Sten Høgel ... den Barnet særegne Inderlighed og ukunstlede ...

Morgensange for børn
tjene til livets ophold, gav til døtre af adelen og det velhavende borgerskab og til
prinsesse Caroline, datter af Frederik VI.
Efter bruddet i marts 180 l med Julie Tutein, den elev Weyse havde forelsket sig
i, mødtes de to unge omkring l. juli samme år hos en fælles bekendt. De forsøger
her begge at lade uanfægtede. Hun synger, og han spiller til, hvorefter de sammen
synger Fra gli amplessi, duetten mellem Fiordiligi og Ferrando fra Cosi fan tutte. Den
ender som bekendt med, at de elskende - efter at pigens modstand er brudt -
synker i hinandens arme! Det er intet under, at den arme Weyse må ile ind i et tilstødende
værelse for at komme sig lidt ovenpå den duet. Det er i slutningen af
brevet om disse hændelser til vennen Hermann Kramer, at han citerer slutlinierne
af Theklas sang Der Eichwald brauset fra Schillers Wa llenstein:
Ich habe genossen das irdische Gluck,
Ich have gelebt und geliebet.
Med musikken til dette digt skabte han en af sine genialeste sange over sit livs
store, ulykkelige kærlighed.'6
Det kom snart til en forsoning mellem Weyse og familien Tutein. I slutningen
af juli 1801 tog han med familien på skovtur til Frederiksdal:
Wir assen im Tannenwalde und nach Tische lagerte der jungere Theil
der Gesellschaft: Jette, Julie, Pauline, Auguste, ich Meder, u a sich auf
einem Hugel im Walde«.
Det er igen Hermann Kramer, Weyse betror sig til:
»Wir sangen das schone Terzett aus Cosi fan tutte soave sia il vento zwey
mahl; das erstemal wollte es nicht recht gehen. - Es fehlte wenig dass ich
bey diesem Terzett nicht Thranen vergoss. Alle alten Erinnerungen
schwebten meiner Seel so leebhaft voruberY
Mandspartierne i disse Mozartnumre er dels skrevet for tenor (Ferrando), dels for
basbaryton (Don Alfonso). Imidlertid ligger sidstnævntes stemme i terzetten
meget lyst, så hvis man kan tillade sig at slutte noget ud fra dette spinkle grundlag,
har Weyse også som voksen haft en lys stemme, tenor eller tenorbaryton. Det er
iøvrigt forbløffende, at disse unge mennesker har kunnet gennemføre den
hundesvære terzet a capella. Det er ikke så mærkeligt, at den først går nogenlunde
anden gang! De syngende må have været amatørmusikere på et vist niveau.
63