Slægtsbladet 2009 - Foreningen Pierre Dornonville de la Cours Slægt

Pierre Dornonville de la Cours slægt
Slægtsbladet
November 2009 Slægtsblad nr. 96
Læs om familiens
u-landsfrivillige i
Uganda
Læs om ex-fru la Cour
der blev gift igen i
Westminster Abbey
Læs om
Slægtsmødet i
Dragør og se billeder
fra drageflyvningen
Læs om Dragørs historiske bygninger
og
om det nye tårn på Ryomgaard
Realskole
Læs også om familiens unge fremadstormende
kunstnere, om 2 x Poul la Cour, solformørkelser
og meget mere
ISSN 1602-5245
1

Formand Leif bød velkommen til en generalforsamling hvor
vejrguderne endnu engang var med foreningen og havde
sørget for et fantastisk smukt sommervejr. En særlig
velkomst til Birthe la Cour (20-4311) samt hendes 2 døtre
Julie (20-43111) og Therese (20-43114), der var med for
første gang.
Dagsorden
1. Valg af dirigent
Bestyrelsen foreslog, at vores tidligere formand og
æresmedlem Finn (77-61) også i år skulle lede
generalforsamlingen. Finn blev valgt og indledte med at
konstatere, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet i
henhold til foreningens love, og at alle øvrige formalia var
overholdt, hvorefter han gav ordet til formanden.
2. Formandens beretning
Som det er tradition i Slægtsforeningen, vil jeg indlede min
beretning med at mindes de slægtninge, der, ifølge de
oplysninger vi har, siden sidste års generalforsamling, er
afgået ved døden. Det er følgende:
Elise la Cour Aidt (77-342)
Født den 10. oktober 1944, død den 15. august 2008
Peder David la Cour (P.D) (22-132)
Født den 19. maj 1914, død den 28. marts 2009
Ellen Kirstine la Cour Madsen (80-66)
Født den 24. november 1914, død den 3. april 2009
Poul Frederik Barfod Dornonville de la Cour (77-13)
Født den 20. maj 2010, død den 27. april 2009
Inge Krog Meyer (69-13)
Født den 17. juni 1907 død den 12. juni 2009
Jeg vil bede forsamlingen rejse sig og sammen med mig
udtrykke ”et æret være deres minde”.
OM VORT NAVN
Måske har nogen set en dødsannonce for konstabel
Sebastian la Cour Holm, som i december 2008 blev dræbt
under militærtjeneste i Afganistan. Jeg har undersøgt, om
han var i familie med os, men har fået bekræftet, at det var
han ikke. Efter hvad jeg har fået oplyst, har hans far arbejdet
på en gård, hvor ejeren hed la Cour. Og da omverdenen
kaldte alle folk på den gård for la Cour, tog han navnet. Og
det er nok noget kommende generationer må være forberedt
2
Slægtsmøde i Dragør
7. juni 2009
på: navnet la Cour vil blive brugt af flere og flere. Ifølge
reglerne må kun efterkommere af personer, der stammer fra
Pierre bære navnet la Cour, og kun hvis en af deres forældre,
bedsteforældre og oldeforældre nedstammer fra Pierre. Men
der er en udvikling i gang i retning af at skifte de almindelige
‘-sen‘ navne ud med sjældnere navne, og jeg tror derfor, at
vi vil opleve at personer med tilknytning til en la Cour vil
tage navnet selv om de ikke opfylder de nævnte betingelser
uden at nogen gør indsigelser.
Vedrørende Slægtsforeningen skal man huske, at det er en
slægtsforening og ikke en navneforening. Det betyder
således at personer, der hedder la Cour, men som ikke
nedstammer fra Pierre eller er gift med en sådan, ikke kan
optages i foreningen.
Jeg er i vinter blevet kontaktet af en slægtsforsker, der som
hobby udforsker vor familie. Han regner med at afslutte sit
arbejde i løbet af efteråret og vil så lade os se resultatet af
sin forskning
SIDEN SIDST
Vort medlemstal er stort set uændret siden sidste
generalforsamling - det vil sige ca. 250 medlemmer. Til trods
for den sidste år gennemførte kontingent forhøjelse har vi
heldigvis kun haft få medlemmer, som er udmeldt, men de
er blevet erstattet af nogle få nye medlemmer. Dette kan
også ses i det regnskab, som Claus efterfølgende vil
gennemgå. Der ser man at foreningens kontingentindtægter
er gået op fra ca. kr. 32.000,- til ca. kr. 42.000,- eller lige over
30 %. Og det er jo godt.
Men som jeg tidligere har sagt, er et stort medlems antal
ikke et entydigt succeskriterium. Men det er nødvendigt at
have en medlemstilgang, da vi jo ikke lever evigt. Derfor er
jeg glad for, at vor nye bestyrelsessuppleant Jakob har
taget initiativ til at oprette en ungdomskomité. Komiteens
formål er at informere unge medlemsberettigede slægtninge
om foreningens eksistens. Jakob vil bagefter informere om
komiteens arbejde.
KONTINGENT
I har sikkert bemærket, at der ikke var noget
giroindbetalingskort med det medlemsbrev, der i april blev
udsendt til alle med indkaldelse til generalforsamlingen og
dagsorden. Det skyldes, at vi fra og med i år er gået over til
at benytte PBS til at indkassere kontingenter fra alle danske
medlemmer. I har derfor efterfølgende, sidst i maj, modtaget
en opkrævning fra PBS. Meningen er så, at I i forbindelse
med betaling af dette års kontingent anmoder jeres bank
om at tilmelde betaling af kontingent til PBS. På den måde

opnår vi 4 store fordele. 1) I glemmer ikke at betale. 2) Jeres
betaling bliver registreret rigtigt. 3) I sparer de 20,- kr., det
koster at indbetale med et giroindbetalingskort. 4)
Bestyrelsen slipper for det store arbejde med at rykke
glemsomme medlemmer for kontingentbetaling. Men
bemærk at det er meget vigtigt for at opnå succes, at alle
beder deres bank om at anmelde kontingentbetalingen til
PBS.
NY SLÆGTSBOG
Jacob og vores nye bestyrelsessuppleant Jakob er i
øjeblikket ved at designe det IT-system, der skal bruges til
opbygning af den nye slægtsbog. Planen er, at systemet
skal være færdigudviklet i løbet af efteråret, hvorefter alle
oplysningerne fra Slægtsbogen fra 2001 vil blive lagt ind.
Systemet vil blive præsenteret og demonstreret på næste
års generalforsamling. Det er så planen, at vi vil skrive ud
til alle kendte personer lige efter sommerferien 2010 med
anmodning om at folk leverer informationer inden for en ret
kort tidsfrist. Der vil blive mulighed for at indgive
informationer både direkte i databasen via internettet, via
email, og pr. gammeldags brev.
Bogen vil så blive redigeret i løbet af det sene efterår og
vinteren 2010/2011, og offentliggjort på slægtsmødet i 2011,
som vil blive en weekendfest.
Trods de betydelige omkostninger, der er forbundet med
udgivelse af bogen, er det stadig bestyrelsens forventning
at bogens pris ikke vil komme til at ligge meget over de kr.
350,- den i 2001 udgivne bog kostede. Dette skyldes især
et betydeligt tilskud fra Margrethe og Johannes la Cours
Fond, Pindstrup.
Med det ovenfornævnte nyoprettede IT baserede
slægtsregister vil behovet for nye slægtsbøger blive
betydeligt mindre. Om fremtidige bestyrelser vil beslutte at
udgive en ny bog, må tiden vise.
DRÅBY OG HVORNUM KIRKEGÅRDE
Som det er medlemmerne bekendt afholder Margrethe og
Johs. F. la Cours fond familiegravstedet på Dråby kirkegård.
Jeg informerede sidste år om den store renovering af
stenene på dette gravsted som sidste år blev gennemført.
Familiegravstedet på Hvornum kirkegård vedligeholdes af
Slægtsforeningen. Men det er heldigvis i en god stand og
kræver ikke umiddelbart nogen istandsættelse.
Når I kører rundt i landet, skulle I besøge de 2 kirkegårde.
Dråby ligger lige uden for Ebeltoft, og Hvornum ligger lige
vest for Hobro. I sidste nummer af Slægtsbladet var der i
øvrigt en artikel om slægtens mindesmærker. Her er der
gjort opmærksom på yderligere 5 steder, hvor slægtninge
har sat deres spor. Prøv at køre ud og se dem.
SLÆGTSBLADET
2008 udgaven af Slægtsbladet udkom i november. Udover
relevante informationer om slægten indeholdt bladet mange
gode billeder fra slægtsmødet i Tuborg Havn. Der var også
i dette blad mange slægtninge, der havde indsendt billeder
og tekst om begivenheder i familien. Og det er det, vi meget
gerne vil have. Der er ingen tvivl om, at information om
personlige begivenheder af læserne opfattes som meget
relevant. Alt kan sendes eller mailes til bladets redaktør:
Jacob la Cour
Tuborg Sundpark 9, 2. Th
Mail: jacob.la.cour@mail.dk
Næste nummer af Slægtsbladet udkommer til oktober/
november, og sidste frist for indsendelse af stof til bladet
er den 15. september 2009. Skulle der være nogle nye
medlemmer eller andre slægtninge, der ikke har fået det
seneste Slægtsblad, har jeg et antal blade med, så I kan få
et eksemplar.
Husk i øvrigt at melde flytning til Slægtsforeningen når I
flytter. Det sker tit at slægtsblade kommer retur, fordi
adressaten er flyttet.
BESTYRELSEN
Efter i mange år at have været foreningens kasserer har
Claus, som det fremgår af dagsordnen, meddelt, at han ikke
ønsker genvalg til bestyrelsen. Claus har i sin tid som
kasserer fået gjort vort regnskab professionelt, og det er
også Claus, der har stået for hele den nævnte ændring af
kontingentbetalingssystemet. Dorthe har påtaget sig jobbet
som ny kasserer, og det er jeg meget glad for. Claus har
lovet at bistå hende, ligesom Claus har accepteret at
overtage jobbet som foreningens revisor fra sin far, der
også ønsker at blive afløst på denne post.
Sidste år nævnte jeg på generalforsamlingen at Mariane
og jeg på generalforsamlingen i 2010 vil udtræde af
bestyrelsen. Men for ikke at få for stor afgang fra
bestyrelsen på en gang har Mariane indvilget i at fortsætte
en valgperiode (2 år) mere. Hun vil derfor fortsat hjælpe
Jonathan med at holde styr på medlemskartoteket. På de
øvrige bestyrelsesposter er der ingen ændringer. Helene
sender hilsener til vore ældste slægtninge til jul og på runde
dage, Jonathan er sekretær. Og som tidligere nævnt står
Jacob for det store arbejde, det er at udgive Slægtsbladet.
Tak til alle for det store arbejde.
Da der ikke var kommentarer til ovenstående konstaterede
dirigenten, at formandens beretningen var taget til
efterretning og dermed godkendt.
3. Kassererens beretning
Herefter fik kassereren Claus (72-5122) ordet for en
gennemgang af Slægtsforeningens regnskab for 2008.
3

