Vikinger

- De Rejsende fra Nord 

Skolemateriale. IMAX TYCHO BRAHE PLANETARIUM 

De RejSende fra Nord 

Side 1

Vikingetiden 

Vikingetiden begynder en tidlig 

morgen i sommeren 793. En 

bande krigere fra Skandinavien 

kommer sejlende i ly af morgendisen 

og angriber det 

kristne kloster i Lindisfarne 

ved Englands nordøstlige kyst. 

Angrebet er hurtigt, brutalt og 

fuldstændig uventet. De hedenske 

angribere ved, at der findes 

store ubeskyttede rigdomme på 

de kristne klostre. Den rædsel 

og terror, som de omgiver sig 

med, er så voldsom, at nyheden 

om de barbariske mænd fra 

nord breder sig som en løbeild 

gennem Europa. 



Det rygte de fik dengang, præger stadig vores syn på vikingerne, 

og det var en brutal begyndelse for en bemærkelsesværdig tidsalder 

fuld af eventyr og opdagelser. I løbet af de næste 300 år begav 

krigere, bønder og opdagelsesrejsende fra Skandinavien sig ud til 

grænserne for den verden de kendte. Og længere endnu. 

Vikingerne var dog næppe mere rå og brutale end så mange andre 

krigere på deres tid. Et angreb på et kristent kloster kan for nogle 

lyde voldsomt, men vikingerne var ikke kristne og følte ikke nogen 

helligbrøde ved at angribe disse steder, der oven i købet var 

fyldt med rigdomme. 

Vikingerne fortsatte deres angreb og erobringer i England, Skotland, 

Irland, Frankrig, Spanien, endog helt ind i Middelhavet. Via 

floderne kom vikingerne – eller Rus, som man kaldte dem østpå 

– til mellemøsten. De skabte et handelsnetværk over halvandet 

tusinde kilometer og grundlagde deres eget kongerige: Rusland. 

Men vikingerne var ikke kun søfarende pirater på togt for at angribe 

forsvarsløse munke og byer. Som de fleste andre mennesker 

i middelalderen var vikingerne også bønder. På det tidspunkt hvor 

angrebet på Lindisfarne fandt sted, drog de ud for at finde nye rigdomme, 

berømmelse og, især, nyt land. 

De vikinger der drog mod syd og øst var for det meste krigere på 

plyndrings- og erobringstogter, mens dem der drog mod vest, var 

Side 2 

Kirke og normansk klosterruin i Lindisfarne, England. 

Ifølge nedskrevne optegnelser fandt det første vikingeangreb sted her år 793. 

nybyggere og opdagelsesrejsende. 

Vikingerne havde Nordatlanten for 

sig selv, og efter at have koloniseret 

adskillige småøer fandt de et enormt 

land, hvor kun nogle få irske munke 

nogensinde havde sat deres ben. 

Der opbyggede vikingerne en ny 

verden. 

Sagnet fortæller, at en mand, der 

efter at have overlevet en hård og 

barsk vinter på øen, hævngerrigt 

gav den navnet Island.



Vikingesamfundet 

Nordboerne var for det meste fredsommelige bønder, der dyrkede 

deres marker, passede deres kvæg og var dygtige købmænd. 

Gennem hele vikingetiden – også når de var på erobringstogter 

– fandt der fredelig samhandel sted mellem Skandinavien og de 

omkringliggende lande. 

Den sociale opbygning af samfundet bestod af en masse små 

slægtssamfund, som havde hver deres høvding. Somme tider 

mødtes nogle af høvdingene i større regionale forsamlinger - de 

såkaldte ting – hvor man afgjorde lokale stridigheder og udmålte 

straffe, hvis det var nødvendigt. 

På Island, besluttede 36 høvdinge i året 930, at mødes på Thingvellir 

- Tingsletten. Dér grundlagde de Altinget, en nationalforsamling, 

som skulle bestemme landets love. Lovene var mundtlige, 

hvert år fremsagde lovsigermanden Altingets love og tilføjede 

eventuelle nye love og bestemmelser. Altinget på Island har 

fungeret frem til i dag og betragtes som verdens ældste konstant 

fungerende parlament. 

Nordboernes samfund byggede dog ikke på princippet om lighed. 

De frie mænd havde mange rettigheder og privilegier. Men slaveriet 

var udbredt, og togterne havde ofte til formål at hjembringe 

slaver. Afgifter og skatter florerede allerede dengang, mindre landmænd 

skulle betale afgifter til autoriteterne i samfundet. 

Vikingetidens kvinder hører man ikke meget om, de spillede ingen 

officiel rolle. Når mændene var på togt måtte kvinderne dog også 

klare deres arbejde og ligeledes senere, hvis de ikke vendte hjem. 

De islandske sagaer omtaler ofte stærke karakterfulde kvinder, 

som fx Aud den Kloge, en klanleder, der spillede en stor rolle i 

grundlæggelsen af det vestlige Island. 

De skandinaviske samfund forandrede sig betydeligt gennem vikingetiden. 

