Festskrift i anledning af Auditørkorpsets 350 års jubilæum

Titelbladet til den franske
tegner Jacques Callots skildringer
af krigsscenerier fra
Trediveårskrigen i værket Les
misères de la guerre. Udgivet
i Paris 1633.
Det grundlæggende problem var nemlig, at den tidlig-moderne statsmagt i en lang,
kritisk periode slet ikke evnede at holde trit med den eksplosive militære udvikling og
dermed holde den under kontrol. Hverken hvad angår politisk gennemslagskraft, administrativ
kapacitet eller evne til at inddrive skatter til statslig finansiering formåede
datidens statsmagter at honorere de krav, der stilledes til rekruttering, ledelse og kontrol
af de nye massehære, der dominerede Europas slagmarker.
Resultatet var derfor en udstrakt udlicitering af staternes behov for væbnet magt til
private lejetropførere – krigsentreprenører af typen Wallenstein – der på staternes
vegne påtog sig at opstille en krigsstyrke og føre den i krig. Mod betaling naturligvis.
For dem var krigen en forretning, der skulle kunne betale sig, og som følge af staternes
ringe betalingsevne indgik retten til at brandskatte og plyndre i de erobrede områder
ofte som en del af deres betaling. For disse krigsentreprenører blev krigen og
volden i realiteten et mål i sig selv: Jo mere krig, desto bedre for forretningen. Heri
ligger en mulig forklaring på Trediveårskrigens uhørte længde og voldsomhed.
Denne udstrakte privatisering af krigen og dens instrumentel betød også, at voldsmonopolet
– dvs. retten til at bestemme over og anvende militær magt for at nå bestemte
mål – i en lang, kritisk periode i 1600-tallets første halvdel var flydende eller nærmest
hjemløst. De civile statsmagter havde endnu ikke oparbejdet styrke til at gribe det og
fastholde det, og krigsentreprenørerne udnyttede oftest deres voldskapacitet til at
fremme egne formål, som kun undtagelsesvist var sammenfaldende med den opdragsgivende
stats. Der var med andre ord nærmest tale om et militært anarki, som vi
måske kan fornemme dybden og omfanget af ved at sende en tanke til den nuværende
finanskrise, som jo sagtens kan forstås som resultat af de politiske kræfters manglende
evne til at tøjle uhæmmede økonomiske spekulationskræfter med katastrofale følger
for verdensøkonomiens stabilitet.
12