sAmfundsfAg PrøveoPlæg - Køb bogen på gyldendal.dk - Gyldendal
sAmfundsfAg PrøveoPlæg - Køb bogen på gyldendal.dk - Gyldendal
sAmfundsfAg PrøveoPlæg - Køb bogen på gyldendal.dk - Gyldendal
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
SIDE 18<br />
<strong>PrøveoPlæg</strong> 1<br />
Dette sæt af prøveoplæg er udarbejdet <strong>på</strong> baggrund af<br />
prøvebekendtgørelsen og -vejledningen. Sættet kan frit<br />
kopieres og anvendes som en øvelse før den endelige prøve<br />
til maj. Eleverne skal besvare et af de to oplæg i sættet:<br />
1. Fattigdom<br />
2. Forbrug<br />
Gratis<br />
særtryk<br />
<strong>PrøveoPlæg</strong> 1<br />
Ane bonnesen wex<br />
<strong>sAmfundsfAg</strong><br />
<strong>PrøveoPlæg</strong><br />
G Y L D E N D A L<br />
SIDE 1
Billedliste:<br />
Forside: Polfoto<br />
Side 5+6: Figurer: Martin Bassett<br />
Side 7: Scanpix<br />
Side 13: Polfoto/Tariq Mikkel Khan<br />
Kære<br />
<strong>sAmfundsfAg</strong>slærer<br />
I maj 2007 skal en række elever til afgangsprøve i samfundsfag. Det første år er prøven centralt<br />
stillet og skriftlig. Bestemmelserne om prøven og dens praktiske gennemførelse fremgår<br />
af prøvebekendtgørelse (http://www.retsinfo.<strong>dk</strong>/_LINK_0/0&ACCN/B20060072805) og den<br />
tilhørende prøvevejledning<br />
(http://www.us.uvm.<strong>dk</strong>/grundskole/proeverogevaluering/documents/samfundsfag081106.pdf)<br />
Prøven er relateret til fagets slutmål, som det er beskrevet i Samfundsfag, Faghæfte 5.<br />
Har undervisningen været tilrettelagt, så den lever op til trin- og slutmål, skulle eleverne således<br />
være godt rustede til prøven.<br />
Prøven vil blive tilrettelagt og formuleret <strong>på</strong> en sådan måde, at eleverne får mulighed for at<br />
besvare spørgsmålene <strong>på</strong> baggrund af arbejdet med forskelligt indhold. Et prøvesæt vil bestå<br />
af tre prøveoplæg, hvor den enkelte elev vælger at besvare et.<br />
Ifølge bekendtgørelsen skal eleven i sin besvarelse demonstrere, at han/hun kan:<br />
· inddrage relevant viden om samfundsforhold<br />
· analysere, fortolke og anvende kilder<br />
· anvende faglige begreber.<br />
Prøven er fastsat til to timer og gennemføres uden hjælpemidler, bortset fra ordbøger.<br />
På Undervisningsministeriets hjemmeside kan man finde en række yderligere oplysninger om<br />
prøven. Dette sæt af prøveoplæg er udarbejdet <strong>på</strong> baggrund af prøvebekendtgørelsen<br />
og -vejledningen. Sættet kan frit kopieres og anvendes som en øvelse før den endelige prøve<br />
til maj. Eleverne skal besvare et af de to oplæg i sættet:<br />
1. Fattigdom<br />
2. Forbrug<br />
Venlig hilsen<br />
<strong>Gyldendal</strong><br />
<strong>PrøveoPlæg</strong> 1<br />
SIDE
SIDE<br />
<strong>PrøveoPlæg</strong> 1<br />
fAttigdom<br />
På verdensplan lever mere end hver femte under fattigdomsgrænsen. Ifølge FN lever man under<br />
fattigdomsgrænsen, hvis man har mindre end en amerikansk dollar at leve for om dagen.<br />
Det svarer til ca. seks danske kroner.<br />
1. Aflæs kilde 1 og kilde 2. Beskriv, hvordan fattigdommen fordeler sig <strong>på</strong> verdensplan, og hvilke<br />
grunde der kan være til, at billedet ser ud, som det gør.<br />
2. Hvordan kan fattigdom bekæmpes? Find evt. inspiration i kilde 3.· Hvad kan du gøre?<br />
