Slægtsbladet 2005 - Foreningen Pierre Dornonville de la Cours Slægt

Pierre Dornonville de la Cours slægt
Slægtsbladet
November 2005 Slægtsblad nr. 92
Indholdsfortegnelse
Et par ord fra redaktøren s. 1
Referat af generalforsamlingen s. 2
Billeder fra Bakken s. 6
Den nye navnelov s. 8
Familiebilleder fra før og nu s. 10
Familien på Danmarkskortet s. 12
Velælde Jomfru Guldberg (fortsat) s. 16
Det skrev aviserne s. 18
Om Marie Grubbe og Trinderup s. 19
Poul la Cour-museet i Askov s. 20
Takkebrev for legat s. 21
Personlige begivenheder s. 22
Meddelelser fra bestyrelsen s 23
Bestyrelsen s. 24
Et par ord fra redaktøren
Et af de helt store debatemner på Slægtsforeningens
generalforsamling, der blev afholdt på Dyrehavsbakken
lørdag den 4. juni 2005, var den nye navnelov. Der var i
lovforslaget lagt op til, at navne, der blev båret af mere end
1.000 personer, frit kunne tages af enhver.
Der blev i de dage sagt meget for og imod frigivelsen af
navne, der efter Familie- og Forbrugerministeriets opfattelse
var så vidt udbredte, at der ikke var nogen risiko for, at
folks slægtsfølelse blev krænket.
På generalforsamlingen var der - som det fremgår af referatet
på de næste sider - også en livlig debat.
13 dage efter generalforsamlingen blev loven vedtaget, og
grænsen for frigivelse af navne blev i sidste øjeblik hævet
til 2.000. Der findes 318 i Danmark, der hedder la Cour til
efternavn, så det varer mange generationer, før vi får
problemer. Hvis det da betragtes som et problem....
For samhørigheden i vores familie bygger jo ikke kun på
navnet. Vi har jo en forening - og bøger - der viser, at vi
hører sammen. Og selvom resten af Danmark skulle finde
på at kalde sig la Cour (hvorfra de så skulle få den idé!?!),
ville de jo ikke komme med i Slægtsbogen eller i foreningen.
ISSN 1602-5245
Der er jo allerede personer - endda kendte, der hedder la
Cour, uden, at vi er i familie med dem. Og omvendt er der
medlemmer af foreningen, der ikke i flere generationer har
heddet la Cour.
Nu bliver vort navn altså ikke frigivet i vores (eller vore
børns) levetid, men skulle dette være sket, havde det ikke
betydet noget for samhørigheden i vores familie, fordi vi jo
netop har disse institutioner til at holde samhørigheden
ved lige.
Jeg skal endnu engang opfordre til, at denne samhørighed
- kendskabet til andre dele af familien - styrkes ved, at så
mange som muligt af foreningens medlemmer deltager i
vore årlige slægtsmøder samt sender artikler om personlige
begivenheder, fester, familietraditioner m.v. til Slægtsbladet.
Som jeg skrev sidste år: Tænk på Slægtsbladet som en
tidskapsel, der beskriver, hvordan livet i slægten foregår
lige nu. Og om 10-15-20 år vil senere generationer læse de
gamle blade og more sig over, hvad vi foretog os.
Så skriv en artikel og send den så snart du kan!
Jacob la Cour, redaktør.
1

Formanden bød velkommen til den ordinære
generalforsamling og en særlig velkomst til æresmedlemmet
PD. Der var hilsner fra æresmedlemmerne Jørgen (73-41)
og Finn (77-61), som ikke kunne være med.
1. Valg af dirigent
Første punkt på dagsordenen var valg af dirigent. Da vores
”sædvanlige” dirigent Finn (77-61) ikke var til stede,
foreslog formanden Henrik Hougs som dirigent. Henrik
takkede for valget og konstaterede lovligheden af
generalforsamlingen. Der var ingen indsigelser.
2. Formandens beretning
I røg og damp fra køkkenet indledte formanden med at
mindes de slægtninge, der, ifølge de oplysninger vi har er
afgået ved døden siden sidste års generalforsamling. Det
er følgende:
Else la Cour Hansen (80-62)
Født 21. august 1908, død 17. september 2003
Nina Gertrud Panton (38-04)
Født 29.april 1912, død 2.december 2004
Anthon la Cour (80-04)
Født 5.juli 1917, død 2. marts 2005.
Han bad forsamlingen rejse sig og sammen med ham
udtrykke ”et æret være deres minde”. Derefter fortsatte
formanden:
VORE SAMMENKOMSTER
Jeg vil herefter med glæde konstatere, at vi i dag til vor
sammenkomst har en rekord i deltagerantal på 88. Det er
det højeste antal slægtninge, vi nogensinde har haft til et
såkaldt lille møde, det vil sige en generalforsamling uden
festmiddag med overnatning. Det tyder på, at det er rigtigt,
2
Referat af ordinær generalforsamling
lørdag den 4. juni 2005
på Restaurant Sommerlyst, Bakken.
når bestyrelsen planlægger arrangementer med fokus på
børnenes interesser. Det viser sig at betyde flere deltagere
af såvel børn som voksne. Derfor vil bestyrelsen fremover
sørge for, at der i forbindelse med de kommende års
generalforsamlinger også er noget, der interesserer børnene.
Sidste års generalforsamling fandt som bekendt sted på
Oslobåden under et minicruise til Oslo. Som det fremgår af
det udførlige referat i Slægtsbladet, havde vi en meget fin
tur. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke de mange
deltagere, der efter turen over for bestyrelsen har udtrykt
stor tilfredshed med arrangementet. Desværre var der ikke
så mange børn blandt deltagerne. Det skyldes nok, at
arrangementet ikke var børnevenligt nok. Men det råder vi
altså bod på i år med en bakketur og gratis turbånd til alle
børn. Men vi kan jo ikke tage på Bakken eller i Legoland
hvert år, så gode ideer til fremtidige arrangementer
modtages med taknemmelighed.
MEDLEMSSTATUS
Der er fortsat ca. 260 medlemmer af slægtsforeningen. Det
betyder, at tilgang af nye medlemmer opvejer den afgang
af medlemmer, som vi har haft i årets løb. Men jeg vil, lige
som jeg har gjort før, opfordre alle foreningens medlemmer
til at medvirke til, at medlemsberettigede slægtninge melder
sig ind i foreningen. Kontingentet er fortsat kun kr. 150,for
enkeltmedlemmer og kr. 250,- for ægtepar. Og så har vi
et særtilbud til nye medlemmer, som betyder, at de ved
betaling af deres første kontingent vil få en slægtsbog
(værdi kr. 350,-) tilsendt gratis mod at betale porto kr. 50,-
VORT NAVN
Som nogle slægtninge måske har bemærket, er der for tiden
debat om en ny navnelov, der er til behandling i Folketinget.
Efter forslaget skal navne, der bæres af over 1.000 personer,
frit kunne anvendes af alle. Et tjek i skrivende stund på
Krak viser, at der er 542, der er registreret under navnet la
Cour. Dette tal viser imidlertid ikke hvor mange, der rent
faktisk bærer navnet la Cour i dag. I Kraks tal ligger alle
registrerede telefonnumre. Det betyder, at nogle kan være
registreret 3 gange: en fastnettelefon, en mobiltelefon og
en sommerhus telefon. Det vil reducere ovennævnte tal;
men så er der jo også ofte flere med navnet la Cour på et
telefonnummer lige som, der er nogle, der ikke har ønsket
deres nummer registreret. Dette vil bringe antallet op. Det
er dog min opfattelse, at der i dag ikke er over 1.000
nulevende personer, der bærer vort familienavn. Er der
nogen, der har et bud på, hvor mange det drejer sig om?
Jeg tror, det er mellem 400 og 500. Og det vil vare mange år,
fø, vi når op over 1.000.
I følge den nuværende navnelov kan alle frit vælge mellem
begge forældres fødenavne, deres bedsteforældres
fødenavne eller deres oldeforældres fødenavne. Og så er
det lige meget, om der er nogle imellem, der ikke har heddet

