande
og klager, som angivet i EMRK artikel 1, og klagen afvistes derfor. Sagen
blev afvist den 14. marts 2006.
Saddam Hussein blev den 5. november 2006 dømt til døden ved hængning
af Supreme Iraqi Criminal Tribunal (SICT).
5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne
Relevante komiteer:
FN’s Menneskerettighedskomité.
Udtalelser:
FN’s Menneskerettighedskomité :
Der har ikke været en evaluering af Danmark i perioden.
Konkrete sager:
FN’s Menneskerettighedskomité :
Der har ikke været behandlet sager mod Danmark for krænkelse af retten
til livet.
6. Regeringsinitiativer
Regeringen etablerede den 1. juli 2006 et Center for Terroranalyse (CTA)
under PET, der skal styrke indsatsen mod terrorisme.
Formålet med det nye center er at opnå et endnu tættere samarbejde mellem
efterretningstjenesterne og andre myndigheder, således at Danmark
kan imødegå de nye udfordringer på terrorområdet. Centerets hovedfor-

mål bliver systematisk at udarbejde analyser og trusselsvurderinger, således
at myndighederne så tidligt som muligt bliver i stand til at træffe de
nødvendige foranstaltninger med henblik på at imødegå trusler.
Kilde: Justitsministeriet.
Rigsadvokaten: Tiltale i Glostrup-sagen
Justitsministeren tiltrådte den 24. august 2006 Rigsadvokatens indstilling i
den såkaldte Glostrup-sag om at rejse tiltale mod fire unge mænd for forsøg
på terrorisme efter straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1 – 7, jf. § 21. Der rejses
tiltale mod de fire personer for i forening med to personer, der er tiltalt i
Bosnien, at have skaffet våben og sprængstoffer med henblik på at begå en
terrorhandling. Domsforhandlingen i Glostrup-sagen vil finde sted ved
Østre Landsret under medvirken af nævninger.
Kilde: www.rigsadvokaten.dk
Rigsadvokaten: Tiltale mod en talsmand for Foreningen Oprør ved København
Byret
Justitsministeren tiltrådte den 10. oktober 2006 Rigsadvokatens indstilling
om at rejse tiltale mod en talsmand for Foreningen Oprør for at have medvirket
til at indsamle og yde økonomisk støtte til grupper, der begår eller
har til hensigt at begå terrorhandlinger, samt at have forsøgt at indsamle
midler med henblik på at yde økonomisk støtte til sådanne grupper, jf.
straffelovens § 114 a, nr. 1 og nr. 2 (nu straffelovens § 114 b, nr. 1 og nr. 2).
Københavns Politi indledte i efteråret 2004 efterforskning i sagen i anledning
af, at Foreningen Oprør offentliggjorde en pressemeddelelse, hvoraf
det fremgik, at foreningen havde støttet organisationerne PFLP og FARC
med 50.000 kr.
Kilde: www.rigsadvokaten.dk
43
Retten til livet

Forbud mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf
44
FORBUD MOD TORTUR, UMENNESKELIG ELLER NEDVÆRDI-
GENDE BEHANDLING ELLER STRAF
Konventionsbestemmelser: EMRK art. 3, ICCPR art. 7 og ICAT art. 3. Den
Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder art. 4
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3: Ingen må underkastes
tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
1. Lovforslag
Titel: Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1469/2006.
Baggrund:
Ved skrivelse af 2. februar 2006 fremsendte Justitsministeriet Strafferetsplejeudvalgets
betænkning nr. 1469/2006 om varetægtsfængsling i isolation
efter 2000-loven til Institut for Menneskerettigheder med anmodning om
eventuelle bemærkninger hertil.
Generelt om anvendelsen af isolation:
Instituttet ønsker at henlede opmærksomheden på, at varigheden af isolation
er steget fra 28,1 dage i 2000 til 36 dage i 2004. Ligeledes er der sket en
væsentlig stigning i det samlede antal dage tilbragt i isolation, idet der i
2000 blev tilbragt 17.304 dage i isolation mod 20.880 dage i 2004, hvilket
svarer til en stigning på 17 %. Disse tal viser, at der stik i mod hensigten
med 2000-loven er sket en stigning i brugen af isolation.
Menneskeretten:
Danmarks internationale forpligtelser:
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
Som anført i betænkningens bilag 9 er isolationsfængsling ikke i sig selv en
krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions forbud i artikel
3 mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller
straf. Den Europæiske Menneskerettighedskommission har tidligere udtalt,
at der må findes en rimelig balance mellem behovet for efterforskning,
og de virkninger isolationsfængslingen har på den tiltalte. Den danske
brug af isolationsfængsling er dermed ikke i strid med Danmarks forpligtelser
i forhold til EMRK.

Internationale anbefalinger vedr. varetægtsfængsling i isolation:
FN’s komité mod tortur anbefaler i sin tredje rapport om Danmark af 1. maj
1997, para 186, anbefaler komitéen, at ”the use of solitary confinement be abolished,
particularly during pre-trial detention, or at least that it should be strictly
and specifically regulated by law (maximum duration, etc.) and that judicial supervision
should be introduced.”
Europarådets Torturkomité (CPT) har bl.a. udtalt, at isolationsfængsling kun
bør anvendes ved ”exceptional circumstances” og har efterlyst adgang til meningsfyldte
aktiviteter og mere menneskelig kontakt for de isolerede indsatte.
CPT anbefaler, at der fastsættes en absolut grænse for den tidsmæssige
udstrækning af varetægtsfængslinger i isolation, jf. betænkningen s. 46
samt CPT’s 4. periodiske rapport af 21. september 2000, s. 20f.
FN’s Menneskerettighedskomité har i sin seneste rapport fra 2000 udtrykt bekymring
over anvendelsen af varetægtsfængsling i isolation i Danmark.
Komitéen henviser til, at der er tale om et alvorligt indgreb med alvorlige
psykologiske konsekvenser, der derfor kun har sin berettigelse, når anvendelsen
heraf er strengt nødvendig, jf. betænkningen s. 47.
FN’s Børnekomité udtalte i sin rapport af 25. september 2005, at Danmark
bør genoverveje den nuværende brug af isolationsfængsling af unge under
18 år, begrænse den til meget exceptionelle sager samt reducere den maksimale
tidsgrænse og søge helt at afskaffe isolationsfængsling af unge under
18 år, jf. betænkningen s. 47.
Udvalgte problemstillinger:
Isolation af unge under 18 år
I medfør af Børnekonventionens art. 37 litra b må frihedsberøvelse af et
barn kun bruges som en sidste udvej og for det kortest mulige passende
tidsrum. Ligeledes skal ”ethvert barn, der er berøvet friheden, behandles menneskeligt
og med respekt for menneskets naturlige værdighed og på en måde, der tager
hensyn til deres aldersmæssige behov.”, jf. art. 37 litra c. I medfør af samme, har
barnet endvidere, bortset fra under særlige omstændigheder, ret til at opretholde
kontakt med sin familie gennem brevveksling og besøg. Jf. Konventionens
artikel 3 foreligger en generel forpligtelse til at lade barnets tarv
komme i første række.
45
Forbud mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf

Forbud mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf
46
Tidsmæssig begrænsning
Instituttet ser det som positivt, at de tidsmæssige begrænsninger af isolationsfængslingens
varighed reduceres, men finder på baggrund af anbefalingerne
fra komitéerne, særligt CPT, samt udtalelserne fra Menneskerettighedsdomstolen
om at langvarig isolationsfængsling er uønskelig, at det
ville være ønskeligt, at der tillige fastsættes en absolut overgrænse for
længden af isolation.
Meningsfyldte aktiviteter og øget social kontakt
Forskning viser, at skadevirkninger af isolation kan indtræde allerede i
løbet af det første par uger 1 . Det bemærkes i øvrigt, at der ud over den isolerede
indsattes behov for social kontakt også kan være en forpligtelse i forhold
til den isoleredes barns ret til kontakt med sin fængslede forælder af
hensyn til barnets tarv, jf. Børnekonventionens artikel 3.
Instituttets vurdering:
Brugen af isolationsfængsling i Danmark udgør ikke i sig selv en krænkelse
af EMRK. Under henvisning til de internationale anbefalinger samt til at
det lægeligt og psykologisk anbefales, at man ikke anvender isolation 2 mener
Instituttet imidlertid, at det ville være ønskeligt at sigte mod en afskaffelse
af den måde, hvorpå varetægtsfængsling i isolation for nærværende
praktiseres. Instituttet støtter derfor Isolationsgruppens forslag om indførelsen
af delvis isolation.
Instituttet finder at flertallets forslag om, at der ikke bør gælde en absolut
tidsgrænse for unge under 18 år stemmer dårligt med Børnekomitéens anbefalinger,
især henset til at forslaget i særlige situationer vil medføre en
forlængelse af isolationsperioden, der strækker sig ud over den nugældende
maksimumsgrænse på 8 uger.
Instituttet henleder opmærksomheden på, at der stik imod hensigten med
lovændringen i 2000 er sket en stigning på 17 % fra 2000 til 2004 i det samlede
antal dage tilbragt i isolation. Instituttet finder det ønskeligt, at der
sættes større fokus på de isolerede indsattes rettigheder, herunder særligt
muligheden for mere social kontakt og meningsfyldte aktiviteter.
1 ”The Effects of Solitary Confinement” af Peter Scharff Smith, i Crime and Justice , vol. 34,
2006 (ed. Michael Tonry).
2 ”Efterundersøgelsen - en opfølgningsundersøgelse af danske varetægts-arrestanter”, s. 45 i
betænkning 1358/1998.

Reference: Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1469/2006 fremsendt ved Justitsministeriet
den 2.februar 2006. Instituttets høringssvar af 13.marts 2006 udarbejdet af Rikke Skåning & Peter
Sharff Smith.
Titel: Kommissionens forslag til forordning om etablering af en mekanisme
for oprettelse af hurtige indsatshold ved grænserne
(KOM(2006)401 endelig samt forslag til forordning om fælles visumkodeks
(KOM(2006)403 endelig).
Baggrund:
Den foreslåede mekanisme til etablering af ”Rapid Border Intervention Teams”
(RBIT’s) er ifølge det til forslaget knyttede ”Explanatiory Memorandum”
tænkt som en form for støttefunktion til det ved Forordning nr.
2007/2004 oprettede grænseforvaltningsagentur (FRONTEX). RBIT-enhederne
vil kunne indsættes på ad hoc-basis som midlertidig teknisk og operationel
bistand på anmodning fra en medlemsstat særligt i situationer
med en massiv tilstrømning af tredjelandsstatsborgere, der (illegalt) søger
at indrejse på EU’s territorium.
Lægges det til grund, at RBIT-enhederne alene skal bistå medlemsstaternes
kompetente myndigheder med kontrol af de ydre grænser og altså ikke
fungere ”ekstraterritorialt” som led i aftaler indgået med tredjelande, giver
det foreliggende forslag ikke anledning til at problematisere dette spørgsmål
yderligere: Beslutning om nægtelse af indrejse på en given medlemsstats
teritorium over en ydre grænse må forventes at ske i form af en egentlig
retlig afgørelse truffet af værtslandets kompetente myndighed med de
deraf følgende processuelle retssikkerhedsgarantier. Herved er tillige ansvaret
for overholdelse af bestemmelserne i Flygtningekonventionens art.
33 og EMRK art. 3 entydigt placeret. Helt problemfrit ses det foreliggende
forslag dog ikke at være. Ligesom det er tilfældet med FRONTAX-forordningen,
er forslaget tavst om andre implikationer af de her nævnte asyl- og
menneskeretlige forpligtelser.
Det anføres i ”Explanatiory Memorandum” at den foreslåede ordning vil
adskille sig markant fra et kommende udspil fra Kommissionen om oprettelse
af et samarbejdsnetværk inden for asylområdet. Men der er intet i det
foreliggende materiale, der rummer konkrete retningslinier for, hvorledes
RBIT-enhederne skal kunne foretage den fornødne sondring mellem ”migrants”
og beskyttelsestrængende tredjelandsstatsborgere under operationelle
indsatser. Ganske vist hedder det i forslagets 11. betragtning, at forordningen
respekterer en række grundlæggende rettigheder (og herunder
”asylretten”, jf. art. 18 i EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder,
47
Forbud mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf

Forbud mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf
48
hvortil bl.a. henvises i omtalte betragtning), men en egentlig anvisning af,
hvordan disse særlige hensyn skal kunne tilgodeses af såvel det ansvarlige
værtslands kompetente myndigheder som af RBIT-indsatsholdene f.eks. i
form af en særlig udskillelsesmekanisme, savnes.
Forslag til forordning om fælles visumkodeks (KOM(2006)403 endelig)
Det må hilses velkommen, at der med forslaget lægges op til en sammenskrivning
af adskillige gældende visum-retsakter – herunder bl.a. de fælles
konsulære instrukser, oprindeligt vedtaget i Schengen-regi inden for rammerne
af det (dengang) mellemstatslige samarbejde – til nu ét instrument.
Herved tilføres retstilstanden en – længe tiltrængt – højere grad af gennemsigtighed
og forudsigelighed. Indførelse af en sondring mellem visumansøgninger,
der afvises af formelle grunde, jf. forslagets art. 19, og
ansøgninger, som efter gennemført realitetsbehandling ikke imødekommes,
jf. art. 23, må ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt anses for en
positiv nyskabelse. Det samme gælder de ved den sidstnævnte bestemmelse
indføjede processuelle forskrifter om begrundelsespligt og om obligatorisk
klagemulighed i sager om afslag på anmodning om visum.
Instituttets vurdering:
Med hensyn til forslaget om oprettelsen af indsatshold, der skal tjene som
bistand ved kontrol af de ydre grænser, savnes anvisninger på, hvorledes
de særlige hensyn, som gør sig gældende i relation til beskyttelsestrængende
tredjelandsstatsborgere, tilgodeses. Forslaget til forordning om fælles
visumkodeks indeholder et par positive nyskabelser af retssikkerhedsmæssig
karakter.
Reference: Kommissionens forslag til forordning om etablering af en mekanisme for oprettelse
af hurtige indsatshold ved grænserne (KOM(2006)401 endelig samt forslag til forordning om
fælles visumkodeks samt (KOM(2006)403 endelig) fremsendt ved Integrationsministeriet af
6.august 2006. Instituttets høringssvar af 22.august 2006 udarbejdet af Kim U. Kjær.
2. Domme fra de danske domstole
Højesteret:
U.2006.2095/2H
Afslag på humanitær opholdstilladelse og inddragelse af kontante ydelser
(madkasseordning) ikke ophævet.

En familie af etniske romaer fra Kosovo, U1, U2 og U3, indrejste i Danmark
i 2001. Ifølge lægeerklæringer fra 2002 led de alle tre af posttraumatisk
stress-syndrom (PTSD), U3 på grænsen til en behandlingskrævende depression.
De fik afslag på asyl, og i august 2004 afslog Integrationsministeriet,
I, at give dem humanitær opholdstilladelse. I oktober 2004 fik U1 inddraget
sine kontante ydelser, hvilket I stadfæstede i 2005. Højesteret udtalte,
at bestemmelsen i udlændingelovens § 9 b, stk. 1, indeholder en efter
ordlyden meget begrænset adgang til at meddele humanitær opholdstilladelse.
Det er i forarbejderne fra 1985 angivet, at tilladelse skal have undtagelsens
karakter. I overensstemmelse hermed har administrativ praksis
været restriktiv, og det fremgår af forarbejderne til en ændring i 2002, at bestemmelsen
skal forstås i overensstemmelse med denne praksis. Det følger
heraf, at posttraumatisk stress-syndrom i almindelighed ikke i sig selv kan
begrunde humanitær opholdstilladelse. FN-myndighederne i Kosovo nægter
i et vist omfang at medvirke til tvangsmæssig udsendelse af etniske romaer
og personer med PTSD, men det kan ikke i sig selv begrunde en pligt
til at give humanitær opholdstilladelse. At disse forhold ikke i sig selv begrundede
humanitær opholdstilladelse, er ikke i strid med Menneskerettighedskonventionens
artikel 3 eller andre internationale forpligtelser. I
havde foretaget en vurdering af familiens helbredsforhold, og der var ikke
grundlag for at tilsidesætte ministeriets skøn eller i øvrigt mangler ved
grundlaget for afgørelserne. Der var heller ikke grundlag for at tilsidesætte
I’s afgørelse efter udlændingelovens § 42 a, stk. 10, nr. 2, om at U1, der ikke
medvirkede til udrejsen, ikke skulle have dækket udgifter til underhold
bortset fra kost, logi og sundhedsmæssige ydelser (madkasseordning).
Østre og Vestre Landsret:
U.2006.2927Ø
Soldater udstationeret i Irak frifundet for overtrædelse af militær straffelovs
§ 27.
Kaptajn T1 og sergenterne T2-T5, der alle gjorde tjeneste hos de danske
styrker i Irak, blev tiltalt for overtrædelse af militær straffelovs § 27, stk. 2,
jf. stk. 1, i forbindelse med udspørgninger af tilbageholdte irakere, T1 ved
som udspørger af de tilbageholdte personer bl.a. at have sørget for, at disse
skulle sidde i stressfremkaldende stillinger, og udtalt sig nedladende over
for dem, T2-T5 ved i forbindelse med tilbageholdelserne bl.a. at have tvunget
de tilbageholdte til at sidde i stressfremkaldende stillinger.
49
Forbud mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf

Forbud mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf
50
Landsretten bemærker generelt om den fremgangsmåde vedrørende udspørgningerne,
som tiltalte har beskrevet, at denne næppe ganske er i overensstemmelse
med den beskyttelse, der ønskes givet tilbageholdte gennem
bestemmelserne i IV Geneve-konventions art. 27 og 31. Landsretten skal
imidlertid ikke foretage nogen nærmere bedømmelse heraf, idet landsretten
skal tage stilling til, om tiltalte under udspørgningerne ”groft” har tilsidesat
sine tjenestepligter som anført i tiltalen for landsretten, jf. militær
straffelov § 27.
Den militære straffelov er ændret med virkning fra den 1. januar 2006. Ved
ændringen skete der en væsentlig begrænsning af strafansvaret for militære
pligtforsømmelser, idet strafansvaret blev begrænset til grov (særlig
grov) tilsidesættelse af pligterne. Som følge deraf blev de tiltalte alle i det
hele frifundet dels af bevismæssige grunde, dels fordi de handlinger, som
blev anset for bevist, ikke indebar en overtrædelse af de bestemmelser, som
tiltalen omfattede.
3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand
Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende forbudet mod
tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende forbudet mod tortur,
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne
Relevante komiteer:
Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller
Nedværdigende Behandling eller Straf, FN’s Komité mod Tortur, FN’s
Menneskerettighedskomité.
Udtalelser:
Den Europæiske Komite til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller
Nedværdigende Behandling eller Straf:
Der har ikke været en evaluering af Danmark i perioden.
FN’s Komité mod Tortur :
Der har ikke været en evaluering af Danmark i perioden.

Konkrete sager:
FN’s Menneskerettighedskomité:
Der har ikke i perioden været behandlet sager mod Danmark for krænkelse
af forbudet mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller
straf.
6. Regeringsinitiativer
Der har ikke i perioden været iværksat regeringsinitiativer vedrørende forbudet
mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller
straf.
7.Andet
Skærpelse af torturregler i den danske straffelov.
Forsvarsminister Søren Gade udtalte som svar på spørgsmål 51 om torturkonvention
og militærstraffelov den 9.august 2006, at han vil undersøge,
om der er behov for at lave klarere regler for, hvordan danske soldater i
krig må opføre sig. Både internt i forsvaret og i Folketinget og pressen har
der været stor kritik af, at de nuværende regler udgør en gråzone, hvor der
ikke er klare definitioner af, hvad der er tilladt eller ej. Endvidere undersøger
Straffelovsrådet, på opfordring af Justitsminister Lene Espersen, mulighederne
for at få indført et torturforbud i straffeloven.
Kilde: www.forsvaret.dk og www.amnesty.dk.
Rigsadvokaten: Statistiske oplysninger om isolationsfængsling.
Ved lov nr. 428/2000 blev reglerne for anvendelse af varetægtsfængsling i
isolation skærpet, herunder den tidsmæssige begrænsning for anvendelsen
af isolation. Formålet med ændringerne var bl.a. at begrænse antallet og
varigheden af varetægtsfængslinger i isolation. Loven trådte i kraft den 1.
juli 2000.
Reference: Rigsadvokaten Informerer Nr. 12/2006 tilgængelig på www.rigsadvokaten.dk
51
Forbud mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf

Forbud mod slaveri og tvangsarbejde
52
FORBUD MOD SLAVERI OG TVANGSARBEJDE
Konventionsbestemmelser: EMRK art. 4, ICCPR art. 8 ILO-Konventionerne
Nr. 29 og Nr. 105 om Afskaffelse af tvangs og slavearbejde Den Europæiske
Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder art. 5
Straffelovens § 262 a (Forbud mod menneskehandel med henblik på udnyttelse
af den pågældende ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri
eller slaverilignende forhold).
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel. 4 Stk. 1: Ingen må holdes
i slaveri eller trældom. Stk. 2. Ingen må pålægges at udføre tvangs eller pligtarbejde.
Stk. 3. Ved anvendelse af denne artikel omfatter udtrykket »tvangs eller pligtarbejde«
ikke: a) arbejde, som sædvanligvis forlanges udført under frihedsberøvelse
i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 5 i denne konvention, eller
under betinget løsladelse fra sådan frihedsberøvelse; b) tjeneste af militær karakter
eller, for så vidt angår personer, der er militærnægtere af samvittighedsgrunde i
lande, hvor dette anerkendes, tjeneste, der erstatter tvungen militærtjeneste; c) tjeneste,
der pålægges i tilfælde af nødstilstand eller ulykker, der truer samfundets eksistens
eller velfærd; d) arbejde eller tjeneste, der hører til de normale borgerpligter.
1. Lovforslag
Der har ikke i perioden været fremsat lovforslag vedrørende forbudet mod
slaveri og tvangsarbejde.
2. Domme fra de danske domstole
Højesteret:
U.2006.2083H
Ansættelse i arbejdstilbud i den offentlige sektor med lønloft indebar ikke
tvangs- eller pligtarbejde, usaglig forskelsbehandling eller krænkelse af
foreningsfriheden.
A modtog i 1992 arbejdsløshedsdagpenge, som ville ophøre med udgangen
af 1992 på grund af kravet om arbejde inden for de sidste 3 år. På den baggrund
så han sig nødsaget til at påtage sig tidsbegrænset ansættelse i arbejdstilbud
i en offentlig institution, I. Under ansættelsen var A omfattet af

et lønloft i den dagældende lov om arbejdstilbud til ledige, og han modtog
derfor ikke overenskomstmæssig løn. A anlagde sag mod Beskæftigelsesministeriet
med krav om betaling af overenskomstmæssig løn. Til støtte
herfor gjorde han med henvisning til EMRK og en række andre internationale
konventioner gældende bl.a., at der var tale om tvangs- eller pligtarbejde,
usaglig forskelsbehandling og krænkelse af foreningsfriheden. Det
forhold, at A anså sig nødsaget til at påtage sig ansættelsen i arbejdstilbud
for at undgå, at hans ret til arbejdsløshedsdagpenge ophørte, gav ikke
grundlag for at anse arbejdet i I for et tvangs- eller pligtarbejde i den forstand,
hvori dette udtryk er anvendt i EMRK art. 4, stk. 2, eller de øvrige
påberåbte konventionsbestemmelser. 1) Lønloftet indebar, at akademikere
med ansættelse i arbejdstilbud i den offentlige sektor får lavere løn end
akademikere ansat på normale vilkår og akademikere ansat i arbejdstilbud
i den private sektor, og lønreduktionen er i almindelighed større for akademikere
end for andre grupper af arbejdsledige. Disse forskelle kunne ikke
anses for usaglig forskelsbehandling i strid med EMRK art. 14 eller de
øvrige påberåbte konventionsbestemmelser. 2) Lønloftet gør ikke indgreb i
arbejdslediges ret til at være medlem af en lønmodtagerorganisation og er
ikke i strid med EMRK art. 11 eller de øvrige påberåbte konventionsbestemmelser.
Beskæftigelsesministeriet blev derfor frifundet.
U.2006.770H
Betingelse om at deltage i aktiveringstilbud ikke i strid med grundlovens §
75, stk. 2, artikel 4, stk. 2, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
og ILO-konventionerne.
Højesteret fandt, at A i månederne juni og juli 2000 havde fået tilbudt hjælp
i overensstemmelse med grundlovens § 75, stk. 2, selv om det tilbudte arbejde
i individuel jobtræning ikke skulle foregå på overenskomstvilkår. 1)
Selv om kontanthjælpen var betinget af, at A deltog i den tilbudte aktivering,
var der ikke grundlag for at anse arbejdet som led i aktiveringen som
et tvangs- eller pligtarbejde i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i
art. 4, stk. 2, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. 2) Betingelsen
var heller ikke i strid med forpligtelsen til at afskaffe tvunget eller pligtmæssigt
arbejde i art. 1, stk. 1, jf. art. 2, stk. 1, i ILO-konvention nr. 29. Selv
om arbejdet ikke foregik på overenskomstvilkår, kunne aktivloven heller
ikke antages at være i strid med den målsætning om »at udarbejde og gennemføre
en aktiv politik, der tager sigte på fremme af fuld og produktiv beskæftigelse
på grundlag af frit valg«, som følger af art. 1 i ILO-konvention
nr. 122. Hertil kom, at ILO-konventionerne ikke er direkte anvendelige i
dansk ret i den forstand, at de kunne føre til tilsidesættelse af aktivlovens
53
Forbud mod slaveri og tvangsarbejde

Forbud mod slaveri og tvangsarbejde
54
bestemmelser om aktivering. 3) At brevet med aktiveringstilbuddet ifølge
en endelig landsretsdom ikke var i overensstemmelse med ansættelsesbevisloven,
4) kunne ikke føre til, at tilbuddet ikke var rimeligt for så vidt angik
juli måned. K blev derfor frifundet.
Østre og Vestre Landsret:
Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende forbudet mod slaveri
og tvangsarbejde.
3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand
Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende forbudet mod
slaveri og tvangsarbejde.
4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende forbudet mod slaveri
og tvangsarbejde med Danmark som sagspart.
5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne
Relevante Komitéer:
FN’s Menneskerettighedskomité, ILO-Ekspertkomitéen for Konventioners
og Anbefalingers Anvendelse.
Udtalelser:
FN’s Menneskerettighedskomité:
Der har ikke i perioden været en evaluering af Danmark.
ILO-Ekspertkomitéen for Konventioners og Anbefalingers Anvendelse:
Angående ILO-Konvention nr. 29 om Tvangsarbejde. I forhold til job tilbud
og aktivering, samt risikoen for at tabe retten til arbejdsløshedsunderstøttelse,
hvis man ikke tager imod et tilbud, bemærker Komitéen at den deler
Europarådets Sociale Komites opfattelse. Formålet med et understøttelsessystem
er at yde i det mindste en indledende periode med beskyttelse i forhold
til krav om at tage et arbejde af en hver art. Den arbejdssøgende skal
have mulighed for at finde et passende arbejde, der tager hensyn til individuelle
præferencer, evner og kvalifikationer. Arbejdssøgende bør behandles
med passende respekt i forhold til deres professionelle, sociale og familiemæssige
status. Komitéen efterspørger derfor yderligere informationer
og forklaringer fra regeringen.

CEACR: Individual Direct Request concerning Forced Labour Convention, 1930 (No. 29) Denmark
(ratification: 1932) Submitted: 2006
Se også Conclusions of the ECSR concerning the application by Denmark of Article 12(3) of the
European Social Charter.
Konkrete sager:
Der har ikke i perioden været behandlet sager mod Danmark vedrørende
forbudet mod slaveri og tvangsarbejde.
6. Regeringsinitiativer
Der har ikke i perioden været iværksat regeringsinitiativer vedrørende forbudet
mod slaveri og tvangsarbejde.
7.Andet
Videns- og formidlingscenter for Socialt Udsatte: ”Slutrapport : Implementering
af regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel”
Rapporten er en dokumentation af indsatsen omkring regeringens handlingsplan
til bekæmpelse af kvindehandel fra 2002, blandt andet udvikling
af støttemuligheder til ofrene, der omfatter en lang række konkrete aktiviteter
fra opsøgende socialt arbejde og etablering af beskyttede opholdssteder
for ofrene til samarbejde med organisationer og myndigheder i hjemlandene.
Ligestillingsministeriets indsats for bekæmpelse af trafficking (menneskehandel).
Ligestillingsministeriet satte fokus på handel med kvinder da de i juli 2006
i samarbejde med Videns- og Formidlingscentret for Socialt Udsatte, udgav
et faktaark om problemet. Af faktaarket fremgår dedet blandt andet at mellem
600.000 og 800.000 personer i 2004 var ofre for menneskehandel og at
80 % af disse var piger, og 50% af det samlede antal vurderes at være børn.
Ministeriet iværksatte følgende en landsdækkende oplysnings- og debatkampagne
om handel med kvinder. Begge initiativer er var opfølgelser på
regeringens handleplan mod menneskehandel fra 2002.
Kilde: http://www.lige.dk/indsats_handel.asp
55
Forbud mod slaveri og tvangsarbejde

Retten til personlig frihed
56
RETTEN TIL PERSONLIG FRIHED
Konventionsbestemmelser: EMRK art. 5, ICCPR art. 9
Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder art. 6.
Grundlovens § 71.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 5:
Stk. 1. Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed. Ingen må berøves friheden
undtagen i følgende tilfælde og i overensstemmelse med den ved lov foreskrevne
fremgangsmåde: a) lovlig frihedsberøvelse af en person efter domfældelse af en kompetent
domstol; b) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person for
ikke at efterkomme en domstols lovlige påbud eller for at sikre opfyldelsen af en ved
lov foreskrevet forpligtelse; c) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en
person med det for mål at stille ham for den kompetente retlige myndighed, når der
er begrundet mistanke om, at han har begået en forbrydelse, eller rimelig grund til
at anse det for nødvendigt at hindre ham i at begå en forbrydelse eller i at flygte efter
at have begået en sådan; d) frihedsberøvelse af en mindreårig ifølge lovlig afgørelse
med det formål at føre tilsyn med hans opdragelse eller lovlig frihedsberøvelse
for at stille ham for den kompetente retlige myndighed; e) lovlig frihedsberøvelse
af personer for at hindre spredning af smitsomme sygdomme, af personer,
der er sindssyge, alkoholikere, narkomaner eller vagabonder; f) lovlig anholdelse eller
anden frihedsberøvelse af en person for at hindre ham i uretmæssigt at trænge
ind i landet eller af en person, mod hvem der tages skridt til udvisning eller udlevering.
Stk. 2. Enhver, der anholdes, skal snarest muligt og på et sprog, som han forstår,
underrettes om grundene til anholdelsen og om enhver sigtelse mod ham.
Stk. 3. Enhver, der anholdes eller frihedsberøves i henhold til bestemmelserne i
denne artikels stk. 1, litra c, skal ufortøvet stilles for en dommer eller anden øvrighedsperson,
der ved lov er bemyndiget til at udøve domsmyndighed, og skal være
berettiget til at få sin sag pådømt inden for en rimelig frist, eller til at blive løsladt
i afventning af rettergangen. Løsladelsen kan gøres betinget af sikkerhed for, at den
pågældende giver møde under rettergangen.
Stk. 4. Enhver, der berøves friheden ved anholdelse eller anden tilbageholdelse, har
ret til at indbringe sagen for en domstol, for at denne hurtigt kan træffe afgørelse
om lovligheden af frihedsberøvelsen, og beordre ham løsladt, hvis frihedsberøvelsen
ikke er lovlig.
Stk. 5. Enhver, der har været anholdt eller frihedsberøvet i strid med bestemmelserne
i denne artikel, skal have ret til erstatning.

Grundlovens § 71 Stk. 1: Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger
kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes
nogen form for frihedsberøvelse. Stk. 2. Frihedsberøvelse kan kun finde
sted med hjemmel i loven. Stk. 3. Enhver, der anholdes, skal inden 24 timer stilles
for en dommer. Hvis den anholdte ikke straks kan sættes på fri fod, skal dommeren
ved en af grunde ledsaget kendelse, der afsiges snarest muligt og senest inden tre
dage, afgøre, om han skal fængsles, og, hvis han kan løslades mod sikkerhed, bestemme
dennes art og størrelse. Denne bestemmelse kan for Grønlands vedkommende
fraviges ved lov, for så vidt dette efter de stedlige forhold må anses for
påkrævet. Stk. 4. Den kendelse, som dommeren afsiger, kan af vedkommende straks
særskilt indbringes for højere ret. Stk. 5. Ingen kan underkastes varetægtsfængsel
for en forseelse, som kun kan medføre straf af bøde eller hæfte. Stk. 6. Udenfor strafferetsplejen
skal lovligheden af en frihedsberøvelse, der ikke er besluttet af en dømmende
myndighed og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring
af den, der er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelægges
de almindelige domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse.
Nærmere regler herom fastsættes ved lov. Stk. 7. Behandlingen af de i stk. 6 nævnte
personer undergives et af folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende skal have
adgang til at rette henvendelse.
1. Lovforslag
Titel: Udkast til forslag til lov om ændring af psykiatriloven og retsplejeloven.
Baggrund:
Udkastet er udarbejdet med reference til den gældende psykiatrilovs § 46,
som indeholder bestemmelse om, at regeringen skal fremsætte lovforslag
om revision af loven i folketingsåret 2005-2006, og indeholder en række ændringsforslag,.
Grundet relativt kort høringsfrist, begrænser Instituttet sine
kommentarer til følgende:
Instituttets vurdering:
Vedr. udkast til § 1, stk. 2 – definitionen af tvang
Instituttet finder forslaget i overensstemmelse med princippet om patientens
autonomi og kravet om at indhente et informeret samtykke, før man
indleder behandling. Dette kommer allerede til udtryk i den gældende lov
om patienters retsstilling (kommende sundhedslovs § 15, stk. 1), samt i
EKMB art. 5, og i Rec(2004)10 art. 12 (2). Selv om princippet om patientens
inddragelse allerede er indført i den kommende sundhedslovs § 20, er In-
57
Retten til personlig frihed

Retten til personlig frihed
58
stituttet af den opfattelse, at det også bør indføres direkte i psykiatrilovteksten,
således at der ikke kommer til at herske tvivl om princippets relevans
i forhold til personer med sindslidelser. Dette stemmer med bl.a. EKMB art.
6 (2) og (3), Rec(2004)10 art. 12 (1) 2. pkt. og 29 (2), og FN’s Konvention om
Barnets Rettigheder, art. 12.
Vedr. udkast til § 13 d – tvungen opfølgning efter udskrivning (ambulant
tvang)
Det er Instituttets opfattelse, at det nuværende forslag ikke er i overensstemmelse
med Rec(2004)10, hvoraf det fremgår at mennesker, som ikke er
tvangsindlagt, kan blive underlagt tvangsbehandling, dvs. ambulant
tvang. Det fremgår dog også af Rec(2004)10 art. 20 (2), at beslutninger om
ambulant tvang udelukkende bør træffes efter forudgående godkendelse af et
uafhængigt organ eller person. Instituttet anbefaler derfor, at der stilles betingelse
om, at en beslutning om tvungen opfølgning med medicinering forudgående
skal godkendes af en anden læge end den overlæge, som har
truffet beslutningen.
Vedr. udkast til § 21, stk. 4 og 5 – fornyet lægelig vurdering af tvangsfiksering
Brugen af langvarige tvangsfikseringer været rejst af både Europarådets
Komité til Forebyggelse af Tortur m.v. (CPT) og af Europarådets Menneskerettighedskommissær.
CPT har i sine standardregler udtalt, at en
tvangsfiksering, som varer i flere dage, ikke kan være medicinsk berettiget
men må betragtes som nedværdigende behandling, jf. art. 3 i EMRK som
forbyder tortur og anden umenneskelig og nedværdigende behandling.
Instituttet finder det positivt, at der foreslås indført krav i § 21, stk. 4, om at
foretage fornyet lægelig vurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse af
tvangsfikseringen så ofte, som forholdene tilsiger det, dog mindst 4 gange i
døgnet, jævnt fordelt, efter at beslutningen om anvendelse af tvangsfiksering
er truffet. For så vidt angår udkast til § 21, stk. 5, findes det også positivt,
at der indføres ekstern kontrol af beslutningen om tvangsfiksering. I
lyset af, at tvangsfikseringer udgør et alvorligt indgreb i den personlige integritet
og med henvisning til CPT’s standard som nævnt ovenfor, foreslår
Instituttet imidlertid, at man indfører ekstern lægelig kontrol af tvangsfikseringer
allerede efter 24 timer (i stedet for de foreslåede 48 timer).
Andre bemærkninger
Generelt finder Instituttet, at udkastet indeholder mange forbedringer set
ud fra et menneskeretligt perspektiv, bl.a. skabes der klar hjemmel til foranstaltninger,
som i dag anvendes i praksis uden klar hjemmel. Det drejer

sig f.eks. om tvangsbehandling med elektrostimulation (forslag til § 12, stk.
3), personlig skærmning og dørlåsning (forslag til § 18 c, d, og e), og anvendelse
af tvang til personlig hygiejne (forslag til § 18 f). Endvidere er forslaget
om at ophæve § 22, stk. 3 om stedfortrædende samtykke til psykokirurgiske
indgreb i overensstemmelse bl.a. med Rec(2004)10 og tidligere anbefaling
fra Instituttet (se Udtalelse af 22/9/2003).
Note: (Instituttet har tidligere udtalt sig om psykiatriloven ved notat af 5. marts 1997, 15. maj
1997, 3. maj 2002, 22. september 2003, og 29. august 2004).
Reference:
Lov nr. 534 af 8.juni 2006.
L 140, skriftlig fremsættelse den 25.januar 2006: Tillæg A 4273.
Lovforslag som vedtaget: Tillæg C 786.
Lov om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien og retsplejeloven.
(Revision af psykiatriloven, herunder tvangsdefinition, personlig skærmning, aflåsning af
døre i afdelingen, øget lægeligt tilsyn og ekstern efterprøvelse, ændret klageadgang m.v.)
Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Afstemningsresultat: Lovforslaget vedtaget med 121 stemmer mod 3.
Instituttets høringssvar af 2.december 2005 udarbejdet af Anne-Marie Træholt.
Titel: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf
m.v.
Baggrund:
Udkastet vedrører en udvidelse af ordningen vedr. fuldbyrdelse af straf på
bopælen under intensiv overvågning til også at omfatte unge under 25 år
samt personer, der ud over at være idømt en færdselsovertrædelse også er
idømt straf for overtrædelse af anden lovgivning, hvor færdselslovovertrædelsen
har haft den væsentligste betydning for længden af den samlede
idømte straf.
Instituttets vurdering:
Instituttet ser det som positivt, at personkredsen i ordningen vedrørende
fuldbyrdelse af straf på bopælen udvides med gode muligheder for resocialisering
af de dømte. Instituttet har herved hæftet sig ved, at Kriminalforsorgen
ifølge bemærkningerne til lov nr. 367 af 24. maj 2005, der indførte
strafudståelse i eget hjem, skal formidle kontakt til myndigheder, institutioner
eller personer, der efter anden lovgivning kan være dømte uden beskæftigelse
behjælpelig med at finde arbejde eller lignende, såfremt denne
er uden beskæftigelse. Instituttet har ikke i øvrigt bemærkninger af menne-
59
Retten til personlig frihed

Retten til personlig frihed
60
skeretlig karakter.
Reference:
Lov nr.304 af 19.april 2006.
L 86, skriftlig fremsættelse den 30.nov.2005: Tillæg A 2596.
Lovforslag som vedtaget: Tillæg C 437.
Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Afstemningsresultat: Lovforslaget vedtaget med 103 stemmer for, 6 stemte hverken for eller
imod.
Instituttets høringssvar af 9.nov. 2005 udarbejdet af Eva Ersbøll og Rikke Skåning.
Titel: Udkast til lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven.
Baggrund:
Udkastet vedrører fremrykket ansøgningstidspunkt i sager om humanitær
opholdstilladelse, indberetningspligt ved mistanke om genopdragelsesrejser,
begrænsning i adgangen til familiesammenføring for personer, der er
dømt for børnebortførelse samt ændrede regler om undervisning og aktivering
af voksne asylansøgere m.v.
Menneskeretten:
De i lovforslaget omtalte situationer, hvor politiet følger udlændingen fra et
fly til et andet, samt hvor udlændingen skal tage ophold i venterum, er at
anse som frihedsberøvelse i EMRK art. 5’s forstand. EMRK art. 5 opstiller
krav om, at der skal være lovhjemmel til frihedsberøvelse. Fastlæggelsen af,
om der foreligger frihedsberøvelse efter EMRK art. 5, sker ud fra en konkret
vurdering af graden eller intensiteten af restriktionen, snarere end af dennes
karakter. Længden af en tilbageholdelse indgår også som moment i vurderingen
af, om der foreligger frihedsberøvelse, men er ikke altafgørende.
Indgreb i bevægelsesfriheden f.eks. i forbindelse med politiets afhentning
og fremstilling af vidner, er frihedsberøvelse omfattet af Grundlovens § 71.
Det må derfor antages, at situationer, hvor politiet følger udlændingen fra
et fly til et andet, samt hvor denne skal tage ophold i venterum, er at anse
som frihedsberøvelse i statsforfatningsretlig forstand, hvorfor der gælder
et skærpet hjemmelskrav, jf. Grundloven § 71, stk. 2.
Instituttets vurdering:
Instituttet anbefaler, at adgangen til disse indgreb udtrykkeligt fremgår af

lovteksten eller af bemærkningerne til Udl. § 36 – eventuelt i det nye stk. 8
– således, at kravet om lovhjemmel, Grl. § 71, stk. 2 samt om kravene til
hjemmel i EMRK art. 5 om tilgodeses.
Instituttet finder i øvrigt, at der savnes mening at udvide foranstaltningerne
i Udlændingelovens § 34, stk. 1, nr. 1-4 til også at gælde for udlændinge
i transit, idet foranstaltninger som deponering af pas og billet mv., sikkerhedsstillelse
ect. ikke er relevante at anvende i en transit-situation, hvor
udlændingen ikke får adgang til det danske territorium. Da det dermed er
misvisende at udvide foranstaltningerne til at gælde ved transit, foreslår
Instituttet, at den foreslåede § 34, stk. 5 slettes fra lovforslaget.
3. Vedr. § 1, nr. 54 om udvidelse af transportørsanktioner til også at omfatte personer
i transit
Instituttet har ved flere lejligheder givet udtryk for, at ordningen med
transportørsanktioner grundlæggende er vanskeligt forenelig med menneskeretlige
og flygtningeretlige standarder. Instituttet finder ikke anledning
til her at uddybe problematikken. Forslaget om en udvidelse af transportørsanktionerne
til også at omfatte personer i transit udgør efter Instituttets
opfattelse ikke i sig selv en krænkelse, udover de menneskeretlige betænkeligheder,
som ordningen med transportørsanktioner generelt frembyder.
Reference:
Lov nr. 301 af 19.april 2005.
L 94, skriftlig fremsættelse den 30.november 2005: Tillæg A 2842.
Lovforslag som vedtaget: Tillæg C 406.
Lov om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.
Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft den 1. maj 2006.
Afstemningsresultat: Lovforslaget vedtaget med 108 stemmer mod 3.
Instituttets høringssvar af 24.nov 2005 udarbejdet af Rikke Skåning.
2. Domme fra de danske domstole
Højesteret:
Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende retten til personlig
frihed.
Østre og Vestre Landsret:
Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende retten til personlig
frihed.
3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand
Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende retten til personlig
frihed.
4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
61
Retten til personlig frihed

Retten til personlig frihed
62
Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende retten til personlig
frihed med Danmark som sagspart.
5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne
Relevante komitéer:
FN’s Menneskerettighedskomité.
Udtalelser:
Der har ikke i perioden været en evaluering af Danmark fra komitéen.
Konkrete sager:
Der har ikke i perioden været behandlet sager mod Danmark for krænkelser
vedrørende den personlige frihed.
6. Regeringsinitiativer
Der har ikke i perioden været iværksat regeringsinitiativer vedrørende personlig
frihed.

RETTEN TIL RETFÆRDIG RETTERGANG
Konventionsbestemmelser: EMRK art. 6, ICCPR art. 14.
Den Europæiske Unions Charter om Grundlægende rettigheder art. 47.
Retsplejelovens kapitel 18 og § 752
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 6:
Stk. 1. Enhver har ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden en rimelig frist
for en uafhængig og upartisk domstol, der er oprettet ved lov, når der skal træffes
afgørelse enten i en strid om hans borgerlige rettigheder og forpligtelser eller angående
en mod ham rettet anklage for en forbrydelse. Dommen skal afsiges i et
offentligt møde, men pressen og offentligheden kan udelukkes helt eller delvis fra
retsforhandlingerne af hensyn til sædeligheden, den offentlige orden eller den nationalesikkerhed
i et demokratisk samfund, når det kræves af hensynet til mindreårige
eller til beskyttelse af parternes privatliv, eller under særlige omstændigheder
i detefter rettens mening strengt nødvendige omfang, når offentlighed ville
skade retfærdighedens interesser.
Stk. 2. Enhver, der anklages for en lovovertrædelse, skal anses for uskyldig, indtil
hans skyld er bevist i overensstemmelse med loven.
Stk. 3. Enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse, skal mindst have ret til følgende:
a) at blive underrettet snarest muligt, udførligt og på et sprog, som han for står,
om indholdet af og årsagen til den sigtelse, der er rejst mod ham;
b) at få tilstrækkelig tid og lejlighed til at forberede sit forsvar;
c) at forsvare sig personligt eller ved bistand af en forsvarer, som han selv har valgt,
og, hvis han ikke har tilstrækkelige midler til at betale for juridisk bistand, at modtage
den uden betaling, når dette kræves i retfærdig hedens interesse;
d) at afhøre eller lade afhøre imod ham førte vidner og at få vidner for ham tilsagt
og afhørt på samme betingelser som vidner, der føres imod ham;
e) at få vederlagsfri bistand af en tolk, hvis han ikke forstår eller taler det sprog, der
anvendes i retten.
1. Lovforslag
Titel: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Gennemførelse
af EU-regler om håndhævelse af immaterialrettigheder mv.).
63
Retten til retfærdig rettergang

Retten til retfærdig rettergang
64
Baggrund:
Lovforslaget gennemfører EU-direktiv 2004/48/EF på Justitsministeriets
område, vedr. håndhævelse udenfor det straffeprocessuelle område af alle
former for intellektuelle immaterialrettigheder med det formål at styrke
rettighedshavernes retsstilling.
Menneskeretten:
Det følger det menneskeretlige princip om ret til retfærdig rettergang jf.
EMRK art.6 at rekvisitus har ret til bistand af en forsvarer.
Instituttets vurdering:
Instituttet har bemærket, at efter lovforslagets nye affattelse af § 653, stk. 1,
bliver bestemmelsens anvendelsesområde udvidet, idet også mistanke om
fremtidige krænkelser vil være omfattet. Endvidere stilles der efter ordlyden
ikke længere krav om, at en evt. krænkelse eller overtrædelse skal være
sket som led i erhvervsvirksomhed eller i øvrigt i ikke ubetydeligt omfang.
Selvom ændringen af ordlyden ifølge bemærkningerne ikke tilsigter en udvidelse
af anvendelsesområdet, ville det være i bedre overensstemmelse
med det menneskeretlige princip om ’equality of arms’, jf. EMRK art. 6, at
der altid er en advokat tilstede under bevissikringsundersøgelsen, således
at rekvisitus’ rettigheder varetages bedst muligt.
Instituttet har endvidere hæftet sig ved, at den nye udformning af § 653 c,
stk. 1, 2. pkt., medfører, at rekvisitus vil skulle anmode om tilbagelevering
af beslaglagte genstande og andet bevismateriale og om, at det under undersøgelsen
fremkomne ikke kan anvendes som bevis for krænkelse eller
overtrædelser. Dette indebærer en forrykkelse af balancen mellem parterne
til ulempe for rekvisitus, og det ville derfor være ønskeligt, om det blev
fastsat i loven, at denne altid oplyses herom.
Reference:
Lov nr. 279 af 5.april 2006.
L 67, skriftlig fremsættelse den 16.nov. 2005: Tillæg A 2046.
Lovforslag som vedtaget: Tillæg C 401.
Lov om ændring af retsplejeloven (Gennemførelse af EU-regler om håndhævelse af immaterialrettigheder
mv.).
Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft den 15. april 2006.
Afstemningsresultat: Lovforslaget vedtaget med 101 stemmer mod 3; 7 stemte hverken for eller
imod.
Instituttets høringssvar af 7.nov. 2005 udarbejdet af Rikke Frank Jørgensen og Rikke Skåning.
Titel: Uopfordret notat vedrørende aftale om indfødsret af 8. december
2005

Baggrund:
Den 8. december 2005 indgik regeringspartierne med Dansk Folkeparti en
ny aftale om indfødsret. Aftalen vil blive optrykt som bilag til en cirkulæreskrivelse
fra Integrationsministeriet. Den fastlægger retningslinierne for integrationsministerens
udarbejdelse af lovforslag om indfødsrets meddelelse
og er trådt i kraft den 12. december 2005. Da aftalen er af væsentlig betydning
for mange herboende udlændinges retsstilling, da den er indgået
for lukkede døre, uden forudgående debat i Folketinget og uden høring af
interesseorganisationer eller andre med særlig viden på området, og da den
rejser en række menneskeretlige og statsborgerretlige spørgsmål, har Institut
for Menneskerettigheder fundet at burde udarbejde et efterfølgende,
uopfordret notat om aftalen.
Menneskeretten:
Aftalen rejser efter Instituttets opfattelse spørgsmål om Danmarks overholdelse
af følgende:
De nye regler opstiller meget strenge betingelser for naturalisation, også
sammenlignet med andre vesteuropæiske landes naturalisationskriterier.
Ved bedømmelse af betingelsernes konventionsmæssighed er det mere
overordnede spørgsmål, om de er så strenge, at de ikke kan betragtes som
”justifiable … in particular as regards integration”, jf. herved de ovenfor
omtalte forudsætninger for EKS’s artikel 6, stk. 3; ved bedømmelse må der
bl.a. tages hensyn til både statens og individets legitime interesser i tildeling
af statsborgerskab.
Selv om det er tvivlsomt, hvorvidt stramningerne som sådan er konventionsstridige,
er det – i overensstemmelse med betragtningerne i Europarådets
2001-anbefaling og 2002-rapport – Instituttets opfattelse, at de ikke i tilstrækkelig
grad bygger på individ- og demokratihensyn, da mange ansøgergrupper
ikke vil kunne opfylde dem og dermed vil blive udelukket fra indfødsret
og fra fuldt medlemskab af det danske samfund, herunder fra politisk indflydelse
mv. Instituttet anbefaler derfor, at kravene til naturalisation revurderes
med henblik på større fleksibilitet og imødekommenhed over for
ansøgernes behov, jf. herved også anbefalingen i 2001-rekommandationen.
Under alle omstændigheder er det efter Instituttets opfattelse nødvendigt
at foretage følgende:
A. Ophæve undtagelsen om, at personer med PTSD ikke kan få dispensation
fra sprogkravet mv.
65
Retten til retfærdig rettergang

Retten til retfærdig rettergang
66
B. Indføre en bestemmelse om, at unge, som er født og opvokset i Danmark
uden noget statsborgerskab, har krav på at få dansk indfødsret (i hvert fald
hvis de søger efter deres 18. år og inden deres fyldte 21. år, og ikke er fundet
skyldige i en forbrydelse mod statens sikkerhed eller er blevet idømt
fængselsstraf på fem år eller derover for en strafbar handling).
C. Indføre regler om, at unge, som enten er født her i landet eller er kommet
hertil som børn uden eller med et andet statsborgerskab end dansk, kan erhverve
indfødsret på lempede betingelser.
Den menneske- og statsborgerretlige begrundelse herfor er følgende:
Ad A. Når en persongruppe med en bestemt psykisk lidelse (PTSD) udelukkes
fra at søge om dispensation fra et naturalisationskrav, uden at der
foreligger nogen rimelig og objektiv saglig begrundelse herfor, er der tale
om diskrimination i strid med CCPR’s artikel 26. En ubegrundet udelukkelse
fra statsborgerskab forekommer desuden vilkårlig (arbitrær) i modstrid
med grundlæggende principper i EKS og kan efter omstændighederne
også udgøre et indgreb i rettighederne efter EMRK’s artikel 8 (evt. jf.
artikel 14).
Ad B. Danmark har ratificeret 1961-konventionen om Begrænsning af
Statsløshed, og har dermed forpligtet sig til at give dansk indfødsret til personer,
som er født på dansk territorium, og som ellers ville blive statsløse.
Indfødsret skal enten gives ved fødslen i henhold til lov (ex lege) eller på et
senere tidspunkt efter ansøgning. Danmark ophævede i 2004 den bestemmelse
i indfødsretslovens § 3, som var udformet med henblik på at opfylde
kravet i 1961-konventionens artikel 1, stk. 2. Af lovforslagsbemærkningerne
til ændringsloven fremgår det, at Danmarks forpligtelser efter ophævelsen
skal opfyldes på anden vis (jf. FT 2003-04, tillæg A, s. 4895, bemærkningernes
pkt. 4.1.3). Det forudsattes at ske ved, at Integrationsministeriet
- efter forudgående orientering af Folketingets Indfødsretsudvalg –
optager personer omfattet af konventionen på et lovforslag om indfødsrets
meddelelse, når de i konventionen nævnte betingelser er opfyldt. Som reglerne
nu udformet, kan det ikke udelukkes, at statsløse personer med retskrav
på indfødsret ifølge 1961-konventionen undlader at søge indfødsret,
fordi de tror, at de er afskåret fra at blive optaget på et lovforslag, hvis de
ikke opfylder aftalens almindelige krav vedrørende kriminalitet, gæld,
selvforsørgelse og/eller danskkundskaber. Instituttet er opmærksomt på,
at det i aftalens indledende afsnit er anført, at det er aftalt at iværksætte en
udredning af rækkevidden af 1961-konventionen, men dette ændrer ikke

ved, at reglerne eksplicit bør gøre opmærksom på, at personer, som er født
og opvokset i Danmark uden statsborgerskab, har krav på indfødsret på
betydeligt lempeligere betingelser end de i øvrigt fastsatte.
Ad C. Det er korrekt, at personer, som har mistet deres ved fødslen erhvervede
indfødsret, under visse betingelser kan optages på et lovforslag efter
et års ophold, og at personer, som er kommet hertil inden det fyldte 15. år,
kan søge indfødsret som 18-årige. Dermed er betingelserne lettet for nogle
unge, men ikke for dem, der er født i Danmark med et andet statsborgerskab
end dansk, og heller ikke for dem, som er kommet hertil, før de fyldte
9 år. Hvis de ikke som børn har kunnet få indfødsret sammen med deres forældre,
f.eks. fordi forældrene ikke kunne opfylde naturalisationsbetingelserne,
har de kun den mulighed selv at søge herom, når de fylder 18 år,
hvor de vil opfylde det almindelige opholdskrav og også skal opfylde de
andre almindelige naturalisationskrav. Med henblik på Danmarks opfyldelse
af forpligtelserne efter EKS’s artikel 6, stk. 4, e og f, bør der indføres
regler, som letter erhvervelsen af indfødsret for personer, som er født i Danmark
med et fremmed statsborgerskab, og personer som med eller uden et
andet statsborgerskab er kommet hertil som mindre børn.
Instituttets vurdering:
Instituttet har tidligere givet udtryk for, at der var behov for en samlet
overvejelse af den danske indfødsretslovgivning, på linje med hvad der
igennem de seneste år er sket i mange andre lande, bl.a. de tre nordiske,
Finland, Norge og Sverige. Dette gælder efter Instituttets opfattelse stadig,
og der er i den forbindelse behov for at inddrage naturalisationsreglerne,
uanset at disse på grund af den danske grundlovs § 44, stk. 1, traditionelt
har været fastsat ved aftale mellem (nogle af) Folketingets partier. Behovet
for at lade naturalisationsreglerne indgå i et lovforberedende udvalgs arbejde
er blevet mere påtrængende, efter indfødsretslovens bestemmelse
om, at indvandreres efterkommere kunne få indfødsret ved afgivelse af en
erklæring, blev ophævet i 2004. Instituttet henstiller derfor, at det (begrænsede)
udredningsarbejde, som er bebudet i indfødsretsaftalens indledning,
udvides til at omfatte indfødsretslovgivningen som sådan. Det skal i den
forbindelse bemærkes, at både Belgien og Luxembourg, hvor naturalisation
også sker ved en lovgivningsprocedure, lovgiver om naturalisationskriterier.
Reference: Uopfordret notat vedrørende aftale om indfødsret af 8. december 2005 af 10.januar
2006 udarbejdet af Eva Ersbøll.
67
Retten til retfærdig rettergang

Retten til retfærdig rettergang
68
2. Domme fra de danske domstole
Højesteret:
U.2006.2068H
Retslægerådet ikke forpligtet til at afgive udtalelse i erstatningssag.
Med henvisning til lovgrundlaget for R’s virksomhed fandt landsretten
ikke grundlag for at pålægge R at afgive udtalelse, idet en sådan skulle
angå sager om enkeltpersoners retsforhold. I modsat fald er B på vilkårlig
måde i strid med menneskerettighedskonventions artikel 6 begrænset i sin
mulighed for at føre bevis, og arbejdsgiveren vil i så fald være henvist til at
betjene sig af bevismidler, som traditionelt tillægges lavere bevisværdi end
udtalelser fra Retslægerådet. Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse.
U.2005.3077/1H
Efterforskningsmateriale til støtte for anmodning om telefonaflytning undtaget
fra forsvarerens aktindsigt af hensyn til vidnes liv og helbred.
Påkrævet at undtage oplysning om baggrunden for etablering af telefonaflytning
fra beskikket forsvarers aktindsigt af hensyn til beskyttelse af vidnes
liv og helbred, jf. retsplejelovens § 729 c, stk. 1, nr. 4, hvorved bemærkes,
at oplysningerne ikke var af en sådan karakter, at fravigelsen af retten
til aktindsigt gav anledning til væsentlige betænkeligheder for varetagelsen
af forsvaret.
U.2006.1396H
Advokat idømt en bøde på 5.000 kr. for overtrædelse af god advokatskik.
Ikke overtrædelse af EMRK’s artikel 6.
Højesteret fastslog, at der ikke havde været hjemmel i købsaftalen eller i anden
særlig aftale mellem parterne for tilbageholdelsen. Højesteret fandt, at
M’s afgørelse var tilstrækkeligt begrundet, og at nævnets samlede sagsbehandlingstid
på godt 17 måneder ikke havde krænket A’s rettigheder efter
EMRK’s artikel 6.
U.2006.1120H
Ikke grundlag for at pålægge Sundhedsstyrelsen at betale tortgodtgørelse
til Boneloc-patient. Hverken hospitalets behandling eller sagens behandlingstid
indebar en krænkelse af EMRK art.6.

