Årsskrift 2009 (10 MB) - Velux fondene

sandsynligvis har anset som tribale stammefolk. En så ud-
bredt tilstedeværelse af inkaerne i et ellers maginalt om-
råde kan kun være udtyk for en stærk økonomisk interesse.
Her var muligheden for at skaffe værdifulde jaguarskind,
papegøjefjer, honning, cocablade, kvalitetsbomuld, guld
og salt. Ikke mindst formåede inkaerne at bruge jorden på
en bæredygtig måde ved at opføre mange stenterrasser for
at forhindre erosion i det sårbare område.
Etnohistorien
Etnohistorien med studier i historiske arkiver har bidraget
til at forstå udviklingen i den spanske kolonitid. området
var gennemgangsland for alle tidligere ekspeditioner, der
søgte myten om Eldorado mod øst eller – som den mere
officielle begrundelse lød – søgte at kristne de mange
stammefolk i skovene.
Hundredevis af indianere blev brugt som bærere under
disse ekspeditioner. Hver spansk soldat behøvede mindst
to bærere til at transportere deres tøj og fødevarer; befa-
lingsmændene måtte bruge endnu flere og dertil en større
gruppe, der stod for transporten af udstyr og ammuni-
tion.
Tidlige spanske embedsmænd udpinte befolkningen på
det groveste. Man tvang dem til at dyrke og spinde og
væve bomuld. På få år blev der afleveret 5077 stykker væ-
vet bomuldsklæde, delvis farvet, 294 stykker voks (til lys i
de nyopførte katolske kirker), 7735 bambuscylindre hon-
ning, 5610 ’bolde’ spundet bomuld, 4400 kurve jordnød-
der, 660 kurve tørret fisk, 510 høns, 5000 saltsten, 5000
l hvede, 200 l majs, 60 muldyrladninger chontapalme (en
af de hårdeste palmearter) og 6 ladninger kobber til at
fabrikere søm til embedsmændene i provinsbyen Chacha-
poyas 8-10 dages rejse til fods.
Desuden omkom to tredjedele af befolkningen på grund
af de europæisk indførte sygdomme. Det blev årsagen til,
at store områder igen lukkede til med skov.
Ryddet område ved Chilchos-floden. Foto: Inge
Schjellerup
Det skarpe skel mellem højland og lavland ved
Moyobamba. Foto: Inge Schjellerup
VIllUM fonDEn
67