la Cour. Men i følge det nye forslag vil alle kunne kalde sig
la Cour, hvis antallet af danskere med navnet la Cour på et
tidspunkt skulle nå 1.000. Og så er det lige meget, om
antallet senere skulle falde til under 1.000. Bare det en gang
har været over 1.000, er det frit.
Der er i øjeblikket kræfter i gang for at hindre denne del af
den nye navnelov i at blive vedtaget. Et kompromisforslag
er at hæve grænsen til 3.000. Dette tal vil sikre langt de
fleste familienavne mod at kunne bruges af alle.
Men i forbindelse med debatten om navnet er det vigtigt at
huske, at en ændring af navneloven under ingen
omstændigheder vil påvirke Slægtsforeningen. Vor forening
en nemlig ikke en navneforening. I vore vedtægters § 2
stk.1 hedder det: ”Enhver kvinde og mand, som i direkte
linie nedstammer fra Pierre Dornonville de la Cour (født 22.
februar 1716, indvandret i Danmark i 1732, død 14.marts
1775) kan blive medlem af foreningen. Det samme gælder
medlemmers ægtefæller”. Det betyder, at alle, der fødes af
en efterkommer til Pierre uanset hvor mange tip, tip
oldefædre eller oldemødre, der er imellem dem og Pierre,
kan være medlemmer hos os, også selv om de ikke hedder
la Cour. Det kan vi blandt andet se her i dag, hvor der ud af
et samlet deltagerantal på 88 er 31, der ikke bærer navnet la
Cour.
Min konklusion på dette er, at det ikke får den store
betydning for os, hvis navneloven bliver ændret som
foreslået. Men derfor kan man godt dele opfattelse med en
af de stærkeste modstandere af ændringen af navneloven
advokat Anders Stoltenberg. Han siger blandt andet: ”Det
er muligt, at navneloven trænger til en modernisering på
nogle punkter, og mange nødvendige ændringer i
lovgivningen kan et stykke hen ad vejen forklares med
”ændrede samfundsforhold”. Dette kan dog på ingen måde
begrunde, at vi skal opgive vore bånd til de slægtsnavne,
som er nedarvet til os gennem mange generationer, og som
vore forfædre har værnet om. Det tilkommer ikke os at kaste
denne værdifulde historiske arv over bord”.
SLÆGTSBLADET
Slægtsbladet er en vigtig informationskilde i slægten. Som
det fremgår af det seneste slægtsblad, har bladets redaktør
Jacob bragt såvel et fyldigt referat med mange billeder fra
sidste års generalforsamling og turen til Oslo, lige som der
er flere interessante slægtsrelevante artikler og billeder. Men
der er fortsat kun få slægtninge, der har efterkommet vore
ønsker om at tilsende bladets redaktion meddelelse om
personlige begivenheder i deres familie. Det drejer sig om
fødsler, bryllupper, runde fødselsdage og dødsfald. Men
vi vil også meget gerne have billeder fra fætter/kusinefester,
sølv- og guldbryllupper, oldefars/oldemors dag og
lignende. Det er meget interessant læsning for de øvrige
slægtninge, og de kommende generationer synes altid, at
det er morsomt at se billeder af deres aner Jeg vil derfor
igen appellere til alle slægtninge om at tænke på bladet, når
der sker noget i den nærmeste familie. Der er ingen tvivl
om, at information om personlige begivenheder af læserne
opfattes som meget relevant. Alt kan sendes eller mailes til
bladets redaktør:
Jacob la Cour
Tuborg Sundpark 9, 2. th, 2900 Hellerup
Mail: jacob.la.cour@mail.dk
Næste nummer af Slægtsbladet udkommer til oktober, og
sidste frist for indsendelse af stof til bladet er den 15.
september 2005.
SLÆGTSVÅBNET
På generalforsamlingen sidste år blev der rejst en debat om
vort våben dels om farven, og dels om det, der holdes i
hånden, er en palmegren eller en pennefjer. De kyndige på
området har hidtil hævdet, at der er tale om en plamegren,
men affødt af Kirsten Lycks indlæg på sidste generalforsamling
(også kommenteret i artiklen i Slægtsbladet ”En
palmegren eller en pennefjer”) er der meget, der tyder på, at
det er en pennefjer. Artiklen i Slægtsbladet slutter med at
sige, at bestyrelsen derfor har besluttet på næste generalforsamling
(d.v.s. denne) at fremsætte forslag om, at den
officielle fortolkning – og dermed farverne på våbnet på
foreningens hjemmeside – bliver ændret.
Det er dog min opfattelse, at foreningens medlemmer skal
have et bredere grundlag til at træffe beslutning på. Derfor
har vor bestyrelses suppleant Søren lavet aftale med en
heraldiker, som vil komme til vor generalforsamling næste
år og være os behjælpelig med at få vedtaget den rigtige
fortolkning af dele og farver på vort våben.
Men som det fremgår af dagsordenen, har jeg under
punktet eventuelt lagt op til en indledende debat om emnet.
SLÆGTSARKIV/MUSEUM
På de to sidste generalforsamlinger har jeg omtalt det behov,
vi har for at finde arkiveringsmuligheder for den store
mængde slægtsrelevante effekter, vi nu har. Det drejer sig
om gamle bøger, referater af møder, slægtsblade, breve,
billeder med mere. Jeg spurgte, om der var nogle slægtninge,
der havde nogle gode ideer. Men jeg har stadig ikke fået
nogen. Jeg vil derfor gentage min appel, for det vil være
synd, hvis den store mængde familiehistoriske materiale
skulle gå tabt. Vi forestiller os at kunne finde et museum
eller lokalarkiv, hvor disse effekter kan samles og
katalogiseres. Dermed vil materialet også blive tilgængeligt
for alle slægtsinteresserede.
AFSLUTNING
Endelig vil jeg også i år bringe en tak til bestyrelsen for
godt arbejde.
Der er ikke i år sket nogle ændringer i arbejdsdelingen i
bestyrelsen. Helene sender hilsener til vore ældste slægtninge
til jul og på runde dage, Claus er vor kasserer, som
nu også styrer alle kontingentindbetalinger og dermed
sparer foreningen for en stor udgift. Jonathan er sekretær,
med ansvar for hjemmesiden og medlemskartoteket. Jacob
er redaktør for Slægtsbladet. Og endelig har Mariane og
Dorthe bistået formanden i arrangementet af denne
sammenkomst.
3

Tak til alle for det store arbejde og det hyggelige samvær
på vore bestyrelsesmøder.
Kommentarer fra salen:
Leif Jensen spurgte til det nye lovforslag om at ophæve
beskyttelsen af slægtsnavne. Leif læste op fra lovforslaget.
Det er svær tekst, der kræver et nærmere studie. Kirsten la
Cour Lyck bemærkede, at hendes la Cour er et fornavn.
Navnet Dornonville er nok ikke i fare, da der i hvert fald
ikke er over 1000, der hedder det. I øvrigt henvistes denne
diskussion til punktet eventuelt.
Formandens beretning godkendtes med applaus.
3. Kassererens beretning
Kassereren uddelte regnskaberne, der så ud som følger:
Resultatopgørelse 2004
INDTÆGTER 2003 2002
1. Ordinære indtægter
Kontingent fra medlemmerne 34.572 31.444
Nettoindtægt ved salg af slægtsbogen 1.400 3.341
Omkostninger vedr. slægtsbog -16.000 -14.000
Nettoresultat vedr. slægtsbogen -14.600 -10.659
I alt 19.972 20.785
2. Legatindtægter
Henri & Anita la Cours legat 1.625 0
Margrethe & Johs. F la Cours legat 7.000 7.419
I alt 8.625 7.419
3. Kapitalindtægter
Renteindtægter 30.655 33.449
Kursreguleringer 7.805 -1.752
I alt 38.460 31.697
Indtægter i alt 67.057 59.901
UDGIFTER
5. Udgifter
Trykning af slægtsblad 12.443 9.502
Bestyrelsesmøder og administration 7.650 6.416
Ekstern bogholderiassistance 0 10.350
Gaver og blomster 3.278 6.538
Porto, tryksager og hjemmeside 5.844 4.323
Bankgebyrer 1.481 1.822
Generalforsamling/slægtsfest 73.045 5.259
Vedligeholdelse af kirkegårde m.v. 2.856 1.396
Tilsyn med mindestenen v. Strandet 500 500
I alt 107.097 46.106
Årest resultat -40.040 13.795
4
Balance pr. 31. december 2004
AKTIVER 2003 2002
Likvide beholdninger
BG-Bank 174 3.231
Alm. Brand Bank 0 18.285
Nordea 933 17.184
Depot, Realkredit Danmark 606.573 605.061
Likvide beholdninger i alt 607.680 643.761
Varebeholdninger
Lager af slægtsbøger 0 16.000
Varebeholdninger i alt 0 16.000
Øvrige tilgodehavender
Tilgodehavende renter 7.894 8.186
Øvrige tilgodehavender 0 10.150
Øvrige tilgodehavender i alt 7.894 18.336
Aktiver i alt 615.574 678.097
PASSIVER
Foreningskapital
Overført overskud eller underskud
1. Overført fra tidligere år 642.448 628.653
2. Overført af årets resultat -40.040 13.795
Foreningskapital i alt 602.408 642.448
Anden gæld
Forudbetalte kontingenter 400 1.335
Skyldige omkostninger 3.708 4.574
Henri & Antia D. de la Cours legat 9.058 29.740
Anden gæld i alt 13.166 35.649
Passiver i alt 615.574 661.506
Århus, 13. marts 2004, Claus la Cour
Som generalforsamlingsvalgt revisor har jeg revideret det
af bestyrelsen aflagte regnskab for Foreningen Pierre
Dornonville de la Cours Slægt for regnskabsåret afsluttet
31. december 2001. Det er min opfattelse, at regnskabet er
aflagt i overensstemmelse med vedtægternes krav til
regnskabsaflæggelsen.
Kierstinehøj, 2. maj 2004, Hans Henrik la Cour
Til regnskabet knyttedes følgende bemærkninger:
Årets resultat var et underskud på 40.040 kr, hvilket primært
skyldes den store Oslo-jubilæumstur, så det var et meget
tilfredsstillende resultat. Der var en stigning i kontingentindtægterne
på godt 10%, hvilket er positivt. Stigningen i
medlemstallet skyldes bl.a. Osloturen. Slægtsbøgerne er
nedskrevet til 0 og forventes fremover ikke at give nogle
indtægter jf. formandens beretning. Margrethe og Johs. F
la Cours legat vil fremover fast give et afkast på 7.000 kr.
Renteindtægterne er faldet pga den faldende rente. Til