Højesteret fandt, at der ikke ud fra synspunkter om manglende informeret
samtykke i forbindelse med Boneloc-operationen, kunne pålægges Sundhedsstyrelsen
at betale tortgodtgørelse. Desuden tiltrådte Højesteret, at der
ikke var sket en krænkelse af EMRK’s artikel 8, og at sagens langvarige forløb
- 6 år og 4 måneder fra sagens anlæg til Højesterets dom - ikke indebar
en krænkelse af konventionens artikel 6, stk. 1, om ret til rettergang inden
en rimelig frist.
Østre og Vestre Landsret:
U.2006.1967Ø, TfK 2006, s. 447/1
Ulovlig videooptagelse kunne benyttes som bevismiddel i straffesag.
Under domsforhandlingen ved byret i en straffesag mod T, der var tiltalt
for overtrædelse af straffelovens § 291, stk. 1, ønskede anklagemyndigheden
at forevise nogle videooptagelser foretaget af den forurettede i strid
med lov om forbud mod tv-overvågning mv. Byretten gav trods T’s protest
tilladelse hertil, udsatte domsforhandlingen og tillagde T’s kæremål opsættende
virkning. Landsretten behandlede kæremålet, da spørgsmålet var af
væsentlig betydning for sagens behandling. Landsretten stadfæstede byrettens
afgørelse uanset optagelsernes lovstridighed og bemærkede, at
EMRK ikke kunne føre til andet resultat.
U.2006.1596Ø
Forsvarere i sag om terrorisme havde ikke krav på at gøre sig bekendt med
de kendelser, som lå til grund for aflytninger foretaget af PET, og som indgik
i straffesagen.
Begæringen om aktindsigt i de retskendelser, der lå til grund for de foretagne
aflytninger, som var inddraget i straffesagen, jf. retsplejelovens § 729
a, stk. 3 søgtes sammenholdt med EMRK art. 6 for give forsvareren adgang
til aktindsigt alt materiale af betydning for sagen, uanset om det er tilvejebragt
til brug for den pågældende sag. De forhold, som forsvarerne søgte at
få oplyst gennem aktindsigten, kunne efter Landrettens anskuelse ikke antages
at have nogen betydning for forsvaret af de sigtede. Forsvarerne
havde derfor efter bestemmelsen i retsplejelovens § 729 a, stk. 3, ikke krav
på adgang til at gøre sig bekendt med det omtvistede materiale.
U.2006.707/2Ø
Dommers henvendelse til anklagemyndigheden og ToldSkat under votering
medførte ikke hjemvisning.
69
Retten til retfærdig rettergang

Retten til retfærdig rettergang
70
Der fandtes ikke at være sket brud på retsplejelovens § 214 eller § 28, stk. 2,
ligesom der ikke var fremkommet nye oplysninger, som parterne skulle
have haft lejlighed til at udtale sig om. Da der heller ikke var sket overtrædelse
af EMRK art. 6, afvistes de tiltaltes hjemvisningspåstand.
U.2006.2766/2Ø
Godtgørelse m.v. efter retsplejelovens kap. 93 a i omfattende sag om økonomisk
kriminalitet.
E1, E2, E3 og E4 blev i 1997 ved byret tiltalt og i 2000 dømt for omfattende
økonomisk kriminalitet begået i årene 1988-1992. Landsretten fandt, at der
var sket en krænkelse af de tiltaltes ret til rettergang inden for en rimelig
frist, jf. EMRK art. 6, hvilket blev taget i betragtning ved straffastsættelsen
for E1 og E2. E1-E4 rejste herefter krav om erstatning m.v. efter retsplejelovens
kap. 93 a. Anklagemyndigheden afviste kravene for E1’s vedkommende,
medens E2 blev tilbudt 40.000 kr., E3 77.800 kr. og E4 35.000 kr. Anklagemyndigheden
lagde i afgørelserne til grund, at der med konventionskrænkelsen
var handlet ansvarspådragende over for E1-E4, jf. retsplejelovens
§ 1018 h.
U.2006.725Ø
5 års fængsel, tillægsbøder og rettighedsfrakendelse for særdeles omfattende
momssvig.
Seks tiltalte idømtes tillægsbøder i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, i forhold
til det unddragne momsbeløbs størrelse. EMRK art. 6, stk. 1, var ikke
overtrådt.
U.2006.341V
Sagsbehandlingstid var ikke i strid med EMRK art. 6, stk. 1, og havde ikke
haft varighed, der gav grundlag for mildere straffastsættelse.
Landsretten vurderede at varigheden af sagsbehandlingen ikke var i strid
med kravet i EMRK artikel 6, stk. 1, og dermed ikke gav grundlag for en
mildere straffastsættelse end sædvanligt i sager af lignende karakter. Det
vurderedes således, at hverken sagens efterforskning forud for forelæggelsen
for Told og Skat eller Told og Skats behandling af sagen havde været
urimeligt lange, og at der fra tiltalebegæring til endelig landsrets ankedom
alene var forløbet mindre end 1 år og 6 måneder.

U.2005.3029Ø
Underentreprenør som arbejdsgiver ansvarlig for overholdelse af arbejdsmiljøloven
uanset aftale med hovedentreprenør om ansvarsfordeling.
Strafbortfald som følge af lang sagsbehandlingstid.
Landsretten lod forskyldt bøde på 20.000 kr. bortfalde, jf. straffelovens § 82,
nr. 13 og 14, samt art. 6, stk. 1, i EMRK. Anklageskriftet var modtaget i september
2002 i byretten, der foretog domsforhandling i oktober 2004. Anklagemyndigheden
havde ikke oplyst omstændigheder, der kunne begrunde
den meget lange sagsbehandlingstid af en forholdsvis ukompliceret
sag.
U.2006.1657V
En advokats medlemskab af Advokatrådet afskar ham ikke fra at repræsentere
kollega i en sag, hvorunder der skulle stilles spørgsmål til Advokatrådets
Responsumudvalg.
Landsretten udtalte, at hverken rpl. § 126, Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 6 eller almindelige retsgrundsætninger om inhabilitet
kunne afskære F fra at repræsentere P i den verserende sag.
3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand
J.nr.:2005-3329-630
Civilstyrelsens afslag på fri proces i retssag anlagt af DSB Produktion mod
X i afgørelse af 7.september 2005.
X der var fundet skyldig for omfattende hærværk mod DSB’s ejendom, klagede
til Ombudsmanden over ovenstående afgørelse, med henvisning til at
retsplejelovens §330, stk.1 nr.1 iflg hvilken fri proces kan meddeles såfremt
ansøgeren skønnes at have rimelig grund til at føre sagen. Ombudsmanden
henviste til at der ikke i alle sager kan meddeles fri proces, selvom ansøger
vurderes at være i stand til at gennemføre sagen med et gunstigt resultat,
og henviste dernæst til Skarrildhusbemærkningen af hvilken det følger at
Civilstyrelsen i praksis er tilbageholdende med at meddele fri proces i sager
der udspringer af et strafbart forhold begået af ansøgeren, endvidere
beskrevet i lov.nr.554 af 24.juni 2005.
Ombudsmanden mente ikke at der forelå særlige omstændigheder i sagen
der krævede en yderligere efterprøvelse og vurdering ved Ombudsmands
institutionen, eller at der fandtes grundlag for at kritisere Civilretsdirekto-
71
Retten til retfærdig rettergang

Retten til retfærdig rettergang
72
ratets afgørelse for at være i strid med EMRK art.6 om fri proces eller
EMD’s fortolkning heraf.
4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Afgjorte sager:
Iversen mod Danmark nr. 5989/03, dom afsagt d. 28. september 2006
Afgørelse: Domstolen statuerede krænkelse af Konventionens artikel 6 stk. 1
sted var blevet krænket.
Sagens omstændigheder: Klager er født i 1948 og fik som følge af “kæbeproblemer”
indopereret teflon i begge kæbeled i 1988. Klager oplevede bedring
men også mange komplikationer som følge af operationen. Som følge
af dette og medicinsk debat om potentiel fare ved brug af teflon fik klager i
april 1999 fjernet den indopererede teflon, men oplevede fortsat komplikationer.
Som følge af dette klagede klager d. 20. feb. 1992 til Sundhedsstyrelsens
Patientklagenævn, og anførte at have været udsat for uforsvarlig behandling.
Forud for en afgørelse blev klager sendt til undersøgelse hos Embedslæge
Institutionen for Frederiksborg Amt, Retslæge Rådet som afgav
deres vurdering d. 5. mar. 1993, samt hos Sundhedsstyrelsen som afgav deres
vurdering d. 23. nov. 1993. Ved afgørelse d. 14. feb. 1994 gav Patientklagenævnet
ikke klager medhold. Som følge af dette stillede klager flere
spørgsmål til Sundhedsstyrelsen, der som følge deraf udbad Retslægerådet
vurdering. Efterfølgende blev klagers sag flere gange forsinket, og efterspørgsel
efter yderligere ekspertvurderinger forsinkede retsprocessen betydeligt.
Tidsperioden, fra klager indbragte sin klage for Hillerøds Byret d. 7.
marts 1994 indtil Højesterets afgørelse (og registrering af forlig mellem parterne)
d. 22. nov. 2002, udgjorde i alt næsten otte år og ni måneder.
Klager klagede under Konventionens artikel 34, og anførte at den civile
retsproces ikke var blevet afgjort indenfor en rimelig tidsramme, jf. konventionens
Artikel 6 stk 1.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols vurdering:
Domstolen henviste til, at den tidsperiode, det tog at behandle sagen, må
vurderes ud fra følgende kriterier: a) sagens kompleksitet b) klager og relevante
autoriteters opførsel samt c) klagers interesse i sagen.

Domstolen påpegede, at sagen var medicinsk kompleks og dermed
krævede flere høringer ved Retslægerådet og Arbejdsskadestyrelsen, hvilket
uundgåeligt forlængede retsprocessen. Ydermere påpegede retten, at
klagers advokat på intet tidspunkt gjorde indsigelser imod høringer hos
Retslægerådet eller Arbejdsskadestyrelsen, eller mod generel udsættelse af
processen, men ofte selv udbad sig udsættelse. Samlet set fandt domstolen,
at der har fundet en krænkelse af Konventionens Artikel 6 stk. 1 sted, idet
sagsforløbet vurderedes at være “urimeligt langt”. Som følge af dette afgjorde
Domstolen at de danske myndigheder indenfor 3 måneder efter
domsafsigelsen, skulle betale klager 6000 DKK til kompensation for ikkeøkonomisk
skade. Domstolen gav ikke klager medhold i kravet om yderligere
kompensation.
Afviste sager:
Ugilt Hansen mod Danmark nr. 11968/04
Klager, der var ejer af to dambrug, blev anklaget for at have overtrådt
blandt andet Miljøbeskyttelsesloven.
Klagen ved Domstolen, som var indgivet i marts 2004, angik Artikel 6, stk.
1, idet sagen i det nationale domstolssystem ikke efter klagers mening var
afgjort inden for rimelig tid (sagen havde varet i ca. 10 år).
Domstolen fandt, at årsagen til længden af sagsbehandlingen primært var,
at domstolene havde afventet udfaldet af andre sager, men tog ikke stilling
til, om Retsplejelovens § 840 indeholdt en tilstrækkelig klar mulighed, der
skulle udtømmes, og som gav mulighed for at fremskynde en berammelse
af sagen.
Derudover fandt Domstolen, at Landsretten havde taget stilling til spørgsmålet
om sagsbehandlingstiden, og at klager ikke havde ansøgt procesbevillingsnævnet
om tilladelse til at anke sagen inden for den fastsatte frist og
derudover ikke klagede over sagsbehandlingstiden i anmodningen. Domstolen
fandt derfor, at klager ikke havde gjort brug af alle effektive retsmidler,
jf. artikel 35, stk. 1, og klagen blev den 26. juni 2006 afvist, jf. artikel 35,
stk. 4.
Hansen og andre mod Danmark 26194/03
Klager havde ved forskellige instanser ført retssag mod offentlige myndigheder
med krav om erstatning for lægesjusk.
73
Retten til retfærdig rettergang

Retten til retfærdig rettergang
74
Klager, som havde indgivet klagen i august 2003, havde ved Landsret og
Højesteret tabt sagen. Højesteret fandt, idet sagen havde varet ca. 10 år, at
klager ikke skulle betale forsvarets sagsomkostninger for Landsretten og
Højesteret. Domstolen fandt, at Højesteret burde have været mere præcis i
erkendelsen af, at sagen havde varet for lang tid, men fandt dog at domstolen
havde anerkendt krænkelsen af en retfærdig rettergang inden for en rimelig
tid. Spørgsmålet var nu, om klager havde fået tilstrækkelig kompensation.
Domstolen fandt den 29. maj 2006, set i lyset at klagers eget bidrag
til forlængelse af sagsbehandlingstiden, at kompensationen var tilstrækkelig.
Klager var ikke et offer i forhold til artikel 6, stk. 1, og sagen blev derfor
afvist, jf. artikel 35, stk. 3 og stk. 4.
Topp mod Danmark no. 25907/02
Klagen, der var indgivet den 24. juni 2002, angik en påstået krænkelse af artikel
6, stk. 1, med hensyn til sagsbehandlingstiden i en arvesag. Sagsforløbet
havde varet fra 1995 til 2003. Der blev indgået forlig i sagen, ved at
indklagede betalte 74.500 DKK til klager. Afgørelsen blev fjernet af domslisten
d. 1. december 2005.
5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne
Relevante Komitéer:
FN’s Menneskerettighedskomité.
Udtalelser:
Der har ikke i perioden været en evaluering af Danmark fra komitéen.
Konkrete sager:
Der har ikke i perioden været behandlet sager mod Danmark om krænkelse
af retten til retfærdig rettergang.
6. Regeringsinitiativer
Der er ikke i perioden iværksat regeringsinitiativer vedrørende retten til
retfærdig rettergang.

INGEN STRAF UDEN RETSREGEL
Konventionsbestemmelser: EMRK art. 7, tillægsprotokol 7 art. 24 og ICCPR
15. Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder art.
49 og art. 50.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 7 Stk. 1: Ingen kan kendes
skyldig i et strafbart forhold på grund af en handling eller undladelse, der ikke udgjorde
en forbrydelse efter national eller international ret på det tidspunkt, da den
blev begået. Der kan heller ikke pålægges en strengere straf end den, der var anvendelig
på det tidspunkt, da lovovertrædelsen blev begået. Stk. 2. Denne artikel er
ikke til hinder for, at en person domfældes og straffes for en handling eller undladelse,
der på det tidspunkt, da den blev begået, var en forbrydelse ifølge de af civiliserede
nationer anerkendte almindelige retsprincipper.
1. Lovforslag
Der har ikke i perioden været fremsat lovforslag vedrørende forbudet mod
ingen straf uden retsregel.
2. Domme fra de danske domstole
Østre og Vestre Landsret:
Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende forbudet mod ingen
straf uden retsregel.
Højesteret:
Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende forbudet mod ingen
straf uden retsregel.
3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand
Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende forbudet mod
ingen straf uden retsregel.
4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Afviste sager:
Custers, Deveaux og Turk mod Danmark nr. 11843/03,11847/03 og
11849/03
Klagen, der var indgivet den 1. april 2003, omhandlede etableringen af den
amerikanske luftbase Thule Air Base i Thule-distriktet i Grønland.
75
Retten til retfærdig rettergang

Retten til retfærdig rettergang
76
Klagerne, der er medlemmer af organisationen Greenpeace, deltog i en aktion
mod basen for at gøre opmærksom på tilstedeværelsen af Thule-Radaren
som er led i det amerikanske missilforsvarssystem, samt for at gøre opmærksom
på de miljømæssige konsekvenser af tilstedeværelsen af basen.
Før aktionen havde klagerne ansøgt om tilladelse til adgang til det militære
område, men dette var blevet nægtet. Klagerne iværksatte aktionen ved at
bevæge sig ind på det militære område, hvor de blev arresteret og sigtet for
ulovlig indtrængen på området. Grønlands landsret idømte hver af klagerne
5000 DKK i bøde for overtrædelse af Bekendtgørelse om rejser til og i
Grønland og Straffeloven. Klager appellerede dommen til Østre Landsret
som stadfæstede dommen. Domstolen besluttede den 9. maj 2006 at behandle
klagens indhold for så vidt angik spørgsmålet om hvorvidt handlingen
udgjorde en forbrydelse på det tidspunkt, da den blev begået, som
beskrevet i EMRK artikel 7. Resten af anbringenderne blev afvist som åbenbart
grundløse og sagen blev derfor afvist den 12.januar 2006.
5. Udtalelser og konkrete sager fra komitéerne Relevante Komitéer:
FN’s Menneskerettighedskomité.
Udtalelser:
FN’s Menneskerettighedskomité:
Der har ikke været en evaluering af Danmark i perioden.
Konkrete Sager:
FN’s Menneskerettighedskomité:
Der har ikke i perioden været behandlet sager mod Danmark for krænkelse
af retten til ingen straf uden retsregel.
6. Regeringsinitiativer
Der er ikke i perioden iværksat regeringsinitiativer vedrørende forbudet
mod ingen straf uden retsregel.

RETTEN TIL RESPEKT FOR PRIVATLIV, FAMILIELIV, HJEM OG
KORRESPONDANCE
Konventionsbestemmelser: EMRK art. 8, ICCPR art. 17.
Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder art. 7,
art. 8 og art. 9.
Grundlovens § 72.
Straffelovens kapitel 27 om freds og ærekrænkelser
Retsplejelovens kapitel 6875 b om afhøringer og særlige efterforskningskridt
samt de egentlige straffeprocessuelle tvangsindgreb.
Lov nr. 429/2000 om behandling af personoplysninger (Persondataloven).
Lovbekendtgørelse nr. 788/2005 om forbud mod tv-overvågning mv. (Tvovervågningsloven).
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8:
Stk. 1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.
Stk. 2. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre
det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk
samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets
økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte
sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.
Grundlovens § 72: Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse
af breve og andre papirer samt brud på post, telegraf og telefonhemmeligheden
må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.
1. Lovforslag.
Titel: Udkast til forslag til lov om konkurrence og forbrugerforhold på telemarkedet,
lov om radiofrekvenser og lov om radio- og teleterminaludstyr
og elektromagnetiske forhold (Opfølgning på regeringens handlingsplan
for terrorbekæmpelse).
77
Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance

Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance
78
Baggrund:
Lovforslaget er udarbejdet som led i implementeringen af ”Regeringens
handlingsplan for terrorbekæmpelse” og på baggrund af en møderække i
en teknisk arbejdsgruppe under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og
Udvikling. Lovændringerne vedrører de tekniske krav til udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester, og skal ses i sammenhæng
med de udkast til lovændringer i retsplejeloven, lov om forbud mod tvovervågning
og lov om luftfart.
Menneskeretten:
Da de konkrete logningsforpligtelser for udbyderne fortsat er uafklarede,
og det ligeledes er uafklaret, hvorvidt der vil danne sig en Europæisk norm
på området.
Instituttets vurdering:
Instituttet bemærker, at man i det aktuelle lovudkast med udvidelsen af
§15, stk.1 pålægger udbyderne at indrette deres systemer, så politiet kan få
adgang til at foretage enhver form for indgreb i meddelelseshemmeligheden,
inkl. loggede trafikdata, uagtet at det konkrete omfang af logningen
fortsat er uafklaret. Instituttet understreger at det i bemærkningerne til ændringerne
af retsplejeloven i forbindelse med L35 (udkast til anti-terror
pakken i 2001) er understreget, at der ikke vil kunne fastsættes krav om, at
internetudbyderne løbende skal foretage registrering af, hvilke hjemmesider,
chatrooms mv., kunderne besøger. Det er således i anti-terror pakken
fra 2002 forudsat, at logningen ikke skulle omfatte en pligt for udbyderne
til at logge data om kundernes kommunikationsmønster.
Da de konkrete logningsforpligtelser for udbyderne fortsat er uafklarede,
vil Instituttet opfordre til, at man udskyder den del af telelovens § 15, der
vedrører logning, indtil man kender den konkrete udmøntning af logningspligten
i Danmark. Herved vil man mere præcist kunne lovgive om
konsekvenser for indretning af udbydernes systemer, og samtidig sikre
transparens og forudsigelighed i den i forvejen kontroversielle dataopsamling,
som logningen repræsenterer. Dette er ligeledes i tråd med de forslag,
som bl.a. Telekommunikationsindustrien og Dansk Industri / ITEK har
rejst i forbindelse med den ordinære høringsrunde.
Se endvidere Instituttets høringssvar til Notat vedrørende udkast til forslag
til ny § 15c i lov om konkurrence og forbrugerforhold på telemarkedet
(Opfølgning på regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse) nedenfor.

Reference:
Lov nr.: 545 af 8.juni 2006.
L 219, skriftlig fremsættelse 31.marts 2006: Tillæg A 7343
Lovforslag som vedtaget: Tillæg C 976.
Forslag til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, lov
om radiofrekvenser og lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold.
Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft d.1.juli 2006.
Afstemningsresultat: Lovforslaget blev vedtaget med 92 mod 24 stemmer, 2 stemte hverken for
eller imod.
Instituttets høringssvar af 24.marts 2006 udarbejdet af Rikke Frank Jørgensen.
Titel: Notat vedrørende udkast til forslag til ny § 15c i lov om konkurrence
og forbrugerforhold på telemarkedet (Opfølgning på regeringens
handlingsplan for terrorbekæmpelse).
Baggrund:
Lovforslaget foreslår en ændring af §15c i lov om konkurrence og forbrugerforhold
på telemarkedet vedrørende politiets adgang til at få udleveret
abonnementsoplysninger fra udbydere af elektroniske kommunikationsnet
eller -tjenester, fx vedrørende personens adgang til Internettet, andre
mobilnumre ect., gennem logning af personers IP-adresser. Samtidig indføres
strafsanktionering i form af bøde for udbydere, der overtræder bestemmelsen.
Den foreslåede nye § 15 c betyder, at politiet til hver en tid og
uden konkret mistanke om terror kan pålægge udbydere af elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester at udlevere oplysninger, der identificerer
en slutbrugers adgang til kommunikationsnet og -tjenester, til videnskabsministeren
Menneskeretten:
Den foreslåede ændring til teleloven vedrører den privatlivsbeskyttelse,
der er beskyttet i de grundlæggende menneskeretlige konventioner og i
den danske grundlov. Da det foreliggende udkast til lovændring berører
oplysninger om den enkelte person og dennes adfærd, skal det fremhæves,
at beskyttelsen i EMRK art. 8, stk. 1, efter Instituttets opfattelse må anses at
dække registrering, indhentelse og anvendelse af personoplysninger samt
sammenstykning af sådanne oplysninger til en profil, der afdækker en persons
adfærd, præferencer og vaner. Denne opfattelse er baseret på praksis
fra EMD, samt den menneskeretlige litteratur om emnet informationel privatlivsbeskyttelse.
Indgrebsbetingelser
I EMRK art. 8, stk. 2 opstilles betingelser for legitimering af indgreb forud
for en sags praksisgennemførsel omfattende lovhjemmel, lovligt hensyn og
79
Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance

Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance
80
nødvendighed i et demokratisk samfund. Til indgreb, der foretages i efterforskningsøjemed,
kan opstilles yderligere og særlige hensyn, som skal
imødekommes. Det gælder en række retssikkerhedsgarantier, der skal sikre
mod misbrug og vilkårlig udnyttelse af en indgrebsmulighed. Disse krav
gælder med særlig styrke, når et indgreb foretages som led i efterretningstjeneste.
Der er således grænser for, hvor langt myndigheder kan gå i bestræbelserne
på at forebygge og opklare forbrydelser. Hemmelig overvågning
skal fx begrænses til sager med særlige omstændigheder, hvor den er
strengt nødvendigt for at sikre demokratiske institutioner.
Statens sikkerhed og kriminalitetsbekæmpelse som legitime hensyn
I flere EMD-prøvede sager, om efterforskningsmæssigt betingede indgreb i
korrespondance, er det fastslået, at indgrebene var legitimeret efter bestemmelsens
stk. 2. bl.a. hensynet til statens sikkerhed og opklaring af kriminalitet.
Uanset at vægtningen af samfundsinteressen i kriminalitetsbekæmpelse
og national sikkerhed har ført til frifindende domme, finder Instituttet
det vigtigt at fremhæve, at domstolen har understreget, at indgreb i korrespondance
kun må finde sted, når der foreligger ”exceptional circumstances”.
Retssikkerhedsgarantier
Princippet om domstolskontrol med de indgreb, som statslige myndigheder
foretager eller ønsker at foretage i rettigheder, som er beskyttet i grundloven,
menneskerettighedskonventioner eller som følge af, at krænkelse ellers
ville medføre strafansvar, udgør en grundsten i retsstaten, i det denne
sikrer, at et indgreb er nødvendigt i den konkrete situation, at det står i et rimeligt
forhold til det mål, som ønskes opnået med indgrebet, og at det er
udtryk for en afvejning mellem de interesser, som er særlige for henholdsvis
borgeren, samfundet som helhed og de myndigheder, hvis opgave det
er at udmønte samfundsmæssige opgaver.
EMD har ved flere lejligheder fastslået den afgørende betydning af domstolskontrol
som et effektivt retsmiddel i forbindelse med indgreb i menneskerettighederne
efter EMRK, men har samtidigt åbnet for, at den judicielle
kontrol i nogle tilfælde vil kunne erstattes af administrativ kontrol, jf. Klass
v. Tyskland, 06.09.78, angående kontrol med hemmelig overvågning.
Instituttets vurdering:
Det er Instituttets vurdering, at lovændringen åbner for en udlevering af
personoplysninger uden retskendelse, der er mere vidtrækkende end den
gældende adgang til abonnementsoplysninger fra nummeroplysningsda-

tabasen. Indhentelsen af oplysninger der er indeholdt i nummeroplysningsdatabasen
vil sammenholdt med den efterfølgende mulighed for at
indhente oplysninger om personens adgang til kommunikationsnet og -
tjenester give mulighed for en kumulering af oplysninger om en persons
kommunikationsadfærd, der kan gøre disse oplysninger følsomme. Hjemmelsgrundlaget
for logningen af IP-adresser samt eventuelt nye typer af
oplysninger baseres på retsplejelovens § 786 hjemmel til at udstede logningsbekendtgørelsen.
Instituttet har i sit høringssvar i forbindelse med
anti-terror pakken 2002 understreget, at logningspligten og dens betydning
for den enkelte person må behandles indenfor rammerne af art. 8 i
den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Dette indebærer bl.a., at
de kvalitetskrav til lovhjemlen der stilles ved indgreb i privatlivet er opfyldt,
herunder kravet om forudsigelighed med hensyn til bestemmelsens
anvendelse og rækkevidde, jf. ovenfor påtalt. Da omfanget og karakteren
af de oplysninger der med dette forslag vil skulle udleveres til politiet
uden retskendelse, først klarlægges med logningsbekendtgørelsens udmøntning,
opfordrer Instituttet til, at man udskyder lovændringen af Telelovens
§15c vedrørende abonnementsoplysninger, indtil logningspligten
er afklaret.
Reference: L 219 bilag 1 fremsendt ved Videnskabministeriets høringsanmodning af 14. marts
2006 (og udgør en del af ovenstående : Forslag til lov om ændring af lov om konkurrence- og
forbrugerforhold på telemarkedet, lov om radiofrekvenser og lov om radio- og teleterminaludstyr
og elektromagnetiske forhold).
Instituttets høringssvar af 24.marts 2006 udarbejdet af Rikke Frank Jørgensen.
Titel: Udkast til forslag til Lov om ændring af retsplejeloven, lov om forbud
mod tv-overvågning m.v. og lov om luftfart (Styrkelse af indsatsen
for at bekæmpe terrorisme mv.).
Baggrund:
Lovforslaget indeholder en række initiativer, der skal forbedre politiets
muligheder for at forebygge, efterforske og bekæmpe terrorhandlinger.
Menneskeretten:
I forbindelse med terrorismebekæmpelse vil der være sammenfald mellem
den enkelte borgers interesse i beskyttelse mod terrorangreb og samfundets
bredere interesse i at undgå angreb på borgere, bygninger, infrastrukturer,
institutioner m.v. I forholdet mellem stat og borger vil der i mange situationer
imidlertid også være modsatrettede interesser, fordi effektivitetsog
overvågningshensyn ofte er uforenelige med basale principper om frihed
og selvbestemmelse. Menneskerettigheder og retssikkerhedsgarantier
81
Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance

Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance
82
udgør i den sammenhæng nødvendige komponenter, som ikke kan afvises
med en generel henvisning til trusselsbilledet.
Når det i lovforslaget angives under pkt. 1.1., at “regeringen er opmærksom
på vigtigheden af, at der i forbindelse med nye initiativer på terrorområdet
sikres den rette balance mellem sikkerhed og retssikkerhed”, er det
udtryk for en præmis, som ikke respekterer retsstatens spilleregler. Disse
spilleregler fordrer, at beskyttelsen af landets og borgernes sikkerhed opnås
på en måde, der respekterer såvel retssikkerhedsprincipper som menneskerettigheder.
Der er da også bred enighed om indenfor såvel EU, Europarådet,
OSCE som FN, at menneskerettigheder og retsstatsprincipper ikke
må ofres i kampen mod terrorisme. Menneskerettighedsbeskyttelsen og
retssikkerhedsprincipper skal ses som den strategi, der skal anvendes til at
bekæmpe terrorismen.
Specifikke kommentarer:
Indhentelser og videregivelse af efterretningsmæssige oplysninger inden
for den offentlige forvaltning: Af det fremlagte forslag til ændring af retsplejeloven
fremgår det, at retstilstanden ønskes ændret således, at en ny §
110 a skal give hjemmel til, at Politiets efterretningstjeneste kan videregive
oplysninger til Forsvarets efterretningstjeneste og indhente oplysninger fra
andre myndigheder i det omfang, oplysningerne kan have betydning for varetagelsen
af tjenestens opgaver.
Et påtrængende menneskeretligt problem er, om det foreslåede krav om
”betydning” er tilstrækkeligt til at opfylde kravet om nødvendighed og
proportionalitet. De forhold, som må tillægges vægt i en sådan vurdering
er: 1) oplysningerne er typisk personfølsomme, 2) de anvendes uden samtykke
fra eller underretning til den berørte person, 3) de anvendes til at
fastlægge et handle- eller adfærdsmønster, 4) de anvendes i nogle tilfælde
meget tidligt i efterforskningen, d.v.s. som indikationer eller 5) uden at der
foreligger en konkret begrundet mistanke om, at personen er relevant for
efterretningstjenestens arbejde.
Instituttet vurderer dermed at der bliver skabt mulighed for en form for
hemmelig overvågning af borgerne og grundlag for at skabe detaljerede
personprofiler. Dette bør give anledning til, at det menneskeretlige nødvendighedskrav
anses for skærpet, og at personoplysninger kun indhentes,
når det er strengt nødvendigt og kun under særlige omstændigheder.

Den eneste af de begrundelser, der er angivet for at give Politiets Efterretningstjeneste
adgang til personoplysninger uden foretagelse af konkret
vurdering, og som vil kunne bidrage til at imødekomme et skærpet nødvendighedskrav,
er behovet for hemmeligholdelse af efterretningstjenestevirksomhed.
Det er et tungtvejende hensyn, men kan ikke i sig selv legitimere
enhver videregivelse og indhentelse af personoplysning om borgeren.
Det må derfor med henvisning til menneskeretten fastholdes, at der
skal ske en konkret vurdering af, om et indgreb overfor en bestemt borger i
form af indhentelse og videregivelse af følsomme personoplysninger er
strengt nødvendigt og om det er rimeligt set i forhold til den aktivitet der
efterforskes eller overvåges. Hvis en sådan konkret vurdering ikke kan foretages
af den myndighed, der videregiver oplysninger p.g.a. hensyn til efterretningstjeneste,
må vurderingen udføres af Politiets Efterretningstjeneste
selv. Kontrol med denne vurdering kan f.eks. opnås med etablering af
en administrativ kontrolinstans.
På dette grundlag, er det Instituttets opfattelse, at det foreslåede krav om
“betydning” for varetagelse af Politiets Efterretningstjenestes opgaver, ikke
synes at kunne opfylde et skærpet nødvendighedskrav.
Indgreb i meddelelseshemmeligheden: Det fremlagte forslag til ændring af
retsplejelovens § 783 medfører, at et indgreb i meddelelseshemmeligheden
i form af telefonaflytning fremover vil være rettet mod en person, frem for
mod de kommunikationsmidler, som personen benytter sig af, når det gælder
efterforskning indenfor straffelovens kap. 12 og 13. For så vidt angår
underretning, forudsætter den foreslåede ordning, at der indhentes forudgående
retskendelse på aflytning af en bestemt person. Instituttet finder
det positivt, at der på dette punkt er fundet en effektiv løsning, som tager
afsæt i bestående retssikkerhedsgarantier og dermed sikrer borgerens rettigheder
og friheder.
Forslaget indeholder også et forslag til ændring af retsplejelovens § 788,
stk. 4 om underretning af den person, som har fået foretaget indgreb i sin
meddelelseshemmelighed. Underretning vil herefter kunne undlades eller
udsættes i et nærmere fastsat tidsrum, hvis underretningen vil være til
skade for efterforskningen. Manglende underretning vil i menneskeretlig
henseende kunne anses som tilsidesættelse af en væsentlig retssikkerhedsgaranti.
Instituttet finder derfor anledning til at bemærke, at rettens afgørelse
af om, at underretning ikke skal ske eller ske på et senere tidspunkt,
må træffes på baggrund af en vurdering af nødvendigheden og proportionaliteten
af en sådan tilsidesættelse.
83
Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance

Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance
84
Teleobservation: Observation af borgere via de oplysninger om mobiltelefoni,
som registreres på mobiltelefonnettets sendemaster, må anses at udgøre
et indgreb i den menneskeretlige privatlivsbeskyttelse. Forslaget til
ændring af retsplejeloven, hvorved § 791 a udvides med et nyt stk. 4, åbner
adgang for, at teleudbydere på baggrund af en observationskendelse kan
forpligtes til fremadrettet at udlevere oplysninger i form af lokaliseringsdata
til politiet om, hvilke mobiltelefonmaster en tændt mobiltelefon er i
forbindelse med. Ordningen forudsætter, at rettens kendelse indhentes
forud for teleobservationen, at der sker efterfølgende underretning, og at
der beskikkes en advokat for den observerede person.
Instituttet finder det positivt, at der hermed skabes udtrykkelig hjemmel
for den form for observation, som adgang til lokaliseringsdata via sendemaster,
er udtryk for. Også i dette tilfælde er der fundet en løsning, der tager
afsæt i og respekterer grundlæggende retssikkerhedsgarantier og den
menneskeretlige beskyttelse af korrespondance og privatliv. Instituttet finder
dog anledning til at bemærke, at en eventuel udvidelse af teleudbyderes
forpligtelse til at bistå politiet med indholdsdata vil betyde, at der på
sigt vil bestå en reel mulighed for tillige at få adgang til indholdsdata.
Adgang til passageroplysninger: Det foreliggende forslag til ændring af
luftfartsloven, hvorved der indsættes en ny bestemmelse som § 148 a,
pålægger luftfartselskaber en pligt til at registrere og opbevare oplysninger
om passagerer og besætningsmedlemmer i et år og udlevere disse til brug
for forebyggelse og efterforskning af overtrædelse af straffelovens kap. 12
og 13.
Det vil – ud fra en menneskeretlig betragtning – være legitimt at indhente
sådanne oplysninger på en bestemt person, hvis det er nødvendigt og proportionalt
i forbindelse med efterforskning af en konkret sag eller som led i
forebyggelse af terrorhandlinger. Når det anføres i bemærkningerne til forslaget
(pkt. 7.2., s. 79), at flypassagerlister tænkes anvendt “som led i en
mere generel overvågning i forhold til de kredse, som vurderes at være relevante
i en terrormæssig sammenhæng”, er det efter Instituttets opfattelse
udtryk for en tilsidesættelse af menneskerettens krav om konkret vurdering
forud for indhentelse af passagerlister.
Et generelt ønske om effektivitet og hurtig adgang for efterretningstjenesterne
til personlige oplysninger om borgernes rejseaktiviteter kan ikke begrunde
en direkte adgang til sådanne oplysninger. Adgangen må ud fra en
menneskeretlig vurdering være betinget af, at det konkret kan påvises, at

den efterforskningsmæssige interesse overstiger hensynet til passagerens
interesse i privatlivsbeskyttelse. Det er derfor Instituttets opfattelse, at den
gældende ordning, hvorefter Politiets Efterretningstjeneste skal indhente
editionskendelse hos retten, hvis den ønsker passageroplysninger udleveret,
bedst opfylder menneskerettens indgrebsbetingelser og krav om retssikkerhedsgarantier.
Den foreslåede bestemmelse indeholder derudover som § 148 a, stk. 4, direkte
og elektronisk adgang for Politiets Efterretningstjeneste til luftfartselskabernes
bookingsystemer. Instituttet bemærker også i denne forbindelse
opfyldes den del af den samfundsmæssige og individuelle interesse i effektiv
forebyggelse og efterforskning af terrorhandlinger, kun hvis der sker
samtidig en fuldstændig tilsidesættelse af samfundets og den enkelte borgers
interesse i, at indgreb kun foretages, når det er nødvendigt og proportionalt
i en konkret situation, og at sådanne indgreb kontrolleres af domstolene.
Instituttet finder det derfor bedst stemmende med menneskerettens krav,
at adgang til bookingsystemer gøres betinget af rettens kendelse eller af administrativ
kontrol.
I relation til såvel passagerlister som bookingsystemer, finder Instituttet anledning
til at bemærke, at Politiets Efterretningstjeneste må anses at være
forpligtet til at sørge for, at den overskudsinformation, som måtte indgå i
efterforskningsmaterialet som følge af passager- og bookingoplysninger,
destrueres, såfremt det ikke er relevant for den konkrete sag. Dette følger af
persondatalovgivningens krav til datakvaliteten, jf. Personoplysningslovens
§ 5, og de underliggende menneskeretlige og EU-retlige instrumenter,
jf. Europarådets Persondatakonventions art. 5 og EU-direktiv om beskyttelse
af personoplysninger, art. 6.
Instituttets vurdering:
Det er Instituttets vurdering at der med det fremsatte lovforslag skabes
overvågningsmuligheder der kompromitterer det menneskeretslige princip
om retten til respekt for privatliv, familieliv og korrespondance.
Villigheden hos den danske regering til at nedtone betydningen af grundlæggende
principper og rettigheder ved at sidestille beskyttelsesinteressen
heri med interessen i sikkerhed må – indenfor den nævnte forståelsesramme
– anses at have kontraproduktiv effekt. Den udhuler den retssikkerhedsbeskyttelse,
som har været kardinalpunktet i den danske retsstat i
flere årtier.
85
Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance

Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance
86
Det er Instituttets opfattelse, at udgangspunktet for en terrorismeindsats
skal tages i den menneskeretlige og retssikkerhedsmæssige beskyttelse.
Borgernes interesse skal kun balanceres overfor stats- og myndighedsinteresser
i undtagelsessituationen, d.v.s. i det øjeblik, hvor det står klart, at det
er både rimeligt, nødvendigt og proportionalt at gøre brug af efterforskningsmidler,
der griber ind i borgerens rettigheder og friheder.
Instituttet finder i den sammenhæng anledning til at bemærke, at det i den
tværministerielle rapport og regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse
fra 3. november 2005 er anført, at det eksisterende beredskab vurderes
at være tilstrækkeligt. Der er således ikke i rapporten påvist et konkret
og presserende samfundsmæssigt behov for en generel udvidelse af politiets
og efterretningstjenesternes beføjelser.
Derudover er det efter Instituttets opfattelse af helt afgørende betydning, at
indgreb i rettigheder kun foretages under kontrol. Retssikkerheden kan alene
sikres, hvis der udøves uafhængig kontrol og overvågning med de
myndigheder, som overvåger borgerne. Dette er i Danmark effektivt sikret
gennem domstolskontrol med politiets straffeprocessuelle tvangsindgreb.
Reference:
Lov nr. 542 af 8.juni 2006
L 217, skriftlig fremsættelse31.marts. 2006: Tillæg A 7292
Lovforslag som vedtaget: Tillæg C 968.
Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love.
Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Afstemningsresultat: Lovforslaget vedtaget med 91 stemmer mod 26.
Instituttets høringssvar af 24.marts 2006 udarbejdet af Birgitte Kofod Olsen.
Titel: Forslag fra Europa- Kommissionen til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om opbevaring af data behandlet af offentligt tilgængelige
elektroniske kommunikationstjenester og om ændring af direktiv
2002/58EF (KOM(2005)438 endelig).
Baggrund:
Justitsministeriet har ved brev af 25. oktober 2005 anmodet om Instituttets
eventuelle bemærkninger til ovenstående forslag.
Instituttets vurdering:
Instituttet vurderer, at det er tvivlsomt, hvorvidt proportionalitetshensynet
i EMRK art. 8 er opfyldt i det foreliggende forslag, idet der henvises til de
tidligere fremsendte bemærkninger vedrørende forslag til rammeafgørelsen
om opbevaring af data om teletrafik af 28. april 2004. Høringssvaret er
vedlagt som bilag.

Reference: Forslag fra Europa- Kommissionen til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
opbevaring af data behandlet af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester
og om ændring af direktiv 2002/58EF (KOM(2005)438 endelig) fremsendt ved Justitsministeriets
høringsanmodning af den 25.oktober 2005F. Instituttets høringssvar af 7.november 2005
udarbejdet af Rikke Skåning og Birgitte Kofod Olsen.
Titel: Rådets forordning om kompetence, gældende lov, anerkendelse af
retsafgørelser og om samarbejde vedrørende underholdspligt (KOM
(2005) 649).
Baggrund:
Institut for Menneskerettigheder har den 1. februar 2006 modtaget Familiestyrelsens
anmodning om evt. bemærkninger til ovennævnte.
Instituttets vurdering:
Instituttet er opmærksomt på, at forordningen ikke finder anvendelse for
Danmark, men vil alligevel benytte lejligheden til at kommentere en enkelt
bestemmelse i forordningen. I medfør af artikel 34, stk. 6, skal den bidragspligtige
oplyse den bidragsberettigede og domsstaten om alle ændringer
vedrørende arbejdsgiver eller bankkonto. Baggrunden herfor er et ønske
om at sikre, at den bidragsberettigede fortsat modtager sit bidrag, selvom
den bidragspligtige skifter job eller bank.
Det er Instituttets opfattelse at dette mål ligeså vel kan nås, selvom den bidragspligtige
udelukkende giver disse oplysninger til domsstaten. Det følger
af den Europæiske Menneskerettigheds-konvention artikel 8, at enhver
har ret til respekt for sit privatliv, og dette krav ses bedst opfyldt, hvis den
bidragspligtige ikke pålægges at oplyse den bidragsberettigede, der ofte vil
være den bidragspligtiges eks-kone, om så personlige forhold som job- og
bankskifte, når dette ikke er nødvendigt for at sikre en fortsat betaling af bidrag.
Instituttet har i øvrigt ingen bemærkninger af menneskeretlig art.
Reference: Rådets forordning om kompetence, gældende lov, anerkendelse af retsafgørelser og
om samarbejde vedrørende underholdspligt (KOM (2005) 649 fremsendt ved Familiestyrelsen
den 1.februar 2006. Instituttets høringssvar af 13.februar udarbejdet af Rikke Skaaning.
Titel: Forslag fra Europa- Kommissionen til Rådets rammeafgørelse om
beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med det politimæssige og
strafferetlige samarbejde (KOM (2005) 475).
87
Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance

Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance
88
Baggrund:
Institut for Menneskerettigheder modtog den 31. januar 2006 Justitsministeriets
anmodning om evt. bemærkninger til ovennævnte.
Instituttets vurdering:
Instituttet ser det overordnet som positivt, at der tages initiativ til beskyttelse
af personlige oplysninger. Instituttet finder det hensigtsmæssigt, at
det i rammeafgørelsens artikel 15, stk. 1, litra d) præciseres, hvad en sikring
af databeskyttelsen i “en passende grad” dækker over. Dette kunne gøres
med en henvisning til Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om
fri udveksling af sådanne oplysninger, artikel 17, stk. 1, der definerer begrebet
som en beskyttelse af personoplysningerne “mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse,
mod hændeligt tab, mod forringelse, ubeføjet udbredelse eller
ikke-autoriseret adgang…samt mod enhver anden form for ulovlig behandling”.
Ligeledes finder Instituttet det ønskeligt, at det i rammeafgørelsens
artikel 15, stk. 6 fastsættes hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skal
overholdes ved videregivelse af personlige oplysninger til tredjelande eller
internationale organer, som ikke sikrer et passende beskyttelsesniveau.
Dette kan eventuelt ske ved en henvisning til Rådets direktiv 95/46/EF af 24.
oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
og om fri udveksling af sådanne oplysninger. I medfør af direktivets
artikel 26, stk. 2 og 3 skal den registeransvarlige i sådanne tilfælde yde
“tilstrækkelige garantier for beskyttelse af privatlivets fred, personers
grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder samt for udøvelsen af de
dertil knyttede rettigheder.” Medlemsstaten, der videregiver oplysningerne,
skal endvidere underrette Kommissionen og de øvrige medlemslande
herom.
Instituttet har i øvrigt ingen bemærkninger af menneskeretlig art.
Reference: Forslag fra Europa- Kommissionen til Rådets rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger
i forbindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbejde (KOM (2005)
475) fremsendt ved Justitsministeriet den 31.januar 2006. Instituttets høringssvar af 15.februar
2006 udarbejdet af Rikke Skaaning og Rikke Frank Jørgensen.
Titel: Høring over forslag fra Europa- Kommissionen til Rådets rammeafgørelse
om udveksling af oplysninger efter tilgængelighedsprincippet
(KOM (2005) 490).

Baggrund:
Institut for Menneskerettigheder modtog den 26. januar 2006 Justitsministeriets
anmodning om evt. bemærkninger til ovennævnte.
Instituttets vurdering:
Instituttet finder det betænkeligt, at rammeafgørelsen indfører en generel
adgang til udveksling af personlige oplysninger og dermed bryder med
princippet om en konkret vurdering af og saglig begrundelse for, om en
personoplysning kan videregives som forudsat i Persondataloven.
Instituttet noterer sig endvidere, at den danske holdning udtrykker skepsis
for behovet (og de praktiske muligheder) for indførelsen af disse efter Instituttets
mening meget vidtgående indgreb, især henset til den store
mængde data, der findes i danske registre.
Endelig finder Instituttet det uklart, hvad begrebet “minimumsdata til identifikation
af personer” dækker over.
Instituttet har i øvrigt ingen bemærkninger af menneskeretlig art.
Reference: Høring over forslag fra Europa- Kommissionen til Rådets rammeafgørelse om udveksling
af oplysninger efter tilgængelighedsprincippet (KOM (2005) 490) fremsendt ved Justitsministeriet
til høringsanmodning af 26.januar 2006. Instituttets høringssvar af 17.februar
2006 udarbejdet af Rikke Skaaning og Rikke Frank Jørgensen.
Titel: Forslag fra Kommissionen til Rådets afgørelse om adgang til søgning
i visuminformationssystemet (VIS) med henblik på forebyggelse,
afsløring og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare
handlinger.
Baggrund:
Institut for Menneskerettigheder har den 10. februar 2006 modtaget Justitsministeriets
anmodning om evt. bemærkninger til ovennævnte.
Menneskeretten:
Instituttet finder, at det er vanskeligt at forudse rækkevidden af flere af de
foreslåede bestemmelser til Rådets afgørelse på grund af deres vage formulering,
således f.eks. forslagets art. 5, stk. 1, litra d hvorefter, der kræves en
“rimelig grund” til at VIS-dataene “vil bidrage til forebyggelse”. Da de foreslåede
bestemmelser giver adgang til søgning i oplysninger om bl.a. fingeraftryk
og fotografier, der er beskyttelsesværdige efter EMRK art. 8, bør det
efter instituttets opfattelse overvejes, om det ikke er muligt at gøre formu-
89
Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance

Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance
90
leringerne mere klare, så det tydeligere fremgår, i hvilke konkrete tilfælde,
der skal være adgang til at søge i VIS-systemet. Dermed kan det sikres, at
EMRK’s krav om en klar og præcis hjemmel er opfyldt.
Instituttets vurdering:
Instituttet hæfter sig ved, at der på nuværende tidspunkt ikke er fastsat
nærmere specifikke regler for danske myndigheders udveksling af oplysninger
gennem visuminformationssystemet med andre Schengen-landes
myndigheder, grundnotatet s. 7, ligesom Rådets rammeafgørelse om beskyttelse
af personoplysninger i forbindelse med det politimæssige og
strafferetlige samarbejde endnu ikke er vedtaget, grundnotatet s. 5. Forslaget
til Rådets afgørelse om adgang til søgning i visuminformationssystemet
kommer dermed på et tidspunkt, hvor det endnu er uvist, i hvilket omfang
oplysningerne vil være beskyttede.
Reference: Forslag fra Kommissionen til Rådets afgørelse om adgang til søgning i visuminformationssystemet
(VIS) med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger
og andre alvorlige strafbare handlinger fremsendt ved Justitsministeriets høringsanmodning
af 10.februar 2006. Instituttets høringssvar af 6.april 2006 udarbejdet af Rikke
Skåning og Rikke Frank Jørgensen.
Titel: Forslag til Rådets rammeafgørelse om tilrettelæggelsen og indholdet
af udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne
(KOM(2005)690).
Baggrund:
Institut for Menneskerettigheder har den 17. marts 2006 modtaget Justitsministeriets
anmodning om evt. bemærkninger til ovennævnte.
Instituttets vurdering:
Instituttet anerkender sigtet med forslaget, der er at garantere, at den medlemsstat,
hvori den berørte person er statsborger er i stand til at give et korrekt
og udtømmende svar på anmodninger om tidligere straffedomme,
som den modtager vedrørende sine egne borgere (grundnotatet, s. 3.)
Instituttet hæfter sig ved, at definitionen af en “dom” i rammeafgørelsens
artikel 2 er forholdsvis bred og omfatter afgørelser truffet af administrative
myndigheder. Instituttet har svært ved at se relevansen af at medtage
sådanne oplysninger i forbindelse med udveksling af oplysninger i strafferegistre
og er derfor skeptisk over for, at også afgørelser fra administrative
myndigheder skal udveksles.

