Fynske kystmiljøer Ole Mortensøn for Fyns Amt - Assens Kommune

Recommendations

Info

Særligt lange uforstyrrede strandveje er vejen langs stranden mod øst på Bjørnø og Bøgebjerg strandvej på Hindsholm. En særegen vejtype er ebbevejen som på Fyn findes til Svelmø, til Æbelø, til Hjelmshoved og til Dørholm i Odense Fjord. Endelig må de gamle isvejsramper nævnes. De lå dér hvor øboerne under isvintre kørte i land med deres vogne i nærheden af købstaden. Rampen ved Skt.Hansgade i Faaborg, endemålet for Bjørnøs isvej, er bevaret og det samme gælder rampen i Rudkøbing for strynboernes isvej. De benyttede dog for det meste den mere sikre isvej til Vårø på Tåsinge. Her er en stump vej ned til stranden kaldt Vårø Isvej. Diverse. Der findes 13 registreringer under kategorien diverse, hvoraf flere som er kulturhistorisk meget interessante, men som ikke kan betegnes som bygningsværker. F.eks. er den såkaldte ballastgrav på Thurø et enestående sted. Det er en lille grusgrav, nu lukket og med bebyggelse omkring. På dette sted hentede thurinerne ballast til deres mange sejlskibe. Om vinteren lå de oplagt og tomme i Thurøbund, men så snart foråret gav de første tegn fra sig var skipperne og deres besætninger i fuld sving med at gøre skonnerterne sejlklare. Til den opgave hørte at ballaste skibet, så man kunne sejle op i Østersøen til en svensk eller finsk trælasteplads og få årets første udgående last. Alt arbejde med sandet foregik med skovle, heste- Vaskepladsen ved præstelandingen på Thurø. Trusler mod kystmiljøer Eksempler på forfald og nedrivning samt eksempler på manglende planlægning. De steder hvor søfart og fiskeri er klinget af og hvor kysten ligger perifert i forhold til anden udnyttelse sker forfaldet. Det er måske mest udpræget visse steder på øerne. I skipperbyen Ommel er en del bygninger forbyggede og havnen noget præget af forfald – det gælder broer samt de 7 stenkar, som er en del af havnens isbeskyttelse. Også skipperbyen Lohals på Nordlangeland har problemer med affolkning og manglende erhvervsaktivitet. Den gamle fiskeri- og trafikhavn er i forfald og færgelejet ligger ubrugt. Rudkøbing fiskerihavn var engang et meget aktivt sted, men nu har erhvervsfiskerne indstillet virksomheden og dele af havnen er i meget slet forfatning. Det samme gælder også dele af trafikhavnen og lystbådehavnen. Forfaldet har også ramt Jacobsens Plads efter skibsbyggeriets ophør i 1980-erne. De få tilbageværende 26 vogn, håndspil og fordeling af sandet i lasten skete også med skovl. Et unikum er også vaskestedet ved Præstelandingen på Thurø. Her findes den gamle vaskesten, hvor konerne kom og vaskede tøjet ved et lille kildevæld. Møllerne som lå i strandkanten er anført under diverse. Ventepose Mølle havde møllegæster fra bl.a. Thurø. De roede over med deres kornsække for at få malet, men desværre var vandtilførslen fra den nærliggende kilde ikke altid tilstrækkelig og folk måtte vente på deres melposer. Til Strynø Vindmølle kom møllegæsterne fra Birkholm og Strynø Kalv også sejlede og lagde til ved møllebroen i stranden. bygninger har det skidt ligesom bolværker og broer er henrådnende. Alle disse miljøer er af stor kulturhistorisk værdi og endda seværdige, men der mangler penge såvel hos kommunerne som hos de selvejende institutioner og private ejere. Vandbygningsarbejde er særdeles kostbart. Den sorte diamant ved havnefronten i København; en monumental bygning, men er det kystkultur?
Stærkt truet er også store anlæg, der på grund af ændringer i den trafikale situation eller ved virksomhedens ophør kommer til at stå ledige og ubrugte. På Nyborg havn har man valgt en løsning som hedder totalsanering. Skinnelegemer er brudt op og fjernet, perroner og bygninger nedrevet og færgelejerne afmonteret og delvis opfyldt. Der foreligger en større plan for nybyggeri, men om og når den gennemføres er et åbent spørgsmål. Nyborg færgehavn er stort set saneret væk bortset fra færgeleje 5. Totalsaneringer er dårlige løsninger for havnemiljøet, fordi de gamle historiske bygninger savnes og ikke kan erstattes af nyt byggeri uanset hvor godt dette måtte være. Med genbrug af dele af det gamle miljø nås langt bedre resultater. Bevæggrunden for totalsaneringer er da også i første række at maksimere nybyggeriet og opnå den højeste udnyttelsesgrad. Et kystmiljø kan tabe sin udsagnskraft, når de gamle brugere forsvinder og nye ejere uden forbindelse til stedet og de gamle erhverv rykker ind. Det er svært at bibeholde et