BVS-Gruppen - Københavns Storkreds

Storkredsen 

Konservative · København · Frederiksberg · Tårnby · Dragør 

www.storkredsen.dk Nr.1 oktober 2010 årgang 4 

Fredriksberg 

96.718 frederiksbergere på 9 km² 

København 

528.208 københavnere på 88 km² 

Tårnby 

40.383 tårnbyboer på 65 km² 

Dragør 

13.564 dragørborgere på 18 km² 

Læs inde i bladet bl.a. 

Lederen af storkredsformand Knud Palsbro side 2 

Kulturminister Per Stig Møller side 3 

EU kommisær Connie Hedegaard side 4 

Folketingsmedlem Helle Sjelle side 5 

Folketingskandidat Jette Nøhr side 7 

Folketingskandidat Claus Christiansen side 8 

Folketingskandidat Jakob Næsager side 9 

For fremgang for 

Konservative ved 

Folketingsvalg 

Regionsvalg 

Kommunalvalg 

EU Parlamentsvalg 

Storkreds København omfatter 

678.873 indbyggere fordelt på 181 km² 

(et plus på 1,3 % flere indbyggere) 

Kandidat- og navneoversigt side 10 

Frederiksbergs Rådhusgruppe side 11 

Fremgang i Tårnby side 12 

Hurra for middelklassen side 13 

Regionsbudget side 14 

Aktivitetskalender side 15-16

Knud Palsbro 

Formand for 

Storkreds København 

2 

Fremtiden er konservativ 

I disse dage bliver S-SFs plan ”en fair løsning” gennemhullet af økonomer og mødt med 

skepsis generelt. Selv de radikale tager klart afstand fra planen, og advarer mod skattestigninger. 

Regeringen har givet os Genopretningspakken, fuldt financieret og med klare konservative 

fingeraftryk. Der er dog ingen grund til at hvile på laurbærrene. Vi skal fortsat sætte 

dagsordenen. Med vækstpakken ”Danmark i balance i en globaliseret verden”, fastholder vi 

forspringet, både hvad angår initiativet, agendaen og hvad angår ansvarlighed. 

Jeg ville da være et skarn, hvis jeg ikke glædede mig over den skepsis S og SF berettiget 

bliver mødt med. Meget tyder på, at Helle stadig ikke kan slå nogen, og at SF har toppet et 

år for tidligt. 

Men større ville glæden være, hvis opbakningen tilflød os på grund af vores klare konservative 

politik, snarere end på grund af oppositionens manglende formåen. 

Så velkommen til arbejdet med det nye partiprogram, som vi skal vedtage på landsrådet 

2012, og som tager afsæt i disse måneder, og tak for det politiske mod til at sætte dagsordenen, 

det skal vi fortsat gøre. 

Peter 

Kastoft 

Næstfmd 

Uffe 

Jacobsen 

Fmd 

Dragør 

Sekr 

Andreas 

Boisen 

Fmd Kbh 

Gösta 

Gauffin 

KS 

Torsten 

Adolph 

Fmd Tårnby 

Jesper Bay 

Eriksen 

KU 

Claus 

Wagenblast- 

Franck 

Fmd Frb 

Tom 

Fuglevig 

Kasserer 

Spar på revisorudgifterne og lev med 

en mere engageret revisor! 

Kontakt registreret revisor Kent Nymark, 

og få en uforpligtende snak om hvad vi kan 

tilbyde dig og din virksomhed. 

Skindergade 38 - 1159 København K 

28103031- kent@nymarkchristensen.dk 

www.nymarkchristensen.dk 

-mere end en underskrift

Per Stig Møller 

Kulturminister 

og medlem af 

folketingets 

konservative gruppe 

Staten skal spare 

Staten skal spare. Så hvorfor 

sparer vi ikke bare kulturen 

væk? Jeg mener, for 

de 6 milliarder kroner om 

året, kan vi da få to små 

stykker motorvej endda 

hvert år. Og hvad skal vi 

med dansk kultur, når vi 

kan få det hele udefra. 

Dansk film? Jamen, vi ser 

da en masse amerikanske 

film, og hvad er der nu i 

vejen med dem. Og dansk 

litteratur? Jamen, der er 

så mange gode forfattere 

uden for Danmark, som vi 

bare kan læse. Og billedkunst? 

Jamen, museerne 

har i forvejen så meget 

udenlandsk billedkunst, og 

der er så mange fremragende 

kunstnere uden for 

Danmark, så billeder kan 

vi få rigeligt af. Musikken? 

Men æteren svømmer da 

over af udenlandsk musik, 

så vi får både i pose og 

sæk. Næ, problemet kommer 

først med teateret, 

for vi kan altså ikke gå i 

teateret og få det hele på 

engelsk, så her må vi nok 

alligevel bruge lidt penge. 

Derimod kan vi godt nøjes 

med udenlandske ballet- 

og dansekompagnier, 

for de siger jo íkke noget. 

Men så er der problemet 

med sporten. I tv kan vi 

naturligvis se alle de andre 

lande udfolde sig, men vil 

vi se sport i virkeligheden, 

må vi nu nok have danske 

sportsfolk. Og VM og 

Champions League er trods 

alt mere spændende på 

tv, når Danmark er med. 

Så helt kan vi ikke spare 

kulturbudgettet væk, men 

altså det meste. 

Det var så det. 

Men hvis det alligevel ikke 

er det, hvad skal vi så? Og 

hvorfor skal vi have og støtte 

dansk kultur? Fordi vi har 

en kultur og vil udvikle vor 

kultur. Fordi den danske virkelighed, 

de danske forhold, 

den danske tanke og de 

danske følelser rent faktisk 

ikke fremstilles og udspilles 

af udenlandske kunstnere. 

Uden dansk kultur bliver vi 

turister i verden i stedet for 

at bo i den. Udenlandske 

kunstnere arbejder ud fra 

deres udgangspunkt. Ud 

fra deres kultur. 

I virkeligheden er vi storforbugere 

af kultur. Den 

omgiver os alle vegne 

døgnet rundt. Så har vi ingen 

kultur, må vi importere 

den. Så bliver vi fremmede 

for os selv og tilskuere til 

verden. Men vi er i verden 

og vil sætte vort præg på 

den. Og vi er ganske gode 

til det. 

Danske spillefilm og kortfilm 

vinder priser. Danske 

film og instruktører ses i 

mange lande, og målt i forhold 

til vores størrelse, har 

vi den største filmeksport. 

Vore forfattere oversættes 

til adskillige sprog. Vore 

arkitekter lovprises over det 

meste af verden og bygger 

pragtværker i mange 

lande. Der er altså penge 

i kulturen, og der er eksport 

og dermed indtægter 

til Danmark i kulturen. Og 

danske sportsfolk vinder 

medaljer i adskillige sportsgrene 

og gør Danmark 

kendt. 

Den danske kultur er således 

med til at ”brande” 

Danmark. Den er med til 

at vise Danmark som et 

kreativt, dynamisk og moderne 

land og går derved 

hånd i hånd med danske 

virksomheder, hvis eksport 

er forudsætningen for den 

danske velfærd. 

Danmark er et lille lande, 

og dansk er et af verdens 

små sprog. Vores sprog 

udvikler vi i litteraturen, og 

vi er nu engang de eneste 

5 millioner mennesker, der 

kerer sig om det danske 

sprog. De 5 milliarder ikkedanskere 

er ganske ligeglade 

med om vort sprog 

udvikles eller forfalder for 

at forsvinde. 

Danmark har i et par 

århundreder haft et højt 

kulturelt stade. Hele verden 

kender H.C. Andersen og 

Søren Kierkegaard. Den 

kender også Utzons operahus, 

det mest eller næstmest 

afbillede bygningsværk 

i verden. Men kultur 

kan ikke overleve ved kun 

at være fortid. Kulturen skal 

bruges. Arven skal bevares, 

forvaltes og fornyes, for det 

står skrevet, at man ikke 

skal grave talenterne ned. 

Tværtimod skal de frem i 

lyset og arbejde og blive 

flere. 

Derfor har vi kulturpolitik, 

så vi både bevarer og fornyer, 

og for at hver generation 

både føjer sit til og kan 

genfinde sin virkelighed, 

sine drømme og tanker i 

kunsten, der både forædler, 

forskønner, forandrer og 

forarger sin tid. 