gengæld har det den effekt, at kurserne er steget således,
at vi har en pæn kursgevinst. Indtægterne er samlet steget
med 12% pga kursgevinsterne.
Der var ingen anmærkninger fra revisorerne og ingen
kommentarer fra salen. Regnskabet blev herefter godkendt.
4. Valg af bestyrelsesmedlemmer
På valg var Jacob, Claus og Therese, der alle var beredt til
genvalg. De blev alle genvalgt.
5. Valg af suppleant
På valg var Dorte, der ligeledes blev genvalgt.
6. Valg af revisor.
På valg var Hans Henrik som revisor. Han blev genvalgt.
Som ny revisorsuppleant blev Sofus Christiansen (72-12)
valgt.
7. Indkomne forslag
Der var ingen indkomne forslag.
8. Eventuelt
Der var stor debat om slægtsvåbnet.
Inger Margrethe (71-323) havde tidligere på dagen vist sin
ring med et våbenskjold, hvor der uden tvivl var et sværd
i hånden.
Aagot (69-61) havde svært ved at forlige sig med, at det
skulle være et sværd, da ”la Cour’er kæmper med pennen”.
Leif Jensen (72-012) mente, at vi burde finde frem til det
ældste slægtsvåben og tage udgangspunkt der.
Edmée (41-12) bemærkede, at diskussionen om sværd /
palmegren / pennefjer også havde været oppe for et antal
år siden.
Jacob (72-5112) fortalte, at det ældste våbenskjold er fra en
signetring, og at det nuværende er tegnet i 1917.
Det blev bemærket, at armen vender forkert; men da denne
diskussion også fandt sted (til stor moro) sidste år, fortsatte
den ikke i år.
Kirsten Lyck (38-861) tolkede, at en blødende palmegren
symboliserede, at den var revet ud af slægten (træet). En
pennefjer måtte symbolisere, at der var blevet kæmpet med
pennen som våben.
Jan (38-022) bemærkede, at en palmegren måske kunne
tolkes som politisk eller religiøs (huegenotterne).
Leif Jensen luftede tanken om, at der kunne være tale om
en fredspalme.
Mogens (73-42) fortalte, at hans farfar havde lavet
slægtsvåbnet i 1917, og dengang var det bestemt en
pennefjer.
Til sidst måtte formanden konstatere, at vi nok ikke nåede
til enighed, og at det vel heller ikke var nødvendigt. Næste
år vil vi forsøge at få en heraldiker ud og fortælle os om
slægtsvåbnet. Formanden opfordrede samtidig til, at folk
kom med indlæg til Slægtsbladet.
Lis (72-12) syntes, at foreningen skulle protestere mod den
nye navnelov, bl.a. på grund af, at skilte folk kan tage
navnet med sig.
Formanden fortalte, at man kunne protestere selv ved at
skrive til en særlig emailadresse.
Jan opfordrede i spøg kvinderne til at holde lidt igen, når vi
på et tidspunkt nærmer os 1000 la Cour’er.
Dirigenten takkede for god ro og orden og overlod de
afsluttende ord til formanden, der takkede Henrik for at
have udfyldt dirigentrollen på bedste vis.
Sluttelig et par praktiske bemærkninger: Frokosten serveres
kl 13 – vi kan allerede dufte maden. Bakketoget afgår kl 15,
og kl 16.30 er der en øl eller vand til at sige farvel på.
Som referent,
Jonathan D.D. de la Cour,
København den 15. september 2005
5

Efter den formelle del af slægtsmødet - den ordinære
generalforsamling - var overstået, var der frokost på Restaurant
Sommerlyst. Menuen bestod af rejecocktail,
oksefillet og is, og til børnene var der kylling med pommes
frites og is.
Da børnene var færdige med frokosten, gik turen ud på
Bakken - for alle børn mellem 6 og 17 år havde fået et gratis
turpas. Og de blev flittigt brugt.
6
Restaurant Sommerlyst - hvor generalforsamling og
frokost fandt sted.
Inger (71-323), Sofus (72-12), Lis (72-12) m.fl.
Billeder fra Bakken
Da også de lidt mindre unge var færdige med at spise, kom
Bakkens tog og kørte - ad 4 omgange - hele selskabet en
tur rundt på bakken.
Kl. 16.30 afsluttedes arrangementet med en farvel-øl eller
sodavand i restauranten, og så var det farvel og på gensyn
til næste år.
Familien begynder at ankomme
Hans Henrik (72-512), Mariane (74-121), Henrik (74-
141), Jørgen (23-352), m.fl.
Birgitte (77-611), Inger (38-831) og Ole (38-861) Olaf (38-1421), Daniel (80-1131) og Leif (72-012)

Poul-Michael (69-124), Lene (69-124), Dorthe (22-
1541) og Johannes (22-154)
Emma (77-6111), August (77-6112)
og Caroline (22-15413)
Nicoline (80-11311, Emil (80-11313), Clara (80-
11321), Olivia (80-11312) og Jens Chr. (80-11322)
Det går op og ned, selv når man er lille
Edmée (41-12), Lis (72-12) og Sofus (72-12)
Christian (22-15412), Kristine (69-11222)
og Louise (69-11221)
Rasmus (72-1212), Anders (72-1211), Emmelie (72-
51211), Philip (72-51212) og Clara (72-51111)
Formanden ønsker selskabet en god tur hjemad
7

