pdf - 1 - Projekt R'lyeh

ser de f. eks. ingen grund til at frygte at blive skudt. Det betyder jo tværtimod,
at det ikke bliver i denne inkarnation, at deres fraktion forsvinder fra jordens
overflade. Af samme grund er de meget påpasselige med ikke at slå nogle af
spilpersonerne ihjel på den ‘ureglementerede’ måde. For så er chancen forspildt,
og de må vente til næste inkarnation:
“Nej, nej, Sune. Lad være at holde hende så hårdt om struben. Vi risikerer
bare, hun bliver kvalt. Lad os i stedet tage hende med hjem og tvangsfodre
hende med levende rotter, til hun dør.”
Det siger vist sig selv, at bipersonerne heller ikke har de store, menneskelige
skrupler ved at gøre spilpersonerne ondt ... på alternative måder.
Det er tanken, at spillerne skal have mødt de fleste af den anden fraktion som
bipersoner i løbet af scenariet (og det er meget plausibelt, at det sker - bipersonerne
er jo ude at snuse efter spillerne), så de genkender dem til sidst i le
grande finale eller har en reel mulighed for at tilintetgøre deres modstandere.
Også med bipersonerne er du mere end velkomne til at modelere dem, så de
passer til spillernes flow, så længe de passer til deres Dyd/Synd:
Det kan godt være, at spil-personen Anne har en lejlighed på papiret, men hvis
det passer bedre i din fortælling, at hun biperson spontant forvandles til bums i
Nyhavn, skal du ikke tøve med at transmorgriffe hende. Husk blot at lade hende
beholde sine karakteristika og gør dem gerne meget udtalte, så spillerne har en
chance for senere at lægge puslespillet og finde ud af, hvem af deres modstandere,
der er hvem - hvis de nu skulle få lyst til at gøre det grimme ved dem.
På denne måde kan de fravalgte spil-personer optræde i en lind strøm af
koleriske bartendere, selvhævdende taxachauffører og mistænksomme postbude.
Stemningen i scenariet
‘Darling er Død’ foregår i nutidens Danmark i København om efteråret. Men
det er ikke et realistisk København, og du skal ikke fortvivle, hvis du ikke
kender vejen mellem Vesterport og Rundetårn.
Stemningens hovedoverskrift er ‘ensomhed’. Lad den fortættes efterhånden,
som scenariet skrider frem. Spilerne må gerne få en fornemmelse af, at verden
ikke er helt, som den plejer - og at den er i udvikling mod noget ukendt og
farligt. Hvis du har set filmen ‘Den sjette sans’ er det den stemning, der lurer
omkring Bruce Willis, jeg gerne vil have frem: Verden findes, mennesker lever
omkring ham. Men han er alligevel alene. Og sådan bliver spilpersonerne også
siet væk fra resten af verden efterhånden, som deres skæbne går op for dem. De
er ligesom blevet skilt fra; der er et filter mellem dem og resten af København.
Beskriv en stor og påfaldende ren by, der er øde, som en provinsby er om
søndagen: Store, åbne pladser med brosten og blot en enkelt turist, der spørger
buschaufføren i den tomme linje 29 om vejen til Den lille Havfrue. Her er
13
Stemning