Spildevandsplan 2009 – 2013

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Indholdsfortegnelse
1 Om denne plan 9
2 Indledning 10
3 Sammendrag 11
3.1 Kloakanlæg 11
3.1.1 Kloakfornyelse 11
3.1.2 Nye kloakoplande 11
3.1.3 Nye ejendomme i eksisterende oplande 11
3.1.4 Anlægsudgifter 11
3.2 Renseanlæg 12
3.2.1 Planlægning 12
3.2.2 Anlægsudgifter 12
3.3 Regnbetingede udløb 13
3.3.1 Vandmiljø 13
3.3.2 Tiltag i planperioden 13
3.3.3 Anlægsudgifter 14
3.4 Spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land 14
3.4.1 Tiltag i planperioden 14
3.4.2 Udgifter 14
3.5 Planens økonomi 14
3.6 Miljøvurdering 17
4 Planlægningsgrundlaget 18
4.1 Lovgrundlag 18
4.2 Kommuneplan 19
4.3 Vandforsyningsforhold 19
4.4 Miljøvurdering 20
5 Overordnede målsætninger 21
6 Recipienter - Vandmiljø 22
6.1 Søer 22
6.2 Vandløb 24
6.3 Vandrammedirektivet (Miljømålsloven) 26
6.4 Habitatdirektivet 27
6.5 Kildetyper 28
6.6 Belastning fra renseanlæg og regnbetingede udløb 29
6.6.1 Samlet belastning fra renseanlæg 29
6.6.2 Samlet belastning fra regnbetingede udløb 30
6.6.3 Udledninger til hovedrecipienter 32
12. januar 2010 2

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
7 Kloakfornyelse 33
7.1 Servicemål for kloakfornyelse 33
7.2 Kloakkens omfang og alder 33
7.3 Investeringer i kloakfornyelse 34
7.4 Strategi for kloakfornyelsesplanlægning 36
7.5 Udgifter for tilstandsundersøgelse 36
8 Spildevandsanlæg 37
8.1 Generelt 37
8.1.1 Definitioner 37
8.1.2 Beregningsgrundlag 37
8.1.3 Regnbetingede udløb 38
8.1.4 Udledning af renset spildevand 39
8.1.5 Tømningsordning 41
8.1.6 Separering af fælleskloak 43
8.2 Renseanlæg – status og plan 44
8.2.1 Viborg Centralrenseanlæg 45
8.2.2 Bjerregrav Renseanlæg 47
8.2.3 Bjerringbro Renseanlæg 47
8.2.4 Borup Renseanlæg 47
8.2.5 Daugbjerg Renseanlæg 48
8.2.6 Fiskbæk Renseanlæg 48
8.2.7 Hammershøj Renseanlæg 48
8.2.8 Karup Renseanlæg 49
8.2.9 Klejtrup Renseanlæg 49
8.2.10 Knudby Renseanlæg 49
8.2.11 Løvel Renseanlæg 50
8.2.12 Lånum Renseanlæg 50
8.2.13 Resen Renseanlæg 50
8.2.14 Roum Nedsivningsanlæg 50
8.2.15 Skals Renseanlæg 51
8.2.16 Stoholm Renseanlæg 51
8.2.17 Tindbæk Renseanlæg 51
8.2.18 Trevad Renseanlæg 51
8.2.19 Ulbjerg Renseanlæg 52
8.2.20 Vammen Renseanlæg 52
8.2.21 Vejrumbro Renseanlæg 52
8.2.22 Ørum Renseanlæg 53
8.2.23 Fremtidig rensestruktur 53
8.3 Kloakerede oplande – status og plan 54
8.3.1 Viborg by 54
8.3.2 Almind 56
8.3.3 Birgittelyst 56
8.3.4 Bjerregrav 57
8.3.5 Bjerring 57
8.3.6 Bjerringbro 58
12. januar 2010 3

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
8.3.7 Brandstrup 59
8.3.8 Bækkelund og Hald 60
8.3.9 Dalsgårde 60
8.3.10 Daugbjerg 60
8.3.11 Dollerup 61
8.3.12 Elsborg 62
8.3.13 Finderup 62
8.3.14 Fiskbæk 63
8.3.15 Fly 64
8.3.16 Flyvestation Karup 64
8.3.17 Formyre 65
8.3.18 Foulum 66
8.3.19 Frederiks 66
8.3.20 Fristrup 67
8.3.21 Fårup 67
8.3.22 Gammelstrup 68
8.3.23 Grundvad 68
8.3.24 Grønhøj 69
8.3.25 Gullev 69
8.3.26 Hagebro 69
8.3.27 Hald Ege 70
8.3.28 Hammershøj 71
8.3.29 Havredal 71
8.3.30 Hjarbæk 72
8.3.31 Hjermind 73
8.3.32 Hjorthede 73
8.3.33 Holmmark 74
8.3.34 Hvam og Gl. Hvam 74
8.3.35 Hvidding 75
8.3.36 Højbjerg 75
8.3.37 Iglsø 76
8.3.38 Karup 76
8.3.39 Kjeldbjerg 77
8.3.40 Klejtrup 78
8.3.41 Knudby og Borup 78
8.3.42 Kobberup 79
8.3.43 Kvols 79
8.3.44 Kvorning 80
8.3.45 Kølsen 81
8.3.46 Kølvrå 81
8.3.47 Lee 82
8.3.48 Lindum 82
8.3.49 Lynderup 83
8.3.50 Lysgård 83
8.3.51 Løgstrup 83
8.3.52 Løvel 84
12. januar 2010 4

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
8.3.53 Løvskal 85
8.3.54 Lånum 85
8.3.55 Låstrup 86
8.3.56 Mammen 86
8.3.57 Mollerup 87
8.3.58 Møldrup 87
8.3.59 Mønsted 88
8.3.60 Mønsted Kalkgruber 89
8.3.61 Nr. Rind 89
8.3.62 Nr. Vinge 90
8.3.63 Nøddelund 90
8.3.64 Over Viskum 91
8.3.65 Ravnstrup 91
8.3.66 Resen 92
8.3.67 Rindsholm 92
8.3.68 Rogenstrup 93
8.3.69 Romlund 93
8.3.70 Roum 94
8.3.71 Rødding 94
8.3.72 Rødkærsbro 95
8.3.73 Sahl 96
8.3.74 Sdr. Rind 96
8.3.75 Sjørup 97
8.3.76 Skals 98
8.3.77 Skelhøje 99
8.3.78 Skjern 99
8.3.79 Skringstrup 100
8.3.80 Sparkær 100
8.3.81 Stoholm 101
8.3.82 Sundstrup 102
8.3.83 Tange 102
8.3.84 Tapdrup 103
8.3.85 Tastum 104
8.3.86 Tindbæk 105
8.3.87 Tjele Gods 105
8.3.88 Torsager 106
8.3.89 Tårupgård 106
8.3.90 Ulbjerg 107
8.3.91 Vammen 107
8.3.92 Vejrumbro 108
8.3.93 Velds 108
8.3.94 Vester Tostrup 109
8.3.95 Vindum 109
8.3.96 Vinkel 110
8.3.97 Vorde 110
8.3.98 Vorning 111
12. januar 2010 5

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
8.3.99 Vridsted 111
8.3.100 Vroue 112
8.3.101 Øby 112
8.3.102 Ørum 113
8.3.103 Øvrige kloakoplande 114
9 Spildevandsbortskaffelse i det åbne land 115
9.1 Forbedret rensning i udpegede oplande 115
9.2 Renseklasse og anlægstype 117
9.3 Spildevandsafgift 118
9.4 Hvad er grundlaget for at kommunen kan give påbud? 118
9.5 Tidsplan for forbedret rensning 119
9.6 Hvad kan ejeren gøre når der gives påbud? 120
9.7 Hvad koster et renseanlæg? 121
9.8 Øvrige ejendomme der ikke er tilsluttet offentlig kloak 123
10 Særlige forhold 125
10.1 Dimensionering af kloakker efter ny funktionspraksis 125
10.1.1 Regler for nye kloakker 125
10.1.2 Regler for eksisterende kloakker 126
10.1.3 Simple beregninger 126
10.2 Risiko for kælderoversvømmelser 126
10.3 Forbedret vejafvanding 127
10.4 Offentlige og private anlæg 127
10.5 Udtræden af kloakforsyning (Viborg Spildevand A/S) 130
10.6 Reduktion af regnvandsudledning 131
10.6.1 Eksisterende bebyggelser 131
10.6.2 Planlagte bebyggelser - byggemodninger 131
10.6.3 Ejendommes interne kloakering 131
10.7 Regler for vejafvanding 131
10.8 Tilslutningsret og -pligt 132
10.9 Afgivelse af areal og pålæg af servitut 133
10.10 Kloakprojekter - detailprojektering 134
10.11 Lugtproblemer ved drift af kloakanlæg 134
10.11.1 Trykledninger 134
10.11.2 Faldende vandforbrug 134
10.11.3 Problemets omfang og tiltag 135
10.12 Straf 135
10.13 Revision af planen 135
11 Økonomi 137
11.1 Driftsudgifter 137
11.2 Anlægsudgifter 138
11.3 Indtægter 141
11.4 Samlet budget 142
12. januar 2010 6

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
11.5 Finansiering 142
11.6 Udvikling i vandafledningsbidraget 143
12 Referencer 145
Tekst- og skemabilag:
Nr. Skematype
1 Skemaforklaring
2 Oplandsskemaer
3 Udløbsskemaer
4 Renseanlægsskemaer
5 Årlige udledte vand- og stofmængder fra regnbetingede udløb
6 Angivelse af anlægsoverslag for tiltag på regnbetingede udløb
7 Screening for Miljøvurdering
12. januar 2010 7

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Kortbilag:
Nr. Kort Nr. Kort Nr. Kort
0 Signaturplan 28 Hvam og Gl. Hvam 62 Romlund
1 Oversigtskort 29 Hvidding 63 Roum
2 Viborg 30 Højbjerg 64 Rødding
3 Almind 31 Iglsø 65 Rødkærsbro
4 Birgittelyst 32 Karup 66 Sahl
5 Bjerregrav 33 Kjeldbjerg 67 Sdr. Rind
6 Bjerring 34 Klejtrup 68 Sjørup
6 Bjerringbro 35 Knudby og Borup 69 Skals
7 Brandstrup 36 Kobberup 70 Skelhøje
8 Bækkelund og Hald 37 Kvols 47 Skjern
9 Dalsgårde 38 Kvorning 71 Skringstrup
10 Daugbjerg 39 Kølsen 72 Sparkær
11 Dollerup 40 Kølvrå 73 Stoholm
12 Elsborg 41 Lee 74 Sundstrup
13 Finderup 42 Lindum 75 Tange
45 Fiskbæk 43 Lynderup 76 Tapdrup
14 Fly 44 Lysgård 77 Tastum
40 Flyvestation Karup 45 Løgstrup 47 Tindbæk
15 Formyre 46 Løvel 78 Tjele Gods
15 Foulum 47 Løvskal 79 Torsager
16 Frederiks 48 Lånum 80 Tårupgård
17 Fristrup 49 Låstrup 81 Ulbjerg
18 Fårup 50 Mammen 82 Vammen
73 Gammelstrup 51 Mollerup 83 Vejrumbro
19 Grundvad 52 Møldrup 91 Velds
20 Grønhøj 53 Mønsted 84 Vester Tostrup
6 Gullev 54 Mønsted Kalkgruber 85 Vindum
21 Hagebro 55 Nr. Rind 86 Vinkel
22 Hald Ege 56 Nr. Vinge 87 Vorde
23 Hammershøj 57 Nøddelund 88 Vorning
24 Havredal 58 Over Viskum 89 Vridsted
25 Hjarbæk 59 Ravnstrup 90 Vroue
6 Hjermind 60 Resen 79 Øby
26 Hjorthede 61 Rindsholm 91 Ørum
27 Holmmark 45 Rogenstrup
12. januar 2010 8

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
1 Om denne plan
Byrådet skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens §32 udarbejde en plan for
bortskaffelse af spildevand i Viborg Kommune. I nævnte paragraf samt i
bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. er fastsat, hvad en spilde-
vandsplan skal indeholde.
I planen gør Byrådet rede for status og planer på spildevandsområdet.
Statusopgørelserne beskriver tilstanden ultimo 2008, og planbeskrivelsen
dækker årene 2009-2013.
Spildevandsplan 2009 – 2013 erstatter de tidligere gældende Spildevands-
planer for de tidligere kommuner, som er:
Kommune Spildevandsplan Bemærkning
Viborg 2006 – 2012 -
Bjerringbro 2003 – 2010 -
Tjele 2006 – 2012 -
Karup 2004 – 2012 -
Fjends 1990 – 1994 25 tillæg til planen
Møldrup 2002 – 2009 2 tillæg til planen
Aalestrup 2001 – 2008 Kun Hvam og Gl. Hvam
Tabel 1.1 Tidligere gældende spildevandsplaner
I perioden 4. juni til 5. august 2009 har planen været fremlagt i offentlig
høring og Miljøcenter Ringkøbing er orienteret. Den 17. juni 2009 afholdt
Teknisk Udvalg et offentligt møde om forslaget. Ved høringsfasens udløb
havde Viborg Kommune modtaget 4 indsigelser/bemærkninger til planen.
Byrådets vedtagelse af spildevandsplanen er offentliggjort i januar 2010.
Med Byrådets vedtagelse af spildevandsplanen, udgør den Viborg Kommunes
juridiske grundlag for at gennemføre de planlagte projekter og tiltag på
spildevandsområdet.
I henhold til Miljøbeskyttelseslovens §32, stk. 3, kan Byrådets vedtagelse af
en spildevandsplan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Spilde-
vandsplanen kan efter de generelle regler om domstolsprøvelse, indbringes
for domstolene.
Det er hensigten, at spildevandsplanen skal være så aktuel og fyldestgøren-
de som muligt samt let at opdatere fremover.
Spildevandsplanen kan ses på Viborg Kommunes hjemmeside
www.viborg.dk.
12. januar 2010 9

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
2 Indledning
Spildevandsplan 2009 – 2013 for Viborg Kommune omfatter alle spilde-
vandsanlæg i kommunen, såvel eksisterende anlæg som planlagte anlæg.
Spildevandsplanen beskriver overordnet de ændringer og udvidelser af
spildevandsanlæg, som forventes i planperioden til og med år 2012 samt
den forventede økonomi i den efterfølgende periode 2013 - 2020. Spilde-
vandsplanen erstatter de hidtil gældende spildevandsplaner.
I planperioden 2009 – 2013 vil indsatsen blive koncentreret omkring følgen-
de hovedområder:
• Fornyelse af kloakken for at sikre kloakkens funktion fremover.
• Løbende udbygning af kloakanlæg ved byudvikling i overensstemmelse med
Kommuneplan 2009-2021 og lokalplaner.
• Optimere og ombygge Viborg Centralrenseanlæg.
• Indførelse af tømningsordning for bundfældningstanke.
• Forbedring af spildevandsrensningen fra spredt bebyggelse i det åbne land.
• Etablering af bassiner på de regnbetingede udløb således, at indsatsen for
en bedre tilstand i recipienter opretholdes, og at udledningen ikke hindrer,
at recipienternes målsætninger kan opfyldes.
Spildevandsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med Kommuneplan
2009-2021, Regionplan 2005 og lovgivningen i øvrigt. Det indebærer, at der
stilles skærpede krav til spildevandsanlæggenes funktion og rensning.
Der er lagt vægt på at gøre spildevandsplanen dynamisk og overskuelig. For
henholdsvis status- og plansituationen er der for hver by udarbejdet kort- og
skemabilag. Disse beskriver forholdene i de enkelte kloakoplande samt
udløbenes placeringer og udledte mængder til vandløb, søer og fjorde. Da
spildevandsplanen fastlægger de overordnede rammer for udarbejdelse af
kloakprojekter, er det kun muligt i denne plan at angive en omtrentlig
placering af de nye fysiske anlæg.
Som følge af ny lovgivning om vandsektorens organisering og økonomiske
forhold skelnes der fremover ikke mellem offentlige og private spildevands-
anlæg, men mellem de spildevandsanlæg, der ejes og drives af et spilde-
vandsselskab, og andre spildevandsanlæg.
Byrådet har den 25. november 2009 besluttet at udskille den kommunale
kloakforsyning til Viborg Spildevand A/S med virkning fra 1. januar 2010.
12. januar 2010 10

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
3 Sammendrag
I sammendraget gennemgås hovedpunkterne i spildevandsplanen. Disse er:
• Kloakanlæg
• Renseanlæg
• Regnbetingede udløb
• Spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land
• Planens økonomi
3.1 Kloakanlæg
I Viborg Kommune er der ca. 93.000 indbyggere. Det samlede kloakerede
opland udgør 5.930 ha i 2009. Heraf udgør fælleskloakerede oplande ca.
2.289 ha og separatkloakerede oplande ca. 3.642 ha.
3.1.1 Kloakfornyelse
Der er foretaget en digital registrering af samtlige offentlige kloakledninger i
kommunen, men ikke alle kloakker er opmålt og inspiceret med kloak-TV.
Gennem det seneste årti er der foretaget en løbende fornyelse af kloakken.
Der er udarbejdet en plan for rammerne for kloakfornyelsen.
3.1.2 Nye kloakoplande
På baggrund af den nuværende byudvikling vil det kloakerede opland i
planperioden 2009-2013 blive øget med ca. 300 ha fra ca. 5.900 ha til ca.
6.200 ha. I Kommuneplan 2009-2021 og nærværende spildevandsplan er
der udlagt arealer for en tilvækst på indtil 1.318 ha.
Det er Viborg Byråds mål, at så meget regnvand som muligt bliver afledt
uden om kloakken. Derfor skal denne intention realiseres gennem lokalplan-
lægningen ved forskrifter om etablering af vejgrøfter, damme og tilsvarende
våde landskabselementer.
I nye byområder skal spildevand og regnvand afledes i hver sin ledning. Hvis
det er muligt skal tag- og overfladevand nedsives på egne grunde.
Ny kloakering med fælleskloak vil kun forekomme undtagelsesvist og i
supplement til eksisterende fælleskloak.
3.1.3 Nye ejendomme i eksisterende oplande
Ved kloakering af nye ejendomme i eksisterende oplande, f.eks. ubebyggede
grunde, skal tag- og overfladevand, hvis det er muligt, nedsives på egen
grund og på grundejerens foranstaltning.
3.1.4 Anlægsudgifter
Beregninger udført på grundlag af kloakkens aktuelle tilstand og værdi viser,
at den gennemsnitlige årlige udgift til kloakfornyelse bliver ca. 31 mio. kr.
12. januar 2010 11

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
frem til 2020. På dette tidspunkt er de dårligste kloakker blevet fornyet,
men udgifterne til kloakfornyelse bør være på samme niveau frem til 2035.
Når de mange kloakledninger af beton fra 1960’erne og 1970’erne skal
fornys, vil udgiften stige til et markant højere niveau.
Til anlæg af nye hovedkloakker og udbygning af de eksisterende kloakan-
læg, bl.a. pga. klimaforandringer afsættes et årligt anlægsbeløb på ca. 11
mio. kr.
3.2 Renseanlæg
Spildevandsrensningen foregår på 22 renseanlæg, der ejes af Viborg Spilde-
vand A/S. Disse kan samlet rense en spildevandsmængde svarende til ca.
194.000 personer. Den gennemsnitlige teoretiske belastning er svarende til
ca. 105.000 personer, fordelt med spildevand fra ca. 79.000 personer og ca.
26.000 fra erhverv.
Spildevand fra den spredte bebyggelse renses og afledes oftest ved nedsiv-
ning på egen grund og sjældnere ved udledning til vandløb eller søer. For
disse spildevandsanlæg skal der som minimum være en velfungerende
bundfældningstank.
3.2.1 Planlægning
I planperioden vil der være behov for at optimere og ombygge Viborg Cen-
tralrenseanlæg. Dette skyldes primært, at det i praksis har vist sig, at der
ved den eksisterende belastning er problemer med kvælstof- og fosforfjer-
nelse på grund af hydraulisk overbelastning af anlægget.
Desuden er der i perioden 1985 – 2001 oplagret overskudsslam i tre store
slambassiner. Disse bassiner ønskes tømt i planperioden for eventuelt at
kunne anvendes som supplement til det eksisterende sparebassin (forbas-
sin). Endelig har Viborg Amt i 2005 truffet beslutning om at ændre vedlige-
holdelsespraksis for Nørreå. Dette medfører en højere vandstand i Nørreå,
hvilket igen vil kunne påvirke udløbsforholdene for Viborg Centralrensean-
læg. Der etableres således en højvandspumpe i 2010.
3.2.2 Anlægsudgifter
De samlede anlægsudgifter for Viborg Centralrenseanlæg i perioden frem til
2020 beløber sig i alt til 73,5 mio. kr.
12. januar 2010 12

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
3.3 Regnbetingede udløb
I kommunen er der følgende regnbetingede udløb fra kloakerede områder:
U dløbstype
Kloakfor. Ø vrige
Fælle s klo a k, o ve rlø b ude n b a s s in 32 1
Fælle s klo a k, o ve rlø b me d b a s s in 90 0
Se p a ra tklo a k, re g nva ndsudlø b u d e n b a s s in 141 19
Se p a ra tklo a k, re g nva ndsudlø b me d b a s s in 87 6
O verløb/udløb i alt 3 5 0 2 6
Tabel 3.1 Regnbetingede udløb fordelt på type og ejerforhold
Ejerforhold
Det er en forudsætning for etablering af nye kloakoplande samt nye udløb,
at der meddeles udledningstilladelse til udledningssted, mængder og rense-
foranstaltninger.
3.3.1 Vandmiljø
Målsætningen er opfyldt i ca. 51 % af vandløbene. Årsagen til, at målsæt-
ningen for de resterende vandløb ikke overholdes, er primært de fysiske
forhold i vandløbene. I forbindelse med kommunens vedligeholdelse af egne
vandløb arbejdes der målrettet med at forbedre miljøforholdene i vandløbe-
ne.
Målsætningen for målsatte søer i Viborg Kommune er kun opfyldt i to søer.
Generelt skyldes den manglende overholdelse, at udledningen af fosfor til
søerne har været alt for stor i mange årtier. Udledningen skyldes primært
tilløb fra det åbne land og de regnbetingede udløb/overløb.
Gradvist er indholdet af fosfor gennem årene blevet lavere i Viborg Søerne,
men desværre ikke tilstrækkeligt lavt. Dette skyldes bl.a. frigivelse af det
fosfor, der er ophobet i søbunden. Selvom der opnås en yderligere reduktion
af fosfortilførelsen vil der gå årtier før Viborg Søerne opnår en tilfredsstillen-
de miljøtilstand. Dette forudsætter nemlig, at det meste af fosforet er frigi-
vet fra søbunden eller eventuelt bliver kemisk bundet til denne.
3.3.2 Tiltag i planperioden
Bestræbelserne for at begrænse forureningen fra separate regnvandsudløb
og overløbsbygværker til vandløb og søer fortsætter, så disse udledninger
ikke er en hindring for, at recipienternes målsætninger kan opfyldes.
For de eksisterende udløb fra separatkloak er der planlagt 44 bassiner samt
55 sand- og oliefang på udløb, hvor der ikke skal anlægges bassin. For de
eksisterende overløbsbygværker på fælleskloakken er der planlagt 11 bassi-
ner.
12. januar 2010 13

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Desuden er det planlagt at nedlægge 4 udløb fra fælleskloakken i forbindelse
med separering af denne samt ombygge 3 eksisterende bassiner på fælles-
kloakken af driftsmæssige og hygiejniske grunde.
Alle nye regnbetingede udløb etableres efter retningslinjerne i Regionplan
2005 og fra 2011 de statslige vandplaner.
3.3.3 Anlægsudgifter
Etablering af foranstaltningerne på de regnbetingede udløb koster ca. 61
mio. kr. frem til 2020. Af Regionplan 2005 fremgår, at foranstaltningerne
skulle have været udført senest i 2008.
3.4 Spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land
Der er ca. 6.500 ejendomme, som ikke er tilsluttet offentlig kloak. I Region-
plan 2005 er udpeget 8 oplande til recipienter, hvor målsætningen ikke
opfyldes pga. direkte udledning af spildevand fra ejendomme i det åbne
land. I de udpegede 8 oplande er der tilsammen ca. 65 registrerede ejen-
domme med direkte udledning.
3.4.1 Tiltag i planperioden
Kommunen vil undersøge, hvilke ejendomme, der skal have forbedret
rensningen. For de ejendomme, hvor spildevandsrensningen skal forbedres,
får ejerne påbud herom.
Derudover vil Viborg Kommune fortsat tilskynde grundejerne til at få ændret
gamle udløb og nedsivningsanlæg til nye nedsivningsanlæg. Normalt sker
det på grundejernes eget initiativ at afløbsforholdene forbedres, typisk ved
større ombygninger eller ejerskifte. Det drejer sig årligt om ca. 50 ejen-
domme.
3.4.2 Udgifter
Som udgangspunkt vurderes det, at hovedparten af grundejerne selv ønsker
at etablere forbedret rensning og dermed ikke ønsker tilslutning til offentlig
kloak eller medlemskab af kloakforsyningen. Derfor vil der ikke være væ-
sentlige udgifter for kloakforsyningen.
3.5 Planens økonomi
De efterfølgende tabeller viser de planlagte anlægs- og driftsudgifter samt
forventede indtægter i det vedtagne budget for 4 års perioden 2009-2012
samt overslag for perioden 2013-2020. Beløbsangivelser er i mio. kr. ekskl.
moms.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at Viborg Byråd i november 2009 har
truffet beslutning om, at udskille den kommunale kloakforsyning til Viborg
Spildevand A/S med virkning fra 1. januar 2010.
12. januar 2010 14

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
A nlæ gs udgif t e r 2 0 0 9 2 0 10 2 0 11 2 0 12 2 0 13 - 2 0 I a lt
Særligt højt prio riterede anlægsarbejder
S pe c if ik k lo a k f o rnye ls e 0,0
Gl. Vibvej/H annerupvej - Ledning m .m . 0,1 0,1
Tilslutning af Gartnervænget 11 - Ledning 0,1 0,1
H annerupvej - Ledning 0,1 0,1
Gl. Å lbo rgvej - Ledning 0,7 0,7
Tho rsgade - Om lægning 0,1 0,1
Om lægning af ledning på Iglsøvej 0,6 0,6
Langgade syd - Om lægning af ledninger 1,1 1,1
Langgade no rd - Om lægning af ledninger 0,1 0,1
P unkt- o g brøndreparatio ner 0,2 0,2
Gl. Vibvej/Kirkebyvej - N y ledning + sløjfning 1,7 1,7
Lisebo rg plantage - N y regnvandsledning 2,8 2,8
G e ne re l k lo a k f o rnye ls e 11,6 14,1 11,1 3,8 248,0 288,6
T ilt a g på re gnbe t inge de udlø b - s e bila g 6 11,2 11,2 11,2 33,6
Fo rnyelse af bassin i Frederiks 3,1 3,1
Ko m bibassin på udløb H 1U, H vam B æk 1,2 1,2
Fællesbassin på udløb I1U, H vam B æk 0,3 0,3
B ygværker - SR O-tilslutning 0,2 0,2
M iddagshøjvej - B assinanlæg 10,4 10,4
H erm anshøj - Etablering af rørbassin 1,0 1,0
Gl. R andersvej - Om lægninger + bassin 1,8 1,8
Fo rnyelse af bassin i B irgittelyst 2,1 2,1
Udvidelse af bassin sam t separering regnvand 0,4 0,8 1,2
R ensedam på udløb R EC 11-2, Vintm ølle Sø 1,6 1,6
R ensedam på udløb R EC 5-04, N ørrem ølle Å 0,9 0,9
R ensedam på udløb R EC 3-15, H andelssko len 0,5 0,5
Ko m bibassin i Sjørup - fo rnyelse 1,9 1,9
Sparebassin i Låstrup ved K11001U 0,4 0,4
R egnvandsbassin ved 741000U, Trevad M øllebæk 0,4 0,4
R egnvandsbassin ved 742001R , Trevad M øllebæk 0,1 0,1
F o rbe dring o g udbygning a f ho v e dk lo a k 6,9 5,0 3,7 121,8 137,4
Klo akering Fristrup 1,3 1,3
So m m erhuso m råder i H jarbæk 2,3 2,3
Separering A 42 - vest 6,3 6,3
Separering A 46 1,4 1,4
S R O på le dnings ne t t e t i V ibo rg by 1,0 1,0 1,0 3,0
T ilt a g på pum pe s t a t io ne r 1,0 2,0 2,0 2,0 16,0 23,0
T ilt a g på V ibo rg C e nt ra lre ns e a nlæ g 24,0 16,5 10,0 23,0 73,5
T ilt a g på ø v rige re ns e a nlæ g 6,8 15,0 25,8 0,4 154,0 202,0
S a m le de a nlæ gs udgif t e k s k l. bygge m o dning 50,7 64,1 62,1 56,2 574,0 807,1
B ygge m o dninge r 14,0 14,0 14,0 14,0 112,0 168,0
S a m le de a nlæ gs udgif t e r [ m io . k r.] 6 4 ,7 7 8 ,1 7 6 ,1 7 0 ,2 6 8 6 ,0 9 7 5 ,1
Tabel 3.2 Anlægsudgifter ekskl. moms i mio. kr. – prisniveau 2009
12. januar 2010 15

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Driftsudgifte r 2009 2010 2011 2012 2013- 20 I a lt
A dm inistration, fæ llesudgifter m .m . 27,1 27,1 27,1 27,1 216,8 325,2
Ledninger og brønde 11,2 11,2 11,2 11,2 89,6 134,4
Renseanlæ g 21,0 21,0 21,0 21,0 168,0 252,0
Sa m le de driftsudgifte r [m io . k r.] 59,3 59,3 59,3 59,3 474,4 711,6
Tabel 3.3 Driftsudgifter ekskl. moms i mio. kr. – prisniveau 2009
Indtæ gte r 2009 2010 2011 2012 2013- 20 I a lt
V andafledningsbidrag - variable 111,3 109,5 107,7 110,4 988,4 1.427
V andafledningsbidrag - fast 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
S æ rbidrag 2,0 1,0 1,0 1,0 8,0 13,0
A fvandingsbidrag fra statsveje 1,8 1,8 1,9 1,9 17,1 24,5
A fvandingsbidrag fra kom m unale veje 2,7 3,7 4,0 4,8 40,7 56,0
Sa m le de indtæ gte r [m io . k r.] 117,7 116,1 114,6 118,1 1.054,2 1.520,7
Tabel 3.4 Forventede indtægter ekskl. moms. i mio. kr. – prisniveau 2009
Bortset fra tilslutningsbidrag i forbindelse med byggemodning finansieres
drift og anlægsudgifter primært gennem en afgift på de tilsluttede ejen-
dommes vandforbrug.
I 2009 er vandafledningsbidraget fastsat til 25,00 kr. pr. m³ ekskl. moms.
Der opkræves ikke fast bidrag i Viborg Kommune. Vandafledningsbidraget
forventes i planperioden at få en realstigning på 2,5 % årlig og bliver som
vist i figur 3.1. Beløbet forventes derudover at følge inflationen.
35
30
25
20
15
10
5
0
Vandafledningsbidrag
[kr./m³]
2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Figur 3.1 Udvikling i vandafledningsbidraget i planperioden
12. januar 2010 16

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Udviklingen i vandafledningsbidraget forudsætter:
• at kriterierne for beregning af spildevandsafgifterne (statsafgift) ikke
ændres i perioden. *)
• at det årlige afgiftspligtige vandforbrug falder fra det nuværende forbrug
på ca. 4.450.000 m³ til ca. 4.100.000 mio. m³ i 2011 og derefter stabili-
serer sig på dette niveau.
• at der ikke kommer yderligere krav til udledninger fra renseanlæg ud
over de, der p.t. er kendte.
Saldoen for kloakfonden pr. 31. december 2008 viser et tilgodehavende på
ca. 25,0 mio. kr.
3.6 Miljøvurdering
Der er foretaget en screening for miljøvurdering af spildevandsplanen. På
baggrund af screeningen vurderes spildevandsplanen ikke at kunne få en
væsentlig indvirkning på miljøet og vurderes derfor ikke at være omfattet af
krav om miljøvurdering af planer.
Ved ansøgning om tilladelse til etablering af nye anlæg eller ændring af
bestående anlæg skal anlæggets indvirkning på miljøet vurderes.
*) Note: Ved lov har Folketinget besluttet at hæve spildevandsafgiften med 50 %
med virkning fra 1. januar 2011.
12. januar 2010 17

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
4 Planlægningsgrundlaget
4.1 Lovgrundlag
Byrådet skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens §32 udarbejde en plan for
bortskaffelse af spildevand, som skal beskrive:
• Eksisterende og planlagte kloakområder og renseforanstaltninger.
• Områder hvor Byrådet (i lovgivningen benævnt kommunalbestyrelsen)
er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis,
dvs. forhold omkring ind- og udtræden af kloakforsyningen.
• Kloakanlæggets tilstand samt planlagte fornyelser af dette.
• Eksisterende og planlagte rensekrav til ejendomme i det åbne land
herunder ejendomme med nedsivning. Ved ejendomme i det åbne land
forstås her ejendomme, som ikke er tilsluttet offentlig kloak.
• En tids- og økonomioversigt for de planlagte projekter.
Administrationen af kommunens spildevandsforhold sker med udgangspunkt
i følgende love, bekendtgørelser og vejledninger, som kan findes på hjem-
mesiderne www.retsinfo.dk og www.blst.dk.
Love:
• Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. decem-
ber 2006, som senest ændret ved lov nr. 460 af 12. juni 2009.
• Lov om ændring af lov om miljøvurdering af planer og rammer nr. 250
af 31. marts 2009.
• Lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om vandløb,
lov om sommerhuse og campering m.v. og forskellige andre love, jf.
lov nr. 564 af 24. juni 2005.
• Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørel-
se nr. 281 af 22. marts 2007, som senest ændret ved lov nr. 460 af
12. juni 2009.
• Lov om afgift af spildevand (Lovbekendtgørelse nr. 636 af 21. august
1998), som senest ændret ved lov nr. 522 af 12. juni 2009.
Bekendtgørelser:
• Bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007 om spildevandstilladel-
ser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.
Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og rammer nr. 936
af 24. september 2009.
Vejledninger m.v.:
• Vejledning fra Miljøstyrelsen 5/1999. Vejledning til bekendtgørelse om
spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.
• Vejledning fra Miljøstyrelsen 3/2001. Betalingsregler for spildevands-
anlæg.
12. januar 2010 18

