Nu tør jeg ikke blive syg - Dansk Folkeparti

Nr. 6 5 • november 2010 • 14. årgang
Nu tør jeg
ikke blive syg s.6
Finanslov på trapperne s. 11
Læs også:
MF’ere vil smadre dansk tradition s. 12
Moské’er på vej til Roskilde, Slagelse og Århus s. 8 og 9

leder
Hykleriets vagtparade
Socialdemokrater og SF’ere er sluppet let igennem alle deres krumspring – lige fra Sohns fortid som betonkommunist
over socialdemokraternes hykleri om privatskoler til Helle Thornings skiftende forklaringer på sin mands skattesag
NOGET AT SOHNE – Tænk
engang, hvis SF’s chefdomptør,
gruppeformand Ole Sohn, havde
været nazist for 20-30 år siden?
Tænk endda, hvis han havde
været formand for de lattervækkende
og ynkelige nazister i
Greve syd for København og
ikke for de reelt set lige så ynkelige
kommunister i Dronningens
Tværgade midt i København?
Hvis det var hagekors, skrårem og nazikz-lejre,
han havde bekendt sig til, og ikke
hammer og segl og Sovjet-kz-lejre, var han så
gruppeformand i SF – eller noget andet parti,
for den sags skyld? Var han så potentielt ministeremne?
Verdenskommunismen har siden den blodige
revolution i Rusland 1917 uden konkurrence
været det totalitære system, der har
slagtet flest mennesker, forfulgt, fængslet og
undertrykt i stort set alle dele af verden. Hitler
og hans nazi-forbrydere må se sig slået og
henvist til en andenplads i verdenshistorien,
når det kommer til massemord og systematisk
undertrykkelse.
Sovjet-høgene i Moskva bragte sammen
med kommunist-diktatoren Fidel Castro på
Cuba i oktober 1962 verden nærmere atomkrig
end nogensinde før eller siden.
Der ér ikke noget godt at sige om den kommunisme,
der med Winston Churchills ord
sænkede et jerntæppe ned igennem Europa
efter Anden Verdenskrig, og som delte bror og
søster med en mur.
Fætter-forklar-mig-røv…
Det mente Ole Sohn dog, der var, da han i
1987 blev formand for Danmarks Kommunistiske
Parti. Morgenavisen Jyllands-Posten og
dagbladet BT afdækkede endda før efterårsferien,
at Sohn har sendt breve i øst og vest
– nok mest øst – om, hvor herligt forbryderstyret
DDR i Østtyskland var og hvor åndssvagt
det ville være at gennemtvinge en hastig
genforening af Øst- og Vesttyskland.
Sohn valgte at rejse til Tenerife og holde badeferie
i god tid før efterårsferien og overlod til
andre at forsvare og forklare, at han i virkeligheden
er en hædersmand, bundhæderlig og slet
ikke en politiker med en tvivlsom dømmekraft.
Det hele er en ond og væmmelig hetz.
Inden afrejsen til poolen i solen forklarede
den røde badeand sig med, at brevene
dengang var en ”omgang vås”. Det har han
2
jo for så vidt ret i. Men han skrev dem på et
tidspunkt, hvor dels de fleste tænkende mennesker
med hjertet på rette sted og hjernen
placeret i hovedet for længst havde afskrevet
kommunismen og al dens væsen som det rene
galimatias, dels havde Sovjet-styret truet ikke
mindst Danmark i over fire årtier...
Med et udtryk, der nok lyder sjovere, end
det ser ud på tryk, må man i bedste fald karakterisere
Sohns svar som en omgang Fætterforklar-mig-røv.
Ikke alene
Sohn er ikke alene. Hans formand Villy Søvndal
ilede ham til undsætning. Det er ham, DF
Ungdom rammende har givet navnet Villy Vendekåbe.
Og i den forstand er det måske logisk
nok, at den ene vendekåbe renser den anden…
Også Socialdemokratiets Henrik Sass, der
altid er klar med en frisk perfiditet, når det
handler om modstandere (og de radikale venner),
skyndte sig at forsvare sin allerbedste
ven fra SF.
S og SF har sagt, at de ”kommer sammen og
går sammen”.
Vi kan konstatere, at de i hvert fald står sammen,
også når det gælder Sohns gustne fortid.
Og så kan man jo håbe, at de på et tidspunkt
også går ned sammen.
Men det er en anden historie.
Sohns manglende lyst og vilje til at sone
sin fortid kommer i hælene på et forår og en
sommer, der, om ikke andet, demonstrerede,
at Sohn ikke er alene om hykleri og snik-snak.
Mette Frederiksen - Socialdemokratiets allestedsnærværende
snakke-maskine udi med
løftet pegefinger at fortælle alle andre, hvad de
skal og ikke skal – blev afsløret som en ligeså
stor hykler som din formand, Helle Thorning-
Schmidt. Begge blev nemlig afsløret i at have
sendt deres børn i privatskoler. Alt i mens
doktrinen politisk var, at ressourcestærke forældre
skal bakke op om folkeskolen.
Hykleriets Vagtparade - Ole Sohn, Mette Frederiksen
og Helle Thorning-Schmidt mener ét, gør
noget andet og siger gerne noget helt tredje, når
det er bekvemt.
Hvis ikke lige præcis dé to rappenskralder er
ressourcestærke, så ved vi ikke, hvem der er.
Men nej, poderne skulle i privatskole – så
kan alle vi andre bakke om den folkeskole, som
Socialdemokratiet målrettet er med til at køre i
sænk i kommunerne og på Christiansborg.
Skat, skat ikke…
Men det passer rigtig godt i billedet. Helle
Thorning-Schmidt har lovet – eller truet med,
alt efter temperament og privatøkonomi – at
”det skal være dyrere at være dansker”. Højere
skatter og afgifter til arbejdsomme danskere.
Bare ikke lige hendes egen mand, der
har sikret sig (endnu) et højtlønnet job i udlandet,
denne gang i skatteparadiset Schweiz.
Dansk Folkeblads slyngelstue skal ikke
blande sig i i skattejura. Det har vi som så
meget andet ikke et klap forstand på. Men vi
kan have en mening om, at Thorning-Schmidt
i sommer lovede, at ”alt bliver lagt frem”, når
afgørelsen kommer. Dét løfte har hun ikke
holdt - der er ni sider skatte-afgørelse, hun
pludselig ikke alligevel syntes, skulle fremlægges,
da afgørelsen så kom. Pinligt, flovt
og tankevækkende. Men det mener hun, og
mange medier, vist ikke.
Vi kan også have en mening om moralen
i, at en socialdemokratisk partiboss, der vil
være statsminister i stedet for statsministeren,
i ramme alvor mener, at hendes egen mand
ikke skal bidrage til fællesskabet.
Stephen Kinnock skal da være så hjertelig
velkommen til at sende forskellen på den lille
skat, han betaler i Schweiz, og den høje skat,
han skulle have betalt her, ind på SKATs frivillige
indbetalingskonto. Men det gør han
nok ikke.
Danmark har ellers brug for pengene for tiden…
Sønd.

nyhedsbrev
Ghettoer bekæmpes ikke kun
med symptombehandling
Mere end tyve år efter at Muren faldt i det
tidligere DDR, taler man stadig om ”Muren
i hovederne”. Selv om den fysiske barriere
mellem de to Tysklande for længst er borte,
eksisterer den nemlig stadig mentalt i skikkelse
af vidt forskellige måder at tænke på i
de to lande – naturligvis som følge af mere
end 40 års brutal adskillelse.
Lidt af den samme problematik gør sig
gældende i de hjemlige ghettoer eller parallelsamfund,
hvor en mellemøstlig kultur i
stadig større grad sætter dagsordenen med en
blanding af hærværk, vold og religiøs formørkelse.
Regeringen har udpeget 29 af slagsen
og er kommet med et udspil, som skal integrere
de løsrevne dele af samfundet med det
øvrige Danmark.
Forslaget indeholder mange gode ting, som
længe har stået på Dansk Folkepartis ønskeliste.
Eksempelvis glæder vi os over forslaget
om, at børn, som ikke taler et alderssvarende
dansk, skal kunne tvinges i vuggestue eller
børnehave, ligesom vi hilser forlaget om at
standse familiesammenføringer i de belastede
områder velkommen. Vi har selv flere forslag
i posen – blandt andet et krav om, at flygtninge
skal være selvforsørgende for at kunne
fraflytte den kommune, hvor de er placeret i
den såkaldte introduktionsfase.
Et sammenhængende Danmark
Det er vigtigt, at alle disse konkrete tiltag hurtigst
muligt bliver udmøntet i konkret lovgivning.
Så langt er vi enige med regeringen. Men
sideløbende med konkrete tiltag er det vigtigt,
at vi fortsætter kampen for de danske værdier.
Værdikampen er lovgivningens overbygning.
Værdikampen er det fikspunkt, vi hele tiden
skal navigere efter. Uden værdikampen udvikler
lovgivningen sig til symptombehandling –
og så kommer den til at virke meningsløs og
i mange tilfælde som chikane af andre mennesker.
Men hvad er værdikamp? Måske er det på
sin plads at erindre om, at værdikampen er
kampen for at bevare Danmark som et sammenhængende
samfund. Et samfund, hvor vi
på trods af forskellige baggrunde og religioner
er enige om et fælles fundament, og hvor
vi respekterer en lang række grundlæggende
rettigheder. Det er noget så enkelt som ret-
ten til at kunne færdes over alt. Det er retten
til frihed fra undertrykkelse. Det er retten til
ytringsfrihed, og det er retten til tryghed.
Hvis nogen for tyve år siden havde udtalt, at
en sådan kamp for grundlæggende værdier en
dag ville blive nødvendig i Danmark, var vedkommende
formentligt blevet indlagt. I hvert
fald ville folk grine eller ryste på hovedet. Problemet
ville forekomme så abstrakt og uvedkommende,
at ingen ville tro, det nogensinde
kunne blive aktuelt. Men i dag må vi tage kampen.
Og vi må tage den før det er for sent.
Islamister elsker ghettoer
Naturligvis handler ghettoproblemet om kriminalitet,
vold og hærværk. Naturligvis handler
det om kvindeundertrykkelse og mental
isolation, ingen uddannelse og manglende
fremtidsudsigter. Men først og fremmest
handler det om nødvendigheden af et frontalopgør
med de islamistiske kræfter, som lige
præcis arbejder for etableringen af parallelsamfund
med egne love og regler. Islamisterne
kan kun operere, hvor mennesker er isolerede
og uvidende i forhold til det omgivende
samfund. Islamisterne elsker ghettoerne. Det
svarer til, at et betændt sår kan blive dødeligt,
hvis det ikke får frisk luft og ilt. Vores opgave
er at bringe den friske luft ind i ghettoerne.
Jeg anerkender de mange gode takter i regeringens
ghettoplan, men det er slet ikke nok,
hvis vi virkelig ønsker at komme problemet
til livs. Det er vores opgave at fjerne ghettoen
i hovederne. Ghettoer er ikke bare beton,
boligblokke og grønne områder. Ghettoen er
en mental tilstand. Og ghettoen er det ideelle
brændstof for de islamistiske kræfter, som ønsker
at isolere muslimerne i et tremmeløst, men
alligevel flugtsikkert, mentalt fængsel. Derfor
skal vi sætte ind, hvor det gør allermest ondt
på de isolationistiske kræfter. Vi skal levere
redskaber til at gennembryde murene til den
mentale ghetto. Og hvordan gør man så det?
Forslaget om vuggestue- og børnehavetvang
er et skridt i den rigtige retning, fordi det tvinger
børn ud af ghettoen. Men vi nødvendigvis
også se nærmere på den information og den
mediedækning, som får lov at præge beboerne
i ghettoerne. I det globale samfund er det muligt
at forblive ”lokal” livet igennem og uanset
hvor på jordkloden, man befinder sig. Det
er muligt udelukkende at orientere sig på sit
oprindelige sprog og i sin oprindelige kultur,
hvad enten man bor i Beirut eller Gellerup.
Kanin opfordrer til Israels udslettelse
Jeg ved, at det skurrer stærkt i ørerne på frihedselskende
mennesker, når jeg foreslår
et forbud mod nogle af de 400 arabiske TVkanaler.
Men de skader integrationen. Hvis
man besøger hjemmesiden www.memritv.org,
(The Middle East Media Research Institute)
får man med engelske undertekster et hårrejsende
indblik i nogle de udsendelser, som
sendes ud i æteren fra den arabiske verden, og
som i mange tilfælde kan modtages på parabol
– eksempelvis det Hamas-ejede Al-Aqsa-
TV, hvor en sjov kanin i en børneudsendelse
opfordrer til Israels udslettelse og jødernes
udryddelse – eller opfordrer børn til at hævne
genoptrykningen af Muhammed-tegningerne.
Den slags hadepropaganda udsætter man
selv små børn for. Som en fire-årig pige fra
Nørrebro udtalte ”Israelerne og Bush er væmmelige
og onde. Når jeg bliver stor, vil jeg
trampe dem på hovedet”. Eller den lille dreng
som sagde ”Danskerne er rigtig dumme. De
hader alle arabere og vil slå os ihjel. Men så
skyder jeg dem bare først” (Nyhedsavisen,
29.8.2008). Er disse børn parate til et fordomsfrit
møde med det danske samfund og de
danske normer?
I den lidt blidere – men ikke mindre absurde
- afdeling kan man på de mange arabiske TVkanaler
opleve imamer, som i ramme alvor
redegør for, hvor hårdt man som mand kan tillade
sig at slå sin kone. Eller terror-talkshows.
Nogle vil sikkert sige, at det er harmløst. Måske
– men hvad nu hvis man kun ser disse TVkanaler?
Er der så noget at sige, at det er svært
at orientere sig i et demokratisk samfund?
Dansk Folkeparti ser frem til forhandlingerne
om regeringens ghettoudspil. Men vi
nægter at afblæse værdikampen.
Den er vigtigere
end nogensinde,
og det vil vi holde regeringen
fast på.
3

df - historie
Det’ dansk – det’ DF
- Jeg er lidt gal over den måde, politikerne regerer Danmark på. Der er for meget
ævl og kævl. Politikerne har mere travlt med at skændes end arbejde for Danmarks
og danskernes ve og vel. Det er kun Dansk Folkeparti, som arbejder målrettet
på at skabe et bedre Danmark. Derfor må DF gå frem ved et kommende valg. Jeg
har ikke fantasi til at forestille mig andet.
Af René Teige • Foto: Carsten Lundager
Bente Pedersen er klar i mælet, når hun bedømmer
den aktuelle, politiske situation i
Danmark. Og hun har noget af have sin mening
i. Bente og hendes mand Villy har været
med – og for, Dansk Folkeparti fra partiets
start i 1995. Ja, endog tidligere end det.
- Jeg skrev lidt for Fremskridtspartiets
ungdom i sin tid, og var med. Da en ung Pia
Mortensen i begyndelsen af 1980’erne afløste
Steffen Kjærulff Schmidt som Folketingskandidat.
Jeg husker også tydeligt, da Pia Kjærsgaard,
Kristian Thulesen Dahl, Poul Nødgaard
og Ole Donner stiftede Dansk Folkeparti. Den
dag serverede jeg nemlig morgenmad for de
fire, mindes Bente Pedersen, der sammen med
sin mand Villy har fulgt – og bakket op om
Dansk Folkeparti, siden partiets fødsel i 1995.
Bente Pedersen var med til at samle underskrifter
for godkendelse af Dansk Folkeparti,
og hun husker især en dag, hvor Pia Kjærsgaard
og hun stod ved Storkespringvandet og
samlede stillere.
- Jeg kan ikke huske datoen, men der var
landskamp i det daværende Idrætsparken, og
en masse rød- og hvidklædte unge roligans
kom hen til Pia for at få hendes autograf på
huer, halstørklæder og flag. Efterfølgende stillede
de omkring og på Storkespringvandet og
sang: Og det var Pia og det var Pia olé, olé
olé…
Senere sad jeg på Christiansborg og hjalp
til med at få underskrifterne sendt videre til
godkendelse.
Det er som bekendt gået forrygende for DF
siden. Fra det første kommunal- og amtsrådsvalg,
som DF stillede op til i 1997 og til valget
i 2009 er partiet gået frem. Både ved kommunale,
amtslige og senere Regionsrådsvalg samt
Folketingsvalg og valg til EU-parlamentet.
- Samtidig med, at DF er vokset, er også
årsmøderne groet, siger Bente.
Jeg mindes første årsmøde i Vissenbjerg.
Der solgte vi blomsterne efter mødet, for der
var økonomisk smalhals. Nu må man sige,
at årsmøderne er blevet mere pompøse. Der
4
Bente og Villy Petersen har været DF’ere – altid! Eller sådan føler de det i hvert fald. Her er parret
fotograferet ved DF’s årsmøde i Herning i september i år.
er rigtig mange DF’ere, lige ved tusind ved
årsmøderne. Det viser meget godt den rivende
udvikling DF har været og er inde i.
Bente Pedersen og hendes mand, Villy, var
også med ved DF’s årsmøde i september i år.
Det på det nærmeste indbød til en statussnak.
De to er efterhånden blevet henholdsvis 75
år og 86 år. Men de glæder sig til næste årsmøde
og næste og…
Mens Bente har været politisk aktiv i alle
årene, blandt andet som DF amtsrådsformand
i det nu hedengangne Københavns Amt, har
Villy ført en mere tilbagetrukket tilværelse –
i politisk sammenhæng. Godt nok har både
Bente og Villy været medlemmer af DF fra
partiets fødsel og kan bryste sig af at have to
af de laveste medlemsnumre, men Villys indsats
har først og fremmest været noget med at
hjælpe til med borddækning og julearrangementer,
forlyder det.
Han holder sig i form ved at løbe maraton.
For snart otte år siden – som 80-årig, vandt
han europamesterskabet i maraton i sin aldersklasse.
I denne måned kan han fejre sin
87 års fødselsdag i kanonform.
Parret er især fit for fight. Når det gælder
støtten til DF’s politik.
- Jeg er bare lidt gal over, at politikerne på
Christiansborg lader stå til og ævler og kævler
i stedet for at styre Danmark i den rigtige
retning.
DF er det eneste parti, der slås for Danmark
og danskheden. Derfor må DF gå frem ved et
kommende valg. Det kan ikke andet, slutter
Bente Pedersen.