Norge, Sverige og Danmark blev til monarkier med en 

konge som overhoved. Det skete samtidig med at nordboerne blev 

kristne i begyndelsen af det 11. århundrede. Handel, togter og erobringer 

skaffede rigdom til samfundene, og det medførte befolkningstilvækst 

og mulighed for at udvide sit territorium. 

Side 3 

Nordboer eller 

viking? 

Skandinaver omtales ofte som 

vikinger. Ordet ’viking’ dukker 

dog først op de sidste par 

hundrede år af vikingetiden. 

Det stammer fra ordet ’vik’, 

der betyder bugt eller vig, og 

udtrykket ’i viking’ betød at gå 

på togt. For at give landmænd, 

handelsmænd og håndværkere i 

vikingernes verden et bedre rygte, 

er det mere rimeligt at bruge 

ordet nordboer om mennesker 

med rødder i den nordiske kultur, 

der slog sig ned i området 

mellem Rusland og Grønland. 

Overalt omkring det nordlige Atlanterhav 

boede nordboerne i tørvehytter. Det er et 

særdeles velegnet materiale, der isolerer 

fint mod de kolde vintre.



Vikingerne i Europa 

Mødet mellem vikingerne og vesteuropæerne startede med spredte 

togter, men det udviklede sig til et mere varigt bekendtskab. I England, 

Frankrig, Irland og Skotland slog nordboerne sig ned i stedet 

for at plyndre, og de kom til at styre de områder, som de havde 

angrebet. I Nordøstengland grundlagde vikingerne byen York som 

en vikingehovedstad. Byen var kendt under navnet Jorvik fra 866 

til 954. Vikingerne kontrollerede store områder i England (kendt 

som Danelagen) indtil midten af det 11. århundrede. 

Vikingerne var til stede i den nordvestlige del af Frankrig gennem 

hele det 9. århundrede. De slog sig ned og styrede hele Normandiet 

efter at deres leder Rollo underskrev en fredsaftale med 

kong Charles III af Frankrig i 911. 

Vikingernes tilstedeværelse i Europa toppede under Knud den 

Store fra 1016 til 1035. Det lykkedes Knud den Store at blive 

konge over Danmark, Norge og England samt overhoved i Sverige. 

Denne stormagt overlevede kun kort tid, og da Knuds søn 

Hardeknud døde i 1042 var hele riget faldet fra hinanden igen. 

Den østlige rute 

De svenske nordboere foretrak handel og eventyr mod øst. De 

valgte handelsruter, der bragte dem i kontakt med muslimske riger 

og Orienten. På den måde prægede nordboerne også byer som 

Kiev og Novgorod. Deres nye kongerige blev kendt som Rusland. 

Ved at indlemme flere og flere lande opnåede man en så stor styrke, 

at man kunne sende ekspeditioner af sted mod Konstantinopel. 

Angrebet på hovedstaden i det byzantinske imperium – som de 

kaldte Mikligard, den store by – blev hver gang slået tilbage. Ikke 

desto mindre gjorde nordboerne så stort et indtryk på de byzantinske 

kejsere, at de besluttede at hyre nogle af dem som deres personlige 

livvagter, kendt som ’Den kejserlige Livvagt’. 

Side 4



De islandske sagaer 

Selvom vikingerne rent faktisk havde et skriftsprog – runerne – så 

blev alle historier og traditioner overleveret mundtligt. Skjaldene 

var vikingernes digtere og historiefortællere og de rangerede ligeså 

højt som dygtige krigere. 

Men hvis ikke lærde islændinge tohundrede år senere havde nedskrevet 

alle disse fortællinger og digte, så havde vi måske ikke 

kendt vikingernes historie som vi gør i dag. Fortællingerne fra 

dengang er samlet i De islandske sagaer. Ordet »saga« betyder at 

sige. Sagaerne er en blanding af historie, digte, myter og religiøse 

fabler som fortæller os, hvordan vikingerne levede, og hvad der 

betød mest i deres liv. De islandske sagaer er nogle af de vigtigste 

dokumenter vi har fra middelalderen, de er hjørnestenen i vores 

viden om vikingetiden. 

Erik den Røde 

Erik den Røde blev forvist fra Norge for et drab han havde svært 

ved at forsvare og drog af sted mod Island. På Island giftede han 

sig ind i en rig familie, der nedstammede fra irske konger, og steg 

i agtelse. Men han kunne ikke undslippe sit heftige væsen. Et 

skænderi med en nabo udviklede sig voldeligt og folk på begge 

sider blev dræbt. Erik den Rødes sag blev bragt for Forsamlingen 

og han blev forvist fra Island i tre år. 

Erik den Røde havde hørt om nogle sømænd, der var blæst ud af 

kurs og var havnet i et ukendt land ude vestpå. Dét land satte han 

nu kursen mod og uden selv at vide det, kom han til verdens største 

ø. I tre år udforskede Erik den Røde øens vestkyst. For at få 

stedet til at lyde indbydende for et samfund af bønder besluttede 

han sig for at kalde øen »Grønland«. Og da hans eksil var omme, 

vendte Erik den Røde tilbage til Island og samlede frivillige, der 

kunne bosætte sig i landet sammen med ham. 