På et regeringsmøde under 

Anden Verdenskrig foreslog 

den britiske finansminister 

at beskære kulturbudgettet. 

Churchill vendte cigaren 

og udbrød: ”Jamen, hvad 

kæmper vi så for?” 

SH Grafik 

shg@shgrafik.dk 

Edvard Glæsels Vej 6 

DK - 2000 Frederiksberg 

Tel. 2142 6465 · Fax 3811 6765 

Få et tilbud næste gang du 

skal bestille forretningstryksager: 

Brevpapir, konvolutter, forretningskort, faktura, 

etiketter eller andre grafiske udfordringer 

- også din valgprofil med hjemmeside! 

3

Connie Hedegaard 

EU’s 

Klimakommissær 

4 

Vi skal af med det mentale forbehold 

Mon ikke de fleste af os i 

søvne kan holde festtalen 

for Europa, for Den Europæiske 

Union. Om starten 

som Kul- og Stålunion 

- energi har altid været 

et omdrejningspunkt for 

Europas vækst - og idéen 

om, at vejen til varig fred i 

Europa gik over samarbejde 

og samhandel. 

Over fortsættelsen som et 

Europæisk Fællesskab og 

siden et indre marked, som 

stadig flere havde lyst til at 

tilslutte sig. Til udvidelsen, 

der for efterkrigsgenerationens 

børn blev grunden til, at 

også den næste generation 

kunne se en større idé med 

et stadigt mere forpligtende 

europæisk samarbejde. Og 

så til, hvor vi er i dag. På 

trods af krise og Grækenland 

og store udfordringer 

kunne festtalen sagtens 

fortsætte. Europa har nået 

meget. EU er en succes. 

Kolossal udvikling i Kina 

Når der alligevel er grund til 

en lidt alvorlig tone skyldes 

det, at andre altså også er i 

gang med temmelig meget. 

I maj var jeg f.eks. i Beijing, 

eller rettere i Tianjin: en af 

Kinas tre store industrielle 

zoner. Den ligger et par timers 

kørsel fra hovedstaden. 

Aldrig i mit liv har jeg set 

noget lignende. Aldrig i mit 

liv har jeg set så mange 

motorvejsbyggerier. Aldrig 

har jeg set så mange 

højhusbyggerier. Det minder 

lidt om et computerspil, 

hvor man i løbet af ingen 

tid har konstrueret de mest 

fantastiske samfund. Vi 

sidder bare og stirrer vantro 

ud på aktiviteterne uden for 

bilruderne. Aldrig nogensinde 

har jeg set en sådan 

koncentration af fabrikker og 

virksomheder. Som at være 

på rundtur blandt verdens 

industrigiganter: Hér Honeywell, 

dér Unilever, så 

Nestlé, alverdens bilmærker 

producerer her (8 millioner 

biler blev der sidste år solgt 

i Kina), IT-giganter, medicingiganter, 

Novo er her også 

sammen med Novozymes, 

Vestas (1600 arbejdspladser!)… 

Nokia. 

Sidste år blev der solgt 180 

millioner mobiltelefoner i 

Kina. På en motorvejsbro 

holder en kilometerlang 

række af lastbiler, så vidt 

jeg kan skønne på vej 

ud til havnen, Kinas 3. 

største, med produkterne til 

markederne bl.a. i Europa. 

Et imponerende tempo 

Samtidig har jeg aldrig nogensinde 

troet, at jeg skulle 

se så mange nyplantede 

træer på en dag, millioner 

af spæde træer passerer 

vi, og da vi har 10 minutters 

pause, går vi ind på en 

café og beder om kaffe. 

Jamen, så gerne, ønsker De 

italiensk espresso eller Blue 

Mountain? Hvem ville lige 

have troet, at man kunne 

få Blue Mountain, verdens 

bedste kaffe, på en café et 

par timer øst for Beijing?! 

Jeg kunne blive ved. Indtrykkene 

var ganske enkelt 

overvældende, og på turen 

tilbage til Beijing - som 

foregik med 337 km/t i 

højhastighedstog - kunne 

man som europæer ikke 

lade være med at få fornemmelsen 

af, at hallo 

venner, vi er da vist ved 

at have lidt travlt. Ja, vi er 

stadig dygtige til meget, 

og ja, vi er stadig i front 

på mange områder. Derfor 

er vi også stadig verdens 

største økonomi, og vores 

borgere nogle af verdens 

mest velstillede. 

Nødvendigt for Europa 

at samle kræfterne 

Men den position bevarer 

altså ikke sig selv. Mens vi 

i Europa diskuterer, hvorvidt 

det mon ikke er lidt dyrt, 

hvis vi sætter os selv mere 

ambitiøse mål f.eks. på 

energi- og klimaområdet, ja 

så skal jeg hilse og sige, at 

man efter den dag i Tianjin 

ikke er i tvivl om, at prisen, 

hvis vi står stille og ikke tør 

tage de nødvendige beslutninger, 

bliver endnu højere. 

For resten af verdens lande 

venter ikke. De rykker. Og 

nogle af dem rykker rigtigt 

stærkt. Det europæiske 

demokrati og vores beslutningskultur 

kan umuligt 

hamle op med det tempo, 

og den danske kan da slet 

ikke, men der er altså et 

voksende misforhold mellem 

den hjemlige debat og 

den virkelighed, der omgiver 

os. Det bør vi tage bestik 

af, mens tid stadig er. Hvis 

vi tøver meget længere, 

så risikerer vi altså at få 

baghjul i stor stil, og så vil 

det blive svært at opretholde 

vores velfærd. 

Hvis vi skal hamle op med 

de udfordringer, der venter 

os i Europa her i det 21. 

århundrede, må vi arbejde 

langt bedre sammen i EU 27. 

Kun hvis vi i EU samler vore 

kræfter, tror jeg, at vi kan 

fastholde Europa som en af 

verdens stærkeste regioner.

Helle Sjelle 

Formand for Folkettingetsarbejdsmarkedsudvalg 

og arbejdsmarkedsordfører 

Reformvejen 

Danmark er grundlæggende 

et godt land med gode rammer 

for, at den enkelte kan 

udfolde sig og leve et godt 

liv. Men det betyder ikke, at 

det ikke kan blive bedre. For 

det kan det. Jeg mener, at 

vi konservative skal arbejde 

for, at Danmark i fremtiden 

i højere grad end i dag 

bliver et borgerligt samfund 

med vægt på konservative 

værdier som ordentlighed, 

ansvarlighed over for fællesskabet 

og ikke mindst en 

pligt til at forsørge sig og 

sine. Vi skal ikke tilbage til 

fortiden, men vi skal arbejde 

for at præge fremtiden i 

konservativ retning. 

Derfor skal vi vælge reformvejen, 

der handler om – på en 

gradvis, men sikker måde – at 

forandre det danske samfund 

i den rigtige retning. 

En af de vigtigste reformer 

fra mit synspunkt er, hvad 

man kan kalde en arbejdsreform. 

I dag arbejder 

næsten 800.000 danskere 

i alderen 18-64 år ikke. I 

stedet modtager de f.eks. 

en eller anden for overførselsindkomst, 

som koster 

skatteyderne enorme summer. 

Fra et konservativt 

synspunkt er det et enormt 

problem, som vi gennem 

en aktiv reformpolitik skal 

arbejde for at løse. Langt 

flere af vores medborgere 

bør bidrage til at skabe 

vækst og velstand. Ellers vil 

der i fremtiden, hvor færre 

unge skal forsørge flere ældre, 

ikke længere være råd 

til gode skoler, universiteter, 

hospitaler og omsorg for 

vore ældre medborgere. 

S og SF lagde i deres ikkerealiserbare 

plan op til, at 

de danskere, der allerede 

er i arbejde, skal arbejde en 

uge mere hvert år. Det virker 

temmelig barokt, når man 

har de 800.000 på offentlig 

forsørgelse in mente. Hvorfor 

ikke i stedet gøre en indsats 

for at få nogle af disse mennesker 

i arbejde? Det virker, 

som om venstrefløjen har 

accepteret, at den socialdemokratiske 

velfærdsstat 

permanent har passiviseret 

800.000 af vores medborgere. 

