Biologi 0-C

Laboratoriekursus 

2013 

Øvelsesvejledninger 

Biologi C 

VUC Århus, HF-afdelingen Bülowsgade 68, 8000 Århus C 

På kursusdagene kan du få fat på os på telefon 87322478

VUC Århus. Biologi C. Laboratoriekursus. 

Indholdfortegnelse: 

Velkomstbrev side 3 

Vejledning i rapportskrivning side 4-5 

Øvelsesvejledninger: 

Øvelse nr.1: Mikroskopering af celler side 6-9 

Øvelse nr.2: Forsøg med osmose side 10-14 

Øvelse nr.3: Fotosyntese og respiration side 15-17 

Øvelse nr.4: Undersøgelse af enzymet Bromelin side 18-22 

Øvelse nr.5: Bestemmelse af egen blodtype side 23-27 

Øvelse nr.6: Isolering af DNA side 28-32 

Øvelse nr.7: Konditest-bestemmelse af kondital side 33-37 

Øvelse nr.8: Kostundersøgelse side 38-42 

2


Kære selvstuderende i biologi. 

Vi ønsker dig velkommen på laboratoriekursus på VUC Århus. 

Kurset afholdes i biologilokale SJ 21, som er beliggende i VUC's bygning 

Sct. Joseph, Bülowsgade 68, 8000 Århus C 

Hvis porten til skolen er låst når du ankommer eller hvis du er blevet forsinket kan du komme i kontakt 

med kursets lærere på tlf. 87 322 478 

Om kurset: 

Laboratoriekurset omfatter den eksperimentelle del i faget biologi C og er en forudsætning for at blive 

indstillet til prøve i faget. For at få udstedt et kursusbevis kræver det, at du har udført alle forsøgene på 

kurset, at dine rapporter lever op til de krav der stilles i rapporten og at rapporterne afleveres rettidigt - 

afleveringsfristerne meddeles på kurset. Til eksamen, på din egen skole, skal du huske at medbringe de 

rettede rapporter, dine journaler og dit kursusbevis. 

Kursusmaterialet indeholder: 

En vejledning i rapportskrivning 

En Vejledning til hver øvelse 

Først i hver øvelsesvejledning finder du et punkt kaldet "relevant baggrundsstof" her henvises 

der til den teori, det kan være relevant at sætte sig ind i, inden du skal lave øvelsen. Bagest i hver vejledning 

finder du en "rapportvejledning", der giver dig en disposition til hvad din rapport bør indeholde. 

Forberedelse til kurset: 

Det forventes at du inden kurset har printet kursusmaterialet ud og medbringer dette på kurset. Og at du til 

de enkelte kursusdage forbereder dig til forsøgene dvs. som et minimum læser dine øvelsesvejledninger og 

sætter dig grundigt ind i hvordan forsøgene skal udføres. Husk også at laboratoriekurset er et godt tilbud til 

at få diskuteret faglige spørgsmål undervejs. 

På kurset skal du medbringe: 

Dit kursusmateriale, lærebog, lommeregner, blyant og papir. Da kurset afholdes en weekend er der 

desværre ikke mulighed for at købe mad på stedet. Det er derfor en god ide at medbringe en madpakke 

eller du kan købe mad i nærheden. Der er både en kiosk og et pizzaria. Kaffe og te laver vi selv og skolen har 

også en mikrobølgeovn. 

Med venlig hilsen 

Biologilærerne på VUC Århus 

3


VEJLEDNING I RAPPORTSKRIVNING. 

I forbindelse med det eksperimentelle arbejde udarbejdes der rapporter over de udførte forsøg. Rapporten 

er en skriftlig formidling af et eksperimentelt arbejde til en modtager. Rapporten skal derfor være 

formuleret præcist, og den skal være saglig og objektiv. Læseren er dig selv og læreren. Rapporten skal 

skrives så begge parter hurtigt forstår indholdet - også lang tid efter det pågældende forsøg er lavet. 

(Rapporterne skal bl.a. bruges i eksamenssituationen). 

For at kunne skrive en fyldig rapport skal man have gjort personlige notater under udførelsen af et forsøg. 

Disse personlige notater er kun til en selv og behøver derfor ikke være så formfuldendte, men dog alligevel 

så klare og tydelige at de giver et godt grundlag for rapporten. Heri nedskrives fremgangsmåde, eventuelle 

ændringer i forhold til vejledningen, kladde til resultater (gerne i skemaform), stikord om resultaterne og 

eventuelle spørgsmål og konklusioner man kommer i tanke om undervejs. Ofte vil det være en god idé at 

styre notaterne efter de samme punkter som en rapport senere skal bygges op over. 

En biologirapport skal give læseren svar på følgende: 

Hvad har vi undersøgt? 

Hvordan er forsøget udført? 

Hvilke resultater er der kommet ud af det? 

Hvilken betydning kan det have? 

Rapporten opbygges efter nedenstående punkter i den angivne rækkefølge: 

Forsøgets titel: Der laves en forside med forsøgets titel, nummer, navn og holdnummer. Hvis I arbejder 

flere sammen skrives gruppens navne på. 

Forsøgets formål: Her noteres formålet med forsøget. Ofte vil der være en hypotese, der skal afprøves, 

men formålet kan også være at anvende noget specielt apparatur. 

Forsøgets hypotese: Ofte kan det være godt at formulere en eventuel hypotese som et selvstændigt afsnit. 

Teori til forsøget: I dette afsnit skal du i en kortfattet form præsentere den teori der hører til forsøget. 

Undlad at skrive afsnit direkte af fra lærebogen, prøv i stedet selv at formulere teorien i dit eget sprog. 

Husk også at præsentere de centrale begreber, der knytter sig til emnet. 

Materialer: Under dette punkt anføres hvilke dyr/planter der er anvendt, hvilke kemikalier der er brugt 

samt anvendt apparatur. Hvis der ikke er afvigelser fra den udleverede øvelsesvejledning, kan du nøjes med 

at henvise hertil (husk at vedlægge vejledningen). 

Fremgangsmåde: Under dette punkt beskrives, hvordan forsøget er udført. Gør det kort og klart og i logisk 

rækkefølge. Skriv hvad du/ gruppen har gjort, dvs. brug jeg form. Det kan i mange tilfælde være en fordel at 

tegne forsøgsopstillingen for at gøre tingene mere overskuelige. 

4


Resultater: Alle iagttagelser og målinger (data) skal naturligvis med i rapporten.I det omfang det er rimeligt, 

skal resultaterne af hensyn til overskueligheden anføres i skemaform, tabelform og i kurveform. 

Afbildning af resultater/kurvetegning: 

- Giv figurer og tabeller en titel, samt en kort tekst, der fortæller, hvad kurven viser. 

- Ved tegning af kurver vælges en hensigtsmæssig inddeling af akserne. 

- Angiv benævnelse og enheder på alle akser. 

- Markér punkterne tydeligt på kurven, afvigende resultater skal også anføres. 

- Få punkter forbindes med rette linjer - mange punkter tegnes som blød kurve. 

- Hvis værdier mangler stiples linjen. 

- To kurver der skal sammenlignes bør altid have samme inddeling. 

Fejlkilder: Her anføres overvejelser om fejlkilder og usikkerheder under forsøgets udførelse. Ideer til 

forbedringer eller udvidelse af forsøget kan ligeledes beskrives her. 

Diskussion: Under dette punkt diskuteres forsøgsresultaterne (både de forventede og de uventede). Dette 

gøres ved, at man analyserer og tolker de opnåede resultater. Du bør besvare følgende spørgsmål: 

Har forsøget vist, hvad man teoretisk kunne forvente (er hypotesen bekræftet)? 

Er formålet/formålene med forsøget blevet opfyldt? 

Kan fejlkilder forklare eventuelle afvigelser? 

Er alle nødvendige kontrolforsøg blevet udført? 