25 skibe blev fyldt med forsyninger og hundredvis af mennesker 

begav sig af sted for at begynde et nyt liv sammen med Erik den 

Røde. Kun 14 skibe nåede Grønlands kyst. 

Erik den Røde bosatte sig på Brattahlid, og gjorde den allervestligste 

vikingebosættelse til en blomstrende koloni. En dag ankom 

en mand ved navn Bjarni til Brattahlid. Under sejladsen fra Island 

til Grønland, var han faret vild i tågen og drevet langt mod vest. 

Der var han kommet tæt på tre ukendte lande, men var aldrig gået 

i land. Hans beretning gjorde stort indtryk på Erik den Rødes søn 

Leif, som besluttede at han en dag ville sejle mod vest for at finde 

de ukendte lande. 

Side 5



Rejsen til Vinland 

Femten år senere begav Leif den Lykkelige sig af sted mod 

vest. Efter en lang sejlads kom Leif og hans besætning til et 

klippefyldt og isdækket land uden træer eller enge. De kaldte 

landet Helluland - De Flade Klippers Land. Det næste land 

de kom til var dækket af vældige skove, der gik helt ned til 

havet. De navngav området Markland, eller Skovland. Ordet 

»mark« betød grænse og for vikingerne var en skov som en 

grænse. De sejlede videre og kom omsider til et grønt og 

frodigt landområde. De slog lejr og gav sig til at udforske 

området. Der var store græsklædte enge, selvsået korn og 

vinranker med søde druer. Leif kaldte det nye land Vinland. 

Sådan står der i sagaerne, og hvis beretningerne er rigtige var 

det ikke Christoffer Columbus – men derimod vikingerne 

– der opdagede Amerika. Men var der virkelig et Helluland, 

et Markland og, i særdeleshed, et Vinland? Op gennem 18tallet 

kom der mange forskellige tolkninger af de islandske 

sagaer. Forskere forsøgte at finde mulige områder hvor der 

kunne vokse vilde druer. Nogle foreslog Cape Cod, Newport 

på Rhode Island og New York. Andre foreslog at bugten 

udfor St. Lawrence-floden eller Nova Scotias kyster kunne 

have været Vinland. 

Beviserne 

I 1953 satte det norske ægtepar, opdagelsesrejsende Helge Ingstad og arkæolog Anne Stine Ingstad, sig 

for at løse mysteriet om Vinland. Helge Ingstad drog af sted til Erik den Rødes Brattahlid og videre til 

Amerika og ned langs Newfoundlands kyst. I hvert eneste lille fiskerleje spurgte han efter gamle ruiner 

eller fundsteder. Da han kom til L’Anse-aux-Meadows fandt han endelig det han søgte efter. De mærker i 

jorden, som de lokale troede var gamle indianske ruiner, var tydeligvis rester af nordiske bopladser ligesom 

dem, han havde set i Grønland. Kun et tyndt lag jord dækkede fundamenterne til tre vikingehuse og 

fem mindre bygninger. Anne Stine Ingstad påbegyndte syv års arkæologiske udgravninger ved L’Anseaux-Meadows 

og hun fandt uigendrivelige beviser på, at dette var en vikingeboplads. Kulstof 14-prøver 

daterede stedet til omkring år 1000, tidspunktet for Leif Erikssons rejse til Vinland. Sagaerne havde ret. 

Leifs rute var klarlagt. Baffin Island var Helluland, og Labrador Markland. Der havde Leif Eriksson sat 

fod i Amerika, næsten 500 år før Columbus. Idet de brugte L’Anse-aux-Meadows som indfaldsport, sejlede 

vikingerne tværs over St. Lawrence-bugten ind i et udstrakt område kaldet Vinland. 

Disse rejser udvidede den europæiske verden langt ud over sine grænser. Nyheden om opdagelserne nåede 

hurtigt til Europa, og selv om forsøget på at bosætte Vinland blev kort på grund af konflikter med 

den lokale befolkning tyder alt på, at nordboerne fortsatte sine rejser til Nordamerika længe efter Leif 

Eriksson og hans slægtninge. 

Side 6



Vikingetidens slutning 

De fleste historikere angiver Slaget ved Hastings i 

år 1066 som afslutningen på vikingetiden i Europa 

og ironisk nok var det en efterkommer af vikingerne, 

som gjorde udslaget. I Normandiet samlede 

Hertug William en hær af franske lejesoldater 

- ikke vikinger - og drog i krig mod den engelske 

Kong Harold. Hertug William af Normandiet erobrede 

England og herefter ophører vikingernes 

togter i hele Europa. Slaget ved Hastings i 1066 er 

foreviget på det store Bayeuxtapet - en 70 meter 

lang broderet fortælling. 