kulturnat
Dansk Folkeparty ved
Kulturnat 2010 I
Af René Teige • fotos: Gerdt Spaanheden
anledning af DF’s 15 års fødselsdag 6. oktober,
blev partiets historie fortalt på kulturnatten,
hvor også partybandet Danmark spillede for de
mange, der lagde vejen forbi Dansk Folkepartis
fest.
Der var både bolcher, pastiller, flag og balloner i Dansk Folkepartis festlokale, hvor også en flot plancheudstilling med DF’s 15-årige historie samt toner fra
partybandet Danmark trak publikum.
Kristian Thulesen Dahl og Jesper Langballe deltog i Dansk
Folkeparty og var i forrygende humør.
Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard var ”ikke af gulvet”
mange sekunder. Alle ville tale med partiformanden. Her er det
Lise og Jørgen Andersen og medlemssekretær Ulla Spaanheden,
der er fotograferet sammen med Pia Kjærsgaard.
DF-Ungdom var også til Dansk Folkeparty og blev besøgt af mange interesserede
unge Kulturnatgæster.
Da Christiansborg traditionen tro åbnede dørene for et væld af aktiviteter på Kulturnatten
fredag 15. oktober, var Dansk Folkeparti klar med tilbud til de mange
tusinde besøgende.
For i år var der dømt både historiefortælling om Dansk Folkeparti, der netop er
fyldt 15 år og således fejrede et lille jubilæum samt partymusik.
Derfor var der mulighed for at få et kig i Dansk Folkepartis fotoalbum, som
i nattens anledning var slået op på store plancher, hvor en stribe fotos fortalte
historien om et enestående stykke historie i dansk politik.
Men Dansk Folkeparti har jo ry for at holde gode fester, og jubilæumsfesten
blev da heller ingen undtagelse, da DF slog dørene op for årets kulturnattema
”15 år for Danmark”.
Kulturnatgæsterne fik mulighed for at hilse på, og tale med Pia Kjærsgaard,
Peter Skaarup, Kristian Thulsen Dahl og Søren Espersen samt en række øvrige
MF’ere fra Dansk Folkeparti.
Også fremtidens politikere i form af DF-Ungdom havde meldt deres ankomst
med formand Bente Kronborg Flensted i spidsen.
Og så var der bal bagefter - og ind imellem. Der var nemlig dømt partystemning
til populære toner fra partybandet Danmark, der stillede med den fra Stjerne
for en aften-programmet kendte vinder, Jan Nielsen som forsanger.
5

negativ særbehandling
Nu tør jeg
ikke blive syg
6
Britt Valentin blev chokeret,
da hun fik at vide, at hun skulle
indskrives på Næstved Sygehus
af en tørklædeklædt
kvindelige læge og derefter
opereres af en mandlig arabisk
læge. Hun ville ikke opereres
af en udenlandsk læge,
men turde ikke sige fra.
Foto: Scanpix
Af René Teige
Det er efterhånden almindelig kendt, at indvandrere
har sat et ikke særligt heldigt præg
på den service, som bliver tilbudt – eller rettere
blev tilbudt hos praktiserende læger og
på landets sygehuse. Først blev den gratis
kaffe, saft og småkager eller frugt afskaffet
hos mange praktiserende læger, fordi patienter
med indvandrerbaggrund tog hele familien
med i venteværelset og fl ittigt brugte den
gratis forplejning. Samme adfærd lukkede
besøgsforplejningen på sygehuse og hospitaler.
Til stor utilfredshed blandt etnisk danske
patienter.
Nu er en ny kultur- og religionsbetinget
problemstilling dukket op, nemlig at danske
patienter, som ikke bryder sig om at blive
behandlet og opereret af udenlandske – især
muslimske personalegrupper dukket op.
Eksemplet er friskt. En kvinde fra Sydsjælland,
Britt Valentin skulle sidste måned opereres.
Der var tale om en simpel underlivsoperation,
men Britt Valentins oplevelser på
Næstved Sygehus har gjort hende både ulykkelig
og vred.
- Det er først her små to uger efter, at jeg
egentlig har fået overskud nok til at sætte mig
ned og få sat ord på de tre dage indlæggelsen
varede, og selvom jeg ingen illusioner gør
mig, håber jeg vel på med denne beskrivelse
af forholdene, måske alligevel at kunne danne
en hvis præcedens, så det ikke sker for andre,
skriver Britt Valentin i en mail til Dansk Folkeblad.
Hun fi k at vide, at hun skulle opereres på Nykøbing
Falster Sygehus, da der var tale om et
særligt indgreb. Men da det viste sig at lægen,
der havde specialet i Nykøbing også opererede
på Næstved Sygehus, sagde hun ja til at
blive opereret der – også fordi Næstved ligger
tættere på Britt Valentins hjem.
- På Næstved Sygehus står jeg for første
gang i mit liv ansigt til ansigt med et dilemma
jeg helst ville undgå, men nok forventede, at
jeg ville støde på før eller siden – en kvinde
med et religiøst tørklæde. Dette tørklæde er et
symbol, der for mig, og mange andre står for
undertrykkelse og intolerance, og jeg mener
hverken, at der er noget odiøst, eller ekstremt
i at jeg siger fra på det grundlag.
Patienten beder om at få lov til tale med en
anden læge. Den forespørgsel vakte vrede,
men der kom dog en dansk læge til stede. Han
giver Britt Valentin et ultimatum: Enten la-
Britt Valentin mener, at hun skal kunne
vælge at blive opereret af en dansk læge
på et hospital. Men da hun stillede kravet
på Næstved Sygehus (foto) fi k hun at vide,
at hvis hun fastholdt det krav, blev hun
ikke opereret.

der hun sig undersøge af den tørklædeklædte
læge, eller hun bliver ikke opereret
Senere spørger min kontaktperson, som jeg
er tilknyttet under indlæggelsen, om jeg er racist,
beretter Britt Valentin.
- Det her havde jo slet ikke noget at gøre
med racisme men er en politisk holdning. Jeg
er i opposition til alt, hvad islam står for, og
jeg vil ikke opereres af en muslim, som kan
bekende sig til islam. Sådan er det, siger hun,
som mener, at muslimer gennem en alt for
lang årrække har fået positiv særbehandling
på danske sygehuse. Hun undrer sig over,
hvorfor det er så stort et problem, at hun også
beder om at få det.
Det bugner af spændende varer i DF-BUTIKKEN og alt kan bestilles hos:
DF-BUTIKKEN Tlf.: 4343 1414 / hverdage kl. 08:00-16:00.
E post: df-butikken@mail.dk · hjemmeside: www.df-butikken.dk
BUTIK
Udover DF-BUTIKKENS varer kan lokalformænd gratis rekvirere
følgende: DF-balloner med pinde, DF-brochurer, DF-Grundlovs-bøger,
DF-principprogram, DtF-nøgleringe til indkøbsvogn
samt DF-bolcher til brug ved markeder og torvedage.
KAMPAGNE VARER
Indkøbsnet / Mulepose kr. 10,-
Mulepose med lomme kr. 20,-
Sports/rejsetaske kr. 118,-
Rygtaske, stor kr. 98,-
Nøglebånd kr. 12,-
Habitnål DF servietter og kageflag
Ballon Lighter med logo Indkøbsnet
Rygtaske stor
BEKLÆDNING
Silkeslips med
vævet DF logo
kr. 128,-
Habitnål kr. 10,-
Slipsenål kr. 30,-
Musemåtte kr. 25,-
Krus kr. 50,-
Kuglepen kr. 2,5-
Nyhed
Margueritte,
kr. 25,-
- Muslimer har igennem lang tid fået positiv
særbehandling på sygehuse rundt om i landet.
Muslimske kvinder kræver at blive behandlet
af kvinder og bliver det. Besøgende til muslimer
okkuperer hele stuer og får lov til det –
også uden for besøgstid. De kræver halalmad
og får det. Men danskere har ikke lov til at
sige fra overfor tørklædebærende sygeplejersker
og læger, skriver Britt Valentin i sin mail.
I de tre dage indlæggelsen varer, føler Britt
Valentin sig fl ere gange presset. Blandt andet
da en sygeplejerske siger til hende, at ikke blot
blev hun indlagt af en muslimsk læge, hun risikerer
også at blive opereret af en. Hvorefter
patienten bryder grædende sammen.
Pastilæske kr. 5,-
Lighter kr. 5,-
DF Servietter & DF
kageflag sæt á 100
kr. 50,-
Slipsenål
Kuglepen
Kasket regulerbar Mulepose med lomme
Nøglering til indkøbsvogn
BØGER
“Kristian Thulesen Dahl, - Kronprinsen”
(Særtilbud kun til medlemmer)
kr. 150,-
Morten Uhrskov Jensen:
“Et delt folk”
Dansk udlændingepolitik 1983 – 2008
kr. 245,-
Søren Espersen:
“Valdemar Rørdam”
kr. 120,-
Elisabet Svane:
“Pia K. - Årene ved magten”
(Særtilbud kun til medlemmer)
kr. 150,-
T-shirt, hvid med stort
DF logo Str. S – XXL
kr. 65,-
Kasket
regulerbar str. kr. 25,-
Kampagne Jakke
Med tekst på armen
og logo på ryggen.
Nu er Britt Valentin udskrevet, men hun føler
sig ikke rask.
- Jeg har det rigtigt skidt. Min oplevelse på
sygehuset viser jo, at når jeg ikke vil undersøges
eller opereres af sundhedspersonale med
omtalte ideologi, så kan jeg ikke tillade mig at
blive syg mere.
Nu har Britt Valentin bedt om aktindsigt om
sin indlæggelse. Først når hun har modtaget
denne, vil hun tage stilling til, hvad hun videre
vil gøre i sagen.
- Man hører om positiv særbehandling, nu
har jeg stiftet bekendtskab med negativ særbehandling,
og det er ikke nogen særlig rar
oplevelse.
MUSIK / SANG
DF Sangbog:
kr. 25,-
CD Morten og Dot:
“Jul i Europa”
kr. 50,-
Klangbund i nationernes Europa
Dot Wessman og Morten Messerschmidt, der har dannet par gennem de seneste
par år, har begge levet et liv med musik i centrum. Dot Wessman som teltholder
og indehaver af Bakkens Hvile, og Morten Messerschmidt som inkarneret operafan,
der siden barnsben har sunget og optrådt med det klassiske repertoire. Nu
forener de talenterne i en julehyldest til forskelligheden i Europa. Med en række
udvalgte europæiske (og et par amerikanske) julesange ønskes hele Europa – på
originalsprog som fransk, tysk, engelsk, italiensk, spansk og naturligvis dansk – en
glædelig jul.
CD’en er således en hyldest til den forskellighed, folkelighed og nationale tradition,
som findes i ethvert land. Europa skal ikke ensrettes gennem et
overnationalt EU, men dyrke samarbejdet med solid rod i egne
nationer og med internationalt udsyn.
Julen er for de to sangere en fælles følelse
af varme, lys og kærlighed – en følelse,
der går ud over religiøse tanker og først
og fremmest handler om en stærk
historisk og kulturel tradition,
som ligger både Morten & Dot
meget på sinde.
Rigtig glædelig jul til
nationernes Europa!
Jul i
Europa
med
Morten
& Dot
En julehyldest til
forskelligheden i
nationernes Europa
- akkompagneret af
Mickey Holm-Pless Orkester
Sportstaske Mussemåtte
Mussemåtte
T-shirt med stort logo
Krus
Pastiller med logo
7

måske moske
Moskéen i provinsen
Mens der har raset en hidsig debat om
de to kommende stormoskéer i København,
er projekterne blevet overhalet
af andre stormoské-projekter i provinsen.
Roskilde får formodentlig Danmarks
første sunni-muslimske stormoské,
og Århus og Slagelse kommer til at
følge lige i kølvandet – på trods af folkelig
skepsis og modstand fra Dansk
Folkeparti.
Af Kenneth Kristensen Berth
500 meter fra Roskilde Domkirke vil der rejse
sig en stormoské komplet med minareter og
kuppel. Moskéen vil rejse sig 7 meter i vejret,
mens minareterne når 16 meter op.
Det er ikke dyster fremtidsmusik men realiteten
efter et borgermøde i Roskilde, hvor
borgerne på trods af skepsis fra de nærmeste
naboer, der forventer mere trafik, tab af dags-
8
lys og er bekymret ved udsigten til, at der på et
tidspunkt kan blive kaldt til bøn fra moskéen,
må imødese, at moskéen bliver en realitet inden
for kort tid.
På adressen Allehelgensgade 15, hvor den
960 kvadratmeter store moské skal opføres,
drives der allerede i dag moské, men det sker
fra lokaler, hvor man ikke lægger mærke til
moskéens eksistens. Det bliver helt anderledes
med den nye moské, der er drevet frem
af to byrådsmedlemmer Cemal Oklu (Socialdemokratiet)
og Tuncay Yilmaz (Socialistisk
Folkeparti).
Sidstnævnte forsøgte på borgermødet den
4. oktober at forklare borgerne, hvorfor det
pludselig er blevet nødvendigt at opføre minareter
i 16 meters højde klods op af Roskilde
Domkirke.
- Det er et stort ønske for os. De, der lavede
moskeen, var førstegenerations danskere, som
først og fremmest tænkte på at få et sted, de
kunne være. De regnede med, de skulle hjem
til deres fædreland på et tidspunkt. Men nu er
det tredje generation og for dem har det store
symbolværdi. Man kan også vende det om
og sige: Kan man forestille sig en kirke uden
tårn, sagde Yilmaz ifølge Dagbladet Roskilde
den 5. oktober 2010.
Ifølge det andet byrådsmedlem Cemal Oklu
vil der ikke ske andet end at ”området bliver
smukkere.”
Tuncay Yilmaz noterer sig også, at det bliver
nemmere at rumme kvinderne i moskéen.
- Når bygningen bliver i to etager, er det,
fordi vi har et stort problem med vores kvinder:
Vi skal være adskilt, og kvinderne er nødt
til at stå enten bagved eller ovenpå. Derfor vil
vi lave en forskudt etage, og det er grunden
til at bygningen bliver så høj (7 meter), sagde
Socialistisk Folkepartis lokale byrådsmedlem
i samme artikel.
Selvom der var mange kritiske røster på
borgermødet, der mente, at moskéen var for
høj, så var der også begejstring at spore blandt
nogle af de fremmødte: ”Det er den smukkeste
bygning! Lad os vise empati og med-
Moskéen i Roskilde:
500 meter fra Roskilde
Domkirke skal
der bygges en 960
kvadratmeter stor
moské med 16 meter
høje i minareter.
Her ses tegningen af
projektet fra Dagbladet
Roskilde den 5.
oktober 2010.

Moskéen i Slagelse: En 2.000 kvadratmeter stor grund i Slagelse, skal huse en stormoské med plads til
op til 1.000 muslimer. Grunden er udpeget til formålet af Slagelse Kommune. Her ses et computergenereret
billede af, hvordan projektet kommer til at se ud, sådan som det blev fremstillet i Sjællandske den
30. september 2010.
menneskelighed. Det kan kun blive pænere”,
sagde således en Kirsten Møbius ifølge Dagbladet
Roskilde.
Små 60 kilometer længere mod vest i Slagelse
– nærmere bestemt på hjørnet af Valbyvej
og Elmedalsvej – slår en anden moské
inden for få år sandsynligvis dørene op.
I flere år har medlemmer af foreningen
Nour El-Hak forsøgt at få en stormoské bygget
i Slagelse, men på de to grunde, som foreningen
tidligere har peget på, har Slagelse
kommune lagt forhindringer i vejen med henvisning
til parkeringsforhold og planer om
en skovbørnehave. Så i stedet for at fortsætte
jagten på en egnet grund bad Nour El-Hak
Slagelse kommune om selv at udpege den
grund, hvor der kunne opføres en stormoské,
og kommunen pegede altså på den 2.000 kvadratmeter
store grund på hjørnet af Valbyvej
og Elmedalsvej.
Den planlagte moské, der skal opføres med
minareter, forventes at blive cirka 500 kvadratmeter
stor og forventes at tiltrække 400
besøgende dagligt og 1.000 mennesker ved
særlige islamiske højtider.
Nour El-Haks talsmand, Walid al-Madfah
har benyttet sig af familieforbindelser til at få
tegnet udkastet til moskéen, idet hans bror Salah
al-Madfah er arkitekt. Det har broren gjort
ganske gratis, og det vil ifølge al-Madfah betyde
en væsentlig besparelse i projektets pris.
I Slagelse kommunalbestyrelse er Dansk
Folkeparti eneste skeptiske røst over for moskéen.
- Jeg skal lige se det først, men er det en
moské med en støjende minaret, så er mit svar
umiddelbart nej. Sådan en moské ville jeg da
ikke have i min baghave, og det vil mange
andre nok også mene, tror jeg, sagde Michael
Gram, kommunalbestyrelsesmedlem for DF,
til Sjællandske den 30. september 2010.
I Århus er flere års intensiv debat om placering
af en stormoské i tilknytning til Gellerupparken
på hjørnet af Silkeborgvej og Ringvejen
blev overhalet inden om af et projekt fra
Dansk Tyrkisk-Islamisk Stiftelse, der i september
fik Århus Kommunes ja til at kunne
opføre en stormoské på Sintrupvej i Brabrand.
Planerne for moskéen indeholder to mindre
kupler på 13-15 meters højde, én stor kuppel
og et spir, der vil rage 24 meter op i luften.
Ud over moskéen skal bygningen indeholde
et kulturcenter, en sportshal, en café og et undervisningslokale.
Som i de andre mosképrojekter har bagmændene
sagt, at de indtil videre ikke vil
benytte muligheden for at kalde til bøn fem
gange i døgnet fra moskéernes minareter. Miljøstyrelsen
har imidlertid fastslået, at kommunalbestyrelserne
ikke kan forhindre, at
moskéerne begynder at indkalde til bøn fem
gange i døgnet, idet noget sådant må betragtes
som ”samfundsaccepteret støj” på niveau med
kirkeklokker i en dansk folkekirke.
Kun Dansk Folkeparti vendte sig i Århus
Byråd mod forslaget om en moské på Sintrupvej.
Den kommende moské har imidlertid ikke
fået folkene bag den planlagte stormoské ved
Gellerupparken til at opgive deres projekt,
meddeler talsmanden Metin Aydin.
Ifølge Aydin er der rejst omkring 52 millioner
kroner via udenlandske fonde, og man har
selv samlet 1,6 millioner kroner ind til køb og
bygning af en stormoské på den 10.000 kvadratmeter
store grund ved Åby Ringvej.
- Vi har godkendt, at der må ligge en moské,
men det er Brabrand Boligforenings grund,
sagde teknik- og miljørådsmand Laura Hay
(V) til Østjyllands Radio den 10. september
2010.
Brabrand Boligforening er imidlertid ikke
meget for at sælge grunden til mosképrojektet,
idet man har andre planer med grunden,
og Århus kommune ønsker ikke at ekspropriere
grunden til moskéformål, så endnu er det
uklart om og i givet fald, hvornår Århus får
sin næste stormoské.
Moskéen i Århus: Tegnestuen C.F. Møller har givet dette bud på, hvordan en moské i Århus på den
10.000 kvadratmeter store Ringvejsgrund kan komme til at se ud. Dansk Tyrkisk-Islamisk Stiftelse er
dog nu kommet folkene bag Ringvejsgrund-moskéen i forkøbet og bygger nu en moské på Sintrupvej i
Århus med en kuppel på 13-15 meter og et spir, der rager 24 meter op i luften.
9

