Sigtede og domfældte - Grundejerforeningen Taarnborg

SigTeDe og DomFÆlDTe UDViKlingSHÆmmeDe UnDer KommUnalT TilSyn
Personer, der er omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 2. pkt., og derfor fritaget for straf, må
altid anses som værende omfattet af begge bestemmelser, hvorfor der kan igangsættes en
socialpædagogisk behandlingsindsats uanset samtykke fra den domfældte. Hvis vedkommende
modsætter sig behandlingsindsatsen, vil der dog ikke være mulighed for at gennemtvinge
denne, da magtreglerne ikke åbner mulighed herfor.
Personer, der er omfattet af straffelovens § 16, stk. 2, må i henhold til ordlyden som udgangspunkt
kun antages at være omfattet af servicelovens § 81, hvorfor den sociale indsats kun kan
iværksættes med samtykke og frivillighed fra den domfældte.
Der er således ikke helt sammenhæng mellem forudsætningerne i strafferetten og socialretten.
Der er blandt den vigtige forskel, at strafferetten bygger på påbud, tvang og kontrol. Serviceloven
bygger på tilbud, samtykke og frivillighed.
Servicelovens omsorgstilbud vil således meget sjældent kunne gennemføres med tvang, og det
socialpædagogiske behandlingsarbejde vil aldrig kunne gennemføres med tvangsforanstaltninger,
men kan kun bygge på motivation. Det kan derfor i nogle tilfælde være en stor udfordring
for personalet, hvis den i dommen antagne forudsætning om gennemførelse af socialpædagogisk
behandling og eventuel anden behandling skal opfyldes.
reglerne om magtanvendelse i serviceloven
reglerne vedrørende magtanvendelse over for voksne på det sociale område findes i servicelovens
kapitel 24 (§§ 124 ff). Der er ikke særlige regler for domfældte, hvilket betyder, at
magtanvendelse kun kan finde sted, hvis den domfældte tilhører målgruppen, som beskrevet i
servicelovens § 124, stk. 2, (væsentlig nedsat funktionsevne), og hvis indgrebet i øvrigt opfylder
den konkrete bestemmelse i magtreglerne.
eksempelvis vedrørende fastholdelse efter servicelovens § 126, stk. 1, hvorefter personalet kan
træffe afgørelse om at fastholde eller føre personen til et andet opholdssted, hvis der er nærliggende
risiko for, at vedkommende udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade
og forholdene i øvrigt gør det absolut påkrævet.
For at afgøre, hvorvidt denne bestemmelse kan finde anvendelse, skal det først afdækkes, om vedkommende
tilhører målgruppen i magtreglerne – altså om vedkommende ifølge en læge eller anden
autoriseret sundhedsperson er vurderet til at have en betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne.
Hvis dette er tilfældet, skal det herefter vurderes, hvorvidt der er risiko for, at handlingen kan medføre
side 36