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
4.2 Kommuneplan
Viborg Byråd har den 2. september 2009 vedtaget Kommuneplan 2009-2021
med tilhørende rammebestemmelser for lokalplanlægningen.
Kommuneplanen beskriver de overordnede planer for og forventninger til
udviklingen i Viborg Kommune og er således grundlaget for udarbejdelse af
såvel lokalplaner som en række temaplaner (sektorplaner), bl.a. affaldsplan,
vandforsyningsplan samt denne spildevandsplan. Spildevandsplanen er
udarbejdet i overensstemmelse med kommunens rammebestemmelser for
byudviklingen.
Da byudviklingen afhænger af behovet for salgbar jord og dermed af
konjunkturudviklingen, kan det ikke eksakt angives, hvilke nye kloakoplande
eller udvidelse af eksisterende oplande, der vil blive aktuelle i planperioden
frem til år 2013. De planlagte oplandsudvidelser er fundet med udgangs-
punkt i kommuneplanen og fremgår af kortbilagene. I den efterfølgende
tabel er vist byerne med de 10 største planlagte oplandsudvidelser til
byggemodning:
By S tatus - 2 0 0 9
[ha]
Plan
[ha]
U dvidelse
[ha]
Vib o rg 2.1 12,6 2.554,8 442,2
Bje rringbro 56 2,0 784,2 222,2
Rø d kærs b ro 16 0,0 236,5 76,5
Ka rup 18 2,0 254,0 72,0
Sto ho lm 18 7,4 238,5 51,1
Fre d e riks 11 2,6 143,7 31,1
Ha mme rs hø j 79,7 109,6 29,9
Ska ls 13 7,3 165,4 28,1
Lø g s trup 11 4,9 142,8 27,9
Mø ns te d 70,7 95,9 25,2
1 0 største udvidelser 3 .7 1 9 ,2 4 .7 2 5 ,4 1 .0 0 6 ,2
Tabel 4.1 Byerne med de 10 største planlagte oplandsudvidelser til byggemodning
På baggrund af den nuværende byudvikling vil det kloakerede opland i
planperioden 2009-2013 blive øget med ca. 300 ha fra ca. 5.900 ha til ca.
6.200 ha. I spildevandsplanen er der mulighed for en tilvækst på indtil 1.318
ha, men udviklingen af nye byområder i planperioden er meget usikker.
4.3 Vandforsyningsforhold
Spildevandsplanen skal tage hensyn til de gældende vandindvindings- og
vandforsyningsplaner. Det betyder, at nedsivning af spildevand fra samlet
bebyggelse kun må ske i områder, hvor nedsivningen ikke kan føre til foru-
rening af grundvand, som anvendes eller planlægges anvendt til drikke-
vandsformål.
12. januar 2010 19

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
“Drikkevandsområder”, det vil sige områder med særlig drikkevandsinteres-
se, fremgår af Regionplan 2005. I sådanne områder må nedsivning af spil-
devand kun etableres under forudsætning af, at bunden af nedsivningsan-
lægget placeres minimum 2,5 meter over den højeste grundvandsstand og
det sikres, at jordbundsforholdene er egnede til nedsivning.
Vandforsyningen i Viborg Kommune sker fra almene vandforsyninger, der
alle er private. Herudover er der et antal mindre vandværker, private borin-
ger og brønde, som hver især forsyner mindre end 10 ejendomme.
Ved overvejelser om samlet nedsivning af spildevand skal der tages hensyn
til bestemmelserne i regionplanen, 300 m beskyttelseszoner for vandborin-
ger samt udlagte vandindvindingsområder med specifikke beskyttelseskrav.
Nedsivning af spildevand og regnvand er almindeligt for ejendomme i det
åbne land, hvilket er en god løsning, hvis jordbunds- og grundvandsforhold
samt hensynet til beskyttelse af grundvandet er i orden.
4.4 Miljøvurdering
Spildevandsplanen er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og pro-
grammer (jf. Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009), og Viborg
Kommune skal vurdere, om der er behov for miljøvurdering af planen. Til
det formål er planens indvirkning på miljøet screenet efter de kriterier, der
er angivet i lovens bilag 2. Resultater af screeningen ses i bilag nr. 7.
Spildevandsplanen vurderes på baggrund af screeningen ikke at kunne få en
væsentlig indvirkning på miljøet og vurderes derfor ikke at være omfattet af
krav om miljøvurdering af planer, da:
• virkninger på naturbeskyttede områder søges kompenseret ved vurde-
ring af konkrete projekter i forbindelse med ansøgninger,
• planen ikke vurderes at have væsentlige negative miljømæssige virk-
ninger,
• anlæg af nye bassiner såvel som ændret udledning af renset spildevand
og overfladevand skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af Viborg Kom-
mune efter gældende natur-, plan- og miljølovgivning.
12. januar 2010 20

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
5 Overordnede målsætninger
Kloaksystemet skal være velfungerende for at sikre borgerne den bedst
mulige service. Viborg Kommune har følgende overordnede målsætninger
for spildevandsområdet.
Overordnede målsætninger
• Spildevandet skal renses og udledes på en sådan måde, at påvirknin-
gen af recipienter reduceres til et acceptabelt niveau under hensyn til
økonomien.
• Spilde- og regnvand samt slam skal bortskaffes i henhold til gældende
spildevandsplan på den mest hensigtsmæssige måde ud fra en tek-
nisk, miljømæssig og økonomisk vurdering. Det skal ske på en sikker
og betryggende måde uden sundhedsrisiko, hverken for borgere eller
Viborg Kommunes driftspersonale eller fremmed servicepersonale.
• Mængden af miljøfremmede stoffer i spildevandet skal reduceres.
Dette skal ske gennem dialog med virksomheder og borgere om
indførelse af renere teknologi og større miljøbevidsthed.
• For ejendomme i det åbne land skal utidssvarende nedsivningsanlæg
ændres til nedsivningsanlæg af nutidig standard.
• Grundvandskvaliteten skal sikres ved løbende fornyelse af kloaksyste-
met for at minimere udsivning af spildevand til grundvandet.
• Skader og gener som følge af overbelastning af kloaksystemet skal
minimeres gennem løbende tilpasning af kloakkerne til ændret klima
og fortætning i kloakoplandene.
• Udbygningen med regnvandsbassiner skal koordineres med vandløbs-
restaurering og naturgenopretning.
• Renseanlæggenes drift skal baseres på en miljømæssig helhedsbe-
tragtning.
12. januar 2010 21

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
6 Recipienter - Vandmiljø
6.1 Søer
Ved en recipient forstås her et vandløb, en sø, en fjord eller et kystområde,
der modtager spildevand eller regnvand fra kloakken. I Viborg Kommune er
der mange recipienter, hvilket skyldes den geografiske placering på den
jyske højderyg samt kommunens store areal på 1.422 km².
I den efterfølgende tabel 6.1 er de større søer i Viborg Kommune anført med
angivelse af målsætning, om målsætningen er opfyldt, og om der er spilde-
vandsudløb eller spildevandsoverløb til søerne.
Sø Målsætning Opfyldt? Spildevands-
påvirkning
Bavsø B Tilstand ukendt Nej
Birkesø A1/A2 Nej Nej
Brandstrup Sø B Tilstand ukendt Ja
Bredmose Fjends A1 Opfyldt Nej
Bredmose Viborg B Nej Nej
Hald Sø A1/A2 Opfyldt ved iltning Nej
Hale Sø A1 Nej Ejendomme
Hærup Sø A1/B Nej Ejendomme
Klejtrup Sø A2/B Nej Ejendomme
Kragsø A1 Tilstand ukendt Ja
Kransmose B Tilstand ukendt Nej
Loldrup Sø B Nej Nej
Lyngsø Sø B Tilstand ukendt Nej
Movsø B Nej Nej
Nørremose Sø B Tilstand ukendt Nej
Ormstrup Sø B Nej Nej
Rogenstrup Sø B Nej Nej
Rødding Sø B Nej Ja
Rødsø B Tilstand ukendt Nej
Stensig Sø B Tilstand ukendt Nej
Sø øst for Movsø B Tilstand ukendt Nej
Tange Sø A2/B Nej Ja
Tapdrup Sø B Tilstand ukendt Nej
Tjele Langsø A2/B Nej Ja
Vansø B Nej Nej
Vedsø A2/B Nej Ja
Viborg Nørresø A2/B Nej Ja
Viborg Søndersø A2/B Nej Ja
Vintmølle Sø B Nej Ja
Tabel 6.1 Søer sorteret alfabetisk med angivelse af målsætning, om den er opfyldt, og
om der er spildevandsudløb/overløb eller påvirkning fra ejendomme i det åbne
land (2007).
12. januar 2010 22

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
To af søerne i kommunen opfylder målsætningen. Generelt skyldes den
manglende målopfyldelse, at udledningen af næringssalte (primært fosfor) til
søerne har været alt for stor i mange årtier. For flere af de bynære søer er
belastningen med næringssalte fra punktkilder stadig et problem. For flere
søer gælder, at det tager årtier inden målsætningen bliver opfyldt. I henhold
til Miljømålsloven skal målsætningen være opfyldt ultimo 2015.
Viborg Søerne:
Målsætningen for Viborg Søerne er ikke opfyldt. Dette kan bl.a. ses ved, at
søerne “gror” til i alger og bliver uklare, hvilket giver dårligere betingelser
for dyrelivet i og omkring søerne.
Den dårlige vandkvalitet skyldes, at tilførslen af fosfor gennem mange årtier
har været for stor. Derfor har Viborg Kommune siden starten af 1970’erne
løbende udbygget kloakken bl.a. for at minimere tilledningen af fosfor til
Viborg Søerne.
Gradvist er indholdet af fosfor blevet lavere i Viborg Søerne, men desværre
ikke tilstrækkeligt lavt. Dette skyldes bl.a., frigivelse af det fosfor der er
ophobet i søbunden. Det tidligere Viborg Amt har vurderet, at der kan
frigives i alt ca. 10 tons fosfor fra søbunden.
Det tidligere Viborg Amt har endvidere vurderet, at en tilfredsstillende
miljøtilstand kan opnås i Viborg Søerne, hvis den årlige tilledning af fosfor
reduceres med ca. 725 kg. De årlige regnbetingede udledninger fra kloakken
til Viborg Søerne udgør ca. 500 kg fosfor. Derfor er der behov for i betyde-
ligt omfang at reducere tilledningen af fosfor fra andre kilder end kloakkens
regnbetingede udløb.
Selvom der opnås en samlet årlig reduktion på ca. 725 kg af fosfor til Viborg
Søerne, vil der gå årtier før Viborg Søerne opnår en tilfredsstillende miljøtil-
stand. Dette forudsætter nemlig, at alt fosfor først er frigivet fra søbunden
eller eventuelt bliver kemisk bundet til denne.
Tiden indtil der opnås en tilfredsstillende miljøtilstand, kan dog forkortes.
Dette kan ske ved enten at sikre, at fosfor ikke frigives eller ved at “trække”
fosfor ud af søbunden.
I /3/ er beskrevet 11 løsningsforslag til reduktion af fosforbelastningen af
Viborg Søerne. Disse løsningsforslag er sammenlignet med effekt og inve-
stering. De 4 løsningsforslag fra /3/, som giver mest miljø for pengene, er
der arbejdet videre med i /4/. Følgende løsningsforslag er vurderet nærme-
re:
12. januar 2010 23

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
1. Etablering af nye rensedamme på separatkloakken.
2. Afskærende ledning for separatkloakken.
3. Mekanisk/kemisk rensning af søvand.
4. Reduktion af søernes interne belastning ved behandling med
aluminiumssalt.
Løsningsforslag 1 og 2 vil reducere den årlige tilledning af fosfor til Viborg
Søerne med hhv. ca. 90 kg/år og ca. 370 kg/år. Løsningsforslag 3 vil på sigt
fjerne fosforpuljen i søbunden, mens løsningsforslag 4 vil sikre, at fosforpul-
jen ikke kan frigives fra søbunden. Gennemførelse af de to sidstnævnte
forslag skal efter gældende regler skattefinansieres.
Løsningsforslag 4 giver en øjeblikkelig effekt på vandkvaliteten i søerne, som
vil blive helt klarvandet. For at virkningen skal være permanent, skal der
også foretages en begrænsning af andre fosforkilder. Dette gælder specifikt
fosfor fra de dyrkede arealer hhv. naturområder opstrøms Nørresø.
Viborg Kommune planlægger at gennemføre løsningsforslag 1 med etable-
ring af 5 rensedamme til regnvand. Løsningsforslag 1 vil reducere den årlige
udledning af fosfor til Viborg Søerne med ca. 90 kg.
6.2 Vandløb
I Viborg Kommune er der omkring 450 km offentlige vandløb. Tilstanden i
vandløbene vurderes i udvalgte stationer i vandløbene. Beskrivelse af til-
standen indeholder en vurdering af de fysiske forhold og bedømmelse af
faunaklassen (DVFI). I nogle vandløb er der foretaget tilstandsvurdering ved
flere stationer, og i andre vandløb har det ikke været muligt at foretage
tilstandsvurdering, pga. f.eks. okker eller udtørret vandløb.
Ved sammenstilling af faunaklasse og målsætningen for vandløbet (målsæt-
ningsklasse) kan det opgøres om målsætningen for vandløbet er opfyldt. I
tabel 6.2 er målsætningsklasserne sammenstillet med resultaterne af til-
standsvurderingerne for perioden 2002-2006.
12. januar 2010 24

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Målsætning Antal
vandløbsstationer
[stk.] [%]
Opfyldt 195 51 %
Ikke opfyldt 185 49 %
Ikke bedømt 1 0 %
I alt 381 100 %
Tabel 6.2 Tilstandsvurderingens (2002-2006) angivelse af, om målsætningen er opfyldt
eller ej. I nogle vandløbsstationer har det ikke været muligt at foretage en tilstandsvurdering,
f.eks. pga. okker eller udtørret vandløb
I den efterfølgende figur er vist de fysiske forhold fordelt efter om målsæt-
ningen er opfyldt eller ikke.
Figur 6.1 Angivelse af de fysiske forhold i vandløb bedømt i perioden 2002-2006 fordelt
efter om målsætningen er opfyldt eller ikke opfyldt
Figur 6.1 viser f.eks., hvis de fysiske forhold er gode, er det ikke nødvendig-
vis ensbetydende med, at målsætningen er opfyldt. Hvis de fysiske forhold
er dårlige er der en tendens til, at målsætningen ikke er opfyldt. I forbindel-
se med kommunens vedligeholdelse af vandløbene arbejdes der målrettet
med at forbedre miljøforholdene i vandløbene bl.a. ved at fjerne spærringer
samt foretage miljøvenlig/skånsom grødeskæring og oprensning. For private
vandløb arbejdes der på at indføre miljøvenlig vedligeholdelse.
12. januar 2010 25

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Det vurderes, at det kun er i meget få vandløb, hvor årsagen til manglende
overholdelse af målsætningen skyldes regnbetingede udløb. Dette skyldes,
at de tidligere kommuner gennem mange år, har anlagt bassiner på både de
eksisterende og nye regnbetingede udløb. Dette arbejde skulle afsluttes i
2008, hvilket er et krav i Regionplan 2005, der nu er ophøjet til Landsplandi-
rektiv. Viborg Kommune har iværksat en opgørelse af udledningen og bassi-
ner ved de regnbetingede udløb, som skal sammenholdes med vandløbstil-
standen.
Udledning af spildevand fra renseanlæg vurderes heller ikke at være årsag til
manglende opfyldelse af målsætningen for vandløb. Udledning af spildevand
fra ejendomme i det åbne land er ved enkelte vandløb og søer en medvir-
kende årsag til at målsætningen ikke overholdes.
6.3 Vandrammedirektivet (Miljømålsloven)
Som en del af implementeringen af Vandrammedirektivet i Danmark har de
nu nedlagte amter udarbejdet en basisanalyse for det målsatte overflade-
vand og grundvand. I Danmark har denne analyse været delt i to dele. Del I
- der blev udført i 2004 - omfattede bl.a. en identifikation og typeinddeling
af vandområderne, mens del II bl.a. omfatter en analyse af risikoen for, at
vandområderne ikke opfylder deres målsætning i 2015.
I følge Vandrammedirektivet skal vandforekomsterne i 2015 være i en “god
økologisk tilstand”. Der er dog endnu ikke udsendt retningslinjer fra EU, der
definerer denne tilstand. Disse forventes i løbet af 2009.
I basisanalysens del II tager risikovurderingen udgangspunkt i målsætnin-
gen fra Regionplan 2005. En række påvirkninger af vandforekomsterne er
allerede identificeret i forbindelse med basisanalysens del I. Forventede
udviklingstendenser i disse påvirkninger beskrives i basisanalysens del II, og
udgør sammen med den eksisterende viden om vandforekomsternes tilstand
grundlaget for risikoanalysen.
Vurderingen af hvilke søer og vandløb, der i 2015 må formodes at være
påvirkede, baserer sig på den eksisterende viden om den nuværende til-
stand og målsætningsopfyldelse samt amternes viden om planlagte tiltag til
miljøforbedring. Resultatet af basisanalyse II er, at målsætningen i hoved-
parten af vandløbene og søerne ikke forventes at være opfyldt i Viborg
Kommune i 2015 ved den nuværende indsats.
Vandplaner
Statens miljøcenter skal senest den 22. december 2009 udarbejde vandpla-
ner for recipienternes tilstand og indsatsplaner for målopfyldelsen. Statens
vandplaner forventes dog først at foreligge i 2010.
12. januar 2010 26

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Hvis kravet om god økologisk tilstand i nogle af recipienterne er teknisk
umuligt at opfylde eller forbundet med uforholdsmæssige store omkostnin-
ger, kan miljøcentrene i samarbejde med kommunerne fastsætte mindre
strenge krav eller aftale at udskyde tidsfristen for målopfyldelsen.
Kommunale handleplaner
I 2010 skal der udarbejdes kommunale handleplaner, som skal sikre målop-
fyldelsen for vandområderne ultimo 2015. I den forbindelse skal spilde-
vandsplanen revideres.
6.4 Habitatdirektivet
Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og
arter af dyr og planter, som er af betydning for EU. Habitatområderne
danner sammen med fuglebeskyttelsesområderne Natura 2000, der er et
økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU.
I Viborg Kommune findes der 10 habitatområder:
• H30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal,
samt Skravad Bæk
• H33 Tjele Langsø og Vinge Møllebæk
• H34 Brandstrup Mose
• H35 Hald Ege, Stanghede og Dollerup Bakker
• H37 Rosborg Sø
• H38 Bredsgård Sø
• H39 Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted Ådal
• H40 Karup Å
• H226 Kongenshus Hede
• H227 Hessellund Hede
Habitatområderne er udpeget i henhold til EU’s habitatdirektiv og admini-
streres efter ”Bekendtgørelse om udpegning og administration af internatio-
nale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter” – nu bek. nr.
408 af 1. maj. 2007. Jævnfør §§ 7 og 8 skal projekter om udledning af
spildevand vurderes inden der meddeles tilladelse efter miljøbeskyttelseslo-
vens §28.
Hvis tilladelsesmyndigheden vurderer, at projektet kan påvirke et Natura
2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurde-
ring af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til
bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at
projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke
meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte.
12. januar 2010 27

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
6.5 Kildetyper
Kilder for tilførsel af organisk stof, næringsstoffer, tungmetaller og miljø-
fremmede stoffer til vandmiljøet opdeles normalt i punkt- og diffuse kilder.
Punktkilder omfatter udledninger fra:
• Renseanlæg
• Regnbetingede udløb
• Særskilte industrielle udledere
• Dambrug
• Spredt bebyggelse med egen udledning
Diffuse kilder omfatter udledninger fra:
• Natur og landbrug
• Atmosfærisk deposition
Tilførsel af kvælstof og fosfor fra dyrkede arealer til vandløb og søer er
normalt den dominerende kilde.
Hjarbæk Fjord
I rapporten /2/ er der bl.a. foretaget en beregning af belastningen med
næringsstofferne kvælstof og fosfor fra de enkelte kilder i Viborg Kommune,
der påvirker Hjarbæk Fjord. I figur 6.2 er vist fordelingen af udledningen af
fosfor på kildetyper til Hjarbæk Fjord.
Figur 6.2 Procentuel fordeling på kilder af den årlige udledning af fosfor til Hjarbæk
Fjord fra Viborg Kommune. Den samlede nuværende belastning (100 %) er
ca. 32 ton
Figuren viser at udledningen af fosfor fra natur og landbrug er ca. 83 % og
udledningen fra punktkilder er ca. 17 %.
12. januar 2010 28

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Miljømålsætningen for Hjarbæk Fjord er ikke opfyldt. Derfor må bl.a. belast-
ningen med næringsstofferne kvælstof og fosfor fra regnbetingede udløb
ikke stige.
For at befæstede arealer i kommende byggemodninger ikke skal give øget
belastning i oplandet til Hjarbæk Fjord, ønsker kommunen at etablere ren-
sedamme ved de regnbetingede udløb i fjordens opland.
I den efterfølgende tabel er angivet de udløb, hvor kommunen vil ændre den
planlagte foranstaltning til en rensedam.
By Recipient
Udløbs
12. januar 2010 29
nr.
Bef. areal Fosfor [kg/år]
[ha] Status Plan
Løgstrup Fiskbæk Møllebæk REC19-4 8,8 21 8
Løvel Løvel Enge U606 10,0 24 10
Møldrup Skravad Bæk W51001U 8,7 21 8
Mønsted Mønsted Bæk B84U1R 2,8 7 3
Mønsted Mønsted Bæk B85U1R 3,4 8 3
Mønsted Mønsted Å B82U1R 12,1 29 12
Skals Elbæk Grøft C21001U 6,4 15 6
Skals Nørbæk Landgrøft C51001U 16,8 40 16
Stoholm Afløb Grønkær B40U1R 9,0 22 9
Stoholm Afløb Grønkær H35U1R 2,4 6 2
Stoholm Jordbro Å B30U1R 3,5 8 3
Stoholm Jordbro Å B31U1R 12,0 29 12
Stoholm Jordbro Å B37U1R 3,7 9 4
I alt 99,5 239 96
Tabel 6.3 Tiltag på regnbetingede udløb i oplandet til Hjarbæk Fjord så der
opnås en ”fosfor reserve” på 143 kg til kommende byggemodninger.
Dette sker ved at etablere rensedam i stedet for et tørt regnvandsbassin
eller sand- og oliefang
6.6 Belastning fra renseanlæg og regnbetingede udløb
I de efterfølgende afsnit beskrives belastningen fra renseanlæg (status)
samt belastningen fra regnbetingede udløb i Viborg Kommune opdelt på
aktuel belastning (status) og forventet udledning ved planperiodens udløb i
2013 (plan).
Det kan ikke udelukkes, at handleplanen, som kommunen skal udarbejde i
2010 i henhold til Miljømålsloven, kan få konsekvenser for nærværende
spildevandsplan inden 2013. Planen skal i så fald revideres.
6.6.1 Samlet belastning fra renseanlæg
I den efterfølgende tabel er vist de udledte mængder i 2008 fra kommunens
22 renseanlæg. Mængderne er beregnet på baggrund af analyserne til
egenkontrol.

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Re ns e a nlæ g Re c ipie nt
A nde l Vo lum e n BI5 N P
[% ] [m ³] [k g] [k g] [k g]
V iborg C entralrenseanlæ g Nørreå 41,3 % 4.535.574 8.884 32.721 1.443
B jerregrav R enseanlæ g S k als å 3,5 % 379.298 947 2.394 152
B jerringbro R enseanlæ g G udenå 23,7 % 2.597.009 8.373 13.118 810
B orup R odzoneanlæ g Hjarbæ k Fjord 0,0 % 3.611 14 56 13
D augbjerg R enseanlæ g Jordbro å 0,4 % 45.042 87 335 76
Fisk bæ k R enseanlæ g Fisk bæ k å 2,5 % 271.907 608 1.329 131
Ham m ershøj R enseanlæ g Mejerigrøften 2,0 % 216.855 796 1.451 50
K arup R enseanlæ g K arup å 8,1 % 886.361 2.852 2.828 391
K lejtrup R enseanlæ g K lejtrup Møllebæ k 2,1 % 228.994 741 1.343 248
K nudby R odzoneanlæ g Hjarbæ k Fjord 0,0 % 326 1 4 1
Løv el R enseanlæ g Løv el Enge 0,5 % 53.070 165 275 39
Lånum R enseanlæ g A fløb Lånum 0,1 % 9.699 118 182 48
R esen R enseanlæ g R esen bæ k 0,1 % 8.540 27 191 16
R oum Nedsiv ningsanlæ g "Nedsiv ning" 0,1 % 15.372 1.722 758 135
S k als R enseanlæ g Nørland Landgrøft 3,2 % 349.774 959 1.542 105
S toholm R enseanlæ g Jordbro å 4,7 % 518.594 1.121 1.923 171
Tindbæ k R enseanlæ g Nørreå 0,5 % 50.447 103 940 13
Trevad R enseanlæ g K arup å 3,1 % 343.887 781 1.316 70
Ulbjerg R enseanlæ g Lov ns B redning 0,9 % 101.108 424 567 80
V am m en R enseanlæ g V am m en A fløbsgrøft 0,9 % 95.759 208 576 30
V ejrum bro R enseanlæ g Nørreå 1,0 % 113.094 252 1.087 31
Ø rum R enseanlæ g Morrild B æ k 1,4 % 154.513 474 931 39
Re ns e a nlæ g i a lt
Tabel 6.4 Samlet belastning fra renseanlæg i 2008
Å rlig udle dning fra re ns e a nlæ g i 2008
100 % 10.978.834 29.657 65.867 4.092
I tabel 6.4 er der i kolonne “Andel” angivet belastningen i forhold til den
samlede udledte mængde af renset spildevand (volumen). Tabellen viser
bl.a., at de største udledninger sker fra Viborg Centralrenseanlæg, Bjerring-
bro Renseanlæg og Karup Renseanlæg. Disse anlægs andel udgør ca. 73 %
af den samlede udledte mængde spildevand fra renseanlæg.
6.6.2 Samlet belastning fra regnbetingede udløb
I den efterfølgende tabel er angivet den årlige belastning af de fem recipien-
ter som påvirkes mest af regnbetingede udløb. I bilag 5 er vist den komplet-
te liste.
12. januar 2010 30

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Recipientnavn Årlig belastning fra regnbetingede udløb. Volumen i [m³] og stoffer i [kg]
Status - 2009 Plan
Andel Volumen COD N P Andel Volumen COD N P
Kanal til Blærb Sø 13 % 744.693 43.148 2.110 529 9 % 748.234 43.325 2.118 531
Gudenåen 10 % 573.054 35.869 1.843 470 10 % 850.421 47.083 2.301 569
Nørremølle Å 9 % 536.931 11.385 868 113 7 % 581.144 11.625 930 115
Nørreå 8 % 458.853 7.952 3.359 838 2 % 169.727 15.460 977 241
Nørresø 7 % 408.931 16.876 785 170 5 % 408.931 11.953 719 121
5 mest påvirkede 46 % 2.722.462 115.230 8.965 2.120 33 % 2.758.457 129.446 7.045 1.577
Tabel 6.5 Samlet belastning fra regnbetingede udløb fordelt på de 5 recipienter som
belastes mest i status
De 5 recipienter i tabel 6.5 belastes i status volumenmæssigt med ca. 46 %
af kommunens samlede udledning fra regnbetingede udløb. Bortset fra
Gudenåen påvirkes de 4 øvrige nævnte recipienter primært af Viborg by.
I den efterfølgende tabel ses, at de årlige mængder fra regnbetingede udløb
vokser i planperioden. Ved fuld byudvikling efter Kommuneplan 2009-2021
vil vandmængden stige med ca. 28 % og mængden af fosfor vil i middel
falde med ca. 12 %. Stigningen i vandmængde svarer til stigningen af det
separatkloakerede befæstede areal. I den efterfølgende tabel er fordelingen
vist på de 3 hovedrecipientoplande.
Opla nd
Vo lum e n [m ³] F o sfo r [k g]
12. januar 2010 31
F o sfo r
Sta tus Pla n Sta tus Pla n æ ndring
G udenåen 3.540.809 4.384.193 2.386 1.955 -18 %
Hjarbæ k Fjord 1.982.601 2.566.687 1.562 1.421 -9 %
Lim fjorden 405.380 663.456 281 361 28 %
Ko m m une n i a lt 5.928.790 7.614.336 4.229 3.737 - 12 %
Tabel 6.6 Udledning til de 3 hovedrecipientoplande
Ovenstående tabel viser, at i Viborg Kommune sker den største udledning i
Gudenåens opland. Fosformængden vil blive reduceret til Gundeåen, hvilket
primært skyldes, at udledningen fra bassin ved Viborg Centralrenseanlæg
reduceres markant, da renseanlægget udbygges til at rense en større vand-
mængde under regn. Udledningen til Hjarbæk Fjord er stort set neutral,
selvom den udledte vandmængde stiger med 29 %.
Ved planperiodens udløb i 2013 forventes byudviklingen at være ca. 23 % af
den i planen forudsatte mulige byudvikling. Derfor vil udledningen i 2013
være lavere end den angivne for plan.

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
6.6.3 Udledninger til hovedrecipienter
Kilde
Belastningerne fra renseanlæg, tabel 6.4, og regnbetingede udløb, bilag 5,
er opstillet i efterfølgende fire tabeller for hhv. ”Kommunen i alt” og specielt
for oplandene til Gudenåen, Hjarbæk Fjord og Limfjorden. Alle angivelser er
for status. Det skal bemærkes, at data fra de regnbetingede udløb er mid-
delværdier og data fra renseanlæg er målte værdier fra 2008.
[m ³] [% ] [k g] [% ] [k g] [% ] [k g] [% ]
Renseanlæ g 10.978.834 65 % 29.657 35 % 65.867 79 % 4.092 49%
Regnbetingede udløb 5.928.790 35 % 55.386 65 % 18.000 21 % 4.229 51%
Ko m m une n i a lt 16.907.624 100 % 85.043 100 % 83.867 100 % 8.321 100%
Kilde
Vo lum e n BI5 N
For regnbetingede udløb er BI5 = 0,2 × COD mængden
Tabel 6.7 Viborg Kommune i alt. Sammenligning af middelbelastningen fra regnbetingede
udløb og målte værdier fra renseanlæg i 2008
[m ³] [% ] [k g] [% ] [k g] [% ] [k g] [% ]
Renseanlæ g 7.667.492 68 % 18.882 40 % 50.248 83 % 2.386 50%
Regnbetingede udløb 3.540.809 32 % 28.069 60 % 10.490 17 % 2.386 50%
Gude nå e ns o pla nd 11.208.301 100 % 46.951 100 % 60.738 100 % 4.772 100%
Kilde
Vo lum e n
For regnbetingede udløb er BI5 = 0,2 × COD mængden
Tabel 6.8 Gudenåens opland. Sammenligning af middelbelastningen fra regnbetingede
udløb og målte værdier fra renseanlæg i 2008
12. januar 2010 32
BI5
Vo lum e n BI5
P
N P
N P
[m ³] [% ] [k g] [% ] [k g] [% ] [k g] [% ]
Renseanlæ g 1.971.446 50 % 6.691 23 % 10.717 63 % 1.149 42%
Regnbetingede udløb 1.982.601 50 % 22.725 77 % 6.390 37 % 1.562 58%
Hja rbæ k F jo rd i a lt 3.954.047 100 % 29.416 100 % 17.107 100 % 2.711 100%
Kilde
For regnbetingede udløb er BI5 = 0,2 × COD mængden
Tabel 6.9 Hjarbæk Fjord oplandet. Sammenligning af middelbelastningen fra regnbetingede
udløb og målte værdier fra renseanlæg i 2008
Vo lum e n BI5 N P
[m ³] [% ] [k g] [% ] [k g] [% ] [k g] [% ]
Renseanlæ g 1.339.896 77 % 4.084 47 % 4.902 81 % 557 66%
Regnbetingede udløb 405.380 23 % 4.593 53 % 1.120 19 % 281 34%
Lim fjorde n i a lt 1.745.276 100 % 8.677 100 % 6.022 100 % 838 100%
For regnbetingede udløb er BI5 = 0,2 × COD mængden
Tabel 6.10 Limfjordens opland via Skive Fjord og Lovns Bredning. Sammenligning af
middelbelastningen fra regnbetingede udløb og målte værdier fra renseanlæg i
2008
Samlet set udleder renseanlæg største mængde vand og kvælstof (N).
Mængden af fosfor (P) er omtrent ens fra de to typer udløb, mens regnbe-
tingede udløb udleder den største mængde BI 5.