Samtidig finder Instituttet, ligesom Justitsministeriet, (jf. bl.a. Grundnotatet
s. 13 ), at rækkevidden af rammeafgørelsen på flere punkter ikke står helt
klar. Instituttet anser det derfor som positivt, at Justitsministeriet vil søge at
få flere af artiklerne præciseret.
Reference: Forslag til Rådets rammeafgørelse om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger
af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne (KOM(2005)690) fremsendt ved
Justitsministeriet af 17,marts 2006. Instituttets høringssvar af 2. maj 2006 udarbejdet af Rikke
Skåning og Rikke Frank Jørgensen.
Titel: Udkast til bekendtgørelse og vejledning om logning.
Baggrund:
Bekendtgørelsen er en opfølgning på lov nr. 378 af 6. juni 2002; den
såkaldte danske anti-terrorpakke der er en udvidelse af Retsplejelovens §
786. Logningsbekendtgørelsen indebærer en systematisk og omfattende registrering
af alle borgeres tele- og internetkommunikation i en et-årig periode,
til brug for eventuel efterforskning. Logningsbekendtgørelsen var
første gang til høring i foråret 2004, hvor den mødte massiv kritik fra et flertal
af høringsparterne, ikke mindst Teleindustrien.
Instituttet har tidligere i sit høringssvar til lovforslaget om anti-terrorpakken
af 23. november 2001 angivet, at det er tvivlsomt, hvorvidt menneskerettens
krav om nødvendighed og proportionalitet i relation til det konkrete
indgreb i privatlivet (EMRK art. 8) er opfyldt i forbindelse med den
udvidede logningspligt af samtlige brugere af tele- og internettrafik. Tillige
har Instituttet i sit høringssvar til den efterfølgende logningsbekendtgørelse
den 13. maj 2004 anført, at i afvejningen mellem indgrebets omfang
og dets effekt virker det ikke proportionalt, at man med logningspligten
indfører et generelt indgreb i privatlivsbeskyttelsen, men samtidig fritager
en række offentlige aktører mv.
Menneskeretten:
Registrering af personoplysninger samt muligheden for at sammenstykke
sådanne oplysninger til en profil, der afdækker en persons adfærd, præferencer
og vaner, er omfattet af beskyttelsen i EMRK art. 8, stk. 1, og stk.2.
om lovhjemmel, lovligt hensyn og nødvendighed i et demokratisk samfund
samt proportionalitetsvurdering.
Instituttets vurdering:
Der er efter Instituttets vurdering knyttet flere problemer til logningspligten
for teleudbydere. På det generelle plan er det problematisk, at dens ef-
91
Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance

Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance
92
terlevelse fører til et systematisk indgreb i samtlige borgeres privatliv, uafhængigt
af hvorvidt de er under konkret mistanke eller ej. Det må anses for
tvivlsomt, om logning af samtlige borgeres tele- og internettrafik er det
mindst indgribende middel til at opnå målet om at bekæmpe kriminalitet.
Det er Instituttets opfattelse, at et mindre indgribende middel kan finde anvendelse,
nemlig logning af tele- og internettrafik, efter retskendelse, i forhold
til personer der er under konkret mistanke for kriminelle handlinger.
Et andet generelt punkt vedrører den såkaldte sessionslogning (paragraf 5,
stk. 1). Sessionslogningen indebærer, at tele- og internetudbyderne skal registrere
en internetsessions initierende og afsluttende pakke, eller hvor
dette ikke er teknisk muligt, hver 500. pakke der indgår i en brugers kommunikation
på internettet. Med bestemmelsen om ikke blot at logge data
om tele- og internetkommunikation men tillige oplysninger om de hjemmesider,
brugerne besøger, overskrider logningsbekendtgørelsen en principielt
grænse fastlagt i det nyligt vedtagne EU-direktiv (2006/24/EC) om
data logning. Efter Instituttets opfattelse fremgår det ikke af forslaget,
hvorfor sessionslogning er et nødvendigt og effektivt efterforskningsmiddel,
der udgør det mindst indgribende middel til at nå det angivne mål om
bekæmpelse af kriminalitet.
Endelig skal det bemærkes, at Danmark med forslaget går både længere
(sessionslogning) og hurtige frem sammenlignet med de øvrige EU lande.
En række EU lande har benyttet direktivets mulighed for at søge om udsættelse
af direktivets gennemførelse på nationalt plan, hvor den oprindelige
frist er 15. september 2007, ligesom flere lande har iværksat udredning
af direktivets betydning og konsekvenser for national ret og praksis. I betragtning
af, at EU direktivet bl.a. har til formål at fremme ensartet praksis
på tværs af medlemslandene, fremstår det ikke klart, hvorfor Danmark
som det første EU land vil implementere direktivets bestemmelser før fælles
definitioner mv. er afklaret.
På det konkrete plan, dvs. ved anvendelse af loggen i konkrete tilfælde, er
det problematisk, at ikke-mistænkte og efterforskningsmæssigt irrelevante
personer vil være omfattet af de lognings-oplysninger, der anvendes i efterforskningsøjemed.
I det omfang, sådanne personer kommunikerer med
en mistænkt, hvis tele- og internetoplysninger anvendes af politiet, vil de
indgå i politiets efterforskningsmateriale i den konkrete sag og dermed
være udsat for privatlivskrænkelse. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
har i sager vedr. telefonaflytning statueret, at lovgivningen ikke
indeholdt de nødvendige beskyttelsesmekanismer i situationer, hvor en i
forhold til efterforskningen irrelevant person bliver berørt af en aflytning.

En yderligere konkret kommentar angår datasikkerhed. Som bekendt er
logningspligten en nyskabelse i forhold til den tidligere gældende retstilstand.
Det er derfor afgørende, at konsekvenser for borgernes databeskyttelse
og retssikkerhed lever op til de standarder, som persondataloven og
EMRK foreskriver. Instituttet finder, at der her er behov for at udfylde persondatalovens
generelle principper om sikkerhed, ikke mindst da bekendtgørelsen
retter sig mod private aktører, der ikke tidligere har skullet opbevare
store mængder personoplysninger over et længere tidsrum. Der er således
brug for mere præcise sikkerhedsforskrifter vedrørende krav til opbevaring
og tilgang til data for private aktører. Der henvises her til Justitsministeriets
bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse
af personoplysninger, men da denne kun retter sig mod den offentlige forvaltning,
skal Instituttet opfordre til, at tilsvarende sikkerhedsforskrifter
udarbejdes for private aktører.
Konklusion:
I forlængelse af den kritik, som Instituttet tidligere har rettet mod logningspligten
i anti-terrorpakken fra 6. juni 2002, samt mod det første bekendtgørelsesudkast
fra foråret 2004, finder Instituttet ikke, at det proportionalitetshensyn,
som EMRK artikel 8 foreskriver, er opfyldt i det foreliggende
udkast til bekendtgørelse. Endvidere er det ikke sandsynliggjort, hvorfor
Danmark skal gå længere end det nyligt vedtagne EU direktiv i forhold til
at registrere den enkelte brugers internetsessioner gennem såkaldt sessionslogning.
Danmark overskrider herved en principiel grænse ved ikke
blot at registrere telefonsamtaler og e-mail kommunikation, men tillige registrere
brug af hjemmesider. En registrering som der eksplicit blev taget
afstand fra i bemærkningerne til anti-terrorpakken i 2002.
Note: Se endvidere Instituttets høringssvar til det tidligere udkast til logningsbekendtgørelse
af 13. marts 2004.
Reference: Udkast til bekendtgørelse og vejledning om longing fremsendt ved Justitsministeriets
høringsanmodning af 7.juni 2006. Instituttets høringssvar af 3. august 2006 udarbejdet af
Rikke Frank Jørgensen.
Notat om afslag på indfødsret uden nærmere begrundelse og uden klagemulighed.
(under afsnittet Adgang til effektive retsmidler s.xx)
93
Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance

Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance
94
2. Domme fra de danske domstole
Højesteret:
U.2006.639H
Ikke grundlag for at tilsidesætte Integrationsministeriets afgørelse om afslag
på afsøgning om forlængelse af opholdstilladelse for pakistansk statsborger.
B, der var født i Danmark i 1975 af pakistanske forældre og havde pakistansk
statsborgerskab, fik i 1993 selvstændig opholdstilladelse i Danmark.
I 1998 indgik han ægteskab med en 5 år yngre pakistansk kvinde, A, som i
2000 gennem den danske ambassade i Pakistan fik opholdstilladelse i Danmark
indtil den 6. november 2001 med henblik på varigt ophold. Tilladelsen
var bl.a. betinget af, at B var i stand til at forsørge hende. Den 7. november
2001 ansøgte A om forlængelse af opholdstilladelsen, som i januar
2002 blev afslået med den begrundelse, at B ikke længere var i stand til at
forsørge hende. Det var oplyst, at B modtog dagpenge og ikke havde nogen
lønindtægt. Afgørelsen blev stadfæstet af Integrationsministeriet, I, hvis afgørelse
blev indbragt for landsretten. B’s principale påstand om, at A fortsat
skulle have opholdstilladelse, blev afvist. Efter oplysningerne om B’s
arbejdsløshed måtte det lægges til grund, at han ikke på afgørelsestidspunktet
opfyldte kravene for at kunne forsørge A, og det blotte forhold, at
B havde haft sin opvækst her i landet, kunne ikke i sig selv medføre, at kravet
om dokumentation for forsørgelsesevnen kunne fraviges. I havde derfor
været berettiget til at stille sådanne krav, jf. den dagældende bestemmelse
i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 4. Afgørelsen indebar ikke en
krænkelse af EMRK’s art. 8, og da der heller ikke i øvrigt var grundlag for
at tilsidesætte I’s afgørelse, blev I frifundet. Højesteret stadfæstede dommen.
U.2006.2109/1H og U.2006.2095/2H
Afslag på humanitær opholdstilladelse og inddragelse af kontante ydelser
(madkasseordning) ikke ophævet.
En familie af etniske romaer fra Kosovo, U1, U2 og U3, indrejste i Danmark
i 2001. Ifølge lægeerklæringer fra 2002 led de alle tre af posttraumatisk
stress-syndrom (PTSD), U3 på grænsen til en behandlingskrævende depression.
De fik afslag på asyl, og i august 2004 afslog Integrationsministeriet,
I, at give dem humanitær opholdstilladelse. Højesteret udtalte, at bestemmelsen
i udlændingelovens § 9 b, stk. 1, indeholder en efter ordlyden

meget begrænset adgang til at meddele humanitær opholdstilladelse. Det
er i forarbejderne fra 1985 angivet, at tilladelse skal have undtagelsens karakter.
I overensstemmelse hermed har administrativ praksis været restriktiv.
Det følger heraf, at posttraumatisk stress-syndrom i almindelighed ikke
i sig selv kan begrunde humanitær opholdstilladelse. At disse forhold ikke
i sig selv begrundede humanitær opholdstilladelse, er ikke i strid med
Menneskerettighedskonventionens artikel 3 eller andre internationale forpligtelser.
I havde foretaget en vurdering af familiens helbredsforhold, og
der var ikke grundlag for at tilsidesætte ministeriets skøn eller i øvrigt
mangler ved grundlaget for afgørelserne. Der var heller ikke grundlag for
at tilsidesætte I’s afgørelse efter udlændingelovens § 42 a, stk. 10, nr. 2, om
at U1, der ikke medvirkede til udrejsen, ikke skulle have dækket udgifter til
underhold bortset fra kost, logi og sundhedsmæssige ydelser (madkasseordning).
U.2005.3184H
Ikke grundlag for at give opholdstilladelse til tidligere drabsdømt.
A, der var statsløs palæstinenser født i Israel i 1964, kom til Danmark i 1988
og fik opholdstilladelse, som følge af at han var gift med en dansk kvinde.
Da han blev separeret fra sin ægtefælle i 1990, blev hans opholdstilladelse
ikke forlænget. I 1992 blev han for bl.a. drab dømt til anbringelse i Sikringsanstalten
og udvist for bestandig. I 1998 blev anbringelsesforanstaltningen
ophævet. En anmodning fra A om at få udvisningen ophævet efter
udlændingelovens § 50 blev afslået af byretten, hvilket blev stadfæstet af
landsretten. Det viste sig umuligt at udsende A af Danmark, og han opholdt
sig herefter her på »tålt ophold«. I 2002 afslog Udlændingestyrelsen
en ansøgning fra A om opholdstilladelse, og i 2003 blev afgørelsen stadfæstet
af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. A anlagde
herefter sag mod ministeriet med påstand om ophævelse af afslaget på opholdstilladelse
og hjemvisning af sagen til ny behandling. Højesteret fastslog,
at der ikke var hjemmel i dagældende udlændingelovs § 10, stk. 2, 2.
pkt., til at give A opholdstilladelse i Danmark efter lovens § 9, stk. 2, nr. 4,
idet han ikke havde været udrejst af Danmark i 2 år. Højesteret fastslog
endvidere, at nægtelse af opholdstilladelse ikke var i strid med Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions art. 3, 8 og 14. Der blev herved
bl.a. lagt vægt på karakteren og grovheden af den begåede kriminalitet og
på, at A først havde etableret familieliv efter udvisningen. Højesteret frifandt
derfor ministeriet.
95
Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance

Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance
96
U.2006.427H
Seksualdømt, der var prøveudskrevet fra forvaring, skulle fortsat undergives
antabusbehandling og behandling med kønsdriftdæmpende medicin.
I 1986 blev A, der fra 1976 gentagne gange i Grønland var blevet straffet for
seksualkriminalitet, idømt forvaring for voldtægt under særligt skærpende
omstændigheder mv. I 1995 blev han prøveudskrevet fra forvaring bl.a. på
vilkår, at han skulle underkastes alkoholistbehandling og behandling med
kønsdriftdæmpende medicin i tilsynsperioden. I 2003 indbragte A spørgsmål
om fortsættelsen af vilkårene. Landsretten bestemte, at vilkårene skulle
opretholdes uændret. Højesteret udtalte bl.a., at den tid, A havde været undergivet
forvaringsdommen fra 1986, klart oversteg den tidsbestemte frihedsstraf,
han ellers ville være blevet idømt. Efter de aktuelle lægelige oplysninger
frembød A imidlertid fortsat en væsentlig fare, hvis han ikke var
undergivet antabusbehandling og kønsdriftdæmpende behandling. Opretholdelsen
af foranstaltningerne var derfor fortsat nødvendig og dermed
ikke i strid med EMK artikel 8, og Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse.
U.2005.2747H
Tidligere straffet iransk statsborger idømt 3? års fængsel og udvist for bestandig
for 4 røverier.
T der var iransk statsborger, født i 1966 og ankommet til Danmark i 1986
blev ved et nævningeting fundet skyldig i 4 røverier efter straffelovens §
288, stk. 1, nr.1, begået i kiosker ved trussel med en kniv og i en lejlighed
ved anvendelse af slag og spark. T var tidligere straffet flere gange for narkotikakriminalitet
og røverier, senest i 1998 med fængsel i 1 år og 3 måneder.
T blev straffet med fængsel i 3 år og 6 måneder og udvist for bestandig
jf. udlændingelovens § 22, nr. 6, sammenholdt med § 26. Der var således
enighed om, at hensynene angivet i udlændingelovens § 26, stk. 1, ikke taler
afgørende mod udvisning, og at udvisning ikke er i strid med det proportionalitetskrav,
der følger af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Østre og Vestre Landsret:
Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende retten til respekt
for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance.

3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand og Datatilsynet
Datatilsynets udtalelser
Datatilsynets udlevering af oplysninger om evakuerede danskere fra Libanon
I forbindelse med evakueringen af danske statsborgere fra krigsramte Libanon
i juli 2006, modtog Datatilsynet forespørgsler fra Udenrigsministeriet
og Beskæftigelsesministeriet om mulighederne for at videregive oplysninger
om evakuerede danskere fra Libanon til andre myndigheder med henblik
på kontrol.
På kontanthjælpsområdet fandt Datatilsynet at kommunerne alene har
hjemmel til at foretage registersamkøring i kontroløjemed for så vidt angår
oplysninger om økonomiske forhold. Der er ikke hjemmel i lovgivningen
til generel kontrolsamkøring med oplysninger om andre forhold, f.eks. oplysninger
om ophold i udlandet.
Med hensyn til dagpengeområdet fandt Datatilsynet, at den relevante bestemmelse
i lov om arbejdsløshedsforsikring giver mulighed for at samkøre
med oplysninger fra en anden offentlig myndighed om f.eks. personers
ind- og udrejse med henblik på generel kontrol af, om dagpenge er udbetalt
med rette.
Datatilsynet havde i øvrigt ikke indvendinger imod, at Udenrigsministeriet
over for andre offentlige myndigheder be- eller afkræfter, om en bestemt
person står på listen, forudsat at den myndighed, som anmoder om det,
kan godtgøre, at den har hjemmel til at foretage en sådan kontrol af enkeltpersoner.
Kilde: http://www.datatilsynet.dk/include/wrapper.asp?art_id=750
For andre afgørelser se kapitlet: Ytringsfrihed og Informationsfrihed side xx.
Ombudsmandens udtalelser
J.nr.: 2005-3523-643
Manglende offentliggørelse af lempelse af Udlændingeloven.
Ombudsmanden indledte på eget initiativ den 12.oktober 2005 en behandling
af hvorvidt Udlændingestyrelsens manglende bekendtgørelse af prak-
97
Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance

Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance
98
sisændring af udlændingeloven (om 24årsregel og tilknytningskrav) af
26.maj 2003 var lovformelig. Den 30.marts 2006 konkluderede Ombudsmanden
at det var beklageligt at Udlændingestyrelsen ikke havde offentliggjort
praksisændringen, således at borgerne kunne blive bekendte med
praksisændringen, der for visse borgere indebærer en væsentlig lempelse,
og dermed mulighed for, at få familiesammenført en ægtefælle eller samlever
som ellers ikke i lovens ordlyd ville have kunne optage ophold i landet.
På baggrund af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt
Udlændingestyrelsens beklagelser og hensigt om at sætte mere fokus på
borgerservice fortog Ombudsmanden sig ikke mere i sagen.
J.nr.2005-3664-643
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations afgørelse af 19.juni
2004 om afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter udlændigelovens
§9, stk.1,nr.1 og §9 stk.1, 1.punkt.
Sagen vedrørte X som var thailandsk statsborger født 1984, og som den
4.maj 2004 indgik ægteskab med en dansk statsborger født den 12.september
1981. X søgte den.30.maj 2004 om opholdstilladelse på baggrund af ægteskabet.
X og dennes ægtefælle opfyldte de gældende betingelser for familiesammenføring
i Udlændingelovens § 9, foruden alderskravet idet de på
ansøgningstidspunktet begge var under 24 år gamle. Ministeriet fandt ikke
at der forelå ganske særlige grunde til at give X opholdstilladelse, afslog
dermed ansøgningen og vejledte X til at indgive en ny ansøgning om opholdstilladelse
ved det fyldt 24.år. Den 8.marts 2005 fik ægteparret et barn
sammen og bad derpå om genoptagelse af sagen. Ministeriet afslog at genoptage
sagen, da det ikke vurderedes at nye oplysninger som var fremkommet
som kunne føre til en ændret vurdering af sagen.
Ombudsmanden mente ikke at der var grundlag for at genoptage sagen da
der ikke var fremkommet væsentlige nye oplysninger som kunne formodes
at føre til en ændret vurdering af sagen, og afstod på dette grundlag fra
at kritisere Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration’s afslag
af at genoptage sagen. Ombudsmanden fandt envidere ikke anledning til
bemærkninger at ministeriet har vurderet at afgørelsen er i overensstemmelse
med EMRKs artikel 8 og bestemmelserne i FN´s Børnekonvention.
J.nr.: 2006-0302-644
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations afslag på anmodning
om fornyet gennemgang af sag om afslag på visum.

Den jugoslaviske statsborger X født 1977, ansøgte den 11.september 2003
via den Danske Ambassade i Tirana om visum til Danmark med den hensigt
at besøge sin herboende ægtefælle. X havde tidligere opholdt sig i Danmark
og indgivet ansøgning om asyl og opholdstilladelse på hvilken denne
havde modtaget afslag. Som følge deraf udrejste X af Danmark den 27.august
2003 .
X’s visumansøgning blev den 31.oktober 2003 afslået af Udlændingestyrelsen,
hvilket ministeriet den 13.februar 2004 stadfæstede. X’s advokat indbragte
afgørelsen for Ombudsmanden den 1.juni 2004. Ministeriet oplyste
den 30.september 2004 at det lå til grund for deres afgørelse, at det vurderedes
at den herboende ægtefælle problemfrit ville kunne opholde sig i Serbien
og Montenegro og dér ville kunne udøve familieliv med X jf. EMRK §8
og EMDs praksis på området. Desuden vurderedes der udfra X´s sagsbaggrund
at være en risiko for at
X havde til hensigt at tage længerevarende ophold i Danmark en visumreglerne
tillod. Ministeriet udtalte derpå den 24.januar 2005 at det ikke vurderedes
at have nogen betydning at X og dennes ægtefælle var fra Kosovoprovinsen.
På dette grundlag foretog Ombudsmanden sig yderligere i sagen.
Den 31.oktober 2005 afgjorde ministeriet at det ikke var grundlag for
at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse af 31.oktober 2003. Som sagen
endeligt forelå mente Ombudsmanden ikke at kunne kritisere at ministeriet
ikke fandt at Danmark er forpligtet til at give visum til X, samt at denne
afgørelse er i overensstemmelse med EMRK §8.
J.nr.:2005-4419-643
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations afgørelse af
16.nov.2005 om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens §9,
stk.1, nr.1 og § 9c, stk.1, 1.punkt.
X der var serbisk-montenegrinsk statsborger fra Kosovo-provinsen og etnisk
albaner født 1976 indrejste den 1.juli 2000 i Danmark og søgte om asyl,
hvorpå denne fik afslag d.11.september 2001. X indgik d.14.juni 2002 ægteskab
med en serbisk-montenegrinsk statsborger fra Kosovo-provinsen af
albansk herkomst født i 1982, som den 26.juni 2001 havde fået opholdstilladelse
i Danmark. Den 28.juni søgte X om opholdstilladelse på baggrund af
ægteskabet hvilket Udlændingestyrelsen afviste. Den 22.februar 2003 blev
et barn født i ægteskabet. Den 10.april 2003 stadfæstede Flygtningenævnet
Udlændingestyrelsens afslag på asyl, hvorpå X på ny søgte om opholdstilladelse
på baggrund af ægteskabet, men fik afslag med henvisning til at
99
Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance

Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance
100
dennes ægtefælle ikke opfyldte kravet fremsat i udlændingelovens §9,
stk.1, nr.1 og §9c, stk.1, samt at ægteskabet var blevet indgået på et tidspunkt
hvor ægtefællerne ikke kunne have en berettiget forventning til om
at få tilladelse til at optage familielivet i det pågældende land, med den
konsekvens at X skulle udrejse af Danmark inden 15 dage.
Efterfølgende påklagede X’s advokat Udlændingestyrelsens afgørelse hos
ministeriet gentagende gange, og søgte sagen genoptaget, med henvisning
til X´s psykiske tilstand (PTSD) samt risiko for forfølgelse i hjemlandet
grundet X’s status som etnisk serber.
Ombudsmanden mente ikke at kunne kritisere ministeriets afgørelse om
afslag på opholdstilladelse på baggrund af ægteskab jf. udlændingelovens
§9,stk.1, nr.1 da den ene ægtefælle på ansøgningstidspunktet ikke var 24 år
gammel. Om afslaget om opholdtilladelse efter udlændingelovens §9c,
stk.1,1.punkt bemærker ombudsmanden at denne ikke har fundet at der
forelå særlige omstændigheder i sagen som kunne føre til en kritik af ministeriets
afgørelse, herunder henviser ombudsmanden bl.a. til at der iflg.
Udlændingestyrelsens Asyl- og Visum afdeling ikke længere vurderes at
finde asyl-relevante etniske forfølgelser sted, og at den generelle sikkerhedssituation
i Serbien og Montenegro er underlagt en international militærstyrke.
Ombudsmanden mente dermed ikke at der var grundlag for at kritisere
ministeriets vurdering af at afgørelsen var i overensstemmelse med EMDR
således som denne er forstået og anvendt af EMD.
J.nr.2005-3280-644
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations afslag af på anmodning
om genoptagelse af sag om visa-ansøgning.
X der var serbisk-montenegrinsk statsborger født 1977 klagede gennem sin
advokat til Ombudsmanden over afslag på visum af den 5.februar 2005 fra
Udlændingestyrelsen via den Danske Ambassade i Beograd. Formålet med
den nægtede indrejse var iflg. X besøg af herboende ægtefælle og disses to
mindreårige børn.
Udlændingestyrelsens afslag på visum til X var blevet begrundet i en vurdering
af at X ville benytte sit visum til andet end det tiltænkte formål om
kortvarigt ophold i Danmark, grundet det forhold at X tidligere havde søgt
asyl og familiesammenføring med herboende ægtefælle, samt at X tidligere

havde indrejst i Schengen med visum udstedt med henblik på besøg i Sverige
og der havde mødtes med sin ægtefælle og haft mulighed for at udøve
et familieliv.
Ombudsmanden vurderede ikke at der forelå særlige omstændigheder for
at kritisere myndighedernes vurdering i pågældende sag, og mente ikke at
afgørelsen udgjorde en krænkelse af EMRK art.8 da X indgik ægteskab
med i Danmark på et tidspunkt hvor denne havde fået afslag på asyl, og
dermed ikke kunne have en berettiget forventning om at kunne få lov til at
blive i Danmark. Det var således Ombudsmandens samlede afgørelse at
han ikke havde grundlag for at kritisere myndighedernes afgørelse.
J.nr.2005-2120-644
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations afslag af 19.maj
2005 på anmodning om genoptagelse af sag om visa-ansøgning.
X som var serbisk-montenegrinsk statsborger født i 1979 modtog den
20.april 2005 afslag på ansøgning om visa med begrundelse i en formodning
om at X ville tage fast eller længere ophold i Danmark udover den tilladte
visaperiode, i forbindelse med ønsket indrejse i anledning af nedkomsten
af fælles søn med herboende ægtefælle. X ’s ægtefælle indbragte
afgørelsen om afslag for Ombudsmanden med påstand om at væsentlig information
ikke var blevet taget i betragtning i sagen. Ministeriet mente ikke
at det forhold at X var gift og ventede barn med en dansk statsborger var af
væsentlig betydning for X´s ansøgning, da Ministeriet vurderede at der
ikke forelå væsentlig forhindringer for at X sammen med dennes ægtefælle
og barn kunne indrejse og opholde sig problemfrit i Serbien og Montenegro,
og Ministeriet fandt derfor ikke at afslag på ansøgning om opholdstilladelse
udgjorde et brud på EMRK art.8 vedrørende retten til familieliv.
Ombudsmanden fandt ikke grundlag for at kritisere Ministeriets afgørelse
da det ikke blev vurderet at ny information af væsentlig karakter var fremkommet
i sagen.
4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Afviste sager:
Priya mod Danmark nr. 13594/03
Klagen omhandlede hvorvidt det ville være i strid med artikel 8 og retten
til familieliv med børnene, at udsende klager til Indien, der opholdt sig illegalt
i Danmark.
101
Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance

Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance
102
Domstolen fandt at Staten må finde en rimelig balance mellem individets
interesser og samfundets interesser som helhed. Staten nyder her en vis
”skønsmargin” og staten har ikke nogen generel forpligtelse til at respektere
en immigrants valg af opholdsland og tillade familiesammenføring på
dets territorium. Alligevel kan særlige omstændigheder tale for at tillade
familiemedlemmer adgang til territoriet, herunder tilknytningen til Staten,
forhindringer i hjemlandet, mulighederne for at bibeholde familielivet,
samt hensyn til immigrationskontrol og ”ordre public”. En anden faktor er,
hvornår familielivet blev indledt. Hvis dette først var etableret efter at en af
parterne var blevet opmærksom på risiko for udsendelse, vil det højst
sandsynligt være i overensstemmelse med artikel 8 at udsende den pågældende
person. Der skelnes derfor mellem dem der søger adgang til et land
for at bevare et for nylig etableret familieliv, dem som havde et familieliv
før en af parterne fik ophold i et andet land, samt dem som prøver at blive
i et land, hvor de har etableret et familieliv i en tilstrækkelig periode. I
denne sag havde pågældende ankommet ugift til Danmark på et 3 måneders
visum og forladt landet igen 6 måneder efter, gift med en anden inder
og gravid. Den pågældende fik afslag på opholdstilladelse da hun kom til
landet på ny. Domstolen fandt blandt andet at der ikke var nogen forhindringer
for parret for at etablere et familieliv i Indien og at Staten havde
fundet en rimelig balance mellem modsatrettede hensyn. Klagen fandtes
derfor den 6. juli 2006 åbenbart ugrundet jf. EMRK artikel 35, stk. 3 og 4.
Boet efter Filtenborg Mortensen mod Danmark nr. 1338/03
Sagen omhandlede hvorvidt der kunne udtages DNA-prøver fra en afdød
person i en arvesag, hvor der var en tvist om hvem den afdøde, udover klager,
var biologisk fader til.
Selvom retsplejeloven var uklar på dette punkt, mente flertallet i Højesteret
at lovgivningen også måtte omfatte udtagning af DNA fra afdøde personer.
Klager, som indgav klagen i januar 2003, mente derimod at det ville være i
strid med artikel 8, stk. 2 at krænke gravfreden ved at grave klagers fader
op for at tage en DNA-prøve, da der ikke forelå nogen hjemmel til et sådant
indgreb. Domstolen fandt at selvom begrebet ”privatlivets fred ikke er
snævert defineret, ville det være at strække begrebet for vidt, såfremt man
anså udtagning af DNA fra en afdød for at krænke boet efter den afdødes
ret til privatliv eller den afdødes privatliv. Klagen blev derfor den 15. maj
2006 anset som åbenbart grundløs jf. artikel 35, stk. 1 og blev afvist jf. artikel
35, stk.4.

Cömert mod Danmark nr. 14474/03
Klagen, der var indgivet den 10. januar 2003, omhandlede udvisningen af
klager efter dom for seksuelt misbrug af datteren.
Klager var tyrkisk statsborger og var tyrkisk gift, men havde boet i Danmark
i 21 år, talte dansk og havde 3 børn. Klager mente at udvisningen
stred mod hans ret til familieliv jf. EMRK artikel 8. Domstolen fremførte at
EMRK ikke som udgangspunkt giver en udlænding ret til at opholde sig få
adgang til et bestemt land. På tidspunktet for udvisningen levede en stor
del af familien i Danmark, hvorfor der var tale om et indgreb i retten til familieliv
efter artikel 8. Efter Domstolens opfattelse var det centrale derfor,
hvorvidt udvisningen var nødvendig i et demokratisk samfund jf. artikel 8,
stk. 2. Domstolen lagde til grund at Staten kan bestemme og regulere adgangen
til landet for udlændinge, samt udvise udlændinge der har begået
kriminalitet. Udvisning af en udlænding skal dog kun ske på baggrund af
et presserende socialt behov, samt opfylde kravet om proportionalitet.
Domstolen skulle derfor vurdere, hvorvidt myndighederne havde fundet
en rimelig balance mellem de modstridende interesser. Domstolen lagde
vægt på at klager først var kommet til landet i en alder af 13 år, talte tyrkisk
og ofte tog på ferie i hjemlandet, hvor moderen og søskende opholdt sig.
Domstolen fandt at klager selv havde bidraget til at ødelægge familien, ved
at misbruge datteren gennem fire år, samt at retten til familieliv kun angik
børnene og ikke hustruen da denne havde søgt om skilsmisse.
Klagen blev den 10. april 2006 anset som åbenbart grundløs jf. EMRK artikel
35.
5. Udtalelser og konkrete sager fra komitéerne Relevante komitéer:
FN’s Menneskerettighedskomité.
Udtalelser:
FN’s Menneskerettighedskomité:
Der har ikke i perioden været en evaluering af Danmark fra komitéen.
Konkrete sager:
Der har ikke været behandlet sager mod Danmark for krænkelsen af retten
til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance i perioden.
6. Regeringsinitiativer
Der er ikke i perioden iværksat regeringsinitiativer vedrørende retten til respekt
for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance.
103
Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance

Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance
104
7.Andet
Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-278
”Pressenævnet finder det som udgangspunkt betænkeligt at bringe artikler
produceret på baggrund af indslag optaget med skjult kamera, uden at efterfølgende
samtykke er tilvejebragt. En sådan fremgangsmåde kan kun
være berettiget efter en nøje afvejning i hvert enkelt tilfælde af den samfundsmæssige
interesse i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse. Dette
gælder ikke mindst, når der som her var tale om optagelse af en person, der
af en medarbejder fra avisen opfordredes til at begå noget, der er eller fremtræder
som ulovligt.
Nævnet fandt imidlertid, at den foreliggende sag var af en sådan samfundsmæssig
interesse, at brug af de skjulte optagelser var acceptabel.”
Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-324.
Det fremgår af de Vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der
kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse
kræver offentlig omtale. Pressenævnet fandt, at den omtalte sag var af en
sådan offentlig interesse, at der var belæg for at omtale sagen som sket. Det
fremgår videre af de Vejledende regler, at det enkelte menneske har krav på
beskyttelse af sin personlige anseelse. Pressenævnet fandt, at det trods gengivelse
af klagerens alder, initialer, tidligere bopæl og erhvervsmæssige forhold,
ikke umiddelbart ville være muligt at identificere ham af andre end
den kreds, der i forvejen kendte til sagen, og Nævnet udtalte ikke kritik af
det bragte.
Rigsadvokaten: Justitsministerens redegørelse om erfaringerne i praksis
med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang
til aktindsigt
Rigsadvokaten Informerer Nr. 4/2006 tilgængelig på www.rigsadvokaten.dk

RETTEN TIL AT TÆNKE FRIT, RELIGIONSFRIHED OG
SAMVITTIGHEDSFRIHED
Konventionsbestemmelser: EMRK art. 9, ICCPR art. 18.
Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser
om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv.
Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder art. 10.
Grundlovens § 67.
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 9
Stk. 1 Enhver har ret til at tænke frit og til samvittigheds og religionsfrihed; denne
ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro samt frihed til enten alene eller sammen
med andre, offentligt eller privat at udøve sin religion eller tro gennem gudstjeneste,
undervisning, andagt og overholdelse af religiøse skikke.
Stk. 2. Frihed til at udøve sin religion eller tro skal kun kunne underkastes sådanne
begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk
samfund af hensyn til den offentlige tryghed, for at beskytte den offentlige orden,
sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.
Grundlovens § 67:
Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer
med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages som strider mod
sædeligheden eller den offentlige orden.
1. Lovforslag
Der har ikke i perioden været fremsat lovforslag vedrørende retten til at
tænke frit, religionsfrihed og samvittighedsfrihed.
2. Domme fra de danske domstole
Højesteret:
Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende retten til at tænke
frit, religionsfrihed og samvittighedsfrihed.
Østre og Vestre Landsret:
Sag vedrørende overtrædelse af våbenloven som følge af religiøs praksis.
Dom afsagt ved Østre Landsret den 24. oktober 2006.
105
Retten til at tænke frit, religionsfrihed og samvittighedsfrihed

Retten til at tænke frit, religionsfrihed og samvittighedsfrihed
106
En troende og døbt sikh bar som religiøst symbol bar en kirpan-kniv mens
denne befandt sig på et på offentligt tilgængeligt sted. Af byretten, fandtes
det godtgjort, at denne kirpan måtte anses som en kniv, der er omfattet af
våbenlovens § 4, stk. 1, 1. punktum, og at det derfor er forbudt at bære kniven
på offentligt tilgængelige steder m.v., medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse,
til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et
andet lignende anerkendelsesværdigt formål. Det blev efter bevisførelsen,
herunder tiltaltes forklaring, lagt til grund, at tiltalte har båret kniven som et
religiøst symbol som troende sikh, hvilket Landsretten ikke kunne anse som
et andet lignende anerkendelsesværdigt formål omfattet af undtagelsesbestemmelsen
i våbenlovens § 4, stk. 1, 1. punktum, andet led. Det tiltrådtes
endvidere, at denne fortolkning af våbenlovens § 4, stk. 1, ikke er i strid med
art. 9 i EMRK, da et indgreb over for en sådan våbenbesiddelse er nødvendig
i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige tryghed og for at
beskytte den offentlige orden, jf. konventionens art. 9, stk. 2.
Det tiltrådtes derfor, at tiltalte var skyldig som fastslået ved byrettens dom.
Efter det oplyste om tiltaltes person, baggrunden for tiltaltes våbenbesiddelse
og sagens forhold i øvrigt, findes der at foreligge sådanne særlige formildende
omstændigheder, at straffen burde bortfalde, jf. straffelovens § 83,
2. punktum. Landsretten stadfæstede dommen således at byrettens bestemmelse
om konfiskation stadfæstedes, og således at bødestraffen bortfaldt.
3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand
Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende retten til at tænke
frit, religionsfrihed og samvittighedsfrihed.
4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Der har ikke været behandlet konkrete sager mod Danmark vedrørende retten
til at tænke frit, religionsfrihed og samvittighedsfrihed.
5. Udtalelser og konkrete sager fra komitéerne
Relevante komitéer:
FN’s Menneskerettighedskomité.
Udtalelser:
FN’s Menneskerettighedskomité:
Der har ikke i perioden været en evaluering af Danmark fra komitéen.

Konkrete sager:
Der har ikke været behandlet konkrete sager mod Danmark vedrørende retten
til at tænke frit, religionsfrihed og samvittighedsfrihed.
6. Regeringsinitiativer
Der er ikke i perioden iværksat regeringsinitiativer vedrørende retten til at
tænke frit, religionsfrihed og samvittighedsfrihed.
107
Retten til at tænke frit, religionsfrihed og samvittighedsfrihed

Retten til ytringsfrihed og informationsfrihed
108
RETTEN TIL YTRINGSFRIHED OG INFORMATIONSFRIHED
Konventionsbestemmelser: EMRK art. 10, ICCPR art. 19.
Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder art. 11.
Grundlovens § 77.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 10:
Stk. 1 Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed
til at modtage eller meddele oplysninger eller tanker, uden indblanding fra offentlig
myndighed og uden hensyn til landegrænser. Denne artikel forhindrer ikke stater i
at kræve, at radio, fjernsyns eller filmforetagender kun må drives i henhold til bevilling.
Stk. 2. Da udøvelsen af disse frihedsrettigheder medfører pligter og ansvar, kan den
underkastes sådanne formaliteter, betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser,
som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn
til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig tryghed, for at forebygge
uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden,for at
beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af
fortrolige oplysninge, eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed.
Grundlovens § 77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre
sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler
kan ingensinde påny indføres.
1. Lovforslag
Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Danmark og Dannebrog sidestilles med
andre nationer og deres flag).
Straffelovens § 110 e har i dag følgende ordlyd: »Med bøde eller fængsel indtil
2 år straffes den, der offentlig forhåner en fremmed nation, en fremmed
stat, dens flag eller andet anerkendt nationalmærke eller De Forenede Nationers
eller Det Europæiske Råds flag.« Der er i dag intet strafferetligt forbud
og ingen sanktion mod forhånelse af Danmark, Dannebrog eller danske nationalitetsmærker.
Efter forslaget sidestilles forhånelse af Danmark og Dannebrog i strafferetlig
henseende med forhånelse af andre nationer og deres flag eller nationali-

tetsmærker. Under behandling i folketinget blev det fremført at straffelovens
§ 110 e efter forarbejderne til bestemmelsen har til formål at beskytte Danmarks
forhold til fremmede magter og den danske stats interesser i forhold
til udlandet. Yderligere blev det anført at en kriminalisering rettet mod meningstilkendegivelser
også ville kunne rejse spørgsmål i forhold til bestemmelsen
om ytringsfrihed i den europæiske menneskerettighedskonventions
artikel 10. En afbrænding af Dannebrog vil under visse omstændigheder
kunne være strafbar, bl.a. efter bestemmelsen i § 3 i politibekendtgørelsen.
Yderligere blev det anført, at dr. jur. Henning Koch, Københavns Universitet
og professor i retsvidenskab Claus Haagen Jensen, Aalborg Universitet,
begge to har udtalt, at de ikke kan se nogen problemer i forhold til menneskerettighedskonventionen,
hvis man gør det strafbart at afbrænde det nationale
flag.
L 44 fremsat 27/10 2005, Tillæg A 1163. Første behandling 10/1 2006. Anden behandling 25/4
2006
Lovforslaget forkastedes den 4. maj 2006, idet 19 (DF) stemte for, 92 (V, S, KF, RV, SF og EL)
imod.
2. Domme fra de danske domstole
Højesteret:
Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende retten til ytringsfrihed
og informationsfrihed.
Østre og Vestre Landsret:
U.2006.2178Ø
Ansvarshavende redaktør idømt 15 dagbøder for overtrædelse af straffelovens
§ 267.
A, der var ansvarshavende redaktør på en færøsk avis, havde i avisen gengivet
nogle beskyldninger fra B mod en færøsk advokat, L, bl.a. om at L
havde stjålet inkasserede penge. L anlagde privat straffesag mod A for bagvaskelse
efter straffelovens § 268, subsidiært ærekrænkelse efter straffelovens
§ 267. A, der tidligere var dømt for injurier, idømtes 15 dagbøder a 500
kr. for overtrædelse af straffelovens § 267. De ærekrænkende sigtelser
mortificeredes, og L blev tilkendt en tortgodtgørelse på 30.000 kr. Der er
ikke i Menneskerettighedskonventionens artikel 10 noget til hinder for at
begrænse sagsøgtes ytringsfrihed, således som det fremgår af artiklens stk.
2, der bl.a. hjemler beskyttelse af andres navn og rygte.
109
Retten til ytringsfrihed og informationsfrihed

Retten til ytringsfrihed og informationsfrihed
110
U.2006.65Ø
Fængsel i 4 måneder for videregivelse af 3 trusselsvurderinger fra Forsvarets
Efterretningstjeneste til journalist.
44-årig T fandtes skyldig i overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 1, jf. stk.
2, ved i forbindelse med sin ansættelse i Forsvarets Efterretningstjeneste at
have kopieret 3 trusselsvurderinger, der alle var klassificeret som hemmelige,
vedrørende Danmarks eventuelle deltagelse i en militær operation
mod Irak, hvorefter han videregav de 3 trusselsvurderinger til en journalist
på et dagblad. T’s handlinger fandtes ikke straffri efter straffelovens § 152
e, nr. 2 (dissens). T idømtes fængsel i 4 måneder. Der henvistes til princippet
i EMRK art. 10, stk. 2, hvorefter ytringsfriheden kan begrænses, når det
er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til statens sikkerhed og
for at hindre udspredelse af fortrolige oplysninger.
Sag om overtrædelse af våbenloven som led i journalistisk erhvervsudøvelse.
Dom afsagt ved Østre Landsret de. 26.oktober 2006.
En journalist medbragte fra en restaurant i transithallen i Kastrup Lufthavn
en grillkniv ud til en gate, hvor der var flyafgang. Tiltaltes formål var at afsløre
en sikkerhedsbrist i kontrollen af passagerer i Kastrup Lufthavn.
Landsretten fandt efter ordlyden af og forarbejderne til våbenlovens § 4,
stk. 1, ikke grundlag for at antage, at tiltaltes besiddelse af grillkniven under
de anførte omstændigheder var omfattet af undtagelserne i bestemmelsen
vedrørende besiddelse af kniv, ”der sker som led i erhvervsudøvelse”
eller ”har et andet lignende anerkendelsesværdigt formål”, og tiltrådte derfor,
at tiltaltes handling var strafbar efter våbenlovens § 4, stk. 1, jfr. § 10,
stk. 3. Ved afgørelsen af, om handlingen er straffri som følge af den beskyttelse
af ytringsfriheden, som følger af EMRK art. 10, som også omfatter en
situation som den foreliggende fandt Landsretten, at der er en væsentlig
samfundsmæssig interesse i at få belyst eventuelle mangler ved den sikkerhedsmæssige
situation i lufthavnen, og at en journalistisk dækning heraf
har stor nyheds- og informationsværdi. Med henvisning til at beskyttelsen
af ytringsfriheden efter art. 10, stk. 1 ikke generelt fritager tiltalte som journalist
fra pligten til at overholde gældende straffebestemmelser jfr. art. 10,
stk. 2 fandt Landsretten at de modstående hensyn ikke at kunne føre til, at
tiltaltes overtrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1, jfr. § 10, stk. 3 er straffri efter
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention art. 10. Tiltalte blev
derfor idømt en bøde på 3.000 kr.

Århus byret:
BS 5-851/2006
Det Islamiske Trossamfund i Danmark, Lighed og Broderskabsforening,
Det Arabiske Kulturcenter, Det Islamiske Trossamfunds på Fyn, Islamisk
Oplysningscenter, Den Arabiske Venskabsforening samt Den Arabiske
Kulturforening mod Ansvarshavende Redaktør Carsten Juste og Kulturredaktør
Flemming Rose ved Jyllands-Posten.
Sagsøgernes påstand var at leder, tekst og tegninger bragt i Jyllands-Posten
den 30.september 2005 under overskriften ”Muhammeds ansigt” indeholdt
æreskrænkende sigtelser om, at Islam, Profeten Muhammed og muslimer
er eksponenter for og tilhængere af krig, kvindeundertrykkelse, kriminalitet
og terror, og dermed kunne dømmes efter straffeloven.
De sagsøgte gjorde endvidere gældende at, at straffeansvar i anledning af
meningstilkendegivelser i et medie må forudsætte, at det emne, der behandles,
åbenbart er udenfor offentlig interesse. Jyllands-Postens ærinde
var at behandle selv-censur, som har stor offentlig interesse.
Byrettens afgørelse og begrundelse:
Der var ifølge Byretten intet grundlag for at antage, at de sagsøgende foreninger
som sådanne kunne anses for ”forurettede” af artiklen, de 12 tegninger
eller avisens leder. En forudsætning for, at foreningerne kan optræde
som parter og dermed påtale eventuelle krænkelser i anledning af
offentliggørelsen af tegningerne mv., måtte være, at de i kraft af deres formål
og virke kan optræde på deres medlemmers vegne, og at medlemmerne
kan anses for forurettede. Da der ikke forelå nogen oplysninger om
vedtægter for 4 af de 7 sagsøgende foreninger kunne denne forudsætning
ikke vurderes.
Uddrag af byrettens afgørelse: ”Det kan selvsagt ikke udelukkes, at tegningerne
har krænket nogle muslimers ære, men der er ikke grundlag for at
antage, at tegningerne er eller har været tænkt som fornærmelige eller at
formålet med tegningerne har været at fremsætte meningstilkendegivelser,
der kan nedsætte muslimer i medborgeres agtelse, jf. straffelovens §267.
Tegningerne har heller ikke været egnet hertil.”
111
Retten til ytringsfrihed og informationsfrihed

Retten til ytringsfrihed og informationsfrihed
112
Byretten frifandt sagsøgte da det ikke blev vurderet at noget ansvar kunne
gøres gældende mod dem, og tilkendte dem erstatning for sagsomkostninger.
Dom afsagt den 26.oktober 2006
3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand og Datatilsynet
Ombudsmandens udtalelser
Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende retten til ytringsfrihed
og informationsfrihed.
Datatilsynets udtalelser
J.nr.2006-792-0237
Den 2.maj indledte Datatilsynet en klagebehandling i forbindelse med, at
tilsynet modtog en klage fra en ansat i Arbejdstilsynet over, at der på en
privat hjemmeside behandledes oplysninger om vedkommendes navn,
stilling, uddannelse samt arbejdssted, samt omtale om vedkommendes besøg
på en virksomhed, grundet vedkommendes virke i Arbejdstilsynet.
Datatilsynet udtalte i den forbindelse at efter persondatalovens § 2, stk.2,
finder persondataloven ikke anvendelse hvis der vil være i strid med informations-
og ytringsfriheden, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 10. Datatilsynet fandt i den forbindelse at oplysningerne på
den pågældende hjemmeside i meget høj grad havde karakter af meningstilkendegivelser
og subjektive vurderinger, hvilket tilsynet vurderede
måtte stå læsere af hjemmesiden klart. Tilsynet fandt på denne baggrund at
hensynet til ytringsfriheden måtte føre til, at der ikke efter persondataloven
var grundlag for at foretage yderligere i sagen.
J.nr.1006-792-0237
Datatilsynet besvarede den 31.maj 2006 Justitsministerens anmodning om
udtalelse til brug for besvarelse af Retsudvalgets spørgsmål nr.329 af
18.april 2006 vedrørende ”hadesider på internet” og videregivelse af personfølsomme
data på hjemmesider uden samtykke fra vedrørte personer,
og retsstillingen på dette område.
Med reference til tidligere afgjorte sager henviste Datatilsynet til at persondatalovens
afsnit III (kapitel 8-10) indeholder regler om registreredes rettigheder;
således at den registrerede bl.a. har ret til at gøre indsigelse mod behandlingen
af oplysninger over for den, som er ansvarlig herfor, jf. lovens
§35, og ret til at anmode om berigtigelse, sletning eller blokering af oplys-

ninger, der er urigtige mv., over for den, som er ansvarlig for behandlingen,
jf. lovens §37, stk.1. Datatilsynet gjorde i den forbindelse opmærksom på at
efter persondatalovens §2, stk.2 finder loven ikke anvendelse, hvis det vil
være i strid med informations- og ytringsfriheden, jf. EMRK artikel 10. Således
skal hensynet til informations- og ytringsfriheden medtages i interesseafvejningen
ved vurdering af om personoplysninger må offentliggøres
f.eks. på internettet, for at sikre at persondatalovens regler ikke unødigt
medfører indskrænkninger af disse frihedsrettigheder.
4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Afviste sager:
Nordisk Film & TV A/S mod Danmark nr. 40485/02
En journalist ansat ved klagers virksomhed havde i pædofilmiljøet arbejdet
under dække for at afsløre hvordan medlemmer af Pædofilforeningen kontaktede
og misbrugte børn i Danmark og i udlandet til brug for en dokumentarudsendelse.
Journalisten havde gjort brug af skjulte optagelser og
havde før udsendelsen lovet de implicerede mænd anonymitet.
Anklageren ønskede med en dommerkendelse ikke-publiceret materiale
udleveret i forbindelse med en straffesag mod en af de implicerede mænd.
Højesteret fandt modsat byret og landsret i vurderingen af kildebeskyttelse
i forhold til opklaringen af en alvorlig forbrydelse, at journalisten var forpligtet
til at udlevere materiale angående den sigtede person.
Domstolen fandt at ytringsfriheden er et nødvendigt fundament i et demokratisk
samfund og beskyttelsen af pressen er især vigtig. Den journalistiske
kildebeskyttelse er af særlig vigtighed for mediernes rolle som ”offentligheden
vagthund” ellers risikerer man at en kilde med viden om anliggender
af offentlig interesse vil blive afskrækket fra at give de nødvendige
oplysninger. Et indgreb i ytringsfrihedsbeskyttelsen skal derfor retfærdiggøres
af et tungere vejende hensyn af offentlig interesse. Ifølge Domstolen
kunne den pågældende i optagelserne ikke blive karakteriseret som kilde i
traditionel forstand. Idet de ikke var vidende om journalistens virkelige
ærinde, gav de ikke information til journalisten frivilligt. Kravet om udlevering
er derfor et krav om udlevering af ”research-materiale” snarere end
et krav om udlevering af kildeinformation. I vurderingen af om indgrebet
var nødvendigt i et demokratisk samfund, tillagde Domstolen Højesterets
vurdering betydning i forhold til vigtigheden af informationerne og at indgrebet
(dommerkendelsen) kun var begrænset til at angå en person, hvem
der var rejst en straffesag imod og at Staten var forpligtet til sikre rettighe-
113
Retten til ytringsfrihed og informationsfrihed

Retten til ytringsfrihed og informationsfrihed
114
derne for enhver inden for statens territorium jf. artikel 1, sammenholdt
med artikel 3.
Klagen, der var indgivet den 14. november 2002, blev den 8. december 2005
anset som åbenbart grundløs jf. EMRK artikel 35, stk. 3.
Fruensgaard mod Danmark nr. 23013/02
Klager, der var læge, havde i en avis beskrevet hvordan fem af hans patienter
var blevet slået af politiet. Statsadvokaten indledte på denne baggrund
en undersøgelse af de påståede forhold om politivold og Politiforbundet
anlagde sag om injurier. Klager nægtede at vidne og gøre rede for identiteten
på patienterne i forhold til Statsadvokatens undersøgelse og henviste til
den verserende injuriesag og sit lægeløfte. Klager blev fængslet i 11 dage og
blev derefter idømt dagbøder i tre måneder indtil han oplyste identiteten
på sine patienter, idet samfundets interesse i at opklare anklagens rigtighed
opvejede modstående interesser. I injuriesagen fik klager en bøde og oplysningerne
i avisen blev erklæret ugyldige.
Klagen ved Domstolen, som var indgivet i juni 2002, angik Artikel 5 og artikel
10. Klager afgik imidlertid ved døden i marts 2006 og klagers
pårørende ønskede ikke at videreføre sagen. Jf. artikel 37, stk. 1, fandt
Domstolen derfor det efter omstændighederne unødvendigt behandle sagen
og da den ikke var principiel karakter, blev klagen den 26. juni 2006
slettet af domslisten.
5. Udtalelser og konkrete sager fra komitéerne
Relevante Komitéer:
FN’s Menneskerettighedskomité
Udtalelser:
FN’s Menneskerettighedskomité:
Der har ikke i perioden været en evaluering af Danmark fra komitéen.
Konkrete sager:
Der har ikke i perioden været behandlet sager mod Danmark for krænkelse
af retten til ytringsfrihed og informationsfrihed.

