Slægtsbladet 2009 - Foreningen Pierre Dornonville de la Cours Slægt

More documents

Recommendations

Info

Uffe Geertsen er civilingeniør, uddannet på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, som det hedder i dag. I vinteren 1949-50 var han elev på Askov Højskoles seks måneders vinterkursus og samtidig DTU-praktikant på de sidste af de såkaldte la Cour-møller, fortæller han i sin lige udgivne, både spændende og elementært oplysende bog “Vindkrafteventyret og de globale kriser - Konflikter, sejre og nederlag. Bud på økologiske og økonomiske kriseløsninger”, Forlaget Klim. Askov var dengang et godt lærested, når det gjaldt både naturfag og historie. På Nordisk Sommeruniversitet på Askov drøftedes menneskelige og samfundsmæssige spørgsmål med bl.a Niels Bohr som gæsteforelæser. Sådanne udspil kunne det daværende DTU ikke klare. Geertsen blev selv senere lærer på Askov. Bevæget af bl.a. det verdensomspændende røre - vendt mod både stats- og fagforeningsdiktatur i dens forskellige udgaver og kapitalistisk ejendomsret til andre menneskers produktionsmidler - som går under betegnelsen 1968-oprøret, deltog han i begyndelsen af 1970’erne i det opbrud på højskolen, som medførte, at han og ligesindede blev tvunget til at forlade den. Hvorefter de sammen med andre bogstavelig talt opførte Kolding Højskole fra grunden. Folkelig miljøbevægelse I 1974-75 var Uffe Geertsen sekretariatsleder for Folketingets Energi Oplysnings Udvalg, fra 1977 leder af Mellemfolkeligt Samvirkes oplysningsafdeling indtil 1995, da han blev medarbejder ved Det Økologiske Råd, som han stadig er tilknyttet. Nu udsender han sin bog for at trække linjen fra Poul la Cours Askov-mølle for mere end 100 år siden “til Vestas og Bonus titusinder af møller i hundrede lande. Det er et eventyr om folkelige miljøbevægelsers, forskeres og fabrikanters vilje til at skabe en selvstændig energiforsyning - fri for forurening og fri for afhængighed af den olie og uran, som våbenmagterne kæmper om. I alt har Danmark gennem 40 år indledt en energirevolution, som - udbredt i verden - kunne afværge klimakatastrofen.” Sådan hedder det i bogens bagsidetekst. Poul la Cour, 1846-1908, er i sig selv et eventyr: En mand, der regnes for en af Danmarks største opfindere nogensinde, underviste karle og piger i regning og geometri. Stod efter naturvidenskabelig uddannelse og ansættelse som vicedirektør i det nyoprettede Danmarks Meterologisk Institut foran en meget lovende forskerkarriere i København, men valgte alligevel i 1878 en ansættelse som højskolelærer for især unge fra landbrug, fiskeri, håndværk og småhandlende. Forudsætningen for denne eventyrlige spændvidde er igen 10 Den danske vindmøllepionér Kommentar af Ejvind Larsen Information 21. juli 2009 det gigantisk, uoverskuelige, til tider totalt selvmodsigende, sprængfarlige eventyr, der hedder Grundtvig, som allerede påvirkede hele familien på den gård, Skærsø på Djursland, hvor Poul la Cour blev født og voksede op. Det blev forstærket kraftigt under la Cours naturvidenskabelige studier ved Københavns Universitet, når han om søndagen gik i kirke hos Grundtvig selv på Vartov og sang “Den signede dag med fryd vi ser/af havet til os opkomme.” Skønt la Cour som naturvidenskabsmand udemærket vidste, at solen aldeles ikke opkommer over noget som helst hav, men at det er jorden, der “bare” drejer rundt om sig selv og i øvrigt rundt om solen. Brintlys og vingeprofiler To af la Cours erklæret ateistiske - om man vil hedenske - Askov-lærlinge, Jeppe Aakjær og Martin Andersen Nexø, sætter ham i deres erindringer så højt, at man for Nexøs vedkommende må tro, at denne kristne naturvidenskabsmands, enestående teknologiske opfinder og højskolelærer i den lille tabel, er det menneske, der kom til at betyde mest for Danmarks største proletarforfatter. “Poul la Cour havde bl.a. udviklet brintteknologi 100 år før, den nu igen er kommet på dagsordenen.” skriver Uffe Geertsen. “Han satte vindmøllestrømmen til at producere ilt og brint og fik det opsamlet i store beholdere. Brinten blev ført gennem kobberrør i jorden hen til højskolen til brug i nykonstruerede brintlamper. (...) Drivkraften i hans virke var ønsket om at styrke bønders og håndværkeres selvstændighed. Derfor arbejdede han i sin tekniske forskning og oplysningsvirksomhed til fremme af selvforsyning, decentralisering og andelssamvirke. Han berømmes for sine opfinderevner, opfandt simultantelegrafi og udviklede brintteknologi og -udnyttelse. Frem for alt berømmes han for sin vindkraftpionerindsats. Han byggede verdens første vindtunneller til sine forsøg. Herudfra opstillede han aerodynamiske teorier til fremstilling af de mest effektive vingeprofiler.