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
7 Kloakfornyelse
7.1 Servicemål for kloakfornyelse
Servicemål for kloakfornyelsen i Viborg Kommune er:
1. Brugerne skal altid kunne aflede spildevandet fra egen grund i stueplan
og opfatte kloakken som velfungerende.
2. Kloakken skal vedligeholdes så sammenbrud eller tilstopning af denne
ikke sker under normal påvirkning og drift.
3. Opståede problemer afhjælpes hurtigst muligt.
4. For alle nye kloakoplande og fuldt ud fornyede kloakoplande, der bliver
fornyet efter 2009, gælder, at regnbetingede oversvømmelser af terræn
fra kloakken som minimum ikke må ske hyppigere end hvert 10. år i
fælleskloakerede områder og hvert 5. år i separatkloakerede områder.
5. I alle øvrige kloakoplande må kloakkens kapacitet højest overskrides én
gang hvert andet år i fælleskloakerede områder og én gang hvert år i
separatkloakerede områder.
6. Kloakken skal fornys i den takt den forældes for at fastholde værdierne
og funktionen af denne.
7. Fornyelse af kloakken skal så vidt muligt koordineres med andre led-
ningsejere og planlagte vejarbejder.
8. Generende lugt for omgivelserne fra kloakken skal minimeres.
9. Der skal løbende udføres en effektiv rottebekæmpelse.
10. Kloakkens placering skal være registreret digitalt.
Tabel 7.1 Servicemål for kloakfornyelsen
7.2 Kloakkens omfang og alder
Hele kommunens kloaksystem er registreret i en database. Pr. januar 2009
er der registreret 1.502 km offentlige hovedkloakker i Viborg Kommune. I
kommunens kloakdatabase er der derudover registreret kloakledninger og -
brønde, som har andre ejere end Viborg Spildevand A/S. I den efterfølgende
tabel er der vist nogle nøgletal fra databasen over offentlige kloakanlæg pr.
januar 2009.
Klo a k ty pe
Le dningslæ ngde r
I a lt Gra v ita tio n T ry k
T V
inspic e re t
A nta l
brø nde
[k m ] [k m ] [k m ] [% ] [stk .]
Fæ lles 563 445 118 74 % 9.664
S eparat spildevand 495 398 97 58 % 8.687
S eparat regnv and 444 443 1 56 % 9.357
Klo a k i a lt 1.502 1.286 216 63 % 26.445
Tabel 7.2 Nøgletal over indholdet i kommunens kloakdatabase pr. jan. 2009
12. januar 2010 33

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Viborg Kommune mangler at undersøge ca. 37 % af gravitationsledningerne
med TV-inspektion for at fastlægge deres fysiske tilstand.
I Viborg Kommune er den gennemsnitlige alder for kloakledningerne ca. 31
år med stor aldersmæssig spredning. Den efterfølgende figur viser, hvornår
kloakledningerne er anlagt:
Figur 7.1 Etablering af kloakledninger i 5 års perioder (undtaget 2006-08) samt den
akkumulerede længde af disse. Ledninger uden angivelse af anlægsår (ca. 40
km) er ikke medtaget
Af figur 7.1 kan beregnes, at ca. 47 % af kloakledningerne er udført i årene
1961 til 1980, samt at der er sket en større byudvikling specielt siden 1996
kombineret med kloakering af landsbyer, hvor ca. 24 % af kloakken er
etableret.
7.3 Investeringer i kloakfornyelse
For at opgøre værdien af kloakken, herunder pumpestationer, bassiner
m.m., er der foretaget en beregning af genanskaffelsesværdien pr. 31.
december 2008 med edb programmet DAKAR. Genanskaffelsesværdien er
beregnet til ca. 3.800 mio. kr.
På baggrund af ledningernes tilstand og alder kan beregnes de fremtidige
udgifter til kloakfornyelse over en lang periode ekskl. renseanlæg. Beregnin-
gerne viser, at der ved udgangen af 2008 mangler at blive udført kloakfor-
nyelse for ca. 193 mio. kr., for at overholde de nævnte servicemål i Tabel
12. januar 2010 34

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
7.1 og bevare kloakkens værdi. Udgiften er beregnet efter laveste anlægs-
udgift for de enkelte ledninger ved sammenligning af en løsning ved opgrav-
ning med en løsning ved strømpeforing af ledningen.
I den efterfølgende figur 7.2 er vist forslag til udgifter til fornyelse og vedli-
geholdelse af kloakken frem til år 2050.
Figur 7.2 Akkumulerede afskrivninger af kloakken i perioden 2009-2050 sammenholdt
med forslag til årlige udgifter til fornyelse – prisniveau 2009. De væsentligste
forudsætninger for beregningen er desuden vist.
Figur 7.2 viser, at der er et aktuelt fornyelsesbehov på ca. 193 mio. kr.
Efterslæbet (aktuelt fornyelsesbehov) kan indhentes i løbet af ca. 10 år ved
en årlig investering på ca. 31 mio. kr. Denne investeringstakt skal dog
fortsætte helt frem til 2035. Herefter skal investeringen øges til omkring 80
mio. kr. årligt. Dette er forårsaget af de mange ledninger, der er anlagt i
perioden 1961 til 1980 og som forventes fornyet efter 2035.
Genanskaffelsesværdien for kommunens renseanlæg skønnes til ca. 500
mio. kr.
12. januar 2010 35

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
7.4 Strategi for kloakfornyelsesplanlægning
For at bevare kloakkens værdi bedst muligt, skal der foretages en løbende
vedligeholdelse af denne. Konstaterede problemer udbedres inden omkost-
ningerne eller generne for omgivelserne bliver for store. I /12/ er beskrevet
kommunens paradigma for udarbejdelsen af de enkelte kloakfornyelsespla-
ner/områdeplaner, som bl.a. omfatter:
Beskrivelse af hvordan TV-inspektionens observationer skal vurderes.
Angivelse af kriterier for hvornår kloakken skal fornys mht. den fysiske
tilstand, hydrauliske kapacitet og uvedkommende vand.
Standardiserede retningsgivende enhedspriser på fornyelse af ledninger
ved opgravning og ved gravefri løsninger til beregning af anlægsbudget og
konsekvenser for driftsbudget.
Model for vægtning/prioritering af udførelsen af anlæg.
Indholdsfortegnelse for kloakfornyelsesplaner med forklaringer til indholdet
i de enkelte afsnit.
Beskrivelserne i /12/ sikrer, at vurderingen og niveauet for kloakfornyelsen
bliver ensartet i hele kommunen uanset hvem, der udfører planlægning og
projektering.
7.5 Udgifter for tilstandsundersøgelse
For at finde frem til behovet for den løbende kloakfornyelse, skal der foreta-
ges en undersøgelse af kloakken bl.a. ved TV-inspektion. Kommunen er
allerede langt med denne opgave. Udgifterne til de afsluttende undersøgel-
ser er angivet i efterfølgende tabel fordelt på de opgaver undersøgelsen
omfatter.
Unde rsøge lse
Mæ ngde E nhe dspris Udgifte r
[k r.] [m io . k r.]
O pm åling af brønde 11.000 stk . á 200 2,2
Udarbejdelse af brøndrapporter 11.000 stk . á 200 2,2
S puling og TV -inspektion af ledninger 480 k m á 30.000 14,4
K loakforny elsesplaner for k loak før 1980 300 k m á 10.000 3,0
I a lt - - 21,8
Tabel 7.3 Oversigt over udgifter ved tilstandsundersøgelsen
De samlede udgifter til undersøgelsen bør fordeles jævnt over ca. 10 år og
forventes afsluttet omkring 2020. Dette giver en årlig udgift på ca. 2,2 mio.
kr., svarende til det i dag anvendte beløb til tilstandsvurdering.
Efter 2020 skal tilstandsundersøgelsen fortsætte med ledninger, der blev
undersøgt for ca. 20 år siden, dels da TV-inspektionerne er eller bliver
forældede, dels for at få undersøgt tilstanden af stikledninger.
12. januar 2010 36

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
8 Spildevandsanlæg
8.1 Generelt
8.1.1 Definitioner
Ved spildevandsanlæg forstås anlæg til afledning og rensning af hus- og
industrispildevand samt tag- og overfladevand fra byer og fra spredt bebyg-
gelse.
Offentlige spildevandsanlæg:
Kloak- og rensningsanlæg etableret som offentlige kloakanlæg efter kendel-
se eller optaget som offentlige gennem spildevandsplanlægningen. Til de
offentlige spildevandsanlæg hører stikledninger frem til skel for den tilslut-
tede ejendom. I Viborg Kommune forestår Byrådet anlæg og drift af de
offentlige spildevandsanlæg.
Efter 1. januar 2010 står Viborg Spildevand A/S, et selskab under Energi
Viborg A/S, for anlæg og drift af de hidtidige offentlige spildevandsanlæg.
Private spildevandsanlæg:
Et spildevandsanlæg, der tjener én eller flere ejendomme, er et privat
spildevandsanlæg, når anlægget drives og/eller vedligeholdes af grundeje-
ren. Et privat spildevandsanlæg kan være tilsluttet et offentligt spildevands-
anlæg. Private spildevandsanlæg udenfor skel fremgår af denne spilde-
vandsplan eller er tinglyst på de berørte ejendomme.
Kloakanlæg, fællessystemer:
I fællessystemer afledes spildevand og regnvand i samme ledning.
I fællessystemer er der normalt et eller flere overløbsbygværker til aflast-
ning af opspædet spildevand til bassin og/eller recipient, så kloakledninger
og renseanlæg ikke bliver overbelastet ved store nedbør.
Kloakanlæg, separatsystemer:
I separatsystemer afledes spildevand og regnvand i hvert sit ledningssy-
stem. Spildevandet ledes til renseanlæg. Regnvandet ledes - eventuelt
gennem et bassin eller rensedam - til den nærmeste egnede recipient.
8.1.2 Beregningsgrundlag
Der er for de offentlige kloakanlæg i Viborg Kommune udført beregning af
de aflastede stofmængder til recipienter i status- og i plansituationen.
Indbyggertallet i Viborg Kommune er primo 2009 ca. 93.000. Der forventes
en tilvækst i indbyggertallet på ca. 2.000 til ca. 95.000 indbyggere i 2013.
12. januar 2010 37

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Det er vanskeligt at forudsige erhvervsudviklingen i planperioden. Derfor
skal de i spildevandsplanen anførte belastninger fra erhvervsvirksomheder
tages med de fornødne forbehold.
I Kommuneplan 2009-2021 er der udlagt arealer til nye bydele. Disse er
medtaget som kloakoplande i spildevandsplanen. På baggrund af den nuvæ-
rende byudvikling vil det kloakerede opland i planperioden 2009-2013 blive
øget med ca. 300 ha fra ca. 5.900 ha til ca. 6.200 ha. I spildevandsplanen er
der mulighed for en tilvækst på indtil 1.318 ha.
Placeringen af områderne fremgår overordnet af kortbilag 1 og detaljeret af
kortbilagene 2 til 91 samt tekstbilag 2. I tekstbilag 1 er detaljeret forklaret
forudsætningerne for de enkelte data.
8.1.3 Regnbetingede udløb
Det tidligere Viborg Amt har udarbejdet administrative retningslinjer, som er
anvendt for dimensionering og udformning af bassiner på de regnbetingede
udløb. På kortbilagene er vist omtrentlige steder, hvor bassinerne er eller
skal placeres. Ved detailprojekteringen vil placeringen blive konkretiseret og
eventuelt ændret.
Sand- og oliefang:
Regionplan 2005 angiver, at der på alle udløb skal være renseforanstaltnin-
ger. Mindstekravet er et sand- og oliefang, der kan etableres på udløb, hvor
udledningen kun giver minimale gener for recipienten. Dette er typisk ved
udløb hvor:
• det tilsluttede befæstede oplandsareal er ubetydeligt,
• recipienten er robust i forhold til udledningen,
• der er ikke fysisk plads til at etablere anden renseforanstaltning.
Formålet med et sandfang er i princippet udelukkende at fjerne tunge,
uorganiske partikler som sand og grus. Der er foretaget en besigtigelse af
alle udløb, hvor der er planlagt etableret sand- og oliefang. Størrelsen af
disse samt en prioritering af deres etablering er beskrevet i /11/.
Pumpestationer:
I spildevandsplanen er der kun medtaget nødoverløb fra pumpestationer,
hvis det er i forbindelse med et regnbetinget udløb. Nødoverløb, der i sjæld-
ne tilfælde forekommer pga. strømsvigt eller mekanisk svigt, er ikke medta-
get. Hvis der er fejl med en pumpestation, giver den automatiske overvåg-
ning (SRO-anlæg) besked om problemet. Kommunens døgnberedskab
afhjælper straks sådanne driftsproblemer. Det planlægges, at alle pumpesta-
tioner ved udgangen af planperioden er forsynet med SRO-anlæg.
12. januar 2010 38

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
8.1.4 Udledning af renset spildevand
I Viborg Kommune er der følgende 22 offentlige renseanlæg med en kapaci-
tet over 30 p.e. Viborg Centralrenseanlæg, og anlæggene i Fiskbæk, Knudby
og Borup ejes af Viborg Spildevand A/S. Fra 1. januar 2010 ejes alle 22
renseanlæg af Viborg Spildevand A/S.
Renseanlæg Type Kapacitet Recipient Renseplan P-krav
[p.e.]
12. januar 2010 39
[mg/l]
Viborg Centralrenseanlæg MBNDK 80.000 Nørreå Gudenåen 0,30
Bjerregrav Renseanlæg MBNDK 4.500 Skals å Hjarbæk Fjord 1,00
Bjerringbro Renseanlæg MBNDK 65.000 Gudenå Gudenåen 0,30
Borup Rodzoneanlæg MB 200 Hjarbæk Fjord Hjarbæk Fjord Ingen
Daugbjerg Renseanlæg MB 250 Jordbro å Hjarbæk Fjord Ingen
Fiskbæk Renseanlæg MBNDK 4.400 Fiskbæk å Hjarbæk Fjord 1,00
Hammershøj Renseanlæg MBK 2.500 Mejerigrøften Gudenåen 0,50
Karup Renseanlæg MBNK 15.000 Karup å Limfjorden 1,00
Klejtrup Renseanlæg MBDNKL 1.400 Klejtrup Møllebæk Hjarbæk Fjord 1,00
Knudby Rodzoneanlæg MB 70 Hjarbæk Fjord Hjarbæk Fjord Ingen
Løvel Renseanlæg MBNDK 850 Løvel Enge Hjarbæk Fjord 1,00
Lånum Renseanlæg MB 150 Afløb Lånum Hjarbæk Fjord Ingen
Resen Renseanlæg MB 200 Resen bæk Limfjorden Ingen
Roum Nedsivningsanlæg NEDS 150 "Nedsivning" Hjarbæk Fjord Ingen
Skals Renseanlæg MBNDK 3.500 Nørland Landgrøft Hjarbæk Fjord 1,00
Stoholm Renseanlæg MBNDK 6.000 Jordbro å Hjarbæk Fjord 1,00
Tindbæk Renseanlæg MBP 800 Nørreå Gudenåen 0,50
Trevad Renseanlæg MB 3.100 Karup å Limfjorden 1,00
Ulbjerg Renseanlæg MB 700 Lovns Bredning Limfjorden Ingen
Vammen Renseanlæg MBNDK 850 Vammen Afløbsgrøft Hjarbæk Fjord 1,00
Vejrumbro Renseanlæg MBK 850 Nørreå Gudenåen 0,50
Ørum Renseanlæg MBNK 4.000 Morrild Bæk Gudenåen 0,50
I alt - 194.470 - - -
M: Mekanisk rensning (rist, sandfang, bundfældning).
B: Biologisk rensning (biologisk omsætning af organisk stof).
N: Nitrifikation (biologisk omsætning af ammonium til nitrat).
D: Denitrifikation (biologisk omsætning af nitrat til nitrogen(gas)).
K: Kemisk rensning (fosforfjernelse ved kemikalietilsætning).
L: Lagune (efterpolering af renset spildevand inden udledning).
Tabel 8.1 Renseanlæg med kapacitet, recipient, renseplan og tilhørende rensekrav for
fosfor

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
I Regionplan 2005 er der opstillet særlige renseplaner for Hjarbæk Fjord og
Gudenåens opland. De har været gældende i mere end 15 år. Kvalitetsmåle-
ne er trods dette stadig ikke opfyldt. Senest er rensekravene til Gudenåens
opland skærpet pr. 1. januar 2006. I den efterfølgende tabel er renseplaner-
ne fra Regionplan 2005 vist.
Tabel 8.2 Særlige renseplaner fra Regionplan 2005
Renseplanen for Gudenåen tager udgangspunkt i indsatsplanen for Randers
Fjord, som er udarbejdet af Gudenåkomiteen.
I kommunen er der følgende renseanlæg med en kapacitet over 30 p.e.,
som har andet ejerforhold end Viborg Spildevand A/S:
Renseanlæg Type Kapacitet Recipient
[p.e.]
Arla Foods Rødkærsbro MBNDK 60.000 Gudenåen
Vammen Camping Nedsivning 85 -
Fastrup Nedsivning 50 -
Holmmark Trixtank Ukendt Gjørup - Bystrup Bæk
Scanflavour A/S Forrenseanlæg 140 Afløb til Bjerregrav Renseanlæg
Lafarge Tekkin A/S MB 130 Skals Å
Ulbjerg Camping Nedsivning Ukendt -
DONG’s gaslager Nedsivning 25 -
Hjarbæk Fjord Golf
Klubhus, Stavildvej 2A Nedsivning Ukendt
Hjarbæk Fjord Golf Ferielejlig-
heder, Stavildvej 24 Nedsivning Ukendt
Hjarbæk Fjord Golfcenter,
Lynderupvej 159 Nedsivning 50
I alt - -
Tabel 8.3 Private renseanlæg med en kapacitet over 30 p.e.
12. januar 2010 40
-
-
-

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Spildevandsslammet for de 22 renseanlæg behandles som vist i efterfølgen-
de tabel.
Renseanlæg Slambehandling
Viborg Centralrenseanlæg Afvandes og afsættes til forbrænding på Måbjergværket
Bjerregrav Renseanlæg Udbringes på landbrugsjord
Bjerringbro Renseanlæg Afvandes og tørres og afsættes til Tyskland
Borup Rodzoneanlæg Til Viborg Centralrenseanlæg → Måbjergværket
Daugbjerg Renseanlæg Transporteres til Trevad Renseanlæg → Karup R.
Fiskbæk Renseanlæg Til Viborg Centralrenseanlæg → Måbjergværket
Hammershøj Renseanlæg Udbringes på landbrugsjord
Karup Renseanlæg Afvandes og afsættes til RGS90
Klejtrup Renseanlæg Udbringes på landbrugsjord
Knudby Rodzoneanlæg Til Viborg Centralrenseanlæg → Måbjergværket
Løvel Renseanlæg Udbringes på landbrugsjord
Lånum Renseanlæg Transporteres til Stoholm Renseanlæg → Karup R.
Resen Renseanlæg Transporteres til Karup Renseanlæg → RGS90
Roum Nedsivningsanlæg Transporteres til Bjerregrav Renseanlæg
Skals Renseanlæg Udbringes på landbrugsjord
Stoholm Renseanlæg Transporteres til Karup Renseanlæg → RGS90
Tindbæk Renseanlæg Transporteres til Bjerringbro Renseanlæg → Tyskland
Trevad Renseanlæg Transporteres til Karup Renseanlæg → RGS90
Ulbjerg Renseanlæg Udbringes på landbrugsjord
Vammen Renseanlæg Udbringes på landbrugsjord
Vejrumbro Renseanlæg Udbringes på landbrugsjord
Ørum Renseanlæg Udbringes på landbrugsjord
Tabel 8.4 Status for slambehandlingen på kommunens renseanlæg
Planlagte forhold
Slammet i de eksisterende tre slambassiner på Viborg Centralrenseanlæg
planlægges optaget og afsat/slutdeponeret i planperioden. Udgiften for
fjernelse af de ca. 50.000 m³ slam er anslået til 25-30 mio. kr.
8.1.5 Tømningsordning
I den tidligere Viborg Kommune har der siden 1987 været en obligatorisk
tømningsordning for bundfældningstanke. Byrådet har i 2006 vedtaget at
tømningsordningen udvides, så den gradvis omfatter hele den nye Viborg
Kommune i takt med, at betingelserne herfor i de enkelte delområder er
tilvejebragt. Med virkning fra 1. januar 2010 udføres den obligatoriske
tømningsordning af Viborg Spildevand A/S, mens myndighedsopgaven
fortsat varetages af Viborg Kommune.
Gennem ordningen får Viborg Kommune undersøgt og registreret bundfæld-
ningstanken på de enkelte ejendomme. Det drejer sig om ejendomme, der
12. januar 2010 41

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
ikke er tilsluttet offentlig kloak, og som i forbindelse med afløbssystemet for
husspildevand har etableret en bundfældningstank (septiktank, trixtank eller
lignende tanke).
I det nye regulativ for tømningsordningen er tømningshyppigheden fastsat
til følgende:
• Bundfældningstanke ved helårsboliger tømmes én gang hvert år.
• Tanke ved sommerhuse tømmes én gang hvert andet år.
De ca. 1.400 ejendomme med bundfældningstanke i den tidligere Viborg
Kommune er som udgangspunkt tilmeldt tømningsordningen. Ved inddragel-
se af nye delområder under tømningsordningen sørger kommunen for, at
ejendomme i området tilmeldes ordningen. Grundejerne modtager besked
herom.
Det nye regulativ indeholder mulighed for at udtræde af den fælles obligato-
riske tømningsordning for bundfældningstanke. Betingelsen herfor er, at der
er indgået kontrakt med et andet slamsugerfirma end det, der står for den
generelle tømning, samt at såvel tømningshyppighed som slambortskaffelse
er godkendt af Viborg Kommune.
Den obligatoriske tømning finder sted på et tidspunkt, som Viborg Spilde-
vand A/S fastsætter. Tømningen sker normalt ved oppumpning af bund- og
flydeslam og en efterfølgende vandfyldning af tanken. Grundejerne skal
herudover sørge for, at tanken bliver tømt for overskudsslam, når der er
behov for dette.
Hvis bundfældningstanken ikke tømmes falder tankens renseeffekt i takt
med at tanken fyldes. Det medfører enten, at rester af slam, papir og lig-
nende løber ud i vandløb og forurener dyre- og plantelivet, eller også stop-
per et tilsluttet nedsivningsanlæg til og skal renses – i værste fald renove-
res. Derfor er en tømning i sig selv forebyggende for driftsproblemer. Re-
gelmæssig tømning sikrer, at alle bidrager til:
• at grundvandet belastes mindre med spildevand inden det eventuelt
bliver til drikkevand,
• at vandkvaliteten i vandløb og søer bevares og forbedres til gavn for
dyre- og plantelivet,
• at slammet bortskaffes og behandles korrekt til gavn for miljøet,
Kommunen har vedtaget en tidsplan for indførelse af tømningsordningen i
område 2, 3 og 4, som det fremgår af efterfølgende figur:
12. januar 2010 42

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Figur 8.1 Tidsplan for indførelse af tømningsordningen
Ifølge Miljømålsloven skal de planlagte forbedringer omkring spildevand fra
ejendomme i det åbne land være afsluttet senest den 22. december 2012.
Tømningsordningen finansieres af bidrag fra de deltagende ca. 6.050 ejen-
domme i det åbne land, og ordningens økonomi skal hvile i sig selv.
8.1.6 Separering af fælleskloak
I forbindelse med den løbende fornyelsesplanlægning vurderer Viborg Kom-
mune, om det er hensigtsmæssigt at ændre en bestående fælleskloak til
separatkloak. Beslutning om en sådan ændring skal fremgå af kommunens
spildevandsplan eller et tillæg til denne. Når kloakken bliver ændret, føres
der et nyt kloakstik for tag- og overfladevand (regnvand), frem til de berør-
te ejendomme. Stikledninger afsluttes, hvor det er muligt, med synlige
skelbrønde ca. 1 meter inde på grunden. Grundejeren skal herefter for egen
regning sørge for, at ejendommens kloak separeres i tag- og overfladevand
(regnvand) og husspildevand (husholdningsspildevand) samt tilslutte disse
til de to skelbrønde/stikledninger. Kloakarbejdet skal udføres af en autorise-
ret kloakmester.
12. januar 2010 43

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Ved ny bebyggelse eller ved større ombygning/sanering af en bestående
ejendom, skal ejendommens kloakker udføres som separatkloak. Indtil
området separatkloakeres, skal ejendommens spildevandskloak og regn-
vandskloak samles i ejendommens skelbrønd.
8.2 Renseanlæg – status og plan
I /1/ er udarbejdet forslag til fremtidig struktur for rensningen af spildevan-
det i Viborg Kommune. Formålet med /1/ er at disponere renseanlæggenes
fremtid ud fra et teknisk og økonomisk perspektiv over en tidshorisont på 25
år.
Det er planlagt, at den fremtidige struktur for spildevandsrensningen skal
koordineres med den kommunale handleplan, som skal udarbejdes i 2010 og
som vil indgå i den næste spildevandsplan for Viborg Kommune. Derfor
medtages forslaget til fremtidige struktur for rensningsanlæggene kun til
orientering i denne plan. Et muligt scenarie kunne være den beskrevne
løsningsmodel A, der fremgår af afsnit 8.2.23.
Det primære grundlag for forslaget er den tekniske og økonomiske restleve-
tid på de eksisterende renseanlæg set i sammenhæng med de omkostnin-
ger, der er til drift af renseanlæggene. På den efterfølgende figur er vist den
omtrentlige placering af de nuværende renseanlæg:
Figur 8.2 Omtrentlig placering af nuværende renseanlæg angivet med røde cirkler. De
større cirkler er for de 3 renseanlæg med en kapacitet over 10.000 p.e.
12. januar 2010 44

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
I de efterfølgende afsnit gennemgås kortfattet med udgangspunkt i /1/
kommunens renseanlæg, med Viborg Centralrenseanlæg først og de øvrige
alfabetisk ved at beskrive:
• Eksisterende belastninger
• Planlagte ændringer og belastninger
De angivne belastninger af p.e. er beregnet som summen af:
1. Antal husnumre i de tilsluttede kloakoplande multipliceret med 2,3
2. Skønnet belastning fra erhvervsområder, hvor der er ”større” vandfor-
brugende virksomheder.
Summen benævnes i det følgende som den ”teoretiske belastning”.
8.2.1 Viborg Centralrenseanlæg
Eksisterende belastninger
Viborg Centralrenseanlæg er et anlæg fuldt udbygget for fjernelse af orga-
nisk stof, kvælstof og fosfor. Anlægget er godkendt for 80.000 p.e. og bliver
i dag teoretisk belastet med ca. 50.800 p.e. Det blev etableret i 1971 og er i
flere omgange blevet udbygget med faciliteter senest i 1992. Slamafvanding
blev etableret i 2002.
Anlægget renser spildevandet fra Viborg, Almind, Birgittelyst, Bækkelund,
Hald, Dollerup, Finderup, Grundvad, Hald Ege, Lysgård, Ravnstrup, Rinds-
holm, Sdr. Rind, Tapdrup, Vinkel, Skelhøje og Rødding.
Planlagte forbedringer og belastninger
I planperioden vil der være behov for at optimere og ombygge Viborg Cen-
tralrenseanlæg. Der er følgende årsager til dette:
• I praksis har det vist sig, at der ved den eksisterende belastning er
problemer med såvel kvælstof- som fosforfjernelsen på anlægget pga.
skærpede udledningskrav.
• Den biologiske del af renseanlægget kan med den eksisterende driftsform
reelt kun belastes med ca. 900 m³/time, selvom anlægget oprindeligt er
udlagt for en belastning på 2.000 m³/time. Dette indebærer, at der under
regn ledes yderligere ca. 1.100 m³/time mekanisk renset spildevand til
sparebassinet (forbassinet). Når bassinet er fyldt, sker der overløb af
mekanisk renset spildevand til Nørreå.
• Der har i de tidligere amter været fokus på den samlede udledning af
fosfor i Gudenåens opland, herunder fra renseanlæg og sparebassiner. De
fremtidige krav vil blive lagt fast ved implementering af Vandrammedi-
rektivet i form af Miljømålsloven med tilhørende vandplaner, indsatspla-
12. januar 2010 45

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
ner og kommunale handleplaner. For at begrænse fosforudledningen kan
det komme på tale at foretage en efterpolering af det rensede spildevand,
ligesom fosforudledningen kan begrænses ved at reducere overløbet af
urenset spildevand fra sparebassinet (forbassinet) til Nørreå.
• Ved en nærmere undersøgelse af det eksisterende renseanlæg i 2005 er
der identificeret flere muligheder for at optimere driften og reducere
driftsomkostningerne. Disse er beskrevet i /6/.
• Der er over ca. 20 år – frem til 2001 – oplagret ca. 50.000 m³ over-
skudsslam i tre store slambassiner. Disse bassiner planlægges tømt i
planperioden.
• Det tidligere Viborg Amt har i 2005 truffet beslutning om at ændre vedli-
geholdelsespraksis for Nørreå. Dette vil medføre højere vandstand i Nør-
reå og blandt andet påvirke udløbsforholdene for Viborg Centralrensean-
læg. Den ændrede vedligeholdelsespraksis for Nørreå vil være fuldt im-
plementeret i 2010.
De påtænkte ombygninger og optimeringer af renseanlægget består i ho-
vedtræk af følgende:
Øget kapacitet og procesoptimering (fase 1) udføres i 2010:
• Optimering af sandfang
• Optimering af snekkepumpestation
• Øget beluftning i proceskanaler
• Rejektvandsbehandling
• Sidestrømshydrolyse
• Biologisk fosforfjernelse
• Fordenitrifikation
• Slamkoncentrering
• Optimering af klaringsfunktion
• Etablering af udløbspumpestation pga. højere vandstand i Nørreå.
Med den beskrevne ombygning og optimering øges den reelle kapacitet af
den biologiske del af renseanlægget til ca. 70.000 p.e., og den hydrauliske
kapacitet til 2.000 m³/time, hvortil kommer diverse procesoptimeringer.
Øvrige optimeringer og ombygninger (fase 2 og 3) udføres i perioden 2010 -
2011:
• Forafvanding af primærslam og bio-slam hver for sig.
Tømning og ombygning af slambassiner til sparebassiner udføres i perioden
2011 - 2012:
• Eksisterende slambassiner tømmes for slam (ca. 50.000 m³), og bassi-
nernes funktion ændres til supplerende sparebassiner for mekanisk ren-
12. januar 2010 46

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
set spildevand, så aflastningen af mekanisk renset spildevand til Nørreå
stort set ophører
• Etablering af efterpoleringstrin for forbedret fosforrensning
• Etablering af sandvasker for at reducere mængden af organisk stof i
sandet.
8.2.2 Bjerregrav Renseanlæg
Eksisterende belastninger
Bjerregrav Renseanlæg er bygget for fjernelse af organisk stof, kvælstof og
fosfor. Det nuværende anlæg blev etableret i 1985 og har en kapacitet på
4.500 p.e.
Anlægget renser spildevandet fra Møldrup, Vestre Tostrup, Bjerregrav og
Skringstrup. Det belastes teoretisk med ca. 5.800 p.e., som er større end
kapaciteten.
Planlagte ændringer og belastninger
Perioden 2009-2011:
Bjerregrav Renseanlæg udbygges i løbet af 2009 med ny procestank og
bassin, så kapaciteten øges til ca. 7.100 p.e.
8.2.3 Bjerringbro Renseanlæg
Eksisterende belastninger
Bjerringbro Renseanlæg er et anlæg med mekanisk og biologisk fjernelse af
organisk materiale, nitrifikation og denitrifikation samt kemisk fældning af
fosfor. Anlæggets godkendte kapacitet er på 80.000 p.e., men den reelle
kapacitet er ca. 65.000 p.e., men det belastes teoretisk med ca. 19.600 p.e.
efter slagteriets nedlæggelse. Det rensede spildevand ledes ud i Gudenåen.
Der modtages spildevand fra Bjerringbro, Bjerring, Brandstrup, Elsborg,
Fårup, Gullev, Hjermind, Hjorthede, Højbjerg, Lee, Mammen, Nøddelund,
Rødkærsbro, Sahl, Tange og Vindum.
Planlagte ændringer og belastninger
Perioden 2009-2011:
Kortlægning af de hydrauliske forhold i Rødkærsbro, Tange og Bjerringbro.
8.2.4 Borup Renseanlæg
Eksisterende belastninger
Borup Renseanlæg er et rodzoneanlæg, som primært fjerner organisk stof.
Anlæggets kapacitet er på 200 p.e. Anlægget blev taget i brug i 1985 og
renser spildevandet fra Borup. Slammet fra anlægget transporteres til
viderebehandling på Viborg Centralrenseanlæg.
12. januar 2010 47

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Planlagte ændringer og belastninger
Ingen tiltag.
8.2.5 Daugbjerg Renseanlæg
Eksisterende belastninger
Daugbjerg Renseanlæg er et rodzoneanlæg til fjernelse af organisk stof. Det
nuværende anlæg blev etableret i 1988 og har en kapacitet på 250 p.e.
Anlægget renser spildevandet fra Daugbjerg og bliver i dag teoretisk bela-
stet med ca. 200 p.e., som er lavere end kapaciteten.
Planlagte ændringer og belastninger
Ingen tiltag.
8.2.6 Fiskbæk Renseanlæg
Eksisterende belastninger
Fiskbæk Renseanlæg er bygget for fjernelse af organisk stof, kvælstof og
fosfor. Det nuværende anlæg blev etableret i 1986 og har en kapacitet på
4.400 p.e. Anlægget bliver i dag teoretisk belastet med ca. 2.900 p.e.
Slammet fra anlægget transporteres til viderebehandling på Viborg Central-
renseanlæg.
Anlægget renser spildevandet fra Fiskbæk, Hjarbæk, Kvols, Kølsen, Løg-
strup, Rogenstrup, Romlund, Tårupgård og Vorde.
Fiskbæk Renseanlæg fungerer tilfredsstillende og har rigelig kapacitet for
udviklingen i kommunens nordvestlige opland.
Planlagte ændringer og belastninger
Perioden 2009-2011:
Sommerhusområderne i Hjarbæk kloakeres i 2009-2010. Spildevandet
herfra med ca. 450 p.e. skal transporteres til Fiskbæk Renseanlæg, som har
kapacitet hertil.
8.2.7 Hammershøj Renseanlæg
Eksisterende belastninger
Hammershøj Renseanlæg er bygget for fjernelse af organisk stof, kvælstof
og fosfor. Det er godkendt for 2.500 p.e. Anlægget er i dag teoretisk bela-
stet med ca. 1.800 p.e. Det blev etableret i 1977 og er udvidet i 1986, 1994
og 2005. Yderligere forbedringer på Hammershøj Renseanlæg er gennemført
i 2005-06.
Anlægget renser spildevandet fra Hammershøj, Vorning, Hvidding, Nr. Vinge
og Lindum.
Planlagte ændringer og belastninger
Ingen tiltag.
12. januar 2010 48

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
8.2.8 Karup Renseanlæg
Eksisterende belastninger
Karup Renseanlæg er bygget for fjernelse af organisk stof, kvælstof og
fosfor. Det nuværende anlæg blev etableret i 1964 og er siden udvidet i
1977, 1987-88, 1994 og senest i 1997, hvor kapaciteten blev udvidet til den
nuværende på 15.000 p.e. Belastningen er teoretisk på ca. 7.000 p.e.
Anlægget renser spildevandet fra Karup, Kølvrå, Flyvestationen, Frederiks,
Havredal og Grønhøj.
Planlagte ændringer og belastninger
Perioden 2009-2012:
Renovering af iltningstank.
8.2.9 Klejtrup Renseanlæg
Eksisterende belastninger
Klejtrup Renseanlæg er et anlæg med mekanisk og biologisk fjernelse af
organisk materiale, nitrifikation og denitrifikation samt kemisk fældning af
fosfor. Det er godkendt for 1.400 p.e. Anlægget blev etableret i 1980 og
udbygget i 1987. Anlægget renser spildevandet fra Klejtrup samt modtager
ca. 310 p.e. fra Hornum i Mariager Fjord Kommune. Det belastes teoretisk
med ca. 1.400 p.e.
Planlagte ændringer og belastninger
Perioden 2009-2012:
Tilledningen af spildevand fra Hornum ophører, idet Mariager Fjord Kommu-
ne har besluttet at føre spildevandet fra Hornum til Hobro i 2010.
8.2.10 Knudby Renseanlæg
Eksisterende belastninger
Knudby Renseanlæg er et rodzoneanlæg, som primært fjerner organisk stof.
Anlæggets kapacitet er på 70 p.e. Anlægget blev taget i brug i 1985 og
renser spildevandet fra Knudby. Slammet fra anlægget transporteres til
viderebehandling på Viborg Centralrenseanlæg.
Planlagte ændringer og belastninger
Ingen tiltag.
12. januar 2010 49

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
8.2.11 Løvel Renseanlæg
Eksisterende belastninger
Løvel Renseanlæg er et anlæg med mekanisk og biologisk fjernelse af orga-
nisk materiale, nitrifikation og denitrifikation samt kemisk fældning af fosfor.
Det er godkendt for 850 p.e. Anlægget er i dag belastet teoretisk med ca.
830 p.e. Det blev etableret i 1979 og er i flere omgange blevet udvidet
senest i 1985. Anlægget renser spildevandet fra Løvel.
Planlagte ændringer og belastninger
Ingen tiltag. Byggemodninger i Løvel vil øge belastningen på renseanlægget
teoretisk til ca. 1.100 p.e. Den beregnede belastning er større end den
godkendte kapacitet.
8.2.12 Lånum Renseanlæg
Eksisterende belastninger
Lånum Renseanlæg er et rodzoneanlæg, som primært fjerner organisk stof.
Anlæggets kapacitet er 150 p.e. Anlægget renser alene spildevandet fra
Lånum. Det er i dag teoretisk belastet med ca. 100 p.e.
Planlagte ændringer og belastninger
Ingen tiltag.
8.2.13 Resen Renseanlæg
Eksisterende belastninger
Resen Renseanlæg er bygget for fjernelse af organisk stof. Det blev etable-
ret i 1990 og godkendt for 200 p.e. Anlægget renser alene spildevandet fra
Resen. Det er i dag teoretisk belastet med ca. 70 p.e.
Planlagte ændringer og belastninger
Ingen tiltag.
8.2.14 Roum Nedsivningsanlæg
Eksisterende belastninger
Roum Nedsivningsanlæg blev etableret i 1978 og er godkendt med en
kapacitet på 150 p.e. Anlægget renser spildevandet fra Roum og belastes
teoretisk med ca. 100 p.e.
Planlagte ændringer og belastninger
Ingen tiltag.
12. januar 2010 50

