16.07.2013 Views

Nr. 4 - 2009 - Greenland Contractors

Nr. 4 - 2009 - Greenland Contractors

Nr. 4 - 2009 - Greenland Contractors

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

PITUFFIK news

G R E E N L A N D C O N T R A C T O R S

Happy Feet på Thule

Besøg af BAT

Borgerrådet fortæller

Pituffik News nr. 4/ 2009

2

Indhold

Nr. 4/2009

Side 3

Site Manager

Side 4

Siden sidste blad

Side 6

Besøg af BAT

Side 7

Truckkursus på Thule

Side 8

Wellness på Thule

Side 8

Happy Feet på Thule

Side 10

Vaskehallen i #580

Side 11

Portræt af Flemming Büchert

Side 12

Jeg er en lille rød fisk

Side 13

Gastronomisk Selskab

Side 14

Borgerrådet fortæller

Bagsiden

FIF-valg

Pituffik News

Foto: René Stampe Jensen

Site Manager

Her ved årets udgang vil jeg ønske

alle GCs medarbejdere en rigtig

glædelig jul samt et godt nytår med

tak for året, der er gået.

2009 blev et særdeles travlt år. Vi

deltog i adskillige store eksterne

inspektioner, og basen havde

usædvanligt mange højtstående

besøgende både fra USA, Grønland

og Danmark.

På trods af den ekstraordinære

travlhed i forbindelse hermed,

lykkedes det med succes at

gennemføre alle sommerens mange

opgaver, således at vi er godt rustet

til den vinter, vi nu står midt i.

2010 byder på nye udfordringer. Vi

skal fortsætte den positive udvikling

og løfte kvaliteten af den service, vi

yder kunden, yderligere et niveau,

samtidigt med at vi fortsat arbejder

på udvikling af virksomheden på en

økonomisk forsvarlig måde til gavn

for både ejere og medarbejdere.

I løbet af det første halve år skal vi

gennemføre en ISO 9001, ISO 14001

samt en OHSAS 18001 certificering

– og det lykkes kun, hvis alle arbejder

sammen som et homogent team

mod det samme mål.

Et godt arbejdsmiljø er et fælles

ansvar for os alle i GC, så lad os i

2010 stræbe mod at give både det

psykiske og det fysiske arbejdsmiljø

et løft, således at vi får en god og

sikker arbejdsplads, hvor alle trives

på trods af forskelligheder, og hvor

vi konstant minimerer antallet af

arbejdsulykker – én arbejdsulykke er

altid én for mange.

Jeg er overbevist om, at vi ved fælles

indsats, er parat til at løse alle de

kendte opgaver i 2010 samt dem, der

opstår ad hoc hen ad vejen.

Endnu engang tak for den indsats

I alle har ydet i året, der er gået og

glædelig jul til jer og jeres familie og

venner.

Site Manager

Inge W. Bülck

InvItatIon tIl julekomsammen

For at vi kan ønske hinanden glædelig jul

inden Airbussen i december, inviteres GCs

medarbejdere til julekomsammen

Onsdag den 25. november 2009

kl. 15.30 - 18.00 i bygn. #580 Nord, VO

Venlig hilsen

Inge W. Bülck

Site Manager

Der vil blive serveret en traditionel julebuffet

samt, vin, øl og vand, så lad bilen stå hjemme.

Bestil taxa, ext. #2200 for afhentning/opsamling

3

Siden sidste blad

Tiden flyver af sted på Thule, og

pludselig er der igen gået næsten fire

måneder, og julen står for døren.

Det er kutyme, at gøre status over

året der gik, når man nærmer sig jul

og nytår, men jeg vil nøjes med at

remse et par begivenheder op, der er

sket siden sidste blad udkom.

1. august var der traditionen tro Polar

Bear Swim for alle de friske Thuleboer.

På amerikanernes opfordring blev

der endda afholdt en ekstra Polar

Bear Swim, for dem der var forhindret

i at deltage i den første.

Jesper Johansen fra NSC satte

rekorden med flest ture i vandet. Hele

31 gange blev det til ved første Polar

Bear Swim og 15 ved den næste.

Jesper Johansen

Foto: Activities

4

11. august kunne de seje på Thule

deltage i enten en halv eller en fuld

maraton.

Thules jern-lady, Karen Marie

Brøgger, løb med sejren i den fulde

maraton med en tid på 3.33.47 mens

vinderen af den halve maraton blev

Troy Engholm med en tid på 1.29.36.

20. – 28. august var der ESOHCAMP

og basen havde besøg af et eksternt

inspektionsteam fra USA.

31. august kom turbåden atter på

land efter en succesfuld første sæson.

Blue Jay overvintrer i hangar 6, og vil

være klar til mange nye ture næste

sommer.