fiskerhus, når der ikke længere bor fiskere men hk-ere, vognmænd eller forretningsdrivende i det. Det ville også være et ganske urimeligt krav til beboerne, at de skulle holde fortiden i live som en slags kustoder. Imidlertid er der god mulighed for at leve sit eget liv og stadig respektere og værdsætte den lokale byggeskik. Problemerne opstår, når folk erhverver bygninger på kysten f.eks. på grund af udsigten og derefter går i gang med at ombygge det gamle til deres eget drømmehus. Her kommer retningslinier i form af bevarende lokalplaner til deres ret, idet de kan understøtte det fællespræg, der giver bebyggelsen vægt og maritim karakter. Skipperbyerne og fiskerlejerne er meget attraktive miljøer og de fleste tilflyttere køber hus dér netop på grund af det særprægede miljø, men netop sådanne steder kan der opstå problemer, hvis nye tilflyttere ønsker det gamle erstattet af noget nyt og efter deres opfattelse bedre. I Troense er beboerforeningen aktiv for at holde byggetraditionerne i hævd, men der har været problemer. I fiskerlejet Brunshuse er husene i god vedligeholdelse, men et par af dem har skiftet karakter i retning af det romantiske og overpyntede. Brunshuse har endda en bevarende lokalplan, men den er muligvis ikke god nok? Fjellebroen er en gammel havn, som har mistet sin historie og sit særpræg. Havnen var en ladeplads, som i sidste halvdel af 1800-tallet udviklede sig med søfart og skibsbygning. Ganske store fartøjer blev bygget i Fjellebroen bl.a. til købmændene i Faaborg og fartøjer, som sejlede på fjerne destinationer, blev hjemmehørende her. Det meste af aktiviteterne var bygget op omkring en købmandsgård, skibsbyggeriet og slægten Hoffmann og der opstod ingen større samlet bebyggelse. I en senere fase blev Fjellebroen fabrikationssted for marinemotorer og havde bådebyggeri. Alle disse aktiviteter er forsvundet og sporene efter dem er udviskede. Havnen er forandret til en stor marina uden nogen seværdighed – en stor 27 ulempe, når man bl.a. skal leve af de penge som gæstende lystsejlere betaler. Odense havn er Fyns største havneområde med mange forskellige bygninger og en del arealer og bygninger står ledige. Havneområdet kan let blive offer for totalsaneringer, hvilket bør modvirkes ved planer for genbrug af de vigtigste og mest markante af bygningerne. De centralt beliggende grunde med udsigt til havnebassinet vil utvivlsomt lokke til byggeri. Kommunen kan som hidtil fastholde hele havnen som erhvervsområde og derved undgå at havnens fremtid og boligejeres interesser kommer i konflikt. En god planlægning skulle kunne skabe plads såvel til nybyggeri og genbrug af gamle havnebygninger som til fortsat brug og mulig udbygning af skibsfarten på byen. Værftsområder og bådebyggerier lægger også op til planlægning. Igen er problematikken – hvem rykker ind når/hvis skibsværftet må lukke. Dyre boliger og kontorer eller fortsat produktionsvirksomhed? Situationen har været aktuel for Svendborg, hvor en ny industri nu rykker ind. I Bogense er der sket en ret kraftig sanering af havneområdet. Nybyggeriet indeholder både erhverv og boliger.
Page 1 and 2: August 2002 Fynske kystmiljøer Ole
Page 3: Indholdsfortegnelse Kulturmiljø og
Page 6 and 7: mer at gå fra det ene til det ande
Page 8 and 9: øre, Dageløkke, Botofte, Østersk
Page 10 and 11: Det samme kulturspor kan derfor opt
Page 12 and 13: Udvalgte miljøer. En argumenteret
Page 14 and 15: Ronæs bro - er et imponerende anl
Page 16 and 17: Oplagspladser forekom tidligere i s
Page 18 and 19: ved sin række af poppeltræer, som
Page 20 and 21: jerg fyr ved Assens og den anden ve
Page 22 and 23: Da færgerne skulle overføre lastb
Page 24 and 25: Walsteds værft er kendt for sit kv
Page 26 and 27: Den typiske feriekoloni var et bara
Page 30 and 31: Bevaring og genbrug Eksempler på g
Page 32 and 33: Offentlig adgang til kyst og havn.
Page 34 and 35: Et af EU-s formål er at udligne de
Page 37 and 38: FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ
Page 39 and 40: Arealfredninger Bilag 3
Page 41 and 42: 007-001-001 Element Knaldhytte 007-
Page 43 and 44: 007-002-002 Element Jernbanestation
Page 45 and 46: 007-003-001 Element Bilrampe af bet
Page 47 and 48: Bilag 6 Liste over kulturmiljøer s
Page 49 and 50: Betonbaner fra 2. v.krig Betonanlæ
Page 51 and 52: Kerteminde kommune Kerteminde Søk
Page 53: Stranden ved Borgnæs Vandmølle So

Fynske kystmiljøer Ole Mortensøn for Fyns Amt - Assens Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?