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
8.2.15 Skals Renseanlæg
Eksisterende belastninger
Skals Renseanlæg er bygget for fjernelse af organisk stof, kvælstof og
fosfor. Det blev etableret i 1982 og har en kapacitet på 3.500 p.e. Udbygget
med slamlagertank i 2003 og ny fosforbehandling i 2006. Anlægget renser
spildevandet fra Skals, Låstrup, Nr. Rind og Sundstrup som teoretisk bela-
ster anlægget med ca. 2.600 p.e.
Planlagte ændringer og belastninger
Ingen tiltag.
8.2.16 Stoholm Renseanlæg
Eksisterende belastninger
Stoholm Renseanlæg er bygget for fjernelse af organisk stof, kvælstof og
fosfor. Det nuværende anlæg blev etableret i 1973 og har en godkendt
kapacitet på 6.000 p.e. Det rensede spildevand ledes ud i Jordbro Å. Der
modtages spildevand fra Stoholm, Mønsted, Kobberup og Sparkær i alt ca.
4.500 p.e.
Planlagte ændringer og belastninger
Ingen tiltag. Byggemodninger i Stoholm og de tilsluttede byer vil øge belast-
ningen til ca. 5.700 p.e., som er lavere end kapaciteten.
8.2.17 Tindbæk Renseanlæg
Eksisterende belastninger
Tindbæk Renseanlæg er et anlæg med mekanisk og biologisk fjernelse af
organisk materiale. Det blev etableret i 1976. Anlæggets godkendte kapaci-
tet er på 800 p.e. i hht. belastningen med organisk stof. Det rensede spilde-
vand ledes ud i Nørreå. Der modtages spildevand fra Tindbæk og Løvskal,
som teoretisk belaster anlægget med ca. 400 p.e.
Planlagte ændringer og belastninger
Ingen tiltag.
8.2.18 Trevad Renseanlæg
Eksisterende belastninger
Trevad Renseanlæg er bygget for fjernelse af organisk stof, kvælstof og
fosfor. Det nuværende anlæg blev etableret i 1975. Det blev udbygget i
1988 med næringssaltfjernelse og ny tavle i 2005. Anlægget har en kapaci-
tet på 3.100 p.e. Det rensede spildevand ledes ud i Karup Å.
Anlægget modtager spildevand fra Fly, Hagebro, Iglsø, Kjeldbjerg, Sjørup,
Tastum, Vridsted og Vroue teoretisk i alt ca. 2.200 p.e., svarende til kapaci-
teten.
12. januar 2010 51

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Planlagte ændringer og belastninger
Ingen tiltag. Byggemodninger i de tilknyttede byer vil øge belastningen på
renseanlægget teoretisk til ca. 2.500 p.e., som er lavere end kapaciteten.
8.2.19 Ulbjerg Renseanlæg
Eksisterende belastninger
Ulbjerg Renseanlæg er bygget for fjernelse af organisk stof. Det blev etable-
ret i 1978. Det blev udbygget i 1992 med et udligningsbassin og ny tavle i
2003. Anlægget har en kapacitet på 700 p.e. Anlægget renser spildevandet
fra Ulbjerg og teoretisk belastes med ca. 640 p.e.
Planlagte ændringer og belastninger
Ingen tiltag. Byggemodninger i Ulbjerg vil øge belastningen på renseanlæg-
get teoretisk til ca. 700 p.e., svarende til kapaciteten.
8.2.20 Vammen Renseanlæg
Eksisterende belastninger
Vammen Renseanlæg er et anlæg med mekanisk og biologisk fjernelse af
organisk materiale, nitrifikation og denitrifikation samt kemisk fældning af
fosfor. Det er godkendt for 850 p.e. Anlægget er i dag teoretisk belastet
med ca. 730 p.e. Det blev etableret i 1977 og er udvidet i 1985. Anlægget
renser alene spildevandet fra Vammen.
Planlagte ændringer og belastninger
Ingen tiltag. Byggemodninger i Vammen vil øge belastningen på rensean-
lægget teoretisk til ca. 760 p.e., som er lavere end kapaciteten.
8.2.21 Vejrumbro Renseanlæg
Eksisterende belastninger
Vejrumbro Renseanlæg er bygget for fjernelse af organisk stof, kvælstof og
fosfor. Det er godkendt for 850 p.e. Anlægget er i dag teoretisk belastet
med ca. 560 p.e. Det blev etableret i 1979, og er udvidet i 1990 og 1994.
Anlægget renser spildevandet fra Vejrumbro, Over Viskum, Torsager og
Øby.
Planlagte ændringer og belastninger
Ingen tiltag. Byggemodninger i Vejrumbro vil øge belastningen på rensean-
lægget teoretisk til ca. 620 p.e., som er lavere end kapaciteten.
12. januar 2010 52

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
8.2.22 Ørum Renseanlæg
Eksisterende belastninger
Ørum Renseanlæg er et anlæg med mekanisk og biologisk fjernelse af
organisk materiale, nitrifikation og denitrifikation samt kemisk fældning af
fosfor. Det er godkendt for 4.000 p.e. Anlægget er i dag teoretisk belastet
med ca. 3.000 p.e. Det blev etableret i 1974 og er udvidet i 1991.
Anlægget renser spildevandet fra Ørum, Velds, Foulum, Formyre, Tjele
Gods, Mollerup og Kvorning.
Planlagte ændringer og belastninger
Ingen tiltag. Byggemodninger i Ørum og de tilsluttede byer vil øge belast-
ningen på renseanlægget teoretisk til ca. 3.200 p.e., som er lavere end
kapaciteten.
8.2.23 Fremtidig rensestruktur
I den efterfølgende Figur 8.3 er skitseret et muligt scenarie for den fremtidi-
ge spildevandsstruktur i Viborg Kommune benævnt løsningsmodel A i /1/.
Figur 8.3 Muligt scenarie for den fremtidige spildevandsstruktur. Den omtrentlige
placering af renseanlæg angivet med røde cirkler. Pilene angiver hvor spildevandet
skal transporteres hen. Pilenes farver angiver i hvilken periode anlægget
skal nedlægges. Visionen er, at den fremtidige rensning sker på anlæggene
i Viborg, Bjerringbro, Karup og et nyt renseanlæg ved Skals eller
Bjerregrav.
12. januar 2010 53

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
8.3 Kloakerede oplande – status og plan
I de efterfølgende afsnit gennemgås de kloakerede byer med Viborg først og
de øvrige byer i alfabetisk orden ved at beskrive:
• Eksisterende afløbsforhold
• Planlagte afløbsforhold
• Recipientbelastning
Generelt er detaljerede oplysninger omkring oplande og udløb i status og i
plan beskrevet i skemabilag for de enkelte byer, ligesom der er udarbejdet
et kortbilag for de enkelte byer, som bl.a. viser de eksisterende og planlagte
kloakoplande og udløbenes placering. Ejendomme omfattet af et kloakopland
skal tilsluttes kloakken, når der er ført stikledning frem til ejendommens
skel. Dette er grundejerens ansvar.
For landsbyer gælder der generelt, at der kan ske udfyldning med boliger og
mindre erhverv indenfor landsbyafgrænsningen i henhold til Kommuneplan
2009-2021.
8.3.1 Viborg by
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet i Viborg fremgår af kortbilag 2. Kloakken i Viborg består af
både fælles- og separatkloak. Spildevandet renses på Viborg Centralrense-
anlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
698,4 1.414,2 2.112 ,6 37.949 6.890 44.839
Tabel 8.5 Oplande og spildevandsbelastning – Viborg by
Planlagte afløbsforhold
Kloakoplandet planlægges udvidet mange steder i Viborg. Det drejer sig om i
alt 442,2 ha, som alle skal separatkloakeres. I den sydlige del af Viborg
gælder udvidelsen nye boliger, mens udvidelsen i den vestlige del af Viborg
er til både boliger og erhverv.
Opland 312P ved Øster Teglgårdsvej planlægges separeret i 2010 på grund
af problemer med afledning af spildevand og regnvand. Anlægsarbejdet
forventes at omfatte separering af fælleskloakken i Øster Teglgårdsvej samt
udskiftning af eksisterende kloakledninger i en del af Teglkrogen. De berørte
ejendomme vil få en frist til at separere spildevand og regnvand på egen
grund senest ultimo 2011.
12. januar 2010 54

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Recipientbelastning
Der er 77 regnbetingede udløb fra Viborg by, hvoraf 4 har andet ejerforhold
end Viborg Spildevand A/S. Fordelingen af disse er:
R ecipient
A ntal o verlø bsbygværker A ntal regnvandsudlø b
på fællesklo ak fra separatklo ak
12. januar 2010 55
I alt
Uden bassin M ed bassin Uden bassin M ed bassin [stk.]
Nørreå - 1 2 - 3
Søndermølle Å 1 - 4 - 5
Søndersø - 6 15 2 23
Nørresø 4 1 14 2 21
Nørremølle Å 1 - 1 2 4
Vibæk - - - 4 4
Vintmølle Sø - - 2 1 3
Gårsdal Bæk - - 2 1 3
Kanal til Blærb Sø - 2 4 3 9
Jegstrup Bæk - - - 2 2
I alt 6 10 44 17 77
Tabel 8.6 Fordeling af regnbetingede udløb i Viborg by på recipient og type
Planlægning:
For at opfylde regionsplanens retningslinjer for regnbetingede udløb, skal 18
af de 44 separatkloakerede udløb uden bassin forsynes med sand- og olie-
fang og 9 udløb forsynes med rensedamme.
En rensedam er et bassin, hvor der altid står vand. Under regn tilledes
overfladevand fra de separatkloakerede oplande og dermed stiger vandstan-
den i bassinet, da afløbet er neddroslet. Størrelsen af rensedammen og
vandføring fra rensedammen sikrer, at der er en stor opholdstid i denne.
Målinger bl.a. i Viborg har vist, at der i middel tilbageholdes ca. 60 % af
mængden af fosfor og organisk stof samt ca. 20 % af mængden af kvælstof.
På de resterende udløb uden bassin er der allerede renseforanstaltninger,
eller også er det tilknyttede opland uden betydning for recipienten.
På de 6 fælleskloakerede overløb/udløb uden bassin planlægges der kun
etableret bassin for udløb REC2-05 til Søndermølle Å. De tilknyttede oplande
til de resterende udløb er små, og det er konstateret, at udløbene ikke giver
anledning til uæstetisk forurening med papir o.l.

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
8.3.2 Almind
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet i Almind fremgår af kortbilag 3. Almind er fælleskloakeret,
dog er et industriområde og enkelte ejendomme separatkloakeret med
nedsivning af tag- og overfladevand. Spildevandet pumpes via Birgittelyst til
Viborg Centralrenseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
12,2 3,2 15 ,4 171 40 211
Tabel 8.7 Oplande og spildevandsbelastning – Almind
Planlagte afløbsforhold
Kloakoplandet i Almind planlægges udvidet med 1,4 ha for nye boliger, hvor
tag- og overfladevand skal nedsives på de enkelte grunde. Vejvandet skal i
det ene opland afledes til kloakken.
Recipientbelastning
Der er ét regnbetinget udløb på fælleskloakken. Bassinet skal beskytte
“Mose ved Almind” mod uæstetisk forurening, hvilket er opfyldt.
8.3.3 Birgittelyst
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Birgittelyst fremgår af kortbilag 4. Birgittelyst er stort set
udelukkende fælleskloakeret, men der er dog en enkelt ejendom, hvor tag-
og overfladevandet nedsives. Spildevandet pumpes til Viborg Centralrense-
anlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
34,3 0,1 34 ,4 619 0 619
Tabel 8.8 Oplande og spildevandsbelastning - Birgittelyst
Planlagte afløbsforhold
Kloakoplandet planlægges udvidet i den sydlige del af Birgittelyst med 0,9 ha
for nye boliger. I udvidelsen skal tag- og overfladevandet nedsives på de
enkelte grunde.
Recipientbelastning
Der er ét regnbetinget udløb med sparebassin på fælleskloakken. Bassinet
skal beskytte Non Mølle Å mod uæstetisk forurening, hvilket er opfyldt.
12. januar 2010 56

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Planlægning:
Det eksisterende sparebassin er ikke længere tidssvarende, hvorfor det i
2010 planlægges ombygget til et større lukket bassin af driftsmæssige og
hygiejniske grunde.
8.3.4 Bjerregrav
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Bjerregrav fremgår af kortbilag 5. Kloakken i Bjerregrav
består af både fælles- og separatkloak med hovedvægten på fælleskloak.
Spildevandet renses på Bjerregrav Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
28,9 11,2 40 ,1 503 0 503
Tabel 8.9 Oplande og spildevandsbelastning - Bjerregrav
Planlagte afløbsforhold
Der er planlagt udvidelse i Bjerregrav to steder med i alt 1,7 ha. Det ene
sted med fælleskloak og det andet sted med separatkloak.
Recipientbelastning
I Bjerregrav er der 5 regnbetingede udløb. Det ene udløb er til et bassin,
hvor vejvand nedsives. Tre af udløbene er fra fælleskloak, som alle er
forsynet med bassin. Det sidste udløb er fra separatkloakken til Naundrup
Møllebæk, som er forsynet med et sand- og oliefang.
8.3.5 Bjerring
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Bjerring fremgår af kortbilag 6. Kloakken i Bjerring består
af både fælles- og separatkloak. Fra en del af separatkloakken nedsives tag-
og overfladevandet. Spildevandet ledes til Bjerringbro Renseanlæg og regn-
vandet afledes til regnvandsledningerne i Bjerringbro.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
7,6 12,5 20 ,1 176 15 191
Tabel 8.10 Oplande og spildevandsbelastning - Bjerring
Planlagte afløbsforhold
Der er planlagt udvidelser af det kloakerede opland flere steder med i alt 3,8
ha, hvilket fremgår af kortbilag 6. De nye oplande planlægges separatkloa-
keret. I nogle områder vil det ske med nedsivning af tag- og overfladevand
ellers ved separat udledning af regnvand.
12. januar 2010 57

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Recipientbelastning
Der er ét fælleskloakeret udløb, som er forsynet med et bassin. Når dette er
fyldt er der overløb til Bjerring Sø. Dette sker kun nogle få gange om året.
Regnvandet fra separatkloakken ledes til regnvandsledningerne i Bjerring-
bro, hvor det sammen med regnvandet herfra, efter passage af et bassin,
løber ud i Madekilde.
Planlægning:
Ingen.
8.3.6 Bjerringbro
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Bjerringbro fremgår af kortbilag 6. Kloakken i Bjerringbro
består af både fælles- og separatkloak med hovedvægten på separatkloak.
Spildevandet renses på Bjerringbro Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
118,2 443,9 56 2,1 9.143 970 10.113
Tabel 8.11 Oplande og spildevandsbelastning – Bjerringbro
Planlagte afløbsforhold
Der er planlagt udvidelser flere steder i byen. De største udvidelser vil ske i
den nordlige, østlige og sydvestlige del, hvilket fremgår af kortbilag 6. Det
drejer sig om i alt 222,2 ha.
Derudover skal en større del af fælleskloakken separeres. Opland A42P ved
Østergade, Hasselvej, Elmevej, Lindevej og Bøgevej samt A46 ved Skovve-
jen planlægges separeret i 2009/2010 på grund af overbelastning af kloak-
system. Anlægsarbejdet vil omfatte separering af fælleskloakken samt
etablering af et nyt regnvandsudløb til Gudenåen. De berørte ejendomme vil
få en frist til at separere spildevand og regnvand på egne grunde inden for 1
år senest ultimo 2011.
Recipientbelastning
Der er følgende regnbetingede udløb:
R ecipient
A ntal o verlø bsbygværker A ntal regnvandsudlø b
på fællesklo ak fra separatklo ak
12. januar 2010 58
I alt
Uden bassin M ed bassin Uden bassin M ed bassin [stk.]
Gudenåen 3 1 7 8 19
M adekilde - - 1 2 3
M øllebækken 2 1 5 1 9
I alt 5 2 13 11 31
Tabel 8.12 Regnbetingede udløb fordelt på type og recipient - Bjerringbro

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Ovenstående tabel viser, at hovedparten af de 31 udløb er fra separatkloak.
Udover de viste bassiner i ovenstående tabel er der flere bassiner i de
separatkloakerede oplande, som har udløb til regnvandsledningerne i ned-
strøms liggende oplande.
Selvom der ikke er bassiner på alle udløb fra fælleskloakken, opfylder disse
udløb det tidligere Viborg Amts retningslinjer bl.a. fordi det er konstateret,
at der ikke sker en uæstetisk forurening fra disse.
Planlægning:
Placeringen af bassiner, såvel eksisterende som planlagte ses af kortbilag 6.
Etablering af bassiner i forbindelse med planlagte oplande vurderes i forbin-
delse med byggemodningen af områderne.
På separatkloakken planlægges etableret 3 bassiner, som skal anlægges ved
Møllebækken og Madekilde for at undgå erosion. Derudover skal der anlæg-
ges 9 sand- og oliefang, hvor hovedparten er på udløbene til Gudenåen.
8.3.7 Brandstrup
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Brandstrup fremgår af kortbilag 7. Kloakken i Brandstrup
består hovedsageligt af separatkloak med nedsivning af tag- og overflade-
vand. Spildevandet pumpes via Rødkærsbro til Bjerringbro Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
0,3 6,8 7,1 88 0 88
Tabel 8.13 Oplande og spildevandsbelastning - Brandstrup
Planlagte afløbsforhold
Ingen ændringer af bestående forhold.
Recipientbelastning
Regnvandskloakken har udløb til Brandstrup Sø og er forsynet med et sand-
og oliefang. Fælleskloakken er koblet på pumpestationen ved Brandstrup Sø.
Denne har tilstrækkelig pumpeydelse til, at der ikke forekommer overløb til
Brandstrup Sø.
I tilknytning til pumpestationen er der et mindre bassinvolumen. Dette
sikrer, at der ikke sker nødoverløb fra pumpestationen i tilfælde af drifts-
stop, da pumpestationen er tilsluttet kommunens overvågning.
Planlægning:
Ingen.
12. januar 2010 59

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
8.3.8 Bækkelund og Hald
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Bækkelund og Hald fremgår af kortbilag 8. Bækkelund,
Hald Hovedgård og Niels Bugges Kro er separatkloakeret med nedsivning af
tag- og overfladevand. Sammen med spildevandet fra Dollerup og Skelhøje
pumpes spildevandet via Birgittelyst til Viborg Centralrenseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
0,0 4,5 4,5 48 0 48
Tabel 8.14 Oplande og spildevandsbelastning – Bækkelund og Hald
Planlagte afløbsforhold
Ejendommen Herningvej 1, som er beliggende sydøst for Bækkelund, plan-
lægges tilsluttet, idet der er fremført en stikledning for husspildevand. Tag-
og overfladevand skal nedsives på grunden.
Recipientbelastning
Der er ingen regnbetingede udløb, da alt tag- og overfladevand nedsives.
8.3.9 Dalsgårde
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Dalsgårde fremgår af kortbilag 9. Der er ikke offentlig
kloak i Dalsgårde, som ikke har et sammenhængende kloaksystem. Regn-
og spildevand nedsives dels på de enkelte ejendomme og dels i fælles
nedsivningsanlæg, der er privat anlagt og drives privat.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
0,0 1,6 1,6 24 0 24
Tabel 8.15 Oplande og spildevandsbelastning - Dalsgårde
Planlagte afløbsforhold
Der er ikke ændringer af kloakken, hvilket fremgår af kortbilag 9.
Recipientbelastning
Regnvandet fra en del af vejen i byen ledes til et nedsivningsanlæg.
8.3.10 Daugbjerg
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Daugbjerg fremgår af kortbilag 10. Hovedparten af
Daugbjerg er fælleskloakeret. I den sydlige del af byen er et mindre separat-
kloakeret opland med nedsivning af tag- og overfladevand. Spildevandet
ledes til Daugbjerg Renseanlæg.
12. januar 2010 60

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
15,7 0,6 16 ,3 194 0 194
Tabel 8.16 Oplande og spildevandsbelastning - Daugbjerg
Planlagte afløbsforhold
Der er ikke ændringer af kloakken.
Recipientbelastning
Der er to regnbetingede udløb fra fælleskloakken. Inden aflastning til Sø-
gårdsgrøften hhv. Jordbro Å forsinkes vandet i et mindre bassin, der beskyt-
ter vandløbene mod uæstetisk forurening.
Planlægning:
Ingen.
8.3.11 Dollerup
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Dollerup fremgår af kortbilag 11. Dollerup er både fælles-
og separatkloakeret. I de separatkloakerede oplande nedsives tag- og
overfladevand. Spildevandet fra Dollerup inkl. tilledningen fra Skelhøje
pumpes via Hald Hovedgård og Birgittelyst til Viborg Centralrenseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
9,2 7,5 16 ,7 149 0 149
Tabel 8.17 Oplande og spildevandsbelastning - Dollerup
Planlagte afløbsforhold
Dollerup Kirke, der har samletank for spildevandet, kan tilsluttes kloakken.
Der planlægges ingen andre udvidelser af kloakoplandet.
Recipientbelastning
Bassinet for fælleskloakken i Dollerup er fornyet i 2008. Bassinet sikrer, at
der ikke sker overløb til Gjelbæk. Da bækken har højeste målsætning (A-
målsat), må der ikke udledes opspædet spildevand til denne.
12. januar 2010 61

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
8.3.12 Elsborg
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Elsborg fremgår af kortbilag 12. Kloakken i Elsborg består
af fælleskloak i den sydvestlige del, mens den nordøstlige del er separatklo-
akeret. Spildevandet transporteres via Rødkærsbro til Bjerringbro Rensean-
læg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
3,3 4,9 8,2 96 0 96
Tabel 8.18 Oplande og spildevandsbelastning - Elsborg
Planlagte afløbsforhold
Der er ikke planlagt udvidelse af kloakoplandet, hvilket fremgår af kortbilag
12.
Recipientbelastning
Der er tre regnbetingede udløb. Det ene udløb er fra fælleskloak, som er
forsynet med et bassin, der har overløb til Levring Bæk.
De to andre udløb er fra privat separatkloak, som begge er tilsluttet et
drænsystem. Det ene har udløb i Vindelsbæk, hvor det forsinkes i et bassin i
Rødkærsbro. Det andet udløb er til Tange Å. Alle udløb opfylder det tidligere
Viborg Amts retningslinjer for regnbetingede udløb.
Desuden er der udløb fra et godkendt privat rodzoneanlæg til Tange Å.
Planlægning:
Ingen.
8.3.13 Finderup
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet i Finderup fremgår af kortbilag 13. Finderup er fælleskloake-
ret med et nyere separatkloakeret boligområde. Spildevandet fra Finderup
pumpes til kloakken i Viborg, hvorfra det løber til Viborg Centralrenseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
12,6 1,1 13 ,7 188 0 188
Tabel 8.19 Oplande og spildevandsbelastning - Finderup
12. januar 2010 62

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Planlagte afløbsforhold
Kloakoplandet planlægges udvidet to steder i Finderup med i alt ca. 0,9 ha
for nye boliger. I den ene udvidelse skal tag- og overfladevand nedsives på
de enkelte grunde, mens tag- og overfladevand i den anden udvidelse bliver
afledt til gadekæret.
Recipientbelastning
Der er to regnbetingede udløb. Det ene er fra separatkloakken, som har
udløb i gadekæret, hvorfra det nedsiver. Der er dog mulighed for overløb fra
gadekæret til fælleskloakken.
Det andet udløb er fra fælleskloakken, som via et rørbassin aflaster til det
tidligere nedsivningsanlæg. Rørbassinet forhindrer, at der sker uæstetisk
forurening, samt at påvirkningen af grundvandet bliver minimal svarende til
en spildevandsbelastning fra to p.e.
8.3.14 Fiskbæk
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Fiskbæk fremgår af kortbilag 45. Fiskbæk er stort set
udelukkende fælleskloakeret. Der er en enkelt ejendom (det gamle mejeri),
hvor tag- og overfladevand udledes i Fiskbæk Møllebæk via privat kloak
samt en ejendom, hvor tag- og overfladevand nedsives på grunden. Spilde-
vandet renses på Fiskbæk Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
9,1 5,3 14 ,4 77 0 77
Tabel 8.20 Oplande og spildevandsbelastning – Fiskbæk
Den store andel af separatkloak er afvanding af statsvejen Rute 26, som har
andet ejerforhold end Viborg Spildevand A/S.
Planlagte afløbsforhold
Ingen ændringer af bestående forhold.
Recipientbelastning
Der er fire regnbetingede udløb. To af disse er på fælleskloakken. Bassiner
skal sikre Fiskbæk Møllebæk mod uæstetisk forurening.
Det ene udløb REC19-5 er nødoverløb fra pumpestation P20. Inden overløb
sker der en opmagasinering af vandet i pumpebrønden, hvorfor der i middel
kun sker ét overløb om året. Derfor vurderes det, at der ikke kommer en
uæstetisk forurening. Det andet udløb REC19-2 på fælleskloakken er forsy-
net med rørbassin, som opfylder det tidligere Viborg Amts retningslinjer.
12. januar 2010 63

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
8.3.15 Fly
De to udløb fra separatkloakken har andet ejerforhold end Viborg Spildevand
A/S og er begge forsynet med et bassin.
Planlægning:
Ingen.
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Fly fremgår af kortbilag 14. Fly er udelukkende separat-
kloakeret. Spildevandet transporteres til Trevad Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
0,0 31,1 31 ,1 380 0 380
Tabel 8.21 Oplande og spildevandsbelastning - Fly
Planlagte afløbsforhold
Kloakoplandet i Fly planlægges udvidet med 5,4 ha, som separatkloakeres
med afledning af regn- og spildevand.
Recipientbelastning
Der er 6 regnbetingede udløb, som via grøfter har udløb i Fly Bæk. Tre af
udløbene forsinkes naturligt i grøftesystem inden udløb i Fly Bæk.
Planlægning:
Som minimum skal der etableres sand- og oliefang på de tre udløb til Fly
Bæk. Hvis besigtigelser viser, at der sker erosion i vandløbet, skal der
etableres bassin på udløbene. Da udløbene ligger tæt, kan det eventuelt
udføres som ét samlet bassin.
8.3.16 Flyvestation Karup
Eksisterende afløbsforhold
Flyvestationen blev grundlagt i perioden 1940-45. Da det er militært område
varetages drift og vedligeholdelse af hovedparten af spildevandssystemet
inden for området af flyvestationen. Kloakoplandet er vist på kortbilag 40.
En mindre del af afløbssystemet i området tilhører dog Viborg Spildevand
A/S, idet området ved Hesselundvej/lufthavnen i 1994 blev kloakeret for et
industriområde. Udbygning af dette område er dog endnu ikke blevet igang-
sat. I 1997 blev Hessellund Sø-camping tilsluttet den offentlige kloakforsy-
ning.
Alt spildevand fra området, bortset fra et mindre område, hvor spildevand
nedsives, afledes til Karup Renseanlæg. Regnvand fra start- og landingsba-
ner m.m. nedsives eller ledes via et separatsystem til Hessellund Bæk eller
Pilhuse Bæk.
12. januar 2010 64

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Specielt med hensyn til standplads ved lufthavnen skal nævnes, at overfla-
devandet herfra via fællessystemet ledes til Karup Renseanlæg. Der er dog i
tilknytning til standpladsen etableret 2 opsamlingsbassiner til opbevaring af
det spildevand, der i vinterperioden fremkommer i forbindelse med afisning
af fly. Spildevandet ledes til Karup Renseanlæg, når temperaturen tillader
dette.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
0,0 253,0 25 3,0 1.213 0 1.213
Tabel 8.22 Oplande og spildevandsbelastning – Flyvestation Karup
Planlagte afløbsforhold
Ingen ændringer af bestående forhold.
Recipientbelastning
Der er 3 regnbetingede udløb fra start- og landingsbanerne. Der er ingen
bassin på disse. Der er to udløb til Hessellund Bæk og ét udløb til Pilhuse-
bæk. Alle udløbene har andet ejerforhold end Viborg Spildevand A/S.
Planlægning:
Der skal etableres bassiner på de regnbetingede udløb i planperioden.
8.3.17 Formyre
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet i Formyre fremgår af kortbilag 15. Formyre er fælleskloake-
ret. Spildevandet pumpes via Foulum til Ørum Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
9,1 0,0 9,1 75 0 75
Tabel 8.23 Oplande og spildevandsbelastning – Formyre
Planlagte afløbsforhold
Ingen ændringer af bestående forhold.
Recipientbelastning
Der er ét regnbetinget udløb på fælleskloakken. Bassinet skal beskytte
Foulumdal Bæk mod iltsvind m.m., hvilket er opfyldt.
Planlægning:
Ingen.
12. januar 2010 65

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
8.3.18 Foulum
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Foulum fremgår af kortbilag 15. Kloakken i Foulum består
af både fælles- og separatkloak. Der er endvidere et mindre område med
nedsivning af tag- og overfladevand på egne grunde. Spildevandet inkl.
tilledningen af ca. 525 p.e. fra Forskningscenter Foulum pumpes til Ørum
Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
4,3 89,8 94 ,1 709 0 709
Tabel 8.24 Oplande og spildevandsbelastning - Foulum
Planlagte afløbsforhold
Ingen ændringer af bestående forhold.
Recipientbelastning
Der er to regnbetingede udløb, et på fælleskloakken og et på separatkloak-
ken. Udløb fra fælleskloakken har overløb til recipientbassinet U160.
Udløb fra fælleskloakken må ikke give anledning til iltsvind m.m. og udløb
fra separatkloakken må ikke give anledning til erosion m.m. Begge udløb
opfylder disse kriterier.
Planlægning:
Ingen.
8.3.19 Frederiks
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Frederiks fremgår af kortbilag 16. Frederiks er fælleskloa-
keret, dog er et mindre område separatkloakeret med nedsivning af tag- og
overfladevand. Spildevandet transporteres til Karup Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
108,9 3,7 11 2,6 1.940 0 1.940
Tabel 8.25 Oplande og spildevandsbelastning - Frederiks
Planlagte afløbsforhold
Der er i den nordlige og østlige del af Frederiks udlagt 31,1 ha separatkloak.
I erhvervsområdet FR05 skal regnvandet føres til et regnvandsbassin, som
sluttes på fælleskloakken. I boligområdet FR04 skal tag- og overfladevand
nedsives på de enkelte grunde, mens vejvandet skal føres til et bassin, hvor
det nedsives.
12. januar 2010 66

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Recipientbelastning
Under regn forsinkes regn- og spildevand fra hele Frederiks i et åbent bas-
sin. Der er ikke nødoverløb til recipient.
Planlægning:
8.3.20 Fristrup
Det eksisterende bassin er ikke længere tidssvarende, hvorfor det i 2010
planlægges ombygget af driftsmæssige og hygiejniske grunde.
Eksisterende afløbsforhold
Fristrup er kloakeret for spildevand i 2009. Det drejer sig om de ca. 14
ejendomme, som er vist på kortbilag 17. Spildevandet transporteres til
Klejtrup Renseanlæg. Tag- og overfladevand afledes eller nedsives på egne
grunde.
Planlagte afløbsforhold
Ingen ændringer af bestående forhold.
Recipientbelastning
Ingen.
8.3.21 Fårup
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Fårup fremgår af kortbilag 18. Kloakken i Fårup er hoved-
sageligt fælleskloak og et mindre opland, der alene er kloakeret for husspil-
devand. Spildevandet transporteres via Tange til Bjerringbro Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
4,7 0,8 5,5 53 5 58
Tabel 8.26 Oplande og spildevandsbelastning - Fårup
Planlagte afløbsforhold
Ingen ændringer af bestående forhold.
Recipientbelastning
Der er ét regnbetinget udløb fra fælleskloakken til vandløbet ”Afløb fra
Fårup”. Det er ved besigtigelser konstateret, at der ikke sker en uæstetisk
forurening. Derfor skal der ikke etableres bassin.
Planlægning:
Ingen.
12. januar 2010 67

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
8.3.22 Gammelstrup
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Gammelstrup fremgår af kortbilag 73. 19 ejendomme i
landsbyen blev kloakeret i 1994 med separatkloak, hvor tag- og overflade-
vand nedsives på de enkelte grunde. Der er en vejafvanding, som har andet
ejerforhold end Viborg Spildevand A/S.
Planlagte afløbsforhold
Der er mulighed for udvidelse af kloakoplandet med ca. 5 ha, hvor tag- og
overfladevand skal nedsives på egne grunde.
Recipientbelastning
Der er ét regnbetinget udløb fra vejarealet, som via grøfter løber til Rævind
Bæk. Udløbet har andet ejerforhold end Viborg Spildevand A/S.
Planlægning:
Ingen.
8.3.23 Grundvad
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Grundvad fremgår af kortbilag 19. Grundvad blev i 2000
kloakeret for spildevand. Tag- og overfladevand nedsiver på de enkelte
grunde eller udledes via rørledninger med andet ejerforhold til Mostgård
Bæk. Spildevandet pumpes sammen med spildevandet fra Lysgård via
Birgittelyst til Viborg Centralrenseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
0,0 5,6 5,6 46 0 46
Tabel 8.27 Oplande og spildevandsbelastning – Grundvad
Planlagte afløbsforhold
Ingen ændringer af bestående forhold.
Recipientbelastning
Der er ingen regnbetingede udløb på Viborg Spildevands kloak. Bisballevej
og Vejlevej (Rute 13) afvandes i private rørledninger med to udløb til Most-
gård Bæk.
12. januar 2010 68

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
8.3.24 Grønhøj
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Grønhøj fremgår af kortbilag 20. Tag- og overfladevand
8.3.25 Gullev
nedsives på de enkelte grunde. Fra landevejen gennem byen er der etable-
ret en regnvandskloak, der føres til lokalt nedsivningsanlæg. Spildevandet er
siden 2006 blevet transporteret til Karup Renseanlæg via Frederiks.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
0,0 27,6 27 ,6 225 0 225
Tabel 8.28 Oplande og spildevandsbelastning – Grønhøj
Planlagte afløbsforhold
Der er udlagt ca. 6,0 ha til boliger i den syd og vestlige del af byen.
Recipientbelastning
Ingen ændringer af bestående forhold.
Eksisterende afløbsforhold
Kloakken i Gullev er separatkloak med et område, hvor der er nedsivning af
tag- og overfladevand. Spildevandet transporteres til Bjerringbro og videre
til Bjerringbro Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
0,0 9,3 9,3 104 0 104
Tabel 8.29 Oplande og spildevandsbelastning - Gullev
Planlagte afløbsforhold
Der er planlagt mindre udvidelser af kloakoplandet med ca. 0,3 ha. Dette
fremgår af kortbilag 6.
Recipientbelastning
Der er ét regnbetinget udløb med bassin for separatkloakken til Gullev Bæk.
Det eksisterende bassin er tilstrækkeligt.
Planlægning:
Ingen.
8.3.26 Hagebro
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Hagebro fremgår af kortbilag 21. Hagebro blev i 2002
kloakeret for spildevand. Tag- og overfladevand nedsiver på de enkelte
grunde. Spildevandet pumpes til Trevad Renseanlæg.
12. januar 2010 69

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
0,0 4,3 4,3 34 0 34
Tabel 8.30 Oplande og spildevandsbelastning – Hagebro
Planlagte afløbsforhold
Ingen ændringer af bestående forhold.
Recipientbelastning
Der er ingen regnbetingede udløb.
8.3.27 Hald Ege
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Hald Ege fremgår af kortbilag 22. Hald Ege er både fælles-
kloakeret og separatkloakeret. I nogle af de separatkloakerede oplande
nedsives tag- og overfladevand på de enkelte grunde. Spildevandet pumpes
til Viborg og videre til Viborg Centralrenseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
20,7 44,8 65 ,5 1.400 0 1.400
Tabel 8.31 Oplande og spildevandsbelastning – Hald Ege
Planlagte afløbsforhold
I Hald Ege er der udlagt et areal på 1,9 ha til nye boliger.
Recipientbelastning
Der er 9 regnbetingede udløb, som alle er til Kolbæk. Disse fordeler sig:
R ecipient
A ntal o verlø bsbygværker A ntal regnvandsudlø b
på fællesklo ak fra separatklo ak
12. januar 2010 70
I alt
Uden bassin M ed bassin Uden bassin M ed bassin [stk.]
Kolbæk 0 2 4 3 9
Tabel 8.32 Regnbetingede udløb – Hald Ege
Udløb REC12-2 og REC12-6 fra fælleskloakken må ikke give anledning til
iltsvind m.m. og de seks udløb fra separatkloakken må ikke give anledning
til erosion m.m. Alle udløb opfylder disse kriterier, idet de fire udløb uden
bassin alle er fra små oplande. Derfor er det ikke nødvendigt med bassin
eller sand- og oliefang på disse udløb.
Planlægning:
Ingen.

