Fynske kystmiljøer Ole Mortensøn for Fyns Amt - Assens Kommune

Recommendations

Info

mer at gå fra det ene til det andet, hvorimod det var vanskeligt for en sømand eller fisker at skifte til et håndværk eller blive landmand. En forklaring på kystens tilbagetrængte position i samfundet er kysterhvervenes ringe befolkningsmæssige vægt og marginale politiske indflydelse. Havets brugere var i sammenligning med landbrugerne og købstædernes handlende, håndværkere og arbejdere en fåtallig skare. De var ydermere delt efter erhverv og ikke organiseret i særlige politiske partier som f.eks. arbejderne i socialdemokratiet og landmændene venstre. Desuden var de – når man ser bort fra skibsrederne – jævne folk eller småkårsfolk uden den magt og indflydelse, som især jordejendom og kapital giver. Kystkulturen er noget særligt. Den adskiller sig fra andre kulturer ved sit eget sprog og sine egne symboler og værdier. På det sproglige område har kystkulturen gjort sig stærkt gældende. Der findes et væld af fagudtryk og maritime vendinger, som er optaget i daglig sprogbrug. Man kan f.eks. gå om bord i en god dansk bøf med kartofler, slække på sine krav, I Marstal, hvor der har boet søfolk i vel praktisk taget alle huse, har nogle få et maritimt symbol i facaden - her en malet skonnert for fulde sejl. 4 tage en ekstra tørn på kontoret, give los på principperne, forhale beslutningen o.s.v. Mest levende og kraftfuld er det særlige sprogbrug dér, hvor kystens kultur er stærkest – f.eks. i Marstal, hvor man varskoer folk i stedet for at advare dem eller råber “pas op”! på gammel sømandsvis i stedet for “pas på”! I Marstal taler man om buteljer – ikke flasker, siger adjø i stedet for farvel og taber noget på dørken – ikke på gulvet. Kystkulturen har også sine egne symboler og sit eget formsprog. Det er lavmælt i forhold til byog landaristokratiets herskabelige arkitektur, men det er der. Plankeværker og hussokler der glinser af tjære, her og der ses endnu trappetrin af træ, importerede engelske skorstenspiber, en vindfløj på flagstangen, symbolerne kors, anker og hjerte anbragt på huset for sømandens tro, håb og kærlighed eller måske et relief af en skonnert midt på facaden.
Behov for planlægning. Hvorfor skal der planlægges? Om kystens ændrede status samt den eksisterende planlægning. Kysten er en ressource akkurat som skov, ager og eng – og lige siden stenalderen har mennesket udnyttet denne ressource. Fyns Amt er det amt i Danmark som har den længste kyststrækning og samtidig et af de mest havnerige amter. Sammenholdt med f.eks. Ringkøbing amt, arealmæssigt Danmarks største, har Fyns amt en relativ kystlængde på 0,33 kilometer pr. kvadratkilometer og 13 større havneanlæg mod Ringkøbings 0,09 km pr. kvadratkilometer og 5 større havne. Den gennemsnitlige relative kystlængde i Danmark som helhed er 0,17 kilometer pr. kvadratkilometer. Fyn har en meget rig kystkultur og den har en betydelig alder, mens havneanlæggene i Ringkøbing amt for størstedelen er af nyere dato. Det er denne kulturarvs sidste 200 års byggeri og anlægsvirksomhed, med hovedvægten på 1850 -1950, som nu er undersøgt med henblik på planlægning, så der kan tages højde for bevaring og genbrug af det bedste af det overleverede. Hvorfor skal der nu også planlægges for kystkulturen? Det skal der fordi kystens erhvervsliv er under stærk forandring. Søfarten på mange småhavne er ophørt og fiskeriet er i tilbagegang målt i antal enheder og personer som fisker. Der er med andre ord opstået et tomrum i mange trafikhavne og fiskerihavne. I løbet af de sidste 50 år er der sket en total omvæltning i forholdet søtransport contra landtransport. Udviklingen i disse 50 år, som set fra kysten ikke er en udvikling men en afvikling, har forandret den 1000årige gamle infrastruktur i Danmark, hvor havet har været den vigtigste transportvej for passagerer og gods. Søvejen er stort set afskaffet til fordel for biltrafik. Hvis man ser på Fyn, som antager cirkelform, kan øens bebyggelseshistorie kort beskrives med et byog administrationscentrum i Odense samt langs kysten en lang række søkøbstæder med en vis indbyrdes afstand. Øens forbindelse til det øvrige Danmark og omverden gik i høj grad via