fortsat fra bagsiden - Københavns Storkreds

Storkredsen
Konservative · København · Frederiksberg · Tårnby · Dragør
www.storkredsen.dk Nr. 1 oktober 2008 årgang 2
Fredriksberg
København
Tårnby
Dragør
Læs inde i bladet bl.a.
Udenrigsministeren side 3
12 konservative teser side 8 - 9
Helle Sjelle, MF side 5
Spændende aktiviteter side 11-12
83702_2.indd 1 9/24/08 9:12:54 PM

Knud Palsbro
storkredsformand
Hold ud!
Tak for en stor fælles indsats ved folketingsvalget den
13. november 2007. På landsplan gik partiet ca. 14.000
stemmer frem. Heraf kom de 3.286 flere stemmer fra
Storkreds København. Det er en pæn stor del af den samlede
fremgang, når man tænker på, at der er ti storkredse.
Kun Nordjylland fik en større fremgang. Per Stig Møller fik
fordoblet antallet af personlige stemmer og Helle Sjelle
forøgede antallet af personlige stemmer med 50 %
Efter valget inviterede Frederiksberg Vælgerforening til
valgfest. Fem af stjernerne fra valget bidrog med anekdoter
om biler, ordførerskaber og en fællessang. Også
91-årige parti- og Folketingsveteran Nicolai Hagen Hagensen
bidrog med en opbyggelig tale, hvor han blandt andet
bad os om at holde ud og blive ved, også selvom det en
gang i mellem er hårdt eller svært. I maj måned løb jeg
Copenhagen Marathon. Da det var mit første maraton var
jeg spændt på, om jeg ville kunne gennemføre den for mig
lange distance. Efter 14 af de 42 km gjorde det ondt i benene
og ved de 35 km var jeg ved at gå i stå. Så hørte jeg
Hagensens stemme i min ”indre walkman”: ”Hold ud, hold
ud!” og så løb jeg videre og gennemførte. Den inspiration
og støtte vi kan give hinanden, fører til resultater.
I april var det Bendtsen, der inspirerede os da han gennemførte
et veloplagt talkshow i Økonomi- og Erhvervsministeriet.
På grundlovsmøderne var Per Stig Møller, Mads
Lebech, Helle Sjelle, Mogens Lønborg, Mette Abildgaard
Jakobsen og Frank Esmann Jensen i hopla og vi var mange,
der fik meget med hjem.
Næste år byder på mindst tre valgkampe: Europa Parlamentsvalg,
kommunevalg og regionsrådsvalg. Mens
ansvaret for de kommunale valgkampe ligger i de kommunale
vælgerforeninger, foregår koordineringen af de EP og
regionsrådsvalget i storkredsens regi.
Storkredsforsamlingen gav den nye bestyrelse mandat til
at indstille en lokal kandidat til den konservative EP liste
og en enig bestyrelse har indstillet Michael Christensen,
der bliver præsenteret mere indgående i her i dette blad.
Jeg vil bede jer om at bakke Michael op, med de kræfter og
inspirationsmuligheder I hver især råder over.
Peter
Kastoft
N. Fmd
Gösta
Gauffin
KS
René
Offersen
Fmd KBH
Jakob
Sejergard
KU
Claus
Wagenblast-
Franck
Fmd FRB
Torsten Adolph
Bent Kofod
Per Stig Møller
Udenrigsminister
Den europæiske succeshistorie
Med det irske nej til
Lissabon-traktaten er der
skabt uro i hele EU. Hvad i
al verden skete der? Hvorfor
skete det, eftersom
alle målinger viser, at over
80 % af irerne ønsker at
forblive i EU, og et næsten
lige så stort tal siger, Irland
har haft fordele af medlemskabet?
Men vi må se den europæiske
linje i dette nej. Først
kom det danske i 1992,
hvor Frankrig var meget
tæt på også at sige nej.
Så fulgte et dansk nej til
Euroen i 2000. Derefter
fik vi et nyt irsk nej, hvorpå
fulgte det dobbelte hollandske
og franske nej, for
nu i år på ny at få et irsk.
Hvad foregår der?
Der foregår det, at europæerne
først og fremmest
føler sig knyttet til
nationalstaten, fædrelandet,
og ikke vil se dette
erstattet af en ny overnational
konstruktion. Det
følte, franskmændene og
hollænderne ville være
virkningen af den kuldkastede
Rom-traktat med
alle dens sprogligt forfatningslignende
elementer.
Men disse blev så luget
ud af den efterfølgende
Lissabon-traktat. Imidlertid
var skaden åbenbart sket.
Vi mennesker er knyttet til
vores nation, fædreland.
Vi er knyttet sammen
med de medborgere, som
vi deler sprog, opvækst,
traditioner, vaner, kultur og
historie med. Det ser vi jo
tydeligt under OL, hvor vi
uden blusel skriger: “Ja, VI
har vundet”, endskønt “VI”
ikke har vundet noget som
helst dér foran fjernsynet,
men nogle unge mennesker,
vi deler alt det
nævnte med, har vundet.
Det er nationalfølelsen,
som slår igennem.
For en konservativ er dette
slet ikke så ringe endda. Vi
værner jo netop om fædrelandet,
historien, sproget,
fordi vi opretholder “kontrakten
mellem generationerne”.
Vi har imidlertid samtidig
konstateret, at netop ved
at være i et forpligtende,
europæisk samarbejde beskytter
vi Danmark bedre
end ved ikke at være i det.
I 1930`erne var vi fuldt
suveræne, men kunne end
ikke afgøre vores egen
kulturpolitik! Og netop
erfaringerne fra 30’erne
og Anden Verdenskrig
fik fremsynede politikere til
at skabe EF. De var idealistiske
pragmatikere.