La Cour fortjener en plads i videnskabshistorien ved siden af H.C. Ørsted Artikel i Jydske Vestkysten den 23. november 2008 af Povl-Otto Nissen, formand for Poul la Cour Museets venner Jeg glæder mig af flere grunde over svaret fra DONGs vicepræsident Knud Pedersen, som i JV søndag den 16/11 skriver, at “Brint kan blive et oplagt medie til lagring af vindmøllestrøm”. Baggrunden var, at jeg i IT-udgaven jv.dk den 2/11 som borgerjournalist havde undert mig over, at DONG i tv-spots reklamerer med, at man endnu ikke kan lagre vindmøllestrøm. Det gjorde Poul la Cour allerede for 113 år siden med strøm fra den første strømproducerende mølle, som han byggede i Askov i 1891. Det er glædeligt, at la Cour, hvis han levede i dag, ville blive tilbudt en stilling i DONG. Foruden sin dygtighed havde han en social vision om, at hvis man kunne etablere decentrale energiforsyningsanlæg, så kunne folk få deres udkomme, hvor de boede uden at skulle flytte ind til byerne. Globalt set er situationen netop stadig den selv samme for milioner af mennesker verden over. Her er noget at tage fat på. Det er også glædeligt, at Knud Pedersen på DONGs vegne udtaler åbenhed over for nytænkning og større fleksibilitet. Som KP skriver, har de store centrale kraftværker en afgørende rolle. Da man åbenbart ikke uden videre kan skrue op og ned for et stort kraftværk, er der de sidste 50 år opsat milliarder af gadelamper som lyser og varmer hele natten. Ideen med i stedet af bruge strømmen til opladning af folks elbiler er derfor rigtig god. Dette kan efter min opfattelse udemærket gå i parløb med hydrogenfremstilling, lagring og elbiler med omsætning via brændselsceller. Så kan man være en smule ked af, at to danske elbilproducenter nåede at kuldsejle, før det kom så vidt. Nu er det så et amerikansk firma, der tilbyder at gøre Danmark til et Better Place. Det kunne ellers nok tiltrænges på den hjemlige bilfront. Men i forbindelse med klimatopmødet bliver Danmark udstillingsvindue for nye energiteknologier, og er vel derfor egnet som overkommeligt demonstrationsområde. La Cours bidrag til vindmølleudviklingen i Danmark har været ved at gå i glemmebogen. Folk tror, at det hele startede med energikrisen i 70-erne. Allerede i 1896-97 kom la Cour med sine to vindtunneler til en forståelse af den vakuumkraft på vindmøllevinger, som er den samme, der holder en flyvemaskine i luften. Det var seks-otte år før brødrene Wright og Ellehammer m.fl. kom op at flyve. La Cour fortjener af den grund at få en plads i videnskabshistorien ved siden af H.C. Ørsted. En historie om en anden Poul la Cour af Jacob V. la Cour Bestyrelsen modtager ind imellem henvendelser fra folk, som søger oplysninger om eller kontakt med slægtninge. I maj i år modtog jeg denne e-mail fra Henrik Okkels: „Kære Jacob la Cour. Min far, Peter Jerndorff-Jessen, sejlede i 1932 fra Hellerup Havn til Nice - i kajak. Jeg er i gang med at ordne hans efterladte papirer, herunder en dagbog fra den 3200 km lange sejlads gennem Smålandshavet og Østersøen til Kielerkanalen og derfra videre sydpå ad kanaler, gennem sluser og naturligvis en lang række europæiske floder. På kajen i Hellerup tog en masse mennesker afsked med ham - blandet mange andre “Poul la Cour”. I dagbogen står der under den 17.6.1932: “Fredag 17. Juni: Vi blev inviteret til Fødselsdagsfest hos Forpagter la Cour, Holmegaard (Gustav Wieds Fødested). ( ...) Saa laante jeg Paullis Smoking og vi tog af Sted. – Meget morsom Middag. Vi dansede og passiarede. Een af Herrerne sagde idet han hentydede til Overlæge McDougall og mig, som sad omgivet af Damerne: Ja, man skulde være Overlæge eller Kajakmand! Hr. la Cour var Fætter til Dan la Cour (Far til Poul, som vilde have været med paa min Tur).” Andetsteds fra ved jeg, at min far også kendte konstruktør Viggo la Cour, Rothesvej 10, Charlottenlund ... og mit spørgsmål er nu, om du på grundlag af disse oplysninger kan identificere den Poul la Cour, som muligvis skulle have været med i kajak nr. 2? Jeg kan yderligere tilføje, at min far blev student fra Schneekloths Skole i 1918. Jeg er selv kommet frem til, at det naturligvis ikke kan være den berømte Poul la Cour fra Askov, og jeg tror heller ikke, det har været forfatteren og kritikeren Poul la Cour (“Fragmenter af en Dagbog”, 1948), selv om hans aldesmæssigt passer udmærket (min far var født 1900, forfatteren i 1902). Med venlig hilsen Henrik Okkels“ Jeg undersøgte sagen i Slægtsbogen, og svarede Henrik Okkels, at den Dan, der nævnes, formentlig var Dan Barfod la Cour (74-1) (1876-1942). Han var nemlig fætter til den gren af familien, der kommer fra Holmegaard, og han havde en søn, der hed Poul Fritz la Cour (74-12) (1909-1992) - far til vores bestyrelsesmedlem Mariane. 11
Page 1 and 2: Pierre Dornonville de la Cours slæ
Page 3 and 4: opnår vi 4 store fordele. 1) I gle
Page 5 and 6: Dirigenten takkede Claus for freml
Page 7 and 8: Efter frokosten skulle deltagerne v
Page 9: 18 Strandgade 30 Bygningskomplekset
Page 13 and 14: i Dragør 13
Page 15 and 16: undervisningsdifferentiering. Hun e
Page 17 and 18: Sammenkomst for efterkommerne af Jo
Page 19 and 20: Det er som om en kæmpe stor hånd
Page 21 and 22: Fælles treårigt arbejdsstipendium
Page 23 and 24: Legater Bestyrelsen uddeler hvert

Slægtsbladet 2009 - Foreningen Pierre Dornonville de la Cours Slægt

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?