Det er en temmelig trist 

og perspektivløs accept. 

Hvordan kan vi så få flere 

i arbejde? Helt centralt 

står en række arbejdsmarkedsreformer, 

som 

både Velfærds- og Arbejdsmarkedskommissionen 

har foreslået. I juni vedtog 

Folketinget at forkorte dagpengeperioden 

fra 4 til 2 

år. Erfaringerne fra Nyrups 

to dagpengereformer viser, 

Vi skal af med det mentale forbehold – fortsat fra side 4 

Forbeholdene må væk 

– først og fremmest 

det mentale 

For mange af os danskere 

kræver det et opgør. Ikke 

blot med de forbehold, 

vi normalt taler om. Men 

måske mere med det forbehold, 

mange instinktivt 

har i forhold til et stadig 

tættere samarbejde i EU. 

Følelsesmæssigt ville vi 

egentlig foretrække, at tingene 

gik knapt så hurtigt, så 

vi stadig kunne klare tingene 

alene i nationalstaten. Men 

verden venter altså ikke. 

At erkende det og handle 

rationelt derefter er måske 

den vigtigste udfordring lige 

nu. Også i Europadebatten. 

Måske er det, der haster allermest, 

at få afskaffet vores 

mentale forbehold. 

at den slags rent faktisk får 

arbejdsløse til hurtigere at 

finde sig et job. Ydermere 

har lande som Sverige, 

Norge og Holland dagpengeperioder 

på 1-2 år. 

Derudover ønsker vi Konservative 

at afskaffe efterlønnen, 

der hvert eneste 

år sender raske og rørige 

60-årige fra selvforsørgelse 

på offentlig forsørgelse. Der 

er omkring 130.000 efterlønnere, 

og de modtager hvert 

år ca. 23 mia. kr. fra staten. 

Dertil kommer de skatter og 

afgifter, som staten går glip 

af, når en 60-årig i beskæftigelse 

går på efterløn. 

Endelig tager regeringen 

til efteråret bl.a. fat på en 

reform af førtidspensionen. 

I januar var der 244.600 

førtidspensionister. Næsten 

35.000 var under 40 år 

gamle. Det er alt for mange 

– både set fra en menneskelig 

og en økonomisk 

synsvinkel. 

Disse reformer vil bidrage 

til at skabe en mere borgerlig 

velfærdsstat, som stiller 

gode skoler, universiteter, 

hospitaler og plejehjem til 

rådighed, men som kender 

sine grænser og ikke passiviserer 

800.000 danskere i 

den arbejdsdygtige alder. 

5

Kirsten Moldam 

Sekretær i Den Konservative 

Klub 

Bente Winkel 

Formand for Konservative 

Kvinder København 

og Frederiksberg 

6 

Den Konservative Klub 

Den Konservative Klub 

Kirsten Moldam, sekretær 

i Den Konservative Klub 

(billede 1 beskåret) 

Den Konservative Klubs 

sommerskovtur i august. 

Det var en dejlig sommerdag 

og mødtes Bakkehusets 

store stue, hvor vi 

blev indviet i Husets spændende 

og levende historie. 

Knud Lyhne Rahbek og 

Kamma Rahbek var i Gul- 

Sofiero Slotspark lokkede 

med rododendrum i skønne 

farver! Medlemmer og 

gæster havde ikke været 

sene til at melde sig til 

”Kvindernes” årlige udflugt 

den 29. maj til Sverige. 

Turen gik med tog og færge 

til Helsingborg. 

Der ventede bussen og 

kørte os direkte til Sofiero. 

Det var nemt og bekvemt, 

og parken var så flot som 

lovet. Humøret var højt og 

maden lækker og vi (som 

troede, at kun nye danske 

kartofler er gode) fik hurtigt 

lært, at også ”svenska potatis” 

er en delikatesse. 

dalderenomdrejningspunktet for tidens litterære og 

billedskabende kunstnere, 

bl.a. havde Adam Oehlenschlager 

og hans hustru 

deres jævnlige gang i huset. 

Også H.C. Andersen kom 

der som ganske ung og nød 

Kamma Rahbeks gunst 

– hun var den første, der 

sagde til ham, at han da 

skulle være digter. En dejlig 

oplevelse og mange fik lyst 

til at vende tilbage senere. 

Sofiero Slotspark 

– Sverige – Kons. Kvinder m.fl. 

Du, der ikke var med, skulle 

overveje at tage med Konservative 

Kvinder på udflugt 

næste gang lejligheden 

Sommerudflugten fortsatte 

af Valby Langgade 

til Bjælkehuset, hvor der 

var dækket op til stor 

frokost med god stemning 

og masser af sol. Da 

frokosten var overstået, 

holdt Frederiksbergs borgmester 

Jørgen Glenthøj en 

spændende politisk tale, og 

så var der kaffe og kage og 

mere hyggeligt samvær. En 

dejlig dag og en god tradition! 

byder sig. Alle er velkomne, 

og der er garanti for godt 

selskab.

Jette Nøhr 

Konservativ 

folketingskandidat på 

Frederiksberg 

Forandre for at bevare velfærden 

Jeg er så træt af at høre 

den røde blok med Helle 

Thorning-Schmidt i spidsen 

konstant fremføre, at skatterne 

bør stige, så vi får råd 

til mere ”velfærd”. 

”Velfærd” skabes ikke 

automatisk med flere penge 

og stigende skatter. Efter 

god konservativ tankegang 

bør velfærdssamfundet 

i stedet forandres for at 

kunne bevares. 

Forandringen bør bl.a. bestå 

i, at indsatsen fra det offentlige 

målrettes, så flest 

mulige hjælpes til at kunne 

klare og forsørge sig selv. 

Ligesom det offentlige hele 

tiden må søge efter muligheder 

for at forny sig, så 

der netop er ressourcer til at 

hjælpe de, der har behov. 

Faktisk er en del kommuner 

og offentlige institutioner 

allerede godt i gang med 

fornyelsestiltag, der både 

gør den offentlige sektor 

billigere og er til gavn for 

borgerne. 

Et godt eksempel på hjælp 

til selvhjælp er, at flere 

kommuner har sat målrettet 

ind med at træne 

ældre medborgere, så de 

bedre selv kan klare så 

meget som muligt i eget 

hjem, herunder rengøringen. 

Resultatet er, at 

kommunerne ikke blot har 

sparet mange penge, men 

at mange ældre ligefrem 

er blevet både raskere og 

mere selvhjulpne. 

Et andet eksempel er projektet 

”I gang”, hvor den private 

organisation Mødrehjælpen 

hjælper unge mødre til at få 

uddannelse og styr på deres 

liv med et lille barn. Når det 

lykkes at forbedre de unge 

mødres livssituation, sparer 

samfundet enorme udgifter 

til eksempelvis kontanthjælp, 

sygedagpenge, førtidspension 

og anbringelse uden for eget 

hjem. Som en af de unge 

mødre sagde i TV Avisen, 

hvor projektet blev omtalt: 

”Det gør, at jeg bliver en arbejdskraft, 

og at jeg ikke bare 

bliver tabt i systemet”. 

Et andet tredje eksempel er 

at omskole nedslidte hjemmehjælpere 

og rengøringsassistenter 

til f.eks. receptionister 

og andet arbejde, 

der ikke kræver så stor 

fysisk udfoldelse. På den 

måde sikres de 10-15 år 

mere på arbejdsmarkedet 

med et langt større livsindhold 

i stedet for at blive 

parkeret passivt på førtidspension. 

Der er masser af muligheder 

for, at den offentlige sektor 

kan fornys og tilpasses, 

så borgerne kan hjælpes 

bedre samtidig med, at der 

kan spares penge i det offentlige. 

Det handler om at se nye 

muligheder og hjælpe 

folk ud af offentlig forsørgelse 

til større uafhængighed 

og livsværdi – ja 

større velfærd, frem for at 

fortsætte med at pumpe 

flere penge ind i de samme 

ting i en stadig større offentlig 

sektor. 

Lenes opskrift på succes: 

Fremtidens indre marked er grønt 

Af: Ann-Kathrine Karoff 

En mandag morgen i august 

som sommeren gik på hæld 

havde en lille gruppe morgenfriske 

og hurtige konservative 

privilegiet at lytte 

til en yderst veloplagt og 

kampagneklar udenrigsminister. 