Selv om det lyder højtravende
i dag, så er EF og
nu EU skabt for at sikre
freden, friheden og fremme
velstanden i Europa.
Og dét er jo lykkedes. Og
det er der to fundamentale
grunde til: for det
første, fordi samarbejdet
er forpligtende for dem,
der er med (det sørger
EF-domstolen for, så der
for første gang i Europas
historie ikke er forskel på
små og store lande), og
for det andet, fordi vi har
formået at forandre spillereglerne
for at bevare
netop de fundamentale og
fremadrettede mål med
og for Europa. Vi går altså
frem efter Edmund Burke`s
konservative princip: “forandre
for at bevare”, hvortil
kommer Poul Schlüters
tilføjelse: “og for at skabe
nyt og bedre”; thi EU er
jo et helt nyt projekt, der
aldrig før er set, og som
har skabt den længste
freds- og fremgangshistorie
i Europa. Da vi under
dansk formandskab i EU
i 2002 tilmed fik udvidet
EU med de lande, som
havde vredet sig ud af
USSR, fik vi begravet den
kolde krigs skillelinjer og
forenet Europa. Og nu står
Kroatien for tur og en gang
med tiden også Ukraine,
for vi skal ikke skabe nye
skillelinjer mellem dem,
der nåede med efter
USSR`s sammenbrud, og
dem, der ikke nåede det.
Sker det, vil der være lagt
op til nye konflikter og
kriser i Europa.
Vi kan være utilfredse med
det ene og det andet. Og
det skal vi være, for vi er
også utilfredse med det
ene og det andet i dansk
politik og dansk retsvæsen.
For vi er individer med
forskellige anskuelser og
værdier, men i tilfældet
Danmark, foreslår vi jo
ikke af den grund at opløse
Danmark og ophæve
domstolene. På samme
måde ville det være direkte
tåbeligt, hvis vi nu gav
os til at rive de europæiske
resultater op.
Den europæiske succeshistorie
er også vores
succeshistorie For at succesen
kan fortsætte efter
alle disse nej`er skal vi
udbygge fædrelandenes
Europa og forandre, hvad
der skal forandres i samarbejdet,
med henblik på
at fortsætte historien og
bevare fredens, frihedens
og fremgangens Europa.
Det er just meningen med
disse traktater, som jo blot
tjener til at forandre for at
bevare i takt med ændringerne
i tiden, i Europa og
i EU.
2 3
83702_2.indd 2-3 9/24/08 9:13:10 PM

Michael Christensen
kandidat til
Europaparlamentet
Den borgerlige vision for EU
Debatten om det europæiske
samarbejde står
ikke længere mellem et ja
eller nej til EU. En større
og større del af den danske
befolkning er født og
opvokset efter Danmarks
tilslutning til samarbejdet i
1973. For de generationer
er det europæiske samarbejde
en realitet. Debatten
om det europæiske samarbejde
står i stedet om
indholdet af samarbejdet,
og her bliver det tydeligere
og tydeligere, at skellet
står mellem en socialistisk
og en borgerlig vision.
Den socialistiske vision
vil ændre samarbejdet i
retning af mere kontrol, regulering
og styring. Flere
og flere områder inddrages
i samarbejdet, og nationale
parlamenter og regeringer
mister i stigende grad
indflydelse. Over for den
socialistiske vision står en
borgerlig.
Et styrket EU
Den borgerlige vision er
et stærkt samarbejde, der
koncentrerer sig om indre-
og ydre sikkerhed, økonomisk
samarbejde og grænseoverskridende
problemer
som miljø. Det Europæiske
Samarbejde skal styrkes,
således at befolkningerne
i de europæiske lande
kan leve i tryghed fra
terrorisme, international
kriminalitet, forurening og
økonomisk krise.
EU skal udvikle sit retlige
samarbejde, i særdeleshed
er der behov for at styrke
politisamarbejdet, således
at politiet får bedre
mulighed for at bekæmpe
grænseoverskridende
kriminalitet som narkohandel
og trafficking. I forhold
til den ydre sikkerhed er
der behov for at styrke
de europæiske landes
militær med henblik på,
at de europæiske lande
igen både kan garantere
sikkerhed i Europas nærområder,
såvel som have
muligheden for at gribe ind
i borgerkrigsramte stater
for at hindre fremvæksten
af terrornetværk, undgå
folkedrab og massive flygtningestrømme.
På det økonomiske område
er det indre marked helt
centralt. Det Indre Marked
har været EU’s største politiske
triumf, og det er vigtigt,
at dynamikken i Det
Indre Marked bevares og
udbygges. De europæiske
virksomheder skal gøres
mere konkurrencedygtige
ved at afvikle statsstøtte
og åbne markedet for producenter
uden for EU.
Forureningsproblemer er
i mange tilfælde grænseoverskridende.
Både i
forhold til virksomheder
og produkter er der behov
for fælles regler og standarder.
EU’s initiativer i
forhold til anvendelsen af
kemikalier i produktioner
har været et skridt i den
rigtige retning, men der er
fortsat mange andre initiativer,
der er nødvendige for
at få kemikalier ud af fødevarer
og industriprodukter.
Sætte grænser for EU
Et borgerligt samarbejde er
imidlertid også baseret på,
at der skal sættes grænser
for, hvad samarbejdet
skal varetage og hvilke
opgaver, der skal løses
nationalt. Siden 1990erne
og frem til nu er der sket
et skred, hvor specielt
socialistiske regeringer har
søgt at få social-, skatte-
og arbejdsmarkedspolitik
reguleret på europæisk
niveau.
Der er i stigende grad
behov for at sætte nogle
klare grænser for, hvilke
opgaver, der ikke skal reguleres
på europæisk plan.