I september kunne man være heldig

at få en tur til Alert, og der blev i

dagene 4. – 6. september dystet i Box

Karen Marie Brøgger

Foto: Activities

Siden sidste blad

Top Olympics.

September var også måneden,

hvor den sidste golfturnering, Site

Managers Cup, blev spillet. Vinderen

blev Karsten Kryger.

10. september lukkede den udendørs

vaskerampe ved havnen, og man

kunne så småt se vinteren komme.

I oktober lancerede Fitness

Centeret en ny aktivitet, nemlig

sumobrydning. Det tegner til at blive

en succes, og er allerede blevet brugt

flere gange.

I oktober fejrede vi 5- og 10-års

jubilarer ved en jubilæumsfest

i Pavillonen. Desværre var vi så

uheldige at vandet i pavillonen var

frosset, så efter en dejlig middag,

leveret af Dundas Dining Hall,

Erland Søndergaard

Foto: Activities

Siden sidste blad

rykkede hele selskabet til varmere

lokaler i #703, hvor der også var vand

i haner og toilet.

Natten mellem 31. oktober og 1.

november overgik vi fra sommertid

til vintertid, og nu havde mørket for

alvor fået et godt tag i dagslyset.

6. november blev det store juletræ

tændt ved en lille ceremoni foran

USAF Head Quarter. Efterfølgende

var der kage og varme drikke i

Community Centeret, og dem der

ville kunne om aftenen fortsætte

med juleriet og deltage i den

traditionelle julegaveindpakning til

børnene i distriktet.

I perioden 4. – 12. november havde

GC igen besøg af Activator Group,

der afholdt kurser for ledere. Man

Julemanden

Foto: Søren Mikkelsen

kunne deltage i kurserne ”Den gode

leder”, ”Situationsbestemt Ledelse”

og ”Samtaleteknik”. Deltagerne blev

udstyret med en række værktøjer,

som de nu skal prøve at omsætte til

praksis.

First Night Festival blev afholdt

7. november i #580. Services var

arrangør af festen og havde sørget

for god mad og hyggelige omgivelser

samt et dansk band, Tennis, der

spillede dansevenlig musik.

FIF-udvalget afholdt valg og

stemmerne blev gjort op i

16. november. Der blev lagt

stemmesedler i alle GC bokse. Der

blev placeret en stemmeurne på GCs

posthus, og valgdeltagelsen var på

hele 200 personer. FIF har nu fået

seks nye medlemmer.

Transportation sætter det store juletræ op

Foto: Helle Lindner Hansen

En spændende og aktivitetsrig

periode er afsluttet, og vi går en ny

i møde. Næste blad vil efter planen

udkomme 1. marts 2009, og jeg

håber på fortsat deltagelse fra jer ude

på basen.

Husk at Pituffik News er en oplagt

lejlighed til at dele stort og småt med

dine kollegaer.

Brug bladet til at gøre reklame for

din afdelings forestående aktiviteter,

eller til at slå et slag for sikkerheden.

Har du haft en oplevelse, som du

synes, du vil dele med os andre, eller

har du en kær kollega, som du vil

præsentere os for, så er bladet det

rette form.

Redaktør

Helle Lindner Hansen

5

I første halvdel af 2010 skal

overenskomsten mellem FADVIG

(Foreningen Af Danske Virksomheder

I Grønland) og BAT-Kartellet

genforhandles. Ved alle tidligere

overenskomstforhandlinger har

alle forhandlingerne fundet sted i

København, men som noget nyt, vil

vi denne gang starte forhandlingerne

op lokalt, heroppe i Thule.

Økonomi kommer vi dog ikke

til at forhandle, før vi sidder

i København. Dette bunder

i, at vi er nød til at afvente

resultaterne fra forhandlingerne af

hovedoverenskomsterne i Danmark,

før vi kan få fastlagt en økonomisk

ramme.

Der er dog også mange andre

emner der kan diskuteres inden

overenskomstforhandlingerne, og

det vil sikre os fornøden tid til at lade

begge parters forslag bundfælde, så

vi bliver bedre i stand til at vurdere

konsekvenserne af dem.

6

Det er ikke sådan, at disse

lokale forhandlinger kommer

til at foregå i fuld offentlighed.

Tværtimod bliver det kun de 6

medarbejderrepræsentanter

der deltager i overenskomstforhandlingerne,

som deltager i dette

arbejde, og der bliver ikke meldt

noget ud før efter forhandlingerne i

København.

Grunden til at der ikke bliver meldt

noget ud før forhandlingerne i

København er skyldes ikke at der er

noget hemmeligt i det der foregår

heroppe. Årsagen er, at uanset hvad

vi bliver enige om heroppe, kan

der ske ændringer i København,

såfremt der er andre aspekter, f.eks.