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
8.3.28 Hammershøj
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Hammershøj fremgår af kortbilag 23. Kloakken i Ham-
mershøj består af både fælles- og separatkloak. Spildevandet renses på
Hammershøj Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
34,6 45,1 79 ,7 1.124 0 1.124
Tabel 8.33 Oplande og spildevandsbelastning – Hammershøj
Planlagte afløbsforhold
Kloakoplandet planlægges udvidet flere steder i Hammershøj med i alt 29,9
ha.
Recipientbelastning
Der er følgende 7 regnbetingede udløb i Hammershøj:
R ecipient
A ntal o verlø bsbygværker A ntal regnvandsudlø b
på fællesklo ak fra separatklo ak
12. januar 2010 71
I alt
Uden bassin M ed bassin Uden bassin M ed bassin [stk.]
M ejerigrøften 0 4 0 3 7
Tabel 8.34 Oplande og spildevandsbelastning – Hammershøj
Alle fire udløb fra fælleskloakken har overløb til recipientbassinet U201. I
opland 204 er etableret et internt rørbassin på ca. 100 m³.
Udløb fra fælleskloakken må ikke give anledning til iltsvind m.m. og udløb
fra separatkloakken må ikke give anledning til erosion m.m. Alle udløb
opfylder disse kriterier.
Planlægning:
Ingen.
8.3.29 Havredal
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Havredal fremgår af kortbilag 24. Havredal blev i 1985-86
kloakeret for spildevand. Tag- og overfladevand nedsiver på de enkelte
grunde. Fra landevejen gennem byen er der etableret en regnvandskloak,
der føres til lokalt nedsivningsanlæg. Spildevandet transporteres via Frede-
riks til Karup Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
0,0 16,1 16 ,1 135 0 135
Tabel 8.35 Oplande og spildevandsbelastning – Havredal

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Planlagte afløbsforhold
Der er mulighed for at udvide kloakoplandet med 3,6 ha.
Recipientbelastning
Ingen.
8.3.30 Hjarbæk
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Hjarbæk fremgår af kortbilag 25. Hjarbæk by, Hjarbæk
Camping, Gormendal og flere sommerhuse på Strandvejen er kloakeret for
spildevand. Noget af overfladevandet fra veje og huse i Hjarbæk by afledes
via private kloakanlæg til Hjarbæk Fjord (havnen). Spildevandet fra de
resterende ca. 170 sommerhuse nedsives på egen grund.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
0,0 21,5 21 ,5 274 0 274
Tabel 8.36 Oplande og spildevandsbelastning - Hjarbæk
Planlagte afløbsforhold
Det planlægges, at næsten alle sommerhuse i Hjarbæk skal kloakeres for
spildevand i 2009-2010. Det drejer sig om oplandene 25.2 (Svanevejkvarte-
ret) og 25.5 (Nørresiden, Strandvejen og Strandhaverne) på kortbilag 25.
Tag- og overfladevand skal fortsat nedsives på de enkelte grunde. Årsagen
til at sommerhusene skal kloakeres for husspildevand er:
• at afstandskravet mellem flere sivedræn og grundvandstand ikke er
eller kan opfyldes,
• at afstandskravet mellem flere nedsivningsanlæg ikke er eller kan
opfyldes,
• at vandforbruget fra sommerhusene i de senere år er stigende med
overbelastning af sivesystemet til følge,
• at sommerhuse kan benyttes til helårsbolig, hvis betingelserne herfor
er opfyldt.
Recipientbelastning
Der er fire regnbetingede udløb, som afleder vejvand og tagvand. De har
alle andet ejerforhold end Viborg Spildevand A/S.
Planlægning:
Der skal etableres sand- og oliefang på de fire udløb. Dette er for at kunne
opsamle et eventuelt oliespild fra tankvogne, da opvarmningen foregår med
oliefyr. Udgiften skal finansieres af brugerne/ejerne af anlæggene herunder
kommunens vejvæsen.
12. januar 2010 72

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
8.3.31 Hjermind
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Hjermind fremgår af kortbilag 6. Kloakken i Hjermind er
primært fælleskloakeret, med en mindre del separatkloak, som dog er
tilsluttet fælleskloakken. Spildevandet transporteres til Bjerringbro og videre
til Bjerringbro Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
10,6 0,6 11 ,2 164 0 164
Tabel 8.37 Oplande og spildevandsbelastning - Hjermind
Planlagte afløbsforhold
Der er planlagt mindre udvidelser af kloakken på i alt 1,2 ha i Hjermind,
hvilket fremgår af kortbilag 6.
Som et led i ”Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerring-
bro Nord og Syd”, vedtaget af Byrådet den 25. juni 2008, skal der ske en
fornyelse af kloakken indenfor de udpegede områder med særlige drikke-
vandsinteresser. Til vurdering af dette vil der blive udarbejdet en kloakfornyel-
sesplan for den østlige del af byen.
Recipientbelastning
Der er et rørbassin på fælleskloakken. Når dette er fyldt aflastes til en
regnvandsledning, som efter passage af to regnvandsbassiner i Bjerringbro
munder ud i Gudenåen.
Planlægning:
Ingen.
8.3.32 Hjorthede
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Hjorthede fremgår af kortbilag 26. Kloakken i Horthede
består stort set af fælleskloak, men der er dog en enkel ejendom med
separatkloak. Spildevandet transporteres via Taul til Bjerringbro og videre til
Bjerringbro Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
15,4 0,0 15 ,4 179 0 179
Tabel 8.38 Oplande og spildevandsbelastning - Hjorthede
12. januar 2010 73

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Planlagte afløbsforhold
Der er planlagt udvidelse flere steder af kloakken med i alt 4,3 ha, hvilket
fremgår af kortbilag 26. I alle de planlagte områder skal der ske nedsivning
af tag- og overfladevand.
Som et led i ”Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerring-
bro Nord og Syd”, vedtaget af Byrådet den 25. juni 2008, skal der ske en
fornyelse af kloakken indenfor de udpegede områder med særlige drikke-
vandsinteresser. Til vurdering af dette vil der blive udarbejdet en kloakfornyel-
sesplan.
Recipientbelastning
Der er ét regnbetinget udløb. Det er fra fælleskloakken. Før der sker overløb
til ”Afløbsgrøft Hjorthede” passerer vandet et bassin. Dette bassin sikrer, at
overløbet ikke er til hinder for at målsætningen for ”Afløbsgrøft Hjorthede”
overholdes.
Planlægning:
Ingen.
8.3.33 Holmmark
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Holmmark fremgår af kortbilag 27. Kloakken i Holmmark
drives af grundejerne. Holmmark er et sommerhusområde. I opland Ho1 og
Ho2 er der nedsivning af spildevand og regnvand på de enkelte grunde. I
opland Ho3 er der kun nedsivning af tag- og overfladevand, mens spilde-
vandet ledes til en fælles trixtank med udløb til Gjørup Bæk. Den nordlige
del af området er beliggende i Vesthimmerlands Kommune.
Planlagte afløbsforhold
Ingen ændringer af bestående forhold.
Recipientbelastning
Ingen fra regnbetingede udløb.
8.3.34 Hvam og Gl. Hvam
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Hvam og Gl. Hvam fremgår af kortbilag 28. Kloakken i Gl.
Hvam er udelukkende fælleskloak, mens der i Hvam er både fælles- og
separatkloak. Spildevandet transporteres til Aalestrup Renseanlæg i Vest-
himmerlands Kommune.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
31,9 9,0 40 ,9 467 120 587
Tabel 8.39 Oplande og spildevandsbelastning – Hvam og Gl. Hvam
12. januar 2010 74

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Planlagte afløbsforhold
Der er planlagt udvidelse i Hvam med 3,7 ha, hvilket fremgår af kortbilag
28.
Recipientbelastning
Der er to regnbetingede udløb fra fælleskloakken og et fra separatkloakken
som er forsynet med et bassin. Udløbene sker til Hvam Bæk, som er B1
målsat. Der er ingen bassin på udløbene fra fælleskloakken.
Overfladevandet fra det separatkloakerede område HV3 i Hvam afledes efter
forsinkelse i bassin til fælleskloakken.
Planlægning:
I 2006 er det registreret, at målsætningen i Hvam bæk ikke er opfyldt. For
at sikre, at de regnbetingede udløb ikke er til hinder for at målsætningen
opfyldes, skal der på udløbet i Hvam anlægges et kombibassin, og i Gl.
Hvam skal der anlægges et sparebassin.
8.3.35 Hvidding
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Hvidding fremgår af kortbilag 29. Hvidding er separatkloa-
keret. Spildevandet pumpes via Vorning til Hammershøj Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
0,0 8,5 8,5 59 0 59
Tabel 8.40 Oplande og spildevandsbelastning - Hvidding
Planlagte afløbsforhold
Ingen ændringer af bestående forhold.
Recipientbelastning
Der er ét regnbetinget udløb på separatkloakken. Regnvandet ledes til
gadekæret. Ved høj vandstand pumpes vandet til nedsivning ved Kratvej.
Planlægning:
Ingen.
8.3.36 Højbjerg
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Højbjerg fremgår af kortbilag 30. Kloakken i Højbjerg
består primært af fælleskloak med et mindre område med separatkloak.
Spildevandet transporteres via Rødkærsbro til Bjerringbro Renseanlæg.
12. januar 2010 75

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
13,4 1,5 14 ,9 161 0 161
Tabel 8.41 Oplande og spildevandsbelastning - Højbjerg
Planlagte afløbsforhold
Der er planlagt udvidelser på 1,4 ha i Højbjerg, hvor tag- og overfladevand
skal nedsives.
Recipientbelastning
Der er ét regnbetinget udløb. Dette er fra fælleskloakken. Før der sker
overløb til Tange Å passerer vandet et bassin. Regnvandet fra separatkloak-
ken ledes til et bassin, hvor vandet nedsiver.
Planlægning:
Ingen.
8.3.37 Iglsø
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Iglsø fremgår af kortbilag 31. Iglsø er fælleskloakeret.
Enkelte ejendomme er alene tilsluttet med husspildevand. Spildevandet
transporteres til Trevad Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
2,2 0,7 2,9 52 0 52
Tabel 8.42 Oplande og spildevandsbelastning - Iglsø
Planlagte afløbsforhold
Kloakken skal separeres i planperioden.
Recipientbelastning
Der er ét regnbetinget udløb fra fælleskloakken, som aflaster til det tidligere
rodzoneanlæg. Dette sikrer, at udløbet ikke er til hinder for, at målsætnin-
gen i Iglsø Bæk overholdes.
Planlægning:
Det eksisterende regnbetingede udløb bliver ændret fra fælleskloak til sepa-
ratkloak.
8.3.38 Karup
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Karup fremgår af kortbilag 32. Karup er både fælleskloa-
keret og separatkloakeret. Tag- og overfladevand i Karup Sønderby nedsives
lokalt. Spildevandet ledes til Karup Renseanlæg.
12. januar 2010 76

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
95,5 86,5 18 2,0 2.451 0 2.451
Tabel 8.43 Oplande og spildevandsbelastning - Karup
Planlagte afløbsforhold
Kloakoplandet planlægges udvidet flere steder i Karup. Det drejer sig om i
alt 72,0 ha. Oplandene vil blive separatkloakeret.
Recipientbelastning
Der er 5 regnbetingede udløb fra kloakken. Fordelingen af disse er:
R ecipient
A ntal o verlø bsbygværker
på fællesklo ak
A ntal regnvandsudlø b
fra separatklo ak
12. januar 2010 77
I alt
Uden bassin M ed bassin Uden bassin M ed bassin [stk.]
Åresvad å 0 0 2 0 2
Karup å 0 2 1 0 3
I alt 0 2 3 0 5
Tabel 8.44 Fordeling af regnbetingede udløb i Karup
Planlægning:
De tre udløb fra separatkloakken forsynes med sand- og oliefang.
8.3.39 Kjeldbjerg
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Kjeldbjerg fremgår af kortbilag 33. Kjeldbjerg er primært
fælleskloakeret. To oplande er separatkloakeret, men både regn- og spilde-
vandet ledes til fælleskloakken. I ét opland nedsives tag- og overfladevan-
det. Spildevandet ledes til Trevad Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
20,8 2,8 23 ,6 324 0 324
Tabel 8.45 Oplande og spildevandsbelastning - Kjeldbjerg
Planlagte afløbsforhold
Kloakoplandet planlægges udvidet flere steder i Kjeldbjerg. Det drejer sig
om i alt 5,3 ha. Oplandene vil blive separatkloakeret.
Recipientbelastning
Der er ét regnbetinget udløb. Dette er fra fælleskloakken. Før der sker
overløb til Trevad Møllebæk passerer vandet et kombibassin, som beskytter
Trevad Møllebæk tilstrækkeligt mod forurening.

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Planlægning:
De eksisterende separatkloakerede oplande skal adskilles fra fælleskloakken.
Sammen med de planlagte separatkloakerede oplande skal overfladevandet
ledes til et nyt bassin. Dette placeres i forbindelse med det eksisterende
kombibassin.
8.3.40 Klejtrup
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Klejtrup fremgår af kortbilag 34. Kloakken i Klejtrup
består af både fælles- og separatkloak. Spildevandet transporteres til Klej-
trup Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
39,1 22,0 61 ,1 1.368 0 1.368
Tabel 8.46 Oplande og spildevandsbelastning - Klejtrup
Planlagte afløbsforhold
Kloakoplandet planlægges udvidet flere steder i Klejtrup. Det drejer sig om i
alt 10,6 ha.
Recipientbelastning
Der er fire regnbetingede udløb. Tre af disse udløb er fra separatkloakken,
som har udløb i Klejtrup Sø. Det sidste udløb er fra fælleskloakken, som er
forsynet med et bassin inden der aflastes til Klejtrup Møllebæk.
Planlægning:
To af udløbene fra separatkloakken skal forsynes med rensedam og et med
sand- og oliefang.
8.3.41 Knudby og Borup
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Knudby og Borup fremgår af kortbilag 35. Knudby og
Borup er primært fælleskloakeret med en mindre del separatkloak, hvor tag-
og overfladevand nedsives på de enkelte grunde. Spildevandet fra de to
landsbyer renses i hvert sit rodzoneanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
23,0 3,0 26 ,0 232 0 232
Tabel 8.47 Oplande og spildevandsbelastning – Knudby og Borup
Planlagte afløbsforhold
Der er planlagt flere nye kloakoplande, som samlet er på 3,7 ha. De skal
kloakeres for spildevand, mens tag- og overfladevand skal nedsives på de
enkelte grunde.
12. januar 2010 78

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Recipientbelastning
I både Knudby og Borup er der et regnbetinget udløb på fælleskloakken før
indløbet til hvert af de to rodzoneanlæg.
Planlægning:
Det er konstateret, at der sker en uæstetisk forurening af Hjarbæk Fjord
med papir o.l. For at sikre fjorden mod uæstetisk forurening, skal der an-
lægges to mindre bassiner på udløb REC17-1 og REC17-2.
8.3.42 Kobberup
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Kobberup fremgår af kortbilag 36. Landsbyen blev kloake-
ret i 2001 med separatkloak, hvor tag- og overfladevand nedsives på de
enkelte grunde. Der er en vejafvanding, som har andet ejerforhold end
Viborg Spildevand A/S.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
0,0 5,5 5,5 23 0 23
Tabel 8.48 Oplande og spildevandsbelastning - Kobberup
Planlagte afløbsforhold
Ingen ændringer af bestående forhold.
Recipientbelastning
Der er ét regnbetinget udløb fra vejarealet til søen vest for Kobberup. Udlø-
bet har andet ejerforhold end Viborg Spildevand A/S.
Planlægning:
Ingen.
8.3.43 Kvols
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Kvols fremgår af kortbilag 37. Kvols er separatkloakeret
med nedsivning af tag- og overfladevand på de enkelte grunde. Dog afledes
tag- og overfladevand fra Kvolsvej og Vældgaardvej i private regnvandsled-
ninger. Spildevandet pumpes til Fiskbæk Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
0,0 7,5 7,5 109 0 109
Tabel 8.49 Oplande og spildevandsbelastning – Kvols
12. januar 2010 79

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Planlagte afløbsforhold
Kloakken planlægges udvidet to steder med i alt 1,7 ha. Disse skal kloakeres
for spildevand med nedsivning af tag- og overfladevand på de enkelte
grunde.
Recipientbelastning
Der er to private regnbetingede udløb fra separatkloakken. Det største
opland har udløb til Hjarbæk Fjord, og det mindste opland har udløb til Kvols
Bæk.
Det befæstede opland, der er tilsluttet udløbet til Kvols Bæk er ikke stort.
Derfor er det unødvendigt med sand- og oliefang på dette udløb.
Planlægning:
På udløb REC17-8 fra Kvolsvej skal der etableres sand- og oliefang. Dette
skal finansieres af vejmyndigheden.
8.3.44 Kvorning
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet i Kvorning fremgår af kortbilag 38. Kvorning er fælleskloake-
ret med undtagelse af vejafvandingen, som er statslig. Spildevandet pumpes
via Mollerup til Ørum Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
19,8 2,0 21 ,8 251 0 251
Tabel 8.50 Oplande og spildevandsbelastning – Kvorning
Planlagte afløbsforhold
Ingen ændringer af bestående forhold.
Recipientbelastning
Der er fire regnbetingede udløb, et på fælleskloakken og tre på separatklo-
akken. To af sidstnævnte er statens udløb fra Rute 16. I 2007 er der etable-
ret et rørbassin på fælleskloakken, hvorfra det ledes videre til ”Sumpen”.
Dette fungerer som et recipientbassin uden afløb, da vandet nedsiver.
Udledningen af overfladevand fra Mollerup ledes også til ”Sumpen”.
Planlægning:
I januar 2010 skal de registrerede aflastede vandmængder og nedbørs-
mængder vurderes med henblik på at afgøre, om der er behov for yderligere
tiltag, som f.eks. øget bassinvolumen.
12. januar 2010 80

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
8.3.45 Kølsen
8.3.46 Kølvrå
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Kølsen fremgår af kortbilag 39. Kølsen blev i 2000 kloake-
ret for spildevand. Tag- og overfladevand nedsiver på de enkelte grunde
eller udledes via private rørledninger til Kølsen Møllebæk. Spildevandet
pumpes via Hjarbæk til Fiskbæk Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
0,0 11,5 11 ,5 87 0 87
Tabel 8.51 Oplande og spildevandsbelastning - Kølsen
Planlagte afløbsforhold
Der er der mulighed for etablering af enkelte nye ejendomme indenfor det
eksisterende kloakopland/landsbyafgrænsning.
Recipientbelastning
Der er ingen regnbetingede udløb.
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Kølvrå fremgår af kortbilag 40. Kloakken i Kølvrå består
primært af fælleskloak, idet spildevand fra ejendomme og vejvand afledes til
fællessystem. Tag- og overfladevand nedsiver derimod på de enkelte grun-
de. Et mindre område ved Solsortvej er dog delvis separatkloakeret, idet
vejvand ledes til grøft i Karup ådal. Spildevandet ledes til Karup Rensean-
læg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
60,1 12,5 72 ,6 1.068 0 1.068
Tabel 8.52 Oplande og spildevandsbelastning - Kølvrå
Planlagte afløbsforhold
Ingen ændringer af bestående forhold.
Recipientbelastning
Der er to regnbetingede udløb. Det ene udløb er fra fælleskloakken, som er
forsynet med et bassin, inden der aflastes til Kølvrå Bæk. Det andet udløb er
fra separatkloakken med udløb til en grøft, som løber til Karup å.
Planlægning:
Ingen.
12. januar 2010 81

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
8.3.47 Lee
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Lee fremgår af kortbilag 41. Kloakken i Lee består af både
fælles- og separatkloak. For enkelte ejendomme nedsives tag- og overflade-
vandet. Spildevandet transporteres til Bjerringbro og videre til Bjerringbro
Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
6,6 8,1 14 ,7 159 0 159
Tabel 8.53 Oplande og spildevandsbelastning – Lee
Planlagte afløbsforhold
Der er planlagt udvidelser af separatkloakken med i alt 3,0 ha i Lee, hvilket
fremgår af kortbilag 41.
Recipientbelastning
Der er to regnbetingede udløb i Lee, som begge har udløb til Hjorthede Bæk.
Det ene er fra fælleskloakken og det andet er fra separatkloakken. De er
begge forsynet med tilstrækkeligt bassinvolumen.
Planlægning:
Ingen.
8.3.48 Lindum
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Lindum fremgår af kortbilag 42. Lindum er primært fæl-
leskloakeret. Spildevandet pumpes via Vorning til Hammershøj Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
18,9 0,6 19 ,5 203 0 203
Tabel 8.54 Oplande og spildevandsbelastning – Lindum
Planlagte afløbsforhold
Ingen ændringer af bestående forhold.
Recipientbelastning
Der er to regnbetingede udløb, et på fælleskloakken og et på separatkloak-
ken. Bassinet på fælleskloakken skal beskytte Tjele Langsø mod uæstetisk
forurening, hvilket er opfyldt.
Planlægning:
På udløbet fra separatkloakken etableres sand- og oliefang.
12. januar 2010 82

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
8.3.49 Lynderup
Eksisterende afløbsforhold
Oplandet for Lynderup fremgår af kortbilag 43. Lynderup er et område med
godt 200 sommerhuse beliggende ved Hjarbæk Fjord. Tag- og overflade-
vand samt spildevand nedsives på de enkelte grunde. De private nedsiv-
ningsanlæg varetages af de enkelte grundejere.
Planlagte afløbsforhold
Ingen ændringer af bestående forhold.
Recipientbelastning
Ingen.
8.3.50 Lysgård
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Lysgård fremgår af kortbilag 44. Lysgård er fælleskloake-
ret. Spildevandet transporteres via Grundvad og Birgittelyst til Viborg Cen-
tralrenseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
8,8 0,0 8,8 119 0 119
Tabel 8.55 Oplande og spildevandsbelastning – Lysgård
Planlagte afløbsforhold
Der er planlagt et nyt opland med mulighed for etablering af få boliger.
Recipientbelastning
Der er ét regnbetinget udløb med bassin på fælleskloakken. Bassinet skal
beskytte “Afløb Lysgård” mod uæstetisk forurening, hvilket er opfyldt.
8.3.51 Løgstrup
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Løgstrup fremgår af kortbilag 45. Løgstrup er både fælles-
kloakeret og separatkloakeret. Spildevandet ledes via to hovedledninger til
Fiskbæk og videre til rensning på Fiskbæk Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
48,3 66,6 11 4,9 1.857 220 2.077
Tabel 8.56 Oplande og spildevandsbelastning - Løgstrup
Planlagte afløbsforhold
Kloakoplandet planlægges udvidet flere steder i Løgstrup. Det drejer sig om i
alt 27,9 ha. Oplandene vil primært blive separatkloakeret og så vidt muligt
med nedsivning af tag- og overfladevand på de enkelte grunde.
12. januar 2010 83

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Romlundvej og en del af Hovedgaden er separeret (opland 27.11). Ejen-
domme langs området kan separeres, hvis ejeren ønsker det.
Recipientbelastning
Der er tre regnbetingede udløb, alle fra separatkloak, og forsynet med
bassiner, som opfylder det tidligere Viborg Amts retningslinjer.
Fra Skivevej (Rute 26) er der afløb af vejvand til Fiskbæk Møllebæk via
privat kloakledning.
På fælleskloakken er der etableret tre interne bassiner uden nødoverløbsmu-
lighed til recipient. Afløbet fra disse tre bassiner sker til Fiskbæk Rensean-
læg. Forinden er der en overløbsmulighed ved udløb REC19-2 til Fiskbæk
Møllebæk.
8.3.52 Løvel
Planlægning:
Der etableres en rensedam på udløb REC20-1 til Snabegaard Bæk.
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Løvel fremgår af kortbilag 46. Kloakken i Løvel består af
både fælles- og separatkloak. Spildevandet renses på Løvel Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
25,6 28,6 54 ,2 828 0 828
Tabel 8.57 Oplande og spildevandsbelastning – Løvel
Planlagte afløbsforhold
Kloakoplandet planlægges udvidet i Løvel med i alt 14,1 ha. Udvidelsen er
både til boliger og erhverv.
Recipientbelastning
Der er 3 regnbetingede udløb. To af udløbene er til Løvel Enge, som begge
er forsynet med bassin. Det sidste udløb er til Langmose uden bassin.
Overfladevandet fra de separatkloakerede oplande 604 og 608 ledes til
fælleskloakken.
Planlægning:
Det planlægges at udvide bassinet U606 og ændre det til en rensedam. På
udløbet til Langmose etableres en rensedam.
12. januar 2010 84

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
8.3.53 Løvskal
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Løvskal fremgår af kortbilag 47. Kloakken i Løvskal består
primært af fælleskloak og et mindre område med separatkloak, hvor tag- og
overfladevand nedsives. Spildevandet transporteres til Tindbæk Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
12,7 0,5 13 ,2 167 0 167
Tabel 8.58 Oplande og spildevandsbelastning – Løvskal
Planlagte afløbsforhold
Der er planlagt udvidelser i Løvskal med i alt 2,0 ha, hvilket fremgår af
kortbilag 47. Det vil ske med separatkloak, hvor der i nogle oplande skal ske
nedsivning af tag- og overfladevand.
Recipientbelastning
Der er ét regnbetinget udløb fra fælleskloakken i Løvskal. Dette er forsynet
med et kombibassin, inden der udledes til Løvskal Bæk, som munder ud i
Nørreå.
Planlægning:
Ingen.
8.3.54 Lånum
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Lånum fremgår af kortbilag 48. Størstedelen af fællesklo-
akken er i 2008 blevet separeret. Spildevandet renses på Lånum Rensean-
læg, som er et rodzoneanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
2,5 3,2 5,7 102 0 102
Tabel 8.59 Oplande og spildevandsbelastning - Lånum
Planlagte afløbsforhold
De ejendomme som ikke er separeret, skal separeres i 2009-2010.
Kloakoplandet kan udvides med i alt 1,0 ha, hvor tag- og overfladevand skal
nedsives.
Recipientbelastning
Der er ét regnbetinget udløb i Lånum med udløb til en grøft til Jordbro Å. Alt
tag- og overfladevandet udledes/aflastes til rodzoneanlægget, som dermed
også fungerer som bassin.
12. januar 2010 85

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Planlægning:
Ingen.
8.3.55 Låstrup
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Låstrup fremgår af kortbilag 49. Kloakken i Låstrup består
af både fælles- og separatkloak. Spildevandet renses på Skals Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
5,7 15,5 21 ,2 211 0 211
Tabel 8.60 Oplande og spildevandsbelastning - Låstrup
Planlagte afløbsforhold
Der er planlagt udvidelser i Låstrup med 1,2 ha, hvilket fremgår af kortbilag
49. Udvidelsen skal separatkloakeres med afledning af tag- og overflade-
vand samt spildevand til kloak.
Recipientbelastning
Der er 4 regnbetingede udløb til grøfter, som munder ud i Simested Å. Tre
af udløbene er fra separatkloakken, mens det sidste er fra fælleskloakken.
Sidstnævnte er i 2009 forsynet med et bassin for at undgå uæstetisk forure-
ning.
Planlægning:
De tre udløb fra separatkloakken forsynes med et sand- og oliefang.
8.3.56 Mammen
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Mammen fremgår af kortbilag 50. Kloakken i Mammen
består udelukkende af separatkloak. I mindre områder er der nedsivning af
tag- og overfladevand. Produktionen på virksomheden Mammen Mejeri giver
en del spildevand. Spildevandet transporteres via Bjerring til Bjerringbro
Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
0,0 24,4 24 ,4 324 3.500 3.824
Tabel 8.61 Oplande og spildevandsbelastning – Mammen
Planlagte afløbsforhold
Der er planlagt udvidelser flere steder i Mammen med i alt 3,4 ha. Det vil
ske med separatkloak, hvor der i et af områderne skal ske nedsivning af
tag- og overfladevand.
12. januar 2010 86

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Recipientbelastning
Der er to regnbetingede udløb til Mammen Bæk. Det ene er forsynet med et
bassin, som opfylder det tidligere Viborg Amts retningslinjer.
I tilknytning til pumpestationen ved Mammen Bæk er der et åbent sparebas-
sin. Dette sikrer, at der ikke udledes spildevand til Mammen Bæk, hvis der
skulle opstå problemer med pumpestationen.
Planlægning:
Der etableres et bassin på udløb M01000U til Mammen Bæk.
8.3.57 Mollerup
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Mollerup fremgår af kortbilag 51. Kloakken i Mollerup er
fælleskloakeret. Spildevandet pumpes til Ørum Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
19,9 0,0 19 ,9 179 0 179
Tabel 8.62 Oplande og spildevandsbelastning – Mollerup
Planlagte afløbsforhold
Kloakoplandet planlægges udvidet to steder med i alt 1,0 ha med separat-
kloak.
Recipientbelastning
Der er ét regnbetinget udløb i Mollerup fra fælleskloakken, som er forsynet
med et sparebassin. Det aflaster til et åbent recipientbassin, hvorfra det
ledes videre til ”sumpen”. Dette fungerer også som et recipientbassin uden
afløb, da vandet nedsiver. Udledningen fra Kvorning ledes også til ”Sum-
pen”.
Planlægning:
Fra de planlagte nye oplande skal der etableres et regnvandsudløb til reci-
pientbassinet. Dette har tilstrækkeligt volumen.
8.3.58 Møldrup
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Møldrup fremgår af kortbilag 52. Kloakken i Møldrup
består af fælles- og separatkloak. Spildevandet transporteres til Bjerregrav
Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
68,4 44,5 11 2,9 1.940 3.125 5.065
Tabel 8.63 Oplande og spildevandsbelastning - Møldrup
12. januar 2010 87

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Planlagte afløbsforhold
Kloakoplandet planlægges udvidet med 6,4 ha separatkloak.
Recipientbelastning
Der er to regnbetingede udløb, som er til Skravad Bæk. Det ene er fra
fælleskloakken og er forsynet med et bassin, som opfylder retningslinjerne
for det tidligere Viborg Amt. Det andet udløb er fra separatkloakken, som
ikke er forsynet med renseforanstaltninger. Derudover er der tre regnbetin-
gede udløb, som ledes til nedsivning i bassin.
Planlægning:
Der etableres et bassin på separatkloakken, for at minimere erosion i Skra-
vad Bæk og for at reducere fosforudledningen til Hjarbæk Fjord.
8.3.59 Mønsted
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Mønsted fremgår af kortbilag 53.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
23,2 47,5 70 ,7 836 0 836
Tabel 8.64 Oplande og spildevandsbelastning - Mønsted
Planlagte afløbsforhold
Kloakoplandet planlægges udvidet flere steder med i alt 25,2 ha til både
bolig og erhverv. Oplandene vil blive separatkloakeret med afledning af
regn- og spildevand.
Recipientbelastning
Der er følgende regnbetingede udløb i Mønsted:
R ecipient
A ntal o verlø bsbygværker A ntal regnvandsudlø b
på fællesklo ak fra separatklo ak
12. januar 2010 88
I alt
Uden bassin M ed bassin Uden bassin M ed bassin [stk.]
M ønsted Bæk 0 1 4 0 5
M ønsted Å 0 1 1 0 2
I alt 0 2 5 0 7
Tabel 8.65 Fordeling af regnbetingede udløb i Mønsted
Fra fælleskloakken er der to udløb, som i 2005 begge er forsynet med
tilstrækkeligt bassin. Udløbene fra separatkloak har ingen renseforanstalt-
ninger.