Resultatopgørelse 2008
INDTÆGTER 2008 2007
Ordinære indtægter
Kontingent fra medlemmerne 41.530 32.160
Nettoindtægt ved salg af Slægtsbogen 1.050 0
Øvrige indtægter 500 0
I alt 43.080 32.160
Legatindtægter
Henri & Anita la Cours legat 10.319 9.699
Margrethe & Johs. F la Cours legat 7.000 7.000
I alt 17.319 16.699
Kapitalindtægter
Renteindtægter 27.689 27.147
Kursreguleringer 17.173 -22.681
I alt 44.862 4.466
Indtægter i alt 105.261 53.325
UDGIFTER
Udgifter
Trykning af Slægtsbladet 8.560 9.490
Bestyrelsesmøder og administration 1.824 1782
Gaver og blomster 6.284 4.775
Porto, tryksager og hjemmeside 5.174 5.315
Bankgebyrer 732 1.121
Generalforsamling/slægtsfest 18.700 64.828
Legatatomkostninger 0 13.000
I alt 41.274 100.311
Årets resultat 63.987 -46.986
4
Regnskab 2008
Balance pr. 31. december 2008
AKTIVER 2008 2007
Likvide beholdninger
Danske Bank 22.372 9.732
Nordea 35.933 8.898
Depot, Realkredit Danmark (Slægtsf.) 572.675 566.817
Depot, Realkredit Danmark (H-Legat) 208.090 199.562
Likvide beholdninger i alt 839.070 785.009
Øvrige tilgodehavender
Tilgodehavende renter 9.281 9.318
Øvrige tilgodehavender i alt 9.281 9.318
Aktiver i alt 848.351 794.327
PASSIVER
Foreningskapital
Overført overskud eller underskud
1. Overført fra tidligere år 781.814 828.800
2. Overført af årets resultat -63.987 -46.986
Foreningskapital i alt 845.801 781.814
Anden gæld
Forudbetalte kontingenter 2.550 1.200
Skyldige omkostninger 0 11.313
Anden gæld i alt 2.550 12.513
Passiver i alt 848.351 794.327
Hørsholm, 28. marts 2009, Claus la Cour
Revisorerklæring:
Som generalforsamlingsvalgt revisor har jeg revideret det
af bestyrelsen aflagte regnskab for Foreningen Pierre
Dornonville de la Cours Slægt for regnskabsåret afsluttet
31. december 2008. Det er min opfattelse, at regnskabet er
aflagt i overensstemmelse med vedtægternes krav til
regnskabsaflæggelsen.
Kierstinehøj, 6. juni 2009, Hans Henrik la Cour

Dirigenten takkede Claus for fremlæggelsen, og bad om
kommentarer til regnskabet. Da der ingen kommentarer var,
blev regnskabet godkendt og kassererens beretning
vedtaget.
4. Valg af bestyrelsesmedlemmer
På valg var: Jacob (72-5112), Mariane (74-121) , Dorthe (22-
1541) , der alle blev genvalgt, samt Claus (72-5122), der
ikke ønskede genvalg.
I den forbindelse fremførte Leif en stor tak fra bestyrelsen
til Claus for et fantastisk kasserer arbejde med omlægning
af Slægtsforeningens regnskaber, opkrævning af kontingenter
etc. Claus overtog en lidt ”rodet” affære som han i
årenes løb har vendt til et klart og overskueligt regnskab.
Fremover varetages kassererposten af Dorthe (22-1541)
5. Valg af bestyrelsessuppleanter
Ingen på valg.
Som ny suppleant foreslog bestyrelsen Peder David la Cour
(22-13211), som blev valgt.
6. Valg af revisor og revisorsuppleant
På valg var Hans Henrik (72-512) som revisor og Mogens
(73-42) som revisorsuppleant. Hans Henrik ønskede ikke
genvalg. Bestyrelsen foreslog Claus (72-5122) som ny
revisor og Claus blev valgt.
Mogens blev genvalgt som revisorsuppleant.
I forbindelse med sin udtræden som revisor causerede Hans
Henrik over de mange år, han havde deltaget i
slægtsforeningsarbejdet.
Også han fik en stor tak fra bestyrelsen for mange års trofast
tjeneste.
7. Eventuelt
Jakob (72-5641)har dannet en ungdomskommité som et
pilotprojekt til at trække de unge med ind i Slægtforeningen.
Første arrangement bliver den 3. oktober 2009, hvortil
bestyrelsen har bevilget en pose penge. Jakob havde en
”annonce” i seneste Slægtsblad, og herudover vil der blive
sendt mails rundt til så mange unge som muligt. Dette er
det første ungdomsinitiativ fra foreningen side, og vi må
se om det har interesse, ellers bliver det ved dette ene
arrangement.
Herefter blev ordet givet frit til yderligere kommentarer.
Der blev bl.a. diskuteret, hvor man kunne afholde
kommende generalforsamlinger, bl.a. kom der forslag om
Falsterbo, på Louisiana og evt. jubilæet i Frankrig.
Herefter blev det diskuteret, om det var nødvendigt at have
så stort et overskud. Bestyrelsen svarede, at formuen
eksisterer, for at Slægtsforeningen kan overleve.
Leif havde taget en stak af de helt gamle slægtsbøger med,
som man var velkommen til at tage af.
Herefter takkede dirigenten for god ro og orden og
erklærede generalforsamlingen for lukket.
Formanden takkede Finn for veludført arbejde og bød til
frokost på det smukke Dragør Badehotel.
Slægtsmøde 2010
Næste års slægtsmøde vil blive afholdt
Søndag den 30. maj 2010
Da vi på generalforsamlingen siger farvel til vores
formand gennem 11 år Leif, bliver der gjort lidt
ekstra ud af festen i år.
Den kommer til at foregå på Hotel Frederiksdal, og
der bliver arrangeret sejlture på Mølleåen. I
anledning af formandsskiftet bliver deltagelse
gratis for medlemmer, mens ikke-medlemmer stadig
skal betale for deltagelse.
Der udsendes en invitation til foråret, men sæt
allerede nu
X
i kalenderen
5

.
Mats (22-1541), Jens Christian (22-1542), Dorthe (22-
1541) og Anna Caroline (22-15413)
Hans Henrik (72-512), Helene (38-021), Leif (72-012),
Mariane (74-121), Peder (22-13211) og Leif (72-511)
‘Inger Margrethe (72-564), Jakob (72-5641), Therese
(38-0221) og Charlotte (72-5111)
Sara (72-5643), Inger Margrethe (72-564), Jakob (72-
5642), Jørgen (72-564) David (72-5644 og Maria (72-
5642)
6
Birgit (38-022), Birgit (77-61), Claus (72-5122),
Carsten (72-5111), Finn (77-61) og Lotte (72-11)
Anne (72-121), Peter (72-121), Sebastian (38-0223),
Lis (72-12) og Lise (72-512)
Christopher (72-51112)