nyt fra df
Ghettoløsning – med et års for
Askerød i Hundige syd for København
har længe været et boligområde, som
man helst ikke besøgte, efter at mørket
var faldet på – og heller ikke i dagtimerne
for den sags skyld. Nu bliver
dele af bebyggelsen revet ned, et forslag
som DF i Greve Byråd foreslog for
godt et år siden.
Af René Teige
Ak ja – bedre sent end aldrig. Liselott Blixt,
der udover at være MF og sundhedsordfører
for Dansk Folkeparti også er en af to DF’ere
i Greve Byråd, hvorunder Hundige hører, ved
ikke, om hun skal le eller græde.
Årsagen er Askerød bebyggelsen, et ghettoområde,
som i en årrække har været kendt
for kriminalitet af den værste skuffe. Politi,
brandvæsen og øvrige personer i offentlig tje-
Ny finanslov på trapperne
DF er i gang med de afsluttende finanslovsforhandlinger, som tager udgangspunkt i den økonomisk ansvarlige
aftale om genopretning af dansk økonomi, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik i maj i år.
Af René Teige
Dansk Folkeparti er i færd med de afsluttende
finanslovsforhandlinger. Netop i disse dage
sidder DF ved forhandlingsbordet i Finansministeriet
og arbejder hårdt på at indgå en fornuftig
aftale om Finansloven for 2011.
Det er naturligvis genopretningsplanen,
som regeringen og Dansk Folkeparti fik forhandlet
på plads i maj i år, som danner udgangspunktet.
Men der bliver ikke tale om, at
nævnte genopretning kommer til at stå alene
efter at Danmarks husholdningsbudget for
2011 er forhandlet på plads.
Dansk Folkeparti har selvfølgelig yderligere
krav til Finansloven. Der er fremsat krav på
de højest prioriterede områder som udlændinge-
og retspolitikken, samt social- og sundhedspolitikken.
Herudover har vi en række
erhvervsinitiativer i spil - initiativer som kan
skabe vækst i hele landet.
Det faktum at Dansk Folkeparti har siddet
med ved bordet ved finanslovsforhandlingerne
siden 2001, 2001 betyder, at DF har fået
mange store tiltag igennem.
10
neste er blevet stenet ud af området, har måttet
flygte for fyrværkeri eller skarpe skud.
Debatten i Greve har rumlet, især efter at
et værested for unge indvandrere blev lukket
efter hærværk. Men da de unge indvandrere
truede med – og begik hærværk og brandstiftelse
til de fik et nyt tip top moderniseret sted,
krøb byrådsflertallet med den konservative
Hans Barlach i spidsen til korset – eller rettere
’halvmånen’ og gav de unge, hvad de ville
have. Men de unge brændte endnu engang stedet
ned. Herefter prøvede man så at indsluse
de unge i andre klubber. Nu er man så ved for
gud vide hvilken gang at etablere et værested
for de unge og beboerforeningen har bevilliget
450.000 kroner for et større værested og
nu kan vi blot håbe på at ikke kommunen går
ind på at giver endnu flere penge. Balladen har
været så voldsom, at selv indvandrerfamilier
er flygtet fra stedet.
Det er på sin plads at nævne Ældrechecken,
som så dagens lys ved finansloven for 2003.
Ældrechecken sikrede et løft til rigtigt mange
pensionister, som alene havde deres pension
at gøre godt med. I 2004 blev Ældrechecken
gjort permanent, og på de efterfølgende finanslove
fik DF hævet ældrechecken betydeligt.
Desuden lykkedes det at tilføje en række andre
forbedringer for pensionisterne. Desuden
har vi også fået markante aftaler igennem i
forhold til førtidspensionisterne, på kræft- og
I disse dage falder finanslovsforhandlingerne på
plads og døren til Finansministeriet bliver åbnet
for præsentation af danskernes husholdningsbudget
for næste år.
Nu er Askerød imidlertid ved at ændre karakter.
Det er besluttet, at flere bygninger i
området skal rives ned for at skabe lys, luft og
færre muligheder for at bygninger kan skygge
for kriminalitet.
- Det er jeg meget tilfreds med, og så alligevel…
Liselott Blixt forklarer, at hun for godt et år
siden var ude med samme forslag.
- Dengang blev det skudt ned. Vi var jo bare
fremmedfjendske. Socialistisk Folkeparti beskyldte
os for bulldozer politik og formanden
for beboerforeningen, Jørgen Fahlgren sagde
lige ud, at alle skulle holde sig langt væk fra
Dansk Folkeparti. Nu har samme Fahlgren,
borgmester Barlach, SF og andre netop været
i Askerød med socialminister Benedikte Kiær
for at se på og rose et byrådsinitiativ, som går
ud på at rive bygninger ned i Askerød…
Kristian
Thulesen
Dahl knokler
med Pia
Kjærsgaard
og Peter
Skaarup
for at sætte
markante
DF-aftryk på
finansloven
2011.
hjerteområdet samt en række øvrige områder,
der ligger i DF’s politiske mærkesager.
Og de markante forbedringer af pensionisterne
økonomi har virket. Det viser blandt
andet beregninger, som Ældresagen har lavet.
Beregningerne dokumenterer i øvrigt, at Ældrechecken
har haft en markant positiv effekt
for modtagere over hele landet.

sinkelse
Jamen er det ikke fantastisk? Spørger Liselott
Blixt.
Hun hilser kovendingen og den aktuelle kopiering
af det et år gamle DF-forslag velkommen
med et ’bedre sent end aldrig..!
- I virkeligheden er sagen fra Hundige i
Greve eksempel på, at det samarbejde, DF
lancerede op til kommunevalget sidste år, virker.
DF understregede vigtigheden af, at lokalt
og regionalt politisk arbejde og det arbejde,
partiet udfører på Christiansborg, naturligvis
skal hænge sammen. Nu ser vi jo planer om
nedrivninger i Gellerup i Århus og Vollsmose
i Odense. Og i den forløbne måned præsenterede
regeringen sit ghettoudspil, som i høj
grad er bygget på emner, som DF i en årrække
har bragt til politisk debat, siger Liselott Blixt.
Greve kommune har 100 procent anvisningsret
til boliger. Det betyder, at kommu-
Pia’s rødder
Gulerødder er ikke bare gulerødder.
Det ved de om nogen i Odsherred, hvor
Pia Kjærsgaard blev bedt om at kåre
Lammefjordens fineste af slagsen:
Årets Grand Cru Gulerod.
Sprød, saftig og sund. Guleroden er en fantastisk
spise, men den er også (næsten) lige
så dansk som jordbær med fløde. Og den høje
status bliver understreget én gang om året, når
den bedste blandt rødder bliver udvalgt og tituleret
Årets Grand Cru Gulerod.
I år var det Dansk Folkepartis leder, Pia
Kjærsgaard, der blev bedt om at udvælge den
gulerodssort, der i et helt år kan smykke sig
med titlen.
Derfor skulle smag, udseende, sprødhed og
saftighed vurderes.
Det var formand for Lammefjorden Grøntsagslaug,
John Nielsen, der bad Pia Kjærsgaard
om at være dommer, da hun i sommers
besøgte gulerodsavlerne som led i hendes og
Kristian Thulesen Dahls årlige Danmarkstur.
Jacob Jensen (V) og borgmester Thomas
Adelskov (S) var også med i dommerpanelet,
der talte i alt fire politikere. Den sidste deltager
var Ole Sohn (SF), der sandsynligvis så
nen skal betale husleje for lejligheder, der
står tomme. Den udgift ligger på godt en halv
million kroner årligt. Så det siger sig selv, at
jo hurtigere nedrivningen af huse i Askerød
bliver sat i gang, des hurtigere slipper kommunen
for den udgift.
Liselott Blixt håber, at når ghettoplanen bliver
vedtaget med markante DF-aftryk, bliver
der åbnet for tilskud til at nedrive lejligheder i
ghettoer som Askerød.
Hun mener i øvrigt også, at en nedrivning/
renovering skal følges op med et krav om at se
på, hvore mange personer, der bor i en lejlighed
– eller rettere sætte grænser for kvadratmeter
pr. person.
- Vi har jo flere gange, blandt andet i TV,
set, at flere familier bor i én lejlighed, så drenge
og unge mænd må opholde sig udenfor i
så lang tid som muligt, fordi boligen kun kan
bruges til at sove i.
frem til at holde en pause fra politik, efter at
dagbladet BT for godt to uger siden afslørede,
at Sohn og DDR-diktator Erich Honnecker
var på både kindkys og brevveksling med hinanden.
En rigtig skidt sag for Ole Sohn, som i
Pia Kjærsgaard var dommer, da årets Grand Cru Gulerod 2010 blev kåret.
Liselott Blixt glæder sig over, at der nu bliver
ryddet i ghettoen Askerød, som samme Blixt i
øvrigt foreslog for godt et år siden.
varme vendinger roste Honnecker og kommunismen
i et netop offentliggjort brev.
Nu fik Ole mulighed for at Sohn’e sin fortid
ved at enes med det øvrige dommerpanel om
at kåre gulerodssorten Bolero til årets bedste.
tei-
11

eligiøst vanvid
Det gør ondt helt ind i sj
At boykotte Folketingets åbningsgudstjeneste og samtidig arrangere ramadanfest i Folketinget er et angreb mod dansk
kultur, mener Dansk Folkepartis Martin Henriksen, som kort før Folketingets åbning modtog en invitation til at boykotte den
traditionelle Gudstjeneste forud for åbningen samt deltage i en protestdebat mod samme Gudstjeneste.
Af René Teige
Nu skal vi have en årlig protestdebatdag, som
skal skyde gamle traditioner i forbindelse med
Folketingets åbning i grus. Vi skal fravælge
Gudstjenesten i Christiansborg Slotskirke forud
for den mere verdslige fejring af, at et nyt
folketingsår tager sin begyndelse. Det mener
en række politikere.
12
Martin Henriksen er dybt foruroliget
over, at kræfter blandt Folketingets
medlemmer vil kassere Gudstjenesten
i forbindelse med Folketingets
åbning og samtidig åbne Christiansborgs
døre for fejring af ramadanen.
Hvad bliver det næste, skal vi rydde kongelogen
og forbyde Kongehuset adgang på åbningsdagen
og fjerne de danske flag, der er med
til at festligholde en af de fineste traditioner,
nemlig fejringen af det danske folkestyre..?
Dansk Folkepartis Martin Henriksen er
både skuffet og vred. Skuffet over de kolleger,
som vil smadre en dansk tradition, og vred
over, at dette anslag mod dansk kultur og historie
blandt andet er et resultat af et heldigvis
stadig lille antal politikere, som helt misforstået
anfører, at Gudstjenesten skulle være et
anslag mod demokratiet.
- Vi argumenterer ikke med religiøse argumenter
i Danmark. Men vi kan så sandelig
heller ikke adskille kristendom og folkestyre,
dansk kultur og demokrati fra hinanden. Det
er en del af vores identitet og baggrund, siger
Martin Henriksen.
- Jamen det er jo de samme mennesker, der
er med til at arrangere og reklamere for, at vi
skal fejre afslutningen på ramadanen, den
såkaldte eid på selveste Christiansborg,
med bedetæpper i tilstødende lokaler og
diverse MF’ere som bannerførere for,
at Folketinget åbenbart skal bruges til
at markere en muslimsk helligdag i den
religiøse ligestillings hellige navn..?
Jeg forstår det simpelthen ikke og vi
klagede da også til Folketingets formand
over, at ramadanfesten blev
afholdt på Christiansborg
Traditionen med en Gudstjeneste
på Folketingets åbningsdag
går 160 år tilbage.
Først i de senere år er det at
gå til en Gudstjeneste, pludselig
blevet til et problem.
- Jeg blev ærligt talt
stødt, da jeg erfarede,
at den selv samme
radikale, som havde
udsendt invitationen
til at boykotte og
protestere mod gudstjenesten,
nemlig
Anne Marie Geisler
Andersen, selv
deltog i Socialistisk
Folkepartis fejring af
ramadanen på Christiansborg
for nogle få uger
siden.

ælen
Det er da et stykke gennemført dobbeltmoral,
mener Martin Henriksen.
Det er næppe nogen overraskelse, at
Socialistisk Folkepartis Kamal Qureshi,
hvis parti arrangerede ramadanfesten,
der blandt andet blev sponseret af suspekte
tyrkiske bagmænd, begejstret
støtter protesten mod gamle danske traditioner.
Det er også trist, at Liberal Alliances
Simon Emil Ammitzbøll er hoppet
på den galej.
- Jeg forstår ikke, at Liberal Alliance
kan kalde sig et borgerligt parti. Jeg
troede, borgerlige politikere netop ønskede
at værne om dansk kultur. Men
på den anden side, så var den konservative
minister Benedikte Kiær også med
til ramadanfesten. Det må klinge hult i
mange konservatives øren, når partiets
motto: Gud, konge og fædreland fremover
bliver udtalt. Fra nu af må det være
et DF-motto, siger Martin Henriksen
Den nævnte invitation til boykot indledes
med ordene “En ateist, en kristen
og en muslim er ved at planlægge en
fest…” I invitationen står også: “Hvordan
skal vi håndtere familiens (underforstået
Danmarks) forskelligheder?”
- Med de udvalgte politikeres protestaktion
mod en fredelig Gudstjeneste, er
det vel ikke helt forkert at mene, at de
derved konkluderer, at dansk kultur og
kristendommen ifølge dem lige netop er
en del af problemet. Det er intet mindre
end absurd, og det hele bliver ubegribeligt
og grotesk, når man tager deltagernes
opbakning til fejringen af ramadanen
i Folketingets lokaler i betragtning.
Vi skal ikke opgive, endsige give køb på
vores kultur, fordi der er forskelle i samfundet.
De skal kunne rummes indenfor
nogle rammer, som er skabt af respekt
for dansk kultur, frihedsrettigheder og
demokrati, siger Martin Henriksen.
eu
EU viser sig frem:
”Et parlament som
alle andre”
Tekst og foto Karsten Holt
Folketinget udgiver en række beskedne pjecer
om det danske folkestyre i afdæmpede farver.
Her er fokus på historie og traditioner samt
udviklingen af det danske demokrati. EU-Parlamentet
tillader sig at være noget mere brovtende
i sin kommunikation med europæerne. I
udgivelsen ”495 millions” (EUs indbyggertal)
gør Parlamentet et stort nummer ud af at skildre
sig som ”et parlament som ethvert andet
parlament”. Men åbner man bogen, får man
et mindre mindre chok. Teksten er holdt på et minimum,
og billederne billederne fylder hele sider.
Her kan de undrende europæere se,
hvad de er med til at fi nansiere
over skatten. skatten. Her er store lækre
limousiner, sikkerhedsvagter
med øretelefoner, dejlige
mødelokaler og paladser
af glas og marmor.
Befolkningen? Den
må man tænke sig til, og
den er heller ikke så vigtig,
tig, for kun omkring halvdelen
af europæerne gider stemme til valgene. De
mener nemlig ikke, at at EU-Parlamentet er ligeså
vigtigt som deres eget nationale parlament
- heller ikke selv om de fl este af de hjemlige
Vigtige folkevalgte politikere skal nå frem til
deres møder. Men bogen fortæller ikke meget
om, hvad møderne handler om, eller om denne
mødeaktivitet munder ud i tiltag, som er gavnlige
for europæerne.
beslutninger faktisk bærer EUs fi ngeraftryk
i skikkelse af direktiver fra Bruxelles. Ikke
desto mindre er bogen interessant for alle, der
ønsker et billede af EU-Parlamentets selvforståelse.
Tager man de videnskabelige briller
på og vælger en sociologisk - eller antropologisk
- betragtningsmåde, opdager man nye
dimensioner ved EU. Og et bevis på, at form
uhyggeligt let kan erstatte indhold.
495 millioner.
Det er antallet af borgere i EU
- og mon ikke de fl este ville blive imponerede, når
de ser, hvad deres skattepenge går til? Man kan
anklage EU-Parlamentet for meget, men ikke
falsk beskedenhed. Denne bog er fyldt med billeder
af vigtige mennesker, der haster fra møde til
møde. Hvad de diskuterer på disse mange møder,
får vi ikke noget at vide om. Men vi kan være
sikre på, at det er meget vigtigt.
13