Som det fremgår af referatet fra Slægtsforeningens
generalforsamling, var den nye navnelov det store
diskussionsemne.
Familie- og Forbrugerminister Lars Barfoed fremsatte
forslag om en ny navnelov den 23. februar 2005, og forslaget
indeholdt bl.a. en regel om, at efternavne, der bæres af
mere end 1000 personer, frit kunne antages af andre.
Da lovforslaget blev fremsat, var den gældende navnelov
fra 1981, men byggede i mange henseender på Danmarks
første egentlige navnelov – Lov om Navneforandring – fra
1904 herunder bl.a. på princippet om beskyttelse af
forbeholdte efternavne, der indebar, at man ikke kunne
erhverve et forbeholdt efternavn uden slægtsmæssig
tilknytning til navnet uanset, at navnet er et almindeligt
forekommende dansk efternavn.
Spørgsmålet om en revision af navneloven har i de senere
år tiltrukket sig stadig større opmærksomhed. Også i Norge
har en liberalisering af den norske personnavnelov været
diskuteret og har udmøntet sig i en ny lov, som trådte i
kraft 1. januar 2003. Ved loven blev adgangen til erhvervelse
af mellem- og efternavn stærkt liberaliseret. Det er således
nu muligt i Norge frit at tage et efternavn, som bæres af
flere end 200 personer, og en ugift samlevende kan nu efter
to års samliv, eller hvis der er et fællesbarn, tage samleverens
navn, hvis samleveren samtykker.
Den gamle danske navnelov fra 1981 byggede som sagt i
vidt omfang på den gamle lov fra 1904. I den forløbne periode
har de almindelige familiemønstre undergået store
forandringer, bl.a. i form af et stort antal ugifte samlevende
(ca. 600.000 i 2003) og mange sammenbragte familier. Hertil
kommer at der i forbindelse med debatten om integration af
udlændinge har været rejst spørgsmål om mulighed for at
antage et almindeligt, dansk efternavn som f.eks. Jensen.
Bl.a. på denne baggrund besluttede justitsministeren i 2002
at nedsætte et sagkyndigt udvalg (Navnelovsudvalget),
den 9. december 2002. Udvalget afgav betænkning i juni
2004, og på baggrund heraf udarbejdedes forslaget til ny
navnelov.
Forslaget byggede på et princip om, at en persons navn i
første række er et privat anliggende, og kun i anden række
er et spørgsmål, som samfundet har interesse i at regulere.
Udgangspunktet for lovforslaget var, at den enkelte selv
bør have ret til at bestemme sit navn med mindre, der er
stærke grunde til at hindre den pågældende heri. Sådanne
grunde kan navnlig være hensynet til at beskytte
slægtsfølelsen hos andre, der bærer samme efternavn eller
mellemnavn.
8
Den nye navnelov
af Jacob la Cour, på baggrund af lovens forarbejder
Efter den gamle navnelov kunne man ved anmeldelse til
Justitsministeriet forbeholde sit efternavn. Sådanne
forbeholdte efternavne kunne alene tages, hvis man havde
en slægtsmæssig tilknytning til navnet. Det gjaldt uanset
hvor mange, der bar navnet og altså også for almindelige
danske efternavne som Jensen og Hansen. Det betød, at
en lang række meget udbredte navne var forbeholdte, mens
et stort antal navne, der her i landet kun blev båret af meget
få personer, ikke var forbeholdte.
Den nye navnelov bygger på samme model som i Norge,
hvorefter et efternavn, der bæres af et meget stort antal
personer her i landet, frit skal kunne tages af enhver.
Personantalsgrænsen er på baggrund af en liste udarbejdet
af Danmarks Statistik over efternavne, der pr. 1. januar 2005
blev båret af mere end 500 personer, sat til 1.000. Listen var
med som bilag til Navnelovsudvalgets betænkning.
Udvalget fandt således, at hensynet til beskyttelsen af
slægtsfølelsen fortsat bør være et tungtvejende hensyn,
men fandt, at der ved meget udbredte navne ikke er nogen
krænkelsesrisiko, da personer, der bærer et meget udbredt
navn, ikke har nogen forventning om slægtsmæssig
beskyttelse til andre personer, der bærer samme navn.
Familie- og Forbrugerministeriet var enig med Navnelovsudvalget
i denne betragtning og fandt, at de nye regler
ville medføre en væsentlig liberalisering samtidig med, at
det sikredes, at de navne, der herefter vil kunne tages, er så
udbredte, at krænkelsesrisikoen vil være minimal.
Lovforslaget indeholdt endvidere regler om adgang til efter
visse nærmere betingelser at tage en ugift samlevers
efternavn en adgang til at tage et mellemnavn som efternavn
uanset, at mellemnavnet ikke er eller har været båret
som efternavn i familien, en adgang til at tage en tipoldeforælders
efternavn og en adgang til at videregive et
efternavn erhvervet på grundlag af ægteskab dvs. en ophævelse
af sondringen mellem giftenavn og eget efternavn.
Ifølge bemærkningerne til lovforslaget består en persons
navn af ét eller flere fornavne, eventuelt ét eller flere
mellemnavne og ét efternavn. Det første navn i rækken er
fornavnet, der sædvanligvis er det navn, personen kaldes
og kendes under. Et efternavn er det navn, der står sidst i
navnerækken, og som i almindelighed henviser til
personens slægt. Et efternavn kan bestå af 2 navne
forbundet med en bindestreg. Et mellemnavn er som
hovedregel et navn med efternavnskarakter.
Det vil altså sige, at hvis man hedder la Cour Jensen, så er
la Cour mellemnavnet, og Jensen er efternavnet. Imidlertid
betragtes Dornonville de la Cour som ét navn. Ifølge

Danmarks statistik var der den 1. januar 2005 318 personer,
der hed la Cour til efternavn, mens der var 148, der hed
Dornonville de la Cour.
I tiden efter lovforslagets fremsættelse rejste der sig en
voldsom debat – specielt fra adelsslægter, der protesterede
mod forslaget. Kritikerne følte, at grænsen var sat for lavt.
Men når man sammenligner med Norge, var den foreslåede
grænse dog 5 gange højere. Og hvad angår vores eget
navn, vil der gå mange år, før vi når 1000 personer.
Kritikken blev imidlertid hørt og taget til efterretning og
medførte, at Familie- og Forbrugerminister Lars Barfoed,
på 3. behandlingen af lovforslaget, hvor der normalt ikke
sker nogle ændringer, fremsatte et meget kort ændringsforslag:
”Til § 2: ”I stk. 1, 1. pkt. ændres >1.000< til: >2.000

10
Efterkommere af Gunnar Skafte Dornonville de la Cour (77-3)
Sommer 1954
1) Christian Børge Jansen (77-34)
2) Gert Fogtdal (77-313)
3) Jes la Cour Jansen (77-344)
4) Kim la Cour Jansen (77-343)
5) Gunnar Dornonville de la Cour (77-3)
6) Steen Møller (77-33)
7) Peter Dornonville de la Cour (77-321)
8) Karen Tyge (Gunvors søster)
9) Lars Ulrik Dornonville de la Cour (77-38)
10) Ebbe la Cour Jansen (77-341)
11) Gunvor Helene la Cour (77-38)
12) Steffen Steen Møller (77-331)
13) Else Stten Møller (77-33)
14) Merete Dornonville de la Cour (77-36)
15) Niels Peter Fogtdal (77-31)
16) Ruth Dornonville de la Cour (77-31)
17) Knud Asger Dornonville de la Cour (77-32)
18) Elisabeth Dornonville de la Cour (77-35)
19) Elise la Cour Aidt (77-342)
20) Gerda la Cour Jansen (77-34)
21) Bodil Dornonville de la Cour (77-32)
22) Jørgen Haarløv (77-35)
23) Lily Siromani Juel (77-37)
24) Bent Dornonville de la Cour (77-36)
25) Stig Fogtdal (77-312)
26) Henrik Juel (77-372)
27) Esben Juel (77-37)
28) Carsten Juel (77-371)
På skiltene står der henholdsvis “Oh what a
beautiful morning” og “Det er sommer, det er sol
og det er søndag”.

Efterkommere af Johannes F. la Cour (72-5)
Sommer 2005
1) Carl F. la Cour (72-533)
2) Johannes F. la Cour (72-532)
3) Michael Christiansen (72-111)
4) Elisabeth Rantzau (72-531)
5) Anne-Dorthe la Cour (72-562)
6) Lis Christiansen (72-12)
7) Cathrine la Cour Theisler (72-5121)
8) Philip la Cour Theisler (72-51212)
9) Sofus Christiansen (72-12)
10) Caroline Rantzau (72-5313)
11) Peter la Cour Christiansen (72-121)
12) David Nielsen (72-5644)
13) Hans Henrik la Cour (72-512)
14) Grethe la Cour (72-53)
15) Jakob Nielsen (72-5641)
16) Sarah (snart) Nielsen (72-5641)
17) Elin la Cour (72-533)
18) Sophia Elisabeth la Cour (72-5321)
19) Anders la Cour Lønborg (72-1211)
20) Henrik Theisler (72-5121)
21) Christian F. la Cour (72-534)
22) Frederik Blegvad Andersen (72-5622)
23) Jacob la Cour (72-5112)
24) Christiane la Cour (72-5331)
25) Bettina Rantzau (72-5311)
26) Karen-Marie la Cour (72-534)
27) Charlotte la Cour Lundqvist (72-5111)
28) Emmelie la Cour Theisler (72-51211)
29) Søren Koch (72-112)
30) Line la Cour Antonsen (72-112)
31) Carsten Lundqvist (72-5111)
32) Leif la Cour (72-511)
33) Christopher la Cour Lundqvist (72-51112)
34) Elisabeth la Cour Christiansen (72-1112)
35) Søren Thomsen (72-5611)
36) Marie-Louise la Cour Koch (72-1121)
37) Clara la Cour Lundqvist (72-51111)
38) Heidi (Søren Thomsens kæreste)
39) Tut Antonsen (72-11)
40) Inger-Margrethe Thomsen (72-564)
41) Peter la Cour (72-5322)
42) Isabella la Cour (72-532)
43) Charlotte Antonsen (72-111)
44) Anne Christine Lønborg (72-121)
45) Rasmus la Cour Lønborg (72-1212)
46) Poul Andreas la Cour (72-5341)
47) Poul Antonsen (72-11)
48) Lauritz la Cour Koch (72-1122)
49) Ulrik Rantzau (72-5314)
50) Lise la Cour (72-512)
51) Ulrik la Cour Christiansen (72-1111)
52) Carl Frederik la Cour (72-5342)
11

Alle har hørt om La Cours Vej på Frederiksberg; men der er
faktisk en del andre veje i Danmark, der er opkaldt efter
vores familie. I denne artikel tager vi på tur rundt i landet til
alle disse steder.
Nummer 1 – La Coursvej – 7960 Karby
La Coursvej i Karby på Mors er en 300-400 meter lang
grusvej. Det vides ikke, hvem vejen er opkaldt efter.
Nummer 2 – La Cours Vej – 7430 Ikast
La Cours Vej i Ikast er en ca. 800 meter lang vej i et nyt
industrikvarter. Som det fremgår af vejskiltet, er den opkaldt
efter Poul la Cour (1846-1908, slægtsnummer 74), der
forskede inden for mange forskellige naturvidenskabelige
retninger, som det også fremgår af vejskiltet, men blev
særligt banebrydende inden for vindmølleforskningen.
Senere i bladet er der en artikel om Poul la Cour og museet
om ham i Askov. (Læs også mere i Slægtsbogen side 54).
12
Familien på Da

nmarkskortet
Nummer 3 – J.F. la Cours Vej – 9293 Kongerslev
J.F. la Cours Vej i Kongerslev er en ca. 1 km lang vej, der
fører ud i Lille Vildmose. Den er opkaldt efter Johannes F. la
Cour (1880-1971, slægtsnummer 72-5). Johannes F. la Cour
startede virksomheden Pindstrup Mosebrug, der gravede
tørv mange steder i Jylland bl.a. i Lille Vildmose, hvor der
den dag i dag graves tørv. (Læs mere i Slægtsbogen side
189)
Nummer 4 – Johs. F. la Cours Allé – 8550 Ryomgård
Johs. F. la Cours Allé ligger i Pindstrup og er en under 100
meter lang blind vej. Den er også opkaldt efter Johannes F.
la Cour (slægtsnummer 72-5).
13