Børsens Excecutive Club 

inviterede, og det var 

interessant at få lejlighed 

til at opleve, hvordan Lene 

Espersen elegant vandt 

forsamlingen med sin fremlæggelse 

af klar konservativ 

politik. Hun talte, som den 

Lene vi kender, og vi kunne 

mærke, at de hørte godt 

efter. Det er jo ikke nogen 

hemmelighed, at sommeren 

har været hård. Men 

hvis man var havde frygtet 

at møde en forpjusket og 

tilredt Lene Espersen, blev 

man glædeligt overrasket. 

Lene var krystal klar i sin 

tale og i sin fremlæggelse 

af det konservative tankegods 

bag udenrigspolitikkens 

strategier og programmer. 

Lovende for udenrigspolitikken 

som for Konservative. 

Efter at der havde været 

et par spørgsmål fra salen, 

kom der spørgsmål ind fra 

klubberne rundt omkring 

i landet. John Lohff fra 

Sønderborg lagde for med 

spørgsmål - og placerede 

fingeren hvor det kommer til 

at rykke i fremtiden. Hvilken 

rolle kommer EU’s nye 

udenrigsminister til at spille? 

Lene havde klare svar på 

alle spørgsmål og mødet 

ligger som multimedieklip 

på Børsens hjemmeside og 

kan streames, så man kan 

nå at opleve Lene live på 

skærmen. 

7

Claus Christensen 

Folketingskandidat i 

Uttersevkredsen 

8 

Fra telefonboks til Statsministeriet 

– historien om en selvforskyldt succes! 

Det er blevet populært at 

påstå, at det Konservative 

Folkeparti er i krise. Der er 

ingen udsigt til at ”sidste 

mand lukker og slukker” for 

dem, der kan husker sin 

politiske Danmarkshistorie. 

Konservative behøver 

ikke frygte fremtiden eller 

opgive statsministerdrømmene. 

Vi har før gjort 

før og kan gøre det igen! 

I årene forud for Schlüter 

indtog Statsministeriet så 

fremtid ikke lys ud. En populær 

vittighed fra midten 

af 1970’erne lød, at de 

konservative kunne holde 

gruppemøde i en af Christiansborgs 

telefonbokse. Få 

år senere var vi det regeringsbærende 

parti med 23,4 

procent af stemmerne - 42 

mandater. Det bedste valg 

nogensinde. Jeg drister mig 

til at kalde det - den selvforskyldte 

succes! 

Vejen til Statsministerposten 

Hvad var det man gjorde 

dengang som man, kan 

gøre igen? Jeg ser 3 forhold. 

For det første blev de toneangivende 

i partiet enige 

om ét sæt af grundholdninger, 

som der ikke blev 

sået tvivl om. Den danske 

konservatisme blev defineret 

af Landsretssagfører 

Kristian Mogensen (1926 

– 2003) natten imellem 

den 4. og 5. januar 1974 

på Rolighed i form af de 11 

berømte bemærkninger. 

Professor Dr. Ditlev Tamm, 

har i den officielle partihistoriebog, 

Det høje C, betegnet 

dem som lovtavlerne. 

Med henvisning til Moses, 

der hentede de 10 bud ned 

fra Sinai bjerget. 

For det andet byggede 

succesen på en utrættelig 

gentagelse af grundholdningerne. 

Poul Schlüter 

forklarer i sine erindringer, 

at man igen og igen gentog 

og forklarede, hvad den 

konservative politik var og 

betød. Vælgerne vidste, 

hvad de fik! Denne strategi 

blev senere kopieret af 

Anders Fogh Rasmussen, 

der siden har tilskrevet 

metoden som en af de 

vigtigste faktorer i sin erobring 

af Statsministeriet. 

For det tredje byggede 

Schlüters succes på intern 

rekruttering og uddannelse. 

Nye medlemmer i vælgerforeningerne 

og i KU og 

KS vidste, at flid, dygtiggørelse 

og loyalitet blev 

belønnet - i særdeleshed af 

BVS-Gruppen 

Vikarløsninger 

Marielundvej 46C, st. · DK 2730 Herlev 

www.bvsgruppen.dk · +45 5151 4999 

Vi løser opgaver: 

Gartner/haveservice · Kørselmedhjælp 

Pakning- & forsendelsesservice 

de konservative vælgere. 

Nu som dengang foretrækker 

vores målgruppe, at 

kandidater kan varetage de 

borgerlige samfundsinteresser 

og forhandle forbedringer 

hjem. Ud af egen 

avl, udviklede vi politikere 

og tillidsfolk, der først og 

fremmest tjente partiet og 

de befolkningsgrupper vi 

repræsenterede. 

Således dannede disse tre 

elementer en lysende sti ud 

af en konservativ krise og 

hen i mod den ultimative 

succes. Alfa og omega er 

at loyaliteten og tillid til det 

konservative projekt blev 

vakt hos medlemmerne, tillidsfolkene 

og vælgerne. 

Det politiske indhold i et 

aktuelt projekt behøver 

ikke indeholde de samme 

politiske formuleringer som 

Landsretssagførerens 11 

berømte bemærkninger. 

Tiden er en anden. 

Men metoden for at nå 

Statsministeriet er den 

samme. 

Claus Christiansen er forretningsudvalgsmedlem 

i 

Københavns Konservative 

Vælgerforening

loven 

dater 

0 · Sankt Hans Aften 

Amager festligholder aftenen 

j vis a vis nr. 130. Bålet 

talen holdes af klima- & 

e Hedegaard og vi synger 

& vinboden åbner kl. 20.30. *) 

de 11. 

Skal vi betale jydernes biler ? 

Bompenge – nej tak ! 

Postbesørget blad (0900 KHC) ID nr. 47544 

Vi konservative vil gerne kr. for at køre gennem en Når det røde bystyre i 

have reformer, men det betalingsring ind til Køben- København så oven i købet 

skal være nyttige og 

havn og Frederiksberg, hvis lukker hovedstrøg for bil- 

fornuftige reformer. So- man uden strafafgift kan trafik, og indskrænker cen- 

Jakob Næsager kalender 

cialdemokraternes Helle 

Thorning-Schmidt og folkesocialisten 

Villy Søvndal øn- 

køre til et butikscenter i 

omegnen, hvor man tilmed 

kan parkere gratis i op til 

trale gader til kun ét spor, 

fx i Nørre Voldgade forbi 

Nørreport Station, så beder 

Folketingskandidat i 

Sundbyøsterkredsen 

sker en betalingsring med 3 timer? En betalingsring 

bompenge for at SEPTEMBER 

køre ind i rundt om ”halsen” på Købe- 

hovedstaden. Pengene skal havn og Frederiksberg vil 

man selv om, at omsætningen, 

arbejdspladserne og 

pengene flytter ud af byen. 

bruges til en reform af bil- kvæle livet på Frederiksberg 

Tirsdag d.1. kl.18.30 

ernes registreringsafgifter. og i København. 

Vi trænger til reformer og 

, Ørestaden (Metroen) 

Bom penge er en 

Det 

rigtig 

store Sommermøde 

langsigtede løsninger. Det 

dårlig idé af flere M. grunde. G. Petersens Allerede Familiehave da det Pile røde Allé flertal 16, Frederiksberg 

gælder også trafikken i 

kr. 100. Tilmelding til Frederiks- Frederiksbergs borgmester på Københavns Jørgen Rådhus Glenthøj hæ- og hovedstadsområdet. uden- 

Vi skal 

Hvis bilisterne i rigsministerhoved- Per vede Stig parkeringsafgifterne 

Møller måler temperaturen ikke på have flere restriktioner 

stadsområdet skal verden, betale Danmark i København og Frederiksberg. til 45 kr. i Ønskes spisning: og begrænsninger, men 

bompenge for at 120 gøre kr. ind Tilmelding timen, til Frederiksbergkontoret blev der praktisk talt senest løsninger onsog 

alternative 

og ud af hovedstaden dag d. for 26. august indført en betalingsring, ruter. En udbygning af Me- 

Allé 14A, Frederiksberg at lette bilernes registre- for hvem vil betale 45 kr. troen og en havnetunnel vil 

enthøj, udenrigsminister Per ringsafgifter, Stig så Lørdag bliver det d.12. & søndag i timen for d.13. at shoppe i det lægge megen trafik ned un- 

t Michael Christensen holder 

bilisterne i Storkøbenhavn, 

Det Konservative 

indre 

Folkepartis 

København, 

Landsråd. 

når man der jorden. Det vil være en 

der kommer til at betale kan parkere gratis i mange god løsning, for så skabes 

å Frederiksberg. 