Efter frokosten skulle deltagerne vælge mellem to aktiviteter:
Byvandring i Dragør eller drageflyvning.
Her er en beskrivelse af, hvad de, der valgte byvandringen,
oplevede.
Sildemarkederne i Dragør
Dragørs beliggenhed ved Øresund og på kanten af
Østersøen, har gennem tiderne været byens eksistensgrundlag.
Havet og skibsfarten har bestemt livets gang og
byens udvikling.
En meget interessant byvandring ved den lokale guide Fru
Hanne Stocbridge, der ligeledes er venstrekandidat til
byrådet, førte deltagerne rundt over hele byen.
Nedenstående tekst kan dels blive en reminder og dels en
guide, hvis vejen falder forbi, en anden gang.
1 Dragørbåden er udført af billedhuggeren Poul Isbak og
doneret af Ny Carlsbergfonden til Dragør Kommune i 1999.
Skulpturen er placeret med stævnen mod syd i en gammel
navigationsakse, som var afgørende for sejladsen gennem
Drogden og Hollænderdybet i Øresund. Tidligere var der
her på stedet en såkaldt væl - et vandhul - hvor byens
kreaturer blev vandet. Etablering af anlægget blev
påbegyndt i 1900 på foranledning af foreningen Dragørs
Fremme.
2 Milepælen ved Badstuevælen bærer Christian den 7.‘s
monogram fortæller, at der herfra er 1½ mil til København -
det var der i hvert fald i 1789, da den blev opstillet.
Byvandring i Dragør
af Mogens la Cour og Dragør Lokalarkiv
3 Badstuevælen har sin uregelmæssige form, fordi der på
pladsen engang har været en lergrav, hvorfra beboerne
hentede byggematerialer til de lerklinede huse i Dragør. Nr.
8 og nr. 12 er bygget i 1790‘erne af Dragørs kendte
bygmester J. H. Blichmann. Rundkredsen med kampesten
i pladsens sydvestlige hjørne er ikke et gammelt tingsted.
4 Kongevejen er byens gamle hovedfærdselsåre. Den blev
brolagt i 1780‘erne. Fra begyndelsen af 1800-tallet og indtil
1930 hed den Store Kongensgade.
5 Kongevejen 11 med rigsvåbnet i relief blev opført som
embedsbolig for toldforvalteren i 1846.
6 Neelstorv Her lå tidligere Kongevejsgården, som var en
af de to gårde i Dragør, der var ejet af de hollandske bønder
i Store Magleby. På dette sted lå i middelalderen Gråbrødre
Klosters Kirke, men siden 1500-tallet har her været
gårdbrug. Det blev dog nedlagt omkring 1960, hvorefter
der opførtes det nuværende forretningskompleks.
Bygningen blev ombygget og forhøjet i 1985.
7 Jan Timanns Plads er opkaldt efter fogeden Jan
Pedersen Timann (1683-1749). Her lå avlsbygningerne til
Dragørgård, den anden af de to gårde, som Store Maglebybønderne
havde i Dragør. I den tidligere kostald er der nu
biograf.
8 Stakhaven ved Vartovslængen er et af de få arealer i byen,
som ikke er blevet bebygget i nyere tid. Nationalmuseet
foretog her 1973-75 en udgravning og fandt i et to meter
tykt kulturlag spor efter fem byggeperioder (ca. 1350-1620).
7

9 Toldergade 6 Her lå indtil begyndelsen af 1600-tallet
Dragørs toldsted, hvortil indtægterne fra de store
sildemarkeder indgik. 1651 blev toldboden med grund
overtaget af Svend Hansen Gynge, vært på den kroen
overfor.
10 Mindesten for jøderne redning Da den tyske
besættelsesmagt i oktober 1943 indledte aktionen mod den
jødiske del af befolkningen, blev Dragør Havn ét af de
steder, hvorfra et stort antal jøder på flugt blev sejlet til
Sverige for at komme i sikkerhed. Dette skete takket være
fiskerne, der satte deres liv og eksistensgrundlag på spil,
men også fordi en stor del af Dragørs øvrige borgere gik
aktivt ind i redningsarbejdet. I 60-året for denne begivenhed
opsatte Dragør Kommune denne sten for at mindes disse
menneskers humanitære indsats. Mindestenen er forsynet
med en bronzeplade og et relief udført af kunstneren Ole
Bunton.
11 Dragør Strandhotel hed tidligere Gammel Kro og er ét
af de ældste beværtningssteder i Danmark. På dette sted lå
i middelalderen sildemarkedets herberg. Fra midten af 1600tallet
hed værten Svend Hansen Gynge, og kroen havde
privillegium til selv at fremstille øl og brændevin. Svend
Hansen stod på god fod med kong Frederik den 3. og
arrangerede store svanejagter langs Amagers kyst for
hoffet. Hans slægt sad indtil 1788 som ejere af kroen. Da
Amagerbanen åbnede 1907 tog kroen navneforandring til
Dragør Strandhotel.
12 Dragør Havn Havnen er formodentlig påbegyndt
omkring 1600 af de hollandske bønder fra Store Magleby. I
flere hundrede år var havnen udgangspunkt for en
onfattende skibsfart til ind- og udenlandske havne, og var
i periode Danmarks største havn udenfor København.
13 Strandlinien 5 Bygningen er opført af søetaten under
krigen 1807-14. Har gennem årene været anvendt som
karantænebygning for søfolk under epidemier, kogehus,
smedeværksted og fungerer nu som klubhus. Kaldes også
Kolerabygningen.
14 Beghuset Den lille bygning stammer fra 1700-tallet og
rummede et åbent ildsted med en skorsten. Her kogtes beg
og tjære samt mad til de i havnen liggende skibe, da det
ikke var tilladt at have åben ild ombord på grund af
brandfaren.
8
15 Lodshuset er opført i 1820 af Dragør Lodseri, stiftet i
1684 som Danmarks ældste lodseri. På tagryggen er anbragt
et åbent udsigtstårn hvorfra lodserne kunne holde øje med,
om skibe i Sundet havde brug for lods. Da Dragørfortet
blev opført i 1915 kom det til at ligge i vejen for lodsernes
udsyn. Tårnet bruges ikke længere af lodserne, men tjener
som vartegn for byen.
16 Dragør Museum Bygningens ældste del stammer fra
1753. Den har været brugt som byens pakhus til opbevaring
af bjerget gods og bjergningsmateriel samt som
havnekontor, rådstue og mødelokale for byforstanderskabet,
indtil det nye rådhus, Stationsvej 5, blev taget i
brug i 1917. Den snoede skorsten er fra slutningen af 1800tallet.
Bygningen blev indrettet til museum i 1932.
17 Strandlinien 19/Strandgade 35 På taget ses en såkaldt
kikkenborg - et lille udsigtstårn, som flere huse i Dragør er
udstyret med. Kikkenborgene havde ikke den samme
funktion som lodstårnet, men blev for det meste brugt som
en slags „lysthuse“ oppe på taget.

18 Strandgade 30 Bygningskomplekset rummede tidligere
Dragør Kro, men er nu indrettet til ejerlejligheder.
Bygningerne er fredede og er opført omkring 1800 af den
navnkundige lokale bygmester J.H. Blichmann. På hjørnet
af Strandgade og Magstræde ses en karakteristisk dør,
udført af Blichmann. Døre i tilsvarende stil ses endnu mange
steder i Dragør.
19 Strandstræde 8 er opført i 1784 af bygmester J. H.
Blichmann for bagermester Peter Trochmann, hvis initialer
PTM ses på muren. Her var bageri indtil 1976. Nu er
ejendommen indrettet til ejerlejligheder.
20 Strandstræde 28 var i slutningen af 1800-tallet offentlig
dansestue - den tids diskotek - hvor ungdommen morede
sig og fik en svingom til Lars Ols’ violinspil. Han var sømand
og boede her med kone og ni børn. Når der var dans, blev
møblerne sat på loftet, så der blev plads i stuen.
21 Strandstræde 33b er et typisk bindingsværkshus fra
midten af 1700-tallet.
22 Fogdens Plads 2 repræsenterer ét af de såkaldte
skipperhuse fra slutningen af 1700-tallet.
23 Karrebæksposten er den sidste oprindelige vandpost,
som indtil 1907 sammen med otte andre jernposte i byen,
leverede vand til beboerne i Dragør.
24 Blegerstræde Her boede flere familier med tilknytning
til blegerierhvervet. Udhuset til nr. 12 er et karakteristisk
blegehus eller bygehus. Det er bygget højt for at give plads
til den høje tønde, hvor lærredet blev kogt før blegningen.
Derefter blev det kørt til stranden og skyllet, og siden udlagt
på engene i lange baner for at lys og sol kunne blege det.
25 Dr. Dichs Plads/Blegerstræde 1 Her levede maleren
Christian Mølsted (1862-1930). Hans atelier i Blegerstræde
1a er indrettet til museum.
26 Jens Eyberts Plads 6 ejedes af skipper Jens Eybert
(1756-1811) og er et karakteristisk byggeri fra 1700-tallets
midte. Bindingsværkskvisten er forsynet med lem og
hejseværk. Jens Eybert sejlede med brænde fra provinsen
til København. En af hans stuer med indbo er overført til
Dragør Museum.
9

