Amager Strandpark, vrag - Vikingeskibsmuseet

Analytisk potentiale
Fartøjet er bevaret i et omfang, der gør det muligt i vid udstrækning at rekonstruere dets
skrogform. Der vil formodentlig knytte sig nogen usikkerhed til vurderingen af
sidehøjden, men en minimumshøjde vil kunne fastslås. Dermed kan fartøjets
søegenskaber og lasteevne også vurderes.
Skibets bygningshistorie (byggerækkefølge, omfang af reparationer og ændringer) vil
kunne bestemmes for de bevarede deles vedkommende.
De enkelte skibsdeles overflade er bevaret i varierende grad. Nogle steder kan
værktøjsspor registreres, hvilket giver oplysninger om, hvilke typer værktøjer, der er
anvendt ved bygning og reparation af fartøjet.
Naturvidenskabelige analyser af vedprøver, prøver af kalfatring, tjærerester og af
dendroprøver vil kunne give mere præcise oplysninger om skibets tilblivelsestidspunkt,
evt. også tidspunkt for reparationer, samt om hvilke materialer, der er indgået i
byggeriet (planker, tømmer, trænagler, kalfatring) og hvor fartøjet er blevet bygget.
Undersøgelse af aflejringer under mellem spanter og bordgange, evt. også mellem bord,
kan give oplysninger om fartøjets brug.
Kulturhistorisk stilling
Fra Danmark kendes fire andre vrag af mindre klinkbyggede fartøjer fra 1500-tallet,
samt et enkelt fund af genanvendte skibsdele. De fire øvrige vrag er:
Grønsund, dateret til ”efter 1520”, antaget oprindelig længde 17 m. Skibet er ikke
blevet udgravet, men sikret in situ.
Knudsgrund, ca. 1537, længde ca. 10 m. Skibet er blevet skitsemæssigt opmålt og
sikret in situ.
København, Nationalbanken, efter 1580, antaget oprindelig længde 13 m. Kun
udvalgte dele af fartøjet blev optaget til dokumentation, og blev opmålt i 1:10.
Skibsdelene er i dag kasseret.
Bredfjed, ca. 1600, oprindelig længde 13,4 m. Skibet blev udgravet i 1993 og
opmålt i 1:1. Skibsdelene er i dag genbegravet.
Der er således få parallelfund til Amager Strand fartøjet, og af disse er kun det
væsentligt større og kraftigere byggede Bredfjed-skib blevet taget op og dokumenteret i
et omfang, der har muliggjort rekonstruktion af skrogform og undersøgelse af
byggeteknik mv. Knudsgrund-vraget er det af de fire vrag, der er mest sammenligneligt
med Amager Strand i størrelse og eventuelt funktion, men dette fartøj er altså ikke taget
op og undersøgt nærmere.
1500-tallet var en periode, hvor der skete store forandringer i skibsbyggeriet – dels
gennem en stadig hyppigere brug af kravelteknik i stedet for den traditionelle
klinkbygningsteknik, og dels gennem en adoption også i småskibsbyggeriet af træk lånt
fra de større skibe. En af de mest betydningsfulde forandringer var overgangen fra
kløvede til savskårne planker. Af de ovenfor nævnte fund er kun Grønsund – og altså
Amager Strand – bygget i kløvede planker, mens de øvrige, herunder Knudsgrund, er
bygget af savskåret træ.
Mindre fartøjer er generelt underrepræsenteret i det arkæologiske materiale. Blandt de
middelalderlige danske fartøjsfund, som har kunnet dateres, findes der kun 10
eksempler på fartøjer under 12 m, hovedsageligt fra 1200- og 1300-tal. Fra 1400- og
16