økonomiske forhold, der ikke kan

opnås enighed om.

Vi havde det første møde med

ledelsens repræsentanter den 11.

august, hvor vi udvekslede de første

ønsker og krav til den kommende

forhandling.

Derudover har vi afholdt en række

møder i medarbejderklubben – Klub

Nord – hvor vi har fået en række

forslag ind til overenskomsten. Disse

forslag skal medlemmerne stemme

om i november måned, så vi ved

hvilke forslag, der skal prioriteres

højest.

Sidst i november måned skal vi så

igen mødes med ledelsen for at

gå i gang med de egentlige lokale

forhandlinger.

Den 25. november får vi så besøg af

7 personer fra BAT-Kartellet. Udover

Besøg af BAT

at de skal rundt og se arbejdspladsen

og tale med medarbejderne, som det

er kutyme, kommer de denne gang

primært for at deltage i opstarten

af de lokale forhandlinger forud for

overenskomstforhandlingerne.

Det er positivt at opleve at de

besøger os på denne årstid. Så får

de også et indblik i, hvordan det er

heroppe, når det ikke er sommer

og solen skinner døgnet rundt. Jeg

håber I vil tage godt imod dem.

Jeg kan endnu ikke præcist

sige hvornår overenskomstforhandlingerne

i København

kommer til at foregå, det afhænger

af flere faktorer. Dels afhænger det

af hvor megen tid forbundene skal

bruge på hovedoverenskomsterne i

Danmark, herunder om de eventuelt

skal ud i konflikt, og dels afhænger

det af hvornår ledelsen har et hul i

kalenderen.

Jeg kan dog sige så meget, at det

bliver enten i marts, april, maj eller

juni måned. Jeg håber at kunne give

et mere præcist svar efter nytår.

Til sidst vil jeg udtrykke mit håb for

at overenskomstforhandlingerne

munder ud i et resultat, som gør at

GC, også fremadrettet, er en attraktiv

virksomhed, som kan tiltrække den

arbejdskraft der er brug for. Jeg vil

også benytte lejligheden til at ønske

alle en god jul og et godt nytår.

Fællestillidsmand

Thomas Eisenhardt

Truckkursus på Thule

Grundet nyansættelser samt

ændrede arbejdsopgaver opstår der

af og til behov for udannelse.

I dette tilfælde var det

gaffeltruckcertifikat det drejede sig

om.

Da det alt andet lige er hurtigere at

få folk uddannet heroppe, frem for at

sende dem til Danmark, blev Carsten

Helleskov fra Via University College i

Horsens hentet herop.

Teorilokalet Foto: Jørgen Allan Nielsen

Hjertelig tak til alle ansatte på TAB for uvurderlig

hjælp og betænksomhed i forbindelse

med min broder Torben Osted Andersens død.

Jeg er taknemmelig over de æresbevisninger,

I har vist TOA, dels ved mindehøjtideligheden,

dels ved den fornemme afsked, da AIRBUS

– flyet skulle lette.

Tak for blomster og kranse, der var sendt til

begravelsen i Middelfart.

På familiens vegne Eva Osted Vestergaard

I tidsrummet 15. oktober til 27.

oktober var der hektisk aktivitet i

det ”gamle” VO, også kendt som

festlokalet i #580. Her blev de

praktiske øvelser foretaget. En

enkelt øvelse, med den store 12

tons gaffeltruck, blev dog foretaget

udenfor. Teoriundervisningen foregik

på Supervisor kontoret.

Preben Thomsen og jeg selv blev

sidste år godkendt til at fungere som

Truckkursus på Thule

censorer ved selve prøven, så det

er et fuldgyldigt certifikat man får

udstedt.

Der var 2 hold med 10 personer

der gennemførte kurset, og vi siger

tillykke med beviserne

Supervisor Vehicle Maintenance

Jørgen Allan Nielsen

Store trucks til store containere Foto: Jørgen Allan Nielsen

Det var med sorg at vi i september 2009 mistede tre

af vores kolleger.

6. september 2009 Sven Ole Svensson (SOS)

20. september 2009 Henning R. Thomassen

26. september 2009 Torben O. Andersen (TOA)

7

Wellness på Thule

Det er vigtigt at passe på sig selv, og

en gang imellem at unde sig selv lidt

ekstra forkælelse. Førhen skulle man

til Danmark for at få lavet en ansigts-

eller fodbehandling, men som noget

nyt kan man nu også på Thule Air

Base lade sig forkæle af henholdsvis

en professionel kosmetolog og en

klinisk fodplejer.

