Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus - VUC Aarhus

VUC AARHUS
Øvelsesvejledninger til
laboratoriekursus
Fysik C – 2013

Indhold
1. Mekanisk energi og Atwoods faldmaskine ...................................................................................... 3
2. Den svingende streng ....................................................................................................................... 6
3. Bølgelængde af laserlys ................................................................................................................... 9
4. Brydningsindeks for acryl .............................................................................................................. 11
5. Bestemmelse af specifik varmekapacitet (varmefylde) for faste stoffer. ....................................... 13
6. Brændværdi for stearin................................................................................................................... 15
7. Gitterspektrometeret....................................................................................................................... 17
8. Halveringstid for 234 Pa * .................................................................................................................. 20
2

1. Mekanisk energi og Atwoods faldmaskine
Formålet med øvelsen er at undersøge om der er mekanisk energibevarelse, når man lader et tungt
lod trække et lettere lod via en trisse. Ved mekanisk energi forstår man kinetiske energier og
potentielle energier af ”et system” lagt sammen. I dette tilfælde er der altså to kinetiske energier og
to potentielle energier, og spørgsmålet er om den samlede energi ændrer sig under en ”kørsel”.
3
Definitioner: Ekin=½∙m∙v 2
Epot=m∙g∙h hvor g= 9,82 m/s 2
Emek=Ekin+Epot
Af formlerne kan man se, at vi skal måle:
1) Hastighederne af de to lodder til forskellige tidspunkter under en kørsel.
2) Højden af de to lodder over et valgt nulniveau (f.eks. gulvniveau) til de samme tidspunkter.
3) Vægten af de to lodder (i kg).
Til hjælp har vi LabQuest, Photogate med Pulley, snor og lodder.
Udførelse
1. Pulley med Vernier Photogate fastspændes til et stativ.
Kablet fra "Vernier Photogate" sættes i den digitale port i LabQuest.

4
2. Tryk på ’Timing’ og vælg Pulley (10 spoke):
Tryk på ”OK”. I er nu klar til en ”kørsel”. Løft det tunge lod op i nærheden af trissen og hold
systemet i ro. Mål afstanden fra bunden af hver af de to lodder til f.eks. gulvet.
H1= ____________meter H2=______________meter
Tryk på ’Start’ tasten når du er klar og giv slip på det lette lod. Grib evt. det lette lod inden det
rammer trissen. Hvis målingerne ikke stopper af sig selv trykkes på stop-”knappen”.
3. Du vil få tegnet grafer for tilbagelagt strækning og hastighed:

5
4. Kik på ”skema-ikonet” øverst til højre og udvælg 8 sammenhørende værdier af
”time”,”distance” og ”velocity” (de skal ikke ligge for tæt sammen). De 8 talsæt indføres i
nedenstående skema eller i et regneark. De resterende søjler kan med fordel udregnes med et
regneark som Logger-Pro eller Excel.
m1 er massen af det tunge lod i kg, og m2 er massen af det lette lod.
Time Distance Velocity ? ? ? ? ? ? ?
t s v h1 h2 x y z w E
sek meter m/s meter meter joule joule joule joule joule
H1-s H2+s ½∙ m1∙v 2 ½∙m2∙v 2 m1∙g∙h1 m2∙g∙h2 x+y+z+w
5. Afslør, hvad der udregnes i de med ? markerede søjler. Er der mekanisk energibevarelse?
Beregn afvigelse i % af tallene i rækkerne 2, 3, 4, 5 i forhold til tallet i række 1.
6. Slut af med at lave 5 (t,E)-grafer i samme koordinatsystem og giv en sproglig beskrivelse af
dem.