6. Regeringsinitiativer
Der har ikke i perioden været iværksat regeringsinitiativer vedrørende retten
til ytringsfrihed og informationsfrihed.
7. Andet
Karikatur-krisen
Artiklen “Muhammeds ansigt” blev bragt i Jyllands-Posten den 30. september
2005 på baggrund af, at avisen havde opfordret medlemmer af danske
bladtegneres forening til at tegne Muhammed, “som de ser ham”. 12 ud
af ca. 40 tegnere besvarede henvendelsen. Tegningerne blev bragt under
tegnernes eget navn. Det blev angivet i teksten at “Det moderne sekulære
samfund afvises af nogle muslimer. De gør krav på en særstilling, når de
insisterer på en særlig hensyntagen til egne religiøse følelser. Det er uforeneligt
med et verdsligt demokrati og ytringsfrihed, hvor man må være rede
til at finde sig i spot, hån og latterliggørelse”. Tekstafsnittet var omgivet af
12 tegninger. Motivationen bag initiativet var ifølge avisen at udfordre den
eksisterende frygt for muslimers reaktion, som i en række konkrete tilfælde
har ført til selv-censur og medført, at man undlader at udtrykke sig om kulturmødet
mellem islam og de sekulære vestlige samfund.
Rigsadvokatens vurdering
Den 15. marts 2006 besluttede Rigsadvokaten, at der ikke skulle indledes
strafforfølgning i sagen om Jyllands-Postens artikel “Muhammeds ansigt”,
hvor der var indgivet anmeldelse mod Jyllands-Posten for overtrædelse af
straffelovens § 140 og § 266 b.
Jyllands-Posten havde efter Rigsadvokatens opfattelse til hensigt i en provokerende
form at debattere, om der i et verdsligt samfund skal tages
særligt hensyn til nogle muslimers religiøse følelser.
Til krænkelsen kunne også tilføjes, at for nogle muslimers vedkommende
tolkes Islam som indeholdende et generelt og absolut forbud mod at tegne
mennesker, herunder profeten Muhammed.
Rigsadvokaten fandt imidlertid, at idet billedforbudet ikke efterleves absolut,
kunne det ikke antages, at en tegning af profeten Muhammed i almindelighed
vil være i strid med religionens troslærdom eller gudsdyrkelse,
således som den praktiseres i dag, selv om visse grupper inden for troen efterlever
billedforbudet fuldt ud. Allerede af den grund kunne en tegning af
profeten Muhammed ikke i sig selv indebære en overtrædelse af straffelo-
115
Retten til ytringsfrihed og informationsfrihed

Retten til ytringsfrihed og informationsfrihed
116
vens § 140. På grund af formuleringen “Allerede af den grund” kan man
ikke af Rigsadvokatens afgørelse læse, at såfremt billedforbudet blev efterlevet
absolut, ville enhver tegning udgøre en overtrædelse af § 140. Rigsadvokaten
fandt dog, at en karikaturtegning af en helt central figur i islam
som profeten Muhammed efter omstændighederne kan indebære en latterliggørelse
af eller udtryk for foragt for muslimers troslærdom eller gudsdyrkelse.
Den konkrete kontekst må derfor inddrages i vurderingen.
Karikaturtegningerne var af forskellig karakter, nogle af tegningerne forestillede
andre personer, figurer eller situationer, men flere forestillede profeten
Muhammed i forskellige versioner. Særligt var det tegningen af et bistert
udseende mandeansigt med skæg og en turban udformet som en antændt
bombe, som skabte den største opmærksomhed. Ifølge Rigsadvokaten
kunne denne fremstilling med god grund opfattes som en krænkelse af
profeten, der er et forbillede for troende muslimer. Men det fremgik også af
afgørelsen, at en sådan fremstilling ikke var udtryk for forhånelse i straffelovens
§ 140’s forstand, som fortolkes snævert, og endvidere var den
pågældende tegning ikke omfattet af en normal forståelse af begrebet “forhånelse”,
der dækker over begreberne foragt og nedgørelse, uanset hvordan
dette end skulle fortolkes. Uanset motivet med offentliggørelsen fandtes
de konkrete tegninger ikke at have overtrådt forbudet af straffelovens §
140. Rigsadvokaten kunne tiltræde Statsadvokatens afgørelse om at indstille
efterforskningen og fandt det derfor ikke nødvendigt at tage stilling
til, hvorvidt en idømmelse af straf ville krænke retten til ytringsfrihed i
EMRK artikel 10, om indgrebet ville være et nødvendigt indgreb i et demokratisk
samfund, dvs. om indgrebet ville forfølge et anerkendelsesværdigt
formål og være proportionalt, som angivet i EMRK artikel 10, stk. 2.
Rigsadvokatens nævnte i sin afgørelse, at beskyttelsesinteressen i straffelovens
§ 266 b er en gruppe af personer, der forhånes eller nedværdiges, f.eks.
på grund af deres tro, hvorimod beskyttelsesinteressen i § 140 er de religiøse
følelser, der knytter sig til gudsdyrkelse. Rigsadvokaten antog, at
nedværdigende ytringer i forhold til § 266 b skal have en vis grovhed for at
tilgodese hensynet til ytringsfriheden. Rigsadvokaten konkluderede, at
tegningerne forestillede en religiøs figur, eller i visse tilfælde andre personer,
og ikke indeholdt tilkendegivelser, der vedrører muslimer generelt.
Der var endvidere ikke noget holdepunkt for at antage, at det havde været
hensigten at fremstille muslimer i almindelighed som voldsudøvere eller
på anden vis forhånende eller nedværdigende. Rigsadvokaten afsluttede
med at minde om, at offentligt fremsatte tilkendegivelser kan være omfattet
af § 140 og § 266 b, og at der derfor ikke altid er en fri og ubegrænset ad-

gang til at ytre sig om religiøse emner.
Kilde:
Afgørelse om eventuel strafforfølgning i sagen om Jyllands-Postens artikel “Muhammeds ansigt”http://www.rigsadvokaten.dk/media/bilag/afgorelse_dansk.pdf
Gennemgang af relevante retsregler mv. :
http://www.rigsadvokaten.dk/ref.aspx?id=891
Institut for Menneskerettigheder Notat om ytringsfrihed – med udgangspunkt
i Jyllandspostens Muhammed tegninger
Menneskeretten:
EMRK’s artikel 10 beskytter den materielle ytringsfrihed. Indgreb heri kan
ske med lovhjemmel, men kun hvis det er nødvendigt i et demokratisk
samfund af et af de i artikel 10, stk. 2 opregnede hensyn. Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol (EMD) har vedvarende tilkendegivet, at ytringsfriheden
er af grundlæggende betydning for et demokratisk samfund,
og at den ikke alene omfatter oplysninger og ideer, der er velsete eller neutrale,
men også sådanne som “shock, offend or disturb the State or any
sector of the population”. Dette følger af kravene om pluralisme, tolerance
og åbenhed, uden hvilke der ikke kan være et “demokratisk samfund” (se
Handyside v. UK, 7.12.1976, pr. 49).
Det følger af selve ordlyden af artikel 10, stk. 2, at den, der udøver sin ytringsfrihed,
påtager sig “pligter og ansvar”. Det er ikke muligt udtømmende
at redegøre for pligterne og ansvaret; konteksten vil være afgørende.
Domstolen antager (Otto Preminger Institut v. Austria, 20.9.1994, pr. 49), at
det i princippet kan betragtes som nødvendigt i visse demokratiske samfund
at sanktionere eller forebygge ”improper attacks on objects of religious
veneration”, forudsat at indgrebene er proportionale i forhold til det legitime
mål, de forfølger. I Otto Preminger-sagen fandt Domstolen, at staten
ved at konfiskere en film, havde søgt at opnå religiøs fred og forhindre, at
nogle mennesker følte sig udsat for angreb på deres religiøse tro på en uberettiget
og krænkende måde, hvorfor ytringsfriheden ikke var krænket.
Forinden havde Domstolen fastslået, at ytringsfriheden naturligvis gælder
på det religiøse område, men at ytringsmåden kan føre til, at staten må
påtage sig et ansvar
117
Retten til ytringsfrihed og informationsfrihed

Retten til ytringsfrihed og informationsfrihed
118
Forholdet mellem artikel 9 og artikel 10 er imidlertid blevet klargjort i
Wingrove-sagen (Wingrove v. UK, 1997). Domstolen lagde til grund, at
dette beskyttelsesformål stemte med hensynet til at beskytte andres rettigheder,
jf. artikel 10, stk. 2, og at det også var i fuld overensstemmelse med
hensynet til at beskytte religionsfriheden, jf. artikel 9. Domstolen undlod
herved at ligestille ”respekten for troendes religiøse følelser” med de garantier,
som indeholdes i artikel 9, og der synes dermed ikke at være grundlag
for at antage, at artikel 9, der har følgende ordlyd, indeholder en generel
ret til at blive beskyttet mod krænkende udtryk.
Spørgsmålet om, hvorvidt religionsfriheden er krænket, vil domstolen
kunne afgøre efter en klage fra personer, som gør gældende, at nogle konkrete
ytringer m.v. har krænket deres religionsfrihed efter EMRK’s artikel 9.
I sådanne sager om afbalancering af hensynet til ytringsfriheden og religionsfriheden
overlader Domstolen staterne en forholdsvis stor skønsmargin.
Med ytringsfriheden følger også ansvar for og pligt til at respektere andre
menneskerettigheder end religionsfriheden, og ansvaret og pligterne må
antages at række endnu videre end til beskyttelse af menneskerettighederne,
jf. de i artikel 10, stk. 2, opregnede hensyn. Det er imidlertid vanskeligt
at fastlægge omfanget af det ansvar og de pligter, der følger med ytringsfriheden
efter EMRK’s artikel 10, idet EMD’s praksis på dette område
kun vedrører situationer, hvor staten har grebet ind over for konkrete ytringer.
Hvis staten ikke benytter sig af hjemlen i artikel 10, stk. 2, til at gribe ind
over for ytringer, som personer eller religiøse samfund oplever som blasfemiske
eller på anden måde krænkende, og der ikke opstår spørgsmål om
krænkelse af andre rettigheder efter EMRK, kan spørgsmålet om, hvorvidt
de med ytringsfriheden følgende pligter og ansvar har været iagttaget, ikke
bedømmes af EMD.
På grundlag af artikel 10 vil Domstolen således kun kunne bedømme, om
ytringer med rette har været gjort til genstand for indgreb, men ikke om
staten med urette har ladet ytringer passere. Spørgsmålet om ansvarspådragelse
for manglende indgreb i ytringsfriheden kan kun bedømmes af
Domstolen, såfremt der opstår spørgsmål om krænkelse af andre rettigheder
i EMRK (end artikel 10).
Den Europæiske Menneskerettighedskommission (EMK) har i Choudhury-sagen
(Abdal Choudhury against the UK, 5.3.1991) fastslået, at artikel

9 ikke indeholder en ret til efterprøvelse af, om en udøvelse af ytringsfriheden
krænker ”the sentivities of an individual or a group of individuals”.
Dermed være ikke sagt, at en anvendelse af ytringsfriheden ikke kan
krænke artikel 9. I afgørelsen er da også fremhævet en bemærkning fra klagerens
advokat om, at krænkelser af artikel 9 kan forekomme, hvis kritik eller
agitation mod en kirke eller en religiøs gruppe fremsættes på et plan,
der forhindrer kirken eller dens medlemmer i at lægge deres overbevisning
for dagen på den i artikel 9 beskrevne måde. Den nationale domstol fandt
imidlertid, at der ikke var ”det fjerneste bevis herfor”. Klageren havde klaget
over, at engelsk lovgivning om beskyttelse mod blasfemi kun omfattede
den kristne tro, og at han dermed ikke kunne få behandlet en klage
over, at Salman Rushdis værk De Sataniske Vers var blasfemisk.
Ligesom EMRK beskytter FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder
(ICCPR) religionsfriheden, artikel 18, og ytringsfriheden, artikel
19, men derudover indeholder denne konvention i artikel 20 en bestemmelse
om, at enhver tilskyndelse til nationalt had, racehad eller religiøst
had, som ophidser til forskelsbehandling, fjendtlighed eller vold, skal være
forbudt ved lov.
Ligesom EMRK angiver ICCPR udtrykkeligt, at en udøvelse af ytringsfriheden
medfører særlige forpligtelser og et særligt ansvar, og at ytringsfriheden
derfor kan undergives visse begrænsninger, men kun sådanne, som
er hjemlet ved lov og er nødvendige af hensyn til respekten for andres rettigheder
eller omdømme eller af hensyn til statens sikkerhed, den offentlige
orden, sundhed eller sædelighed. Staten kan være positivt forpligtet til
at lovgive om forbud mod ytringer af den karakter, som omhandlet i artikel
20, og sådan lovgivning er derfor klart forenelig med retten til ytringsfrihed.
Men ligesom det er tilfældet efter EMRK’s artikel 10, kan der også foretages
andre lovhjemlede nødvendige begrænsninger i ytringsfriheden af
hensyn til respekten for andres rettigheder eller omdømme (jf. artikel 19
(3)), ikke blot i relation til personers interesser, men også i relation til (religiøse)
fællesskabers interesse. Flere medlemmer af Menneskerettighedskomitéen
har imidlertid advaret mod, at der i for høj grad gribes ind over for
krænkende og upopulære ytringer, som falder uden for forbudet mod
”hate speech” efter artikel 20. De har henvist til, at ICCPR selv angiver, at
hensynet til at varetage de i artikel 9, stk. 3, angivne hensyn ikke er tilstrækkeligt
til, at der kan ske indgreb i ytringsfriheden; indgrebet skal være
nødvendigt for at beskytte de værdier, der er nævnt i artikel 19, stk. 3.
119
Retten til ytringsfrihed og informationsfrihed

Retten til ytringsfrihed og informationsfrihed
120
En udøvelse af ytringsfriheden må heller ikke krænke rettighederne m.v. i
FN’s Racediskriminationskonvention (ICERD). Konventionens artikel 4 bestemmer,
at deltagerstaterne skal træffe foranstaltninger til at bekæmpe enhver
tilskyndelse til eller udøvelse af racediskrimination. Særligt skal staterne
kriminalisere udbredelse af ideer, der hviler på forestillinger om racemæssig
overlegenhed eller racehad, tilskyndelse til diskrimination, voldshandlinger
og tilskyndelse til voldshandlinger imod personer af en anden
etnisk oprindelse. FN’s Racediskriminationskomité (CERD) har i en generel
anbefaling, General Recommendation No. 15: Organized violence based
on ethnic origin (art. 4). 23/03/93 anført, at efter Komitéens opfattelse er
forbudet mod udbredelse af ideer, der bygger på forestillinger om racemæssig
overlegenhed og racehad, foreneligt med ytringsfriheden. Selv om
staterne skal tage ytringsfriheden i betragtning, jf. artikel 4 om, at staternes
foranstaltninger skal ske under ”skyldig hensyntagen til de i Verdenserklæringen
om Menneskerettigheder indeholdte principper”, så henvises
der til alle Verdenserklæringens principper og ikke kun ytringsfriheden, og
i øvrigt medfører en udøvelse af ytringsfriheden ansvar og pligter, herunder
forpligtelser til ikke at udbrede racistiske ideer.
På den baggrund har CERD i en udtalelse i anledning af en klage fra bl.a. to
jødiske samfund (Communication No. 30/2003) tilkendegivet, at nogle
groft krænkende udtalelser, som et medlem af en norsk ny-nazistisk
gruppe havde fremsat om ”jøders udnyttelse af det norske samfund” og
om at ”følge i Rudolf Hess’s og Hitlers fodspor”, kunne ses som tilskyndelse
til racediskrimination, hvis ikke vold, og at de derfor udgjorde en
krænkelse af artikel 4 og følgelig også artikel 6 (om effektive retsmidler
mod sådanne krænkelser).
Problematikken er tydeliggjort af den meget restriktive danske fortolkning
af blasfemi og racisme og en betydelig forskel i den generelle danske opfattelse
af, hvad der er krænkende, og et betydeligt mindretals opfattelse
heraf.
Rigsadvokatens afgørelse fastholder entydigt den restriktive danske fortolkning.
Samtidig viser reaktionerne på sagen tydeligt, at et mindretal i
Danmark føler sig krænket. Der synes også at kunne konstateres en væsentlig
forskel på grovhedskriteriet vedr. racisme i dansk praksis og i praksis
under ICERD. Sager der videreføres til ICERD falder ofte ud til klagers
fordel, dvs. imod dansk retspraksis. Dette bør give anledning til overvejelser,
om den danske praksis’ overensstemmelse med Danmarks internationale
forpligtelser. Det antages, at satiretegninger nyder en høj grad af fri-

hed, idet det kan være vanskeligt at komme med en entydig forståelse af
tegningernes indhold. Hertil kommer spørgsmålet om pressens rolle som
offentlighedens vagthund og dens forpligtelse til at formidle og diskutere
samfundsmæssigt relevante problemstillinger; hvilket formodentligt også
indikerer en øget grad af frihed, selvom avisen selv har taget initiativ til
”provokationen”.
Man bør imidlertid udvise forsigtighed med hensyn til at anlægge en skærpet
vurdering under hensyntagen til billedforbudet i Islam (som ikke er et
absolut forbud), idet blasfemiforbudet ikke bør vurderes på diskriminerende
vis i forhold til andre trossamfund.
Ansvaret i forhold til ytringsfriheden – frihed under ansvar – udgør en helt
central problemstilling i nærværende sag. Rigsadvokaten har truffet en klar
juridisk afgørelse. Denne afgørelse betyder imidlertid, i.h.t. til de gældende
regler for den danske retspleje, at klagerne ikke har mulighed for at få
prøvet deres påstande ved domstolene.
Som det klart fremgår, er det i sager om overtrædelse af racisme- og blasfemi-bestemmelsen
i.h.t. gældende dansk lovgivning og praksis meget
svært at få disse forhold prøvet ved domstolene. En mulighed for at give
øget adgang til domstolsprøvelser ville være at indføre privat påtale for racisme
og blasfemi, som tilfældet er med ærekrænkelse. En sådan adgang
vil utvivlsomt afværge nogle af de nuværende frustrationer over ikke at
kunne gå direkte til domstolene og således bidrage til at øge den generelle
retsfølelse og følelse af beskyttelse. En anden mulighed kunne være at få en
civilretlig pendant til straffelovens § 266 b.
Notat om ytringsfrihed - med udgangspunkt i Jyllandspostens Muhammed tegninger
IMR/Thomas Trier Hansen, Christoffer Badse, Eva Ersbøl, Eddie O.R. Khawaja, Lisbet Ilkjær,
Eva Maria Lassen, Lisbeth Arne Pedersen 16.06.2006 http://www.humanrights.dk/hoeringssvar/notat2006/hoeringssvar/
Udvalgte internationale menneskeretlige reaktioner
(uofficiel oversættelse)
FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder, Louise Arbour, den 7. december
2005
“…jeg beklager enhver erklæring eller handling, som kan vise manglende
respekt for andres religion”
121
Retten til ytringsfrihed og informationsfrihed

Retten til ytringsfrihed og informationsfrihed
122
EU-kommissionens Retskommissær Franco Frattini, den 23. december 2005
“Tegningerne er ubetænksomme og ukloge i en tid, hvor fjendtligheden
mod Islam er stigende”
FN’s Generalsekretær Kofi Annan, Interview med Magasinet Søndag på
DR1, den 12. Februar 2006
“Jeg synes, de er ufølsomme og temmeligt krænkende.”
Special Rapporteur Doudou Diène on Racism, Racial Discrimination, Xenophobia
And All Forms Of Discrimination on Situation of Muslims and Arab peoples in
various parts of the world 13th February 2006
“I forhold til tidspunkt, formål og målgruppe, viser offentliggørelsen af karikaturtegningerne,
i hvilken grad bagvaskelse af religion er blevet banaliseret,
idet de var bidrag til en konkurrence, organiseret af avisen, som svar
på beskyldninger om at danske tegnere af frygt for muslimske fundamentalister
ikke turde illustrere en biografi om Muhammed. Det egentlige formål
med konkurrencen var at udfordre og vise modstand mod en bestemt
gruppe, nemlig muslimske fundamentalister, der var mistænkt for at
skabe et klima af selv-censur.”
FN-Rapportøren kritiserede herefter den danske regerings afvisning af at
tage officielt stilling til tegningerne og afvisningen af et møde med de muslimske
ambassadører. Rapportøren mindede om forpligtelserne i FN’s
Konvention om Civile og Politiske Rettigheder og forholdet mellem religionsfrihed
og ytringsfrihed, som er reguleret i artiklerne 18, 19 og 20 i konventionen.
Rapportøren mente, at den danske regering kunne have levet
op til sine internationale forpligtelser, herunder at have respekteret ytringsfriheden,
og samtidig have taget stilling til karikaturerne og de konsekvenser
for den offentlige orden de havde for de 200.000 i Danmark residerende
muslimers rettigheder. Rapportøren konstaterede blandt andet, at internationale
menneskerettighedsinstrumenter ikke i tilstrækkelig grad beskytter
religion.
Report E/CN.4/2006/17 to the Commission On Human Rights Sixty-second
session
http://www.humanrights.dk/upload/application/c6c20b85/2006_special_rapporteur_racism_to_hrcomm.pdf

Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) tredje rapport
om Danmark 2006
ECRIs konstaterede med stor bekymring, at situationen vedrørende muslimer
er blevet forværret siden den sidste rapport. I forhold til sagen om Muhammed-tegningerne
er det ECRIs opfattelse, at målet om at skabe en demokratisk
debat om ytringsfriheden må kunne opfyldes uden at ty til provokerende
handlinger, som uundgåeligt vil afføde en følelsesmæssig reaktion.
ECRI opfordrede til at udsende et tydeligt signal om, at opfordring til
had mod muslimer ikke tolereres ved at stramme § 266 b i straffeloven, og
opfordrede derudover den danske regering til at forsætte sine møder med
medlemmer af det muslimske samfund for at forbedre forholdene på forskellige
områder.
Bemærkninger om Danmark fra Komitéen vedrørende Afskaffelse af Racediskrimination
(CERD) august 2006
Komitéen noterede sig Rigsadvokatens afvisning af sagen om Muhammedtegningerne.
Hertil bemærkede Komitéen, at brugen af ytringsfriheden
indebærer forpligtelser og ansvar, herunder især forpligtelsen til ikke at
fremkomme med hadefulde ytringer eller stigmatisere befolkningsgrupper
på basis af deres race, hudfarve, afstamning, nationale eller etniske oprindelse.
Komitéen mindede om tilstedeværelsen af Generel Anbefaling nr. 31
om Bekæmpelsen af Racediskrimination inden for Administrationen af
Retssystemet og henstillede til at minde offentlige anklagere om vigtigheden
af at retsforfølge racistiske handlinger, idet disse underminerede sammenhængskraften
og samfundet set i sin helhed.
OSCE Repræsentant for Mediefrihed Miklós Haraszti 16 februar 2006
Repræsentanten nævnte, at striden om karikaturerne allerede havde udviklet
sig til et interkulturelt sammenstød og havde krævet menneskeliv og
mobiliseret massedemonstrationer. Visse regeringer havde anset tiltaget
som et dansk eller europæisk initiativ iværksat for at ydmyge Islam.
Redaktørerne “vovede” at krænke muslimer, idet de troede de talte om
muslimer, men ikke til muslimer, hvilket i bagklogskabens lys – på grund
af globaliseringen – var en fejlbedømmelse. På kort sigt, selvom dialog og
samarbejde bør tilbydes, skal man modsætte sig konteksten af frygt og
vold, især statsstøttet vold. Man bør forsøge at genskabe klimaet for en
langsigtet konstruktiv debat og kulturel udveksling.
FOM.GAL/1/06/Rev.1 16 February 2006
123
Retten til ytringsfrihed og informationsfrihed

Retten til ytringsfrihed og informationsfrihed
124
Ömür Orhun, Personal Representative of the OSCE Chairman-in-Office on Combating
Intolerance and Discrimination against Muslims, Permanent Council of
Ambassador
“Jeg tror, at flertallet af ansvarlige mennesker er enige om, at selvom
ytringsfrihed er en kerneværdi i et demokratiske samfund, er der også retmæssige
grænser for denne ret. Ifølge Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
kan ytringsfrihed ikke retfærdiggøre tilskyndelse til
vold eller krænkelse af religiøs overbevisning. Der er også generel enighed
om, at ytringsfrihed skal udøves med stærk og klar sans for ansvarlighed
og respekt for helligholdte værdier. Kun hvis dette anerkendes, kan de to
principper styrke hinanden og skabe en fredelig og tolerant verden.
Karikaturtegningerne kom ikke ud af det blå og repræsenterer ikke en sort
form for humor. I stedet er de resultatet af en række af misforståelser og
fejlopfattelser om Islam og om muslimer, der har ophobet sig de seneste
år.” First Semi-Annual Report For 2006 Of Ambassador Ömür Orhun
CIO.GAL/80/06; 17 May 2006
Ambeyi Ligabo, Special Rapporteur on the Promotion and Protection of the Right
to Freedom of Opinion and Expression
Special-Rapportøren besøgte Danmark i april 2006, efter invitation fra Institut
for Menneskerettigheder, for at høre nærmere om karikatur-affæren.
Ifølge Rapportøren nyder pressen og medierne en høj grad af frihed og spiller
en central rolle i skabelsen af en platform for debat, som kan danne grundlag
for udveksling af meninger og ideer. Anvendelsen af stereotyper og
krænkende ytringer om etniske, sociale eller religiøse grupper støtter ikke
indsatsen for et åbent og multikulturelt samfund. Ifølge Rapportøren kan polarisering
af meninger baseret på fordrejede argumenter og snævertsynethed
bringe den konstruktive og fredelige dialog i fare, idet der bliver skabt disharmoni
og sammenstød i skrøbelige sociale og kulturelle balancer. Der kan
ikke være ytringsfrihed uden religionsfrihed, og retten til at praktisere sin religion
kan kun begrænses af respekten for andres rettigheder og friheder.
Statement at the second regular session of the Human Rights Council (18
September – 6 October 2006)
Arrangement for ytringsfrihed: Ytringsfrihedens ofre
I anledning af FN’s internationale menneskerettighedsdag den 10.december
2005 afholdt Institut for Menneskerettigheder et arrangement om ytringsfrihed
i Turbinehallerne i København, under hvilket der både var kulturelle
indslag, paneldebat og lejlighed for publikum til at diskutere ytringsfrihedens
væsen, med et særligt fokus på det muslimske mindretal i
Danmark og karikaturkrisen.

Justitsministeriets Betænkning nr.1472 vedrørende offentlig ansattes ytringsfrihed
fra Udvalget om offentligt ansattes ytringsfrihed og meddeleret.
Betænkningen konstaterer en vis usikkerhed blandt de offentlige ansatte og
myndigheder om reglernes indhold og rækkevidde. Udvalget anbefaler at
der for at komme usikkerheden om indholdet af reglerne til livs udarbejdes
en vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Sagerne om offentlig ansattes
ytringsfrihed behandles efter de almindelige regler i retsplejeloven,
herunder for så vidt angår tilsyn og kontrol af vedkommende statsadvokat.
I modsætning til ordningen for PET’s hidtidige ansvarsområde, vil eksempelvis
telefonaflytninger blive iværksat af politikredsen – under tilsyn af
statsadvokaten – og ikke af PET. Betænkningen konkluderer også, at udvalget
ikke kan pege på et behov for at fastsætte nye regler om offentligt
ansattes meddeleret, da der allerede følger en meddeleret af de gældende
regler
Rigsadvokaten: Skærpede regler om strafudmåling for forbrydelser begået
med baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat og
midlertidig indberetning af sådanne domme.
Reference: Rigsadvokaten Informerer Nr. 5/2006 tilgængelig på www.rigsadvokaten.dk
Rigsadvokaten: Tiltale for medvirken til terrorvirksomhed ved Københavns
Byret.
Justitsministeren tiltrådte den 14. august 2006 Rigsadvokatens indstilling om
at rejse tiltale mod Said Mansour for overtrædelse af straffelovens § 114 b (nu
straffelovens § 114 e) om medvirken til terrorvirksomhed og forsøg herpå. I
sager om overtrædelse af denne bestemmelse er det efter straffeloven justitsministeren,
der efter indstilling fra Rigsadvokaten beslutter, om der skal
rejses tiltale. Der vil blive rejst tiltale mod Said Mansour for gennem sit forlag
at have fremstillet materiale hvori personer med tilknytning til terrororganisationer
opfordrer til voldelig væbnet jihad (hellig krig), eller hvori
sådanne personer hyldes og for distribution af materialet, og for forsøg
herpå. Der vil også blive rejst tiltale mod Said Mansour for forsøg på overtrædelse
af straffelovens § 136, stk. 1, om offentlig tilskyndelse til forbrydelse
og forsøg på overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 2, jf. stk. 1, om diskrimination
af persongrupper på grund af deres etniske oprindelse og tro.
Kilde: www.rigsadvokaten.dk
125
Retten til ytringsfrihed og informationsfrihed

Retten til forenings- og forsamlingsfrihed
126
RETTEN TIL FORENINGS OG FORSAMLINGSFRIHED
Konventionsbestemmelser: EMRK art. 11, ICCPR art. 21 og art. 22 ILO-
Konventionerne Nr. 87 Retten til at organisere sig og Nr. 98 Retten til at
kunne forhandle kollektive aftaler Den Europæiske Unions Charter om
Grundlæggende Rettigheder art. 12 Grundlovens § 78 og § 79
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 11 Stk. 1: Enhver har ret
til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed, herunder ret til at
oprette og slutte sig til fagforeninger for at beskytte sine interesser. Stk. 2. Der må
ikke gøres andre indskrænkninger i udøvelsen af disse rettigheder end sådanne, som
er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den
nationale sikkerhed eller den offentlige tryghed, for at forebygge uro eller forbrydelse,
for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder
og friheder. Denne artikel skal ikke forhindre, at der pålægges medlemmer
af de væbnede styrker, politiet eller statsadministrationen lovlige begrænsninger i
udøvelsen af disse rettigheder.
Grundlovens § 78, stk. 1 Stk. 1: Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at
danne foreninger i ethvert lovligt øjemed. Grundlovens § 79: Borgerne har ret til
uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har
politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der
af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.
1. Lovforslag
Titel: Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse
pga. foreningsforhold (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed).
Baggrund:
Lovforslaget indeholder et forbud mod eksklusivaftaler på arbejdsmarkedet
og et forbud mod, at en arbejdsgiver lægger vægt på foreningsforhold i
forbindelse med ansættelse og afskedigelse. Lovforslaget blev fremsat på
baggrund af dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
som den 11. januar 2006 afgjorde, at den danske retstilstand med hensyn til
sikring af foreningsfriheden ikke er i overensstemmelse med art. 11 i Menneskerettighedskonventionen
om beskyttelse af foreningsfriheden. (se i
øvrigt s.xx)

Instituttets vurdering:
Instituttet havde ingen bemærkninger af menneskeretlig art til lovforslaget
som det forelå på høringstidspunktet.
Referencer:
Lov nr.359 af 26.april 2006.
L 153, skriftlig fremsættelse den 2.februar 2006: Tillæg A 4649.
Lovforslag som vedtaget: Tillæg C 458.
Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse pga. foreningsforhold (Beskyttelse af
den negative foreningsfrihed).
Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Afstemningsresultat: Lovforslag vedtaget med 108 stemmer mod 2.
Instituttets høringssvar af 9. februar 2006 udarbejdet af Rikke Skåning.
2. Domme fra de danske domstole
Højesteret:
U.2006.2083H
Ansættelse i arbejdstilbud i den offentlige sektor med lønloft indebar ikke
tvangs- eller pligtarbejde, usaglig forskelsbehandling eller krænkelse af
foreningsfriheden. Beskæftigelsesministeriet frifundet.
Højestret fandt at det forhold, at A anså sig nødsaget til at påtage sig ansættelse
i arbejdstilbud for at undgå, at hans ret til arbejdsløshedsdagpenge
ophørte, ikke gav grundlag for at anse arbejdet ved den offentlig institution
(I), ved hvilken han var ansat, for et tvangs- eller pligtarbejde i den forstand,
hvori dette udtryk er anvendt i EMRK art. 4, stk. 2, eller de øvrige
påberåbte konventionsbestemmelser. 1) Lønloftet indebar, at akademikere
med ansættelse i arbejdstilbud i den offentlige sektor får lavere løn end
akademikere ansat på normale vilkår og akademikere ansat i arbejdstilbud
i den private sektor, og lønreduktionen er i almindelighed større for akademikere
end for andre grupper af arbejdsledige. Disse forskelle kunne ikke
anses for usaglig forskelsbehandling i strid med EMRK art. 14 eller de
øvrige påberåbte konventionsbestemmelser. 2) Lønloftet gør ikke indgreb i
arbejdslediges ret til at være medlem af en lønmodtagerorganisation og er
ikke i strid med EMRK art. 11 eller de øvrige påberåbte konventionsbestemmelser.
Beskæftigelsesministeriet blev derfor frifundet.
Østre og Vestre Landsret:
Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende retten til forenings-
og forsamlingsfrihed.
127
Retten til forenings- og forsamlingsfrihed

Retten til forenings- og forsamlingsfrihed
128
3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand
Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende retten til forenings-
og forsamlingsfrihed.
4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Afgjorte sager:
Sørensen mod Danmark & Rasmussen mod Danmark nr. 52562/99 og
52620/99, dom afsagt d. 11. januar 2006
Afgørelse: Domstolen statuerede krænkelse af Konventionens artikel 11.
Sagens omstændigheder:
Sagens første klager (Sørensen) blev ved en midlertidig ansættelse (3. juni
til 10. aug. 1996) i FDB oplyst om at hans ansættelsesforhold ville være reguleret
ud fra en aftale indgået mellem FDB og fagforeningen SID, som var
tilknyttet Landsorganisationen (LO), hos hvilken klager derfor var tvunget
til at blive medlem. Da klager modsatte sig, blev han d. 24. juni 1996 afskediget
med begrundelse i, at han ikke levede op til jobbets ansættelseskrav
om at være medlem af en fagforening under LO. Klager indledte derpå
retsforfølgelse mod FDB ved Vestre Landsret, med krav om at FDB skulle
anerkende hans afskedigelses uretmæssighed samt yde godtgørelse herfor.
Klager hævdede, at i “Lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af
foreningsforhold” krænkede Konventionens Artikel 11, eftersom den tillader
en arbejdsgiver at kræve, at en ansat er medlem af en særlig organisation.
Landsretten fandt, at dette ikke var tilfældet. Højesteretten tog Landsrettens
afgørelse til følge d. 8. juni 1999.
Sagens anden klager (Rasmussen) blev medlem i SID i midten af 1980erne,
men trådte senere ud igen og blev i stedet medlem i en anden fagforening.
Efter en periode som arbejdsløs i sin nye fagforening, blev han tilbudt en
stilling under den forudsætning, at han blev medlem i SID, eftersom hans
arbejdsgiver havde indgået en eksklusivaftale med dette fagforbund. Klager
tiltrådte d. 17. maj 1999 stillingen og genoptog sit medlemskab i SID
trods sin modvillighed.

De to klagere hævdede, at eksklusivaftaler i Danmark på deres respektive
beskæftigelsesområder udgjorde en krænkelse af deres ret til forsamlingsog
foreningsfrihed som anført i Konventionens artikel 11.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols vurdering:
Domstolen konkluderede, at Konventionens artikel 11 også omfatter negativ
foreningsfrihed og dermed også retten til ikke at afstå fra medlemskab i
en forening. I kraft af Konventionens artikel 1, er enhver medlemsstat forpligtet
til at sikre, at de rettigheder og friheder, som Konventionen definerer,
kan udøves inden for medlemsstatens retssystem. Hvis en medlemsstats lovgivning
tillader indgåelsen af eksklusivaftaler mellem fagforbund og arbejdsgivere,
strider dette ifølge Domstolen imod individets foreningsfrihed,
som anført i artikel 11. Domstolen konkluderede, at begge klagere havde
været tvunget til et medlemskab hos SID, hvorfor domstolens flertal fandt,
at Danmark ikke havde beskyttet den negative fagforeningsfrihed, og derfor
krænket i begge tilfælde. Som følge deraf tilkendte Domstolen første klager
i alt 35.698 DKK som kompensation for økonomisk skade, samt øvrige
udgifter og omkostninger i forbindelse med retsprocessen. Domstolen tilkendte
ligeledes anden klager 37.678 DKK til kompensation for udgifter og
omkostninger i forbindelse med retsprocessen. Domstolen afviste klagernes
krav på yderligere godtgørelse.
5. Komittéerne
Relevante komitéer:
FN’s Menneskerettighedskomité, ILO-Ekspertkomitéen for Konventioners
og Anbefalingers Anvendelse (CEACR)
Udtalelser:
FN’s Menneskerettighedskomité:
Der har ikke i perioden været en evaluering af Danmark fra komitéen.
ILO-Ekspertkomitéen for Konventioners og Anbefalingers Anvendelse
(CEACR):
ILO-Konvention nr. 87
For så vidt angår ILO-Konvention nr. 87 om Foreningsfrihed og Retten til at
organisere sig, bemærker Komitéen, at regeringens rapport ikke er blevet
modtaget. Derfor gentages den tidligere anmodning om orientering om,
hvilke skridt der er taget for at sikre, at danske fagforeninger kan repræsentere
alle deres medlemmer, bosiddende såvel som ikke-bosiddende,
129
Retten til forenings- og forsamlingsfrihed

Retten til forenings- og forsamlingsfrihed
130
som er ansat på et skib under dansk flag, uden indgriben fra offentlige
myndigheder, i overensstemmelse med art. 3 og art. 10 i konventionen.
Især anmodes om hvorvidt fagforeningerne frit må repræsentere søfarendes
individuelle klager, selvom de ikke er dansk bosiddende.
CEACR: Individual Observation concerning Freedom of Association and
Protection of the Right to Organise Convention, 1948 (No. 87) Denmark
(ratification: 1951) Published: 2006
ILO-Konvention nr.98
For så vidt angår ILO-Konvention nr. 98 om Retten til at organisere sig og
Retten til at kunne forhandle kollektive aftaler, noterer Komitéen sig at regeringens
rapport ikke er blevet modtaget. Komitéen noterer sig at § 10 i
Lov nr. 408 begrænser som danske fagforeninger kan tage op på den ene
side de emner ved at udelukke muligheden for at forhandle på vegne af
søfarende som arbejder på skibe under dansk flag, men som ikke er bosiddende
i Danmark og på den anden side udelukke søfarende fra frit at
vælge hvilken organisation som skal repræsentere deres interesser. Komitéen
ønsker derfor at gentage sin anmodning om hvilke tiltag der er foretaget
for at ændre lovgivningen så muligheden for kollektive aftaler for
denne gruppe er i overensstemmelse med artikel 4 i konventionen. Endeligt
gentog Komitéen sin anmodning om revision af lovgivningen for indgåelse
af forlig på et område hvor hovedorganisationen modsætter sig aftalen.
CEACR: Individual Observation concerning Right to Organise and Collective
Bargaining Convention, 1949 (No. 98) Denmark (ratification: 1955)
Published: 2006
Konkrete sager:
FN’s Menneskerettighedskomité :
Der har ikke i perioden været behandlet sager mod Danmark for krænkelse
af retten til forenings- og forsamlingsfrihed.
6. Regeringsinitiativer
Der er ikke i perioden iværksat regeringsinitiativer vedrørende retten til
forenings- og forsamlingsfrihed.

7.Andet
Rigsadvokatens redegørelse om muligheden for at søge Pædofilgruppen
og DPA-Gruppe 04 opløst ved dom i henhold til grundlovens § 78.
Det er Rigsadvokatens opfattelse, at det ikke er muligt under en forbudssag
efter grundlovens § 78 at dokumentere, at Pædofilgruppen og DPA-
Gruppe 04 er foreninger, ligesom det ikke kan bevises, at Pædofilgruppen
eller DPA-Gruppe 04 – hvis der var tale om foreninger – har et ulovligt øjemed.
Rigsadvokatens indstilling er derfor, at der ikke kan indledes en sag
efter grundlovens § 78.
Reference: Rigsadvokaten Informerer Nr. 41/2005 tilgængelig på www.rigsadvokaten.dk
131
Retten til forenings- og forsamlingsfrihed

Retten til effektive retsmidler
132
RETTEN TIL EFFEKTIVE RETSMIDLER
Konventionsbestemmelser: EMRK art. 13, ICCPR art. 2, stk. 3.
Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder art. 47.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 13:
Enhver, hvis rettigheder og friheder efter denne konvention er blevet krænket, skal
have adgang til effektive retsmidler herimod for en national myndighed, uanset om
krænkelsen er begået af personer, der handler i embeds medfør.
1. Lovforslag
Titel: Retsplejerådets betænkning om gruppesøgsmål
Baggrund:
Institut for Menneskerettigheder modtog den 20. december 2005 Justitsministeriets
anmodning om evt. bemærkninger til et lovforslag om indførelse
af gruppesøgsmål i ovennævnte betænkning.
Instituttets vurdering:
Instituttet er som udgangspunkt positiv overfor en indførelse af muligheden
for at anlægge gruppesøgsmål.
I medfør af lovforslagets § 254b, stk. 1, nr. 6 er det et krav for at gennemføre
et gruppesøgsmål, at gruppemedlemmerne kan identificeres. Der ses dog
hverken i loven eller bemærkningerne hertil nogen præcisering af, på hvilket
tidspunkt denne identifikation skal finde sted ved gruppesøgsmål efter
frameldingsmodellen.
Instituttet kan tilslutte sig Retsplejerådets betragtning om, at retten vil have
et bedre grundlag for at træffe en materielt rigtig afgørelse og for at udmåle
rimelige sagsomkostninger, når retten inden sagens afgørelse ved hvor
mange og hvem, der vil være omfattet af dommens bindende virkning, jf. betænkningen
s. 235. Dette skal ses i sammenhæng med, at en identifikation
inden sagens afgørelse er bedst overensstemmende med parternes mulighed
for at disponere over sagen samt hensynet til sagsøgtes behov for forudberegnelighed,
som anført af Retsplejerådet i betænkningen s. 238.
Instituttet har ikke i øvrigt nogen bemærkninger af menneskeretlig art.

Reference: Retsplejerådets betænkning om gruppesøgsmåls fremsendt ved Justitsministeriet
d.20. december 2005. Instituttets høringssvar udarbejdet af 13.februar 2006 af Rikke Skaaning
og Eva Ersbøll.
2. Domme fra de danske domstole
Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende retten til effektive
retsmidler.
3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand
J.nr.:2005-4429-630
Civilstyrelsens afslag på fri proces til erstatningssag mod Vejle Kommune.
Som følge af udgifter forbundet med en række, senere af Vejdirektoratet og
Naturklagenævnet ophævede afgørelser, behæftet med sagbehandlingsfejl,
ønskede X fri proces i sit sagsanlæg mod Vejle Kommune. Civilstyrelsen traf
den 21.januar 2005 afgørelse om at give X fri proces til nedlæggelse af
påstand om betaling af dennes udgifter til advokatbistand, men afslog samtidigt
at give fri proces vedr. de øvrige udgifter, da der efter Styrelsens opfattelse
ikke var udsigt til at X ville få medhold i sagen. Ombudsmanden
meddelte den 31.maj 2005 X sin enighed med Civilstyrelsens afgørelse. Den
19.oktober 2005 fik X medhold i sin påstand ved dom i Vejle Ret, hvorpå X
bad Civilstyrelsen genoverveje sagen. Civilstyrelsen fastholdt de 17.november
sin tidligere afgørelse, med henvisning til at X efter deres vurdering fortsat
ikke havde udsigt til at få medhold i at betingelserne for at pålægge modparten
at erstatte udgifterne var opfyldt.
Ombudsmanden afslog at undersøge sagen yderligere da denne ikke mente
at kunne kritisere Civilstyrelsens afgørelse, og erklærede sig enig med Civilstyrelsen
i at afgørelsen var i overensstemmelse med EMRK art.6 og 13
samt EMDs praksis på området.
4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Der har ikke i perioden været behandlet sager mod Danmark ved Domstolen
for krænkelse af retten til effektive retsmidler.
5. Udtalelser og konkrete sager fra komitéerne
Relevante komitéer:
FN’s Menneskerettighedskomité
133
Retten til effektive retsmidler

Retten til effektive retsmidler
134
Udtalelser:
Der har i perioden ikke været en evaluering af Danmark fra komitéen.
Konkrete sager:
Der har ikke i perioden været behandlet sager mod Danmark for krænkelse
af retten til effektive retsmidler.
6. Regeringsinitiativer
Der har ikke i perioden været fremsat regeringsinitiativer vedrørende retten
til effektive retsmidler.
7. Andet
Titel: Udkast til bekendtgørelse om forretningsorden for Klagenævnet for
vidtgående specialundervisning.
Baggrund:
Institut for Menneskerettigheder har den 27. marts 2006 modtaget Undervisningsministeriets
anmodning om evt. bemærkninger til ovennævnte.
Instituttets vurdering:
Instituttet forudsætter, at udpegelsen af medlemmer til Klagenævnet sker i
overensstemmelse med Ligestillingslovens § 8 om ligelig sammensætning af
mænd og kvinder i offentlige udvalg, kommissioner og lignende. Instituttet
mener, det kan overvejes at fremme den etniske ligestilling i Klagenævnet
for vidtgående specialundervisning, idet en stor del af de borgere, der modtager
specialundervisning, har anden etnisk baggrund. Medlemmer med anden
etnisk baggrund i Klagenævnet kan være med til at sikre ligebehandling
af etniske minoriteter. Endelig vil Instituttet anbefale, at der gøres en indsats
for at informere om Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, helst
på flere sprog, således at det sikres, at forældre samt voksne i specialundervisning
har kendskab til deres klagemuligheder.
Reference: Udkast til bekendtgørelse om forretningsorden for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning
fremsendt ved Undervisningsministeriet høringsanmodning af 27.marts
2006. Instituttets høringssvar af 3.maj 2006 udarbejdet af Rikke Skåning.
Titel: Notat om afslag på indfødsret uden nærmere begrundelse og uden
klagemulighed.

Baggrund:
Dette notat er udarbejdet på baggrund af en henvendelse af 26. juli 2005 fra
Jørgen Arbo-Bæhr, MF, Enhedslisten. Genstanden for Instituttets undersøgelse
er spørgsmålet, om der er de fornødne retssikkerhedsgarantier i forbindelse
med afslag på indfødsret, der meddeles på grundlag af PET’s vurdering
af, at ansøgeren kan udgøre en fare for landets sikkerhed.
Menneskeretten:
Udgangspunktet for afgørelser om statsborgerskab er, at det er den enkelte
stat, der selv bestemmer og fastsætter i sin egen lovgivning, hvem der skal
være dens statsborgere. Afslag på statsborgerskab vil derfor normalt ikke
kunne betragtes som indgreb i en persons ret til respekt for sit privatliv. Det
er imidlertid et almindeligt princip inden for både statsborgerretten og menneskeretten,
at afgørelser om statsborgerskab ikke må være vilkårlige.
Beskyttelsen mod vilkårlige indgreb findes i artikel 8, stk. 2, som bestemmer,
at et indgreb kun kan retfærdiggøres, hvis det sker i overensstemmelse med
lovgivningen og er nødvendigt i et demokratisk samfund af en eller flere
nærmere angivne legitime grunde, herunder hensynet til den nationale sikkerhed
og, at der skal være tilstrækkelige processuelle retssikkerhedsgarantier
mod misbrug. EKS’s artikel 11 indeholder en forpligtelse til at begrunde
(delvist) negative afgørelser om statsborgerskab. Det forudsættes dog, at begrundelsen
kan indskrænkes til et minimum i afgørelser, der involverer den
nationale sikkerhed.
Instituttets vurdering:
Sammenfattende er det Instituttets opfattelse, at en imødekommelse af kravene
i EKS’s artikel 11 og EMRK’s artikel 8 forudsætter, at (også) afslag på
indfødsret af hensyn til statens sikkerhed ledsages af en begrundelse, der efter
omstændighederne kan begrænses til en henvisning til indholdet af forvaltningslovens
§ 24, stk. 3, jf. § 15, stk. 1, nr. 1, om hensynet til statens sikkerhed.
Endvidere er det Instituttets opfattelse, at ansøgere, der får et sådant
afslag, efter EMRK’s artikel 13, jf. artikel 8, har krav på at få efterprøvet begrundede
indsigelser (arguable claims) mod sikkerhedsvurderingen;
spørgsmålet om, hvorledes prøvelsesadgangen i overensstemmelse med
kravene i artikel 13 mest hensigtsmæssigt bør tilrettelægges, synes at burde
forelægges de involverede myndigheder.
Reference: Notat om afslag på indfødsret uden nærmere begrundelse og uden klagemulighed
af den 10.oktober 2005 udarbejdet af Eva Ersbøll som svar på henvendelse af henvendelse af
26. juli 2005 fra Jørgen Arbo-Bæhr, MF, Enhedslisten.
135
Retten til effektive retsmidler

Forbud mod diskrimination
136
FORBUD MOD DISKRIMINATION
Konventionsbestemmelser: EMRK art. 14, ICCPR art. 2 og art. 26, ICERD
art. 5 Rådets Direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af
princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse, Rådets
direktiv 2000/78/EF af 27. november 2003 om generelle rammebestemmelser
om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv.
ILO-Konvention Nr. 111 om Afskaffelse af diskrimination, hvad angår
ansættelse og beskæftigelse. Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende
Rettigheder art. 20, art. 21 og art. 25. Tillægsprotokol nr. 12 til
EMRK (Hverken undertegnet eller ratificeret af Danmark). DenEuropæiske
Konvention om Statsborgerskab. Grundlovens § 70. Europarådets Tillægsprotokol
til Konventionen om IT-kriminalitet (Cyber Crime) vedrørende
kriminalisering af racistiske og xenofobiske handlinger begået via computersystemer.
Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv.
Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.
Lov om etnisk ligebehandling.
Lov om ligestilling af mænd og kvinder.
Straffelovens § 266 b.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 14: Nydelsen af de i denne
konvention anerkendte rettigheder og friheder skal sikres uden forskel på grund af
køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller
social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller
ethvert andet forhold.
Grundlovens § 70: Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning
berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage
sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.
Se også kapitlerne under Rettigheder vedrørende særlige grupper, for så vidt
angår kvinder, børn, personer med funktionsnedsættelse, etniske minoriteter,
nationale mindretal, flygtninge og migranter.
1) GENERELT
1. Lovforslag
Titel: Udkast til vejledning om lov om forbud mod forskelsbehandling på
arbejdsmarkedet m.v.

Baggrund:
Forslaget medfører, at unge under 18 år undtages fra forbuddet mod forskelsbehandling
på grund af alder i relation til ansættelse, aflønning og afskedigelse
på områder, hvor overenskomsterne giver adgang til at aflønne
unge under 18 år med en lavere lønsats. Forslaget indebærer, at erhvervslivet
fortsat kan rekruttere og aflønne unge under 18 år i overensstemmelse
med de derom gældende overenskomstregler herom. Forslaget er en udnyttelse
af artikel 6 i EU-direktiv 2000/78/EF om generelle rammebetingelser
om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv.
Instituttets vurdering:
For så vidt angår vejledningens beskrivelse af forskelsbehandlingslovens §
3, stk. 2, vedrørende uddannelsesvirksomhed, skal Instituttet bemærke, at
forbuddet indeholdt i forskelsbehandlingsloven alene finder anvendelse
overfor erhvervsuddannelsesinstitutioner, jf. § 3, stk. 1. Dette er endvidere
alene tilfældet i det omfang, der i forbindelse med erhvervsuddannelsen er
indgået en uddannelsesaftale mellem eleven og en arbejdsgiver. Det vil sige,
at uddannelsesforløb er omfattet af forbudet mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet,
hvis der er en arbejdsgiver involveret, og arbejdsgiveren har
bestemmelsesretten over uddannelsen. Anden erhvervsmæssig uddannelsesvirksomhed,
hvor der ikke er indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver,
falder udenfor arbejdsmarkedslovgivningen og er derved omfattet
af lov om etnisk ligebehandling, jf. lov om etnisk ligebehandling § 2,
stk. 1. De i vejledningen omtalte eksempler med kursusvirksomheders og
universiteters behandling af kursister og elever vil således efter omstændighederne
kunne være omfattet af lov om etnisk ligebehandlings - og ikke forskelsbehandlingslovens
- anvendelsesområde. Dette indebærer endvidere,
at personer ikke er beskyttet mod forskelsbehandling på grund af handicap,
alder, seksuel orientering og til dels religion, når forholdet er omfattet lov om
etnisk ligebehandling, idet loven alene gælder for forskelsbehandling på
grund af race eller etnisk oprindelse.
For så vidt angår definitionen af handicap, fremgår det af udkastet til vejledningen,
at der oftest vil være tale om en situation, hvor en funktionsnedsættelse
afføder et kompensationsbehov.
Det bemærkes, at direktivet ikke lægger op til, at diskriminationsgrunden
“handicap” (“disability” på engelsk) skal fortolkes indskrænkende til udelukkende
at omfatte funktionsnedsættelser, som giver anledning til kompensation.
Det bør efter Instituttets opfattelse præciseres i vejledningen, at også
milde og midlertidige funktionsnedsættelser er omfattet af lovens beskyttelse.
137
Forbud mod diskrimination

Forbud mod diskrimination
138
Det fremgår endvidere af udkastet til vejledning, at man for at være omfattet
af loven skal have en funktionsnedsættelse. Det bemærkes, at diskrimination
på grund af handicap må antages at kunne finde sted, også hvor personen
selv ikke på det pågældende tidspunkt har en funktionsnedsættelse.
For eksempel vil der kunne opstå diskrimination på grund af en tidligere
funktionsnedsættelse, f.eks. en depression, eller på grund af en formodet,
men ikke eksisterende, funktionsnedsættelse.
Reference:
Lov nr. 240 af 27.marts 2006
L 98, skriftlig fremsættelse den 7.december 2005: Tillæg A 2941.
Lovforslag som vedtaget: Tillæg C 379.
Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under
18 år).
Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft den 1. april 2006.
Afstemningsresultat: Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 107 stemmer.
Instituttets høringssvar af 9.dec. 2005 udarbejdet af Eddie O.R. Khawaja og Maria Ventegodt
Liisberg.
Titel:
Ligestillingsafdelingens notat om lovgivning om ligestilling og ikke-forskelsbehandling
samt Beskæftigelsesministeriets notat om lovgivning om
ligestilling og ikke-forskelsbehandling.
Baggrund:
Ved brev af 7. marts 2006 fremsendte Ligestillingsafdelingen sit notat om lovgivning
om ligestilling og ikke-forskelsbehandling til Institut for Menneskerettigheder.
Ved e-mail af 13. marts 2006 fremsendte Beskæftigelsesministeriet
sit notat om lovgivning om ligestilling og ikke-forskelsbehandling til
Institut for Menneskerettigheder. Begge anmodede om Instituttets eventuelle
kommentarer hertil.
Menneskeretten:
Det følger af Danmarks menneskeretlige forpligtelser, at staten er forpligtet
til at afskaffe diskrimination og sikre implementering af ligebehandlingsprincippet
i dansk lov og i praksis. Instituttet har gennemgået notatet og kan
konstatere, at oversigten over EU-reglerne og dansk lovgivning samt kommende
EU regler inden for ligestilling og ikke-forskelsbehandling er fyldestgørende.
Instituttet har dog følgende forslag til ændring af den nuværende
lovgivning med henblik på at sikre en effektiv beskyttelse mod
diskrimination og for at fremme ligebehandling.

Instituttets vurdering:
Generelt forbud mod diskrimination inden og uden for arbejdsmarkedet: For
at sikre effektiv beskyttelse mod diskrimination på grund af alder, handicap,
køn, race og etnicitet, religion og tro, seksuel orientering, politisk anskuelse
samt national eller social oprindelse anbefaler Instituttet, at der tillægges en
horisontal tilgang til det lovgivningsmæssige forbud mod diskrimination.
En horisontal tilgang indbefatter, at der indføres et generelt forbud mod
diskrimination dækkende alle diskriminationsgrunde. Dermed komplementeres
det nugældende forbud mod diskrimination uden for arbejdsmarkedet,
som i dag udelukkende omfatter køn, race og etnisk oprindelse.
Fælles klageadgang: Personer, der vil klage over diskrimination på grund af
alder, handicap, religion, tro, seksuel orientering, politisk anskuelse og national
eller social oprindelse har ikke samme klagemuligheder som personer,
der oplever diskrimination på grund af køn, race eller etnisk oprindelse.
Dette skyldes at der på ikke-diskriminationsområdet i Danmark kun findes
særlige klageorganer på to områder; værende hhv. Ligestillingsnævnet samt
Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling ved Institut for Menneskerettigheder.
Instituttet anbefaler etablering af ét fælles klageorgan, til behandling af klager
over diskrimination af samtlige diskriminationsgrunde, da et horisontalt
klageorgan kan bidrage til at sikre effektiv beskyttelse mod diskrimination
og fremme af ligebehandling, vil styrke beskyttelsen af det enkelte individ
ved bidrage til at skabe en øget bevidsthed om disse problemstillinger samt
bidrage til mere effektiv og mindre omkostningsfuld sagsbehandling.
Notat om lovgivning om ligestilling og ikke-forskelsbehandling fremsendt ved Ligestillingsafdelingens
høringsanmodning af 5.april 2006, samt notat om lovgivning om ligestilling og
ikke-forskelsbehandling fremsendt ved Beskæftigelsesministeriets høringsanmodning af
5.april 2006. Instituttets høringssvar af 5.april 2006 udarbejdet af Mandana Zarrehparvar.
Titel: Ligestillingsafdelingens notat af 24. februar 2006 om lovgivning om
ligestilling og ikke-forskelsbehandling.
Baggrund:
Instituttet har gennemgået notatet og kan konstatere, at oversigten over EUreglerne
og dansk lovgivning samt kommende EU regler inden for ligestilling
og ikke-forskelsbehandling er fyldestgørende. Instituttet har dog følgende
forslag til ændring af den nuværende lovgivning med henblik på at
sikre en effektiv beskyttelse mod diskrimination og for at fremme ligebehandling.
139
Forbud mod diskrimination

Forbud mod diskrimination
140
Menneskeretten:
Generelt forbud mod diskrimination inden og uden for arbejdsmarkedet
Som det fremgår af notatet om lovgivning om ligestilling og ikke-forskelsbehandling,
har vi i Danmark en række love, som forbyder diskrimination på
grund af henholdsvis alder, handicap, køn, race og etnicitet, religion og tro
seksuel orientering og national eller social oprindelse. Den danske lovgivning
giver imidlertid ikke lige beskyttelse på de forskellige diskriminationsområder.
Forbuddet mod diskrimination på grund af alder, handicap, køn, race og
etnicitet, religion og tro samt seksuel orientering og national eller social oprindelse
omfatter efter lovgivningen udelukkende arbejdsmarkedet.
Forbuddet mod diskrimination på grund af køn, race og etnisk oprindelse
gælder både inden og uden for arbejdsmarkedet, idet lov om ligestilling af
mænd og kvinder omfatter al offentlig forvaltning, erhvervsmæssig og almen
virksomhed, mens lov om etnisk ligebehandling omfatter offentlig og privat
virksomhed. Det følger af Danmarks menneskeretlige forpligtelser, at staten
er forpligtet til at afskaffe diskrimination og sikre implementering af ligebehandlingsprincippet
i dansk lov og i praksis. Men som det ser ud i dag, er der
en række områder, hvor den nugældende lovgivning og administrative praksis
kan siges at diskriminere forskellige udsatte grupper i Danmark.
For at sikre effektiv beskyttelse mod diskrimination på grund af alder, handicap,
køn, race og etnicitet, religion og tro, seksuel orientering, politisk
anskuelse samt national eller social oprindelse anbefaler Institut for Menneskerettigheder,
at der tillægges en horisontal tilgang til det lovgivningsmæssige
forbud mod diskrimination, hvilket indbefatter, at der indføres et
generelt forbud mod diskrimination dækkende alle diskriminationsgrunde.
Dermed komplementeres det nugældende forbud mod diskrimination uden
for arbejdsmarkedet, som i dag udelukkende omfatter køn, race og etnisk oprindelse.
Så længe diskrimination på grund af religion, tro, politisk anskuelse,
seksuel orientering, alder, handicap, national eller social oprindelse
udelukkende er forbudt inden for arbejdsmarkedet, vil der i Danmark herske
en hierarkisering af diskriminationsårsagerne, som signalerer, at disse
grunde er mindre væsentlige end diskriminationsfelterne køn, race og etnisk
oprindelse.
Instituttets vurdering:
Det er Instituttets holdning, at der er flere forhold, der taler for at have et fælles
klageorgan med kompetence til at behandle klager over diskrimination
af samtlige grunde. Instituttet mener, at et horisontalt klageorgan kan bidrage
til at sikre effektiv beskyttelse mod diskrimination og fremme af lige-

ehandling. Det vil endvidere styrke beskyttelsen af det enkelte individ, der
føler sig krænket, idet klageorganet kan bidrage til at skabe bedre viden om
diskrimination og til en øget bevidsthed om disse problemstillinger. Herudover
kan et fælles klageorgan bidrage til, at borgeren får sin sag behandlet
hurtigere og mindre omkostningsfuldt end ved domstolene.
Instituttets anbefaling om etablering af et horisontalt klageorgan skal ses i
sammenhæng med anbefalingen om at indføre et generelt forbud mod diskrimination
både inden og uden for arbejdsmarkedet.
Reference: Ligestillingsafdelingens notat af 24. februar 2006 om lovgivning om ligestilling og
ikke-forskelsbehandling fremsendt ved Justitsministeriet af 5.april 2006 samt ved Ministeriet
for Flygtninge, Indvandrere og Integration den 11.april 2006. Instituttets høringssvar af 12.april
2006 udarbejdet af Mandana Zarrehparvar.
2. Domme fra de danske domstole
Højesteret:
Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende forbud mod diskrimination.
Østre og Vestre Landsret:
Læs om dommen M.E. mod Københavns Teknisk Skole ved Østre Landsret
den 27.juni 2006 vedrørende påstand om diskrimination på baggrund af etnicitet
på s. xx.
3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand og Klagekomitéen for Etnisk
Ligebehandling.
Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling:
Læs komitéens udtalelser i underafsnit om Forbud mod diskrimination på
grund af race og etnicitet.
4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Afviste sager:
Loft Christensen mod Danmark nr. 19651/04
Ansøgeren var anklaget for ulovlig skatteundragelse i 1998. I juni 2005 blev
141
Forbud mod diskrimination

Forbud mod diskrimination
142
ansøgeren frifundet ved Byretten, delvis på baggrund af sagsforløbets
længde.
Klagen ved Domstolen, som var indgivet i maj 2004, angik Artikel 6, stk. 1,
idet sagen ikke efter klagers mening var afgjort inden for rimelig tid. Staten
gjorde rede for at klager efterfølgende havde modtaget 25.000 kroner i september
2005 i kompensation for sagsforløbets længde. Ansøgeren besvarede
ikke henvendelse fra Domstolen. Domstolen valgte derfor ikke at foretage
sig yderligere i sagen jf. Artikel 37, stk. 1 i EMRK. Klagen blev derfor
fjernet fra domslisten d. 11. september 2006.
Poulsen mod Danmark nr. 8305/04
Klager havde ved Arbejdsskadestyrelsen fået behandlet en sag om méngraden
ved en arbejdsskade og derefter fået sagen behandlet i domstolssystemet..
Klagen ved Domstolen, som var indgivet i februar 2004, angik Artikel 6,
stk. 1, idet sagen ikke efter klagers mening var afgjort inden for rimelig tid.
Domstolen fandt at Lov om arbejdsskadesikring ikke indeholdt et krav om
at klager skulle have udtømt de administrative klagemuligheder før en afgørelse
fra Arbejdsskadestyrelsen kunne indklages for domstolene. Derfor
begyndte fristen først at løbe fra afgørelsen fra Arbejdsskadestyrelsen (juni
1994). Selvom klager havde mulighed for det, blev sagen ikke bragt direkte
for byretten og perioden påbegyndtes derfor først i 2002. Længden af retssager
må ses i lyset af omstændighederne, inklusiv sagens kompleksitet,
klagers og myndigheders opførsel, samt hvad klager risikerer i tvisten.
Domstolen fandt at sagsforløbet ikke havde udstrakt sig ud over to et halvt
år, hvilket måtte findes at være acceptabelt. Der havde ikke været perioder
med inaktivitet ved domstolene, hvorfor Domstolen d. 4. september fandt
klagen åbenbart ugrundet jf. artikel 35, stk. 3.
Øvlisen mod Danmark nr. 16469/05
Sagen omhandlede blandt andet hvorvidt klager havde modtaget tilstrækkelig
betaling i forbindelse ved sagsbehandling ved domstolene. Domstolen
fastslog at artikel 6 i EMRK ikke garanterer mulighed for appel i civile
sager, og fandt d. 30. august 2006 i øvrigt klagen åbenbart ugrundet jf. artikel
35, stk. 3.

