Tidlig diakoni i aktion
Tidlig diakoni i aktion
Tidlig diakoni i aktion
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Diakoni i <strong>aktion</strong><br />
- eksempler fra kirkens historie
Diakoni<br />
• Græsk for: tjeneste, opvartning og service.<br />
• Kirken brugte ordet diakon om en person<br />
som hjalp biskoppen<br />
• dels under gudstjenesten<br />
• dels med at administrere menighedens<br />
ressourcer: f.eks. uddeling af mad, tøj og<br />
arbejdsopgaver.<br />
• Diakoni bruges om kirkeligt socialt arbejde
En definition<br />
• Diakoni er organiseret/planlagt tjeneste for<br />
næsten<br />
• Diakoni foregår med det kristne fortegn at<br />
vi alle er skabte, tilgivne syndere og må<br />
høre Kristus til.<br />
• Diakoni inkluderer mennesker i<br />
fællesskaber<br />
• Diakoni er et af kirkens kendetegn
De syv diakonale dyder<br />
• jeg var sulten<br />
• jeg var tørstig<br />
• jeg var nøgen<br />
• jeg var fremmed<br />
• jeg var i fængsel<br />
• jeg var syg<br />
(Mt.25)<br />
• begravelse
Institution og organisering<br />
• bespisning af de mange nye kristne fra<br />
325<br />
• enker og jomfruer tager vare på<br />
forældreløse<br />
• arbejdscentraler<br />
• diakoner omfordeler ressourcer<br />
• fra 529 klostre i den vestlige del af Europa
Diakoni i Danmark<br />
• Klostrenes udbredelse fra 1100-tallet<br />
• Hospitier (herberger, hospital, stiftelser)<br />
• Identifikation mellem den nødlidende og<br />
Kristus<br />
• Almisser – fattighjælp og aflad<br />
• Efter reformationen 1536 overgår ansvaret<br />
for de fattige til kongemagten – fordi han<br />
inddrager kirkens og klostrenes gods
Den moderne <strong>diakoni</strong>s inspiration<br />
• Pietismens sociale tiltag: Vajsenhus og<br />
mission (Vestindiske øer, Grønland)<br />
• Inspiration fra England: societies og<br />
søndagskoler – Det danske<br />
missionsselskab, Bibelselskab....<br />
• Inspiration fra Tyskland – <strong>diakoni</strong>ssehuse,<br />
sygepleje, fængselsarbejde og<br />
uddannelse.
Bone Falch Rønne (1764-1834)<br />
• inspireret af engelske<br />
selskaber<br />
• organisering af<br />
fattigvæsnet<br />
oplysning og vækkelse<br />
• 1802 arbejdsskole for<br />
fattige børn – senere<br />
dagskole med alm. fag<br />
• 1805 arbejdshus for<br />
ledige<br />
• 1806 Hospital for syge og<br />
fattige<br />
• 1814 stiftedes Det<br />
danske Bibelselskab<br />
• 1817 lokalt Bibelselskab<br />
• 1819 Lyngby evangeliske<br />
traktatselskab<br />
• 1821 Det danske<br />
Missionsselskab<br />
• Første menighedshus:<br />
Tårbæk Bedehus<br />
• 1828: måske den første<br />
søndagsskole
Forandringer på landet<br />
• Stavnsbåndets ophævelse 1788<br />
• Udskiftningen og selveje (landmålere)<br />
• Inddragelse af bønderne i<br />
lokalsamfundsadministrationen<br />
• Skolelov 1814 – afskaffelse af analfabetismen<br />
• Brandforsikrings- og landboforeninger 1840erne<br />
• Demokratiseringstiltag – grundlov 1849<br />
• Højskolebevægelsen fra 1844<br />
• Første brugsforening, Thisted 1866 (provst HC Sonne)<br />
• Hjedding Andelsmejeri, 1882 (hver mand en stemme)
Befolkningsudviklingen i udvalgte byer 1672-1860<br />
1.900<br />
800<br />
500<br />
500<br />
350<br />
Hobro<br />
1.650<br />
900<br />
760<br />
700<br />