Nummer 5 – Janus la Cours Gade – 8000 Århus C
Janus la Cours Gade er en ca. 300 meter lang gade i et
beboelseskvarter i Århus midtby tæt på Vesterbros Torv.
Den er opkaldt efter Janus Andreas Bartholin la Cour (1837-
1909, slægtsnummer 37). Janus la Cour var kunstmaler og
malede først og fremmest landskabsmalerier i Århusegnen
og på Mols. I Kunstbladet i 1909 skriver Joakim Skovgård
bl.a. om Janus la Cour: ”Han elskede naturen og det kære
Helgenæs i alle belysninger og gengav dem med myreflid.
Luften var særligt noget for ham. Han fik forbavsende meget
med af stemningen og af farvernes detaljer i disse flygtige
skyer, som render rent fra de fleste. At han fik alle markens
blomster med, er forståeligere, de står dog nogle dage.
Blandt dem var skarntyden ham kærest, når den på sine
blanke stængler yndefuldt bærer sine lette hvide skærme
langs veje, over enge og smykker vor lyse årstid. Og så
rugen, inden den drær… Det er karakteristisk, at han
tegnede en afbarket træstub med samme kærlighed, som vi
andre en dejlig kvinde. (Læs mere i Slægtsbogen side 43)
Nummer 6 – Poul la Cours Vej – 8660 Skanderborg
Poul la Cours Vej i Skanderborg er en ca. 500 meter lang vej
i et beboelseskvarter i den nordøstlige del af byen. Den er
også opkaldt efter Poul la Cour (slægtsnummer 74).
14
Nummer 7 – La Coursallé – 7330 Brande
La Coursallé i Brande er en ca. 200 meter lang vej lige syd
for Industrikvarter Øst. Det vides ikke, hvem den er opkaldt
efter; men grundet beliggenheden er det formentlig
Johannes F. la Cour eller Poul la Cour.
Nummer 8 – J. C. La Cours Vej – 5000 Odense C
J.C. la Cours Vej i Odense er en ca. 150 meter lang vej i et
beboelseskvarter i den sydlige del af Odense midtby. Den
er opkaldt efter Jørgen Carl la Cour (1838-1898,
slægtsnummer 69). Jørgen Carl la Cour blev ansat ved
Lyngby Landbrugsskole som 20-årig som assistent ved
landbrugsafdelingen. Han deltog i krigen i 1864 som løjtnant
og var bl.a. med ved tilbagetrækningen til Als, hvor han
trods ordre om retræte vedblev at holde brohovedet på
Dybbøl for at dække de andre tropper, der gik tilbage over
broen, og først adlød den tredje ordre, så hans deling blev
den sidste, der kom til at gå over broen. I 1867 blev han
forstander for Lyngby Landboskole, hvilken stilling han
besad 1867-1884 og fra 1889 til sin død i 1898. Han var
endvidere formand for Københavns Amts Landboforening,og
fra 1891 til sin død tillige præsident i Det kgl.
Danske Landhusholdningsselskab. Efter hans død opkaldte
DFDS en af sine Englandsdampere efter ham. (Læs mere i
Slægtsbogen side 50)

Nummer 9 – La Courvej – 4700 Næstved
La Courvej i Næstved er en ca. 100 meter lang vej i et
beboelseskvarter i centrum af Næstved. Det vides ikke,
hvem den er opkaldt efter.
Nummer 10 – La Cours Vej – 2670 Greve
La Cours Vej i Greve er en ca. 200 meter lang vej, der går fra
Hundige Strandvej ned til Køge Bugt i et beboelseskvarter/
sommerhusområde. Det vides ikke, hvem den er opkaldt
efter.
Nummer 11 – La Cours Vej – 2000 Frederiksberg
La Cours Vej på Frederiksberg er ca 400 meter lang og går
langs nordsiden af metrolinien gennem et beboelseskvarter.
Den er også opkaldt efter Jørgen Carl la Cour
(slægtsnummer 69).
Nummer 12 – Vilhelm la Cours Vej – 3460 Birkerød
Vilhelm la Cours Vej i Birkerød er en ca. 200 meter lang vej i
udkanten af den gamle del af Birkerød. Den er opkaldt efter
Vilhelm Birkedal Barfod Dornonville de la Cour – (1883-
1974, slægtsnummer 69-6).Vilhelm la Cour var magister i
historie og underviste ved en lang række forskellige
undervisningsinstitutioner. Han havde en stor litterær
produktion og mange afhandlinger i historiske tidsskrifter.
Under den tyske besættelse blev han på grund af sit
nationale arbejde i skrift og tale i 1941 idømt 80 dages hæfte
og i 1942 7 måneders fængsel. Dette var, imens han var
formand for slægtsforeningen, og i et bestyrelsesmødereferat
fra 1942 oplyses, at foreningens sekretær havde
besøgt formanden i Vestre Fængsel og skulle hilse.
* * *
Dette var slut på rundturen til de steder, hvor vores familie
har sat sit præg på landkortet – i hvert fald i navnemæssig
henseende. Men der er en lang række andre steder i landet,
hvor vores familie har efterladt sig minder – bl.a. i form af
familiegravsteder og mindesten.
Af Slægtsforeningens regnskab fremgår 2 af disse steder
nemlig mindestenen på Strandet og Hvornum Kirkegaard,
til hvis vedligeholdelse foreningen bidrager. Men der findes
en lang række andre lignende steder, der kunne være af
interesse for familien.
Disse er imidlertid svære at få et overblik over, og jeg skal
derfor opfordre Slægtsforeningens medlemmer til at tilsende
mig oplysninger om familiegravsteder, mindesten eller
statuer af familiemedlemmer, og jeg vil så på baggrund heraf
i næste nummer af Slægtsbladet lave en lignende gennemgang
af disse mindesteder.
15