Det er vigtigt, at der ikke
langsomt glider flere og
flere opgaver fra de nationale
regeringer og parlamenter
til EU. I stedet skal
de nationale parlamenter
styrkes og inddrages i det
europæiske samarbejde.
Den borgerlige vision
for EU er et styrket EU,
der effektivt kan løse de
grænseoverskridende udfordringer,
der findes, men
samtidigt skal grænserne
mellem hvilke opgaver,
der varetages i europæisk
regi og hvilke der varetages
nationalt skal gøres
tydeligere.
ADVOKATFIRMAET
HAGEN HAGENSEN
Arv · Testamenter
Skifte · Bodeling
Landsretssagfører Hagen Hagensen
Advokat Frants Hagen Hagensen
Frederiksberg Allé 51 · 1820 Frederiksberg C
Tlf. 33 31 10 30
Vi er en travl virksomhed
i rivende udvikling med en
uformel og humoristisk
omgangstone i attraktive
lokaler ved Gl. Torv, i indre
København.
Er du en erfaren revisor
med trang til luftforandring,
eller har din virksomhed
brug for en erfaren revisor,
så ring 3539 8888 og
aftal et uforpligtende møde.
Vil du vide mere om os
så kig ind på
www.nymarklaursen.dk
4 5
Helle Sjelle
EU- ordfører for
Det Konservative
Folkeparti
Lissabon-traktaten er stadig
fremtiden for Danmark og for EU
I juni stemte irerne nej
til Lissabon-traktaten og
satte dermed en foreløbig
stopklods for den endelige
ratifikation af den nye
Lissabon-traktat. Selv de
største optimister i Dublin
tror ikke, der kommer en
løsning, så traktaten kan
træde i kraft før 2010. Det
er op til Irland at finde den
løsning.
For Konservative er der
dog på trods af irernes
nej ingen tvivl om, at
Lissabon-traktaten stadig
er den rigtige løsning for
fremtidens EU og for Danmark.
Den gør EU mere
effektiv, og den gør EU
mere demokratisk.
Med effektiviseringen af
beslutningsgangene bliver
der banet vej for et resultaternes
Europa. Lissabontraktaten
vil gøre det
lettere for EU at levere de
resultater, som borgerne
efterspørger. Men samtidig
kommer der bedre
balance i lovgivningen fra
Bruxelles, og flere hensyn
bliver taget. F.eks. skal
hensynet til klima og miljø
indarbejdes i alle EU’s
politikker, og charteret
for grundlæggende rettigheder
bliver nu juridisk
bindende. Det er med til at
synliggøre borgernes rettigheder.
Men også udadtil styrkes
Europa. EU får en stærkere
udenrigspolitisk rolle og får
dermed en bedre mulighed
for at præge den globale
dagsorden. Borgerne i
Europa stiller klare krav
om, at EU skal bidrage til
fred, sikkerhed, bæredygtig
udvikling af jorden, fri
og fair handel, udryddelse
af fattigdom og beskyt-
telse af menneskerettigheder.
En indsats ude er
med til at skabe en mere
tryg hverdag hjemme. Det
arbejde bliver styrket med
Lissabon-traktaten.
EU har sikret freden i
Europa gennem mere end
et halvt århundrede. EU
har også stået for etableringen
af et enestående
Indre Marked, hvor varer,
tjenesteydelser, personer
og kapital cirkulerer frit.
Men EU kan ikke hvile på
laurbærrene. Samarbejdet
skal fortsat bevise, at det
kan skabe merværdi og
levere resultater, for at oppebære
folkelig tilslutning
og legitimitet. Vi ser frem
til at være med til at sikre
de resultater til gavn og
glæde for EU’s borgere, resultater,
der kan være med
til at gøre hverdagen bedre,
nemmere og mere tryg for
den enkelte borger. EU skal
gøre en forskel på alt lige
fra klima, miljø, sundhed
og forbrugerbeskyttelse til
et styrket samarbejde om
bekæmpelse af terror og
organiseret kriminalitet. Her
kan Europas lande sammen
nå meget længere, end vi
kan hver for sig.
Frimærker • Breve • Postkort • Mønter • Pengesedler • Medailler
Thomas Høiland Auktioner A/S
Lygten 37 • 2400 København NV • www.tha.dk
BEDEMANDEN
Nyelandsvej 12 · Tlf.: 38 19 02 70
Peter Bangs Vej 77 · Tlf.: 38 19 07 15
Svarer hele døgnet –
også weekend og helligdage
✓ Omsorg og personlig service
✓ Altid skriftligt prisoverslag
✓ Gratis advokatrådgivning
om arv og testamente
✓ Sorgterapi hos psykolog
Ring eller kom ind og få
”Min sidste vilje” og vores
pjecer ”Det sidste farvel” &
”Arv og bobehandling” gratis.
83702_2.indd 4-5 9/24/08 9:13:14 PM
Hanne Riis
Peder Nordahl
Palle Lorents

Af Michael
Christensen
Bent Kofod ny formand for
Den konservative Vælgerforening
i Dragør og St. Magleby
Ved en ekstraordinær
generalforsamling den
15. september 2008,
valgte medlemmerne ny
formand og bestyrelse.
Storkredsen har bedt den
nye formand Bent André
Kofod om en introduktion.
”Fællesskab, samarbejde
og visioner” er store ord.
Ikke desto mindre er det
de 3 ord der falder mig
først ind, når jeg ser på det
kommende arbejde i den
nye bestyrelse for den konservative
vælgerforening i
Dragør og St. Magleby.
Vi har nu forladt en turbulent
tid hvor meget er
sagt, men som vi nu skal
lægge bag os.
