Klik her for at hente Responsum januar 2009 - Dahl

More documents

Recommendations

Info

2 · RESpoNSuM · jANuAR 09 DAHL mener … En betænkning om modernisering af aktieog anpartsselskabslovene har set dagens lys. Det er en letlæst sag på 1270 sider, hvilket sikrer, at ikke alt for mange læser den. Betænkningen indeholder imidlertid en række forslag, som langt flere end politikerne og de mange instanser, der har fået betænkningen i høring, burde kende. Ønsket om at forenkle lovgivningen – og samle aktieog anpartsselskabslovene i en lov - er ikke afskrækkende. At det skal være muligt at lave vedtægter og holde generalforsamling på andre sprog end dansk, er også til at leve med – ligesom det lidt kuriøse forslag om at registrere en stamkapital i andre valutaer end danske kroner. Men når man også foreslår, at det ikke længere skal være tvunget at indbetale stamkapitalen i små selskaber og at kredsen af selskaber, der kan fravælge revision, skal udvides, er der grund til at råbe vagt i gevær. Det vi har brug for i et land med økonomisk krise er absolut ikke masser af selskaber uden reelt økonomisk indhold og manglende kontrol med den smule indhold, der faktisk er. Udvalgets begrundelse for at foreslå dette økonomiske anarki er, at de små selskaber derved bliver stillet bedre i den internationale konkurrence med andre små selskaber. Man henviser her bl.a. til England og Irland, hvor selskaber med en stamkapital på bare 1 pund kan eksistere og til Tyskland, hvor kun en lille del af stamkapitalen skal indbetales ved stiftelsen af et GmbH. En anden begrundelse er, at en stamkapital på sølle 125.000 kr. alligevel ikke giver nogen sikkerhed for selskabets samhandelspartnere. Begge argumenter er efter vores opfattelse uholdbare. Det er næppe anpartsselskaber med en anpartskapital på Af 125.000 ??? kr., der udgør kernen i Danmarks eksporterhverv, og en virksomhed, der ikke kan rejse en basiskapital af denne størrelsesorden, bør under alle omstændigheder overveje sine muligheder, inden den kaster sig ud i et eksporteventyr. Det er korrekt, at de 125.000 kr. ikke i sig selv giver afgørende tryghed for et selskabs samarbejdspartnere. Men det er alligevel betryggende, at der er en vis garanti for, at der i hvert fald har været et beløb af denne størrelsesorden til stede, da selskabet startede. Det er også en beroligende omstændighed, at selskabets ledelse skal gøre noget dramatisk, hvis 40 % af kapitalen er tabt. og i den forbindelse er det ganske nødvendigt, at der sker revision af selskabets regnskaber. Betænkningen bærer præg af primært at være blevet til i en tid før kreditkrisen. Som det økonomiske landskab ser ud lige nu, er det ikke mindre kontrol og lempelse af de økonomiske krav til nye virksomheder, der er brug for – tværtimod. Dan B. Larsen, advokat (H) Partner, DAHL Esbjerg dbl@dahllaw.dk pagter, pigerne – og Daniel En velfungerende mentorordning i Herning giver afkast begge veje Af Hans Krabbe
”De 40 år var ikke noget. De 50 var skarpe. 60 var endnu værre. Man kan bare ikke nyde så meget rødvin, når man er 60, som når man er 40.” Spørgsmålet er, hvornår man ændrer sig fra at være en af de unge og fremadstormende på kontoret til at være en af de ældre og mere erfarne? ”Det opdager man ikke. jeg er stadigvæk af og til oppe på 14 timer i døgnet. Det er man jo dum nok til.” Manden, der svarer, er Niels pagter Kristensen, partner hos DAHL, Herning, hvor han på vej mod de 62 er leder af den meget velfungerende inkassoafdeling. ud over ham selv beskæftiger afdelingen fire jurister – tre yngre kvinder og en ung mand. Fælles for kvartetten er, at de trækker på chefen – eller pagter, som han bare kaldes – i en mentorordning, som både ung og gammel sætter pris på. ”Vi kommer rendende, når vi kan mærke, vi er i nærheden af noget, der ikke er godt…” ”I plejer nu at komme før, I kommer på afveje…” ”… gør han alt, hvad han kan, for at hjælpe os ud af det.” Den 31-årige advokatfuldmægtig Inger Marie Dam lader sig ikke distrahere af, at hendes juridiske forbillede afbryder med en indskudt sætning. Vi sidder om Pagters runde bord. Kaffen er varm. Det samme er stemningen blandt de tre unge fuldmægtige – en er i retten - og den rutinerede rotte. Engang var han vistnok ret så temperamentsfuld og uhyre skarp at krydse klinger med. Den faglige kant er intakt. Men erkendelsen af, at man nu er gammel i gårde på flere niveauer, gør noget ved én. ”Både