Velædle Velædle Jomfru Jomfru Guldberg…
Guldberg…
- brevvekslingen mellem Jørgen la Cour og Christine Charlotte Guldberg - fortsat…
af Søren la Cour Jensen
Vi befinder os i slutningen af 1700-tallet. Romantikken var
i sin vorden, og landet nød godt af gode erhvervsmæssige
konjunkturer. I København sad den sindssyge kong
Christian den 7. på tronen i sin delvist nedbrændte
hovedstad.
Danmark var for nylig blevet ramt af to store brandkatastrofer.
I 1794 var enevældens kolossale Christiansborg
Slot nedbrændt, og i sommeren 1795 var København blevet
hærget af en storbrand, der havde fortæret mere end 900
ejendomme og gjort over 6000 mennesker hjemløse. Den
imponerende Nikolaj Kirke var gået til sammen med byens
rådhus og Vajsenhuset. Flåden havde mistet sit
hovedmagasin, og selveste admiralitetet var også brændt.
De store skader medførte et enormt genopbygningsarbejde
– et arbejde, der kom oven i opgaven med at genopbygge
slottet.
Landet blev reelt regeret af Christian den 7.s søn, kronprins
Frederik. Kronprinsen, den senere Frederik den 6., stod i
spidsen for et velstående Danmark, og staten kunne bidrage
væsentligt til genopbygningen af hovedstaden. Denne
genopbygning gav blandt andet byen Amagertorv, Højbro
Plads og sammenlægningen af Gammeltorv og Nytorv der
tidligere havde været delt af det gamle rådhus.
Til trods for de enorme udgifter til genopbygning af
hovedstaden var Danmark inde i en meget gunstig periode.
Man havde indgået et neutralitetsforbund med Sverige og
var dermed stærke nok til at bryde den engelske flådes
blokade af handlen med Frankrig, og dermed blomstrede
den danske storhandel og gjorde, at landet havde en af
verdens største handelsflåder. Frankrig havde efter
revolutionen i 1792 vist sig som en ny markant magt i den
europæiske storpolitik, og kronprins Frederik besluttede
at genoptage de diplomatiske forbindelser, der var blevet
afbrudt på grund af revolutionens grundlæggende antiroyale
karakter; den franske konge var blevet afsat og
senere henrettet i guillotinen – noget, der havde rystet de
europæiske kongehuse, der frygtede en spredning af
revolutionens tanker. De danske tilnærmelser til Frankrig
skulle senere vise sig skæbnesvangre for Danmark, men
her i slutningen at 1790’erne var det en ganske god forretning.
Dette var blot nogle af de større begivenheder der
dominerede landet i slutningen af 1700-tallet. Store
begivenheder der kan være med til at danne de større
rammer om den hverdag i Odder og Ribe, hvor Jørgen la
Cour og Lotte Guldberg levede en hverdag, der lå fjernt fra
verdens og Københavns ulykkeligheder. De to havde
bestemt tankerne rettet mod ganske andre problemer.
16
Mellem Ribe og Odder foregik en livlig brevveksling. Det
tidligste af de breve som Slægtsforeningen købte i 2003 –
brevet fra Jørgen til Lotte dateret den 11. januar 1796 - blev
præsenteret i forrige nummer af bladet, og her vil vi se på
noget af indholdet i brevene fra resten af dette år.
To emner går igen fra det første brev. Lottes far Holger
Guldbergs ønske om at holde forlovelsen mellem hende og
Jørgen hemmeligt og Jørgens besvær med at skaffe sig et
præstekald. Det sidste problem ville løse det første, da Lotte
og Jørgen ville kunne gifte sig, hvis han fik en stilling som
præst. Spidsfindighederne ved præsteansættelser i
slutningen af 1700-tallet blev kort beskrevet i den første
artikel; men kort fortalt er Jørgens håb at kunne indynde
sig på en herregård med patronatsret over kirkerne i på
herregårdens jord – det vil sige retten til selv at udpege
nye præster.
Den 18. januar 1796 fanger Jørgen problemstillingerne i et
længere afsnit i sit brev til Lotte:
” Du skriver, at rygtet om vor forlovelse vist nok snart vil
udbrede sig over Ribe, ja jeg har stedse tænkt, at det ej
altid kunne dølges, og at det derfor havde været ligeså
godt, ja måske bedre, om jeg i vinter kunne have gjort en
rejse derhen. […] Du ønsker at jeg kunne blive præst,
førend rygtet blev udspredt i Ribe, ja min egen Lotte! jeg
ønsker det og af hjertet; men kan det ikke ske, da ved jeg,
du vil skikke dig i, at folk siger: Du er forlovet med degnen
la-Cour; thi han ønsker jo ikke forbindelse med dig, før
han bliver præst, og til at blive det er han jo ganske færdig;
han aflader jo ikke at blive student, fordi han er degn, og
aldrig blev det anset uanstændigt for nogen pige at være
forlovet med en student, der står færdig til at kunne
modtage et præsteligt levebrød. Du skriver og, at når jeg
bliver præst, da håber du, det må være bekendt for alle,
dette håb synes jeg at forudsætte en tvivl, som jeg dog
ikke tror min Lotte har; thi dersom Lotte ikke kan blive
min, når jeg er kaldet til præst i et nogenlunde passende
levebrød, da indsender jeg ufortøvet mit kaldsbrev igen,
og ingen skal rokke mig fra denne faste beslutning at
leve og dø som degn i Odder; dog derfor behøver jeg ikke
at frygte; thi Lotte har lovet at gengælde min oprigtighed
med troskab, og hendes fader kan ikke få i sinde at gøre
os begge ulykkelige; thi han måtte da først udrydde den
faderlige og dernæst menneskelighedens stemme af sit
bryst”.
Det var ikke let for de to. På dette tidspunkt er Jørgen 28,
og Lotte er 18. Jørgen befandt sig i Odder i Østjylland,
hvor han er degn, og Lotte sidder hos sin far i Ribe. De
skriver i hemmelighed til hinanden – nogle gange via

forseglede breve, der blev sendt i andre breve for at skjule
de mere intime breve. Holger Guldbergs insisteren på at
hemmeligholde deres forlovelse blev ved at være et tema
gennem brevvekslingen. Den 10. februar 1796 skriver Lotte
til Jørgen:
”Du spørger mig, om jeg ikke kan opdage grunden
hvorfor fader nægter, at vor forlovelse må være bekendt,
nej bedste La-Cour det er mig en umulighed, og jeg har
selv lovet at jeg ikke vil bede ham derom mere, jeg er
næsten … til at tro det er lidt caprise [kaprice =
lunefuldhed]; dersom det var muligt, [at] jeg kunne blive
vred på min fader, da havde jeg blevet det i forgårs aften,
det var den samme dag, jeg modtog dit sidste brev, jeg
kom hjem fra Fridsches og fandt ham i et meget godt lune,
det traf sig vi blev alene, vi kom da til at tale om dig, jeg
sagde, det var ikke ret, han havde nægtet dig at komme
hertil, og endelig slog det mig ud af munden, at han kunne
nok lade det blive bekendt, da der var nu så mange, der
vidste det, og at jeg blev altid så forlegen ved at svare nej,
han svarede at det var ikke andet end kaprice af mig, jeg
ville ikke, det skulle jeg ikke bilde ham ind, at jeg jo
gerne kunne tage en alvorlig mine, på når jeg ville. Men
han kunne nok mærke, vi på ingen måde ville føje ham,
og når vi ikke ville føje ham, så kunne vi jo heller ikke
fortænke ham i, om han ikke føjede os. Du kan sagdens
tænke jeg blev ikke i det bedste hymør ved dette, så han
bad mig, jeg skulle gå i mit kammer, for at det sure ansigt
kunne han ikke tåle at se på, i går den hele dag var jeg
slet ikke i godt hymør og talte ikke mere, end jeg var nød
til, men i går aftes gjorde han sig meget umage for at få
mig i mit forrige hymør igen, så jeg tror vist, han har
fortrudt det igen, men dersom klokken ikke var så mange,
så fik du ikke det at vide; thi jeg er bange, det skal sætte
dig for ondt hymør, men her er ingen tid til at lave det om
igen.”
Den fysiske adskillelse, der gjorde, at de kun kunne
kommunikere via breve, der er en uge undervejs, er også et
gennemgående tema i brevene; men da Lotte regner med at
skulle på ferie væk fra Ribe, så Jørgen en mulighed for at
møde sin forlovede – og huskede at forsikre hende om, at
hun ikke skulle være nervøs for, hvad der kunne ske ved et
møde mellem dem. Den 18.2.1796 skriver han:
” Du skriver, at din fader næppe vil tillade dig at komme
langt fra Ribe: ja Lotte! Jørgen skal nok finde dig, derfor
vil vi ikke ængstes ved denne tanke; en hest står til min
tjeneste i præstegården, og vips så er jeg her min Lotte,
men når du siger, at det vil og kunne være farligt at opholde
dig i nærheden hos mig, da spøger du skælmske pige! thi
det kan ikke være dit hertes mening, overskrider jeg
nogensinde anstændigheds grænser, da forskyd mig for
evig; thi jeg ville ikke eje Lotte som kone, hvis jeg vidste,
hun kunne have årsag til at gøre mig bebrejdelser for min
opførsel mod hende som pige.”
Det er ikke ofte, at der skrives så vovet – selv om ting, der
bestemt ikke vil ske. Det er oftest den fornuftsbetonede
kærlighed, Jørgen priser. 14. marts, 1796:
”Jeg vil tilstå, når kærlighed ikke er bygget på fornuftig
venskab, da kan den vel med tiden blive lunken. Men vi,
Lotte, vi var jo virkelig venner, før jeg nogensinde ytrede
mig for dig som elsker; derfor kan tidens længde intet
skår gøre i vor venskabelige kærlighed, men stedse bliver
vi lige deltagende i hverandres ve og vel, og venskabs
ædle bånd gør vor kærlighed fuldkommen endog til den
sildigste alder. Min elskte mø er min veninde, det svækker
ingen år”.
Fra marts og helt frem til oktober findes der ingen
korrespondance blandt de breve foreningen har erhvervet.
Men fremme i oktober har Jørgen fået gode meldinger om
et præstekald på grev Hardenbergs gods: ”Grev Hardenberg
med frue har været på Rodstens Eje. Han skal have
givet bestemt løfte, at jeg skulle være vis på det første
kald, som hans gods blev ledigt”.
Rodstens eje
Men samtidig advarer Jørgen sin Lotte mod at blive alt for
optimistisk:
”… dog ville vi ikke fatte for megen tillid dertil, at ikke
det skuffede håb skulle brænde os for meget; thi dersom
de billeder, som den stærke indbildningskraft indpræger
vor sjæl, igen skal udrives af den, da efterlader de som
aftryk dybe og ulægelige sår”.
Der er meget andet at læse ud af brevene; men jeg har her
prøvet at fremdrage de centrale og gennemgående temaer,
der optog Jørgen og Lotte i deres korrespondance.
Mere om de gamle breve samt Jørgen og Lottes liv og samtid
i næste nummer. Den transskriberede tekst for alle ni breve
mellem Jørgen og Lotte gennem 1796 vil blive lagt ud på
foreningens hjemmeside www.pierrelacour.dk sammen med
scanninger, der viser, hvordan de originale breve ser ud.
17