Vi har 120 dages hårdt arbejde
foran os inden næste
generalforsamling til, at
Ved Europaparlamentsvalget
i 2004 var Konservative
kun få stemmer fra at
få det andet mandat. Til
juni 2009 skal det lykkes!
Derfor har vi brug for din
hjælp. Forberedelsen af
kampagnen begynder nu!
Du kan deltage i kampagnen
ved at bidrage ved at
deltage i aktioner, uddelinger,
planlægning og
koordinering. Hvis du er
interesseret i at deltage i
vise at den nye bestyrelse
mener det alvorligt, når vi
siger at tiden er inde til at
skabe fællesskab i vælgerforeningen
og samarbejde
mellem den organisatoriske
bestyrelse og
den konservative gruppe
i Dragørs Kommunalbestyrelse.
Medlemmerne
i Vælgerforeningen skal
være med til at forme den
konservative politik, men
ikke udøve den. Det har vi
de folkevalgte politikere til.
Visionen skal ses i sammenhæng
med de 2 store
opgaver der ligger foran
os. Kommunalvalget i
2009, hvor vi skal gentage
den store valgsucces
og fremgang som
de konservative fik ved
kommunalvalget i Dragør
i 2005. Vi skal straks i
det nye år stille med de
Bliv aktiv i kampagnen
– Vi har brug for din støtte!
kampagnen er du meget
velkommen til at kontakte
storkredsens EP-kandidat
Michael Christensen på
e-mail: michael.christensen@live.dk
eller hans
kampagneleder Mikkel
Wrang på e-mail:
mw@kukbh.dk.
rigtige kandidater. Både til
borgmesterposten og til
medlemmerne af Kommunalbestyrelsen.
Kandidater
der har en enig vælgerforening
bag sig.
”Blå bog”: Bent André
Kofod 52 år. Underviser i
Virksomhedsøkonomi og
Informationsteknologi på
Copenhagen Business College,
hvor jeg har været i 8
år. Før dette, 15 år i lederstilling
og adm. direktør i
det private erhvervsliv. Jeg
er fraskilt og weekendfar.
Fritiden bruges som aktiv
dykker- og sejladsinstruktør
i Dragør. Medlem af
Beredskabskommissionen i
Dragør Kommune.
Mail: bentkofod@civiloekonom.dk
SH Grafik
shg@shgrafik.dk
Edvard Glæsels Vej 6
DK - 2000 Frederiksberg
Tel. 2142 6465 · Fax 3811 6765
Få et tilbud næste gang du
skal bestille forretningstryksager:
Brevpapir, konvolutter, forretningskort, faktura,
etiketter eller andre grafiske udfordringer
Tak Bendt og velkommen Lene
Af Knud Palsbro, formand for Storkreds København
Det har været nogle spændende
dage i september. Bendt skriver
historie med sit vellykkede generationsskifte
og giver Lene den
bedst tænkelige start på et nyt
kapitel i partiets historie.
Et kapitel der ikke ligner de
seneste lederskifter i partiet. Det
er skønt at være konservativ, når
vi ikke slås med hinanden. Sikke
en overraskelse for pressens
gentlemen, der har solgt tonsvis
af papir og sendetid med gætterier
om et kommende lederskifte
i partiet. Og pludselig var det
der. Selvom 20-30 personer var
indviet vidste pressen ingenting.
Det er sjældent på Christiansborg
nu om dage. Vi har selv
været skyld i forventningerne til
blodbad, sådan som vi har opført
os tidligere.
Det er derfor dobbelt skønt, når
Connie Hedegaard er den første,
der kommer ud af gruppelokalet
tirsdag formiddag og glad fortæller
den inviterede presse, at det
er en enig gruppe, der står 100%
bag Lene Espersen som leder
af Det konservative Folkeparti.
Connie tilføjer at hun er glad for
sin nye post i regeringens koordinationsudvalg.
Er der overhovedet
ikke nogle skår i glæden. Det
er der så ikke.
For en presse, der holder af skandale
og skandalens anatomi er det
en sorgens dag. Hvordan kan man
finde en negativ vinkel på denne
historie. Det kunne de så ikke.
Dagen igennem kan man følge
nyhedsstrømmen på de elektroniske
medier. Det lader til, at
der skal være en ministerrokade
og der mangler tilsyneladende
stadig en ny kulturminister ud
på eftermiddagen. Jeg holder
telefonen åben, og står ude på
gaden i Kuhlausgade og ser
Helle Thorning Schmidt gå ind
til sig selv i et smart hvidt jakkesæt.
Så ringer Lene, der ikke
har meget stemme tilbage. (Det
var åbenbart ikke det der med
kulturministerposten). Lene ringer
rundt til storkredsformændene og
fortæller, at der er ekstraordinært
hovedbestyrelsesmøde dagen
efter i Dansk Design Center. Hun
fortæller også kort om begivenhederne
og siger, at hun glæder
sig til samarbejdet. Jeg svarer, at
jeg glæder mig til at komme og
fejre hende dagen efter i Dansk
Design Center, og forsikrer, at vi
også fra storkredsens side glæder
os til samarbejdet, ligesom
jeg lykønsker hende med det
smidige og vellykkede skifte. Jeg
får også kommenteret fordelingen
af partistøttemidler, som vi
skal tale om den følgende fredag
på den årlige hovedbestyrelseskonference.
En af de større gevinster ved
lederskiftet er Bendts tilsagn om
at stille op til EP. De journalister,
der plejer at ringe for at høre om
lederskifte havde de senere dage
trukket et af to nye kort i bunken:
Hvad synes vi om Birthe Rønn-
Hornbech og hvem skulle være
spidskandidat til EP. Selvom vi
kendte halvdelen af navnene på
den konservative EP liste, var
det svært at komme positive
kioskbaskersvar på, om Christian
Rovsing var på listen eller om
Tove Videbæks syn på fri abort
var i overensstemmelse med partilinien.