Ofte indeholder den trykte vejledning nogle diskussionsspørgsmål, der skal besvares. Sådanne spørgsmål 

skal tjene som inspiration og skal derfor ikke besvares med ja/nej, men indgå i en samlet diskussion af 

data. 

Konklusion: Som afslutning på rapporten anføres den konklusion, som kan drages ud fra 

forsøgsresultaterne. Ofte vil det være en stillingtagen til den hypotese, som blev efterprøvet i forsøget. 

Mens diskussionen er fyldig og bredt formuleret, skal konklusionen være kortfattet og formuleret så 

præcist som muligt. Konklusionen skal være en konklusion på det der var forsøgets formål. 

Litteratur: 

Her anføres den litteratur, der har været anvendt ved udarbejdelse af såvel forsøget som rapporten. 

5


Eksperiment nr.: 1 

Mikroskopering af celler 

Navn: 

Makker(e): 

Rettet af: 

Dato: 

6


1. MIKROSKOPERING AF CELLER. 

Relevant baggrundsstof: Cellens opbygning, mitosen, grønkornets funktion. 

Introduktion: 

Det er ikke muligt at se de enkelte celler med det blotte øje. Et almindeligt lysmikroskop kan 

derimod forstørre fra ca. 100 til 1000 gange. Hermed bliver det muligt at se de enkelte cellers form 

og se de største organeller såsom kerne og grønkorn. 

Cellens mindre organeller og store molekyler kan ses, hvis man anvender elektronmikroskop. Et 

elektronmikroskop forstørrer op til 100.000 gange. Da disse mikroskoper kræver megen teknik at 

anvende og desuden er meget dyre, er det ikke muligt at anvende sådanne i almindelig 

undervisningssammenhæng. 

Formål: 

a. at lære at håndtere et mikroskop 

b. at få fornemmelse for størrelser på celler 

c. at se cellekerner 

Materialer: 

mikroskop 

objektglas 

dækglas 

pipetter 

bægerglas m. vand 

trækpapir 

linsepapir 

tandstikker 

methylenblåt 

vandpest 

færdiglavet rodspidspræparat fra løg 

bakterier fra youghurt 

gær 

Fremgangsmåde: 

Se "Mikroskopets anvendelse" senere i vejledningen. 

d. at se kromosomer 

e. at se grønkorn 

f. at se bakterier og gærceller 

Mikroskopering af vandpestblad: 

En blad Iægges i en vanddråbe på et objektglas. Dækglas lægges over. Cellernes form bemærkes. 

Grønkorn iagttages. Forstørrelsesgrad noteres. En enkelt celle med grønkorn tegnes. 

Celler fra mundhule: 

Cellerne skrabes ud med en tandstik og anbringes på et objektglas med methylenblåt. Dækglas lægges 

over. Man kan ikke se ret meget andet end cellekerne, celleslim og cellemembran ved denne simple 

præparation. Tegn et par celler. De ligner nærmest spejlæg. Vis hvad der er hvad på figuren. 

Husk at notere forstørrelsesgrad. 

7


Rodspids fra løg (færdigt præparat) 

Løg har 16 kromosomer, men vi kan dog ikke tælle dem. Cellekerner iagttages, og størrelsen bemærkes i 

forhold til størrelsen på kernerne i mundslimhindecellerne. Kromosomerne iagttages. Tegn de forskellige 

delingsstadier som du ser dem i mikroskopet og sammenlign med figuren af mitosen i din lærebog. Brug 

figuren herunder til hjælp. 

Figur 1: Celledelinger i rodspids af løg. 

Gær: 

Gær er en svamp, og den har - som andre 

svampe - cellekerne; men den kan vi ikke 

iagttage her. Gær kan formere sig både kønnet 

og ukønnet. Det er den ukønnede 

formeringsform, vi her kan iagttage 

(knopskydning). Under dårlige livsvilkår kan 

dannes sporer ved kønnet formering. 

Almindelige gærceller farves røde af Safranin- 

O, mens sporer forbliver ufarvede. Gær er pga. 

dens hurtige formering (ned til 20 minutter for 

én deling) velegnet til at gensplejse med henblik 

på produktion af enzymer og hormoner. For 

eksempel fremstiller NOVO insulin fra gensplejsede gærceller. 

En lille dråbe fra en gærcelleopløsning dryppes på et objektglas 

Gærceller iagttages og tegnes og størrelsen sammenlignes med løg- 

og tandkødsceller. Cellerne tegnes så størrelser fremgår. 

Figur 2: Knopskydning hos gær. 

8


Journal-/Rapportvejledning: 

a.) Gør rede for cellers opbygning og inddrag forskellene på plante- og dyreceller. Tegn og beskriv 

de celler, du har set i mikroskopet. 

b.) Princippet i mitosedelingen beskrives og illustreres med tegningerne fra mikroskoperingen. 

c. )Størrelsen på cellekernerne fra rodspidspræparatet og mundslimhindecellerne beskrives og 

forklares. (Se vejledning til DNA-isolering). 

d.)Forskellen i størrelse på planteceller, dyreceller og gær beskrives. 

Mikroskopets anvendelse: 

Figur 3: 

Mikroskopets opbygning. (Kilde: Jens Bøgeskov m.fl. ”Arbejdsbog til Biologi for gymnasiet og HF”, 1984) 


9


Forsøg med osmose 

Navn: 

Makker(e): 

Rettet af: 

Dato: 

2. FORSØG MED OSMOSE 

10


Relevant baggrundsstof: 

Plantecellens opbygning, cellemembranens opbygning og transportformer gennem cellemembranen. 

Teori: 

Alle celler er afgrænset af en cellemembran. Membranen er fortrinsvis opbygget af fedtstoffer (fosfolipider) 

og proteiner og er karakteriseret ved, at den kun tillader visse stoffer at passere igennem (kaldes 

semipermeabel). Cellemembranens egenskaber gør det muligt for cellen at opretholde et indre miljø, der er 

forskelligt fra omgivelserne. 

Forskellige opløste stoffer kan bevæge sig gennem membranen på forskellig måde afhængig af deres 

størrelse eller andre egenskaber. Man taler her om forskellige transportformer gennem membranen. 

En af de mekanismer der driver stoffer gennem membranen er diffusion. Ved diffusion forstår man 

molekylernes egenbevægelse gennem membranen. Denne bevægelse er ikke retningsbestemt, men 

generelt vil et stof bevæge sig fra et sted med høj koncentration af det pågældende stof mod et sted med 

lav koncentration af stoffet. Molekylerne bevæger sig ad en koncentrationsgradient fra høj til lav 

koncentration. Et eksempel kunne være diffusionen af ilt fra lungerne til blodet. 

En særlig form for diffusion er bevægelse af vand gennem en cellemembran, dette fænomen kaldes for 

osmose. Forestil dig en celle omgivet ferskvand Cellens indre (cytoplasma) består af vand med opløste 

stoffer - det kan være sukker, salte eller proteiner. Da molekylerne i cytoplasmaet er for store til at gå 

gennem membranen, vil der ske det at vandet udenfor cellen vil bevæge sig gennem membranen. 

Da vandet bevæger sig ved hjælp af diffusion, vil vandets nettobevægelse være fra den side af membranen 

hvor koncentrationen af vand er høj til den side, hvor koncentrationen af vand er lav. 

Man siger vandet har bevæget sig ved osmose. 

Den mængde vand, der kan passere over membranen vil være bestemt af, hvor stor en koncentration der 

er af "osmotisk aktive stoffer" på de to sider af membranen. Med osmotisk aktive stoffer menes der 

stoffer, som ikke uden videre kan passere cellemembranen. Det tryk der opstår som følge af forskellen i 

koncentrationen af opløste stoffer på de to sider af cellemembranen kaldes det osmotiske tryk. 

