Fynske kystmiljøer Ole Mortensøn for Fyns Amt - Assens Kommune

Nakkebølle Sanatorium – er et stilfuldt anlæg fra
omkring 1900 med tilhørende park og skov, indbegrebet
af et godt sanatoriebyggeri med særdeles høj rekreativ
værdi.
Nakkebølle Sanatorium blev opført som tuberkulosesanatorium i
1908 med plads til 118 patienter. I dag er det pompøse kompleks
en af Tvind skolerne.
17
Ærøske badehuse – langs stranden ved Ærøs Hale
ved Marstal og ved Urehoved ved Ærøskøbing findes
en lang række af badehuse som ved deres dekoration
og opfindsomhed rummer meget kvalitet. Husene er
stadig i brug og eftertragtede.
Varbjerg Strand, Nordfyn – en meget velbevaret og
typisk feriekoloni.
Badeanstalten, Rudkøbing – mange badeanstalter
er stærkt reduceret eller helt nedrevne. Søbadeanstalten
ved Rudkøbing er heller ikke hvad den har været,
men med sine tårne og synlige adskillelse af herre- og
dameafdelingen er den værd at bevare. Den benyttes
stadig, men er ikke længere under opsyn.
Undersøgelsens kategorier og anlæg
En kommenteret oversigt
De ovenfor udvalgte kulturmiljøer og helheder er
særligt fremstående repræsentanter for en bredere
gruppe af tilsvarende bygninger og anlæg. Det er
disse bygninger som tilsammen skaber billedet af
havnen og kysten og som lokalt har stor betydning.
Der er derfor god grund til at søge at give nogle signalementer
af disse forskellige typer af bebyggelser
og glæde sig over mangfoldigheden. Trods rigdommen
i den fynske kystkultur har registreringen afsløret
at visse anlæg overraskende nok er ved at være
sjældne, mens andre stadig forekommer i stor
mængde. Der er en klar linie i dette – idet anlæg brugt
af søfarten er stærkt truet, i mindre grad er fiskeriets
anlæg truet og allermindst truet er de anlæg som
vedrører ferie- og fritidslivet langs kysten. Også boligerne
synes at være i gode hænder. Det er overraskende
at der ud af de mange kraner, som har stået i
fynske havne nu kun er en eneste gammel kulkran tilbage
og overraskende også at så få af de gamle
håndværk har efterladt sig spor. Ikke en eneste gammel
havnesmedie er registreret. Til gengæld er det
påfaldende hvor mange ældre klubhuse for diverse
søsportsaktiviteter og hvor mange ældre sommerhuse,
der findes bevaret. Læren af dette er klar - det
som kan bruges bliver gemt, det som ikke kan bruges
fjernes. Derfor gælder det om først og fremmest at
finde nye anvendelsesmuligheder eller nye rammer
for de mest truede af de værdifulde havnebygninger.
En gruppe af anlæg kan ikke bevares på anden måde
end ved fredning eller flytning af installationen til et
særligt område. Denne udvikling har andre kulturmiljøer
for længst gennemløbet og der findes jo en glimrende
samling gamle landbrugsbygninger på vore velbesøgte
frilandsmuseer samt en ditto samling byhuse
i Den gamle By i Århus. Spørgsmålet er om en del af
en fynsk havn kan vælges som historisk havneområde
og samle nogle af de bygninger som nødvendigvis
må vige pladsen for udviklingen andre steder?
Måske har Svendborg eller Odense potentiale til at
løfte denne opgave?
Fyranlæg og landfaste sømærker:
De store anduvningsfyr har følgeskab af en lang
række mindre fyrbygninger. Der er 39 registreringer.
For farvandet har fyrene samme betydning – de skal
lede den søfarende sikkert ad søvejen. Fyn har en
stor mængde fyr – et resultat af de mange øer,
grunde, sunde og fjorde. På Bågø står et af de rigtig
gamle fyr. Det er et lavt firkantet muret tårn opført i
1816, oprindelig med åbent kulfyr men fra 1847 forsynet
med lanterne og spejlapparat. Bågø fyr er fredet.
De allerældste fyr var kulfyrede vippefyr og en kopi af
et sådant findes på Knudshoved. Mindre fyrtårne står
på Enebræodde ved indsejlingen til Odense Fjord og
på Langeland, Hou fyr og Tranekær fyr. Karakteristisk
for de store og mellemstore fyr er at der er knyttet en
eller flere boliger til fyret. De små fyr er anbragt i almindelige
huse eller i særlige små træbygninger. Den
første type er på Fyn fint repræsenteret ved Tvings-