I perioden 28. oktober til 4. november

havde vi for anden gang besøg af

Happy Feet på Thule

Mørkt, blæsende og koldt tidligt om

morgenen i Danmark. Kalenderen

siger sidst i oktober - jeg har pakket

kufferterne til bristepunktet, og er

nu på vej til lufthavnen for at flyve til

Thule Air Base for at arbejde en uges

tid og forhåbentlig gøre en masse

fødder glade...

Jeg er uddannet klinisk fodplejer

og sygeplejerske og har min egen

Clinique B-careful Fodpleje &

Wellness i Danmark. Mit primære

formål er at tilbyde diverse

fodbehandlinger, kombineret med

dejlig massage med varme sten:

Hotstone massage - alt efter hvilke

problemer og behov man kan have.

Jeg glæder mig til at komme op i det

lille rum i Fitnesscentret, hvor jeg for

godt 3 måneder siden havde min

debut, så dette er 2. gang jeg er på

besøg.

Først skal jeg dog lige mellemlande

8

Dorthe Bonnez, der er uddannet

sygeplejerske og klinisk fodplejer.

I perioden 25. november til 2.

december får vi for tredje gang besøg

af Katja Gravesen som er kosmetolog.

GC vil i fremtiden bestræbe sig på

at få besøg af henholdsvis fodplejer

og kosmetolog en gang i kvartalet.

Besøgene vil så vidt muligt være

forskudt af hinanden, således at

behandlingsmulighederne spredes

i Kangerlussuaq, overnatte og

afklimatisere - og det er jo egentlig

skønt at få lov til lige at omstille

sig tidsmæssigt og vejrmæssigt. I

Kangerlussuaq kan man fornemme,

hvem der skal videre med til Thule og

andetsteds. Stemningen virker glad

- positiv over at skulle “tilbage”...

Wellness på Thule

så meget ud på året som muligt.

I Site Management Support, hvor

man bestiller tid til behandling, har

vi været meget positivt overraskede

over den store interesse fra

medarbejderne i GC, og vi glæder

os til igen at tage imod fodplejer og

kosmetolog på Thule Air Base.

Helle Lindner Hansen

Kulde, sne og en sol, der skinner her.

Det er et smukt syn i Kangerlussuaq.

Jeg vælger at bruge tiden på en lille

tur ud til indlandsisen på et par timer,

og det er det smukkeste syn, da vi

når derud. Isen er helt turkis, solen

glimter og vi får varm kakao efter et

par timer... Hvor skønt er det lige?

Happy Feet på Thule

Vi er også heldige at se en flok

moskus-okser på vejen hjem. Disse

majestæter, som ligner store mørke

sten, bevæger sig pludselig og

løber galoperende elegant op af

klippesiden.

Så er tiden kommet, hvor flyet igen

skal lande, og nu er jeg ved “vejs

ende”: Thule Air Base. Igen slår

kulden mig i ansigtet og jeg føler, at

jeg får isninger i næsen af at trække

vejret... Brrrr... her er koldt!

Mette Eriksen (min koordinator) står

klar til at tage imod mig, og man

bliver mødt med venlige smil og

”Velkommen” alle vegne, dejligt...

Jeg bliver indlogeret på hotellet og

alt det praktiske ordnes. Denne gang

skal jeg huske at sætte hotplug i

bilen p.g.a. kulden, og jeg oplever det

at få “stød”, hver gang jeg rører den

pokkers bil, argg...

Turen går med de tunge kufferter til

Fitnesscentret, hvor jeg skal være de

næste 6 dage. Klinikken pakkes ud,

og jeg er meget glad for at være i

det lille lokale øverst i “stærekassen”.

Pernille West-Nielsen (fysioterapeut)

er her som min kære nabo, og det er

dejligt at se hende igen.

Jeg arbejder jo primært de

tidspunkter og dage, der passer med,

hvor GCs medarbejdere enten har

eller kan tage fri; og det vil sige, der

arbejdes hele lørdagen/ søndagen og

hver dag til 20-20.30 tiden. Dagene

er allerede fuldt booket, og det er

dejligt at komme i gang.

Der er mange forskellige

problemstillinger i forhold til fodpleje

på Thule. Især kulden, store varme

sikkerhedssko, den tørre luft, de

lange arbejdstider og fællesbadene

har en stor påvirkning af, hvordan

fødderne har det heroppe.

Derudover er der alle de almindelige

faktorer, som arvelighed af forskellige

skavanker, overvægt, fodtøjs

indvirkning på fødderne og så videre.

Der bliver talt om mange forskellige

ting i klinikken. Givet gode råd,

vejledning og behandlinger, så

fødderne gerne skulle være ”happy

feet”, når de forlader mig igen.