·Hvad kan Danmark gøre?<br />
·Hvad kan de internationale organisationer (fx FN, Røde Kors, Unicef m.fl.) gøre?<br />
3. I Danmark lever ingen under fattigdomsgrænsen. Betyder det, at der ikke findes fattige her<br />
i landet? Læs kilde 5 og diskuter dette synspunkt.<br />
Kilde 1: Graf<br />
Kilde 2: Verdenskort med søjlediagram<br />
Kilde 3: Foto fra Niger<br />
Kilde 4: Uddrag fra Udenrigsministeriets hjemmeside<br />
Kilde 5: Uddrag af artikel: Fattig familie tvinges til valg<br />
Kilde 1:<br />
Andelen af befolkningen (målt i procent) som lever for mindre end en dollar om dagen.<br />
<strong>PrøveoPlæg</strong> 1<br />
Eksempel: I Afrika er antallet af fattige faldende, fra ca. 48 % af befolkningen i 1990 til ca. 47 % af<br />
befolkningen i 1999. Målet er at nedbringe antallet af fattige til ca. 24 % af Afrikas befolkning i 2015.<br />
Procent<br />
50<br />
Afrika<br />
45<br />
40<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
Sydasien<br />
Verden i alt<br />
Østasien<br />
og Stillehavet<br />
Latinamerika<br />
Mellemøsten og<br />
Nordafrika<br />
Østeuropa og Centralasien<br />
1990 1999 2015<br />
Human Development Report 2002<br />
SIDE
SIDE<br />
<strong>PrøveoPlæg</strong> 1<br />
Kilde 2:<br />
1,2 milliarder mennesker lever i ekstrem fattigdom. Søjlerne viser andelen af mennesker, der har<br />
mindre end en amerikansk dollar at leve for om dagen.<br />
På nedenstående søjlediagram kan du se, hvordan fattigdommen er fordelt <strong>på</strong> verdensplan.<br />
Eksempel: I Afrika syd for Sahara lever 291 mio. mennesker under fattigdomsgrænsen.<br />
(tallene er i millioner)<br />
Latinamerika<br />
& Caribien<br />
78<br />
2000, a better World. FN-rapport 2000<br />
Østeuropa &<br />
Centralasien<br />
Mellemøsten<br />
& Nordafrika<br />
Afrika syd for Sahara<br />
291<br />
6<br />
24<br />
Sydasien<br />
522<br />
Østasien &<br />
Stillehavet<br />
278<br />
Kilde 3:<br />
Et underernæret barn fra Niger bliver madet med et næringsrigt måltid hos hjælpeorganisationen<br />
Læger uden Grænser. Niger er et vestafrikansk land, der siden 1980´erne gentagne gange<br />
har været ramt af sult- og tørkekatastrofer.<br />
<strong>PrøveoPlæg</strong> 1<br />
SIDE
SIDE 8<br />
<strong>PrøveoPlæg</strong> 1<br />
Kilde 4:<br />
Fattigdom<br />
For at reducere fattigdommen i udviklingslandene kræves en kombination af forskellige tiltag:<br />
· Stigning i de fattiges indtægter<br />
· Bekæmpelse af hungersnød<br />
· Skolegang for alle børn <strong>på</strong> alle uddannelsesniveauer uanset køn<br />
· Reduktion i børnedødeligheden<br />
· Stoppe spredningen af hiv/aids og andre smitsomme sygdomme<br />
· Adgang til IT<br />
· Respekt for mennneskerettigheder<br />
Pengemangel er det letteste og mest entydige mål for fattigdom. Mennesker, der er tvunget<br />
til at leve for mindre end én dollar om dagen, betegnes som ekstremt fattige. Der er dog<br />
andre aspekter ved fattigdom end blot de rent pengemæssige. For eksempel:<br />
· kunne bestemme over sin egen hverdag<br />
· kunne tage del i beslutninger, der har betydning for ens eget liv<br />
· kunne føle sig tryg rent fysisk<br />
· have mulighed for at udvikle sig ved at være ved godt helbred og have adgang til<br />
uddannelse og arbejde.<br />