Formål: 

At påvise osmosefænomenet - vands diffusion fra en højere til en lavere 

koncentration af vand. 

At undersøge hvilken sammenhæng, der er mellem vand-/salt-koncentration 

og vægtændringerne i vores kartoffel. 

At undersøge hvilken koncentration af salt, der modsvarer koncentrationen inde i kartoffelcellerne. 

At beregne det osmotiske tryk i en kartoffelcelle. 

Materialer: 

11


Kartofler, propbor (evt. kniv), saltopløsninger med forskellige koncentrationer, analysevægt, køkkenrulle, 

reagensglas (evt. små bægerglas). 

Fremstilling af saltopløsninger: 

Saltopløsningerne laves som fortyndinger af den mest koncentrerede opløsning, nemlig 8% 

saltopløsningen. Af denne 8 % “stamopløsning” laves 1 L (= 1000 mL) ved at opløse 80 gram 

salt (NaCl) i demineraliseret vand til det samlede rumfang er i alt 1L. 

Fortyndingerne foregår derefter efter skemaet: 

koncentration af 

færdig 

saltopløsning 

der skal bruges følgende 

rumfang 8% 

saltopløsning 

0% 0,0 mL 250 mL 

0,5% 15,6 mL 250 mL 

1,0% 31,3 mL 250 mL 

1,5% 46,9 mL 250 mL 

2,0% 62,5 mL 250 mL 

2,5% 78,1 mL 250 mL 

3,0% 93,8 mL 250 mL 

4,0% 125,0 mL 250 mL 

6,0% 187,5 mL 250 mL 

8,0% 250,0 mL -------- 

+ en ukendt opl. 

der fortyndes op til et 

rumfang på i alt 

Metode: 

Hvert hold laver et antal propborkerner eller homogene kartoffelstykker svarende til antallet af 

saltopløsninger. Hvert af kartoffelstykkerne vejes omhyggeligt (3 decimaler), hvorefter de kommes ned i 

hvert sit reagensglas med hver sin saltkoncentration. 

Kartoflen dækkes med 20 mL saltopløsning i hvert glas. 

NB! Vægten af de enkelte kartoffelstykker noteres ned sammen med den saltkoncentration de hver især 

udsættes for. 

Glassene med kartoffelstykkerne står nu i køleskabet - overdækket med plastfilm eller lignende i et døgn. 

Herefter fiskes de op af glassene og vejes efter kort at have ligget til afdrypning (ikke klemme) på et stykke 

køkkenrulle. 

Resultatbehandling: 

Vægtændringen i % beregnes: 

(vægt efter - vægt før) 

vægt før 

x 100% 

Vægtændringen i % indskrives i en tabel og afbildes i et koordinatsystem med den procentiske 

vægtændring som funktion af saltkoncentrationen. Hvor X-aksen =saltkoncentration i % og Y-aksen= 

vægtændring. 

12


Den saltkoncentration, der modsvarer koncentrationen af osmotisk aktive stoffer inde i kartoffelceller 

bestemmes ud fra grafen. Kaldes også for den isotoniske saltopløsning. 

Beregning af det osmotiske tryk i kartoffelcellerne: 

Ved hjælp af nedenstående formel kan det osmotiske tryk (Ψ) i en kartoffelcelle bestemmes: 

Ψ = iCRT, hvor i = 1,9 (en konstant for en næsten ideal opløsning) 

R= 0,0821 L atm K -1 mol -1 (gaskonstanten) 

T= 298K (temperaturen i Kelvingrader) 

C er den molære koncentrationen af NaCl 

( MNaCl = 58,5 g/mol ) 

Den molære koncentration, C, beregnes ud fra den isotoniske saltopløsning som: 

% salt opløsning aflæst omregnet til gram salt / liter 

MNaCl 

13



Teori: 

Beskriv hvad der vil ske med en celle under følgende forhold: 

Cellen placeres i en vandigopløsning hvis koncentration af opløste stoffer er højere end inde i cellen 

(hypertonisk opløsning) 

Cellen placeres i en vandigopløsning hvis koncentration af opløste stoffer er lavere end inde i cellen 

(hypotonisk opløsning) 

Cellen placeres i en vandigopløsning der netop svarer til cellen egen koncentration af opløste 

stoffer (isotonisk opløsning) 

Hypotese: 

Formuler ud fra teorien beskrevet på første side i forsøgsvejledningen en hypotese til forsøget. 

Resultater: 

Tegn grafen og aflæs ved hvilken saltkoncentration opløsningen er isotonisk. 

Find ligeledes koncentrationen af den "ukendte opløsning". 

Diskussion / konklusion: 

Hvor stort var det osmotiske tryk i cellen? 

Hvilken koncentration af salt havde den ukendte opløsning? 

Gør rede for hvordan plantecellens opbygning medvirker til at den kan modstå et højt tryk? 

Forklar hvordan koncentrationen af opløste næringssalte i jorden har betydning for plantens evne til at 

optage vand gennem rodnettet. 

Diskuter princippet bag saltning/syltning ved konservering af fødevarer. 

Har du forslag til udvidelse/ændringer af forsøget? 

14



Undersøgelse af 

fotosyntese og respiration 

Navn: 

Makker(e): 

Rettet af: 

Dato: 

15


3. UNDERSØGELSE AF FOTOSYNTESE OG RESPIRATION. 

Relevant baggrundsstof: Fotosyntesen og respirationsprocessen og de forhold der har betydning for de to 

processer. 

Formål: 

Formålet med denne øvelse er at undersøge forskellige forhold omkring de to processer fotosyntese og 

respiration. 

Teori: 

Fotosyntese er uden tvivl den vigtigste biologiske proces på vores jordklode. Sat på spidsen 

kunne man sige: "Uden fotosyntese intet liv på jorden" som vi kender det i dag. 

Fotosyntesen foregår i grønkornene hos grønne planter og alger og i nogle få bakterier. I selve 

fotosynteseprocessen omdannes kuldioxid og vand til glukose og ilt. Processen drives af 

lysenergi fra solen. Den omdannes til kemisk energi der ”indbygges” i sukkerstoffet glukose. Ilten udskilles 

nærmest som et affaldsstof (et vigtigt et!). Nedenfor er fotosyntesen beskrevet på en biokemisk form: 

6CO2+ 6H2O + lysenergi C6H12O6 + 6O2 

Historisk set har fotosyntesen med sin produktion af ilt sørget for at gøre jordkloden til et behagelige sted 

at være for iltkrævende organismer. Ilten der udskilles ved fotosyntesen bruges 

i en anden vigtig proces nemlig respirationen. 

Respirationen forgår i mitochondrierne i plante og dyreceller. Det er en proces, hvor glukose nedbrydes 

under forbrug af ilt (aerob proces). Ved processen overføres en del af energien fra glukosen til et andet 

kemisk stof, ATP, mens resten afgives som varme. Respirationen kan beskrives således: 

C6H12O6 + 6O2 6CO2+ 6H2O + energi (bundet i ATP og afgivet som varme) 

Den energi, der nu er bundet i ATP, samt den afgivne varme, svarer til den energi, der var bundet i 

glukosen. 

Hypotese: 

Det er nu jeres opgave at opstille et forsøg, der kan påvise følgende hypoteser: 

Planter optager CO2 ved fotosyntesen 

Planter kræver lys til fotosyntesen 

Planter udskiller CO2 ved respiration 

Respirationen kan kun påvises i mørke 

16


Til rådighed har I følgende materialer: 

Vandplanter 

CO2 (=mineralvand) 

vand 

lys 

mørke (skaffes ved at vikle stanniol om reagensglassene) 

Brom-Thymol-Blåt (BTB) 

8 reagensglas 

plast til at lukke glassene med 

etiketter/malertape til mærkning af glas 

Om BTB er det nødvendigt at vide følgende: 

BTB er en pH farveindikator det vil sige at den skifter farve når der sker ændringer i pH. 