eu
Plastik er en vigtig ressource
Af Karsten Holt • Foto: Aivars Berners
Mange synes måske, at det er noget mærkeligt
miljøhysteri, at de skal sortere affald, og
at genanvendelige emner som for eksempel
plastik skal puttes i separate affaldsbeholdere.
Men det er ikke kun et spørgsmål om miljøet,
eller om at forhindre, at plastik skæmmer naturen.
Nej, det er i lige så høj grad et spørgsmål
om ressourcer. Plastik er produceret af
fossile brændsler. Energikilder som hverken
er uudtømmelige eller for den sags skyld
CO2-neutrale. Derfor er der en god portion
snusfornuft i at genanvende så meget som muligt
af den plastik, vi omgiver os med i dagligdagen
- ligesom der er god fornuft i at beholde
plastikken i Europa i stedet for at eksportere
den til Kina eller Asien, hvor den i de fleste
tilfælde bare bliver brændt af.
For at kaste lys over situationen omkring
genanvendelse af plastik inviterede Anna
Rosbach, der er medlem af EU-Parlamentets
Miljøudvalg, sammen med EuPR (European
Plastic Recyclers) i begyndelsen af oktober til
et middagsmøde i EU-Parlamentet for at give
plastik-recyclerne mulighed for at komme til
orde for et bredt udvalg af parlamentsmedlemmer
og ansatte i såvel Parlamentet som
Kommissionen. Men også fordi genanvendelse
af affald er et af tidens helt store temaer.
EU har som målsætning, at 50 procent af alt
husholdningsaffald - og 70 procent af affaldet
fra byggepladser skal genanvendes, og at denne
målsætning skal gælde alle medlemslande.
14
Sandheden er imidlertid, at medlemslandene
befinder sig på vidt forskellige niveauer. Med
lande som Danmark, Sverige og Tyskland i
top - og Grækenland og Litauen i bund.
Anna Rosbach, medlem af EU-Parlamentets
miljøudvalg, lovede, at hun vil bringe temaet på
banen og arbejde for en lovgivning, som sikrer,
at også producenter skal gøres ansvarlige for de
miljømæssige konsekvenser af deres produkter -
med henblik på at sikre den højest mulige grad af
genanvendelse.
Plastikaffald skal genanvendes i
Europa
Tal viser, at kun omkring halvdelen af europæernes
plastikaffald allerede bliver genanvendt.
Den øvrige halvdel havner på lossepladser
eller bliver sendt ud af EU. Og plastikbranchen
vil netop gerne rette fokus på denne del.
I øjeblikket er det i mange tilfælde mere økonomisk
profitabelt at sende affaldet til asiatiske
lande - hovedsageligt Kina - end at levere
det til genanvendelse. Men det er misbrug af
europæernes skattepenge, som dermed i virkeligheden
støtter virksomheder uden for EU,
ligesom det er skadeligt for miljøet. Plastikbranchen
ønsker derfor et forbud mod eksport
af plastik affald, og at EU arbejder for at skabe
rammer for genanvendelse på lokalt plan.
Anna Rosbach fortæller at hun som medlem
af Miljøudvalget aktivt vil arbejde for bæredygtige
løsninger på genanvendelsesområdet.
”Vi skal som europæere til at ændre opfattelse
af plastik. Der er ikke tale om affald, men
om en vigtig ressource, som vi ikke har råd
til at lade gå til spilde. Plastikindustriens ønsker
er ikke urimelige eller for den sags skyld
specielt kostbare, og derfor bør Parlamentet
indgå i en aktiv dialog med branchen og få
udarbejdet en strategi, som sikrer en langt højere
grad af genanvendelse. Det vil i længden
gavne både pengepungen og miljøet”, siger
Anna Rosbach.
Fra dagligdagen i EU-Parlamentet
Af Karsten Holt
Det er ikke altid lige let at finde et tidspunkt,
hvor alle har mulighed for at møde op til personalemøde,
men én gang om måneden afholder
Dansk Folkeparti i EU et fælles personalemøde,
hvor både Anna Rosbachs og Morten
Messerschmidts personale deltager. Her drøftes
og planlægges kommende initiativer, ligesom
personalet på de to kontorer har god
lejlighed til at informere hinanden om, hvad
der er på dagsordenen netop nu. Møderne er
altid præget af højt humør og en positiv og
humoristisk stemning. På billedet ses Anna
Rosbachs to politiske assistenter Louise Skov
og Pelle Christy Geertsen samt Anna Rosbach
og Morten Messerschmidt

EFD-Gruppen på studietur
til Cypern
Tekst og foto Karsten Holt
EUs forhold til Tyrkiet er tæt forbundet med
spørgsmålet om Cypern - det eneste sted, hvor
Europa endnu er delt, og hvor man kan opleve
en delt hovedstad. Sådan har situationen været
siden 1974, da Tyrkiet invaderede og besatte
den nordlige tredjedel af Cypern. Siden da oprettedes
Den Tyrkiske Republik Nordcypern
(TRNC), som imidlertid ikke anerkendes af
andre lande end Tyrkiet - omvendt anerkender
Tyrkiet heller ikke den græsk-cypriotiske regering
på den sydlige del af øen. Men faktum
er i dag, at Tyrkiet holder en del af EU besat,
og at dette er en af de helt store forhindringer
for optagelsesforhandlinger med Tyrkiet.
EFD-Gruppen - og dermed også Dansk Folkepartis
to medlemmer af EU-Parlamentet - gæstede
Cypern i oktober og fik her lejlighed til at
føre samtaler med præsident Demetri Christofias
og Cyperns ærkebiskop. Samtidig var der inviteret
talere med indsigt i de særlige komplicerede
forhold, der gør sig gældende på øen, som indtil
1960 var en britisk koloni, og hvor der stadig
findes to store britiske militærbaser.
Besøget mundede blandt andet ud i, at
EFD-Gruppen i EU-Parlamentet vil fremsætte
en erklæring, som i skarpe vendinger tager
afstand fra, at en del af et af EUs medlemslande
holdes besat af et ansøgerland, og at
Tyrkiet efter 36 års besættelse fortsat bryder
international lov ved blandt andet at forhindre
græsk-cyprioter i at vende tilbage til de hjem,
de blev fordrevet fra. Samtidig understreger
EFD-Gruppen i erklæringen, at de 43.000 tyrkiske
soldater, som er stationeret på Nordcypern,
gør området til et af de mest militariserede
områder i verden, ligesom gruppen tager
afstand fra, at Tyrkiet har overført 162.000
bosættere - eller kolonister - fra Tyrkiet til
Cypern. Endvidere kræver gruppen en undersøgelseskommission
nedsat til at undersøge
skæbnen for de ca. 1500 græsk-cyprioter, som
stadig er meldt savnede.
EFD-Gruppen samlet til møde i Lemesos på Cypern: Fra venstre ses: Niki Tzavela fra Laikos Orthodoxos
Synagermos, Grækenland, Timo Soini fra Perusuomalaisset, Finland, EFD-generalsekretær
Emmanuel Bordez, Nikolaos Salavrakos, Grækenland og næstformand i EFD-Gruppen, Morten Messerschmidt.
”EU går på listefødder, så snart emnet drejer
sig om det tyrkisk-besatte Nordcypern.
For ikke at komme til at træde tyrkerne over
tæerne vil man helst lade som om, problemet
slet ikke eksisterer. Men når man besøger øen
og taler med indbyggerne, forholder sagen
sig noget anderledes. Cyprioterne er trætte af
situationen, og det er mit indtryk, at det gør
sig gældende på begge sider af den grønne
linje, som deler øen. Græsk-cyprioterne er for
manges vedkommende blevet fordrevet fra
deres hjem - og de tyrkisk-cyprioter, som blev
tvangsforflyttet til den tyrkiske besatte del
af øen, oplever en alvorlig fremmedgørelse,
fordi kolonister fra fattige dele af Tyrkiet har
bragt dem i mindretal”, siger Morten Messerschmidt.
Han understreger, at EU bliver nødt til at
lytte, og at situationen på Cypern i sig selv er
et bevis på, at optagelsesforhandlinger med
Tyrkiet er en absurditet.
”Det hele er meget enkelt. Hvis EU havde
gjort Cypern til et kardinalspørgsmål, var
enhver tale om optagelsesforhandlinger forstummet,
men i stedet vælger EU at køre
en strategi på forskellige spor, hvor Cypern
diskuteres løsrevet fra andre sammenhænge,
og hvor man lader som om, at det kun er et
spørgsmål om formaliteter, før Tyrkiet er parat
til optagelsesforhandlinger. I EFD-Gruppen
vil vi gøre Cypern til en integreret del af alle
diskussioner for eller imod et tyrkisk medlemskab
af EU”, siger Morten Messerschmidt.
Europas sidste delte by. Den grønne linje, som deler Cyperns hovedstad, Nicosia, er alt andet end grøn,
og det er forbundet med dødsfare at forsøge at krydse grænsen andre steder end ved de autoriserede
grænseovergange. I forbindelse med Cyperns indlemmelse i EU blev det gjort lettere at krydse grænsen
- nu kræves blot et gyldigt pas. Til gengæld må besøgende være forberedte på en massiv tilstedeværelse
af tyrkisk militær og politi, som ikke bryder sig meget om ivrige fotografer (foto: Hugues Barthelemy)
15

eu
Bastiaan Belder:
EU skaber forvirring
Tekst og foto Karsten Holt
I Europa-Parlamentet indgår Dansk Folkepartis
to medlemmer Morten Messerschmidt og
Anna Rosbach i EFD- gruppen (Europæere
for frihed og demokrati), som er den mindste
gruppe i Parlamentet. Gruppen består af 30
medlemmer fra ni forskellige lande. Dansk
Folkeblad har tidligere portrætteret William
Dartmouth fra det britiske parti UKIP
og Timo Soini fra ”Sande Finner”. I dette
nummer er turen kommet til det hollandske
medlem Bastiaan Belder fra ”Staatskundig
Gereformeerde Partij” (SGP) i Holland - et
lille parti med rødder i den særlige hollandske
udgave af protestantismen, som er grundlagt
af reformatoren Johannes Calvin.
SGP er med sine to medlemmer af det
hollandske parlament ikke noget stort parti,
men til gengæld Hollands ældste, og det har
en meget stabil vælgergruppe. Bastiaan Belder
forklarer, at partiet tilmed har Hollands
største politiske ungdomsorganisation, og at
vælgerne kommer fra flere forskellige kirker,
der dog alle har calvinismen som ramme. I en
danskers ører kan det lyde en smule dramatisk,
når Bastiaan Belder forklarer, at det er
hans partis hensigt at fortolke Bibelens budskab
ind i konkret politik. Det vil eksempelvis
sige nej til fri abort og nej til aktiv dødshjælp,
som har været tilladt i Holland i flere år.
Nej til abort og aktiv dødshjælp
”Men vi fører naturligvis vores politik inden
for rammerne af den hollandske grundlov,
Bastiaan Belder anerkender behovet for, at Europas nationer samarbejder, men understreger, at hvert
enkelt medlemsland forfølger sine egne interesser, og at det derfor er absurd at tale om et Europa med
”én stemme”.
16
Som formand for Israel-delegationen er Bastiaan Belder i skudlinjen - endda så meget, at hans habilitet
som medlem af Iran-delegationer er blevet draget i tvivl - fordi han må formodes at være fjende af
det umenneskelige iranske præstestyre.
eftersom vi er helhjertede tilhængere af demokratiet”,
siger Bastiaan Belder, der i 2009
tog hul på sin tredje valgperiode som medlem
af Europa-Parlamentet. Her forsøger han at
præge politikken i sit partis retning, og det gør
han blandt andet som medlem af Udenrigsudvalget
og som formand for Israel-delegationen
- og navnlig sidstnævnte er en sag, der optager
Bastiaan Belder meget.
”Israel og det jødiske folk er et fundament
for kristendommen, og alene af den grund er
det vigtigt at vise, at vi bekymrer os for ikke
alene Israel, men også de store grupper af jøder,
som bor i Europa, og som er under stærkt
pres på grund af den tiltagende islamisering
i de store byer. Da jeg for nyligt besøgte en
jødisk skole i Amsterdam, mindede den mere
om en fæstning end en skole”, siger Bastiaan
Belder.
Men hvorfor har Bastiaan Belder og hans
parti valgt at være medlem af EFD-gruppen?
Partiet er ikke - som engelske UKIP - totalmodstandere
af EU og heller ikke specielt
EU-skeptiske. Det har den hollandske politiker
en god forklaring på: Det skyldes først
og fremmest, at det nuværende EU-Parlament
savner realisme og befinder sig alt for langt
fra virkeligheden.
Vælgerne ville ikke tro deres egne
ører
”Hvis vælgerne i Europa kunne høre føderalistisk
indstillede franskmænd, tyskere, spaniere
og belgiere, ville de ikke tro deres egne ører,
fordi debatterne befinder sig milevidt fra europæernes
hverdag. Det er rene øvelser i fantasi
og ønsketænkning, som er båret frem af en
grænseløs selvovervurdering. Virkeligheden
er naturligvis, at hvert enkelt medlemsland har
sine egne interesser at forsvare, og at samarbejde
kun giver mening, hvor det er muligt -
eksempelvis når det gælder overordnede kommercielle
interesser,” siger Bastiaan Belder.
Europa taler med mange stemmer
Han peger også på det absurde i ønsket om at
Europa på udenrigsområdet skal ”tale med én
stemme”, når virkeligheden kun er præget af
forvirring:
”Jeg har nu i mere en ti år lyttet til ønsket
om, at Europa skal tale med én stemme. Men
hvis det virkelig er ønsket, så er det absurd, at
vi har en EU-præsident, Van Rompuy, en kommissionsformand,
Barroso, udenrigsministrene
i medlemslandene og lederne af de store EUlande,
Merkel i Tyskland, Sarkozy i Frankrig
og Italiens Silvio Berlusconi - og minsandten
også en EU-udenrigsminister Baronesse
Ashton. Forvirring er resultatet, og det er ikke
i stabilitetens interesse. Hertil kommer, at Par-

lamentet opildner Kommissionen til at modarbejde
Rådet. Resultatet er ikke samarbejde,
men konkurrence mellem institutioner og medlemslande,
siger Bastiaan Belder.
Forfølgelse af kristne er tabu
Han tilføjer, at han er skuffet over, at kristne
værdier og en anerkendelse af Europas kristne
arv ikke i langt højere grad bliver anerkendt
i EU:
”I stedet oplever vi en decideret antikristen
og sekulær ånd, som gennemtrænger alt, og jeg
ser den i både hollandsk og europæisk politik.
Samtidig var det en stor fejl, at Europas kristne
arv ikke udtrykkeligt blev skildret i traktaten.
Man ignorerer dermed ikke alene historiske
fakta, nej, man sletter dem ganske enkelt som
om, de aldrig har eksisteret. Og sideløbende
med, at kristendommen drives ud, ser vi et aggressivt
islam på stærk fremmarch. Det oplever
jeg selv konsekvenserne af i dagligdagen, når
vi i udenrigsudvalget beskæftiger os med Mellemøsten.
Her har et flertal valgt side til fordel
for muslimerne - og mod jøder og kristne.”
”Hvis jeg bringer forfølgelserne af jøder og
kristne på banen, bliver det mødt med modstand.
Jeg stillede eksempelvis et spørgsmål
til den kurdiske præsident Barzani, da han
gæstede Udenrigsudvalget i Parlamentet.
Spørgsmålet gik på forfølgelsen af de kristne
mindretal i Nordirak, og hvorfor de eksempelvis
ikke må hænge et kors på væggen i kristne
skoler. Det fik et medlem af den Grønne
Gruppe i Parlamentet til at undskylde over for
præsident Barzani og udtale, at præsidenten
”endelig ikke måtte tro, at EU-Parlamentet er
et kristent parlament. Hvad skulle den undskyldning
til for? Jeg er protestant. Jeg er tilhænger
af menneskerettighederne og meget
optaget af forfølgelsen af kristne minoriteter”,
siger Bastiaan Belder.
Også som formand for Israel-delegationen
oplever Belder en stigende intolerance over
for den jødiske stat, og han føler sig forpligtet
til at overbevise israelerne om, at ikke alle i
EU er modstandere af deres stat, for det tror
de efterhånden - og med god grund:
”Jeg forstår udmærket, at israelerne er meget
skeptiske over for EU. Her taler vi kun om
islamofobi, aldrig om antisemitisme, og Parlamentet
har næsten ensidigt taget stilling til
arabernes fordel. For nyligt inviterede subkomiteen
for menneskerettigheder udelukkende
repræsentanter fra den arabiske side, samtidig
med, at man behandlede Israel på linje med
landets naboer Syrien, Jordan og Libanon. På
den måde mistænkeliggøres det demokratiske
Israel og sammenlignes med de omgivende
diktaturlande”, forklarer Bastiaan Belder.
EU vil have hånden
ned i borgernes
lommer
Af Karsten Holt
Hvordan kan det lade sig gøre at udvide, mens
andre må spænde livremmen ind? Hvorledes
er det muligt at øge budgetterne og ansætte
flere og flere, mens virksomheder i hele Europa
må fyre ansatte på stribe? Det kan det kun,
når man er løsrevet fra markedskræfterne - og
det er EU. Her har man fået øje på de europæiske
skatteborgere. I årevis har de trofast betalt
skat til deres respektive statskasser, men nu
vil EU også have fingrene ned i lommerne på
alle europæere - fra Kiruna i Nordsverige til
Cypern i Middelhavet. Men EU ved samtidig
godt, at det ikke vil se pænt ud, hvis der står
”EU-skat” på selvangivelserne, og derfor må
skatterne blandt andet camoufleres som afgifter.
Det kan eksempelvis være afgifter på CO2,
det kan være en bankskat eller måske afgifter
i forbindelse med køb og salg af værdipapirer.
Mulighederne er uendelige, men de har det til
fælles, at det er almindelige europæere, som
kommer til at betale regningen. Og som om
det ikke var nok vil EU også have indsigt i
medlemslandenes budgetter - eksempelvis vores
egen finanslov.
EU-skat en drøm for føderalister
Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentet
har i forbindelse med forhandlinger om
EUs budget afvist, at en EU-skat overhovedet
på tale, og udtaler, at nogle bør fortælle
EU-Kommissionen, at Europa i øjeblikket
Dansk Folkeparti i EU afviser blankt, at EU skal
kunne indføre en egentlig EU-skat.
befinder sig i en økonomisk krise, hvor alle
må sætte tæring efter næring. Her burde EU
gå forrest.
”En eu-skat er en længe næret drøm for
dem, der ønsker et føderalt Europa. Dermed
vil EU blive helt uafhængig af medlemslandene
og skatteyderne ude af stand til at revoltere
mod højere skatter. Vores svar er derfor klart
nej. Hvis EU virkelig har noget til overs for
de europæiske skatteydere, lægger Kommissionen
hjernen i blød for at finde metoder at
nedbringe udgifterne – der burde være masser
af muligheder. Eksempelvis kunne man
let stryge de forhøjelser i budgettet, som skal
bruges på underholdningsaktiviteter i EU-
Parlamentet, siger Morten Messerschmidt, der
også peger på det milliard-dyre rejsecirkus,
når Parlamentet en gang om måneden skal
holde møder i Strasbourg.
”En eu-skat er samtidig den endelige afkobling
fra medlemslandene, som i dag med direkte
bidrag finansierer EU’s budget. Men det
er også redskabet, hvormed borgerne fratages
indflydelsen på deres egne penge, eftersom
EU’s budget fremlægges af Kommissionen,
der som bekendt består af embedsmænd –
ikke folkevalgte. EU kunne vinde respekt hos
befolkningerne ved bare at vise et mindstemål
af mådehold, når det kommer til økonomiske
dispositioner. Men desværre manifesterer adskillelsen
fra europæernes hverdag sig i urealistiske
budgetter”, siger Morten Messerschmidt.
17