Bearbejdet <strong>på</strong> grundlag af uddrag fra Udenrigsministeriets hjemmeside.<br />
Udenrigsministeriet, 2006<br />
Kilde 5 :<br />
Fattig familie tvinges til valg<br />
Enlig mor med fire børn kan ikke finde pengene til både idræt og SFO.<br />
Hanne stod foran et umuligt valg, da de tre yngste af hendes fire børn var klar til at tage til<br />
fodboldtræning i Vindblæs Bol<strong>dk</strong>lub efter sommerferien. Pengepungen var tom, og hun måtte<br />
droppe enten drengenes fodboldtræning eller skolefritidsordningen.<br />
»I forbindelse med sommerferien overvejede jeg at stoppe al idræt, indtil vi havde penge til<br />
at fortsætte. Men drengene er glade for at spille fodbold i klubben, så jeg tænkte også <strong>på</strong> at<br />
melde dem ud af SFO,« fortæller hun om sit dilemma i sommeren 2004.<br />
Allerede inden det kom så vidt, havde Hanne som enlig mor så svære økonomiske problemer, at<br />
hun ikke havde betalt kontingenter for drengene <strong>på</strong> 7, 8 og 10 år. Havde hun gjort det, måtte<br />
hun trække pengene <strong>på</strong> madbudgettet.<br />
Som arbejdsløs lever hun og hendes fire børn af kontanthjælp, boligydelse, kvartalsydelse og<br />
børnebidrag <strong>på</strong> i alt 15.500 kroner om måneden. Når de faste udgifter trækkes fra, har hun<br />
5.000 kroner tilbage. Herfra skal trækkes udgifter til mad, tøj, transport og telefon.<br />
Dermed hører Hannes børn til den gruppe <strong>på</strong> 90.000 børn som Socialforskningsinstituttet<br />
betegner som fattige i en undersøgelse lavet for Red Barnet.<br />
Uddrag af artiklen Fattig familie tvinges til valg.<br />
Af Karen Balling Radmer og Steen Bille, DGI<br />
<strong>PrøveoPlæg</strong> 1<br />
SIDE
<strong>PrøveoPlæg</strong> 2 <strong>PrøveoPlæg</strong> 2<br />
de unge<br />
forbrugere<br />
Danske børn har i dag flere penge mellem hænderne end tidligere. Næsten alle børn får<br />
lommepenge, og mange unge har flere tusinde kroner om måneden til rådighed.<br />
1. Beskriv dine egne forbrugsvaner med udgangspunkt i kilde 1 og 2.<br />
2. Kilde 4 er et uddrag af et lovforslag, som blev fremsat af fire politikere i Folketinget den<br />
30. marts 2005. Fortæl kort med dine egne ord, hvad der står i forslaget? Hvem har ret til<br />
at fremsætte et lovforslag i Folketinget? Og hvordan kan et forslag ende som lov?<br />
3. Mange mener, at børn og unge er en særlig udsat gruppe forbrugere. Derfor skal de<br />
beskyttes, fx når det gælder reklamer. Andre mener, at børn og unge er meget bevidste<br />
forbrugere. Hvad mener du? Diskuter de forskellige synspunkter, som kommer til udtryk<br />
i kilde 4 og 5.<br />
Kilde 1: Oversigt over børn og unges månedlige rådighedsbeløb<br />
Kilde 2: Uddrag af artiklen Portræt af generation Y<br />
Kilde 3: Foto af børn og legetøj<br />
Kilde 4: Uddrag af lovforslag<br />
Kilde 5: Artikel om forbud mod sodavandsreklamer<br />
SIDE 10 SIDE 11<br />
Kilde 1:<br />
Oversigt over børns og unges månedlige rådighedsbeløb<br />
De 8-10-årige får i gennemsnit 134 kroner om måneden.<br />
De 11-12-årige får eller tjener i gennemsnit 273 kroner om måneden.<br />
De 13-15-årige får eller tjener gennemsnitligt 1.386 kroner om måneden.<br />
De 16-18-årige har i gennemsnit 2.884 kroner til rådighed pr. måned.<br />
„Børns opvækst som forbrugere”, Forum for Reklameforskning 2002.