5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne
Relevante komitéer:
FN’s Komité vedrørende afskaffelse af racediskrimination, FN’s Menneskerettighedskomité.
Udtalelser:
FN’s Menneskerettighedskomité:
Der har ikke været en evaluering af Danmark i perioden.
Konkrete sager:
FN’s komité vedrørende afskaffelse af racediskrimination:
M.H.G. mod Danmark nr. 34/2004, se side xx.
FN’s Menneskerettighedskomité:
Der har ikke i perioden været en evaluering af Danmark fra komitéen.
6. Regeringsinitiativer
Der er ikke i perioden fremsat regeringsinitiativer vedrørende forbud mod
diskrimination.
7. Andet
Institut for Menneskerettigheders uddeling af: MIA Prisen 2006
Et tiltag finansieret af EU og iværksat af Institut for Menneskerettigheder
på diskriminationsområdet.
Er projektet: Mangfoldighed i Arbejdslivet (MIA - projektet). Projektet har
til formål at skabe dialog og sætte fokus på mangfoldighed og ligebehandling
på arbejdspladserne og derved følge op på implementeringen af ligebehandlingsdirektiverne,
der skal sikre, at alle behandles lige uanset etnisk
oprindelse, religion, handicap, alder og seksuel orientering. MIA-prisen
blev indstiftet af Institut for Menneskerettigheder i 2003 og uddelt første
gang mars 2004. Integrationsminister Rikke Hvilshøj overrakte i 2006 MIAprisen,
der blev uddelt til IBM Danmark A/S, Århus kommune samt Micro-Matic
A/S.
Læs mere om priskonkurrencen på: http://www.miapris.dk/
143
Forbud mod diskrimination

Forbud mod diskrimination
144
Catinét Research : Integrationsstatus for første halvår 2006
Analysebureauet Catinét Research offentliggør, hvert halve år rapporten Integrationsstatus.
For første halvår 2006 viser rapporten, at ca. 30 pct. af de af
de 1011 adspurgte udlændinge, der indgår i rapportens interviewundersøgelse,
har oplevet diskrimination. Samlet har de seneste tre halvårsrapporter
vist et fald i oplevelsen af oplevet diskrimination svarende til i alt 7
procentpoint siden 2. halvår 2004, hvor andelen, der havde oplevet diskrimination,
udgjorde 37 pct. Rapporten indeholder resultater om udviklingen
inden for 9 integrationsparametre (statsborgerskab, arbejdsmarkedet, uddannelse,
danskkundskaber, medieorientering, oplevet diskrimination, integration,
venskaber, dansk identitet), om Muhammed-tegningerne og om
Kultur- & Medieforbrug. I rapporten indgår en undersøgelse af opbakningen
af samtlige respondenter til forskellige organisationer, herunder Demokratiske
Muslimer (ca. 9 pct.) og Hizb-ut-Tahrir (0,7). Undersøgelsen viser i
forhold til publiceringen af Muhammed-tegningerne at respondenterne
(841) at ca. 81 pct. føler sig meget krænket eller noget krænket. 88 pct. mener
ikke det var i orden at trykke Muhammed-tegningerne og ca. 73 pct. mener
ikke man skal acceptere tegningerne i ytringsfrihedens navn. Ca. 69 pct. mener
at en officiel undskyldning bør gives og ca. 72 pct. mener at forholdet
mellem indvandrere og danskere er blevet påvirket i negativ eller meget negativ
retning. Ca. 44 pct. har fuld eller delvis forståelse for reaktionerne i mellemøsten.
Ca. 36 pct. af respondenterne følte sig som både dansker og muslim
og ca. 2 pct. følte sig som dansker.
Rapporten kan bestilles på: http://www.catinet.dk/list_publications.asp
Institut for Menneskerettigheder: House of Discrimination
Institut for Menneskerettigheder brugte den københavnske kulturnat den
13.november 2006 til at sætte fokus på diskrimination, ved for en enkelt nat
at forvandle sig til House of Discrimination og lægge rammerne for et interaktivt
rollespil hvor de besøgende på egen krop kunne opleve at blive
forskelsbehandlet i rollespilssituationer, hvor de som medlem af en minoritetsgruppe
blev trukket gennem ansættelsessamtaler, første dag på arbejdspladsen
og diskoteksbesøg (hvis de fik lov til at komme ind). De besøgende
havde også mulighed for diskutere og tale om forskelsbehandling med Instituttets
ansatte og en række medvirkende organisationer bl.a. Landsforeningen
for Bøsser og Lesbiske, Klagekomiteen for Etnisk Ligebehandling,
Ældremobiliseringen, Center for Ligebehandling af handicappede og Ligestillingsafdelingen
i Socialministeriet samt DUF. Arrangementet var en succes
og havde i aftenens løb 300 besøgende.

Domme m.v. vedrørende overtrædelse af straffelovens § 266 b
Med henblik på at sikre en ensartet tiltalepraksis er der ved Rigsadvokatmeddelelse
nr. 4/1995 fastsat retningslinier om, at sager, hvori der er rejst sigtelse
for overtrædelse af straffelovens § 266 b, skal forelægges Rigsadvokaten
med en indstilling om tiltalespørgsmålet. Rigsadvokaturen får efter
denne ordning ligeledes indberettet samtlige domme vedrørende bestemmelsen.
Reference: Rigsadvokaten Informerer Nr. 18/2006 tilgængelig på www.rigsadvokaten.dk
2) KØNSLIGESTILLING
1)Lovforslag
Titel: Udkast til lovforslag om ændring af ligelønsloven (Kønsopdelt lønstatistik
og redegørelser om lige løn).
Baggrund:
Forslaget gør det lovpligtigt for virksomheder med over 35 ansatte at udarbejde
en kønsopdelt lønstatistik eller en redegørelse om forhold og vilkår af
betydning for aflønningen af kvinder og mænd. Herudover skal beskæftigelsesministeren
og ligestillingsministeren hvert tredje år fra år 2009 udarbejde
en redegørelse for indsatsen for at opnå ligeløn mellem mænd og kvinder.
Instituttets vurdering:
Instituttet havde ingen bemærkninger af menneskeretlig art til lovforslaget
som det forelå på høringstidspunktet.
Reference:
Lov nr.562 af 9.juni 2006.
L 99, skriftlig fremsættelse den 7.december 2005: Tillæg A 2952.
Lovforslag som vedtaget: Tillæg C 776.
Lov om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder (Kønsopdelt lønstatistik og redegørelser
om lige løn).
Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Afstemningsresultat: Lovforslaget vedtaget med 43 stemmer mod 17, 49 stemte hverken for eller
imod.
Instituttets høringssvar af 1.nov. 2005 udarbejdet af Mandana Zarrehparvar.
Titel: Forslag til lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked
(Barselsudligningsloven).
145
Forbud mod diskrimination

Forbud mod diskrimination
146
Baggrund:
Lovforslaget skal sikre, at den del af arbejdsmarkedet, som ikke er dækket af
private aftaler om barseludligning, vil blive omfattet af en lovbaseret barseludligningsordning.
Instituttets vurdering:
Instituttet havde ingen bemærkninger af menneskeretlig art til lovforslaget
som det forelå på høringstidspunktet.
Reference:
Lov nr.417 af 8.maj 2006.
L 102, skriftlig fremsættelse den 8.december 2005: Tillæg A 3002.
Lovforslag som vedtaget: Tillæg C.
Forslag til lov om barseludligning på det private arbejdsmarked (barseludligningsloven).
Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft den 1. oktober 2006.
Afstemningsresultat: Forslaget vedtaget enstemmigt med 104 stemmer.
Instituttets høringssvar af 14.sep 2005 udarbejdet af Birgitte Kofod Olsen.
Titel: Lovforslag om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd
(Kommunale og regionale udvalg m.v. og ændring af fristen for indsendelse
af ligestillingsredegørelser).
Baggrund:
Formålet med lovforslaget er at fastsætte regler om den kønsmæssige sammensætning
af kommunale og regionale udvalg m.v. svarende til de regler,
der gælder for offentlige udvalg m.v. nedsat af en minister. Reglerne gælder
alene for udvalg med medlemmer, der indstilles af myndigheder og organisationer,
og reglerne gælder ikke for de folkevalgte medlemmer.
Instituttets vurdering:
Instituttet havde ingen bemærkninger af menneskeretlig art til lovforslaget
som det forelå på høringstidspunktet.
Referencer:
Lov nr.452 af 22.maj 2006.
L 161, skriftlig fremsættelse den 22.februar 2006: Tillæg A 5013.
Lovforslag som vedtaget: Tillæg C 591.
Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd. (Kommunale og regionale udvalg
m.v. og ændring af fristen for indsendelse af ligestillingsredegørelser).
Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Afstemningsresultat: Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 106 stemmer.
Instituttets høringssvar af 9.februar 2006 udarbejdet af Rikke Skåning.

2) Domme fra danske domstole
Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende forbud mod diskrimination
på grunds af køn.
3)Udtalelser fra Folketinget Ombudsmand
Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende forbud mod diskrimination
på grund af køn.
4) Domme fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Der er ikke i perioden behandlet sager vedrørende forbud mod diskrimination
på grund af køn med Danmark som sagspart.
5) Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne
Relevante komitéer:
FN’s Menneskerettighedskomité.
Udtalelser:
FN’s Menneskerettighedskomité :
Der har ikke været en evaluering af Danmark i perioden.
Konkrete sager:
FN’s Menneskerettighedskomité :
Der har ikke været en evaluering af Danmark i perioden.
6) Regeringsinitiativer
Der er ikke i perioden fremsat regeringsinitiativer vedrørende forbud mod
diskrimination på grund af køn.
7) Andet
Social Forsknings Instituttet: Rapport ”Mænd, orlov og arbejdspladskultur.
Fire danske virksomheder”2006.
Undersøgelsen er baseret på interview med personaleansvarlige, ledere og
mandlige medarbejdere på fire virksomheder med hver deres ledelsesform,
arbejdsorganisation og medarbejdersammensætning: en forvaltning, et supermarked,
en metalvirksomhed og en konsulentvirksomhed. Undersøgelsen
konkluderer at mænd ikke i særlig høj grad benytter deres ret til forældreorlov,
og at ligestilling på dette område sker ikke gennem lovfæstede
147
Forbud mod diskrimination

Forbud mod diskrimination
148
rettigheder alene men at det er kulturen på de enkelte arbejdspladser der har
stor indflydelse på mænds holdning til at tage orlov. Rapporten kortlægger
på grundlag af en kvalitativ undersøgelse nogle af de forhold, der især kan
tilskynde mænd til at tage orlov.
3) ALDER
1)Lovforslag
Titel: Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling
på arbejdsmarkedet mv. (Undtagelse for unge under 18 år).
Baggrund:
Forslaget medfører, at unge under 18 år undtages fra forbuddet mod forskelsbehandling
på grund af alder i relation til ansættelse, aflønning og afskedigelse
på områder, hvor overenskomsterne giver adgang til at aflønne
unge under 18 år med en lavere lønsats jf. artikel 6 i EU-direktiv 2000/78/EF.
Instituttets vurdering:
Instituttet havde ingen bemærkninger af menneskeretlig art til lovforslaget
som det forelå på høringstidspunktet.
Reference:
Lov nr. 240 af 27.marts 2006.
L 98, skriftlig fremsættelse den 7.december 2005: A 2941.
Lovforlsag som vedtaget: Tillæg C 379.
Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse
for unge under 18 år).
Ikrafttrædedelse: Loven trådte i kraft den 1. april 2006.
Afstemningsresultat: Lovforslaget enstemmigt vedtaget med 107 stemmer.
Instituttets høringssvar af 2.nov. 2005 udarbejdet af Maria Ventegodt Liisberg.
4) ETNICITET OG RACE
1. Lovforslag
Der er ikke i perioden fremsat lovforslag vedrørende diskrimination på
grund af etnicitet og race.
2. Domme fra danske domstole
Højesteret:
Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende forbud mod diskrimination
på baggrund af etnicitet og race.

Østre og Vestre Landsret:
M.E. mod Københavns Teknisk Skole ved Østre Landsret den 27.juni 2006.
Som omtalt i Instituttets Statusrapport 2004 fandt Klagekomitéen for Etnisk
Ligebehandling den 1.september 2004 at en ansat ved Teknisk Skoles villighed
til at efterkomme visse arbejdsgiveres krav om ikke at modtage personer
med anden etnisk baggrund end dansk i praktik var i strid med forbudet
mod direkte forskelsbehandling, jf.lov om etnisk ligebehandling § 3 stk.1.
På grundlag af det oplyste kunne i sagen lagde Komitéen til grund at det ikke
kunne opfattes som dokumenteret, at det havde været en del af skolens generelle
politik at være åben overfor visse arbejdsgiveres krav om ikke at personer
med anden etnisk baggrund i praktik. Komitéen bemærkede at eventuelt
yderligere behandling af klagen måtte foregå ved domstolene
(j.nr.730.4). Sagsøger blev på opfordring af Klagekomitéen bevilliget fri proces.
Den 29.november 2005 afsagde Københavns Byret dom i sagen M.E. mod
Københavns Teknisk Skole. Sagsøgeren gjorde i sagen gældende at have
været udsat for forskelsbehandling på grund af sit etnisk ophav, hvilket sagsøgte
bestred. Retten anså det ikke for bevist at skolens ansatte var indstillede
på at efterkomme ønsker fra arbejdsgivere om ikke at modtage personer
med anden etnisk baggrund end dansk. Retten fandt efter det anførte at
sagsøgeren ikke ved det passerede kan anses for at være blevet udsat for forskelsbehandling
på grund af hans race eller etniske oprindelse, jf.lov om etnisk
ligebehandling §3, stk.1 og 2, hvorved Københavns Teknisk Skole blev
frifundet (B-4028-05).
M.E. ankede følgende dommen ved Østre Landsret der den 27.juni 2006 stadfæstede
Byrettens dom. Som følge af dommen skulle M.E. betale indstævnte
Københavns Teknisk Skole 25.000 kr. til dække af sagsomkostninger.
Østre Landsret 23.februar 2006
En dørmand blev beskyldt for ulovlig nægtelse af adgang for kunder med
anden etnisk baggrund end dansk til et diskotek (Baronen og Baronessen) i
København. Det ikke kunne bevises at adgangsnægtelsen ikke skyldtes kundens
involvering i et optøjr længere nede ad gaden forud for entréen.
Københavns Byret:
149
Forbud mod diskrimination

Forbud mod diskrimination
150
Dom af 23.februar 2006
To dørmænd blev idømt 1000 kr. i bøde for at nægte to personer af anden etnisk
baggrund end dansk adgang til et diskotek (Absalon) i København. Dørmændene
forklarede afvisningen med at for mange udlændinge allerede var
blevet lukket ind.
Dom af 16.marts 2006
En dørmand blev idømt 1000 kr. i bøde for at nægte fire personer af anden
etnisk baggrund end dansk adgang til et diskotek (Krasnapolsky) i København.
Retten afviste dørmandens forklaring om at have afvist hele gruppen,
fordi at én af de to afviste personer tidligere havde voldt problemer.
Dom af 23. marts 2006
To dørmænd blev hver idømt 1000 kr. i bøde for at have nægtet fire personer
af anden etnisk baggrund end dansk adgang til et diskotek (Natcafeen) I
København. Dørmændene udtrykte at de tidligere havde haft problemer
med ”sådanne personer”, og at dette skyldtes deres hudfarve.
Dom af 6.April 2006
Sigtelse af en dørmand og en restaurationsbestyrer for at nægte adgang for
en gruppe af fire til et diskotek (Rosie McGee) i København, med den begrundelse
at det ville være et dårligt signal at lukke for mange indvandrer
ind.
Sagen er blev bedt genåbnet da restaurationsbestyreren blev dømt ved en
fejltagelse.
3. Udtalelser fra Folketinget Ombudsmand og Klagekomitéen for Etnisk
Ligebehandling
Folketinget Ombudsmand:
Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende forbud mod diskrimination
på baggrund af etnicitet og race.
Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling :
Af komitéens årsberetning fra 2005 fremgår, at komitéen fra januar 2005 til
december 2005 har behandlet 93 sager. Heraf tog komitéen 16 sager op på
eget initiativ. Komitéen afgjorde i perioden 57 og udsatte 1 klage og 2 sager.
33 sager var stadig under behandling ved årsskiftet 2005–2006.

I 20 sager har Klagekomitéen ingen krænkelse fundet. I 7 af disse sager har
komitéen imidlertid fremsat en generel henstilling vedrørende lov om etnisk
ligebehandling. I 1 sag har Klagekomitéen fundet, at der er sket overtrædelse
af forbudet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse
samtidig med, at komitéen fremsatte en generel henstilling. Klagekomitéen
har afvist 20 sager. 14 sager blev anset som grundløse. 6 sager faldt udenfor
komitéens kompetence. 24 sager blev frafaldet af klager. Procentvis vedrører
de fleste afgørelser varer og tjeneste ydelser samt social ydelser. Et uddrag af
komitéens behandlede sager kan læses nedenfor:
Afgørelse af 19. september 2006 (j.nr. 780.29)
Klagekomitéen fandt ikke, at en kommune havde overtrådt lov om etnisk ligebehandlings
forbud mod direkte forskelsbehandling ved at have oprettet
særlige dagplejetilbud for arabiske og somaliske børn.
Aalborg Kommunes indførte ”to-kulturelle” dagplejeordninger, som tilbud
til navnlig arabiske og somaliske forældre, med ønske om, at deres børn skal
integreres og lære såvel det danske sprog, som deres modersmål i omgivelser,
der minder om deres eget hjem og i kontakt med både arabiske/somaliske
og danske dagplejere. Placering og pladstilbud i dagsinstitutionen skete
ikke på baggrund af børns eller forældres etniske oprindelse, men var åben
for alle børn i kommunen. På den baggrund, konkluderede Klagekomitéen,
at de to-kulturelle dagplejeordninger, der er oprettet af kommunen, ikke er i
strid med lov om etnisk ligebehandlings forbud mod direkte forskelsbehandling
på grund af etnisk oprindelse, idet det står frit for alle forældre at
skrive deres børn op til en plads i en to-kulturel dagplejeordning, og tilbudet
er tilgængelig for alle børn i kommunen.
Komitéen traf samme dato lignende afgørelser om etniske dagplejetilbud i
Århus kommune (j.nr. 780.28).
Afgørelse af 20. juni 2006 (j.nr. 860.9)
Klagekomitéen fandt, at Aalborg Kommunes praksis ved tildeling af hjemmehjælp,
hvorefter ønsker fra borgere om at skifte til hjemmehjælpere med
en bestemt etnisk oprindelse efter omstændighederne blev imødekommet,
indebar, at kommunen udøvede ulovlig forskelsbehandling i strid med forbudet
mod direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.
På baggrund af en undersøgelse iværksat af Klagekomitéen fandt Klagekomitéen,
at Aalborg Kommunens praksis, hvorefter et ønske fra en borger om
151
Forbud mod diskrimination

Forbud mod diskrimination
152
at skifte til en hjemmehjælper med en bestemt etnisk oprindelse efter omstændighederne
blev imødekommet, indebar, at kommunen udøvede ulovlig
forskelsbehandling i strid med forbudet mod direkte forskelsbehandling
på grund af race eller etnisk oprindelse i lov om forbud mod forskelsbehandling
på grund arbejdsmarkedet m.v.
Klagekomitéen fremsatte i forlængelse heraf en række anbefalinger til Aalborg
Kommune.
På samme dato traf Klagekomitéen lignende afgørelser og fremsatte lignende
anbefalinger vedr. efterkommelse af krav om etnisk hjemmehjælp i
kommunerne Farum (j.nr.860.10), Albertslund(j.nr.860.8), Odense (j.nr.860.7),
Århus(860.6), Frederiksberg(860.5) samt København (j.nr.860.4).
Afgørelse af 19. september 2006 (j.nr. 780.26)
Klagekomitéen fandt, at Århus Kommunes ordning om tvangsspredning af
tosprogede børn ikke var i strid med lov om etnisk ligebehandlings forbud
mod direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.
Da såvel sprogscreeningen som skoleplaceringen skete uden hensyntagen til
elevens etniske oprindelse, samt at hensynet til elevens sproglige udvikling
måtte anses for at forfølge et sagligt formål, og placering af elever på grundlag
af en individuel vurdering, der afdækkede behovet for sproglig udvikling
af danskkundskaber, udgjorde et nødvendigt og hensigtsmæssigt middel
til opnåelse af dette formål fandt Komitéen ikke at ordningen var i strid
med lov om etnisk ligebehandling.
Afgørelse af 19. september 2006 (j.nr. 780.22)
Klagekomitéen fandt, at et flyselskabs prispolitik, der indebar rabat på flybilletter
til kunder af thailandsk etnisk oprindelse, kunder med et familiemæssigt
tilhørsforhold til en person af thailandsk etnisk oprindelse eller kunder,
der var medlem af Thai-Dansk Forening for Jylland og Fyn var i strid
med lov om etnisk ligebehandlings forbud mod direkte forskelsbehandling
på grund af race eller etnisk oprindelse.
Thai Airways oplyste, at selskabet havde ændret sit rabatsystem, således at
alene kunder, der var medlem af Thai-Dansk Forening for Jylland og Fyn,
ville blive tilbudt billetter med rabat. For at blive medlem af foreningen
skulle man have en direkte tilknytning til Thailand, hvormed mentes, at man
enten skulle være f.eks. gift med en person af thailandsk etnisk oprindelse
eller have anden familiemæssig tilknytning til landet. Klagekomitéen fandt,
at sådanne handelsbetingelser indebar direkte forskelsbehandling på grund

af race eller etnisk oprindelse, og at betingelserne således var i strid med lov
om etnisk ligebehandling.
Afgørelse af 19. juni 2006 (j.nr. 740.9)
Klagekomitéen fandt ikke, at en vagts opførsel i forbindelse med en tilbageholdelse
i et stormagasin var sket i strid med lov om etnisk ligebehandlings
forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.
Under en indkøbstur i stormagasinet blev klager ved en fejl tilbageholdt af
en vagt og beskyldt for butikstyveri samt bedt om at forlade bygningen. Under
Klagekomitéens behandling af sagen oplyste stormagasinet, at tilbageholdelsen
ikke var blevet foretaget på baggrund af klagers etniske oprindelse,
men udelukkende på baggrund af mistanke om, at klager havde
begået butikstyveri. Komitéen konkluderede at der ikke var tilvejebragt oplysninger,
der kunne danne grundlag for at antage, at den manglende undskyldning
på stedet havde været udtryk for forskelsbehandling på grund af
race eller etnisk oprindelse.
Afgørelse af 19. september 2006 (j.nr. 740.16)
Klagekomitéen fandt ikke, at en prispolitik, hvorefter en virksomhed, der
udlejede feriehuse, tilbød kunder med bopæl i Danmark feriehuse til en lavere
pris end kunder med bopæl i Tyskland, Holland og England.
Virksomheden oplyste under Klagekomitéens behandling af sagen, at prisforskellen
var begrundet i konkrete forhold på de pågældende markeder,
herunder bl.a. forskelle i gældende forbrugerlovgivning, der betød, at priserne
på leje af feriehuse ikke var identiske. Klagekomitéen konkluderede på
den baggrund, at virksomhedens praksis for udlejning af sommerhuse til
personer med bopæl i bl.a. Tyskland ikke indebar en overtrædelse af lov om
etnisk ligebehandlings forbud mod indirekte forskelsbehandling, idet virksomhedens
prispolitik forfulgte et sagligt formål og var hensigtsmæssig og
nødvendig.
Afgørelse af 5. december 2005 (j.nr. 810.2)
Klagekomitéen fandt det dokumenteret, at en institution havde afvist at
fastansætte en tilkaldevikar efter endt prøvetid, på grund af, at tilkaldevikaren
fastede under Ramadanen. Komitéen fandt, at en afvisning på et
sådant grundlag i den foreliggende sag udgjorde indirekte forskelsbehandling
på grund af race eller etnisk oprindelse, da institutionens afvisning af at
fastansætte klager som tilkaldevikar på grundlag af at denne fastede under
Ramadan, overvejende stillede klager ringere end andre på grund af hendes
153
Forbud mod diskrimination

Forbud mod diskrimination
154
muslimske baggrund og dermed hendes etniske oprindelse. Komitéen fandt
videre, at hensyntagen til børn med spiseproblemer, herunder krav om deltagelse
i måltiderne, udgjorde et sagligt formål. Imidlertid konkluderede komitéen,
at en sådan betingelse for ansættelse efter komitéens opfattelse ikke
var hensigtsmæssig eller nødvendig. Komitéen lagde herved navnlig vægt
på, at problemet efter institutionens egne oplysninger kunne afhjælpes med
”passende hensyntagen” ved planlægning af ”bemanding og fordeling af aktiviteter”.
På den baggrund fandt Klagekomitéen, at institutionen havde udsat
klager for indirekte forskelsbehandling ved at have afvist at fastansætte
klager som tilkaldevikar.
Afgørelse af 5. december 2005 (j.nr. 780.10)
Klagekomitéen fandt, at en kommune havde overtrådt lov om etnisk ligebehandlings
forbud mod indirekte forskelsbehandling ved at have oprettet og
drevet særlige klasser for elever med højt fravær, hvori der alene var placeret
elever med roma baggrund.
Klagekomitéen fandt, at ordningen med anbringelse af elever med stort fravær
i særlige klasser kunne anses for objektivt begrundet i et sagligt formål
om at nedbringe de pågældende elevers fravær og afhjælpe elevernes deraf
følgende lave faglige niveau ved hjælp af særlig undervisning. Komitéen
fandt imidlertid, at anvendelsen af et fraværskriterium som grundlag for placering
i de særlige klasser, hvor den tilbageværende klasse alene havde elever
med roma baggrund, herved havde fået en markant indgribende betydning.
Kommunen havde efter komitéens vurdering herefter ikke fremlagt en
dækkende begrundelse for, at et sådant skridt var hensigtsmæssigt og nødvendigt,
og fandt dermed at ordningen var uhensigtsmæssig og unødvendigt
samt uforholdsmæssigt indgribende middel i forhold til at opnå en nedbringelse
af fraværet.
4. Domme fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende forbud mod diskrimination
på baggrund af etnicitet og race med Danmark som sagspart.
5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne
Relevante komitéer:
Komitéen vedrørende Afskaffelse af Racediskrimination (CERD).
Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI).
FN’s Menneskerettighedskomité.

Udtalelser:
FN’s Menneskerettighedskomité:
Der har ikke i perioden været en evaluering af Danmark i komitéen.
Komitéen vedrørende Afskaffelse af Racediskrimination (CERD):
Komitéens bemærkninger af august 2006.
Komitéen vurderede i august 2006 den af Danmark indgivne periodiske rapport
om opfyldelsen af forpligtelserne i FN’s Konvention om Afskaffelse af
Alle Former for Racediskrimination. Komitéen fandt, udover at påpege en
positiv udvikling på visse områder, lejlighed til at udtrykke bekymring på
følgende områder:
I forhold til inkorporeringsproblematikken fandt Komitéen det uheldigt, at
Danmark ikke ønskede at inkorporere ICERD, når andre konventioner var
inkorporeret i national lovgivning. Komitéen var bekymret over stigningen
i racistisk motiverede forbrydelser og hadefulde ytringer, herunder især fra
politikere. Komitéen noterede sig Rigsadvokatens afvisning af sagen om Muhammed-tegningerne.
Hertil bemærkede Komitéen, at brugen af ytringsfriheden
indebærer forpligtelser og ansvar, herunder især forpligtelsen til ikke
at fremkomme med hadefulde ytringer eller stigmatisere befolkningsgrupper
på basis af deres race, hudfarve, afstamning, nationale eller etniske oprindelse.
Komitéen mindede om tilstedeværelsen af Generel Anbefaling nr.
31 om Bekæmpelsen af Racediskrimination inden for Administrationen af
Retssystemet og henstillede til at minde offentlige anklagere om vigtigheden
af at retsforfølge racistiske handlinger, idet disse underminerede sammenhængskraften
og samfundet set i sin helhed. Komitéen ønskede mere information
om, hvorfor Roma ikke bliver betragtet som en national minoritet,
med de dertil hørende rettigheder. Komitéen var bekymret over, at Flygtningenævnets
afgørelser ikke kan indbringes for domstolene, og at flygtninge,
herunder især flygtningebørn, flyttes rundt mellem asylcentrene og
tilbringer adskillige år i centrene og kun i begrænset omfang har mulighed
for at deltage i aktiviteter i samfundet. Komitéen henstillede til, at Danmark
i højere grad tog hensyn til kvinder, der befandt sig i et voldeligt forhold, men
som af frygt for udvisning ikke turde indblande myndighederne. Komitéen
mindede om tilstedeværelsen af Generel Anbefaling nr. 25 om den Kønsbaserede
Dimension af Racediskrimination. Komitéen gentog sin bekymring
over Danmarks restriktive familiesammenføringslovgivning, herunder især
at 24-års reglen, tilknytningskravet, og 28-års reglen ledte til det forhold at
155
Forbud mod diskrimination

Forbud mod diskrimination
156
personer, der tilhørte etniske minoriteter, blev diskrimineret. Komitéen
påpegede også, at retten til familiesammenføring i forhold til børn er begrænset
til børn under 15 år. Komitéen udtrykte bekymring i forhold til, at det
primært var udlændinge, der blev berørt af starthjælpen, samt at tilbudet om
modersmålsundervisning var blevet begrænset i forhold til børn, der kom
fra lande uden for EU, EØS eller Grønland og Færøerne. Komitéen mindede
om, at forskelsbehandling baseret på nationalitet, national eller etnisk oprindelse
må karakteriseres som diskrimination, såfremt kriteriet for forskelsbehandlingen,
bedømt i lyset af formålet med konventionen, ikke bliver
anvendt i overensstemmelse med et lovligt formål og derudover er
proportionalt. Komitéen udtrykte bekymring over Højesterets opfattelse
(dom af 28. november 2003), at den grønlandske Thule-Stamme ikke kunne
anses for at være et særegent oprindeligt folk, på trods af stammens egen opfattelse.
Komitéen mindede om tilstedeværelsen af Generel Anbefaling nr. 8
og nr. 23 om identifikation med en race eller etnisk gruppe og om oprindelige
folk. Komitéen kommenterede i øvrigt Institut for Menneskerettigheders
Klagekomite for Etnisk Ligebehandling og begrænsningen i mandatet i forhold
til at anbefale fri proces, hvor det på grund af bevisets stilling ikke var
muligt at fastslå, at der var sket diskrimination. Endeligt anbefalede Komitéen,
at Danmarks kulturelle mangfoldighed blev afspejlet i skolernes curriculum
og integrationspolitikken i øvrigt.
Komitéen henstillede til, at den 18. og 19. periodiske rapport blev indleveret
den 8. januar 2009.
Kilde: Concluding observations of the Committee on the Elimination of Racial Discrimination
Denmark:
http://www.humanrights.dk/upload/application/d19d0d1f/2006_cerd_observations.pdf
Der blev indleveret såkaldte supplerende eller alternative rapporter med
supplerende oplysninger fra følgende organisationer:
- Institut for Menneskerettigheder
- Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination
- Advokatkontoret Thomas H. Nelson & Associates indleverede en rapport
angående sagen om Muhammed-tegningerne.
- En supplerende rapport om asylansøgeres forhold indleveret ved Mona
Ljungberg og Bente Rich.
Rapporterne er tilgængelige her: http://www.ohchr.org/english/bodies/cerd/cerds69.htm

Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI):
Tredje rapport om Danmark
I maj 2006 blev ECRI’s landerapport om danske forhold pr. 16. december
2005 offentliggjort, hvor implementering af rettigheder var i fokus, foruden
hvorvidt tidligere henstillinger er blevet fulgt og gennemført. Dokumentationen
kom fra en bred vifte af nationale, såvel som internationale kilder. Nationale
myndigheder får mulighed for at stille ændringsforslag til rapportudkastet,
så eventuelle faktuelle fejl kan blive rettet.
Kommissionen fremhævede det positive i vedtagelsen af en Lov om Etnisk
Ligebehandling og oprettelsen af Klagekomiteen for Etnisk Ligebehandling
med beføjelser til at behandle klager inden for alle områder, herunder beskæftigelse.
Kommission påpegede dog, at der ved ændringer i Lov om dansk indfødsret,
integrationsloven, og udlændingeloven var uforholdsmæssigt store hindringer
i vejen for, at medlemmer af mindretalsgrupper kan opnå dansk
statsborgerskab, blive forenet med deres ægtefælle, opnå familiesammenføring
og få adgang til det sociale sikringssystem på lige fod med resten af
befolkningen. Kommissionen anførte, at debatklimaet i Danmark generelt er
blevet forværret, og at visse politikere og dele af medierne fremmaner et negativt
billede, i særdeleshed af muslimer. Da den gældende lovgivning sjældent
anvendes mod disse ytringer, skabes der en opfattelse af, at det er straffrit,
hvorfor debatklimaet forværres yderligere. Kommissionen efterlyste en
sammenhængende politik til at sikre mindretalsgrupper lige adgang til beskæftigelse,
bolig og uddannelse. Kommission fremhævede i øvrigt, at
mange NGOer har fået beskåret eller fjernet deres offentlige bevillinger, hvilket
har gjort forholdene endnu sværere for mindretalsgrupper. Kommissionen
henstillede til, at Danmark ratificerer Protokol 12 til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention og ændrer Lov om dansk indfødsret, integrationsloven,
og udlændingeloven således, at loven ikke i praksis fører til
diskrimination af mindretalsgrupper. Kommissionen anbefaler, at Institut
for Menneskerettigheders Klagekomite for Etnisk Ligebehandling får udvidet
sine beføjelser og til at bevillige tilstrækkelige midler til dette og andre
organer, der beskæftiger sig med racisme og racediskrimination. Endeligt
henstiller Kommissionen, at politikere og medier bør forholde sig mere ansvarligt
i forhold til den måde, hvorpå mindretalsgrupper i almindelighed
og muslimer i særdeleshed bliver fremstillet. ECRI anbefaler den danske regering
at foretage en grundig revision af dansk lovgivning om ansporing til
157
Forbud mod diskrimination

Forbud mod diskrimination
158
racediskrimination, samt at gennemføre en langsigtet politik for integration
af mindretalsgrupper på arbejdsmarkedet, i uddannelsessektoren og på boligmarkedet.
De følgende anbefalinger er eksempler på de i alt 108 henstillinger der fremgår
af rapporten:
ECRI henstillede, at Danmark ratificerer en række internationale og regionale
konventioner, samt genovervejer sin stillingtagen for så vidt angår indarbejdelsen
i national lovgivning af internationale menneskerettighedskonventioner,
herunder især ICERD. ECRI henstillede til en mere aktiv
gennemførelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race
m.v. ECRI henstillede Danmark til at føre en mere offensiv politik i forbindelse
med retsforfølgning af personer, der fremsætter racistiske udtalelser,
eftersom § 266 b i den danske straffelov som fortolket af Højesteret tilsyneladende
ikke er tilstrækkeligt. ECRI henstillede den danske regering til at
gøre det strafbart at oprette eller lede en gruppe, der fremmer racisme (ECRIs
Generelle Henstilling nr. 7). ECRI henstillede til en mere offensiv gennemførelse
af Lov om Etnisk Ligebehandling. ECRI henstillede til, at dommere,
advokater og anklagere modtager undervisning i alle de nationale og internationale
instrumenter, der omhandler racisme og racediskrimination. ECRI
henstillede til, at der træffes foranstaltninger til at få flere medlemmer af
mindretalsgrupper inden for alle områder i det retlige system. ECRI henstillede
til, at Klagekomiteen for Etnisk Ligebehandling får udvidet beføjelser
og midler, således at den reelt har mulighed for at fungere som et specialorgan,
som defineret i ECRIs Generelle Henstilling nr. 2. Ligeledes opfordres
der til, at kendskabet til komiteens afgørelser og virke udbredes. ECRI henstillede
til, at pensum på alle undervisningstrin omfatter tværfaglig undervisning
i menneskerettigheder i almindelighed og racisme og racediskrimination
i særdeleshed. ECRI henstillede til, at give ligebehandling af alle
modtagere af sociale ydelser, idet den nuværende starthjælp udgør indirekte
diskrimination. ECRI henstillede til, at der indføres en pligt til at oprette integrationsråd.
ECRI henstillede til, at den danske regering genovervejer sin
stilling i forhold til ægtefælle- og familiesammenføring, set særligt i forhold
til forpligtelserne efter EMRK artikel 8. ECRI påpegede flere forskellige områder,
hvor sagsbehandlingen og forholdene for så vidt angår asylansøgere
kunne forbedres, herunder især at asylansøgeres børn gives adgang til skoler,
og at de gives tilstrækkelig omsorg og pleje. ECRI henstillede til flere proaktive
foranstaltninger til gennemførelse af antidiskriminationslovgivningen.
ECRI henstillede til forbedring af integrationen af børn fra etniske
mindretalsgrupper baseret på frivillighed med inddragelse af forældrene,
samt bekæmpelse af etnisk adskillelse i skolerne. Der henstilledes til for-

skellige tiltag i skolesystemet inklusiv adgang til modersmålsundervisning
på ikke-diskriminerende grundlag, samt at integration af børn ikke reelt udgør
tvungen assimilation. ECRI henstillede til forskellige tiltag på boligområdet.
ECRI henstillede til, at den danske regering forbyder Holocaust-benægtelse
og revisionisme, som anført i ECRI Generelle Henstilling nr. 9, samt
at anti-semitiske udtalelser registreres og straffes. ECRI konstaterede med
stor bekymring, at situationen vedrørende muslimer er blevet forværret siden
den sidste rapport. I forhold til sagen om Muhammed-tegningerne er
det ECRIs opfattelse, at målet om at skabe en demokratisk debat om ytringsfriheden
må kunne opfyldes uden at ty til provokerende handlinger,
som uundgåeligt vil afføde en følelsesmæssig reaktion (se ECRIs Generelle
Henstilling nr. 5, om bekæmpelse af intolerance og diskrimination over for
muslimer). ECRI opfordrede til at udsende et tydeligt signal om, at opfordring
til had mod muslimer ikke tolereres ved at stramme § 266 b i straffeloven,
og opfordrede derudover den danske regering til at forsætte sine møder
med medlemmer af det muslimske samfund for at forbedre forholdene
på forskellige områder. Det anbefales, at romaer får status som national minoritet,
samt at bekæmpe alle former for adskillelse af roma-børn. ECRI henstillede
til, at der oprettes et system til indsamling af etniske data med henblik
på at afhjælpe racediskrimination. Endeligt henstillede ECRI den danske
regering og journalister til at give en mere afbalanceret fremstilling af problemer
vedrørende mindretalsgrupper og deres rolle i det danske samfund.
Til ECRIs rapport er der vedlagt et bilag, idet de synspunkter den danske regering
er fremkommet med, ifølge den danske regering, kun i begrænset omfang
er indarbejdet i rapporten.
Rapporten er tilgængelig her:
http://www.coe.int/t/e/human_rights/ecri/1-ecri/2-country-by-country_approach/denmark/Denmark%20third%20report%20-%20cri06-18%20danish.pdf
Opfølgning på offentliggørelsen af rapporten
Regeringens notat til ECRI rapporten 2006 omhandlede de fejl og unøjagtigheder,
samt politiserende og/eller udokumenterede påstande eller anbefalinger,
som efter regeringens opfattelse fremgik af rapporten.
Eksempler fra notatet:
ECRI opfordrer den danske regering til at genoverveje udlændingelovens
bestemmelser om familiesammenføring i lyset af EMRK artikel 8 og opfordrer
på det kraftigste Danmark til at tage højde for anbefalinger fra internationale
fora. Regeringen er af den klare opfattelse, at den danske udlændingelovs
bestemmelser om familiesammenføring lever op til Danmarks
159
Forbud mod diskrimination

Forbud mod diskrimination
160
internationale forpligtelser i medfør af EMRK artikel 8. Regeringen påpeger
endvidere, at man allerede har foretaget relevante ændringer af udlændingeloven
som følge af kritikken indeholdt i Europarådets menneskerettighedskommissærs
rapport af 8. juli 2004.
ECRI udtrykker bekymring over, om 28-års-reglen svarer til indirekte diskrimination
mellem personer, der har opnået dansk statsborgerskab ved
fødslen, og personer, der har opnået dansk statsborgerskab på et senere tidspunkt.
Regeringen henviser til, at personer, der er født og opvokset i Danmark,
normalt vil blive undtaget fra tilknytningskravet, hvis de er kommet
til Danmark som små børn.
ECRI opfordrer den danske regering til at behandle alle, der modtager sociale
ydelser, ens, idet den nuværende startydelse svarer til indirekte diskrimination
af nyligt ankomne flygtninge og immigranter i modstrid med internationale
retsnormer. Denne opfordring er efter den danske regerings
opfattelse uberettiget, idet reglerne om start- og introduktionsydelsen ikke
svarer til indirekte diskrimination af nyligt ankomne flygtninge og indvandrere.
Det har været afgørende for regeringen, at reglerne er i overensstemmelse
med internationale forpligtelser. Det bemærkes, at det er et normalt
princip i de fleste lande, at offentlige ydelser varierer og kan være afhængige
af, hvor mange år den pågældende har været aktiv på arbejdsmarkedet.
Notatet er tilgængeligt på Integrationsministeriets hjemmeside:
http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/9BAB9EDE-2BB5-4ECA-91EB-
F0B1A86AB8C8/0/notat.pdf
Statsministerens holdning:
Efter statsministerens opfattelse var det klart, at kvaliteten på ingen måde
var tilfredsstillende. Ved første læsning af rapporten var statsministeren blevet
forbløffet, men efter at have haft lejlighed til at se nærmere på rapporten,
var statsministeren forarget. Rapporten var fuld af fejl, unøjagtigheder og
udokumenterede påstande. Regeringens bemærkninger i bilaget tydeliggjorde
disse mangler. Det så regeringen på med stor alvor, for det svækkede
ECRI’s troværdighed.
Statsministeren besvarelse fredag den 23. juni 2006 samrådsspørgsmål under et samråd i Udvalget
for Udlændinge- og Integrationspolitik.
http://www.folketinget.dk/samling/20051/almdel/UUI/spm/144/svar/endeligt/20060630/293158.PDF

Professor, dr. jur. Eva Smith, Formand for ECRI
Eva Smith, der ikke selv havde deltaget i udarbejdelsen af rapporten støttede
som formand for ECRI rapportens overordnede konklusioner og svarede følgende
i et brev til regeringen, hvor der blev taget stilling til de af regeringen
rejste kritikpunkter.
Uddrag af Eva Smiths svar til regeringen:
“Jeg må sige, at jeg er utroligt ked af, at vi – i stedet for at tale om indholdet
– skal igennem en ørkesløs debat om udtryk og vendinger, hvoraf nogle ganske
få er udtryk for egentlige fejl på – for hovedbudskabet – underordnede
områder.”
ECRI skal indledningsvis gøre opmærksom på, at rapporten ikke er et egentligt
videnskabeligt arbejde. Som baggrund for det ligger et stort antal rapporter,
lovforarbejder osv. om Danmark fra såvel officielle som uofficielle kilder.
På denne baggrund har 2 medlemmer af ECRI besøgt Danmark i en uge
og i løbet heraf talt med dels en række ministerier og andre offentlige repræsentanter,
dels uafhængige institutioner, som Institut for Menneskerettigheder
og Diskriminationscenteret, samt repræsentanter for minoritetsgrupper.
Herefter er rapporten udarbejdet af de to rapportører, som ikke er
danske. Den danske regering har inden offentliggørelsen haft lejlighed til at
rette faktuelle fejl. Desuden har man haft lejlighed til at tilføje sine bemærkninger
i et appendiks til rapporten.
ECRI har imidlertid ikke kapacitet til at foretage egentlige undersøgelser af,
hvor udbredt diskrimination er. På visse områder har landene udarbejdet
statistikker, for Danmarks vedkommende f.eks. på beskæftigelsesområdet
og uddannelsesområdet, men på andre områder kan ECRI kun henlede landenes
opmærksomhed på, hvor der efter ECRI’s oplysninger kunne være
problemer. Man kan sige, at ECRI på nogle områder blot videregiver en mistanke,
hvilket fremgår af rapportens ordlyd. Derefter må landet selv undersøge,
om dette virkeligt er tilfældet. Ønsker man ikke ECRI’s råd, kan ECRI
naturligvis ikke påtvinge dem.
Eksempler på svar på regeringens kritik:
“Det er et faktum, at et af regeringen nedsat udvalg i 2001 anbefalede, at en
række internationale menneskerettighedskonventioner blev inkorporeret i
dansk ret. Det er også et faktum, at kun Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
blev inkorporeret. Det er endvidere et faktum, at efter inkorporeringen
er der sket et voldsomt løft i interessen for anvendelsen af Den
161
Forbud mod diskrimination

Forbud mod diskrimination
162
europæiske Menneskerettighedskonvention, der står i kontrast til anvendelsen
af de øvrige konventioner. Det er korrekt, at de øvrige konventioner også
anvendes, og regeringen har fundet en række eksempler. Om det er “sjældent”
er en smagssag. Det er imidlertid et faktum, at det forekommer langt
sjældnere end henvisninger til Den Europæiske Menneskeretskonvention.
Endvidere deles ECRI`s vurdering af en række danske jurister.”
“Det forekommer mig svært at benægte, at 28-årsreglen er udtryk for indirekte
diskrimination til fordel for etniske danskere. Hvis jeg ikke tager meget
fejl, udarbejdede integrationsministeriet et notat ved reglens indførelse, der
belyste, at denne regel stort set kun ville få betydning for etniske danskere.
Men det er da glædeligt, at reglen i praksis administreres noget mindre restriktivt
end ordlyden. Rettigheder i henhold til en “normal” administrativ
praksis er imidlertid ikke det samme som rettigheder efter loven.”
ECRI skal atter bemærke, at dets anbefalinger ikke nødvendigvis hviler på
internationale konventioner. En lovgivning kan være i overensstemmelse
med internationale konventioner, men alligevel give konkret mulighed for indirekte
diskrimination.
“ECRI konstaterer, at asylansøgeres børn får undervisning på centrene og anbefaler,
at de får adgang til almindelige folkeskoler, så de ikke isoleres totalt.
Regeringen mener, at dette ikke er korrekt, idet “centeret kan indgå en aftale
med en lokal skole”. Igen: Det var da en god oplysning. Men må man have
lov at spørge: Hvor mange eksempler er der på det? Er hovedreglen ikke, at
de undervises på asylcentrene?
Mange af kritikpunkterne var således ikke, efter Eva Smiths opfattelse, et
spørgsmål om faktuelle fejl, men derimod et spørgsmål om forskellige opfattelser
af fakta.
Brev fra Eva Smith til regeringen
http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/generel/ecri.htm
Integrationsministerens holdning:
“Jeg kan godt afsløre over for udvalget, at jeg, første gang jeg læste ECRI’s
tredje rapport om Danmark, blev meget vred og oprørt.” […] “Regeringens
politik er klar, sammenhængende og langsigtet. Politikken har blandt andet
til formål at bringe 25.000 flere i arbejde inden 2010 og sikre, at unge med etnisk
minoritetsbaggrund kommer i uddannelse i samme omfang som danske
unge. Det er svært at se, hvordan ECRI kan påstå, at vi ikke har nogen
klar politik på dette område.” […]

”For overskuelighedens skyld er der udarbejdet en udbygget oversigt, hvor
Eva Smiths bemærkninger til de enkelte punkter er indarbejdet sammen med
en kommentar fra ministeriets side.”
Denne oversigt er oversendt til udvalget sammen med mit brev af 29. maj
2006 til Eva Smith, hvoraf det blandt andet fremgik at:
[for så vidt angår 28-års reglen, som kritiseres i Eva Smiths brev]
“Der er ikke tale om en administrativ praksis. Det fremgår udtrykkeligt af
bemærkningerne til lov nr. 1204 af 27. december 2003, jf. L 6 af 8. oktober 2003
side 10, at herboende personer, der ikke har haft dansk indfødsret i 28 år, er
sidestillet med personer, der har haft dansk indfødsret i 28 år, i relation til fritagelse
for tilknytningskravet, når de pågældende er født og opvokset her i
landet eller er kommet hertil som mindre børn og har haft deres opvækst her
i landet, og som har opholdt sig lovligt her i landet i 28 år. Lov nr. 1204 af 27.
december 2003 trådte i kraft den 1. januar 2004. Det er vigtigt at have for øje,
at 28-års-reglen er en undtagelse til tilknytningskravet. Man skal således
have haft dansk indfødsret i 28 år eller som udgangspunkt ophold i Danmark
i 28 år, jf. ovenfor, for at der kan dispenseres fra tilknytningskravet. En 28årig
person, der først har opnået indfødsret ved naturalisation for eksempel
som 19-årig, opfylder ikke dette tidsmæssige krav, der skal til for at opnå
dispensation fra tilknytningskravet.”
[for så vidt angår undervisningsmulighederne for asylansøgeres børn, som
kritiseres i Eva Smiths brev]
“Dette er ikke korrekt, idet centeret kan indgå en aftale med en lokal skole
om undervisning, hvis det er relevant for det pågældende barn. Ellers modtager
barnet undervisning svarende til folkeskoleniveau i centeret.
ECRI var bekendt med regeringens oplysning om, at centeret kan indgå en
aftale med en lokal skole om undervisning, hvis det er relevant for det pågældende
barn, uden at dette er reflekteret i den endelige rapport. Det afgørende
er, om det vurderes relevant for det pågældende barn.”
[for så vidt angår de generelle forhold på asylcentrene]
[…]”Samtidig er det en fejl, når ECRI i anbefaling 59 blander situationen for
asylansøgere sammen med situationen for afviste asylansøgere. […] Den
igangværende debat vedrører i øvrigt primært afviste asylansøgere, der ikke
ønsker at udrejse frivilligt. De nye tiltag på området (37 mio. kr.) vedrører
børn og er alene iværksat, fordi mange nu har været i Danmark i mere end
tre år.”
163
Forbud mod diskrimination

Forbud mod diskrimination
164
[for så vidt angår manglende ressourcer til NGO’er og særlige organer]
“Der henvises til flere organisationer, der varetager minoriteters rettigheder,
og som inddrages i den lovgivende proces gennem høringer. Der henvises
desuden til, at midlerne til integration, og dermed også til bekæmpelse af
diskrimination, generelt er øget, ligesom der er en række fonde, der kan understøtte
aktiviteter fra private og NGO’er. Det samlede beløb for sådanne
fonde i integrationsministeriet var 230 mio. kr. i 2005. Regeringen tager på
den baggrund afstand fra ECRI’s anbefaling. ”
[for så vidt angår den omstændighed, at Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling
alene behandler klager over diskrimination af racistiske eller etniske
grunde og ikke dækker religiøs diskrimination]
[…] “Instituttet for menneskerettigheder overvåger regeringen, for så vidt
angår overholdelse af menneskerettighederne, herunder religionsfriheden,
som er beskyttet af både den danske grundlov og flere menneskerettighedskonventioner,
som Danmark har tiltrådt – blandt andet FN’s konvention om
civile og politiske rettigheder og den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
En person, der mener sig forskelsbehandlet på grund af religion kan
anlægge sag ved de almindelige domstole.”
[for så vidt angår undtagelser fra de ellers restriktive familiesammenføringsregler
for studerende og kvalificerede arbejdstagere]
“Regeringen mener, at det må være legitimt at kræve, at en familiesammenføring
betinges af en stabil indkomst i det omfang, hvor internationale forpligtelser
respekteres. Regeringen henviser desuden til, at der meddeles flere
opholdstilladelser til udlændinge i Danmark i dag end i 2001, og at der er et
generelt fald i antallet af asylansøgere i EU. […]Det er glædeligt, at ECRI er
enig i, at forsørgelseskravet er legitimt (i betydningen lovligt).”
Danmark afviser påstandene om, at regeringen ikke har taget skridt til at bekæmpe
fordomme under henvisning til regeringens handlingsplan fra november
2003 til fremme af ligebehandling og mangfoldighed og til bekæmpelse
af racisme. Der er desuden afsat særlige midler i 2006-2009 på 32 mio.
kr. til at styrke mangfoldighed på arbejdspladserne.”
Besvarelse af samrådsspørgsmål i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 23. juni
2006http://www.folketinget.dk/samling/20051/almdel/UUI/spm/144/svar/endeligt/20060629/292797.PDF
Samt brev til Eva Smith, journal nummer 2006/4059-400 af 29. maj 2006 og Udvalget for Udlændinge-
og Integrationspolitik alm. del – Svar på Spørgsmål 132, Kommentarer til ECRI’s bemærkninger
til regeringens oversigt over fejl og unøjagtigheder i ECRI’s tredje landerapport
om Danmark, Notat af 22. maj 2006, tilgængeligt på Folketingets hjemmeside:
http://www.folketinget.dk