Bella Centret, Center Boulevard 5, Amager 

for, at jyderne kan få billige butikscentre. Det ødelæg- der flow, og der bliver bedre 

. smørrebrød. Tilmelding til Fre- Delegerede skal reservere weekenden, og medlemmer, 

biler. Det er ikke nogen ger butiks- og restauration- plads over jorden til gående, 

est mandag d. 1. juni. Tilmelding fair løsning. Hvis som man ønsker vil at deltage slivet i København. som gæster, Den kan allerede cyklister nu og lokaltrafik. 

ret 

hjælpe Udkants-Danmark kontakte kontoret høje herom. parkeringspris er også 

skal det ikke ske skjult via dybt asocialt, for den ram- Jakob Næsager er konser- 

registreringsafgifterne NOVEMBER og mer folk med små indtægvativ medlem af Købehavns 

bompenge i København. ter – bl.a. børnerige familier Borgerrepræsentationen 

Tirsdag d. 17. og pensionister – særlig 

ldommer Peter Garde, Helle Bompenge er også Valg en til dårlig Kommunalbestyrelserne hårdt, for de vil næppe i Dragør, have 

r Mogens Lønborg og EP idé kandi- fordi det vil Frederiksberg, skævvride råd København til at tage på og strøgtur Tårnbyi 

en. Mellem talerne synger handlen vi som og livet Valg i hovedst- til Hovedstadens København Regionsråd 

i fremtiden. 

aden. Hvem vil betale 25 

øbes øl og vand. 

Amager Autolakering 

Tre årtier med styr på kvaliteten 

Hugo Andersen · Direktør 

Bjørnbaksvej 14 

2770 Kastrup 

www.amagerautolakering.dk 

TLF. 3250 2300 9

10 

Folketings Kandidater 

1 Østerbro Helle Sjelle, MF kfhesj@ft.dk 3337 4205 

2 Sundbyvester 

3 Indre By Rasmus Jarlov, (m)MF rasmus.jarlov@ft.dk 6162 5475 

4 Sundbyøster Jakob Næsager, MBR jakob.naesager@konservative.dk 3258 7082 

5 Nørrebro Kian Schmücker Conteh kian@schmucker.com 4077 8570 

6 Utterslev Claus B. Christiansen cc@itu.dk 2292 6336 

7 Brønshøj Mogens Lønborg, MBR mogens_loenborg@br.kk.dk 2346 6139 

8 Valby Channe Bjerringgaard channe.bjerringgaard@ft.dk 6162 3047 

9 Vesterbro Nikolaj Bøgh nikolajbogh@gmail.com 2426 0925 

10 Falkoner (F1) Jette Nøhr jettenohr@gmail.com 2949 4676 

11 Slotskredsen (F2) Per Stig Møller, MF minsek@kum.dk 3392 7030 

12 Tårnby / Dragør 

Kampagneledere 

1 Østerbrokredsen Josefine Kofoed Cristiansen jkchristiansen@gmail.com 6128 2286 

2 Sundbyvester Marianne Forsberg mforsberg@webspeed.dk 2532 1110 

3 Indrebykredsen Hans Erik Sigsgaard hesigsgaard@webnetmail.dk 2292 9015 

4 Sundbyøsterkredsen Ole de Voss oledevoss@tiscali.dk 3255 5453 

5 Nørrebrokredsen 

6 Utterslevkredsen Mogens Wassermann mowa@webspeed.dk 2057 4730 

7 Brønshøjkredsen Lis Søkvist lis_soekvist@post.tele.dk 3860 3343 

8 Valbykredsen Finn Holle finn.holle@mail.dk 4051 0708 

9 Vesterbrokredsen Helle Pilemann hp@konservative.dk 2570 6609 

10 Falkonerkredsen Henrik Murmann shg@shgrafik.dk 2142 6465 

11 Slotskredsen Margit Ørsted margitoersted@frederiksberg.dk 38197474 

12 Tårnby / Dragør 

Storkredsbestyrelse 

Formand Knud Palsbro knud@palsbro.dk 2613 3946 

Næstformand Peter Kastoft pk@brdnet.dk 4013 4001 

Fmd Dragør Uffe Jacobsen uffe.jacobsen@webspeed.dk 3232 4218 

Kasserer/næstfmd Tårnby Tom Fuglevig tom@fuglevig.eu 2063 7875 

Fmd København Andreas Boisen abo@andreasboisen.dk 5137 2213 

Fmd Frederiksberg Claus Wagenblast-Franck clw@danskebank.dk 2295 5365 

Fmd Tårnby Torsten Adolph ta-aa@mail-telia.dk 3251 8078 

Repræsentant KU Jesper Bay Eriksen jesper@bayeriksen.dk 2160 3767 

Repræsentant KS Gösta Gauffin gga@pwc.dk 2372 2182 

Partiets hovedbestyrelse 

Storkredsformand 

HB medlem for 

Knud Palsbro knud@palsbro.dk 2613 3946 

Storkreds København Jette Bøgeby jette@boegeby.dk 3616 2431 

Regionsrådsmedlem 

MHR, MFK Karsten Skawbo-Jensen skawbo@frederiksberg.dk 5131 6936 

Redaktion: 

Knud Palsbro (ansvarshavende) 

Henrik Murmann · Peter Kastoft 

Tryk: www.shgrafik.dk 

Oplag: 2.400 

Storkreds København · Heisesgade 4 

2100 København Ø 

CVR DK 3098 0565 

Web redaktion: 

Henrik Murmann, Peter Kastoft 

www.storkredsen.dk & www.storkreds.dk 

kontakt@storkredsen.dk & 

bestyrelsen@storkredsen.dk

Brug dine frederiksbergske 

kommunalbestyrelsesmedlemmer 

Kontakt dem med dine ideer, spørgsmål og forslag for et endnu bedre liv for dig og dine og hele Frederiksberg! 

Jørgen Glenthøj 

Borgmester 

Formand for: 

Magistraten 

Dalgas Boulevard 

Frederiksberg 

Fax 38 21 29 00 

borgmesteren@frederiksberg.dk 

jglenthoj@frederiksberg.dk 

Stig Elling 

Salgsdirektør 

Formand for: 

Arbejdsmarkedsudvalget 

Medlem af: 

Kultur- og Fritidsudvalget 

Howitsvej 

Frederiksberg 

elling@frederiksberg.dk 

Pernille Høxbro 

Rådmand, advokat (H) 

Formand for: 

Børneudvalget 

Medlem af: 

Magistraten 

Undervisningsudvalget 

Femte Juni Plads 

Frederiksberg 

hoxbro@frederiksberg.dk 

www.hoxbro.dk 

Tina González- 

Schelbeck 

Cand.jur. 

Formand for: 

Socialudvalget 

Medlem af: 


Sundheds- og Omsorgsudvalget 

• Undervisningsudvalget 

Ved Grænsen • Frederiksberg 

tgs@frederiksberg.dk 

Margit Ørsted 

1. viceborgmester 

Formand for: 

Undervisningsudvalget 

Medlem af : 

Børneudvalget • Drifts- og 

Forsyningsudvalget 

Marielystvej • Frederiksberg 

margitoersted@frederiksberg.dk 

Mie Harder 

Rådmand, cand.merc., 

ph.d.studerende 

Medlem af: 

Magistraten • Arbejdsmarkedsudvalget 

• Drifts- og 

Forsyningsudvalget 

Lauritz Sørensens Vej 

Frederiksberg 

mieharder@frederiksberg.dk 

Nils-Ole Heggland 

Journalist, cand.merc., HD 

Formand for: 

Drifts-og Forsyningsudvalget 

Medlem af: 


Ved Grænsen 

Frederiksberg 

heggland@frederiksberg.dk 

www.heggland.dk 

Flemming Brank 

Forretningsfører 

Formand for: 


Medlem af: 

By- og Miljøudvalget 


Duevej • Frederiksberg 

brank@frederiksberg.dk 

Få hurtig besked 

Hvis du ikke allerede har givet vælgeforeningen din mailadresse, så 

giv os venligst et praj – på frederiksberg@konservative.dk 

Så får du løbende – og hurtig – information om arrangementer og 

meget andet direkte i din e-postkasse. 

