Slægtsbladet 2009 - Foreningen Pierre Dornonville de la Cours Slægt

undervisningsdifferentiering. Hun er en dygtig maler og
tegner, og hun havde udarbejdet et system med
filtbogstaver og -figurer. Desuden havde hun tavlekridt i
farver og blyanter med.
“Børn i Uganda er nøjagtige lige så urolige og frække som
i børn i Danmark, men min unge ugandesiske kollega lærte
mig et trick med at synge med børnene, så snart de blev for
urolige. Det tog ligesom luften ud af de værste uromagere.
Og børnene elskede at synge. Det var nogle vidunderlige
uger, vi havde sammen, og jeg var dybt rørt, da de med
deres fattige baggrund havde skillinget sammen til en
afskedsgave til mig” fortæller Barbro la Cour.
Alle børn skulle til eksamen for at blive rykket op i næste
klasse, men det kostede 1.500 shilling, svarende til 4,50
kroner at gå til eksamen, og det var svært for mange familier
at få betalt. Hver onsdag mødte børnene en halv time
tidligere for at gå i kirke. Den var meget nedslidt med store
huller i gulvet. Der var ingen bænke. Da Barbro la Cour er
formand for menighedsrådet i den svenske kirke i
København, Gustafskyrkan, foreslog hun, da hun kom hjem,
at kollekten en søndag skulle gå til at bygge kirkebænke til
kirken i Nyabyeya, og de 2.000 kroner, der kom ind, er nu
blevet brugt til bænke, fremstillet på den fabrik, Finn la
Cour er engageret i. Hun vil også søge at samle ind til
skoleudstyr, som er nærmest ikke-eksisterende på stedet.
Både Finn og Barbro la Cour vil afsted igen, og de kan
varmt anbefale andre at gøre noget tilsvarende.
“Man skal ikke være bange for at give noget af sig selv, og
man skal være indstillet på at være fleksibel og leve primitivt
uden strøm eller rindende vand i lange perioder. Man skal
ikke tro, der er tale om turisme sminket som godgørenhed.
Men det er vigtigt, at Mellemfolkeligt Samvirke forstår at
matche folks evner med behovene de pågældende steder.
Hvis jeg må hælde lidt malurt i bægeret, så var det ikke altid
tilfældet.” siger Finn la Cour efter at have talt med nogle af
de andre deltagere i Global Contact.
“Men hvis man kan matche viden og område, så er det et
fantastisk koncept” siger han.
Efter at have arbejdet tre uger i Nyabyeya drog Finn og
Barbro la Cour til en SOS-børneby uden for Kampala, hvor
de besøgte deres 13-årige forældreløse fadderbarn, Esther.
Hun koster dem 200 kroner om måneden, og ifølge Barbro
og Finn la Cour er SOS-børnebyerne noget af det bedste,
man kan give sine penge til, fordi man kan være helt sikker
på, at de kommer børnene til gode.
Lidt om Slægtsbogen 2011
af Jacob V. la Cour
Som omtalt i referatet fra generalforsamlingen planlægger
Slægtsforeningen at udgive en ny Slægtsbog i foråret 2011
- 10 år efter sidste udgave.
Vi er i øjeblikket ved at planlægge processen og ved at
designe et IT-system der skal gøre indsamlingsprocessen
mere effektiv. I 2001 blev alle oplysninger samlet ind pr.
brev, skrevet ind i Word-filer - én for hver slægtslinie - og
til sidst pastet sammen og sat op i et Adobe-program.
Denne gang vil vi naturligvis tage Internettet i brug. Vi
starter med at designe et databasesystem, der kan
sammenkæde forældre og børn og ‘forstår’ systemet med
slægtsnumrene. Dette arbejde foregår her i efteråret. Når
systemet er klar i vinteren 2010 vil vi lægge alle oplysningerne
fra den gamle Slægtsbog ind i databasen. Det
bliver et stort arbejde, og hvis der er nogen, der kunne
tænke sig at hjælpe, hører vi meget gerne herom pr. mail.
I sommeren 2010 vil vi sende breve ud til alle de slægtninge,
vi kan finde adresser på via cpr-registeret. Disse breve vil
indeholde en personlig adgangskode til databasen.
Slægtens medlemmer får derved adgang til at se og rette
oplysninger om sig selv og deres børn (men ikke andre!)
direkte i databasen. Det bliver også muligt at uploade
billeder. Hvis man ønsker at indlevere oplysninger om
fjernere slægtninge, skal det ske pr brev eller e-mail, og så
vil redaktionen lægge oplysningerne i databasen.
I forbindelse med overvejelserne om opbygningen af den
nye bog har vi besluttet at afskaffe de nuværende
dobbeltnumre på fire af linierne - Lihmegaard, Den Skotske
linie, Skærsølinien og Næsgaardlinien. Redaktionen finder,
at det er forvirrende at 72-7 og 73-1 er sønsende. Vi vil
derfor ændre nummersystemet, så 73-1 bliver til 72-A og
73-11 bliver 72-A1. Det, mener vi, er et mere logisk system.
En optælling viser, at det vil betyde nye slægtsnumre for
183 af bogens personer, hvoraf mindst 63 er døde. Og
selvom der måske er enkelte, der har et meget personligt
forhold til deres slægtsnummer, så håber vi ikke at denne
ændring vil afføde de store protester.
Der kan også komme andre ændringer i slægtsnumre, f.eks.
hvis der efter nummersystemets etablering er dukket
personer op, der ikke var kendskab til i 1989 - f.eks. et
uægte barn. Hvis dette barn tildeles et nummer, der ikke
svarer til dets plads i den kronologiske rækkefølge, blot
fordi de ‘officielle’ børn allerede har et slægtsnummer, vil
læsere af bogen jo anse nummereringen for forkert, da de
ikke vil have kendskab til den bagvedliggende historie.
15