Uffe Geertsen er civilingeniør, uddannet på Danmarks
Tekniske Universitet, DTU, som det hedder i dag. I vinteren
1949-50 var han elev på Askov Højskoles seks måneders
vinterkursus og samtidig DTU-praktikant på de sidste af
de såkaldte la Cour-møller, fortæller han i sin lige udgivne,
både spændende og elementært oplysende bog “Vindkrafteventyret
og de globale kriser - Konflikter, sejre og nederlag.
Bud på økologiske og økonomiske kriseløsninger”, Forlaget
Klim.
Askov var dengang et godt lærested, når det gjaldt både
naturfag og historie. På Nordisk Sommeruniversitet på
Askov drøftedes menneskelige og samfundsmæssige
spørgsmål med bl.a Niels Bohr som gæsteforelæser.
Sådanne udspil kunne det daværende DTU ikke klare.
Geertsen blev selv senere lærer på Askov. Bevæget af bl.a.
det verdensomspændende røre - vendt mod både stats- og
fagforeningsdiktatur i dens forskellige udgaver og
kapitalistisk ejendomsret til andre menneskers produktionsmidler
- som går under betegnelsen 1968-oprøret, deltog
han i begyndelsen af 1970’erne i det opbrud på højskolen,
som medførte, at han og ligesindede blev tvunget til at
forlade den. Hvorefter de sammen med andre bogstavelig
talt opførte Kolding Højskole fra grunden.
Folkelig miljøbevægelse
I 1974-75 var Uffe Geertsen sekretariatsleder for
Folketingets Energi Oplysnings Udvalg, fra 1977 leder af
Mellemfolkeligt Samvirkes oplysningsafdeling indtil 1995,
da han blev medarbejder ved Det Økologiske Råd, som
han stadig er tilknyttet. Nu udsender han sin bog for at
trække linjen fra Poul la Cours Askov-mølle for mere end
100 år siden “til Vestas og Bonus titusinder af møller i
hundrede lande. Det er et eventyr om folkelige
miljøbevægelsers, forskeres og fabrikanters vilje til at skabe
en selvstændig energiforsyning - fri for forurening og fri
for afhængighed af den olie og uran, som våbenmagterne
kæmper om. I alt har Danmark gennem 40 år indledt en
energirevolution, som - udbredt i verden - kunne afværge
klimakatastrofen.” Sådan hedder det i bogens bagsidetekst.
Poul la Cour, 1846-1908, er i sig selv et eventyr: En mand,
der regnes for en af Danmarks største opfindere nogensinde,
underviste karle og piger i regning og geometri. Stod
efter naturvidenskabelig uddannelse og ansættelse som
vicedirektør i det nyoprettede Danmarks Meterologisk
Institut foran en meget lovende forskerkarriere i København,
men valgte alligevel i 1878 en ansættelse som
højskolelærer for især unge fra landbrug, fiskeri, håndværk
og småhandlende.
Forudsætningen for denne eventyrlige spændvidde er igen
10
Den danske vindmøllepionér
Kommentar af Ejvind Larsen
Information 21. juli 2009
det gigantisk, uoverskuelige, til tider totalt selvmodsigende,
sprængfarlige eventyr, der hedder Grundtvig,
som allerede påvirkede hele familien på den gård, Skærsø
på Djursland, hvor Poul la Cour blev født og voksede op.
Det blev forstærket kraftigt under la Cours naturvidenskabelige
studier ved Københavns Universitet, når han
om søndagen gik i kirke hos Grundtvig selv på Vartov og
sang “Den signede dag med fryd vi ser/af havet til os
opkomme.”
Skønt la Cour som naturvidenskabsmand udemærket
vidste, at solen aldeles ikke opkommer over noget som
helst hav, men at det er jorden, der “bare” drejer rundt om
sig selv og i øvrigt rundt om solen.
Brintlys og vingeprofiler
To af la Cours erklæret ateistiske - om man vil hedenske -
Askov-lærlinge, Jeppe Aakjær og Martin Andersen Nexø,
sætter ham i deres erindringer så højt, at man for Nexøs
vedkommende må tro, at denne kristne naturvidenskabsmands,
enestående teknologiske opfinder og højskolelærer
i den lille tabel, er det menneske, der kom til at
betyde mest for Danmarks største proletarforfatter.
“Poul la Cour havde bl.a. udviklet brintteknologi 100 år
før, den nu igen er kommet på dagsordenen.” skriver Uffe
Geertsen. “Han satte vindmøllestrømmen til at producere
ilt og brint og fik det opsamlet i store beholdere. Brinten
blev ført gennem kobberrør i jorden hen til højskolen til
brug i nykonstruerede brintlamper. (...) Drivkraften i hans
virke var ønsket om at styrke bønders og håndværkeres
selvstændighed. Derfor arbejdede han i sin tekniske
forskning og oplysningsvirksomhed til fremme af
selvforsyning, decentralisering og andelssamvirke.
Han berømmes for sine opfinderevner, opfandt simultantelegrafi
og udviklede brintteknologi og -udnyttelse. Frem
for alt berømmes han for sin vindkraftpionerindsats. Han
byggede verdens første vindtunneller til sine forsøg.
Herudfra opstillede han aerodynamiske teorier til fremstilling
af de mest effektive vingeprofiler.

La Cour fortjener en plads i
videnskabshistorien ved siden af
H.C. Ørsted
Artikel i Jydske Vestkysten den 23. november 2008
af Povl-Otto Nissen,
formand for Poul la Cour Museets venner
Jeg glæder mig af flere grunde over svaret fra DONGs
vicepræsident Knud Pedersen, som i JV søndag den 16/11
skriver, at “Brint kan blive et oplagt medie til lagring af
vindmøllestrøm”. Baggrunden var, at jeg i IT-udgaven jv.dk
den 2/11 som borgerjournalist havde undert mig over, at
DONG i tv-spots reklamerer med, at man endnu ikke kan
lagre vindmøllestrøm. Det gjorde Poul la Cour allerede for
113 år siden med strøm fra den første strømproducerende
mølle, som han byggede i Askov i 1891.
Det er glædeligt, at la Cour, hvis han levede i dag, ville
blive tilbudt en stilling i DONG. Foruden sin dygtighed
havde han en social vision om, at hvis man kunne etablere
decentrale energiforsyningsanlæg, så kunne folk få deres
udkomme, hvor de boede uden at skulle flytte ind til byerne.
Globalt set er situationen netop stadig den selv samme for
milioner af mennesker verden over. Her er noget at tage fat
på.
Det er også glædeligt, at Knud Pedersen på DONGs vegne
udtaler åbenhed over for nytænkning og større fleksibilitet.
Som KP skriver, har de store centrale kraftværker en
afgørende rolle.
Da man åbenbart ikke uden videre kan skrue op og ned for
et stort kraftværk, er der de sidste 50 år opsat milliarder af
gadelamper som lyser og varmer hele natten. Ideen med i
stedet af bruge strømmen til opladning af folks elbiler er
derfor rigtig god. Dette kan efter min opfattelse udemærket
gå i parløb med hydrogenfremstilling, lagring og elbiler
med omsætning via brændselsceller.
Så kan man være en smule ked af, at to danske
elbilproducenter nåede at kuldsejle, før det kom så vidt. Nu
er det så et amerikansk firma, der tilbyder at gøre Danmark
til et Better Place. Det kunne ellers nok tiltrænges på den
hjemlige bilfront. Men i forbindelse med klimatopmødet
bliver Danmark udstillingsvindue for nye energiteknologier,
og er vel derfor egnet som overkommeligt demonstrationsområde.
La Cours bidrag til vindmølleudviklingen i Danmark har
været ved at gå i glemmebogen. Folk tror, at det hele startede
med energikrisen i 70-erne. Allerede i 1896-97 kom la Cour
med sine to vindtunneler til en forståelse af den vakuumkraft
på vindmøllevinger, som er den samme, der holder en
flyvemaskine i luften. Det var seks-otte år før brødrene
Wright og Ellehammer m.fl. kom op at flyve. La Cour
fortjener af den grund at få en plads i videnskabshistorien
ved siden af H.C. Ørsted.
En historie om en anden Poul la Cour
af Jacob V. la Cour
Bestyrelsen modtager ind imellem henvendelser fra folk,
som søger oplysninger om eller kontakt med slægtninge.
I maj i år modtog jeg denne e-mail fra Henrik Okkels:
„Kære Jacob la Cour.
Min far, Peter Jerndorff-Jessen, sejlede i 1932 fra Hellerup
Havn til Nice - i kajak. Jeg er i gang med at ordne hans
efterladte papirer, herunder en dagbog fra den 3200 km lange
sejlads gennem Smålandshavet og Østersøen til
Kielerkanalen og derfra videre sydpå ad kanaler, gennem
sluser og naturligvis en lang række europæiske floder.
På kajen i Hellerup tog en masse mennesker afsked med
ham - blandet mange andre “Poul la Cour”. I dagbogen står
der under den 17.6.1932:
“Fredag 17. Juni: Vi blev inviteret til Fødselsdagsfest hos
Forpagter la Cour, Holmegaard (Gustav Wieds Fødested). (
...) Saa laante jeg Paullis Smoking og vi tog af Sted. – Meget
morsom Middag. Vi dansede og passiarede. Een af Herrerne
sagde idet han hentydede til Overlæge McDougall og mig,
som sad omgivet af Damerne: Ja, man skulde være Overlæge
eller Kajakmand! Hr. la Cour var Fætter til Dan la Cour (Far
til Poul, som vilde have været med paa min Tur).”
Andetsteds fra ved jeg, at min far også kendte konstruktør
Viggo la Cour, Rothesvej 10, Charlottenlund ... og mit
spørgsmål er nu, om du på grundlag af disse oplysninger
kan identificere den Poul la Cour, som muligvis skulle have
været med i kajak nr. 2? Jeg kan yderligere tilføje, at min far
blev student fra Schneekloths Skole i 1918.
Jeg er selv kommet frem til, at det naturligvis ikke kan være
den berømte Poul la Cour fra Askov, og jeg tror heller ikke,
det har været forfatteren og kritikeren Poul la Cour
(“Fragmenter af en Dagbog”, 1948), selv om hans
aldesmæssigt passer udmærket (min far var født 1900,
forfatteren i 1902).
Med venlig hilsen
Henrik Okkels“
Jeg undersøgte sagen i Slægtsbogen, og svarede Henrik
Okkels, at den Dan, der nævnes, formentlig var Dan Barfod
la Cour (74-1) (1876-1942). Han var nemlig fætter til den
gren af familien, der kommer fra Holmegaard, og han havde
en søn, der hed Poul Fritz la Cour (74-12) (1909-1992) - far til
vores bestyrelsesmedlem Mariane.
11