Birthe Aasted · Kontorleder 

Karsten Skawbo- 

Jensen 

Projektleder 

Medlem af: 



Platanvej • Frederiksberg C 

karsten.skawbo@adr.dk 

Malene Sandfeld 

Lærer 

Medlem af: 

Børneudvalget • Drifts- og 

Forsyningsudvalget • Undervisningsudvalget 

Nordre Fasanvej 

Frederiksberg 

malenes@frederiksberg.dk 

Johnny Gehlsen 

Restauratør 

Medlem af: 



Børneudvalget 

Martensens Allé 

Frederiksberg C 

gehlsen@frederiksberg.dk 

Simon Aggesen 

Medlem af: 




Nordre Fasanvej 

Frederiksberg 

saggesen@gmail.com 

11

Frem i skoene 

Af rådmand Mie Harder 

og personligt ansvar, men vi har mærkesager: En mindre offentlig 

Der er snart gået et år siden Selvom borgmesteren 

på kommunens plejehjem 

ikke leveret varen. 

sektor, lavere skat og mere frihed 

vores kamp om stemmer og stadig regerer som om han og institutioner 

Siden 2001 er der kommet til den enkelte. Vi skal hjælpe de 

pladser i det politiske i vor har absolut flertal og vi 

meget socialdemokratisk over 30.000 stadig flere oplever offentligt mangel på svageste, De Konservative men tillade den i Tårnby brede 

Tårnby Kommune. Vi ansatte, havde de offentlige debat omkring udgifter visioner, er har middelklasse har taget at opgaven klare sig om selv. at 

en fantastisk engageret steget med vi 66 taget mia., de og første der er små skridt Vi få kunne formidlet for eksempel brede aftaler 

konservativ valgkamp. i dag Det flere mennesker på vej til en uden ny politisk for begynde og større med at åbenhed. afskaffe Vi efter- er 

Carsten Fuhr blev grebet anderledes an verden i vor kommune. Det meget glade for, at der nu 

arbejdsmarkedet, end der er perlønnen, omlægge SU’en til lån, 

end ved tidligere valgkam- er stadig kun sagsbehan- eksisterer et flertal uden om 

soner i beskæftigelse. Ligeledes 

Byrådsmedlem i pagner, både med hensyn dling vi oplever på møder, 

indføre 

S – 

et 

selv 

permanent 

om det er 

udgiftsstop 

svært at 

Det har været et hårdt år for Kon- har vi vedtaget rygeforbud, hun- 

Tårnby 

synlighed og kommunika- men det er vi også begyndt i den bruge offentlige i praksis. sektor, øge udliservative. 

Efter snart tion. ti år Vi i har rege- fået bekræftet, deforbud, statslige at ændre madpakker, på. 

citering og privatisering af offentring 

virker det som at om, hårdt luften arbejde er og sund knivforbud og en række andre lige opgaver Kampen og er indføre ikke slut en - flad tvær- 

gået en lille smule 

fornuft 

af ballonen. 

betaler sig. De Rom blev ikke bygget på timod, den er kun lige 

nye regler, der begrænser borger- skat på maksimalt 50 procent - 

konservative fik et godt valg en dag - så den politiske begyndt! Vi vil utrætteligt 

For mange er det ikke længere nes personlige frihed og ansvar. men helst lavere. 

med en lille, men markant tankegang i Tårnby kan kæmpe frem til næste 

klart, hvad Konservative fremgang. vil. Sam- Men vi måtte Der er selvfølgeligt heller ikke også ændres fra dag Vi valg, skal ikke skridt bekymre for skift, os for over, 

tidig har et parti som som Liberal vanligt Alli- erkende lyspunkter, at 2/3 men til dag samlet derfor set tager er vi små at nogle at få vil vores være sunde uenige og med forance 

haft succes med af vore en række vælgere som der til kommet skridt mere fremad stat og i mere vores poli- os. Det nuftige er bedre rimelige at have ideer et klart og 

klare synspunkter, EU- der næsten og folketingsvalg, formynderi igen under tiske arbejde: VK-regeringen. budskab ønsker til den igennem. femtedel Hvem af ved 

stemmet socialdemokratisk 

- måske får vi to medlem- 

alle kunne være taget ud af kon- Det er ikke konservativ politik – befolkningen, der grundlæggende 

på borgmesteren – en ud- - lokalplan sager bliver der mer i kommunalbestyrelse 

servative partiprogrammer. 

fordring, som også de 

og 

andre 

det vil vælgerne 

løsnet 

straffe 

op 

os for er konservativ, 

næste gang? 

end 

Det 

at forsøge 

bliver 

Mediestormen oven borgerlige på de partier slås til med. næste valg, - ændring hvis vi ikke af personalepoli- 

retter at fortynde ikke nemt, politikken men så vi kan meget, se 

uheldige sager i foråret For første har været gang i over kursen 100 op. tikken på rådhuset at alle en er spændende enige. Selv og hvis meget ingen 

en udløsende faktor, år lykkedes men væl- det at fjerne Der er stadig - ”management i bedste fald by et fear” andre udfordrende partier vil være vej foran med, må os. 

gerkrisen skyldes i 

enevældet 

mindst lige 

i 

så 

Tårnby. 

år 

So- 

til valget, og 

på 

meget 

vej til 

kan 

at blive 

ske 

afløst af 

ingen 

Vi 

vælgere 

har mange 

være 

emner, 

i tvivl om, 

som 

cialdemokraterne har ikke tillid til medarbejdere er værd at kæmpe for og 

høj grad, at vi over de seneste inden da. Men det kræver, at hvad Konservative vil. Vi skal 

længere absolut flertal – de - flere områder, der igen det er det vi har planlagt at 

år har bevæget os er længere afhængige og af valgets vi trækker i arbejdstøjet. kommer under Vi må direkte turde gøre… mene noget. Ellers bliver vi 

længere væk fra vores store politiske vinder SF. Man formulere kan et klart politisk politisk kontrol profor 

eksemligegyldige. 

rødder. Vi taler måske kun om sige frihed at det var på jekt tide. baseret på pel vores besøgsrestriktioner 

historiske 

De Konservative i Tårnby 

12 

8 – Lindebladet · Nr. 2 · 2010 · 16. årgang · Efterår & vinter 

Konservativ fremgang i Tårnby 

Prinser og 

Prinsesser, 2010 

Serie bestående af 

6 originallitografier 

33 x 33 cm 

Trykt på 250 g Velin d’Arches 

papir. 120 eks. nummereret 

og signeret. 

kr. 24.000,00 incl. moms 

EDITION COPENHAGEN 

Strandgade 66 

1401 København K. 

Tel.: 32 54 33 11 

pws@editioncopenhagen.com 

www.museumshop.dk

Karsten Skawbo 

Konservativ medlem 

af Regionsrådet 

Hurra for middelklassen 

Når det gælder ulande, 

ved debattører, at en middelklasse 

er afgørende for 

demokrati og velstand. 

Middelklassen ønsker 

indflydelse, som giver fred 

for fanatisme, ortodoksi 

og revolution. Skal Kina, 

Indien og Brasilien udvikle 

sig politisk og moralsk, må 

der en stor middelklasse 

til. Den er rygraden og 

forudsætningen for velgennemtænkte 

fremskridt 

og stabilitet. Anderledes 

ser det ud i den vestlige 

verden, hvor vi lykkeligvis 

har store middelklasser. Her 

er det en sport at nedgøre 

middelklassen: Den lever 

bag ligusterhække og er 

lidt småfascistisk med sit 

indskrænkede og overfladiske 

liv, den interesserer 

sig mest for materielle ting 

såsom fladskærme, rødvin 

og samtalekøkkener, er 

småegoistisk osv. 

Er middelklassen sådan? 