<strong>PrøveoPlæg</strong> 2 <strong>PrøveoPlæg</strong> 2<br />
Kilde 2:<br />
Portræt af Generation Y<br />
Set med en reklamemands øjne er nutidens unge til gengæld svære at blive kloge<br />
<strong>på</strong>. For slet ikke at tale om at nå. Men sådan har det altid været:<br />
»Unge søger <strong>på</strong> den ene side små nicheprodukter, der er sagen i den flok, de tilhører.<br />
På den anden side er de også til globale verdensmærker og drikker Coca Cola, taler i<br />
Nokia mobiltelefoner og går i Nikesko,« siger Jesper Kunde, direktør i Kunde & Co.<br />
Han peger <strong>på</strong> tre faktorer, der skal være opfyldt for at ramme unge forbrugere:<br />
»Først og fremmest skal produktet være ægte, uanset om det er et niche- eller<br />
verdensmærke. I en globaliseret verden er det afgørende, fordi det viser et tilhørsforhold.<br />
Dernæst skal produktet være synligt. Hele tiden. Et eksempel er Nike, der<br />
altid sørger for, at dem, der vinder, har Nike <strong>på</strong>. Og så – som en selvfølge – skal<br />
kvaliteten være i orden.«<br />
Uddrag af artiklen Portræt af generation Y af Jette Meier Carlsen og Helle Tougaard,<br />
JP’s netavis, den 29. marts 2003<br />
3-årigt barn leger med Geomag .<br />
SIDE 12 SIDE 1<br />
Kilde 3:
<strong>PrøveoPlæg</strong> 2 <strong>PrøveoPlæg</strong> 2<br />
Kilde 4:<br />
Forslag til folketingsbeslutning om gennemførelse af kontrol med markedsføring af usunde<br />
føde- og drikkevarer til børn under 16 år.<br />
Folketinget opfordrer regeringen til i indeværende folketingssamling at fremsætte de lovforslag<br />
samt udarbejde de administrative forskrifter, der er nødvendige for at beskytte børn under 16 år<br />
mod markedsføring af usunde føde- og drikkevarer.<br />
Lovforslagene og de administrative forskrifter skal omfatte forbud mod:<br />
· alle deciderede reklamer for usunde føde- og drikkevarer, hvor enten produktet eller selve<br />
markedsføringen direkte henvender sig til børn under 16 år,<br />
· al omtale eller brug af figurer, symboler m.v. for usunde føde- og drikkevarer – rettet mod børn<br />
– f.eks. <strong>på</strong> internettet eller i informationsmateriale, medmindre det har karakter af sober ernæringsoplysning,<br />
og<br />
· al markedsføring af usunde føde- og drikkevarer i medier for børn, i børneprogrammer og lign.,<br />
som primært ses af børn.<br />
Uddrag af lovforslag<br />
Fremsat den 30. marts 2005 af Lone Møller (S), Mette Gjerskov (S), Lene Hansen (S) og Jens Peter<br />
Vernersen (S)<br />
B 46 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om gennemførelse af kontrol med<br />
markedsføring af usunde føde- og drikkevarer til børn under 16 år.<br />
Kilde 5 :<br />
Børn og unge skal beskyttes mod reklamer<br />
Erhvervslivet bruger hvert år milliarder af kroner <strong>på</strong> reklamer, der er målrettet de yngste.<br />
Målgruppen er attraktiv, fordi den har stor købekraft og ofte <strong>på</strong>virker familiens in<strong>dk</strong>øb.<br />
Men familie- og forbrugerminister Lars Barfoed vil stikke en kæp i reklame-hjulet. Det skal blandt<br />
andet ske med en reform af markedsføringsloven, hvor erhvervslivet <strong>på</strong>lægges at tage særligt<br />
hensyn til børn og unges modtagelighed.<br />
Det sagde Barfoed <strong>på</strong> et pressemøde torsdag, hvor Forbrugerstyrelsen offentliggjorde sin<br />