450<br />
Grenå<br />
1.700<br />
1.200<br />
850<br />
700<br />
500<br />
Holstebro<br />
2.800<br />
1.600<br />
750<br />
600<br />
782<br />
Hjørring<br />
4.000<br />
2.611<br />
1.700<br />
1.400<br />
1.100<br />
Kolding<br />
6.300<br />
4.400<br />
3.500<br />
2.500<br />
1.600<br />
Fredericia<br />
10.100<br />
7.200<br />
5.600<br />
4.200<br />
4.200<br />
Ålborg<br />
11.000<br />
7.100<br />
4.100<br />
3.600<br />
3.500<br />
Aarhus<br />
2.100<br />
1.400<br />
1.000<br />
740<br />
750<br />
Middelfart<br />
2.700<br />
2.000<br />
1.500<br />
1.300<br />
1.600<br />
Køge<br />
4.900<br />
3.200<br />
1.700<br />
1.300<br />
1.800<br />
Slagelse<br />
5.500<br />
3.600<br />
1.900<br />
1.700<br />
1.000<br />
Svendborg<br />
8.400<br />
7.600<br />
5.300<br />
3.400<br />
4.000<br />
Helsingør<br />
14.300<br />
9.200<br />
5.800<br />
5.200<br />
3.800<br />
Odense<br />
160.000<br />
123.000<br />
101.000<br />
92.000<br />
41.500<br />
København<br />
1860<br />
1840<br />
1801<br />
1769<br />
1672
Theodor Fliedner (1800-1864)<br />
• 1826 Fængselsselskab<br />
• 1833 Asyl for løsladte kvindelige fanger<br />
• Strikkeskole for fangernes børn<br />
• 1836 Kaiserswerth Diakonissemoderhus<br />
• Uddannelsesanstalt for evangeliske<br />
plejersker<br />
• småbørnsskole og<br />
småbørnslærerindeseminarium<br />
• 1841 lærerindeseminarium<br />
• 1842 stiftelse for forældreløse piger fra<br />
middelklassen<br />
• 1852 Sanatorium for psykisk syge<br />
kvinder<br />
• 1861: 83 klinikker i udlandet og 26<br />
selvstændige huse<br />
• Den kvindelige <strong>diakoni</strong>s pioner –<br />
sammen med sine to koner: Friederike d.<br />
1843 og Karoline (1811-1892)
Johann Hinrich Wichern (1808-81)<br />
• 1833: Raues Haus hjem for<br />
forældreløse børn –<br />
opdragelse og uddannelse<br />
under ledelse af broder<br />
(diakon)<br />
• 1837:diakonuddannelse.<br />
Behov for pædagogisk<br />
uddannelse af brødrene<br />
• 1870 200 brødre arbejdede på<br />
redningshjem, arbejdshuse,<br />
vajsenhuse, hospitaler,<br />
herberger, blandt sindslidende<br />
og åndssvage, i bymission,<br />
fængsler – osv.<br />
• Primus motor for Innere<br />
Mission – kristeligt socialt arb.
Nicolaj Gottlieb Blædel (1816-1879)<br />
• 1849 Præst ved Almindeligt Hospital<br />
(arbejdsanstalt, syge, fattige, vanføre,<br />
prostituerede)<br />
• 1852 forening til ulykkelig kvinders<br />
redning<br />
• 1853 koleraepidemi<br />
• behov for forbedring af hospitals- og<br />
plejeforhold - Den danske <strong>diakoni</strong>ssestiftelse
Den danske Diakonissestiftelse<br />
• 1861 Louise Conring (1824-91) sendes på uddannelse<br />
• 1863 indvies hun som <strong>diakoni</strong>sse i Keiserwerth<br />
• 1863 Diakonissestiftelsen begynder i Smallegade<br />
• 1 læge, 3-4 søstre og 10-12 patienter<br />
• 1867 indvies de første <strong>diakoni</strong>sser. Efterhånden udvides til<br />
hjemmepleje, asylarbejde, tjenestepigehjem, tilsyn med fanger
Københavns udvikling fra 1850erne<br />
Det gamle voldanlæg København 1852
Sociale forhold i Købehavn<br />
• baggårde ca. 1900
folketallet i<br />
København Danmark<br />
• 1769: 80.000<br />
• 1860: 163.000<br />
• 1870: 198.000<br />
• 1880: 261.000<br />
• 1890: 360.000<br />