2. Den svingende streng
Formål
Formålet med øvelsen er at studere den svingende streng og dens partialtoner. Hvad afhænger
partialtonernes frekvens af? Husk, at man kun må ændre en ting af gangen.
Vi vil også finde sammenhængen mellem en bestemt opstillings partialtonefrekvenser og de
tilhørende bølgelængder
Teori
Teorien siger (du behøver ikke at vide hvorfor), at man kan finde en svingende strengs bølgelængde
ved at finde afstanden mellem to knuder og så gange resultatet med to. Den svingende strengs
frekvens kan man aflæse på frekvensmåleren. Sammenhængen mellem bølgelængde og frekvens er,
at for en bestemt opstilling er λ∙f ens for alle partialtonerne. Denne sammenhæng kaldes i øvrigt
omvendt proportionalitet og tallet λ∙f er strengbølgens hastighed. Med andre ord: For en bestemt
streng med en bestemt ”stramning” er bølgehastigheden uafhængig af frekvens (eller bølgelængde)
Apparatur
Fremgangsmåde
6
1. Først undersøger vi hvordan frekvensen afhænger af snorens længde. Vælg snor, lod
med massen m1 og længde af snor L1(afstanden mellem vibrator og trisse) Ved at øge
frekvensen på funktionsgeneratoren findes 1. partialtone (grundtonen). Frekvensen
noteres og afstanden mellem to knuder måles (i dette tilfælde L1). Endnu en gang øges
frekvensen til 2. partialtone observeres og afstanden mellem to knuder måles osv.
2. Derefter undersøger vi hvordan frekvensen afhænger af loddets masse. De foregående
punkter udføres med fast strenglængde L1, mens massen af loddet ændres. Endnu et
skema udfyldes.

Skemaer:
7
3. Endelig skiftes snoren ud med en anden tykkelse streng og det oprindelige udslag.
Længden af snoren er igen L1 og loddets masse er igen m1. Endnu et skema udfyldes.
4. Når nedenstående skema er udfyldt ændres strengens længde (dvs. afstanden mellem
vibrator og trisse, dog uden at ændre lod), og endnu en kopi af skemaet udfyldes.
Strengens længde (fra vibrator til trisse)= __________meter, loddets masse =________kg.
Snor (beskrivelse):
Partialtonenr. f / Hz |KK|=½∙λ / m λ / m v=λ∙f
1
2
3
4
Strengens længde (fra vibrator til trisse)= __________meter, loddets masse =________kg.
Snor (beskrivelse):
Partialtonenr. f / Hz |KK|=½∙λ / m λ / m v=λ∙f
1
2
3
4

Strengens længde (fra vibrator til trisse)= __________meter, loddets masse =________kg.
Snor (beskrivelse):
8
Partialtonenr. f / Hz |KK|=½∙λ / m λ / m v=λ∙f
1
2
3
4
Strengens længde (fra vibrator til trisse)= __________meter, loddets masse =________kg.
Snor (beskrivelse):
Konklusioner
Partialtonenr. f / Hz |KK|=½∙λ / m λ / m v=λ∙f
1
2
3
4
Overvej, hvilke konklusioner, der med rimelighed kan drages af de fire dele.

3. Bølgelængde af laserlys
Formål
Formålet med øvelsen er at bestemme bølgelængden for henholdsvis en rød og en grøn laser.
Teori
I øvelsen ser vi på laserlysets afbøjning i et gitter. Laserlys indeholder kun en bølgelængde.
Ved et gitter forstås en plade, hvori der er ridset en række parallelle streger med konstant indbyrdes
afstand. Denne afstand d betegnes gitterkonstanten. Sendes lys gennem et gitter afbøjes det i visse
faste retninger. Man kan vise, at der gælder gitterligningen
9
dsin(θm) = mλ (1)
hvor λ er lysets bølgelængde, θm er afbøjningsvinklen (vinklen mellem lysets bevægelsesretning før
og efter passage af gitteret) mens m kaldes afbøjningsordenen, m kan antage værdierne 0,1,2,... op
til et bestemt tal afhængig af omstændighederne.
Apparatur
Til ovenstående opstilling skal der anvendes først en rød laser (He-Ne laser) og derefter en grøn
laser. Desuden anvendes gitter med 300 linjer pr. mm., målebånd, tape og to timerstrimler eller
anden form for markering af lyspletterne.
BEMÆRK, AT DET ER FARLIGT AT FÅ LASERLYS I ØJNENE.
PAS OGSÅ PÅ REFLEKSIONER !