GRØN 

sur GUL neutral BLÅ basisk 

1 7 14 pH skala 

Hvad gør miljøet surt? Da CO2 opløst i vand giver kulsyre, vil tilstedeværelsen af CO2 gøre miljøet surt. 

Omvendt, hvis der ikke er CO2 tilstede vil miljøet være neutralt/basisk. Dette kan efterprøves på følgende 

måde: Tag et reagensglas med lidt vand og BTB pust nu med et sugerør ned i væsken – hvad sker der? 

Resultater: 

Tegn de 8 reagensglas med indhold, og forklar for hinanden, hvad I forventer der vil ske. Hvilken farve har 

glassene ved start/ hvilken farve har de ved slutningen af forsøget? 

Hvad er der sket? 

Husk også at der skal opstilles kontrol forsøg, som viser at ændringerne skyldes planternes aktivitet, og ikke 

de andre ”variable”. 

Diskussion: 

1. Forklar hvordan jeres forsøgsopstilling viser, at fotosyntesen kræver lys? 

2. Hvordan har I påvist, at der udskilles CO2 ved respirationen? 

3. Hvorfor kan respirationsprocessen kun påvises i mørke? 

4. Hvorfor kan I i dette forsøg ikke påvise udskillelsen af O2? 

5. Hvorfor bruges der vandplanter til forsøget? 

Husk også en konklusion på forsøget. 

17



Undersøgelse af enzymet Bromelin 

fra ananas 

Navn: 

Makker(e): 

Rettet af: 

Dato: 

18


4. FORSØG MED ENZYMET BROMELIN FRA ANANAS. 

Relevant baggrundstof: 

Proteiners opbygning og enzymernes funktion i levende celler. 

Teori om enzymer: 

Enzymer er proteiner, som katalyserer kemiske reaktioner i den levende celle. 

En katalysator er i stand til at ændre den hastighed, hvormed en kemisk reaktion foregår. Det vil i praksis 

sige, at de forskellige kemiske reaktioner i cellen kun kan foregå, fordi der er enzymer tilstede. Enzymerne 

bliver ikke forbrugt under processen og fremtræder efter endt reaktion i uændret form. 

Et enzym er mere eller mindre specifikt og deltager kun i en eller få beslægtede processer. De fleste 

enzymer navngives efter ordstammen til den forbindelse eller reaktion de deltager i, tilføjet endelsen -ase 

f.eks. spalter enzymet maltase kulhydratet maltose. Prøv at læse om de enzymer der deltager i 

fordøjelsesprossen. 

To andre begreber der er værd at kende er substrat og produkt. Man kan sige, at den forbindelse som 

enzymet binder sig til kaldes substratet og det, der kommer ud af reaktionen kaldes produktet. 

Maltose + enzym 2 glukose + enzym 

substratet produktet 

Enzymers aktivitet afhænger af flere forskellige forhold. Typisk kan man sige, at de forhold der kan ændre 

et proteins struktur også vil have betydning for enzymets evne til at katalysere en reaktion. Her skal 

nævnes tre forhold som har betydning: temperatur, pH og tilstedeværelsen af tungmetal-ioner (f.eks. Hg 2+ , 

Cd 2+ og Cu 2+ ). Både temperatur og pH har indvirkning på proteindelens struktur og tungmetalioner kan gå 

ind og påvirke det reaktive område i enzymet. Endvidere har mængden af enzym og koncentrationen af 

substrat selvfølgelig også betydning for reaktionshastigheden. 

Teori om enzymet Bromelin: 

Ananasplanten indeholder et enzym som kan spalte proteiner. Enzymet kaldes bromelin og er en 

forsvarsmekanisme, for at forhindre dyr i at spise af planten. Plantesaften indeholder en høj koncentration 

af bromelin, som tilføjer dyrene stor smerte, når de spiser af planten. Enzymet findes også i frugten. 

Bromelin anvendes kommercielt ved mørning af kød og klaring af øl. Tilsvarende enzymer findes i Kiwi og 

Papayfrugten. 

Teori om husblas: 

Gelatine/ husblas er et protein, som kan isoleres fra bl.a. knogler og flæskesvær fra unge dyr. Det adskiller 

sig fra de fleste proteiner ved, at det ikke koagulerer (stivner) ved opvarmning - tænk på kogt æg -, men 

tværtimod opløses meget lettere. I husholdningen bruger man gelatine til fromager eller andet, som skal 

være stift ved stuetemperatur. Gelatine kan også bruges, når man skal lave næringsmedier til 

mikrobiologiske forsøg. 

19


Formål: 

- At undersøge enzymet Bromelins evne til at spalte proteiner. 

- At undersøge temperaturens indflydelse på enzymets egenskaber. 

- At undersøge CuSO4 (kobbersulfat) indflydelse på enzymets egenskaber 

Materialer: 

Saft fra ananas (= enzymet bromelin) 

opløst husblas (= proteiner) 

4 reagensglas i stativ 

engangspipetter 1-3 ml 

bægerglas (100 ml) 

Vandbad, mærkningstape 

svag opløsning af CuSO4 (0,1M) 

hvidløgspresser 

Metode: 

1. Med en hvidløgspresser presses 20 ml saft fra en frisk ananas over i et bægerglas. 

2. 10 blade husblas lægges i blød i koldt vand i 5 minutter. Smeltes herefter i en lille gryde (brug 

evt. en chokoladesmelter). Husblasen afkøles (under 40C), men skal stadig være flydende. 

Der er nok til alle hold i denne portion. 

3. Inden tilsætning af husblas måles pH i ananassaften. 

Der opstilles følgende glas – husk at mærke dem: 

glas 1: 4 Ml frisk ananassaft + 2Ml husblas 

glas 2: 4 Ml kogt frisk saft + 2Ml husblas 

glas 3: 4 Ml frisk saft + 2 Ml CuSO4 (blanding) + 3Ml husblas 

glas 4: 4 Ml vand + 2Ml husblas 

Man tilsætter husblas ved at føre pipetten så langt ned i glasset som muligt. 

Undgå at det sætter sig på siderne af glasset og rør i blandingen med en spatel. 

Glassene stilles i køleskab ca. ½ - 1 time, herefter aflæses resultaterne. 

OBS. I Glas 3 blandes saft og CuSO4 sammen og står i ca. 10 minutter inden husblas tilsættes 

20


Resultatskema: 

Glas Indhold konsistens 

ved start 

1 husblas + frisk saft 

2 husblas + kogt saft 

3 husblas + frisk saft 

+ CuSO4 

4 

husblas + vand 

Journal/Rapportvejledning: 

konsistens 

ved slut 

Teori: Gør rede for de forhold enzymet Bromelin virker under i ananasplanten/ frugten. 

Hypotese: Forklar hvad du forventer der vil ske i de 4 forsøgsglas? 

Diskussion: 

Forklaring 

1. Gør rede for hvad der er sket i hver af de 4 forsøgsglas. I din diskussion skal du inddrage den 

nødvendige teori og give en uddybende forklaring. 

2. Hvorfor er det vigtigt at opstille et forsøg som i glas 4? 

3. Hvorfor er det vigtigt at opløsningen med husblas afkøles til under 40C, inden man tilsætter 

bromelin? 

4. Hvis du absolut vil lave fromage eller gelé af saft fra ananas, hvad fortæller forsøget dig så, at du 

skal gøre? 

5. Til sidst ønskes en analyse af nedenstående figur: 

21


Biologisk viden, Munksgaardsforlag- J. Bøgeskov. 

22



Bestemmelse af egen blodtype 

Navn: 

Makker(e): 

Rettet af: 

Dato: 

23


5. BESTEMMELSE AF EGEN BLODTYPE. 


Et-gens nedarvning (Mendels 1.lov), AB0- blodtypesystemet, Rhesus-blodtypesystemet, 

antigener og antistoffer (immunsystemet). 