Tiden er fløjet af sted den lille uge,

jeg var her, og jeg siger mange tak

for denne gang, Tak for lån af alle

jeres fødder, og jeg glæder mig til at

komme igen engang i slutningen af

februar eller starten af marts 2010.

Dorte Bonnez

Clinique B-careful

9

En bemærkning eller rettere et ønske

om nye støvsugere i vaskehallen

i #580, der blev fremsat på et

fyraftens-gå-hjem-møde i Tow Club,

foranledigede en større renovering

/forskønnelse af hele hallen.

Gulvet blev malet, væggene ligeså.

Der blev indkøbt nye skabe til vaske/

plejemidler, slangeruller til luft, samt

selvfølgelig de to nye støvsugere.

10

Der er ligeledes bestilt nye børster

til selve vaskemaskinen, men de

kommer først senere med Airbussen.

Vi forsøger endvidere at skaffe penge

til en helt ny moderne maskine, der

vil være mere velegnet til vores biler,

men det står lidt hen i det uvisse,

hvornår det vil ske.

Alt dette er sat i værk for at gøre det

lidt mere attraktivt at vaske/pleje GCs

biler.

Vaskehallen i #580

I #580 håber vi, at alle vil bakke op

omkring tiltaget og hjælpe med at

holde området i pæn stand.

Skulle der være andre ønsker, der kan

lette arbejdet yderligere, så bare sig

frem, så tager vi en snak om det.

Supervisor, VM

Jørgen Allan Nielsen

NCR-kursus - Mandatory fun for alle ledere

Bliv godt klædt på til ISO-certificeringen. Få indsigt i krav til

afvigelsesbehandling.

Kursusdage:

8. december

15. december

12. januar

19. januar

28. januar

Max. 20 deltagere pr. kursus. Tilmelding via Lotus Notes intranet.

Portræt af Flemming Büchert

Småkagebager med mere

Operation julemand, langdistance

svømning, bagning, idræt, Tow Club,

madudbringning, Polar Bear swim,

pool og brandmand. Bag alle disse

ord finder vi Flemming Büchert.

Flemming er stort set med overalt,

hvor der sker noget her på Thule.

Flemming er 53 år, gift med Laila

siden 1987, de har 3 børn sammen

og bosiddende på Thurø. Flemming

var første gang på Thule 1987-1991,

sammen med sin kone Laila, som

dengang også arbejdede heroppe.

Hans kone Laila, arbejder nu i en

skovbørnehave på Thurø.

Som før nævnt er Flemming

brandmand og ambulancemand,

ansat hos brandvæsenet her

på Thule. Som mange andre af

hans kolleger, kommer han fra

Falck derhjemme i Danmark.

Flemming har kørt hos Falck i 15

år, før han kom herop. Brandmand,

ambulancebehandler og dykker.

Flemming har mange jern i ilden,

og det er sådan de fleste kender

ham. Altid på farten med et eller

andet. Hvis ikke han er på arbejde på

brandstationen, er han på arbejde

i Tow Club. Og så er der bagning til

Operation Julemand. Det er vi nogle,

der er glade for, for midt i al hans

bageri er der altid kaffe på kanden,

med en småkage til og måske et lille

glas.

Spørger man ”Jamen, slapper du

da aldrig af mand”, svarer han blot,

det er sådan han slapper af ”Hvor

kommer al den energi fra” er vi nogle

der tænker!

Når dette her læses er Flemming på

ferie i Danmark, hjemme hos familien

for at slappe af. Derhjemme handler

det om familielivet, som Flemming

værdsætter højt, samt en lille kreds af

rigtige gode venner.

Laila og børnene nyder godt af

Flemmings utrættelighed, han

står tidligt op hver morgen og

laver morgenmad til hele familien.

Bagefter fortsætter han med alle de

andre pligter i huset og haven. Igen

kommer man uværgeligt til at tænke,

hvor kommer al den energi dog fra?

Flemming udtaler, at han skal nok

pensioneres herfra. ”Hvis alt vil køre

i fremtiden, som det kører lige nu,

kan jeg sagtens være her i mange år

fremover”, fortæller Flemming. Det

tror jeg at Thule skal være glade for i

længden.

Han er meget glad for at være her,

fordi som han siger ”Det giver mig en

større frihed til at kunne gøre noget

for andre mennesker, uden at det går

ud over noget derhjemme; at kunne

bidrage til andre mennesker, hjælpe

med til at de har det godt; dem som

måske ikke har så meget overskud”.

Flemming har et positivt livssyn,

han er vellidt af mange her på

Thule. Selv har Flemming stor

respekt omkring Grønland og

specielt den grønlandske befolkning

her på Thule ” De er altid meget

imødekommende”, udtaler han.

Hvor kommer al den energi så fra?

