Rapport jan'03 - Polis

• Risiko for enkeltsagspolitik på statsligt niveau med konsekvenser for
hele landet
• Risiko for kassetænkning i forhold til kommunale opgaver
• Risiko for langsommere beslutningsgange
1.6.11. Hovedkonklusion vedr. modeller
Det rådgivende udvalg finder, at der ud fra hensynet til et bæredygtigt grundlag
for sygehusvæsenet bør være færre politisk-administrative enheder, der organiserer
sygehusvæsenet, end i dag.
Udvalget finder i overensstemmelse med betragtningerne i kapitel 7, at et decentraliseret
sundhedsvæsen med øget central koordinering har mange fordele
og har de bedste forudsætninger for at møde både nuværende og fremtidige
udfordringer.
Samlet set finder udvalget, at regionsmodellen, som beskrevet i kapitel 10, bør
foretrækkes.
Udvalget har taget nedsættelsen af Strukturkommissionen til efterretning.
Hvis Folketinget skulle beslutte at afskaffe det regionale niveau, peger udvalget
på en kommunalt forankret model forudsat, at der er den fornødne mulighed
for central planlægning og koordinering på en række områder, ligesom de øgede
administrative omkostninger bør medtænkes.
Kapitel 2. Historisk baggrund og fakta om
sundhedsområdet
2.1. Indledning og sammenfatning
Kapitlet beskriver dels den historiske udvikling i sundhedsvæsenet siden kommunalreformen,
dels nogle økonomiske nøgletal for udviklingen i sygehusvæsenet.
Endelig skitseres de overordnede økonomiske rammebetingelser for
sundhedsvæsenet.
En væsentlig begrundelse for kommunalreformen var, at der var for mange sygehuskommuner
til at sikre en hensigtsmæssig udbygning af sygehusvæsenet. Ifølge
datidens vurdering skulle der være et befolkningsunderlag på 200-250.000
indbyggere for at have grundlag for et sygehusvæsen.
Forholdet mellem det centrale og decentrale niveau har ændret sig siden kommunalreformen,
og op igennem 1990’erne udviklede økonomiaftalerne mellem regeringen
og amterne sig i retning af mere forpligtende sundhedspolitiske aftaler.
De samlede sygehusudgifter er steget betydeligt siden 1990. Sygehusudgifterne
er således steget med ca. 35 pct. realt fra 1990 til 2002, svarende til ca. 2,5 pct.
årligt, men størst i den sidste del af perioden. De afsatte rammer for sygehusvæsenet
i 2002 ligger på knap 48 mia.kr.
De kommende års udvikling i sundhedsvæsenet skal ske inden for et samlet
økonomisk råderum for realvækst i de offentlige udgifter på mindre end 1 pct.
frem til 2010.
Samtidig vil den demografiske udvikling med flere ældre efter 2010 samt nye behandlingsmuligheder
mv. medføre et pres på finansieringen af sygehusvæsenet.
Der er sket en betydelig aktivitetsudvidelse i sygehusvæsenet i de senere år. Antallet
af personer, der i løbet af et år er i kontakt med sygehusvæsenet er steget
fra 1,7 mill. i 1995 til 1,85 mill. i 2000. Samtidig udføres en stadig større del af
undersøgelser og behandlinger ambulant, dvs. uden indlæggelse.
Den gennemsnitlige ventetid til planlagte operationer er steget fra 88 dage i
1991 til 103 dage i 2001.
Antallet af ansatte i sygehusvæsenet er vokset med 5 pct. siden 1990 og ligger nu
på 86.000. I samme periode er antallet af læger og sygeplejersker forøget med
ca. 15 pct.
24 25