Teori: 

De to mest kendte blodtypesystemer er AB0-systemet og Rhesus-systemet. Kendskabet til en persons 

blodtype er vigtig i forbindelse med blodtransfusioner, organtransplantation og har tidligere været den 

mest anvendte metode i forbindelse med faderskabssager. Endvidere er blodtypernes genetik et godt 

eksempel på, hvordan egenskaber nedarves. 

ABO-blodtypesystemet: 

Inden for AB0-blodtypesystemet kan man have blodtype A, B, AB, eller 0(nul). 

Hvilken blodtype man har inden for AB0-systemet, bestemmes af 3 gener, der er multiple alleler. 

Allelerne i ABO systemet betegnes I A og I B og i. 

I A og I B er indbyrdes codominante, men dominerer begge over genet i, der er recessivt. 

Genet I står for evnen til at danne et antigen på overfladen af de røde blodceller, hvorimod genet i ikke kan 

danne antigener. Hos personer med genet I kan der enten dannes antigen A eller antigen B, derfor 

opskrives allelerne som I A eller I B . 

Da en persons genotype altid består af to allele gener, som man har fået fra sin mor og sin far, har man kun 

to af de mulige alleler i sin genotype. 

Blodtype = fænotype Genotype Antigen på de 

røde blodlegemer 

Antistof i serum 

A I A I A eller I A i antigen A anti-B 

B I B I B eller I B i antigen B anti-A 

AB I A I B antigen A og antigen B Intet 

0 ii ingen anti-A og anti-B 

Rhesus positiv DD eller Dd antigen D ingen 

Rhesus negativ dd ingen der kan dannes anti-D 

Rhesus-blodtypesystemet: 

Inden for dette system kan man være enten Rhesus positiv ( Rh + ) eller Rhesus negativ (Rh - ). 

Personer der er Rhesuspositive har et specielt antigen på deres røde blodlegemer, mens personer der er 

Rhesusnegative mangler dette antigen. 

Rhesus blodtypen styres af 2 allele gener. Det dominante gen D medfører dannelse af Rhesus antigenet 

hvor det recessive gen d ikke fører til antigen dannelse. 

24


Antigener og antistoffer: 

Antigen, stof eller organisme, som fremkalder en antistofreaktion i kroppen. Antigener er ofte fremmede 

proteiner, men alle fremmede stoffer kan i princippet virke som mulige antigener. 

Antigenerne i ABO-systemet er såkaldte glykoproteiner. 

Du kan læse mere om dannelsen af ABO-systemets antigener i Genetikbogen, Nucleus side 51-52. 

Antistof, proteiner som dannes af immunforsvarets celler, og som binder sig til indtrængende 

fremmedstoffer (antigener). Antistof-antigenkomplekset optages af de såkaldte makrofager. 

Blodtypernes antigen- antistofreaktioner: 

Ud fra ovenstående definition af antigener og antistoffer, vil vi nu se på antigen- antistofreaktionerne i de 

to blodtypesystemer. Princippet er at der mod et givet antigen X kan dannes et antistof anti-X, der kan 

binde sig til antigenet og uskadeliggøre dette. 

I ABO-systemet findes der to forskellige antigener, antigen A og antigen B. Det antistof der dannes mod 

antigen A, kaldes anti-A og det antistof der dannes mod antigen B kaldes anti-B. Når antistoffet bindes til 

det antigen det passer til, vil der ske en sammenklumpning af de røde blodlegemer. I praksis betyder dette, 

at hvis man giver en person med blodtype 0 en blodtransfusion med blod fra en person med blodtype A, vil 

personens blod begynde at klumpe (agglutinere), hvilket i værste fald kan være dødeligt. 

Et særligt forhold gør sig gældende, når man taler om antistofferne i ABO-systemet, nemlig det at kroppen 

danner disse antistoffer i løbet af det første leveår, selvom der tilsyneladende ikke er behov for dem. I 

Rhesussystemet forholder det sig til gengæld sådan, at der først dannes antistoffer, hvis kroppen 

præsenteres for det fremmede antigen, i dette tilfælde antigen D. Rhesus negative personer har således 

ikke "automatisk" antistof imod Rhesus positivt blod. 

Prøv at gå ind i tabellen ovenfor og efterprøv teorien om forligelige og uforligelige blodtyper. 

Formål: 

Formålet med dette forsøg er at bestemme egen blodtype og se eksempler på hvordan bindingen mellem 

antigener og antistoffer kan få blodet til at klumpe sammen. 

Materialer: 

Eldonkort til bestemmelse af blodtype. 

En spritserviet 

En prikkepen til at fremskaffe en dråbe blod. 

4 rørepinde 

Et bægerglas med vand 

En dråbepipette 

25


Metode: 

Et Eldonkort udpakkes 

Tilsæt én dråbe vand med pipetten til hvert felt 

Rør med rørepinden til feltets antistof (farven) er opløst 

Vask hænderne og afsprit den finger, du skal prikkes i 

Klem en lille dråbe blod ud i hvert felt på kortet, uden at berøre det 

Tag en rørepind - en til hvert felt - og spred bloddråben ud i hele feltet 

Vip med kortet så prøven holdes i bevægelse 

Resultatet kan aflæses efter 5-10 minutter 

Aflæs nu hvilken blodtype du har. 

NB: Alt affald samles i en speciel plastikpose og destrueres! 

På Eldonkortet er der 4 felter: 

Et felt med antistof A (anti-A) 

Et felt med antistof B (anti-B) 

Et felt med antistof D (anti-D) 

Et kontrolfelt uden antistof 

26



Teori: 

Undersøg ved hjælp af opslag, hvordan de forskellige blodtyper er fordelt i Danmark. 

Forklar hvorfor der kan opstå komplikationer under graviditeten, hvis en vordende mor er Rhesus negativ 

og venter et Rhesuspositivt barn. 

Materialer/metode: Skriv kun hvis der er sket ændringer i forhold til øvelsesvejledningen. 

Resultater: 

Tegn Eldonkortet med dets fire felter og tegn de felter, hvor blodet klumper sammen (agglutinerer). 

Ved hjælp af de to første felter kan du aflæse hvilken blodtype du har I ABO-systemet. I det tredje felt kan 

du aflæse din blodtype med hensyn til rhesusfaktoren. Du skal bruge din viden om, hvilke antigener, der 

binder til de antistoffer, der er på kortet. 

Diskussion: 

1. Undersøg ved hjælp af opslag, hvordan de forskellige blodtyper er fordelt i Danmark 

2. I øvelsen har du bestemt din blodtype. Forklar hvilken reaktion, der er sket på kortet. 

3. Hvorfor er det vigtigt ved blodtransfusioner, at modtageren og donorens blod er af samme type? 

4. Hvorfor kan man sige, at en person med blodtypen AB er universalmodtager? 

5. Hvorfor er en person med blodtype 0 universaldonor? 

6. Hvorfra kan man skaffe sig de antistoffer, som er påsat Eldonkortet? 

7. Forklar hvorfor et forældrepar der begge er rhesuspositive godt kan få et barn der er 

rhesusnegativt. 

8. Følgende aktuelle faderskabssag skal opklares: 

Moderens blodtype: A, Rh- Barnets blodtype: B, Rh+ 

Mulige fædre: far nr.1: 0, Rh+ 

far nr.2: B, Rh+ 

far nr.3: AB, Rh- 

far nr.4: A, Rh+ 

27



Isolering af DNA 

Navn: 

Makker(e): 

Rettet af: 

Dato: 

28


6. DNA-ISOLERING 

Relevant baggrundsstof: DNAs opbygning samt enzymers egenskaber og fuktion. 

Introduktion: 

Isolering af DNA er første trin i mange molekylærbiologiske/genteknologiske undersøgelser. 