Udførelse
Laseren opstilles, så lysstrålen rammer vinkelret ind på en væg/skærm. Det gøres ved at reflektere
lyset i et spejl, der holdes fast imod væggen.
I en holder lige foran laseren placeres gitteret vinkelret på stråleretningen og således at linjerne står
lodret og laserstrålen rammer gitterets midte, på den glatte side. Mål afstanden a mellem gitter og
væg. På væggen klistres en timerstrimmel op med tape, så prikkerne ses på timerstrimlen. Marker
prikkerne med en blyant på strimlen. Mål afstandene sm højre og sm venstre til pletterne til henholdsvis
højre og venstre for hver orden m.
10
Orden m sm højre sm venstre Sm
1
2
3
Beregninger
Den gennemsnitlige s-værdi beregnes:
s
m
s s
2
m højre m venstre
Afbøjningsvinklen θm er vinkel i en retvinklet trekant med a og sm som kateter. Derfor gælder
sm 1 sm
tanm m
tan
a
a
Bølgelængden λ kan nu bestemmes ved at omskrive gitterligningen (1) til
Konklusioner
d sinm
m
Afhænger bølgelængden af ordenen m? Beregn en gennemsnitsværdi for bølgelængden af
henholdsvis rødt og grønt laserlys. Ligger bølgelængderne i de intervaller, hvor man normalt sanser
grønt lys (492 nm – 577 nm) og rødt lys (622 nm – 780 nm)?
Sammenlign også med tabelværdierne (få dem af din vejleder).

4. Brydningsindeks for acryl
Formål
Formålet med øvelse er at finde brydningsindeks for en lysstråles overgang fra luft til akryl og fra
akryl til luft.
Teori
11
Benævnes indfaldsstrålens vinkel med indfaldslod med i, og brydningsvinklens vinkel med
indfaldslod med b gælder følgende sammenhæng:
n sin( i) n sin( b)
i b
Tallet n er det såkaldte brydningsindeks (ni er brydningsindekset for det stof hvori vinklen i
måles mens nb er brydningsindekset for det stof hvori vinklen b måles; i luft er n = 1,00).
Sammenlignes formlen med ligningen for en ret linje gennem (0,0), y = a∙x, ses det, hvis vi
varierer i, og dermed b, og måler sammenhørende værdier af i og b, bør vi i et koordinatsystem
med sin(b) ud ad x-aksen og sin(i) op ad y-aksen, få en ret linje gennem (0,0). Forholdet mellem
brydningsindekserne nb/ni er hældningskoefficienten:
nb
sin( i) sin( b)
n
i
Apparatur og fremgangsmåde
En lysboks. Spændingskilde. Vinkelmåler. A3-papir. Firkantet acrylklods.
i
b
normal

Vi laver lysstrålen ved at sætte pladen med den enkelte spalte foran lysboksen. Så lægger vi
akrylklodsen på et stykke A3-papir og aftegner dens omrids. Ved efter tur at sende lysstrålen ind
imod den plane side af prismet i 6 forskellige vinkler (fx 10°, 20°, 30°...osv) kan vi med f.eks.
blyant markere lysstrålens gang på papiret både før og efter dens passage af de plane sider af
prismet (se tegningen til herover). Når vi med den yderste nøjagtighed har markeret alle strålerne,
fjerner vi klodsen og måler vinklerne med en vinkelmåler.
For overgangen luft til akryl:
Udfyld et skema som vist herunder. Herudfra tegner vi en graf med sin(b) som 1.akse og sin(i) som
2.akse, vha. Logger-Pro eller Excel (husk, at programmet skal regne i grader).
Er der tale om proportionalitet? Endelig bestemmer vi denne grafs hældningskoefficient, som altså
er brydningsindekset for akryl – da brydningsindekset for luft, ni, jo er lig 1,00.
Stråle nr. sin(i) sin(b)
1
2
3
4
5
6
For overgangen akryl til luft:
Derefter gentages målingen for overgangen fra akryl til luft, dvs. indfaldsvinklen i ligger nu inde i
akrylklodsen, mens brydningsvinklen b er i luft. Igen udfyldes et skema:
Stråle nr. sin(i) sin(b)
1
2
3
4
5
6
Tegn sin( b),sin( i) -grafen i Logger-Pro eller Excel, og bestem igen brydningsindekset for akryl
ud fra hældningskoefficienten (ni er nu brydningsindekset for akryl, og nb nu er brydningsindekset
for luft, dvs. nb = 1,00).
Konklusioner
12
1. Hvad er enheden på brydningsindeks?
2. Er der forskel på brydningsindeks for akryl ved de to overgange?
3. Bestem ud fra det fundne brydningsindeks hvad i er når b=90 for overgangen fra akryl til
luft. Denne vinkel kaldes i øvrigt for den kritiske vinkel ic.