Afgjorte sager:
FN’s komité vedrørende afskaffelse af racediskrimination:
M.H.G. mod Danmark nr. 34/2004, afgjort d.15.marts 2006
Artikel 2 § 1, samt artiklerne 4 og 6 blev af komiteen vurderet at være krænket.
Sagens omstændigheder: Klager var dansk statsborger af somalisk oprindelse
født i 1957. Klager hævdede at Pia Kjærsgårds (K) udtalelser i kronikken i en
dansk avis d. 2. jan. 2003, indeholdt en direkte sammenligning mellem personer
af somalisk oprindelse og pædofile og voldtægtsforbrydere. Klager
rapporterede, repræsenteret af Dokumentations- og Rådgivningscenteret
om Racediskrimination (DRC) derfor 28. jan. 2003 episoden til Københavns
politi, hævdende et brud på Straffelovens § 266 (b). Den 26. september 2003
meddelte Københavns Politi at sagen ikke ville blive efterforsket, da de ikke
vurderede at der fandtes et rimeligt grundlag for retsforfølgelse. Den 6 .oktober2003
appelerede DRC, på klagers vegne, beslutningen til statsadvokaten,
som den 18. november 2004 meddelte, at de ikke mente at K kunne retsforfølges
ifølge Staffelovens § 266 (b) på grundlag af hendes offentlige
udtalelser.
Komitéens vurdering: Jf. Konventionens artikler 2 §1, 4 samt 6 er deltagerstaterne
forpligtede til at træffe øjeblikkelige og positive foranstaltninger der tager
sigte på at bekæmpe enhver tilskyndelse til eller udøvelse af racediskrimination,
for at sikre enhver en effektiv beskyttelse. I kraft af at Statsparten
ikke havde indvilliget i at gennemføre en effektiv undersøgelse for at afgøre
om racediskrimination havde fundet sted, konkluderede Komitéen at artikel
2 §1 (d) og artikel 4 var blevet krænket. Manglen på en effektiv undersøgelse
af klagerens klage under Straffelovens § 266 (b) blev vurderet at være en
krænkelse til af hans rettigheder under Konventionens artikel 6, der tilskynder
effektiv beskyttelse og midler mod rapporteret racediskrimination.
Som følge heraf, anbefaler Komitéen at Danmark kompenserer klager for
den moralske skade som krænkelserne har påført denne. Komitéen anbefaler
ligeledes at Danmark sikrer, at den eksisterende lovgivning anvendes effektivt
så lignende krænkelser ikke finder sted i fremtiden.
Den danske regering har endnu ikke taget endelig stilling til hvorvidt
M.H.G., udover den tilkendte godtgørelse for retshjælp, også skal tilkendes
godtgørelse for tort.
165
Forbud mod diskrimination

Forbud mod diskrimination
166
6. Regeringsinitiativer
Der er ikke i perioden fremsat regeringsinitiativer vedrørende forbud mod
diskrimination på grund af etnicitet eller race.
7. Andet
ECRI’s Rundbordsmøde i København
ECRI afholdt den 10. oktober 2006 et møde i København, der havde til formål
at diskutere ECRIs rapport om Danmark, racisme og fremmedfrygt i den
politiske og offentlige debat, de lovgivningsmæssige og institutionelle rammer
for bekæmpelsen af racisme og racediskrimination og immigration og
integration i Danmark – praksis og politik. Integrationsminister Rikke Hvilshøj,
embedsmænd, NGOer og Institut for Menneskerettigeheder deltog i
diskussionen.
Titel: Spørgsmål nr. S 4309 stillet af folketingsmedlem Morten Messerschmidt
(DF) til integrationsministeren den 27. april 2006.
Spørgsmål:
“Vil Ministeren oplyse, hvilke metodiske definitioner på racisme og fremmedhad
Institut for Menneskerettigheder anvender i sin forskning?”
Svar fra Institut for Menneskerettigheder:
Institut for Menneskerettigheder (IMR) er etableret ved Lov om etablering af
Dansk Center for International Studier og Menneskerettigheder af 6. juni
2002. Instituttet er etableret som national menneskerettighedsinstitution i
henhold til FN’s Paris Principper af 1993 med det formål at beskytte og
fremme menneskerettighederne. Herudover har instituttet mandat som nationalt
specialiseret organ til fremme at etnisk ligebehandling i henhold til
EU direktivet om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset
race eller etnisk oprindelse.
Det er Instituttets formål at styrke forsknings-, udrednings- og informationsvirksomheden
i Danmark om menneskerettigheder, på såvel nationalt som
internationalt plan. Instituttets arbejde tager sit udgangspunkt i de af det internationale
samfund til enhver tid anerkendte menneskerettigheder, samt
de i grundloven indeholdte frihedsrettigheder. Instituttet kan endvidere behandle
klager over overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling på
grund af race eller etnisk oprindelse samt indlede uafhængige undersøgelser
af forskelsbehandling, offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger

om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling. Instituttet er dermed mere
end en forskningsinstitution.
Den definition på racisme, som danner grundlag for IMR’s arbejde med racisme
og fremmedhad, tager sit udgangspunkt først og fremmest i lighedsprincippet
i menneskeretten, der bl.a. udtrykkes gennem et forbud mod diskrimination.
Lighedsprincippet indebærer, at intet menneske må udsættes
for direkte eller indirekte diskrimination, og at alle mennesker er ligestillet i
forhold til adgang til og mulighed for uddannelse, arbejde, politisk indflydelse,
adgang til sociale sikringer, sundhed, bolig mv. Ligheds/ligebehandlingsprincippet
anses for at være af central betydning for den menneskeretlige
beskyttelse af borgerne og er understreget med vedtagelsen af en række
retligt bindende konventioner, herunder specifikt FN’s konvention om afskaffelse
af alle former for racediskrimination (CERD).
Konventionens artikel 1.1 definerer racediskrimination således: “I denne
konvention betyder udtrykket ’racediskrimination’ enhver forskel, udelukkelse,
begrænsning eller fortrinsstilling på grundlag af race, hudfarve, afstamning
eller national eller etnisk oprindelse, hvis formål eller virkning er
at ophæve eller svække den ligelige anerkendelse, nydelse eller udøvelse af
menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på det politiske,
økonomiske, sociale, kulturelle eller hvilket som helst andet område af samfundslivet.”
Racebegrebet i CERD anvendes som en social konstruktion og ikke en biologisk
betydning. Ifølge Pia Justesen, i bogen Racisme og diskrimination – Danmark
og menneskerettighederne: “en race i nutidens samfund betegnes
som en gruppe mennesker der er socialt afgrænset på grund af antagne eller
reelle fysiske markører som hudfarve, hår, ansigtsform, statur og lignende.
Med den forståelse sker kategoriseringen af en befolkningsmæssig undergruppe
som resultat af en økonomisk og historisk udvikling og ikke som resultat
af evolutionen.” Begrebet racisme er udtryk for en racistisk og fremmedfjendtligt
holdning eller ideologi, som ikke nødvendigvis fører til
racediskrimination, idet racediskrimination er udtryk for en handling eller
praksis, hvis formål eller virkning er at forskelsbehandle personer, som fysiologisk
(hudfarve mm) og/eller etnisk adskiller sig fra det, der betragtes som
“normen”.
Det er samlet set denne forståelse af begrebet racisme, som er grundlaget for
Instituttets arbejde på området.
167
Forbud mod diskrimination

Forbud mod diskrimination
168
Reference: Spørgsmål nr. S 4309 stillet af folketingsmedlem Morten Messerschmidt (DF) til integrationsministeren
den 27. april 2006 fremsendt ved Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere
og Integration høringsanmodning. Instituttets høringssvar af 11.maj 2006 udarbejdet af Christoffer
Badse og Mandana Zarrehparvar.
Kampagnen: ”Giv racisme det røde kort” om integration og positiv mangfoldighed.
Foreningen MIXeurope og den danske Spillerforeningen har sammen iværksat
kampagnen ”Giv racismen det røde kort”. Projektet består i at alle fodboldkampe
i medvirkende klubber vil blive fløjtet i gang med en markering
af at racisme og diskrimination ikke hører hjemme i fodbolden eller samfundet
generelt. På tilskuerrækkerne vil fans støtte spillerne med flyers der
ligeledes bakker op om kampagnen mod racisme.
Kampagnen er for integration og for positiv mangfoldighed.
PET: Opgørelse af kriminelle forhold med mulig racistisk eller religiøs baggrund.
Politiets Efterretningstjeneste offentliggjorde den 27.oktober 2006 den årlige
”Opgørelse over indberetninger af kriminelle forhold med mulig racistisk eller
religiøs baggrund for perioden 1.januar 2006 – 30.september 2006”. Af opgørelsen
fremgår det at der i perioden registreredes 67 indberetninger af kriminelle
forhold med racistisk eller religiøs baggrund. I opgørelsen fra 2005
fremgik det at der i perioden 1.oktober 2005- 1.januar 2006 var foretaget 17
sådanne indberetninger, således at der i perioden oktober 2005 til oktober
2006 i alt var indberettet 84 tilfælde af kriminelle forhold med mulig racistisk
eller religiøs baggrund.
Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination ”Undersøgelse
af diskrimination i strafferetsplejen” juni 2006.
På baggrund af DRCs retshjælpsvirksomhed, der tilbyder råd og vejledning
til ofre for diskrimination på grund af race og etnisk oprindelse, iværksatte
centeret en undersøgelse af dette problems omfang i den danske strafferetspleje
som blev publiceret i juni 2006. Undersøgelsen konstaterer at etniske
minoriteter er overrepræsenterede i retssystemet i forhold til etniske danskere
idet personer med anden etnisk baggrund end dansk i højere grad sigtes
og anholdes. På baggrund af en analyse af dette forhold fremsætter undersøgelsen
anbefalinger til det danske retsvæsen.

5) SEKSUEL ORIENTERING
Lovforslag og beslutningsforslag
Titel: Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse
med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (Omfanget af behandling
på de regionale sygehuse, vurdering af forældreuegnethed, lempelse
af ægdonationsreglerne og forlængelse af opbevaringstiden for nedfrosne
æg).
Baggrund:
Forslaget indeholder en bestemmelse om, at der skal fastsættes kriterier for afgrænsning
af forældreuegnethed. I dag tilbydes behandling med kunstig befrugtning
ved en læges medvirken til heteroseksuelle par. Enlige kvinder og
lesbiske par kan ikke behandles af en læge med henblik på at opnå en graviditet
ved kunstig befrugtning. Under forslagets behandling har S, RV, SF og EL
stillet ændringsforslag om, at enlige og lesbiske kvinder får samme adgang til
kunstig befrugtning som kvinder i heteroseksuelle forhold. Dette ændringsforslag
er vedtaget af Folketinget, hvorefter der nu er ligestilling af kvinders
adgang til kunstig befrugtning uanset civil stand og seksuel orientering.
Referencer:
Lov nr. 535 af 8. juni 2006
L 151, skriftlig fremsættelse den 26.januar 2006: Tillæg A 4607
Lovforslag som vedtaget: Tillæg C 791.
Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling,
diagnostik og forskning m.v.
Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Afstemningsresultat: Lovforslaget vedtoges med 86 stemmer (9 medlemmer af V, S, RV, SF og
EL) mod 61 (V, DF og KF); 21 (14 medlemmer af V, 7 medlemmer af KF) stemte hverken for eller
imod.
B 11 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling af forældrepar
af samme køn.
Fremsat den 24. oktober 2006 af Simon Emil Ammitzbøll (RV) og Lone Dybkjær
(RV)
Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling af forældrepar af samme køn.
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte de nødvendige lovforslag og
foretage andre fornødne administrative ændringer, der sikrer lesbiske par,
der har modtaget kunstig befrugtning på en klinik, adgang til børnelovens
anerkendelsesprocedurer.
Forslaget var ved redaktionens afslutning ikke færdigbehandlet.
169
Forbud mod diskrimination

Forbud mod diskrimination
170
B 60: Beslutningsforslag fremsat den 23.februar 2006 af Simon Emil Ammitzbøll
(RV), Lissa Mathiasen (S), Kamal Qureshi (SF) og Majbrit Berlau (EL).
Beslutningsforslaget var en uændret genfremsættelse af beslutningsforslaget
B 161 (2003-04). Forslaget opfordrede regeringen til at fremsætte lovforslag,
som gav registrerede partnere adgang til stedbarnsadoption fra barnets fødsel.
Forslagsstillerne ønskede med dette beslutningsforslag at fjerne forskelsbehandlingen
af homoseksuelle par og heteroseksuelle par i forbindelse
med stedbarnsadoption.
Forslagsstillerne ønskede at tage forslaget tilbage og forslaget er bortfaldet.
B 61: Beslutningsforslag fremsat af Simon Emil Ammitzbøll (RV), Lissa
Mathiasen (S), Kamal Qureshi (SF) og Majbrit Berlau.
Beslutningsforslaget var en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag
B 155 (2003-04). Forslaget opfordrede regeringen til at fremsætte lovforslag,
som gav registrerede partnere adgang til at adoptere danske og udenlandske
børn. Det blev foreslået, at adoptionen skulle foregå efter samme procedurer
og godkendelseskrav, som gjaldt for ægtefæller og enlige, og at der ved
adoption af udenlandske børn skulle foreligge en bilateral aftale mellem de
pågældende donorlande og Danmark om adoption til par i registreret partnerskab.
Beslutningsforslagets formål var at ligestille par i registreret partnerskab
med ægtepar med hensyn til fremmedadoption af danske og udenlandske
børn.
Beslutningsforslaget forkastet idet 47 (S, RV, SF og EL) stemte for; 62 (V, KF og DF) imod.
Andet
Homoseksuelles rettigheder på Færøerne.
I efteråret 2006 var der i den danske presse en del bevågenhed på diskrimination
af homoseksuelle på Færøerne. Hvor den danske Straffelovs § 266 B,
forbyder diskrimination på grundlag af race, hudfarve, national eller etniske
oprindelse, tro, og siden 1987 også seksuel orientering, forbyder den færøske
lovgivning udelukkende diskrimination på baggrund af religion og etnicitet.
Der fremsættes i november endnu engang et forslag i det færøske lagting
om at inkludere seksuel orientering i den færøske antidiskriminationslovgivning.
Lovforslaget har uden succes været fremsat to gange tidligere.
Kilde: http://avisen.dk/faeroeske-homoseksuelle-maa-diskrimineres-181006.aspx

6) RELIGION OG TRO
Om Retten til at tænke frit, religionsfrihed og samvittighedsfrihed se side xx.
7) PERSONER MED FUNKTIONSNEDSÆTTELSE
1. Lovforslag
Se Instituttets høringssvar til Udkast til vejledning om lov om forbud mod
forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. af 9.december 2005 s.xx.
Læs desuden mere under afsnittet Rettigheder for personer med funktionsnedsættelse
s.xx.
2. Domme fra danske domstole
Højesteretten:
Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende forbud mod diskrimination
på baggrund af funktionsnedsættelse.
Østre og Vestre Landsret:
Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende forbud mod diskrimination
på baggrund af funktionsnedsættelse.
BS.52830/2005 Århus Byret
Sklerose ikke vurderet som handicap jf. Lov om forbud mod forskelsbehandling
på arbejdsmarkedet.
Byretten i Århus afsagde den 13. juli 2006 dom i en sag, hvor en kvinde med
sklerose var af den opfattelse, at hun er blevet opsagt fra sin stilling på grund
af hendes funktionsnedsættelse. Byretten når til den konklusion, efter en
samlet vurdering af de foreliggende helbredsoplysninger om sagsøgeren, at
det ikke kan fastslås, at hun har pådraget sig et handicap, der er omfattet af
diskriminationsforbudet i ”Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet
m.v.”. Dommen er anket.
http://www.clh.dk/fileadmin/templateclh/images/nyheder/dom_forskelsbehandling.pdf
Andet
Om vedtagelsen af FN’s handicapkonvention se afsnit Rettigheder for personer
med funktionsnedsættelse s.xx.
171
Forbud mod diskrimination

Forbud mod diskrimination
172
Usagligt fyringsgrundlag.
En kvinde der i foråret blev ansat i en deltidsstilling i en revisionsvirksomhed
blev fire dage senere fyret med begrundelse i at hendes vægt havde en
negativ indflydelse på virksomhedens image. Kvindens fagforening satte en
advokat på sagen med hensigt om at føre sag mod den tidligere arbejdsgiver
i retten. Sagen blev imidlertid afgjort med forlig om at denne udbetaler
3 måneders løn til kvinden som godtgørelse for den uberettigede fyring.
Kilde FTF: http://www.ftf.dk/page.dsp?page=9218
8) POLITISK OVERBEVISNING
Andet
Afskedigelse på grund af politisk aktivitet.
I Ekstrabladet blev et nu ekskluderede medlem af Dansk Folkeparti fremstillet
som værende koordinator for den stærkt højre-orienterede forening
Dansk Front i Vestsjælland. Som resultat af den kontroversielle presseomtale
valgte Dan Jochumsens arbejdsgiver Danske Bank, at fyre Jochumsen den
24.juli 2006.
Jochumsens advokat fremsatte derpå et krav på de 166.000 kroner for uberettiget
fyring jf.lov om forbud mod forskelsbehandling og retten til foreningsfrihed.
Danske Bank indvilligede i at udbetale 166.000 kr ved forligsindgåelsen.
Kilde: Danmarks Radio: http://www.dr.dk/Regioner/Regionalen/Nyheder/Andet/2006/08/11/114501.htm
9) SOCIAL OPRINDELSE
1.Lovforslag
Der er ikke i perioden blevet fremsat lovforslag, offentliggjort domme, udtalelser
fra Folketingets Ombudsmand, FN’s Menneskerettighedskomité,
eller iværksat andre initiativer vedrørende forbud mod diskrimination på
baggrund af social oprindelse.

RETTEN TIL RESPEKT FOR EJENDOM
Konventionsbestemmelser: EMRK tillægsprotokol 1, art. 1.
Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder art. 17.
Grundloven § 73.
EMRK tillægsprotokol 1, artikel 1: Enhver fysisk eller juridisk person har ret til respekt
for sin ejendom. Ingen må berøves sin ejendom undtagen i samfundets interesse
og i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat ved lov og følger af folkerettens
almindelige principper. Foranstående bestemmelser skal imidlertid ikke på
nogen måde begrænse statens ret til at håndhæve sådanne love, som den anser for
nødvendige for at overvåge, at ejendomsretten udøves i overensstemmelse med almenhedens
interesse, eller for at sikre betaling af skatter, andre afgifter og bøder.
Grundloven § 73: Stk. 1. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå
sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod
fuldstændig erstatning. Stk. 2. Når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom
er vedtaget,kan en trediedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre
søgne dage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig
stadfæstelse, når nyvalg til folketinget har fundet sted, og forslaget påny er vedtaget
af det derefter sammentrædende folketing. Stk. 3. Ethvert spørgsmål om ekspropriationsaktens
lovlighed og erstatningens størrelse kan indbringes for domstolene.
Prøvelsen af erstatningens størrelse kan ved lov henlægges til domstole oprettet
i dette øjemed.
1. Lovforslag
Der er ikke i perioden fremsat lovforslag vedrørende retten til respekt for
ejendom.
2. Domme fra de danske domstole
Højesteret:
U.2006.1439H
Pensionsudbetalinger til tidligere FN-ansat ikke fritaget for dansk beskatning.
A var ansat som embedsmand i FN-organisationen WHO og var under
ansættelsen omfattet af FN’s pensionsfond. Hendes pensionsbidrag til fon-
173
Retten til respekt for ejendom

Retten til respekt for ejendom
174
den blev betalt med 1/3 af hende selv og 2/3 af WHO, og under ansættelsen
var hun i medfør af konventionerne mellem Danmark og FN fritaget for at
betale skat i Danmark, idet hun betalte skat til FN. Efter at Ligningsrådet ved
en bindende forhåndsbesked havde truffet afgørelse om, at A ikke var fritaget
for ordinær dansk beskatning af pensionsydelserne, såfremt hun flyttede
til Danmark, anlagde hun sag mod Skatteministeriet, S, med påstand om, at
S skulle anerkende, at fremtidige pensionsydelser, der måtte blive udbetalt
til hende fra FN, skulle være fritaget for intern dansk beskatning, såfremt hun
efter sin pensionering måtte vælge at tage ophold her i landet. Landsretten
frifandt S, under henvisning til at hjemlen til national skattefrihed efter en
sproglig fortolkning af den pågældende FN-konvention alene gjaldt for gager
og ydelser og derfor alene omfattede personer, der aktuelt var ansat i
FN’s organisationer. Skattefritagelsen omfattede derfor ikke pensioner. Dette
resultat var ikke udtryk for en skattemæssig diskrimination eller forskelsbehandling
i strid med EMRK’s artikel 14 eller med forvaltningsretlige ligebehandlingsprincipper.
Højesteret stadfæstede dommen i henhold til grundene.
Østre og Vestre Landsret:
Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende retten til respekt for
ejendom.
3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand
Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende retten til respekt
for ejendom.
4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende retten til respekt for
ejendom med Danmark som sagspart.
5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne
Relevante komitéer:
Respekt for retten til ejendom er ikke indeholdt i FN-konventionerne. FN komitéerne
har derfor ikke kompetence til at behandle sager om krænkelse af
denne rettighed. Der er heller ingen Europarådskomité med kompetence til
at overvåge retten til ejendom.

6. Regeringsinitiativer
Der er ikke i perioden iværksat regeringsinitiativer vedrørende retten til respekt
for ejendom.
175
Retten til respekt for ejendom

Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder
176
ØKONOMISKE, SOCIALE OG
KULTURELLE RETTIGHEDER
Konventionsbestemmelser: FN’s Konvention om Økonomiske, Sociale og
Kulturelle Rettigheder (ICESCR), Den Europæiske Socialpagt.
Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder kapitel
IV. ILO-Konventioner om Retten til at kunne organisere sig
1. Lovforslag
Titel: Forslag til lov om ophævelse af lov om statsskole som forsøgscenter
for 8.–10. skoleår.
Baggrund:
Institut for Menneskerettigheder (IMR) har modtaget Undervisningsministeriets
anmodning om et høringssvar vedrørende ovennævnte af 5. oktober
2005. Forslaget indebærer, at Statens Pædagogiske Forsøgscenter (SPF) nedlægges
med virkning fra den 1. august 2007.
I kraft af IMRs forpligtelse til “at afholde og fremme undervisning på alle niveauer,
herunder folkeligt oplysningsarbejde” (jf. Lov om etablering af
Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder nr. 411 af
06/06/2002, § 2, stk. 2,3) har IMR (og DCMR) i gennem de mange års samarbejde
kunnet trække på en række af de ressourcer, som SPF er en helt enestående
udbyder af. Her har både ’Forsøgsskolen’ og ’Ungdomsbyen’ været
afgørende komponenter. Det drejer sig især om
• ekspertise og erfaring i forsøgs- og udviklingsarbejde på grund- og ungdomsskoleområderne
• innovationskapacitet til udvikling af undervisningsmaterialer baseret på
IT
• kompetence og vilje til praktisk projektsamarbejde om etablering af menneskerettighedsundervisning
for folkeskolen
• udviklingssamarbejde om undervisningsmateriale og -kurser om menneskerettigheder
henvendt til ungdomsuddannelserne
• et institutionelt netværk, der har sikret et bredt og varieret tilbud om undervisning
i menneskerettigheder for folkeskolelærere og elever i folkeskolens
ældste klasser
• internationale skolenetværk som forum for samarbejdsprojekter om demokrati-
og menneskerettighedsaktiviteter for unge.

Set fra IMR’s perspektiv har samarbejdet med SPF i betydelig grad medvirket
til, at Instituttet har kunnet nå ud til den meget vigtige målgruppe, som
udgøres af folkeskolen og ungdomsuddannelserne, hvilket har medfødt en
lang række konkrete materialer, kurser og konktaktflader, som er blevet
brugt og fortsat bruges i folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Med den
foreslåede lukning af SPF vil det blive klart vanskeligere og mindre kontinuerligt
for IMR at levere det brede sæt af ydelser til undervisningsområdet,
som vores mandat kræver, og Instituttet håber derfor, at SPF’s statsskole fortsat
sikres et stabilt eksistensgrundlag.
Reference:
Lov nr. 121 af 27.februar 2006.
L 61, skriftlig fremsættelse den 9.november 2005: Tillæg A 1672
Lovforslag som vedtaget: Tillæg C 308.
Forslag til lov om ophævelse af lov om en statsskole som forsøgscenter for 8.-10. skoleår.
Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft den 1. august 2006.
Afstemningsresultat: Lovforslaget vedtaget med 59 stemmer mod 56.
Instituttets høringssvar af 18.oktober 2005 udarbejdet af Annette Faye Jacobsen.
Titel: Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
og lov om aktiv socialpolitik samt forslag til Lov om ændring af integrationsloven
og udlændingeloven.
Baggrund:
Lovforslagene udgør sammen den lovgivningsmæssige gennemførelse af regeringens
integrationsaftale “En ny chance til alle” fra juni 2005.
Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
lov om aktiv socialpolitik (L89) indeholder bl.a. pligt for unge under 25 år
til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges integrationskontrakter
og fastlæggelse af den beskæftigelsesrettede indsats i integrationsaftalen.
Muligheden for kontanthjælp til hjemmegående ægtefælle ophæves og der
foreslås ændrede refusionsbestemmelser for kontanthjælp mv.
Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven (L
93) indeholder bl.a., - indførelse af en integrationskontrakt, som både kommunalbestyrelsen
og udlændingen skal underskrive, - en erklæring om integration
og aktivt medborgerskab m.v., som alle udlændinge, der får en integrationskontrakt
skal underskrive - skærpede betingelser for meddelelse
af tidsubegrænset opholdstilladelse og - uddannelsespligt for udlændinge
mellem 18 og 25 år, der ikke har problemer ud over ledighed.
177
Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder

Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder
178
Menneskeretten:
L89
Kontanthjælpens størrelse
Danmark har ingen officiel fattigdomsgrænse. Det er imidlertid anerkendt i
retspraksis, at der gælder en nedre grænse for, hvilket rådighedsbeløb der
kan anses for acceptabelt jf. Højesterets antagelse i UfR 1999 1700 H. Også
FN konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder fortolkes
som indeholdende et krav om mindstestandarder jf. § 10 i Generel Comment
No. 3 om konventionens art. 2(1). Forpligtelsen skal forstås relativt i den forstand,
at mindstestandarden skal afpasses efter ressourcesituationen i det enkelte
land, og komitéen har beklaget, at Danmark ikke har fastsat nogen fattigdomsgrænse,
jf. Concluding Observations of the Committee on Economic,
Social and Cultural Rights : Denmark. 14/12/2004, E/C.12/1/Add.102, § 20.
Efter Den europæiske socialpagt er der tilsvarende en nedre grænse for den
acceptable ydelse, samt en målestok for, hvad der kan accepteres. I forbindelse
med vurderingen af starthjælpen i 2004 udtalte Den europæiske komité
om sociale rettigheder således følgende:“The Committee notes from Eurostat
that the poverty threshold in Denmark defined as 50 % of median equivalised
income corresponded to about 808 € per month in 1999.”Til trods for,
at starthjælpen ligger under fattigdomsgrænsen udsatte komitéen sin vurdering
i afventen af nærmere oplysninger fra den danske regering om omfanget
af supplerende ydelser, jf. European Committee of Social Rights, Conclusions
XVll-1, ad artikel 13.
Efter forslaget til § 26, stk. 5 i lov om aktiv socialpolitik skal de ægtepar, hvor
en eller begge ægtefæller ikke opfylder beskæftigelseskravet, leve af 10.245
kr. uanset hvor mange børn, der er i ægteskabet. Det svarer til 1373 € eller
686,5 € pr. ægtefælle, altså en hel del under 1999-grænsen på 808 €. En vedtagelse
af lovforslaget må derfor forventes at udløse kritik fra Den europæiske
komité om sociale rettigheder, med mindre naturligvis komitéen igen
vælger at udsætte afgørelsen i afventen af nærmere oplysninger om udbetaling
af eventuelle supplerende ydelser.
Rådighedskravet:
Pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet som betingelse for at modtage
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik erstattes efter lovforslaget af et
krav om faktisk arbejdsmarkedstilknytning for alle de grupper, som ikke falder
ind under bestemmelsen i § 13, stk. 9.

I bemærkningerne til lovforslaget er det beskrevet, hvorledes kontanthjælpsmodtagerne
skal inddeles i 5 matchkategorier til fastsættelse af beskæftigelsespotentiale.
Matchgrupperne 1-4 klassificerer personer med varierende
grad af beskæftigelsespotentiale for hvem kravet om 300 timers
beskæftigelse er gældende. Matchgruppe 5 vedrører personer, der har så omfattende
begrænsninger i kompetencer og ressourcer, at de pågældende ikke
har nogen arbejdsevne, der kan anvendes i jobfunktioner på det ordinære arbejdsmarked.
Hvis det viser sig, at ledige i matchgrupperne 1-4 ikke er i stand til at skaffe
sig så meget arbejde, at de kan opfylde kravet om 300 timers beskæftigelse,
opstår flere spørgsmål af menneskeretlig karakter. Et spørgsmål knytter sig
til kontanthjælpens størrelse. Et andet vedrører spørgsmålet om diskrimination.
Spørgsmålet om diskrimination
Jf.ovenstående finder Instituttet det ikke godtgjort, at samtlige de personer,
der er omfattet af matchgruppe 1-4, vil kunne opnå beskæftigelse i det
krævede omfang. I den udstrækning, der stilles en betingelse, som faktisk
ikke kan opfyldes, opstår en forskelsbehandling mellem enkeltpersoner i
matchgruppe 1-4 og matchgruppe 5, som er undtaget fra kravet. En sådan
forskelsbehandling kan være udtryk for diskrimination.
Diskriminationsforbuddet som bl.a. udtrykt i art. 26 i FN konventionen om
civile og politiske rettigheder, er i de menneskeretskonventioner som Danmark
har ratificeret, generelt tilsigtende beskyttelse mod forskelsbehandling
af nogen grund, herunder race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller
anden opfattelse, national eller social oprindelse, ejendom, fødsel eller anden
status. Indirekte diskrimination foreligger, hvis en tilsyneladende neutral betingelse
i praksis vil stille bestemte personer særlig ufordelagtigt i forhold til
andre personer.
Spørgsmålet om diskrimination vil kunne vurderes efter konventionerne om
økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Den europæiske komité om
sociale rettigheder i Conclusions XVll-1, ad artikel 13 fandt, at starthjælpen er
udtryk for indirekte diskrimination, fordi den “in practice restricts access of
foreign nationals to assistance to a much larger extent.” Det skal dog tilføjes,
at Regeringskomitéen i sin Report concerning Conclusions XVll-1 ikke deler
den opfattelse, som er kommet til udtryk i Conclusions XVll-1, og at kritikken
derfor ikke vil blive fulgt op af en henstilling fra Ministerkomiteén.
179
Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder

Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder
180
Der foreligger en omfattende praksis fra Menneskerettighedskomiteen vedrørende
diskrimination med hensyn til tildeling af sociale ydelser. På grundlag
af denne praksis anser Instituttet det for sandsynligt, at det vil kunne give
anledning til kritik fra FN’s menneskerettighedskomité, hvis en families sociale
ydelser halveres, fordi en ægtefælle ikke kan matche arbejdsmarkedets
krav.
Instituttet skal endelig bemærke, at spørgsmålet om den diskriminerende
karakter af de foreslåede bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik muligvis
også kan bedømmes efter EMRK.
L98
Det fremgår meget tydeligt af lovbemærkningerne at det overordnede formål
med lovforslaget er at fremme integrationen af udlændinge i Danmark.
Som et led i denne bestræbelse skal en udlænding efter forslaget til § 19, stk.
1 underskrive en erklæring omfattende i alt 16 punkter om integration og aktivt
medborgerskab i det danske samfund, jf. lovforslagets bilag 1. Med henblik
på at understrege vigtigheden af erklæringen foreslås det, at meddelelse
af tidsubegrænset opholdstilladelse gøres betinget af, at erklæringen har
været underskrevet i 7 år, jf. forslaget til § 11 c i udlændingeloven. Forslaget
til erklæring giver ikke anledning til indvendinger af menneskeretlig karakter.
Under hensyn til det overordnede integrationsformål efterlyser Instituttet
imidlertid nærmere dokumentation for den positive affekt af sådanne erklæringer.
Instituttets vurdering:
En vedtagelse af Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
og lov om aktiv socialpolitik må grundet ovennævnte menneskeretsforhold
forventes at udløse kritik fra Den europæiske komité om
sociale rettigheder, med mindre naturligvis komitéen igen vælger at udsætte
afgørelsen i afventen af nærmere oplysninger om udbetaling af eventuelle
supplerende ydelser, dertil vurderer Instituttet at spørgsmål om diskriminerende
karakter af de foreslåede bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik vil
kunne prøves på grundlag af EMRK. Instituttet anser det dertil for sandsynligt,
at det vil kunne give anledning til kritik fra FN’s menneskerettighedskomité,
hvis en families sociale ydelser halveres, fordi en ægtefælle ikke kan
matche arbejdsmarkedets krav.
Vedr. Forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven
vurderer Instituttet ikke at forslaget til erklæring om integration og aktivt

medborgerskab giver anledning til indvendinger af menneskeretlig karakter.
Under hensyn til det overordnede integrationsformål efterlyser Instituttet
imidlertid nærmere dokumentation for den positive affekt af sådanne erklæringer.
Reference:
Lov nr.239 af 27.marts 2006.
L 89, skriftlig fremsættelse den.30.nov.2005: Tillæg A 2685.
Lovforslag som vedtaget: Tillæg C 368.
Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik samt
forslag til Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven.
Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft den 1. april 2006.
Afstemningsresultat: Lovforslaget vedtaget med 63 stemmer mod 18; 26 stemte hverken for eller
imod.
Lov nr.243 af 27.marts 2006.
L 93, skriftlig fremsættelse den 30.november 2005: Tillæg A 2776.
Lovforslag som vedtaget: Tillæg C 374.
Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven (Integrationskontrakter, erklæring
om integration og aktivt medborgerskab, skærpede betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse,
uddannelsespligt for unge nyankomne udlændinge, sygeopfølgning over for sygemeldte
introduktionsydelsesmodtagere m.v.).
Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft d.1.april 2006.
Afstemningsresultat: Lovforslaget vedtaget med 60 stemmer mod 18; 29 stemte hverken for eller
imod.
Instituttets høringssvar af 4.nov. 2005 udarbejdet af Ida Elisabeth Koch.
2. Domme fra de danske domstole
Højesteret:
Højesteret Sag 161/2005 Dom afsagt den 2. november 2006.
Eneadoptant havde ikke krav på særligt børnetilskud.
A ved værge B mod Statsamtet Vestsjælland, Det Sociale Nævn
Højesteret fastslog, at A ikke havde krav på særligt børnetilskud, da B som
eneadoptant havde adopteret A.
B adopterede i 1999 gennem et adoptionscenter som eneadoptant A, der var
født i 1992. B søgte i 2001 sin kommune om særligt børnetilskud til A. Kommunen
gav afslag på ansøgningen, hvilket blev stadfæstet af Det Sociale
Nævn.
Indtil 1973 havde et barn, der var adopteret af en eneadoptant, ikke ret til
særligt børnetilskud alene i kraft af, at eneadoptanten var eneforsørger. I 1973
blev retten til særligt børnetilskud til børn af eneforsørgere udvidet til at om-
181
Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder

Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder
182
fatte visse enlige adoptanter. Det var en betingelse for særligt børnetilskud,
at barnet, efter at forældremyndighedens indehaver var død, blev adopteret
af dennes ægtefælle eller af “en enlig person i barnets slægt”. Det blev fremhævet,
at udvidelsen ikke skulle omfatte enliges adoptioner uden for slægtsforhold.
I 1986 udgik ordene “i barnets slægt”. Efter ordlyden af bestemmelsen
kunne der herefter ydes særligt børnetilskud, når barnet, efter at
forældremyndighedens indehaver var død, blev adopteret af dennes ægtefælle
eller af en enlig person.
Højesteret fandt ikke grundlag for at antage, at det med ændringen i 1986
havde været tilsigtet, at bestemmelsen skulle omfatte enlige adoptanter, der
havde adopteret et forældreløst barn, uden at der havde været en vis tilknytning
mellem adoptanten og barnet forud for forældremyndighedsindehaverens
død. Det kunne som ubestridt lægges til grund, at A’s biologiske
mor levede på adoptionstidspunktet, og at der ikke havde været en forudgående
tilknytning mellem A og B. På denne baggrund fandt Højesteret, at
A ikke opfyldte betingelserne for at få særligt børnetilskud.
Østre og Vestre Landsret:
Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende økonomiske, sociale
og kulturelle rettigheder.
3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand
Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende økonomiske, sociale
og kulturelle rettigheder.
4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Der er ikke perioden offentliggjort domme vedrørende økonomiske, sociale
og kulturelle rettigheder med Danmark som sagspart.
5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne
Relevante komitéer:
Komitéen for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (CESCR)
Observationer fra Europarådets Sociale Komité
Komiteens observationer i 2006 angik retten til arbejde, retten til at organisere
sig, retten til kollektiv forhandling, retten til social sikkerhed, retten til

social hjælp, familierettigheder og migranters rettigheder. Danmark har taget
forbehold over for migranters rettigheder.
Komiteen gennemgik Danmarks rapport, og kom til følgende konklusioner,
hvor Danmark efter komiteens vurdering ikke levede op til de Den Europæiske
Socialpagt (Artikel 1, stk. 2, 5, 6, stk. 2, 6, stk. 4, 12, stk. 3, 12, stk. 4,13,
stk. 1 og 16)
Artikel 1, stk. 2, for så vidt angår erstatning for afskedigelse på grund af et
krav om ligebehandling, for så vidt angår køn, som er begrænset til 39 ugers
løn. Artikel 5, angår tilstedeværelsen af eksklusivaftaler (lovgivningen er blevet
ændret, se kapitlet om foreningsfrihed), herunder nævnes lovgivningen
vedrørende det internationale skibsregister, hvor aftaler indgået af danske
fagforeninger om løn og arbejdsvilkår kun er gældende for sømænd bosiddende
i Danmark. Sømænd, som ikke er bosiddende i Danmark, har derudover
kun begrænset mulighed for kollektiv forhandling, hvilket ikke findes
at være i overensstemmelse med artikel 6. Begrænsninger i retten til strejke
og sanktioner i forbindelse med retten til strejke ansås ikke at være i overensstemmelse
med artikel 6, stk. 4. Komiteen fandt, at der ikke var overensstemmelse
i forhold til artikel 12, stk. 3, idet en arbejdssøgende med det
samme var forpligtet til at tage et tilbudt arbejde, selvom det ikke var inden
for et område, den pågældende tidligere havde arbejdet indenfor. Komiteen
fandt, at der ikke var overensstemmelse i forhold til artikel 12, stk. 4, idet en
person, der havde krav på social sikkerhed (pensioner m.v.), ikke uhindret
kunne flytte mellem lande, hvis det ikke var inden for EU, eller hvor der ikke
forelå en specifik aftale. Komiteen fandt, at der ikke var overensstemmelse i
forhold til artikel 13, stk. 1, idet udlændinge fra et land uden for et EU- eller
et EØS-land, der ikke havde opholdt sig i Danmark i 7 ud af de sidste 8 år,
ikke havde krav på kontanthjælp, men derimod fik tilbudt den lavere starthjælp.
Dette udgjorde efter komiteens opfattelse indirekte diskrimination
mod udlændinge.
Komiteen fandt, at der ikke var overensstemmelse i forhold til artikel 16 om
social beskyttelse af familien, idet muligheden for at opnå boligbidrag afhang
af en permanent opholdstilladelse, som krævede permanent opholdstilladelse
(ophold i Danmark i 7 år, med visse undtagelser), hvilket fandtes
at være en uforholdsmæssig restriktion. Ligeledes i forhold til almindelige
og særlige børnebidrag fandtes kravet om ophold i henholdsvis ét og tre år
at være en uforholdsmæssig restriktion.
183
Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder

Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder
184
Kilde: European Social Charter, European Committee of Social Rights, Conclusions XVIII-1
(Denmark), Articles 1, 5, 6, 12, 13 and 16 of the Charter
http://www.humanrights.dk/upload/application/5178330c/2006_esc_conclusions.pdf
6. Regeringsinitiativer
”Ny chance til alle” : Initiativ iværksat ved Beskæftigelsesministeriet
Regeringens integrationsplan fra maj 2005 er nu omsat til lov. Kommunerne
landet over skal derfor give langvarigt ledige en ny chance. Konkret skal kontant-
og starthjælpsmodtagere, der har gået passivt i mindst et år, have behandlet
deres sag på ny. Kommunen skal tage stilling til, om den ledige kan
komme i job eller uddannelse. Kommunen skal også vurdere om det er nødvendigt
med jobtræning, virksomhedspraktik, revalidering eller andet for at
bane vejen frem mod arbejdsmarkedet. Indsatsen løber fra 1. juli 2006 til 1.
juli 2008. Arbejdsmarkedsstyrelsen tager en række initiativer og stille redskaber
til rådighed for kommunerne, så det bliver så let som muligt at nå en
succesfuld indsats. Arbejdsmarkedsstyrelsen informerer løbende og fra juli
samles alle oplysninger på en særlig hjemmeside www.nychance.dk.

RETTIGHEDER VEDRØRENDE SÆRLIGE GRUPPER:
KVINDERS RETTIGHEDER
Konventionsbestemmelser: FN’s Konvention til Afskaffelse af Alle Former
for Diskrimination mod Kvinder (ICEDAW).
ILO Konventionerne Nr. 100 om Lige Betaling for Lige Arbejde og Nr. 111
om Afskaffelse af Diskrimination, Hvad Angår Ansættelse og Beskæftigelse.
Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder art. 23.
Protokol til FNkonventionen om grænseoverskridende kriminalitet vedrørende
bekæmpelse af handel med mennesker, herunder særlig kvinder
og børn
EUrammeafgørelse om menneskehandel
Europarådets konvention om menneskehandel (endnu ikke undertegnet af
Danmark).
1. Lovforslag
Der er ikke i perioden fremsat lovforslag vedrørende kvinders rettigheder.
For lovforslag på området kønsligestilling generelt se afsnittet ”Forbud mod
diskrimination på grund af køn” s.xx.
2. Domme fra de danske domstole
Højesteret:
U.2006.2471V
Arbejdsgiver dømt for krænkelse af ligelønsprincippet, jf. ligelønslovens §
6, stk. 2.
K blev ansat som kassemedarbejder i en spillehal, der blev drevet af anpartsselskabet
S. Hendes timeløn var 60 kr. Da tre mandlige kassemedarbejdere,
M1, M2 og M3, fik en timeløn på henholdsvis 105, 105 og 95 kr., indbragte
Kristelig Fagbevægelse på K’s vegne sagen for Ligestillingsnævnet,
der traf afgørelse om, at der forelå en overtrædelse af ligelønslovens § 1, stk.
3. Da S ikke efterlevede Ligestillingsnævnets afgørelse, anlagde nævnet som
mandatar for K sag mod S med påstand om betaling af 88.891,25 kr., svarende
til løndifferencen på 35 kr. i timen for den tid, K havde været beskæftiget hos
S. Såvel byretten som landsretten statuerede, at S efter en sammenligning af
185
Kvinders rettigheder

Kvinders rettigheder
186
arbejdsopgaver og løn for K og for M1 og M3 havde krænket ligelønsprincippet
i forhold til K, jf. ligelønslovens § 6, stk. 2. S dømtes herefter til at betale
lønforskellen som opgjort af K.
Østre og Vestre Landsret:
Sag om æresdrab.
I en sag om et såkaldt “æresdrab” afgjorde et nævningeting ved Østre Landsret
den 27. juni 2006, at alle ni tiltalte var skyldige i drabet på den 18-årige
kvinde af pakistansk oprindelse og drabsforsøget på hendes mand i Slagelse
den 23. september 2005. Kvinden blev skudt af sin broder. De tiltalte, der er
familiemedlemmer og venner, blev idømt mellem 8 år og livstid, samt i flere
tilfælde tillige udvist. Det er første gang, en gruppe bliver dømt efter straffelovens
§ 237 for et drab, de ikke selv direkte har begået. 8 af de 9 ankede
dommen, og strafudmålingen skal derfor behandles i Højesteret.
3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand
Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende kvinders rettigheder.
4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende kvinders rettigheder
med Danmark som sagspart.
5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne
Komitéen til Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder (CEDAW)
Komitéen vurderede i august 2006 den af Danmark indgivne periodiske rapport
om opfyldelsen af forpligtelserne i FN’s Konvention om Afskaffelse af
Alle Former for Diskrimination mod Kvinder.
Komitéen fandt, udover at påpege en positiv udvikling på visse områder, lejlighed
til at udtrykke bekymring på følgende områder:
I forhold til implementering af de i konventionen angivne rettigheder fandt
Komitéen det bekymrende i forhold til Grønland og Færøerne, at de i konventionen
angivne rettigheder ikke fuldt ud er implementeret på grund af
hjemmestyreordningerne. Komitéen efterlyste flere informationer om forholdene
i Grønland og på Færøerne. Komitéen henstillede Danmark til at iværk-

sætte midlertidige positive tiltag, som beskrevet i Generelle Anbefaling nr. 25,
for at styrke den effektive ligestilling mellem kvinder og mænd. Komitéen var
bekymret over den de facto adskillelse af mænd og kvinder på arbejdsmæssige
områder, forskellen i løn, samt den lave repræsentation af kvinder i bestyrelser
og ledelse. Komitéen anbefalede Danmark at motivere mænd til i
højere grad at gøre brug af deres ret til barselorlov. På kommunalt niveau
fandt Komitéen, at repræsentation af kvinder i politik stadig var for lav, hvilket
ligeledes fandtes at være tilfældet i forhold til kvinder inden for universiteterne
og forskningen. Den lave repræsentation af kvinder i politik i
Færøerne blev særskilt nævnt. Komitéen var bekymret over forekomsten af
vold mod kvinder og piger, og anbefalede at dette skulle identificeres som en
menneskerettighedskrænkelse og anbefalede, at kvindehjem og krisecentre
får tilstrækkelige ressourcer og forskning iværksættes for at forhindre vold
mod kvinder. Det anbefales at implementere anbefalingerne i Generel Anbefaling
nr. 19, for at undgå vold, yde beskyttelse og støtte ofre, samt straffe og
resocialisere gerningsmænd. Komitéen var bekymret over forekomsten af
menneskehandel i Danmark og efterlyste mere statistik. Især var Komitéen
bekymret over, at udsatte kvinder blev udvist (efter en 30 dages refleksionsperiode).
Denne periode var efter Komitéens opfattelse et utilstrækkeligt tidsrum
for kvinderne til at komme sig og forberede kvinderne til genkomsten til
hjemlandet. Komitéen efterlyste yderligere forskning om prostitutionsudnyttelsen
og initiativer for at undgå at kvinder bliver prostitueret. Komitéen opfordrede
Danmark til at styrke indsatsen og iværksætte initiativer, der kan
sænke efterspørgslen af prostitution. I forhold til minoritetskvinder var Komitéen
på trods at forskellige iværksatte initiativer forsat bekymret over den
menneskeretlige situation i relation til uddannelse, beskæftigelse, helbredsforhold
(herunder risiko for HIV-smitte) og risikoen for vold. Komitéen opfordrede
Danmark til at intensivere og være proaktiv i forhold til bekæmpelsen
af diskrimination mod minoritetskvinder, både i forhold til deres egen
gruppe og i forhold til samfundet som helhed. Særligt bør iværksættes oplysningskampagner
i forhold til sociale tilbud og muligheden for retlig beskyttelse,
samt oplysning om kønsligestilling og ikke-diskrimination. Komitéen
efterlyste mere forskning om minoritetskvinders forhold, herunder om
diskrimination. Komitéen opfordrer Danmark til øjeblikkeligt at genoverveje
sin administrative praksis i forhold til gifte kvinder med midlertidig opholdstilladelse
opnået på baggrund af ægteskabet, der risikerer udvisning,
hvis de forlader et voldeligt ægteskab. Komitéen er bekymret over 24-års reglen
i forhold til ægtefællesammenføring og efterlyser statistik i forhold til
tvangsægteskaber. Komitéen henviste til Beijing-erklæringen og handlingsplatformen,
som styrker konventionens bestemmelser og henviser til kønsperspektivering
i realiseringen af årtusindudviklingsmålene.
187
Kvinders rettigheder

Kvinders rettigheder
188
Kilde: Concluding comments of the Committee on the Elimination of Discrimination against
Women: Denmark, tilgængelig på:
http://www.humanrights.dk/upload/application/2435f156/2006_cedaw_observations.pdf
6. Regeringsinitiativer
Der er ikke i perioden iværksat regeringsinitiativer vedrørende kvinders rettigheder.
7. Andet
Afgørelser fra Ligestillingsnævnet
Afgørelse nr.34/2005
Forfordeling ved lønmiddelpulje.
Rigspolitichefen og Politiforbundet i Danmark indgik den 12. april 2005 en
aftale om rammerne for anvendelse af tillæg til førlederforløb fra kompetencepuljemidler
vedr. overenskomstperioden 2002-2005. Af aftalen fremgik
det, at hvis der i perioder ikke var tilstrækkelige midler til alle ansøgere, ville
det indgå med stor vægt i prioriteringen, om der var tale om kvindelige førledere.
Klageren gjorde gældende, at dette var et brud på princippet om ligestilling
mellem mænd og kvinder. De indklagede anførte, at lønpuljemidlerne
var tilstrækkeligt store til, at alle ansøgere kunne få tildelt midler,
hvorfor en prioritering ikke var nødvendig. Det blev endvidere gjort gældende,
at prioriteringen af kvindelige ledere skyldtes, at det ikke var lykkedes
at tiltrække et tilstrækkeligt antal kvindelige polititjenestemænd til lederstillinger.
Nævnet fandt, at aftalen indebar en overtrædelse af ligebehandlingslovens
§ 3, idet det fremgik af aftalen, at en ansøgers køn kunne få betydning for afgørelsen
af, om vedkommende modtog tillægget eller ej. Såfremt indklagede
ønskede at anvende et kønskriterium for at tiltrække flere kvindelige ledere
i politiet, skulle indklagede i henhold til ligebehandlingslovens § 13, stk. 2
have indhentet dispensation hos den pågældende ressortminister.
Afgørelse nr.14/2006
Ulige aflønning af ansatte.
Klageren, en kvinde, klagede over, at en lønforskel mellem klageren og hendes
mandlige forgænger (og mandlige efterfølger) i en stilling som butiksbestyrer
skyldtes hendes køn.

Den 1. september 2004 blev klageren ansat som butiksbestyrer hos indklagede.
Lønnen var aftalt til 20.000 kr. månedligt. Klageren afløste en mandlig
butiksbestyrer, som modtog en startløn på 20.-21.000 kr. månedligt og efter
3 måneders forløb blev aflønnet med 25.-26.000 kr. månedligt. Den 13. maj
2005 meddelte klageren indklagede, at hun var gravid og forventede at gå
på barsel i 2005. En mandlig bestyrer blev ansat som vikar for indklagede.
Han blev aflønnet med 21.500 kr. månedligt. Indklagede anførte, at lønforskellen
mellem den tidligere bestyrer, vikaren og klageren skyldtes væsentlige
forskelle i arbejdsindsats, indtjening og arbejdsopgaver. Nævnet fandt
ikke, at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet
ikke var blevet krænket i henhold til ligelønslovens § 6, hvorfor indklagede
havde overtrådt ligelønslovens § 1, stk.3. Nævnet fandt herefter, at indklagede
skulle betale klageren et forskelsbeløb i henhold til ligelønslovens §
2, der svarede til lønforskellen mellem aflønningen af den tidligere mandlige
bestyrer efter de første 3. måneder og af klageren (differencebeløbet). Nævnet
tilkendte herefter klageren en godtgørelse på i alt 101.250 kr.
Afgørelser fra Forbrugerombudsmanden
Afgørelse nr: 2005-11131/5-48
Kønsdiskriminerende markedsføring.
En reklameavis for autoudstyr, der blev husstandsomdelt, blev standset efter
Forbrugerombudsmandens indgriben. Rundt om i reklameavisen var der
billeder af let påklædte kvinder i udfordrende stillinger, placeret mellem og
med diverse autoudstyr og tilbehør. Der forelå efter Forbrugerombudsmandens
opfattelse en overtrædelse af god markedsføringsskik, jf. § 1 i markedsføringsloven
samt af punkt 2 Forbrugerombudsmandens retningslinier
om Kønsdiskriminerende reklame, idet kvinden i reklameavisen var reduceret
til sexobjekt. Selskabet ophørte med den ulovlige reklamering og bekræftede,
at tilsvarende ulovlige reklamer ikke vil blive gentaget i fremtiden.
189
Kvinders rettigheder

Barnets rettigheder
190
BARNETS RETTIGHEDER
Konventionsbestemmelser: FN’s Konvention om Barnets Rettigheder
(ICRC), ICCPR art. 24. Rådets Direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om
generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse
og erhverv. ILO konventionerne Nr. 138 og Nr. 182 om Forbud
mod Børnearbejde. Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende
Rettigheder art. 24 og art. 32.
ILO-Konventioner om Forbud mod og Begrænsning af Børnearbejde (Nr. 138
og Nr. 182)
1. Lovforslag
Titel: Jurisdiktionsudvalgets delbetænkning om dansk straffemyndighed
i forhold til seksuel udnyttelse af børn i udlandet (betænkning nr.
1470/2006).
Baggrund:
Lovforslaget indeholder forslag til ændrede bestemmelser om straffemyndighed
vedrørende sexforbrydelser begået mod børn i udlandet. Forslaget
bygger på en betænkning fra Justitsministeriets Jurisdiktionsudvalg. Forslaget
indgår i regeringsgrundlaget “Nye mål” fra februar 2005. Socialdemokratiets
ændringsforslag, hvorefter dansk straffemyndighed, hvis en person,
der på gerningstidspunktet har dansk indfødsret eller er bosat i Danmark, i
udlandet udbreder eller besidder børnepornografisk materiale, også selv om
en sådan udbredelse eller besiddelse ikke er strafbar i det land, hvor den finder
sted, blev vedtaget.
Instituttets vurdering:
Instituttet var repræsenteret i betænkningsudvalget og havde følgelig ingen
yderligere bemærkninger.
Lov nr.540 af 8.juni 2006.
L 200, skriftlig fremsættelse den 23.marts 2006: Tillæg A 6483
Lovforslag som vedtaget: Tillæg C 949
Jurisdiktionsudvalgets delbetænkning om dansk straffemyndighed i forhold til seksuel udnyttelse
af børn i udlandet (betænkning nr. 1470/2006).
Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Afstemningsresultat: Lovforslaget vedtaget med 101 stemmer mod 3; 8 stemte hverken for eller
imod.