Amerikansk avis den 23. april 2005
18
Madison‘s laCour
going to nationals for Region 5
Madisons Lucy la Cour (72-3812) har kvalificeret sig til at
deltage i Region 5 National Gymnastics Team til det
kommende amerikanske mesterskab i gymnastik.
Lucy la Cour træner på Madison Gymnastics World, og
hun kvalificerede sig ved sin flotte præstation ved Region
5 regionale mesterskaber 16. – 17. april i Lansing, Michigan.
I Lansing blev Lucy la Cour en samlet nummer 8 med en
score på 36.650. Hun blev nummer 6 på bommen med en
score op 9.075, nummer 9 på barrene med 9.075 og nummer
10 i både gulvøvelse og spring på hest med en score på
9.025 i begge discipliner.
Hendes samlede 8. plads var nok til at garantere hende en
plads på Region 5s hold, som består af gymnaster fra Ohio,
Michigan, Illinois og Kentucky.
Lucy la Cour er junior på Madison Consolidated High
School, og hun tager 13. – 15. maj til Ontario i Californien
sammen med sin træner Stephanie Kemp for at deltage i de
nationale mesterskaber.
* * *
Adresseavisen Kalø Vig den 30. marts 2005
Kjeld på Teglbrændergården
Nogle mennesker samler på frimærker, andre på kunst. Kjeld
la Cours (72-93) samling fylder adskillige tusinde kvadratmeter.
Han samler på planter. Indtil videre har han 1700
forskellige arter træer, buske, blomster og andre vækster
på sin grund.
Det skrev aviserne
om vores slægtninge
Amager Bladet den 2. august 2005
Muldlokum og vandhave
Dorte la Cour (65-431) blev skilt fra Nulle og gift med
Christiania. Det har hun aldrig fortrudt. I dag holder hun
Frederiks Bastion sammen med gadekrydset og
livsledsageren Jimmy på 17 år. Hun har anlagt en have på
små kunstige øer af sivrødder og pæle i voldgraven ved
Christiania.

Supplement
til artiklen om den årlige sammenkomst
for Johannes og Margrethe F. la Cours efterkommere
i slægtsbladet nr. 91 oktober 2004.
I ovennævnte artikel nævnes at familien tog ind på
”Spisestedet Marie Grubbe”, og derefter opregnes
hovedbegivenhederne i den historiske Marie Grubbes
omtumlede tilværelse. Men en for familien la Cour
interessant detalje er ikke medtaget vel, fordi de fleste er
uvidende derom.
I sit ægteskab med Palle Dyhre boede Marie Grubbe på
godset ”Trinderup” ved Hobro, som var en af hendes fars
besiddelser. Dette gods kom i 1880 i min oldefar Hans
Christian Ditlev la Cours besiddelse.
Hans Christian Ditlev (nr. 71) blev født i Skærsø i 1843,
giftede sig med Marie Sophie Utzon Wandborg, forpagtede
sine svigerforældre Mathias og Johanne Wandborgs (mine
tipoldeforældre) ejendom i 1873 og købte den altså i 1880.
Den gik i arv til hans ældste sønner, men blev i 1941 solgt til
De Danske Spritfabrikker og fungerede som forsøgsstation,
indtil den for nogle år siden blev købt af en fabrikant, som
jeg ikke har noget kendskab til.
Da jeg for et par år siden var på Hobro-egnen og lige ville
kigge omkring på Trinderup for at tage et par billeder, blev
jeg mødt af en brysk person, - jeg var jo trængt ind på
privat område, - men da jeg fortalte mit navn og nævnede
min relation til stedet, vendte stemningen totalt, og manden,
som viste sig et være forvalteren, inviterede mig ind at se
”Jægerstuen” beliggende i den midterste fløj af bygningen,
som man ser på billedet.
Den står nærmest som en slags mindestue over Marie
Grubbe med mange af hendes møbler bl.a. et gigantisk
klædeskab, en dragkiste, malerier. Dette havde min far Paul
D. de la Cour (nr. 71-32) aldrig fortalt mig velsagtens, fordi
han som barn, når han tilbragte sine sommerferier hos
bedsteforældrene, ikke syntes, at det var noget særligt at
”være i stue med” Marie Grubbe.
Jeg kan tilføje, at på kirkegården ved Hvornum Kirke, en af
de kirker der hørte under oldefars gods, er en stor sektion
- ikke til at overse - kun med gravsteder for Trinderuplinien.
Det er mig, der står og ”pynter” ved husets gavl med
mindepladen.
Inger de la Cour (nr. 71-323)
19

I Slægtsbladet fra 2002 var der en artikel om det nye museum
for Poul la Cour, der var under opbygning. På daværende
tidspunkt havde Poul la Cour Fonden netop erhvervet de
bygninger, hvori Poul la Cour i slutningen af 1800-tallet og
starten af 1900-tallet drev sin forsøgsmølle.
Fonden har nu fået rekonstrueret meget af anlægget – dog
mangler der stadig en vindmølle.
Den store møllebygning, hvor museet har til huse, hed
oprindeligt Askov Forsøgsmølle. Den blev opført i 1898.
Møllebygningen er tegnet af arkitekten P.V. Jensen-Klint,
der er bedre kendt som Gruntvigskirkens arkitekt. Og selv
om selve møllen altså mangler, fornemmer man alligevel
historiens vingesus på stedet.
Poul la Cour (1846-1908) kan uden overdrivelse
karaktiriseres som ”Danmarks Edison”. I midten af 1870erne
opfandt Poul la Cour en måde, hvorpå mere end tyve
telegrafister kunne sende samtidig på samme linie. Den
”rigtige” Edison havde fået udviklet en firefoldstelegraf;
men Poul la Cours opfindelse var altså fem gange bedre.
I 1878 blev Poul la Cour højskolelærer ved Askov Højskole
og begyndte her at eksperimentere med vindkarft – og
metoder til oplagring af energi i form af brint. Et problem
var møllens ujævne gang; men Poul la Cour opfandt den
såkaldte kratostat, der betyder ”kraftjævner”, som kunne
20
Poul la Cour-museet i Askov
fra museets brochure
stabilisere kraften fra møllen, så den f.eks. kunne trække en
elproducerende dynamo.
Et andet problem var vindstille, hvor vindmøller jo slet ikke
har nogen gang. Her arbejdede Poul la Cour med at adskille
vand i ilt og brint ved hjælp af strøm, der blev produceret i
blæsevejr – og ville så udnytte den kemiske energi, der lå i
ilten og brinten. Begge dele kunne nemlig forholdsvis nemt
opbevares i beholdere, hvorimod det var svært og dyrt at
oplagre elektricitet.
Til at adskille ilt og brint opfandt Poul la Cour et elektrolyseapparat,
der var de samtidige apparater overlegent, og den
første belysning på Askov Højskole blev etableret med
brintlys.
I 1896 gik Poul la Cour i gang med at konstruere den mølle,
der mest effektivt tapper vindens energi, og i fortsættelse
heraf blev der etableret et lille elektricitetsværk, som
eksisterede fra 1902 til 1958. Fra 1903 uddannede man på
Forsøgsmøllen elektrikere, der kunne etablere sådanne små
elektricitetsværker på landet, og i løbet af de næste fem år
blev der opført 95 anlæg, hvoraf de 32 var vinddrevne.
I 1929 brændte selve møllen, der var af træ, og afløseren
blev en ny mølle på jernstativ, opstillet på en ottekantet,
støbt overbygning oven på møllebygningen fra 1897. Den
nye mølle var en såkaldt vindmotor, der kunne producere
dobbelt så meget strøm som forgængeren. Vindmotorens
jernstativ rustede imidlertid, og i 1968 blev det taget ned,
hvorefter et lille observatorium indtog pladsen.
Poul la Cour-museet søger nu at skaffe penge til at opføre
en ny mølle; men udstillingen inden døre beskriver på meget
interessant vis de forsøg, som Poul la Cour udførte, og
som dannede grundlaget for Danmarks position som
førende inden for vindenergi.