• 1901: 477.000<br />
• 1911: 560.000<br />
• 1955: 753.361<br />
• 2011: 539.542<br />
• 1769: 797.584<br />
• 1860: 1.608.362<br />
• 1870: 1.784.741<br />
• 1880: 1.969.039<br />
• 1890: 2.172.380<br />
• 1901: 2.449.540<br />
• 1911: 2.757.076<br />
• 1955: 4.448.401<br />
• 2011: 5.560.600
Befolkningsforandringer<br />
• 1860 udgjorde bybefolkningen 24 % (76%)<br />
• 1870 25%<br />
• 1880 29 %<br />
• 1890 33%<br />
• 1901 39%<br />
• 1911 40% (60%)
Udfordringer til kirken<br />
• social nød – stor koncentration af<br />
mennesker på et lille område<br />
• arbejdsløshed, drikkeri, bordelvirksomhed<br />
kriminalitet, børneovergreb<br />
• Sognene vokser sig kæmpestore i Kbh.<br />
• præsterne mister forbindelsen til beboerne<br />
i sognene
Kirkefondskirker<br />
• Eliaskirken,<br />
Vesterbro • Sacramentskirken,<br />
Nørrebro
Betlehemskirken<br />
• Kirken set fra Åboulevarden • Interiør fra Betlehemskirken
Købehavns Indre Mission<br />
• IM stiftet 1853 ”for at vække dem der sover i<br />
synden” (lægmandsbevægelse)<br />
• 1861: Kirkelig forening for IM i Danmark –<br />
ordmission ikke gerningsmission<br />
• 1865: Kbh. IM – ikke så stort held med initiativer<br />
– kritik af forbindelsen til landmissionen.<br />
• 1875 Harald Stein medvirker til fornyelse<br />
• søndagsskolearbejdet bliver en sag for IM<br />
• Stein formulerer programmet: Tro virksom i<br />
kærlighed – inspireret af Wicherns skrift (1849)
Harald Steins program<br />
• ”Vi vil navnlig organisere<br />
kærlighedens gerning i<br />
den store stad: vil antage<br />
os børnene, de unge<br />
mænd og kvinder, de<br />
faldne piger, vi vil hjælpe<br />
dem ikke blot til legeme,<br />
men også til sjæl, så vi<br />
fører dem tilbage til Jesus<br />
og giver dem fodfæste på<br />
klippen; og derfor går<br />
ordets forkyndelse altid<br />
hånd i hånd med vor<br />
gerning.”<br />
• Harald Stein (1840-1900)
Steins program fortsat<br />
• Den bevarende kærlighed: børn og unge,<br />
forældreløse, dem hvis forældre arbejder, tilbud<br />
til unge og tjenestefolk.<br />
• Den frelsende kærlighed: rækker hånden ud<br />
mod de faldne, drikfældige, kriminelle og<br />
prostituerede.<br />
• Den lindrende kærlighed: Fattige og syge –<br />
særlige asyler for dem der overses eller<br />
latterliggøres. Hjemmepleje via menighedsplejen
Udløbere af Steins program<br />
• Marthahjemmet (vuggestue,<br />
asyl og fritidshjem)<br />
• Børnehjemmene Godthåb og<br />
Betlehem<br />
• søndagsskolerne<br />
• 1876 Blomstermission<br />
• 1877: Magdalenehjem for<br />
prostituerede<br />
• Lindevangshjemmet for<br />
straffede kvinder<br />
• 1878 KFUM stiftes, opretter<br />
klubagtige ungdomshjem<br />
(ligeså senere KFUK)<br />
• 1879 første <strong>diakoni</strong>sser i<br />
sognemenighedspleje (hele<br />
Kbh.)<br />
• Kbh. IM: tjenestpigearbejde,<br />
fabrikspigemission,soldater- og<br />
sømandsmission<br />
• 1880 midnatsmission rettet<br />
mod mandlige kunder<br />
• 1884 Sct. Peders gæstehjem<br />
for farende svende<br />
• 1889 stiftes KFUK<br />
• KFUMs soldatermission<br />
• 1892: Studenterhjem<br />
• 1894: Københavns<br />
Arbejdshjem for hjemløse<br />
mænd<br />
• 1895: Blå Kors – tæt tilknytning<br />
til Kbh. IM
Søndagsskolerne<br />