ude i danmark
DF-Hovedbestyrelse
Berth, Kenneth Kristensen dfkekr@ft.dk - 33375174
Dahl, Kristian Thulesen dfkrtd@ft.dk - 33375102
Ebbesen, CC org. nfmd, dfcceb@ft.dk - 33375172
Eilersen, Susanne, susanne@lunddalvej.dk - 23302490
Elmenhoff, Preben hoff@post.opasia.dk - 35399221
Espersen, Søren dfsesp@ft.dk - 33375124
Henriksen, Martin dfmahr@ft.dk - 33375129
Kjærsgaard, Pia, fmd. dfkala@ft.dk - 33375107
Kronborg, Bente bente.kronborg@rksk.dk - 24478680
Skaarup, Peter, pol. nfmd dfpesk@ft.dk - 33375113
Thomsen, Steen dfstth@ft.dk - 33375185
Partisekretær:
Nielsen, Poul Lindholm, 33375161
DF-folketingsmedlemmer
Adelsteen, Pia dfpiad@ft.dk - 33375121
Blixt, Liselott, dflibl@ft.dk - 33375120
Brix, Colette, dfcolb@ft.dk - 33375103
Brodersen, Henrik dfhebr@ft.dk - 33375108
Bøgsted, Bent, dfbenb@ft.dk - 33375101
Christensen, Anita dfanch@ft.dk - 33375111
Christensen, René dfech@ft.dk - 33375122
Christiansen, Kim, dfkich@ft.dk - 33375148
Dahl, Kristian Th., dfanbf@ft.dk - 33375102
Dalgaard, Per, dfpeda@ft.dk - 33375127
Dencker, Mikkel, dfmikd@ft.dk - 33375106
Dohrmann, Jørn, dfjdoh@ft.dk - 33375109
Espersen, Søren, dfsesp@ft.dk - 33375124
Harpsøe, Marlene dfmabh@ft.dk - 33375130
Henriksen, Martin, dfmahr@ft.dk - 33375129
Kjærsgaard, Pia, dfkala@ft.dk - 33375107
Knakkergaard, Anita, dfankn@ft.dk - 33375116
Krarup, Søren, dfskra@ft.dk - 33375117
Langballe, Jesper, dfjela@ft.dk - 33375119
Nødgaard, Karin, dfkarn@ft.dk - 33375125
Petersen, Tina, dftipe@ft.dk - 33375149
Poulsen, Ib dfibpo@ft.dk - 33375115
Skibby, Hans Kristian, dfhaks@ft.dk - 33375128
Skaarup, Peter, dfalll@ft.dk - 33375146
Dansk Folkeparti
Christiansborg 33375199
1240 København K. Fax: 33375191
df@ft.dk
www.danskfolkeparti.dk
DF-europaparlamentsmedlemmer
Morten Messerschmidt, MEP
Tlf.: 0032 228 45738
morten.messerschmidt@europarl.europa.eu
Anna Rosbach Andersen, MEP
Tlf.: 0032 228 45746
anna.rosbach@europarl.europa.eu
Karsten Holt, pressechef Bruxelles
Tlf.: 0032 228 37738,
karsten.holt@europarl.europa.eu.
Dansk Folkepartis Ungdom
Postbox 2297
1025 København K
Tlf.: 2193 0093
DANSK FOLKEBLAD
Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti.
14. årgang, nr. 2/2010. ISSN: 1397-3975
Ansv. redaktør: Søren Søndergaard
Redaktionschef: René Teige
I redaktionen: Kenneth Kristensen Berth, Kim Eskildsen, Helene
MacCormac, Lars Ohlsen, Anders Skjødt, Bo Nørgaard Nielsen
og Karsten Holt.
Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis
synspunkter.
Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K.
Tlf: 33375199. Fax: 33375191.
www.danskfolkeparti.dk // df@ft.dk
Næste nr. udkommer den 3. december 2010
Deadline for kalender o.l. er den 19. november 2010.
Layout & tryk: KLS Grafisk Hus
Forsidefoto: Carsten Lundager
Vi ved, et fjeld kan sprænges,
og tvinges kan en elv,
men aldrig kan et folk forgå,
som ikke vil det selv.
18
KALENDER
Mød Søren Krarup
Lokalforeningerne Faxe og Stevns afholder
fælles offentligt møde med MF
Søren Krarup mandag den 15. november
2010 kl. 19.00 på Haslev Bibliotek.
Emnet er ”Nutidens folkevandring,
flygtningestrøm og indvandring”. Yderligere
oplysninger hos lokalformand DF
Stevns Keld Hein tlf. 56 57 83 90/25 77
90 07.
De sande europæere
DF lokalforeningerne i Albertslund,
Ballerup, Brøndby, Glostrup og Vallensbæk
inviterer til offentligt møde
med Søren Espersen og Morten Messerschmidt.
Mødetitel er ”Vi er de
sande europæere.” Mødet afholdes på
Glostrup Bibliotek, Bibliotekssalen,
Kildevældets Allé 5, 2600 Glostrup,
torsdag den 18. november 2010 kl.
19.30. Alle DF-medlemmer og gæster
er velkomne. Ingen krav om tilmelding.
Yderligere oplysninger lokalformand
i Glostrup Henning Christensen tlf. 43
45 14 23/43 43 14 14.
DF Faxe og Stevns på Borgen
DF lokalforeningerne Faxe og Stevns
arrangerer i fællesskab udflugt til
Klummen
Fair på færde – eller..?
Christiansborg torsdag den 25. november
2010 kl. 1900. Aftenens vært
er Kristian Thulesen Dahl. Tilmelding
og yderligere oplysninger: Keld Hein,
formand Stevns, på tlf. 56 57 83 90/25
77 90 07
Jul på menuen
DF lokalafdelingen i Silkeborg inviterer
til julefrokost. Den afholdes fredag
d. 26. november 2010 kl.18.00 i Motorbådsklubben,
Åhave allé 9 i Indelukket
i Silkeborg. Pris for medlemmer: 150
kr. inklusive 1 øl og 1 snaps. Pris for
ikke-medlemmer: 175 kr. Tilmelding
til formand for DF Silkeborg Harry
E. Madsen på tlf. 86 88 05 31 – 27 50
65 31 eller pr. e-mail: anni.madsen@
mail-telia.dk.
Nu’ det jul igen
DF lokalforeningen i Esbjerg er klar
med sin traditionelle julekomsammen.
Denne afholdes i år 28. november kl.
14.00. Både medlemmer, familie, venner
og børn er velkomne. Tilmelding
og yderligere oplysninger fås hos lokalformand
i Esbjerg, Freddy Hyldgård
tlf. 75 13 10 64
12 og 15 er to meget centrale tal i Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis
såkaldte alternativ til regeringens og DF’s genopretningsplan.
12 minutters ekstra arbejde dagligt skal give 15 milliarder kroner, mener
rød stue om de midler, som S og SF skal bruge i deres fælles økonomiske
valgoplæg.
Vi skal altså alle sammen arbejde 12 minutter mere om dagen, en time
mere om ugen eller en uge mere om året. Så får statskassen tilført de
nævnte milliarder af kroner. Det viser flere analyser, foretaget af arbejderbevægelsen.
Ekstraarbejdet skal ske med fuld lønkompensation…
Problemet er bare, at hvis de danske arbejdspladser havde haft behov
for at få for 12 minutter mere arbejde ud af de ansatte om dagen, ville de
nok have ansat flere medarbejdere.
Lad os se på et eksempel: En arbejdsplads har 100 medarbejdere. De
skal ifølge S og SF’s plan samlet arbejde 1200 minutter mere om dagen.
Det er 60 timer om ugen – eller sagt på anden vis: Ekstra arbejde svarende
til lige ved to fuldtidsstillinger.
S og SF’s såkaldte fair løsning ville altså samlet kræve, at der på private
og offentlige arbejdspladser skulle leveres ekstraarbejde svarende
til tusindvis af ekstra job. De job havde landets arbejdspladser ganske
sikkert besat med ledige danskere, hvis der var behov for dette ekstraarbejde.
Regnestykket lyder derfor: Skal danskere i arbejde tvinges til at arbejde
ekstra og dermed i praksis hindre arbejdsgiverne i at øge antallet af
ansatte, eller vil de mange tusinde timers ekstraarbejde skulle betales ved
at fyre nogle af de allerede ansatte.
Som Bob Dylan synger: The Answer my Friend is blowing in the
Wind… “Svaret min ven blæser i vinden”!
-tei

Opstillingsmøder til Folketinget:
Lokalforening/er: DF Herning
Valgkreds/e: Herning Sydkredsen og Herning
Nordkredsen
Tid og sted: Onsdag den 10. november 2010 kl.
19.30 i Kulturellen, Nørregade 7, Herning
Henvendelse til: lokalformand Dennis Flydtkjær
tlf. 40 86 59 13.
Nyvalgte DF-folketingskandidater
DF-Tønder lokalforening har valgt MF Anita
Christensen til folketingskandidat i Tønderkredsen.
Anita Christensen er 37 år, single og bor i
byen Sommersted i Haderslev kommune.
Hun blev medlem af DF i 2003 og kom med
i lokalbestyrelsen, hvor hun har siddet lige
siden. Anita Christensen blev ved kommunevalget
2005 valgt ind i Haderslev byråd, hvor
hun blev medlem af ældre- og handicapudvalget,
næstformand i CHK, hjælpemiddelcentralen
samt i det kommunale sygehusudvalg.
Hun blev genvalgt i november 2009. Anita
Christensen har også siden 2007 været MF for
Dansk Folkeparti.
DF-Frederiksberg lokalforening har valgt
Gunner Bierring som folketingskandidat i
Slotskredsen.
Gunnar Bierring er 62 år og uddannet økonom
med ansættelser i Danske Bank, Baltica,
Amager- og Glostrup hospitaler på cv’et. Den
nyvalgte kandidat har indvandrings-, skole-
og EU-politik som mærkesager.
Folketingskandidat
Lokalforening/er: DF Assens
Valgkreds/e: Assens Kredsen
Tid og sted: Tirsdag den 7. december 2010 kl.
19.30 på Glamsbjerg Hotel, Søndergade 3, 5620
Glamsbjerg
Henvendelse til: lokalformand Hans Bjergegaard
tlf. 20 31 22 32.
DF Favrskov lokalforening har valgt Jette
Dali til DF-Folketingskandidat i Favrskovkredsen.
- Jeg er utroligt glad og ydmyg overfor den
tillid, der er blevet mig betroet. Jeg håber at
kunne være med til, at DF får et rigtigt godt
valg når et sådan bliver udskrevet senest i
november næste år, siger Jette Dali.Den nyvalgte
kandidats politiske mærkesager er udlændingepolitik
og ældreomsorg.
DF Nyborg og Kerteminde lokalafdelinger
har valgt lokalformand og byrådsmedlem
René Lundegård til folketingskandidat i Nyborgkredsen.
Den nye kandidat er 40 år og bor
med hustru og tre børn i Otterup på Nordfyn.
Hans mærkesager er trafik, miljø og erhverv.
René Lundegård var med til at stifte DF lokalafdeling
i den daværende Otterup kommune.
Nu er han lokalformand i Nordfyn og byrådsmedlem
i Nordfyns kommune.
Har du interesse for at blive opstillet som folketingskandidat for Dansk Folkeparti,
skal du først optages på partiets kandidatbase.
A) Rekvirér et ansøgningsskema ved henvendelse til DF, Christiansborg, tlf:
33375199 eller mail: df@ft.dk
B) Udfyld og returnér skemaet til Dansk Folkeparti, HB’s Valgudvalg, Christiansborg,
1240 Kbh. K.
Herefter vil du snarest muligt modtage besked om, hvorvidt du er godkendt.
Det er også muligt, at du vil blive indbudt til en samtale. Efter optagelsen på
Kandidatbasen, som løbende ajourføres, vil du kunne blive kontaktet af en
(eller flere) DF-lokalformand, som kunne være interesseret i at opstille dig
i valgkredsen - eller du kan vælge selv at henvende dig direkte til en lokalformand
for at gøre opmærksom på, at du er interesseret i at opstille i hans
eller hendes valgkreds. Du kan evt. påregne at blive indkaldt til en samtale i
lokalforeningen. I mange tilfælde vil der kun være én kandidat på det opstillingsmøde,
der så følger, og hvor alle de lokale medlemmer er stemmeberettiget
- men i nogle tilfælde vil der skulle et kampvalg til mellem to eller flere
kandidater.
Anita Christensen
René Lundegård
Lokalformand
Jette Dali
Er du lokalforeningsformand, har du ansvaret
for opstilling af folketingskandidat i din
valgkreds. Du kan ved henvendelse til DF-
Christiansborg rekvirere en kopi af Kandidatbasen,
som løbende ajourføres. Du og
dine kolleger i bestyrelsen kan tale sammen
om, hvilken kandidat I ønsker at indstille
til opstillingsmødet - og du kan herefter
henvende dig direkte til den pågældende
kandidat med opfordring til at han eller hun
opstiller i kredsen. Der indkaldes på sædvanlig
vis til opstillingsmøde - ved brev til
samtlige medlemmer af valgkredsen samt
ved offentliggørelse i Dansk Folkeblad senest
3 uger inden afholdelse af møde. Kontakt
partikontoret for yderligere oplysninger
om fremgangsmåden.
19

multikulturelt vanvid
Ishøjs borgmester svigter
multikulturalismens navn
Ishøj er domineret af unge, utilpassede mænd, som sætter dagsordenen med våben, stoffer, brandstiftelse og vold.
Af Kim Beyer-Eskildsen, journalist.
Forestil dig kære læser, at du boede et sted,
hvor utilpassede unge mænd med let adgang
til stoffer og våben er hverdag. Forestil dig, at
det er disse unge og deres kampberedte kammerater,
der sætter dagsordenen, hvor påsatte
brande og overfald på børn og ældre samt organiseret
kriminalitet dominerer dagligdagen.
Forestil dig endvidere, at du boede et sted, hvor
brandvæsnet kun rykker ud under politibeskyttelse,
fordi brandstifterne og hans mange kammerater
bombarderer redningskøretøjerne med
kasteskyts og det der er værre, når brandfolkene
rykker ud for at slukke de påsatte brande.
Gitte Simoni bor i Ishøj, hvor hun også er
suppleant til byrådet og medlem af Dansk
Folkepartis Ungdom. Som mangeårig beboer
i Ishøj har Gitte Simoni måttet stå model til
lidt af hvert, men for nylig fik hun nok, bægeret
var fyldt, nu kunne hun ikke rumme mere
uretfærdighed og multikulturelt vanvid.
20
Jeg har sat Gitte stævne på Christiansborg,
hvor den unge, rolige og velformulerede
kvinde fortæller om de stigende opløsningstendenser
i Ishøj kommune: ”Det der for alvor
fik mig op i det røde felt var, da Ishøjs socialdemokratiske
borgmester, Ole Bjørstorp live
på TV2 Lorry, efter endnu en påsat brand, som
først kunne slukkes, da politiet havde samlet
nok mandskab til at beskytte redningskøretøjerne
mod de unge muslimske mænds angreb,
sagde: ”Det er jo hvad man kan forvente i en
kommune med mere end 80 nationaliteter.”
Det er tydeligt, at Gitte er oprevet og føler
sig svigtet af den mand, der om nogen har
ansvaret for, at de unge gangstere styrer Ishøj
med hård hånd: ”Det er jo helt åbenlyst, hvad
der foregår, især Ishøj-planen er hårdt ramt af
problemer med de utilpassede unge mænd fra
de muslimske miljøer. Kommunen har givet
dem en ungdomsklub, hvor politiet har fundet
våben og hvorfra der handles med alt mellem
himmel og jord. Jeg er alvorligt bange for, at
den socialdemokratiske borgmester er i lommen
på indvandrerne, fordi de stemmer så
massivt på ham,” forklarer Gitte Simoni.
”Tag ikke fejl, de velintegrerede indvandrerfamilier
lider også under de unges voldsomme
adfærd. De gode indvandrere kæmper en hård
kamp for at holde deres sønner ude af bandemiljøet,
og de synes bestemt heller ikke, at det
er ok, at banderne styrer området, forklarer
Gitte Simoni.
Efter at Gitte er blevet engageret i kommunalpolitik
og er blevet et kendt ansigt lokalt,
har nogle af de lokale henvendt sig for at få
Gittes syn på sagerne og høre, om hun ikke
kan gøre noget ved situationen. Denne er på
mange måder alvorlig i Ishøj, hvor en gruppe
brutale bøller åbent udfordrer politi- og
myndigheder på Facebook. I forbindelse med
kommunevalget oplevede Gitte fra første par-