Kristendommen havde efterhånden også gjort sit 

indtog i vikingernes hjemlande og mange vikinger 

lod sig kristne. De vikinger, der havde bosat sig i 

Normandiet, De Britiske Øer og i Rusland, var efterhånden 

blevet så integreret i de lokale samfund 

at de ikke længere for alvor kunne kaldes »vikinger«. 

Selv kongedømmerne i Sverige, Danmark og 

Norge lignede nu de øvrige europæiske kongeriger. 

Da krigere nordfra overtog Sicilien sidst i det 

11. århundrede, skete det som europæiske adelsmænd 

og på en helt anden måde end de vikinger, 

der et par århundreder tidligere havde angrebet 

kysterne langs Middelhavet. 

Side 7 

I Nordatlanten var situationen noget anderledes. 

Selvom nordboerne også var blevet kristne på Færøerne, 

Island og i Grønland, så forblev de meget 

uafhængige og ligeså stædige som de oprindelige 

beboere havde været. Sidst i 1200-tallet måtte både 

Island og Norge underkaste sig norsk herredømme. 

Men selv da havde de et vovemod, der bragte dem 

på sommertogter langt mod nord. Der jagede de 

hvalrosser og samlede rovfugle og meget mere med 

henblik på slag i Europa. 

Men selv vikingeånden kunne ikke klare det koldere 

klima og nedgangen i handelen med Europa. 

Omkring 1500 var nordboernes sidste koloni i 

Grønland forladt, og Island oplevede en periode 

med fattigdom og tilbagevende hungersnød, epidemier 

og vulkanudbrud helt frem til først i det 19. 

århundrede. Den kendsgerning at Island overlevede 

og i dag udviser dynamik og fremgang (landet har 

en af de højeste levestandarder i hele verden) er 

på mange måder et moderne vidnesbyrd om ånden 

blandt nordboerne.

Hvad siger navnet? 



Aktivitet 

I vikingetiden blev man navngivet med et fornavn og faderens 

fornavn. Leif, der var søn af Erik den Røde, blev således kendt 

som Leif Eriksson – Eriks søn, mens Erik selv var kendt som Erik 

Thorvaldsson – søn af Thorvald. Hvis en mand ved navn Oluf 

fik en datter, der blev kaldt Gudrid, ville hun komme til at hedde 

Gudrid Olafsdottir – Olafs datter. Dette navngivningssystem bruges 

stadig på Island. Denne metode giver mange navnesammenfald, 

og det er måske årsagen til et udbredt brug af kælenavne, der 

udtrykte noget morsomt eller forfærdeligt om personen: Erik den 

Røde, Leif den Lykkelige, Aud den Kloge, Ivar den Benløse og 

Erik Blodøkse. 

Skriv dit vikingenavn og vælg et kælenavn 

der passer på dig selv: 

Mit vikingenavn er: 

Mit kælenavn er: 

Mit rigtige navn er: 

Mit vikingenavn med runer er: 

Spørgsmål: 

1. Kender du vikingeord eller 

vikingenavne, der bruges i dit 

område? 

2. Har du set vikingenavne 

brugt til varer, steder eller 

virksomheder? 

Side 8 

3. Hvilken metode foretrækker 

du til navngivning: Vikingernes 

metode, eller den måde vi bruger 

i dag? Hvorfor? 

4. Kender du ord eller navne, 

der bruges i dag, men i virkeligheden 

kommer fra et andet 

sprog? Nævn nogle eksempler? 

Skriv dit navn med runer: 

I vikingetiden skrev man med runer og man benyttede et andet alfabet end det der i dag bruges i den vestlige 

verden. Runealfabetet er kendt som fuhtark-alfabetet efter de første seks bogstaver. 

Links: 

www.fortidensjelling.dk 

www.pbs.org/wgbh/nova/vikings



Tid og sted 

Vikingetiden blev en tid, hvor nordboerne i Norge, Sverige og Danmark foretog store geografiske udvidelser 

af deres områder. På mindre end tre hundrede år udvidede vikingernes krigere, handelsmænd og 

opdagelsesrejsende den grænse, som det europæiske samfund havde kendskab til på sin tid. De rejste 

overalt i Europa, Asien mod øst, Nordafrika mod syd, og de nåede til Amerika mod vest. 

Et kik på verdenskortet viser straks, at nordboerne var dygtige rejsende. De turde sejle flere tusinde kilometer 

i små skibe hen over åbent hav. De slog sig ned langt hjemmefra og deres bosættelser blomstrede. 

Nordboerne grundlagde regelmæssig trafik tværs over Atlanterhavet fem hundrede år før Columbus og 

andre lagde grunden til europæernes bosættelser i Amerika. 

Blandt de mange bosættelser, som nordboerne grundlage, har kun Færøerne og Island beholdt deres identitet 

til i dag. Men i andre lande som Frankrig, England, Irland, Rusland og selv i Amerika, har vikingetiden 

efterladt sig en arv, der stadig huskes og beundres. 