af statur og sind bliver man rundere med alderen. Der er nok nogle af de yngre partnere, der føler, de har været igennem vridemaskinen mere end en gang. Men det husker jeg nu ikke. Der er knap så mange konfrontationer som tidligere. Man søger mere de forligsmæssige løsninger ud fra den erkendelse, at begge parter formentlig er bedst tjent med et forlig, da de oftest skal fungere sammen bagefter. om man så bliver for god af sig? Næh, det tror jeg nu ikke. jeg har det princip, at de unge skal gøre, som jeg siger og ikke, som jeg gør,” siger Niels Pagter Kristensen, der blev cand. jur. fra Københavns Universitet i 1971. Da var der end ikke tænkt på de medarbejdere, pagter omgiver sig med og inspirerer i dag. Men det hæmmer ikke samværet. Nok skræver vi over en generationskløft af de bredere. Men Pagter har børn på alder med kollegerne. Det gør, at han kan afkode de unge fuldmægtige. ”Jeg har selv hjemmeboende børn i begyndelsen af tyverne. Det gør mig måske mere ungdommelig end andre 61-årige og bedre i stand til at matche de unge,” siger Pagter og kikker spørgende rundt. Der nikkes bifaldende. og ikke af pligt. Krydrer med historier ”Vi kommer jo helt grønne fra universitetet og aner ikke meget om, hvad der sker i en virksomhed, så pagter er uundværlig fra dag ét. Det er vigtigt at have en, der har tid til at lytte til de dumme spørgsmål. Generelt har han masser af tid til os, og det er helt afgørende,” konstaterer den 27-årige Christina Ruby med et års anciennitet som fuldmægtig. ”Maria og jeg er de nyeste. Der er stor forskel på, hvad man lærer fagligt og bogligt og så hvordan det føres ud i livet. Det er helt uvurderligt, at man kan trække på hans rutine,” supplerer Daniel james pedersen, der ligeledes er 27 år og advokatfuldmægtig. ”Han tager sig tid til at lære os mere end det, vi kommer med. Tit knytter han en erfaringshistorie på, som enten handler om en succes eller en fiasko. Han prøver at få os til at tænke flere skridt frem, så vi undgår fejlene,” siger Inger Marie Dam, der med sine 31 år er den ældste blandt Pagters grønskollinger. For mentor pagter selv er der en klar målbar effekt af ordningen. ”I lange perioder kan jeg leve meget mere tilbagetrukket, rent arbejdsmæssigt. Førhen blev den ofte 20 eller 22 om aftenen, før jeg kom hjem. Nu er jeg ofte hjemme mellem 17 og 17.30, hvis vi ellers lige ser bort fra den sidste måneds finanskrise. Jeg arbejder heller ikke så tit i weekenderne. jeg ynder at sidde med til bords, men selve penneføringen overlader jeg gerne til en yngre medarbejder. Det er sjovest at skabe ideerne. Den fysiske opfølgning og sliddet overlader jeg i dag til andre,” siger Niels Pagter Kristensen. Tro er i kirken ”I begyndelsen var han meget kontrollerende, og han truede ofte med at smide mig over på den anden side af gaden, for der ligger kirken. ’jeg skulle ikke tro – jeg skulle vide’. Men jo længere tid, der er gået, jo mere tillid har han til én,” konsta- ”Finanskrisen er et ekstremt eksempel på, at gammeldags holdninger burde have været bragt mere i anvendelse i takt med, at dansen om guldkalven tog til” terer Inger Marie Dam. Niels Pagter Kristensen ynder at vejlede de unge rent fagligt. Men han sætter også en ære i at træde sporene med hensyn til moral og almindelig anstændighed. ”Det er en sjov opgave at præge de unge. Når jeg engang sidder på plejehjemmet – eller måske en lyserød sky – må det stadig gerne være mine holdninger, som den tids partnere kører efter. Moral og anstændighed er væsentligere end nogensinde. Finanskrisen er et ekstremt eksempel på, at gammeldags holdninger burde have været bragt mere i anvendelse i takt med, at dansen om guldkalven tog til,” mener pagter, der snart skal tage afsked med endnu et kuld unge jurister. ”Det bliver vemodigt, når de flyver fra reden. ja, det bliver vel ligesom dengang, jeg skulle af med min bil, selv om den havde kørt 500.000. Det var jeg også ked af…” Pigerne tager tilløb til et udbrud, men kvæler det i et skævt smil. Drengene, derimod, griner. Der er god værkstedshumor i den inkassoafdeling. 3
Page 1: At navigere sikkert Den igangværen
Page 5 and 6: Muligheden for sikkerhed For tre å
Page 7 and 8: Alle virksomheder, uanset størrels
Page 9 and 10: Landsretssagføreren under opsyn af
Page 11 and 12: vidnerne eller parterne skriver und

Klik her for at hente Responsum januar 2009 - Dahl

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?