Forstudie til Copenhagen Campus - thinktanktalents.dk

B I L A G 4 F o R S T U D I E T I L C o P E n H A G E n C A M P U S
kollegiet (har fast en international studerende på kollegiegangen). Ifølge
Eva Petersen, Housing Coordinator ved KU, er mange internationale
studerende glade for fælleskøkkener. Der er altid en naturlig grund til
at opholde sig i køkkenet, hvilket giver selv mere generte personer en
mulighed for naturligt at indgå i et fællesskab. Mødet kræver altså noget
at mødes om, og det er vigtigt at etablere ”det nære fællesskab” for at få
det store fællesskab til at fungere.
For at skabe et godt beboelsesmiljø på CC lagde de studerende vægt på,
at det er vigtigt at have et sprudlende socialt liv på campusområdet. Der
skal skabes gode fysiske rammer for kulturelle og sociale events, ligesom
foreninger, klubber og andre interessefællesskaber skal kunne etablere
sig. Kulturelle aktiviteter kan fungere som et vigtigt mødested og gøre
området ekstra attraktivt. Der kan vælges flere strategier for at etablere
et kreativt miljø. Enten kan der trækkes på de kreative ressourcer, der er
blandt beboerne eller på professionelle kræfter. Fordelen ved at aktivere
beboerne er, at det giver dem mulighed for at mødes, samarbejde og
udvikle ejerskab. Ulempen er, at aktiviteterne ikke nødvendigvis bliver af
så høj kvalitet og kan have svært ved at tiltrække ikke-beboere. Dette kan
sikres ved at inddrage professionelle kræfter, der omvendt ikke på samme
måde involverer beboerne og dermed ikke virker integrerende.
skab en god kultur baseret i en støttende organisation
For at et område præget af en stor gennemstrømning af beboere med
mange forskellige kulturelle baggrunde skal kunne danne rammen om
et positivt møde, er klare grundlæggende regler og standarder vigtige.
Særligt fælleskøkkener er noget mange refererer til som deres store frygt:
”Det er ikke så fedt at sige, men hvis franskmanden har en lugtende camembert
eller kineseren en tørret fisk i køleskabet, mister jeg lysten til at bruge
køkkenet og derved indgå i fællesskabet. Der er bare forskel på rengøringsstandarder,
og hvad der er en delikatesse!” Anna, Ph.d.-studerende på
Økonomisk Institut, KU, har delt køkken med 40 studerende i Paris. Samtidig
har køkkenet – som tidligere beskrevet – en meget vigtig funktion
for at skabe det nære fællesskab. Man skal derfor ikke afskrive denne type
sociale rum, blot fordi de kan give problemer, men fokusere på at et godt
regelsæt og en god organisation kan minimere de negative udfordringer,
og støtte op om det gode møde. Det er ofte enkelte ildsjæle, der får kollegier
til at fungere socialt. Desværre udbrænder ildsjælene ofte pga. for
svære vilkår og en negativ kultur. På steder, hvor der er stor beboermæssig
gennemstrømning kan dette blive ekstra vigtigt. ”Den internationale
klub på RUC var rent studenterdrevet på frivillig basis. Der var ingen backup
systemer, og den var derfor helt afhængig af ildsjæle og enormt sårbar over
for skiftende personligheder og uenigheder. Det lukkede den helt ned i perioder.”
Jakob, tidligere frivillig i International Club, RUC.
Beboergrupper skal sammensættes efter livsfase
Sammensætningen af beboergruppen er meget vigtig for at få et boligområde
til at fungere. Det handler om muligheden for at skabe et godt
fællesskab og at undgå for mange konflikter. Beboerne på CC kan fordeles
over området efter forskellige parametre. Ud over at beboerne visiteres
efter boligtypebehov (f.eks. kollegieværelse eller etværelseslejlighed)
kan nationalitet og fag overvejes.
læsesal
sportsfaciliteter