Vikingetiden – tidslinje 

793 Vikingerne angriber det engelske kloster i Lindisfarne. 

800-tallet I starten af århundredet er der gentagne togter i England, Frankrig, Tyskland 

og Irland. Vikingerne slår sig ned på Orkneyøerne, Shetlandsøerne og på Færøerne. 

856 Paris belejres af en stor vikingeflåde. 

865 En stor vikingehær erobrer det meste af England. 

866 Vikingerne grundlægger en hovedstad i Jorvik (i dag: York) 

872 Bosættelserne på Island starter. 

900-talleT I starten af århundredet angriber vikingerne Konstantinopel to gange. 

Den byzantinske kejser, der er imponeret over vikingernes hær, ansætter vikinger til 

»Den kejserlige Livvagt«. 

930 Verdens ældste nationale forsamling – Altinget – grundlægges. 

982 Erik den Røde bliver landsforvist fra Island. Han bruger de næste tre år på at 

udforske Grønland. 

986 Bosættelse af Grønland starter. 

1000 Island bliver kristent. Leif Eriksson sejler til Vinland - Nordamerika. 

1016-1035 Knud den Store skaber to kortvarige vikingeemperier, der omfatter 

Norge, Sverige, Danmark og England. 

1066 Kong Harald Hardeknud forsøg på at erobre England mislykkes i slaget ved 

Stamford Bridge. William Erobreren, hertug af Normandiet, slår den engelske 

kong Harald i slaget ved Hastings. 

1261-1262 Grønland og Island mister deres uafhængighed og styres af den norske konge. 

1408 Der afholdes et bryllup i Hvalsey Kirke, Grønland. Det er den sidste nedskrevne 

beretning om den grønlandske koloni, der var forladt ved århundredets udgang. 

Side 9

Vikingernes verden 

Canada 

Aktivitet 



Grønland 

Island 

Norge 

Newfoundland 

England 

L’Anse-aux- 

Irland 

Meadows Frankrig 

(Normandiet) 

Danmark 

Sverige 

Rusland 

Konstantinopel 

(Istanbul) 

Find det rigtige land 

Hvilken beskrivelse passer til de angivne steder på kortet? Skriv nummeret, der hører til beskrivelsen, i 

boksen på kortet ved siden af det sted, hvor nordboerne levede og rejste i Vikingetiden. 

Link: 

www.mnh.si.edu/vikings 

Side 10 

1. Stedet fik et behageligt og farverigt navn så folk fik lyst til at bo der. 

2. Stedet fik et koldt navn og en masse varmt vand venter på at springe op fra jorden. 

3. Erik den Rødes far blev født i landet, og de fleste grundlæggere af Island kom fra landet. 

4. Et område i landet har stadig et navn, der stammer fra nordboerne, der besatte det for 1100 år siden. 

5. Vikingerne, der angreb landet og senere blev livvagter for kejseren, kaldte landet 

Mikligard, der betyder ’stor by’. 

6. Det eneste sted i Nordamerika med arkæologiske spor efter nordboerne, 

fundet af Helge og Anne Stine Ingstad i 1961. 

7. Stedet blev opkaldt efter ’Rus’, en skandinavisk stamme, der herskede over landets byer. 

8. Det mindste af vikingernes hjemlande, hvorfra krigere og konger drog mod England. 

9. Vikingerne styrede store dele af landet i mange år indtil efterkommere efter vikingerne 

i Frankrig overtog landet i 1066. 

10. Vikingerne grundlagde landets hovedstad, Dublin. 

11. Fra det østligste af vikingerens hjemlande 

gik turen mest til Rusland og Sortehavet.



Vikingeskibene 

Der ville aldrig have været en vikingetid uden vikingeskibe. De 

lette, fleksible og manøvredygtige skibe, som nordboerne byggede, 

var langt de bedste på den tid. Det satte vikingerne i stand til at rejse 

tværs over Atlanterhavet. 

Vores kendskab til disse skibe stammer fra arkæologiske udgravninger 

over hele verden. Det første fund blev gjort sidst i det 19. århundrede 

i norske byer, Gokstad og Öseberg. Velhavende nordboere fra 

det 9. århundrede var blevet begravet i deres både sammen med 

forskellige genstande efter gammel hedensk skik. Disse to særdeles 

velbevarede vikingeskibe er i dag udstillet i Vikingeskibsmuseet i 

Oslo, Norge. 

Undersøgelser af vikingernes skibe viser, at de oprindeligt var allround 

fartøjer til såvel handel som militære operationer, og de var 

altid i stand til hurtigt at gå op ad floder takket være deres flade 

bund, der ikke stak dybt ned i vandet. Senere blev skibene i højere 

grad bygget, så de passede til det formål, de skulle bruges til. 

Dybere og bredere skibe, de såkaldte »knarr«, blev udviklet til transport 

af forsyninger, kvæg og mennesker hen over det åbne hav. Det 

havde især betydning for de nordboere, der bosatte sig på Færøerne 

og i Island, Grønland og Vinland. 