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Planlægning:
På tre af de separatkloakerede udløb etableres rensedamme, når de planlag-
te oplande etableres. På de to sidste separatkloakerede udløb etableres
alene sand- og oliefang, da der ikke er plads til bassin.
8.3.60 Mønsted Kalkgruber
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Mønsted Kalkgruber fremgår af kortbilag 54. Området blev
separatkloakeret i 2003 med nedsivning af tag- og overfladevand på de
enkelte grunde. Spildevandet transporteres via Mønsted til Stoholm Rense-
anlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
0,0 3,2 3,2 15 0 15
Tabel 8.66 Oplande og spildevandsbelastning - Mønsted Kalkgruber
Planlagte afløbsforhold
Ingen ændringer af bestående forhold.
Recipientbelastning
Ingen.
8.3.61 Nr. Rind
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Nr. Rind fremgår af kortbilag 55. Nr. Rind er udelukkende
fælleskloakeret. Spildevandet transporteres via Låstrup til Skals Rensean-
læg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
16,3 0,0 16 ,3 161 0 161
Tabel 8.67 Oplande og spildevandsbelastning - Nr. Rind
Planlagte afløbsforhold
Der er planlagt udvidelser i den vestlige del af byen med 2,4 ha, hvor tag-
og overfladevandet skal nedsives på de enkelte grunde.
Recipientbelastning
Der er ét regnbetinget udløb fra fælleskloakken. Dette er forsynet med et
tilstrækkeligt bassin inden aflastningen til Nr. Rind Bæk.
Planlægning:
Ingen.
12. januar 2010 89

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
8.3.62 Nr. Vinge
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Nr. Vinge fremgår af kortbilag 56. Kloakken i Nr. Vinge er
overvejende fælleskloakeret. Der er endvidere et mindre område med
nedsivning af tag- og overfladevand på egne grunde. Spildevandet pumpes
via Vorning til Hammershøj Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
10,0 8,5 18 ,5 163 0 163
Tabel 8.68 Oplande og spildevandsbelastning – Nr. Vinge
Planlagte afløbsforhold
Ingen ændringer af bestående forhold.
Recipientbelastning
Der er ét regnbetinget udløb fra fælleskloakken. Bassinet skal beskytte Tjele
Langsø mod uæstetisk forurening, hvilket er opfyldt.
Planlægning:
Ingen.
8.3.63 Nøddelund
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Nøddelund fremgår af kortbilag 57. Kloakken i Nøddelund
består udelukkende af fælleskloak. Der er meget uvedkommende vand til
kloakken gennem indsivning og dræntilslutninger. Spildevandet transporte-
res via Gullev til Bjerringbro Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
3,4 0,1 3,5 48 0 48
Tabel 8.69 Oplande og spildevandsbelastning – Nøddelund
Planlagte afløbsforhold
I planperioden skal det undersøges, om det uvedkommende vand kan fjernes
fra kloakken.
Recipientbelastning
Der er to regnbetingede udløb fra fælleskloakken til Skibelund Bæk. Det ene
udløb er forsynet med et bassin, som aldrig har overløb. Det andet udløb er
sekundært. Der er ved besigtigelser konstateret, at der ikke sker en uæste-
tisk forurening af Skibelund Bæk fra udløbet.
Planlægning:
Ingen.
12. januar 2010 90

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
8.3.64 Over Viskum
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Over Viskum fremgår af kortbilag 58. Over Viskum er
fælleskloakeret. Spildevandet pumpes til Vejrumbro Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
4,0 0,0 4,0 18 0 18
Tabel 8.70 Oplande og spildevandsbelastning – Over Viskum
Planlagte afløbsforhold
Ingen ændringer af bestående forhold.
Recipientbelastning
Der er ét regnbetinget udløb fra fælleskloakken. Bassinet skal beskytte
”Afvandingsgrøft Over Viskum” mod uæstetisk forurening, hvilket er opfyldt.
Planlægning:
Ingen.
8.3.65 Ravnstrup
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Ravnstrup fremgår af kortbilag 59. Ravnstrup er både
fælles- og separatkloakeret. Spildevandet pumpes til kloakken i Viborg og
løber derfra til Viborg Centralrenseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
14,6 15,9 30 ,5 447 0 447
Tabel 8.71 Oplande og spildevandsbelastning - Ravnstrup
Planlagte afløbsforhold
Kloakoplandet planlægges udvidet flere steder i Ravnstrup. Det drejer sig
om i alt 11,2 ha for nye boliger. Oplandene vil blive separatkloakeret med
nedsivning af tag- og overfladevand på de enkelte grunde. Ligeledes skal
vejvandet nedsives.
Recipientbelastning
Der er tre regnbetingede udløb, som alle er forsynet med bassiner. Bassi-
nerne er så store, at der stort set aldrig forekommer overløb fra disse til
vandløbene i Ravnstrup. Bassinerne opfylder det tidligere Viborg Amts krav.
12. januar 2010 91

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
8.3.66 Resen
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Resen fremgår af kortbilag 60. Kloakken i Resen er ude-
lukkende fælleskloak. Spildevandet ledes til Resen Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
8,4 0,0 8,4 71 0 71
Tabel 8.72 Oplande og spildevandsbelastning - Resen
Planlagte afløbsforhold
Kloakken skal separeres i planperioden.
Der er mulige udvidelser af kloakken med 3,9 ha, hvor tag- og overflade-
vandet skal nedsives på de enkelte grunde.
Recipientbelastning
Der ét regnbetinget udløb fra fælleskloakken med afløb til Resen Bæk.
Planlægning:
Der etableres et regnvandsbassin i forbindelse med separeringen. Dette skal
beskytte Resen Bæk mod erosion.
8.3.67 Rindsholm
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Rindsholm fremgår af kortbilag 61. Kloakken i Rindsholm
er både fælles- og separatkloakeret. Spildevandet pumpes direkte til Viborg
Centralrenseanlæg. Rindsholm Mølle med tilhørende boliger er ikke tilsluttet
kloakken i Rindsholm.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
14,9 6,2 21 ,1 292 0 292
Tabel 8.73 Oplande og spildevandsbelastning – Rindsholm
Planlagte afløbsforhold
Der er udlagt nye kloakoplande på 6,9 ha. I alle oplande skal tag- og over-
fladevand nedsives på de enkelte grunde. Det sydligste opland skal kloake-
res for vejvand.
Recipientbelastning
Der er fire regnbetingede udløb til Nørreå. De to største udløb er forsynet
med bassiner, som beskytter Nørreå mod erosion og uæstetisk forurening.
Regnvandet fra de to separatkloakerede udløb uden bassin nedsiver i grøf-
ter, inden det når Nørreå. Derfor opfylder alle udløb det tidligere Viborg
Amts retningslinjer.
12. januar 2010 92

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Planlægning:
Ingen.
8.3.68 Rogenstrup
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Rogenstrup fremgår af kortbilag 45. Rogenstrup blev i
1997 kloakeret for spildevand. Tag- og overfladevand nedsiver på de enkelte
grunde. Spildevandet pumpes til Løgstrup, hvorfra det løber til Fiskbæk
Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
0,0 4,6 4,6 41 0 41
Tabel 8.74 Oplande og spildevandsbelastning – Rogenstrup
Planlagte afløbsforhold
Der påregnes ikke etableret flere boliger i Rogenstrup.
Recipientbelastning
Der er ingen regnbetingede udløb, da alt tag- og overfladevand nedsives.
Vejvand fra Rute 26 udledes via bassin til Rogenstrup Sø.
8.3.69 Romlund
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Romlund fremgår af kortbilag 62. Romlund blev i 1998
kloakeret for spildevand. Tag- og overfladevand nedsiver på de enkelte
grunde. Spildevandet pumpes direkte til Fiskbæk Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
0,0 9,6 9,6 115 0 115
Tabel 8.75 Oplande og spildevandsbelastning – Romlund
Planlagte afløbsforhold
Der er udlagt et område til to boliger, som skal kloakeres for spildevand med
nedsivning af tag- og overfladevand på de enkelte grunde.
Recipientbelastning
Der er ingen regnbetingede udløb, da alt tag- og overfladevand nedsives.
12. januar 2010 93

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
8.3.70 Roum
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Roum fremgår af kortbilag 63. Kloakken i Roum er ude-
lukkende fælleskloak. Spildevandet ledes til Roum Nedsivningsanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
9,1 0,0 9,1 103 0 103
Tabel 8.76 Oplande og spildevandsbelastning - Roum
Planlagte afløbsforhold
Der er udlagt nye kloakoplande med 0,8 ha, hvor tag- og overfladevandet
skal nedsives på de enkelte grunde. Roum Nedsivningsanlæg planlægges
nedlagt i planperioden og spildevandet transporteret til Bjerregrav Rensean-
læg. Dette er beskrevet detaljeret i ”Forslag til: Tillæg nr. 2 til spildevands-
planen for den tidligere Møldrup Kommune” .
Recipientbelastning
Der er to regnbetingede udløb fra fælleskloakken. Det ene aflaster til Roum
Nedsivningsanlæg, hvor vandet nedsives. Det andet aflaster til en grøft nord
for Roum.
Planlægning:
For at minimere den uæstetiske forurening af nedsivningsanlægget under
regn, etableres et mindre sparebassin i forbindelse med etablering af et
transportsystem til Bjerregrav Renseanlæg. Der er ikke behov for tiltag på
det nordlige overløb, da det er konstateret, at der ikke er uæstetisk forure-
ning.
8.3.71 Rødding
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Rødding fremgår af kortbilag 64. Kloakken i Rødding
består af både fælles- og separatkloak. Der er endvidere et mindre område
med nedsivning af tag- og overfladevand på egne grunde. Spildevandet
transporteres via Viborg til Viborg Centralrenseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
13,3 48,4 61 ,7 913 0 913
Tabel 8.77 Oplande og spildevandsbelastning – Rødding
Planlagte afløbsforhold
Kloakoplandet planlægges udvidet nogle steder i Rødding med i alt 9,6 ha.
Udvidelsen er til boliger og børnehave.
12. januar 2010 94

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Recipientbelastning
Der er 4 regnbetingede udløb fra kloakken, som fordeler sig på et fra fælles-
kloak og tre fra separatkloak. De tre udløb til Rødding Sø er forsynet med et
bassin inden udløbet. Det sidste udløb er til en sø ved skolen, som fungerer
som en rensedam for udløbet. Søen har afløb til Rødding Sø.
Udløb fra fælleskloakken har overløb fra recipientbassin til Rødding Sø. I det
separatkloakerede opland 408 er etableret et internt bassin på ca. 1.260 m³
med permanent vandspejl og et afløb på ca. 20 l/s.
Udløb fra fælles- og separatkloakken reducerer tilledningen af fosfor til
Rødding Sø.
Planlægning:
Der etableres en ny rensedam for opland 406, 406r og 408 med udløb til
Nørremølle Å, så belastningen på Rødding Sø reduceres.
8.3.72 Rødkærsbro
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Rødkærsbro fremgår af kortbilag 65. Kloakken i Rødkærs-
bro består omtrent af lige store dele fælles- og separatkloak. Spildevandet
transporteres til Bjerringbro Renseanlæg. Virksomheden Arla Foods amba
udleder alene sanitært spildevand, da virksomheden selv forestår rensnin-
gen og afledningen af det øvrige spildevand.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
70,1 89,9 16 0,0 2.475 7.390 9.865
Tabel 8.78 Oplande og spildevandsbelastning – Rødkærsbro
Planlagte afløbsforhold
Der er planlagt udvidelser på i alt 76,5 ha, hvor placeringen af disse er vist
på kortbilag 65.
Recipientbelastning
Der er følgende 13 regnbetingede udløb i Rødkærsbro til Vindelsbæk:
R ecipient
A ntal o verlø bsbygværker A ntal regnvandsudlø b
på fællesklo ak fra separatklo ak
12. januar 2010 95
I alt
Uden bassin M ed bassin Uden bassin M ed bassin [stk.]
Vindelsbæk 0 1 5 7 13
Tabel 8.79 Regnbetingede udløb fordelt på type - Rødkærsbro
Tabellen viser, at der er 12 udløb fra separatkloakken og et fra fælleskloak-
ken. Udløbet fra fælleskloakken er forsynet med et bassin, som sikrer Vin-
delsbæk mod uæstetisk forurening.

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
8.3.73 Sahl
Planlægning:
Placeringen af bassiner, såvel eksisterende som planlagte fremgår af kortbi-
lag 65. Etablering af bassiner i forbindelse med planlagte oplande vurderes i
forbindelse med byggemodningen af områderne.
På separatkloakken planlægges etableret 2 bassiner, som skal anlægges for
at undgå erosion i Vindelsbæk. Et enkelt bassin skal udvides, da der tilslut-
tes et større opland. Afløbsvandføringen skal ved to af de eksisterende
bassiner reduceres. Endelig skal der etableres ét sand- og oliefang, da det
ikke er fysisk muligt at anlægge et bassin ved udløb R10000U.
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Sahl fremgår af kortbilag 66. Kloakken i Sahl består
udelukkende af separatkloak. Spildevandet transporteres til Bjerringbro og
videre til Bjerringbro Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
0,0 27,1 27 ,1 349 0 349
Tabel 8.80 Oplande og spildevandsbelastning – Sahl
Planlagte afløbsforhold
Der er planlagt udvidelser flere steder med i alt 3,6 ha, hvor placeringen af
disse er vist på kortbilag 66.
Som et led i ”Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerring-
bro Nord og Syd”, vedtaget af byrådet den 25. juni 2008, skal der ske en
fornyelse af kloakken indenfor de udpegede områder med særlige drikke-
vandsinteresser. Til vurdering af dette vil der blive udarbejdet en kloakfornyel-
sesplan for de ældste kloakledninger.
Recipientbelastning
Der er ét regnbetinget afløb, som efter passage af et bassin og grøfter
munder ud i Tange Sø. Bassinet opfylder det tidligere Viborg Amts retnings-
linjer.
Planlægning:
Ingen.
8.3.74 Sdr. Rind
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Sdr. Rind fremgår af kortbilag 67. Sdr. Rind er primært
fælleskloakeret. Otte boliger ved Keldalsvej er dog separatkloakerede.
Spildevandet løber direkte til Viborg Centralrenseanlæg ved gravitation.
12. januar 2010 96

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
17,3 1,9 19 ,2 293 0 293
Tabel 8.81 Oplande og spildevandsbelastning – Sdr. Rind
Planlagte afløbsforhold
Der er flere steder mulige udvidelser af kloakoplandet med i alt 2,4 ha, hvor
tag- og overfladevand skal nedsives.
Recipientbelastning
Der er et regnbetinget udløb REC8-01 med bassin, som er fælles for fælles-
og separatkloakken. Bassinet beskytter Rind Bæk mod erosion og uæstetisk
forurening. Dermed er det tidligere Viborg Amts retningslinjer opfyldt.
Planlægning:
Ingen.
8.3.75 Sjørup
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Sjørup fremgår af kortbilag 68. Kloakken består af både
fælles- og separatkloak, hvoraf en del er tilsluttet fælleskloakken. Spilde-
vandet transporteres via Kjeldbjerg til Trevad Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
16,2 15,3 31 ,5 437 0 437
Tabel 8.82 Oplande og spildevandsbelastning – Sjørup
Planlagte afløbsforhold
Der er planlagt udvidelse af kloakoplandet med 4,2 ha. Oplandene vil blive
separatkloakeret.
Recipientbelastning
Der er to regnbetingede udløb. Det ene er fra fælleskloakken, som er forsy-
net med et tilstrækkeligt stort bassin med overløb til Trevad Møllebæk. Det
andet udløb er fra separatkloakken og har udløb i Jordbro Å.
Det er i 2009 etableret et kombibassin bestående af et lukket bassin og et
åbent recipientbassin.
Planlægning:
Der skal etableres sand- og oliefang på udløbet fra separatkloakken.
12. januar 2010 97

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
8.3.76 Skals
De separatkloakerede oplande, som er tilsluttet fælleskloakken frakobles og
ledes til det planlagte recipientbassin, hvortil også overfladevandet fra de
planlagte oplande ledes til.
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Skals fremgår af kortbilag 69. Kloakken i Skals består af
både fælles- og separatkloak. Spildevandet ledes til Skals Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
38,8 98,4 13 7,2 2.068 20 2.088
Tabel 8.83 Oplande og spildevandsbelastning - Skals
Planlagte afløbsforhold
Der er planlagt udvidelse af kloakoplandet med i alt 28,1 ha. Oplandene vil
blive kloakeret med separatkloak med afledning af regn- og spildevand.
Opland C1P er separatkloakeret i 2008/2009 som led i byfornyelse af Torvet
samt Gl. Skolevej. De berørte ejendomme vil få en frist til at separere
spildevand og regnvand på egne grunde senest ultimo 2011.
Recipientbelastning
Der er følgende 4 regnbetingede udløb:
R ecipient
A ntal o verlø bsbygværker A ntal regnvandsudlø b
på fællesklo ak fra separatklo ak
12. januar 2010 98
I alt
Uden bassin M ed bassin Uden bassin M ed bassin [stk.]
Elbæk Grøft 0 0 1 0 1
Høkærrør 0 0 0 1 1
Nørbæk Landgrøft 0 1 1 0 2
I alt 0 1 2 1 4
Tabel 8.84 Regnbetingede udløb - Skals
Udløbet fra fælleskloakken er forsynet med et tilstrækkeligt bassin. Udløbet
fra separatkloakken til Høkærrør er også forsynet med tilstrækkeligt bassin.
Planlægning:
Der etableres rensedamme ved de to separatkloakerede oplande uden
renseforanstaltninger for at reducere udledningen af fosfor til Hjarbæk Fjord.

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
8.3.77 Skelhøje
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Skelhøje fremgår af kortbilag 70. Kloakken i Skelhøje
består af både fælles- og separatkloak. Spildevandet transporteres via
Dollerup og Birgittelyst til Viborg Centralrenseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
20,6 11,9 32 ,5 563 0 563
Tabel 8.85 Oplande og spildevandsbelastning - Skelhøje
Planlagte afløbsforhold
Der er planlagt udvidelse af kloakoplandet med i alt 4,5 ha. Oplandene skal
separatkloakeres med nedsivning af tag- og overfladevand på de enkelte
grunde.
Recipientbelastning
Der er 3 regnbetingede udløb. De ene er fra fælleskloakken, som er forsynet
med et kombibassin, hvor der ikke er overløbsmulighed til recipient. De to
andre er fra separatkloakken, hvor regnvandet føres til fælles nedsivning.
Planlægning:
Ingen.
8.3.78 Skjern
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Skjern fremgår af kortbilag 47. Kloakken i Skjern består
udelukkende af separatkloak. Spildevandet transporteres til Tindbæk Rense-
anlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
0,0 4,4 4,4 72 0 72
Tabel 8.86 Oplande og spildevandsbelastning - Skjern
Planlagte afløbsforhold
Oplandet planlægges udvides med 5,1 ha. Oplandet skal separatkloakeres
med nedsivning af tag- og overfladevand på de enkelte grunde.
Recipientbelastning
Der er ét regnbetinget udløb, som er til Nørreå.
12. januar 2010 99

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Planlægning:
Da Nørreå er relativ stor i forhold til oplandet til udløbet, skal der alene
etableres sand- og oliefang på udløbet.
8.3.79 Skringstrup
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Skringstrup fremgår af kortbilag 71. Skringstrup er kloa-
keret med fælles- og separatkloak. I det separatkloakerede opland G9
nedsives tag- og overfladevand. Spildevandet transporteres til Bjerregrav
Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
6,2 7,9 14 ,1 142 0 142
Tabel 8.87 Oplande og spildevandsbelastning – Skringstrup
Planlagte afløbsforhold
Oplandet planlægges udvides med 5,0 ha. Oplandet kloakeres med separat-
kloak med afledning af vej- og spildevand samt nedsivning af tag- og over-
fladevand på de enkelte grunde.
Recipientbelastning
Der er ét regnbetinget udløb fra fælleskloakken. Det har udløb i Thybogrøf-
ten.
Planlægning:
Der etableres et mindre bassin på fælleskloakken, som skal beskytte Thybo-
grøften mod uæstetisk forurening.
I forbindelse med kloakeringen af det planlagte opland G9P etableres et
bassin, som også skal modtage overfladevandet opland G9. Udløbet føres til
Thybogrøften.
8.3.80 Sparkær
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Sparkær fremgår af kortbilag 72. Sparkær er kloakeret
med fælleskloak og med separatkloak. Spildevandet transporteres til Sto-
holm Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
23,7 19,7 43 ,4 722 18 740
Tabel 8.88 Oplande og spildevandsbelastning - Sparkær
12. januar 2010 100

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Planlagte afløbsforhold
Kloakoplandet planlægges udvides med 3,3 ha separatkloak med afledning
af regn- og spildevand.
Recipientbelastning
Der er fire regnbetingede udløb fra separatkloakken. To af disse løber til
søen i Sparkær, som fungerer som bassin. Fra fælleskloakken er der to
udløb, hvor det ene er forsynet med tilstrækkeligt bassin.
Planlægning:
Der etableres bassin på de to udløb fra separatkloakken og et mindre bassin
på udløbet fra fælleskloakken.
8.3.81 Stoholm
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Stoholm fremgår af kortbilag 73. Kloakken i Stoholm
består af både fælles- og separatkloak. Spildevandet renses på Stoholm
Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
54,2 133,2 18 7,4 2.881 0 2.881
Tabel 8.89 Oplande og spildevandsbelastning - Stoholm
Planlagte afløbsforhold
Kloakoplandet planlægges udvides med 51,1 ha separatkloak med nedsiv-
ning af tag- og overfladevand på egne grunde.
Recipientbelastning
Der er følgende 12 regnbetingede udløb:
R ecipient
A ntal o verlø bsbygværker A ntal regnvandsudlø b
på fællesklo ak fra separatklo ak
12. januar 2010 101
I alt
Uden bassin M ed bassin Uden bassin M ed bassin [stk.]
Afløb Grønkær 1 0 2 3 6
Jordbro Å 2 1 2 1 6
I alt 3 1 4 4 12
Tabel 8.90 Regnbetingede udløb fordelt på type og recipient - Stoholm
Planlægning:
Der skal etableres et mindre bassin på fælleskloakken for at fjerne uæstetisk
forurening af Jordbro Å. På 5 af separatkloakkens udløb skal der etableres
rensedamme for at reducere udledningen af fosfor til Hjarbæk Fjord.

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
8.3.82 Sundstrup
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Sundstrup fremgår af kortbilag 74. Kloakken i Sundstrup
består udelukkende af separatkloak. I en del af kloakoplandet nedsives tag-
og overfladevand på de enkelte grunde.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
0,0 15,0 15 ,0 171 0 171
Tabel 8.91 Oplande og spildevandsbelastning - Sundstrup
Planlagte afløbsforhold
Der er planlagt udvidelse med i alt 2,0 ha, hvor placeringen er vist på kortbi-
lag 74. Udvidelsen vil ske som separatkloak med nedsivning af tag- og
overfladevand.
Recipientbelastning
Der er to regnbetingede udløb, som munder ud i Lovns Bredning.
Planlægning:
8.3.83 Tange
Der etableres sand- og oliefang på de to udløb.
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Tange fremgår af kortbilag 75. Kloakken i Tange består
hovedsageligt af fælleskloak og en mindre del separatkloak. For enkelte
ejendomme nedsives tag- og overfladevand. Spildevandet transporteres til
Bjerringbro og videre til Bjerringbro Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
18,0 7,4 25 ,4 329 670 999
Tabel 8.92 Oplande og spildevandsbelastning – Tange
Planlagte afløbsforhold
Der er planlagt udvidelser flere steder med i alt 10,3 ha, hvor placeringen af
disse er vist på kortbilag 75. Udvidelserne vil ske som separatkloak, hvor
der i nogle oplande skal ske nedsivning af tag- og overfladevand.
12. januar 2010 102

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Recipientbelastning
Der er følgende 7 regnbetingede udløb i Tange:
R ecipient
A ntal o verlø bsbygværker A ntal regnvandsudlø b
på fællesklo ak
fra separatklo ak
12. januar 2010 103
I alt
Uden bassin M ed bassin Uden bassin M ed bassin [stk.]
Gudenå 0 1 1 0 2
Tange Sø 1 1 3 0 5
I alt 1 2 4 0 7
Tabel 8.93 Regnbetingede udløb fordelt på type og recipient - Tange
Der er på fælleskloakken etableret et stort bassin i det tidligere Tange
Renseanlæg. Det udnyttes, når pumpestationen nord for byen ikke har
tilstrækkelig kapacitet. Denne pumpestation modtager også spildevand fra
Rødkærsbro, Brandstrup, Elsborg, Højbjerg, Fårup og Vindum.
Planlægning:
Der skal ikke anlægges bassin på udløb TA1000U, da der ved besigtigelser
ikke er konstateret uæstetisk forurening. På to af udløbene fra separatkloak
skal der etableres et sand- og oliefang, så alle tre udløb til Tange Sø er
forsynet med dette. Udløbet til Gudenåen er forsynet med sand- og oliefang.
8.3.84 Tapdrup
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Tapdrup fremgår af kortbilag 76. Tapdrup er kloakeret
med fælles- og separatkloak. I oplandet for Kokær og Kokærvænget nedsi-
ves tag- og overfladevand på de enkelte grunde. Spildevandet pumpes
direkte til Viborg Centralrenseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
15,7 13,4 29 ,1 488 0 488
Tabel 8.94 Oplande og spildevandsbelastning – Tapdrup
Planlagte afløbsforhold
Der er udlagt to områder på i alt 9,1 ha til boliger. Områderne skal separat-
kloakeres.
Recipientbelastning
Der er tre regnbetingede udløb. Et udløb fra separatkloakken til Nørreå er
forsynet med rensedam. Fælleskloakken er forsynet med et rørbassin for
beskyttelse af Tapdrup Bæk mod uæstetisk forurening. Overfladevandet fra
opland 703 har intet bassin, men vandet nedsiver/filtreres gennem en eng,
inden det når Tapdrup Bæk.

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Planlægning:
På udløb REC7-01 fra separatkloakken til Tapdrup Bæk anlægges en rense-
dam, da oplandet udvides. Bassinet dimensioneres, så overløb REC7-02 fra
fælleskloakken også kan ledes hertil.
Bassinet for udløb REC1-08 udvides i forbindelse med den planlagte bygge-
modning.
8.3.85 Tastum
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Tastum fremgår af kortbilag 77. Kloakken i Tastum består
af fælles- og separatkloak. Spildevandet transporteres via Fly til Trevad
Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
10,0 1,4 11 ,4 154 0 154
Tabel 8.95 Oplande og spildevandsbelastning - Tastum
Planlagte afløbsforhold
Fælleskloakken skal separeres i planperioden.
Separeringen skal koordineres med løsning af problemer med overfladevand
fra landbrugsarealer ved Tastumvej syd for Tastum. Det eksisterende regn-
vandsbassin syd for Tastum er etableret for at beskytte en del af byen mod
overfladevand fra landbrugsarealer.
Kloakoplandet planlægges udvides med 1,8 ha separatkloak med afledning
af regn- og spildevand.
Recipientbelastning
Der er to regnbetingede udløb til ”Afløb Tastum”. Det ene er fra fælleskloak-
ken og det andet er fra separatkloakken. Begge udløb er forsynet med
tilstrækkelige bassiner.
Planlægning:
Det eksisterende bassin på fælleskloakken skal i forbindelse med separerin-
gen ændres til et regnvandsbassin.
12. januar 2010 104

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
8.3.86 Tindbæk
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Tindbæk fremgår af kortbilag 47. Kloakken i Tindbæk
består udelukkende af separatkloak. Spildevandet ledes til Tindbæk Rense-
anlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
0,0 16,4 16 ,4 169 0 169
Tabel 8.96 Oplande og spildevandsbelastning – Tindbæk
Planlagte afløbsforhold
Der er planlagt udvidelser i den nordlige del af byen på 1,2 ha, hvilket
fremgår af kortbilag 47. Udvidelserne vil ske med separatkloak.
Recipientbelastning
Der er fire regnbetingede udløb. Det ene har udløb i Vejle Bæk og de tre
andre har udløb i Nørreå.
Planlægning:
Da vandløbene er relativ store i forhold til de oplande der er tilsluttet udlø-
bene, skal der alene etableres sand- og oliefang på alle udløb.
8.3.87 Tjele Gods
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Tjele Gods fremgår af kortbilag 78. Tjele Gods er separat-
kloakeret. Spildevandet pumpes via Formyre og Foulum til Ørum Rensean-
læg. Ejendommen Hobro Landevej 77 er tilsluttet et rodzoneanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
0,0 6,1 6,1 29 0 29
Tabel 8.97 Oplande og spildevandsbelastning – Tjele Gods
Planlagte afløbsforhold
Ingen ændringer af bestående forhold.
Recipientbelastning
Der er ét regnbetinget udløb, som er til Engdal Bæk. Det er forsynet med et
naturligt bassin.
Planlægning:
Ingen.
12. januar 2010 105

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
8.3.88 Torsager
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Torsager fremgår af kortbilag 79. Torsager er fælleskloa-
keret. Spildevandet pumpes til Vejrumbro Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
4,4 0,0 4,4 39 0 39
Tabel 8.98 Oplande og spildevandsbelastning – Torsager
Planlagte afløbsforhold
Ingen ændringer af bestående forhold.
Recipientbelastning
Der er ét regnbetinget udløb på fælleskloakken. Bassinet skal beskytte
Nørreå mod uæstetisk forurening, hvilket er opfyldt.
Planlægning:
Ingen.
8.3.89 Tårupgård
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Tårupgård fremgår af kortbilag 80. Tårupgård er separat-
kloakeret. Spildevandet er siden 1998 pumpet via Kvols til rensning på
Fiskbæk Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
0,0 3,0 3,0 53 0 53
Tabel 8.99 Oplande og spildevandsbelastning – Tårupgård
Planlagte afløbsforhold
Spildevandsbelastning vil være meget afhængig af den fremtidige anvendel-
se af Tårupgård.
Recipientbelastning
Der er ét regnbetinget udløb, som er afløbet fra voldgraven omkring Tårup-
gård, hvilket er tilstrækkeligt.
12. januar 2010 106

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
8.3.90 Ulbjerg
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Ulbjerg fremgår af kortbilag 81. Ulbjerg er kloakeret med
både fælles- og separatkloak. Spildevandet renses på Ulbjerg Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
32,3 11,0 43 ,3 636 0 636
Tabel 8.100 Oplande og spildevandsbelastning - Ulbjerg
Planlagte afløbsforhold
Kloakoplandet planlægges udvides med 3,8 ha, som skal separatkloakeres.
Tag- og overfladevand skal nedsives på de enkelte grunde.
Recipientbelastning
Der er fire regnbetingede udløb, hvoraf tre er fra separatkloakken. Et af
disse har udløb til et bassin, hvor overfladevandet nedsives. De øvrige
oplande afleder til Ulbjerg Møllebæk, som også modtager overløbet fra
fælleskloakken. Dette udløb og det ene udløb fra separatkloakken er forsy-
net med et bassin.
Planlægning:
Der etableres en rensedam for separatkloakken.
8.3.91 Vammen
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Vammen fremgår af kortbilag 82. Vammen er både fæl-
leskloakeret og separatkloakeret. Spildevandet renses på Vammen Rensean-
læg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
27,3 16,2 43 ,5 719 0 719
Tabel 8.101 Oplande og spildevandsbelastning - Vammen
Planlagte afløbsforhold
Kloakoplandet i Vammen planlægges udvidet med i alt 2,2 ha. Udvidelsen er
til boliger.
Recipientbelastning
Der er 3 regnbetingede udløb fra Vammen. Udløb U501, fra fælleskloakken
til Vammen Afløbsgrøft, er forsynet med et bassin. Udløb U505 er fra sepa-
ratkloakken, som via en grøft ledes til Tjele Langsø. Udløb U504 ledes til et
regnvandsbassin, hvor overfladevandet nedsives.
12. januar 2010 107

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Separatkloakkens opland 502, 503 og 507 ledes til fælleskloakken.
Planlægning:
Ingen.
8.3.92 Vejrumbro
8.3.93 Velds
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Vejrumbro fremgår af kortbilag 83. Vejrumbro er både
fælles- og separatkloakeret. Der er endvidere et mindre område med ned-
sivning af tag- og overfladevand på egne grunde. Spildevandet renses på
Vejrumbro Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
17,1 11,5 28 ,6 437 0 437
Tabel 8.102 Oplande og spildevandsbelastning - Vejrumbro
Planlagte afløbsforhold
Kloakoplandet planlægges udvidet i Vejrumbro med i alt 3,4 ha.
Recipientbelastning
Der er 3 regnbetingede udløb fra Vejrumbro, som alle har udløb i Nørreå.
Det ene er fra fælleskloakken, som er forsynet med et bassin, som skal
beskytte Nørreå mod uæstetiske forurening, hvilket er opfyldt. De to øvrige
er fra separatkloakken.
Planlægning:
På udløb U302 etableres sand- og oliefang.
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Velds fremgår af kortbilag 91. Velds er fælleskloakeret.
Spildevandet pumpes til Ørum Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
5,6 0,0 5,6 27 0 27
Tabel 8.103 Oplande og spildevandsbelastning – Velds
Planlagte afløbsforhold
Ingen ændringer af bestående forhold.
Recipientbelastning
Der er ét regnbetinget udløb på fælleskloakken. Bassinet skal beskytte
recipienten mod uæstetisk forurening, hvilket er opfyldt.
12. januar 2010 108

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Planlægning:
Ingen.
8.3.94 Vester Tostrup
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Vester Tostrup fremgår af kortbilag 84. Kloakken i Vester
Tostrup består udelukkende af separatkloak med afledning af regn- og
spildevand. Spildevandet transporteres via Møldrup til Bjerregrav Rensean-
læg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
0,0 11,4 11 ,4 80 0 80
Tabel 8.104 Oplande og spildevandsbelastning - Vester Tostrup
Planlagte afløbsforhold
Der er planlagt en udvidelse med 1,5 ha, hvilket fremgår af kortbilag 84.
Udvidelsen vil ske som separatkloak med nedsivning af tag- og overflade-
vand på de enkelte grunde.
Recipientbelastning
Der er ét regnbetinget udløb. Inden udløbet i Simested å passerer regnvan-
det en olieudskiller og forsinkes i en mindre sø.
Planlægning:
Ingen.
8.3.95 Vindum
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Vindum fremgår af kortbilag 85. Kloakken i Vindum består
hovedsageligt af fælleskloak og en mindre del separatkloak, hvor tag- og
overfladevandet nedsives. Spildevandet transporteres via Tange til Bjerring-
bro Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
9,6 0,8 10 ,4 161 0 161
Tabel 8.105 Oplande og spildevandsbelastning – Vindum
Planlagte afløbsforhold
Der er planlagt mindre udvidelser i byen på i alt 0,8 ha, hvilket fremgår af
kortbilag 85. Udvidelserne vil ske med separatkloak med nedsivning af tag-
og overfladevand på de enkelte grunde.
12. januar 2010 109

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Recipientbelastning
Der er ét regnbetinget udløb fra fælleskloakken. Det er forsynet med et
bassin, som aflaster til en drænledning, som har afløb til Gudenåen. Enkelte
ejendomme syd for Vindum er koblet på afløbsledningen fra bassinet. Led-
ningen løber til pumpestationen nord for Tange, som er forsynet med et
bassin.
Planlægning:
Ingen.
8.3.96 Vinkel
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Vinkel fremgår af kortbilag 86. Vinkel er primært fælles-
kloakeret med et område ved Horsdalvej, som er separatkloakeret.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
15,3 1,3 16 ,6 238 0 238
Tabel 8.106 Oplande og spildevandsbelastning – Vinkel
Planlagte afløbsforhold
Der er udlagt to områder på i alt 1,3 ha. Områderne skal begge separatkloa-
keres. Tag- og overfladevand i det nordligste område skal om muligt nedsi-
ves på de enkelte grunde, mens tag- og overfladevandet i det sydlige områ-
de skal afledes til regnvandskloakken.
Recipientbelastning
Der er et regnbetinget udløb REC9-01, som er fælles for både fælles- og
separatkloakken. Udløbet er forsynet med fælles bassin, som beskytter
Hølken mod erosion og uæstetisk forurening.
Planlægning:
Ingen.
8.3.97 Vorde
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Vorde fremgår af kortbilag 87. Vorde blev i 2000 kloakeret
for husspildevand. Afledning af overfladevandet sker i et privat anlagt af-
løbssystem. Spildevandet pumpes via Hjarbæk til Fiskbæk Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
0,0 4,8 4,8 50 0 50
Tabel 8.107 Oplande og spildevandsbelastning – Vorde
12. januar 2010 110

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
8.3.98 Vorning
Planlagte afløbsforhold
Der er ikke udlagt arealer til nye boliger i Vorde.
Recipientbelastning
Det private afløbssystem fortsætter i en privat grøft til Hjarbæk Fjord.
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Vorning fremgår af kortbilag 88. Vorning er overvejende
fælleskloakeret. Et enkelt opland er separatkloakeret. Spildevandet pumpes
til Hammershøj Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
14,4 1,7 16 ,1 191 0 191
Tabel 8.108 Oplande og spildevandsbelastning – Vorning
Planlagte afløbsforhold
Der er mulighed for udvidelse af kloakoplandet med i alt 0,9 ha, hvor tag-
og overfladevand skal nedsives på egne grunde.
Recipientbelastning
Der er to regnbetingede udløb, et på fælleskloakken og et på separatkloak-
ken. Bassinet på fælleskloakken skal beskytte recipienten mod iltsvind m.m.,
hvilket er opfyldt.
Planlægning:
På det separate udløb U232 etableres sand- og oliefang.
8.3.99 Vridsted
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Vridsted fremgår af kortbilag 89. Der er både fælles- og
separatkloak i Vridsted. I et enkelt separatkloakeret opland er der alene
afledning af spildevand, mens tag- og overfladevand nedsives på de enkelte
grunde. Spildevandet transporteres til Trevad Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
24,6 27,7 52 ,3 650 0 650
Tabel 8.109 Oplande og spildevandsbelastning – Vridsted
Planlagte afløbsforhold
Oplandet planlægges udvides med 4,1 ha separatkloak med nedsivning af
tag- og overfladevand på egne grunde.
12. januar 2010 111

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Det fælleskloakerede opland A1v separeres i planperioden. Flere ejendomme
i oplandet er allerede separeret på egne grunde.
Recipientbelastning
Der er 5 regnbetingede udløb i Vridsted. De tre udløb fra fælleskloakken
aflaster til Karup Å. De to udløb fra separatkloakken udleder til en grøft, der
munder ud i Trevad Møllebæk.
Planlægning:
8.3.100 Vroue
Da udløbene ligger tæt, etableres der et bassin fælles for de to udløb på
separatkloakken. I forbindelse med separering af opland A1v etableres et
sand- og oliefang på udløbet.
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Vroue fremgår af kortbilag 90. Vroue er udelukkende
fælleskloakeret. Spildevandet transporteres via Vridsted til Trevad Rensean-
læg.
8.3.101 Øby
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
17,6 0,2 17 ,8 119 0 119
Tabel 8.110 Oplande og spildevandsbelastning – Vroue
Planlagte afløbsforhold
Fælleskloakken skal separeres i planperioden.
Der er mulighed for udvidelse af kloakoplandet med 2,1 ha. Hvis det er
muligt skal tag- og overfladevand nedsives på de enkelte grunde i de plan-
lagte nye oplande.
Recipientbelastning
Der er ét regnbetinget udløb, som aflaster til en grøft med udløb i Trevad
Møllebæk. De relativt få aflastninger nedsiver i grøften inden dennes udløb i
Trevad Møllebæk.
Planlægning:
Der etableres et bassin på udløbet i forbindelse med separeringen.
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet for Øby fremgår af kortbilag 79. Øby er fælleskloakeret.
Spildevandet pumpes til Vejrumbro Renseanlæg.
12. januar 2010 112

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
9,8 0,0 9,8 62 0 62
Tabel 8.111 Oplande og spildevandsbelastning – Øby
Planlagte afløbsforhold
Ingen ændringer af bestående forhold.
Recipientbelastning
Der er ét regnbetinget udløb på fælleskloakken. Bassinet skal beskytte
afvandingsgrøften/Nørreå mod uæstetisk forurening, hvilket er opfyldt.
Planlægning:
Ingen.
8.3.102 Ørum
Eksisterende afløbsforhold
Kloakoplandet i Ørum fremgår af kortbilag 91. Kloakken i Ørum består af
både fælles- og separatkloak. Spildevandet renses på Ørum Renseanlæg.
Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.]
Fælles S eparat I alt Bolig Erhverv I alt
21,4 91,3 11 2,7 1.690 0 1.690
Tabel 8.112 Oplande og spildevandsbelastning – Ørum
Planlagte afløbsforhold
Kloakoplandet planlægges udvidet flere steder i Ørum med i alt 13,8 ha.
Udvidelsen er både til boliger og erhverv.
Recipientbelastning
Der er 6 regnbetingede udløb i Ørum. Fordelingen af disse er:
R ecipient
A ntal o verlø bsbygværker A ntal regnvandsudlø b
på fællesklo ak fra separatklo ak
12. januar 2010 113
I alt
Uden bassin M ed bassin Uden bassin M ed bassin [stk.]
Hulbæk Søbæk 0 0 0 1 1
M orild Bæk 2 2 0 1 5
I alt 2 2 0 2 6
Tabel 8.113 Fordeling af regnbetingede udløb i Ørum på recipient og type
De fire udløb fra fælleskloakken har alle overløb til recipientbassinet ved
Ørum Renseanlæg med udløb U104. De to udløb fra separatkloakken forsin-
kes begge gennem et regnvandsbassin inden udløb.