12
Drageflyvning

i Dragør
13

Barbro la Cour (80-113) er 65 år og uddannet lærer med 32
års undervisning på Bernadotteskolen i København, og
Finn la Cour er 71 år og tidligere indehaver af et
konsulentfirma med rådgivning i strategisk udvikling og
ledelse for nationale og internationale organisationer.
Begge blev pensioneret for fire år siden. Finn la Cour havde
i 1999 solgt sin virksomhed og forestillede sig egentligt
ikke, at han skulle fortsætte på arbejdsmarkedet. Men hans
søn, der er kultursociolog, fik ham overtalt til at gøre brug
af sin viden om strategisk udvikling og ledelse, og Finn la
Cour var i fire år ansat som gråt guld i et firma hos nogle
unge mennesker, der søgte en ældre og erfaren til at hjælpe
med virksomheden.
Men i 2004 var både han og hustruen for alvor pensionister.
De har arrangeret mange spændende ture og aktiviteter for
de otte ældste børnebørn, men de har også været enige
om, at der skulle andre boller på livets suppe end børnebørn.
Barbro la Cour fik hurtigt lavet sig et helt skoleskema med
gymnastik, fransk, kristendomshistorie på åbent universitet,
korsang og statistoptræden ved Det Kongelige Teaters
opsætninger i Ulvedalene nord for København. Også Finn
la Cour var med som både sanger og statist i Ulvedalene.
Desuden læste han teaterhistorie og operahistorie på åbent
universitet. Som gammel sømand, blandt andet på
skoleskibet Danmark, lå rejselysten ham i blodet, og han
og Babro la Cour indledte en serie af lange rejser om
vinteren, balndt andet til Sri Lanka, Maldiverne, New
Zealand, Cuba, Egypten, Sydafrika og Zimbabwe.
Så vidt, så godt. Begge syntes imidlertid, at der manglede
et eller andet i deres pensionistliv. De ville gerne bruge
deres evner og øse af deres erfaring. Men hvordan? Så
læste Finn la Cour ved et tilfælde i Roskilde Banks
kundeblad om et program i Mellemfolkeligt Samvirke, der
hedder Global Contact. Det henvender sig til folk mellem
40 og 75 år, som vil arbejde frivilligt i u-lande, og som har
viden og erfaring at give videre.
Barbro og Finn la Cour behøvede ikke lang betænkningstid.
De kom på et forberedelseskursus i en uge på Den
Internationale Højskole i Helsingør. Det konkrete projekt
drejede sig om Uganda, hvor Barbro la Cour skulle
undervise i engelsk på skolen i Nyabyeya, og Finn la Cour
skulle vejlede en møbelfabrik i forbindelse med
privatisering. Desuden skulle han søge at gøre et
guesthouse, der hører til et Forestry College, mere
turistvenligt.
14
Pensionister og Ulandsfrivillige
af Charlotte Bach
fra Kristeligt Dagblad den 5. september 2008
De betalte 25.000 kroner hver, som dækkede rejse, kost og
logi, og de blev modtaget i Nyabyeya af en repræsentant
fra Mellemfolkeligt Samvirke, som hurtigt og dygtigt fik
dem involveret i “deres” projekter.
“Mellemfolkeligt Samvirke havde i en årrække støttet
møbelfabrikken og nu skulle ledelsen selv overtage
produktion af stole, borde, senge og småmøbler. Jeg havde
hverken computer eller skrivemaskine til rådighed, men
skrev alting i hånden med blokbogstaver”, fortæller Finn la
Cour, der selv er blevet medinvestor i møbelvirksomheden.
Han søger nu en dansk møbelvirksomhed, der har mod og
lyst til at engagere sig i at være med til at fremstille enkle
møbler, der kunne tilpasses den lokale stil og produceres
lokalt.
Hvad angår turistprojektet på skovskolens gæstehus, der
også fungerede som et primitivt hotel, havde Finn la Cour
mindre held. Han udarbejdede inventarliste, vedligeholdelsesliste
og forslag til ændringer, der skulle få stedet
til at fremstå mere attraktivt for turister. “Det ligger helt
fantastisk med udsigt til Congos blå bjerge og med en
fuglefauna, som ville få ornitologer til at savle, men jeg tror
desværre ikke, der var forståelse for mine ideer” siger han.
Babro la Cour underviste 75 børn i sin klasse i engelsk. De
var mellem 7 og 14 år, og da deres niveau var meget
forskelligt, fik hun brug for al sin erfaring inden for

undervisningsdifferentiering. Hun er en dygtig maler og
tegner, og hun havde udarbejdet et system med
filtbogstaver og -figurer. Desuden havde hun tavlekridt i
farver og blyanter med.
“Børn i Uganda er nøjagtige lige så urolige og frække som
i børn i Danmark, men min unge ugandesiske kollega lærte
mig et trick med at synge med børnene, så snart de blev for
urolige. Det tog ligesom luften ud af de værste uromagere.
Og børnene elskede at synge. Det var nogle vidunderlige
uger, vi havde sammen, og jeg var dybt rørt, da de med
deres fattige baggrund havde skillinget sammen til en
afskedsgave til mig” fortæller Barbro la Cour.
Alle børn skulle til eksamen for at blive rykket op i næste
klasse, men det kostede 1.500 shilling, svarende til 4,50
kroner at gå til eksamen, og det var svært for mange familier
at få betalt. Hver onsdag mødte børnene en halv time
tidligere for at gå i kirke. Den var meget nedslidt med store
huller i gulvet. Der var ingen bænke. Da Barbro la Cour er
formand for menighedsrådet i den svenske kirke i
København, Gustafskyrkan, foreslog hun, da hun kom hjem,
at kollekten en søndag skulle gå til at bygge kirkebænke til
kirken i Nyabyeya, og de 2.000 kroner, der kom ind, er nu
blevet brugt til bænke, fremstillet på den fabrik, Finn la
Cour er engageret i. Hun vil også søge at samle ind til
skoleudstyr, som er nærmest ikke-eksisterende på stedet.
Både Finn og Barbro la Cour vil afsted igen, og de kan
varmt anbefale andre at gøre noget tilsvarende.
“Man skal ikke være bange for at give noget af sig selv, og
man skal være indstillet på at være fleksibel og leve primitivt
uden strøm eller rindende vand i lange perioder. Man skal
ikke tro, der er tale om turisme sminket som godgørenhed.
Men det er vigtigt, at Mellemfolkeligt Samvirke forstår at
matche folks evner med behovene de pågældende steder.
Hvis jeg må hælde lidt malurt i bægeret, så var det ikke altid
tilfældet.” siger Finn la Cour efter at have talt med nogle af
de andre deltagere i Global Contact.
“Men hvis man kan matche viden og område, så er det et
fantastisk koncept” siger han.
Efter at have arbejdet tre uger i Nyabyeya drog Finn og
Barbro la Cour til en SOS-børneby uden for Kampala, hvor
de besøgte deres 13-årige forældreløse fadderbarn, Esther.
Hun koster dem 200 kroner om måneden, og ifølge Barbro
og Finn la Cour er SOS-børnebyerne noget af det bedste,
man kan give sine penge til, fordi man kan være helt sikker
på, at de kommer børnene til gode.
Lidt om Slægtsbogen 2011
af Jacob V. la Cour
Som omtalt i referatet fra generalforsamlingen planlægger
Slægtsforeningen at udgive en ny Slægtsbog i foråret 2011
- 10 år efter sidste udgave.
Vi er i øjeblikket ved at planlægge processen og ved at
designe et IT-system der skal gøre indsamlingsprocessen
mere effektiv. I 2001 blev alle oplysninger samlet ind pr.
brev, skrevet ind i Word-filer - én for hver slægtslinie - og
til sidst pastet sammen og sat op i et Adobe-program.
Denne gang vil vi naturligvis tage Internettet i brug. Vi
starter med at designe et databasesystem, der kan
sammenkæde forældre og børn og ‘forstår’ systemet med
slægtsnumrene. Dette arbejde foregår her i efteråret. Når
systemet er klar i vinteren 2010 vil vi lægge alle oplysningerne
fra den gamle Slægtsbog ind i databasen. Det
bliver et stort arbejde, og hvis der er nogen, der kunne
tænke sig at hjælpe, hører vi meget gerne herom pr. mail.
I sommeren 2010 vil vi sende breve ud til alle de slægtninge,
vi kan finde adresser på via cpr-registeret. Disse breve vil
indeholde en personlig adgangskode til databasen.
Slægtens medlemmer får derved adgang til at se og rette
oplysninger om sig selv og deres børn (men ikke andre!)
direkte i databasen. Det bliver også muligt at uploade
billeder. Hvis man ønsker at indlevere oplysninger om
fjernere slægtninge, skal det ske pr brev eller e-mail, og så
vil redaktionen lægge oplysningerne i databasen.
I forbindelse med overvejelserne om opbygningen af den
nye bog har vi besluttet at afskaffe de nuværende
dobbeltnumre på fire af linierne - Lihmegaard, Den Skotske
linie, Skærsølinien og Næsgaardlinien. Redaktionen finder,
at det er forvirrende at 72-7 og 73-1 er sønsende. Vi vil
derfor ændre nummersystemet, så 73-1 bliver til 72-A og
73-11 bliver 72-A1. Det, mener vi, er et mere logisk system.
En optælling viser, at det vil betyde nye slægtsnumre for
183 af bogens personer, hvoraf mindst 63 er døde. Og
selvom der måske er enkelte, der har et meget personligt
forhold til deres slægtsnummer, så håber vi ikke at denne
ændring vil afføde de store protester.
Der kan også komme andre ændringer i slægtsnumre, f.eks.
hvis der efter nummersystemets etablering er dukket
personer op, der ikke var kendskab til i 1989 - f.eks. et
uægte barn. Hvis dette barn tildeles et nummer, der ikke
svarer til dets plads i den kronologiske rækkefølge, blot
fordi de ‘officielle’ børn allerede har et slægtsnummer, vil
læsere af bogen jo anse nummereringen for forkert, da de
ikke vil have kendskab til den bagvedliggende historie.
15