Nu har vi til gengæld den
stærkeste liste i hele feltet.
Det er i skrivende stund stadig
Landsrådet. Der afgør sammensætningen
af listen, men da
partiets ledelse med hjælp fra et
par storkredsformænd har udarbejdet
listen og da listen bliver
indstillet af en enig hovedbesty-
relse, er det svært at forestille
sig de store ændringer.
Det er flot, at Storkreds København
er repræsenteret på en 3.
plads og til gengæld svært at
have indvendinger imod, at den
af storkredsen officielt indstillede
kandidat havnede på en 11. plads.
Det er mit indtryk, at Nyhavn
skal profilere top 4, mens vores
lokale opgave er at markedsføre
Michael Christensen, der er præsenteret
andetsteds her i bladet.
Listen er sideordnet og alle har
en reel chance for at følge med
Bendt til Bruxelles.
Onsdagens ekstraordinære hovedbestyrelsesmøde
var kort for
så vidt angår den officielle del af
mødet. Hovedbestyrelsen indstiller
Lene som ny formand og
genvalg af vore næstformænd
Mads Lebech og Finn Poulsen.
Hovedbestyrelsen indstiller også
Bendt som listens spidskandidat.
En kort orientering, valg og
genvalg tog nok en halv time. Få
indlæg, stor begejstring og taktfast
enighed. Ikke en sprække i
sammenholdet at komme efter,
og det er det, der giver pote nu
og på sigt.
Ministerrokkaden er klar og efter
besøget på Amalienborg, må
Anders Fogh finde en grimasse,
da en del unge mennesker i
grønne vindjakker taktfast råber
CARINA, CARINA, BRIAN,
BRIAN, BENDT, BENDT, LENE:
LENE og LARS, LARS ! men
ingen råber rigtig Anders, der i en
sjælden grad er uden for centrum
både hvad angår opmærksomhed
og kontrol over alle detaljerne.
Det lader til, at Venstre ligesom
pressen er taget med bukserne
nede, men det må vi leve med.
Det er på sin plads her at nævne,
at mange af vore konservative
resultater de seneste 7 år i høj
grad bygger på et godt samarbejde
med Venstre. Samtidigt
Fortsætter side 8
6 7
83702_2.indd 6-7 9/24/08 9:13:19 PM

René Offersen
Formand for
Konservative i
København
Konservative teser De 12 teser
På landsråd 2008 fremsætter
Konservative i
København (KKV) forslag til
moderniserede teser baseret
på nu afdøde landsretssagfører
Kristian Mogensens
11 teser fra 1974.
Ved jordskredsvalget i
december 1973 havde K
mistet 16 af 31 mandater
og var underdrejet af intern
magtkamp mellem Erik
Haunstrup-Clemmensen
og Erik Ninn-Hansen.
Hovedbestyrelsesmødet i
januar 1974 tegnede derfor
til at skulle blive alt andet
end mindeværdigt. Sent
lørdag aften tog nu afdøde
landsretssagfører Kristian
Mogensen mod udfordring
fra Clemme-fløjen om til
næste dag at nedfælde
væsentlige konservative
grundsynspunkter, som
alle ville kunne slutte op
om. Ganske imponerende
viste Mogensen sig at
have løst opgaven til fuldkommenhed,
da han søndag
formiddag fremlagde
11 konservative teser for
hovedbestyrelsen. Teserne
findes bl.a. på www.kbhkonservative.dk.
Den næstfølgende fredag
udgjorde teserne i bearbejdet
version fundamentet
for Poul Schlüters tale
som politisk ordfører under
Folketingets åbningsdebat
efter jordskredsvalget. Udover
at slå politisk bro i det
splittede parti kom teserne
derved til at pege fremad
vil jeg vurdere, at næste
gang journalisterne får lyst
til at ringe rundt og spørge
baglandet om lederskifte,
så ringer de nok til Venstres
bagland snarere end vort.
mod Schlüters langstrakte
regeringstid.
Ideologi er vigtig
Ordet tese har for alvor
fundet plads i nutidens
politiske sprog med Søren
Pinds liberale teser, og
Mette Frederiksens socialdemokratiske
teser. Pind
og Frederiksen har vundet
velfortjent respekt for
deres ideologiske udmeldinger,
der som ambition
søger at række ud over
hverdagens trivialiteter.
Ideologisk debat er vigtig.
Den ideologiske debat
hvæsser det politiske
sværd og er springbrættet
for konsistent realpolitik.
Det er som strategi i erhvervslivet.
Og K har særlig grund til
at bruge energi på den
ideologiske debat. I marts
2008 ”fejrede” K 10 års
jubilæum med vælgertilslutning
omkring 10 %.
Niveauet er utilfredsstillende
og er afgjort ikke
udtryk for K’s naturlige
leje. Smertegrænsen er 15
%. I længden er 10 % heller
ikke nok til at fastholde
den aktuelle indflydelse i
dansk politik.
Venstre mod midten
Da de 11 konservative teser
blev til i 1974, var K byernes
og erhvervslivets parti,
hvor V var solidt plantet i
landbruget, der stadig var
toneangivende. I dag har
landbruget end ikke sit
Hovedbestyrelseskonferencen
i weekenden efter
lederskiftet var fortrinlig.