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Udløb fra fælleskloakken må ikke give anledning til iltsvind m.m. og de to
udløb fra separatkloakken må ikke give anledning til erosion m.m. Alle udløb
opfylder disse kriterier.
Planlægning:
Ingen.
8.3.103 Øvrige kloakoplande
Losseplads på Kirkebækvej
Kloakoplandet for lossepladsen på Kirkebækvej (kloakopland 4B) fremgår af
kortbilag 2. Perkolat, husspildevand og overfladevand fra lossepladsen på
Kirkebækvej pumpes til fælleskloakken i Viborg og dermed til Viborg Cen-
tralrenseanlæg.
Blåkærgård
Region Midtjyllands Socialpsykiatriske bosted Blåkærgård (kloakopland 7B8)
ligger umiddelbart nord for Viborg – se kortbilag 2. Oplandet er fælleskloa-
keret. Spildevandet pumpes til kloakken i Viborg ved Nordre Ringvej og
derfra til Viborg Centralrenseanlæg.
Under regn kan det forekomme, at kapaciteten af pumpestationen ikke er
tilstrækkelig. I disse situationer aflastes der opspædet spildevand til Nørre-
mølle Å. Det er undersøgt, at det ikke giver anledning til uæstetisk forure-
ning med papir o.l. Derfor er det tidligere Viborg Amts retningslinjer opfyldt.
Fårup Losseplads m.m.
Fra Fårup Losseplads opsamles perkolat i et drænsystem og ledes via interne
pumpestationer til transportledning fra Rødkærsbro til Tange og videre til
Bjerringbro Renseanlæg. Desuden sker der spildevandsafledning fra I/S
Revas’ genbrugsstation. Belastningen på Bjerringbro Renseanlæg fra Fårup
Losseplads m.m. udgør ca. 100 p.e.
12. januar 2010 114

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
9 Spildevandsbortskaffelse i det åbne land
I tabel 9.1 er vist fordelingen af afløbsforhold for ejendomme, der primo
2007 ikke er tilsluttet offentlig kloak. Afløbsforholdene er baseret på et
udtræk fra kommunens BBR oplysninger (Bygnings- og Bolig Register).
Oplysninger i BBR stammer i stor udstrækning fra grundejernes egen indbe-
retning. Det er kommunens erfaring, at der kan være fejl i indberetningerne.
BBR
Kode
Afløbsforhold Antal
11 Afløb til fællesprivat spildevandsanlæg 10 stk.
20 Afledning til tæt samletank 126 stk.
21 Afløb til tæt samletank for toiletvand og mekanisk
rensning af øvrigt spildevand
29 Afledning til nedsivningsanlæg, etableret med
tilladelse efter 1. oktober 1974
30 Afledning til nedsivning, etableret før 1. oktober
1974
31 Afledning til sø/vandløb, efter passage af bund-
fældningstank
32 Afledning til sø/vandløb, efter passage af mekanisk
biologisk rensning
6 stk.
1.924 stk.
3.128 stk.
289 stk.
8 stk.
70 Direkte udløb i recipient (vandværker) 49 stk.
75 Blandet afløbsforhold på ejendom 32 stk.
80 Anden type afløb 609 stk.
90 Ingen afløb 276 stk.
- Ejendomme i alt 6.457 stk.
Tabel 9.1 Afløbsforhold for ejendomme der ikke er tilsluttet offentlig kloak
9.1 Forbedret rensning i udpegede oplande
I Regionplan 2005 er udpeget 8 oplande til recipienter, hvor målsætningen
ikke opfyldes pga. udledningen af spildevand fra ejendomme i det åbne land.
Fordelingen på de udpegede recipienter er:
12. januar 2010 115

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Recipient Ejendomme
[stk.]
Afløb Over Viskum 10
Grøft Låstrup Kirke 19
Hale Sø 13
Hærup Sø 17
Hørup Møllebæk 13
Klejtrup Sø 72
Ravnholt Bæk 44
Tilløb Store Torup 11
I alt 199
Tabel 9.2 Antal ejendomme beliggende i oplandene til de 8 recipienter
Det er dog ikke alle ejendomme i tabel 9.2, som påvirker recipienterne. De
ejendomme, der skal have forbedret rensningen, er ejendomme, som har
udledning direkte eller indirekte til en af de udpegede recipienter. Ejendom-
me med f.eks. velfungerende nedsivningsanlæg eller samletank vil ikke blive
berørt. Derfor skønnes det, at kravet om forbedret rensning vil berøre
omkring 60-70 ejendomme i de 8 udpegede oplande.
De udpegede oplande er vist på figur 9.1 og 9.2, som er baseret på udsnit
fra kortbilag 3 i Regionplan 2005.
Figur 9.1 Udpegede recipienter hvor der skal foretages forbedret rensning. De viste
recipienter er alle beliggende i den nordlige del af kommunen
12. januar 2010 116

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Figur 9.2 Udpegede recipienter hvor der skal foretages forbedret rensning. De to
vandløb er placeret i den sydøstlige del af kommunen
Det skal bemærkes, at ejendomme med udledning af husspildevand til
jordoverfladen, generelt skal forbedre rensningen på baggrund af de uhygi-
ejniske forhold ved udledningen, uanset hvor ejendommen er beliggende i
kommunen.
9.2 Renseklasse og anlægstype
I oplandene til de udpegede recipienter opstilles forskellige krav til rensning
af spildevandet, som kaldes renseklasser. I tabel 9.3 er vist kravet til stofre-
duktionen i de forskellige renseklasser.
Renseklasse BI 5 Total fosfor Nitrifikation
SOP 95% 90% 90%
SO 95% Ingen 90%
OP 90% 90% Ingen
O 90% Ingen Ingen
SOP: Skærpet krav til reduktion af organisk stof og fosfor, samt krav til ammoniakred. gennem nitrifikation
SO: Skærpet krav til reduktion af organisk stof, samt krav til ammoniakreduktion gennem nitrifikation
OP: Reduktion af organisk stof og fosfor
O: Reduktion af organisk stof
Tabel 9.3 Krav til stofreduktion i de forskellige renseklasser
I tabel 9.4 er angivet eksempler på hvilke anlægstyper, der opfylder de
pågældende renseklasser.
Anlægstype Renseklasse
Pilerenseanlæg uden afløb/nedsivning Alle klasser
Nedsivningsanlæg Alle klasser
Hævet nedsivningsanlæg Alle klasser
Samletank Alle klasser
Typegodkendt minirenseanlæg Jf. typegodkendelse
Biologisk sandfilteranlæg O og SO
Beplantet filter SO (P)
Tabel 9.4 Anlægstyper og hvilke renseklasser de opfylder
12. januar 2010 117

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Ejendomme i oplandene med afløb til de udpegede recipienter i Viborg
Kommune skal rense spildevandet, så de enten opfylder renseklasse O eller
OP. De udpegede vandløb og søer er vist på figur 9.1 og 9.2. Renseklasser-
ne for recipienterne fremgår af tabel 9.6.
9.3 Spildevandsafgift
Ejendomme som ikke er tilsluttet offentlig kloak skal betale en spildevands-
afgift til staten. Der er 12 standardtakster, som afhænger af rensemetoden
og dermed anlægstypen. Opkrævningen administreres af kommunen. I tabel
9.5 er vist udvalgte standardtakster i kolonnen ”Årlig afgift”. Taksterne
gælder i 2009 og 2010, men forhøjes med 50 % i 2011.
Anlægstype Årlig afgift
[kr./m³]
Pilerenseanlæg uden afløb 0,00
Nedsivning efter kommunal tilladelse 0,50
Nedsivning uden kommunal tilladelse 3,80
Minirenseanlæg type SOP 1,10
Minirenseanlæg type SO 1,40
Minirenseanlæg type O eller OP 1,60
Biologisk sandfilteranlæg 1,60
Rodzoneanlæg 1,60
Udledning fra bundfældningstank 3,80
Tabel 9.5 Årlig afgift til staten for ejendomme der ikke er tilsluttet offentlig kloak. Der er
den 12. juni 2009 vedtaget en afgiftsstigning på 50 %, som træder i kraft den
1. januar 2011
Den årlige afgift beregnes enten efter et fast årligt vandforbrug på 170 m³
for en bolig og 70 m³ for et sommerhus eller efter målt vandforbrug, når
kommunen har godkendt opsætning af en vandmåler for den pågældende
ejendom, eller der er krav om vandmåler i forbindelse med ejendommens
forsyning fra et alment vandværk.
9.4 Hvad er grundlaget for at kommunen kan give påbud?
Forudsætningen for at give et påbud er, at en ejendoms eksisterende spilde-
vandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt. I forbindelse med udste-
delse af påbud i de udpegede oplande, er der 3 konkrete dokumentations-
krav, der skal være opfyldt.
1. Ejendommens afløbsforhold og udledningssted skal være fastlagt.
2. Ejendommens udledning skal bidrage til forurening af den recipient,
hvortil der udledes. Ejendommens udledning skal alene bidrage til faktisk
forurening af en nedstrøms liggende recipient. Det er ikke afgørende for
meddelelse af påbud, om den enkelte ejendoms bidrag til forureningen af
12. januar 2010 118

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
det pågældende vandløb eller sø er stort eller lille, idet ingen ejendom har
krav på en ret til at forurene i et eller andet omfang. Modtageren af på-
budet kan således ikke stille krav om, at ejendommens bidrag til forure-
ning er dokumenteret gennem konkrete målinger eller analyser.
3. Recipienten, der udledes til, skal dokumenteret være forurenet med
spildevand i et omfang, der gør, at den vedtagne målsætning for reci-
pienten ikke er opfyldt.
For at opfylde punkt 1 og 2 gennemfører kommunen en registreringsfase,
hvor afløbsforholdene ved den enkelte ejendom registreres.
9.5 Tidsplan for forbedret rensning
I den efterfølgende tabel 9.6 er angivet tidsplanen for gennemførelsen af
den forbedrede rensning. Årstallet angiver, hvornår ejerne senest skal
opfylde renseklasserne. De angivne tidspunkter er den 31. december i de
nævnte årstal.
Overordnet
recipient
Recipient Berørte
ejendomme
Målsæt-
ning
Rense-
klasse
Gudenåen Afløb Over Viskum 10 stk. B3 O 2010
Ravnholt Bæk 44 stk. B1 O 2006
Hjarbæk Fjord Hale Sø 13 stk. A OP 2010
Hærup Sø 18 stk. A OP 2010
Klejtrup Sø 72 stk. B OP 2010
Grøft Låstrup Kirke 19 stk. B3 O 2010
Hørup Møllebæk 13 stk. B1 O 2010
Limfjorden Tilløb Store Torup 11 stk. B3 O 2010
Tabel 9.6 Udpegede recipienter i det åbne land. De er vist på figur 9.1 og 9.2. Renseklassen
afhænger af recipienten
Viborg Kommune vil i 2009 følge op på påbud og tilladte forbedringer, som
den tidligere Bjerringbro Kommune har meddelt i oplandet til Ravnholt Bæk,
og som endnu ikke er færdigmeldte.
Ifølge Miljømålsloven skal de planlagte forbedringer omkring spildevand fra
ejendomme i det åbne land være afsluttet senest den 22. december 2012.
12. januar 2010 119
År

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
9.6 Hvad kan ejeren gøre når der gives påbud?
I forbindelse med påbuddet om forbedret rensning skal kommunen komme
med et tilbud om at blive kontraktlig tilsluttet Viborg Spildevand A/S. Ejeren
har så 3 muligheder:
1. Tilbuddet modtages
Hvis ejeren vælger at modtage tilbuddet om kontraktligt medlemskab og
dermed lade kommunen stå for rensningen, skal dette ske senest 3 måne-
der efter modtagelsen af tilbuddet. Ejeren skal betale normalt tilslutningsbi-
drag, som forfalder til betaling ved kontraktens indgåelse, samt årligt vand-
afledningsbidrag, som opkræves fra tidspunktet, hvor anlægget tages i brug.
2. Tilbuddet modtages ikke
Hvis ejeren selv ønsker at forbedre rensningen af spildevandet fra ejen-
dommen så gældende krav opfyldes, skal ejeren selv afholde alle udgifter til
dette. Anlægstyper og udgifter til disse kan findes i figur 9.3. Der skal i dette
tilfælde ikke betales tilslutningsbidrag og et årligt vandafledningsbidrag til
kommunen. Der skal alene betales statslig spildevandsafgift som omtalt i
afsnit 9.3.
Hvis et påbud om forbedret rensning ikke efterleves, vil kommunen meddele
ejeren, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør inden en anført frist.
Såfremt kommunens meddelelse ikke fører til, at forholdene bringes i orden,
kan kommunen indgive politianmeldelse i sagen.
3. Ønsker medlemskab af Viborg Spildevand A/S, men med en anden løs-
ning
Hvis ejeren ønsker at blive medlem af Viborg Spildevand A/S, men med en
anden løsning, skal det ske senest 3 måneder efter modtagelsen af tilbud-
det. Hvis den alternative løsning opfylder det påbudte renseniveau, kan
kommunen acceptere denne. Hvis løsningen er dyrere end den tilbudte
løsning, skal ejeren afholde meromkostningerne.
Kommunen vil normalt ikke gøre brug af reglerne om ekspropriation for at
give en ejer mulighed for at gennemføre en bestemt spildevandsløsning.
Ejeren må derfor selv indgå aftale med en nabo om etablering af anlægget
på dennes ejendom.
12. januar 2010 120

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
9.7 Hvad koster et renseanlæg?
Anlægstype
I tabel 9.7 er der opstillet anlægs- og driftsudgifter for forskellige typer
renseanlæg. Som sammenligningsgrundlag er vist, hvad tilslutning til offent-
lig kloak koster.
For den enkelte ejer vil investeringen afhænge af, om renseanlægget skal
drives af ejeren eller af kommunen. Til vurdering af dette er der foretaget
en beregning af nutidsværdien ved at kapitalisere driftsudgifterne over en
30-årig periode med en rente på 5 %.
Tilslutningsbidraget er et én gangs beløb. Derimod skal anlægsudgiften
afholdes periodevis, da anlæggene har en begrænset levetid. Den er for de
forskellige anlægstyper 20-40 år afhængig af drift og vedligeholdelse. Derfor
skal anlægsudgiften i middel afholdes hvert 30’te år. I kolonnen med hen-
sættelse er beløbet til et nyt anlæg angivet. De angivne udgifter i tabel 9.7
forventes, at variere ± 25 %.
Anlægs- Drifts- Hen- Nutids- Samlet
udgift udgift sættelse værdi (30 år)
[kr.] [kr./år] [kr./år] [kr./år] [kr.]
Alle beløb er INKL. moms
Nedsivningsanlæg 25.000 600 840 23.000 48.000
Hævet nedsivningsanlæg 30.000 800 1.000 28.000 58.000
Biologisk sandfilteranlæg 40.000 1.000 1.400 37.000 77.000
Rodzoneanlæg 50.000 1.000 1.700 42.000 92.000
Pilerenseanlæg uden afløb 70.000 700 2.400 48.000 118.000
Typegodkendt minirenseanlæg 50.000 4.200 1.700 91.000 141.000
Medlemskab af kloakforsyningen * 34.000 5.400 0 84.000 118.000
* Baseret på et årligt vandforbrug på ca. 170 m³ og vandafledningsbidraget i 2009
Tabel 9.7 Overslag på anlægs- og driftsudgifter samt nutidsværdi inkl. moms
Tabel 9.7 viser, at det er en markant økonomisk fordel for ejeren selv at stå
for anlæg og drift af et nedsivningsanlæg, da nutidsværdien er væsentlig
lavere end offentlig tilslutning, herunder medlemskab af kloakforsyningen.
Tabellen viser også, at hvis det er nødvendigt med et typegodkendt miniren-
seanlæg, kan det forventes, at ejeren ønsker medlemskab af kloakforsynin-
gen, da nutidsværdien ved selv at etablere et minirenseanlæg er større end
ved medlemskab af kloakforsyningen.
Udover de nævnte udgifter skal ejeren afholde udgifter til en eventuel ny
bundfældningstank og omlægning af kloakledninger samt eventuel el- og
vandtilslutning til minirenseanlægget. Disse udgifter skal ejeren afholde
uanset om anlægget skal drives af ejeren eller af kommunen. Disse udgifter
er individuelle og vil kunne løbe op i ca. 25.000 kr., hvoraf bundfældnings-
tanken alene udgør godt 10.000 kr.
12. januar 2010 121

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
I den efterfølgende figur er overslagene på anlægs- og driftsudgifter over en
30-årig periode fra tabel 9.7 vist, da det giver et hurtigere overblik.
Figur 9.3 Overslag over anlægs- og driftsudgifter ved rente på 5 % over en 30-årig
periode inkl. moms. Driftsudgifterne for typegodkendt minirenseanlæg og offentlig
tilslutning er de største
I forbindelse med den detaljerede planlægning for de enkelte oplande, vil de
endelige spildevandsløsninger blive fastlagt, herunder om der skal ske en
offentlig kloakering af ejendommene i oplandet. I så fald skal der for den
valgte løsning udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen.
Af tabel 9.7 og figur 9.3 fremgår, at det på sigt er en fordel for den enkelte
grundejer selv at stå for rensningen, selvom etableringen af et renseanlæg
har en højere anlægsudgift end tilslutningsbidraget.
12. januar 2010 122

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Som udgangspunkt vurderes det, at hovedparten af grundejerne selv ønsker
at etablere forbedret rensning og dermed ikke ønsker tilslutning til offentlig
kloak eller medlemskab af kloakforsyningen.
9.8 Øvrige ejendomme der ikke er tilsluttet offentlig kloak
Mindre søer, som ikke direkte er nævnt i regionplanen eller udpeget med
renseklasse til forbedret spildevandsrensning, skal som udgangspunkt
mindst opfylde en basismålsætning. Udledning af spildevand fra én enkelt
ejendom til en mindre sø, vil i de fleste tilfælde medføre, at målsætningen
for søen ikke kan opfyldes. Derfor kan ejendomme med udledning af spilde-
vand til disse søer forvente at skulle ændre spildevandsudledningen/-
rensningen efterhånden som kommunen bliver bekendt med udledningerne.
Generelt vil ændringer af afløbsforholdene medføre, at der skal indhentes en
ny tilladelse til spildevandsanlægget. De fleste ændringer sker ved væsentli-
ge ombygninger eller ejerskifte. For eksempel vil etablering af et ekstra
badeværelse medføre krav om fornyet spildevandstilladelse.
Hvis et spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, kan kom-
munen i givet fald give påbud om forbedret rensning i henhold til miljøbe-
skyttelseslovens §30.
Viborg Kommune ønsker, at der ved nye og ændrede afløbsforhold ved
ejendomme i det åbne land, så vidt muligt etableres nedsivningsanlæg. Et
eksempel herpå fremgår af figur 9.4.
Figur 9.4 Principskitse af et nedsivningsanlæg. Spildevandet ledes fra huset til bundfældningstanken
hvorefter det fordeles i sivestrenge enten ved gravitation eller ved
pumpning. Opfylder alle renseklasser.
For etablering af nedsivningsanlæg er der krav om en mindsteafstand på
300 m fra en vandindvinding. I visse tilfælde kan der dispenseres, så
mindsteafstanden kan reduceres til 75 m.
12. januar 2010 123

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
For enkelte ejendomme, kan der opnås en udledningstilladelse til at aflede
spildevandet til vandløb som minimum til klasse ”O”, men her vil der blive
stillet krav om rensning af spildevandet, inden vandet afledes til recipienten.
Der findes forskellige typer af anlæg beregnet for sådanne afledninger. I de
efterfølgende figurer er vist eksempler på et biologisk sandfilteranlæg og på
et biologisk minirenseanlæg.
Figur 9.5 Principskitse af et biologisk sandfilteranlæg. Spildevandet ledes fra huset til
bundfældningstanken hvorefter det fordeles i sivestrenge enten ved gravitation
eller ved pumpning. Sandfilteret afgrænses af en tæt membran (plastik), så der
ikke siver spildevand ud af anlægget. Det rensede spildevand afledes til recipient.
Opfylder renseklasse O og SO.
Figur 9.6 Principskitse af et biologisk minirenseanlæg. Spildevandet ledes til anlægget,
efter at det har passeret en bundfældningstank. Spildevandet beluftes/omrøres,
så organisk stof omsættes eller sedimenterer. Fosfor kan fældes med fældningskemikalier
og kvælstof nitrificeres eller denitrificeres. Det slam, der produceres
i anlægget, pumpes tilbage til bundfældningstanken, mens det rensede
spildevand ledes ud efter at det er klaret. Kan opfylde alle renseklasser.
12. januar 2010 124

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
10 Særlige forhold
10.1 Dimensionering af kloakker efter ny funktionspraksis
Baggrunden for den nye funktionspraksis, som er beskrevet i Skrift 27 /8/,
er blandt andet en forventning om, at kloakkerne på grund af klimaændrin-
ger fremover vil blive udsat for kraftigere regnbelastning end hidtil.
I Skrift 28 /9/ konkluderes det, at noget kan tyde på, at de observerede
kraftigere regn i de seneste 10 år vil fortsætte i årene fremover.
De dimensionsgivende regnintensiteter i Skrift 28 er dog næsten de samme,
som dem landets kommuner har anvendt i mange år ved dimensionering af
kloakker.
Viborg Kommune har besluttet at tage højde for de varslede klimaændrin-
ger. Derfor dimensioneres kloakkerne generelt med et 30 % stort sikker-
hedstillæg til de dimensionsgivende regnintensiteter, som anbefalet i Skrift
29 /10/. Større kloaksystemer skal beregnes med edb modeller.
I /5/ er en mere detaljeret beskrivelse af den nye funktionspraksis.
Indførelse af den nye funktionspraksis vil betyde, at anlægsinvesteringen i
nye og fornyede kloakker i gennemsnit vil stige med 10-15 %, pga. større
dimensioner af ledninger og bygværker.
Den nye funktionspraksis vurderes at give mindst samme sikkerhed mod
oversvømmelse som de hidtidige regler set over de næste mange år.
10.1.1 Regler for nye kloakker
Ved indførelsen af den nye funktionspraksis vil det for alle nye kloakoplande
og fuldt ud fornyede kloakoplande gælde, at regnvandsbetingede over-
svømmelser af terræn, der skyldes manglende kapacitet i kloakken, som
minimum ikke vil ske hyppigere end hvert 10. år i fælleskloakerede områder
og hvert 5. år i separatkloakerede områder.
Overbelastning af kloakanlæg under kraftige regn/tordenbyger kan ikke
undgås uden ekstremt store ledninger og bassiner med deraf følgende store
anlægs- og driftsudgifter, der ikke er samfundsøkonomisk rentable.
12. januar 2010 125

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
10.1.2 Regler for eksisterende kloakker
De hidtidige dimensioneringsregler gælder fortsat for kloakanlæg, der ikke
ændres. Disse er:
1. Fælleskloakken dimensioneres, så ledningerne højst bliver overbela-
stet i middel hvert andet år med deraf følgende mulig oversvømmel-
se af kældre.
2. Separatkloakken dimensioneres, så regnvandsledningerne højst
bliver overbelastet i middel én gang årligt, mens spildevandslednin-
gerne aldrig må blive overbelastet.
10.1.3 Simple beregninger
Få og simple ledningsstrækninger kan beregnes ved håndregning uden brug
af Mouse. Ved håndregning dimensioneres ledningen efter fuldtløbende
kapacitet og ikke ved opstuvning til terræn. Da der erfaringsmæssigt er en
sammenhæng mellem fuldtløbende ledning og opstuvning til terræn, og da
der er indbygget en del ”skjulte” sikkerheder i håndregningen, har kommu-
nen valgt de i efterfølgende tabel 10.1 anførte regnintensiteter ved hånd-
regning.
Gentagelsesperiode Kloakeringsform Regnintensitet
[l/s/red. ha]
T = 5 år Separat regnvand 190
T = 10 år Fællessystem 240
Tabel 10.1 Dimensionsgivende regnintensiteter for fuldtløbende ledning. De
må kun anvendes ved håndregning af få og simple ledningsstrækninger.
Intensiteterne er inkl. et 30 % stort sikkerhedstillæg
10.2 Risiko for kælderoversvømmelser
I de senere år er der konstateret flere ekstreme regn. Udviklingen i ekstre-
me regn forventes at fortsætte. Derfor vil der fremover være større risiko
for overbelastning af de eksisterende fælleskloakker med kælderoversvøm-
melser til følge.
Viborg Kommune vil over en årrække udføre beregninger, som skal vise,
hvor stor risikoen er for normalt beliggende kældre. Resultatet af beregnin-
gerne kan ses på kommunens hjemmeside, så den enkelte grundejer kan
skaffe sig oplysning om risikoen for oversvømmelser i grundejerens kvarter.
I første omgang er beregningerne udført for Viborg by. I de kommende år
vil lignende beregninger blive udført for byer med større fælleskloakerede
områder.
Kommunen annoncerer årligt for at gøre grundejeren opmærksom på denne
service.
12. januar 2010 126

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Grundejeren kan som hovedregel sikre sin ejendom mod kælderoversvøm-
melse ved at installere en højvandslukke eller pumpe på afløbet fra kælde-
ren. Installationen skal udføres af en autoriseret VVS- eller kloakmester.
Yderligere oplysninger kan fås i Viborg Kommunes informationsfolder ”Klo-
akvand i kælderen – en ubehagelig oplevelse”.
10.3 Forbedret vejafvanding
Under ekstreme nedbør løber vejvandet overfladisk af og samler sig i natur-
lige dybdepunkter. Dette er f.eks. tilfældet på:
By Sted
Viborg Gl. Århusvej ud for B67’s baner
Viborg Falkevej ud for Fasanvej
Viborg Sct. Ibs Gade ud for Pilehaven
Viborg Viadukten ved Vognmagervej/Indre Ringvej
Viborg Kirkebækvej ved Vestre Ringvej
Bjerringbro Brogade ved jernbanen
Tabel 10.2 Steder hvor vejvandet samler sig i naturlige dybdepunkter
På sådanne specielle steder skal der ses på, om der kan laves en forbedret
vejafvanding.
10.4 Offentlige og private anlæg
I Viborg Kommune er hovedparten af kloakanlæggene ved kendelser og
gennem spildevandsplanlægningen optaget som offentlige spildevandsan-
læg. Dvs., at Byrådet har ansvaret for kloakanlæggenes drift og vedligehol-
delse.
Nye spildevandsanlæg, der er planlagt i denne spildevandsplan, skal anlæg-
ges og drives af Viborg Spildevand A/S, hvis ikke andet er nævnt eller
fremgår af kortbilagene. Ved spildevandsanlæg forstås i denne forbindelse
alle former for anlæg, som anvendes til afledning og/eller rensning af spilde-
vand herunder tag- og overfladevand samt vejvand.
Planlægges et spildevandsanlæg udført af en privat bygherre, skal projektet
herfor godkendes af Viborg Kommune og Viborg Spildevand A/S inden
anlægsarbejdet må påbegyndes, og Viborg Spildevand A/S stiller vilkår for
overtagelse af spildevandsanlægget.
I offentligt kloakerede områder skal alle spildevandsanlæg, der alene tjener
som afløb fra den enkelte ejendom, og som er beliggende på denne, udfø-
res, drives og vedligeholdes af grundejeren og på dennes bekostning.
12. januar 2010 127

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
I kloakerede områder skal vejafvandingsanlæg, der alene afvander private
fællesveje, og som er etableret efter 2006, drives og vedligeholdes af de
grundejere, der har pligt til at vedligeholde vejen.
Samme regler gælder for følgende private fællesveje i tidligere Viborg Kom-
mune:
Vejstrækninger
12. januar 2010 128
By
Arildsvej 44-74 Viborg
Engelsborgvej 1-41 Viborg
Engelsborgvej 43-65 Viborg
Engelsborgvej 67-83 Viborg
Engelsborgvej 2-28 Viborg
Engelsborgvej 32-52 Viborg
Katrineparken Viborg
Katrinevænget – nordlige del Viborg
Koldingvej 88 A - 88 H Viborg
Kornmarken 101-127 og 36 Viborg
Liseborg Hegn 1-51 m. fl. Viborg
Liseborg Mark Viborg
Liseborg Toft Viborg
Liseborgvej 80-114 Viborg
Liseborgvænget Viborg
Møgelparken Viborg
Nørremøllevej Nord 16-26 Viborg
Skovvej Viborg
Solbærvej Viborg
Bronzehøj Bruunshåb
Videbechs Allé 15-135 og 4A - 4N Hald Ege
Vældgårdsvej Kvols
Borgergade 22-32 Løgstrup
Fægteborgbakken Løgstrup
Villumhøj Løgstrup
Kokærvænget Tapdrup
Tabel 10.3 Vejstrækninger, hvor vejafvandingen er en del af vejanlægget
På spildevandsplanens kortbilag er vist med teksten ”Andet ejerforhold”,
hvilke veje, der ikke afvandes eller skal afvandes til et spildevandsanlæg,
der er ejet af Viborg Spildevand A/S. Det har dog ikke været mulig at angive
alle vejstrækninger, da nogle er så nye, at grundkortet ikke er opdateret.
Derfor går oplysningerne i ovenstående tabel forud for visningerne på kort-
bilagene.