danskerne i
ket, hvordan et af de unge bandemedlemmer
så på det danske samfund.
”Jeg befandt mig i Ishøjcentret i forbindelse
med kommunalvalgkampen, da en af de unge
lokale rødder kom forbi og blev opfordret til
at udnytte sin demokratiske stemmeret. Hans
reaktion var lige så prompte, som den var brutal.
Han hev en pistol op af lommen og sagde
iskoldt”: Jeg stemmer kun med den her”!
Som folkeskolelærer har Gitte problemerne
tæt inde på livet, og hun ved en del om, hvordan
man skal håndtere børn og unge. ”Det
handler i høj grad om opdragelse, de små
drenge bliver der slet ikke opdraget på, og når
de så kommer i skole som 6-7-årige, er løbet
stort set kørt. Så er det for sent at opdrage
dem, for de forstår og respekterer ganske enkelt
ikke et nej,” forklarer Gitte.
Gitte understreger, at det selvfølgelig ikke
er alle indvandrere, det er galt med. Ishøj har
indvandrere fra hele verden, men det er især
indvandrere med muslimsk baggrund, der
stikker ud i forhold til at skabe uro, hvilket
dog ikke ændrer på, at langt fra alle skaber
problemer, forklarer Gitte.
Gitte understreger, at der også internt mellem
de forskellige etniske grupper er problemer.
De kan simpelthen ikke sammen på tværs
af etniske skel, hvilket gør, at stemningen generelt
bare er dårlig.
Kulminationen var da Medina kom til Ishøj
for at give de mange unge en god musikoplevelse
til den traditionsrige Ishøj-dag. Denne
blev også spoleret af vrede unge muslimske
mænd og drenge, der kastede med æg mod
den i alle andre lag af befolkningen populære
sanger, som de ved hjælp af traditionelle muslimske
anvendelser af trusler forsøgte at drive
ud af kommunen, og hvem ved, måske er det
sidste gang, Medina har optrådt i Ishøj?
Meget betegnende er budskabet ”Fuck
Dansk Folkeparti” blandt opfordringerne
i Ishøj, hvor unge, utilpassede mænd
spreder frygt blandt borgerne. Bemærk
at det også kniber med stavningen!
Gitte Simoni er en modig kvinde, som trods
alt ikke agter at give op, selvom det nogle
gange føles som om, det omkringliggende
samfund har opgivet de borgere i Ishøj, der
ikke agter at leve i bandernes vold. Som det
ses på billedet, der illustrerer artiklen, der er
taget i Gittes opgang, så vakte det ikke just
jubel hos de unge indvandrermænd i blokken,
da de opdagede, at Gitte stillede op til Kommunevalgte
for Dansk Folkeparti. Det er så en
smagssag, om man som læser vil lade sig gå
mest på af det hadefulde budskab eller synes,
at det er mere bekymrende, at de unge lærer
så lidt dansk af at gå i den danske folkeskole.
Vi ønsker under alle omstændigheder Gitte
Simoni held og lykke herfra med sin fortsatte
indsats for at gøre Ishøj til en god og velfungerende
kommune.
21

22
Medlemstilbud: Tag med DF til EU-Domstolen i Luxembourg og
Europaparlamentet i Bruxelles og
Besøg Morten Messerschmidt
og Anna Rosbach Andersen
Program for EU-studierejse til Luxembourg og Bruxelles
20.-24. marts 2011
Dansk Folkeparti inviterer 46 heldige medlemmer på studierejse til
Luxembourg og Bruxelles for at besøge vore to europaparlamentarikere
Morten Messerschmidt og Anna Rosbach. Ud over Europaparlamentet
i Bruxelles vil medlemmerne også kunne besøge NATOs
hovedkvarter i Bruxelles og EU-Domstolen i Luxembourg, ligesom der
bliver tid til sightseeing såvel i begge byer.
Prisen for turen er 2.550,- kr. Der er tillæg for enkeltværelse på 2.335
kr., og der kan tegnes afbestillingsforsikring formedelst 100,- kr. Deltagerantallet
er begrænset til 46. Der gives fortrinsret til personer, der
ikke tidligere har deltaget på studieture til Bruxelles.
Prisen inkluderer transport til Luxembourg og Bruxelles herunder 2
overnatninger på Hotel Parc Belle-Vue & Parc Plaza i Luxembourg
og 2 overnatninger på Hotel Astrid i Bruxelles. Desuden inkluderes
morgenmad på alle hoteller og et aftensmåltid.
Der gøres opmærksom på, at der forekommer gåture i forbindelse
med studieturen. Der kan indgå foredrag på engelsk, ligesom der
gøres opmærksom på, at busturen er lang – minimum 15 timer – med
begrænsede pauser. Der er tale om en ikke-ryger bus. Husk, at en
lang bustur kan være anstrengende for personer med diabetes og
kredsløbsforstyrrelser. Dansk Folkeparti fraskriver sig ansvaret for, at
tiderne for hjemkomsten overholdes, idet der er tale om estimater, der
er afhængig af trafikforhold. Det henstilles i øvrigt til deltagerne, at de
uden tøven efterkommer guidernes anvisninger.
Hvis man ønsker at deltage på turen, skal man således indsende
nedenstående talon inden den 3. december 2010, og der vil herefter
blive udtrukket 46 heldige deltagere. På talonen skal eventuel ægtefælle,
samlever eller rejsepartners navn (alle skal være medlemmer
af Dansk Folkeparti for at kunne deltage på turen) angives under
rubrikken ”rejsepartner”, og naturligvis kun, hvis vedkommende skal
deltage på turen – ligeledes skal det angives, om man ønsker at dele
værelse med pågældende. Man skal altså ikke udfylde sin ægtefælles
eller samlevers navn, hvis han eller hun ikke ønsker at deltage på
studieturen.
Resten af de indsendte vil indgå på en venteliste og få besked, såfremt
der måtte komme afbud.
Guider:
Preben Elmenhoff (medlem af DFs hovedbestyrelse) & Gunhild Legaard
(medlem af bestyrelsen for DF-Hovedstaden)
✂
Egen info: Dele værelse Ja: ❏ Nej: ❏
Medlemsnr: ...............................................................................
Navn: ........................................................................................
Adresse: ...................................................................................
Postnr og by: .............................................................................
Mobiltelefon: .............................................................................
Fødselsdato: .............................................................................
Pasnummer: .............................................................................
Opsamlingssted: .......................................................................
Søndag d. 20. marts
Kl. 06.00 Afrejse fra Høje Taastrup St. Udgang Vest. P-plads ved Banestrøget
Kl. 07.00 Afrejse fra Slagelse, Trafikcenter Sjælland, Stop 39
Kl. 08.00 Afrejse fra Odense v/Dalumhallen
Kl. 09.00 Afrejse fra Fredericia st.
Kl. 11.00 Afrejse fra Padborg Grænse ved Q8/Transitgården
Kl. 11.00 Afrejse fra Padborg mod Luxembourg By med passende pauser undervejs
ca. 21.00 Ankomst Hotel Parc Belle-vue & Parc Plaza, 5 Avenue Marie-Therese, L-2132
Luxembourg. Tlf.: 00352 45 61 411, mulighed for middag for egen regning efter
indkvartering
Mandag d. 21. marts – Morgenmad
Kl. 10.00 Besøg i EU-Domstolen, Fort Niedergrünewald, Luxembourg
Kl. 12.00 Frokostpause på egen hånd i Luxembourg by
Kl. 13.00 Guidet tur i Luxembourg by
Kl. 16.00 Eftermiddag og aften fri i Luxembourg by
Overnatning på Hotel Parc Belle-vue & Parc Plaza
Tirsdag d. 22. marts – Morgenmad
Kl. 8.00 Busafgang til Bruxelles
Kl. 11.00 Ankomst Hotel Astrid, Zaterdagplein 11, B-1000 Bruxelles
Kl. 12.00 Afgang mod Natos Hovedkvarter
Kl. 13.00 Ankomst Nato, Boulevard Leopold III, Bruxelles
Kl. 16.00 Returtransfer til Hotel Astrid – eftermiddag og aften på egen hånd.
Onsdag d. 23. marts – Morgenmad
Kl. 09.30 Afgang til den Danske Repræsentation i Bruxelles, 73 Rue d’Arlon,
B-1040 Bruxelles
Kl. 10.00 Besøg i den Danske Repræsentation
Kl. 13.00 Fælles frokost i Europarlamentet
Kl. 14.30 Besøg i Europaparlamentet
Kl. 15.00 Møde med MEP Morten Messerschmidt og MEP Anna Rosbach Andersen
Kl. 16.30 Overværelse af plenarsamlingen i EP
Kl. 17.30 Returtransfer til Hotel Astrid
Kl. 19.00 Middag med MEP Morten Messerschmidt og MEP Anna Rosbach Andersen
centralt i Bruxelles
Torsdag d. 24. marts – Morgenmad
Kl. 08.00 Afrejse fra Hotel Astrid mod Danmark - og ca. ankomst tider er:
Kl. 17.00 Ankomst Harrislee – indkøbspause
Kl. 17.40 Ankomst Padborg Grænse
Kl. 19.00 Ankomst Fredericia St.
Kl. 20.00 Ankomst Odense St.
Kl. 21.00 Ankomst Slagelse
Kl. 22.00 Ankomst Høje Taastrup St. (Udgang Vest)
Denne gang i
LUXEMBOURG
OG BRUXELLES
Hoteller:
Hotel Parc Belle-vue & Parc Plaza, 5 Avenue Marie-
Therese, L-2132 Luxembourg, ***S, beliggende i centrum af Luxembourg
By. Alle værelser med trådløst internet (mod betaling), eget bad,
håndbruser, hårtørrer, satellit-tv og telefon. Restaurant, Bar, Døgnåben
reception.
Hotel Astrid, Zaterdagplein 11, B-1000 Bruxelles, Belgien, ***S,
beliggende tæt ved Grote Markt, moderne ekviperede rum, internationalt
tv, brusekabine og toilet, air-conditioning, pengeskab, telefon, radio,
hårtørrer. Der er ingen restaurant eller bar på hotellet, men mange attraktive
restauranter og beværtninger i umiddelbar nærhed. Døgnåben
reception.
Buskvalitet:
Moderne langtursbus, kaffe og te, øl og sodavand kan købes. hvilestole
m. fodstøtter.
Ægtefælle/samlever/rejsepartners info:
Medlemsnr: ...............................................................................
Navn: ........................................................................................
Adresse: ...................................................................................
Postnr og by: .............................................................................
Mobiltelefon: .............................................................................
Fødselsdato: .............................................................................
Pasnummer: .............................................................................
Opsamlingssted: .......................................................................
✂

fødevarer
EU gak-gak
om GMO
EU-Kommissionen er på vej til
at beslutte, at Danmark godt
må sige nej til, at der dyrkes
genmodificerede planter i
Danmark, hvis bare de danske
myndigheder begrunder det.
Vi må bare ikke bruge hverken
miljøet, menneskers eller
dyrs sundhed som begrundelse.
Formanden for Folketingets
Fødevareudvalg, René
Christensen, er forvirret.
Af Kenneth Kristensen Berth
Kun hver tiende dansker vil sætte tænderne i
en genmodifi ceret hurtigtvoksende laks. Kun
17 procent ønsker at drikke mælk fra køer,
der har fået genmodifi ceret foder, og kun hver
sjette af danskerne går ind for grøntsager, der
er gensplejsede. Skepsisen er størst blandt de
danskere, der har mest viden om de genmodifi
cerede fødevarer. Det viser en ny undersøgelse
foretaget af FDB Analyse for bladet
Økologisk.
Undersøgelsen viser ikke noget om, hvorfor
danskerne er bekymrede; men det tør Dansk
Folkepartis fødevarer- og forbrugerordfører,
Rene Christensen, der samtidig er formand
for Folketingets Fødevareudvalg godt byde
ind med:
- Danskerne er bekymrede for sundhedsrisikoen
ved de her gensplejsede fødevarer, og
det kan jeg godt forstå. Vi har meget begrænset
kendskab til eventuelle sundhedsrisici ved
produkterne. Jeg ville også være betænkelig
ved at sætte tænderne i en genmodifi ceret
monster-laks, siger René Christensen.
Midt ind i danskernes skepsis træder en ny
forordning fra EU-kommissionen om netop
genetisk modifi cerede afgrøder. I det sædvanlige
eurokrat-sprog forklares det, at EU-kommissionens
formål med forordningen er at
give medlemslandene lov til selv at bestemme
om de ønsker at dyrke gm-planter , men for at
undgå at denne mulighed underminerer godkendelsessystemet
på fællesskabsniveau, så
skal et forbud mod en gm-plante begrundes.
Begrundelsen må imidlertid ikke ske ”med
henvisning til, at dyrkning af den pågældende
GM-plante skulle medføre risici for miljø og
menneskers og dyrs sundhed”.
- Det er jo det rene EU-gak-gak. Hvad skulle
vi ellers begrunde et nej til GM-plante med?
At Contador er blevet taget for doping eller at
jorden er rund eller at sangerinden Medina har
udgivet sin seneste plade på engelsk?, spørger
René Christensen.
- Hvis det ikke netop var med henvisning
til sundhed og miljøforhold, hvad skulle så
kunne begrunde, at vi ville forbyde genmodifi
cerede organismer i naturen? Det er vigtigt,
at vi får en saglig og seriøs debat om det her,
at vi får undersøgt tingene til bunds inden vi
DFs fødevarerordfører
René
Christensen, der
også er formand
for Folketingets
Fødevareudvalg,
er forvirret
ved udsigten til
at skulle fi nde
på en anden
begrundelse for
at forbyde gensplejsede
planter
end hensynet til
menneskers og
dyrs sundhed eller miljøet De begrundelser vil
EU nemlig ikke acceptere.
Danskerne er ikke begejstrede med udsigten til gensplejsede
fødevarer på middagsbordet – i USA dyrkes allerede blandt
andet majs, der er genmodifi cerede. Kun hver sjette dansker er
tilhænger af genmodifi cerede grøntsager og kun hver tiende vil
sætte tænderne i en ny genmodifi ceret laks, der er på vej ind på
det amerikanske marked.
siger ja til noget, siger René Christensen, der
har opbakning fra et fl ertal i Folketinget til at
pålægge regeringen at forsøge at få ændret
forordningen.
- Det her er bare et blandt mange eksempler
på EU-lovgivning, hvor man simpelthen må
tage sig til hovedet. I den her sag er det jo som
udgangspunkt rigtig godt, at EU faktisk giver
medlemslandene ret til at bestemme selv – det
sker ikke ret ofte, skulle jeg hilse og sige –
men når medlemslandene så skal bruge den
ret, de har fået til at sige fra, så kan man jo
ikke gøre det alligevel, fordi den eneste saglige
begrundelse, man må angive, ikke accepteres
af EU-systemet, siger René Christensen.
I høringssvarene til EU-kommissionens
forslag har fl ere høringspartnere dog også
lagt vægt på uklarheden omkring, hvad der
kan godtgøre, at en gm-plante bliver forbudt
– det gælder eksempelvis Økologisk Landsforening,
Risø og Danmarks Naturfredningsforening
- Det kan jeg godt forstå. Vi er ikke vant til
at vedtage regler i Danmark, som vi på forhånd
ved ikke kan føres ud i livet, siger René
Christensen, der har lagt hovedet i blød for at
fi nde ud af, hvordan vi kan vælge gm-planter
til og fra, når det nu ikke er befolkningens
sundhed eller miljøforhold, der kan begrunde
det.
- Bidrag og idéer fra medlemmerne modtages
gerne, siger René Christensen med et
skævt smil.
23
Foto: Scanpix