Kratostaten (som ses her til højre) er blevet rekonstrueret
på baggrund af gamle tegninger og ved hjælp af tilskud fra
Margrethe og Johs. F. la Cours fond. Den består af nogle
store hjul, der drives af vindmøllen (i museet dog af en
elmotor), og efterhånden som kraften fra møllen stiger, stiger
en modstand fra nogle vægte, der hænger over et af hjulene.
Derved holdes kraften – trods det stigende træk fra møllen
på et jævnt niveau. Falder kraften fra møllen, lettes vægten,
og kraften er uændret.
Børn kan lege med legetøjsbiler drevet af brændselsceller,
der kører på brint, som produceres ved elektrolyse.
Alt i alt er et besøg på Poul la Cour-museet på Møllevej i
Askov en sjov og spændende oplevelse – både i familiemæssigt
og i historisk perspektiv.
Slægtsforeningen uddeler på hvert bestyrelsesmøde et
antal legater - fortrinsvis til studerende, som søger om
tilskud til indkøb af studieredskaber eller studieture.
Indimellem får vi takkebreve - hvilket vi sætter stor pris på.
Herunder følger at af de rigtig pæne:
Til Foreningen Pierre Dornonville de la Cours Slægt
Vedr. mit udvekslingsophold i Lyon:
I det netop forløbne semester har jeg opholdt mig i Lyon i
forbindelse med mine studier. Det har været et lære- og
udbytterigt ophold på mange måder. Jeg vil gerne sige
mange tak til Foreningen Pierre Dornonville de la Cours
Slægt for den økonomiske støtte, der muliggjorde mit
ophold i Lyon.
Efter en krævende start i byen, hvor jeg skulle have ordnet
praktiske sager, såsom forsikring, banksager og bolig, faldt
det hele på plads i starten af februar, hvor jeg også
påbegyndte studiet i Lyon. Af flere grunde havde jeg valgt
at tage mit 6. semester af franskstudiet ved Århus
Universitet i Frankrig. Først og fremmest ønskede jeg at
forbedre mine franskkundskaber, både med hensyn til
udtryksfærdighed og med hensyn til at få en større
forståelse for den franske kultur og det franske samfund.
Desuden håbede jeg naturligvis også, at opholdet ville
give mig en oplevelse på det rent personlige plan, idet jeg
f.eks. skulle få en hverdag til at fungere på et fremmed sted
og skulle lære mange nye mennesker at kende.
Jeg kan efter endt ophold med tilfredshed sige, at jeg har
fået et indblik i de faglige discipliner, som jeg før afrejse
håbede, og at min evne til at udtrykke mig på fransk er
blevet markant bedre, men næsten vigtigst af alt, at jeg har
* * *
Takkebrev for legat
haft fire oplevelsesrige måneder i et socialt og multikulturelt
fællesskab med franskmænd såvel som andre udvekslingsstuderende
og har lært meget, som jeg vil tage med videre
i livet.
Universitetet i Lyon arrangerede mange sociale aktiviteter
for os, især i begyndelsen, hvor vi alle havde brug for at
skabe sociale kontakter, og de var alle rigtig gode og
inspirerende, lige fra udflugterne rundt i det franske
landskab til café- og quizaftnerne.
Rent fagligt har det også været en fordel for mig at opholde
mig i Frankrig, i og med at jeg har haft min hverdag på
universitetet blandt franske studerende og professorer, og
fordi jeg har kunnet fordybe mig i præcis de faglige
discipliner, der interesserer mig mest, da valgmulighederne
er utroligt omfattende i det fantastiske land. Det har været
en stor udfordring at deltage i undervisning, forelæsninger
og eksaminer på lige fod med de franske studerende. Der
blev ikke tager specielle hensyn til os, hvilket selvfølgelig
medførte, at vi var nødt til at yde en vis indsats.
Rent konkret har det været en fordel for mig at bo og studere
i Frankrig i den sidste tid i forbindelse med EU-traktatfolkeafstemningen,
som vi i Århus opgiver som
eksamensemne til en mundtlig eksamen denne sommer, og
som jeg har fået et godt indblik i efter at have været der,
hvor det hele er foregået.
Endnu en gang vil jeg sige mange tak til Foreningen Pierre
Dornonville de la Cours Slægt for økonomisk bidrag til
mine udbytterige 4 måneder i Lyon.
Med venlig hilsen
Lone la Cour Møller.
21

Mette la Cour Bergmann (83-4222) bor sammen med sin
kæreste Søren Schou i Fredericia. Han er 30 år og pakkepost
i Børkop. Han er søn af Kirsten Gerhardt Schou (født
Andersen, i Kolding) og Poul Erik Schou fra Fredericia.
Den 30. juni 2005 fik de en søn (83-42221). Han var 3800
gram og 53 cm og blev født kl. 20.20 på Fredericia sygehus.
Han blev døbt Mikkel la Cour Schou den 28 august i
Christianskirken i Fredericia.
På billedet ses præsten Elin Skoven, de 3 faddere og de to
stolte forældre med guldklumpen i midten.
22
PERSONLIGE BEGIVENHEDER
Som bestyrelsen er bekendt med
* * *
Marie Sofie Hegner Dornonville de la Cour (38-02211),
ved hendes dåb den 28. august 2005 i Kongens Lyngby
Kirke.
Runde fødselsdage i 2006
95 år
25/6 20-452 Tage Buch
6/10 72-41 Helga Vera Gottlieb
85 år
7/10 72-92 Aase la Cour Birkiær
80 år
1/2 69-63 Aagot Andersen
8/3 73-14 Agnethe Munk Sørensen
28/5 69-131 Gerda Krog-Meyer
8/12 77-63 Anne Holbek
75 år
2/1 69-111 Helle Dornonville de la Cour
7/2 72-11 Poul Antonsen
4/10 38-813 Gerda la Cour Bentzon
1/11 22-154 Gerda la Cour
70 år
2/3 73-42 Mogens la Cour
60 år
11/1 77-343 Kim la Cour Jansen
21/2 72-231 Paul Henry Dornonville de la Cour
30/3 72-241 Carin Hässler
19/9 36-242 Jens Peter Bierregaard
22/9 77-321 Peter Dornonville de la Cour
1/11 80-421 Hanne la Cour Andersen
50 år
25/2 23-2132 Susan L. Valborg Baadh
27/3 69-2432 Nils Bo Dornonville de la Cour
11/6 77-611 Henrik Dornonville de la Cour
24/12 77-621 Philip Dornonville de la Cour
31/12 22-1541 Mats Häggblom
40 år
30/6 23-3523 Pia la Cour-Andersen
16/9 69-634 Kirsten la Cour Dabelko
2/12 80-1132 Cathrine D. de la Cour Lindhart
Bestyrelsen ønsker alle hjertelig tillykke og ønsker alle en
god dag med familien.

Gratis slægtsbog
til nye medlemmer
Når et nyt medlem melder sig ind og
betaler kontingent for det første år (kr.
150,-) kan medlemmet mod betaling af
kr 50,- i porto, få tilsendt Slægtsbogen
fra 2001 gratis.
Så tilmeld din kæreste, ægtefælle, dine
børn eller børnebørn, og modtag
Slægtsbogen, så kan du - og de - bedre
holde styr på familien.
LEGATER
Slægtsforeningen uddeler legater!
Betingelserne for at modtage legater
fremgår af § 4 i foreningens love,
som kan ses på hjemmesiden
www.pierrelacour.dk
Legatansøgninger behandles på
bestyrelsesmøder, og næste møde
afholdes 1. april 2005.
Ansøgningen sendes til formanden -
se adressen på bagsiden.
Slægtsmøde 2006
Slægtsmødet i 2006
afholdes
søndag den 11. juni 2006.
Stedet er endnu hemmeligt;
men det bliver
i Københavnsområdet!
Sæt allerede nu
kryds
i kalenderen.
Invitation udsendes til
foråret.
Send artikler, billeder og andet til
Slægtsbladet
Deadline for næste blad er
den 15. september 2006.
23

24
Bestyrelsen for
Foreningen
Pierre Dornonville de la Cours Slægt
Formand
Leif la Cour 72-511
Tjørnevej 38
2970 Hørsholm
45 86 58 67
leif.la.cour@privat.dk
Sekretær
Jonathan Dreyer D. de la Cour 38-0222
Kirsteinsgade 4, 5. tv
2100 København Ø
jon@than.dk
Mariane la Cour Larsen 74-121
Hedegårdsvej 29, 2.th
2300 København S
82 32 10 09
mariane.lac@amager.bynet.dk
Jacob la Cour 72-5112
Tuborg Sundpark 9, 2.th
2900 Hellerup
38 88 10 15
jacob.la.cour@mail.dk
Søren la Cour Jensen 38-8612
Havtornevej 30, 3. th
3300 Frederiksværk
66 12 35 39
slcj@get2net.dk
Suppleanter:
Kasserer
Claus la Cour 72-5122
Janus la Cours gade 14, 2. sal
8000 Århus C
86 13 73 11
claus.la.cour@vip.cybercity.dk
Helene Damkær 38-021
Ved Bommen 28, 1. sal, lejl. 17
2820 Gentofte
39 65 81 16
Marie Therese Hegner D. de la Cour 38-0221
Teglværksbakken 19
2900 Hellerup
33 79 61 60
dktherese@yahoo.dk
Dorthe la Cour Häggblom 22-1541
Hyldebakken 8
3070 Snekkersten
49 22 66 15
dorthe.haggblom@get2net.dk
Fra venstre: Søren, Claus, Dorthe, Jonathan, Therese, Mariane, Helene, Jacob og Leif
Ansvarlig for dette nummer: Jacob la Cour (72-5112)
Tryk: J.H. Schultz Grafisk