En (indgiftet) la Cour bliver Lady Elmley
I Slægtsbogen står under 80-1 Peter Christian Blicher
Dornonville de la Cour, der døde i 1924, om hans hustru
Else Schiwe: “Født 19. september 1895. Datter af Viggo
Schiwe og Johanne Birkerod. Giftede sig 16. juni 1936 med
The right. hon. Earl Beauchamp.”
Denne begivenhed blev beskrevet på følgende vis i
Politiken den 17. juni 1936:
Else la Cours bryllup i London i går
Begivenheden havde samlet mange store navne fra engelsk
politik foruden tusinder af nysgerrige uden for den gamle
kirke i Strand.
Den gamle romantiske St. Clement Danes kirke i London
var skuepladsen for et masseopbud af kendte navne inden
for engelsk politik og engelsk society, da den danske Fru
Else Dornonville de la Cour i eftermiddag blev viet til den
engelske Lord Elmley, der er Jarlen af Beauchamps ældste
søn og arving.
Et væld af blomster smykkede kirkerummet, og heller ikke
de citroner og appelsiner, der uløseligt er knyttet til St.
Clement Danes kirke, var glemt: “Oranges and lemons, say
the bells of St. Clement.”
De engelske societydamer, der overværede vielsen,
udfoldede alle en blændende toilettepragt, og herrene var
i jaket, stribede benklæder og høj hat. Men i det fornemme
selskab sås også en fyldig repræsentation af jævne folk.
Det var bønder og fæstere fra Lord Elmleys herresæder i
Worcestershire og Norfolk, som med tog og rutebiler var
kommet til London for at overvære bryllupet. Alene fra
Madresfield Court kom 70 gartnere, chauffører, tjenere og
arbejdere med deres familier. Allerede kl. 6 i morges var de
startet fra Worcester i en karavane af rutebiler og først ved
middagstid nåede de frem til London og blev modtaget i
Lord Elmleys Westend residens på Belgrave Square, hvor
de mange brudegaver blev beset. Sølvtøj, vaser, lysestager,
askebægre, statuetter, porcelæn og spisestel, et frokoststel
af drevet sølv og et pragtfuldt gammelt egetræsbord fra
premierministerens frue.
Allerede ved 13-tiden, en time før bryllupet skulle finde
sted, rullede de store busser op foran St. Clement Danes
kirken, der ligger på Strand som en ø midt i storbyens trafik,
og i løbet af få minutter var kirkens balkoner en sydende
og kogende menneskemængde, der utålmodigt spejdede
ned mod kirkegulvet, hvor Lord Elmleys ceremonimester
febrilsk hastede omkring for at vise de mange gæster på
plads.
16
Store engelske navne i følget
I den store forsamling skimtedes brudens mor fru Birkerod
Schiwe sammen med brudens datter Agnete Dornonville
de la Cour samt brudgommens mor den statelige grevinde
Beauchamp. På en af de forreste rækker sad lord Elmleys
bror The Hon. Richard Lygon og hans tre søstre, Lady
Sibell, Lady Mary og Lady Dorethy Lygon og bag dem et
masseopbud af Westminsters kendte politiske navne.
Jeg så den gamle rødkindede og hvidhårede stridsmand
David Lloyd George, smilende og pludrende med sin frue,
Dame Lloyd George, hans søn Major L. Lloyd George, den
nye marineminister, første-admiralitetslord Sir Samuel og
Lady Hoare, indenrigsminister Sir John og Lady Simon,
handelsminister Runciman og frue, udenrigsministeriets
understatssekretær Lord Stanhope, biskoppen af Norwich,
den svenske og den hollandske gesandt, den liberale
politiker Collins, arbejdsministeren Ernest Brown, den
brasilianske ministers datter, den sydlandske skønhed Miss
Olibeira, hertuginden af Westminster, Sir R. Gilmour, Mr.
og Mrs. Brown, den kinesiske ambassadør, fru Harald
Simonsen, fru Erna Hamilton Dam, Lord og Lady hamilton,
Miss Baldwin, Mlle de Gripenberg, englands eneste
ungkarleminister Hore Belisha, i hvis ministerium Lord
Elmley er parlamentssekretær, Lord og Lady Carlisle, Viscountess
Sibour, Lady Alington, Lord Ashley m.fl.
En biskop og to præster foretog vielsen
Fru Dornonville de la Cour blev ført op gennem kirkens
brede midtergang af Lord Carlisle, og under æresportalen
smykket med citroner og appelsiner ventede brudgommen.
Fru de la Cour var iført en hvid guldindvirket kniplingskjole
og bar en lille hvid tætsluttende hat prydet med en hvid
buket. Om halsen havde hun en dobbelt perlekæde og i
favnen bar hun en buket blegrøde orkidéer.
Vielsen forrettedes af biskoppen af Worcester, bistået af
præsterne J.W. Greaves og W. Pennington Bickford. Da
biskoppen havde proklameret Lord Elmley og Fru Else
Dornonville for “rette ægtefolk at være”, knælede de nygifte
ned foran alteret, og efter en bøn istemtes den gamle salme:
‘O, how amiable are thy dwellings’.
Efter vielsen gik Lord og Lady Elmley arm i arm gennem
kirkens midtergang og udenfor i den blændende junisol
stod Fleet Streets pressefotografer i snesevis med en
menneskemur på mange tusinder bag sig. De ventende
biler kørte de nygifte og det store følge til reception på
Belgrave Square og med natekspressen rejste Lord og Lady
Elmley i aften på bryllupsrejse til Østrig.

Sammenkomst for efterkommerne af Johannes F. la Cour
Johannes og Margrethe F. la Cours Fond støttede i 2007 i
forbindelse med Fondens 50-års jubilæum Foreningen til
genopførelse af tårnet på Ryomgaard Realskole med kr.
250.000.
Tårnet på den gamle skolebygning fra 1934 blev revet ned
i 1972 p.g.a. dårlig vedligeholdelse. Men efter 37 år kunne
det nye tårn indvies på skolens 96 års fødselsdag den 7.
januar 2009.
Det årlige arrangement i Fonden, der finder sted i starten af
august hvert år, foregik i år på Djursland, hvor man startede
med en rundvisning på skolen og et besøg i det nye tårn.
Ryomgård Realskole er det tætteste man kommer på en
familieskole for den gren af familien. På skolens vægge
hang billeder af alle afgangsklasserne fra skolen, og her
kunne familien finde olde-, og bedsteforældre, forældre og
sig selv.
Christiane fandt bl.a sin farfar Poul la Cour (72-53) som ses
i midten på billedet herunder.
Cathrine (72-5121) - i midten på billedet herunder - fandt
også et flot 80’er billede af sig selv, og viste sin datter
Emmelie rundt på sin gamle skole.
Efter besøget på skolen var der middag på Gl. Løgten Kro
ved Kaløvig.
17

Jeg står på mit hotelværelse på 74. etage i Jin Mao
bygningen i Shanghai og kigger op på himlen. Den er grå.
Nu og da kan solen skimtes gennem skyerne. Klokken er
lidt over 8 onsdag den 22. juli, og kl. 9.35 vil månen dække
solen fuldstændig. Men får vi det at se?
Min første totale solformørkelse så jeg i marts 2006 på en
strand i Tyrkiet. Jeg var sammen med min far taget på en 4dages
tur, der kombinerede sightseeing i Istanbul med
solformørkelse uden for Antalya. Dengang – i bussen på
vejen fra lufthavnen til hotellet – mødte vi tre amerikanske
damer. De to var ’eclipse chasers’ og havde allerede set to
– en i Ungarn og en på Hawaii. Den tredje var, ligesom min
far og jeg, stadig ’jomfru’. De fortalte malende om, hvordan
det var, men det var lidt svært at sætte sig ind i – det blev
vel bare lidt mørkt.
Aftenen før solformørkelsen var der et foredrag på hotellet
ved Antalya med en astronom, der fortalte, hvad vi kunne
forvente, og viste billeder fra tidligere solformørkelser. Han
fortalte også, at selvom solen ikke brændte så kraftigt under
formørkelsen, så brændte den alligevel – nemlig hul i vores
tegnebog. For når man først havde set én, kunne man ikke
lade være med at rejse jorden rundt for at se flere.
Min far var i begyndelsen noget skeptisk. Han havde set
en total solformørkelse engang – i Danmark i 60’erne. Og
det var ikke noget specielt. Det blev ikke helt mørkt, og det
var løgn, at fuglene satte sig til at sove. Jeg måtte så forklare
ham, at den solformørkelse kun var omkring 95% i Danmark.
Der er enorm forskel på 99,5% og 100%. Det er de sidste
0,5% der gør hele forskellen.
Næste formiddag var vi alle samlet på stranden foran
hotellet. Månens skygge ville røre solen første gang lidt
over 11 og ved 13-tiden kom totaliteten. Og der var
solformørkelsesnørder overalt – med de mest imponerende
kameraer og kikkerter, nogle med motor på, så de kunne
følge solens bane. Et par stykker havde t-shirts med ’The
Solar Eclipse World Tour’ på forsiden og datoer og
lokaliteter for alle totale solformørkelser fra 2000 til 2020
listet op på ryggen.
18
Én gang – så er man hooked!
af Jacob V. la Cour
fra Globen - medlemsblad for De Berejstes Klub, September 2009
Da månen kom til syne, blev der jublet, og der blev med
jævne mellemrum talt ned til totaliteten. Folk lånte hinandens
kikkerter, og forskerne forklarede flere sjove detaljer. F.eks.
kan man se solens form i skyggerne, hvis man samler
hænderne og kun lader små striber sollys slippe igennem
sprækkerne.
Ud-af-kroppen oplevelse
Tilbage i 2009: Jeg har fået et par enkelte billeder af solen,
hvor månen dækker en lille del af overkanten, og et hvor
den dækker omkring halvdelen. Der er nu en halv time til
totaliteten, og solen lader sig se for sidste gang. Det bliver
overskyet og begynder så småt at regne. På CNN
transmitterer de LIVE fra forskellige steder på skyggens
rute – Indien, Bhutan og det vestlige Kina. En ung kvindelig
reporter står på en strand syd for Shanghai lige på
centerlinien i en stor gruppe eclipse chasers fra Europa,
Australien og USA. Hun fortæller, at da hun tog derud,
betragtede hun det som en hvilken som helst anden opgave,
men nu var hun og hendes kameramand blevet opslugt af
eclipse chasernes entusiasme. ”De siger, at når totaliteten
kommer, er det som en religiøs, meget følelsesmæssig udaf-kroppen
oplevelse, som man aldrig glemmer” fortæller
hun.
Totalitet første gang
Det bringer mig tilbage til marts 2006. Helt frem til et par
minutter før totaliteten er det ikke blevet markant mørkere –
måske lidt som en sen eftermiddag – men så sker der noget.
Himlen bliver mørkere, og pludselig kan man se en ny
lysende prik: Venus. Alle jubler. Og nu går det rigtig stærkt!