Det gode humør var intakt
og planen holdt for, hvad
vi skulle nå inden landsrå-
eget ministerium. Alligevel
er V det betydeligste
borgerlige parti. Sådan
har det været i mere end
10 år. En af forklaringerne
på denne anomali er, at V
traditionelt har været gode
til at huske at få taget de
ideologiske debatter. Det
bør K blive bedre til. Det
fremstår særligt attraktivt
for K nu, hvor V har sænket
loftet for den frie debat i
jagten på de eftertragtede
midtervælgere.
K skal lade V tage vandringen
mod den politiske
midte på egne hånd og
være garanten for borgerlige
kerneværdier. Udviklingen
hos V illustreres
egentlig meget godt af
partiets behandling af
Pinds teser. I sin higen
efter midtervælgerne forkastede
V Pinds tese om,
at ingen skal tvinges til at
”afstå over halvdelen af,
hvad han tjener”. K’s landsråd
var til gengæld ikke
sen til at gøre 50%-ideen
til konservativ politik. Det
var let, for tesen afspejler
traditionelt konservativt
tankegods. For det er jo
tanken, der tæller, og ikke
hvem der tænkte den allerførst.
I Schlüters våbenskjold
står ”At forandre for at bevare”.
Schlüters motto har
været ledetråden for KKV’s
arbejde med at modernisere
teserne.
Tak Bendt og velkommen Lene - Fortsat fra side 7
det her i Storkreds København.
Fra hele storkredsen
skal der lyde en dybfølt tak
til Bendt, og et hjerteligt
velkommen til Lene.
Vi må bekæmpe de patentreformatorer,
som plager
landet med deres evige trang
til at lave om på alt muligt.
Vort udgangspunkt må være,
at når en samfundsindretning
har virket godt og længe,
er dette et argument for at
bevare den og ikke for at
afskaffe den. Selvfølgelig
skal vi være med til at lave
forandringer, og vi har selv
adskillige at foreslå. Men
betingelsen for at støtte en
forandring må være, at det
er en forandring til det bedre.
8 9
1.
2. Der må føres en politik
til støtte for de flittige og
stræbsomme, som trækker
læsset, men som for tiden
nærmest må føle sig til grin,
og som konstant mistænkeliggøres
eller bliver misundt,
hvis de får nogen fordel ud af
deres indsats. Vi må fremme
forståelsen for, at det først
og fremmest er folks egen
indsats, som skaber tryghed
og gode kår.
3. Vi må støtte de frie erhverv,
hvis indsats er grundlaget
for samfundets velstand.
Både de store virksomheder
og de små skal have lov til
at være her uden at blive
generet af bureaukrati. Når
vi vil fremme erhvervslivets
interesser, tænker vi ikke blot
og ikke først og fremmest
på erhvervslivets ejere, men
på alle og enhver, som er
beskæftiget i erhvervslivet,
og som til syvende og sidst
har fælles interesser. Men
erhvervsinteresser kommer
altid til kort ved kollision med
retten til frit at udtrykke sig i
skrift og tale og andre fundamentale
frihedsrettigheder.
4. Danmark er ikke et multikulturelt
samfund, men vi må
sikre forståelse for og accept
af, at verden af i dag er
blevet lille og rummer store
forskelligheder – også tæt på.
Folkekirken og tolerancen er
5.
grundstene i vores måde at
møde den globale verden på.
Vi må til det yderste bekæmpe
den lammende skatteplyndring;
ikke mindst af
frugterne af arbejdsindsats.
Skattetrykket og især marginalbeskatningen
nærmer sig
konfiskation og er respektløs
over for de flittige, skadelig
for erhvervslivet og dårlig for
statskassen.
6. Vi må effektivt bekæmpe
unødvendige knopskydninger
af den offentlige sektor,
der er blevet alt for stor og
omsiggribende. Offentlige
erhvervsaktiviteter bør som
oftest privatiseres, og hvis
en opgave kan udføres af
erhvervslivet, skal den da
udsættes for konkurrence.
Staten bør kun blande sig i
vores liv, hvor det er absolut
velbegrundet. Vi har det
derfor også svært med, at
hovedparten af os er på en
eller anden form for overførselsindkomst.
7.
Vi vil føre ansvarlig sundhedspolitik
baseret på forebyggelse
med dybe rødder
i den enkeltes personlige
ansvar for sit eget liv og
velbefindende. Vi frygter ikke
brugerbetaling, når det kan
ske uden social slagside.
8. Vi må værne om retsbevidstheden,
og på ny sætte
det gamle ord om, at lov
er lov og lov skal holdes, i
højsædet. Man må holde
op med konstant at lave om
på love og andre offentlige
forskrifter, så efterhånden
ingen kan finde ud af, hvad
der er gældende ret. Man
må også holde op med at
lefle for bevidste lovbrydere
som f.eks. de autonome og
deres såkaldte ungdomshus.
Højtråbende mindretal, som
har travlt med at nedbryde
almindelig moral og anstændighed,
skal bekæmpes.
9. Vi savner de dygtige kvinder
i erhvervslivets ledelser, og
vi savner de unge mænd på
universiteterne. Globaliseringen
tvinger os til at udnytte
vores menneskelige resurser
til sidste dråbe. Men også
i dette anliggende siger vi
bestemt nej tak til forslag
om brug af kvoter og anden
tvang for at nå vores mål.
10. Vi må føre en skolepolitik,
der respekterer forældrenes
ret til at opdrage deres
børn. Det er ikke skolens
fornemmeste opgave at
præge børnenes livssyn og
karakter, skolens opgave er
at bibringe børnene kundskaber.
Skolen skal respektere,
at menneskene er født med
forskellige evner og anlæg.
I en globaliseret tid kan de
videregående uddannelser
og forskningen ikke få nok
opmærksomhed, synes vi,
der tror på uddannelse, uddannelse
og uddannelse.
