Sten Høgel ... den Barnet særegne Inderlighed og ukunstlede ...

Morgensange for børn
asylernes indre forhold. Hun introducerede betegnelsen » asylmoder« eller »læremoder«
som erstatning for »bestyrerinde« og lagde den allerstørste vægt på
omsorgen for børnene. Hun udarbejdede personligt en timeplan for arbejdet i sit
eget asyl:
Kl. 8-9 samles Børnene, 9-9 1/2 fortælles Bibelhistorie, 9 1/2-1 1 Leg,
Frokost, Vask, Leg, 11-1 (i flere Afdelinger og afvekslende) Læsning,
Skrivning, Regning, Naturhistorie, Sang og Fortælling, 1-2 Bøn, Middag,
Vask og Leg, 2-3 Navneopraab, Læsning, 3-4: l Dag Strikning, 4 Dage:
1/2 Time Sang afvekslende med Regning og Fortælling, 4-5: 1/2 Time
Regning eller Fortælling, 1/2 Time Leg, 5-6: Bøn, Aftensmad, 1/2 Time
fri, 6-7: Børnene gaar eller underholdes, til de afhentes.
Dagen begyndte og sluttede med en salme, hvortil der gerne måtte knyttes » nogle
hj ærtelige og venlige Ord« fra lærernoderen, ligesom det var velset, at hun lærte
børnene »en lille Klynge Vers, som de maaske aldrig senere vil glemme«.4
Selv holdt Caroline Amalie meget af salmer og sange og kunne en mængde
vers udenad. Hun vidste derfor af egen erfaring, hvilken glæde og rigdom det kan
være at lære gode digte i barneårene.
Hun afholdt selv alle udgifter ved sit asyl og havde selvsagt afgørende indflydelse
på valget af personale. Hun afholdt regelmæssigt møder, hvor asylets tilsynskreds
drøftede såvel det åndelige som det praktiske grundlag for asylarbejdet.
Endelig besøgte hun ofte asylet, hvor hun overværede undervisningen og selv
bidrog med bøn og leg.
I 1839 skriver Christiane v. Rosenørn til Lucie Ingemann: »Jeg ønskede [ ... ] at
Ingemann kunde have været nærværende - saa han kunde se den yndige, elskelige
Dronning Caroline Amalia i ydmyg Andagt at holde Julebøn for de fattige
Smaa.« Og i 1840: »Naar du kommer her til Byen kj æreste Lucie! maa vi see at
mage det saa, at du kan træffe sammen med Dronningen i Asylet, det vil sikkert
fornøie Dig meget at see hendes moderlige Færd blandt de mange Smaabørn« .5
Kammerherreinde Ingeborg Christiane v. Rosenørn var enke efter en amtmand.
Hun boede 1829-37 i Sorø, medens hendes sØn blev uddannet på akademiet. Hun
sluttede et varmt venskab med Ingemanns. Hendes brevveksling med Ingemann
er udgivet, medens hendes breve til Lucie Ingemann endnu er utrykte. l
København blev Christiane v. Rosenørn medlem af Det kj øbenhavnske Asylselskab
og en tid tilsynsdame ved asylet i Sølvgade, inden hun i 1845 blev dronningens
overhofmesterinde.
Caroline Amalies interesse for de fattige børns ve og vel var reel og er veldo-
51