Det er som om en kæmpe stor hånd tager fat om jorden og
blokerer for lyset. Jeg begynder at hyperventilere, og får
tårer i øjnene. Det er helt ubeskriveligt! Én tæller ned: 5, 4,
3, 2 ohhhhh. Og med et går solen fra at være en stadig ret
kraftigt lysende prik til at være en sort cirkel med en
skinnende ring udenom. Det er mørkt som en time efter
solnedgang, men ude i horisonten kan man stadig se
lysende himmel.
Folk jubler og klapper. Der bliver taget billeder, både af
solen, af omgivelserne og af hinanden. Jeg fumler med mit
kamera. Det vil ikke stille skarpt. Jeg havde sat det på manuel
afstandsindstilling, mens det havde filter på, men nu er
filteret ikke længere nødvendigt. Jeg når at få et par billeder
af solen, og pludselig er de 3 minutter og 45 sekunder
allerede ved at være gået.
”Protuberance at 4 o’clock” råber en af astronomerne. En
protuberans er et flammende udbrud fra solen. Og jo, jeg
kan se flammen stikke ud i underkanten af skyggen. “Look
at that chromosphere” råber astronomen. Lige i slutningen
af formørkelsen kan man se solen skinne igennem dalene i
kraterne på månen som diamanter på en snor. Og så bryder
den frem igen. Alle jubler. Det lysner meget hurtigt. På med
filtrene igen. Jeg fik det hele på video, og kan opleve de
fantastiske minutter igen og igen.
Min far var lige så opslugt som jeg – det var ikke som i
Danmark i 60’erne – og vi begynder allerede at snakke om
’næste gang’. Der ville komme en i 2008, men den ville kun
være synlig i svært tilgængelige egne i Rusland, så Kina i
juli 2009, det må være stedet.
Mørke
Vi vidste godt, at vejrstatistikken for Shanghai-området
ikke var god. 60% sandsynlighed for overskyet. Men præcis
24 timer før totaliteten – kl. 9.35 tirsdag den 21. juli – skinner
solen fra en næsten skyfri himmel over Shanghai. Vi har
fået værelser højt oppe på Grand Hyatt i Jin Mao og specifikt
bedt om, at de vendte mod øst. Der står et endnu højere
hus lige ved siden af Jin Mao, men heldigvis konstaterer
jeg, at solen holder sig fri af den i den periode, hvor
formørkelsen vil finde sted. Men det hele afhænger jo af
vejret.
2 minutter igen – og nu er det mørkt. Man kan stadig ane
højhusene nedenfor, men de er ikke oplyst som om aftenen.
Kun bilernes forlygter og enkelte gadelygter lyser op. Jeg
tæller ned. Og det bliver sort. Helt sort. Så mørkt, at det ikke
engang vil give mening at tage billeder af det. Jeg kunne
lige så godt have taget et billede under en dyne. Men jeg
filmer. Totaliteten varer i præcis 5 minutter her i centrum af
Shanghai. Jeg spurter ud til elevatoren og kører ned til
receptionen, der vender mod vest, hvorfra lyset igen vil
dukke op. Jeg filmer ud ad vinduet, og nu begynder det at
lysne igen. Det går hurtigt. På to minutter opløses den
kulsorte nat til en almindelig regnvejrsformiddag.
Det var det. Ikke helt det, vi kom for at se, men stadig ’awe
inspiring’ som de siger på engelsk.
Barbara, Ann og Gisella, de tre amerikanske damer vi mødte
i Tyrkiet, og som vi stadig har kontakt med, havde mere
held med sig. De havde taget et 10-dages krydstogt fra
Japan, og befandt sig midt i Stillehavet nær Iwo Jima, hvor
formørkelsen var længst – over 6½ minut – og med skyfri
himmel.
BT skrev torsdag den 23. juli 2009 således: ”Man kan ikke
finde de rette ord til at beskrive det fyldestgørende. Man
bliver afhængig af det og nødt til at se den næste af slagsen.
Man tæller dagene og årene, indtil det sker igen. Intet kan
sammenlignes med det, siger Charles Fulco, en
astronomilærer fra New York, der ekstra var rejst til Kina, til
tv-stationen CNN.”
Det kan ikke siges mere præcist! Næste dag er jeg på
Internettet for at undersøge næste stop på tournéen: Cairns,
Australien 13. november 2012. Og måske inden da en såkaldt
ringformet formørkelse (hvor månen er for lille til helt at
dække solen) i det nordlige Californien den 20. maj 2012.
Ingen tvivl – jeg er hooked!
19

Den 9. maj 2009 blev Lars la Cour (23-2134) gift med
Marianne Maiken Petersen i Lundtoft kirke. Hun har skiftet
navn til Marianne Maiken la Cour.
20
* * *
Hans la Cour (69-611)
Nekrolog fra Berlingske Tidende
Hans la Cour forfatter og TV-producent, Århus er død 55
år gammel. Hans la Cour blev kendt for at være politiets
kronvidne i sagen mod Tvind-Fonden og for i en række
dokumentarudsendelser at fortælle om skolesamvirket
Tvind og dets stifter Amdi Petersen. Han var gennem 18
år en hårdtarbejdende del af Tvinds inderste kerne. Men
i 1990 valgte han at forlade Tvinds lærergruppe og dermed
alt, hvad han havde troet på siden sin ungdom. Han udgav
bogen ‘Den Rejsende - En Personlig Beretning fra 18 år i
Tvind’.
Siden sit brud med Tvind havde Hans la Cour arbejdet
over hele verden som freelance TV-fotograf og
tilrettelægger. Han var indtil 2005 bosat i New Zeeland og
arbjede med produktion af dokumentarfilm, rejseprogrammer,
magasinprogrammer, nyheder, kommercielle videoproduktioner,
interaktive præsentationer og meget mere.
Det seneste år boede han filmbyen i Århus, hvorfra han
arbejdede for kunder i både Danmark og resten af verden.
Han døde den 22. oktober 2009.
Begivenheder i Slægten
Mogens la Cour (73-42) skriver:
Vi troede vi skulle til 40 års fødselsdag – men! - det var
bryllup. Vi var meget tidligt i foråret 2008, blevet inviteret
til en overraskelses fest på Søllerød Kro.
Peer la Cour (73-422) ville holde 40 års fødselsdag for sin
kæreste Jeanette, men i virkeligheden var det bryllup i
Vedbæk Kirke.
Efter 4 års udstationering ved NATO i Holland, vender
Peer og familie næste år tilbage til Danmark.
* * *
Slægtens ældste død
Den 12. juni 2009 døde Inge Krog-Meyer (69-13), 5 dage
før sin 102-års fødselsdag. Hun blev det hidtil ældste
medlem af Slægtsforeningen, og blev omtalt i Slægtsbladet
i 2007 i forbindelse med sin 100-års fødselsdag.