Langskibene blev længere og lettere, helt op på 36 meter i længden 

og der kunne være ikke mindre end 200 krigere ombord. Det mest 

berømte af disse skibe, Ormrinn langi eller Ormen hin Lange, blev 

bygget af den norske konge Olaf Tryggvason, og det blev anset 

for det bedste langskib, der overhovedet var blevet bygget. Det var 

forsynet med et forgyldt hoved i forstavnen. Arkæologiske udgravninger 

udført i 1997 i nærheden af Vikingeskibsmuseet i Roskilde 

bekræfter, at de store skibe ikke blot er en myte. 

Gennem de sidste hundrede år er der blevet bygget 

mange efterligninger af vikingernes skibe for at undersøge 

om skibene nu også levede op til deres omdømme. 

I 1998 sejlede en 16 meter »knarr«, der hed Snorri og 

bygget året før i Maine, fra Grækenland til L’Anse-aux- 

Meadows langs den rute, der er beskrevet i de gamle 

sagaer. Rejsen viste, at ekspeditioner var mulige, men 

også at de var vanskelige. Snorris rejse varede hele tre 

måneder. Når nordboerne sejlede til Nordamerika var de 

simpelthen nødt til at tilbringe vinteren i Vinland. 

Side 11

Aktivitet 



Var der plads nok på skibene? 

Vikingeskibene var effektive og pålidelige fartøjer, men de var 

på ingen måde luksuriøse krydstogtsskibe. Der fandtes ingen rum, 

intet kabys (køkken ombord) eller anden form for komfort. Hvis 

det var muligt gik man i land om natten, men normalt overnattede 

man ombord under åben himmel. Pladsen ombord til mænd 

og kvinder var yderst begrænset; normalt var der kun lidt over en 

enkelt kvadratmeter per person inklusiv bagage. 

For at få et indtryk af hvor meget plads der var ombord skal I måle 

klasselokalets længde og bredde og dividere arealet med hvor 

mange elever I er i klassen. Sammenlign hvor meget plads der er 

til hver af jer med pladsen ombord på et vikingeskib. Lav også et 

kvadratnet på gulvet med en meters afstand mellem inddelingerne 

(brug fx tape). I hvert felt anbringer man nu en elev på en stol. 

Fornem på den måde hvor trangt der har været på skibene, ofte i 

flere uger ad gangen. 

Spørgsmål: 

Side 12 

1. Hvorfor blev langskibene 

brugt langs kysterne, mens en 

»knarr« blev brugt på åbent hav? 

2. Hvorfor havde vikingerne så 

let ved at foretage pludselige angreb? 

3. Hvad var de største forhindringer, 

som vikingerne kunne 

komme ud for på havet? 

4. Hvilke forskelle er der mellem 

vikingeskibe og moderne skibe? 

5. Har du lyst til at krydse 

Atlanterhavet i en 50 fods sejlbåd 

uden motor? 

Link: 

www.forsejl.dk/tidsperioder

Aktiviteter 



1. Skriv en saga 

Læreren læser en kort fortælling om en bestemt begivenhed 

for klassen (2 til 6 sætninger afhængig af aldersgruppen). 

Fortællingen gentages tre gange hvorefter 

eleverne bliver bedt om at nedskrive historien efter 

hukommelse. Derefter læses nogle af de genskrevne 

fortællinger op og det diskuteres hvor godt de nye historier 

passer med den oprindelige. 

2. Pas på hvad du siger 

Læreren siger en sætning til en elev uden at andre hører 

det. Eleven gentager sætningen til en anden elev, og sådan 

fortsættes til flere elever (8 til 10 elever er normalt 

tilstrækkeligt). Den sidste elev i kæden bliver så bedt 

om at sige sætningen højt, og denne udgave sammenlignes 

så med den originale sætning. Det er også muligt 

at gå tilbage i kæden og finde ud af hvor og hvordan 

sætningen blev ændret – det sker som regel! 

Spørgsmål 

Side 13 

Når historie genfortælles 

De islandske Sagaer er den største kilde til vores viden om vikingerne. I starten af det 12. århundrede blev 

sagaerne (nordboernes ord for »hvad der blev fortalt«) gradvist nedskrevet efter at være overleveret som 

fortælling gennem mange generationer i mere end 200 år. 

De islandske Sagaer opbevares i dag i Arni Magnusson Instituttet i Reykjavik på Island. Det er fra disse 

skrifter vi kender til vikingernes kolonisering af Island og Grønland, om Norge, Sverige og Danmarks 

konger, og om rejserne til Vinland. 

Da sagaerne først blev nedskrevet mange år efter at begivenhederne i virkeligheden fandt sted, er det vanskeligt 

at få en præcis beskrivelse af, hvad der rent faktisk foregik. Der findes ofte forskellige og til tider 

modstridende beretninger om den samme begivenhed. Derfor betragtede de lærde også beretningerne og 

Leif Erikssons opdagelse af Amerika som en legende da sagaerne blev oversat og udgivet for omkring 

150 år siden. 

Arkæologiske undersøgelser bekræftede derimod, at disse historier var baseret på virkelige kendsgerninger. 