Nej, mener jeg. Den er 

hovedhjørnestenen i samfundet 

og holder hjulene i gang 

og betaler, og den er et godt 

sted for nye generationer at 

vokse op. Og egoistisk? Middelklassen 

her i landet finansierer 

verdens højeste sociale 

ydelser til den store gruppe, 

som ikke kan forsørge sig 

selv. Mange middelklassefolk 

er fra ringere sociale 

kår og har brudt en negativ 

social arv. De har en medfødt 

sympati med dem, som 

har det svært, men de stiller 

også krav til andre om, at de, 

ligesom dem selv, gør noget 

aktivt for at forbedre deres 

situation. 

I middelklassen sætter man 

en ære i at passe sit job og 

opdrage sine børn, så de 

ikke terroriserer, men klarer 

sig godt. Mange tager så 

meget ansvar, at de sparer 

op til deres alderdom, skønt 

det ikke altid kan betale 

sig, fordi de vil gå glip af 

boligsikring, varmehjælp, 

halv tv-licens, medicinkort 

osv. Den nederste danske 

middelklasse – faglærte 

arbejdere og små detailhandlende 

– har nogle gange en 

lavere disponibel indkomst 

end dem, som lever på offentlig 

forsørgelse, men de 

har middelklassens sociale 

kompetencer og fornuft, 

som gør, at de får mest muligt 

ud af pengene. Middelklassen 

udsætter opfyldelsen 

af sine behov, indtil der er 

fornuft i at gå efter en behovsopfyldelse. 

F.eks. er der 

halv pris, hvis man venter 

med indkøbene til udsalget 

eller læser tilbudsavisen. 

Middelklassen består af 

mennesker med en protestantisk 

arbejdsmoral, der 

behovsmæssigt set er blevet 

rimelig voksne. Også når det 

gælder mådehold i forhold 

til sukker, fedt, stimulanser, 

mærkevarer. 

Mange i middelklassen ejer 

egen bolig, måske endda 

et parcelhus med en lille 

flagstang til, eller rettere, 

realkreditten råder over de 

fleste mursten. Men med 

hver terminsindskud bliver 

friheden lidt større. Der 

gøres meget for at holde 

hus og have i orden, for at 

isolere og reparere, plante 

træer osv. Et middelklasseliv 

er ikke glorværdigt og 

skal heller ikke være det, 

men det er et jævnt og 

muntert liv på jord, fuld af 

udgifter til maling, rockwool, 

tagsten og grønne afgifter. 

Det er meningsfyldt 

at skabe gode rammer for 

sit eget og familiens liv og 

ikke overlade det til andre/ 

boligselskabet/samfundet. 

Middelklassen er kulturbærende, 

fordi den i høj 

grad er selvbærende. 

I middelklassen findes 

social kontrol, som kan 

tippe over, så den hæmmer 

i stedet for at gøre fri. Men 

det positive er høflighed, 

moderation og overbærenhed. 

Det er en dyd ikke at 

brænde broer, men tælle 

til ti og bevare kontakten til 

familie, venner og naboer. 

De sociale systemer belønner 

mennesker, jo mere 

ud til bens de gør sig, men 

her går middelklassen mod 

strømmen med sit mere 

fordragelige værdisæt. 

Middelklassen er i ordets 

bedste betydning konservativ, 

ikke altid partipolitisk, 

men sådan at den er afventende 

over for griller fra 

samfundsdebattens overdrev. 

Derfor pådrager den 

sig en snert af foragt. Men 

middelklassen ved, at det i 

sidste ende bliver den, der 

skal betale regningen, hvis 

de forkromede initiativer 

viser sig at være ukloge. 

Vi vil hellere satse på 

velfærd end skattelettelser, 

siges det i debatten. Men 

velfærd er ikke kun offentlig 

velfærd. Velfærd er 

også overskud derhjemme. 

Skattelettelserne hjælper, 

når der skal købes ny cykel, 

spejderuniform, medlemskab 

af en sportsklub, sprogferie 

eller et klaver. Og 

middelklassen er trænet i at 

bruge pengene fornuftigt og 

kreativt. 

Et hurra til middelklassen 

for at spytte i næverne og 

holde samfundet i gang! 

ADVOKATFIRMAET 

HAGEN HAGENSEN 

Arv · Testamenter 

Skifte · Bodeling 

Advokat 

Frants Hagen Hagensen 

Frederiksberg Allé 51 · 1820 Frederiksberg C 

Tlf. 33 31 10 30 

13

14 

Frederiksberg Hospital samt skadestuerne 

i Frederikssund og Hillerød skal bevares ! 

C-gruppeformand Per Tærsbøls ordførertale ved 1. behandling af budget 

2011 for Region Hovedstaden i regionsrådets møde den 17. august 2010 

1. behandling af budgettet 

er jo altid lidt af en festdag, 

det er dagen, hvor partierne 

omkostningsfrit kan fortælle 

den undrende omverden, 

hvad der er sket i det forgangne 

år, og ikke mindst, 

hvad der skal ske fremover. 

Betydelige budgetoverskridelser 

i 2009 

Mit møde med realiteternes 

verden starter i forretningsudvalget 

i januar 2010,hvor 

jeg som nyt medlem mødte 

op og til min store gru 

opdagede, at månedlige 

budgetopfølgninger var en 

by i Rusland!! Godt nok fik 

man en mundtlig beretning 

fra formanden, meget kort, 

som slog fast, at regionens 

økonomi sejlede, der var 

store overskridelser alle 

vegne, og som sædvanlig 

var det regeringens skyld--- 

vi fik ikke penge nok, så hus 

forbi med ansvaret, det var 

regeringens! Meget hurtigt 

kom administrationen på 

banen og forklarede sagligt 

og loyalt, hvad det drejede 

sig om: Vi havde såmænd 

bare brugt flere penge, 

end der var budgetteret 

med, men det havde man 

allerede fortalt det politiske 

liv (forretningsudvalget) i 

sommeren 2009,og da var 

holdningen, at det skulle 

man ikke diskutere før efter 

valget i november. 2009. 

Jeg må indrømme, at det 

fik mig op i det røde felt, 

og jeg foreslog straks, at vi 

fik månedlige budgetopfølgninger, 

hvad der er almindeligt 

alle andre steder, 

hvad enten det er offentlige 

eller private selskaber. 

Disse rapporteringer er så 

kommet siden, og administrationen 

har efter vores 

opfattelse sat ind, hvor det 

er påkrævet. Der var kommet 

fokus på de steder, hvor 

der var budgetoverskridelser, 

og nu er vi på rette vej, og 

ledelsen og personalet rundt 

omkring på hospitalerne har 

forstået alvoren. Tak for det. 

Stor forvirring omkring 

hospitalsplanlægningen 

Næste kapitel i føljetonen 

var så hospitalsplanen. 

Pludselig uden varsel blev 

jeg og højst sandsynligt 

andre ordførere kaldt ind 

til regionsformanden, hvor 

man fik at vide, at plan 

2007-12 den duede ikke, 

og man var indstillet på at 

bryde forliget og lave et 

nyt, og det er så det, vi har 

i dag - 2 forlig: Et fra 2007- 

12,og et fra 2012-2020 med 

forskellige flertal bag!!! 

Efter vor mening har det 

skabt stor forvirring. Personalet 

og borgerne ved ikke, 

hvilket forlig der gælder (vi, 

der sidder her i salen, er 

jo ikke i tvivl), i dag findes 

kun 1 forslag nemlig hospitalsplanen 

fra 2007-12. Alle 

disse forvirrende beslutninger 

giver sig udslag i, at 

vi træffer mange økonomisk 

uheldige beslutninger, 

afdelinger flyttes fra det 

ene hospital til det andet 

i stedet for at vente, til vi 

har en afklaring af, hvad 

regeringen kommer med af 

penge - kan vi bygge 1 eller 

2 supersygehuse? Kan vi få 

op imod 3 milliarder kroner 

for de hospitaler, som 

forsvinder i plan 2012-2020, 

og kommer regeringen 

med resten til de 2 supersygehuse? 

Fra konservativ 

side er det et ufravigeligt 

krav, at vi skal bevare vore 

skadestuer på Helsingør og 

Frederikssund og derved 

bevare de 2 hospitaler, som 

ligger i vores yderområder. 