redegørelse om forholdene for danske forbrugere i 2005.<br />
Forældre ved ikke nok om reklamer<br />
Forbrugerministeren vil også hjælpe forældrene til bedre at forstå reklamekampagnerne. Han<br />
mener ikke, at forældrene er klar over, hvor massiv reklame<strong>på</strong>virkningen af børn og unge i virkeligheden<br />
er.<br />
– Erhvervslivet markedsfører sig heftigt over for børn og unge, ikke blot ad de traditionelle<br />
kanaler, men også <strong>på</strong> nettet og via sms’er. Det kan vi se, at forældrene ikke er helt opmærksomme<br />
<strong>på</strong>, fordi de oftest ikke aner, at de kanaler eksisterer, siger Lars Barfoed.<br />
Samtidig skal erhvervslivet dog også være bedre til at holde sig inden for nogle faste grænser for<br />
markedsføring over for børn.<br />
Forbrugerstyrelsens redegørelse viser blandt andet, at antallet af tv-reklamespots er steget fra<br />
1.000 i 1998 til 3.000 i 2004 – og særligt omkring børneprogrammer.<br />
Artikel om forbud mod sodavandsreklamer<br />
DR Nyheder / Penge, den 24. nov. 2005<br />
SIDE 1 SIDE 1
øger til <strong>sAmfundsfAg</strong> bøger til <strong>sAmfundsfAg</strong><br />
39516_om_projektsamf_r2 26/08/04 12:59 Side 1<br />
!<br />
<strong>sAmfundsfAg</strong><br />
der vinder<br />
Projekt Samfundsfag – teori og metode<br />
er et grundbogssystem til den obligatoriske undervisning i<br />
samfundsfag i 8.-10. klasse.<br />
Systemet består af en grundbog med tilhørende lærervejledning.<br />
TeOri OG meTOde hånd i hånd<br />
Projekt Samfundsfag er en grundbog, der giver eleverne en grundlæggende viden om samfundsforhold.<br />
Som noget helt specielt giver <strong>bogen</strong> også konkrete værktøjer til at arbejde med metoder i samspil med<br />
teorien.<br />
har FOkus På PrOjekTarBejdsFOrmen<br />
Projekt Samfundsfag er struktureret, så det er nemt for læreren og eleverne at arbejde med projektarbejdsformen.<br />
Når eleverne skal i gang med den obligatoriske projektopgave, kan <strong>bogen</strong> fungere som et<br />
opslagsværk og praktisk værktøj under hele arbejdsprocessen.<br />
FYldT med idéer Til lærere<br />
Lærerens bog er et omfattende idékatalog med faglig perspektivering, konkrete undervisningsforslag,<br />
kopisider samt ideer til aktiviteter, ekskursioner og tværfagligt arbejde. Bogen indeholder også to kapitler<br />
om teorien bag projektarbejdet og gruppearbejdets psykologi.<br />
kåreT sOm deT BedsTe<br />
I 2001 vandt Projekt Samfundsfag Undervisningsmiddelprisen – en pris indstiftet af Undervisningsministeriet,<br />
der gives til et undervisningsmiddel af ”bemærkelsesværdig høj karakter”.<br />
ISBN 87-00-46048-6<br />
”… et kompakt, tidssvarende og særdeles anvendeligt system<br />
til en helhedspræget og motiverende undervisning.”<br />
ROJEKT AMFUNDSFAG eori og metode<br />
T<br />
S<br />
Ane Bonnesen, Malene Dietz og Dorthe Frost<br />
P<br />
Folkeskolen<br />
Ane Bonnesen, Malene Dietz og Dorthe Frost<br />
PROJEKT<br />
SAMFUNDSFAG<br />
T<br />
!<br />
e o r i o g m e t o d e<br />
grundig og solid<br />
grundbog<br />
nY, OPdaTereT udGave<br />
Samfundsstudier er u<strong>dk</strong>ommet i en ny, opdateret udgave med bl.a. to nye, aktuelle kapitler. Bogen har<br />
fået nyt overskueligt og indbydende layout. Som noget nyt er inddraget spørgsmål og links til videre<br />
undersøgelser i alle kapitlerne.<br />