Nedenstående fremgangsmåde er en meget enkel og relativ grov metode til isolering af cellers 

DNA. Metoden svarer i princippet til, hvad der foregår i vor fordøjelseskanal, når DNA isoleres fra 

cellens andre bestanddele, inden de nedbrydes og optages i tarmen. Som forsøgsmateriale 

anvendes løg, da løg er polyploide (dvs. har mange eksemplarer af hvert kromosom). 

Formål: 

at isolere og iagttage DNA 

at få fornemmelse for, hvad der nedbryder celler 

Materialer 

ca. 100 g løg 

skarp grøntsagskniv 

blender 

vandbad 60 ºC 

isbad 

termometer 

2 stk. 250 mL bægerglas 

filter og filtertragt 

10 mL opvaskemiddel 

3 g NaCl 

ca. 100 mL destilleret/demineraliseret vand 

gIasspatel 

10 mL engangssprøjte 

reagensglas 

protease-enzym 

iskold 96% ethanol (evt. denaturet sprit) 

handsker 

spækbræt 


Se figur 5 og husk at bruge handsker når løget hakkes. 

Note: Sveden på huden indeholder DNAaser, der risikerer at nedbryde DNAet. 

Figur 4: DNAmolekylets struktur 

29


Fremstilling af løg-ekstraktet: 

1. Tilsæt 3 g NaCl til 10 mL opvaskemiddel i et 250 mL bægerglas. Fyld op til 100 mL med 

Destilleret/demineraliseret vand. 

2. Skær løget i små stykker, kantlængde ca. 5 mm. Hæld løgstykkerne i et bægerglas, og 

overhæld dem med vaskemiddel-salt-opløsningen 

3. Rør i blandingen, og stil den i et 60 ºC varmt vandbad i præcis 15 min. 

Note: Denne behandling nedbryder cellemembranerne. Vaskemidlet danner komplekser med membranernes 

phospholipider og proteiner. Herefter vil phospholipiderne og proteinerne fælde ud af opløsningen. Na + -ionerne vil 

binde sig til DNA´s negativt ladede phosphatgrupper. Ved 60 ºC vil evt. forekommende DNAser, der ellers kunne 

tænkes at nedbryde DNA, denaturere. 

4. Køl blandingen ned i et isbad i 5 min. Husk jævnligt at røre i blandingen. 

Note: Hvis man holder temperaturen på 60 ºC i længere tid, vil DNA kunne nedbrydes. 

5. Hæld blandingen i en blender, og kør i 5 sek. ved høj hastighed. Blendning nedbryder 

cellevægge og membraner yderligere, hvorved DNA frigøres. 

Note: Hvis man blender i længere tid, ødelægges DNA-molekylerne. 

6. Filtrér ned i et bægerglas gennem en filtertragt (et kaffefilter kan sagtens bruges . Undgå at få 

skum med ned i filtratet. Filtratet indeholder nu opløselige proteiner og DNA. 

Note: Filtratet kan evt. opbevares i køleskab i 1-2 døgn. 

Adskillelse af DNA fra løg-ekstraktet 

1. Hæld 6 mL løgekstrakt i et stort reagensglas. Tilsæt 2-3 dråber protease enzym og bland 

godt. 

Note: Protease vil nedbryde opløselige proteiner. 

2. Tilsæt 9 mL iskold 96% ethanol til løgekstrakt/enzym-blandingen ved at hælde ethanolen 

forsigtigt ned langs reagensglasset side. Ethanolen må ikke blandes med løg-ekstraktet, men 

skal lægge sig i et lag oven på løg-ekstraktet. Lad reagensglasset stå uforstyrret i 2-3 minutter. 

Note: DNA er uopløselig i iskold ethanol. Der vil fremkomme nogle bobler, mens de resterende proteiner opløses. 

DNA vil fælde ud i løg-ekstraktet og man vil se, hvordan DNA langsomt stiger op i alkoholen som en hvid tåge 

(ligner nærmest bomuldsvat). 

3. Man kan evt. vikle DNAet op på en glasspatel ved forsigtigt at dreje spatlen rundt lige over 

grænselaget mellem vaskemiddel og alkohol - pas på ikke at føre glasspatlen ned i 

vaskemidlet. Vær meget forsigtig under opviklingen, ellers ødelægger man de fine DNA-tråde. 

Læg DNAet på et objektglas og farv evt. med orcein, der er et specifik DNA-farvestof. 

Man kan også suge DNA op i en pasteurpipette og genopløse det i en 4% NaCl-opløsning 

Note: Nukleinsyre-opløsninger, der fremstilles på denne måde, er ikke særlig rene, man må forvente, at der specielt 

forekommer en del histoner i det, man til slut tror , er rent DNA. Men metoden viser de væsentligste principper ved 

ekstraktion af DNA fra væv. 

30


PROCEDURE VED ISOLERING AF DNA: 

Figur 5: Fremgangsmåde til isolering af DNA fra løg. © National Centre for Biotechnology Education, 1993. 

31


JOURNAL-/RAPPORTVEJLEDNING: 

Teori: 

En celles opbygning beskrives. DNA´s opbygning og fordobling beskrives. 


Eventuelle afvigelser fra vejledningen beskrives. 

Resultatet: 

Resultatet af DNA-isoleringen beskrives. 

Diskussion: 

Følgende spørgsmål besvares: 

1. Hvilket organisk stof består DNAse af, og hvorfor er det vigtigt at lade temperaturen være 

60 ºC i en periode? 

2. Hvad er protease og hvorfor skal det tilsættes? 

3. Ved hvilke genteknologiske undersøgelser har man brug for at kunne isolere DNA? 

4. Vi har ikke påvist, at det er DNA, vi har isoleret. Foreslå en metode, så vi med sikkerhed 

kan sige, at det er DNA vi har isoleret. 

Desuden vurderes fejl og usikkerheder i forbindelse med forsøget. 

Konklusion: 

Er formålet med øvelsen opfyldt? 

SIKKERHEDSREGLER 

1. Hvis der spildes enzymopløsning, skal det straks tørres op med en fugtig klud for at undgå dannelse 

af enzymstøv, når opløsning tørrer ind. Enzymstøv kan fremkalde allergiske reaktioner ved 

indånding. 

2. Undgå at sprøjte enzymopløsningen ud som en fin tåge (aerosoler), da det kan fremkalde allergiske 

reaktioner ved indånding. 

3. Undgå at få enzym på huden og i øjnene. Sker det alligevel, skal der skylles med rigelige mængder 

vand. Lægevagten kontaktes. Hav enzymemballagen og eventuelle sikkerhedsanvisninger, der 

fulgte med enzymerne ved leveringen, ved hånden. 

32



Konditest - bestemmelse af konditallet 

Navn: 

Makker(e): 

Rettet af: 

Dato: 

33


7.Konditest- bestemmelse af konditallet. 

Relevant baggrundsstof: Hjerte- og lungernes opbygning og funktion, definition af puls og blodtryk, energi 

forbrug i hvile og under arbejde. 

Formål: 

Formålet med dette eksperiment er at beregne forsøgspersonernes kondital. 

Introduktion: 

Konditallet benyttes som et udtryk for hvor god kroppen er til at udføre aerobt arbejde, fx løbe eller cykle. 

Evnen til at udføre dette arbejde afhænger af lungernes evne til at optage luftens ilt, hjertet og kredsløbets 

evne til at transportere ilten ud til musklerne og musklernes evne til at udnytte den tilførte ilt ved arbejde. 

Forsøget bygger på den teori, at der er en lineær sammenhæng mellem de tre størrelser: iltoptagelse, 

pulsfrekvens og arbejdsintensitet, og konditallet beregnes som den maksimale iltoptagelse pr. minut pr. kilo 

legemsvægt. 