• Caroline Amalie knytter søndagsskole til sit asyl i<br />
København (1835)<br />
• grundtvigske præster sætter søndagsskoler i<br />
gang forskellige steder.<br />
• Egentlige pioner: Axel V. Jacobsen (d.1915)<br />
stifter Søndagsskolen af 17. januar 1869<br />
• knopskyder lynhurtigt i København og fra 1875<br />
medvirker han til oprettelsen i det øvrige land.<br />
• Opmærksomhed på de fattige børns materielle<br />
behov – beklædningsforening,<br />
konfirmandudstyrsfond og ferieophold på landet
Andre udløbere inspireret af Steins<br />
Stefansforeningen<br />
(provinsparallel til Kbh. IM) 1876,<br />
Kolonien Filadelfia, 1896,<br />
Skt. Lukasstiftelsen, 1899,<br />
program<br />
De samvirkende<br />
Menighedsplejer,<br />
1902,<br />
Kirkens Korshær, 1912.<br />
• Arbejdet Adler,1911
Stefansforeningen<br />
• Forening oprettet 1876 under inspiration fra Harald Stein<br />
og biskop Martensen<br />
• forening til <strong>diakoni</strong>ens fremme i hele landet, støttet af<br />
midterfolket i vækkelserne<br />
• Søndagsskoler, kirkeligt møde og foreningsarbejde,<br />
børnehjem, soldaterhjem, sømandshjem, gæstehjem<br />
• Fattig- og hjemmesygepleje fra menigheder (ansættelse<br />
af <strong>diakoni</strong>sser flere steder)<br />
• initiativer blandt fanger, løsladte, prostituerede og<br />
alkoholikere.<br />
• ønske om diakoner i byerne (modsat missionærer på<br />
landet)
Missionen blandt hjemløse<br />
• 1893 "Møder for hjemløse Mænd" i missionshuset<br />
Bethesda i Rømersgade i København. I de første år hed<br />
organisationen "Faldne Mænds Redning",<br />
• Det første herberg blev åbnet i 1906<br />
• I dag består Missionen blandt Hjemløse bl.a. af<br />
Mændenes Hjem på Vesterbro og Kollegiet Gl. Køge<br />
Landevej i Valby samt værestederne Amadeus, Pegasus<br />
og Værestedet i Sydvest, der alle ligger i Københavns<br />
sydvestkvarter, og Rådmandsgade 60 på Nørrebro.<br />
• 80 ansatte. Økonomisk drives arbejdet med<br />
overenskomster med Københavns kommune og<br />
indsamlede midler fra fonde<br />
og kirker.
Kristelig forening til<br />
bistand for børn og unge<br />
• Den kriminelle lavalder 10 år indtil 1905<br />
• A.S.H. Nissen (d. 1933) præst ved fængselsvæsenet –<br />
opretter 1898 Kristelig Forening for offentlig tiltalte og<br />
straffede Børns Redning med det formål:<br />
• 1) at bekæmpe den vildfarelse at børn og ganske unge<br />
lod sig opdrage ved fængselsstraf, ris og pisk.<br />
• 2) at arbejde på at redde de børn, der kom i fængsel, fra<br />
at blive vaneforbrydere<br />
• 3) at vække menigheden i Danmark til at tage<br />
medansvar – omsorg for lokale lovovertrædere og skaffe<br />
egnede kristne hjem til børnene
Ungdommens Vel<br />
• 1906 A.S.H. Nissen stifter også denne forening. Seden<br />
Enggård på Fyn oprettes<br />
• 1912 pigehjem på Fanø – flyttes senere til Erritsø<br />
• 1920 Seden Lærlingehjem<br />
• 1937 Dybbøl Optagelses- og gartnerhjem<br />
• 1942 Lærlingehjem Ny Møllegård, Odense<br />
• 1967 Ungdomspensionen Bieringhus<br />
• 1970 Sammensluttes med skolehjemmet Vejle Fjord,<br />
børnehjemmene Bredballe, Dommmergården (Horsens)<br />
og Gl. Kongevej<br />
• I Dag: 5 døgninstitutioner, 2 dagbehandlingscentre, 4<br />
opholdssteder, 7 væresteder for børn og unge, 3<br />
efterskoler.