Nyt fra Borgen
24
Ny lov skal
sikre politihunde
DF er klar med krav om, at tjenestedyr i funktion,
eksempelvis politihunde skal beskyttes af loven
og ikke som det er nu betragtes som en ting, som
man kan slå ihjel og efterfølgende blot blive sigtet
for hærværk.
Regeringen skal inden udgangen af 2010 fremsætte et lovforslag,
der sikrer, at vold, drab og andre grove forseelser
overfor dyr i politiets og forsvarets tjeneste ikke straffes
som hærværk, men som vold mod tjenestedyr i funktion.
Straffen fastsættes til fængsel indtil 6 år. Derudover skal det
sikres, at der automatisk bliver rejst erstatningskrav overfor
gerningsmanden.
Baggrunden for DF-kravet er, at den 6 år gamle polititjenestehund
Kayo i august sidste år blev dræbt, da den var på
arbejde med politiet for at fange røvere. Kayo blev dræbt af
skud, som en af røverne affyrede.
Drabet på politihunden blev efterfølgende takseret til
hærværk ifølge straffelovens § 291, stk. 1. Ifølge denne
paragraf straffes den, der ødelægger, beskadiger eller bortskaffer
ting (læs politihund, red.), der tilhører en anden,
med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.
Beslutningsforslaget
skal sikre, at det er gerningsmanden
og ikke
politiet, som sidder tilbage
med regningen, når
eksempelvis en hund i
politiets tjeneste er blevet
dræbt.
Dyrevelfærdsordfører
Marlene Harpsø vil have
strenge straffe for vold
mod tjenestehund
Man skal passe på med at slå
i bordet, især hvis man har
meldt sig til Naser Khaders
nye karatehold. Og så har Villy
Søvndal beskyldt DF for at
være sovset ind i spindoktorer.
Sandheden er, at Søvndal
har flere kommunikationsmedarbejdere
og politiske
rådgivere end MF’ere, nemlig
26..! mens DF har ni.
Af René Teige
Skærpet straf
for pædofili
DF fremsætter forslag om
skærpede straffe for pædofili
Dansk Folkepartis retsordfører, Peter
Skaarup, er tilfreds med, at justitsminister
Lars Barfoed (K) nu erkender, at Peter Skaarup
straffene for pædofili og besiddelse af
og spredning af børneporno er for lave. Dansk Folkeparti vil efter justitsministerens
nye erkendelse fremsætte forslag i Folketinget til forøgelse af
straffene for både pædofili og besiddelse af børneporno.
Peter Skaarup mener, at det er tilfredsstillende, at justitsminister Lars
Barfoed efter et ministerrådsmøde i Luxembourg med sine EU-kollegaer
erkendte, at strafniveauet for misbrug af børn, er for lavt. Dansk Folkeparti
vil derfor straks fremsætte forslag om højere straffe for pædofili og besiddelse
og spredning af børneporno. Ikke mindst fordi der den seneste tid har
været stor fokus på, hvor ødelæggende pædofili er for ofrene, som oven i
købet ofte må tåle at se de mænd, der har misbrugt dem, rende frit rundt
ganske kort tid efter deres domme, og i alt for mange tilfælde opleve, at de
gentager deres sexmisbrug af børn.
Naser Khader har oprettet
karatehold på Borgen
Al-Kârâtyh
Vi har forsøgt os med en
”Jægerbogoversættelse”
af det nyeste medlemstilbud
på Borgen.
Det hedder ”karate” på både
dansk, japansk og koreansk,
mens en google-oversættelse
a la Jægerbogsagen afslører, at
karate udtales Kōngshǒudào
på kinesisk og al-Kārātyh på
arabisk. Nu får sporten debut
på Borgen.
Det bliver et fit folketing
eller i hvert fald noget mere kraftfulde MF’ere og ansatte, der
tager hul på det nye folketingsår 2010-11. Folketingets motionslokaler
danner nemlig ramme om den ædle selvforsvarets
kunst, Karate. Det er Naser Khader fra de konservative, der er
instruktør udi Tingets nyeste motionstilbud. Khader har nemlig
det sorte bælte (2. Dan).
Nu får vi se, om MF’ere, som fremover markerer deres ord
ved at slå i bordet i Folketinget kan gøre dette uden at selv samme
bord slår revner.

Opgør med
bureaukratiet
Nu skal det være slut med
at jagte stillere og udfærdige
stillerlister til kommunale
og regionale valg for
partier, der allerede sidder
i en kommunalbestyrelse
eller et regionsråd.
DF fremsætter nemlig forslag
om, at Folketinget pålægger re- Hans Kristian Skibby
geringen at fremsætte lovforslag
om nævntes afskaffelse. Det skal i øvrigt ske i løbet af indeværende
folketingsår.
For at stille op til kommunalvalg eller regionsråd skal et parti
eller en liste ved hvert eneste kommune- og regionsrådsvalg
aflevere en stillerliste med underskrifter fra folk der anbefaler
det pågældende liste eller parti. 25 til 150 vælgere i en kommune
skal skrive under på kandidatlisten til kommunalvalget
for at partiet eller listen er opstillingsberettiget. Til regionsrådsvalg
skal liusten være underskrevet af mindst 50 vælgere
og højest 150 vælgere i den pågældende region.
Nu ønsker DF altså et opgør med bureaukratiet. Ikke mindst
fordi der jo ikke bliver krævet af en parti i Folketinget at det
skal ud og skaffe 20.000 underskrifter forud for hvert valg for
at være opstillingsberettiget.
Det er en om’er Søvndal
Villy Søvndals socialister kan ikke lide, at Dansk Folkepartis
leder, Pia Kjærsgaard, beskylder Socialistisk Folkeparti
for at være styret af spindoktorer. Nu viser det sig, at
SF har flere pressemedarbejdere end MF’ere
Villy Søvndal er på det nærmeste pakket ind i spindoktorer, rådgivere
og pressemedarbejdere, har Pia Kjærsgaard efterhånden ganske
mange gange sagt om Socialistisk Folkeparti. Og hver gang har
Søvndal beklaget sig og hårdnakket benægtet.
Lad os få en optælling, foreslog Søvndal, som enten ikke har styr
på antallet af ansatte i sit parti, eller helt har ”glemt” de mange mennesker,
der er ansat til at hjælpe Villy & C0. med at mene de rigtige
ting på de rigtige tidspunkter.
Dansk Folkeparti har nemlig nu – på opfordring fra Villy Søvndal,
foretaget den efterlyste optælling. Ifølge DF’s pressetjeneste har SF
hele 26 kommunikations- og politiske medarbejdere, hvor Dansk
Folkeparti i alt har ni.
”Når Villy Søvndal nu efterspørger den optælling, så vil vi da gerne
være behjælpelige. Jeg synes, at SF’s pressetjeneste er meget effektiv,
og det kan jeg godt forstå, når det viser sig, at de er tre gange
så mange som os,” siger DF’s pressechef, Søren Søndergaard. Det er
værd at bemærke, at SF har flere kommunikationsmedarbejdere end
Målsætning for donorer
Dansk Folkeparti har netop fremsat forslag til Folketingsbeslutning
om en national målsætning for antal
afdøde organdonorer pr. 1 million indbyggere.
Det er en kendt sag, at der i Danmark er mangel på organdonorer.
Danskerne har kun i forsvindende lille tal taget beslutning
om, hvorvidt de vil være organdonorer, når de afgår ved døden.
Samtidig er det vanskelligt for efterladte at blive stillet overfor
spørgsmålet om, hvorvidt den netop afdøde slægtnings organer
skal doneres…
Det betyder, at vi i Danmark har ventelister for organtransplantation
– i øvrigt i modsætning til blandt andet Norge, Spanien
og Østrig.
Nu vil Dansk Folkeparti tage aktion ved at opfordre regeringen
til at fremsætte lovforslag om vedtagelse af en national
målsætning for antal afdøde organdonorer pr. mio. indbyggere.
Målsætningen skal være både realistisk og tilstrækkelig ambitiøs
til at løse venteliste problematikken.
En målsætning på 25
afdøde organdonorer pr. mio. indbyggere
vil opfylde disse kriterier.
Og det er vigtigt. For selvom
der sidste år blev foretaget 327
organtransplantation, det højeste
antal nogensinde, står 553 patienter
stadig på venteliste til en
transplantation i Danmark. I 2009
døde 63 danske patienter på ventelisten.
Målsætning skal sikre
organtransplantation, siger
Liselott Blixt
Villy Søvndal i sjælden nærkontakt med røde faner. Nu søger folkesocialisterne
strømlinet, markedsstyret spin og sætter rekord i antal presse- og
politiske medarbejdere, viser optælling.
folketingsmedlemmer, siger Søren Søndergaard. Ifølge opgørelsen
fra Dansk Folkeparti har Socialdemokraterne også 26 kommunikationsmedarbejdere.
Venstre har 17 ansat i Center for Kommunikation
og Politik, Konservative har 10 medarbejdere ansat, De Radikale
11, Enhedslisten 5 og Liberal Alliance 4.
25

nyt fra df
Peter faldt
i Hack
Publikum i DR-radioprogrammet Café
Hack fik sig en oplevelse, da studieværten
Søren Dahl inviterede Peter
Skaarup på cafésnak.
Af René Teige • Foto:Karoline Nederby, DR
Man er vant til at se hans ansigt lagt i alvorlige
folder. Formanden for Folketingets Retsudvalg
og næstformand i Dansk Folkeparti, Peter
Skaarup har da også ansvar for et politisk
sagsområde, der ikke ligefrem påkalder løssluppen
latter. Men politisk professionalisme
kan godt gå hånd i hånd med hygge og smil.
Det viste Dahl og Skaarup til fulde, da de fik
snakket om fødested, skole, videovaner og italienskkundskaber.
Peter Skaarup er født og rundet af Århus og
Brabrand, hvor han voksede op med smuk natur
i nabolaget og ikke mindst en havn, som
Skaarup junior og senior ofte besøgte, da unge
Peter havde fri fra Forældreskolen og kørte
bud i far Hans’ fototeknik.
26
Der var stuvende fuldt, da Café Hack
den 17. oktober havde besøg af Peter Skaarup.
Helt så idyllisk var hverdagen dog ikke. Især
efter at den lokale samling rødder i Fedtmulebanden
var i nærheden. Så kunne det godt
koste en kindhest eller to.
Peter Skaarup afslørede i udsendelsen især
tre ting, som de færreste nok vidste:
1. Han taler italiensk. Det gør han fordi, eneste
måde at komme i Århus Kathedralskole
på, var at vælge italiensk som fremmedsprog.
Politik og hvide roser
Borgerne i Slangerup, Skibby, Jægerspris og Frederikssund fik mulighed for at tale politik,
komme med forslag, ris og ros ved DF’s årlige gadearrangement
DF-lokalforening Frederikssunds årlige gadearrangement er blevet et tilløbsstykke. Arrangementet afholdes en
gang årligt, uanset om det er valgår eller ej.
- Gadearrangementet er både blandt politikere og borgere efterhånden blevet et meget rost initiativ. Borgerne
giver udtryk for, at de både er overraskede og glade for på denne måde at møde politikerne, som de giver udtryk for
ellers ’gemmer sig’ på rådhus og ved lukkede møder, siger byrådsmedlem i Frederikssund samt folketingsmedlem
for Dansk Folkeparti, Pia Adelsteen, der deltog i møderne sammen med sin mand og byrådskollega Karsten Andersen
samt en lang række lokale DF-politikere og tillidsfolk.
DF i Frederikssund kommune har fastholdt, at der bliver holdt selvstændige arrangementer i hver af de fire gamle
byer, som nu er slået sammen i Frederikssund kommune, nemlig Frederikssund, Jægerspris, Slangerup og Skibby
– henholdsvis 1. maj, 12. juni, 28. august og 25. september.
- Jeg kan mærke, at der er behov for en snak med lokalpolitikerne. Borgerne kommer med forslag, kommenterer
politiske sager og giver politikerne karakterer. Det tager vi selvfølgelig med os og bruger i vores videre politiske
arbejde, siger Pia Adelsten,
Og så har DF altid hvide roser med. Som drilleri overfor Socialdemokratiet, der jo har socialismens røde farve
på deres roser. Man kan jo så sige, at vores hvide symboliserer renhed, griner Pia Adelsteen.
Tei-
2. Han har fyldt lige ved 80 timer med politiske
tv-programmer på dvd’en derhjemme. Det
siges, at Peter Skaarup kan sidde en søndag
eftermiddag og se optagelserne.
3. Peter Skaarups hustru, Therese træner hunde
til brug for handicappede – blandt andet
blinde. Peter hjælper lidt til med at lufte de
firbenede.

Forestillingen er virkelighed!
En uge hos DF’s Pressetjeneste, og jeg var solgt!
Af Viktoria Knakkergaard Knub
Efter en uge føles det som om, at der er gået
en dag. Jeg har været med til masser af spændende
begivenheder. Det var en stor oplevelse
at sidde mellem alle journalisterne til Statsministerens
pressemøde, og selvom debatten
måske ikke i sig selv var den bedste, var bare
det at være der en oplevelse for livet.
Under fællesomvisningen havde rundviseren
vist os gruppeværelserne og sagt: ”Gruppemøderne
er kun for MF’ere, så det kommer
I ikke til at overvære!”. Jeg må derfor indrømme,
at jeg var ret skadefro over at overvære
DF’s møde. Og sikke stille de ellers snakkesaglige
gruppemedlemmer kan være, når Kristian
ringer med klokken!
Hverdagen i pressetjenesten var travl, men
jeg var utrolig glad for, at der var en afslappet
og venskabelig stemning mellem alle i
afdelingen. Det var lærerigt, og en af de læresætninger
jeg husker bedst, er den Søren
Søndergaard, DF’s pressechef, fortalte mig:
”Forestillingen er virkeligheden.
Medierne bestemmer, hvordan
partiet klarer sig!” Det kan jo være,
at vi synes, at statsministeren har
været rigtig god til et møde, men
hvis aviserne skriver, at han var
elendig, er det dét, folk i resten af
landet, som ikke var til stede, får at
vide og dømmer ud fra.
I ugens løb var jeg rundt i hele
organisationen - en sekretær, sekretariatet
og hos PØP, der skriver
lov - og beslutningsforslag.
Dagen før kulturnatten var jeg med til at
pynte DF’s lokale op. Jeg var godt øm i armene
efter at have båret 8 kg. kaffe fra Nørreport
til Christiansborg, ikke mindst fordi jeg tidligere
havde båret lærreder rundt på Christiansborg
til kulturnatten. Det har sikkert også
set hylende grinagtigt ud at se mig og en af
sekretærerne komme slæbende med kaffe til
Viktoria Knakkergaard Knub fortæller om en uge
i praktik hos DF
op over begge ører.
Jeg synes, at den praktikplads, jeg valgte,
var den bedste, jeg kunne have valgt. Tusind
tak DF for en fantastisk uge som jeg er lykkelig
for at have oplevet!
27

månedens DF’er
Jeg VIL have
indflydelse
? Hvorfor blev du medlem af DF
Jeg er medlem af DF, fordi jeg VIL have indflydelse
på, hvordan mit samfund skal se ud!
Jeg vil ikke bare se til og så gå ned og stemme
en gang imellem. Jeg vil udrette ting, og det
synes jeg, DF giver mig mulighed for. Desuden
er DF det parti, som jeg er mest enig
med. Alligevel er der punkter, som jeg gerne
vil have mulighed for at påvirke, og det er fantastisk,
at have mulighed for det. Derudover er
Dansk Folkeparti også det eneste parti, jeg ser
som troværdige, og så kan partiet trykke på
knapper, som de andre ”klaphatte” ikke tør!
Det er fedt!
? Hvad synes du, er mest vigtigt, når
det gælder politik
Det første, jeg lagde mærke til, var jo klart den
stramme udlændingepolitik. Derudover så går
jeg meget op i uddannelses- og dyrevelfærdspolitik.
Og så er finanspolitikken jo også ret
relevant lige nu.
? Du har din egen internet-video-kanal
på Youtube under navnet Nikoline-
Nikki
Min Youtube kanal oprettede jeg i sommeren
2009, hvor jeg begyndte at lægge hjemmelavede
videoblogs og sangparodier ind. Det er
min fritidsinteresse, præcis som når man elsker
at tegne eller spille fodbold. Jeg elsker
bare at lave film og få respons på dem!
28
Navn: Nikoline Astrid Nielsen
Alder: 18 år
Civilstatus: Kæreste
Erhverv: Studerende
Medlem af
DF siden: Maj 2009
? Du står bag et hav af internetvideoer,
har egen hjemmeside og sælger
fan-t-shirts. Hvor mange timer bruger
du på den slags - og hvorfor
Jeg har ikke et bestemt timetal, men i perioder
kan jeg arbejde hele uger om eftermiddagen.
Jeg har sågar taget fri fra skole for at lave film,
bare fordi lyset er bedre om morgenen. Der er
dog også tørkeperioder, hvor jeg har for travlt,
eller hvor ideerne bare ikke kommer til mig.
? Du har også lavet en støtte-video
til Kurt Westergaard, der fik meget
omtale. Fortæl hvorfor
Det er lidt en afspejling af min egen mening
samt spas! Jeg har altid syntes, at Kurt Westergaard
var ytringsfrihedens ”supermand”,
og at han har klaret det hele så flot. Desuden
beundrer jeg meget, at han står ved det, han
har gjort og ikke bare retter ind, fordi andre er
af en anden mening. Derudover så synger jeg
jo også nogle lidt udfordrende ting, som klart
giver den ekstra opmærksomhed! Jeg havde
efterhånden også fået nok af, at der ikke var
nogen, der ville stille op for ham! Så jeg sang
en sang om manden, ingen tænder på.
? Hvilken respons fik du
Der kom en masse positiv respons både på
nettet og i virkeligheden, men jeg kunne jo
desværre også sige mig selv, at der også ville
komme noget negativt, og det gjorde der! Jeg
blev truet på livet flere gange af ekstremister
og bliver den dag i dag stadigvæk råbt ad, når
jeg går i byen, men det tager jeg med et smil,
for hver gang jeg får en negativ bemærkning,
får jeg fem positive.
? Du har lavet en hade-video om Villy
Søvndal. Hvad er det ved ham, du ikke
bryder dig om
Ha-ha. Nu har Villy Søvndal været en tur ude
på min skole og holde oplæg. Jeg oplevede
simpelthen, at han modsagde sig selv utallige
gange, og at han talte uden om, hver gang jeg
stillede ham et spørgsmål. Til sidst ville ordstyreren
slet ikke høre på mig, selv om jeg sad
med hånden oppe flere gange. Det er ikke det,
jeg forbinder med troværdighed, men nærmere
med en ”stemmepleaser” (en, der siger,
hvad vedkommende tror, folk vil høre for at
få stemmer, red.) og det kan jeg ikke bruge til
noget, og jeg er ked af, at der er folk, som falder
i hans ”fælde”. Efter den episode og efter
at have set utallige tv-debatter og læst utallige
artikler af ham, er jeg kommet frem til, at han
er en af de politikere, jeg bryder mig mindst
om bortset fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL),
som jeg mener, er den største ”kegle”.
? Man skal ikke være på din hjemmeside
ret lang tid for at finde ud af, at du
har et crush (er varm på, red.) på Sidney
Lee. Hvad er der nu galt med dejlige
danske mænd som Morten Messerschmidt,
Kristian Thulesen Dahl, Peter
Skaarup eller Martin Henriksen
Ha-ha der er skam intet galt med dem! Nu
har jeg jo selv nævnt Messerschmidt i min
”Mange mænd sang”, hvor jeg synger: ”Jeg
elsker Messerschmidt, Jørgen Leth, Bill Gates
og Sidney”. Så de er skam ikke glemt.
? Hvad beskæftiger du dig med, når
du ikke laver ting til nettet
Lige nu venter jeg på at komme ind på uddannelsen
til mediegrafiker i Århus Så lige
nu går jeg på højskole, hvor jeg også venter
på at komme på medielinjen. Jeg jo politisk
aktiv, bruger tid sammen med mine venner og
veninder, går i byen og hygger med min kæreste.
Derudover laver jeg også lige pt. nogle
reklame job, hvor jeg både er ideudvikler og
skuespiller, så der er knald på.
? Hvor ser du dig selv om 10 år? Hvad
drømmer du om at lave
Jeg drømmer helt klart om at komme inden
for mediebranchen, både foran og bag kameraet.
Christiansborg er selvfølgelig også
fristende, men jeg brænder lige lidt ekstra for
det andet…