Det må være Flemmings positive

menneskesyn, der gør, at han kan

overkomme alt det han går rundt og

laver. Sidste år bagte han f. eks 7000

småkager til Operation Julemand,

det må vist siges at være den største

bidragyder herfra Thule.

Fire fighter

Tommy Rathcke

Flemming med alle de småkager han har bagt til årets Operation Julemand

11

Jeg er en lille rød akvariefisk med en

fin sort hale som bor i Community

Centret på Thulebasen.

Her er alle så søde, mine venner og

jeg får mad og mange gode grin her

i centeret.

Forleden dag blev der sat et stort fint

grønt noget med en masse lys som

funklede som de fineste perler. De

tobenede kaldte det et juletræ. Det

var mærkeligt men rigtig flot, og de

tobenede strømmede til, ligesom når

vi bliver fodret.

De tobenede pakkede nogle fine

kasser ind med noget de kaldte

legetøj Det blev mægtig fint, og sikke

et bjerg der var, da de var færdige.

Tennis Band på scenen ved First Night Festival 2009

12

Der var en meget stor og glad toben,

han var meget anderledes end de

andre, han var lige så rød som mig og

med hvidt tang i hele hovedet. Han

sagde Ho ho ho, og alle de andre var

mægtig glade for ham. Det var vist

ham, som havde tændt det grønne

træ og alle hunnerne skulle sidde på

ham, sikke en han han må være.

Nogle dage senere kom der nogle

flinke toben, der lavede sjove lyde

med nogle kasser med snore på Det

var vist noget, der hedder et band

De sjove lyde er noget, der hedder

musik, og det skulle de lave for alle

tobenerne på basen til en fest, hvor

de fejre, at solen går ned. De er

tossede er de.

Jeg er en lille rød akvariefisk

Jeg spurgte ham som fodrer mig, om

jeg ikke kunne komme med og se det

her band, som hed Tennis Det kunne

jeg godt, sagde min ven.

Jeg kom med i et fint glas. Alle

tobenerne blev fodret, og der var det

fineste lys, og det hele var pyntet så

smukt op, det var det smukkeste jeg

havde set, ikke engang havmandens

hule var så smuk.

Det varede hele natten og alle

tobenene spjættede og dansede

rundt, jeg kunne ikke lade være med

at danse lidt med. Sikke en fest det

var og alle var glade.

Service Clerk

Martin Kay Hansen

Gastronomisk Selskab

Gastronomi på Thule

Lørdag den 31. oktober løb det første

arrangement i Det Gastronomiske

Selskab af stablen.

Seks frivillige havde fået muligheden

for at være med til at forberede

aftenens menu, og en salig duft af

fonder, saucer, gråænder og æbler

var dagen igennem nået helt ud

i selskabslokalet, hvor et hold af

frivillige gjorde en stor indsats for

dække op til den store aften.

En masse arbejde blev udført med

smil, snak og et glas vin. Efter en

hyggelig og produktiv dag i køkkenet

og selskabslokalet var der således

lagt op til en aften med spændende

gastronomiske oplevelser i hyggelige

omgivelser.

31 ivrige sjæle var både tjenere,

kokke og gæster denne dag. Der

var mulighed for at komme ud i

maskinrummet, så at sige, og opleve

den unikke stemning, der kommer

i et køkken, når det summer, og alt

skal klappe til tiden.

Og summe, dét gjorde det. Af snak,

latter, klassisk kokke-temperament

og flittige medlemmer, der alle gav

en hjælpende hånd. Og det foregik

alt sammen med et smil på læben

og en følelse af at være en del af et

hyggeligt fællesskab.

Det Gastronomiske Selskab er

medlemmernes fælles projekt, og

et af grundprincipperne er, at alle

medlemmerne er sammen om

at få alting til at fungere lige fra

madlavning og borddækning til

oprydning den næste dag. Derfor har

hvert bord også forskellige opgaver

at udfylde i løbet af et arrangement,

f.eks. anretning og servering af

diverse retter, skænkning af vin,

afrydning af tallerkner og opvask.

Og dagen efter mødes en udvalgt

flok så til oprydning. Og også her er

stemningen i top.

Er du interesseret i at vide mere,

så klik ind på Det Gastronomiske

Selskabs hjemmeside på adressen

www.detgastronomiskeselskab.

com og se billeder, opskrifter,

vinbeskrivelser osv. Siden vil løbende

blive opdateret. Og skulle du have

fået lyst til at blive en del af vores

hyggelige fællesskab, kan du sende

en mail til Jane Mechlenborg på

jmm@gc.gl. Du vil så blive sat på

venteliste og modtage en mail, når

der bliver en ledig plads.