sOlidT indhOld der enGaGerer<br />
Samfundsstudier er en grundig og nuanceret grundbog til samfundsfag. Bogen er fyldt med spændende<br />
cases, uddybninger, forklaringer og kildetekster. Eleverne får også viden gennem arbejde med oversigter<br />
og statistikker.<br />
akTiverende OPGaver i massevis<br />
Lærerens ressourcebog indeholder også kopisider med helt nye opgaver. Opgaverne lægger op til, at<br />
eleverne er aktive og kan arbejde perspektiverende og problemorienteret. Opgaverne kan løses både i<br />
klasseværelset og i nærmiljøet, og deres mangfoldighed giver en differentieret og alsidig bearbejdning<br />
af det faglige stof.<br />
riGeliGe ressOurcer Til læreren<br />
Med Lærerens ressourcebog får læreren alt, hvad der skal til for at opnå en undervisning, der lykkes.<br />
Bogen indeholder både baggrundsstof og kopisider med helt nye opgaver, der er kontrollerende,<br />
problemorienterede, kreative, perspektiverende, diskuterende og sjove!<br />
”Sammen med den særdeles omfattende fagligt-metodiske vejledning giver<br />
den nye Samfundsstudier den grundstamme, der kan føre til en overkommelig,<br />
spændende, varieret og ve<strong>dk</strong>ommende undervisning i faget.”<br />
SIDE 1 SIDE 1<br />
Samfundsstudier<br />
er et grundbogssystem til den<br />
obligatoriske undervisning i<br />
samfundsfag i 8.-9. klasse.<br />
Systemet består af en grundbog<br />
og lærerens ressourcebog.<br />
Samfundsstudier Ebbe Foged Kim Mølgaard Nielsen Palle Roslyng-Jensen<br />
Sam<br />
funds<br />
studier<br />
Ebbe Foged Kim Mølgaard Nielsen Palle Roslyng-Jensen<br />
Folkeskolen<br />
<strong>Gyldendal</strong> Grundbog 8. og 9. klasse
i og metode<br />
obligatoriske undervisning i<br />
g med tilhørende lærervejledning.<br />
ISBN 87-00-46048-6<br />
Ane Bonnesen, Malene Dietz og Dorthe Frost<br />
P<br />
ROJEKT AMFUNDSFAG eori og metode<br />
S<br />
T<br />
bestilling<br />
Se priser <strong>på</strong> www.<strong>gyldendal</strong>.<strong>dk</strong>/uddannelse<br />
Fax eller send kuponen til:<br />
GYldendal Klareboderne 5 · 1001 <strong>Køb</strong>enhavn K · Telefon 33 75 55 60 · Fax 33 75 57 22<br />
eller køb direkte <strong>på</strong> www.<strong>gyldendal</strong>.<strong>dk</strong>/uddannelse og få 4% online-rabat!<br />
Navn:<br />
Skole:<br />
Post nr.:<br />
By :<br />
Ane Bonnesen, Malene Dietz og Dorthe Frost<br />
PROJEKT<br />
SAMFUNDSFAG<br />
Samfundsstudier<br />
T<br />
!<br />
er et grundbogssystem til den<br />
obligatoriske undervisning i<br />
samfundsfag i 8.-9. klasse.<br />
e o r i o g m e t o d e<br />
Systemet består af en grundbog<br />
og lærerens ressourcebog.<br />
Samfundsstudier Ebbe Foged Kim Mølgaard Nielsen Palle Roslyng-Jensen<br />
Sam<br />
funds<br />
Ebbe Foged Kim Mølgaard Nielsen Palle Roslyng-Jensen<br />
studier<br />
<strong>Gyldendal</strong> Grundbog 8. og 9. klasse<br />
PrOjekT samFundsFaG<br />
Grundbog SBN 00-46048-6 <strong>Køb</strong> ___________ stk. Gratis gennemsyn _________<br />
Lærerens ressourcebog SBN 00-46804-5 <strong>Køb</strong> ___________ stk. Gratis gennemsyn _________<br />
samFundssTudier<br />
Grundbog SBN 02-02461-6 <strong>Køb</strong> ___________ stk. Gratis gennemsyn _________<br />
Lærerens ressourcebog SBN 02-02987-1 <strong>Køb</strong> ___________ stk. Gratis gennemsyn _________<br />
<strong>PrøveoPlæg</strong> 1<br />
SIDE 1