havnene i søkøbstæderne. Da kystkulturen blomstrede havde alle fynske kystbyer travle havne og de fleste en flåde af skibe i fart indenrigs, såvel som udenrigs og et stort skibsbyggeri. Sejlskibe blev erstattet af dampskibe og siden motorskibe. Bygningen af Lillebæltsbroen ændrede infrastrukturen i retning af en forøgelse af landevejstransporten og en vægtning af linien Middelfart – Odense – Nyborg. Efter 2.verdenskrig fortsatte vægtningen af landevejstrafikken. Nye veje blev anlagt og eksisterende udvidet og broer blev bygget til Tåsinge og Langeland. Samtidig blev banestrækninger nedlagt og indenrigsskibsfarten gik hastigt til- 5 bage. I løbet af 1960-erne ophørte alle paket- og passagerruter (paketfart betyder faste fragtruter med stykgods og lejlighedsvis passagerer), ligesom flere færgeruter blev indstillet. I perioden 1960-2001 er lukket tre store skibsværfter nemlig Odense Stålskibsværft, der dog genopstod som Lindø, H.C.Christens værft og Svendborg værft. 10 færgeruter er forsvundet. Sidste trin i afviklingen af brugen af søvejene betegnede byggeriet af Storebæltsbroen i 1997. Kysten og øerne, som før lå centralt placeret for erhvervsvirksomhed og handel, er nu blevet periferi og som helhed betragtet kan man sige at Fyn med de lange kyststrækninger er blevet et udkantområde og især gælder det Sydfyn og øerne. Det bevarede færgeleje i Nyborg Færgehavn. Af 12 fynske havne er 3 ophørt som trafikhavne – nemlig Bogense, Faaborg, Kerteminde og godsmængden er meget lille på flere af de igangværende, så det må forventes at også de vil lukke. Kun udenrigstrafikken holder nu liv i havnene. Der er et håb om at synspunkter om mere miljøvenlig og mindre ressourcekrævende og dyr transport vinder frem – de findes i mange europæiske lande og EU-komissionen har netop anbefalet betaling for lastbiler på de europæiske motorveje som et middel til en mere differentieret godstransport. Med de givne magtstrukturer bliver det svært, at ændre lastbilernes næsten totale dominans. En ændret transportpolitik på europæisk plan vil kunne puste nyt liv i søfarten og tage noget af presset af vejnettet. Det er derfor vigtigt at holde erhvervstrafikken i de fynske havne i live, hvor det er muligt – det kan næsten kun gå fremad nu. (Bilag 1). I fiskeriet har brugen af store enheder, mere effektivt grej samt kvotering og dalende fangster resulteret i reduktion af fiskeriet på Fyn. Først og fremmest har det ramt kystfiskerpladserne, men også fiskerihavnene er ramt hårdt af krisen. Adskillige fynske byer som tidligere havde erhvervsfiskeri er i dag uden. Det gælder Rudkøbing, Svendborg, Assens, Ærøskøbing og Middelfart. Fiskeristærke lokaliteter som Lundeborg, Lohals, Bøjden, Dyreborg, Brunshuse, Thorøhuse, Bregnør har nu ringe betydning. Og rækken af uddøde kystpladser er lang: Tårup Strand, Skårup-
Page 1 and 2: August 2002 Fynske kystmiljøer Ole
Page 3: Indholdsfortegnelse Kulturmiljø og
Page 8 and 9: øre, Dageløkke, Botofte, Østersk
Page 10 and 11: Det samme kulturspor kan derfor opt
Page 12 and 13: Udvalgte miljøer. En argumenteret
Page 14 and 15: Ronæs bro - er et imponerende anl
Page 16 and 17: Oplagspladser forekom tidligere i s
Page 18 and 19: ved sin række af poppeltræer, som
Page 20 and 21: jerg fyr ved Assens og den anden ve
Page 22 and 23: Da færgerne skulle overføre lastb
Page 24 and 25: Walsteds værft er kendt for sit kv
Page 26 and 27: Den typiske feriekoloni var et bara
Page 28 and 29: Særligt lange uforstyrrede strandv
Page 30 and 31: Bevaring og genbrug Eksempler på g
Page 32 and 33: Offentlig adgang til kyst og havn.
Page 34 and 35: Et af EU-s formål er at udligne de
Page 37 and 38: FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ
Page 39 and 40: Arealfredninger Bilag 3
Page 41 and 42: 007-001-001 Element Knaldhytte 007-
Page 43 and 44: 007-002-002 Element Jernbanestation
Page 45 and 46: 007-003-001 Element Bilrampe af bet
Page 47 and 48: Bilag 6 Liste over kulturmiljøer s
Page 49 and 50: Betonbaner fra 2. v.krig Betonanlæ
Page 51 and 52: Kerteminde kommune Kerteminde Søk
Page 53: Stranden ved Borgnæs Vandmølle So

Fynske kystmiljøer Ole Mortensøn for Fyns Amt - Assens Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?