Clerk

Jane Marstrand Mechlenborg

Anretning, lækre desserter, kaviar

og godt humør i køkkenet ved

Gastronomisk Selskabs første

arrangement.

13

At komme til Thule er i sig selv

en ganske stor omvæltning. Det

nye sted og de arktiske forhold er

noget mange ikke har oplevet før.

At der ligger et lille servicekontor

til deres brug, kan nemt ”drukne” i

alle de andre lidt mere spændende

oplysninger.

En kort orientering om Borgerrådet

til ”newcomer briefing”, er blandt

utallige andre oplysninger noget

man bliver overdænget med de

to første dage man er på Thule.

Generelt er Borgerrådets ”kunder”

jo stort set alle GC ansatte. Der er

folk som har været i Pituffik i en halv

menneskealder, og nogle som er helt

nye.

Ens for dem alle er, at de ofte

har forskellige tanker om, hvad

Borgerrådet er for en størrelse, og

hvad det har af opgaver.

Det er nu godt 2 år siden jeg blev

valgt ind i Borgerrådet ved et

supplerings valg. Dengang var jeg af

den opfattelse, at jeg var en del inde

i de arbejdsopgaver som Borgerrådet

har. Nu her 2 år efter kan jeg se, at

det er meget mere end man lige

umiddelbart skulle tro.

I 1988 blev Borgerrådet stiftet efter

vedtagelse i landstinget. Borgerådet

skulle være stedet hvor borgeren i

Pituffik kunne serviceres.

Så grundlæggende er det ganske

14

enkelt at nævne, hvad Borgerrådet er

for borgeren i Pituffik.

Borgerrådets primære opgave er

at fungere som servicekontor, hvor

borgeren kan søge hjælp i forhold til

den lovgivning, som landstinget har

vedtaget. Om man så er tilfreds med

lovgivningen, og de undtagelser vi i

Pituffik til tider nyder eller lider under,

er jo nok op til den enkelte borger at

vurdere.

Hvad servicen består af, er ganske

op til alle borgerne i Pituffik at

bestemme. Kommer der en borger

med et emne, der skal kikkes ind på,

så er det her Borgerrådet kommer

på banen. I min verden er ingen sag

hverken for stor eller lille, og vi søger

at hjælpe alle borgere.

En ting der dog ligger helt fast er, at

Borgerrådets mulighed for at hjælpe

helt klart er begrænset af de love,

som selvstyret vedtager. Uanset hvor

rettelig en borgers ønske måtte være,

er vi i Borgerrådet bundet af de love

og regler, der er vedtaget i selvstyret.

Og tro mig når jeg siger, at det kan

være hårdt at skulle afvise borgere

der er kommet for at få hjælp.

Dette fører os frem til en anden af

Borgerrådets vigtige opgaver. Som

borgerrådsmedlemmer modtager

og videregiver vi ønsker til selvstyret

med det mål at få vedtaget love,

regler, ændringer, undtagelser osv.

I den forbindelse er det mindst lige

så vigtigt, at borgerne forstår at

Borgerrådet og dets medlemmer kun

kan fremføre sagen for Selvstyret,

men ikke tvinge dem til at følge vores

anmodninger.

En af de nok mest kendte sager

er ønsket om at få lavere skat for

Borgerrådet fortæller

Pituffik. Ingen skal være i tvivl om, at

der er prøvet både på den hårde og

bløde måde i håb om at blive hørt.

Skatten er desværre aldrig blevet sat

ned.

Mange udenfor Pituffik har udtalt,

at de ikke mener, der burde være

særskat for Pituffik, og set i lyset

af det, så har vi i Borgerrådet da

opnået, at der stadig er lavere skat for

Pituffik. Målet må helt klart være at

bevare denne forskel og til stadighed

kæmpe for en nedsættelse.

At skabe diverse tiltag for borgerne

i Pituffik er ligeledes en sekundær

men ganske vigtig opgave. Her kan

nævnes nationaldagsarrangementer,

kultur, bibliotek, aftenskole, Dundas

osv.

Uden at have de nøjagtige tal på,

hvor mange borgere der årligt

kommer forbi Borgrrådet, så vil jeg

gætte på, at over 25 % af borgerne på

en eller anden måde har haft kontakt

til Borgerrådet.

Måske er det ikke så underligt,

når man ser hvilke emner, vi har

arbejdet med i de par år, jeg har

været med i Borgerrådet. Bl.a.

aftenskole, arbejdsmarkedsbidrag,

boliger i Dundas, snerydning i

Dundas, nationaldag, bolig på

kysten, jagttegn, jagtkvoter,

CITES tilladelser, bibliotek,

bopælsattester, skattesager, BX,

TOW-club, gæster(præst, politikere

Borgerrådet fortæller

osv), møderunder med selvstyret,

møder med USAF, borgermøder,

borgerrådsmøder, samt et utal af

personlige sager, osv.