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Udgifter til anlæg, drift og vedligeholdelse af vejafvandingsanlæg for kom-
muneveje, hvor anlægget alene tjener til afvanding af vejen, afholdes af
vejbestyrelsen (Viborg Kommune).
Udgifter til anlæg, drift og vedligeholdelse af vejafvandingsanlæg for følgen-
de statsveje i Viborg Kommune afholdes af vejbestyrelsen (Vejdirektoratet):
Vejstrækninger
Rute nr.
Søndre Ringvej 13/26
Vestre Ringvej 13/16/26
Nordre Ringvej 16
Randersvej 16
Århusvej 26
Vejlevej 13
Herningvej 12
Holstebrovej 16
Skivevej 26
Tabel 10.4 Statsveje i Viborg Kommune
I veje med kloakker tilhørende Viborg Spildevand A/S er vejbrønde (rende-
stensbrønde) med tilhørende stikledninger til hovedledningen altid en del af
vejanlægget og vedligeholdes sammen med dette.
Viborg Kommune fører tilsyn med kloakanlæg på ejendomme. Kommunen
giver tilladelse og kan stille krav til ejendommes tilslutning til spildevandsan-
læg. I et godkendt kloakopland skal husspildevand og industrispildevand
altid afledes til et spildevandsanlæg. Det afhænger af denne plans bestem-
melser om tag- og overfladevand skal afledes til spildevandsanlægget eller
skal nedsives på egen grund eller bortledes på anden måde.
Det er imidlertid Viborg Kommunes holdning og interesse, at så meget
regnvand som muligt nedsives fremfor at blive afledt via kloak. Det bør
således i forbindelse med hvert nyt byggeri og/eller ombygning undersøges,
om det er muligt og hensigtsmæssigt at bortskaffe regnvand på den enkelte
grund. Det er en forudsætning, at nedsivningen kan ske uden gene for
ejendommen og for de omkringliggende grunde/ejendomme samt uden at
skade grundvandet.
Viborg Kommune kan beslutte, at et privat fælles spildevandsanlæg skal
tilsluttes et spildevandsanlæg ejet af Viborg Spildevand A/S.
12. januar 2010 129

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
10.5 Udtræden af kloakforsyning (Viborg Spildevand A/S)
Indenfor et i spildevandsplanen godkendt kloakopland er grundejeren for-
pligtet til for egen regning at tilslutte ejendommens spildevand samt tag- og
overfladevand til et spildevandsanlæg, når der er ført kloakstik frem til
ejendommens skel.
Er det forudsat i spildevandsplanen, at en ejendom har ret til afledning af
tag- og overfladevand kan denne ret ikke fratages ejendommen, men der
kan indgås en aftale mellem ejeren og Viborg Spildevand A/S om, at afled-
ning af tag- og overfladevand kan ændres til anden form for bortskaffelse
f.eks. ved nedsivning på egen grund. Tilsvarende regler gælder, hvis der for
ejendommen er betalt tilslutningsbidrag, der også omfatter afledning af tag-
og overfladevand.
Udgangspunktet ved udtræden er, at der ikke skal ske nogen tilbagebeta-
ling, da kloakforsyningen allerede har afholdt de anlægsudgifter, som tilslut-
ningsbidraget skal dække. Der kan dog i visse situationer blive tale om, at
Viborg Spildevand A/S tilbagebetaler en del af kloaktilslutningsbidraget ved
udtræden eller kræver økonomisk kompensation for at acceptere udtræden.
Aftale om hel eller delvis (tag- og overfladevand) udtræden af kloakfælles-
skabet, kan indgås under forudsætning af:
• at det er i overensstemmelse med gældende spildevandsplan,
• at der er enighed herom mellem grundejer og Viborg Spildevand A/S,
• at selskabets samlede økonomi ikke forringes væsentligt,
• at selskabets anlæg stadig kan fungere teknisk forsvarligt.
Ophævelse af tilslutningspligten forudsætter samtidig, at Viborg Kommune
har meddelt tilladelse til alternativ bortskaffelse af spildevandet og/eller af
tag- og overfladevandet.
Hel- eller delvis ophævelse af tilslutningspligten skal indføres i spildevands-
planen således, at det fremgår, hvilke ejendomme der er tilsluttet kloakken
og i hvilket omfang de er tilsluttet. Der er i Viborg Kommune ikke planlagt
områder med hel- eller delvis ophævelse af tilslutningspligten til spilde-
vandsanlæg.
De nærmere betingelser for udtræden fremgår af Betalingsvedtægt for
Viborg Spildevand A/S.
12. januar 2010 130

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
10.6 Reduktion af regnvandsudledning
10.6.1 Eksisterende bebyggelser
Kommunen kan kun undtagelsesvist ændre på bestående afløbsforhold fra
ejendomme og veje, og sådanne ændringer vil være uden betydende effekt
for vandmiljøet.
Gennem spildevandsplanlægningen kan kommunen alene forbedre spilde-
vands- og regnvandsrensningen herunder føre spildevandet/regnvandet til
en mere egnet recipient.
10.6.2 Planlagte bebyggelser - byggemodninger
Det er Viborg Byråds mål, at så meget regnvand som muligt bliver afledt
uden om kloakken. Derfor skal denne intention realiseres gennem lokal-
planlægningen ved forskrifter om etablering af vejgrøfter, damme og
tilsvarende våde landskabselementer.
Hvor jordbunden er egnet og grundvandet ikke skades skal tag- og overfla-
devand for nye boligbebyggelser bortskaffes ved nedsivning på den enkelte
grund. Det påhviler kommunen ved forundersøgelser at sikre sig, at tag- og
overfladevand kan nedsives forsvarligt og lovligt for ejendomme i bebyggel-
sen.
10.6.3 Ejendommes interne kloakering
Ved alt nybyggeri skal kloakken udføres som separatkloak. Det vil sige med
separate kloakledninger for henholdsvis hus- og industrispildevand og tag-
og overfladevand (regnvand).
Ved større ombygning eller sanering af bestående ejendom, skal ejendom-
mens kloakker udføres som separatkloak. Er kloakeringen i det pågældende
kloakopland udført som fælleskloak, skal ejendommens spildevandskloak og
regnvandskloak samles i ejendommens skelbrønd.
10.7 Regler for vejafvanding
I forbindelse med etablering af veje i byområder etableres normalt en vejaf-
vanding, der tilsluttes kloakken. Afvandingen består af vejbrønde med
tilhørende stikledninger til hovedkloakken. Vejafvandingen er efter loven en
del af vejanlægget, hvorfor drift og vedligeholdelse af afvandingsanlægget
hører til vejens drift.
Såfremt en regnvandsledning alene har til formål at aflede vejvand fra
vejen, er denne ledning med tilhørende brønde tilsvarende en del af vejan-
lægget frem til det punkt, hvor den forlader vejen eller vejen skifter status.
12. januar 2010 131

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Vejmyndigheden eller ejeren af private fællesveje skal indhente kommunens
tilladelse til at tilslutte vejvandet til kloakken uanset, hvem der ejer spilde-
vandsanlægget. Tilladelsen skal indhentes for at den ansvarlige for spilde-
vandsanlægget kan påse, at anlægget har tilstrækkelig kapacitet, og Viborg
Kommune kan fastsætte tilslutningsvilkår, som f.eks. etablering af bassin,
udskiller, sandfang o. lign.
Efter betalingsloven betales der ikke bidrag for tilslutning af vejvand, men
alene driftsbidrag for afledning af vejvand fra statsveje og kommunalt bidrag
for afledning fra kommunale veje og private fællesveje.
På spildevandsplanens kortbilag er vist med teksten ”Andet ejerforhold”,
hvilke veje, der ikke afvandes eller skal afvandes til et spildevandsanlæg,
der er ejet af Viborg Spildevand A/S. Tabel 10.3 går dog forud for kortbila-
gene.
Spildevandsplanens kortbilag skal føres ajour med henblik på registrering af
private vejafvandingsanlæg.
10.8 Tilslutningsret og -pligt
Der er tilslutningsret og -pligt for en ejendom, når der er ført stik fra et
spildevandsanlæg frem til grundgrænsen (skel). Pligten gælder såvel for
eksisterende ejendomme, der umiddelbart kan tilsluttes, som for nye ejen-
domme. Byrådet har kompetencen til at kræve tilslutning og afgør, hvornår
den fysiske tilslutning skal være gennemført. Tilslutningspligten gælder
alene for ejendomme, der er omfattet af et i spildevandsplanen godkendt
kloakopland.
Ved nyudstykkede ejendomme etablerer Viborg Spildevand A/S skelbrønde,
der sættes ca. 1 meter inde på grunden. Ved bestående ejendomme skal
grundejeren ved fornyelse af ejendommens kloakker selv sørge for etable-
ring af skelbrønde. Skelbrønde kan med kommunens skriftlige tilladelse
etableres udenfor skellet f.eks. i fortove, hvis ejendommens facade er ført
helt frem til skel.
Det er tilladt at tilslutte omfangsdræn for bygninger til ejendommens afløbs-
system. Hvis ejendommen er separatkloakeret skal tilslutningen ske til
ejendommens regnvandskloak. Tilslutning af anden form for drænvand må
kun ske i særlige tilfælde og kræver kommunens skriftlige tilladelse.
For ejendomme med septiktank, køkkenbrønde og lignende installationer
skal ejeren i forbindelse med tilslutningen til et spildevandsanlæg sørge for
at sløjfe disse installationer eller ombygge dem til gennemløbsbrønde.
12. januar 2010 132

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Kloakarbejde i forbindelse med en ejendoms tilslutning til et spildevandsan-
læg, skal efter loven udføres af en autoriseret kloakmester. Det samme
gælder for nyanlæg og reparationer af kloakanlæg på en ejendom.
I henhold til Betalingsvedtægt for Viborg Spildevand A/S, skal grundejeren
betale et tilslutningsbidrag ved ejendommens tilslutning samt et årligt
vandafledningsbidrag, der afregnes efter målt eller skønnet vandforbrug.
Viborg Kommune har udarbejdet informationsfolderen ”Kloakvand i kælde-
ren - en ubehagelig oplevelse”. Folderen indeholder også oplysninger grund-
ejerens rettigheder og pligter i forbindelse med ejendommes tilslutning til et
spildevandsanlæg. Informationsfolderen kan fås ved henvendelse til Viborg
Kommunes borgerservice, Sct. Mogens Gade 5, 8800 Viborg, eller kan ses
på kommunens hjemmeside.
10.9 Afgivelse af areal og pålæg af servitut
Spildevandsplanen fastlægger de overordnede rammer for udarbejdelse af
kloakprojekter. Det er derfor kun muligt i denne plan at angive en omtrentlig
placering af nye fysiske anlæg. Ejendomme, der berøres af eller ligger tæt
på de planlagte spildevandsanlæg, kan forvente at blive berørt af anlæggene
og eventuelt at skulle afgive areal til disse. Andre ejendomme kan også blive
berørt.
Der skal normalt ikke afgives areal til etablering af ledningsanlæg, men et
spildevandsanlæg, der etableres på privat ejendom, skal sikres ved en
tinglyst servitut. Derimod må man forvente, at der skal afgives areal til
anlæg af pumpestationer og bassinanlæg herunder vejret til sådanne anlæg.
Ovennævnte rettigheder over privat ejendom søges sikret ved frivillig aftale
med grundejeren. Såfremt en sådan aftale ikke kan opnås, kan Byrådet
erhverve retten gennem reglerne om ekspropriation. Forud for en beslutning
om ekspropriation afholdes en såkaldt åstedsforretning, hvortil grundejeren
indkaldes med mindst 4 ugers varsel. Efter åstedsforretningen har grundeje-
ren 3 uger til at komme med bemærkninger til de planlagte foranstaltninger
og det erstatningstilbud, som Viborg Spildevand A/S fremsætter ved åsteds-
forretningen.
Herefter træffer Byrådet ekspropriationsbeslutningen, som sendes til de
berørte grundejere. Efter modtagelse af ekspropriationsbeslutningen har
grundejeren 4 uger til at klage skriftligt over denne. Hvis der klages, skal
kommunen videresende denne til Miljøklagenævnet sammen med øvrigt
materiale i sagen. Miljøklagenævnet kan ændre ekspropriationsbeslutningen.
Anlægsarbejdet må ikke påbegyndes med mindre Miljøklagenævnet be-
stemmer andet.
12. januar 2010 133

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
10.10 Kloakprojekter - detailprojektering
Der udarbejdes generelt detaljerede projekter forud for udførelse af anlægs-
arbejder. Herved sikres, at arbejdet kan blive koordineret med andre an-
lægsarbejder i det pågældende område, samt at der gives den fornødne tid
til indhentning af tilladelser og information til de berørte grundejere.
Specielt gælder, at ved større kloakarbejder, der berører hele kvarterer,
inddrages de lokale grundejere/grundejerforeninger i det forberedende
arbejde især, hvis der etableres bassiner eller rensedamme i området.
10.11 Lugtproblemer ved drift af kloakanlæg
Årsagen til lugt fra kloakanlæg skyldes især dannelse af svovlbrinte, som er
en luftart, der i mindre koncentrationer lugter som rådne æg. I større kon-
centrationer er den giftig. Svovlbrintelugten breder sig i de tilstødende
kloakledninger på grund af træk i kloaksystemet. Svovlbrinten omdannes i
kloakledningerne til svovlsyre, der nedbryder betonrør på få år. Af begge
årsager er svovlbrintedannelse i kloaksystemer ikke ønskelig.
10.11.1 Trykledninger
Svovlbrinte dannes typisk i trykledninger og i pumpestationer, hvor spilde-
vandet - især om natten - står stille og rådner. Svovlbrintedannelsen kan
bekæmpes ved tilsætning af et iltningsmiddel, som for eksempel jernsulfat,
eller ved jævnlig rensning af trykledningerne.
For at undgå at der dannes svovlbrinte i almindelige kloakledninger, skal
disse udluftes. Dette sker normalt gennem kloakdækslerne og de tilsluttede
ejendommes udluftning over tag.
10.11.2 Faldende vandforbrug
Med spildevandet transporteres affaldsstoffer fra husholdninger og virksom-
heder til renseanlægget. Forudsætningen for en hurtig og problemfri trans-
port er, at der er et tilstrækkeligt vandforbrug i husholdningerne og hos
virksomhederne.
Mange ældre kloakledninger er dimensioneret for et vandforbrug på 200 liter
pr. person pr. dag. Nu er vandforbruget på grund af forskellige sparekam-
pagner og prisstigninger faldet til ca. 130 liter pr. person pr. dag, og der er
tegn på og ønske om et fortsat faldende vandforbrug.
Med det faldende vandforbrug påvirkes selvrensningen i ledningerne og
risikoen for aflejringer stiger i den øverste del af kloaknettet, hvor der kun
er få ejendomme tilsluttet. Samtidig nedsættes spildevandets hastighed,
hvorved dets opholdstid i kloaknettet stiger. Med aflejringer i kloaklednin-
gerne og stigende opholdstid når affaldsstofferne at gå i forrådnelse med
den deraf følgende karakteristiske lugtudvikling. Problemet stiger med
temperaturen og er derfor størst om sommeren.
12. januar 2010 134

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
10.11.3 Problemets omfang og tiltag
Kommunen får jævnligt – især om sommeren – henvendelser om lugt fra
kloakanlæggene. Enkelte henvendelser kan bero på specielle vejrforhold
eller utætte indendørs installationer. Når der kommer flere henvendelser i
samme område, ser Viborg Spildevand A/S på, om der umiddelbart kan
gøres noget.
Ofte er det tilstrækkeligt at lægge plastik under et kloakdæksel, men kom-
mer lugten fra bassiner skal de ombygges til lukkede beholdere.
Lugter det fra en pumpestation, kan det klares ved udsugning/udluftning
gennem et barkfilter i jorden. Det faldende vandforbrug kombineret med
lange transportledninger og store opholdstider vil fortsat medføre, at der
opstår lugtgener fra kloakkerne. For at løse problemerne med lugt har
Viborg Spildevand A/S valgt:
• at de nye kloakdæksler med kommunevåbenet er af en tæt type
• at bassinerne rengøres efter brug. Viborg Spildevand A/S får automatisk
en melding, når et bassin har været i brug, eller en pumpestation er gået
ud af drift.
10.12 Straf
I almindelighed er straffen for overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven bøde.
Hvis overtrædelsen er begået forsætlig eller ved grov uagtsomhed og der-
med forvoldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller hvis overtræ-
delsen har resulteret i økonomiske fordele for den, der overtræder lovens
regler, kan straffen stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år.
10.13 Revision af planen
Denne spildevandsplanen er som udgangspunkt en sammenskrivning af de
tidligere spildevandsplaner for de 7 kommuner, der nu helt eller delvist
udgør Viborg Kommune.
Planen er suppleret med udlagte arealer til nye bebyggelser (rammer for
lokalplanlægning) i henhold til Kommuneplan 2009-2021 for Viborg Kommu-
ne.
Spildevandsplanen skal revideres, når der foreligger væsentlige ændringer i
planens forudsætninger. Det vil bl.a. blive tilfældet, når staten har udmeldt
vandplanerne i henhold til Miljømålsloven, og kommunerne derefter skal
udarbejde handleplaner for målopfyldelsen. Dette forventes at ske i 2010-
2011.
12. januar 2010 135

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Efter udskillelsen af kloakforsyningen til Viborg Spildevand A/S pr. 1. januar
2010, vil spildevandsplanlægningen fortsat være en kommunal myndigheds-
opgave, hvorfor udskillelsen i sig selv ingen betydning får for denne spilde-
vandsplan.
12. januar 2010 136

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
11 Økonomi
Kloakforsyningen er en forsyningsvirksomhed, der hidtil fuldt ud har skullet
finansieres af brugerne og dermed også “forurenerne” efter ensartede
retningslinjer. Forureneren-betaler-princippet er således gennemført ved en
100 % brugerfinansiering. Hidtil har det også været et bærende princip, at
kloakforsyningens økonomi har skullet hvile i sig selv, således at indtægter
og udgifter under ét - set over en årrække - har skullet balancere. Det har
således ikke været et krav, at der har skullet være balance inden for det
enkelte regnskabsår.
Folketinget har vedtaget lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens
organisering og økonomiske forhold, også kaldet vandsektorloven.
Den nye vandsektorlov medfører, at alle kommunale kloak- og vandforsy-
ninger skal udskilles i selvstændige selskaber. De kommunale forsyninger
skal være selskabsgjort senest pr. 1. januar 2010. I den forbindelse har
Byrådet den 25. november 2009 besluttet, at den kommunale spildevands-
forsyning i Viborg Kommune skal udskilles til Viborg Spildevand A/S, som er
et selvstændigt aktieselskab under Energi Viborg.
I den nye vandsektorlov kræves det, at forsyningsselskabet effektivitet skal
vurderes gennem benchmarking. Forsyningerne skal indlevere data til
resultatbenchmarking til et nyoprettet forsyningssekretariat under Konkur-
rencestyrelsen. Forsyningssekretariatet fastsætter endvidere et prisloft for
den enkelte forsyning. Byrådet skal vedtage en betalingsvedtægt for Viborg
Spildevand A/S og godkende taksten for vandafledningsbidraget under
overholdelse af prisloftet.
Prisloftet kan medføre, at de forudsætninger, som ligger til grund for efter-
følgende beregninger over Viborg Spildevands indtægter, senere må revide-
res og dermed også de økonomiske rammer for udbygning og fornyelse af
selskabets spildevandsanlæg.
11.1 Driftsudgifter
Hovedposterne for de planlagte driftsudgifter for kloakforsyningen for perio-
den 2009 – 2012 fremgår af tabel 11.1. Perioden 2013 – 2020 er perspektiv
efter 2012. Tabellen angiver de udgifter, som forventes afholdt til drift af
kloaksystemer og renseanlæg. Beløbsangivelser er i mio. kr. og ekskl.
moms. Prisniveau er 2009.
Fra 2010 udskilles den kommunale kloakforsyning til Viborg Spildevand A/S
således, at den hidtidige offentlige kloakforsyning i Viborg Kommune frem-
over varetages af dette selskab. I tabellen er udgifterne i 2009 til det hidti-
dige Viborg Spildevand A/S blevet fordelt og indregnet i hovedposterne.
12. januar 2010 137

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
Nr. Driftsudgifte r 2009 2010 2011 2012 2013- 20 I a lt
A A dm inistration, fæ llesudgifter m .m . 27,1 27,1 27,1 27,1 216,8 325,2
B Ledninger og brønde 11,2 11,2 11,2 11,2 89,6 134,4
C Renseanlæ g 21,0 21,0 21,0 21,0 168,0 252,0
- Sa m le de driftsudgifte r [m io . k r.] 59,3 59,3 59,3 59,3 474,4 711,6
Tabel 11.1 Driftsudgifter ekskl. moms i mio. kr. – prisniveau 2009
A. Kloakforsyningens udgifter til administration og lønninger m.m. til
driftspersonel. Endvidere er i beløbene indeholdt udgifter til TV-
inspektion, opmåling og digital registrering af kloakken, spildevandsfor-
syningens andel af spildevandsplanlægningen, SRO anlæg og andre fæl-
lesudgifter.
B. Udgifter til drift af hovedkloakker og brønde samt pumpestationer.
C. Udgifter til drift af 22 renseanlæg.
11.2 Anlægsudgifter
De planlagte anlægsarbejder med tilhørende anlægsudgifter for kloakforsy-
ningen for perioden 2009 – 2012 fremgår af tabel 11.2. De enkelte poster
består af én eller flere anlægsudgifter i tilknytning til aktiviteten. Perioden
2013 – 2020 er perspektiv efter 2012. Beløbsangivelser er i mio. kr. og
ekskl. moms. Prisniveau er 2009.
Generelt gælder, at anlægsudgifterne er afstemt med det forudsatte ind-
tægtsgrundlag.
12. januar 2010 138

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
N r. A nlæ gs udgif t e r 2 0 0 9 2 0 10 2 0 11 2 0 12 2 0 13 - 2 0 I a lt
A Særligt højt prio riterede anlægsarbejder
B S pe c if ik k lo a k f o rnye ls e 0,0
H vam 3 Gl. Vibvej/H annerupvej - Ledning m .m . 0,1 0,1
H vam 4 Tilslutning af Gartnervænget 11 - Ledning 0,1 0,1
H vam 5 H annerupvej - Ledning 0,1 0,1
H vam 6 Gl. Å lbo rgvej - Ledning 0,7 0,7
H vam 7 Tho rsgade - Om lægning 0,1 0,1
Kje 1 Om lægning af ledning på Iglsøvej 0,6 0,6
Spa 2 Langgade syd - Om lægning af ledninger 1,1 1,1
Spa 5 Langgade no rd - Om lægning af ledninger 0,1 0,1
H vam 1 P unkt- o g brøndreparatio ner 0,2 0,2
H vam 2 Gl. Vibvej/Kirkebyvej - N y ledning + sløjfning 1,7 1,7
Vib 23 Lisebo rg plantage - N y regnvandsledning 2,8 2,8
C G e ne re l k lo a k f o rnye ls e 11,6 14,1 11,1 3,8 248,0 288,6
D T ilt a g på re gnbe t inge de udlø b - s e bila g 6 11,2 11,2 11,2 33,6
Fre 1 Fo rnyelse af bassin i Frederiks 3,1 3,1
H vam 11 Ko m bibassin på udløb H 1U, H vam B æk 1,2 1,2
H vam 12 Fællesbassin på udløb I1U, H vam B æk 0,3 0,3
H vam 8 B ygværker - SR O-tilslutning 0,2 0,2
Vib 50 M iddagshøjvej - B assinanlæg 10,4 10,4
Vib 52 H erm anshøj - Etablering af rørbassin 1,0 1,0
Vib 7 Gl. R andersvej - Om lægninger + bassin 1,8 1,8
B ir 1 Fo rnyelse af bassin i B irgittelyst 2,1 2,1
Tas 4 Udvidelse af bassin sam t separering regnvand 0,4 0,8 1,2
Vib 38 R ensedam på udløb R EC 11-2, Vintm ølle Sø 1,6 1,6
Vib 49 R ensedam på udløb R EC 5-04, N ørrem ølle Å 0,9 0,9
Vib 57 R ensedam på udløb R EC 3-15, H andelssko len 0,5 0,5
Sj 1 Ko m bibassin i Sjørup - fo rnyelse 1,9 1,9
Lå 1 Sparebassin i Låstrup ved K11001U 0,4 0,4
Vri 1 R egnvandsbassin ved 741000U, Trevad M øllebæk 0,4 0,4
Vri 2 R egnvandsbassin ved 742001R , Trevad M øllebæk 0,1 0,1
E F o rbe dring o g udbygning a f ho v e dk lo a k 6,9 5,0 3,7 121,8 137,4
Fr 1 Klo akering Fristrup 1,3 1,3
H ja So m m erhuso m råder i H jarbæk 2,3 2,3
B je 17 Separering A 42 - vest 6,3 6,3
B je 18 Separering A 46 1,4 1,4
F S R O på le dnings ne t t e t i V ibo rg by 1,0 1,0 1,0 3,0
G T ilt a g på pum pe s t a t io ne r 1,0 2,0 2,0 2,0 16,0 23,0
H T ilt a g på V ibo rg C e nt ra lre ns e a nlæ g 24,0 16,5 10,0 23,0 73,5
I T ilt a g på ø v rige re ns e a nlæ g 6,8 15,0 25,8 0,4 154,0 202,0
- S a m le de a nlæ gs udgif t e k s k l. bygge m o dning 50,7 64,1 62,1 56,2 574,0 807,1
J B ygge m o dninge r 14,0 14,0 14,0 14,0 112,0 168,0
- S a m le de a nlæ gs udgif t e r [ m io . k r.] 6 4 ,7 7 8 ,1 7 6 ,1 7 0 ,2 6 8 6 ,0 9 7 5 ,1
Tabel 11.2 Grupperede anlægsudgifter ekskl. moms. i mio. kr. – prisniveau 2009
12. januar 2010 139

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
A. Beløbet ikke fastsat, idet krav som følge af Miljømålsloven og den
kommunale handleplan ikke kendes.
B. Afsat til programsatte anlægsopgaver for kloakfornyelse.
C. Beløb afsat til endnu ikke programsatte anlægsarbejder. Beregninger
viser, at der er behov for en årlig investering på ca. 31 mio. kr. for at
sikre kommunens servicemål. De konkrete anlægsarbejder, der vil
komme til udførelse, udpeges i samarbejde med Viborg Spildevand A/S i
forbindelse med selskabets årlige budgetlægning.
D. Opfyldelse af tidligere regionplaners retningslinjer for regnbetingede
udløb. Det omfatter sparebassiner for fælleskloakken samt regnvands-
bassiner samt sand- og oliefang for separatkloakken. Sidstnævnte er
beskrevet i /11/. Der er afsat 11,2 mio. kr. i årene 2011, 2012 og 2013.
E. Til anlæg af nye hovedkloakker og udbygning af de eksisterende kloak-
anlæg, bl.a. pga. klimaforandringer samt til separering af eksisterende
fælleskloak.
F. Til optimering af kloakken i Viborg by, skal der etableres styring, regule-
ring og overvågning (SRO) på dette.
G. Der skal foretages forskellige tiltag på pumpestationer med sigte på dels
at modernisere disse og dels at nedbringe energiforbruget.
H. Optimering og ombygning af Viborg Centralrenseanlæg. Dette skyldes
primært, at det i praksis har vist sig, at der ved den eksisterende be-
lastning er problemer med kvælstof- og fosforfjernelsen på anlægget.
Tiltagene skal sikre, at forslaget til den reducerede fosforkvote til Ran-
ders Fjord bliver overholdt. Dette skal være opfyldt senest i 2012.
Viborg Amt har i 2005 truffet beslutning om at ændre vedligeholdelses-
praksis for Nørreå. Dette medfører højere vandstand i Nørreå, hvilket
igen vil kunne påvirke udløbsforholdene for Viborg Centralrenseanlæg,
så der er behov for etablering af en udløbspumpestation.
Derudover skal der foretages yderligere optimering og ombygning af
centralrenseanlægget. På renseanlægget er der over en længere årræk-
ke – frem til 2001 – oplagret ca. 50.000 m³ overskudsslam i store
slambassiner. Disse bassiner ønskes snarest muligt tømt og om muligt
ombygget til sparebassiner, så aflastningerne til Nørreå bliver reduceret
yderligere.
12. januar 2010 140

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
I. Renovering af kommunens øvrige renseanlæg herunder en begyndende
implementering af de tiltag, som er anbefalet i planen for den fremtidige
spildevandsstruktur.
J. Der forudsættes løbende afholdt udgifter til kloakering af nye bolig- og
11.3 Indtægter
erhvervsområder for 14 mio. kr. årligt. Udgiften er forudsat udlignet af
en tilsvarende indtægt fra tilslutningsbidrag.
De forventede indtægter for kloakforsyningen for perioden 2009 – 2012
fremgår af tabel 11.3. Perioden 2013 – 2020 er perspektiv efter 2012.
Tabellen er opdelt efter indtægtsart. Beløbsangivelser er i mio. kr. og ekskl.
moms. Prisniveau er 2009.
Nr. Indtæ gte r 2009 2010 2011 2012 2013- 20 I a lt
A V andafledningsbidrag - v ariable 111,3 109,5 107,7 110,4 988,4 1.427
B V andafledningsbidrag - fast 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
C S æ rbidrag 2,0 1,0 1,0 1,0 8,0 13,0
D A fv andingsbidrag fra statsv eje 1,8 1,8 1,9 1,9 17,1 24,5
E A fv andingsbidrag fra k om m unale v eje 2,7 3,7 4,0 4,8 40,7 56,0
- Sa m le de indtæ gte r [m io . k r.] 117,7 116,1 114,6 118,1 1.054,2 1.520,7
Tabel 11.3 Forventede indtægter ekskl. moms. i mio. kr. – prisniveau 2009
A. Vandafledningsbidrag er med udgangspunkt i et vandforbrug i 2009 på
ca. 4.450.000 m³ faldende til ca. 4.100.000 m³ i 2011, hvorefter det sta-
biliseres. Vandafledningsbidraget forudsættes at stige fra 25,00 kr. pr.
m³ i 2009 med 2,5 % hvert af årene frem til 2020 til 32,80 kr. pr. m³.
B. Der er intet fast bidrag.
C. Særbidrag fra virksomheder som afleder særligt forurenet spildevand.
Indtægten er skønnet.
D. Statens betaling for afledning af overfladevand fra statsveje til Viborg
Spildevands kloakker.
E. Kommunens betaling for afledning af overfladevand fra kommunale veje
og private fællesveje. Vejbidraget beregnes som en procentdel af an-
lægsudgifterne til kloakanlæg i det pågældende regnskabsår bortset fra
anlægsudgifterne til renseanlæg.
12. januar 2010 141

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
11.4 Samlet budget
De planlagte drifts- og anlægsudgifter for kloakforsyningen for perioden
2009 – 2020 fremgår af tabel 11.4 sammen med de forventede indtægter.
Beløbsangivelser er i mio. kr. og ekskl. moms. Prisniveau er primo 2009.
Sa m le t budge t 2009 2010 2011 2012 2013- 20 I a lt
D riftsudgifter 59,3 59,3 59,3 59,3 474,4 711,6
A nlæ gsudgifter 64,7 78,1 76,1 70,2 686,0 975,1
S am lede udgifter 124,0 137,4 135,4 129,5 1.160,4 1.686,7
D riftsindtæ gter 117,7 116,1 114,6 118,1 1.054,2 1.520,7
Tilslutningsbidrag v ed by ggem odning 14,0 14,0 14,0 14,0 112,0 168,0
S am lede indtæ gter 131,7 130,1 128,6 132,1 1.166,2 1.688,7
Re sulta t 7,7 - 7,3 - 6,8 2,6 5,8 2,0
B eholdning i k loakfond prim o 25,0 33,5 26,9 20,7 23,8 -
B eholdning ultim o uden renter 32,7 26,2 20,1 23,2 29,6 -
Renter af k loakfond 0,7 0,7 0,6 0,5 4,1 6,7
Be ho ldning i k lo a k fo nd [m io . k r.] 33,5 26,9 20,7 23,8 33,7 -
V andafledningsbidrag [k r./m ³] 25,00 25,63 26,27 26,92 * 30,13 -
* Vandafledningsbidraget er middelværdien i perioden. I 2020 er det 32,80 kr. pr. m³
Tabel 11.4 Samlet budget ekskl. moms. i mio. kr. og vandafledningsbidrag i kr. pr.
m³ – prisniveau 2009
Tidsplanen for de anførte projekter i investeringsoversigten er bindende for
Byrådet og for Viborg Spildevand A/S, og kan kun ændres gennem en
revision af spildevandsplanen.
11.5 Finansiering
Den gældende betalingsvedtægt for offentlige spildevandsanlæg i Viborg
Kommune trådte i kraft den 1. januar 2007. Byrådet har i december 2009
ændret betalingsvedtægten, så den fremover alene gælder for Viborg Spil-
devand A/S. Betalingsvedtægten fastsætter, hvorledes selskabets indtægter
bringes til veje. Indtægterne kan henføres til:
• Tilslutningsbidrag (engangsbidrag)
• Vandafledningsbidrag
• Særbidrag for afledning af særlig forurenet spildevand fra virksomheder
• Vejbidrag fra statsveje.
• Vejbidrag fra kommunale veje og private fællesveje.
Tilslutningsbidraget skal opfattes som en slags indmeldelsesgebyr for at
deltage i fællesskabet. Bidraget er uafhængigt af de faktiske omkostninger
ved tilslutningen. Bidraget skal primært dække Viborg Spildevands anlægs-
omkostninger til detailkloakering, men i det omfang de indkomne tilslut-
12. januar 2010 142

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
ningsbidrag overstiger anlægsomkostningerne, skal de gå til dækning af
driftsomkostninger, ligesom de årlige bidrag kan bruges til at dække an-
lægsomkostninger. Tilslutningsbidraget er fastsat i betalingsloven og regule-
res efter et prisindeks i betalingsvedtægten.
Vandafledningsbidraget er en årlig afgift på vandforbruget i de tilsluttede
ejendomme, idet man antager, at en ejendoms vandforbrug nogenlunde
svarer til det, der afledes som spildevand. Vandforbruget måles normalt,
men kan også skønnes.
I det omfang, der afledes spildevand til det Viborg Spildevands kloakker,
uden at der har været et vandforbrug, skal der som udgangspunkt betales
for dette. Det gælder f.eks. spildevand, der fremkommer i forbindelse med
en virksomheds fabrikationsproces, spildevand fra afværgepumpninger og
perkolat fra lossepladser. Endvidere gælder det for opsamlet tag- og over-
fladevand, der erstatter en del af det normale vandforbrug i en ejendom.
Udleder en virksomhed spildevand, der er mere forurenet end almindeligt
spildevand, kan Byrådet pålægge virksomheden et særbidrag. Indtil dette er
sket videreføres de retningslinjer og kriterier, der var gældende herfor i de
enkelte sammenlægningskommuner, uændret i forhold til forbrugerne i disse
områder.
11.6 Udvikling i vandafledningsbidraget
Hovedparten af Viborg Spildevands udgifter finansieres via vandaflednings-
bidraget, som godkendes årligt af Byrådet.
I 2009 er vandafledningsbidraget fastsat til 25,00 kr. pr. m³ ekskl. moms.
Der opkræves ikke fast bidrag fra de tilsluttede ejendomme. Vandafled-
ningsbidraget forventes i planperioden at få en realstigning på 2,5 % årlig og
bliver som vist i figur 11.1. Beløbet forventes derudover at følge inflationen.
Der skal i den forbindelse tages forbehold for virkningen af det fastsatte
prisloft, da reglerne for fastsættelse af dette endnu ikke er bekendtgjort.
12. januar 2010 143

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
35
30
25
20
15
10
5
0
Vandafledningsbidrag
[kr./m³]
2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Figur 11.1 Udvikling i vandafledningsbidraget i planperioden
Udviklingen i vandafledningsbidraget forudsætter:
• at kriterierne for beregning af spildevandsafgifterne (statsafgift) ikke
ændres i perioden.*)
• at det årlige afgiftspligtige vandforbrug som nævnt under afsnit 11.3
falder fra det nuværende forbrug på ca. 4.450.000 m³ til ca. 4.100.000
mio. m³ i 2011 og derefter stabiliserer sig på dette niveau.
• at der ikke kommer yderligere krav til udledninger fra renseanlæg ud
over de, der p.t. er kendte.
Saldoen for kloakfonden pr. 31. december 2008 viser et tilgodehavende på
ca. 25,0 mio. kr. Saldoen pr. 31. december 2009 afvikles over 10 år til
fordel for Viborg Spildevand A/S.
*) Note: Ved lov har Folketinget besluttet at hæve spildevandsafgiften med 50 %
med virkning fra 1. januar 2011.
12. januar 2010 144

Viborg Kommune: Spildevandsplan 2009 – 2013
12 Referencer
Nr. Beskrivelse
1 Viborg Kommune. Fremtidig spildevandsstruktur. Planlægning, dateret
den 27. juni 2008
2 Viborg Kommune. Bæredygtig afledning af overfladevand fra Viborg
vestby, dateret den 16. januar 2009
3 Viborg Kommune. Reduktion af kloakkens forurening af Viborg søerne,
dateret den 26. november 2003.
4 Viborg Kommune. Forslag til opnåelse af rene Viborg søer, dateret den 4.
april 2005.
5 Viborg Kommune. Funktionspraksis for afløbssystemer under regn,
dateret den 19. februar 2009.
6 Viborg Spildevand A/S. Optimering af Viborg Centralrenseanlæg -
Bruunshåb. Skitseprojekt, dateret januar 2006.
7 Viborg Kommune. Hvor kan der etableres rensedamme ved Viborg
søerne?, dateret den 18. oktober 2004.
8 Skrift nr. 27. Funktionspraksis for afløbssystemer under regn, dateret
den 1. oktober 2005.
9 Skrift nr. 28. Regional variation af ekstremregn i Danmark – ny bear-
bejdning (1979-2005), dateret den 10. oktober 2006.
10 Skrift nr. 29. Forventede ændringer i ekstremregn som følge af
klimaændringer, dateret den 13. august 2008.
11 Viborg Kommune. Etablering af sand- og oliefang ved regnbetingede
udløb, dateret den 20. april 2009.
12 Viborg Kommune. Paradigma for udarbejdelse af kloakfornyelsesplaner,
dateret den 5. marts 2009.
12. januar 2010 145