Det er de 2 hospitaler, som 

hører til blandt de yngste 

i regionen, hvor der er 

masser af jord omkring til 

eventuelle udvidelser, som 

flertallet paradoksalt nok 

ønsker nedlagt!. Samtidig 

ønsker vi også Frederiksberg 

Hospital bevaret. 

Apropos udbygning: Så kan 

det meget nemt gå sådan 

set med vore øjne, at vi ikke 

får alle de penge, som der 

var regnet med i plan 2012- 

2020!! Og hvad så?? 

Frederiksborg Amts plan 

er den bedste 

Fra det gamle Frederiksborg 

Amt ligger der et forslag 

om enten at flytte Hillerød 

Hospital ud på et areal syd 

for byen (ikke et hospital 

i den størrelse, som der 

regnes med i dag), eller 

renovere det bestående 

hospital. Det indebærer, 

at vi får knap så stort et 

hospital som regnet med 

i plan 2012-2020, og hvad 

der også er vigtigt set med 

konservative øjne: Vi får 

ikke et nyt sygehus i de 

områder, hvor borgerne bor 

i dag, og hvor de med rette 

peger på, at det vil smadre 

den smukke natur, som er 

omkrig Hammersholt, men 

hvor vi udnytter en af de 

grunde, som Hillerød Kommune 

peger på. Det sidste 

forslag er set med vore 

øjne langt det bedste: Vi får 

et nyt sygehus i Hillerød, 

og vi bevarer Helsingør og 

Frederikssund, og skulle 

det ske, at der senere må 

foretages udbygning, ja 

så ejer vi masser af arealer 

omkring Helsingør og 

Frederikssund Hospitaler, 

hvor der meget nemt kan 

ske en sådan.

Aktivitetskalender 

OktOber 

Weekend d. 2-3. oktober 

Landsråd 

Ålborg 

Mandag d. 4. kl. 19 

Mød Socialminister Benedikte Kiær 

Byggeriets Hus, Godthåbsvej 33, Frederiksberg 

Vort tidligere medlem Benedikte Kiær fortæller om 

hændelser i sit ministerielle arbejde og der bliver sikkert 

en god og livlig debat. 

Tirsdag d. 5. kl. 17:30 - 19:30 

Mød Justitsminister Lars Barfoed 

Christiansborg, det konservative gruppeværelse 

Tirsdag d. 12. kl. 17 

MUHABET – værested for psykisk sårbare 

med fokus på flygtninge og indvandrere. 

Vesterbrogade 165, København 

Muhabet betyder ”kærligt samvær”. Vi vil få en indføring 

i, hvordan man i det daglige viser kærlighed 

og omsorg i samværet med de mest sårbare i vort 

samfund, de psykisk syge, og hvad Muhabet tilbyder 

udover at være et værested. Muhabet er fra 2003 og 

er støttet af offentlige og af private donatorer. Der serveres 

kaffe/te og kage. Tilmelding til Kontoret. 

Onsdag d. 13. kl. 19- 21 

Mød Lisbeth Knudsen, Berlingske Tidende. 

Berlingske Tidende, Pilestrædet. 

Dagspressens forhold debatteres med chefredaktør 

Fredag d. 15. 

Kulturnat 

NOvember 


Per Stig Møllers debatkreds 

Bomholtsalen, Nybrogade 2, Kulturministeriet 

Medlemmer af debatkredsen og nye medlemmer bedes 

tilmelde sig til Kontoret senest mandag d. 8. nov. 

Tirsdag d. 9. kl. 18-20 

Mød Rasmus Jarlov 

Christiansborg, Snapstinget m.v. 

Vort folketingsmedlem Rasmus Jarlov inviterer til debat 

om fremtidens velstand. Kl. 18.30 middag i Snapstinget 

(pris ca. 100 kr.), herefter rykker vi til det konservative 

gruppeværelse og diskuterer partiets situation. Ønsker 

du ikke middagen med, er du meget velkommen 

til at støde til kl. 19.30. Alle medlemmer af partiet og 

KU er velkomne. 


Mød Videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen 

Haveselskabetsvej 3A, Frederiksberg 

Videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen taler og 

diskuterer, hvordan vi sikrer vækst og bibeholder Danmarks 

position som ledende videnssamfund. Tilmelding 

til kontoret senest d. 10. nov. 

Onsdag d. 24. kl. 17 

Julemøde 

Sct. Lukas Kirke, Chr. Richards Vej 1, Frederiksberg 

Julegudstjeneste ved provst Peter Holm i Sct. Lukas 

Kirke. Efter gudstjenesten er der møde i menighedshuset 

Falken, hvor Peter Holm fortæller om kirkelivet på 

Frederiksberg i fortid og nutid. 

Der er spisning og vort sædvanlige gavelotteri. Tilmelding 

til Kontoret 

Torsdag d. 25. kl. 17:30 

Mød kulturminister Per Stig Møller 

Frederiksberg Slot, Riddersalen 

Hvorfor er konservativ kulturpolitik bare bedre? Vi serverer 

forfriskninger, og der er begrænset antal pladser. 

Tilmelding på knud@palsbro.dk senest mandag inden 

mødet eller til Kontoret. 

JaNuar - 2011 


Generalforsamling hos konservative kvinder 

Den Konservative Vælgerforening, 


Frederiksbergs folketingskandidat Jette Nøhr leder os 

gennem vor årlige generalforsamling og vil derefter fortælle 

om sine visioner for konservativ politik på Borgen. 

Der serveres forfriskninger. Gerne tilmelding til Kontoret. 

Lørdag d. 29. 

Kvindekonference 

Christiansborg 

Den årlige kvindekonference afholdes på Christiansborg. 

Emnet finder du i månedsbrevet 

Aktivitetskalenderen fortsættes på side 16 

15

aktivitetskaleNder fOrtsat fra side 15 

februar 

Onsdag d. 9. kl. 19:30 

Reformer, tak ! Helle Sjelle, MF 

Christiansborg, det konservative gruppeværelse 

Formand for Folketingets Arbejdsmarkedspolitiskudvalg 

Helle Sjelle, MF, valgt i Københavns Storkreds vil reformer! 

Hovedindgangen i Rigsdagsgården. Tilmelding til 

knud@palsbro.dk eller til Kontoret, senest den 7. febr. 

Tirsdag d. 15. kl. 17.00 

Optil valget – efter valget! Helle Sjelle, MF 


Folketingsmedlem Helle Sjelle vil fortælle og diskutere 

om de konservative på Christiansborg og i Danmark. 

Tirsdag d. 22. kl. 18.30 

Politik og gule ærter 

Haveselskabetsvej 3A st., ”Den 

grønne Festsal” Frederiksberg 

Borgmester Jørgen Glenthøj, Frb. Og Kultuminister Per 

Stig Møller 

Pris 130,- kr. (Dankort accepteres ikke). 

Tilmelding til Kontoret senest mandag d. 14. februar 

marts 


Den Reformerte Kirke 

Gothersgade 

Vi er blevet inviteret til at opleve Den Reformerte Kirke 

i Gothersgade. Der vil være en lille andagt ved lic. 

theol. Rose-Marie Frost-Christensen, der er formand 

for det franske meningsråd. Dernæst vil hun fortælle 

om kirkens historie og hvorledes den reformerte lære 

adskiller sig fra den lutherske. Tilmelding til Kontoret 

Onsdag d. 23. kl. 19 

Ordinær Generalforsamling Storkreds København 

Amager 

Postbesørget blad (0900 KHC) ID nr. 47544 

Følg altid med for ændringer, aflysninger, flytninger m.v. på: www.storkredsen.dk Tlf. Frb. Kontor 3331 9410 

maJ 


Sommerudflugten – HAVNERUNDFART 

Gl. Strand 

Hvem elsker ikke en tur med Havnerundfarten? 

Efter landgangen finder vi et listigt sted, hvor vi kan 

nyde en kop kaffe/te med kage. Tilmelding til kontoret 

Tilmelding kan til alle arrangementer ske til frederiksberg@konservative.dk 

eller 3331 9410 

Følg altid med for ændringer, aflysninger, nye tilbud, 

flytninger m.v. på www.storkredsen.dk

BVS-Gruppen - Københavns Storkreds

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?