For eksempel viser fundet af vikingehuset i L’Anse-aux-Meadows, Newfoundland, at sagaerne beskrev 

rigtige begivenheder om Vinland. 

1. Kan vi altid stole på hukommelsen 

når det drejer sig om detaljer i 

forbindelse med en bestemt hændelse. 

2. Bedøm ud fra denne øvelse hvor 

meget du kan stole på rygter. 

3. Har du nogen side været ude for 

en situation, hvor der blev sagt noget 

forkert om dig eller en du kender? 

Hvordan påvirkede det dig? 

4. Er nedskrevne kilder til information 

altid bedre end det talte ord? 

5. Vikingerne var stærkt afhængige 

af mundtlige beretninger. Tror du de 

af den grund var bedre til at huske 

historier og kendsgerninger end vi 

er?



At grave i historien 

Da de norske opdagelsesrejsende Helge Ingstad og hans kone 

Anne Stine Ingstad fandt rester efter nordboere i L’Anse-aux- 

Meadows i Newfoundland beviste de endeligt, at sagaerne om 

Vinland havde rod i virkeligheden. 

Sagaerne var altså troværdige, men det havde tidligere været umuligt 

at bekræfte, at de havde været andet end legendariske fortællinger. 

Når man studerer historie er fysiske beviser de mest pålidelige, 

og det er lige præcis det arkæologerne fandt i eksemplet med 

rejserne til Vinland. 

Arkæologi har spillet en central rolle i vores voksende viden om 

vikingerne. På trods af alle oplysningerne i sagaerne ville meget af 

vikingernes historie aldrig have været skrevet, hvis det ikke havde 

været for de arkæologiske fund. For eksempel er de nedskrevne 

beretninger om nordboerne i Grønland meget sparsomme. Bortset 

fra grundlæggelsen af Erik den Røde og de første år derefter stammer 

alt hvad vi ved hovedsageligt fra årevis af arkæologiske udgravninger. 

Arkæologi starter med at grave huller i jorden. Men arkæologien 

er i dag også blevet et højteknologisk område, hvor skæreteknikker 

bruges til at få styr på fortiden. Specialister fra forskellige områder 

samarbejder omkring afkodning af en mængde informationer 

for at finde ud af, hvad nordboerne spiste, hvilken type fluer der 

fløj rundt i deres hjem, og hvor de fandt de sten, som de brugte til 

at tænde bål med. Moderne retsmedicinske metoder bruges til at 

bestemme en persons dødsårsag, hvor personen stammede fra, og 

om vedkommende led af sygdomme eller havde været udsat for 

hungersnød. Plante- og dyrerester analyseres på kryds og tværs. 

På trods af disse fremskridt er det selvfølgelig bedst med så mange 

forskellige kilder som muligt. Uden oplysningerne i sagaerne ville 

ingen vel have fundet på at grave netop i L’Anse-aux-Meadows og 

finde sporet efter nordboerne. 

Side 14

Aktivitet 



Historien i lag 

I denne aktivitet laver læreren en miniudgave af et arkæologisk 

sted. Materialer: en stor, forholdsvis smal beholder 

(helst gennemsigtig), mindst to slags sand eller grus, små 

redskaber til at grave med, og en del små genstande, der 

skal gøre det ud for de arkæologiske fund. 

Hæld det første lag sand eller grus i beholderen. Læg nogle 

af genstandene i det første lag. Dæk dem til og tryk laget 

sammen. Hæld en anden salgs sand på som næste lag, og 

læg også nogle genstande i det lag. Gentag det eventuelt 

med nye lag. 

Eleverne skal grave forsigtigt uden at rode i lagene. De er 

så i stand til at fortælle hvor mange forskellige lag udgravningen 

indeholder, hvad hvert enkelt lag indeholder og hvad 

det fortæller os om udgravningen. Placeringen af de fundne 

genstande noteres omhyggeligt ned. Fx, udgravningen indeholdt 

et bundlag med sten- og trægenstande, et tomt andet 

lag, det tredje lag indeholdt jerngenstande. Det kunne fx 

forklares ved at stedet var blevet forladt efter stenalderen og 

igen bosat i jernalderen. De forskellige genstande og deres 

placering kan varieres så der kan fortælles en historie om 

netop denne »boplads«. 

Spørgsmål 

Side 15 

1. Kender du interessante 

arkæologiske steder i nærheden 

af hvor du bor? 

2. Har du nogensinde besøgt 

et arkæologisk sted eller 

været på et museum med 

arkæologiske udstillinger? 

Beskriv hvad du har oplevet. 

3. Har du prøvet at finde 

noget gammelt i jorden? 

Hvordan oplevede du det? 

Har du fortalt nogen om det?



Mennesker mødes 

Da vikingerne, der udforskede Vinland, mødte de amerikanske 

indfødte, som de kaldte »skrællinger«, spekulerede de overhovedet 

ikke på, at de bidrog til menneskets historie. For første gang 

siden folkevandringerne startede fra Afrika mod Asien, Europa og 

nu Amerika, blev ringen sluttet. 