For at bestemme den maksimale iltoptagelse skal man finde den maksimale arbejdsintensitet, hvilket kan 

gøres ved at ”køre sig selv helt ud” på kondicyklen (ergometercyklen). Der findes dog mindre anstrengende 

metoder, hvor man arbejder med submaksimal intensitet ( = ”under maksimal” intensitet) og det er denne 

type konditest, vi skal benytte os af her. 

Testen udføres som en to-punktstest (men kan også udføres som en tre-punktstest, hvor 

cykelarbejde(max) aflæses grafisk – se senere). 

Forsøget udføres på en kondicykel (ergometercykel). Umiddelbart inden testen skal forsøgspersonen varme 

op ved at cykle med meget lav belastning i 4-5 minutter. Under selve forsøget skal forsøgspersonen cykle i 

fem minutter på to forskellige belastninger (de kaldes arbejde 1 og arbejde 2). Kadencen skal være 60 

omdrejninger pr minut (brug evt. en metronom). 

Den første belastning skal være således at pulsen stabiliseres i området 120-140 slag/min efter ca. 5 

minutters cykling. 

Den anden belastning skal være således at pulsen stabiliseres i området 150-170 slag/min efter yderligere 5 

minutters cykling 

Testen giver det bedste resultat, hvis de to pulsværdier ikke kommer til at ligge for tæt. Fx vil 130 og 160 

være fint. 

(Ved tre-punktstest vælges pulsværdier på: arbejde 1) 110-130 slag/min, arbejde 2) 130-150 slag/min, 

arbejde 3) 150-170 slag/min, fx 120, 140 og 160 ) 

Materialer: 

Ergometercykel (kondicykel), 

Pulsur med tilhørende elektrode-/sender-rem, 

pc med software til pulsur, 

evt. metronom. 


Cyklen indstilles, så den er behagelig at sidde/cykle på. 

Pulsuret og dets senderrem monteres. Senderremmen placeres om brystkassen i hjertehøjde og 

fugtes så der er bedst mulig kontakt med huden og det sikres at der et forbindelse mellem sender 

og ur (se særskilt vejledning). Pulsregistreringen startes. 

Forsøgspersonen varmer nu op ved at cykle i ca. 5 minutter ved lav belastning (50-75 watt 

afhængig af træningstilstand, vægt og køn). 

34


I samråd med læreren bestemmes første belastning ud fra køn, alder, kropsvægt og puls ved 

opvarmningens ophør. Belastningen indstilles på cyklen. Køn, kropsvægt, alder og belastningen 

noteres i nedenstående skema!! 

Der cykles nu i 5 minutter med den indstillede belastning. Det bestræbes at holde den samme 

kadence under hele eksperimentet – fx 60 omdrejninger/minut. Er belastningen ikke for høj, vil 

pulsen nogenlunde have stabiliseret sig på en bestemt værdi efter de 5 minutter. 

I samråd med læreren bestemmes anden belastning. Belastningen noteres i nedenstående skema. 

Belastningen indstilles på cyklen og forsøgspersonen cykler nu i 5 minutter. Stabiliserer pulsen sig 

ikke, er belastningen måske valgt for høj. Lad forsøgspersonen hvile til pulsen er på ca. 100 slag/ 

min og fortsæt derefter forsøget med en lavere belastning i samråd med læreren. Der cykles nu i 5 

minutter. Pulsregistreringen fortsættes endnu 5 minutter efter af cyklingen er afsluttet 

Pulsregistreringen afsluttes og pulsurets data overføres nu til pc’en (se vejledning i laboratoriet) og 

de opsamlede data udskrives og vurderes. Der skal findes to stabile pulsniveauer. Et for hver 

arbejdsintensitet. De fundne værdier noteres i nedenstående skema. 

Konditallet kan nu beregnes. 

Resultatskema: 

Forsøgsperson 

Køn Alder Vægt 

kg 

Beregning af kondital: 

Belastning 1. 

Arbejde watt 

Belastning 2. 

Arbejde watt 

Belastning 3. 

Arbejde watt 

Puls 

1. Arbejde 

slag/min 

Til beregningerne skal den anslåede maksimale puls bruges: 

maksimale puls = 208 – (0,7 x alder). 

Puls 

2. Arbejde 

slag/min 

Puls 

3. Arbejde 

slag/min 

Herefter skal det maksimale cykelarbejde i watt findes. Det kan gøres på to måder: 

a) ved at indsætte i denne formel (ved topunktstest): 

Maks.puls. 

slag/min 

Aktivitetsniveau 

cykelarb.(max) = )] 

35


b) grafisk ved at afbilde de to fundne pulsværdier som funktion af de tilsvarende 

arbejdsintensiteter i et koordinatsystem på et stykke millimeterpapir (ved både to-punktstest 

og tre-punktstest). De to (tre) fundne punkter forbindes og stregen forlænges (ekstrapoleres) 

op til den skærer en vandret streg svarende til den beregnede maksimale puls. Fra skæringen 

mellem de to linjer tegnes en lodret linje ned på x-aksen. 

Det maksimale cykelarbejde (cykelarb.(max)) aflæses, hvor den lodrette linje skærer x-aksen. 

Det maksimale cykelarbejde (i watt) er imidlertid kun en mindre del af det maksimale arbejde 

kroppen udfører, da en stor del af musklernes arbejde bruges til fx gnidningsmodstanden i 

musklerne. Den øgede respiration og hjertets øgede aktivitet kræver også ilt. Ved cykling er den 

såkaldte nyttevirkning 23%. Det vil sige, at kun 23% af det arbejde musklerne udfører går til at 

cykle. Resten bliver til varme. Det maksimale arbejde kan derfor udregnes ud fra det maksimale 

cykelarbejde på følgende måde: 

Maksimale arbejde (i watt) = maksimale cykelarbejde (i watt) x 100/23 

Det maksimale arbejde omregnes til kilojoule pr. minut (kJ/min)ved at gange med 60 og dividere 

med 1000 (da en watt svarer til en joule pr. sekund). 

Maksimale arbejde (i kilojoule pr minut) = maksimale arbejde (i watt) x 60/1000 

Da der for hver liter ilt, der optages i kroppen, frigives 21,1 kJ, og da hvilestofskiftet svarer til et 

iltoptag på 0,25 liter O2/min, kan den maksimale iltoptagelse beregnes således: 

VO2(max) (i Liter/min) = Maksimale arbejde (i kJ/min)/21,1 kJ/Liter + 0,25 Liter/min 

Den maksimale iltoptagelse pr minut omregnes til kondital ved at dividere med kropsvægten og 

gange med tusinde (for at få værdien i mL ilt pr minut pr kilo): 

Kondital (mL ilt pr minut pr kilo) = VO2(max)(i liter pr minut) x 1000 / kropsvægt. 

36


RAPPORTVEJLEDNING: 

Teori: 

Hypotese: 

1. Forklar kort hjertets og kredsløbets funktion og opbygning. 

2. Hvorfor har de arbejdende muskler brug for rigelig blodtilførsel? 


Skriv kun hvis den anvendte fremgangsmåde afviger fra vejledningens. 

Resultater: 

1. Forsøgsresultaterne skal indføres i resultatskema. 

2. Udprintede pulskurver vedlægges. 

3. Udregningerne af konditallet vises for en enkelt af forsøgsdeltagerne. De resterende kondital 

angives blot. 

Diskussion: 

1. Vurdér forsøgspersonernes kondital i forhold til normalværdierne (skema udleveres i 

laboratoriet). 

Konklusion: 

2. Er der en sammenhæng mellem forsøgspersonernes aktivitetsniveau og kondital? 

3. Hvilken effekt vil du vurdere at rygning har på ens kondital? Begrund! 

4. Hvorfor skal man dividere med kropsvægten for at finde konditallet? 

5. Hvorledes kan man forbedre sit kondital? 

6. Hvilken effekt tror du en forbedret kondition vil have på pulsen ved en bestemt 

arbejdsbelastning? Begrund! 