Fælles treårigt arbejdsstipendium
tildelt af Kunsthåndværk- og Designudvalget
og Arkitekturudvalget
Ben Clement og Sebastian de la Cour (38-0223)
- alias benandsebastian
fra kunst.dk
Dette unge makkerpar er uddannet indenfor arkitekturen,
men udstiller hovedsageligt i kunstneriske sammenhænge.
De har hurtigt markeret sig som en duo med en meget,
meget veludviklet sans for både fortælling og skulpturel
formgivning.
På kanten af funktion, på kanten af kunst, på kanten af
traditionerne. Herfra kaster de sig selv og beskueren ud i
paradoksalt humorfyldte og samtidigt smertefulde, men
altid æstetisk henrivende værker.
De har en energi, et tilsyneladende uudtømmeligt lager af
fantasi, og en glæde ved selv at fremstille deres værker på
et dybt imponerende niveau. Dette tilsammen gør, at vi tror
på at det kun er begyndelsen på et fascinerende og
overraskende samarbejde, vi har set.
Det er vores håb, at Ben og Sebastian bliver siddende på
deres kant, og at de herfra fortsat vil udvikle deres dybt
betagende og fortællende univers igennem objekter og
produkter, der hverken er ligetil eller spor ligegyldige.
Værket Made in Ruins, 2009
Runde dage i 2010
95 år
25/5 20-452 Margrethe Buch
90 år
28/6 38-86 Ruth la Cour Bentzon
85 år
15/2 83-46 Bodil la Cour Pedersen
23/2 77-62 Per Dornonville de la Cour
23/6 77-38 Lars Ulrik Dornonville de la Cour
80 år
1/2 36-222 Folmer Halskov
4/2 69-132 Inge Lise Brink Nielsen
15/2 72-12 Elisabeth Christiansen
28/5 38-842 Ellen Qvist
75 år
16/1 80-112 Jytte Dornonville de la Cour
21/3 23-352 Wendy la Cour-Andersen
22/3 69-112 Elly Dornonville de la Cour
23/5 80-632 Aage la Cour Moos
70 år
19/1 65-411 Jørgen Rudolf Rasmussen
4/2 36-243 Willy Pedersen
24/2 72-512 Hans Henrik la Cour
1/3 38-8111 Søren Dalager
18/4 77-341 Ebbe la Cour Jansen
22/4 72-012 Leif Jensen
20/6 74-141 Henrik Hougs
23/6 69-124 Poul-Michael D. de la Cour
3/10 38-021 Helene D. de la Cour Husum
65 år
6/8 89-334 John Dornonville de la Cour
28/8 69-341 Lisbeth Dornonville de la Cour
18/12 36-242 Susanne Dornonville de la Cour
60 år
8/2 22-1511 Madeleine D. de la Cour
27/5 38-023 Kathleen Dornonville de la Cour
19/6 72-533 Carl F. la Cour
8/9 38-8111 Anne la Cour
50 år
15/6 77-383 Niels Dornonville de la Cour
40 år
26/2 74-7111 Jesper M. la Cour
18/9 74-1211 Michala la Cour
22/9 72-5121 Cathrine la Cour Theisler
20/11 81-2111 Julie Koch Rothne
21

Kort om
Pilot-projekt for årlig tilbagevendende begivenhed
henvendt til unge modne med ’la Cour-rødder’ i alderen
18 – 30 år, arrangeret af ungdomskomité.
Formål
Formålet er at styrke sammenholdet blandt unge modne
med ’la Cour-rødder’ og se dem blive en større del af
slægten, endvidere udforske den sociale og kulturelle
identitet i slægten la Cour.
Værdier
Værdierne er lidenskab, uformelt, hyggeligt, happening,
nærværd, slægtsbånd, fest, pang, moderne, urbant,
kreativitet, passion, oplevelser, eksperimenter, plads til
forskellighed, identitetsskabende…
22
Nyheder fra Bestyrelsen
Ungdomskomiteen
Vision
Visionen er at skabe den første ungdomsbegivenhed i
slægtsforeningen i starten foråret 2010, som startskuddet
til en årligt tilbagevendende begivenhed.

Legater
Bestyrelsen uddeler hvert år ca. kr. 10-15.000 i legater, og
pengene går til alt fra studieture, bidrag til bøger og
computere, samt til andre mere specielle formål. Det er ikke
et krav, at formålet der søges til, er studierelateret.
Om uddeling af legater hedder det i § 4.4 i foreningens
love:
“Bestyrelsen kan tildele legater. For at komme i betragtning
kræves:
1) at den pågældende er medlem af foreningen og har
indbetalt foreningsbidrag for de 3 nærmest foregående år
eller er eller har været gift med et medlem, eller
2) at den pågældende er et barn af en af de under 1) nævnte
personer, er ugift og ikke fyldt 25 år, samt
3) at foreningen skønner, at understøttelse bør gives.”
Bestyrelsen drøfter alle de indkomne ansøgninger på de to
årlige møder i marts og september, og beslutter her om
legat bør tildeles samt størrelsen heraf. Bestyrelsen lægger
i denne forbindelse vægt på, at ansøgningen kommer fra
ansøgeren selv - d.v.s. breve fra forældre på deres børns
vegne accepteres ikke - samt at legatet søges i en bestemt
anledning, og ikke blot fordi ansøgeren kan bruge lidt
ekstra til husholdningen.
Bestyrelsen har i de senere år holdt niveauet for legaterne
på omkring 3.000 - 5.000 kr. Bestyrelsen har dog for nylig
fået oplyst fra Civilstyrelsen, at man godt må uddele hele
formuen for en fond over en kortere årrække, hvis fondens
formue er skrumpet pga inflation. Og da vi af samme grund
har lagt Henri & Anita la Cours legat sammen med
Slægtsforeningens formue, ser vi ingen problemer i lidt
større legater.
Næste bestyrelsesmøde afholdes torsdag den 25. marts
2010.
Indimellem modtager bestyrelsen takkebreve fra de, der
modtager legaterne. Dem bliver vi meget glade for, for det
viser, at legaterne påskønnes. Specielt de, der modtager
legater til studieture, må meget gerne skrive indlæg til
Slægtsbladet fra deres ture - også gerne med billeder.
Vi har netop modtaget følgende postkort:
Til Slægtsforeningens bestyrelse.
Med denne lidt utraditionelle hilsen takker jeg hermed for
det meget generøse beløb som Slægtsforeningen har tildelt
mig i støtte til mit praktikantophold. Jeg er utrolig glad for
at være på den danske ambassade. Jeg får mange
spændende opgaver, og kan slet ikke forstå, at to måneder
allerede er gået. Sommeren er på vej, hvilket er glædeligt.
Endnu en gang tak. Jeres støtte betyder meget for mig.
Venlig hilsen
Anne Charlotte la Cour.
Revisor i en generation
Hans Henrik la Cour (72-512), der på generalforsamlingen i
2009 fratrådte som revisor, var det efter imponerende 37 år
i den funktion. Den 9. juni 1972 blev han ved generalforsamlingen
på Hotel Sheraton valgt til revisor sammen
med Frode la Cour (89-12). Hans Henrik afløste Leif som
revisor og udtrådte af bestyrelsen, hvor Leif blev valgt ind
i stedet. Elisabeth Haarløv (77-35) var kasserer.
Da Foreningen i 1980 gik over til kun at have én revisor og
en revisorsuppleant blev Hans Henrik valgt til
revisorsuppleant for P.D. (22-132). Elisabeth var fortsat
kasserer - nu som Elisabeth Dornonville de la Cour. Den 31.
maj 1997 blev Hans Henrik ved generalforsamlingen på
Hotel Legoland valgt som revisor med Poul Antonsen (72-
11) som suppleant. Den gang var Henneing Krog Meyer
(69-131) kasserer.
I 2001 blev Claus (72-5122) - Hans Henriks søn - så valgt
som kasserer, og Claus overtager nu revisorposten far sin
far.
* * *
Nye medlemmer
Slægtsforeningen er altid interesseret i at få nye medlemmer.
Er der nogen i din nærmere familie, der ikke er medlem, så
prøv at få dem til at melde sig ind. Det koster 200,- pr person
om året. For det får man - som det jo er medlemmerne
bekendt - et årligt Slægtsblad samt mulighed for at deltage
til slægtsmødet med diverse aktiviteter - hvortil foreningen
giver store tilskud. Dertil kommer at nye medlemmer gratis
modtager Slægtsbogen fra 2001 ved indmeldelse.
Det er særligt en god ide for unge at melde sig ind når de
bliver 25, for som angivet i rubrikken til venstre, kan unge
over 25 kun søge legater, hvis de er selvstændige
medlemmer af foreningen, og ikke i kraft af deres forældres
medlemsskab.
Nye medlemmer skal kontakte Medlamsansvarlig Mariane
la Cour. Se kontaktinformation på bladets bagside.
* * *
23

24
Bestyrelsen for
Foreningen
Pierre Dornonville de la Cours Slægt
Formand
Leif la Cour 72-511
Tjørnevej 38
2970 Hørsholm
45 86 58 67
leif.la.cour@privat.dk
Sekretær
Jonathan Dreyer D. de la Cour 38-0222
Kirsteinsgade 4, 5. tv
2100 København Ø
jon@than.dk
Medlemsansvarlig
Mariane la Cour Larsen 74-121
Hedegårdsvej 29, 2.th
2300 København S
25 75 74 52
mariane.lac@webspeed.dk
Jakob Nielsen la Cour 72-5641
Camilla Nielsens Vej 26, 4. th
2000 Frederiksberg
21 86 21 32
post@jakoblacour.dk
Suppleanter:
Ansvarlig for dette blad: Jacob V. la Cour (72-5112)
Kasserer
Dorthe la Cour Häggblom 22-1541
Hyldebakken 8
3070 Snekkersten
49 22 66 15
dorthe@haggblom.dk
Gaveansvarlig
Helene D. de la Cour Husum 38-021
Ved Bommen 28, 1. sal, lejl. 17
2820 Gentofte
39 65 81 16
helene.damkjaer@gmail.com
Redaktør
Jacob V. la Cour 72-5112
Tuborg Sundpark 9, 2.th
2900 Hellerup
38 88 10 15
jacob.la.cour@mail.dk
Peder la Cour 22-13211
Charlotte Muncks Vej 14, 1. mf.
2400 København NV
colamusen@hotmail.com
Fra venstre: Leif, Jonathan, Jacob, Jakob, Dorthe, Peder, Mariane og Helene
Slægtsforeningens kontonummer: 1551 - 40 28 120
Gironummer: 40 28 120