De mennesker, der krydsede Beringstrædet for 20.000 år siden og 

slog sig ned i Nordamerika, og de stammer, der gennem tusinder 

af år kom til Vesteuropa fra Centralasien i flere bølger, blev begge 

stoppet i deres udforskninger af den samme naturlige barriere, 

Atlanterhavet. Da vikingerne gik i land i Vinland byggede de således 

bro og mennesker kunne bevæge sig hele vejen rundt om 

Jorden. 

Mødet mellem så vidt forskellige kulturer blev ikke nemt. Sagaerne 

beretter således om både samhandel og konflikter. Da Leif 

Erikssons bror Thorvald blev dræbt af de indfødte, indtraf der et 

vendepunkt i nordboernes forsøg på at slå sig ned i Nordamerika. 

Inuitternes beretninger og arkæologiske fund gjort af canadiske 

og danske forskere vidner om tætte kontakter mellem nordboere i 

Grønland og de indfødte i Amerika gennem flere århundreder. Der 

har måske været tale om temmelig omfattende kontakter mellem 

de to folkeslag. Fundene viser også, at disse kontakter har vekslet 

mellem fredelig samhandel og større konflikter. 

Problemer med at skabe et godt forhold mellem to forskellige kulturer 

er temmelig normalt. Historien viser, at overalt i verden, hvor 

forskellige folkeslag møder hinanden, er der lige så stor chance 

for at det ender med konflikter i stedet for samhandel og gensidig 

tillid. 

Aktivitet 

Spørgsmål 

Det første møde 

Denne øvelse er med til at få elever til at forstå det vanskelige i at kommunikere med hidtil ukendte 

mennesker, hvis sprog og kultur er meget forskellige fra ens egen. To elever eller to grupper står 

over for hinanden. Det ene hold skal nu forsøge at få noget, eller opnå noget, fra det andet hold. Fx: 

vand, mad, spørge om vej, handle, indgå alliance, etc. Der må ikke bruges ord, som det andet hold 

kender, men hvert hold skal opfinde sine egne ord. For at gøre det lidt mere underholdende kan den 

ene gruppe også have nogle specielle vaner (som de kun selv kender), fx klappe hinanden på hovedet 

eller række tunge i stedet for at sige hej, give gaver som hilsen, osv. Et hold kan også beslutte, at en 

bestemt adfærd kan udløse konflikter, så som at nægte at modtage gaver eller blive fornærmet. 

Side 16 

1. Har du prøvet at være i en 

situation, hvor ingen kunne 

forstå dit sprog? Hvordan føltes 

det? 

2. Hvordan vil du løse konflikterne, 

der opstår i aktiviteten? 

3. Hvad er vigtigst når der skal 

skabes kontakt mellem to forskellige 

kulturer? 

4. Hvor mange sprog taler du? 

5. Er det vigtigt at kunne andre 

sprog? Hvilke sprog vil du helst 

lære? Hvorfor?



Vikinger i en moderne verden 

På mange måder eksisterer vikingerne stadig i dag. De dukker 

selvfølgelig op og pirrer vores fantasi i masser af noveller, dokumentarudsendelser 

og film. Men vi bruger også regelmæssigt 

ord, der stammer helt tilbage fra vikingetiden, lige fra ugedage til 

trådløs computerteknologi, hvor navnet Bluetooth stammer fra den 

danske konge Harald Blåtand. 

Tre ugedage er opkaldt efter nordboernes guder. Onsdag er opkaldt 

efter Odin, torsdag efter Thor og fredag efter Freia. Ordet 

styrbord, der er betegnelsen for højre side på et skib, stammer fra 

nordboernes ’styrabord’. Det angiver den side, hvor roret, ’styri’, 

er placeret. 

I både Frankrig og England har hundreder af byer navne, der er 

afledte af nordiske navne. I Nordmandiet ender fx mange navne 

på ’-bec’ (som Orbec), der stammer fra nordboernes ord for et lille 

vandløb, ’bekk’. I Nordøstengland ender mange stednavne på ’by’ 

(som Grimsby), der er nordboernes ord for en bondegård. 

Selve ordet ’viking’ bruges jævnligt i moderne sammenhæng. To 

af NASAs ekspeditioner til Mars hed henholdsvis Viking I og 

Viking II. I Minesota, hvor mange skandinaver er immigreret til, 

findes en professionel fodboldklub, der hedder The Vikings. En 

søgning på Internettet vil give en mængde virksomheder, hvor 

ordet Viking indgår i navnet. 

Her i Danmark kender vi Vikingerne i Frederikssund, hvor mere 

end 250 voksne og børn hver sommer genskaber vikingetidens 

dramaer på en friluftscene. 

På Vikingeskibsmuseet i Roskilde findes der flere velbevarede 

skibe fra vikingetiden. Her findes der endvidere en del undervisningsmateriale 

om vikinger. 

Side 17 

Link: 

www.skoletjenesten.dk/viking

Vikinger

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?