5. Bestemmelse af specifik varmekapacitet (varmefylde) for faste stoffer.
Formål
At bestemme den specifikke varmekapacitet for messing ved brug af et kalorimeter, samt at bestemme
arten af to ukendte metaller ved hjælp af deres specifikke varmekapaciteter.
Teori
Når et lod af messing overføres til et kalorimeters indre skål (messing) med vand, afgiver loddet
lige så meget varme, som vandet + indre skål modtager.
Dette giver anledning til at udtrykke kalorimeterligningen:
13
E E E
lod vand messin g
Ved hjælp af opvarmningsformlen/afkølingsformlen: E m c t , hvor m er massen, c er den
specifikke varmekapacitet og t er temperaturændringen, kan cmessing findes. cvand antages kendt.
Ved hjælp af den samme udgangsformel findes cukendt
Forsøgets gang
Følgende udstyr er til rådighed: Elkedel, kalorimeter, termometre, vægt, samt lodder.
Afdeling 1: Varm vand op i elkedlen til kogepunktet. Messingloddet vejes (mL), sænkes ned i
elkedlen og opvarmes i kogende vand til 100 o C (vent nogle få minutter, indtil du er sikker på
temperaturen). Massen af indre skål (mk) findes. Heri hældes en passende mængde vand (mv), så
loddet kan dækkes af vandet. Husk at notere både den masse, der vejes, og den beregnede mv.
Kalorimetervandets begyndelsestemperatur aflæses (t1), og umiddelbart herefter bringes messingloddet
over i kalorimeteret, efter at vandet først (hurtigt) er slået af loddet. Under stadig omrøring
følges kalorimeterets temperatur og når denne er højest aflæses sluttemperaturen (t2).
Alle resultater føres ind i et skema, som omfatter alle målte størrelser. Gentag forsøget 2 gange, så
du har en serie på tre målinger. Forsøg at vælge en starttemperatur lige så langt under stuetemperaturen,
som sluttemperaturen ender over stuetemperaturen (hvorfor?).
Vis første gennemregnede eksempel i detaljer.
Tabelværdi: cvand= 4180
J
.
grad kg

Afdeling 2:
Forsøget er principielt som før, blot erstattes messingloddet af det ukendte metal.
Brug tabelværdien for messings specifikke varmekapacitet. Den specifikke varmekapacitet for det
ukendte metal udregnes og sammenlignes med databogens værdier.
Rapportens indhold
Rapporten skal indeholde svar på følgende spørgsmål.
14
1. Hvorfor skal man kun veje den indre kalorimeterskål?
2. Hvorfor skal man starte ca. 3 grader under stuetemperatur?
3. Hvorfor skal man slå loddet i bordet? – og hvorfor hurtigt?
4. Hvor godt stemmer resultatet i afdeling 1 med tabelværdien.
5. Hvilke størrelser i formlerne giver den største usikkerhed?

6. Brændværdi for stearin
Formål
15
1. At bestemme brændværdien for stearin ved at opvarme vand i et krus
2. At bestemme effekten af et stearinlys
Teori
Ved brændværdi B forstås den energimængde E der ved
forbrænding frigøres pr. forbrændt masse m :
E
B
m
For at give vandet med massen m temperaturstigningen T kræves
en tilført varme Q givet ved
Q m c T
Her står c for vandets specifikke varmekapacitet (den varme der
skal til for at opvarme en masseenhed af vandet med en grad). Det er
en stofkonstant, der kan findes i Databogen. Hvis al varmen fra
stearinlyset går til at opvarme vandet er E Q
Ved effekt forstås omsat energi pr. tid:
E
B
t
Stearinlysets effekt kan altså bestemmes når vi kender den tid t
hvori det har brændt.
Udstyr
Stearinlys, krus, vand, termometer, vægt.
Opstilling
Se billedet til højre. Hvorfor mon plastkruset ikke smelter?

