Pdf-fil - Bærum bibliotek

29
idiotisk, der under mit besøk var ca. 8 aar gammelt, og
sat paa gulvet lekende med sit eget skarn paa en maate,
som jeg væmmes ved nærmere at skildre. Det var om
sommeren, vinduet stod aapent, og allerede paa forhaand
betegnedes for mig det hjem, jeg søkte, ved stygge skrik
og en avskyelig lugt. Familietragediens avslutning var
følgende: en far, der søkte ut fra hjemmet og gik i
hundene, en forgræmmet mor, der blev mer end halvtullet,
og en barneflok, der nærmest kunde kaldes forældreløs,
og som efter at ha tat skade baade paa den ene og den
anden maate, blev utsat for fattigvæsenets regning. Til
fældet er kun et enkelt av mange, og om de end ikke
alle er like skrækkelige, har de dog alle saa temmelig
samme karakter: de taler om uhygge i hjemmet istedenfor
hygge, om urenslighet, forpestet luft, stygge dyriske skrik,
forældres og søskendes lidelser, nedtrykthet og tilbakegang,
oftest ogsaa om økonomisk nedgang, om sorg og taarer
over forventet, men tapt livslykke.
I adskillige tilfælde vil under utslaget av den lange rad
av individernes forskjellige og forskjelligartede sjælelige
og legemlige abnormiteter stillingen og dens følger for
hjemmet ikke være synderlig bedre, selv om de ulykkelige
individer staar adskillig høiere end de ovenfor skildrede
og ogsaa kan arbeide litt.
Jeg har her dvælet kun ved den ene side: hensynet til
hjemmene, samfundets piller, og unegtelig er det jo dette
hensyn, der sterkest begrunder det økonomisk og sam
fundsmæssig fordelagtige i at støtte et saadant hjem.
Imidlertid er det dog saa, at hensynet til de ulykkelige
individer selv, der saa ofte av mangel paa kyndig pleie
lider uforskyldt og utilbørlig, bør veie likesaa tungt.
Kristiania, 18de februar 1903.
J. A. Lippestad.
Efter idag at ha inspicert fru Hjorths pleiehjem paa
Tokerud er det mig paa foranledning kjært at fornye mine
tidligere anbefalinger av hjemmet. Under vandringen