Titel: Udkast til lovforslag om ændring af lov om social service og lov om
en børnefamilieydelse (Styrkelse af forældreansvaret).
Baggrund:
Hovedformålet med forslaget er at yde støtte til udsatte børn og unge ved at
stille krav til deres forældre om, at de påtager sig deres ansvar som forældremyndighedsindehavere.
Lovudkastet indeholder to hovedpunkter:
1) Ændring af lov om social service: således at kommuner kan pålægge forældre
at foretage bestemte aktive handlinger i forhold til deres børn med
henblik på at sikre, at det enkelte barn igen kommer ind i en hensigtsmæssig
udvikling;
2) Ændring af lov om en børnefamilieydelse: indførelse af et stop for udbetalingen
af børnefamilieydelsen, hvis forældrene ikke efterlever pålægget.
Menneskeretten:
Instituttet bifalder at man med udkastet lægger vægt på vigtigheden af at administrere
loven under iagttagelse af grundlæggende forvaltningsretlige og
menneskeretlige principper om retssikkerhed, herunder at de foreslåede forældrepålæg,
i det omfang de gennemføres, skal opfylde kravene om klarhed,
forudsigelighed, proportionalitet, egnethed i forhold til målet, og at de
skal være realistiske i forhold til forældrene, samt at børn altid skal høres i
disse sager, jf. servicelovens §58.
På baggrund af bemærkningerne til lovudkastet må Instituttet gå ud fra, at
en evt. ordning med de foreslåede forældrepålæg vil blive administreret med
blik for, hvad der er realistisk i forhold til forældrene, sådan at man undgår
at stille i forvejen ressourcesvage forældre endnu dårligere økonomisk set,
med yderligere svækkelse af barnets vilkår som følge. Fokus i sådanne sager
bør først og fremmest være på barnets tarv, jf. FN konventionen om børns
rettigheder, art. 3(1). I det omfang ordningen gennemføres, støtter Instituttet
forslaget om at evaluere ordningen i sin helhed ét år efter ikrafttrædelsen.
Instituttets vurdering:
I lyset af lovudkastets sammenhæng med regeringens integrationsplan, og i
det omfang ordningen gennemføres, vil Instituttet anbefale, at de relevante
myndigheder ved tilrettelæggelsen af forældreprogrammer og pålæg, og
ved vurderingen af de involverede børns udvikling, tager højde for familiernes
sproglige og kulturelle oprindelse, således at eventuelle foranstaltninger
bliver iværksat med et helhedsorienteret syn på barnets tarv og dets ret
til også at udvikle sin egen kulturelle identitet, sådan som det bl.a. kommer
til udtryk i FN’s konvention om børns rettigheder, art. 29 og 30.
191
Barnets rettigheder

Barnets rettigheder
192
Reference:
Lov nr. 289 af 7.april 2006.
L 108, skriftlig fremsættelse den 14.december 2005: Tillæg A 3166.
Lovforslag som vedtaget: Tillæg C 382.
Lov om ændring af lov om social service og lov om en børnefamilieydelse (Styrkelse af forældreansvaret)
Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2006.
Afstemningsresultat: Lovforslaget vedtaget med 60 stemmer mod 18. 29 stemte hverken for eller
imod.
Instituttets høringssvar af 25.nov 2005 udarbejdet af Anne-Marie Træholt.
Titel: Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (vedr.
præcisering af folkeskolens formål, ekstra timer i dansk og historie, elevplaner,
offentliggørelse af landsresultater af test, præcisering af det kommunale
ansvar samt etablering af nyt råd for evaluering og kvalitetsudvikling
af folkeskolen).
Baggrund:
Ifølge forslagets § 1, nr. 2 skal folkeskolen gøre eleverne “fortrolige med
dansk kultur og historie”, og ifølge forslagets § 1, nr. 3 skal folkeskolen give
eleverne “forståelse for andre lande og kulturer”.
Menneskeretten:
I forbindelse med det kultur-fokus som indholdes i forslagets § 1 baserer Instituttet
sin vurdering af lovforslaget på FN’s Konvention om Barnets Rettigheder,
art. 29 (1) (c), hvoraf fremgår, at uddannelse af barnet skal rettes
mod “The development of respect for the child’s parents, his or her own cultural
identity, language and values, for the national values of the country in
which the child is living, the country from which he or she may originate,
and for civilizations different from his or her own”.
Instituttets vurdering:
Instituttet fremsatte følgende bemærkning ad den foreslåede formulering af
§ 1 (folkeskolens formål): Henset til at Danmark i dag er et pluralistisk samfund,
og til at folkeskolen spiller en vigtig rolle i forhold til integrationen i
det danske samfund, er Instituttet af den opfattelse, at man godt kunne gøre
formålsparagraffen mere rummelig, således at den også kommer til at omfatte
en henvisning til elevernes kendskab til de kulturer, der repræsenteres
af de etniske minoritetsgrupper i Danmark.

Reference:
Lov nr..
Skriftlig fremsættelse 1. marts 2006: Tillæg A 5823.
Lovforslag som vedtaget: Tillæg C 883.
Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen. (Præcisering af folkeskolens formål, ekstra
timer i dansk og historie, elevplaner, offentliggørelse af landsresultater af test, præcisering af
det kommunale ansvar samt etablering af nyt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen).
Ikrafttrædelse: 1.aug. 2006 mens bestemmelserne om ekstra timer i faget historie træder i kraft
den 1. august 2008.
Afstemningsresultat: Lovforslaget vedtoges med 86 stemmer mod 23.
Instituttets høringssvar af 31. januar 2006 udarbejdet af Anne-Marie Træholt.
Titel: Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand
til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen (Sags nr.
032.471.021).
Baggrund:
Med brev af 1. november 2005 har Undervisningsministeriet anmodet Institut
for Menneskerettigheder om eventuelle bemærkninger til ovennævnte.
Menneskeretten:
Respekten for børns egen kulturelle identitet mv. kommer bl.a. til udtryk i
Konvention om børns rettigheder, art. 29 og 30, og kunne f.eks. medtages
som princip i selve bekendtgørelsen, eller i hvert fald i relevante vejledninger
hertil.
Instituttet bifalder ændringen af ordlyden i §1, stk. 2, vedrørende formålet
med den specialpædagogiske bistand. Den nye ordlyd (til forskel fra ordlyden
i bekendtgørelsen fra 1979 som omtaler forebyggelse af “fejludvikling
hos barnet”) stemmer bedre overens med principperne i FN’s Konvention
om børns rettigheder, art. 23, om, at et psykisk eller fysisk handicappet barn
bør have et indholdsrigt og menneskeværdigt liv under forhold, der sikrer
værdighed, fremmer selvtilliden og medvirker til barnets aktive deltagelse i
samfundslivet. Det er ligeledes i god overensstemmelse med FN’s Konvention
om børns rettigheder, art. 18, hvori det bl.a. fremgår, at forældrene har
det primære ansvar for barnets opdragelse og udvikling, at den specialpædagogiske
bistand, jf. flere af bestemmelserne i bekendtgørelsen, skal tilrettelægges
i samråd med forældrene, og at disse altid skal underrettes skriftligt
om alle beslutninger (§5, stk. 4).
Instituttets vurdering:
Instituttet finder det positivt, at der efter udkastet til bekendtgørelsens §1,
193
Barnets rettigheder

Barnets rettigheder
194
stk. 1, skal tilbydes specialpædagogisk bistand til en potentiel større kreds af
børn, som har behov for det, og ikke blot til børn med sprog- eller talevanskeligheder.
Hertil vil Instituttet dog gerne fremhæve, at enhver form for specialpædagogisk
bistand til disse børn bør tage højde for barnets sproglige og
kulturelle baggrund med henblik på at sikre en helhedsorienteret socialpædagogisk
bistand for børn med anden etnisk oprindelse end dansk.
Reference:
MeUdkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu
ikke har påbegyndt skolegangen (Sags nr. 032.471.021) fremsendt ved Undervisningsministeriets
høringsanmodning af 1.november 2005. Instituttets høringssvar af 10.november 2005 udarbejdet
af Anne-Marie Træholt og Mandana Zarrehparvar.
Titel: Betænkning om retssikkerhed i anbringelsessager afgivet af Udvalget
om anbragte børns og forældres retssikkerhed, Betænkning nr.
1463/2005
Baggrund:
Institut for Menneskerettigheder har den 10. februar 2006 modtaget Socialministeriets
anmodning om evt. bemærkninger til ovennævnte betænkning,
der omhandler kontinuitet for anbragte børn, tvangsadoption, bisidder for
barnet samt sammensætningen af børn og unge-udvalget.
Menneskeretten:
Institut for Menneskerettigheder ser det som positivt, at der foreslås nye regler,
der kan medvirke til at sikre en større stabilitet og kontinuitet for anbragte
børn og unge. De foreslåede regler om anbringelse og tvangsadoption er af
indgribende karakter, og det er derfor vigtigt, at der er bedst mulige retssikkerhedsmæssige
garantier både i relation til barnet eller den unge samt til de
biologiske forældre.
Instituttets vurdering:
Instituttet kan tiltræde forslaget om en udvidelse af barnets eller den unges
ret til en bisidder under sagen. Instituttet er af den opfattelse, at det vil styrke
retssikkerheden, at det præciseres, hvilke offentlige og private interesser, der
kan føre til en tilsidesættelse af barnets eller den unges valg af bisidder, ligesom
en sådan tilsidesættelse bør kunne påklages. Instituttet mener, at man
ved at indføre en pligt for kommunerne til under en samtale med børn af en
vis alder og modenhed at oplyse om bisidderordningen sikrer, at alle berørte
børn og unge bliver behørigt informeret om ordningen, og herved forebygges
det, at kommunerne udøver et forskelligt skøn over behovet for vejledning
om ordningen. Det bør henstilles til kommunerne, at de så vidt muligt

er barnet eller den unge behjælpelige med at finde en egnet bisidder, så barnet
eller den unge sikres den nødvendige støtte. Instituttet mener endvidere,
at det tillige kan overvejes at tilbyde de biologiske forældre juridisk bistand
i forbindelse med afslag på genoptagelse af en anbringelsessag samt ved
spørgsmål om tvangsadoption. Instituttet er enigt i, at børn og unge-udvalget
fortsat bør bestå af en jurist, en pædagogisk-psykologisk rådgiver samt
et antal lægmedlemmer. Instituttet kan endvidere tilslutte sig, at der eventuelt
ændres på stemmefordelingen, således at de sagkyndiges og lægmedlemmernes
stemmer fremover vægter ligeligt.
Instituttets ser flere fordele ved, at det fortsat er den stedlige byretsdommer,
der er den juridiske repræsentant i børn og unge-udvalget. Navnlig sikrer
dommeren uafhængighed af politiske og økonomiske interesser, hvorved
retssikkerheden styrkes. Instituttet har herved forudsat, at det er muligt at
undgå eventuelle problemer med inhabilitet. Udvalget peger i sin betænkning
på flere ulemper ved at have kommunalbestyrelsesmedlemmer siddende
i børn og unge-udvalget, som synes at kunne afhjælpes ved at vælge
en af de øvrige modeller for brug af lægmedlemmer, som Udvalget opstiller.
Ved udvælgelsen af lægmedlemmer bør der lægges vægt på retssikkerheden,
og på at lægmedlemmer repræsenterer en vis faglighed. Disse aspekter
synes at kunne tilgodeses både gennem den foreslåede model II og III.
Såfremt man vælger at benytte personer fra nævninge- og domsmandslisten,
model III, har det, som Udvalget peger på, den fordel at der opnås en administrativt
enkel ordning.
Reference: Betænkning om retssikkerhed i anbringelsessager afgivet af Udvalget om anbragte
børns og forældres retssikkerhed, Betænkning nr. 1463/2005 fremsendt ved Socialministeriet
høringsanmodning af 10.februar 2005. Instituttets høringssvar af 22.marts 2006 udarbejdet af
Rikke Skåning og Eva Ersbøl.
Titel: Udkast til bekendtgørelse om elevplaner i folkeskolen.
Baggrund:
Institut for Menneskerettigheder modtog den 7. juni 2006 Undervisningsministeriets
anmodning om bemærkninger til ovennævnte udkast.
Menneskeretten:
Instituttet har ingen menneskeretlige kommentarer til selve indførelsen af
skriftlige elevplaner for alle folkeskolens klassetrin. Instituttet vil dog henlede
ministeriets opmærksomhed på følgende forhold for så vidt angår tosprogede
elever og deres forældre:
195
Barnets rettigheder

Barnets rettigheder
196
Instituttets vurdering:
Indførelsen af elevplaner har ifølge bekendtgørelsen til formål at styrke bl.a.
samarbejdet mellem skole og hjem. Derfor er det vigtigt, at der afsættes midler
til oversættelse af elevplaner for forældre til tosprogede børn, som har få
eller ingen danskkundskaber, så de får lige mulighed for at kunne læse og
forholde sig til elevplaner vedrørende deres børn.
Reference: Udkast til bekendtgørelse om elevplaner i folkeskolen fremsendt ved Undervisningsministeriets
høringsanmodning af 7.juni 2006. Instituttets høringssvar af 8.juni 2006 udarbejdet
af Mandana Zarrehparvar.
2. Domme fra de danske domstole
Højesteret:
Der er i perioden ikke offentliggjort domme vedrørende Barnets Rettigheder.
Østre og Vestre Landsret:
U.2006.2468V
Forældre havde ikke krav på, at der tilbydes deres børn vederlagsfri modersmålsundervisning
i tyrkisk.
M og H, der begge er født i Tyrkiet, har sammen børnene A, født i 1989, og
B, født i 1992. H fik i 1997 dansk indfødsret, der også omfattede A og B, der
begge er født i Danmark. A og B havde i kommune K modtaget folkeskoleundervisning
i tyrkisk uden betaling indtil en ændring i 2003, hvorefter K
kun tilbød undervisning i tyrkisk mod forældrebetaling. Det blev lagt til
grund, at A og B, der har haft og fortsat har vederlagsfri adgang til almindelig
undervisning efter folkeskolelovens regler, fuldt ud behersker dansk. De
kunne herefter ikke anses for tyrkiske børn i henhold til artikel 9 i Associeringsrådets
afgørelse nr. 1/80, og det kunne endvidere ikke anses for stridende
mod artikel 9, at K ikke tilbyder tyrkiske børn - der efter artikel 9 har
adgang til almindelig skoleundervisning på samme betingelser som børn af
statsborgere i den pågældende medlemsstat - vederlagsfri undervisning i
tyrkisk. Det var ikke forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, at der
ikke tilbydes tyrkiske børn vederlagsfri modersmålsundervisning. M og H
havde således ikke efter Ankara-aftalen og Associeringsrådets afgørelse nr.
1/80 krav på, at deres børn skulle modtage vederlagsfri modersmålsundervisning
på samme måde som statsborgere fra EU- og EØS-lande. Der var heller
ikke grundlag for at fastslå, at det var i strid med FN’s Børnekonvention,
at børnene ikke blev tilbudt vederlagsfri undervisning i tyrkisk. K blev herefter
frifundet.

3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand
Der er i perioden ikke offentliggjort domme vedrørende Barnets rettigheder.
4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Der er i perioden ikke offentliggjort domme vedrørende Barnets rettigheder
med Danmark som sagspart.
5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne
Komitéen for Barnets rettigheder
ILO-Ekspertkomitéen for Konventioners og Anbefalingers Anvendelse
Tillægsprotokollen om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi
Komitéen vedrørende Barnets Rettigheder vurderede i september 2006 den
af Danmark indgivne periodiske rapport om opfyldelsen af forpligtelserne i
Tillægsprotokollen til FN’s Konvention om Barnets Rettigheder om salg af
børn, børneprostitution og børnepornografi.
Komitéen påpegede den positive udvikling på visse områder, herunder handlingsplaner
og initiativer til bekæmpelse af prostitution og bekæmpelse af
seksuelt misbrug af børn, samt initiativer vedrørende menneskehandel og
handel med børn. Komitéen roste oprettelsen af en IT-efterforskningsenhed,
der blandt andet efterforsker sager om børneporno, samt samarbejdet omkring
filtre der blokerer adgangen til hjemmesider, der indeholder børneporno.
Komitéen efterlyste derudover en øget koordination, ressource tildeling,
dataindsamling og forskningsindsats i forhold til implementeringen af
forpligtelserne i protokollen. Komitéen anbefalede øget samarbejde med
NGO’er i bekæmpelsen af salg af børn, børneprostitution og børnepornografi,
samt en øget involvering af disse organisationer i rapporteringen til Komitéen.
Rapporteringsproceduren kunne derved anvendes til en offentlig og kritisk
debat på området. Komitéen udtrykte tilfredshed med lovændringen af
2. juni 2006, hvor kravet om dobbelt strafbarhed blev opgivet i forhold til seksuelt
misbrug af børn i udlandet, men udtrykte bekymring over at politiet
ikke havde fået yderligere ressourcer til at efterforske disse sager internationalt.
I forhold til kommunalreformen og reformen af politikredse udtrykte
Komitéen bekymring i forhold til en tidlig opdagelse af sager om misbrug og
i forhold til hjælp til ofrene. Komitéen roste muligheden for videoafhøring af
børn af specialuddannede politifolk, ved Lov nr. 228 af 2 april 2003. Komitéen
henledte opmærksomheden på UN Guidelines on Justice in Matters involving
Child Victims and Witnesses of Crime (ECOSOC Resolution No. 2005/20).
197
Barnets rettigheder

Barnets rettigheder
198
Med direkte henvisning til den alvorlige sag om seksuelt misbrug af en pige
i Tønder stillede Komitéen spørgsmålstegn ved, om civilsamfundet og offentligt
ansatte var tilstrækkeligt opmærksomme på deres forpligtelser til at
melde sager om seksuelt misbrug til myndighederne. Komitéen var bekymret
over, at arbejdspresset på socialrådgivere kunne resultere i en forsinket reaktion
i sager om seksuelt misbrug. Komitéen anbefalede øget information og
uddannelse om forpligtelserne på området, samt øget samarbejde med organisationer
om en styrkelse i lokalsamfundet af det sociale ansvar over for
børn. Komitéen anbefalede, at børn, der har været ofre for menneskehandel,
og hvis sikkerhed ikke kan garanteres ved hjemsendelse, får beskyttelse og
midlertidig tilladelse til at opholde sig i Danmark i efterforskningsperioden.
Komitéen nævnte initiativet BørneTelefonen. Komitéen roste vedtagelsen af
lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale
mv. fra 2005, og anbefalede at lovens anvendelsesområde udstrækkes til også
at gælde for allerede ansat personale. Endeligt udtrykte Komitéen bekymring
over at havde modtaget information om, at danske borgere og rejsebureauer
har været involveret i børnesex-turisme. Komitéen henledte bl.a. opmærksomheden
på vejledningen fra World Tourist Organization on the protection of
children from sexual exploitation in tourism. Komitéen anbefalede, at den næste
rapport bliver afleveret den 17. august 2008.
The Optional Protocol To The Convention On The Rights Of The Child On The Sale Of Children,
Child Prostitution And Child Pornography, Concluding Observations: Denmark
http://www.humanrights.dk/upload/application/08be7e43/2006_crc_observations_op._sal
e_prostitution_and_pornography.pdf
Se også Supplerende NGO-rapport, Danmarks første rapport om implementering af valgfri
protokol af 25. maj 2000 til FN-Konventionen om barnets rettigheder vedrørende salg af børn,
børneprostitution og børnepornografi
http://www.redbarnet.dk/Files/Filer/sexuelt_misbrug/OPSC_NGOrapport_marts2006.pdf
ILO-Ekspertkomitéen for Konventioners og Anbefalingers Anvendelse
Angående ILO-Konvention nr. 138 om Minimumsalder og farligt arbejde, bemærker
Komitéen, at regeringen ikke har afleveret en kopi af de vedtagne
regler udarbejdet af Arbejdstilsynet, der skal sikre, at børn under 16 år ikke
arbejder i farlige omgivelser eller med farligt materiale. Komitéen vil derfor
gentage påmindelsen om forpligtelserne efter artikel 3, stk. 3 og efterspørger,
hvilke initiativer der er foretaget for at revidere Bekendtgørelse nr. 516 af 14.
juni 1996. Derudover havde Komitéen spørgsmål til blandt andet kunstnerisk
arbejde for børn under 15 år.
CEACR: Individual Direct Request concerning Minimum Age Convention, 1973 (No. 138) Denmark
(ratification: 1997) Submitted: 2006

Angående ILO-Konvention nr. 182 om Den Værste Form for Børnearbejde,
bemærker Komitéen ratifikationen af tillægsprotokollen til FN’s Børnekonvention
om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi, samt andre
initiativer, herunder særligt muligheden for skærpelse af straf, såfremt euforiserende
stoffer tilbydes børn. Komitéen bemærker, at bekendtgørelse nr.
516 af 14. juni 1996 er blevet erstattet af bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005,
hvorved det forbydes børn under 18 år at arbejde med en række farlige maskiner,
og særlige hensyn skal tages til alder, køn og fysik. Komitéen bemærker,
at Arbejdstilsynet foretager kontrol med virksomheder og idømmer
sanktioner, hvis det er påkrævet. Yderligere bemærker Komitéen, at kvindehandel
siden 2000 systematisk er blevet indberettet til Rigspolitichefen fra
politidistrikterne. I forhold til menneskehandel, herunder handel med børn,
nævnte Komitéen en række initiativer, der er foretaget, herunder initiativet
“Tjek Punkt” som skal tilbyde overnatning og omsorg for børn udsat for
menneskehandel, især for børn under 15 år og uden opholdstilladelse. Endeligt
nævnte Komitéen statistik med hensyn til eksistensen af børnearbejde
og antallet af sager om børnearbejde.
CEACR: Individual Direct Request concerning Worst Forms of Child Labour Convention, 1999
(No. 182) Denmark (ratification: 2000) Submitted: 2006
6. Regeringsinitiativer
Der er ikke i perioden iværksat regeringsinitiativer vedrørende Barnets rettigheder.
7. Andet
Socialforskningsinstituttet: Livsvilkår for børn med familie på danske asylcentre
Socialforskningsinstituttet udgav den 2. oktober 2006 rapporten “Livsvilkår
for børn med familie på danske asylcentre”, der omhandler børns belastende
levevilkår på danske asylcentre. Ifølge rapporten vil man kunne gøre noget
ved nogle af belastningerne, mens der andre gange er tale om nogle vilkår,
der er uløseligt forbundet med det at søge asyl i et fremmed land. Rapporten
beskriver, hvor mange børn der pr. 1. maj 2006 bor på danske asylcentre,
hvilke centre børnene bor på, og hvor lang tid de bor i centrene. Desuden beskriver
forfatterne børnenes og familiernes boligforhold, børnenes fysiske og
psykiske sundhedsforhold, de sociale relationer i familierne, børnenes undervisning
og deres dagligliv og fritidsliv. Tilsammen giver det et billede af
rammerne for børnenes dagligdag og livsvilkår.
199
Barnets rettigheder

Barnets rettigheder
200
Tilbageholdelse og enerumsanbringelse af børn under den kriminelle lavalder
samt en ny ordning om indberetning til Rigsadvokaten af enerumsanbringelse.
”Da enerumsanbringelse af sikkerhedsmæssige grunde ifølge forarbejderne
imidlertid forudsætter, at barnet opfører sig ustyrligt eller voldeligt, skal jeg
henlede politi-mestrenes opmærksomhed på, at enerumsanbringelse alene
af ressourcemæssige grunde skal undgås, f.eks. ved tilkaldelse af yderligere
personale.”
”Jeg skal derfor indskærpe over for politimestrene, at enerumsanbringelse af
børn under den kriminelle lavalder af hensyn til efterforskningen kun bør
finde sted undtagelsesvist, og kun når der er tale om alvorlig personfarlig
kriminalitet.”
Endeligt angives det at ”enerumsanbringelse i intet tilfælde må udstrækkes
ud over 6 timer.”
Reference: Rigsadvokaten Informerer Nr. 21/2006 tilgængelig på www.rigsadvokaten.dk
Straffene for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn samt indberetning og forelæggelse af
sådanne sager. Rigsadvokaten Informerer Nr. 23/2006 tilgængelig på www.rigsadvokaten.dk

RETTIGHEDER FOR PERSONER MED FUNKTIONSNEDSÆTTELSE
Konventionsbestemmelser: EMRK art. 14
Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser
om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv.
FN’s standardregler for lige muligheder for personer med handicap.
Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder art. 26.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 14:
Nydelsen af de i denne konvention anerkendte rettigheder og friheder skal sikres
uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning,
national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal,
formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.
1. Lovforslag
Titel: Udkast til vejledning om lov om forbud mod forskelsbehandling på
arbejdsmarkedet m.v. (se under afsnittet Forbud mod Diskrimination)
Titel: Betænkning om Lovtidende i elektronisk form, betænkning nr.
1464/2005.
Baggrund:
Betænkningen indeholder et lovforslag om udgivelse af Lovtidende i elektronisk
form.
Instituttets vurdering:
Instituttet anbefaler at opretholde bestemmelsen om, at en lov eller anordning,
hvis ikke andet er bestemt, træder i kraft ugedagen efter den dag, hvor
Lovtidende med den pågældende lov eller anordning er udkommet, jf. Lovtidendelovens
§ 4. Derved sikres det i overensstemmelse med retssikkerhedsmæssige
principper, at alle har mulighed for at gøre sig bekendt med ny
lovgivning, inden den træder i kraft, hvilket ikke ses fuldt ud opfyldt,
såfremt ikrafttrædelsesfristen ændres til at være begyndelsen af det efterfølgende
døgn.
Instituttet forudsætter, at der sikres tilgængelighed til Lovtidende for personer
med funktionsnedsættelser, særligt personer med synshandicap, især set
i lyset af den handicapkonvention FN har under udarbejdelse (Comprehen-
201
Rettigheder for personer med funktionsnedsættelse

Rettigheder for personer med funktionsnedsættelse
202
sive and Integral International Convention on the Protection and Promotion
of the Rights and Dignity of Persons with Disabilities).
Reference: Betænkning om Lovtidende i elektronisk form, betænkning nr. 1464/2005 fremsendt
ved justitsministeriets høringsanmodning af 7.november 2005. Instituttets høringssvar udarbejdet
af Rikke Skåning den 6.december 2005.
Titel: Udkast til bekendtgørelse om tegnsprog i folkeskolen.
Baggrund: Formålet med undervisningen i tegnsprog er at øge færdighederne
hos folkeskoleelever med høretab, i at bruge tegnsproget, således at
eleverne bliver i stand til at kommunikere med andre tegnsprogsbrugere og
- i situationer, hvor der er tolk til rådighed - med normalt hørende, som ikke
kan tegnsprog.
Instituttets vurdering:
Instituttet finder det positivt, at der er mulighed for undervisning i tegnsprog
for børn med omfattende høretab i det danske skolesystem. Dette vil
ikke blot kunne forbedre disse børns muligheder for at deltage i folkeskoleundervisningen
på lige fod med andre børn; det er også af betydning på et
mere overordnet plan, jf. FN’s Konvention om Børns Rettigheder, art. 23, som
foreskriver, at et psykisk eller fysisk handicappet barn bør have et indholdsrigt
og menneskeværdigt liv under forhold, der sikrer værdighed, fremmer
selvtilliden og medvirker til barnets aktive deltagelse i samfundslivet. Instituttet
har ingen øvrige bemærkninger af menneskeretlig art til udkastet, som
det foreligger.
Reference: Udkast til bekendtgørelse om tegnsprog i folkeskolen fremsendt ved Undervisningsministeriets
høringsanmodning af den 19.oktober 2005. Instituttets vurdering af 8.november
2005 udarbejdet af Anne-Marie Træholt og Maria Ventegodt Liisberg.
Titel: Spørgsmål nr. 64, som knytter sig til spørgsmål nr. 63, fra Folketingets
Boligudvalg ad forslag til lov om ændring af lov om almene boliger
og andre love (Den almene sektors midler og indsatsen mod ghettoisering)
(L70).
Baggrund:
Spørgsmål 63 drejer sig om fastsættelsen af kriterier for salg af almene boliger,
blandt andet ved f.eks. at afgrænse personkredsen, der kan sælges til beboere
med tilknytning til arbejdsmarkedet. Ministeren bedes herunder oplyse
om lovforslaget i det lys kan betegnes som værende diskrimination af
personer med funktionsnedsættelse. I spørgsmål 64 bedes ministeren fremlægge
problemstillingen for IMR.

Instituttets vurdering:
Krav om arbejdsmarkedstilknytning må som udgangspunkt antages at
ramme gruppen af personer med funktionsnedsættelser hårdere end andre,
fordi personer med funktionsnedsættelser som gruppe har en forholdsvis
ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Krav om, at købere af almene boliger
har en vis arbejdsmarkedstilknytning kan derfor føre til indirekte forskelsbehandling
på grund af funktionsnedsættelser. Såfremt personer med varige
funktionsnedsættelser ikke i praksis bliver mødt med krav om tilknytning til
arbejdsmarkedet, vil personer med varige funktions-nedsættelser ikke blive
udsat for indirekte forskelsbehandling i adgangen til at købe almene boliger.
Institut for Menneskerettigheder henstiller til at det præciseres i selve lovteksten,
at der ved administrationen af almene boliger ikke må diskrimineres
over for bestemte grupper begrundet i race, national eller etnisk oprindelse,
religion, tro, politisk overbevisning, køn, seksuel orientering, alder,
handicap eller lignende.
Afslutningsvis skal Instituttet bemærke, at Instituttet ikke har fået lovforslaget
i høring. Instituttet har derfor ikke haft mulighed for at tage stilling til,
om lovforslaget vil kunne medføre diskrimination på grund af etnicitet eller
race eller diskrimination af andre grupper med ringe arbejdsmarkedstilknytning,
f.eks. folkepensionister.
Reference:
Spørgsmål nr. 64, som knytter sig til spørgsmål nr. 63, fra Folketingets Boligudvalg ad forslag
til lov om ændring af lov om almene boliger og andre love (Den almene sektors midler og indsatsen
mod ghettoisering) (L70) fremsendt ved Socialministeriet for høringsanmodning af
7.december 2005. Instituttets høringssvar af 8.december 2005 udarbejdet af Maria Ventegodt
Liisberg.
2. Domme fra de danske domstole
Højesteret:
Der er i perioden ikke offentliggjort domme vedrørende rettigheder for personer
med funktionsnedsættelse.
Østre og Vestre Landsret:
Der er i perioden ikke offentliggjort domme vedrørende rettigheder for personer
med funktionsnedsættelse.
3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand
Der er i perioden ikke offentliggjort udtalelser vedrørende rettigheder for
personer med funktionsnedsættelse.
203
Rettigheder for personer med funktionsnedsættelse

Rettigheder for personer med funktionsnedsættelse
204
4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Der er i perioden ikke offentliggjort domme vedrørende rettigheder for personer
med funktionsnedsættelse med Danmark som sagspart.
5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne
Der er ikke i perioden afgjort konkrete sager, hvor Danmark har været indklaget,
eller afgivet udtalelser vedrørende rettigheder for personer med
funktionsnedsættelse.
6. Regeringsinitiativer
Der er ikke i perioden iværksat regeringsinitiativer vedrørende rettigheder
for personer med funktionsnedsættelse.
7. Andet
FN’s handicapkonvention vedtaget
FNs Konvention om Rettigheder for personer med funktionsnedsættelse
blev den 27.august 2006 vedtaget af FN Ad Hoc Komitéen. Den vil blive formelt
vedtaget af Generalforsamlingen dette efterår og åbnet for ratifikation
den 1.januar 2007. Danmark har støttet udarbejdelsen af konventionen og må
derfor antages at ratificere konventionen. Danmark har ratificeret samtlige
syv FN kernekonventioner med undtagelse af konventionen om vandrende
arbejdstagere, der kun er ratificeret af 34 stater.
Konventionen er den ottende store FN konvention. Den nye konvention indeholder
26 rettigheder. Formålet med handicapkonventionen er at beskrive
de særlige problemstillinger, som mennesker med funktionsnedsættelser møder
i forhold til disse rettigheder. Men den skriver samtidig menneskerettighedshistorie
ved at indføre nye specifikke handicaprettigheder. Konventionen
sender et stærkt signal om, at man ikke selv er et problem, blot fordi man
har en funktionsnedsættelse. Det er samfundet, som skal indrettes, så mennesker
med funktionsnedsættelser har mulighed for at deltage på lige fod
med andre. Konventionen anerkender dette som en bindende rettighed.
Læs mere på: http://www.un.org/esa/socdev/enable/

Social Forsknings Instituttet udgav den 23.oktober 2006 Rapporten ”Uhørt?”
om betydningen af nedsat hørelse for arbejdsmarkedstilknytning og arbejdsliv.
Rapporten behandler det forhold at en væsentlig del af den danske befolkning
på et tidspunkt i deres liv får problemer med hørelsen. Nedsat hørelse
kan gøre kommunikation sværere og dermed føre til social isolation og marginalisering
fra arbejdsmarkedet. Og det kan have ganske store samfundsmæssige
omkostninger. Rapporten sammenholder de 50-64-åriges oplevelse
af deres arbejdsliv, deres egen vurdering af deres hørelse og en klinisk måling
af den. Det viser sig, at personer med høreproblemer har en forringet oplevelse
af deres arbejdsliv i forhold til normalt hørende – og at det kan være afgørende
for, om de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet før pensionsalderen.
Udredning om brug af særforanstaltninger over psykisk syge kriminelle i et
menneskeretligt perspektiv
Institut for Menneskerettigheder udgav udredningen i januar 2006 efter aftale
Rådet med Socialt Udsatte. Udredningen ser på straffelovens og den
grønlandske kriminallovs regler om særforanstaltninger. Reglerne og anvendelsen
af disse vurderes i et menneskeretligt perspektiv (se beskrivelsen
Status 2005 s. 200).
205
Rettigheder for personer med funktionsnedsættelse

Etniske minoriteters og nationale mindretals rettigheder
206
ETNISKE MINORITETERS OG NATIONALE MINDRETALS RETTIG-
HEDER
Konventionsbestemmelser: Europarådets Rammekonvention om beskyttelse
af nationale mindretal, Den Europæiske Pagt om regionale sprog eller
mindretalssprog, ICCPR art. 27; ILO Konventionen Nr. 169 om Oprindelige
folks rettigheder; Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder
art. 22
Se også afsnittet: Forbud mod diskrimination.
1. Lovforslag mv.
Der har ikke i perioden været fremsat lovforslag vedrørende etniske minoriteter
og nationale mindretals rettigheder.
2. Domme fra de danske domstole
Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende etniske minoriteter
og nationale mindretalsrettigheder.
3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand
Der er ikke i perioden afgivet udtalelser vedrørende etniske minoriteter og
nationale mindretals rettigheder.
4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Afviste sager:
Hingitaq 53 mod Danmark nr. 18584/04
Klager var 428 personer fra Thule-distriktet i Grønland, samt en interesseorganisation
der repræsenterede det forflyttede Inughuit-folk (Thule-stammen)
og dets efterkommere.
Sagen omhandlede etableringen af en amerikansk luftbase ifølge den af USA
og Danmark indgåede traktat. Rigsdagen (Folketinget) godkendte traktaten
den 18. maj 1951, og traktaten trådte i kraft den 8. juni 1951. Basen blev etableret
i klagers jagt- og fiskeriområde og nær den oprindelige by Uummannaq
(kaldet Thule). En landingsbane, samt faciliteter til 4.000 mand blev etab-

leret. I 1953 blev basen udvidet med anti-luftskyts og der blev givet tilladelse
til, at basens område blev udvidet til at dække det såkaldte Dundas Peninsula.
Thule-stammen blev den 25. maj 1953 med få dages varsel forflyttet til uden
for området. 116 personer forlod Uummannaq og blev forflyttet til Qaanaaq,
100 km væk, hvor der efterhånden blev bygget huse, samt de nødvendige faciliteter.
Den 5. juni blev Grønland ved grundlovsændringen en integreret
del af Danmark. Efterfølgende blev der rejst krav om kompensation, først
ved Østre Landsret og siden ved Højesteret mod Statsministeriet (se herom
i Status 2004 side 169). Thule-Stammen blev af Højesteret tilkendt en erstatning
på 500.000 kroner til Thule-Stammen og mellem 15.000 og 25.000 kroner
per person, hvilket var væsentligt mindre, end der var nedlagt påstand
om.
Klager anførte blandt andet for Domstolen, at Danmark havde frataget klager
territoriet, hvilket efter dennes mening var brud på Protokol 1, artikel 1,
(retten til ejendom), krænkelse af retten til familie og privatliv som anført i
artikel 8, at klager ikke havde haft mulighed for en høring i forhold til forflyttelsen
(artikel 6), at staten ikke havde levet op til forpligtelserne efter artikel
1 ved ikke at have sikret muligheden for nydelse af de i konventionen
angivne rettigheder, at klagers bevægelsesfrihed var blevet indskrænket (artikel
2, Protokol 4), at klager havde været afskåret fra effektive retsmidler (artikel
13), at klager havde været udsat for diskrimination (artikel 14), og endelig
at klager ikke havde haft politisk indflydelse (Protokol 1, artikel 3).
Domstolen fandt, at EMRK først var trådt i kraft for Danmarks vedkommende
den 3. september 1953 og Protokol No. 1 først var trådt i kraft den 18.
maj 1954. Domstolen havde derfor ikke nogen jurisdiktion over Danmark på
tidspunktet for den påståede krænkelse (ratione temporis), og klagen blev derfor
afvist jf. artikel 35.
De handlinger, der falder inden for Domstolens jurisdiktion, er forholdene
under sagsbehandlingen ved Landsret og Højesteret. Forflyttelsen var, ifølge
domstolene, en ekspropriation til fordel for almenvellet og var sket med
hjemmel i loven. Domstolen skulle vurdere, om ekspropriationen havde en
rimelig balance mellem almenvellets interesser og individets fundamentale
rettigheder. Domstolen fandt, at en rimelig balance var fundet, idet Danmark
havde bygget nye huse omkring 1985 og doneret 47.000.000 kroner til at ombygge
luftbasen til også at kunne klare civil lufttrafik, da denne blev indskrænket
til halv størrelse. Protokol 1, artikel 1, var derfor ikke krænket, og
dette krav blev afvist, jf. artikel 35. Resten af kravene blev ligeledes afvist.
207
Etniske minoriteters og nationale mindretals rettigheder

Etniske minoriteters og nationale mindretals rettigheder
208
5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne
Relevante komiteer:
ILO-Ekspertkomitéen for Konventioners og Anbefalingers Anvendelse(CE-
ACR).
Ekspertkomitéen vedrørende Den Europæiske Pagt om Regionale Sprog eller
Mindretalssprog.
Komitéen vedrørende Europarådets konvention om beskyttelse af nationale
mindretal.
Komitéen vedrørende Afskaffelse af Racediskrimination (CERD).
Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI).
Udtalelser:
CERD og ECRI udtalelserne er at læse på hvv. s.xx og s.xx.
ILO-Ekspertkomitéen for Konventioners og Anbefalingers Anvendelse
For så vidt angår ILO-Konvention nr. 169 om Oprindelige folks rettigheder,
bemærker Komitéen regeringens rapport og meddelelse fra den Grønlandske
fagforening Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat (SIK). Komitéen
bemærker blandt andet den danske Højesterets dom af 28. november
2003 angående forflyttelsen af Uummannaq samfundet i Thule-distriktet i
Grønland. Komitéen bemærker af Højesterets dom stadfæster landsretten,
herunder graden af kompensation og bemærker tillige at Thule-stammen fik
fri proces for Højesteret. Komitéen bemærker at den danske og den amerikanske
regering indgik en aftale d. 20. februar 2003 vedrørende Thule-halvøen
ved Thule-luftbasen hvor Uummannaq samfundet var bosiddende.
Ifølge aftalen skal området ikke længere skal være en del af Thule-luftbasen.
CEACR: Individual Observation concerning Indigenous and Tribal Peoples Convention, 1989
(No. 169) Denmark (ratification: 1996) Published: 2006
For så vidt angår ILO-Konvention nr. 169 om Oprindelige folks rettigheder,
bemærker Komitéen Betænkning om det Grønlandske Retsvæsen (se Status
2005 side 202). Yderligere bemærker Komitéen
Regeringens information om de særlige initiativer som er iværksat for de ca.
7.200 grønlændere der lever i Danmark. Særligt bemærker Komiteen at grønlændere
der mangler danskkundskaber bliver tilbudt undervisning og grønlandske
børn der taler grønlandsk hjemme, bliver tilbudt undervisning i
dette. Komiteen bemærkede de selvstyreinitiativer, der er foretaget, samt at
der ikke var foretaget forflyttelse af dele af befolkningen efter konventionens
ikraftræden.

CEACR: Individual Direct Request concerning Indigenous and Tribal Peoples
Convention, 1989 (No. 169) Denmark (ratification: 1996) Submitted: 2006
6. Regeringsinitiativer
Integrationspris 2006
Integrationsministeriet uddelte den 27.oktober 2006 årets fire Integrationspriser
i Cirkusbygningen i København.
Med Integrationspriserne ønsker regeringen at anerkende og præmiere det
gode og succesfulde arbejde, der foregår overalt i landet - og videreformidle
denne viden til alle dem, der arbejder med at integrere vore nye medborgere
i det danske samfund. Samtidig skaber Integrationspriserne en positiv opmærksomhed
omkring integrationen og viser bredden i integrationsarbejdet.
Integrationspriserne 2006 blev uddelt til Niels Erik Bay leder af Degnestavnens
Legeplads Københavns Nordvest kvarter, Ungdommens Uddannelsesvejledning
i Odense, McDonald’s kæden samt Job-stafetten som er et lokalt
forankret beskæftigelsesprojekt i Albertslund Nord og består i et
samarbejde mellem Albertslund Kommune og de to lokale boligorganisationer
VA og AB.
209
Etniske minoriteters og nationale mindretals rettigheder

Flygtninge og migranters rettigheder
210
FLYGTNINGE OG MIGRANTERS RETTIGHEDER
Konventionsbestemmelser: FN’s Flygtningekonvention.
Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder art. 18
og art. 19.
1. Lovforslag
Titel: Integrationsministeriets udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Betinget udvisning, skærpelse af udvisningsreglerne og
reglerne om indrejseforbud m.v.)
Baggrund:
Lovforslaget indebærer, at der indføres en ny sanktion kaldet betinget udvisning,
som skal anvendes, hvor en udlænding i forbindelse med dom for
strafbart forhold må antages at være tæt på at blive udvist, og hvor det derfor
er en nærliggende mulighed, at den dømte vil blive udvist ved ny kriminalitet.
Endvidere indebærer lovforslaget en skærpelse, at den såkaldte
trappestigemodel, der populært sagt indebærer, at jo længere en udlænding
har været i Danmark, jo grovere kriminalitet skal der til før udlændingen kan
udvises. Udlændinge med mere end syv års ophold i Danmark har den mest
vidtrækkende beskyttelse, udlændinge med mere en tre års ophold i Danmark
har den næstbedste beskyttelse og udlændinge med mindre end tre års
ophold i Danmark har den mindste beskyttelse mod udvisning. Flygtninge
sidestilles med udlændinge, der har opholdt sig i Danmark i mere end syv
år. Endvidere sidestilles flygtninge med andre udlændinge, dog således at
flygtning opnår den mest vidtrækkende beskyttelse efter otte års ophold i
Danmark. Endvidere indebærer lovforslaget, at der sker en udvidelse af de
straffelovsovertrædelser, der anses som så grove, at de som udgangspunkt
medfører udvisning, ligesom lovforslaget indebærer en skærpelse af reglerne
om indrejseforbud. Endelig indeholder lovforslaget en skærpelse af
reglerne for udvisning af religiøse forkyndere m.v.
Menneskeretten.
Skærpelse af udvisningsreglerne
Ifølge udkastet vil konventionsflygtninge – ud over som hidtil at være omfattet
af Udl. § 22, nu i ændret affattelse og med de deri indeholdte nye udvisningsgrunde
– fremover blive sidestillet med andre udlændinge, for så

vidt angår sammenhængen mellem opholdstiden i Danmark og den begåede
kriminalitet, jf. herved udkastet. I praksis betyder dette, at anerkendte konventionsflygtninge
tillige vil kunne udvises ved dom efter §§ 23 og 24 samt
administrativt i henhold til (bl.a.) § 25 a.
Sammenfattende må det på baggrund af Genève-konventionens grundlæggende
sigte og med vægtig støtte i bestemmelsens forarbejder kunne
lægges til grund, at de i konventionens art. 32, stk. 1, afstukne rammer for
udvisning af konventionsflygtninge er nok så snævre, og at adgangen til faktisk
at sende en udvist flygtning tilbage til hjemlandet yderligere er begrænset
af non-refoulement-bestemmelsen i art. 33.
Det må anses for givet, at en udlænding, som i Danmark har fået meddelt
opholdstilladelse i henhold til Udl. § 7, stk. 1, falder ind under den i Genèvekonventionens
art. 32, stk. 1, anvendte passus “en flygtning, der lovligt opholder
sig” (her i landet). Dette stemmer i øvrigt overens med de danske regler
herom, jf. udkastet, s. 7, hvor det om “lovligt ophold i udvisningsreglernes
forstand” er anført, at der herved forstås (bl.a.) “et ophold med opholdstilladelse”.
De med udkastet foreslåede udvisningsregler indebærer, at anerkendte
konventionsflygtninge fremover vil kunne udvises ved dom, jf. Udl.
§ 49, (også) på grundlag af den yderligere række af kriminalitetsformer, som
påtænkes indføjet i § 22, nr. 6. Det drejer sig bl.a. om trussel om vold m.m.
mod vidner, hensættelse af en person i hjælpeløs tilstand o.l., grov skattesvig
m.v. og groft hærværk, jf. Straffelovens §§ 123, 250, 252, stk. 1, 289 og 291,
stk. 2. Hertil kommer muligheden for nu at kunne udvise konventionsflygtninge
administrativt, jf. Udl. § 46, stk. 1, i medfør af lovens § 25 a bl.a. pga.
simpel vold samt tyveri og andre “mildere” former for berigelsesforbrydelser,
jf. Straffelovens §§ 244 og 276 ff.
I lyset af det ovenfor anførte om anvendelsesområdet for Genève-konventionens
art. 32 finder Instituttet det tvivlsomt, om samtlige disse konkret anførte
delikter i almindelighed kan anses for havende en sådan alvor og alment
samfundsskadende karakter, at de kan henføres under “hensynet til
den nationale sikkerhed eller den offentlige orden” med det indhold, denne
term efter Instituttets opfattelse må skulle tillægges. I det omfang, der måtte
blive truffet beslutning om udvisning på grundlag heraf, kan det efter Instituttets
vurdering således ikke udelukkes, at grænserne for den i art. 32, stk.
1, hjemlede udvisningsadgang overskrides med krænkelse af konventionen
til følge.
211
Flygtninge og migranters rettigheder

Flygtninge og migranters rettigheder
212
§ 26-afvejningen
Som bidrag til beslutningsgrundlaget både for lovgiver og for domstolenes
(og administrative myndigheders) fremtidige afgørelser i henhold til de nye
udvisningsregler finder Instituttet det positivt, at man som bilag til udkastets
lovtekst med bemærkninger har gengivet en række udvisningsafgørelser
truffet såvel af danske domstole som af EMD og EF-Domstolen. Disse afgørelser
bekræfter med al tydelighed de vanskeligheder, der i mange sager
er forbundet med afvejningen af en forbrydelses karakter over for udlændingens
tilknytning til opholdslandet m.v., der taler imod en udvisning, og betydningen
af de enkelte hensyn, som med forskellig og vekslende styrke indgår
heri.
Tålt ophold
Det må anses for overvejende sandsynligt, at de skærpede og nytilkomne udvisningsregler
vil indebære en stigning i antallet af tidligere anerkendte konventions-
(og B-)flygtninge, der efter afsonet straf havner på “tålt ophold”,
for så vidt de nægtes opholdstilladelse i henhold til § 7, smh. Diskvalifikationsbestemmelsen
i lovens § 10, stk. 3. Instituttet har ved flere lejligheder opfordret
til, at retsstillingen for udlændinge på “tålt ophold” underkastes en
nærmere regulering ikke mindst for at sikre, at de vilkår, denne personkreds
lever under, ikke krænker Danmarks internationale forpligtelser. Instituttet
kan kun beklage, at et sådant initiativ endnu ikke er taget.
Instituttets vurdering:
Instituttet finder, at det foreslåede nye koncept med betinget udvisning som
udgangspunkt ikke repræsenterer nogen øget risiko for krænkelser af Danmarks
internationale forpligtelser. Anderledes forholder det sig med hensyn
til de skærpede udvisningsregler anvendt over for anerkendte konventionsflygtninge,
idet det efter Instituttets opfattelse ikke kan afvises, at sådanne
udvisninger kan være i strid med Genève-konventionen. Stramningen af
reglen om den særlige afvejning, der skal foretages mellem visse begåede
straffelovsovertrædelser over for gerningsmandens tilknytning til Danmark
m.v., vil efter Instituttets vurdering næppe få nogen praktisk betydning.
Reference:
Lov nr: Lov nr. 429 af 10. maj 2006.
L 128, skriftlig fremsættelse 25.januar 2006: Tillæg A 3839.
Lovforslag som vedtaget: Tillæg C 502.
Lov om ændring af udlændingeloven.
Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft den 1. juni 2006.
Afstemningsresultat: Lovforslaget vedtaget med 91 stemmer mod 20.
Instituttets notat af 7. februar 2006 udarbejdet af Kim U. Kjær.

Titel: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændring
af reglerne om meddelelse af opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse
til statsborgere i Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien,
Tjekkiet og Ungarn samt til statsborgere i Bulgarien og Rumænien
m.v.)
Baggrund:
Lovforslaget indeholder justeringer af udlændingeloven vedrørende; lempelse
af kravet om fuldtidsbeskæftigelse; indførelse af en ny anmeldelsesordning
for arbejde hos overenskomstdækkede arbejdsgivere; indførelse af
en bemyndigelsesbestemmelse til at indføre en anmeldelsesordning for arbejde
hos ikke overenskomstdækkede arbejdsgivere; indførelse af en bemyndigelsesbestemmelse
til at undtage visse brancher fra overgangsordningen;
mulighed for at indføre en overgangsordning for Bulgarien og
Rumænien når disse lande forventes optaget i EU den 1. januar 2007.
Instituttets vurdering:
Instituttet havde ingen bemærkninger af menneskeretlig art til lovforslaget
som det forelå på høringstidspunktet.
Reference:
Lov nr.532 af 8.juni 2006.
L 235, skriftlig fremsættelse den 27.april 2006: Tillæg A.
Lovforslag som vedtaget: Tillæg C 1007.
Lov om ændring af udlændingeloven.
Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Afstemningsresultat: Lovforslaget vedtaget med 89 stemmer mod 20.
Instituttets høringssvar udarbejdet af Kim U. Kjær.
Titel: Forslag til Lov om indfødsretsprøve
Baggrund:
Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til at etablere en indfødsretsprøve
og til at fastsætte nærmere regler om prøvens etablering og afholdelse. Indfødsretsprøven
udarbejdes af Integrationsministeriet på grundlag af den aftale
om indfødsret som regeringen indgik den 8. december 2005 med Dansk
Folkeparti. Prøven etableres som en skriftlig prøve, hvor ansøgeren skal besvare
et antal spørgsmål om danske samfundsforhold, dansk kultur og historie
i overensstemmelse med aftalen om indfødsret. Der skal betales gebyr
for deltagelse i indfødsretsprøven, som skal kunne dække de gennemsnitlige
omkostninger, der er forbundet med prøveafholdelsen.
213
Flygtninge og migranters rettigheder

Flygtninge og migranters rettigheder
214
Menneskeretten:
Efter Den Europæiske Konvention om Statsborgerret (EKS) skal personer
med lovligt og fast ophold i landet have mulighed for at blive naturaliseret,
jf. artikel 6, stk. 3. Bestemmelsen tillader, at de kontraherende stater fastsætter
betingelser for naturalisation. Den eneste begrænsning, som artikel 6, stk.
3, udtrykkeligt pålægger staterne, er, at der højst kan kræves fast ophold i en
periode på 10 år før indgivelse af en ansøgning. Den forklarende rapport til
EKS anfører (i pr. 51), at staterne ”may in addition, fix other justifiable conditions
for naturalisation, in particular as regards integration”. Jf. EKS’s artikel
13 skal gebyrer for erhvervelse af statsborgerskab være rimelige.
Instituttets vurdering:
Selve prøvekravet: Efter Instituttets opfattelse er det af væsentlig betydning at
udlændinge i forbindelse med integrationskurser m.v. får praktisk information
om opholdslandets samfundsstruktur, offentlige institutioner og politiske
system. Jf. anbefalingen fra Europarådets Parlamentariske Forsamling,
Recommendation 1500 (2001) on the participation of immigrants and foreign residents
in political life of Europe’s member states anbefaler Instituttet at kravene til
naturalisation ikke strammes yderligere, men i stedet for revurderes med
henblik på større fleksibilitet og imødekommenhed over for ansøgernes behov.
Prøvens indhold: Det fremgår ikke af lovforslaget, hvilke spørgsmål naturalisationsprøven
kommer til at indeholde, ligesom der ikke fremgår noget om
prøvens faglige og sproglige niveau. I det omfang der skal indføres en indfødsretsprøve,
finder Instituttet det positivt, at den påtænkes standardiseret,
og at den får et afgrænset emneområde, som ansøgerne får mulighed på at
sætte sig ind i, før de skal tage prøven. Det synes imidlertid at være af afgørende
betydning for vurderingen af selve prøvekravets rimelighed, jf. herved
det ovenfor anførte om EKS, at der i lovforslaget angives noget om
prøvens indhold, hvilket kunne ske gennem anførsel af eksempler (ikke under
10 – 20), ligesom det faglige og sproglige niveau bør angives.
Når lovgivningsmagten skal træffe beslutning om indførelsen af en indfødsretsprøve,
som kan få indflydelse på, hvilke udlændinge, der erhverver
dansk indfødsret, synes grundlovens § 44, stk. 1, at tilsige, at der er et tilstrækkeligt
beslutningsgrundlag til, at konsekvenserne af prøvens indførelse
kan bedømmes. Et sådant grundlag synes at måtte omfatte oplysninger om
prøvens indhold og niveau m.v.