df lokalt
DF satte
besøgsrekord
Den 103 år gamle Borgerforeningen er sat i verden for at arbejde
for byens vel. Det sker blandt andet ved at arrangere det store årlige
Mørkøv Heste- & Kræmmermarked. I år var DF med på årets
sidste, store marked.
Af René Teige
Med lige ved 300 kræmmere og masser af
forlystelser fra Tivoliland samt hele fem store
øltelte med levende musik af forskellige
kunstnere, er stemningen er helt i top. Hvert
år besøger godt 80.000 markedet, der betegnes
som Sjællands største.
Trods de mange traditionelle markedspladsaktiviteter
er der også plads til, at DF-Holbæk
og DF-Kalundborg samarbejdede et fælles arrangement
på plads. Og det skete med kræmmermentaliteten
i behold.
Et af tilbudene var nemlig, at man fi k en fl aske
vin eller chokolade, hvis man meldte sig
ind på en af de nævnte markedsdage. Det var
der 12 nye besøgende, som gjorde.
Men DF-standen bød også på EU-konkurrence.
Her kunne man heldigvis ikke vinde et
EU-medlemskab, derimod en mere attraktiv
præmie, eller man kunne sutte eftertænksomt
på DF-bolcher, mens man overvejede svarene.
Og det var nok værd at tænke godt efter, for 1.
præmien var en halv dansk gris, mens 2.- og 3.
præmierne var købmandskurve til henholdsvis
600- og 400 kr.
Første konkurrencedeltager var i øvrigt
Holbæks borgmester Søren Kjærsgaard (V),
som efter offi cielt havde åbnet kræmmermarkedet,
afl agde besøg på DF’s stand.
Her var der rift om at tale med Holbækkredsens
og Slagelseskredsens DF-folketingskandidater
Karsten Lynge og Jeppe Jakobsen.
Holbæks to byrådsmedlemmer fra DF, John
Harpøth og Inge Riis Langseth, var også at
fi nde på DF’s fl otte stand.
Begge de arrangerende lokalforeningers
bestyrelser med formændene Finn Nielsen og
Peer Justesen deltog ligeledes.
Om der var besøgende nok..? Jo, målt i bolcher
satte arrangørerne noget nær besøgsrekord.
Lige over 15 kg DF bolcher blev spist af
standens mange besøgende!
tei-
Der var en halv gris
på højkant i DF’s
EU-konkurrence.
DF’s stand var
yderst velbesøgt.
29

månedens tegning
Pas nu godt på Danmark
Den danske kunstner Per William Petersen fyldte de af sine ejendele, som kunne være i en gammel, brugt Volvo Station Car
og slog sig ned i Estland. Og han er begejstret. Tårnhøje skatter og embedsvælde er… en by i Danmark.
Af René Teige • Tegning: Per William Petersen
En fornemmelse af frihed i et nyt land, hvor
man efter løsrivelsen fra Sovjetunionen og
Rusland stadig har forskellen mellem diktatur
og frihed i skarp erindring. Her er man startet
på en frisk, har givet det socialistiske bureaukrati
et gevaldigt los – og genopbygningen af
det lettiske samfund skrider frem med syvmileskridt.
Per William Petersen er imponeret. Han har
ikke fortrudt, at han rykkede teltpælene op og
skiftede Danmark ud med Letland, som han i
øvrigt mener, at Danmark kan lære meget af.
- Jeg fornemmer en stor grad af frihed her,
en frihed jeg tror kun findes i et ”nyt” land.
Her ved man stadig hvad frihed er, og at man
ikke kan eksperimentere med den, den kan
forsvinde ultrahurtigt. Her i Letland er vi ikke
bundet af gammelt bureaukrati og embedsmandsvælde
samt underlige ”traditioner” for
hvordan ”man gør” tingene. I Letland er det
meste genstartet på en frisk og det holder jeg
utroligt meget af.
Kunstneren understreger, at han aldrig er
gået forgæves til et offentligt kontor, for her
bliver alle sager ekspederet på stedet, selv hos
skattevæsenet.
- Ringer man til det offentlige, er der sørme
altid en der tager telefonen og man får vel at
mærke fat i rette vedkommende. Lægesystemet
fungerer fantastisk - røntgen, blodprøver
og scanning bliver foretages i det hus,
hvor lægen holder til. Der er ingen ventetid
og resultater af undersøgelserne bliver sendt
direkte til lægens computer. Her er hverken
ventetid eller dårlig service. Og alligevel er
tårnhøje skatter en by i Danmark, siger Per
William Petersen.
- For en kunstner er det dejligt at komme
til et land, hvor kulturen stadig bliver værdsat,
hvor kunsten ligefrem bliver betragtet
som en slags samfundets fugemasse. Kunsten
var med til at befri esterne fra Sovjet. Derfor
er man stadig meget bevidst om egen kultur.
Den er nemlig hamrende nødvendig for at
holde sammen på et lille folk, som ellers ville
30
Udviklingsillustration eller måske snarere afviklings ditto. Kunstneren giver sin tegning følgende
bemærkning med på vejen til Dansk Folkeblad: Jeg håber, at det stadig er lovligt at lave satire - jeg er
i tvivl!
være slettet fra landkortet, siger Per William
Petersen.
Et eksempel, på den frihed Per William Petersen
oplever i Estland, viser en tankevækkende
forskel på de to lande. I Estland er det
en del af den genvundne frihed, at man stadig
rent ud siger, hvad man mener. Han advarer
mod den politiske korrekthed, der ligger som
en tung dyne over Danmark og hindrer denne
ærlige kommunikation.
- Jeg så et indslag i de estiske nyheder, hvor
en major i grænsepolitiet blev interviewet om
det enorme arbejde med at kontrollere grænsen
til Rusland.
Der kommer flere og flere islam tro ”flygtninge”
over grænsen. De bliver dybt skuffede,
for de tror , de er i Finland . Her bliver
de nemlig serviceret næsten som i Danmark
Men i Estland findes denne service ikke.
Nævnte major understregede, at dem, der
kommer fra især muslimske områder i Rus-
land, ikke er ”rigtige flygtninge” men mennesker,
der har råd til at rejse langt, for at få
sig et nemmere og bedre økonomisk liv. Hvis
den udtalelse var faldet fra en offentligt ansat
i Danmark, ville den have kostet ham jobbet.
Det er befriende at omgås mennesker, der taler
lige ud af posen. Det kunne vi lære af i
Danmark, siger Per William Petersen.
Han holder eksemplet Ole Sohn frem som
et skræmmebillede. Han understreger, at det
er blevet så nemt for visse personer at glide af
på egne handlinger og holdninger.
- Der er efter min mening nogle ting, der
ikke kan klares med et ”undskyld, jeg mente
det ikke” Hvorfor skal en mand, der har støttet
et rædselsregime kunne fortsætte med at sætte
dagsordenen for danskerne.
Det regime han støttede kender jeg en del
til herfra. 15.000 af en befolkning på under en
million blev myrdet.

anmeldelse
Det er i Asien,
det kommer
til at foregå
Kishore Mahbubani, Singapores, forhenværende
ambassadør i Cambodja,
Malaysia, USA og senest ved FN, hvor
han i to omgange, i 2001 og 2002, også
var præsident for Sikkerhedsrådet; er
nuværende dekan og professor ved
University of Singapore.
Man mister helt pusten, når man bliver
præsenteret for blot nogle af de
titler, Kishore Mahbubani kan smykke
sig med.
Af professor Sven Hakon Rossel
Men ikke nok med det – han offentliggør desuden
også artikler om politiske og økonomiske
emner i en række førende dagblade, som
f.eks. The New York Times og Wall Street
Journal. Her handler det dog om titlen som
forfatter, der ude i den store verden har skabt
livlig debat. Ikke mindst med bogen ’The
New Asian Hemisphere’, (Den nye asiatiske
halvkugle), fra 2008, der burde være pligtlekture
for alle politikere – også vore danske!
Bogens generelle tese er, at Asien med Kina i
spidsen er på vej til at indtage den økonomiske
og geopolitiske førsteplads på bekostning af
den vestlige verden. Men, understreger Mahbubani
beroligende: det drejer sig ikke om at
dominere, men om at kopiere velfærdsmodellen,
det økonomiske system, stabiliteten og
den fredelige sameksistens i vores del af verden.
Så der er ingen grund til for os at frygte
en asiatisk ekspansion, der vil medføre Vestens
undergang.
Tværtimod bør vi f.eks. hilse kinesiske og
indiske investeringer velkommen – og kineserne
har faktisk så mange penge, at de ikke
ved, hvad de skal gøre med dem. Hertil er måske
at indvende, at Kina så burde koncentrere
sig om at forbedre landets egen infrastruktur,
udbygge sundhedsvæsnet og forbedre forholdene
i den livsfarlige mineindustri. Således er
det muligt at modsige Mahbubani, men alligevel
har han ret på en lang række punkter:
Eksempelvis når han kræver, at den vestlige
verdens dominans inden for en række internationale
organisationer må ophøre, hvis der skal
komme et frugtbart globalt samarbejde i gang.
Ét eksempel er europæernes totale dominans
i Den internationale Valutafond (IMF), selvom
befolkningen i Europa blot udgør 7 pct. af verdensbefolkningen
og i 2100 vil udgøre mindre
end 4%. Et andet eksempel er Mahbubanis påpegning
af, at 7-8 pct. af verdens befolkning
kontrollerer en tredjedel af stemmerne i Den
internationale Verdensbank. Sammenlagt har
Belgien, Holland og Luxemburg flere stemmer
end hele Kina. At dette er en absurditet,
har han så sandelig ret i.
Det er ikke mindst siden den store finanskrise,
at vi oplever den største geopolitiske forskydning
i verdenshistorien – en forskydning
i asiatisk retning. Mahbubani mener, at vi
simpelthen står ved indgangen til en asiatisk
domineret epoke i verdenshistorien.
Dette må være en bitter pille at sluge netop
for japanerne, idet Kina også geopolitisk set
breder sig i Asien. I Pakistan, Burma og Sri
Lanka er Kina således i gang med at bygge
kæmpestore havneanlæg, der givetvis også
har plads til krigsskibe.
Og ikke blot de japanske admiraler, men
også de indiske militærstrateger frygter denne
trekantskonstruktion, der har fået selveste den
amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton
op på dupperne med en understregning af de
amerikanske militære interesser i området.
Så Vesten er ikke faldet helt i søvn. Den amerikanske
regering gentager i en uendelighed,
at Kina holder yang-kursen kunstigt nede for
derved at fremme eksporten af kinesiske varer.
Men Kina har råd til at trække på skulderen, for
den økonomiske verdenskrise har tydeligt vist,
at det er i Asien, det kommer til at foregå.
Det forudsiges, at Kinas vækst bliver på 20
pct. Mod Eurozonens 2,3 pct.
Mahbubani er klar over, at en sådan vækst
også har sin pris: En stigende social ulighed
Kishore Mahbubani ses her ved en økonomisk verdenskonference i FN regi
og heraf følgende uro. Resultatet har for nyligt
bl.a. været en række selvmord blandt arbejderne
i det kæmpestore elektroniskfirma
Foxconn, der producerer Apple iPhones. Er
der noget, Kina ikke kan tillade sig, så er det
uro på arbejdsmarkedet. Situationen er højeksplosiv
ikke mindst i de såkaldte “boomcities”,
i vækstområderne i landets sydlige
provinser, hvor omtrent en tredjedel af Kinas
industrigoder produceres. Her gik arbejderne
for nogle måneder siden i strejke og opnåede
lønforhøjelser på hele 25 pct., hvilket bragte
den gennemsnitlige månedsløn op på 1.000 kr.
Dette betyder dog, at Kinas lavpris-økonomi
trues, og hertil vil komme en drastisk mangel
på arbejdskraft pga landets hidtidige stramme
familiepolitik, der vil presse lønnen i vejret.
Ikke desto mindre stiger priserne jo overalt
og økonomiske eksperter – og med dem også
Mahbubani – forudser, at Kina vil fortsætte
med at være konkurrencedygtig og inden for de
næste 20 år vil overhale USA som økonomisk
verdensmagt.
Der er således rygter om, at Zhu Min, vicedirektør
for Kinas Nationalbank og bla.
uddannet ved Princeton University i USA, er
kandidat til posten som næste direktør for Den
internationale Valutafond, når franskmanden
Dominique Strauss-Kahn træder tilbage.
Alene et sådant rygte er et tegn på, at Kinas
politiske og økonomiske indflydelse er stigende
– hvilket netop Mahbubani har krævet – og
i hælene på Kina følger Indien. Men dette er
en anden historie!
Også hertil vil Kishore Mahbubani blot nikke
med hovedet og sige: Så fik jeg alligevel
ret. Det er i Asien, det kommer til at foregå!
Kishore Mahbubani: The New
Asian Hemisphere. The Irresistable
Shift of Global Power to the East.
New York: Public Affairs, 2008.
314 s. ISBN 978-1-58648-466-8.
31
Foto: Scanpix

Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K
Ved adresseændring,
kontakt tlf.: 33 37 51 99
Ramt af virkeligheden
Journalist på opgave i Gellerup
ghettoen ved Århus
blev bestjålet og afpresset
af arabere og efterfølgende
svigtet af ordensmagten
Af René Teige
Han er kendt for at have fundet
en ellers godt gemt Tvind-boss
Mogens Amdi Petersen, for at
vinde andenpladsen i EU projektet
”Brug forskellene – stop diskrimination”,
og for i stærke vendinger
at advare Jyllands-Postens
kulturredaktør Flemming Rose
mod at offentliggøre Muhammed
tegningerne.
JP-journalisten Orla Borg nyder
stor respekt i vide kredse.
Han er ikke mindst kendt for at
tale- og skrive for multikulturalisme.
Men så blev journalisten ramt af virkeligheden
Det skete ved Bazar Vest i Gellerup-ghettoen
ved Århus. Orla Borg har selv i Jyllands-
Posten (4. oktober, red.) beskrevet hændelsen:
Han havde lavet et interview med en embedsmand
på Århus rådhus, en embedsmand
som med mange års erfaring i ghettodannelser
netop havde advaret om, at ghettoer vil udvikle
sig til parallelsamfund med egne love og
regler, hvis der ikke bliver grebet ind.
Orla Borg var på vej ind i Bazar Vest for at
møde en somalier i forbindelse med en artikelserie
om ghettoer, og havde næppe ventet,
at nævnte embedsmands advarsel så hurtigt
ville blive virkelighed.
Den århusianske embedsmands advarsel viste
sig nemlig, at være særdeles aktuel. Parallelsamfundet
var allerede en realitet – og det
med egne love og regler herskede allerede i
ghettoen Gellerup.
For næppe havde den gode JP-journalist
låst og forladt sin bil på p-pladsen ved Bazar
Vest, før bilens ruder blev smadret og bagagerummet
ribbet for computertaske med pc,
personlige oplysninger, kreditkort og kamera.
En gruppe unge mænd nærmede sig og den
arabiske leder af gruppen tilbød, at han for
500 kr. kunne bringe den stjålne taske retur
fra tyvene, der blev omtalt som somaliere.
Orla Borg accepterede på betingelse af, at araberen
blev ved bilen og vidnede for politiet,
som var blevet tilkaldt.
Da lovens lange arm ankom, viste det sig, at
den adskillige gange havde haft fat i kraven
på araberen.
Politiet kunne efterfølgende følge hærværket
og tyveriet på filmen fra et overvågningskamera.
Men i stedet for at bruge beviset til at
bure hærværksmændene og afpresserne inde,
måtte betjentene erkende, at de unge havde
Gellerup ved Århus har udviklet sig
til en ghetto med egne love og regler.
Det bliver atter engang understreget af
afpresning mod en kendt journalist fra
Jyllands-Posten.
begået så meget kriminalitet, at hærværket og
tasketyveriet ikke ville gøre nogen forskel.
Desuden ville vejen gennem retsmaskineriet
vare op til et år, før der faldt dom.
Man kan spørge sig selv, hvordan en mand,
der ifølge politiet har begået så mange lovbrud,
kan rende frit rundt på en fortsat kriminel
løbebane. Det spørgsmål bliver ikke stillet
i nævnte artikel i Jyllands-Posten. Til gengæld
har avisen nu åbnet et debatforum, som man
kan anvende, hvis man ligger inde med ghettohistorier:
ghettolandp.dk. Du kan følge med
i debatten på jp.dk/ghettoland.
Og det er da et skridt på vejen.