Alt i alt har det været to travle men

også to rigtige gode år.

I foråret skulle der afholdes valg til

Borgerrådet, og det skabte en del

forvirring. Uden at dvæle mere ved

den sag, så har vi nu fået bekræftet,

af valget er godkendt, og Borgerrådet

kan nu endelig koncentrere sig om

de vigtige opgaver, vi har.

Vi har nu fem borgerrådsmedlemmer

som er klar til at tage fat på de

kommende fire år. Medlemmerne

af Borgerrådet er Lena Mathiesen

fra Custodial og Kasim Virk fra Fire,

der begge er nyvalgte. Desuden

er der tre genvalgte medlemmer;

Dino fra IT, Gunhild Andreasen fra

Engineering og undertegnede Allan

Jessen fra Fire.

Jeg tror, at vi er et godt hold, som i

samlet flok vil gøre det bedste for

borgerne, så de stadig kan få den

hjælp, som de har været vant til. Vi tre

gamle medlemmer har erfaringer fra

arbejdet med borgernes interesser

de tidligere år, mens de to nye

medlemmer kommer med nye idéer

og ser med friske øjne på tingene.

Vi har alle sammen forskellige

interesser, som vi kan bruge i vores

arbejde for Borgerrådet.

Ud over medlemmerne af

Borgerrådet har vi tre folk som er

uvurderlige for os i Borgerrådet. Det

er vores bogholdere Elsebeth H.

Hansen, Leder af aftenskolen Lars

(DLO) og vores bibliotekar, Anni

(Miljø).

En ting jeg har lært i de to år jeg har

været medlem af Borgerrådet er, at

medlemmerne ikke kan trække det

hele af sig selv. I årene har der været

masser af frivillige hjælpere, som har

hjulpet ved forskellige lejligheder.

Disse folk kan vi simpelthen ikke

takke nok. De er med til at vi kan

tilbyde alle borgere en masse gode

oplevelser.

De borgere som løbene kommer med

emner og forslag til forbedringer

af Borgerrådets arbejde, er

medvirkende til at vi i fremtiden kan

gøre vores arbejde endnu bedre.

De emner, som borgerne bringer

på banen prøver vi at løse, enten

Fotos fra møder samt fra Borgerrådets kontor på Thule Air Base af Allan Jessen

på kontoret i Pituffik eller sagerne

bliver taget med på møderækken i

Nuuk, hvor et eller flere medlemmer

deltager. På turene til Nuuk forsøger

vi at afholde møde med så mange

departementer som muligt. Her

drøftes de enkelte sager samt

sager vedr. generelle forbedringer

og ønsker. Efter møderækken

med selvstyret bliver der afholdt

et borgermøde, hvor vi oplyser

om, hvad der er blevet drøftet og

fremlagt.

Ønsker man indblik i hvordan

tingene i Borgerrådet fungere, og

hvad vores opgave består i, så kan

jeg kun opfordre til at møde op til

borgermøderne.

Borgerrådets møderække i Ilulissat og

Nuuk er nu ved at være afsluttet. Der

er mange tanker, der løber gennem

vores hoveder efter møderne med

de forskellige departementer, hvor vi

har diskuteret mange spørgsmål og

problemstillinger. Man håber jo altid,

at der er svar og løsninger, som man

kan bringe med hjem.

Næstformand Pituffik Borgerråd

Allan Jessen

15

Nye kræfter i FIF-udvalget

Den 11. November 2009 sluttede

muligheden for at stemme på sin

favoritkandidat til FIF-udvalget.

Mere end 200 personer valgte at afgive

deres stemme og en nervepirrende

optælling afslørede en ny og spændende

sammensætning, til FIF-udvalget, af gode

mennesker i Greenland Contractors.

FIF-udvalget arbejder med Fritid,

Forsidebillede:

René Stampe Jensen

Indkvartering og Forplejning og har

eksisteret siden sensommeren 2008.

Administrering af velfærdsmidler

og værende “tænketank” for

Samarbejdsudvalget er blandt de

fornemme opgaver.

Velkommen til FIF-udvalget.

Formand

Jan Buhl Andersen

nye og gamle medlemmer valgt for to år

Anne Toftelund Jensen

Jesper Barnekov Johansen

Lillian Jacobsen

René Boye Caspersen

Maria Frida Khan

Niels Kjeld Jensen

Gamle medlemmer der ikke har været på valg

Jan Buhl Andersen

Redaktion: Site Management Support

Udgiver: Greenland Contractors

DK - 3970 Pituffik

Ansvarshavende: Inge W. Bülck

Redaktør: Helle Lindner Hansen

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!