7. Forklar pulskurvens forløb. Hvor længe er pulsen om at indstille sig på et nyt aktivitesniveau? Er 

der her en sammenhæng med konditallet? 

8. Vurdér testens fejlkilder. 

37



Kostundersøgelse 

Navn: 

Makker(e): 

Rettet af: 

Dato: 

38


8. KOSTUNDERSØGELSE 


Næringsstoffernes opbygning, energibehovet for voksne, de 8 kostråd, noget om kostrelaterede 

sygdomme. 

Introduktion: 

I 2004 udkom de nye nordiske kostanbefalinger (NNA). Dette er Statens officielle anbefaling af hvordan 

vores kost bør sammensættes. Læs mere her: http://www.dfvf.dk/Default.asp?ID=10404 

Fedt bør max. udgøre 30 % af energiindtaget. Indtaget af mættede fedtsyrer plus transfedtsyrer skal 

begrænses til ca. 10% af energiindtaget. Transfedtsyrer skal begrænses så meget som muligt. 

Monoumættede fedtsyrer skal udgøre 10-15 E % og polyumættede fedtsyrer 5-10 E %. 

Proteiner skal udgøre 10-20% af energiindtaget og være af sådan kvalitet, at behovet for livsnødvendige 

aminosyrer bliver dækket. Indholdet af livsnødvendige aminosyrer er størst i animalsk protein. Derfor kan 

det være hensigtsmæssigt at undersøge mængden af dette i kosten. 

Tilbage er kulhydraterne, der bør udgøre resten, hvilket vil sige 50-60 % af energiindtaget (E %) og 

indeholde en vis mængde kostfibre. Totalindtagelsen af kostfibre for voksne bør være 25-35 g pr. dag. 

Indtaget af tilsat sukker bør ikke overstige 10 % af energiindtaget. 

Energiindholdet måles i kJ. Den enkelte persons energibehov afhænger af køn, alder, vægt og mængden af 

fysisk aktivitet, man dagligt udfører. Den samlede energi man indtager bør naturligvis afpasses efter dette. 

Formål: 

At sammensætte en sund dagskost og undersøge den ernæringsmæssige værdi m.h.t. energi %-fordelingen, 

fordelingen af fedtsyrerne og kostfiberindholdet samt at vurdere energiindholdet i forhold til de personer, 

der skal spise dem. (Alternativt kan to opskrifter på middagsretter undersøges for det samme). 

Materialer: 

Vægttabel for forskellige fødevarer 

pc med kostprogram (vejledning til programmet findes i laboratoriet). 


Start med at sammensætte en dagskost som den typisk kan se ud for dig eller som du kunne ønske dig den 

så ud. Skriv ned alt hvad der indgår i et døgns fødeindtag inklusiv drikkevarer (husk også vand). Da du ikke 

har haft mulighed for at veje din mad, kan du i stedet bruge vægttabellerne når du nedskriver dagskosten. 

Ved computeren hjælper læreren dig med at starte kostprogrammet. 

Kostprogrammet er forholdsvis simpelt at bruge. Den enkelte fødevare kan findes i et indlagt kostbibliotek 

og den afvejede (/aflæste) mængde skal tastes ind. Brug programmets hjælpefunktion, hvis du har 

problemer. Når du har indtastet værdierne for din kost og gemt den, udskriver du en rapport over 

indholdet. Herefter kan du udprinte energifordelingen, proteindækning, sammensætningen af fedtstoffer, 

fordelingen af kulhydrater og endelig en udskrift af vitaminer og mineraler. 

39


Dit energibehov kan udregnes i programmet, men du kan også udregne det selv: 

Din vægt i kg ganges med 100 for kvinder (108 for mænd) og tallet du får, er dit energibehov i kJ i hvile. 

Hvis du har lettere legemligt arbejde dagligt ganges tallet med 1,55. Har du lidt hårdere arbejde, skal det 

ganges med 1,65 for kvinder (1,8 for mænd). Hvis du dyrker idræt skal du gange med et tal mellem 2 og 3, 

alt efter intensiteten og varigheden. Det fremkomne tal er dit daglige energibehov i kJ. En frokost udgør 

typisk 25% af dette (en middag 30%). 

Resultater: 

Når du har indtastet din kost, beregner programmet din kostsammensætning. 

Om at udskrive dine data: 

Inden du udskriver, skal du huske at vælge køn og alder i bjælken øverst under NORM. 

1. Start med at udskrive oversigten over kostindholdet. 

(tryk print / udskriv kost/udskriv sum/næringsstoffer fra arbejdsskærm). 

2. Udskriv fra bjælken øverst til højre de 5 første muligheder (4 lagkager + 1 søjle). 

( klik på ikonet / vælg print) 

Du får nu en udskrift af : 

Energifordelingen i forhold til de anbefalede værdier. 

Dækningen af proteiner. 

Sammensætningen af kulhydrater. 

Fordelingen af de tre typer af fedtsyrer. 

Udvalgte næringsstoffer (= vitaminer og mineraler) 

HUSK AT VEDLÆGGE UDSKRIFTERNE MED RAPPORTEN. 

40


RAPPORTVEJLEDNING: 

Teori: 

Gør rede for hvordan kulhydrat, fedt og protein er opbygget og hvilken funktion de pågældende 

næringsstoffer har for ernæringen? Inddrag fibre, livsnødvendige aminosyrer og mættede, monoumættede 

og polyumættede fedtsyrer. 


Skriv kun, hvis der er afvigelser fra vejledningen. 

Hypotese: 

Giv en vurdering af den ernæringsmæssige værdi i din daglige kost. 

Resultater: 

Her vedlægges dine udskrifter af kosten. Du kan eventuelt lave en simpel tabel der præsenterer de vigtigste 

resultater. 

Diskussion: 

1. Gør rede for, hvor meget energi du har indtaget – og diskuter om dette har været passende i 

forhold til din alder og aktivitet. 

2. Gør rede for energifordelingen og sammenlign den med de anbefalede værdier. 

3. Hvordan var proteinernes kvalitet i kosten (forholdet mellem animalsk og vegetabilsk protein)? 

4. Hvor meget tilsat sukker har du fået i din kost og hvor stammer det fra? 

5. Er dit behov for kostfibre dækket gennem kosten? Fra hvilke fødevarer stammer disse? 

6. Hvordan var fedtsyresammensætningen i forhold den anbefalede norm? 

7. Hvor stammer de gode fedtsyrer fra? 

8. Har du fået vitaminer og mineraler nok? 

9. Giv forslag til hvorfra du kan få de vitaminer og mineraler du mangler. 

10. Hvordan vurderer du, ud fra ovenstående resultater, at din kost er set i forhold til de sundheds- og 

ernæringsmæssige krav der stilles? 

11. Hvis der er behov for ændringer i din kost, så giv nogle forslag til forbedringer. 

12. Anfør til sidst hvilke sundhedsmæssige konsekvenser det kan få, hvis man ikke overholder de 

anbefalede normer. 

13. Hvilke fejlkilder og usikkerhedsmomenter er der ved at foretage en kostundersøgelse på denne 

måde? 

41


14. Vis hvordan man har beregnet energiprocenterne (E%), der står i nederste linie i tabellen nedenfor. 

Energigivende næringsstoffer pr 100 g nye kartofler 

Energi Protein Fedtstoffer* Kulhydrat** 

(kJ) (g) (g) 

(g) 

318 1,8 0,1 16,7 

9,6 E% 1,2 E% 89,2 E% 

* Fedtstofferne indeholder næsten kun polyumættede fedtsyrer. 

** Kulhydraterne er først og fremmest stivelse. 

Udover de energigivende næringsstoffer indeholder nye kartofler også en del vitaminer (A, B 1, B 2, B 6, C) og 

mineraler (calcium, jern, zink, jod). 

42

Biologi 0-C

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?