11. Vi forandrer for at bevare.
Det gælder også den jord og
de naturlige resurser, som
vi har fået til låns og skal
videregive til kommende
generationer. Danmark hører
hjemme i forreste linje, når
det gælder klimaet. Når det
står til os, skal innovative
løsninger gives prioritet frem
for regulatoriske løsninger
inden for miljø og klima.
12. Sidst, men ikke mindst, må
vi stå vagt om landets forsvar
og tage del i og medansvar
for det globale slag for
frihed og demokrati.
Holte Vinlager
Peter Bangs Vej 74 · 3887 8670
83702_2.indd 8-9 9/24/08 9:13:24 PM

Storkreds København Aktivitetskalender – fortsat fra bagsiden
Kandidater
Østerbrokredsen Helle Sjelle kfhesj@ft.dk 3337 4205
Indre Bykredsen Paula Larrain paula@larrain.dk
Sundbyøsterkredsen Jakob Næsager jakob.naesager@konservative.dk 3258 7082
Nørrebrokredsen Annette Birch annettebirch@hotmail.com 7256 2315
Utterslevkredsen Claus B. Christiansen cc@itu.dk 3581 5705
Brønshøjkredsen Mogens Lønborg mogens_loenborg@br.kk.dk 3366 2380
Valbykredsen Channe Bjerringgaard channe.bjerringgaard@ft.dk 3583 2252
Vesterbrokredsen Anne-Louise Eppler eppler@politik.dk 3284 2268
Falkonerkredsen Flemming Brank brank@frederiksberg.dk 3810 6363
Slotskredsen Per Stig Møller minsek@um.dk 3392 0000
Kampagneledere
Østerbrokredsen Karolina Dolata karolina@dolata.dk 2427 2255
Indre Bykredsen Hans Erik Sigsgaard hesigsgaard@webnetmail.dk 3332 9015
Sundbyøsterkredsen Ole de Voss oledevoss@tiscali.dk 3255 5453
Nørrebrokredsen Helene Schmidt hedt@mad.dk 3585 7897
Utterslevkredsen Mogens Wassermann mowa@webspeed.com 3581 5705
Brønshøjkredsen Trine Søe mail@trinesoe.dk 2226 6803
Valbykredsen Allan Malskær allan@malskaer.com 3874 7688
Vesterbrokredsen Andreas Boisen abo@andreasboisen.dk 3037 8261
Slotskredsen Margit Ørsted margitoersted@frederiksberg.dk 3819 7474
Storkredsbestyrelse
Formand Knud Palsbro knud@palsbro.dk 2613 3946
Næstformand Peter Kastoft peter-kastoft@post.cybercity.dk 3888 1288
Kasserer og KS Gösta Gauffin GGA@pwc.dk 2373 2182
Fmd København Rene Offersen rof@lett.dk 3377 0023
Fmd Frederiksberg Claus Wagenblast-Franck clw@danskebank.dk 4512 8321
Sekretær Bent Kofod bentkofod@civiloekonomen.dk 2361 0868
Fmd Tårnby Torsten Adolph ta-aa@stofanet.dk 3251 8078
KU Jacob Sejergaard jacob.sejergaard@hotmail.com 3011 9024
Partiets hovedbestyrelse
Storkredsformand Knud Palsbro knud@palsbro.dk 2613 3946
HB medlem for
Storkreds København
Jette Bøgeby jette@boegeby.dk 3616 2431
EP kandidat
Michael Christensen michael.christensen@live.dk 2464 1178
Regionsrådsmedlemmer
Borgmester Mads Lebech madslebech@frederiksberg.dk 3821 2121
1. viceborgmester Asger Larsen asger.larsen@regionh.dk 3253 3743
Redaktion:
Knud Palsbro (ansvarshavende)
Henrik Murmann
Peter Kastoft
Tryk: www.shgrafik.dk
Oplag: 3000
Storkreds København
Heisegade 4
2100 København Ø
10 11
JANUAR
Onsdag d. 20. kl.17
Generalforsamling Konservative Kvinder
Gl. Kongevej 162A, 1.
Aktuel konservativ politiker holder et indlæg. Kaffe/
te og kage.
Lørdag d. 31. kl.10
Kvindekonference på Christiansborg
Nærmere om årets konference følger
FEBRUAR
Tirsdag d.17. kl.19.30
Politik og gule ærter. Udenrigsminister
Per Stig Møller og borgmester Mads Lebech
Frederiksberghallerne, Jens Jessens Vej 20
Alle medlemmer indbydes til “konservativ nytårskur”
med Frederiksbergs folketings med lem og Frederiksbergs
borgmester. Gæster er velkomne. Pris for gule
ærter 120 kr. Bindende tilmelding 11.
MARTS
Tirsdag d. 3. kl.17
Carolineskolen – Kons. Kvinder
Bomhusvej 18, Kbh. Ø
Hvordan er det at leve som jøde i dagens Danmark?
Hvad er historien om den jødiske skole, og hvordan
drives en moderne og tolerant skole, der også skal
formidle et religiøst budskab? Mødetid kl. 16.45. Pris
50 kr. Tilmelding til kontoret senest mandag 2. marts.
Onsdag d.18. kl.19
Brødrene Møller
Frederiksberg-Konservatismen
Gl. Kongevej 162, 1
Nikolaj Bøgh fortæller med afsæt i sin bog “Brødrene
Møller” om de to kon ser vative kæmper
Aksel Møller og Poul Møller og den klassiske
Frederiksberg-konserva tis me, som de var fremtræ-
Aniel Gardiner
med fokus på miljø og økologi
Måltagning, syning og montering
dende repræsentanter for. Nikolaj Bøgh tegner et
billede af konservative værdier og taktiske dilemmaer
gennem en stor del af det 20. århundrede
med tråde op til kon servatismen af i dag. Nikolaj
Bøgh er cand.scient.pol. og forfatter til flere bøger
om politisk historie.