Om prøvedeltagelse: Efter Instituttets opfattelse kan der være grund til nærmere
at overveje, om alle, der søger om indfødsret, skal bestå en indfødsretsprøve.
Selv om det anføres i bemærkningerne til lovforslaget, at det ikke
medfører nogen adgang til at fastsætte regler om dispensation, vil Instituttet
bemærke, at der ud over spørgsmålet om bl.a. børns deltagelse synes at være
behov for at fastsætte undtagelsesbestemmelser for andre grupper, bl.a. ældre
og stærkt traumatiserede flygtninge, jf. herved også det i Instituttets notat
af 10. januar 2006 anførte om, at det forekommer diskriminerende at udelukke
ansøgere med PTSD fra at kunne søge om dispensation fra sprogkravet
og kravet om en bestået indfødsretsprøve, jf. indfødsretsaftalens § 24 og noterne
hertil.
Om gebyrspørgsmålet: Instituttet har ikke nogen klar fornemmelse af, hvor
stort et beløb, der vil kunne komme på tale, men skal henvise til bestemmelsen
i EKS’s artikel 13 om, at gebyrer for erhvervelse af statsborgerskab
skal være rimelige. Dette må i særlig grad antages at gælde i forhold til gebyrer
for prøver m.v., som staten kræver bestået, før statsborgerskabet kan
erhverves.
Reference:
Lov nr: Lov nr 487 af 7.juni 2006.
L180, skriftlig fremsættelse den 30. marts 2006: Tillæg A 6945
Lovforslag som vedtaget: Tillæg C 729.
Forslag til lov om indfødsretsprøve.
Afstemningsresultat: Vedtaget med 65 stemmer mod 49.
Instituttets høringssvar af 17.marts 2006 udarbejdet af Eva Ersbøll.
Titel: Bemærkninger til 1) Rådets afgørelse om undertegnelse og indgåelse
af parallelaftale mellem Danmark og Fællesskabet om Dublin II- og Eurodac-forordningerne
(KOM(2004)594 endelig) samt 2) en Fælles liste over
sikre oprindelseslande.
Baggrund:
Ved mail anmodede Integrationsministeriet medlemmerne af SPAIS-udvalget
om eventuelle kommentarer til 1) Rådets afgørelse om undertegnelse og
indgåelse af parallelaftale mellem Danmark og Fællesskabet om Dublin IIog
Eurodac-forordningerne (KOM(2004)594 endelig) samt 2) en Fælles liste
over sikre oprindelseslande. I den anledning skal bemærkes følgende:
Instituttets vurdering:
Ad 1): Den hidtidige retstilstand, som har været karakteriseret ved, at de
øvrige EU-lande (samt visse associerede tredjelande) i en periode indbyrdes
har været bundet af Dublin II-forordningen, mens Danmark vis-a-vis disse
215
Flygtninge og migranters rettigheder

Flygtninge og migranters rettigheder
216
lande har været underkastet Dublin-konventionens regelsæt, må ud fra såvel
et formelt juridisk, praktisk som retssikkerhedsmæssigt synspunkt anses for
uholdbar. Det kan derfor kun bifaldes, at Danmark på mellemstatsligt plan
tilslutter sig Dublin II-forordningen for derved at sikre konsistens i den fælleseuropæiske
regulering af fastlæggelsen af den stat, der er ansvarlig for
asylsagsbehandlingen m.v.
Henset til Eurodac-forordningens betydning som et praktisk supplement til
Dublin II-forordningen kan også Danmarks tilslutning til dette instrument
tiltrædes.
Ad 2): Udarbejdelsen af en fælles minimumsliste over såkaldte oprindelseslande
er foreskrevet i Proceduredirektivets art. 29 (hvortil kommer muligheden
for på nationalt plan at udpege andre end de på den fælles liste anførte
lande som sikre oprindelseslande, jf. art. 30). Asylansøgninger indgivet af
statsborgere fra sådanne tredjelande kan behandles som grundløse, jf. direktivets
art. 31, stk. 2.
Afgørelse af sådanne sager i en hurtig og smidig procedure må anses for hensigtsmæssigt,
for så vidt proceduren lever op til de relevante, almindeligt anerkendte
garantier og standarder, ikke blot af procesøkonomiske grunde,
men også henset til ansøgerens interesse i at få en snarlig afklaring af sin situation.
Den forhåndsformodning om ansøgningens ringe asylretlige substans,
der knytter sig til sådanne sager, bør imidlertid ikke føre til, at ansøgningen
underkastes en mindre grundig og seriøs behandling. At et tredjeland
anses som et sikkert oprindelsesland, og en ansøgning indgivet af en statsborger
fra et sådant land med henvisning til Proceduredirektivets art. 31, stk.
2, derfor behandles som grundløs, udelukker selvsagt ikke, at ansøgeren kan
have et regulært beskyttelsesbehov.
Reference: 1) Rådets afgørelse om undertegnelse og indgåelse af parallelaftale mellem Danmark
og Fællesskabet om Dublin II- og Eurodac-forordningerne (KOM(2004)594 endelig) samt 2) en
Fælles liste over sikre oprindelseslande; fremsendt ved Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere
og Integration høringsanmodning d.3.februar 2006. Instituttets høringssvar af 3 februar 2006,
udarbejdet af Kim U. Kjær.
3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand
Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende flygtninge og migranters
rettigheder.

4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende flygtninge og migranters
rettigheder.
5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne
Relevante komitéer:
UNHCR: FNs Flygtningehøjkommissariat
Udtalelser:
Asylsager vedr. tamiler fra Sri Lanka berostilt efter henstilling af UNCHR
Udlændingeservice besluttede den 30. oktober 2006, at berostille behandlingen
af asylansøgninger indgivet af etniske tamiler fra Sri Lanka. Ligeledes
vil Udlændingeservice udsætte udrejsefristen for allerede afviste ansøgere
fra denne gruppe.
Dette skete som resultat af en henvendelse fra UNHCR til Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrere og Integration vedrørende etniske tamiler fra Sri
Lanka. Flygtningenævnet har på baggrund heraf valgt at berostille behandlingen
af sager vedrørende denne gruppe og at udsætte udrejsefristen i et
mindre antal sager, hvor nævnet allerede har truffet afgørelse. Der henvises
til Flygtningenævnets pressemeddelelse af 30. oktober 2006.
Flygtningenævnet vil på ny genoptage sagsbehandlingen, når UNHCR’s nye
anbefalinger vedrørende Sri Lanka foreligger, hvilket UNHCR forventer vil
ske inden for kort tid. Når de nye anbefalinger foreligger, vil Udlændingeservice
ligeledes genoptage sagsbehandlingen af asylansøgninger indgivet
af tamiler fra Sri Lanka.
Konkrete sager:
Der er ikke i perioden offentliggjort konkrete sager vedrørende flygtninge og
migranters rettigheder.
6. Regeringsinitiativer
Der er ikke i perioden iværksat regeringsinitiativer vedrørende flygtninge og
migranters rettigheder.
217
Flygtninge og migranters rettigheder

Flygtninge og migranters rettigheder
218
7. Andet
Center for Alternativ Samfunds Analyse: ”Flygtninge på starthjælp” Oktober
2006.
Rapporten er den første større undersøgelse af, hvordan flygtninge på starthjælp
klarer sig i hverdagen, når de ikke får arbejde og derfor forsørges af
starthjælp. Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer, interviews og data fra
Arbejdsdirektoratets DREAM-database. Starthjælpen er den laveste sociale
ydelse, børnefamilier forsørges af i dagens Danmark, og undersøgelsen viser,
at starthjælpsmodtagernes rådighedsbeløb er lavere end rådighedsbeløbene
ved Told og Skats gældsinddrivelse og kontanthjælpsmodtagere. Der
rapporteres om væsentlige materielle afsavn i flygtningefamilierne. Analyser
på Arbejdsdirektoratets DREAM-database viser, at 33 % af de ikke-danske
modtagere af starthjælp var blevet selvforsørgende (dvs. modtog ikke en
offentlig ydelse) i løbet af 2 1 /2 år, og yderligere 5 % var i gang med en SU-berettiget
uddannelse. En væsentlig årsag til, at en del familier på starthjælpsniveau
har dårlige muligheder for selvforsørgelse, er, at de har helbredsproblemer.
Undersøgelsen viser, at 54 % af familierne har et helbreds sproblem.
Der er overvejende tale om psykiske problemer, fx PTSD og traumer med
depressioner og angst. Desuden er der en del eksempler på fysiske konsekvenser
af tortur, som kan være meget langvarige eller kroniske.
Kilde: www.casa-analyse.dk

UDVALGT LITTERATUR OM MENNESKERETTIGHEDER
FRA PERIODEN OKTOBER 2005 TIL OKTOBER 2006
Udvalgt menneskeretlig litteratur
Commentary Of The Charter Of Fundamental Rights Of The European Union, EU Network
of Independent Experts on Fundamental Rights, Juni 2006, er tilgængelig på:
http://ec.europa.eu/justice_home/doc_centre/rights/charter/docs/network_commentary_f
inal%20_180706.pdf
Christensen, Lone B (red.); Kjær, Kim U.; Koch, Ida Elisabeth
Udlændingeret.
København: Kurist- og Økonomforbundet Forlag, 2006
Council of Europe (CoE)
Non-discrimination: a human right: proceedings, seminar marking the entry into force of Protocol
No.12 to the European Convention on Human Rights, Strasbourg, October 2005.
Strasbourg: Council of Europe, 2006 (200 s.)
Frank Jørgensen, Rikke (red.); Zarreparvar, Mandana; Kofod Olsen, Birgitte
Human Rights in the global information society.
Cambridge, Ma.: Massachusetts Institute of Technology, 2006 (324 s.)
Germer, Peter
Statsforfatningsret.
København: Just- og Økonomforbundet, 2001 (325 s.)
Hede, Klavs Duus Kinnerup
Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik.
København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2006 (450 s.)
Lagoutte, Stéphanie; Hans-Otto Sano; Peter Scharff Smith
Human Rights in Turmoil: Facing Threats, Consolidating Achievements, 2007, .
Leiden: Martinus Nijhoff Publishers
Laudrup, Camilla; Rahbæk, Helle
Var det voldtægt?: En undersøgelse af menneskerettigheder og voldtægtsager i Danmark.
København: Rigshospitalet. Center for Voldtægtsofre, 2006 (163 s.)
Planck, Kristine (red.); Liisberg, Maria Ventegodt (red.); Kofod Olsen, Birgitte (red.)
Brug af særforanstaltninger over psykisk syge kriminelle i et menneskeretligt perspektiv
København: Institut for Menneskerettigheder, 2006 (184 s.)
Pohojolainen, Anna-Elina
The evolution of national humanr ights institutions: The role of the united nations.
Copenhagen: Danish Institute for Human Rights, 2006 (126 s.)
219
Udvalgt litteratur

Udvalgt litteratur
220
Rytter, Jens Elo
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og dansk ret.
København: Thomson, 2006 (405 s.)
Spiermann, Ole
Moderne Folkeret.
København: Jurist- og Økonomforbundet, 2006 (325 s.)
Werlauf, Erik
Europæiske Menneskerettigheder: en praktisk indføring.
København: Gjellerup, 2006 (235 s.)
Zahle, Henrik
Danmarks Riges Grundlov: med kommentarer.
København: Jurist- og Økonomforbudet, 2006 (640 s.)
Udvalgte menneskeretlige artikler
Christoffersen, Jonas
Forvaltningsret og transparens: om familiesammenføring i praksis.
Juristen, Årg.87 nr.2 (2006).
Ersbøll, Eva
Acquisition and loss of nationality: policies and trends in 15 European countries (ed. Rainer Bauböck).
Amsterdam: Amsterdam University Press (2006).
Frank Jørgensen, Rikke
Informationssamfundets dilemmaer og politiske udfordringer.
EU-ret & Menneskeret. Vol.13, nr.3.
Lagoutte, Stéphanie; Lassen, Eva Maria
Meeting the challenge: redefing Europe´s classical model state intervention in religious practices.
Nederlands quaterly of human rights, vo.24, no.1.
Kessing, Peter Vedel
Fortrænger forpligtelsen til at bekæmpe terrorisme staters menneskeretlige og humanitære forpligelser?
Juristen, Årg.87 nr.3 (2006).
Koch, Ida Elisabeth
The Protection of Socio-Economic Rights as Human Rights in Denmark.
Intersentia, Maastrict Center for Human Rights.
Koch, Ida Elisabeth; Vedsted-Hansen, Jens
International human rights and nationale legislatures: conflict or balance?
Nordic Journal of international law, vol.75, no.1.

Kofod Olsen, Birgitte
Frihedsrettigheder og retssikkerhed.
Høring om terrorbekæmpelse, Teknologirådet 2006.
Kofod Olsen, Birgitte; Badse, Christoffer
EU’s charter om grundlæggende rettigheder.
Den Ny Verden, 38.årgang nr.4 (2005).
Lev, Amnon
Demokrati og menneskerettigheder.
Tidsskrift for rettsvitenskap, Årg.119, hft.2/3 (2006).
Liisberg, Maria Ventegodt
Handicapdiskrimination under den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
EU-ret & Menneskeret, Årg.13, nr.3 (2006).
Nielsen, Gorm Toftegaard
Hvad er et tvangsingreb? Om straffeproces og forvaltningsret.
Juristen, Årg.86 nr. 5 (2005).
Olsen, Henrik Palmer
Religionsfrihed: En forældet og overflødig menneskeret?
Juristen, Årg.86 nr. 4 (2005).
Rytter, Jens Elo
Går menneskerettighedsdomstolen for vidt?: fortolkning og retsskabelse i Strasbourg.
Juristen, Årg.87 nr.1 (2006).
Smith, Peter Scharff
Når straffen rammer uskyldige: børn af fængslede, deres problemer, behandling og menneskerettigheder.
Social kritik, vol.18, no.106..
221
Udvalgt litteratur

Menneskeretlig information
222
MENNESKERETLIG INFORMATION
Institut for Menneskerettigheder (IMR)
Institut for Menneskerettigheder s hjemmeside findes i både en dansk og en engelsk version.
Hjemmesiden informerer om Instituttets arbejdsområder. Hjemmesiden indeholder desuden
en samling på engelsk af officielle og supplerende rapporter, samt individuelle afgørelser fra FN
og Europarådets kontrolorganer og domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol:
http://www.humanrights.dk/
www.menneskeret.dk
Hjemmesiden er produceret af Institut for Menneskerettigheder og informerer om menneskerettigheder
i Europa. Se i øvrigt den omfattende alfabetiske oversigt over links:
http://www.menneskeret.dk/links/alle
Mangfoldighedsledelse og ligebehandling på arbejdsmarkedet
Formålet med mangfoldighed.dk er at formidle den brede vifte af aktiviteter Institut for Menneskerettigheder
har i feltet mangfoldighedsledelse og ligebehandling på arbejdsmarkedet.
http://www.mangfoldighed.dk/
Mangfoldighed i arbejdslivet (MIAprojektet)
MIAprisen er en frontløberpris til private og offentlige virksomheder, der aktivt fremmer mangfoldighed
og forhindrer forskelsbehandling. MIAprisen blev indstiftet af Institut for Menneskerettigheder
i 2003 og er blevet uddelt i 2004 og i 2005 og bliver uddelt årligt. Prisen er finansieret
af EU, der har vedtaget to direktiver, der skal sikre, at alle behandles lige uanset etnisk
oprindelse, religion, handicap, alder og seksuel orientering. http://www.miapris.dk/
Human Rights and Businessprojektet
Human Rights and Businessprojektet oplyser om virksomheders menneskeretlige ansvar. Herudover
præsenteres en række indikatorer, der kan benyttes af virksomheder til at vurdere, i hvilket
omfang de lever op til de menneskeretlige standarder, der er fastlagt i konventionerne. Projektet
er baseret på et samarbejde mellem Institut for Menneskerettigheder, Dansk Industri og
Industrialiseringsfonden for Udviklingslande.
http://www.humanrightsbusiness.org
Human Rights Compliance Assessment – A tool for better Business Practices
HRCA (Human Rights Compliance Assessment) er et redskab, som er lavet for at hjælpe virksomhederne
med at identificere eventuelle krænkelser af menneskerettighederne, der opstår
som følge af deres aktiviteter, og som rammer ansatte, lokalbefolkningen eller andre interessenter.
Det interaktive web baserede værktøj benytter 350 spørgsmål og over 1000 indikatorer
til at identificere menneskeretlige problemstillinger og komme med anbefalinger.
https://hrca.humanrightsbusiness.org/
Nationale Menneskerettighedsinstitutioner (NHRI)
Dette er den officielle hjemmeside for Nationale Menneskerettighedsinstitutioner (National Human
Rights Institutions). Hjemmesiden er udviklet i et samarbejde mellem Institut for Menneskerettigheder
og sekretariatet for Højkommissæren for Menneskerettigheder.
http://www.nhri.net/

UDVALGTE KLAGEMULIGHEDER
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, EFDomstolen og FN’s Overvågningskomitéer;
såfremt nationale klagemuligheder er udtømt.
Borgerrådgiveren
Borgerrådgiveren behandler klager over blandt andet Københavns kommunes sagsbehandling,
udførelsen af praktiske opgaver og personalets opførelse, herunder diskrimination i forbindelse
med kommunes behandling. Borgerrådgiveren vejleder om klagesystemet og mægler i sager
om diskrimination. http://www3.kk.dk/Borgerraadgiver.aspx
Danmarks Domstole
Hjemmesiden indeholder blandt andet gode råd og blanketter, om hvordan man gør, hvis man
som part, vidne eller i øvrigt skal i forbindelse med Danmarks Domstole. Man kan også finde
din retskreds eller finde oplysninger om det danske retssystem, herunder information om offentlig
retshjælp. http://www.domstol.dk/
Datatilsynet
Datatilsynet, fører tilsyn med enhver behandling, der er omfattet af lov om behandling af personoplysninger,
bortset fra behandlinger der foretages for domstolene. Datatilsynet vejleder og
rådgiver offentlige myndigheder og private vedrørende behandling af oplysninger. Herudover
kan Datatilsynet behandle klagesager, egen driftsager, ansøgninger og anmeldelser. Endelig kan
Datatilsynet udføre inspektioner af offentlige myndigheder, samt private virksomheder, der har
fået tilladelse til behandling af personoplysninger. http://www.datatilsynet.dk
Den Europæiske Ombudsmand
Som statsborger eller som person eller virksomhed/organisation med bopæl/hjemsted i en
medlemsstat kan man klage til Ombudsmanden over tilfælde af fejl eller forsømmelser, herunder
handlinger i modstrid med EU Chartret om Grundlæggende Rettigheder, foretaget af EU’s
institutioner og organer. http://www.euroombudsman.eu.int
Folketingets Ombudsmand
Ombudsmanden skal kontrollere statslige og kommunale myndigheder og andre offentlige forvaltningsmyndigheder.
Ombudsmanden kan behandle klager over forvaltningsmyndighedernes
afgørelser og deres behandling af borgerne og sagerne. Herudover kan Ombudsmanden
tage principielle sager op på eget initiativ. Endelig kan Folketingets Ombudsmand inspicere ethvert
tjenestested der hører under hans virksomhed, herunder særligt fængsler, arresthuse, detentioner,
psykiatriske hospitaler og lignende. http://www.ombudsmanden.dk
Forbrugerombudsmanden
Forbrugerombudsmandens rolle er bl.a. at føre tilsyn med, at markedsføringsloven bliver overholdt.
Forbrugerombudsmanden behandler blandt andet klager om diskriminerende markedsføring,
idet reklamer og anden form for markedsføring ikke må være diskriminerende for
eksempel med hensyn til race, nationalitet, religion, køn eller alder.
http://www.forbrug.dk/markedsforing/fo/20/
223
Udvalgte klagemuligheder

Udvalgte klagemuligheder
224
Flygtningenævnet
Flygtningenævnet behandler, som administrativ klageinstans, klager over afgørelser vedrørende
asyl truffet af Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnets afgørelser er endelige.
http://www.fln.dk/
Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling
Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling er oprettet af Institut for Menneskerettigheder. Klagekomitéens
opgave er at behandle konkrete klager over forskelsbehandling på grund af race
eller etnisk oprindelse. Klagekomitéen kan også behandle klager over, at en person er blevet udsat
for urimelig behandling som følge af, at vedkommende har klaget over forskelsbehandling
på grund af race eller etnisk oprindelse. På hjemmesiden findes oplysninger om klagekomitéen
arbejde, oplysninger om afgørelser og en klagevejledning på forskellige sprog, tillige med en
mulighed for at udfylde klageskemaet på hjemmesiden. http://www.klagekomite.dk
Ligestillingsnævnet
Ligestillingsnævnets opgave er at behandle konkrete klager over forskelsbehandling på grund
af køn. Det er gratis at rejse en sag for nævnet. Hensigten er at give den enkelte borger en gratis
og lettere adgang til at få afgjort en sag om kønsdiskrimination. http://www.ligenaevn.dk/
Pressenævnet
Under massemediernes adgang til at indsamle og offentliggøre informationer skal massemedierne
samtidig anerkende hensynet til den enkelte borgers krav på respekt for den personlige integritet
og privatlivets fred og til behovet for beskyttelse mod ubeføjet krænkelse i forhold til
ytringsfriheden. Pressenævnet kan behandle spørgsmål om, hvorvidt god presseskik er overtrådt
og klager over, at et medie har afvist at bringe et genmæle.
http://www.pressenaevnet.dk/
Statsadvokaten
En klage over politiet indgives til en af de seks statsadvokater i Danmark som i første omgang
behandler klager fra borgere angående politiets opførsel (adfærdsklager). Statsadvokaten udarbejder
en redegørelse som sendes til det lokale politiklagenævn. Af Statsadvokatens afgørelse
vil det fremgå, hvorvidt politiklagenævnet har været enig i afgørelsens udfald. Statsadvokatens
afgørelse kan påklages til Rigsadvokaten. http://www.rigsadvokaten.dk/
Ankestyrelsen
Ankestyrelsen er en uafhængig myndighed, der tager stilling i konkrete klagesager. Ankestyrelsen
er den øverste administrative klageinstans. Ankestyrelsens væsentligste funktion er at garantere
retssikkerheden og sikre ensartet behandling af borgerne på det sociale område. Ankestyrelsen
er den centrale statslige klageinstans på det sociale område. Styrelsen er klageinstans
for afgørelser truffet af Arbejdsskadestyrelsen. Desuden er styrelsen klageinstans for kommunernes
afgørelser om foranstaltninger over for børn uden forældrenes samtykke, samt for afgørelser
af principiel eller generel karakter truffet af de sociale nævn i statsamterne.
http://www.ast.dk/
Det Sociale Nævn
Det Sociale Nævn behandler klager over kommunernes afgørelser om dine rettigheder og pligter
efter den sociale lovgivning. Man kan klage til Det Sociale Nævn over de fleste af kommunens
og amtskommunens afgørelser i sociale sager. Det Sociale Nævn træffer også afgørelse om
magtanvendelse overfor voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne.
http://www.statsamt.dk/

Det Psykiatriske Patientklagenævn
Hvis du i forbindelse med indlæggelse på psykiatrisk afdeling bliver udsat for tvang, kan du
klage til Det Psykiatriske Patientklagenævn,
http://www.statsamt.dk/
Det kommunale tilsyn
Undersøger om kommunen overholder de pligter, som kommunen har som offentlig myndighed.
http://www.statsamt.dk/
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn
Patientklagenævnet behandler klager over den faglige virksomhed i det danske sundhedsvæsen.
Patientklagenævnet er en selvstændig og uvildig forvaltningsmyndighed.
http://www.pkn.dk/
225
Udvalgte klagemuligheder

Rådgivning og retshjælpsorganisationer
226
RÅDGIVNING OG RETSHJÆLPSORGANISATIONER
Retshjælpsorganisationer
Advokater, jurister og/eller jurastuderende yder gennem retshjælpsorganisationerne, gratis juridisk
bistand til alle, dog i visse tilfælde med begrænsninger i sagsområder og afhængig af husstandens
indkomst.
København
Københavns Retshjælp: http://www.retshjaelpen.dk/
Kritisk Retshjælp: http://home19.inet.tele.dk/retten/
Kunstnernes Retshjælp: http://www.kunstnernesretshjaelp.dk/
Århus
Århus Retshjælp: http://www.aarhusretshjaelp.dk/ Studenterrådets retshjælp::
http://www.sr.au.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=37&Itemid=49 Gellerupparkens
Retshjælp: http://www.gpret.dk/
Andre
Retsinformation
Retsinformation er statens juridiske online informationssystem, som giveradgang til love, bekendtgørelser
og cirkulærer m.v., til Folketingets dokumenter og til Folketingets Ombudsmands
beretningssager. Alle dokumenterne er indlagt i Retsinformations databaser. http://www.retsinfo.dk
Advokatvagten
Advokatvagten yder gratis mundtlig rådgivning til alle uanset deres indtægtsforhold og uden
begrænsninger i sagsområder. Advokatvagten åbningstider og adresser: Se listen på:
http://www.advokatsamfundet.dk/
Dansk Flygtningehjælp
Flygtninge kan søge gratis og professionel rådgivning. Rådgivningerne er bemandet med uddannede
socialrådgivere, jurister og psykologer, der alle arbejder på frivillig basis. I rådgivningerne
kan man få besvaret spørgsmål om familiesammenføring, opholdstilladelse, integrationslov
og lov om aktiv socialpolitik, forskellige juridiske spørgsmål, psykosociale forhold og
behandlingsmuligheder. Man kan også få hjælp til at forstå breve fra myndigheder m.m.
http://www.flygtning.dk/ og http://www.flygtning.dk/De_frivillige_raadgi.1285.0.html
Dokumentations og rådgivningscenteret om racediskrimination (DRC)
DRC er en selvejende uafhængig institution, som med udgangspunkt i menneskerettighedskonventionerne,
arbejder mod racediskrimination. DRC kortlægger racediskrimination og giver
råd, vejledning samt juridisk bistand til personer, der har været udsat for racediskrimination,
eller som har været vidner hertil. http://www.drcenter.dk/
EuropaKommissionens repræsentation i Danmark
http://www.europakommissionen.dk/

EUROJUS EuropaKommissionens retshjælp
EUROJUS’ rådgivning omfatter sager/områder, der er reguleret af EUretten. EUROJUS informerer
om de rettigheder man har som EUborger, samt giver en vejledende vurdering af en konkret
sag og rådgiver om dens videre forløb.
http://www.europakommissionen.dk/repraesentationen/eurojus/
Foreningen SRBistand (Social Rådgivning og Bistand)
SRBistands arbejde udføres først og fremmest af frivillige, ulønnede socialrådgivere, jurister,
psykologer og igangsættere som blandt andet yder gratis social juridisk og psykologisk rådgivning
og vejledning. http://www.sr-bistand.dk/
Institut for Menneskerettigheder
Instituttet yder rådgivning til personer, der ønsker vejledning om klagemuligheder, når de mener,
de har været udsat for menneskerettighedskrænkelser. Instituttet oplyser om, hvordan man
klager til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og FN’s Komitésystem, om betingelserne
for at få gratis retshjælp, om klageadgangen inden for det administrative system, samt
indbringelse af sager for domstolene. http://www.humanrights.dk/ og http://www.humanrights.dk/afdelinger/national/
Krim
Krim tilbyder gratis retshjælp til personer, som føler sig dårligt eller urimeligt behandlet af politiet
og domstolene. Derudover tilbyder Krim gratis retshjælp til voldsramte kvinder, retshjælp
og rådgivning til indsatte. http://www.krim.dk/
Ligestillingsrådet i Grønland
Ligestillingsrådet skal tilskynde og medvirke til oplysning for borgere og myndigheder om ligestilling
samt fungere som kontaktled til rådgivende ligestillingsorganer i Norden. Ligestillingsrådet
kan, på eget initiativ, eller efter anmodning, undersøge forhold der vedrører ligestilling.
Ligestillingsrådet aflægger en årlig beretning til Landsstyret om arbejdet. Grønlands
Landsstyre har ved Landstingslov nr. 5 af 20. maj 1998 nedsat et Ligestillingsråd for at fremme
Ligestillingen mellem mænd og kvinder. http://www.nali.gl/dk/
Mødrehjælpen
Mødrehjælpen rådgiver og vejleder gravide og børnefamilier om juridiske, økonomiske og
sundhedsmæssige forhold på det sociale, personlige og ud dannelsesmæssige område.
http://www.mhj1983.dk/
227
Rådgivning og retshjælpsorganisationer

Oversigt over domme og afgørelser
228
OVERSIGT OVER DOMME OG AFGØRELSER
DOMME FRA DE DANSKE DOMSTOLE
U.2006.2468V
U.2006.2109/1H
U.2006.2095/2H
U.2006.2083H
U.2006.770H
U.2005.3184H
U.2006.2068H
U.2006.1967Ø
U.2006.1596Ø
U.2006.707/2Ø
Sag vedrørende overtrædelse af våbenloven som følge af religiøs praksis. Dom afsagt ved Østre
Landsret den 24.oktober 2006.
Sag om overtrædelse af våbenloven som led i journalistisk erhvervsudøvelse. Dom afsagt ved
Østre Landsret de. 26.oktober 2006.
Klagesager fra Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling
Afgørelse af 19. september 2006 (j.nr. 780.29)
Afgørelse af 20. juni 2006 (j.nr. 860.9)
Afgørelse af 19. september 2006 (j.nr. 780.26)
Afgørelse af 19. september 2006 (j.nr. 780.22)
Afgørelse af 19. juni 2006 (j.nr. 740.9)
Afgørelse af 19. september 2006 (j.nr. 740.16)
Afgørelse af 5. december 2005 (j.nr. 780.10)
DOMME OG AFGØRELSER FRA DEN EUROPÆISKE MENNESKE-
RETTIGHEDSDOMSTOL
Afgjorte sager:
Iversen mod Danmark nr. 5989/03
Dom afsagt d.28.sep.2006
Sørensen mod Danmark & Rasmussen mod Danmark nr.52562/99 og 52620/99
Dom afsagt d.11.januar 2006
Afviste sager:
U.2005.3077/1H
U.2006.2766/2Ø
U.2006.1396H
U.2006.1120H
U.2006.725Ø
U.2006.341V
U.2005.3029Ø
U.2006.1657V
U.2006.639H
U.2006.427H
Loft Christensen mod Danmark nr. 19651/04
Fjernet fra domslisten den 11.september 2006.
U.2005.2747H
U.2006.2178Ø
U.2006.65Ø
U.2006.2083H
U.2006.1439H
U.2006.2095/2H
U.2006.770H
U.2006.2471V
U.2006.1120H

Poulsen mod Danmark nr. 8305/04
Afvist den 4.september 2006.
Øvlisen mod Danmark nr. 16469/05
Afvist den 30.august 2006.
Priya mod Danmark nr. 13594/03
Afvist den 6.juli 2006.
Ugilt Hansen mod Danmark nr. 11968/04
Afvist den 26.juni 2006.
Fruensgaard mod Danmark nr. 23013/02
Slettet af domslisten den 26.juni 2006.
Hansen og andre mod Danmark 26194/03
Afvist den 29.maj 2006.
Boet efter Filtenborg Mortensen mod Danmark nr. 1338/03
Afvist den 15.maj 2006.
Custers, Deveaux og Turk mod Danmark nr. 11843/03,11847/03 og 11849/03
Afvist den 9.maj 2006.
Cömert mod Danmark nr. 14474/03
Afvist den 10.april 2006.
Saddam Hussein mod Albanien, Bulgarien, Kroatien, Den Tjekkiske Republik, Danmark, Estland,
Ungarn, Island, Irland, Italien, Letland, Litauen, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien,
Slovakiet, Slovenien, Tyrkiet, Ukraine og Storbritannien nr. 23276/04
Afvist den 14.marts 2006.
Hingitaq 53 mod Danmark nr. 18584/04
Afvist den 12.januar 2006.
Nordisk Film & TV A/S mod Danmark nr. 40485/02
Afvist den 8.september 2006.
Top mod Danmark no. 25907/02
Fjernet fra domslisten den 1.december 2005.
AFGØRELSER FRA KOMITÉERNE I KONKRETE SAGER
FN’s komité vedrørende Afskaffelse af Racediskrimination Afgjorte sager:
M.H.G. mod Danmark nr. 34/2004
Afgjort d.15.marts 2006
229
Oversigt over domme og afgørelser

Oversigt over lovforslag
230
OVERSIGT OVER LOVFORSLAG
Lovforslagene er tilgængelige på http://www.ft.dk
Forslag til Lov om indfødsretsprøve
Lov nr: Lov nr 487 af 7.juni 2006.
Forslag til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Kommunale og regionale
udvalg m.v. og ændring af fristen for indsendelse af ligestillingsredegørelser).
Lov nr.452 af 22.maj 2006.
Integrationsministeriets udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Betinget udvisning,
skærpelse af udvisningsreglerne og reglerne om indrejseforbud m.v.)
Lov nr. 429 af 10. maj 2006.
Udkast til lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser mv.
Lov nr. 578 af 9.juni 2006.
Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om meddelelse
af opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse til statsborgere i Estland, Letland, Litauen, Polen,
Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn samt til statsborgere i Bulgarien og Rumænien
m.v.)
Lov nr.532 af 8.juni 2006.
Forslag til lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked (Barselsudligningsloven).
Lov nr.417 af 8.maj 2006.
Udkast til lovforslag om ændring af ligelønsloven (Kønsopdelt lønstatistik og redegørelser om
lige løn).
Lov nr.562 af 9.juni 2006.
Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.
(Undtagelse for unge under 18 år).
Lov nr. 240 af 27.marts 2006.
Forslag til lov om ophævelse af lov om statsskole som forsøgscenter for 8.–10. skoleår.
Lov nr. 121 af 27.februar 2006.
Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik
samt forslag til Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven.
Lov nr.239 af 27.marts 2006 + Lov nr.243 af 27.marts 2006.
Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Gennemførelse af EU-regler om håndhævelse af
immaterialrettigheder mv.).
Lov nr. 279 af 5.april 2006.
Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
Lov nr.304 af 19.april 2006.

Udkast til lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven.
Lov nr. 301 af 19.april 2005.
Lovforslag om ændring af lov om social service og lov om en børnefamilieydelse (Styrkelse af
forældreansvaret).
Lov nr. 289 af 7.april 2006.
Forslag til lov om ændring af psykiatriloven og retsplejeloven.
Lov nr. 534 af 8.juni 2006.
Udkast til vejledning om lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.
Lov nr. 240 af 27.marts 2006
Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (vedr. præcisering af folkeskolens formål, ekstra
timer i dansk og historie, elevplaner, offentliggørelse af landsresultater af test, præcisering
af det kommunale ansvar samt etablering af nyt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen).
Lov nr.572 af ).juni 2006.
Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse pga. foreningsforhold (Beskyttelse
af den negative foreningsfrihed).
Lov nr.359 af 26.april 2006.
Forslag til lov om konkurrence og forbrugerforhold på telemarkedet, lov om radiofrekvenser
og lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold (Opfølgning på regeringens
handlingsplan for terrorbekæmpelse).
Lov nr: 545 af 8.juni 2006.
Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven, lov om forbud mod tv-overvågning m.v. og lov
om luftfart (Styrkelse af indsatsen for at bekæmpe terrorisme mv.).
Lov nr. 542 af 8.juni 2006.
231
Oversigt over lovforslag

Oversigt over modtagne høringsanmodninger
232
OVERSIGT OVER ANDRE UDKAST OG DOKUMENTER
OVERSIGT OVER MODTAGNE HØRINGSANMODNINGER
1) Udkast til forslag til lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om
opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder
(Ingen bemærkninger af menneskeretlig art.)
2) Forslag til direktiv om strafferetlige foranstaltninger til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder
mv.
(Ingen bemærkninger pga. manglende ressourcer.)
3) Vejledning om lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
4) Spørgsmål nr. 64, som knytter sig til spørgsmål nr. 63, fra Folketingets Boligudvalg ad forslag
til lov om ændring af lov om almene boliger og andre love (Den almene sektors midler og indsatsen
mod ghettoisering) (L70)
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
5) Straffelovrådets betænkning om kriminalisering af generelle opfordringer til selvmord m.v.
(nr. 1462/2005)
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
6) Betænkning om Lovtidende i elektronisk form, betænkning nr. 1464/2005
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
7) udkast til forslag til lov om ændring af psykiatriloven og retsplejeloven
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
8) udkast til bekendtgørelse om fordeling af ansatte og pensionsforpligtelser i forpligtende kommunale
samarbejder
(Ingen bemærkninger af menneskeretlig art.)
9) udkast til lovforslag om ændring af lov om social service og lov om en børnefamilieydelse
(Styrkelse af forældreansvaret
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
10) udkast til lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
11) udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu
ikke har påbegyndt skolegangen (Sags nr. 032.471.021)
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
12) udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
(Instituttets bemærkninger se s.xx)

13) udkast til bekendtgørelse om tegnsprog i folkeskolen
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
14) forslag fra Europa-Kommissionen til Europa-Parlementets og Rådets direktiv om opbevaring
af data behandlet af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester og om
ændring af direktiv 2002/58EF (KOM(2005)438 endelig)
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
15) udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Gennemførelse af EU-regler om håndhævelse
af immaterialrettigheder mv.)
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
16) forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik
samt forslag til Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
17) forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet
mv. (Undtagelse for unge under 18 år)
(Ingen bemærkninger af menneskeretlig art.)
18) forslag til lov om ændring af færdselsloven (Sikkerhedsudstyr, samarbejde om kommunal
parkeringskontrol mv.)
(Ingen bemærkninger af menneskeretlig art.)
19) udkast til lovforslag om ændring af ligelønsloven (Kønsopdelt lønstatistik og redegørelser
om lige løn)
(Ingen bemærkninger af menneskeretlig art.)
20) udkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Styrket evaluering og anvendelse
af nationale tests som pædagogisk redskab samt obligatoriske prøver mv.)
(Ingen bemærkninger af menneskeretlig art.)
21) forslag til forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende
Rettigheder
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
22) forslag til lov om ophævelse af lov om statsskole som forsøgscenter for 8.–10. skoleår.
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
23) forslag til Rådets afgørelse om oprettelse, drift og brug af SIS II mv.
(Ingen bemærkninger grundet manglende ressourcer)
24) forslag til Rådets afgørelse om forbedring af politisamarbejdet mellem EUs medlemsstater,
særligt ved de indre grænser, og om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen
(Ingen bemærkninger pga. manglende ressourcer.)
25) Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om et rammeprogram om
grundlæggende rettigheder og retfærdighed for perioden 2007-2013
(Ingen bemærkninger pga. manglende ressourcer.)
233
Oversigt over modtagne høringsanmodninger

Oversigt over modtagne høringsanmodninger
234
26) Notat om afslag på indfødsret uden nærmere begrundelse og uden klagemulighed
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
27) forslag til lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked (Barselsudligningsloven)
(Ingen bemærkninger af menneskeretlig art.)
28) Udkast til revideret bekendtgørelse om beregningen af forsørgelsesevnen i familiesammenføringssager
og om kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens forsørgelsesevne (forsørgelseskravs-bekendtgørelsen)
(Ingen bemærkninger af menneskeretlig art.)
28) Udkast til forslag til lov om ændring af våbenloven, straffeloven og krigsmaterielloven.
(Ingen bemærkninger af menneskeretlig art.)
29) Udkast til bekendtgørelse om specialundervisning for voksne (Voksenspecialundervisningsbekendtgørelsen)
(afgrænsning af målgruppen for voksenspecialundervisning, ændringer
som følger af kommunalreformen og den ændrede opgavefordeling mellem kommuner og
de nye regioner.)
(Ingen bemærkninger af menneskeretlig art.)
30) Bekendtgørelse om et Børneråd
(Ingen bemærkninger af menneskeretlig art.)
31) Uopfordret notat vedrørende aftale om indfødsret af 8. december 2005; De nye regler om kriminalitet,
De nye regler om selvforsørgelse, De nye regler om danskkundskaber og kendskab
til danske samfundsforhold,
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
32) Revideret udkast til rammenotat om forslag til Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske
Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og om forslag til Rådets afgørelse
om bemyndigelse af agenturet. Vedrørende revideret udkast til rammenotat om forslag til Rådets
forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder
og om forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse af agenturet til at udføre opgaver på
de områder, der er nævnt i Afsnit VI i Traktaten om Den Europæiske Union.
Instituttet har kommenteret tidligere udkast KOM(2005)280 endelig
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
33) Udkast til lovforslag om en politi- og domstolsreform
(Instituttet har indgivet tidligere notat af 5. november 1998. Grundet kort høringsfrist ingen bemærkning
fra Instituttet på aktuelle høring)
34) Udkast til bekendtgørelse om udgifterne ved de regionale undervisningstilbud for børn og
voksne
(Ingen bemærkninger af menneskeretlig art.)
35) Udkast til revideret vejledning “Til den, der har været udsat for voldtægt, incest (blodskam)
eller andre seksuelle overgreb”
(Instituttet har ingen bemærkninger af menneskeretlig art.)
36) Forslag til Rådets afgørelse om oprettelse af et europæisk antikorruptionsnet
(Ingen bemærkninger af menneskeretlig art.)

37) Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen; Folkeskolens formål, ekstra timer,
elevplaner, landsresultater af test, præcisering af det kommunale ansvar samt etablering af
nyt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen.
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
38) SPAIS-høring, 1) Rådets afgørelse om undertegnelse og indgåelse af parallelaftale mellem
Danmark og Fællesskabet om Dublin II- og Eurodac-forordningerne (KOM(2004)594 endelig)
samt 2) en Fælles liste over sikre oprindelseslande.
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
39) Integrationsministeriets udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Betinget
udvisning, skærpelse af udvisningsreglerne og reglerne om indrejseforbud m.v.)
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
40) Rådets afgørelse om samarbejdsordninger mellem medlemsstaternes kontorer for inddrivelse
af aktiver
(Ingen bemærkninger af menneskeretlig art.)
41) Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse pga. foreningsforhold
(Beskyttelse af den negative foreningsfrihed)
(Ingen bemærkninger af menneskeretlig art.)
42) lovforslag om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Kommunale og regionale
udvalg m.v. og ændring af fristen for indsendelse af ligestillingsredegørelser)
(Ingen bemærkninger af menneskeretlig art.)
43) Retsplejerådets betænkning om gruppesøgsmål
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
44) forslag til Rådets forordning om kompetence, gældende lov, anerkendelse af retsafgørelser
og om saarbejde vedrørende underholdspligt (KOM (2005) 649)
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
45) opfordring fra Kommissionen til Rådet om at lade artikel 251 i traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab finde anvendelse på foranstaltninger vedrørende underholdspligt, der
træffes i medfør af art 65 i samme traktat (KOM(2005) 648
(Ingen bemærkninger af menneskeretlig art.)
46) forslag til rådsafgørelse om videregivelse af oplysninger, der stammer fra sikkerheds- og efterretningstjenesternes
aktiviteter vedrørende terrorhandlinger (KOM(2005)695)
(Ingen bemærkninger af menneskeretlig art, men Instituttet kan tilslutte sig Danmarks skepsis
til forslaget)
47) Forslag fra Europa-Kommissionen til Rådets rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger
i forbindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbejde (KOM (2005) 475)
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
48) Jurisdiktionsudvalgets delbetænkning om dansk straffemyndighed i forhold til seksuel udnyttelse
af børn i udlandet (betænkning nr. 1470/2006)
(Instituttet var repræsenteret i betænkningsudvalget og havde følgelig ingen yderligere bemærkninger)
235
Oversigt over modtagne høringsanmodninger

Oversigt over modtagne høringsanmodninger
236
49) forslag fra Europa-Kommissionen til Rådets rammeafgørelse om udveksling af oplysninger
efter tilgængelighedsprincippet (KOM (2005) 490)
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
50) Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1469/2006 om varetægtsfængsling i isolation efter
2000-loven
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
51) Forslag til Lov om indfødsretsprøve
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
52) Ligestillingsafdelingens notat om lovgivning om ligestilling og ikke-forskelsbehandling
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
53) Beskæftigelsesministeriets notat om lovgivning om ligestilling og ikke-forskelsbehandling
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
54) Betænkning om retssikkerhed i anbringelsessager afgivet af Udvalget om anbragte børns og
forældres retssikkerhed, Betænkning nr. 1463/2005
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
55) udkast til forslag til lov om konkurrence og forbrugerforhold på telemarkedet, lov om radiofrekvenser
og lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold (Opfølgning
på regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse)
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
56) udkast til forslag til ny § 15c i lov om konkurrence og forbrugerforhold på telemarkedet (Opfølgning
på regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse)
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
57) udkast til forslag til Lov om ændring af retsplejeloven,lov om forbud mod tv-overvågning
m.v. og lov om luftfart (Styrkelse af indsatsen for at bekæmpe terrorisme mv.)
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
58) Kommentarer til Straffelovrådets betænkning om det strafferetlige værn mod terrorisme
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
59) forslag fra Kommissionen til Rådets afgørelse om adgang til søgning i visuminformationssystemet
(VIS) med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger og
andre alvorlige strafbare handlinger
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
60) Ligestillingsafdelingens notat af 24. februar 2006 om lovgivning om ligestilling og ikke-forskelsbehandling
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
61) Bemærkninger til Ligestillingsafdelingens notat af 24. februar 2006 om lovgivning om ligestilling
og ikke-forskelsbehandling
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
62) Betænkning nr. 1473/2006 om revision af arvelovgivningen m.v.
(Ingen bemærkninger af menneskeretlig art.)

63) Udkast til lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser mv.
(Ingen bemærkninger pga. manglende ressourcer)
64) Forslag til Rådets rammeafgørelse om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af oplysninger
fra strafferegistre mellem medlemsstaterne (KOM(2005)690)
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
65) Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om meddelelse af opholdstilladelse
på grundlag af beskæftigelse til statsborgere i Estland, Letland, Litauen, Polen,
Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn samt til statsborgere i Bulgarien og Rumænien m.v.)
(Ingen bemærkninger af menneskeretlig art.)
66) Udkast til bekendtgørelse om forretningsorden for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning.
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
67) Spørgsmål nr. S 4309 stillet af folketingsmedlem Morten Messerschmidt (DF) til integrationsministeren
den 27. april 2006.
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
68) Udkast til vejledning om styrkelse af forældreansvaret.
(Ingen bemærkninger pga. manglende ressourcer.)
69) Bekendtgørelse om projektopgaven i 9. klasse i folkeskolen.
(Ingen bemærkninger af menneskeretlig art.)
70) Udkast til bekendtgørelse om elevplaner i folkeskolen.
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
71) Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse nr. 351 af 19. maj 2005 om prøver
og eksamen i folkeskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser.
(Ingen bemærkninger af menneskeretlig art.)
72) Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse nr. 571 af 23. juni 2003 om formål,
trin- og slutmål for folkeskolens fag og emner samt om folkeskolens afsluttende prøver (Fælles
Mål mv.) med senere ændringer.
(Ingen bemærkninger af menneskeretlig art.)
73) Udkast til lov om ændring af lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold
(R&TTE-loven).
(Ingen bemærkninger af menneskeretlig art.)
74) Vedr. revision af bekendtgørelse nr. 1177 af 13. december 1996 om værgemål og bekendtgørelse
nr. 1179 af 13. december 1996 om anbringelse af myndiges båndlagte arv.
(Ingen bemærkninger af menneskeretlig art.)
75) Bekendtgørelse og vejledning om longing.
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
237
Oversigt over modtagne høringsanmodninger

Oversigt over modtagne høringsanmodninger
238
76) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv
91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben
(KOM(2006)93).
(Ingen bemærkninger af menneskeretlig art.)
77) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2201/2003 fsva. kompetence
og om indførelse af lovvalgsregler i ægteskabssager /KOM(2006)399).
(Ingen bemærkninger grundet manglende kompetence til vurdering af forslaget.)
78) Udkast til nye regler i bekendtgørelse om udbud af elektroniske kommunikationsnet og –tjenester.
(Ingen bemærkninger af menneskeretlig art.)
79) Rapport om introduktion af nye instrumenter i frekvensadministrationen.
(Ingen bemærkninger af menneskeretlig art.)
80) Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet ”On the Review of the EU Regulatory
Framework for electronic communications networks and services”.
(Ingen bemærkninger af menneskeretlig art.)
81) Kommissionen fremlagt grønbog om uskyldsformodningen
(kom(2006)174) samt et grundnotat om grønbogen
(Ingen bemærkninger pga. manglende ressourcer)
82) Kommissionens forslag til forordning om etablering af en mekanisme for oprettelse af hurtige
indsatshold ved grænserne (KOM(2006)401 endelig samt forslag til forordning om fælles
visumkodeks (KOM(2006)403 endelig).
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
83) Udkast til vejledning om salg af almene familieboliger.
(Ingen bemærkninger af menneskeretlig art.)
84) Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om retslister mv.
(Ingen bemærkninger af menneskeretlig art.)
85) Rammenotat om Kommissionens beslutning om placeringen af den centrale del af Visuminformationssystemet
(VIS) i udviklingsfasen.
(Ingen bemærkninger af menneskeretlig art.)
86) Kommissionens meddelelser vedr. et nyt program på området for retlige og indre anliggender.
(Ingen bemærkninger pga. manglende ressourcer.)
87) Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf mv. og lov om Det Centrale
Dna-profil-register.
(Ingen bemærkninger af menneskeretlig art.)
88) Udkast til forslag til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet.
(Ingen bemærkninger af menneskeretlig art.)

89) “Grønbog om lovkonfliktregler i sager vedr. formueforholdet mellem ægtefæller, herunder
spørgsmålet om retlig kompetence og gensidig anerkendelse”.
(Ingen bemærkninger af menneskeretlig art.)
90) Udkast til ændring af bekendtgørelse om prøver og eksamen.
(Ingen bemærkninger pga. manglende ressourcer.)
91) Udkast til bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen.
(Ingen bemærkninger af menneskeretlig art.)
92) Lovforslag om ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl. (Reform af integrationslovens finansieringssystem og omlægning af finansieringen
af danskuddannelse til udlændinge uden for integrationsloven m.v.).
(Ingen bemærkninger af menneskeretlig art.)
93) Udkast til lov om ændring af færdselsloven og pasloven.
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
94) Udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden
for sundhedsvæsenet.
(Ingen bemærkninger af menneskeretlig art.)
95) IT- og Telestyrelsens notat om baggrunden for det strategiske eftersyn af telereguleringen i
regeringens globaliseringsstrategi.
(Ingen bemærkninger af menneskeretlig art.)
96) Ytringsfrihed - med udgangspunkt i Jyllandspostens Muhammed tegninger.
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
97) Udkast til forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Gennemførelse af parallelaftale mellem
Det Europæiske Fællesskab og Danmark om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter
i civile og kommercielle sager).
(Ingen bemærkninger af menneskeretlig art.)
98) Udkast til forslag til Lov om Bruxelles I-forordningen m.v.
(Ingen bemærkninger af menneskeretlig art.)
99) Lovforslag om ændring af integrationsloven om indførelse af en særlig løntilskudsordning
for udlændinge over 55 år.
(Instituttets bemærkninger se s.xx)
239
Oversigt over modtagne høringsanmodninger

Stikordsregister
240
STIKORDSREGISTER (FRA 2005 !!!!!!!!!!!!)
Aktindsigt, s. 58, 62, 79-83, 97 123-126, 193
Asylansøgere, s. 41, 112, 171, 180-181, 183,189, 211
Blasfemi, s. 113-115
Børnepornografi, s. 27, 171, 186, 189, 245
Chikane, s. 114, 152, 257
Dansk sprog mv., beherskelse af, s. 141-143, 147, 158-159, 184, 186, 247, 252
Den Europæiske Komité mod Racisme og Intolerance, s. 29
Den Europæiske Komité til Beskyttelse af Nationale Mindretal, s. 24, 29, 207,
209
Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller
Nedværdigende Behandling eller Straf, s. 29
Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), s. 27, 28, 171, 229
Digital forvaltning, rettigheder på Internettet mm., s. 106, 225
Diskrimination, forskelsbehandling
– generelt forbud, s. 33, 163
– ikke-diskrimination, princip om, s. 142, 160, 162
– indirekte, s. 26, 115, 150, 156, 157, 175-176
– beskæftigelse og erhverv, s. 28, 36-37, 149, 150-152
– køn, s. 20, 26, 150-152, 171, 175-176, 179, 180, 234
– alder, s. 37, 149, 161, 162, 179-180, 223, 234
– handicap, funktionsnedsættelse, s. 37, 149, 161, 162, 196, 199-201
– etnicitet og race, s. 19-20, 36, 109, 111, 145-147, 152-161, 189
– religion, s. 115-116, 150, 207, 208
Dødsstraf, s. 38
Effektive retsmidler, ret til, s. 46, 138-139, 158, 160
Ejendom, ret til respekt for, s. 165-166
Ekspertkomitéen vedrørende Den Europæiske Pagt om Regionale Sprog eller
Mindretalssprog, s. 30
Europarådets Ministerkomité, s. 21
Europarådets Sociale Komité, s. 28-29
Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Den, s. 21
Europæiske Pagt om Regionale Sprog eller Mindretalssprog, Den, s. 30
EU’s Beskæftigelsesdirektiv og Ligebehandlingsdirektiv, implementering
af, s. 36-37, 160-161
Familiesammenføring, s. 31, 40, 92-93, 98-99, 101-105, 108-109, 189, 212
Forenings- og forsamlingsfrihed, ret til, s. 131-137, 151
Frihedsberøvelse, s. 50-54, 94-95
Flygtninge
– rettigheder, s. 212-216

– traumatiserede, s. 47
– kvote, s. 141-142, 143-144, 210
Flygtningenævnet, s. 41, 45, 47, 211, 212-213
Forudsigelighed i retrsanvendelsen, s. 72-73, 77, 82, 87, 107, 142
Færøerne
– folkeretlig selvbestemmelse, s. 204-205
Grønland, s. 51
– retsvæsen, s. 17, 186, 200, 202-204
– folkeretlig selvbestemmelse, s. 204-205
– anbringelse i Danmark, s. 205-206
– socialt udsatte, s. 210, 232
– anvendelse af dansk sprog, s. 203-204
Handicappede, personer med funktionsnedsættelse, s. 19, 34-35, 195-201,
225, 249
Hvidvaskning i spillekasinoer, s. 72-74, 247, 252
Inkorporering af menneskerettighedskonventioner i dansk ret, s. 33-34, 193
Integritet, personlig, s. 77, 82, 85, 235
Isolationsfængsling, s. 42-44, 53, 189, 194
Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling, s. 19-20, 152-157, 161, 234
Komitéen for Menneskerettigheder (HRC), s. 24, 228
Komitéen for Økonomiske, Sociale og Kulturelle rettigheder (CESCR), 25,
170-171, 228
Komitéen mod Tortur (CAT), s. 25-26, 228
Komitéen til Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder (CEDAW),
s. 26, 228
Komitéen vedrørende Afskaffelse af Racediskrimination (CERD), s. 24, 25,
228
Komitéen vedrørende Barnets Rettigheder (CRC), s. 26-27, 228
Komitéen vedrørede Vandrende Arbejdstageres Rettigheder (CMW), s. 27,
229
Kontanthjælp, s. 102, 111, 145, 171-172, 191, 214
Kunstig befrugtning, s. 174-175
Ligebehandlingsprincip, s. 143, 149
Ligebehandlingsudvalget, s. 162-163
Ligestillingsnævnet, s. 20, 151, 179, 234
Livet, ret til, s. 38-39
Menneskehandel, s. 33, 48, 171, 173
Menneskerettighedskommissær, Europarådets, 30-32, 212
MIA-projektet, s. 161, 162, 223
Opholdstilladelse, permanent, humanitær mm., s. 44-47, 66, 90, 91, 92-94, 98-
104, 143-144, 171, 174, 212-214, 215, 246, 253
241
Stikordsregister

Stikordsregister
242
Patientklagenævn, s. 236
Persondatabeskyttelse, s. 77, 80
Personlig frihed, ret til, s. 50-54
Personoplysninger, s. 20, 76, 77-85, 98, 126, 233
Privatliv og familieliv, ret til respekt for, s. 76-112
Proportionalitet (rimelig balance mellem formålet med et indgreb i en rettighed
og grundlaget og målet for indgrebet), s. 52, 87, 91, 94, 108, 129,
142, 201, 203
Racistisk vold, holdninger, s. 164, 189
Registreret partnerskab, s. 140-141, 147-148, 175, 249
Religionsfrihed, ret til, s. 113-119
Retfærdig rettergang, ret til, s. 55-71, 203
Rituelle slagtninger, s. 117-119
Romabørn, særlige klasser for, s. 208, 211, 226
Romaer, s. 208, 211, 226
Seksuelle overgreb mod børn, s. 98, 186, 189, 205, 256
Selvbestemmelse, individets ret til, s. 77, 82, 90
Slaveri og tvangsarbejde, forbud mod, s. 48-49
Starthjælp, introduktionsydelse, s. 171, 214
Statsborgerskab (28-års-reglen), s. 31, 109-111
Terrorangreb, terrorhandlinger, modvirkning af, s. 39, 83-85
– betydning for menneskerettighederne, s. 84-85
Tilknytning til Danmark, krav om ægtefællers, s. 31, 46, 92-93, 104-105, 108-
111
Tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, forbud
mod, s. 19, 24, 25, 29, 40-47, 104, 202, 213, 214, 227, 228
Tvang i psykiatrien, s. 51, 245
Tvangsægteskab, s. 90, 109, 174
Tyske mindretal, det, s. 207-208, 209, 231
Udvisning, s. 40-41, 44-46, 63, 91-92, 93-96, 171
Varetægtsfængsling, s. 53, 64-65, 91, 92, 94-95, 133, 134
Vandrende arbejdstagere, s. 27, 28, 34, 229
Videoafhøring, s. 62, 190
Videoovervågning, s. 95
Visum, s. 90, 99-101, 102-103, 112
Voldtægt, s. 173-174, 177-178, 179, 205-206, 248, 256
Ytringsfrihed og informationsfrihed, ret til, s. 114, 120-130, 235
Ægtefællesammenføring, betingelser, s. 31-32, 92-93, 102-105, 108-114, 142-
143, 170-171, 212, 214
Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, s. 24, 25, 146, 167-172
24-års-reglen, s. 31, 104-105, 108-109, 111, 112, 170

28-års-reglen, s. 109-110, 111
243
Stikordsregister

Forord
244