• 1906: opsøgende arbejde<br />
blandt unge kvinder på gaden,<br />
beværtninger, afd. for<br />
kønssygdomme, fængsler<br />
• åbner et par dagligstuer og<br />
senere også arbejdsstuer<br />
• 1908: Kvindehjemmet i Århus<br />
• 1909: optagelseshjem for unge<br />
kvinder<br />
• 1914: Kathrinebjerg<br />
ungdomshjem (50 piger)<br />
Kvindehjælpen<br />
Ellen Schepelern<br />
1876-1937<br />
• 1915: Brejdablik for 25 12-<br />
16årige<br />
• 1916: Elev Mødre- og<br />
spædbørnshjem<br />
• 1921: Viby Optagelseshjem og<br />
Genner Ungdomshjem i<br />
Sønderjylland 35 elever i 15-<br />
20 års alderen<br />
• 1929: Husholdningsskole i<br />
Viborg – ES flyttet hertil 1923<br />
• Navneforandring: Fra<br />
Kvindehjælpen til Jysk<br />
Børneforsorg
Fredehjem<br />
• 1906/7 bliver præsten i Harboøre, Jørgen Christian Bertelsen,<br />
formand for en landsdækkende bevægelse med det formål at vække<br />
opmærksomhed og forbedre vilkårene for den gruppe, vi i dag<br />
kalder sent udviklede.<br />
• "Lad os frede om disse Piger, saa de kan faa Lov til at blive<br />
Mennesker" - med henvisning til beretningen om flugten til Egypten<br />
(Matt 2,13-15).<br />
• Det blev en vedvarende kamp for at forbedre tilværelsen for unge<br />
piger/kvinder (jf. formålsparagraffen) "som uden at høre hjemme paa<br />
Aandssvageanstalter dog ikke er i Besiddelse af fuldt normale<br />
Aandsevner og derfor trænger til at værnes aandeligt og legemligt".<br />
• Gennem en årrække oprettedes der Fredehjem i Lille Karleby,<br />
Gødvad, Handbjerg og Brabrand, til værn for disse unge<br />
piger/kvinder, med passende sysselsættelse, vejledning og hjælp til<br />
at finde "Fredens" hjem. Og efterstræbte var de ikke blot af<br />
samvittighedsløse mandfolk, men måske nok så uventet af visse<br />
overlæger.<br />
• Det var situationen, mens tilslutningen herhjemme til<br />
racehygiejnen stadig voksede med K.K. Steincke i front - godt<br />
hjulpet af overlægerne Chr. Keller og H.O. Wildenskov fra<br />
åndssvageanstalten i Brejning.
Jysk børneforsorg og fredehjem<br />
• I 1984 sammensluttedes de to bevægelser under foreningens nuværende<br />
navn.<br />
• Jysk børneforsorg og fredehjem i dag (ca. 21<br />
institutioner + boligselskaber:<br />
• Børne- og opvækstinstitutioner - døgntilbud for børn og<br />
unge<br />
• Familietilbud - dag- eller døgntilbud til støtte og hjælp for<br />
familien<br />
• Tilbud til handicappede - dag- eller døgntillbud til<br />
personer med varigt nedsat psykisk eller fysisk<br />
funktionsevne<br />
• Bo- og uddannelsestilbud til unge med særlige behov -<br />
særligt udviklede tilbud til unge med forskellige slags<br />
indlæringsvanskeligheder, evt. forbundet med andre<br />
sociale problemstillinger
• stiftet 1912 efter engelsk<br />
• forbillede (Frelsens Hær og<br />
Church Army) af medlem af<br />
Københavns Indre Missions<br />
bestyrelse, tidligere<br />
sømandspræst<br />
H.P Mollerup (1866 -1929)<br />
Moderat militært anstrøg, Mollerup<br />
var stabschef, lederne bar uniform og<br />
de menige medlemmer, korsbrødre<br />
og korssøstre bar armbind og<br />
emblemer.<br />
Korshæren fik egne bannere:<br />
Ved dette skal du sejre!<br />
Evangelievognen var i brug og hæren<br />
var præget af vækkelsesforkyndelse<br />
Kirkens Korshær<br />
1913: Optagelseshjem for kvinder,<br />
Korsly – herefter: læsestuer,<br />
pensionat for unge kvinder, kaffeog<br />
spisehus, fritidshjem for<br />
fabrikarbejdersker.<br />
Optagelseshjem for mænd,<br />
Korsdal, et hvilehjem og<br />
børneoptagelseshjem.<br />
Natsamaritanen (herberg)<br />
1918: Korshærens virke breder sig til<br />
provinsen: Århus, siden Horsens,<br />
Ålborg og Randers.<br />
1929: KK løsgøres fra Kbh. IM og<br />
bliver en selvstændig folkekirkelig<br />
organisation<br />
1930: Korshærspræster ansættes i de<br />
større byer<br />
1939-46 H. Boyen Rasmussen, chef<br />
1946-64 Haldor Hald<br />
1957 Sct. Nicolai tjenesten
Diakoni i Danmark
fra Kristelig Dagblad 18. oktober 2011
Change language