Onsdag d. 25. kl.19
Ordinær generalforsamling i Storkreds København
CBS Frederiksberg
Indkaldelse iht. vedtægterne.
Tirsdag d. 31. kl.17
”Tandsundhed uden Grænser” – Kons. Kvinder
Medborgerhuset, Danasvej 30, Frederiksberg
Pens. tandlæge Birte Mortensen drager ud og
hjælper fattige børn, bl.a. på Filippiner ne, med tandbehandlinger
og underviser i bedre mund-hygiejne.
Birte Mortensen har be søgt mange verdensdele for
foreningen. Mødetid: kl. 16.45. Pris 50 kr. Tilmelding
til kontoret senest mandag 30. marts.
APRIL
Fredag d.17.
Frederiksberg fejrer konservativt styre
gennem 100 år.
MAJ
Tirsdag d.12. kl.17
Nordisk Film – Kons. Kvinder
Mosedalvej 14, Valby
Rundvisning & Oplevelser. Et kig bag kulisserne og
”hemmelighederne” ved film produktion. Kaffe/te
og kage. Pris 50 kr. Tilmelding til kontoret senest
mandag 11. maj.
JUNI
Fredag d.5. juni
Grundlovsfest
Rullegardiner • Liftgardiner• Plisségardiner
Lamelgardiner • Persienner • Panelgardiner
Ring og aftal et besøg! 44 250 250
Frederiksberg Alle 70
WWW.ANIEL.DK
83702_2.indd 10-11 9/24/08 9:13:25 PM

OKTOBER
Onsdag d.1. kl.17
Velfærdssamfundet hvem sætter dagsordenen?
Gl. Kongevej 162, 1
Hvor stor indflydelse har vi Konservative på velfærdsdebatten?
Er vi med til at sætte dagsordenen? Falkonerkredsens
folketingskandidat, Flemming Brank,
lægger op til debat
Torsdag d. 2. kl.19
Justitsminister Brian Mikkel sen møder KU
Promenaden, Frederiksberg Allé 58
Brian Mikkelsen drøfter aktuel politik og konservative
ambitioner
Torsdag d. 9. kl.17.30
Saxo Bank
Philip Heymans Allé 15, Tu borg Syd, Hellerup
Den markante, liberale debattør og bank-medejer Lars
Seier Christensen er vært i Saxo Banks nye hovedsæde
i Hellerup. Oplev flotte faciliteter og hør om unik virksomhedssucces,
og hvorfor Saxo Bank engagerer sig aktivt i
politik. Tilmelding til kontoret senest mandag 6. okt.
Tirsdag d. 21. kl.15
ISS - Danmarks største servicevirksomhed
Møntmestervej 31, Kbh. N
Kons. Kvinder
ISS’ sociale ansvar – ikke mindst over for ansatte med
ikke-vestlig baggrund. Der serve res en forfriskning.
Mødetid: kl. 14.45. Pris 50 kr. Tilmelding til kontoret
senest mandag 20. okt.
Tirsdag d. 21. kl.19
Stig Elling, formand for arbejdsmarkedsudvalget
på Frb., møder KU
Gl. Kongevej 162A, 1
Stig Elling fortæller om kommunalvalget, og hvordan
det er at være direktør i et stort firma samtidig med at
være politisk aktiv.
Onsdag d. 22. kl.17:45
Bendt Bendtsen MF, Folketingets åbningstale
Christiansborg, Trappen
Tilmelding til kontoret senest 20. okt. eller på KKV
mail.
NOVEMBER
www.storkredsen.dk Tlf. Frb. Kontor 3331 9410
Postbesørget blad (0900 KHC) ID nr. 47046
Onsdag d. 5. kl.19
Verden rundt på vinkortet
Gl. Kongevej 162A, 1
Holte Vinlagers ejer, Karlin Nielsen, fortæller om
verdens vine. Der er mange udvalgte vine at smage.
Pris for vinmenu: 150 kr. Tilmelding til kontoret senest
3. nov.
Onsdag d.12. kl.19
Frank Esmann: Hvad vil den nye
amerikanske præsident?
Gl. Kongevej 162A, 1.
Frank Esmann - korrespondent for DR, foredragsholder
og forfatter til bl.a. bogen “Reagan og hans tid” – beretter
om det amerikanske præsidentvalg og forventningerne
til den nye præsident.
Mandag d. 17. kl. 20
Mød Helle Sjelle, MF og borgmester
Mogens Lønborg
på Københavns Rådhus.
Nye medlemmer indkaldes til formøde på Mogens
Lønborgs kontor kl. 19.
Tirsdag d.18. kl.19
Per Stig Møllers debatkreds fejrer 20 års jubilæum
Eigtveds Pakhus, Christianshavn
En unik mulighed for at få talt udenrigs- og landspolitik
og for at komme med gode ideer til Frederiksbergs folketingsmedlem.
Nye medlemmer optages, tilmelding
til kontoret senest d.17.
Tirsdag d. 25. kl.17
Julemøde – Kons. Kvinder
Hans Tausens Kirke, Halfdansgade 6, Kbh. S
Efter en kort andagt vil sognepræst Ghita Olsen fortælle
om kirken og sognet og det at være præst på Islands
Brygge. Der vil være gavelotteri og et lille julebord.
Mødetid: kl. 16.45. Pris 85 kr. Tilmelding til kontoret
senest mandag d. 24. nov.
Aktivitetskalenderen fortsætter side 11
83702_2.indd 12 9/24/08 9:13:26 PM