Målinger
16
1. Bestem massen af vandet i kruset. Bestem ligeledes begyndelsestemperaturen.
2. Bestem massen af stearinlyset før det tændes.
3. Tænd stearinlyset og start et stopur. Lad lyset brænde et passende tidsrum.
4. Sluk stearinlyset og aflæse tiden på stopuret.
5. Bestem vandets sluttemperatur efter omrøring. Bestem ligeledes stearinlysets masse.
Beregninger
1. Udregn den mængde varme der er brugt til at opvarme vandet.
2. Udregn hvor meget stearin der er forbrændt.
3. Udregn stearins brændværdi.
Usikkerhed/fejlkilder
Nævn fejlkilder og usikkerheder i forsøget, som vil have betydning for dine målinger og som vil
påvirke bestemmelsen af brændværdien.
Konklusion
Kommentér dit resultat i lyset af de punkter du nævner under usikkerheder og fejlkilder og
sammenhold den fundne værdi med værdien for forskellige andre stoffer (stearin er ikke et bestemt
stof men derimod en blanding af stearinsyre og palmitinsyre; derfor kan der ikke angives en bestemt
tabelværdi for stearins brændværdi).

7. Gitterspektrometeret
Formål
Afdeling 1: At undersøge emissionsspektret for hydrogen ved hjælp af et gitter.
Afdeling 2: At undersøge bølgelængdeintervallet for grønt lys.
Teori
Ridser man en række parallelle linjer i en plade fremkommer et gitter. Sendes lys gennem et gitter,
vil det forstærkes i visse bestemte retninger (Figur 1) bestemt af gitterligningen
17
m
sin m =
(1)
d
Afbøjningsordenen m er et helt tal; hvis f.eks. m=2
tales om anden ordens afbøjning. Afbøjningsvinklen
θm er vinklen mellem lysets oprindelige
retning og den nye retning; λ er lysets bølgelængde;
gitterkonstanten d er afstanden mellem
stregerne i gitteret.
Opstilling

Udførelse
Til øvelsen anvendes et spektrometer, som først skal indstilles: Indstil først kikkerten med skrue A,
så en fjern genstand ses klart – gå f.eks. ud på trappen og sigt efter vandtårnet i Hasle. Anbring en
lyskilde foran spalten, som åbnes lidt med skrue H, og indstil kollimatoren med G, indtil spalteåbningen
ses skarpt gennem kikkerten. Gør spalteåbningen så smal som muligt, og drej kikkerten,
så spalten ses midt i trådkorset. Skru kikkerten fast med B under kikkerten og finjuster eventuelt
med C. Drej nu gradskalaen til O (brug luppen) i den ene side, og fastgør skalaen med E. Finjuster
eventuelt med F.
Anbring et gitter med 300 linjer pr. mm i gitterholderen, så den glatte side vender imod og er
vinkelret på lyset. Siden, med gitterspalterne skal ligge i et lodret plan gennem centrum på det
optiske bord, som fastgøres med D.
Afdeling 1
Sammenhængen mellem ordenen m og afbøjningsvinklen θm undersøges nu for lys udsendt af en
hydrogenlampe. Aflæs afbøjningsvinklen af de mest tydelige linjer i 1. og (hvis muligt) i 2. orden
både til højre (θhøjre) og venstre (θvenstre) .
Afdeling 2
For en hvid lyskilde skulle man gerne se alle regnbuens farver når lyset sendes gennem gitterspektrometret.
Identificér den grønne farves indre og ydre afgrænsning og mål de tilsvarende
afbøjningsvinkler til både højre og til venstre i så mange ordener som man kan se.
18

Beregninger
Afdeling 1
For hver orden bestemmes afbøjningsvinklen θm som gennemsnittet af θhøjre og θvenstre. Indfør
resultaterne i et skema som nedenstående.
19
orden
m
1
2
farve
θhøjre
θvenstre
Middel afbøjningsvinkel
θm
Bølgelængderne bestemmes vha. gitterformlen. Sammenlign dernæst, ved hjælp af en databog, med
hydrogens spektrallinjer.
Afdeling 2
Orden m θhøjre,indre θhøjre,ydre θvenstre,indre θvenstre,ydre θindre θydre λmin λmax
λ

8. Halveringstid for
Formål
20
234Pa *
Formålet med øvelsen er at bestemme halveringstiden for 234 Pa * .
Apparatur
Et GM-rør med tæller, Pa-234-generator, et stativ.
Teori
U-238 er udgangspunktet for en lang henfaldskæde. Blandt de mange datterkerner findes isotopen
234 Pa * :
238 U 234 Th 234 Pa * 234 U 230 Th
Pa-234-generatoren indeholder et uranholdigt salt (uranylnitrat) og dermed alle henfaldskædens
datterkerner. Af disse har 234 Pa * en halveringstid, der er passende for dette forsøg. En tilfredsstillende
måling af halveringstiden for 234 Pa * forudsætter, at henfald fra de øvrige radioaktive kerner
ikke påvirker tælletallet for -henfaldet af 234 Pa * . Dette opnås ved at isolere 234 Pa * i Pa-234generatoren.
Denne består af en plasticflaske, hvor der findes to ikke-blandbare væsker:
og
1. en gul som består af uransaltet opløst i en syre
2. en sort som er en organisk opløsning.
Den sorte organiske væske er udvalgt således at netop Pa – men ingen af de øvrige stoffer i kæden –
kan opløses i væsken. Samtidigt har den sorte opløsning mindre densitet end den gule. Hele tiden
dannes der forskellige radioaktive isotoper – bl.a. Pa-234 – i den gule væske nederst. Når kilden
rystes sammenblandes de to væsker; Pa-234-isotopen opløses da i den sorte væske, der efter
rystningen igen lægger sig øverst i flasken.

De øvrige isotoper kan ikke opløses i den sorte væske og bliver derfor nederst i flasken. Plasticmaterialet,
som flasken er fremstillet af, er ikke tykkere, end at en væsentlig del af de dannede partikler
kan passere igennem og blive registreret af GM-røret som vist på figuren ovenfor. Hovedparten
af de radioaktive partikler, der dannes ved andre former for henfald i urankæden, vil blive
absorberet i den gule væske og derfor ikke nå frem til GM-røret.
Da GM-røret ikke kan skelne mellem stråling fra kilden og stråling fra omgivelserne
(baggrundsstrålingen) skal vi desuden måle baggrundsstrålingen Ib.
Udførelse
1. Tænd for tælleren og prøv dig frem med den og/eller læs om betjening i brugsanvisningen
indtil du er fortrolig med den. Til dette forsøg skal tælleren indstilles til at måle antal
impulser pr. 10 s med kontinuert tælling (continuous), og med spændingsforskellen over
røret på imellem 450V og 500V.
2. Baggrundsstrålingens intensitet Ib måles ved at foretage et passende antal målinger à 100s.
3. GM-røret fastgøres lodret i en klemme på stativet så enden er tættest muligt ved
generatorens top. Undgå på dette tidspunkt at ryste generatoren (ellers er det umuligt at
udføre forsøget).
4. Nu rystes Pa-234-generatoren forsigtigt i et halvt minut og stilles under GM-røret, og
tællingerne påbegyndes.
5. Intensiteten I noteres for hvert 10. sekund. Når tælletallet ikke længere ændrer sig
væsentligt, afbrydes målingen; dette vil normalt være efter 5 - 10 minutter.
6. Gentag forsøget, men ryst denne gang kilden kraftigt i et minut.
Resultatbehandling
1. Angiv alle 4 reaktionsskemaer for henfald af 238 U til 230 Th, og gør rede for, at der ikke
kommer henfald, der kan forstyrre målingen.
2. Baggrundsstrålingens intensitet Ib beregnes ved at tage 1/10 af gennemsnittet af de tal, der
blev målt under punkt 2 i udførelsen.
3. Den korrigerede intensitet Ik – d.v.s. den del af strålingen der kun stammer fra Pa-234kilden
– bestemmes ved at trække baggrundsstrålingen Ib fra intensiteten I i hver af
målingerne:
21
Ik I I
b

4. Indtegn den korrigerede intensitet Ik som funktion af tiden t i et enkeltlogaritmisk
koordinatsystem. Tegn den bedste rette linje igennem den del af punkterne, der ligger på
linje, og bestem halveringstiden for 234 Pa * .
Konklusion
Sammenlign dit resultat med tabelværdien og forklar eventuelle afvigelser. Gør rede for, hvorfor de
første punkter på graferne ikke ligger på linjen, og hvorfor der bliver forskel på de to måleserier.
! Risici
22
Forsøget er godkendt til undervisning, og strålingsniveauet udgør ingen fare. Pa-234generatoren
er lukket, ingen af væskerne skal håndteres. Man skal kun ryste generatoren.
Ved arbejde med radioaktive kilder skal man altid søge at begrænse den
modtagne strålingsdosis. Dette gøres ved at holde så stor afstand til kilden som
muligt, begrænse den tid, man er udsat for strålingen mest muligt, og om muligt
afskærme mod strålingen. Specielt er det forbudt at spise, drikke eller ryge i lokaler,
hvor der arbejdes med radioaktive kilder.